Spring til indhold

Retsinformation

Hobby eller selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse - travheste

KEN nr 9462 af 05/07/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet10. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Hobby eller selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse - travheste

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at Deres aktivitet med Deres travheste ikke er

betragte som selvstændig virksomhed, men som hobby. Deres aktivitet med

travhestene er dermed på det foreliggende grundlag ikke omfattet af

reglerne om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Ankenævnet har lagt til grund, at De ikke er momsregistreret, at

hestene ved travløb i år 2000 vandt gevinster for et samlet

beløb på 183.000 kr., og at omkostningerne ved hestehold og

travløb var ca. 185.000 kr. i samme år.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De ikke opdrætter

Deres heste med henblik på videresalg, og at De derfor ikke

søger at optimere udbyttet af Deres aktivitet ved at frasælge

heste, hvis talent for travløb er mindre end de andres.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at De ca. 9-13

gange årligt betaler en selvstændig kusk for at ride

travløb for Dem. Denne kusk er imidlertid efter det oplyste ikke ansat

hos Dem, men kun hvervet til en bestemt opgave (i lighed med dyrlægen

eller smeden).

Ankenævnet har overvejet, om De ved at betale en kusk til at ride

travløb for Dem særlig kunne siges at have et ønske om at

opnå økonomisk udbytte af Deres travheste. Ankenævnet

finder efter oplysningerne om, at kusken kun bliver betalt for at ride ca.

halvdelen af travløbene i et år, og om, at det ellers er Deres

børn, der deltager i travløbene, ikke, at betalingen til kusken

for 9-13 travløb årligt alene bør føre til, at

Deres aktiviteter med travhestene er selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse.

Ankenævnet har i øvrigt lagt vægt på, at

Læs alt

aktiviteten trods gevinstsummen på 183.000 kr. i år 2000 ikke har

haft overskud, og på, at aktiviteten hverken kan bære en

momsregistrering eller skattemæssige fradrag.

Ankenævnet ændrer på denne baggrund Arbejdsdirektoratets

afgørelse af 4. oktober 2001, således at De ikke skal have

tilladelse til samtidig med Deres efterløn at foretage aktiviteten med

travhestene i det omfang og på den måde, som er beskrevet i denne

afgørelse.

Ankenævnet skal gøre opmærksom på, at en

ændring af aktiviteten i retning af væsentligt flere

travløb, frasalg af heste med henblik på at opnå bedre

dyr, yderligere antagelse af en kusk end ca. 9-13 gange årligt,

momsregistrering, skattemæssige fradrag eller lignende kan

medføre, at aktiviteten vil kunne ændre sig til

selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Hvis aktiviteten

derfor ændres, bør De henvende Dem til a-kassen herom.

Der henvises til § 74 f, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., til § 2 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en

arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, og til §

1 i Direktoratets bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om

udøvelse af selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse

af 4. oktober 2001.

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på følgende måde

ved afgørelsen af 4. oktober 2001:

"Det fremgår af sagen, at De er født den xxx, og at De

forventer at gå på efterløn pr. xxx.

De og Deres a-kasses lokalafdeling har i brev af den 19. februar 2001 til

direktoratet blandt andet anført, at der er intet, som tyder på,

at De driver selvstændig virksomhed.

Som begrundelse anføres blandt andet, at De ikke er

momsregistreret, at De bliver beskattet som lønmodtager,

at De ikke angiver virksomhedens resultat skattemæssigt, og

at De ikke foretager drift med salg for øje.

I Deres a-kasses hovedkontors brev til lokalafdelingen af den 6. marts

2001 fremgår det blandt andet, at hovedkontoret umiddelbart anser Dem

for at drive selvstændig virksomhed. Hovedkontoret gør derfor

opmærksom på, at De skal søge om tilladelse til

videreførelse af Deres bibeskæftigelse for at kunne overgå

til efterløn.

Hovedkontoret anmoder om at få afklaret, om der er landbrugspligt

på ejendommen, og om at få besvaret forskellige oplysninger i

forbindelse med virksomheden.

I Deres brev af den 14. marts 2001 oplyser De følgende:

·

At De driver stedet som hobby, og det derfor skal betragtes som

hobby,

·

at ejendommen er belagt med landbrugspligt, hvilket betyder

bopælspligt, og at jorden skal udnyttes på en forsvarlig

måde,

·

at for at en fast ejendom kan fritages for en landbrugspligt, skal

ejendommen være under 5.000 m2,

·

at 2,7 ha er udlejet, at resten er udlagt til græs for

grænsning af hestene,

·

at der ingen tid anvendes til drift af gården,

·

at der anvendes 1 time pr. år med udarbejdelse af regnskab,

·

at der er 10 heste, som der anvendes 1/2 time pr. dag med, dvs. i alt

182,5 time pr. år,

·

at i 2000 deltog 3 heste i 10 løb,

·

at 1 løb tager i gennemsnit 2 timer, dvs. i alt 60 timer,

·

at det er Deres børn, som deltager i løbene med

hestene,

·

at hvis der indtjenes gevinster på hestene, der overstiger

udgifterne, skal de opgives som personlig indkomst, og underskud kan ikke

trækkes fra, samt

·

at der ikke foretages handel med hestene.

Af Deres brev af den 2. januar 2001 fremgår, at De ejer 3 stk.

følhopper, 4 stk. opdræt og 3 stk. løbeheste, samt at De

solgte 1 hest i 1998.

Det fremgår også af brevet, at De for ca. 35 år siden

købte en hoppe, der skulle bruges til travløb, at hoppen efter

løbskarrieren blev sat i avl, og at alle Deres heste - bortset fra

Deres følhopper - har til hensigt at løbe travløb.

På skemaet til brug for supplerende oplysninger dateret den 14.

marts 2001 har De blandt andet oplyst:

·

At virksomhedens art er hobby/landbrug,

·

at virksomhedens ejes og drives af Dem,

·

at De er beskæftiget 0 timer i virksomheden,

·

at De begyndte arbejde i virksomheden den 1. maj 1980,

·

at der ikke er ansatte i virksomheden,

·

at ejendommens grundværdi ifølge 19. alm. vurdering er

82.500 kr.,

·

at ejendommens areal er 8 ha,

·

at De ikke er momsregistreret,

·

at virksomhedens nettoomsætning, dvs. gevinster, i 2000 var 183.000

kr.,

·

at virksomhedens vareforbrug var 183.000 kr.,

·

at virksomhedens dækningsbidrag 1 var 0 kr.,

·

at der indgår pasning af/tilsyn med 10 heste i virksomheden,

·

at De anvender 185 timer og 60 timer om året på

virksomheden,

·

at virksomheden intet kundegrundlag har, og

·

at De forventer en omsætning på måske 20.000 kr. og et

dækningsbidrag 1 på 0 kr. i indeværende

regnskabsår.

Deres skattekonsulent og registrerede revisor fra xxx har den 14. marts

2001 attesteret Deres regnskabsmæssige oplysninger. Konsulenten

bemærker i den forbindelse, at hesteholdet betragtes i

skattemæssigt henseende som hobby, og at vareforbruget er

gennemgået, og der har været udgifter for beløbet.

Deres a-kasse har den 21. marts 2001 truffet afgørelse om, at De

driver selvstændig virksomhed, hvorfor De skal have tilladelse til at

videreføre virksomheden for at kunne overgå til

efterløn.

A-kassen ligger i den forbindelse vægt på, at Deres landbrug

med landbrugspligt og "opdræt" af heste til travløb har til

formål at opnå et økonomisk udbytte.

Deres a-kasse har den 23. marts 2001 indstillet til direktoratet, at De

får tilladelse til at drive selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse inden for 400 timer i efterlønsperioden.

Deres a-kasse har endvidere den 23. marts 2001 indsendt en lejekontrakt

mellem Dem og xxx dateret den xxx. Det fremgår af lejekontrakten, at

lejen omfatter 2,7 ha, at lejeperioden er fra den xxx til den xxx, og at

prisen for leje er 1.000 kr. pr. år.

Direktoratet har 19. juli 2001 foretaget en høring af Dem via

a-kassen.

Det fremgår af a-kassens høringssvar af den 15. august 2001,

at:

·

Det forventet tidsforbrug på pleje og træning af

hestene pr. uge er 6 timer,

·

det forventet tidsforbrug på transport til travløb

pr. år er 5 timer,

·

det forventet tidsforbrug på administration pr. år 2

timer,

·

det forventet tidsforbrug på eventuel vedligeholdelse pr.

år er 1 time,

·

det forventet tidsforbrug på anden fremmed hjælp, fx

dyrlæge, pr. år 2 timer, og

·

det forventet tidsforbrug på græsarealet, dvs. 5,3 ha,

pr. år 2 timer.

Det fremgår også af a-kassens brev, at:

·

Det forventede antal travløb pr. år er 25,

·

antallet af heste, som deltager i travløb pr. år, er 2 stk.,

·

den forventede gevinsts størrelse pr. løb er 1.000 kr.,

og

·

hestene indtil nu har indbragt 100.000 kr.

Det fremgår endvidere af brevet, at De finder, at

beskæftigelsen med hesteopdræt skal anses for at være en

hobby.

De har endvidere i bilag til a-kassens brev opgjort regnskabet for

år 2000 således:

Udgifter på hestene i år 2000

Løbsgevinst for år 2000

Indskud - løb

kr. 27.698,58

Indskud årgangsløb

kr. 21.135,00

Udstyr

kr. 4.681,00

Foder

kr. 71.151,34

Dyrlæge

kr. 2.073,61

Professionel kusk

kr. 16.656,25

Følafgift

kr. 28.656,25

Falck og transport

kr. 13.038,00

Udgifter i alt

kr. 185.090,032

gevinst i alt

183.750,00

Direktoratet foretog den 28. september 2001 en telefonisk høring af

den lokale afdeling i a-kassen for at få afgjort, om der er ansatte i

virksomheden, idet De i opgørelsen over udgifter har anført

udgifter til professionel kusk.

Den 1. oktober 2001 vendte a-kassen tilbage på direktoratets

forespørgsel. A-kassen oplyste, at i år 2000 deltog den

professionelle kusk i 9 løb af 10 minutters varighed, at kusken i

år 2001 indtil nu har deltaget i 11 løb af 10 minutters

varighed, og at De forventer at kusken i år deltager i 2 yderligere

løb."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 4. oktober 2001 følgende

afgørelse:

"Deres beskæftigelse med opdræt af et mindre hestehold skal

anses for drift af selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse.

De får tilladelse til at drive virksomheden samtidig med, at De

får efterløn.

Tilladelsen gives på vilkår af, at virksomhedens indtægt

pr. regnskabsår ikke er over 50.000 kr. (beløbet reguleres hvert

år, og udgør 53.251 kr. i år 2001). Det er også et

vilkår, at det samlede tidsforbrug i virksomheden ikke er over 400

timer pr. år.

I år må det samlede tidsforbrug i virksomheden højst

være på 300 timer.

Begrundelse

Vedrørende selvstændig virksomhed

I § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om

optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige

erhvervsdrivende (herefter: optagelsesbekendtgørelsen) defineres

selvstændig erhvervsvirksomhed som beskæftigelse for egen eller

ægtefællens regning og risiko og med det formål at

opnå økonomisk udbytte.

Det fremgår af § 2, stk. 2, i optagelsesbekendtgørelsen,

hvornår en beskæftigelse altid skal anses for selvstændig

virksomhed, og i § 2, stk. 3, i optagelsesbekendtgørelsen, er angivet

en række forhold, der som udgangspunkt medfører, at der er tale

om selvstændig erhvervsvirksomhed.

Vurderingen af, om en beskæftigelse skal anses for udøvelse

af selvstændig erhvervsvirksomhed foretages i øvrigt konkret,

jf. optagelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 4.

Af vejledningen til § 1 i bekendtgørelse nr. 1146 af den 20.

december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse (herefter:

bibeskæftigelsesbekendtgørelsen) fremgår det, at

hobbypræget aktivitet og produktion vil kunne anses for

fritidsaktivitet, når den ikke indeholder noget erhvervsmæssigt

element og ikke har til formål at opnå økonomisk

udbytte.

Direktoratet finder, at De skal anses for at drive selvstændig

erhvervs-virksomhed ved Deres beskæftigelse med opdræt af et

mindre hestehold, hvor 3 af hestene i år 2000 (2 i år 2001)

deltager i travløb, jf. § 2, stk. 1 og stk. 4, i

optagelsesbekendtgørelsen.

Direktoratet finder også, at der er tale om selvstændig

virksomhed som bibeskæftigelse, jf. § 1, stk. 1 og stk. 2, i

bibeskæftigelsesbekendtgørelsen.

Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at

det er Deres formål med opdræt af hestene at opnå et

økonomisk udbytte, at virksomhedens omsætning i år

2000 udgjorde 183.000 kr., samt at De har en ansat i form af en

professionel kusk, der deltager i travløbene.

Vedrørende tilladelse inden for 400-timers-ordningen

Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at

virksomheden består af 8 ha jord, at 2,7 ha er udlejet, og

at den resterende del af jorden er udlagt til græs.

Der er endvidere lagt vægt på, at virksomheden

består af 10 heste, at 2 heste i år 2001 deltager i

travløb, at Deres børn og en professionel kusk deltager

i travløbene, og at hestene deltager i 25 travløb pr.

år.

Direktoratet har også lagt vægt på Deres oplysninger om

det samlede årlige tidsforbrug i virksomheden, dvs. tidsforbruget med

pleje og træning af hestene (6 timer x 52 uger), fremmed hjælp (2

timer), administration (2 timer), transport (5 timer) vedligeholdelse (1

time) og pasning af græsarealet (2 timer), som udgør ca. 324

timer.

Direktoratet har endvidere lagt vægt på, at

omsætningen i 2000 udgjorde 183.000 kr., og at

dækningsbidrag 1 udgjorde 0 kr. Oplysningerne er attesteret af Deres

skattekonsulent og registrerede revisor fra xxx.

På denne baggrund finder direktoratet det sandsynliggjort, at det

samlede tidsforbrug i virksomheden kan holdes inden for de tilladte 400 timer

pr. år, og at indtægten ikke vil overstige de tilladte 50.000 kr.

pr. år (53.251 kr. i 2001).

Der henvises til § 74 f, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, og til § 15, stk.

1-3, i direktoratets bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om

selvstændig virksomhed samtidig med efterløn (se

regelafsnittet).

Da De overgår til efterløn i 2. kvartal, må det samlede

tidsforbrug i virksomheden i 2001 i perioden med efterløn højst

udgøre 300 timer. Der henvises til bekendtgørelsens § 16."

3. Klagen til ankenævnet

De skrev følgende i Deres klage af 24. oktober 2001:

"Jeg skal hermed anke afgørelsen af d. 4. oktober 2001 om, at min

hobby bliver betragtet som selvstændig virksomhed.

Sagsfremstillingen vil blive eftersendt, da den er under udarbejdelse hos

xxx.

Afgørelsen om dispensation til at gå på efterløn

med selvstændig virksomhed ankes ikke, men alene

spørgsmålet om der er tale om drift af selvstændig

virksomhed."

xxx A-kasse skrev følgende til Arbejdsdirektoratet den 7. november

2001:

"Jf. brev af d. 24/10 2001 har xxx anket Arbejdsdirektoratets

afgørelse af d. 4/10 2001 om, at han driver selvstændig

virksomhed.

Det er xxx's klare opfattelse, at han driver sit hestehold som hobby og

altid har gjort det, hvilket i øvrigt klart fremgår af hele

sagsforløbet.

Vi skal her redegøre for, hvorfor der er tale om hobby.

I afgørelsen af d. 4/10 2001 er der lagt vægt på, at

xxx driver sit hestehold med den hensigt at få økonomisk

udbytte, og at der er en omsætning på kr. 183.000,00.

Det er ved at gennemgå regnskaberne for de seneste 3 år ikke

muligt at påstå, at hesteholdet er drevet med et ønske om

økonomisk udbytte.

Der er ikke foretaget handel med heste, som ville kunne optimere

indtjeningen eller reducere udgifterne, der er ikke foretaget afskrivninger,

der er ikke modtaget tilskud af nogen form.

Hobbyen kan ikke godkendes som selvstændig virksomhed hos Told &

Skat, hvilket betyder, at der ikke kan laves momsopgørelse.

Det kan også af regnskabet læses, at der ikke har været

værdi tilvækst eller udbetalt overskud. Gevinster har kun

dækket udgifterne ved at stille op i diverse løb.

Der er yderligere lagt vægt på, at xxx har ansat

personale.

Det er vores klare opfattelse, at hvis man køber en serviceydelse,

betyder det ikke, at der er tale om, at man ansætter personale.

Hvis det var gældende, ville det betyde, at xxx også havde

ansat dyrlægen og smeden.

Den kusk, der er arrangeret til at ride en af xxx's heste, driver

selvstændig virksomhed som træner og kusk.

xxx skal derfor kun betale den faktura, der bliver forelagt, han skal ikke

tegne arbejdsskadeforsikring og ikke indberette til Told- og Skat.

Når der således ikke er tale om en aktivitet med det

formål at få økonomisk udbytte, og der ikke er tale om

ansat arbejdskraft, er der ikke noget, jf. D.f.A.'s bek. nr. 1142 af 20.

december 1995, der gør, at der er tale om selvstændig

virksomhed."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet skrev følgende den 22. november 2001:

"Direktoratet sender klage over afgørelse af 4. oktober 2001

vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt medlemmets

beskæftigelse skal anses for at være selvstændig virksomhed

eller hobby.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til

at ændre afgørelsen.

Direktoratet skal bemærke, at oplysningerne i brev af den 7.

november 2001 fra den lokale afdeling i a-kassen om, at der ikke foretages

handel med heste, at der ikke foretages afskrivninger, eller der ikke

modtages nogen form for tilskud, ikke giver direktoratet anledning til at

ændre sin afgørelse af 4. oktober 2001.

Direktoratet skal også bemærke, at det forhold, at

hesteopdrættet ikke betragtes/godkendes som selvstændig

virksomhed hos Told- og Skat, ikke ændrer ved direktoratets opfattelse

af, at der er tale om selvstændig virksomhed i henhold til

arbejdsløshedsforsikringen.

Endelig skal direktoratet anføre, at det forhold, at kusken ikke er

ansat hos medlemmet, men mod betaling udøver en serviceydelse for

medlemmet, heller ikke ændrer ved direktoratets opfattelse af, at der

er tale om selvstændig virksomhed.

Direktoratet finder derfor fortsat, at der er tale om selvstændig

virksomhed, idet formålet med opdræt af hestene er at opnå

et økonomisk udbytte, og idet virksomhedens omsætning udgjorde

183.000 kr. i år 2000.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen."

5. Nyt efter klagen

Intet.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsministeriets

lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000)

§ 74 f...

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan

tillade, at et medlem kan videreføre eller påbegynde

selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i

efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at

arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år.

Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. år.

Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent...

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en

arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

Selvstændig erhvervsvirksomhed

§ 2.

Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved

beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko

og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Stk. 2. Beskæftigelsen anses altid for selvstændig

erhvervsvirksomhed, hvis pågældende

har henlagt midler til investeringsfonds,

har ansat arbejdskraft,

har overført beløb til beskatning som medarbejdende

ægtefælle,

har foretaget varelagernedskrivninger eller skattemæssige fradrag

for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter de for

selvstændige erhvervsdrivende gældende regler,

er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem

af en arbejdsgiverorganisation, eller

er omfattet af mindst 2 af forholdene i stk. 3.

Stk. 3. Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for

selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende

eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen faktureres med

tillæg af moms,

skattemæssigt angiver over-/underskud af selvstændig

virksomhed,

på selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet,

at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven,

eller

er deltager i et interessentskab.

Stk. 4. I øvrige tilfælde foretages en konkret vurdering

efter stk. 1.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om

udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Personkreds

§ 1.

Bekendtgørelsen omfatter medlemmer, der alene eller

sammen med andre udøver selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse.

Stk. 2. Som bibeskæftigelse anses selvstændig virksomhed, der

ikke er hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag for medlemmet.

Stk. 3. (udeladt).

Vejledning af 20. december 1995 til bekendtgørelse om

udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Til § 1

Personkreds

...

Særligt om hobby / fritidsaktiviteter

Hobbypræget aktivitet og produktion vil kunne anses for

fritidsaktivitet, når den ikke indeholder noget erhvervsmæssigt

element og ikke har til formål at opnå økonomisk udbytte.

Som eksempel kan nævnes visse tilfælde af hundeopdræt,

hestehold og kunstneriske aktiviteter.

Er beskæftigelsen tilrettelagt som egentlig erhvervsvirksomhed ved

f.eks. annoncering, regnskabsføring, momsregistrering,

skattemæssig angivelse af overskud / underskud, skattemæssige

afskrivninger eller lignende, er der ikke tale om hobby / fritidsaktiviteter

i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven.

Om beskæftigelse, der af medlemmet opfattes som hobby /

fritidsaktiviteter, skal anses for udøvelse af selvstændig

virksomhed i relation til arbejdsløshedsforsikringen, afgøres

efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en

anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende,

jf. ovenfor.

Beskæftigelse, der herefter kan anses for hobby / fritidsaktiviteter

i relation til arbejdsløshedsforsikringen, er ikke omfattet af

bekendtgørelsen.

Lignende dokumenter