Fratrædelsesgodtgørelse fradrag i efterløn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fratrædelsesgodtgørelse
– fradrag i efterløn
Ankenævnet fandt på denne baggrund ikke, at
fratrædelsesgodtgørelsen kunne anses for løn eller rådighedsløn m.v. eller en
ydelse, der træder i stedet herfor.
Ankenævnet meddelte Dem den 7. maj 2001, at Deres
fratrædelsesgodtgørelse skulle medføre fradrag i Deres efterløn, hvorfor De
tidligst havde ret til at få udbetalt efterløn fra den 1. september 2000.
Begrundelsen var, at De skulle have fradrag for fratrædelsesgodtgørelsen,
som var givet, fordi De sagde Deres stilling op med 10 måneders varsel, som
var
et kortere varsel end den periode på 3 år, hvor Deres arbejdsgiver ville have
haft pligt til at betale rådighedsløn efter tjenestemandslovens regler.
De kunne således først få udbetalt efterløn efter udløbet af den 6
måneders periode, som den udbetalte fratrædelsesgodtgørelse lønmæssigt
dækkede.
Deres opsigelse var betinget af, at De ville få 2 års ekstra
pensionsår og få tildelt en fratrædelsesgodtgørelse.
Udbetalingen af godtgørelsen skete i henhold til den
fratrædelsesordning, som ... i forbindelse med personaleindskrænkninger
tilbød
ansatte, som selv sagde deres stilling op.
Ankenævnet henviste til Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr.
587 af 10 august 1998, som ændret ved bl.a. lov nr. 276 af 12. maj 1999, lov
om
arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 h, Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 324 af 28. maj 1999 om fleksibel efterløn § 27 samt
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 438 af 9.
juni
Læs alt
1999 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge § 3.
Ankenævnet tiltrådte således Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse af 14. november 2000, og Folketingets
Ombudsmand meddelte den 17. september 2001, at han ikke mente, at der var
udsigt til at kritisere ankenævnets afgørelse, idet han særligt hæftede sig
ved, at De sagde op med kortere opsigelsesvarsel end den periode på 3 år, som
Deres tidligere arbejdsgiver ville have haft pligt til at betale rådighedsløn
for efter tjenestemandslovens regler.
De har med brev af 26. maj 2003 anmodet om at få genoptaget sagen,
idet De henleder ankenævnets opmærksomhed på, at De er kommet i besiddelse af
nye oplysninger i sagen. De henviser til, at nævnet efterfølgende har truffet
en afgørelse med nøjagtig den samme problemstilling som i Deres sag, men bare
med et andet og begunstigende udfald.
Da De således er utilfreds med den afgørelse, ankenævnet har
truffet i Deres sag, og idet De henviser til en Rundskrivelse udsendt af
Specialarbejdernes
Arbejdsløshedskasse den 30. april 2003, anmoder De nævnet om at revurdere
afgørelsen i Deres sag meddelt Dem den 7. maj 2001.
Som følge heraf har ankenævnet på sit møde den 22. april 2004
genoptaget Deres sag og har truffet følgende
A F G Ø R E L S E
De har ret til efterløn fra den 1. marts 2000 uden
fradrag for fratrædelsesgodtgørelse.
Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at De den 26. april
1999 søgte Deres afsked som tjenestemand hos ..., og at Deres arbejdsgiver
den
11. maj 1999 imødekom Deres ansøgning således, at De blev bevilget afsked ved
udgangen af februar måned 2000 med forhøjelse af pensionsalderen og en
fratrædelsesgodtgørelse svarende til 6 måneders løn i henhold til en
fratrædelsesordning
som ... tilbød ansatte, der selv sagde deres stilling op i forbindelse med
personaleindskrænkninger.
Ankenævnet lægger ved afgørelsen vægt på Personalestyrelsens
udtalelse af 6. januar 2004 om, at det hverken principielt eller i praksis
generelt kan lægges til grund, at afsked med rådighedsløn vil være en
umiddelbar konsekvens af, at der ikke i de konkrete tilfælde er blevet
indgået
en aftale om frivillig fratræden.
Personalestyrelsen begrundede denne opfattelse med, at formålet
med Finansministeriets aftale med tjenestemændenes centralorganisationer om
bl.a. frivillig fratræden er at skabe mulighed for en fleksibel
personaletilpasning i tilfælde, hvor ansættelsesmyndigheden vurderer, at
personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige eller i de særlige
tilfælde, hvor personaletilpasninger kan forudses at blive nødvendige for at
rette op på en skæv aldersfordeling. Det er også et personalepolitisk sigte
med
reglerne om frivillig fratræden at give mulighed for, at en nødvendig
personalereduktion
i videst muligt omfang kan ske frivilligt.
Personalestyrelsen tilføjede, at det har formodningen imod sig, at
der kan indgås aftale om frivillig fratræden med en medarbejder, hvis der er
en
til vished grænsende sandsynlighed for, at den pågældende ellers ville blive
afskediget med rådighedsløn og efterfølgende pension, idet de samlede
økonomiske
vilkår i sidstnævnte tilfælde er væsentligt gunstigere end i førstnævnte
tilfælde.
Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at
fratrædelsesgodtgørelsen kan anses for løn eller rådighedsløn m.v. eller en
ydelse, der træder i stedet herfor.
Der er således ikke hjemmel til at foretage fradrag for
fratrædelsesgodtgørelsen i Deres efterløn efter § 27, stk. 1, nr.1,
i
bekendtgørelse om fleksibel efterløn.
Der er heller ikke grundlag for at udskyde efterlønnen efter de
almindelige regler, hvorefter udskydelsen foretages for den periode en
fratrædelsesgodtgørelse træder i stedet for løn i en evt. manglende
opsigelsesperiode, jf. § 6, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 321 af
26.
maj 1999 om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen
samt
optjening af præmie, da ... bevilgede Dem afsked med fratrædelsesgodtgørelse
den 11. maj 1999, og De således har overholdt opsigelsesvarslet på 3 måneder,
der er gældende for tjenestemænd.
Der henvises til
–
Arbejdsministeriets
lovbekendtgørelse nr. 587 af 10 august 1998, med de ændringer, der følger af
bl.a. lov nr. 276 af 12. maj 1999, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
§ 74 h,
–
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 324 af 28. maj 1999 om
fleksibel
efterløn, § 27, samt
–
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 438 af 9. juni 1999 om fradrag
i
arbejdsløshedsdagpenge, § 3.
Ankenævnet ændrer herefter sin tidligere afgørelse af 7. maj 2001.
På ankenævnets vegne
Kopi til:
Lignende dokumenter
- Fratrædelsesgodtgørelse Retsinformation · 27. december 2002
- Hvorvidt medlemmets fratrædelsesgodtgørelse medfører fradrag i efterlønnen. Retsinformation · 18. januar 2002
- Fratrædelsesgodtgørelse - generel omstrukturering - fradrag i efterløn - sidestilles med rådighedsløn Retsinformation · 16. januar 2006
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 7. februar 2013. — Dansk Jurist- og Økonomforbund mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet. EU-domme · 7. februar 2013
- Fradrag i dagpenge for rateudbetalt fratrædelsesgodtgørelse Retsinformation · 1. marts 2004
- Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. september 2013. — Dansk Jurist- og Økonomforbund mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet. EU-domme · 26. september 2013