Spring til indhold

Retsinformation

Fratrædelsesgodtgørelse fradrag i efterløn

KEN nr 9858 af 28/04/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet31. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fratrædelsesgodtgørelse

– fradrag i efterløn

Ankenævnet fandt på denne baggrund ikke, at

fratrædelsesgodtgørelsen kunne anses for løn eller rådighedsløn m.v. eller en

ydelse, der træder i stedet herfor.

Ankenævnet meddelte Dem den 7. maj 2001, at Deres

fratrædelsesgodtgørelse skulle medføre fradrag i Deres efterløn, hvorfor De

tidligst havde ret til at få udbetalt efterløn fra den 1. september 2000.

Begrundelsen var, at De skulle have fradrag for fratrædelsesgodtgørelsen,

som var givet, fordi De sagde Deres stilling op med 10 måneders varsel, som

var

et kortere varsel end den periode på 3 år, hvor Deres arbejdsgiver ville have

haft pligt til at betale rådighedsløn efter tjenestemandslovens regler.

De kunne således først få udbetalt efterløn efter udløbet af den 6

måneders periode, som den udbetalte fratrædelsesgodtgørelse lønmæssigt

dækkede.

Deres opsigelse var betinget af, at De ville få 2 års ekstra

pensionsår og få tildelt en fratrædelsesgodtgørelse.

Udbetalingen af godtgørelsen skete i henhold til den

fratrædelsesordning, som ... i forbindelse med personaleindskrænkninger

tilbød

ansatte, som selv sagde deres stilling op.

Ankenævnet henviste til Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr.

587 af 10 august 1998, som ændret ved bl.a. lov nr. 276 af 12. maj 1999, lov

om

arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 h, Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 324 af 28. maj 1999 om fleksibel efterløn § 27 samt

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 438 af 9.

juni

Læs alt

1999 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge § 3.

Ankenævnet tiltrådte således Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse af 14. november 2000, og Folketingets

Ombudsmand meddelte den 17. september 2001, at han ikke mente, at der var

udsigt til at kritisere ankenævnets afgørelse, idet han særligt hæftede sig

ved, at De sagde op med kortere opsigelsesvarsel end den periode på 3 år, som

Deres tidligere arbejdsgiver ville have haft pligt til at betale rådighedsløn

for efter tjenestemandslovens regler.

De har med brev af 26. maj 2003 anmodet om at få genoptaget sagen,

idet De henleder ankenævnets opmærksomhed på, at De er kommet i besiddelse af

nye oplysninger i sagen. De henviser til, at nævnet efterfølgende har truffet

en afgørelse med nøjagtig den samme problemstilling som i Deres sag, men bare

med et andet og begunstigende udfald.

Da De således er utilfreds med den afgørelse, ankenævnet har

truffet i Deres sag, og idet De henviser til en Rundskrivelse udsendt af

Specialarbejdernes

Arbejdsløshedskasse den 30. april 2003, anmoder De nævnet om at revurdere

afgørelsen i Deres sag meddelt Dem den 7. maj 2001.

Som følge heraf har ankenævnet på sit møde den 22. april 2004

genoptaget Deres sag og har truffet følgende

A F G Ø R E L S E

De har ret til efterløn fra den 1. marts 2000 uden

fradrag for fratrædelsesgodtgørelse.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at De den 26. april

1999 søgte Deres afsked som tjenestemand hos ..., og at Deres arbejdsgiver

den

11. maj 1999 imødekom Deres ansøgning således, at De blev bevilget afsked ved

udgangen af februar måned 2000 med forhøjelse af pensionsalderen og en

fratrædelsesgodtgørelse svarende til 6 måneders løn i henhold til en

fratrædelsesordning

som ... tilbød ansatte, der selv sagde deres stilling op i forbindelse med

personaleindskrænkninger.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen vægt på Personalestyrelsens

udtalelse af 6. januar 2004 om, at det hverken principielt eller i praksis

generelt kan lægges til grund, at afsked med rådighedsløn vil være en

umiddelbar konsekvens af, at der ikke i de konkrete tilfælde er blevet

indgået

en aftale om frivillig fratræden.

Personalestyrelsen begrundede denne opfattelse med, at formålet

med Finansministeriets aftale med tjenestemændenes centralorganisationer om

bl.a. frivillig fratræden er at skabe mulighed for en fleksibel

personaletilpasning i tilfælde, hvor ansættelsesmyndigheden vurderer, at

personalereduktioner er eller forudses at blive nødvendige eller i de særlige

tilfælde, hvor personaletilpasninger kan forudses at blive nødvendige for at

rette op på en skæv aldersfordeling. Det er også et personalepolitisk sigte

med

reglerne om frivillig fratræden at give mulighed for, at en nødvendig

personalereduktion

i videst muligt omfang kan ske frivilligt.

Personalestyrelsen tilføjede, at det har formodningen imod sig, at

der kan indgås aftale om frivillig fratræden med en medarbejder, hvis der er

en

til vished grænsende sandsynlighed for, at den pågældende ellers ville blive

afskediget med rådighedsløn og efterfølgende pension, idet de samlede

økonomiske

vilkår i sidstnævnte tilfælde er væsentligt gunstigere end i førstnævnte

tilfælde.

Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at

fratrædelsesgodtgørelsen kan anses for løn eller rådighedsløn m.v. eller en

ydelse, der træder i stedet herfor.

Der er således ikke hjemmel til at foretage fradrag for

fratrædelsesgodtgørelsen i Deres efterløn efter § 27, stk. 1, nr.1,

i

bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Der er heller ikke grundlag for at udskyde efterlønnen efter de

almindelige regler, hvorefter udskydelsen foretages for den periode en

fratrædelsesgodtgørelse træder i stedet for løn i en evt. manglende

opsigelsesperiode, jf. § 6, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 321 af

26.

maj 1999 om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen

samt

optjening af præmie, da ... bevilgede Dem afsked med fratrædelsesgodtgørelse

den 11. maj 1999, og De således har overholdt opsigelsesvarslet på 3 måneder,

der er gældende for tjenestemænd.

Der henvises til

–

Arbejdsministeriets

lovbekendtgørelse nr. 587 af 10 august 1998, med de ændringer, der følger af

bl.a. lov nr. 276 af 12. maj 1999, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

§ 74 h,

–

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 324 af 28. maj 1999 om

fleksibel

efterløn, § 27, samt

–

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 438 af 9. juni 1999 om fradrag

i

arbejdsløshedsdagpenge, § 3.

Ankenævnet ændrer herefter sin tidligere afgørelse af 7. maj 2001.

På ankenævnets vegne

Kopi til:

Lignende dokumenter