Spring til indhold

Retsinformation

En direktørs ret til feriegodtgørelse i perioden 24. april 2003 til og med marts 2004

KEN nr 10024 af 28/11/2005Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet8. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

En

direktørs ret til feriegodtgørelse i perioden 24. april 2003 til og med marts

2004

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Xx har ret til

feriegodtgørelse for optjeningsperioden 24. april 2003 til og med marts 2004.

Ankenævnet tiltræder

således den del af direktoratets afgørelse af

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til

grund, at

-

Xx ikke er hel eller

delvis ejer af selskabet

-

han ikke har fået

udbetalt andel af overskuddet i selskabet

-

han ikke efter den 10.

marts 2003 har haft personaleansvar

-

han ifølge Erhvervs-

og selskabsstyrelsens register er udtrådt som direktør den 23. april 2003

-

han ikke har

ansættelseskontrakt, men fortsatte som salg/marketings- og udviklingsdirektør

-

han har fået løn som

A-indkomst til og med marts 2004

Læs alt

-

der er betalt atp mv.

og

-

der er alene klaget

over afgørelsen om feriegodtgørelsen for optjeningsperioden 24. april 2003

til

og med marts 2004.

Ankenævnet finder på

denne baggrund, at Xx har været lønmodtager i perioden 24. april 2003 til og

med marts 2004. Ankenævnet finder det ikke dokumenteret, at han har haft en

sådan selvstændig indflydelse på selskabets drift og sådanne økonomiske og

driftsmæssige interesser i selskabet, at disse forhold vejer tungere end den

omstændighed, at han er registreret som udtrådt som direktør og at han har

fået

løn som A-indkomst, ligesom der er betalt atp mv.

I klagen er det anført,

at årsagen til, at der ikke er udbetalt overskud i selskabet er, at der ikke

har været et overskud, som kunne udloddes til udbytte, og at et eventuelt

overskud fortrinsvis skulle anvendes til dækning af det betydelige

kapitalindskud, som Yy har ydet.

Ankenævnet skønner, at

Xxs udsigt til overskud var særdeles beskeden. Ankenævnet finder derfor ikke,

at dette forhold ændrer den samlede vurdering, hvorefter Xx må anses for at

være lønmodtager, fordi hans økonomiske interesse i selskabet fortsat må

anses

for at være beskeden.

Xx har oplyst, at han

har opgivet kravet mod Zz.

Ankenævnet bemærker, at

en lønmodtager ikke kan give afkald på sin ret til feriegodtgørelse efter

loven, og loven kan ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren. Zz er

imidlertid på baggrund af nævnets afgørelse forpligtet til at betale

feriegodtgørelsen. Ønsker Xx ikke at hæve godtgørelsen, tilfalder den

Arbejdsmarkedets Feriefond.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

-

§ 1 og § 4 i

ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004.

På ankenævnets vegne

Sign.

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet

fremstillede sagen på denne måde:

”Den 3. januar 2005 har

direktoratet modtaget Deres klage over, at Deres tidligere arbejdsgiver Zz

ikke

har betalt Dem feriepenge af Deres løn i 2002 til 2004. De har oplyst, at

Deres

lønsedler er blevet væk.

Zz har den 2. februar

2005 oplyst, at De efter deres vurdering ikke er omfattet af ferieloven, idet

De gennem en årrække har været ansat som direktør i virksomheden.

De har fra den 16. juni

1999 til den 23. april 2003 hos Erhvervs- og selskabsstyrelsen været

registreret

som direktør i virksomheden. Zz oplyser videre, at De herefter og indtil

Deres

afskedigelse i januar 2004 har indtaget en ledende stilling i selskabet. Zz

oplyser endelig, at De er af den opfattelse, at De ejer 50 procent af

aktierne

i selskabet, og at De dermed er medejer af selskabet med ret til udbetaling

af

50 procent af overskuddet. Zz bestrider imidlertid et sådan medejerskab, men

erkender, at De har en på nærmere fastsatte vilkår køberet til 50 procent af

aktierne i selskabet. Zz har vedlagt et brev af 16. januar 2004 fra Deres

tidligere advokat, hvor De rejser krav om 50 procent ejerskab.

Vi har den 18. februar

2005 hørt Dem over Zz’ oplysninger. Vi har samtidig bede Dem redegøre

for Deres

ansættelsesvilkår, arbejdsopgaver og medejerskab i virksomheden. Vi har også

bedt Dem indsende dokumentation for Deres indkomst i 2003 og 2004.

Den 29. marts 2005 har

vi modtaget Deres svar. De har oplyst, at De har været administrerende

direktør

i perioden 1. august 1999 til den 10. marts 2003. De oplyser, at De i den

pågældende periode tegnede firmaet, arbejdede og var registreret som sådan i

Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Efter den 10. marts 2003 fortsatte De som

salg/marketings- og udviklingsdirektør. De har i denne periode ikke haft

personaleansvar, og De har ikke kunnet ansætte medarbejdere uden aftale med

bestyrelsen

eller den nye direktør. De har ingen ansættelseskontrakt.

For så vidt angår Deres

påståede ejerforhold er kravet ikke retsforfulgt, da Deres tidligere advokat

ikke mente, at De kunne komme igennem med kravet. De har været med til at

starte Zz op, men har derudover ikke noget forhold til Zz og Yy, og De ejer

ikke aktier i nogen af selskaberne. De har medsendt kopi af aftalen af 3. maj

1999 mellem Dem og Yy om opstart af nyt firma. Det fremgår af pkt. 3, at De

og

Vv opstarter et nyt firma sammen, der ejes med 50 procent til hver part. Det

fremgår af pkt. 6, at aftalen på længere sigt skal sikre, at De modtager 50

procent af den samlede fortjeneste.

Ifølge Erhvervs- og

selskabsstyrelsen er selskabet Zz, CVR , stiftet den 1. marts 1999 med

adresse

på . Selskabet går også under navnet Uu. Den 9. januar 2001 er der

registreret

ny adresse på og nyt binavn UU. De er registreret indtrådt i direktionen

den

16. juni 1999 og udtrådt den 23. april 2003. Der er registreret ny adresse på

den 17. januar 2005.

Vi har den 19. april

modtaget Zz’ svar på høring over Deres svar af 29. marts 2005. Zz

fastholder,

at De ikke er omfattet af ferieloven.”

Sekretariatet er enig i

fremstillingen med følgende tilføjelse:

Der foreligger

lønsedler til og med marts 2004.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den

13. juni 2005 denne afgørelse:

”Deres beskæftigelse

hos Zz

i perioden 16. juni 1999 til den

23. april 2003

var ikke omfattet af ferieloven. De har derfor ikke ret til

feriegodtgørelse efter ferielovens regler.

Deres beskæftigelse hos

Zz

i perioden 24. april 2003 til og med

marts 2004

var omfattet af ferieloven. De har derfor ret til feriegodtgørelse

for denne periode.”

Arbejdsdirektoratet

begrundede afgørelsen om perioden 24. april 2003 til og med marts 2004

således:

”For så vidt angår

perioden fra den 24. april 2003 er det oplyst, at De fortsatte som

salg/marketings- og udviklingsdirektør. De har oplyst, at De ikke havde

personaleansvar som tidligere, og at De ikke kunne ansætte medarbejdere uden

aftale med bestyrelsen eller den nye direktør, som De også refererede til.

Som ovenfor nævnt er

også personer i ledende stillinger som udgangspunkt omfattet af ferielovens

lønmodtagerbegreb.

Zz har i brev modtaget

den 19. april 2005 henvist til, at De gennem hele perioden har haft en sådan

direkte økonomisk interesse i selskabet, at De, også efter at De stoppede som

administrerende direktør, ikke har været omfattet af ferieloven.

Ved vurderingen af, om

en person er lønmodtager i ferielovens forstand, tillægges det vægt, om

personen i kraft af anparts- eller aktiebesiddelse eller bestyrelsesposter i

selskaber antages at have reel indflydelse på selskabets forhold. Disse

personer vil ikke være omfattet af arbejdstagerbegrebet i den centrale del af

den arbejdsmarkedsretlige lovgivning og vil derfor heller ikke være omfattet

af

ferieloven. Dette gælder også, selvom vedkommende i det daglige varetager

funktioner, der normalt bestrides af traditionelt ansatte lønmodtagere.

Der lægges altså vægt

på, om personen kan siges at have så væsentlige økonomiske og driftsmæssige

interesser i virksomheden og indflydelse på selskabets drift, som vil

identificere vedkommende med arbejdsgiversiden og ikke lønmodtagersiden.

Der er uenighed mellem

Dem og Zz omkring fortolkningen af aftalen om ejerskab af 3. maj 1999. Da

direktoratet ikke har mulighed for at foretage en egentlig bevisførelse, må

direktoratet lægge vægt på de formelle oplysninger i sagen.

De har oplyst, at De

har været med til at starte den praktiske del af Zz op, at selskabet fra

starten har været 100 procent ejet af Yy, at De ikke har været registreret i

aktiebogen, at De ikke ejer aktier i nogen af selskaberne og at De på intet

tidspunkt har fået udbetalt bonus eller en del af overskuddet.

Zz har henvist til, at

De har haft en ret til 50 procent af udbyttet i selskabet og dermed reelt en

forkøbsret

til 50 procent af aktierne. Zz henviser til aftalen af 3. maj 1999, pkt. 6.

De har via Deres

advokat rejst kravet om 50 procent ejerskab overfor Zz den 16. januar 2004.

Ejerskabet

er imidlertid ikke retsforfulgt, da Deres tidligere advokat måtte opgive

sagen

efter ca. et halvt år.

Som nævnt er der ikke

enighed om fortolkningen af aftalen af 3. maj 1999. Det fremgår af aftalens

pkt. 6, at aftalen på længere sigt skal sikre, at De modtager 50 procent af

den

samlede fortjeneste.

Imidlertid er det ikke

godtgjort, at dette nogensinde er blevet effektueret. Det er heller ikke

godtgjort,

at Deres eventuelle ejerskab med 50 procent, jf. aftalens pkt. 3, er blevet

registreret, idet De for eksempel ikke er noteret i aktiebogen. Det fremgår

også af de indsendte lønsedler, at lønnen er udbetalt som A-indkomst, og at

der

er trukket atp-bidrag mv.

På den baggrund må

direktoratet lægge til grund, at eventuel intention om, at De på længere sigt

skulle have udbytte af virksomhedens overskud, ikke er blevet virkeliggjort.

Vi

har endvidere lagt til grund, at De ikke har foretaget kapitalindskud, og at

De

ikke har ejerandel i virksomheden. De har alene haft en eventuel køberet, som

parterne i øvrigt er uenige om. De har derfor haft en meget begrænset

økonomisk

risiko.

Vi har på baggrund af

ovenstående vurderet, at De ikke har haft en sådan økonomisk interesse i

selskabet, at De ville kunne identificeres med arbejdsgiversiden. Vi vurderer

derfor, at De har været lønmodtager i perioden 14. april 2003 til marts 2004,

og at De derfor har ret til feriepenge for denne periode.”

3. Klagen til ankenævnet

I klagen af 11. juli

2005 er anført følgende:

”På vegne min klient,

Zz skal jeg påklage den af Arbejdsdirektoratet trufne afgørelse af 13. juni

2005.”

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet har den

12. juli 2005anført følgende:

”Der er ikke kommet nye

oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.”

5. Nyt efter klagen

I den supplerende klage

af 29. august 2005 er anført følgende:

”Med henvisning til min

påklage af Arbejdsdirektoratets afgørelse af 13. juni 2005 skal jeg uddybende

bemærke, at klagen relaterer sig til Arbejdsdirektoratets afgørelse så vist

angår Xxs berettigelse til feriepenge i perioden 24. april 2003 til og med

marts 2004.

Det skal således

understreges, at Xx også i perioden fra den 24. april 2003 til og med marts

2004 havde en sådan direkte økonomisk interesse i selskabet, at han ikke er

omfattet af Ferieloven, også efter at han stoppede som administrerende

direktør

den 23. april 2003.

Det skal i den

forbindelse understreges, at årsagen til, at Xxs ret til 50 procent af den

samlede fortjeneste i henhold til aftalen af 3. maj 1999, punkt 6 aldrig er

blevet effektueret, skyldes, at selskabet på intet tidspunkt siden 1999 har

givet et overskud, der kunne udloddes til udbytte.

I den forbindelse skal

det endvidere understreges, at i henhold til den mellem parterne indgåede

aftale skal selskabets overskud forlodsvist gå til dækning af det betydelige

kapitalindskud, som Yy v/Vv ydede selskabet i forbindelse med indgåelse af

aftalen den 3. maj 1999.

På nuværende tidspunkt

har selskabet således hverken oppebåret et overskud eller været i stand til

at

afdrage på det kapitalindskud, som Yy v/Vv ydede Zz.

Det skal derfor

fastholdes, at Xx også i perioden fra den 24. april 2003 til og med marts

2004

har haft en sådan økonomisk interesse i selskabet, at han ikke er omfattet af

Ferieloven.”

Xx har den 25. august

2005 oplyst telefonisk, at han opgav sit krav mod Zz.

Advokat Ww har

imidlertid den 15. september 2005 fastholdt klagen. Hun har anført følgende:

”Som jeg forstår Xxs

telefax, giver han i forhold til min klient afkald på sit krav på

feriegodtgørelse.

Dette ændrer dog ikke

ved, at Arbejdsdirektoratet ved deres afgørelse af 13. juni 2005 har pålagt

min

klient at indbetale feriepenge for perioden 24. april 2003 til marts 2004 til

Feriekonto.

Jeg har diskuteret

sagen med Tt hos Arbejdsdirektoratet, det oplyste mig, at arbejdstager ikke

kan

give afkald på feriepenge, og at såfremt min klient trækker sin klage

tilbage,

vil Arbejdsdirektoratets afgørelse stå ved magt.

Jeg ser mig derfor ikke

i stand til på vegne min klient at trække klagen tilbage og skal bede om, at

Arbejdsmarkedets Ankenævn under behørig hensyntagen til Xxs afkald på

feriegodtgørelseskravet imod min klient træffer en afgørelse i sagen.

Vedrørende min klients

stillingtagen til sagen skal jeg i øvrigt i det hele henvise til min

skrivelse

af 29. august 2005 samt det i forbindelse med sagens behandling hos

Arbejdsdirektoratet fremsendte.”

6. Regler

Ferielov, jf. lov nr. 396 af

31. maj 2000 med de ændringer, som følger af LOV nr 1200 af 27. december 2003

§ 1.

En

lønmodtager har ret til ferie og feriegodtgørelse eller løn under ferie og

ferietillæg efter denne lovs bestemmelser.

Stk. 2.

Ved

lønmodtager forstås i denne lov en person, der modtager vederlag for

personligt

arbejde i tjenesteforhold.

§ 4.

En

lønmodtager kan ikke give afkald på sin ret til ferie, løn under ferie,

ferietillæg og feriegodtgørelse efter loven, og loven kan i øvrigt ikke

fraviges til ugunst for lønmodtageren, medmindre andet fremgår af de øvrige

bestemmelser i loven. Aftaler om overdragelse af feriekort og

feriekontobeviser

er ugyldige, ligesom feriekort og feriekontobeviser ikke kan gøres til

genstand

for retsforfølgning.

Stk. 2. Loven

er ikke til hinder for videregående rettigheder for en lønmodtager i henhold

til andre love og bestemmelser, kollektiv overenskomst, individuel aftale,

sædvane

m.v.

Stk. 3. I det

omfang lovens bestemmelser indgår i en kollektiv overenskomst, indebærer

dette,

at fortolkning og brud på disse bestemmelser skal afgøres i det fagretlige

system, jf. også § 44, stk. 1.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter