Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 37/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
37/1999
En mand har klaget til Pressenævnet over den
måde, hvorpå et læserbrev fra ham blev bragt i Amager
Bladet den 9. marts 1999, idet han mener, at god presseskik er
tilsidesat.
Læserbrevet blev bragt med overskriften
"Erhvervslivet må vige for kvarterløft" og havde bl.a.
følgende indhold:
"Amager Bladet spørger, hvor dialogen er blevet af
i lederartiklen tirsdag 16. februar altså dialogen mellem
erhvervslivet og Kvarterløft Holmbladsgade. Projektmagerne beskyldes i
samme åndedrag for at have fået storhedsvanvid jamen, det
må der gøres noget ved!
Amager Bladet mener, at kvarterløft-projektet skal
søge dialog med erhvervslivet før der offentliggøres
ideer til projektet. Hvorfor i al verden det? Har erhvervslivet nogen
særstilling i lokalsamfundet, bortset fra, at det bidrager med store
midler til f.eks. kvarterløft-projektet, eller er det ikke
sådan, at vi til daglig skal trækkes med erhvervslivets frie
råderet i vores daglige byrum, såsom usmagelige butiksfacader,
aggressive slagsopstillinger langt ud på fortove og sjusket
ophængte markiser? Er det ikke sådan, at de fleste af de
sidegader, hvor vi har erhvervsliv, er et værre svineri med gamle
bilvrag fra diverse værksteder? Og hvor attraktivt fremstår vore
industrikvarterer?
Jeg synes ikke jeg i min daglige færden inden for
kvarterløftets arbejdsområde ser noget umiddelbart bevis
på, at vort lokale erhvervsliv har gjort sig fortjent til nogen positiv
særbehandling.
Læs alt
Når erhvervslivet ikke i rimelig tid, til rimelige
priser og på rimelig måde i forhold til sine omgivelser kan finde
ud af at anvende store velegnede arealer fornuftigt, så må man i
erhvervslivet se i øjnene, at en del af den private ejendomsret
anfægtes. Der eksproprieres jo også i anden forbindelse.
At Sadolin skulle føle sig gået for
nær, fordi de ikke er blevet spurgt om de synes deres parkeringsplads
kunne anvendes til noget mere fornuftigt ja, det er jeg kold over for.
Formodentlig er det ikke populært med et så stort areal midt i et
tæt bebygget område i forvejen.
Så derfor kære naboer og erhvervsliv: Kom
så i gang. Det er vores kvarter, der skal ændres til det bedre.
Jeg er i øvrigt træt af at lære enøjet, negativt
kværulantstof i Amager Bladet.
[Navn]
(adresse)
Svar fra Amager Bladets chefredaktør Jan
Jeppesen:
Tak for dine synspunkter. Det er glædeligt at
konstatere, at Amager Bladets lederartikel har givet anledning til en
nuanceret dialog mellem beboere og erhvervsliv. Stakken af læserbreve
viser jo, at der har været behov for en dialog!"
I tilknytning til læserbrevet blev bragt et billede
af en baggård, der bl.a. indeholdt nogle garager, heraf én med
et Tuborg-skilt henover.
Klageren har anført, at der er foretaget
væsentlige tilføjelser og ændringer i teksten,
således at han ikke længere opfatter teksten som sin.
Klageren har videre anført, at hans indlæg
var et svar på en leder bragt i bladet i uge 8. I den
pågældende leder omtaltes en stor gård bag ved eller i
Amagercentret, og det er dén gård, klageren henviste til i sit
indlæg, og ikke den baggård, der blev vist på fotoet.
Klageren har yderligere anført, at bladet har
tilføjet overskriften. Klageren har i den forbindelse anført,
at han har indsendt debatbidraget som privatperson, og at han ikke er
tilknyttet eller en del af "Kvarterløft".
Klageren har herudover anført, at han efter
offentliggørelsen af læserbrevet har haft to mindre behagelige
telefonopkald fra naboer, bl.a. fra formanden for den andelsforening, hvis
baggård vises på fotoet.
Klageren har fremlagt sit manuskript til
læserbrevet.
Bladet har i en udtalelse om klagen anført, at
illustrationen af en gård i Gislersgade er bragt for at illustrere
klagerens synspunkter, idet klageren ikke kun refererer til en gård bag
Sadolin eller Amager Centret, men også til erhvervslivet og gårde
i almindelighed i Holmbladsgade-kvarteret. Bladet har dog beklaget, at den
medfølgende tekst til det bragte billede er faldet ud ved redigeringen
af læserbrevet.
Bladet har videre anført, at bladet finder
overskriften for dækkende for klagerens synspunkter.
Bladet har endelig anført, at bladet har forbeholdt
sig ret til at redigere og forkorte i klagerens læserbrev, men at der
kun i meget få tilfælde er udeladt passager og/eller redigeret
til korrekt tegnsætning og grammatik.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage
Clausen og Preben Sørensen.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet finder, at læserbrevets
overskrift har fornøden dækning i teksten, og at der ikke er
foretaget sådanne meningsforstyrrende ændringer i klagerens
læserbrev, at der er grundlag for kritik.
Pressenævnet finder endelig ikke fornødent
grundlag for at udtale kritik af, at bladet anvendte et foto af en
baggård, selv om læserbrevet ikke direkte vedrørte denne
baggård.
Afsagt den 5. maj 1999.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-09201 Retsinformation · 27. marts 2025
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 13/1999 Retsinformation · 19. marts 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00164 Retsinformation · 15. november 2011
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 132/2001 Retsinformation · 18. februar 2002
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-540 Retsinformation · 3. september 2007
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-52 Retsinformation · 3. januar 2005