Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-540
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Pressenævnets
kendelse i sag 2007-6-540
[K] har klaget til
Pressenævnet over Nordjyske Stiftstidende, der har afvist at bringe hele hans
debatindlæg
af 21. maj 2007, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.
1. Sagsfremstilling
Nordjyske Stiftstidende
bragte den 19. maj 2007 under overskriften
”Når
uvilje bliver en mærkesag”
en lederartikel om et forslag fra Dansk
Folkeparti om forbud mod brug af tørklæder på danske
uddannelsesinstitutioner.
I lederartiklen blev der redegjort for, at forslaget bundede i et ønske fra
Dansk Folkepartis side om at samle opbakning ved at sprede mistro til alle
muslimer.
Nordjyske Stiftstidende
bragte den 21. maj 2007 et længere debatindlæg under temaet ”
Tørklædeforbud”
fra en 17-årig
gymnasieelev, der tog afstand fra Dansk Folkepartis forslag.
[K] sendte den 21. maj 2007
følgende indlæg til Nordjyske Stiftstidende med anmodning om, at det blev
optaget som læserbrev:
”Alle er enige om, at
personer af anden etnisk herkomst end dansk, der lovligt opholder sig her i
landet, hurtigst muligt skal integreres i det danske samfund. Et af de bedste
tiltag der er taget, i den forbindelse, er Dansk Folkepartis forslag om
forbud
Læs alt
mod at bære tørklæder i offentlige rum, ligesom i Tyrkiet og Frankrig.
Det ville fritage kvinderne
for det familiepres der er ved ikke at bruge tørklædet. For når kvinderne, i
den islamiske kultur sammen med modermælken, får at vide at de er født til at
være mandens ejendom så er det med frivilligheden vel mest af teoretisk
karakter. At Nordjyske Stiftstidende ikke vil være med i kampe mod
kvindeundertrykkelsen er beklagelig, men det kunne være interessant at vide,
hvor mange tørklædeklædte kvinder Nordjyske har ansat, hvor de, ansigt til
ansigt, skal servicere bladets forretningsforbindelser. At der i den
islamiske
kultur sker æresdrab er et faktum, men hvor mange andre former for
afstraffelser sker der uden det kommer til offentligheder kendskab?
At forslaget bliver afvist af
de øvrige partier er ikke overraskende. En af årsagerne er nok, at i
Folketinget sidder en masse unge velformulerende medlemmer, for hvem livet
mest
har været anvendt til at læse en masse tykke bøger. Dem er der selvfølgelig
også brug for. Bare de vil erkende, at mange af dem er total blottet for
praktiske viden om dansk erhvervsliv. Og ”Et er søkort at forstå, et
andet er
skib at føre” gælder stadig væk.
For med mere livserfaring
ville de vide, at de erhvervsledere, der arbejder på at bevare
arbejdspladserne
på danske hænder, også er nødt til skæve til konkurrenceevnen. Og her er
tørklædet, sikkert, i masser af tilfælde årsagen til at personer af anden
etnisk herkomst bliver frasorteret. Uanset deres faglige kvalifikationer.
Ikke
fordi virksomhedslederne er racister, men for at undgå det bøvl der kan være
ved at der er medarbejdere der ikke ønsker, ikke må, at blive integreret i
virksomhedens arbejdsmiljø. Resultatet er, at kvinderne forbliver arbejdsløs
og
hjemmegående. Men er det ikke også det deres mænd ønsker?
Og hvad forudsætninger har
disse hjemmeløbende kvinder så for at hjælpe deres børn til at klare sig godt
i
skolen? Ingen. Tvært imod.
Mon ikke mange integrations
problemer kunne have været undgået hvis Danmark, helt tilbage til Schlütter
tiden, turde have stille krav til de flygtninge der fik opholdstilladelse her
i
landet. Hvis de, så snart de havde udtalt ordret ”asyl” blev
orienteret om, at
hvis de fandtes berettiget til asyl, så var der et minimum af dansk kultur de
skulle acceptere. F.eks. forbud mod hovedbeklædninger i skole, universiteter
og
andre læreranstalter.
Kunne asylansøgeren ikke
acceptere de stillede krav var beskeden: ”Så må du finder et andet land
der har
en kultur du kan acceptere. Så farvel og tak for besøget.” En løsning
der må
være bedst for begge parter. På det seneste har der været stor diskussion om
en
ung tørklædebærende kvinder, der bekender sig til islam, bliver opstillet som
folketingskandidat for Enhedslisten.
Bliver hun valgt vil hun skam
fortsat bære tørklæde i Folketinget, siger hun. Hvis det bliver accepteret,
hvad så med en vest bærende rocker? Hvad med er en person der er medlem af
Frelsens Hær? Hvad med præster i den danske folkekirke? Skal de også, i den
personlige friheds hellignavn, have lov til, i Folketinget, at reklamere for
deres tro og overbevisning? Men skal befolkningen have bare lidt respekt for
folkestyret så er det vel også nødvendigt at de omgiver sig med en vis
værdighed,
og ikke lave det om til det rene tivoli. Selvom tørklædeforbudet ikke bliver
vedtaget nu, så er der, når de radikale nærmer sig spærregrænsen, håb efter
næste valg. Ja det kunne endda også tænkes at lederskribenten på Nordjyske
melder sig i kampe mod kvindeundertrykkelsen, i stedet for dækker sig under
et
ikke eksisterede frihedsprincip. Det er bare synd for de kvinder der, for
familiefredens skyld, forsat må bære tørklæde og dermed undgår at blive en
integreret del af det danske samfund. Christiania og Ungdomshuset er
strålende
eksempler på hvad der sker når troen på moderne rundbords pædagogik spiller
fallit. Så en kærlig, men fast hånd – lovgivning - efterlyses.”
Den 24. maj 2007 fik [K]
optaget følgende indlæg i Nordjyske Stiftstidende under temaet
”Tørklæder”
og overskriften ”
Godt tiltag
”:
”Et af de bedste tiltag, der
er taget for integration, er Dansk Folkepartis forslag om forbud mod at bære
tørklæder i offentlige rum, ligesom i Tyrkiet og Frankrig.
Det ville fritage kvinderne
for det familiepres, der er ved ikke at bruge tørklædet.
[K, stavet forkert] [rettelig
[K, stavet korrekt]]
[adresse],
[e-mail]”
Læserbrevet kunne i sin
helhed læses på Nordjyske Stiftstidendes hjemmeside, hvilket fremgik af en
meddelelse på debatsiden: ”Læs indlæggene i fuld længde på
www.nordjyske.dk/debat”.
Nordjyske Stiftstidende
bragte den 31. maj 2007 under overskriften
”Noget
på hovedet”
et debatindlæg, der argumenterede for, at det måtte være op til
den enkelte at beslutte, om man ville gå med tørklæde eller ej.
2. Parternes synspunkter
[K] har anført, at det er i
strid med god presseskik at Nordjyske Stiftstidende alene bragte et lille
uddrag af hans indlæg i avisen. Nordjyske Stiftstidende misbruger sin
stilling
til at undgå at publicere synspunkter, som avisen ikke selv er enig i. Den
21.
maj 2007 var der således plads til et andet langt læserbrev, hvis holdning
var
i overensstemmelse med Nordjyske Stiftstidendes. Avisen har endvidere ikke
forklaret, hvad den selv har gjort for at løse integrationsproblemerne.
Nordjyske Stiftstidende har
anført, at en avis har ret til at udvælge de debatindlæg, der skal bringes,
og
til at forkorte debatindlæg. De indlæg, der bringes i forkortet form, kan i
deres fulde længde læses på avisens hjemmeside. I Nordjyske Stiftstidende
bringes en bred og varieret debat, der aldrig redigeres ud fra politiske
eller
ideologiske hensyn.
3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Thomas Rørdam, Finn Rowold,
Lene Sarup
og Marianne Druedahl.
I overensstemmelse med det almindelige
princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget
til
at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Nordjyske Stiftstidende var derfor
hverken forpligtet til at bringe [K]s debatindlæg eller til at bringe det i
uforkortet form. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af, at hans
debatindlæg alene blev bragt i avisen i forkortet form.
Nævnet finder at Nordjyske
Stiftstidende heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-329/330 Retsinformation · 25. august 2006
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-362 Retsinformation · 3. oktober 2006
- Kendelse fra Pressenævnt i sag 2006-6-331/332 Retsinformation · 25. august 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/50 Retsinformation · 29. april 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09280 Retsinformation · 26. juni 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-08960 Retsinformation · 21. februar 2025