Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-540

KEN nr 9856 af 22/08/2007Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet3. september 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Pressenævnets

kendelse i sag 2007-6-540

[K] har klaget til

Pressenævnet over Nordjyske Stiftstidende, der har afvist at bringe hele hans

debatindlæg

af 21. maj 2007, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

Nordjyske Stiftstidende

bragte den 19. maj 2007 under overskriften

”Når

uvilje bliver en mærkesag”

en lederartikel om et forslag fra Dansk

Folkeparti om forbud mod brug af tørklæder på danske

uddannelsesinstitutioner.

I lederartiklen blev der redegjort for, at forslaget bundede i et ønske fra

Dansk Folkepartis side om at samle opbakning ved at sprede mistro til alle

muslimer.

Nordjyske Stiftstidende

bragte den 21. maj 2007 et længere debatindlæg under temaet ”

Tørklædeforbud”

fra en 17-årig

gymnasieelev, der tog afstand fra Dansk Folkepartis forslag.

[K] sendte den 21. maj 2007

følgende indlæg til Nordjyske Stiftstidende med anmodning om, at det blev

optaget som læserbrev:

”Alle er enige om, at

personer af anden etnisk herkomst end dansk, der lovligt opholder sig her i

landet, hurtigst muligt skal integreres i det danske samfund. Et af de bedste

tiltag der er taget, i den forbindelse, er Dansk Folkepartis forslag om

forbud

Læs alt

mod at bære tørklæder i offentlige rum, ligesom i Tyrkiet og Frankrig.

Det ville fritage kvinderne

for det familiepres der er ved ikke at bruge tørklædet. For når kvinderne, i

den islamiske kultur sammen med modermælken, får at vide at de er født til at

være mandens ejendom så er det med frivilligheden vel mest af teoretisk

karakter. At Nordjyske Stiftstidende ikke vil være med i kampe mod

kvindeundertrykkelsen er beklagelig, men det kunne være interessant at vide,

hvor mange tørklædeklædte kvinder Nordjyske har ansat, hvor de, ansigt til

ansigt, skal servicere bladets forretningsforbindelser. At der i den

islamiske

kultur sker æresdrab er et faktum, men hvor mange andre former for

afstraffelser sker der uden det kommer til offentligheder kendskab?

At forslaget bliver afvist af

de øvrige partier er ikke overraskende. En af årsagerne er nok, at i

Folketinget sidder en masse unge velformulerende medlemmer, for hvem livet

mest

har været anvendt til at læse en masse tykke bøger. Dem er der selvfølgelig

også brug for. Bare de vil erkende, at mange af dem er total blottet for

praktiske viden om dansk erhvervsliv. Og ”Et er søkort at forstå, et

andet er

skib at føre” gælder stadig væk.

For med mere livserfaring

ville de vide, at de erhvervsledere, der arbejder på at bevare

arbejdspladserne

på danske hænder, også er nødt til skæve til konkurrenceevnen. Og her er

tørklædet, sikkert, i masser af tilfælde årsagen til at personer af anden

etnisk herkomst bliver frasorteret. Uanset deres faglige kvalifikationer.

Ikke

fordi virksomhedslederne er racister, men for at undgå det bøvl der kan være

ved at der er medarbejdere der ikke ønsker, ikke må, at blive integreret i

virksomhedens arbejdsmiljø. Resultatet er, at kvinderne forbliver arbejdsløs

og

hjemmegående. Men er det ikke også det deres mænd ønsker?

Og hvad forudsætninger har

disse hjemmeløbende kvinder så for at hjælpe deres børn til at klare sig godt

i

skolen? Ingen. Tvært imod.

Mon ikke mange integrations

problemer kunne have været undgået hvis Danmark, helt tilbage til Schlütter

tiden, turde have stille krav til de flygtninge der fik opholdstilladelse her

i

landet. Hvis de, så snart de havde udtalt ordret ”asyl” blev

orienteret om, at

hvis de fandtes berettiget til asyl, så var der et minimum af dansk kultur de

skulle acceptere. F.eks. forbud mod hovedbeklædninger i skole, universiteter

og

andre læreranstalter.

Kunne asylansøgeren ikke

acceptere de stillede krav var beskeden: ”Så må du finder et andet land

der har

en kultur du kan acceptere. Så farvel og tak for besøget.” En løsning

der må

være bedst for begge parter. På det seneste har der været stor diskussion om

en

ung tørklædebærende kvinder, der bekender sig til islam, bliver opstillet som

folketingskandidat for Enhedslisten.

Bliver hun valgt vil hun skam

fortsat bære tørklæde i Folketinget, siger hun. Hvis det bliver accepteret,

hvad så med en vest bærende rocker? Hvad med er en person der er medlem af

Frelsens Hær? Hvad med præster i den danske folkekirke? Skal de også, i den

personlige friheds hellignavn, have lov til, i Folketinget, at reklamere for

deres tro og overbevisning? Men skal befolkningen have bare lidt respekt for

folkestyret så er det vel også nødvendigt at de omgiver sig med en vis

værdighed,

og ikke lave det om til det rene tivoli. Selvom tørklædeforbudet ikke bliver

vedtaget nu, så er der, når de radikale nærmer sig spærregrænsen, håb efter

næste valg. Ja det kunne endda også tænkes at lederskribenten på Nordjyske

melder sig i kampe mod kvindeundertrykkelsen, i stedet for dækker sig under

et

ikke eksisterede frihedsprincip. Det er bare synd for de kvinder der, for

familiefredens skyld, forsat må bære tørklæde og dermed undgår at blive en

integreret del af det danske samfund. Christiania og Ungdomshuset er

strålende

eksempler på hvad der sker når troen på moderne rundbords pædagogik spiller

fallit. Så en kærlig, men fast hånd – lovgivning - efterlyses.”

Den 24. maj 2007 fik [K]

optaget følgende indlæg i Nordjyske Stiftstidende under temaet

”Tørklæder”

og overskriften ”

Godt tiltag

”:

”Et af de bedste tiltag, der

er taget for integration, er Dansk Folkepartis forslag om forbud mod at bære

tørklæder i offentlige rum, ligesom i Tyrkiet og Frankrig.

Det ville fritage kvinderne

for det familiepres, der er ved ikke at bruge tørklædet.

[K, stavet forkert] [rettelig

[K, stavet korrekt]]

[adresse],

[e-mail]”

Læserbrevet kunne i sin

helhed læses på Nordjyske Stiftstidendes hjemmeside, hvilket fremgik af en

meddelelse på debatsiden: ”Læs indlæggene i fuld længde på

www.nordjyske.dk/debat”.

Nordjyske Stiftstidende

bragte den 31. maj 2007 under overskriften

”Noget

på hovedet”

et debatindlæg, der argumenterede for, at det måtte være op til

den enkelte at beslutte, om man ville gå med tørklæde eller ej.

2. Parternes synspunkter

[K] har anført, at det er i

strid med god presseskik at Nordjyske Stiftstidende alene bragte et lille

uddrag af hans indlæg i avisen. Nordjyske Stiftstidende misbruger sin

stilling

til at undgå at publicere synspunkter, som avisen ikke selv er enig i. Den

21.

maj 2007 var der således plads til et andet langt læserbrev, hvis holdning

var

i overensstemmelse med Nordjyske Stiftstidendes. Avisen har endvidere ikke

forklaret, hvad den selv har gjort for at løse integrationsproblemerne.

Nordjyske Stiftstidende har

anført, at en avis har ret til at udvælge de debatindlæg, der skal bringes,

og

til at forkorte debatindlæg. De indlæg, der bringes i forkortet form, kan i

deres fulde længde læses på avisens hjemmeside. I Nordjyske Stiftstidende

bringes en bred og varieret debat, der aldrig redigeres ud fra politiske

eller

ideologiske hensyn.

3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse

:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Thomas Rørdam, Finn Rowold,

Lene Sarup

og Marianne Druedahl.

I overensstemmelse med det almindelige

princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget

til

at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Nordjyske Stiftstidende var derfor

hverken forpligtet til at bringe [K]s debatindlæg eller til at bringe det i

uforkortet form. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af, at hans

debatindlæg alene blev bragt i avisen i forkortet form.

Nævnet finder at Nordjyske

Stiftstidende heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Lignende dokumenter