Spring til indhold

Retsinformation

Spørgsmål om drift af selvstændig virksomhed eller hobby

KEN nr 9535 af 15/07/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet11. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Spørgsmål om drift af

selvstændig virksomhed eller hobby

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 4.

juli 2002.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Deres aktiviteter ved xxx skal anses for drift af selvstændig

erhvervsvirksomhed.

Ankenævnet har lagt vægt på, at museet drives fra

lokaler som De har lejet, at De annoncerer for museet og dets

åbningstider i den lokale turistbrochure, at De kræver betaling

for entré, at museet i det hele taget drives for Deres regning og

risiko og at De skattemæssigt har været tilmeldt

virksomhedsordningen og indtil den 31. december 2000 har angivet underskud af

selvstændig erhvervsvirksomhed virksomhed.

På baggrund heraf, er De omfattet af

arbejdsløshedsforsikringslovens definition af selvstændig

erhvervsvirksomhed.

Det forhold, at xxx Kommunes skatteforvaltning fremover afviser at lade

Dem fradrage underskud i virksomheden, idet virksomheden efter kommunens

opfattelse må anses for en hobbyvirksomhed, ændrer ikke

umiddelbart definitionen af virksomheden i

arbejdsløshedsforsikringslovens forstand. Det er som nævnt

ovenfor også de andre faktorer som gør, at Deres aktiviteter

vurderes som selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ankenævnet henviser til § 41, stk, 1, nr. 3c og stk. 8, i

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 om

arbejdsløshedsforsikring m.v., samt § 2, stk. 1 - 4, i

bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en

arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Læs alt

Ankenævnet tiltræder hermed direktoratets afgørelse af

25. februar 2002.

Ankenævnet skal bemærke, at man i sagen ikke har taget

stilling til, hvorvidt Deres virksomhed kan anses for at være

selvstændig bibeskæftigelse, idet alene Deres a-kasse og ikke

direktoratet har truffet afgørelse om dette

spørgsmål.

Ankenævnet har imidlertid anmodet direktoratet om at tage stilling

til dette spørgsmål.

Endvidere skal ankenævnet opfordre Dem til, at rette henvendelse til

Deres a-kasse, såfremt der sker ændringer i forholdene omkring

Deres virksomhed, da dette kan give mulighed for en anden vurdering af

virksomheden i forbindelse med Deres ønske om at overgå til

efterløn.

På ankenævnets vegne

xxx

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

" Som svar på Deres brev til Arbejdsministeriet i marts 1999 skrev

direktoratet et brev til Dem den 7. maj 1999. Af brevet fremgår blandt

andet:

"Til Deres første spørgsmål kan jeg oplyse, at hvis

a-kassen anser Deres aktivitet som hobby/fritidsaktivitet, vil det være

uden betydning for modtagelsen af ydelser. Det betyder, at der ikke sker

fradrag eller modregning i efterlønnen, hverken i den nye eller den

gamle ordning.

De skal være opmærksom på, at begrebet "hobbyvirksomhed"

er et skattemæssigt begreb, hvor indkomsten beskattes efter

nettoindkomstprincippet som al anden indkomst, men at der i modsætning

til anden selvstændig virksomhed er begrænsede fradragsmuligheder

og underskud kan ikke fremføres.

Grunden til den forskel mellem hobby/fritidsaktiviteter i

arbejdsløshedsforsikringen og hobbyvirksomhed i skattelovgivningen er

de forskellige formål med lovgivningerne. Skattelovene bygger på

fiskale hensyn. dvs. hensyn til inddrivelse af skatter til dækning af

offentlige udgifter, mens arbejdsløshedsforsikringen har til

formål at udbetale ydelser for al dække tab af

arbejde/indtægt.

De skal ikke være bekymret over behandlingen i Deres a-kasse. Hvis

De får en afgørelse, der går Dem imod. vil De modtage en

klagevejledning, og spørgsmålet kan indbringes hertil. Derefter

er der endvidere klagemulighed til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Der er

ikke faste retningslinier, da det er en konkret vurdering i hvert enkelt

tilfælde, der bl.a. bygger på administrativ praksis herfra.

Reglerne om selvstændig bibeskæftigelse i den nye

efterlønsordning og de øvrige regler derom er under

udarbejdelse, og vil om kort tid tilgå deres a-kasse, hvor De

bør henvende Dem for at få reglerne. De vil i løbet af

kort tid også kunne ses på DfA\s hjemmeside på www.dfa.dk.

Udgangspunktet i 400 timers ordningen er, al driften af virksomheden

kræver tilladelse, at der skal ske fradrag for de timer, der bruges i

virksomheden, og at nettoomsætningen i virksomheden fratrukket

vareforbruget ikke må overstige 50.000 kr."

Den 18. september 2001 modtog a-kassen et brev fra Dem vedrørende

efterløn. De skriver, at De fylder 60 år i november 2002 og

påtænker at gå på efterløn. I den forbindelse

ønsker De blandt andet oplyst, hvorvidt Deres hobbyvirksomhed som De

driver på fritidsbasis - et lille xxxmuseum i xxx - anses for hobby og

derved ikke får betydning for Deres efterløn.

I sagen dokumenter findes følgende oplysninger - alle givet af Dem

- om driften af xxxmuseum:

Ejes og drives af:

xxxmuseum (virksomheden) ejes og drives af Dem. Deres arbejdsopgaver i

virksomheden er at fortælle de besøgende om Deres samling af

gammelt legetøj samt at hygge om de besøgende.

Lejede lokaler samt annoncering:

Museet holder til i lejede lokaler og der reklameres for virksomheden via

xxx Turistbrochure.

Åbningstiden:

Fredag og lørdag hver med 4 timer, samt i skolernes ferier alle

ugens dage undtaget søndag, hvor der altid er lukket. Hovedparten af

museets besøgende ligger i de 8 -9 uger hvor skolerne har ferie

(sommerferie, efterårsferie og vinterferie).

De har oplyst, at De i 8 uger om året bruger ca. 29 timer pr. uge,

resten af året ca. 8 timer pr. uge.

Indtægter og udgifter:

De har oplyst følgende:

i

De anvender ikke revisor på grund af udgifterne samt regnskabets

begrænset størrelse.

i

Indtægterne er alene entre, samt en smule salg af postkort og

genoptryk af påklædningsdukker samt lidt museumsnips.

i

Udgifterne er begrænset til husleje incl. varme, forsikringer,

elforbrug, udgifter til turistbrochure, indkøb postkort m.v. samt

rengøringsartikler.

De har udarbejdet følgende liste over indtægter og udgifter

fra museets start 1. oktober 1996 - 1. september 2001:

Periode

Indtægter

Udgifter

1. oktober - 31. december 1996

3.105,-

27.804,-

1. januar - 31. december 1997

19.610,-

37.322,-

1. januar - 31. december 1998

47.360,-

51.422,-

1. januar - 31. december 1999

38.535,-

53.662,-

1. januar - 31. december 2000

73.211,-

79.239,-

1. januar - 1. september 2001

31.205,-

38.825,-

De oplyser, at de ekstraordinære indtægter og udgifter i

år 2000 skyldes, at der i foråret udkom en serie genoptryk af

påklædningsdukker af en tegner der hed xxx, som var meget

populær i 50-erne og legetøjsmuseet var Dem bekendt den eneste

på Sjælland der havde dem til salg, og det rygtedes i

påklædningsdukkesamlerkredse at de var til salg hos Dem. Nu

forhandles påklædningsdukkerne på næsten alle museer

og Deres salg er nu ikke så stort.

De har endvidere oplyst, at i år 2000 havde De ikke åbent i

december måned på grund af de foregående års meget

lavt besøgstal og måske vil De også holde lukket i 2001.

De tilbyder endvidere at sende en liste over besøgende uge for uge,

hvoraf det vil fremgå, at museet burde holde lukket det meste af

året, da der er mange åbningsdage hvor der ingen besøgende

er eller måske en enkelt gæst. De bruger så tiden på

at flytte rundt på legetøjet og da De stadig ikke kan lade

være med at købe ind til samlingen, skal det nyindkøbet

placeres i montrerne.

Endelig skriver De, at De håber at a-kassen i lyset af det medsendte

kan se, at det alene må være lysten til at drive museet i stedet

for det økonomiske. Det skal da ikke være en hemmelighed, at De

havde håbet at De kunne få museet til at løbe rundt, men

De kan nu se at museumsvirksomhed er et lav interesseområde, og De

havde nok ikke åbnet museet, hvis De havde vist at det skulle koste Dem

så meget, men nu er museet ligesom blevet et samlingspunkt for

legetøjssamlere.

Skattemæssige forhold:

De har indtil 31. december 2000 opgivet skattemæssigt underskud af

selvstændig virksomhed samt været tilmeldt virksomhedsordningen

ved skattevæsenet.

xxx Kommunes skatteafdeling har i brev af 25. april 2001 oplyst, at

vedrørende xxxmuseum har skatteadministrationen gennemgået

regnskaberne for de seneste 5 år. Underskuddet var således:

1999:

-

15.123

1998:

-

4.062

1997:

-

17.712

1996:

-

17.499

1995:

-

1.050

Skatteadministrationen skriver endvidere, at

"da virksomheden i de seneste 5 år har givet underskud, ses

virksomheden ikke at have udsigt til at give overskud eller blive rentabel.

Virksomheden anses herefter mere at være et udslag af personlig

interesse end drevet med indtægtserhvervelse for øje.

Såfremt virksomheden ikke giver overskud fremover

påtænker skatteadministrationen at nægte fradrag for

underskud, idet virksomheden herefter må anses for en

hobbyvirksomhed."

Den 14. december 2001 traf a-kassens regionskontor i xxx afgørelse

om, at der er tale om selvstændig virksomhed. A-kassen lagde vægt

på, at De udøver virksomhed for egen regning og risiko samt at

den udøves fra lejede lokaler og endelige at De annoncerer.

I brev af 15. december 2001 klager De over afgørelsen. Af Deres

klage fremgår blandt andet;

" Angående annoncering er det klart at jeg er nød til at

annoncere i xxx turistbrochure, da hovedparten af besøgende på

museet er turister som kommer i de 8 skoleferieuger, hvilket jeg var klar

over da jeg åbnede, og museet ville ikke have eksisteret uden denne

annoncering. Det er også korrekt at museet drives på min egen

risiko og regning det er helt og holdent min legetøjssamling der

udstilles, dog er der en gang imellem nogle gæsteudstillere fra min

samlerbekendskabskreds.

Angående lejede lokaler er det korrekt, det ville de også

være hvis jeg drev museet fra min privatbolig, da der er gæld i

huset og betragter det som en leje der skal betales.

Jeg bliver desværre nød til at anmode om dispensation

allerede nu således, at jeg har svaret ca. februar - marts 2002.

Årsagen er, at jeg skal give besked til udgiveren af brochuren på

dette tidspunkt for at komme med i kommende års brochure, og som

nævnt ovenfor er det nødvendig for mig at være med.

Brochuren udkommer altid ca. midt i januar måned.

Angående skemaet jeg har udfyldt er der ingen ændringer i

år i forhold til det tidligere fremsendte, blot at det ser ud til at

underskuddet bliver på ca. 11.000,- kr. i år.

Antal timer hvor museet er åbent ligger også fast 8 uger

på hver 29 timer og resten af året på 8 timer pr. uge dog

lukket på alle helligdage. Hvis det har betydning for dispensationen

kan jeg sagtens reducere på åbningstiden, da

vintermånederne er så lidt besøgt at det faktisk ikke er

umagen vær at holde åbent, og jeg kunne så samtidig spare

på varmeudgifterne (jeg har faktisk tit tænkt på det,

når jeg har stået i 4 timer med ingen eller kun en

besøgende). Jeg kende indehaverne af 2 andre private xxxmuseer som kun

har åbent halvdelen af året.

De skriver at der skal foreligge er revisor attestation, hvilket jeg har

forståelse for, men for at spare penge til det, vil jeg gerne komme med

bogholderimappeme til låns for der fremgår alt økonomisk

med hensyn til museet. Jeg prøver at spare så meget som muligt

på omkostningerne, for disse penge skal vi tage op af egen lomme. Men

er bogholderimappeme ikke tilstrækkelig skal vi nok fremsende

attestation fra en revisor.

Jeg ved ikke om jeg har fået det hele med, men jeg føler

at der i vor korrespondance er fremsendt alt vedrørende mit museum.

Det eneste jeg ikke har haft omtalt er selve museet, som er beliggende xxx;

alle montrene er lavet delvis af genbrugsspånplade og alle ruderne er

forsatsvinduer eller acrylplader der er fisket op af containere. Selv syntes

jeg, at jeg har fået et lille hyggelig museum ud af det og jeg vil

gerne invitere Dem til at besøge museet for at ved selvsyn kan se hvad

De skal tage stilling til.

Jeg håber at De måske vil se lidt forbi de officielle

tidsfrister i forbindelse med ansøgning om efterløn,

således at jeg kan have svaret senest som ovenfor nævnt.

De bedes venligst betragte dette brev som en dispensationsansøgning

og skulle Deres afgørelse være at jeg ikke kan drive museet uden

reduktion i efterlønnen bedes dette brev ligeledes betragtes som en

klageskrivelse og håbe at De vil fremsende de nødvendige kopier

af tidligere sendte materiale til de myndigheder der skal have klagen.

Hvis afgørelsen bliver at jeg ikke kan have museet er der ikke

noget at gøre ved det, men for at afvikle museet er jeg også

nød til at have klar besked tidlig, da jeg kan se at jeg vil får

store opbevaringsproblemer, for da jeg startede museet begyndte jeg at

købe større legeting så som dukkehuse, dukkevogne,

gyngeheste m.v. og disse ting er jeg nød til at afhænde inden

jeg kan tage resten hjem."

Den 21. januar 2002 traf a-kassens hovedkontor afgørelse om, at der

er tale om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

I brev af 23. januar 2002 klager De over a-kassens afgørelse.

Følgende fremgår af Deres klage:

" Jeg er fuld forståelse for, at man ikke skal kunne drive

selvstændig virksomhed og dermed have en indtjening samtidig med at

modtage fuld efterløn, men da mit lille legetøjsmuseum

udelukkende drives i min fritid og kun på grund af interesse og ikke af

økonomisk hensyn, betragter jeg det som absolut at være på

hobbybasis. Hvis det var af økonomiske hensyn havde jeg valgt noget

andet, da museumsdrift er et lavinteresseområde.

I brevet fra Dfa til mig dat. 7 maj 99 mener jeg at der er mulighed for

hobby/fritidsaktivitet uden fradrag i efterlønnen, og det er denne

mulighed jeg ansøger om. xxxmuseet har som tidligere fremsendt

udelukkende kørt med underskud, og jeg vil ikke kunne have råd

til at køre videre såfremt at jeg samtidig med et underskud

på ca. l .000 kr. pr måned også skal medregnes for 400

timer.

Jeg mener også, at der skal være mulighed for

efterlønner at have en hobby/fritidsaktivitet for at fremme

livskvaliteten, og jeg ved godt det ikke kommer sagen ved, men med mit museum

er det en kvalitet for mig efter at jeg har samlet i ca. 30 og dermed har en

stor samling, som jeg så har valgt at vise til andre. Og jeg kan

nævne, at det også er en kvalitet for de besøgende, ikke

mindst de skoleklasser som besøger mig i forbindelse med emneuger,

hvor jeg fortæller om tingene og hvor der samtidig er mulighed for at

lege men nogle af tingene, hvor mange af børnene af i dag har set en

dampmaskine køre.

For at vende tilbage til det økonomiske kan jeg ikke se at det det

offentlige kan spare penge såfremt at jeg skal lukke, for jeg har

vedtaget med mig selv, at museet bliver lukket hvis det ikke bliver godkendt

som hobbyaktivitet, så efterlønnen bliver den samme.

Jeg har dog et par kapitalpensioner som måske gør udslaget

til, at jeg venter til jeg bliver 62, men det har jeg ikke taget stilling til

endnu.

Jeg vil håbe at De vil se bort fra de faste paragraffer og regler og

anvende den vurdering som Dfa's skrivelse giver mulighed for."

Den 28. januar 2002 sendte a-kassen Deres klage og sagens dokumenter til

direktoratet. A-kassen skriver ved oversendelsen, at a-kassen har

forståelse for de argumenter som De fremfører i Deres klage, og

at a-kassen derfor ikke vil have indvendinger, hvis direktoratet finder, at

der alene er tale om hobby virksomhed, som ikke skal have betydning for Deres

ret til efterløn.".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 25. februar 2002 denne afgørelse:

"Deres beskæftigelse med xxxmuseum anses for drift af

selvstændig virksomhed i a-lovens forstand.

Begrundelse

Direktoratet har ved afgørelsen alene taget stilling til hvorvidt

Deres beskæftigelse med Køge Legetøjsmuseum skal anses

for selvstændig virksomhed eller hobby i a-lovens forstand.

Direktoratet har ikke ved afgørelsen taget stilling til hvorvidt De

vil kunne opnå en tilladelse til drift af selvstændig virksomhed

samtidig med efterløn (400-timers-ordningen).

Reglerne om sondringen mellem selvstændig virksomhed og hobby findes

i bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en

arbejdsløshedskasse for selvstændig erhvervsdrivende.

I § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen, defineres selvstændig

erhvervsvirksomhed som beskæftigelse for egen eller

ægtefællens regning og risiko og med det formål at

opnå økonomisk udbytte.

Det fremgår af § 2, stk. 2, bekendtgørelsen, hvornår en

beskæftigelse altid skal anses for selvstændig virksomhed, og i §

2, stk. 3, er angivet en række forhold, der som udgangspunkt

medfører, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed.

Vurderingen af, om en beskæftigelse skal anses for udøvelse

af selvstændig erhvervsvirksomhed foretages i øvrigt konkret,

jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4.

Af vejledningen til § 1 i bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december

1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse fremgår det, at hobbypræget aktivitet og

produktion vil kunne anses for fritidsaktivitet, når den ikke

indeholder noget erhvervsmæssigt element og ikke har til formål

at opnå økonomisk udbytte.

Det er direktoratets vurdering, at Deres beskæftigelse med

Køge Legetøjsmuseum er drift af selvstændig virksomhed i

a-lovens forstand.

Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De

frem til 31. december 2000 skattemæssigt har angivet over- og underskud

af virksomheden samt været tilmeldt virksomhedsordningen ved

skattevæsenet, jf. formodningsreglen i § 2, stk. 3, nr. 2 og nr. 3, i

bekendtgørelsen.

Direktoratet har endvidere lagt vægt på, at det er

skattemyndighederne og ikke Dem selv, der har tilkendegivet, at xxxmuseum i

relation til skattemyndighederne fremover vil blive anses for en

hobbyvirksomhed (under forudsætning af, at virksomheden ikke giver

overskud).

Endvidere har direktoratet lagt vægt, at De har lejet lokaler, at De

annoncerer i en turistbrochure samt at de besøgende betaler

entré.

Virksomheden anses for at blive drevet for Deres egen regning og

risiko.

Selvom virksomheden kun har et mindre overskud eller et underskud, er

dette ikke til hinder for, at formålet med aktiviteten er at opnå

et økonomisk udbytte, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen.".

3. Klagen til ankenævnet

De har ved brev af 26. februar 2002 klaget over direktoratets

afgørelse.

I Deres brev henviser de indledningsvis til, at en af Deres nu afdøde

kollegaer opnåede tilladelse til at drive "xxx" uden fradag. De

oplyser, at Deres kollega drev sit museum på samme måde som Dem,

dog med den forskel, at hans museum lå i 3 store længer på

hans private gård.

De oplyser, at De ikke selv har henvendt Dem til skatteforvaltningen

vedrørende erhvervsbeskatningen, men at De modtog en selvangivelse

vedrørende erhverv, efter at skatteforvaltningen sandsynligvis havde

læst omtalen af Deres museum i avisen. Ved en samtale på

skattekontoret fik De oplyst, at man ville acceptere et underskud i 3

år. Efter 3 år kontaktede De selv skattekontoret for at

tilkendegive, at det ikke var muligt at drive museet med overskud, hvorfor De

ville have ændret Deres skattekort. Der gik herefter yderligere 2

år, inden De fik besked om, at man nu betragtede Deres museum som

hobby.

De finder, at der skal være muligt for almindelige mennesker at

foretage sin noget samtidig med efterlønnen, for at give livskvalitet,

hvorfor De har henvendt Dem til folketingsmand xxx.

De tilkendegiver afslutningsvis, at der ligger en kulturel oplysning for

de børn som besøger museet, samt en oplevelse af

gensynsglæde for andre. På et eller andet tidspunkt skulle museet

lukkes ned, men De håber, at man vil give Dem tilladelse til at drive

museet lidt endnu.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt ikke grundlag for at ændre afgørelsen,

og har ved brev af 11. marts 2002 oversendt sagen til ankenævnet.

Direktoratet bemærkede, at man ikke umiddelbart kunne se at have

haft en sag vedrørende Deres kollega xxx vedrørende xxx.

5. Nyt efter klagen

De har ved brev af 24. maj 2002 tilkendegivet, at A-kassen efter Deres

opfattelse ikke ser på den økonomiske side af sagen.

De oplyser, at De ved udbetaling af efterløn i runde tal ville

få udbetalt kr. 132.000,- med et gennemsnitligt underskud på

museet på ca. kr. 1.500 pr. måned = 18.000,- kr. pr. år.

Hvilket betyder, at De før skat ville få udbetalt kr.

114.000,-.

Ved at lukke museet ville De være nødt til at afhænde

Deres samling på auktion, hvilket efter salg og geninvestering

formentlig kunne indbringe Dem en renteindtægt på mellem 70.000 -

80.000 kr. årligt.

Ved efterløn ville De så før skat have 132.000,- plus

renteindtægten på ca. 70.000,- kr. Dvs. samlet over kr. 200.000,-

hvilket er mere end De tjener i dag.

De gør afslutningsvis gældende, at xxxmuseet alene har

været drevet i Deres fritid, hvorfor De havde håbet, at De kunne

hygge Dem med det nogle år endnu.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,jf. lovbek. nr. 603 af 25.

juni 2001 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser

§ 41.

Ret til optagelse som medlem har personer,

1) som har bopæl og ophold her i riget bortset fra

Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 7,

2) som er mellem 18 og 63 år, dog 65 år for personer

født før den 1. juli 1939, og

3) som enten

a) dokumenterer at være beskæftiget som lønmodtager

inden for kassens faglige område,

b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst

18 måneders varighed inden for kassens faglige område eller en

erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse,

når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger

efter uddannelsens afslutning,

c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,

......

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling

med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for

anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem

lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

Bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i

en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2.

Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved

beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko

og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Stk. 2. Beskæftigelsen anses altid for selvstændig

erhvervsvirksomhed, hvis pågældende

i

1)

har henlagt midler til investeringsfonds,

i

2)

har ansat arbejdskraft,

i

3)

har overført beløb til beskatning som medarbejdende

ægtefælle,

i

4)

har foretaget varelagernedskrivninger eller skattemæssige fradrag

for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter de for

selvstændige erhvervsdrivende gældende regler,

i

5)

er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem

af en arbejdsgiverorganisation, eller

i

6)

er omfattet af mindst 2 af forholdene i stk. 3.

Stk. 3. Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive

anset for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis

pågældende

i

1)

eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen faktureres med

tillæg af moms,

i

2)

skattemæssigt angiver over-/underskud af selvstændig

virksomhed,

i

3)

på selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet,

at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven,

eller

i

4)

er deltager i et interessentskab.

Stk. 4. I øvrige tilfælde foretages en

konkret vurdering efter stk. 1.

Vejledning nr. 202 af 20. december 1995 om optagelse i en

arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

III. Økonomisk udbytte

Kriteriet om, at den erhvervsmæssige virksomhed skal udøves

med det formål at opnå økonomisk udbytte, er først

og fremmest knyttet til en driftsøkonomisk betragtning, hvor det ud

fra posterne på indtægtssiden sammenholdt med posterne på

udgiftssiden vurderes, om virksomheden på kortere eller længere

sigt kan forventes at bidrage helt eller delvist til indehaverens livsophold.

Der lægges således mere vægt på virksomhedens

faktiske tilrettelæggelse end på virksomhedens art.

Sondringen mellem erhvervsmæssig virksomhed og hobbyvirksomhed er

velkendt fra skattelovgivningen, hvor den har afgørende betydning for

skatteyderens fradragsmuligheder, idet underskud ved hobbyvirksomhed ikke kan

fradrages i anden indkomst, uanset at indtægt ved hobbyvirksomhed er

skattepligtig. Endvidere forudsætter fradrag for driftsomkostninger,

herunder afskrivninger på driftsmidler, et erhvervsmæssigt

formål. Skattemæssige fradrag af underskud og omkostninger vil

derfor medføre, at den pågældende også i relation

til arbejdsløshedsforsikringsloven anses for at udøve

erhvervsmæssig virksomhed. Der kan derimod ikke drages den modsatte

slutning. Der henvises i øvrigt herom til stk. 2 og 3 med vejledning.

Det personlige arbejde ved hobby- og fritidssysler vil typisk være

af begrænset omfang, således at der ikke er tale om

hovedbeskæftigelse, og den pågældende allerede af denne

grund ikke vil kunne optages i en arbejdsløshedskasse for

selvstændige erhvervsdrivende.

Spørgsmålet, om en aktivitet skal anses for

erhvervsmæssig eller ej, vil i langt de fleste tilfælde derfor

kun have betydning for vurderingen af, om aktiviteten er

bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

Lignende dokumenter