Bekendtgørelse af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer
Gældende udgave: LBK nr 1002 af 24/08/2017
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 618 afgørelser
Retsinformation 298, Arbejdsretten m.fl. 131, Domsdatabasen 93, Landsskatteretten 75, Klagenævn (Nævnenes Hus) 17, Advokatnævnet 2
- § 2 a 229
- § 2 b 164
- § 2 119
- § 3 94
- § 5 63
- § 17 a 53
- § 1 31
- § 4 22
- § 8 10
- § 21 10
- § 9 8
- § 7 5
- § 10 4
- § 18 4
- § 15 3
De nyeste afgørelser
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - ej medhold Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - medhold Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - religion og tro - etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - genoptagelse - afvisning Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - kommuner - ej medhold Retsinformation · 1. oktober 2026
- Kendelse af 23. september 2026 i FV2025-917 Arbejdsretten m.fl. · 23. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - afskedigelse - chikane - ej medhold Retsinformation · 18. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - religion og tro - etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - genoptagelse - kompetence - afvisning Retsinformation · 18. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - handicap - afskedigelse - arbejdsvilkår - kompetence - afvisning Retsinformation · 18. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn – alder - etnisk oprindelse, hudfarve og race - social oprindelse - chikane - ligeløn - repressalier - ej medhold Retsinformation · 18. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om politisk anskuelse - afskedigelse - kompetence - ej medhold Retsinformation · 17. september 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer
Herved bekendtgøres lov om retsforholdet mellem
arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 20. juli 1999
med de ændringer, der følger af lov nr. 444 af 7. juni 2001 og lov nr. 132 af
20. marts 2002.
§ 1.
Ved
funktionærer forstås i denne lov følgende personer:
a)
Handels- og
kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller
dermed ligestillet lagerekspedition.
b)
Personer, hvis
arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks-
eller
-fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan
sidestilles hermed.
c)
Personer, hvis
arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne
at
lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde.
d)
Personer, hvis
arbejde overvejende er af den under a) og b) angivne art.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for lovens anvendelse, at den pågældende beskæftiges af
Læs alt
vedkommende
arbejdsgiver gennemsnitlig mere end 8 timer ugentlig, og at han indtager en
tjenestestilling, således at han er undergivet arbejdsgiverens instruktioner.
Stk. 3.
Denne lovs
bestemmelser kommer ikke til anvendelse på tjenestemænd - eller aspiranter
til
tjenestemandsstillinger - under staten, folkeskolen, folkekirken eller
kommunerne, på de af sømandsloven af 7. juni 1952 omfattede funktionærer
eller
på de af lov om lærligeforhold omfattede lærlinge. Bestemmelserne i
§§ 10-14 gælder dog for de af sømandsloven omfattede funktionærer.
§ 2.
Arbejdsaftalen
mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør
efter forudgående varsel i overensstemmelse med nedenstående regler.
Stk. 2.
Opsigelse
fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst
1)
1 måneds varsel til
fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen,
2)
3 måneders varsel til
fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.
Stk. 3.
Opsigelsesvarslet
i stk. 2, nr. 2, forhøjes med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår,
dog
højst til 6 måneder.
Stk. 4.
Såfremt
arbejdsgiveren godtgør, at der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent
midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder,
finder reglen i stk. 2, nr. 1, ikke anvendelse.
Stk. 5.
Såfremt arbejdsgiveren
godtgør, at ansættelsen er sket på prøve, og arbejdsforholdet ikke vedvarer
ud
over 3 måneder, skal opsigelse fra arbejdsgiverens side ske med mindst 14
dages
varsel.
Stk. 6.
Opsigelse
fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds
udgang, medmindre der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent
midlertidig
karakter eller på prøve, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder.
Dog kan der ved skriftlig kontrakt træffes bestemmelse om længere
opsigelsesvarsel fra funktionærens side under forudsætning af, at
opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side forlænges tilsvarende.
Stk. 7.
Opsigelse
må ske så betids, at fratræden med det for en ansættelsesperiode givne varsel
kan ske inden periodens udløb. Opsigelse i henhold til stk. 2, 3 og 6
skal
være meddelt skriftligt senest den sidste i den måned, efter hvis udløb
opsigelsesvarslet begynder at løbe.
Stk. 8.
Såfremt en
funktionær fortsætter i en virksomhed, efter at den har skiftet ejer, skal
den
tid, funktionæren har haft ansættelse i virksomheden som funktionær før
ejerskiftet, medregnes ved beregningen af ansættelsestiden.
Stk. 9.
Såfremt der
som led i arbejdsaftalen stilles tjenestebolig til rådighed for funktionæren
og
dennes familie, skal opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side være mindst 3
måneder. Funktionæren er med sin familie berettiget til mod det aftalte
vederlag - respektive vederlagsfrit - at bebo tjenesteboligen i indtil 1
måned
efter tidspunktet for sin fratræden; samme ret tilkommer familien i tilfælde
af
funktionærens død. Hvor arbejdsgiveren skønner det nødvendigt af hensyn til
virksomhedens tarv, er han dog - mod at afholde de med flytningen forbundne
udgifter - berettiget til at kræve familiens bortflytning straks.
Stk. 10.
Ovennævnte
regler viger for organisationernes varslingsbestemmelser i tilfælde af lovlig
varslet arbejdsstandsning.
§ 2 a.
Såfremt
en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15
eller 18 år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved funktionærens fratræden udrede
et
beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn.
Stk. 2.
Bestemmelsen
i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt funktionæren ved fratrædelsen
vil
oppebære folkepension.
Stk. 3.
Hvis
funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære en alderspension fra
arbejdsgiveren,
og hvis funktionæren er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det
fyldte 50. år, bortfalder fratrædelsesgodtgørelsen.
Stk. 4.
Bestemmelsen
i stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis der den 1. juli 1996 ved kollektiv
overenskomst er taget stilling til spørgsmålet om nedsættelse eller bortfald
af
fratrædelsesgodtgørelsen som følge af alderspension fra arbejdsgiveren.
Stk. 5.
Bestemmelsen
i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af uberettiget
bortvisning.
§ 2 b.
Såfremt
opsigelse af en funktionær, der er fyldt 18 år, og som har været uafbrudt
beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 1 år før opsigelsen, ikke
kan
anses for rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold,
skal
arbejdsgiveren udrede en godtgørelse. Denne fastsættes under hensyn til
funktionærens ansættelsestid og sagens øvrige omstændigheder, men kan ikke
overstige funktionærens løn for en periode svarende til halvdelen af det
opsigelsesvarsel, der tilkommer den pågældende i henhold til § 2,
stk. 2 og 3. Er funktionæren ved opsigelsen fyldt 30 år, kan
godtgørelsen
dog udgøre indtil 3 måneders løn.
Stk. 2.
Såfremt en
funktionær ved opsigelsen har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende
virksomhed i mindst 10 år, kan den i stk. 1 omhandlede godtgørelse
udgøre
indtil 4 måneders løn. Efter 15 års uafbrudt beskæftigelse i virksomheden kan
godtgørelsen udgøre indtil 6 måneders løn.
Stk. 3.
Bestemmelserne
i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af uberettiget
bortvisning.
§ 3.
Hvis
arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage funktionæren i sin tjeneste
eller
uberettiget bortviser ham fra tjenesten, og funktionæren ved afbrydelsen har
krav på højst 3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2, er
arbejdsgiveren pligtig til, såfremt almindelige erstatningsregler ikke måtte
medføre et større ansvar, at udrede en erstatning svarende til lønnen indtil
det tidspunkt, til hvilket den ansatte den pågældende dag lovligt kunne have
været opsagt, eller - såfremt han allerede var opsagt - til
opsigelsesfristens
udløb.
Stk. 2.
Har
funktionæren ved arbejdsgiverens uberettigede afbrydelse af tjenesteforholdet
krav på mere end 3 måneders varsel, bliver erstatningen at fastsætte efter de
almindelige erstatningsregler. Funktionæren har dog mindst krav på en
erstatning svarende til lønnen indtil fratræden med 3 måneders varsel i
overensstemmelse med § 2.
Stk. 3.
For så vidt
funktionæren er ansat for et bestemt tidsrum af 3 måneder eller derunder,
gælder tilsvarende bestemmelser som i stk. 1. Er funktionæren ansat for
et
bestemt tidsrum af over 3 måneder, og arbejdsgiveren uberettiget nægter at
modtage funktionæren eller bortviser denne på et tidspunkt, da der er over 3
måneder tilbage af den aftalte tjenestetid, gælder tilsvarende bestemmelser
som
i stk. 2.
Stk. 4.
Denne
paragrafs bestemmelser kommer også til anvendelse, når funktionæren hæver
tjenesteforholdet på grund af grov misligholdelse fra arbejdsgiverens side.
§ 4.
Hvis
funktionæren uberettiget undlader at tiltræde tjenesten eller forlader denne,
eller arbejdsgiveren hæver tjenesteforholdet på grund af grov misligholdelse
af
kontrakten fra funktionærens side, har arbejdsgiveren ret til erstatning for
det ham derved påførte tab. I tilfælde af ulovlig udeblivelse eller forladen
af
tjenesten har arbejdsgiveren, medmindre særlige omstændigheder foreligger,
mindst krav på en erstatning svarende til en halv måneds løn.
§ 5.
Bliver
funktionæren på grund af sygdom ude af stand til at udføre sit arbejde,
betragtes den heraf følgende tjenesteforsømmelse som lovligt forfald for
funktionæren, medmindre han under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig
sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved stillingens
overtagelse svigagtigt har fortiet, at han led af den pågældende sygdom.
Stk. 2.
Det kan dog
ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes, at
funktionæren
kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når
funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har
oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget
af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og
medens funktionæren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at
funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket.
Stk. 3.
Yder
arbejdsgiveren funktionæren kost og logi som en del af lønnen, er
arbejdsgiveren pligtig til under sygdom at yde funktionæren den fornødne
pleje,
så længe han forbliver i arbejdsgiverens hus.
Stk. 4.
Under
sygdom af mere end 14 dages varighed har arbejdsgiveren ret til - uden udgift
for funktionæren - at kræve nærmere oplysninger om varigheden af
funktionærens
sygdom gennem funktionærens læge eller en af funktionæren valgt specialist.
Opfylder funktionæren ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende
begrundelse herfor, er arbejdsgiveren berettiget til at hæve
tjenesteforholdet
uden varsel.
§ 6.
En
funktionærs indkaldelse til aftjening af værnepligt, såvel civil som militær,
berettiger ikke arbejdsgiveren til at afskedige funktionæren, men forholdet
kan
kun
afvikles gennem opsigelse i
henhold til § 2, og funktionæren har ret til løn i overensstemmelse med
nærværende paragrafs stk. 2. Funktionæren er dog pligtig at underrette
arbejdsgiveren, så snart han modtager meddelelse om tidspunktet for
indkaldelsen, dog tidligst så lang tid forinden indkaldelsen, at funktionæren
efter reglerne i § 2, stk. 6, kunne have opsagt tjenesteforholdet
til
ophør ved udgangen af den forud for indkaldelsestidspunktet liggende måned.
Undladelse heraf berettiger arbejdsgiveren til ved den første indkaldelse at
hæve forholdet uden varsel fra indkaldelsesdagen og ved senere indkaldelser
at
kræve erstatning for det tab, der er forvoldt ved undladelsen af at give
underretning.
Stk. 2.
Medens en
funktionær ikke har krav på løn under den første indkaldelse, er
arbejdsgiveren
under senere indkaldelser pligtig at betale løn for den måned, i hvilken
indkaldelsen finder sted, og den derpå følgende måned.
Stk. 3.
Efter
genindkaldelse til militærtjeneste har funktionæren ret til at genindtræde i
sin stilling med uændret anciennitet. Hvis funktionæren vil benytte sig af
denne ret, påhviler det ham samtidig med, at han giver underretning om
indkaldelsen, jf. stk. 1, at meddele arbejdsgiveren dette, og han er i
så
tilfælde forpligtet til ved hjemsendelsen at genindtræde i stillingen.
§ 7.
Med
henblik på arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdet skal funktionæren
senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om,
hvornår
hun påregner at begynde sin barselorlov. Barselorloven anses dog i alle
tilfælde for påbegyndt, hvis funktionæren enten 4 uger før forventet fødsel
er
uarbejdsdygtig på grund af graviditet af de grunde, der er nævnt i lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel § 12, stk. 2 og 3, nr. 1 og 2,
eller
på dette tidspunkt eller senere bliver uarbejdsdygtig på grund af graviditet,
og hvis hun forbliver uarbejdsdygtig indtil fødslen.
Stk. 2.
Funktionæren har ret til halv løn under fravær på grund af graviditet og
barsel
fra barselorlovens påbegyndelse, jf. stk. 1, til 14 uger efter fødslen.
Stk. 3.
Funktionæren har ret til fuld løn, hvis hun bliver uarbejdsdygtig på grund af
graviditet af de grunde, der er nævnt i lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel
§ 12, stk. 2 og 3, nr. 1 og 2, i perioden fra graviditetens
indtræden
til barselorlovens påbegyndelse, jf. stk. 1. § 5, stk. 4,
finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Hvis
arbejdsgiveren opsiger funktionæren inden barselorlovens påbegyndelse eller i
den i stk. 2 nævnte periode, har hun ret til fuld løn i
opsigelsesperioden. Hvis funktionæren bliver afskediget i den i stk. 2
nævnte periode, har hun ret til fuld løn fra barselorlovens påbegyndelse.
§ 8.
Dør
en funktionær i ansættelsestiden, tilkommer der funktionærens ægtefælle eller
børn under 18 år, over for hvem funktionæren har forsørgelsespligt, 1, 2
eller
3 måneders løn, når funktionæren ved dødsfaldet har haft ansættelse i
virksomheden i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.
§ 9.
Såfremt
en funktionærs arbejde i arbejdsgiverens tjeneste medfører udgifter til
rejse,
ophold uden for hjemstedet o.lign., har funktionæren krav på, at alle
nødvendige udgifter hertil bæres af arbejdsgiveren, og denne er pligtig at
yde
funktionæren passende forskud til afholdelse af disse udgifter. Dette gælder
også, hvor de nævnte udgifter ifølge aftale udredes af aftalt løn eller
provision, men det stedfundne salg ikke muliggør dækning af sædvanemæssige
omkostninger.
Stk. 2.
Forskud på
provision kan af arbejdsgiveren kun kræves dækket af funktionærens
løntilgodehavende eller indtjente provision og ikke indtales som almindelig
gældsforordning.
Stk. 3.
De i
§§ 2 b, 3, 5, 6, 7 og 8 omhandlede ydelser udregnes for
provisionslønnede
funktionærer på grundlag af den provisionsindtægt, som funktionæren antagelig
ville have oppebåret, såfremt han ikke var blevet hindret i sin virksomhed i
de
pågældende tidsperioder.
§ 10.
Funktionærerne
har ret til at organisere sig til varetagelse af deres interesser og give
oplysninger til deres organisation om deres egne løn- og arbejdsvilkår.
Stk. 2.
Ethvert
personale har - uanset størrelsen - ret til gennem sin organisation at kræve
forhandling med virksomhedens ledelse om løn- og arbejdsvilkår.
Stk. 3.
Over
forhandlingerne påhviler det arbejdsgiveren at foranledige ført en protokol,
som underskrives af begge parter, og hvoraf udskrift meddeles såvel
arbejdsgiveren som funktionærerne.
Stk. 4.
Såfremt der
under forhandlingerne ikke opnås enighed mellem parterne, eller en part
unddrager sig forhandling, har enhver af parterne ret til at foranledige
forhandlingerne videreført under medvirken af en mæglingsmand efter reglerne
i
§§ 11-13.
§ 11.
De
i § 10 omhandlede mæglingsmænd beskikkes for hver sag, i København og på
Frederiksberg af Arbejdsretten, i det øvrige land af amtmanden over det amt,
hvor arbejdsgiverens virksomhed har sit hjemsted.
Stk. 2.
Henvendelse
om beskikkelse af en mæglingsmand skal fremsættes skriftligt og bilægges den
i
§ 10, stk. 3, omhandlede protokol samt en kort sagsfremstilling. I
tilfælde, hvor mægling ønskes, fordi en part har unddraget sig forhandling,
skal der dog alene bilægges en kort sagsfremstilling.
§ 12.
Senest
5 dage efter sin beskikkelse indkalder mæglingsmanden parterne til
forhandling
og berammer tid og sted for denne.
Stk. 2.
Det er
mæglingsmandens opgave ved de under hans forsæde stedfindende forhandlinger
at
søge opnået enighed mellem parterne. For så vidt dette ikke lykkes, afgiver
mæglingsmanden til den beskikkende myndighed en rapport om forhandlingerne.
Bekræftet afskrift af rapporten skal samtidig tilstilles parterne.
§ 13.
Undladelse
af at føre den i § 10, stk. 3, nævnte protokol samt undladelse af
at
give møde for mæglingsmanden straffes med bøde, der tilfalder statskassen.
§ 14.
Mæglingsmændene
oppebærer vederlag, der fastsættes af beskæftigelsesministeren.
Stk. 2.
De med
mæglingen forbundne udgifter udredes forskudsvis af det offentlige, men
betales
med halvdelen af hver af parterne og kan inddrives ved udpantning.
§ 15.
En
funktionær er berettiget til uden samtykke fra arbejdsgiveren at påtage sig
hverv uden for tjenesten, når hvervet kan røgtes uden ulempe for
virksomheden.
§ 16.
Efter
at funktionæren har afgivet eller modtaget opsigelse fra tjenesten, skal
arbejdsgiveren - uden afkortning i lønnen - give ham den nødvendige
fritagelse
fra arbejdet til at søge anden beskæftigelse. Funktionæren skal herunder tage
tilbørligt tilsyn til arbejdsgiverens ønske om, at arbejdssøgningen lægges på
det for virksomhedens arbejde gunstigst mulige tidspunkt.
§ 17.
Funktionæren
har til enhver tid ret til af arbejdsgiveren skriftligt at få bekræftet, i
hvilket tidsrum tjenesteforholdet har varet, med hvilket arbejde funktionæren
i
hovedsagen har været beskæftiget, hvilken løn funktionæren oppebærer, og - i
tilfælde af opsigelse - på begæring oplysning om årsagen til afskedigelsen.
Stk. 2.
Overtrædelse
af denne bestemmelse medfører straf af bøde, der tilfalder statskassen.
§ 17 a.
Såfremt
en funktionær, der ifølge aftale eller sædvane delvis vederlægges med
tantieme,
gratiale eller lignende ydelser, fratræder sin stilling i et løbende
regnskabsår, tilkommer der ham en i forhold til hans ansættelsestid i
regnskabsåret afpasset andel af den ydelse, han ville have fået udbetalt,
dersom han havde været ansat i virksomheden ved regnskabsårets afslutning
eller
på det tidspunkt, ydelserne i øvrigt udbetales.
§ 18.
Har en funktionær forpligtet sig til, at vedkommende af konkurrencehensyn
ikke
må drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage
ansættelse
i en sådan, finder aftalelovens §§ 36 og 38 anvendelse. Den i 1. pkt.
nævnte forpligtelse kan kun gyldigt indgås af en funktionær, der indtager en
særlig betroet stilling, eller som indgår aftale med sin arbejdsgiver om
udnyttelsesretten til en af funktionæren gjort opfindelse. Forpligtelsen kan
gyldigt kun indgås, hvis funktionæren modtager en kompensation for den
periode,
forpligtelsen gælder, og hvis forpligtelsen og kravet på kompensation fremgår
af en skriftlig kontrakt. Kompensationen skal pr. måned udgøre mindst 50 pct.
af lønnen på fratrædelsestidspunktet. Kompensation udbetales for de første 3
måneder som et engangsbeløb ved fratrædelsen og derefter månedsvis i den
resterende del af den periode, forpligtelsen gælder. Hvis funktionæren
modtager
løn i en opsigelsesperiode efter den faktiske fratræden, regnes fratrædelsen
fra opsigelsesperiodens udløb. Retten til kompensation bortfalder, hvis
arbejdsgiveren berettiget har bortvist funktionæren.
Stk. 2.
En
arbejdsgiver kan opsige en aftale som nævnt i stk. 1. Dette skal ske med
1
måneds varsel til udløbet af en måned. Funktionæren har dog krav på det i
stk. 1, 5. pkt., nævnte engangsbeløb ved fratrædelsen på betingelse af,
at
fratrædelsen sker inden 6 måneder efter, at arbejdsgiveren har opsagt
aftalen,
og fratrædelsen skyldes grunde, der ville have gjort arbejdsgiveren
berettiget
til at gøre aftalen gældende.
Stk. 3.
Såfremt
funktionæren får andet passende arbejde, kan lønnen fra dette arbejde
modregnes
i funktionærens krav på kompensation efter stk. 1 for tiden efter
ansættelsen. Det gælder dog ikke det i stk. 1, 5. pkt., og stk. 2,
3.
pkt., nævnte engangsbeløb. Ved passende arbejde forstås arbejde inden for
funktionærens faglige område, som funktionæren er uddannet inden for eller
har
haft beskæftigelse inden for.
Stk. 4.
Hvis
funktionæren har været beskæftiget i 3 måneder eller derunder hos sin
arbejdsgiver, kan en aftale efter stk. 1 ikke gøres gældende, og der
skal
ikke betales kompensation efter stk. 1. Hvis funktionæren har været
beskæftiget i mere end 3 måneder, men højst 6 måneder hos arbejdsgiveren, kan
aftalen ikke gøres gældende i længere end 6 måneder efter fratrædelsen.
Stk. 5.
Stk. 1, 3-7. pkt., og stk. 2-4 finder ikke anvendelse, hvis der ved
kollektiv overenskomst indgået den 15. juni 1999 eller senere er fastsat
regler
om indholdet af og vilkår for indgåelse af de aftaler, der er nævnt i
stk. 1.
§ 18 a.
En forpligtelse for funktionæren til efter fratrædelsen ikke at tage
ansættelse
hos eller direkte eller indirekte at have erhvervsmæssig kontakt med sin
tidligere arbejdsgivers kunder og andre forretningsmæssige forbindelser kan
kun
gøres gældende, hvis der har været en forretningsmæssig forbindelse med den
pågældende kunde m.v. inden for de seneste 18 måneder før
opsigelsestidspunktet. Forpligtelsen gælder endvidere kun i forhold til
kunder
m.v., som funktionæren selv har haft erhvervsmæssig kontakt med hos sin
tidligere arbejdsgiver, og i forhold til øvrige kunder m.v., som
arbejdsgiveren
ved særskilt, skriftlig meddelelse inden opsigelsen har ladet været omfattet
af
forpligtelsen. I øvrigt finder aftalelovens § 36 anvendelse.
Stk. 2.
En
forpligtelse efter stk. 1 kan kun gyldigt indgås, hvis funktionæren
modtager en kompensation for den periode, forpligtelsen gælder, og hvis
forpligtelsen og kravet på kompensation fremgår af en skriftlig kontrakt.
Kompensationen skal pr. måned udgøre mindst 50 pct. af lønnen på
fratrædelsestidspunktet og skal udbetales månedsvis i den periode,
forpligtelsen gælder. Hvis funktionæren modtager kompensation i medfør af
§ 18, bortfalder retten til kompensation efter denne bestemmelse. Hvis
funktionæren modtager løn i en opsigelsesperiode efter den faktiske
fratræden,
regnes fratrædelsen fra opsigelsesperiodens udløb. Retten til kompensation
bortfalder, hvis arbejdsgiveren berettiget har bortvist funktionæren.
Stk. 3.
Såfremt
funktionæren får andet passende arbejde, kan lønnen fra dette arbejde
modregnes
i funktionærens krav på kompensation efter stk. 2 for tiden efter
ansættelsen.
Stk. 4.
Hvis
funktionæren har været beskæftiget i 3 måneder eller derunder hos sin
arbejdsgiver, kan en aftale efter stk. 1 ikke gøres gældende, og der
skal
ikke betales kompensation efter stk. 2. Hvis funktionæren har været
beskæftiget i mere end 3 måneder, men højst 6 måneder hos arbejdsgiveren, kan
aftalen ikke gøres gældende i længere tid end 6 måneder efter fratrædelsen.
Stk. 5.
En
arbejdsgiver kan opsige en aftale som nævnt i stk. 2 med en måneds
varsel
til udløbet af en måned.
Stk. 6.
Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis der ved kollektiv overenskomst
indgået den 15. juni 1999 eller senere er fastsat regler om indholdet af og
vilkår for indgåelse af de aftaler, der er nævnt i stk. 1.
§ 19.
Det
er forbudt ved avertering at angive, at der søges eller foretrækkes
militærfri
arbejdskraft, eller at den stillingssøgende er militærfri.
Stk. 2.
Det er
forbudt ved avertering at angive, at ansættelse er betinget af
kapitalindskud,
eller at en ansøger, der kan stille kapitalindskud, foretrækkes.
Stk. 3.
Såfremt en
virksomhed gennem avertering, ved hvilken den pågældende virksomheds navn og
adresse ikke er nævnt, søger personale, skal det af annoncen tydeligt fremgå,
hvilken foruddannelse og øvrige kvalifikationer ansøgere skal være i
besiddelse
af, samt mindstelønnen for det pågældende arbejde.
Stk. 4.
Såfremt der
som forudsætning for tiltrædelse af en stilling kræves indbetalt kontant
depositum, skal virksomhedens navn og adresse nævnes i annoncen.
Stk. 5.
Overtrædelse
af disse bestemmelser medfører straf af bøde, der tilfalder statskassen.
§ 20.
Såfremt
en funktionær skal stille penge eller andre værdier som sikkerhed, skal det
som
sikkerhed stillede indsættes eller deponeres i et pengeinstitut og må kun
kunne
hæves ved arbejdsgiverens og funktionærens underskrift.
Stk. 2.
Overtrædelse
af denne bestemmelse medfører straf af bøde, der tilfalder statskassen.
§ 21.
De
i denne lov indeholdte bestemmelser kan ikke ved aftale mellem parterne
fraviges til ugunst for funktionæren, jf. dog § 18, stk. 5, og
§ 18 a, stk. 6.
Stk. 2
.
Bes
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i
§§ 2, 5 og 7, stk. 2, kan fraviges i særlige tilfælde, såfremt
hensyn
til funktionæren taler herfor.
§ 22.
Denne
lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft straks, . . . (her udelades
overgangsbestemmelser).
Stk. 2.
Fra lovens
ikrafttræden ophæves lov nr. 168 af 13. april 1938 om retsforholdet mellem
arbejdsgivere og funktionærer i private erhvervsvirksomheder.
Stk. 3.
Ved kgl.
anordning kan loven sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 77 af 20. marts 1964 om ændringer i lov om
retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer indeholder i § 2
følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 1964.
Stk. 2.
Bestemmelsen
i § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse på forskud på provision, der er
ydet
før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 224 af 19. maj 1971 om ændring af lov om
retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer indeholder i § 2
følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1971.
Lov nr. 313 af 10. juni 1976 om ændring af forskellige
lovbestemmelser med 20 års aldersgrænser m.v. indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 14
Loven træder i kraft den 1. november 1976.
§ 15
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ændringerne
i §§ 1-4, 6, 8 og 10 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne,
og ændringerne i §§ 4-11 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for
Grønland.
Lov nr. 162 af 12. april 1978 om ændring af forskellige
lovbestemmelser vedrørende ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse m.v. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 5
Loven træder i kraft den 1. juli 1978.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ændringerne
i §§ 1, 3 og 4 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 287 af 24. april 1996 om ændring af lov om
retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Fratrædelsesgodtgørelser)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 340 af 2. juni 1999 om ændring af lov om
retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Fuld løn til gravide
funktionærer under sygdom, konkurrence- og kundeklausuler) inderholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
§ 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
1)
Stk. 2.
§ 1,
nr. 2, 3 og 4, træder i kraft den 15. juni 1999 og har virkning for
forpligtelser, der indgås den 15. juni 1999 eller senere.
§ 3
§§ 18 og 18 a i lov om retsforholdet mellem
arbejdsgivere og funktionærer som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og
3,
tages op til revision senest den 1. oktober 2004.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 444 af 7. juni 2001 om ændring af lov om
retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer og lov om værnepligtsorlov
og orlov til FN-tjeneste m.v. (Ændring af timegrænse) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
2)
Lov nr. 132 af 20. marts 2002 om ændring af lov om
retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forlængelse af
revisionsfristen) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2002.
Beskæftigelsesministeriet, den 20. august
2002
Claus Hjort Frederiksen
/E. Edelberg
Officielle noter
1)
Lov nr. 340 af 2. juni 1999 blev bekendtgjort i Lovtidende den 3. juni 1999.
2)
Lov nr. 444 af 7. juni 2001 blev bekendtgjort i Lovtidende den 8. juni 2001.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Gennemførelse af direktivet om tidsbegrænset ansættelse) Retsinformation · 27. marts 2003
- Frigørelsesattest - ukontrollabel arbejdstid -omregning Retsinformation · 1. marts 2004
- Sagsnummer 37.2017 (afsagt den 7. september 2017) (Denne sag drejer sig om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen samt om efterbetaling af pension, fritvalg og godtgørelse for mangelfuldt uddannelsesbevis) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. september 2017
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Mayras fremsat den 24. september 1980. — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien. EU-domme · 24. september 1980