Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer

Ikke gældende siden 20. september 2004 LBK nr 691 af 20/08/2002LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet30. august 2002

Gældende udgave: LBK nr 1002 af 24/08/2017

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 618 afgørelser

Retsinformation 298, Arbejdsretten m.fl. 131, Domsdatabasen 93, Landsskatteretten 75, Klagenævn (Nævnenes Hus) 17, Advokatnævnet 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer

Herved bekendtgøres lov om retsforholdet mellem

arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 20. juli 1999

med de ændringer, der følger af lov nr. 444 af 7. juni 2001 og lov nr. 132 af

20. marts 2002.

§ 1.

Ved

funktionærer forstås i denne lov følgende personer:

a)

Handels- og

kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller

dermed ligestillet lagerekspedition.

b)

Personer, hvis

arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks-

eller

-fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan

sidestilles hermed.

c)

Personer, hvis

arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne

at

lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde.

d)

Personer, hvis

arbejde overvejende er af den under a) og b) angivne art.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for lovens anvendelse, at den pågældende beskæftiges af

Læs alt

vedkommende

arbejdsgiver gennemsnitlig mere end 8 timer ugentlig, og at han indtager en

tjenestestilling, således at han er undergivet arbejdsgiverens instruktioner.

Stk. 3.

Denne lovs

bestemmelser kommer ikke til anvendelse på tjenestemænd - eller aspiranter

til

tjenestemandsstillinger - under staten, folkeskolen, folkekirken eller

kommunerne, på de af sømandsloven af 7. juni 1952 omfattede funktionærer

eller

på de af lov om lærligeforhold omfattede lærlinge. Bestemmelserne i

§§ 10-14 gælder dog for de af sømandsloven omfattede funktionærer.

§ 2.

Arbejdsaftalen

mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør

efter forudgående varsel i overensstemmelse med nedenstående regler.

Stk. 2.

Opsigelse

fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst

1)

1 måneds varsel til

fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen,

2)

3 måneders varsel til

fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.

Stk. 3.

Opsigelsesvarslet

i stk. 2, nr. 2, forhøjes med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår,

dog

højst til 6 måneder.

Stk. 4.

Såfremt

arbejdsgiveren godtgør, at der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent

midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder,

finder reglen i stk. 2, nr. 1, ikke anvendelse.

Stk. 5.

Såfremt arbejdsgiveren

godtgør, at ansættelsen er sket på prøve, og arbejdsforholdet ikke vedvarer

ud

over 3 måneder, skal opsigelse fra arbejdsgiverens side ske med mindst 14

dages

varsel.

Stk. 6.

Opsigelse

fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds

udgang, medmindre der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent

midlertidig

karakter eller på prøve, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder.

Dog kan der ved skriftlig kontrakt træffes bestemmelse om længere

opsigelsesvarsel fra funktionærens side under forudsætning af, at

opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side forlænges tilsvarende.

Stk. 7.

Opsigelse

må ske så betids, at fratræden med det for en ansættelsesperiode givne varsel

kan ske inden periodens udløb. Opsigelse i henhold til stk. 2, 3 og 6

skal

være meddelt skriftligt senest den sidste i den måned, efter hvis udløb

opsigelsesvarslet begynder at løbe.

Stk. 8.

Såfremt en

funktionær fortsætter i en virksomhed, efter at den har skiftet ejer, skal

den

tid, funktionæren har haft ansættelse i virksomheden som funktionær før

ejerskiftet, medregnes ved beregningen af ansættelsestiden.

Stk. 9.

Såfremt der

som led i arbejdsaftalen stilles tjenestebolig til rådighed for funktionæren

og

dennes familie, skal opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side være mindst 3

måneder. Funktionæren er med sin familie berettiget til mod det aftalte

vederlag - respektive vederlagsfrit - at bebo tjenesteboligen i indtil 1

måned

efter tidspunktet for sin fratræden; samme ret tilkommer familien i tilfælde

af

funktionærens død. Hvor arbejdsgiveren skønner det nødvendigt af hensyn til

virksomhedens tarv, er han dog - mod at afholde de med flytningen forbundne

udgifter - berettiget til at kræve familiens bortflytning straks.

Stk. 10.

Ovennævnte

regler viger for organisationernes varslingsbestemmelser i tilfælde af lovlig

varslet arbejdsstandsning.

§ 2 a.

Såfremt

en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15

eller 18 år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved funktionærens fratræden udrede

et

beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn.

Stk. 2.

Bestemmelsen

i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt funktionæren ved fratrædelsen

vil

oppebære folkepension.

Stk. 3.

Hvis

funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære en alderspension fra

arbejdsgiveren,

og hvis funktionæren er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det

fyldte 50. år, bortfalder fratrædelsesgodtgørelsen.

Stk. 4.

Bestemmelsen

i stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis der den 1. juli 1996 ved kollektiv

overenskomst er taget stilling til spørgsmålet om nedsættelse eller bortfald

af

fratrædelsesgodtgørelsen som følge af alderspension fra arbejdsgiveren.

Stk. 5.

Bestemmelsen

i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af uberettiget

bortvisning.

§ 2 b.

Såfremt

opsigelse af en funktionær, der er fyldt 18 år, og som har været uafbrudt

beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 1 år før opsigelsen, ikke

kan

anses for rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold,

skal

arbejdsgiveren udrede en godtgørelse. Denne fastsættes under hensyn til

funktionærens ansættelsestid og sagens øvrige omstændigheder, men kan ikke

overstige funktionærens løn for en periode svarende til halvdelen af det

opsigelsesvarsel, der tilkommer den pågældende i henhold til § 2,

stk. 2 og 3. Er funktionæren ved opsigelsen fyldt 30 år, kan

godtgørelsen

dog udgøre indtil 3 måneders løn.

Stk. 2.

Såfremt en

funktionær ved opsigelsen har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende

virksomhed i mindst 10 år, kan den i stk. 1 omhandlede godtgørelse

udgøre

indtil 4 måneders løn. Efter 15 års uafbrudt beskæftigelse i virksomheden kan

godtgørelsen udgøre indtil 6 måneders løn.

Stk. 3.

Bestemmelserne

i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af uberettiget

bortvisning.

§ 3.

Hvis

arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage funktionæren i sin tjeneste

eller

uberettiget bortviser ham fra tjenesten, og funktionæren ved afbrydelsen har

krav på højst 3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2, er

arbejdsgiveren pligtig til, såfremt almindelige erstatningsregler ikke måtte

medføre et større ansvar, at udrede en erstatning svarende til lønnen indtil

det tidspunkt, til hvilket den ansatte den pågældende dag lovligt kunne have

været opsagt, eller - såfremt han allerede var opsagt - til

opsigelsesfristens

udløb.

Stk. 2.

Har

funktionæren ved arbejdsgiverens uberettigede afbrydelse af tjenesteforholdet

krav på mere end 3 måneders varsel, bliver erstatningen at fastsætte efter de

almindelige erstatningsregler. Funktionæren har dog mindst krav på en

erstatning svarende til lønnen indtil fratræden med 3 måneders varsel i

overensstemmelse med § 2.

Stk. 3.

For så vidt

funktionæren er ansat for et bestemt tidsrum af 3 måneder eller derunder,

gælder tilsvarende bestemmelser som i stk. 1. Er funktionæren ansat for

et

bestemt tidsrum af over 3 måneder, og arbejdsgiveren uberettiget nægter at

modtage funktionæren eller bortviser denne på et tidspunkt, da der er over 3

måneder tilbage af den aftalte tjenestetid, gælder tilsvarende bestemmelser

som

i stk. 2.

Stk. 4.

Denne

paragrafs bestemmelser kommer også til anvendelse, når funktionæren hæver

tjenesteforholdet på grund af grov misligholdelse fra arbejdsgiverens side.

§ 4.

Hvis

funktionæren uberettiget undlader at tiltræde tjenesten eller forlader denne,

eller arbejdsgiveren hæver tjenesteforholdet på grund af grov misligholdelse

af

kontrakten fra funktionærens side, har arbejdsgiveren ret til erstatning for

det ham derved påførte tab. I tilfælde af ulovlig udeblivelse eller forladen

af

tjenesten har arbejdsgiveren, medmindre særlige omstændigheder foreligger,

mindst krav på en erstatning svarende til en halv måneds løn.

§ 5.

Bliver

funktionæren på grund af sygdom ude af stand til at udføre sit arbejde,

betragtes den heraf følgende tjenesteforsømmelse som lovligt forfald for

funktionæren, medmindre han under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig

sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved stillingens

overtagelse svigagtigt har fortiet, at han led af den pågældende sygdom.

Stk. 2.

Det kan dog

ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes, at

funktionæren

kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når

funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har

oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget

af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og

medens funktionæren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at

funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket.

Stk. 3.

Yder

arbejdsgiveren funktionæren kost og logi som en del af lønnen, er

arbejdsgiveren pligtig til under sygdom at yde funktionæren den fornødne

pleje,

så længe han forbliver i arbejdsgiverens hus.

Stk. 4.

Under

sygdom af mere end 14 dages varighed har arbejdsgiveren ret til - uden udgift

for funktionæren - at kræve nærmere oplysninger om varigheden af

funktionærens

sygdom gennem funktionærens læge eller en af funktionæren valgt specialist.

Opfylder funktionæren ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende

begrundelse herfor, er arbejdsgiveren berettiget til at hæve

tjenesteforholdet

uden varsel.

§ 6.

En

funktionærs indkaldelse til aftjening af værnepligt, såvel civil som militær,

berettiger ikke arbejdsgiveren til at afskedige funktionæren, men forholdet

kan

kun

afvikles gennem opsigelse i

henhold til § 2, og funktionæren har ret til løn i overensstemmelse med

nærværende paragrafs stk. 2. Funktionæren er dog pligtig at underrette

arbejdsgiveren, så snart han modtager meddelelse om tidspunktet for

indkaldelsen, dog tidligst så lang tid forinden indkaldelsen, at funktionæren

efter reglerne i § 2, stk. 6, kunne have opsagt tjenesteforholdet

til

ophør ved udgangen af den forud for indkaldelsestidspunktet liggende måned.

Undladelse heraf berettiger arbejdsgiveren til ved den første indkaldelse at

hæve forholdet uden varsel fra indkaldelsesdagen og ved senere indkaldelser

at

kræve erstatning for det tab, der er forvoldt ved undladelsen af at give

underretning.

Stk. 2.

Medens en

funktionær ikke har krav på løn under den første indkaldelse, er

arbejdsgiveren

under senere indkaldelser pligtig at betale løn for den måned, i hvilken

indkaldelsen finder sted, og den derpå følgende måned.

Stk. 3.

Efter

genindkaldelse til militærtjeneste har funktionæren ret til at genindtræde i

sin stilling med uændret anciennitet. Hvis funktionæren vil benytte sig af

denne ret, påhviler det ham samtidig med, at han giver underretning om

indkaldelsen, jf. stk. 1, at meddele arbejdsgiveren dette, og han er i

så

tilfælde forpligtet til ved hjemsendelsen at genindtræde i stillingen.

§ 7.

Med

henblik på arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdet skal funktionæren

senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om,

hvornår

hun påregner at begynde sin barselorlov. Barselorloven anses dog i alle

tilfælde for påbegyndt, hvis funktionæren enten 4 uger før forventet fødsel

er

uarbejdsdygtig på grund af graviditet af de grunde, der er nævnt i lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel § 12, stk. 2 og 3, nr. 1 og 2,

eller

på dette tidspunkt eller senere bliver uarbejdsdygtig på grund af graviditet,

og hvis hun forbliver uarbejdsdygtig indtil fødslen.

Stk. 2.

Funktionæren har ret til halv løn under fravær på grund af graviditet og

barsel

fra barselorlovens påbegyndelse, jf. stk. 1, til 14 uger efter fødslen.

Stk. 3.

Funktionæren har ret til fuld løn, hvis hun bliver uarbejdsdygtig på grund af

graviditet af de grunde, der er nævnt i lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel

§ 12, stk. 2 og 3, nr. 1 og 2, i perioden fra graviditetens

indtræden

til barselorlovens påbegyndelse, jf. stk. 1. § 5, stk. 4,

finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Hvis

arbejdsgiveren opsiger funktionæren inden barselorlovens påbegyndelse eller i

den i stk. 2 nævnte periode, har hun ret til fuld løn i

opsigelsesperioden. Hvis funktionæren bliver afskediget i den i stk. 2

nævnte periode, har hun ret til fuld løn fra barselorlovens påbegyndelse.

§ 8.

Dør

en funktionær i ansættelsestiden, tilkommer der funktionærens ægtefælle eller

børn under 18 år, over for hvem funktionæren har forsørgelsespligt, 1, 2

eller

3 måneders løn, når funktionæren ved dødsfaldet har haft ansættelse i

virksomheden i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.

§ 9.

Såfremt

en funktionærs arbejde i arbejdsgiverens tjeneste medfører udgifter til

rejse,

ophold uden for hjemstedet o.lign., har funktionæren krav på, at alle

nødvendige udgifter hertil bæres af arbejdsgiveren, og denne er pligtig at

yde

funktionæren passende forskud til afholdelse af disse udgifter. Dette gælder

også, hvor de nævnte udgifter ifølge aftale udredes af aftalt løn eller

provision, men det stedfundne salg ikke muliggør dækning af sædvanemæssige

omkostninger.

Stk. 2.

Forskud på

provision kan af arbejdsgiveren kun kræves dækket af funktionærens

løntilgodehavende eller indtjente provision og ikke indtales som almindelig

gældsforordning.

Stk. 3.

De i

§§ 2 b, 3, 5, 6, 7 og 8 omhandlede ydelser udregnes for

provisionslønnede

funktionærer på grundlag af den provisionsindtægt, som funktionæren antagelig

ville have oppebåret, såfremt han ikke var blevet hindret i sin virksomhed i

de

pågældende tidsperioder.

§ 10.

Funktionærerne

har ret til at organisere sig til varetagelse af deres interesser og give

oplysninger til deres organisation om deres egne løn- og arbejdsvilkår.

Stk. 2.

Ethvert

personale har - uanset størrelsen - ret til gennem sin organisation at kræve

forhandling med virksomhedens ledelse om løn- og arbejdsvilkår.

Stk. 3.

Over

forhandlingerne påhviler det arbejdsgiveren at foranledige ført en protokol,

som underskrives af begge parter, og hvoraf udskrift meddeles såvel

arbejdsgiveren som funktionærerne.

Stk. 4.

Såfremt der

under forhandlingerne ikke opnås enighed mellem parterne, eller en part

unddrager sig forhandling, har enhver af parterne ret til at foranledige

forhandlingerne videreført under medvirken af en mæglingsmand efter reglerne

i

§§ 11-13.

§ 11.

De

i § 10 omhandlede mæglingsmænd beskikkes for hver sag, i København og på

Frederiksberg af Arbejdsretten, i det øvrige land af amtmanden over det amt,

hvor arbejdsgiverens virksomhed har sit hjemsted.

Stk. 2.

Henvendelse

om beskikkelse af en mæglingsmand skal fremsættes skriftligt og bilægges den

i

§ 10, stk. 3, omhandlede protokol samt en kort sagsfremstilling. I

tilfælde, hvor mægling ønskes, fordi en part har unddraget sig forhandling,

skal der dog alene bilægges en kort sagsfremstilling.

§ 12.

Senest

5 dage efter sin beskikkelse indkalder mæglingsmanden parterne til

forhandling

og berammer tid og sted for denne.

Stk. 2.

Det er

mæglingsmandens opgave ved de under hans forsæde stedfindende forhandlinger

at

søge opnået enighed mellem parterne. For så vidt dette ikke lykkes, afgiver

mæglingsmanden til den beskikkende myndighed en rapport om forhandlingerne.

Bekræftet afskrift af rapporten skal samtidig tilstilles parterne.

§ 13.

Undladelse

af at føre den i § 10, stk. 3, nævnte protokol samt undladelse af

at

give møde for mæglingsmanden straffes med bøde, der tilfalder statskassen.

§ 14.

Mæglingsmændene

oppebærer vederlag, der fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Stk. 2.

De med

mæglingen forbundne udgifter udredes forskudsvis af det offentlige, men

betales

med halvdelen af hver af parterne og kan inddrives ved udpantning.

§ 15.

En

funktionær er berettiget til uden samtykke fra arbejdsgiveren at påtage sig

hverv uden for tjenesten, når hvervet kan røgtes uden ulempe for

virksomheden.

§ 16.

Efter

at funktionæren har afgivet eller modtaget opsigelse fra tjenesten, skal

arbejdsgiveren - uden afkortning i lønnen - give ham den nødvendige

fritagelse

fra arbejdet til at søge anden beskæftigelse. Funktionæren skal herunder tage

tilbørligt tilsyn til arbejdsgiverens ønske om, at arbejdssøgningen lægges på

det for virksomhedens arbejde gunstigst mulige tidspunkt.

§ 17.

Funktionæren

har til enhver tid ret til af arbejdsgiveren skriftligt at få bekræftet, i

hvilket tidsrum tjenesteforholdet har varet, med hvilket arbejde funktionæren

i

hovedsagen har været beskæftiget, hvilken løn funktionæren oppebærer, og - i

tilfælde af opsigelse - på begæring oplysning om årsagen til afskedigelsen.

Stk. 2.

Overtrædelse

af denne bestemmelse medfører straf af bøde, der tilfalder statskassen.

§ 17 a.

Såfremt

en funktionær, der ifølge aftale eller sædvane delvis vederlægges med

tantieme,

gratiale eller lignende ydelser, fratræder sin stilling i et løbende

regnskabsår, tilkommer der ham en i forhold til hans ansættelsestid i

regnskabsåret afpasset andel af den ydelse, han ville have fået udbetalt,

dersom han havde været ansat i virksomheden ved regnskabsårets afslutning

eller

på det tidspunkt, ydelserne i øvrigt udbetales.

§ 18.

Har en funktionær forpligtet sig til, at vedkommende af konkurrencehensyn

ikke

må drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage

ansættelse

i en sådan, finder aftalelovens §§ 36 og 38 anvendelse. Den i 1. pkt.

nævnte forpligtelse kan kun gyldigt indgås af en funktionær, der indtager en

særlig betroet stilling, eller som indgår aftale med sin arbejdsgiver om

udnyttelsesretten til en af funktionæren gjort opfindelse. Forpligtelsen kan

gyldigt kun indgås, hvis funktionæren modtager en kompensation for den

periode,

forpligtelsen gælder, og hvis forpligtelsen og kravet på kompensation fremgår

af en skriftlig kontrakt. Kompensationen skal pr. måned udgøre mindst 50 pct.

af lønnen på fratrædelsestidspunktet. Kompensation udbetales for de første 3

måneder som et engangsbeløb ved fratrædelsen og derefter månedsvis i den

resterende del af den periode, forpligtelsen gælder. Hvis funktionæren

modtager

løn i en opsigelsesperiode efter den faktiske fratræden, regnes fratrædelsen

fra opsigelsesperiodens udløb. Retten til kompensation bortfalder, hvis

arbejdsgiveren berettiget har bortvist funktionæren.

Stk. 2.

En

arbejdsgiver kan opsige en aftale som nævnt i stk. 1. Dette skal ske med

1

måneds varsel til udløbet af en måned. Funktionæren har dog krav på det i

stk. 1, 5. pkt., nævnte engangsbeløb ved fratrædelsen på betingelse af,

at

fratrædelsen sker inden 6 måneder efter, at arbejdsgiveren har opsagt

aftalen,

og fratrædelsen skyldes grunde, der ville have gjort arbejdsgiveren

berettiget

til at gøre aftalen gældende.

Stk. 3.

Såfremt

funktionæren får andet passende arbejde, kan lønnen fra dette arbejde

modregnes

i funktionærens krav på kompensation efter stk. 1 for tiden efter

ansættelsen. Det gælder dog ikke det i stk. 1, 5. pkt., og stk. 2,

3.

pkt., nævnte engangsbeløb. Ved passende arbejde forstås arbejde inden for

funktionærens faglige område, som funktionæren er uddannet inden for eller

har

haft beskæftigelse inden for.

Stk. 4.

Hvis

funktionæren har været beskæftiget i 3 måneder eller derunder hos sin

arbejdsgiver, kan en aftale efter stk. 1 ikke gøres gældende, og der

skal

ikke betales kompensation efter stk. 1. Hvis funktionæren har været

beskæftiget i mere end 3 måneder, men højst 6 måneder hos arbejdsgiveren, kan

aftalen ikke gøres gældende i længere end 6 måneder efter fratrædelsen.

Stk. 5.

Stk. 1, 3-7. pkt., og stk. 2-4 finder ikke anvendelse, hvis der ved

kollektiv overenskomst indgået den 15. juni 1999 eller senere er fastsat

regler

om indholdet af og vilkår for indgåelse af de aftaler, der er nævnt i

stk. 1.

§ 18 a.

En forpligtelse for funktionæren til efter fratrædelsen ikke at tage

ansættelse

hos eller direkte eller indirekte at have erhvervsmæssig kontakt med sin

tidligere arbejdsgivers kunder og andre forretningsmæssige forbindelser kan

kun

gøres gældende, hvis der har været en forretningsmæssig forbindelse med den

pågældende kunde m.v. inden for de seneste 18 måneder før

opsigelsestidspunktet. Forpligtelsen gælder endvidere kun i forhold til

kunder

m.v., som funktionæren selv har haft erhvervsmæssig kontakt med hos sin

tidligere arbejdsgiver, og i forhold til øvrige kunder m.v., som

arbejdsgiveren

ved særskilt, skriftlig meddelelse inden opsigelsen har ladet været omfattet

af

forpligtelsen. I øvrigt finder aftalelovens § 36 anvendelse.

Stk. 2.

En

forpligtelse efter stk. 1 kan kun gyldigt indgås, hvis funktionæren

modtager en kompensation for den periode, forpligtelsen gælder, og hvis

forpligtelsen og kravet på kompensation fremgår af en skriftlig kontrakt.

Kompensationen skal pr. måned udgøre mindst 50 pct. af lønnen på

fratrædelsestidspunktet og skal udbetales månedsvis i den periode,

forpligtelsen gælder. Hvis funktionæren modtager kompensation i medfør af

§ 18, bortfalder retten til kompensation efter denne bestemmelse. Hvis

funktionæren modtager løn i en opsigelsesperiode efter den faktiske

fratræden,

regnes fratrædelsen fra opsigelsesperiodens udløb. Retten til kompensation

bortfalder, hvis arbejdsgiveren berettiget har bortvist funktionæren.

Stk. 3.

Såfremt

funktionæren får andet passende arbejde, kan lønnen fra dette arbejde

modregnes

i funktionærens krav på kompensation efter stk. 2 for tiden efter

ansættelsen.

Stk. 4.

Hvis

funktionæren har været beskæftiget i 3 måneder eller derunder hos sin

arbejdsgiver, kan en aftale efter stk. 1 ikke gøres gældende, og der

skal

ikke betales kompensation efter stk. 2. Hvis funktionæren har været

beskæftiget i mere end 3 måneder, men højst 6 måneder hos arbejdsgiveren, kan

aftalen ikke gøres gældende i længere tid end 6 måneder efter fratrædelsen.

Stk. 5.

En

arbejdsgiver kan opsige en aftale som nævnt i stk. 2 med en måneds

varsel

til udløbet af en måned.

Stk. 6.

Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis der ved kollektiv overenskomst

indgået den 15. juni 1999 eller senere er fastsat regler om indholdet af og

vilkår for indgåelse af de aftaler, der er nævnt i stk. 1.

§ 19.

Det

er forbudt ved avertering at angive, at der søges eller foretrækkes

militærfri

arbejdskraft, eller at den stillingssøgende er militærfri.

Stk. 2.

Det er

forbudt ved avertering at angive, at ansættelse er betinget af

kapitalindskud,

eller at en ansøger, der kan stille kapitalindskud, foretrækkes.

Stk. 3.

Såfremt en

virksomhed gennem avertering, ved hvilken den pågældende virksomheds navn og

adresse ikke er nævnt, søger personale, skal det af annoncen tydeligt fremgå,

hvilken foruddannelse og øvrige kvalifikationer ansøgere skal være i

besiddelse

af, samt mindstelønnen for det pågældende arbejde.

Stk. 4.

Såfremt der

som forudsætning for tiltrædelse af en stilling kræves indbetalt kontant

depositum, skal virksomhedens navn og adresse nævnes i annoncen.

Stk. 5.

Overtrædelse

af disse bestemmelser medfører straf af bøde, der tilfalder statskassen.

§ 20.

Såfremt

en funktionær skal stille penge eller andre værdier som sikkerhed, skal det

som

sikkerhed stillede indsættes eller deponeres i et pengeinstitut og må kun

kunne

hæves ved arbejdsgiverens og funktionærens underskrift.

Stk. 2.

Overtrædelse

af denne bestemmelse medfører straf af bøde, der tilfalder statskassen.

§ 21.

De

i denne lov indeholdte bestemmelser kan ikke ved aftale mellem parterne

fraviges til ugunst for funktionæren, jf. dog § 18, stk. 5, og

§ 18 a, stk. 6.

Stk. 2

.

Bes

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i

§§ 2, 5 og 7, stk. 2, kan fraviges i særlige tilfælde, såfremt

hensyn

til funktionæren taler herfor.

§ 22.

Denne

lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft straks, . . . (her udelades

overgangsbestemmelser).

Stk. 2.

Fra lovens

ikrafttræden ophæves lov nr. 168 af 13. april 1938 om retsforholdet mellem

arbejdsgivere og funktionærer i private erhvervsvirksomheder.

Stk. 3.

Ved kgl.

anordning kan loven sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 77 af 20. marts 1964 om ændringer i lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer indeholder i § 2

følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1964.

Stk. 2.

Bestemmelsen

i § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse på forskud på provision, der er

ydet

før lovens ikrafttræden.

Lov nr. 224 af 19. maj 1971 om ændring af lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer indeholder i § 2

følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1971.

Lov nr. 313 af 10. juni 1976 om ændring af forskellige

lovbestemmelser med 20 års aldersgrænser m.v. indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 14

Loven træder i kraft den 1. november 1976.

§ 15

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ændringerne

i §§ 1-4, 6, 8 og 10 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne,

og ændringerne i §§ 4-11 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for

Grønland.

Lov nr. 162 af 12. april 1978 om ændring af forskellige

lovbestemmelser vedrørende ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse m.v. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 1978.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ændringerne

i §§ 1, 3 og 4 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de

afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 287 af 24. april 1996 om ændring af lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Fratrædelsesgodtgørelser)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 340 af 2. juni 1999 om ændring af lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Fuld løn til gravide

funktionærer under sygdom, konkurrence- og kundeklausuler) inderholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

§ 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

1)

Stk. 2.

§ 1,

nr. 2, 3 og 4, træder i kraft den 15. juni 1999 og har virkning for

forpligtelser, der indgås den 15. juni 1999 eller senere.

§ 3

§§ 18 og 18 a i lov om retsforholdet mellem

arbejdsgivere og funktionærer som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og

3,

tages op til revision senest den 1. oktober 2004.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 444 af 7. juni 2001 om ændring af lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer og lov om værnepligtsorlov

og orlov til FN-tjeneste m.v. (Ændring af timegrænse) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

2)

Lov nr. 132 af 20. marts 2002 om ændring af lov om

retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forlængelse af

revisionsfristen) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2002.

Beskæftigelsesministeriet, den 20. august

2002

Claus Hjort Frederiksen

/E. Edelberg

Officielle noter

1)

Lov nr. 340 af 2. juni 1999 blev bekendtgjort i Lovtidende den 3. juni 1999.

2)

Lov nr. 444 af 7. juni 2001 blev bekendtgjort i Lovtidende den 8. juni 2001.

Lignende dokumenter