Spring til indhold

Retsinformation

Sagsbehandlingstid. Myndigheds manglende overholdelse af egne frister. Afgørelse af flere sager på samme tidspunkt

FOU nr 2000.205UdtalelserFolketinget11. januar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Sagsbehandlingstid. Myndigheds manglende overholdelse af egne

frister. Afgørelse af flere sager på samme tidspunkt

A der var indsat som afsoner

i Statsfængslet i Horsens, klagede over Direktoratet for Kriminalforsorgens

sagsbehandlingstid

i en række sager.

Sagens nærmere

omstændigheder var som følger:

I en tidligere sag skrev jeg den 1. september 1998 blandt andet

følgende til A i forbindelse med min undersøgelse af (blandt andet)

direktoratets sagsbehandlingstid i forbindelse med tre sager om henholdsvis

prøveløsladelse, udgang og psykiatrisk undersøgelse (mit j.nr.

1998-1123-600):

”...

I den foreliggende sag gik der næsten 8 måneder fra Direktoratet for

Kriminalforsorgen modtog mit brev af 27. november 1997 vedlagt (A)’s

klage til

(A) modtog svaret af 20. juli 1998. Jeg er enig med direktoratet i at denne

samlede sagsbehandlingstid – selv når henses til at spørgsmålet om

uvildig

psykiatrisk undersøgelse skulle undergives en egentlig realitetsbehandling i

direktoratet – har været kritisabel.

Særligt vedrørende begæringer om skriftlig begrundelse for en mundtlig

afgørelse fremgår det – som omtalt af direktoratet – af

forvaltningslovens §

23, stk. 2, at en sådan begæring skal besvares snarest muligt, og at parten

hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter modtagelsen, skal

underrettes om grunden hertil og om hvornår begæringen kan forventes

besvaret.

Jeg er enig med Direktoratet for Kriminalforsorgen i at det er meget

Læs alt

kritisabelt at bestemmelsen i forvaltningslovens § 23, stk. 2, ikke er blevet

overholdt i forbindelse med behandlingen af sagen.

Af direktoratets udtalelse til mig af 20. juli 1998 fremgår det desuden

at direktoratet senest i april 1998 – ved besvarelsen af en anden sag

–

konstaterede at den foreliggende sag havde henligget ubesvaret siden

modtagelsen af mit brev af 27. november 1997. Jeg kan tilslutte mig det af

direktoratet anførte hvorefter direktoratet på daværende tidspunkt burde have

underrettet (A) om denne konstatering samt om hvornår (A) kunne forvente

svar.

Jeg har gjort direktoratet bekendt med min opfattelse.

Jeg har noteret mig direktoratets oplysning om at der er taget skridt

til at sikre at lignende kritisable forhold ikke finder sted fremover, og jeg

foretager mig herefter ikke videre i sagen.

...”

Den 20. oktober 1999 traf

Direktoratet for Kriminalforsorgen afgørelse i sager vedrørende A’s

klager over

henholdsvis 1) afslag på udlevering af effekter i Statsfængslet i Horsens, 2)

afgørelser truffet på fællesmøde den. 7. og 8. oktober 1998, 3a) at

Statsfængslet i Horsens havde gennemlæst et brev til A fra en medindsat, 3b)

en

overvagtmesters opførsel under en disciplinærsag hvor A var bisidder, 4) at A

blev overført til Arresthuset i Århus og videre til Arresthuset i Kolding og

5)

Statsfængslet i Horsens’ sagsbehandling i forbindelse med A’s

ansøgning om

udgang til at besøge sin hustru. Direktoratet beklagede indledningsvis endnu

en

gang den sene besvarelse af A’s henvendelser og den manglende

overholdelse af

de frister som direktoratet havde oplyst for besvarelse af de enkelte punkter

i

henvendelserne.

A klagede til mig over

direktoratets sagsbehandlingstider i de sager som blev afgjort ved

direktoratets afgørelse af 20. oktober 1999.

Jeg bad ved brev af 28.

januar 2000 Direktoratet for Kriminalforsorgen om en udtalelse om

direktoratets

sagsbehandlingstid i forbindelse med afgørelsen af 20. oktober 1999 og om

udlån

af sagens akter.

Ved brev af 28. februar 2000

oplyste Direktoratet for Kriminalforsorgen over for mig at direktoratet var i

færd med at gennemgå sagens akter, og at direktoratet snarest ville vende

tilbage.

Den 18. april 2000 rykkede

en af mine medarbejdere telefonisk Direktoratet for Kriminalforsorgen for

svar

i sagen. Direktoratet oplyste at jeg kunne forvente at modtage udtalelsen i

løbet af ca. tre uger.

Den 29. maj og den 16. juni

2000 rykkede jeg direktoratet for svar i sagen.

Direktoratet for

Kriminalforsorgen fremsendte ved brev af 7. juli 2000 en udtalelse og sagens

akter til mig. I udtalelsen anførte direktoratet følgende:

”...

Afgørelsen af 20. oktober

1999 vedrørte 5 punkter:

1.

Klage af 14. september 1998 over at Statsfængslet i Horsens

meddelte (A) afslag på udlevering af forskellige effekter i forbindelse med

overførsel fra Statsfængslet i Nyborg til Statsfængslet i Horsens.

2.

(A)’s klage af 8. oktober 1998 over de afgørelser der blev

truffet på fællesmødet den 7. og 8. oktober 1998.

3a.

(A)’s klage af 29. marts 1999 over at Statsfængslet i Horsens

gennemlæste et brev fra (A) til en medindsat.

3b.

(A)’s klage af 22. februar 1999 over en overvagtmesters

opførsel under en disciplinærsag hvor (A) var bisidder.

4.

(A)’s klage af 13. marts 1999 over at han blev overført fra

Statsfængslet i Horsens til Arresthuset i Kolding via Arresthuset i Århus.

5.

(A)’s klage over Statsfængslet i Horsens’ sagsbehandling i

forbindelse med en ansøgning om udgang til at besøge hustruen.

Ad 1. Vedrørende (A)’s klage af 14. september 1998 over at

Statsfængslet i Horsens meddelte ham afslag på udlevering af forskellige

effekter i forbindelse med overførslen fra Statsfængslet i Nyborg til

Statsfængslet i Horsens

(A) henvendte sig til

direktoratet den 2. juli 1998 idet han anmodede om at direktoratet pålagde

Statsfængslet i Horsens enten at udlevere nogle nærmere specificerede

effekter

eller at erstatte hans tab på kr. 8.000. Direktoratet svarede (A) den 13.

juli

1998 at Statsfængslet i Horsens afgjorde denne type sager i 1. instans.

Direktoratet kunne ikke ud fra (A)’s brev af 2. juli 1998 konstatere om

statsfængslet havde truffet afgørelse og bad derfor Statsfængslet i Horsens

om

at behandle sagen.

Ved brev af 14. september

1998 henvendte (A) sig atter vedrørende klagen over at han ikke kunne få sine

effekter udleveret efter overførslen til Statsfængslet i Horsens.

Direktoratet

anmodede herefter Statsfængslet i Horsens om en udtalelse og om sagens bilag.

Direktoratet skal gøre opmærksom på at (A) i sin klage af 14. september 1998

ud

over klagen vedrørende effekterne ligeledes bad direktoratet om at tage

stilling til grundlaget for overførslen til Statsfængslet i Horsens, hans

løntillæg, flytteudgifter samt klage over direktoratets 2. kontors

sagsbehandling. (A)’s

klage omfattede

således flere emneområder.

Den 2. november 1998

meddelte direktoratet (A) at hans henvendelse fortsat var under behandling.

Direktoratet modtog udtalelsen fra Statsfængslet i Horsens den 10. november

1998 og den 17. november 1998 fremsatte (A) bemærkninger til statsfængslets

udtalelse vedrørende effekter. Den 27. januar 1999 oplyste direktoratet til

(A)

at hans klage over at han ikke havde fået sine effekter udleveret fortsat var

under behandling i direktoratets 2. kontor og at direktoratet forventede at

det

ville være muligt at træffe afgørelse i løbet af ca. 1½ måned.

Den 4. marts 1999 oplyste

direktoratet overfor (A) at sagen vedrørende effekterne fortsat var under

behandling og at der ville gå 2-3 uger mere end anført i brev af 27. januar

1999. Ligeledes oplyste direktoratet den 12. april 1999 at sagen fortsat var

under behandling men at direktoratet ville tilstræbe at (A) fik svar i løbet

af

4-6 uger.

Direktoratet traf herefter

afgørelse den 20 oktober 1999.

Direktoratet skal bekræfte

at sagsbehandlingstiden vedrørende udlevering af effekter efter overførsel

til

Statsfængslet i Horsens har været kritisabel lang og at direktoratet ikke har

overholdt forvaltningslovens § 23, jfr. bemærkningerne nedenfor.

Ad 2.

(A)’s klage af 8.

oktober 1998 over de afgørelser der blev truffet på fællesmødet den 7. og 8.

oktober 1998

Den 8. oktober 1998 anmodede

(A) direktoratet om at konkretisere hvilke uregelmæssigheder direktoratet

henviste til som grundlag for ikke at tillade (A) udgang. Endvidere ønskede

han

en redegørelse for hvilke uddannelsesplaner der efter direktoratets

opfattelse

havde været forsøgt etableret. Endelig anmodede (A) om at hans sagsbehandling

blev fjernet fra 2. kontor.

Sagen var herefter til

behandling internt i direktoratet, herunder Undervisningskontoret.

(A) klagede herefter til Dem

den 8. december 1998 idet han oplyste at han endnu ikke havde fået svar på

sin

skrivelse af 8. oktober 1998. De oversendte sagen til direktoratet den 7.

januar 1999. Direktoratet oplyste herefter den 27. januar 1999 til (A) at de

ønskede redegørelser og konkretiseringer fortsat var under behandling internt

i

direktoratet. Der var på dette tidspunkt yderligere 6 sager under behandling

under (A)’s hovedjournalnummer. Den 4. marts 1999 oplyste direktoratet

over for

(A) at sagen vedrørende konkretiseringer og redegørelser for beslutningen

truffet på fællesmødet den 7. og 8. oktober 1998 fortsat var under behandling

og at der på grund af sagens omfang formentlig ville gå endnu en måned før

(A)

kunne få svar.

Den 12. april 1999 meddelte

direktoratet (A) at der fortsat ville gå nogen tid før sagen kunne afsluttes

idet sagen havde et større omfang og idet direktoratet havde behandlet andre

sager og modtaget flere henvendelser fra (A) hvorfor det ikke havde været

muligt at afslutte sagsbehandlingen. Ligeledes oplyste direktoratet den 7.

juni

1999 (A) om at direktoratet snarest muligt ville vende tilbage til sagen og

det

forventedes at dette ville kunne ske i løbet af 2 uger. Direktoratet

redegjorde

herefter den 20. oktober 1999 for de spørgsmål (A) havde rejst i sin klage af

8. oktober 1998.

Om sagsbehandlingstiden må

direktoratet med beklagelse konstatere at man på baggrund af de talrige

klager

og henvendelser fra (A) og omfanget af disse har udskudt besvarelsen af

(A)’s

brev af 8. oktober 1998. Denne sag kunne og burde have været ekspederet på et

tidligere tidspunkt idet der ikke skulle ske yderligere sagsbehandling, jfr.

bemærkningerne nedenfor.

Ad 3a og b.

Vedrørende (A)’s klager af henholdsvis 22.

februar 1999 og 29. marts 1999 over en overvagtmesters opførsel under en

disciplinærsag hvor (A) var bisidder samt over at Statsfængslet i Horsens

gennemlæste et brev til en medindsat.

Direktoratet modtog den 30.

marts 1999 klage af 29. marts 1999 fra (A) over at Statsfængslet i Horsens

havde gennemlæst et brev fra (A) til en medindsat. Endvidere klagede (A) over

forhørslederens opførsel i forbindelse med et disciplinært forhør hvor (A)

var

bisidder. Direktoratet anmodede derfor den 30. marts 1999 Statsfængslet i

Horsens om at fremsende en udtalelse samt sagens akter. (A) blev ved samme

lejlighed oplyst om at sagen var under behandling.

Den 12. april 1999 oplyste

direktoratet til (A) at Statsfængslet i Horsens endnu ikke havde fremsendt

udtalelse og sagens akter hvorfor der endnu ville gå nogen tid før en

afgørelse

kunne foreligge.

Den 10. juni 1999 modtog

direktoratet statsfængslets udtalelse samt sagens akter. Sagen var herefter

til

behandling internt i direktoratet hvorefter direktoratet traf afgørelse den

20.

oktober 1999.

Direktoratet kan konstatere

at der er gået 4 måneder fra direktoratet modtog statsfængslets indstilling

og

sagens akter til direktoratet traf afgørelse i sagen. Direktoratet er

opmærksom

på at sagsbehandlingstiden er kritisabel, jfr. bemærkningerne nedenfor.

Ad 4. Vedrørende (A)’s

klage af

13. marts 1999 over at han blev overført til Arresthuset i Kolding via

Arresthuset i Århus.

Den 10. marts 1999 klagede

(A) til Dem over at han i sommeren 1998 var blevet overført fra Statsfængslet

i

Nyborg til Statsfængslet i Horsens.

Endvidere klagede (A) den

13. marts 1999 til direktoratet over at han den 10. marts 1999 var blevet

overført til Arresthuset i Kolding via Arresthuset i Århus. Direktoratet

anmodede derfor den 23. marts 1999 Statsfængslet i Horsens om en udtalelse

samt

om sagens akter. (A) blev orienteret herom samme dag.

Den 6. april 1999 anmodede

De direktoratet om en udtalelse idet De vedlagde (A)’s brev af 10. marts

1999

så det kunne indgå i direktoratets behandling af (A)’s klage over

overførslen

til Arresthuset i Århus.

På baggrund heraf oplyste

direktoratet til (A) den 12. april 1999 at hans brev af 10. marts 1999 var

blevet

videresendt til Statsfængslet i Horsens som en del af direktoratets høring af

statsfængslet.

Direktoratet modtog

udtalelsen fra Statsfængslet i Horsens den 10. juni 1999 og direktoratet traf

herefter afgørelse i sagen den 20. oktober 1999.

Direktoratet kan konstatere

at der er gået 4 måneder fra direktoratet modtog statsfængslets indstilling

og

sagens akter til direktoratet traf afgørelse i sagen. Direktoratet er

opmærksom

på at sagsbehandlingstiden er kritisabel, jfr. bemærkningerne nedenfor.

Ad 5.

Vedrørende (A)’s klage

over Statsfængslet i Horsens’ sagsbehandling i forbindelse med hans

ansøgning

om udgang til at besøge sin hustru

Den 12. marts 1999 klagede

(A) over Statsfængslet i Horsens’ sagsbehandling i forbindelse med hans

ansøgning om udgang til at besøge hustruen under hendes indlæggelse på

psykiatrisk afdeling. Direktoratet anmodede den 23. marts 1999 Statsfængslet

i

Horsens om en udtalelse og sagens akter.

Den 12. april 1999 oplyste

direktoratet til (A) at direktoratet endnu ikke havde modtaget en udtalelse

fra

statsfængslet og at der måtte forventes at ville gå en måned før (A) kunne få

svar.

Direktoratet modtog herefter

udtalelse fra Statsfængslet i Horsens den 10. juni 1999. På baggrund heraf

traf

direktoratet den 30. august 1999 afgørelse vedrørende det materielle i

udgangsspørgsmålet. Der blev ikke ved den lejlighed taget stilling til selve

sagsbehandlingen i Statsfængslet i Horsens i forbindelse med (A)’s

første

ansøgning om udgang til at besøge hustruen under hendes indlæggelse på

psykiatrisk

afdeling. Årsagen hertil var at direktoratet var blevet opmærksom på at (A)

ikke var blevet partshørt over indstillingen fra Statsfængslet i Horsens af

9.

juni 1999 med bilag hvorfor (A) i forbindelse med fremsendelsen af afgørelsen

af 30. august 1999 fik en kopi af indstillingen.

Det bemærkes at (A) blev

anmodet om at fremsætte eventuelle bemærkninger inden 2 uger samt at den

indstilling som (A) blev partshørt over, udover hans klage over

statsfængslets

sagsbehandling vedrørende hans første udgang til at besøge sin hustru på

psykiatrisk afdeling, også omhandlede de ovenfor under punkt 3 og 4 nævnte

sager.

(A) fremsendte ikke

yderligere bemærkninger i forbindelse med partshøringen og direktoratet

afgjorde herefter sagen den 20. oktober 1999.

Direktoratet finder ikke at

denne sag kunne have været afgjort meget tidligere når der i øvrigt henses

til

mængden af sager samt sagernes karakter og omfang.

Generelt om den lange sagsbehandlingstid

Om den lange

sagsbehandlingstid skal det i øvrigt anføres at (A) ud over de ovenfornævnte

klager har haft flere andre klager som har skullet behandles sideløbende i 2.

kontor. Dette har medført visse vanskeligheder af såvel journalteknisk som

sagsbehandlingsmæssig art.

Endvidere var kontoret i

foråret 1999 præget af en stor sagsmængde kombineret med hyppige

udskiftninger

i sagsbehandlergruppen og personalemangel.

Direktoratet kan oplyse at

journaliseringssystemet i (A)’s omfattende sag nu er ændret og at

personalesituationen i kontoret har stabiliseret sig. Direktoratet forventer

derfor at lignende kritisable forhold ikke fremover vil finde sted og at

direktoratet fremover vil kunne overholde forvaltningslovens § 23.

Sagens bilag vedlægges.

(A) har fået kopi af dette

brev.

...

Afslutningsvis skal

direktoratet stærkt beklage den lange tid der er gået før De modtog

udtalelsen.

...”

Ved brev af 16. juli 2000

med bilag fremsatte A sine bemærkninger til Direktoratet for

Kriminalforsorgens

udtalelse. A anførte blandt andet at direktoratets tilkendegivelse om at

direktoratet havde lavet et nyt journaliseringssystem som skulle forhindre at

noget tilsvarende skulle ske igen, var nogenlunde det samme som direktoratet

anførte i forbindelse med ovennævnte sag, jf. citatet af mit brev af 1.

september 1998 ovenfor. A gav endvidere et eksempel på at direktoratet efter

A’s opfattelse efterfølgende havde overskredet svarfristerne i

Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 4. juni 1997 vedrørende

svarfrister.

Ombudsmandens udtalelse

”Jeg har gennemgået akterne i de omtalte sager og skal på baggrund heraf

og på baggrund af direktoratets udtalelse udtale følgende:

Der er ikke i lovgivningen fastsat generelle regler om myndighedernes

sagsbehandlingstid; spørgsmålet om på hvilket tidspunkt en myndigheds

sagsbehandlingstid overstiger det acceptable, kan derfor ikke besvares

generelt. Ved vurderingen af en myndigheds sagsbehandlingstid må man, ud over

den absolutte sagsbehandlingstid og sagens karakter, desuden tage andre

forhold i betragtning, herunder omfanget af de undersøgelser myndigheden skal

foretage, den sædvanlige sagsbehandlingstid på området og de løbende

ekspeditioner i sagen mv.

Af Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven fremgår det af punkt

206 og 207 at hvis en forvaltningsmyndighed ikke kan træffe afgørelse i sagen

inden for en rimelig tid, bør myndigheden give parten underretning om

hvorpå sagen beror, og så vidt muligt oplysning om hvornår myndigheden regner

med at kunne træffe afgørelse. Tilsvarende bør myndigheden underrette parten

når behandlingen af den konkrete sag på grund af særlige omstændigheder vil

tage længere tid end sædvanligt. Justitsministeriet har endvidere udstukket

retningslinier for sagsbehandlingsstider i ministeriets c

irkulæreskrivelse

om mål for hurtig sagsbehandling m.v. af 4. juni 1997.

I det omfang en myndighed giver en underretning som nævnt ovenfor ved

at angive en mere eller mindre præcis forventet sagsbehandlingstid, bør

myndigheden i overensstemmelse med god forvaltningsskik orientere parten hvis

sagsbehandlingen trækker længere ud end angivet.

ad 1) Deres klage over at Statsfængslet i Horsens meddelte Dem afslag

på udlevering af effekter

Jeg er enig med Direktoratet

for Kriminalforsorgen i at sagsbehandlingstiden var kritisabelt lang.

Direktoratet har desuden

oplyst at direktoratet ikke har overholdt forvaltningslovens § 23. Jeg har

ved

min gennemgang af sagen ikke konstateret at De skulle have fremsat begæring

over for direktoratet om en skriftlig begrundelse for en afgørelse som De

alene

havde modtaget mundtligt. Jeg kan på denne baggrund ikke vurdere om

direktoratet i forbindelse med denne klage har tilsidesat forvaltningslovens

§

23. Jeg har ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at undersøge dette

forhold

nærmere.

Ved brev af 12. april 1999

oplyste direktoratet over for Dem at direktoratet ville tilstræbe at De fik

svar i løbet af fire til seks uger. Direktoratet traf som nævnt afgørelse den

20. oktober 1999, mere end seks måneder senere. Direktoratet overholdt

således

ikke den forventede sagsbehandlingstid som direktoratet havde oplyst Dem om,

og

direktoratet

orienterede Dem ikke om at

sagsbehandlingen ville trække væsentligt længere ud end angivet.

Direktoratet beklagede i sin afgørelse af 20. oktober 1999 den sene

besvarelse

og den manglende overholdelse af de frister som direktoratet havde oplyst for

besvarelse af de enkelte punkter i Deres henvendelser. Jeg er enig i at disse

forhold er beklagelige.

Jeg har gjort direktoratet

bekendt med min opfattelse.

ad 2) Deres klage over de afgørelser der blev truffet på fællesmødet

den 7. og 8. oktober 1998

Jeg er enig med Direktoratet

for Kriminalforsorgen i at denne sag kunne og burde have været ekspederet på

et

tidligere tidspunkt.

Ved brev af 4. marts 1999

oplyste direktoratet over for Dem at der formentlig ville gå omkring en måned

før De kunne få svar. Den 12. april 1999 meddelte direktoratet Dem at der på

grund af sagens omfang formentlig ville gå omkring en måned før De kunne få

svar. Direktoratet henviste til at sagen havde et større omfang, og at

direktoratet havde behandlet flere sager og modtaget flere henvendelser fra

Dem

hvorfor det ikke havde været muligt at afslutte sagsbehandlingen. Ved brev af

7. juni 1999 meddelte direktoratet Dem at direktoratet i løbet af ca. to uger

ville vende tilbage til sagen. Direktoratet traf som nævnt afgørelse den 20.

oktober 1999 og beklagede samtidig sagsbehandlingstiden og den manglende

overholdelse af direktoratets egne frister. Jeg er enig i at det er

beklageligt

at direktoratet også i forbindelse med denne sag (i flere tilfælde) forsømte

at

overholde den forventede sagsbehandlingstid som direktoratet havde oplyst Dem

om, og ikke

orienterede Dem om at

sagsbehandlingen ville trække væsentligt længere ud end angivet.

Jeg har gjort direktoratet

bekendt med min opfattelse.

ad 3a og 3b) Deres klage over en overvagtmesters opførsel under en

disciplinærsag og over at Statsfængslet i Horsens gennemlæste et brev fra en

medindsat

Jeg er enig med Direktoratet

for Kriminalforsorgen i at sagsbehandlingstiden er kritisabel.

Direktoratet meddelte Dem

ved brev af 30. marts 1999 at direktoratet forventede at modtage en udtalelse

fra Statsfængslet i Horsens om sagen inden tre uger, og oplyste at De

herefter

ville blive underrettet om hvornår De kunne vente svar. Ved brev af 12. april

1999 oplyste direktoratet at udtalelsen fra statsfængslet endnu ikke var

modtaget i direktoratet, og at direktoratet endnu ikke kunne oplyse hvornår

sagen kunne forventes afgjort, men at De ville modtage nærmere underretning

når

direktoratet havde modtaget en udtalelse og sagens akter fra statsfængslet.

Direktoratet modtog det nævnte materiale den 10. juni 1999. Direktoratet traf

som nævnt afgørelse den 20. oktober 1999 og beklagede sagsbehandlingstiden og

den manglende overholdelse af direktoratets egne frister. Jeg er enig i at

dette

er beklageligt.

Jeg har gjort direktoratet

bekendt med min opfattelse.

ad 4) Deres klage over at De blev overført til Arresthuset i Kolding

via Arresthuset i Århus

Jeg er enig med Direktoratet

for Kriminalforsorgen i at sagsbehandlingstiden er kritisabel.

Jeg har gjort direktoratet

bekendt med min opfattelse.

ad 5) Deres klage over Statsfængslet i Horsens’ sagsbehandling i

forbindelse med Deres ansøgning om udgang til at besøge Deres hustru

Jeg må forstå direktoratets

oplysninger således at direktoratet først i forbindelse med affattelsen af

den

første afgørelse i udgangssagen af 30. august 1999 (vedrørende det

indholdsmæssige spørgsmål) blev opmærksom på at De ikke var blevet partshørt

over statsfængslets udtalelse af 9. juni 1999. Det er naturligvis uheldigt at

De ikke blev partshørt på et tidligere tidspunkt, men jeg har ikke fundet

grundlag for at formulere dette som en egentlig kritik.

Direktoratet oplyste Dem ved

brev af 12. april 1999 om at direktoratet ikke havde modtaget en udtalelse i

sagen fra Statsfængslet i Horsens, og at De måtte forvente at der ville gå en

måned før De kunne vente svar. Direktoratet modtog udtalelsen den 10. juni

1999

og traf afgørelse vedrørende det indholdsmæssige spørgsmål i sagen den 30.

august 1999. De modtog samtidig hermed statsfængslets udtalelse med henblik

på

Deres eventuelle bemærkninger inden to uger. De fremkom ikke med

bemærkninger.

Direktoratet traf afgørelse den 20. oktober 1999 hvorunder direktoratet

beklagede sagsbehandlingstiden og den manglende overholdelse af direktoratets

egne frister. Jeg er enig i at den manglende overholdelse af direktoratets

egne

frister er beklagelig.

Jeg har gjort direktoratet

bekendt med min opfattelse.

Samlet vurdering

Den samlede sagsmængde i

direktoratets 2. kontor og det forhold at kontoret har lidt af

personalemangel

og har været præget af udskiftninger i sagsbehandlergruppen, kan naturligvis

tilægges en vis betydning for vurderingen af sagsbehandlingstiden. Det

forhold

at direktoratet samtidig behandlede flere sager vedrørende Dem hvoraf flere

efter det oplyste skulle behandles sideløbende, har også betydning for

bedømmelsen af om sagsbehandlingstiden har været rimelig.

Uanset dette finder jeg

samlet set at direktoratets sagsbehandlingstid har været særdeles kritisabel.

Jeg lægger herved vægt dels på direktoratets tilkendegivelser i forbindelse

med

den ovennævnte sag som jeg tidligere har behandlet, dels på antallet af sager

hvori sagsbehandlingstiden har været for lang, og på sagsbehandlingstidernes

længde. Desuden tillægger jeg det betydning at direktoratet i flere tilfælde

ikke overholdt de frister som direktoratet selv havde stillet Dem i udsigt.

Jeg bemærker at det

undertiden kan være mest hensynsfuldt over for en part som har flere

samtidigt

verserende sager, allerede på et tidligt tidspunkt i sagsbehandlingen at

adskille behandlingen af sagerne således at sager som kan afsluttes

væsentligt

tidligere end andre, ikke unødigt kommer til at afvente andre sager som må

forventes at trække længere ud. Det er min opfattelse at en sådan adskillelse

havde været mulig for så vidt angår de fem sager som blev afgjort ved

direktoratets brev af 20. oktober 1999, og at dette havde været

hensigtsmæssigt.

Jeg har gjort direktoratet

bekendt med min opfattelse.

Direktoratet har oplyst at

journaliseringssystemet i Deres omfattende sag nu er ændret, og at

personalesituationen har stabiliseret sig. Direktoratet forventer derfor at

lignende kritisable forhold ikke fremover vil finde sted.

Blandt det materiale som jeg

modtog fra Dem ved brev af 21. februar 2000, var et brev fra direktøren for

Direktoratet for Kriminalforsorgen, (D), af 3. januar 2000 hvori han blandt

andet skrev følgende:

’...

Direktoratet har tidligere

beklaget den meget lange sagsbehandlingstid af Deres sager i direktoratet.

Jeg er

enig i, at det er meget beklageligt at Deres sager har taget så lang tid i

direktoratet, og at De ikke i det påkrævede omfang har modtaget underretning

om, hvad den enkelte sag har beroet på, og hvornår et svar kunne forventes at

foreligge. Jeg har indskærpet overfor kontoret at de almindelige regler for

god

sagsbehandling skal overholdes.

...’

Jeg har i dag bedt

direktoratet om at oplyse hvilke initiativer direktoratet konkret har taget

med

henblik på at sikre at De (og andre) ikke i fremtiden skal opleve

sagsbehandlingstider og fristoverskridelser som i den foreliggende sag.

Når jeg har modtaget

direktoratets svar, vil jeg tage stilling til om det giver mig anledning til

at

foretage mig yderligere.”

Direktoratet for

Kriminalforsorgen svarede mig ved brev af 6. oktober 2000. Direktoratet

anførte

følgende:

”...

Ved skrivelse af 12.

september 2000 anmodede De om underretning om, hvilke skridt direktoratet vil

tage for at sikre, at der ikke opstår sager hverken for (A) eller for andre,

hvor sagsbehandlingstiden bliver så lang som i det aktuelle tilfælde, samt

hvordan direktoratet vil sikre sig imod, at der fremover sker

fristoverskridelser.

Direktoratets 2. kontor har

på grund af den aktuelle sag pr. 5. oktober 2000 indført et nyt

restancesystem.

Dette indebærer, at alle sager, som er mere end to måneder gamle, vil fremgå

af

en restanceliste, således at der kan reageres herpå. I modsætning til

tidligere

er det nye system mere automatiseret og derfor mindre følsomt over for

fejlagtige opdateringer.

Herudover er det gamle

journalsystem blevet gennemgået, for at sikre, at alle sager faktisk er ført

ind i det nye edb-system. Det viste sig, at fire sager ved en beklagelig fejl

fortsat alene fandtes i det gamle system, og derfor ikke er blevet opfanget

af

det hidtil gældende erindringssystem. En af disse fire sager var (A)’s

sag. De

er nu alle blevet opdateret i edb-systemet og vil derfor blive omfattet af

det

nye erindringssystem.

For så vidt angår den

konkrete sag, som er særdeles omfattende, vil direktoratet sikre en større

kontinuitet i sagsbehandlingen og sikre mindre følsomhed over for udskiftning

af sagsbehandlere i kontoret, ved at lade al korrespondance vedrørende den

pågældende indgå til en chef. Det samme vil være tilfældet for lignende

komplekse sager.

...”

Ved brev af 13. november

2000 meddelte jeg Direktoratet for Kriminalforsorgen at jeg tog det oplyste

til

efterretning, og at jeg ikke foretog mig yderligere i sagen.

Lignende dokumenter