Sagsbehandlingstid. Myndigheds manglende overholdelse af egne frister. Afgørelse af flere sager på samme tidspunkt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Sagsbehandlingstid. Myndigheds manglende overholdelse af egne
frister. Afgørelse af flere sager på samme tidspunkt
A der var indsat som afsoner
i Statsfængslet i Horsens, klagede over Direktoratet for Kriminalforsorgens
sagsbehandlingstid
i en række sager.
Sagens nærmere
omstændigheder var som følger:
I en tidligere sag skrev jeg den 1. september 1998 blandt andet
følgende til A i forbindelse med min undersøgelse af (blandt andet)
direktoratets sagsbehandlingstid i forbindelse med tre sager om henholdsvis
prøveløsladelse, udgang og psykiatrisk undersøgelse (mit j.nr.
1998-1123-600):
”...
I den foreliggende sag gik der næsten 8 måneder fra Direktoratet for
Kriminalforsorgen modtog mit brev af 27. november 1997 vedlagt (A)’s
klage til
(A) modtog svaret af 20. juli 1998. Jeg er enig med direktoratet i at denne
samlede sagsbehandlingstid – selv når henses til at spørgsmålet om
uvildig
psykiatrisk undersøgelse skulle undergives en egentlig realitetsbehandling i
direktoratet – har været kritisabel.
Særligt vedrørende begæringer om skriftlig begrundelse for en mundtlig
afgørelse fremgår det – som omtalt af direktoratet – af
forvaltningslovens §
23, stk. 2, at en sådan begæring skal besvares snarest muligt, og at parten
hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter modtagelsen, skal
underrettes om grunden hertil og om hvornår begæringen kan forventes
besvaret.
Jeg er enig med Direktoratet for Kriminalforsorgen i at det er meget
Læs alt
kritisabelt at bestemmelsen i forvaltningslovens § 23, stk. 2, ikke er blevet
overholdt i forbindelse med behandlingen af sagen.
Af direktoratets udtalelse til mig af 20. juli 1998 fremgår det desuden
at direktoratet senest i april 1998 – ved besvarelsen af en anden sag
–
konstaterede at den foreliggende sag havde henligget ubesvaret siden
modtagelsen af mit brev af 27. november 1997. Jeg kan tilslutte mig det af
direktoratet anførte hvorefter direktoratet på daværende tidspunkt burde have
underrettet (A) om denne konstatering samt om hvornår (A) kunne forvente
svar.
Jeg har gjort direktoratet bekendt med min opfattelse.
Jeg har noteret mig direktoratets oplysning om at der er taget skridt
til at sikre at lignende kritisable forhold ikke finder sted fremover, og jeg
foretager mig herefter ikke videre i sagen.
...”
Den 20. oktober 1999 traf
Direktoratet for Kriminalforsorgen afgørelse i sager vedrørende A’s
klager over
henholdsvis 1) afslag på udlevering af effekter i Statsfængslet i Horsens, 2)
afgørelser truffet på fællesmøde den. 7. og 8. oktober 1998, 3a) at
Statsfængslet i Horsens havde gennemlæst et brev til A fra en medindsat, 3b)
en
overvagtmesters opførsel under en disciplinærsag hvor A var bisidder, 4) at A
blev overført til Arresthuset i Århus og videre til Arresthuset i Kolding og
5)
Statsfængslet i Horsens’ sagsbehandling i forbindelse med A’s
ansøgning om
udgang til at besøge sin hustru. Direktoratet beklagede indledningsvis endnu
en
gang den sene besvarelse af A’s henvendelser og den manglende
overholdelse af
de frister som direktoratet havde oplyst for besvarelse af de enkelte punkter
i
henvendelserne.
A klagede til mig over
direktoratets sagsbehandlingstider i de sager som blev afgjort ved
direktoratets afgørelse af 20. oktober 1999.
Jeg bad ved brev af 28.
januar 2000 Direktoratet for Kriminalforsorgen om en udtalelse om
direktoratets
sagsbehandlingstid i forbindelse med afgørelsen af 20. oktober 1999 og om
udlån
af sagens akter.
Ved brev af 28. februar 2000
oplyste Direktoratet for Kriminalforsorgen over for mig at direktoratet var i
færd med at gennemgå sagens akter, og at direktoratet snarest ville vende
tilbage.
Den 18. april 2000 rykkede
en af mine medarbejdere telefonisk Direktoratet for Kriminalforsorgen for
svar
i sagen. Direktoratet oplyste at jeg kunne forvente at modtage udtalelsen i
løbet af ca. tre uger.
Den 29. maj og den 16. juni
2000 rykkede jeg direktoratet for svar i sagen.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen fremsendte ved brev af 7. juli 2000 en udtalelse og sagens
akter til mig. I udtalelsen anførte direktoratet følgende:
”...
Afgørelsen af 20. oktober
1999 vedrørte 5 punkter:
1.
Klage af 14. september 1998 over at Statsfængslet i Horsens
meddelte (A) afslag på udlevering af forskellige effekter i forbindelse med
overførsel fra Statsfængslet i Nyborg til Statsfængslet i Horsens.
2.
(A)’s klage af 8. oktober 1998 over de afgørelser der blev
truffet på fællesmødet den 7. og 8. oktober 1998.
3a.
(A)’s klage af 29. marts 1999 over at Statsfængslet i Horsens
gennemlæste et brev fra (A) til en medindsat.
3b.
(A)’s klage af 22. februar 1999 over en overvagtmesters
opførsel under en disciplinærsag hvor (A) var bisidder.
4.
(A)’s klage af 13. marts 1999 over at han blev overført fra
Statsfængslet i Horsens til Arresthuset i Kolding via Arresthuset i Århus.
5.
(A)’s klage over Statsfængslet i Horsens’ sagsbehandling i
forbindelse med en ansøgning om udgang til at besøge hustruen.
Ad 1. Vedrørende (A)’s klage af 14. september 1998 over at
Statsfængslet i Horsens meddelte ham afslag på udlevering af forskellige
effekter i forbindelse med overførslen fra Statsfængslet i Nyborg til
Statsfængslet i Horsens
(A) henvendte sig til
direktoratet den 2. juli 1998 idet han anmodede om at direktoratet pålagde
Statsfængslet i Horsens enten at udlevere nogle nærmere specificerede
effekter
eller at erstatte hans tab på kr. 8.000. Direktoratet svarede (A) den 13.
juli
1998 at Statsfængslet i Horsens afgjorde denne type sager i 1. instans.
Direktoratet kunne ikke ud fra (A)’s brev af 2. juli 1998 konstatere om
statsfængslet havde truffet afgørelse og bad derfor Statsfængslet i Horsens
om
at behandle sagen.
Ved brev af 14. september
1998 henvendte (A) sig atter vedrørende klagen over at han ikke kunne få sine
effekter udleveret efter overførslen til Statsfængslet i Horsens.
Direktoratet
anmodede herefter Statsfængslet i Horsens om en udtalelse og om sagens bilag.
Direktoratet skal gøre opmærksom på at (A) i sin klage af 14. september 1998
ud
over klagen vedrørende effekterne ligeledes bad direktoratet om at tage
stilling til grundlaget for overførslen til Statsfængslet i Horsens, hans
løntillæg, flytteudgifter samt klage over direktoratets 2. kontors
sagsbehandling. (A)’s
klage omfattede
således flere emneområder.
Den 2. november 1998
meddelte direktoratet (A) at hans henvendelse fortsat var under behandling.
Direktoratet modtog udtalelsen fra Statsfængslet i Horsens den 10. november
1998 og den 17. november 1998 fremsatte (A) bemærkninger til statsfængslets
udtalelse vedrørende effekter. Den 27. januar 1999 oplyste direktoratet til
(A)
at hans klage over at han ikke havde fået sine effekter udleveret fortsat var
under behandling i direktoratets 2. kontor og at direktoratet forventede at
det
ville være muligt at træffe afgørelse i løbet af ca. 1½ måned.
Den 4. marts 1999 oplyste
direktoratet overfor (A) at sagen vedrørende effekterne fortsat var under
behandling og at der ville gå 2-3 uger mere end anført i brev af 27. januar
1999. Ligeledes oplyste direktoratet den 12. april 1999 at sagen fortsat var
under behandling men at direktoratet ville tilstræbe at (A) fik svar i løbet
af
4-6 uger.
Direktoratet traf herefter
afgørelse den 20 oktober 1999.
Direktoratet skal bekræfte
at sagsbehandlingstiden vedrørende udlevering af effekter efter overførsel
til
Statsfængslet i Horsens har været kritisabel lang og at direktoratet ikke har
overholdt forvaltningslovens § 23, jfr. bemærkningerne nedenfor.
Ad 2.
(A)’s klage af 8.
oktober 1998 over de afgørelser der blev truffet på fællesmødet den 7. og 8.
oktober 1998
Den 8. oktober 1998 anmodede
(A) direktoratet om at konkretisere hvilke uregelmæssigheder direktoratet
henviste til som grundlag for ikke at tillade (A) udgang. Endvidere ønskede
han
en redegørelse for hvilke uddannelsesplaner der efter direktoratets
opfattelse
havde været forsøgt etableret. Endelig anmodede (A) om at hans sagsbehandling
blev fjernet fra 2. kontor.
Sagen var herefter til
behandling internt i direktoratet, herunder Undervisningskontoret.
(A) klagede herefter til Dem
den 8. december 1998 idet han oplyste at han endnu ikke havde fået svar på
sin
skrivelse af 8. oktober 1998. De oversendte sagen til direktoratet den 7.
januar 1999. Direktoratet oplyste herefter den 27. januar 1999 til (A) at de
ønskede redegørelser og konkretiseringer fortsat var under behandling internt
i
direktoratet. Der var på dette tidspunkt yderligere 6 sager under behandling
under (A)’s hovedjournalnummer. Den 4. marts 1999 oplyste direktoratet
over for
(A) at sagen vedrørende konkretiseringer og redegørelser for beslutningen
truffet på fællesmødet den 7. og 8. oktober 1998 fortsat var under behandling
og at der på grund af sagens omfang formentlig ville gå endnu en måned før
(A)
kunne få svar.
Den 12. april 1999 meddelte
direktoratet (A) at der fortsat ville gå nogen tid før sagen kunne afsluttes
idet sagen havde et større omfang og idet direktoratet havde behandlet andre
sager og modtaget flere henvendelser fra (A) hvorfor det ikke havde været
muligt at afslutte sagsbehandlingen. Ligeledes oplyste direktoratet den 7.
juni
1999 (A) om at direktoratet snarest muligt ville vende tilbage til sagen og
det
forventedes at dette ville kunne ske i løbet af 2 uger. Direktoratet
redegjorde
herefter den 20. oktober 1999 for de spørgsmål (A) havde rejst i sin klage af
8. oktober 1998.
Om sagsbehandlingstiden må
direktoratet med beklagelse konstatere at man på baggrund af de talrige
klager
og henvendelser fra (A) og omfanget af disse har udskudt besvarelsen af
(A)’s
brev af 8. oktober 1998. Denne sag kunne og burde have været ekspederet på et
tidligere tidspunkt idet der ikke skulle ske yderligere sagsbehandling, jfr.
bemærkningerne nedenfor.
Ad 3a og b.
Vedrørende (A)’s klager af henholdsvis 22.
februar 1999 og 29. marts 1999 over en overvagtmesters opførsel under en
disciplinærsag hvor (A) var bisidder samt over at Statsfængslet i Horsens
gennemlæste et brev til en medindsat.
Direktoratet modtog den 30.
marts 1999 klage af 29. marts 1999 fra (A) over at Statsfængslet i Horsens
havde gennemlæst et brev fra (A) til en medindsat. Endvidere klagede (A) over
forhørslederens opførsel i forbindelse med et disciplinært forhør hvor (A)
var
bisidder. Direktoratet anmodede derfor den 30. marts 1999 Statsfængslet i
Horsens om at fremsende en udtalelse samt sagens akter. (A) blev ved samme
lejlighed oplyst om at sagen var under behandling.
Den 12. april 1999 oplyste
direktoratet til (A) at Statsfængslet i Horsens endnu ikke havde fremsendt
udtalelse og sagens akter hvorfor der endnu ville gå nogen tid før en
afgørelse
kunne foreligge.
Den 10. juni 1999 modtog
direktoratet statsfængslets udtalelse samt sagens akter. Sagen var herefter
til
behandling internt i direktoratet hvorefter direktoratet traf afgørelse den
20.
oktober 1999.
Direktoratet kan konstatere
at der er gået 4 måneder fra direktoratet modtog statsfængslets indstilling
og
sagens akter til direktoratet traf afgørelse i sagen. Direktoratet er
opmærksom
på at sagsbehandlingstiden er kritisabel, jfr. bemærkningerne nedenfor.
Ad 4. Vedrørende (A)’s
klage af
13. marts 1999 over at han blev overført til Arresthuset i Kolding via
Arresthuset i Århus.
Den 10. marts 1999 klagede
(A) til Dem over at han i sommeren 1998 var blevet overført fra Statsfængslet
i
Nyborg til Statsfængslet i Horsens.
Endvidere klagede (A) den
13. marts 1999 til direktoratet over at han den 10. marts 1999 var blevet
overført til Arresthuset i Kolding via Arresthuset i Århus. Direktoratet
anmodede derfor den 23. marts 1999 Statsfængslet i Horsens om en udtalelse
samt
om sagens akter. (A) blev orienteret herom samme dag.
Den 6. april 1999 anmodede
De direktoratet om en udtalelse idet De vedlagde (A)’s brev af 10. marts
1999
så det kunne indgå i direktoratets behandling af (A)’s klage over
overførslen
til Arresthuset i Århus.
På baggrund heraf oplyste
direktoratet til (A) den 12. april 1999 at hans brev af 10. marts 1999 var
blevet
videresendt til Statsfængslet i Horsens som en del af direktoratets høring af
statsfængslet.
Direktoratet modtog
udtalelsen fra Statsfængslet i Horsens den 10. juni 1999 og direktoratet traf
herefter afgørelse i sagen den 20. oktober 1999.
Direktoratet kan konstatere
at der er gået 4 måneder fra direktoratet modtog statsfængslets indstilling
og
sagens akter til direktoratet traf afgørelse i sagen. Direktoratet er
opmærksom
på at sagsbehandlingstiden er kritisabel, jfr. bemærkningerne nedenfor.
Ad 5.
Vedrørende (A)’s klage
over Statsfængslet i Horsens’ sagsbehandling i forbindelse med hans
ansøgning
om udgang til at besøge sin hustru
Den 12. marts 1999 klagede
(A) over Statsfængslet i Horsens’ sagsbehandling i forbindelse med hans
ansøgning om udgang til at besøge hustruen under hendes indlæggelse på
psykiatrisk afdeling. Direktoratet anmodede den 23. marts 1999 Statsfængslet
i
Horsens om en udtalelse og sagens akter.
Den 12. april 1999 oplyste
direktoratet til (A) at direktoratet endnu ikke havde modtaget en udtalelse
fra
statsfængslet og at der måtte forventes at ville gå en måned før (A) kunne få
svar.
Direktoratet modtog herefter
udtalelse fra Statsfængslet i Horsens den 10. juni 1999. På baggrund heraf
traf
direktoratet den 30. august 1999 afgørelse vedrørende det materielle i
udgangsspørgsmålet. Der blev ikke ved den lejlighed taget stilling til selve
sagsbehandlingen i Statsfængslet i Horsens i forbindelse med (A)’s
første
ansøgning om udgang til at besøge hustruen under hendes indlæggelse på
psykiatrisk
afdeling. Årsagen hertil var at direktoratet var blevet opmærksom på at (A)
ikke var blevet partshørt over indstillingen fra Statsfængslet i Horsens af
9.
juni 1999 med bilag hvorfor (A) i forbindelse med fremsendelsen af afgørelsen
af 30. august 1999 fik en kopi af indstillingen.
Det bemærkes at (A) blev
anmodet om at fremsætte eventuelle bemærkninger inden 2 uger samt at den
indstilling som (A) blev partshørt over, udover hans klage over
statsfængslets
sagsbehandling vedrørende hans første udgang til at besøge sin hustru på
psykiatrisk afdeling, også omhandlede de ovenfor under punkt 3 og 4 nævnte
sager.
(A) fremsendte ikke
yderligere bemærkninger i forbindelse med partshøringen og direktoratet
afgjorde herefter sagen den 20. oktober 1999.
Direktoratet finder ikke at
denne sag kunne have været afgjort meget tidligere når der i øvrigt henses
til
mængden af sager samt sagernes karakter og omfang.
Generelt om den lange sagsbehandlingstid
Om den lange
sagsbehandlingstid skal det i øvrigt anføres at (A) ud over de ovenfornævnte
klager har haft flere andre klager som har skullet behandles sideløbende i 2.
kontor. Dette har medført visse vanskeligheder af såvel journalteknisk som
sagsbehandlingsmæssig art.
Endvidere var kontoret i
foråret 1999 præget af en stor sagsmængde kombineret med hyppige
udskiftninger
i sagsbehandlergruppen og personalemangel.
Direktoratet kan oplyse at
journaliseringssystemet i (A)’s omfattende sag nu er ændret og at
personalesituationen i kontoret har stabiliseret sig. Direktoratet forventer
derfor at lignende kritisable forhold ikke fremover vil finde sted og at
direktoratet fremover vil kunne overholde forvaltningslovens § 23.
Sagens bilag vedlægges.
(A) har fået kopi af dette
brev.
...
Afslutningsvis skal
direktoratet stærkt beklage den lange tid der er gået før De modtog
udtalelsen.
...”
Ved brev af 16. juli 2000
med bilag fremsatte A sine bemærkninger til Direktoratet for
Kriminalforsorgens
udtalelse. A anførte blandt andet at direktoratets tilkendegivelse om at
direktoratet havde lavet et nyt journaliseringssystem som skulle forhindre at
noget tilsvarende skulle ske igen, var nogenlunde det samme som direktoratet
anførte i forbindelse med ovennævnte sag, jf. citatet af mit brev af 1.
september 1998 ovenfor. A gav endvidere et eksempel på at direktoratet efter
A’s opfattelse efterfølgende havde overskredet svarfristerne i
Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 4. juni 1997 vedrørende
svarfrister.
Ombudsmandens udtalelse
”Jeg har gennemgået akterne i de omtalte sager og skal på baggrund heraf
og på baggrund af direktoratets udtalelse udtale følgende:
Der er ikke i lovgivningen fastsat generelle regler om myndighedernes
sagsbehandlingstid; spørgsmålet om på hvilket tidspunkt en myndigheds
sagsbehandlingstid overstiger det acceptable, kan derfor ikke besvares
generelt. Ved vurderingen af en myndigheds sagsbehandlingstid må man, ud over
den absolutte sagsbehandlingstid og sagens karakter, desuden tage andre
forhold i betragtning, herunder omfanget af de undersøgelser myndigheden skal
foretage, den sædvanlige sagsbehandlingstid på området og de løbende
ekspeditioner i sagen mv.
Af Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven fremgår det af punkt
206 og 207 at hvis en forvaltningsmyndighed ikke kan træffe afgørelse i sagen
inden for en rimelig tid, bør myndigheden give parten underretning om
hvorpå sagen beror, og så vidt muligt oplysning om hvornår myndigheden regner
med at kunne træffe afgørelse. Tilsvarende bør myndigheden underrette parten
når behandlingen af den konkrete sag på grund af særlige omstændigheder vil
tage længere tid end sædvanligt. Justitsministeriet har endvidere udstukket
retningslinier for sagsbehandlingsstider i ministeriets c
irkulæreskrivelse
om mål for hurtig sagsbehandling m.v. af 4. juni 1997.
I det omfang en myndighed giver en underretning som nævnt ovenfor ved
at angive en mere eller mindre præcis forventet sagsbehandlingstid, bør
myndigheden i overensstemmelse med god forvaltningsskik orientere parten hvis
sagsbehandlingen trækker længere ud end angivet.
ad 1) Deres klage over at Statsfængslet i Horsens meddelte Dem afslag
på udlevering af effekter
Jeg er enig med Direktoratet
for Kriminalforsorgen i at sagsbehandlingstiden var kritisabelt lang.
Direktoratet har desuden
oplyst at direktoratet ikke har overholdt forvaltningslovens § 23. Jeg har
ved
min gennemgang af sagen ikke konstateret at De skulle have fremsat begæring
over for direktoratet om en skriftlig begrundelse for en afgørelse som De
alene
havde modtaget mundtligt. Jeg kan på denne baggrund ikke vurdere om
direktoratet i forbindelse med denne klage har tilsidesat forvaltningslovens
§
23. Jeg har ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at undersøge dette
forhold
nærmere.
Ved brev af 12. april 1999
oplyste direktoratet over for Dem at direktoratet ville tilstræbe at De fik
svar i løbet af fire til seks uger. Direktoratet traf som nævnt afgørelse den
20. oktober 1999, mere end seks måneder senere. Direktoratet overholdt
således
ikke den forventede sagsbehandlingstid som direktoratet havde oplyst Dem om,
og
direktoratet
orienterede Dem ikke om at
sagsbehandlingen ville trække væsentligt længere ud end angivet.
Direktoratet beklagede i sin afgørelse af 20. oktober 1999 den sene
besvarelse
og den manglende overholdelse af de frister som direktoratet havde oplyst for
besvarelse af de enkelte punkter i Deres henvendelser. Jeg er enig i at disse
forhold er beklagelige.
Jeg har gjort direktoratet
bekendt med min opfattelse.
ad 2) Deres klage over de afgørelser der blev truffet på fællesmødet
den 7. og 8. oktober 1998
Jeg er enig med Direktoratet
for Kriminalforsorgen i at denne sag kunne og burde have været ekspederet på
et
tidligere tidspunkt.
Ved brev af 4. marts 1999
oplyste direktoratet over for Dem at der formentlig ville gå omkring en måned
før De kunne få svar. Den 12. april 1999 meddelte direktoratet Dem at der på
grund af sagens omfang formentlig ville gå omkring en måned før De kunne få
svar. Direktoratet henviste til at sagen havde et større omfang, og at
direktoratet havde behandlet flere sager og modtaget flere henvendelser fra
Dem
hvorfor det ikke havde været muligt at afslutte sagsbehandlingen. Ved brev af
7. juni 1999 meddelte direktoratet Dem at direktoratet i løbet af ca. to uger
ville vende tilbage til sagen. Direktoratet traf som nævnt afgørelse den 20.
oktober 1999 og beklagede samtidig sagsbehandlingstiden og den manglende
overholdelse af direktoratets egne frister. Jeg er enig i at det er
beklageligt
at direktoratet også i forbindelse med denne sag (i flere tilfælde) forsømte
at
overholde den forventede sagsbehandlingstid som direktoratet havde oplyst Dem
om, og ikke
orienterede Dem om at
sagsbehandlingen ville trække væsentligt længere ud end angivet.
Jeg har gjort direktoratet
bekendt med min opfattelse.
ad 3a og 3b) Deres klage over en overvagtmesters opførsel under en
disciplinærsag og over at Statsfængslet i Horsens gennemlæste et brev fra en
medindsat
Jeg er enig med Direktoratet
for Kriminalforsorgen i at sagsbehandlingstiden er kritisabel.
Direktoratet meddelte Dem
ved brev af 30. marts 1999 at direktoratet forventede at modtage en udtalelse
fra Statsfængslet i Horsens om sagen inden tre uger, og oplyste at De
herefter
ville blive underrettet om hvornår De kunne vente svar. Ved brev af 12. april
1999 oplyste direktoratet at udtalelsen fra statsfængslet endnu ikke var
modtaget i direktoratet, og at direktoratet endnu ikke kunne oplyse hvornår
sagen kunne forventes afgjort, men at De ville modtage nærmere underretning
når
direktoratet havde modtaget en udtalelse og sagens akter fra statsfængslet.
Direktoratet modtog det nævnte materiale den 10. juni 1999. Direktoratet traf
som nævnt afgørelse den 20. oktober 1999 og beklagede sagsbehandlingstiden og
den manglende overholdelse af direktoratets egne frister. Jeg er enig i at
dette
er beklageligt.
Jeg har gjort direktoratet
bekendt med min opfattelse.
ad 4) Deres klage over at De blev overført til Arresthuset i Kolding
via Arresthuset i Århus
Jeg er enig med Direktoratet
for Kriminalforsorgen i at sagsbehandlingstiden er kritisabel.
Jeg har gjort direktoratet
bekendt med min opfattelse.
ad 5) Deres klage over Statsfængslet i Horsens’ sagsbehandling i
forbindelse med Deres ansøgning om udgang til at besøge Deres hustru
Jeg må forstå direktoratets
oplysninger således at direktoratet først i forbindelse med affattelsen af
den
første afgørelse i udgangssagen af 30. august 1999 (vedrørende det
indholdsmæssige spørgsmål) blev opmærksom på at De ikke var blevet partshørt
over statsfængslets udtalelse af 9. juni 1999. Det er naturligvis uheldigt at
De ikke blev partshørt på et tidligere tidspunkt, men jeg har ikke fundet
grundlag for at formulere dette som en egentlig kritik.
Direktoratet oplyste Dem ved
brev af 12. april 1999 om at direktoratet ikke havde modtaget en udtalelse i
sagen fra Statsfængslet i Horsens, og at De måtte forvente at der ville gå en
måned før De kunne vente svar. Direktoratet modtog udtalelsen den 10. juni
1999
og traf afgørelse vedrørende det indholdsmæssige spørgsmål i sagen den 30.
august 1999. De modtog samtidig hermed statsfængslets udtalelse med henblik
på
Deres eventuelle bemærkninger inden to uger. De fremkom ikke med
bemærkninger.
Direktoratet traf afgørelse den 20. oktober 1999 hvorunder direktoratet
beklagede sagsbehandlingstiden og den manglende overholdelse af direktoratets
egne frister. Jeg er enig i at den manglende overholdelse af direktoratets
egne
frister er beklagelig.
Jeg har gjort direktoratet
bekendt med min opfattelse.
Samlet vurdering
Den samlede sagsmængde i
direktoratets 2. kontor og det forhold at kontoret har lidt af
personalemangel
og har været præget af udskiftninger i sagsbehandlergruppen, kan naturligvis
tilægges en vis betydning for vurderingen af sagsbehandlingstiden. Det
forhold
at direktoratet samtidig behandlede flere sager vedrørende Dem hvoraf flere
efter det oplyste skulle behandles sideløbende, har også betydning for
bedømmelsen af om sagsbehandlingstiden har været rimelig.
Uanset dette finder jeg
samlet set at direktoratets sagsbehandlingstid har været særdeles kritisabel.
Jeg lægger herved vægt dels på direktoratets tilkendegivelser i forbindelse
med
den ovennævnte sag som jeg tidligere har behandlet, dels på antallet af sager
hvori sagsbehandlingstiden har været for lang, og på sagsbehandlingstidernes
længde. Desuden tillægger jeg det betydning at direktoratet i flere tilfælde
ikke overholdt de frister som direktoratet selv havde stillet Dem i udsigt.
Jeg bemærker at det
undertiden kan være mest hensynsfuldt over for en part som har flere
samtidigt
verserende sager, allerede på et tidligt tidspunkt i sagsbehandlingen at
adskille behandlingen af sagerne således at sager som kan afsluttes
væsentligt
tidligere end andre, ikke unødigt kommer til at afvente andre sager som må
forventes at trække længere ud. Det er min opfattelse at en sådan adskillelse
havde været mulig for så vidt angår de fem sager som blev afgjort ved
direktoratets brev af 20. oktober 1999, og at dette havde været
hensigtsmæssigt.
Jeg har gjort direktoratet
bekendt med min opfattelse.
Direktoratet har oplyst at
journaliseringssystemet i Deres omfattende sag nu er ændret, og at
personalesituationen har stabiliseret sig. Direktoratet forventer derfor at
lignende kritisable forhold ikke fremover vil finde sted.
Blandt det materiale som jeg
modtog fra Dem ved brev af 21. februar 2000, var et brev fra direktøren for
Direktoratet for Kriminalforsorgen, (D), af 3. januar 2000 hvori han blandt
andet skrev følgende:
’...
Direktoratet har tidligere
beklaget den meget lange sagsbehandlingstid af Deres sager i direktoratet.
Jeg er
enig i, at det er meget beklageligt at Deres sager har taget så lang tid i
direktoratet, og at De ikke i det påkrævede omfang har modtaget underretning
om, hvad den enkelte sag har beroet på, og hvornår et svar kunne forventes at
foreligge. Jeg har indskærpet overfor kontoret at de almindelige regler for
god
sagsbehandling skal overholdes.
...’
Jeg har i dag bedt
direktoratet om at oplyse hvilke initiativer direktoratet konkret har taget
med
henblik på at sikre at De (og andre) ikke i fremtiden skal opleve
sagsbehandlingstider og fristoverskridelser som i den foreliggende sag.
Når jeg har modtaget
direktoratets svar, vil jeg tage stilling til om det giver mig anledning til
at
foretage mig yderligere.”
Direktoratet for
Kriminalforsorgen svarede mig ved brev af 6. oktober 2000. Direktoratet
anførte
følgende:
”...
Ved skrivelse af 12.
september 2000 anmodede De om underretning om, hvilke skridt direktoratet vil
tage for at sikre, at der ikke opstår sager hverken for (A) eller for andre,
hvor sagsbehandlingstiden bliver så lang som i det aktuelle tilfælde, samt
hvordan direktoratet vil sikre sig imod, at der fremover sker
fristoverskridelser.
Direktoratets 2. kontor har
på grund af den aktuelle sag pr. 5. oktober 2000 indført et nyt
restancesystem.
Dette indebærer, at alle sager, som er mere end to måneder gamle, vil fremgå
af
en restanceliste, således at der kan reageres herpå. I modsætning til
tidligere
er det nye system mere automatiseret og derfor mindre følsomt over for
fejlagtige opdateringer.
Herudover er det gamle
journalsystem blevet gennemgået, for at sikre, at alle sager faktisk er ført
ind i det nye edb-system. Det viste sig, at fire sager ved en beklagelig fejl
fortsat alene fandtes i det gamle system, og derfor ikke er blevet opfanget
af
det hidtil gældende erindringssystem. En af disse fire sager var (A)’s
sag. De
er nu alle blevet opdateret i edb-systemet og vil derfor blive omfattet af
det
nye erindringssystem.
For så vidt angår den
konkrete sag, som er særdeles omfattende, vil direktoratet sikre en større
kontinuitet i sagsbehandlingen og sikre mindre følsomhed over for udskiftning
af sagsbehandlere i kontoret, ved at lade al korrespondance vedrørende den
pågældende indgå til en chef. Det samme vil være tilfældet for lignende
komplekse sager.
...”
Ved brev af 13. november
2000 meddelte jeg Direktoratet for Kriminalforsorgen at jeg tog det oplyste
til
efterretning, og at jeg ikke foretog mig yderligere i sagen.
Lignende dokumenter
- Sagsbehandlingstid Retsinformation · 25. februar 2005
- Opfølgning til inspektion af Statsfængslet i Nyborg den 25. og 26. april 2001 Retsinformation · 27. marts 2015
- Afslag på prøveløsladelse ikke forelagt domstolene ”uden unødigt ophold” Retsinformation · 7. oktober 2008
- Inspektion af Statsfængslet i Horsens Retsinformation · 3. marts 2009
- Inspektion af Statsfængslet ved Horserød den 2. og 3. december 2003, opfølgning Retsinformation · 21. marts 2013
- Inspektion af Statsfængslet i Vridsløselille. Retsinformation · 5. november 2003