Afslag på aktindsigt i elektronisk regneark
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afslag på aktindsigt i elektronisk regneark.
Internt dokument. Meraktindsigt
Efter § 6a i lovbekendtgørelse nr. 805 af
13. september 2001
om
embedslægeinstitutioner mv. fører embedslægeinstitutionerne tilsyn med bl.a.
plejehjem. I tilsynet indgår en række konkrete forhold på det enkelte
plejehjem, herunder forhold vedrørende medicinhåndtering, personale,
hygiejne,
ernæring, bygninger mv. Efter hvert tilsynsbesøg indsendes et standardskema
til
Sundhedsstyrelsen indeholdende overordnede oplysninger om besøget.
Jeg har opfattet det sådan at redaktør A under en telefonsamtale
i januar eller februar 2003 talte med en af Sundhedsstyrelsens medarbejdere
om
muligheden for at opnå aktindsigt i den digitale udgave af embedslægernes
indberetning.
I fortsættelse af denne telefonsamtale bad A i en e-mail af
18. februar 2003
om aktindsigt
i det regneark som Sundhedsstyrelsen havde udarbejdet på grundlag af
embedslægernes indberetninger.
A’s anmodning blev af Sundhedsstyrelsen afslået i e-mail af
19. februar 2003
med den
begrundelse at retten til aktindsigt ikke omfatter registre mv., jf.
offentlighedslovens
§ 5, stk. 2.
Den 5. marts
2003
Læs alt
fremsatte A på ny anmodning om aktindsigt i det omtalte regneark.
A gjorde gældende at oplysninger fra registre hvor der gøres
brug af elektronisk databehandling, var omfattet af retten til aktindsigt
såfremt oplysningerne indgår som led i forvaltningens sagsbehandling. A
henviste til at han under en telefonsamtale med Sundhedsstyrelsen havde fået
oplyst at formålet med indtastningen af oplysningerne var en analyse af
tilsynet.
Sundhedsstyrelsen besvarede A’s anmodning
den 26. marts 2003
med følgende:
”9. Under henvisning til stedfunden korrespondance vedrørende
ovennævnte skal Sundhedsstyrelsen meddele, at styrelsen kan imødekomme Deres
anmodning om aktindsigt for så vidt angår kopi af udskrift af de enkelte
indberetninger.
Det bemærkes, at der er tale om ca. 1.100 indberetninger.
For så vidt angår Deres anmodning om at få adgang til
Sundhedsstyrelsens regneark vedrørende indberetningerne, skal
Sundhedsstyrelsen
meddele, at regnearket er at anse for internt arbejdsmateriale, som ikke er
omfattet af retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens §
7.”
A klagede
den
2. april 2003
til Indenrigs- og Sundhedsministeriet over Sundhedsstyrelsens
afslag på at meddele A aktindsigt i regnearket. I klagen anførte A bl.a.
følgende:
”På opfordring uddyber (B)
1. 4. 2003
telefonisk Styrelsens afslag. Han understreger,
at der intet er i den digitale udgave af indberetningerne, som ikke findes i
papirudgaven og angiver som eneste grund for afslaget, at styrelsen tidligere
har sagt nej ved lignende forespørgsler. Han erkender, at det er
ressourcekrævende at skulle kopiere 1100 indberetninger til mig, men
styrelsen
foretrækker dette frem for at sende mig den digitale udgave i en e-mail.
Ministeriet anmodes om at vurdere afslaget både i relation til
de pligtmæssige krav om aktindsigt og i forhold til muligheden for
meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 4, stk.
1.”
I anledning af A’s klage indhentede Indenrigs- og
Sundhedsministeriet en udtalelse af
23. maj 2003
fra Sundhedsstyrelsen hvori styrelsen bl.a.
anførte følgende:
”Sundhedsstyrelsen skal oplyse, at styrelsen har revurderet
sagen og herefter finder at kunne imødekomme redaktør (A)’s anmodning om
aktindsigt i Embedslægeinstitutionernes elektroniske
indberetninger/afrapporteringer
vedrørende Plejehjemstilsynet 2002.
For så vidt angår aktindsigt i Sundhedsstyrelsens regneark
fastholder styrelsen sit afslag med begrundelsen, at der er tale om internt
materiale, der er omfattet af offentlighedslovens §
7.”
Sundhedsstyrelsens udtalelse blev sendt til A med henblik på at
han kunne fremkomme med bemærkninger hertil hvilket A gjorde i brev af
18. juli 2003. A anførte
bl.a. at udlevering af indberetningerne enkeltvis ville betyde et væsentligt
arbejde for ham idet han i så fald selv ville skulle foretage en inddatering
af
oplysningerne i et regneark. A anførte videre at hvis regnearket i modsætning
til hvad han var blevet oplyst om, skulle indeholde oplysninger som ikke
fremgik af indberetninger, så ville disse yderligere oplysninger formentlig
kunne fjernes uden nævneværdigt besvær. A mente at Sundhedsstyrelsens afslag
var udtryk for at styrelsen ønskede at gøre det så besværligt som muligt at
anvende oplysningerne journalistisk.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet traf
den 2. september 2003
følgende afgørelse:
”
Det er herefter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse,
at De ikke hovedsageligt er interesseret i indholdet af
embedslægeinstitutionernes indberetninger vedrørende plejehjemstilsynet 2002,
men derimod primært i Sundhedsstyrelsens værktøj til behandling af
oplysningerne; nemlig regnearket.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan til sagen oplyse, at det
af offentlighedslovens § 4, stk. 1, fremgår, at enhver med de undtagelser,
der
er nævnt i §§ 7-14 kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er
indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i en
administrativ
sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.
Det følger imidlertid af § 7, at retten til aktindsigt ikke
omfatter en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne
arbejdsdokumenter
anses dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug ( ).
Det fremgår af pkt. 25 i Justitsministeriets vejledning fra 1986
til offentlighedsloven, at dokumenter betragtes som interne i det omfang, at
de
er udarbejdet af en myndighed til eget brug. Også administrative
retsforskrifter og planer, der alene udarbejdes til en myndigheds eget brug
vil
typisk være interne arbejdsdokumenter.
Endvidere fremgår det af Offentlighedsloven med kommentarer af
John Vogter, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1998, s. 165, at
undtagelsesbestemmelsen i lovens § 7 vedrørende interne arbejdsdokumenter er
begrundet i behovet for at kunne hemmeligholde dokumenter af mere foreløbig
karakter, der tjener til forberedelse af en myndigheds interne
beslutningsgrundlag, jf. betænkning 857/1978, s. 180.
På baggrund heraf er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets
opfattelse, at Sundhedsstyrelsens regneark er oprettet til brug for
tværgående
analyse i styrelsen af de oplysninger, som er indeholdt i
embedslægeinstitutionernes indberetninger vedrørende plejehjemstilsynet 2002.
Regnearket er således blot et værktøj, hvormed et stort antal oplysninger på
en
overskuelig måde kan behandles med henblik på analyser til eget brug eller
senere vurderinger og eventuelle udarbejdelser af redegørelser etc.
Regnearket
i sig selv indeholder således ingen oplysninger, som ikke også er indeholdt i
embedslægeinstitutionernes
indberetninger, ligesom de i regnearket indeholdte oplysninger kun er af
foreløbig og forberedende karakter.
Denne opfattelse støttes af, at Sundhedsstyrelsen med sin
afgørelse på Deres anmodning om aktindsigt ikke har afslået Dem aktindsigt i
selve oplysningsgrundlaget, dvs. embedslægeinstitutionernes
plejehjemsindberetninger,
ligesom styrelsen i sin udtalelse af
23. maj 2003
til sagen henviser til, at indberetningerne
har dannet grundlag for rapporten ’Plejehjemstilsynet
2002’, som er tilgængelig på styrelsens
hjemmeside.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder således efter en
gennemgang af sagens akter, at Sundhedsstyrelsen har været berettiget til at
meddele Dem afslag på Deres anmodning om aktindsigt i det regneark i
styrelsens
database, som vedrører embedslægeinstitutionernes elektroniske
indberetninger,
med henvisning til offentlighedslovens § 7.
Endelig skal det bemærkes, at pkt. 17 i Justitsministeriets
vejledning til offentlighedsloven stiller pressen i en særlig gunstig
position.
Imidlertid vedrører punktet udelukkende kravet om ansøgers evne til at
identificere
den sag eller de dokumenter, der anmodes om aktindsigt i. Denne problematik
ses
ikke at være rejst i nærværende sag.”
I brev af
5.
januar 2004
klagede A til mig over Indenrigs- og Sundhedsministeriets
afgørelse. A anførte i klagen at ministeriet trods hans anmodning herom ikke
havde taget stilling til spørgsmålet om meroffentlighed. Jeg har videre
opfattet A’s klage sådan at han ikke mener at der i realiteten er nogen
saglig
begrundelse for at afslå hans anmodning om aktindsigt i regnearket idet han
kunne
få aktindsigt i regnearkets indhold.
I anledning af A’s klage modtog jeg udtalelser af
5. marts 2004
og
5. april 2004
fra
henholdsvis Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Sundhedsstyrelsen
anførte bl.a. følgende i udtalelsen:
”Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at redaktør (A) ved
aktindsigt i embedslægeinstitutionens elektroniske
indberetninger/afrapporteringer har adgang til samtlige foreliggende
oplysninger vedrørende Plejehjemstilsynet 2002.
Sundhedsstyrelsens behandling af disse oplysninger ved hjælp af
elektronisk regneark er alene styrelsens interne tværgående analyse af de
indberettede oplysninger med henblik på dels opfølgning af problemer af mere
generel karakter dels offentliggørelse af de samlede tal, som det er sket i
Sundhedsstyrelsens rapport ’Plejehjemstilsynet
2002’.
Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse er spørgsmålet om adgang til
aktindsigt i Sundhedsstyrelsens regneark ikke et spørgsmål om
meroffentlighed,
da aktindsigt i omhandlede regneark ikke vil give (A) adgang til oplysninger
i
større omfang end via Embedslægeinstitutionernes elektroniske
indberetninger/afrapporteringer
til Sundhedsstyrelsen vedrørende Plejehjemstilsynet
2002.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet henholdt sig til styrelsens
udtalelse og til sin afgørelse af
2. september 2003. Ministeriet anførte for så vidt angår
spørgsmålet om meroffentlighed, at ministeriet havde taget stilling hertil.
På min foranledning fremsendte Sundhedsstyrelsen ved brev af
29. april 2004
i papirform
uddrag af regnearket til brug for min vurdering af sagen.
A fremkom i brev af
5. maj 2004
med sine bemærkninger til Sundhedsstyrelsens
og Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelser. Han anførte i den
forbindelse
at Sundhedsstyrelsens udtalelse indeholdt forhold der viste at regnearket
indeholder
oplysninger som ikke fremgår af embedslægernes indberetninger idet
oplysningerne
ved behandlingen er blevet kvalificeret.
På min foranledning sendte Sundhedsstyrelsen i en e-mail som jeg
modtog
den 27. januar 2004,
et elektronisk eksemplar af regnearket og eksempler på elektroniske
indberetninger fra embedslæger.
Ombudsmandens udtalelse
”Sundhedsstyrelsen og senere Indenrigs- og Sundhedsministeriet har
afvist at meddele Dem aktindsigt i regnearket med henvisning til
offentlighedslovens § 7. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
’§ 7. Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne
arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses
1) dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug,
’
Adgangen til at undtage interne arbejdsdokumenter gælder i almindelighed kun
så længe materialet er i den pågældende myndigheds besiddelse og udelukkende
danner grundlag for myndighedens interne overvejelser, jf. s. 183 ff i
betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision og Folketingstidende
1985-86, tillæg A, sp. 219.
Det kan ikke give mig anledning til bemærkninger at myndighederne har anset
regnearket for at være omfattet af offentlighedslovens § 7 om internt
arbejdsmateriale. Jeg henviser til at regnearket efter det oplyste
er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen til eget brug, og at det ikke har mistet
sin
interne karakter ved at have været afgivet til udenforstående.
Jeg har gennemgået indholdet af det omhandlede regneark. Der
findes ikke heri oplysninger som ikke tillige findes i det materiale som
styrelsen har tilbudt Dem indsigt i. Myndighederne har derfor ikke haft pligt
til at give Dem aktindsigt i regnearket på grundlag af bestemmelsen i
offentlighedslovens § 11 om såkaldt ekstraheringspligt. Bestemmelsen forstås
sådan
at ekstraheringspligten ikke gælder i tilfælde hvor oplysningerne i øvrigt
fremgår af sagens offentligt tilgængelige oplysninger, jf. John Vogter,
Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave (1998), s. 211.
Efter det oplyste har myndighederne tillige overvejet, men
afslået aktindsigt efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2.
pkt., om meroffentlighed.
Så vidt jeg forstår, er afslaget på meraktindsigt begrundet i
hensynet til den interne beslutningsproces m.v. I afgørelsen af
2. september 2003
har
Indenrigs- og Sundhedsministeriet anført at ’regnearket er ( ) et
værktøj,
hvormed et stort antal oplysninger på en overskuelig måde kan behandles med
henblik på analyser til eget brug eller senere vurderinger og eventuelle
udarbejdelser af redegørelser etc.’.
Hensyn til beskyttelse af en myndigheds interne
beslutningsproces må i almindelighed anses for sagligt. Jeg henviser i den
forbindelse til at dette hensyn bl.a. er beskyttet af bestemmelsen i
offentlighedslovens
§ 7 om internt materiale.
Efter min gennemgang af regnearket må jeg imidlertid konstatere
at regnearket alene indeholder en sammenstilling af oplysningerne i de
modtagne
indberetninger. Regnearket indeholder oplysninger om 1114 plejehjem, primært
grupperet efter geografisk område. Oplysningerne fra hvert plejehjem er
gengivet på en bestemt linje og fordelt på 30 kolonner med hver sit emne.
Efter min mening vil indsigt i regnearket ikke røbe oplysninger
om styrelsens interne overvejelser m.v. Der er ikke i regnearket foretaget
nogen
nærmere intern bearbejdning eller analyse.
På den baggrund mener jeg ikke at myndighederne med rette har
kunnet afslå meraktindsigt i regnearket af hensyn til den interne
beslutningsproces.
Da myndighedernes afslag på meraktindsigt ikke er begrundet i andre
forhold, har jeg samtidig hermed henstillet til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet at genoptage sagen og meddele Dem en fornyet afgørelse
eller videresende Deres begæring om aktindsigt til Sundhedsstyrelsen med
henblik på at styrelsen kan træffe ny afgørelse i første instans.
Jeg beder Dem afvente myndighedernes fornyede stillingtagen til
sagen før De tager stilling til om der er grundlag for at klage til mig.
”
Sundhedsstyrelsen orienterede mig herefter i en e-mail sendt
den 24. maj 2005
om at
styrelsen nu havde givet aktindsigt i de relevante data.
Lignende dokumenter
- Vejledning om tilsyn med plejehjem, plejeboligbebyggelser og tilsvarende boligenheder Retsinformation · 1. februar 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om embedslægeinstitutioner m.v. Retsinformation · 5. september 2001
- Aktindsigt i embedslæges redegørelse vedrørende fødsel i arrest. Retsinformation · 6. november 2003
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-690 Retsinformation · 7. oktober 2008
- Egen drift-undersøgelse af 60 sager fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. (J.nr. 1997-3492-980). Retsinformation · 2. oktober 2002
- Uberettiget udlevering til pressen af fortrolige oplysninger i en embedslægerapport. Retsinformation · 25. juni 2003