Spring til indhold

Retsinformation

Afslag på aktindsigt i elektronisk regneark

FOU nr 2005.165UdtalelserFolketinget2. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afslag på aktindsigt i elektronisk regneark.

Internt dokument. Meraktindsigt

Efter § 6a i lovbekendtgørelse nr. 805 af

13. september 2001

om

embedslægeinstitutioner mv. fører embedslægeinstitutionerne tilsyn med bl.a.

plejehjem. I tilsynet indgår en række konkrete forhold på det enkelte

plejehjem, herunder forhold vedrørende medicinhåndtering, personale,

hygiejne,

ernæring, bygninger mv. Efter hvert tilsynsbesøg indsendes et standardskema

til

Sundhedsstyrelsen indeholdende overordnede oplysninger om besøget.

Jeg har opfattet det sådan at redaktør A under en telefonsamtale

i januar eller februar 2003 talte med en af Sundhedsstyrelsens medarbejdere

om

muligheden for at opnå aktindsigt i den digitale udgave af embedslægernes

indberetning.

I fortsættelse af denne telefonsamtale bad A i en e-mail af

18. februar 2003

om aktindsigt

i det regneark som Sundhedsstyrelsen havde udarbejdet på grundlag af

embedslægernes indberetninger.

A’s anmodning blev af Sundhedsstyrelsen afslået i e-mail af

19. februar 2003

med den

begrundelse at retten til aktindsigt ikke omfatter registre mv., jf.

offentlighedslovens

§ 5, stk. 2.

Den 5. marts

2003

Læs alt

fremsatte A på ny anmodning om aktindsigt i det omtalte regneark.

A gjorde gældende at oplysninger fra registre hvor der gøres

brug af elektronisk databehandling, var omfattet af retten til aktindsigt

såfremt oplysningerne indgår som led i forvaltningens sagsbehandling. A

henviste til at han under en telefonsamtale med Sundhedsstyrelsen havde fået

oplyst at formålet med indtastningen af oplysningerne var en analyse af

tilsynet.

Sundhedsstyrelsen besvarede A’s anmodning

den 26. marts 2003

med følgende:

”9. Under henvisning til stedfunden korrespondance vedrørende

ovennævnte skal Sundhedsstyrelsen meddele, at styrelsen kan imødekomme Deres

anmodning om aktindsigt for så vidt angår kopi af udskrift af de enkelte

indberetninger.

Det bemærkes, at der er tale om ca. 1.100 indberetninger.

For så vidt angår Deres anmodning om at få adgang til

Sundhedsstyrelsens regneark vedrørende indberetningerne, skal

Sundhedsstyrelsen

meddele, at regnearket er at anse for internt arbejdsmateriale, som ikke er

omfattet af retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens §

7.”

A klagede

den

2. april 2003

til Indenrigs- og Sundhedsministeriet over Sundhedsstyrelsens

afslag på at meddele A aktindsigt i regnearket. I klagen anførte A bl.a.

følgende:

”På opfordring uddyber (B)

1. 4. 2003

telefonisk Styrelsens afslag. Han understreger,

at der intet er i den digitale udgave af indberetningerne, som ikke findes i

papirudgaven og angiver som eneste grund for afslaget, at styrelsen tidligere

har sagt nej ved lignende forespørgsler. Han erkender, at det er

ressourcekrævende at skulle kopiere 1100 indberetninger til mig, men

styrelsen

foretrækker dette frem for at sende mig den digitale udgave i en e-mail.

Ministeriet anmodes om at vurdere afslaget både i relation til

de pligtmæssige krav om aktindsigt og i forhold til muligheden for

meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 4, stk.

1.”

I anledning af A’s klage indhentede Indenrigs- og

Sundhedsministeriet en udtalelse af

23. maj 2003

fra Sundhedsstyrelsen hvori styrelsen bl.a.

anførte følgende:

”Sundhedsstyrelsen skal oplyse, at styrelsen har revurderet

sagen og herefter finder at kunne imødekomme redaktør (A)’s anmodning om

aktindsigt i Embedslægeinstitutionernes elektroniske

indberetninger/afrapporteringer

vedrørende Plejehjemstilsynet 2002.

For så vidt angår aktindsigt i Sundhedsstyrelsens regneark

fastholder styrelsen sit afslag med begrundelsen, at der er tale om internt

materiale, der er omfattet af offentlighedslovens §

7.”

Sundhedsstyrelsens udtalelse blev sendt til A med henblik på at

han kunne fremkomme med bemærkninger hertil hvilket A gjorde i brev af

18. juli 2003. A anførte

bl.a. at udlevering af indberetningerne enkeltvis ville betyde et væsentligt

arbejde for ham idet han i så fald selv ville skulle foretage en inddatering

af

oplysningerne i et regneark. A anførte videre at hvis regnearket i modsætning

til hvad han var blevet oplyst om, skulle indeholde oplysninger som ikke

fremgik af indberetninger, så ville disse yderligere oplysninger formentlig

kunne fjernes uden nævneværdigt besvær. A mente at Sundhedsstyrelsens afslag

var udtryk for at styrelsen ønskede at gøre det så besværligt som muligt at

anvende oplysningerne journalistisk.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet traf

den 2. september 2003

følgende afgørelse:

”

Det er herefter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse,

at De ikke hovedsageligt er interesseret i indholdet af

embedslægeinstitutionernes indberetninger vedrørende plejehjemstilsynet 2002,

men derimod primært i Sundhedsstyrelsens værktøj til behandling af

oplysningerne; nemlig regnearket.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan til sagen oplyse, at det

af offentlighedslovens § 4, stk. 1, fremgår, at enhver med de undtagelser,

der

er nævnt i §§ 7-14 kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er

indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i en

administrativ

sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Det følger imidlertid af § 7, at retten til aktindsigt ikke

omfatter en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne

arbejdsdokumenter

anses dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug ( ).

Det fremgår af pkt. 25 i Justitsministeriets vejledning fra 1986

til offentlighedsloven, at dokumenter betragtes som interne i det omfang, at

de

er udarbejdet af en myndighed til eget brug. Også administrative

retsforskrifter og planer, der alene udarbejdes til en myndigheds eget brug

vil

typisk være interne arbejdsdokumenter.

Endvidere fremgår det af Offentlighedsloven med kommentarer af

John Vogter, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1998, s. 165, at

undtagelsesbestemmelsen i lovens § 7 vedrørende interne arbejdsdokumenter er

begrundet i behovet for at kunne hemmeligholde dokumenter af mere foreløbig

karakter, der tjener til forberedelse af en myndigheds interne

beslutningsgrundlag, jf. betænkning 857/1978, s. 180.

På baggrund heraf er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets

opfattelse, at Sundhedsstyrelsens regneark er oprettet til brug for

tværgående

analyse i styrelsen af de oplysninger, som er indeholdt i

embedslægeinstitutionernes indberetninger vedrørende plejehjemstilsynet 2002.

Regnearket er således blot et værktøj, hvormed et stort antal oplysninger på

en

overskuelig måde kan behandles med henblik på analyser til eget brug eller

senere vurderinger og eventuelle udarbejdelser af redegørelser etc.

Regnearket

i sig selv indeholder således ingen oplysninger, som ikke også er indeholdt i

embedslægeinstitutionernes

indberetninger, ligesom de i regnearket indeholdte oplysninger kun er af

foreløbig og forberedende karakter.

Denne opfattelse støttes af, at Sundhedsstyrelsen med sin

afgørelse på Deres anmodning om aktindsigt ikke har afslået Dem aktindsigt i

selve oplysningsgrundlaget, dvs. embedslægeinstitutionernes

plejehjemsindberetninger,

ligesom styrelsen i sin udtalelse af

23. maj 2003

til sagen henviser til, at indberetningerne

har dannet grundlag for rapporten ’Plejehjemstilsynet

2002’, som er tilgængelig på styrelsens

hjemmeside.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder således efter en

gennemgang af sagens akter, at Sundhedsstyrelsen har været berettiget til at

meddele Dem afslag på Deres anmodning om aktindsigt i det regneark i

styrelsens

database, som vedrører embedslægeinstitutionernes elektroniske

indberetninger,

med henvisning til offentlighedslovens § 7.

Endelig skal det bemærkes, at pkt. 17 i Justitsministeriets

vejledning til offentlighedsloven stiller pressen i en særlig gunstig

position.

Imidlertid vedrører punktet udelukkende kravet om ansøgers evne til at

identificere

den sag eller de dokumenter, der anmodes om aktindsigt i. Denne problematik

ses

ikke at være rejst i nærværende sag.”

I brev af

5.

januar 2004

klagede A til mig over Indenrigs- og Sundhedsministeriets

afgørelse. A anførte i klagen at ministeriet trods hans anmodning herom ikke

havde taget stilling til spørgsmålet om meroffentlighed. Jeg har videre

opfattet A’s klage sådan at han ikke mener at der i realiteten er nogen

saglig

begrundelse for at afslå hans anmodning om aktindsigt i regnearket idet han

kunne

få aktindsigt i regnearkets indhold.

I anledning af A’s klage modtog jeg udtalelser af

5. marts 2004

og

5. april 2004

fra

henholdsvis Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Sundhedsstyrelsen

anførte bl.a. følgende i udtalelsen:

”Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at redaktør (A) ved

aktindsigt i embedslægeinstitutionens elektroniske

indberetninger/afrapporteringer har adgang til samtlige foreliggende

oplysninger vedrørende Plejehjemstilsynet 2002.

Sundhedsstyrelsens behandling af disse oplysninger ved hjælp af

elektronisk regneark er alene styrelsens interne tværgående analyse af de

indberettede oplysninger med henblik på dels opfølgning af problemer af mere

generel karakter dels offentliggørelse af de samlede tal, som det er sket i

Sundhedsstyrelsens rapport ’Plejehjemstilsynet

2002’.

Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse er spørgsmålet om adgang til

aktindsigt i Sundhedsstyrelsens regneark ikke et spørgsmål om

meroffentlighed,

da aktindsigt i omhandlede regneark ikke vil give (A) adgang til oplysninger

i

større omfang end via Embedslægeinstitutionernes elektroniske

indberetninger/afrapporteringer

til Sundhedsstyrelsen vedrørende Plejehjemstilsynet

2002.”

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henholdt sig til styrelsens

udtalelse og til sin afgørelse af

2. september 2003. Ministeriet anførte for så vidt angår

spørgsmålet om meroffentlighed, at ministeriet havde taget stilling hertil.

På min foranledning fremsendte Sundhedsstyrelsen ved brev af

29. april 2004

i papirform

uddrag af regnearket til brug for min vurdering af sagen.

A fremkom i brev af

5. maj 2004

med sine bemærkninger til Sundhedsstyrelsens

og Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelser. Han anførte i den

forbindelse

at Sundhedsstyrelsens udtalelse indeholdt forhold der viste at regnearket

indeholder

oplysninger som ikke fremgår af embedslægernes indberetninger idet

oplysningerne

ved behandlingen er blevet kvalificeret.

På min foranledning sendte Sundhedsstyrelsen i en e-mail som jeg

modtog

den 27. januar 2004,

et elektronisk eksemplar af regnearket og eksempler på elektroniske

indberetninger fra embedslæger.

Ombudsmandens udtalelse

”Sundhedsstyrelsen og senere Indenrigs- og Sundhedsministeriet har

afvist at meddele Dem aktindsigt i regnearket med henvisning til

offentlighedslovens § 7. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

’§ 7. Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne

arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses

1) dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug,

’

Adgangen til at undtage interne arbejdsdokumenter gælder i almindelighed kun

så længe materialet er i den pågældende myndigheds besiddelse og udelukkende

danner grundlag for myndighedens interne overvejelser, jf. s. 183 ff i

betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision og Folketingstidende

1985-86, tillæg A, sp. 219.

Det kan ikke give mig anledning til bemærkninger at myndighederne har anset

regnearket for at være omfattet af offentlighedslovens § 7 om internt

arbejdsmateriale. Jeg henviser til at regnearket efter det oplyste

er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen til eget brug, og at det ikke har mistet

sin

interne karakter ved at have været afgivet til udenforstående.

Jeg har gennemgået indholdet af det omhandlede regneark. Der

findes ikke heri oplysninger som ikke tillige findes i det materiale som

styrelsen har tilbudt Dem indsigt i. Myndighederne har derfor ikke haft pligt

til at give Dem aktindsigt i regnearket på grundlag af bestemmelsen i

offentlighedslovens § 11 om såkaldt ekstraheringspligt. Bestemmelsen forstås

sådan

at ekstraheringspligten ikke gælder i tilfælde hvor oplysningerne i øvrigt

fremgår af sagens offentligt tilgængelige oplysninger, jf. John Vogter,

Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave (1998), s. 211.

Efter det oplyste har myndighederne tillige overvejet, men

afslået aktindsigt efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2.

pkt., om meroffentlighed.

Så vidt jeg forstår, er afslaget på meraktindsigt begrundet i

hensynet til den interne beslutningsproces m.v. I afgørelsen af

2. september 2003

har

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anført at ’regnearket er ( ) et

værktøj,

hvormed et stort antal oplysninger på en overskuelig måde kan behandles med

henblik på analyser til eget brug eller senere vurderinger og eventuelle

udarbejdelser af redegørelser etc.’.

Hensyn til beskyttelse af en myndigheds interne

beslutningsproces må i almindelighed anses for sagligt. Jeg henviser i den

forbindelse til at dette hensyn bl.a. er beskyttet af bestemmelsen i

offentlighedslovens

§ 7 om internt materiale.

Efter min gennemgang af regnearket må jeg imidlertid konstatere

at regnearket alene indeholder en sammenstilling af oplysningerne i de

modtagne

indberetninger. Regnearket indeholder oplysninger om 1114 plejehjem, primært

grupperet efter geografisk område. Oplysningerne fra hvert plejehjem er

gengivet på en bestemt linje og fordelt på 30 kolonner med hver sit emne.

Efter min mening vil indsigt i regnearket ikke røbe oplysninger

om styrelsens interne overvejelser m.v. Der er ikke i regnearket foretaget

nogen

nærmere intern bearbejdning eller analyse.

På den baggrund mener jeg ikke at myndighederne med rette har

kunnet afslå meraktindsigt i regnearket af hensyn til den interne

beslutningsproces.

Da myndighedernes afslag på meraktindsigt ikke er begrundet i andre

forhold, har jeg samtidig hermed henstillet til Indenrigs- og

Sundhedsministeriet at genoptage sagen og meddele Dem en fornyet afgørelse

eller videresende Deres begæring om aktindsigt til Sundhedsstyrelsen med

henblik på at styrelsen kan træffe ny afgørelse i første instans.

Jeg beder Dem afvente myndighedernes fornyede stillingtagen til

sagen før De tager stilling til om der er grundlag for at klage til mig.

”

Sundhedsstyrelsen orienterede mig herefter i en e-mail sendt

den 24. maj 2005

om at

styrelsen nu havde givet aktindsigt i de relevante data.

Lignende dokumenter