Spring til indhold

Retsinformation

Anvendelse af venterum til overnatning

FOU nr 2004.186UdtalelserFolketinget21. oktober 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Anvendelse af venterum til overnatning

En advokat klagede for A over

den behandling som A havde fået af politiet i forbindelse med fremstilling

den

11. december 2002 i Retten i Vordingborg. Advokaten havde samtidig klaget til

Statsadvokaten for Fyn, Sydøstsjælland, Lolland, Falster og Bornholm.

Jeg henviste i brev af 20.

december 2002 advokaten til at afvente afgørelsen fra statsadvokaten før

advokaten tog stilling til om der var grundlag for at klage til mig. Samtidig

udbad jeg mig underretning om statsadvokatens svar.

Statsadvokaten meddelte mig i

brev af 20. december 2002 at hun i brev af 18. december 2002 havde henvist

advokaten til at afvente at Politimesteren i Vordingborg tog stilling til

klagen.

I brev af 13. februar 2003

meddelte Politimesteren i Vordingborg at han – ”under hensyn til de

ekstraordinære personalemæssige forhold, der var på det pågældende

tidspunkt”

– ikke fandt anledning til at kritisere de foretagne dispositioner. I et

vedhæftet notat af 27. december 2002 var der redegjort nærmere for sagen.

Jeg modtog orientering om

afgørelsen den 10. april 2003.

Jeg anmodede herefter i brev

af 24. april 2003 Politimesteren i Vordingborg om at oplyse om det der var

anført i rapporten af 27. december 2002, skulle forstås således at A var

blevet

anbragt i politistationens venterum i tiden fra den 10. december 2002 kl.

19.30 til den 11. december 2002 kl. 9.45. Hvis dette var tilfældet, anmodede

jeg om at modtage oplysning

om

Læs alt

målene på

venterummet,

om

der er lysindfald,

om

der er ventilation i

venterummet,

om

der er mulighed for

tilkald, og

om

A under opholdet

modtog tilbud om mad.

Med brev af 22. maj 2003

sendte Politimesteren i Vordingborg mig en notits af 28. april 2003 hvori det

var oplyst

at

A opholdt sig i

venterummet fra den 10. december 2002 kl. 19.30 til den 11. december 2002 kl.

9.45,

at

venterummet har

målene 2,10 x

3,90 m,

at

der for enden af

venterummet er opbygget en briks i hele rummets bredde (

2,10 m

)

42 cm

over gulvet,

at

der på briksen var

anbragt en sovemadras, og at der blev udleveret to tæpper,

at

der i venterummet er

et trykknapsystem med mulighed for tilkald af vagthavende,

at

der ikke er

lysindfald, men almindelig elbelysning,

at

venterummet er

tilsluttet det almindelige ventilationssystem, og

at

A om morgenen den

11. december 2002 kl. 8.30 fik tilbudt kaffe og en ostemad, men at han kun

ønskede kaffe.

Jeg meddelte herefter i brev

af 17. juni 2003 til Politimesteren i Vordingborg at jeg havde besluttet af

egen drift efter ombudsmandslovens § 17, stk. 1, at iværksætte en

undersøgelse

af sagen. Jeg anmodede politimesteren om at oplyse

om

A var anbragt i

venterummet fordi der ikke var plads i Arresthuset i Vordingborg, og

om

A da han ankom til

politistationen den 10. december 2003 kl. 19.30, var blevet tilbudt

aftensmad.

Jeg bad endvidere

politimesteren om at udtale sig om det forhold at et venterum var blevet

anvendt

til overnatning. Jeg anmodede om at Rigspolitichefen og Justitsministeriet

ligeledes udtalte sig om denne anvendelse.

Politimesteren i Vordingborg

anførte i en udtalelse af 8. september 2003:

”

Det følger af Retsplejelovens

§ 770, stk. 2, at varetægtsarrestanter anbringes i varetægtsfængsel

(arresthus), så vidt muligt på det sted, hvor straffesagen behandles.

Anbringelse

uden for varetægtsfængsel kan ske af helbredsmæssige grunde eller i medfør af

lovens § 77.

Lovens udgangspunkt om

anbringelse i Vordingborg arrest var ikke mulig, idet arresten bl.a. som

følge

af EU-topmødet var overbelagt. Endvidere var arresterne i Næstved, Køge og

Nykøbing Falster fuldt belagt/ overbelagt. Jeg tilføjer i forbindelse med

placering

i et arresthus, at (A) er medlem af ( ).

Det er ikke muligt konkret at

få oplyst, om (A) blev spurgt om aftensmad, da ingen af de involverede

politifolk præcist kan huske det. Efter almindelig praksis bliver arrestanter

spurgt om mad, når de omkring spisetid overføres fra andre politikredse eller

arrester. Arresten i Helsingør serverer mad kl. 17.30 og (A)’s kørsel

fra

arresten blev påbegyndt kl. ca. 18.00. Morgenen efter blev (A) tilbudt kaffe

og franskbrød med ost, hvor han alene ønskede kaffe. Det må således antages,

at (A) – der i øvrigt er bekendt med trykknapsystemet i venterummet

– af Vordingborg

politi blev spurgt om aftensmad.

ad placering i venterum:

Indledningsvis skal jeg bemærke, at (A) blev anholdt den 24. oktober 2003

sigtet for vold efter straffelovens § 245 og varetægtsfængslet næste dag.

Senere blev varetægtsfængslingen forlænget flere gange, bl.a. af Østre

Landsret

to gange, senest den 28. november 2002 med frist til den 11. december 2002.

Kort efter blev sagen berammet til domsforhandling den 20. december 2002. Den

10. december 2002 var det således politiets forventning, at der ville ske

frivillig forlængelse uden fremstilling, da der kun var ti dage til

domsforhandling og da fængsling flere gange var stadfæstet af landsretten.

Advokaten meddelte imidlertid den 10. december 2002 om eftermiddagen, at hans

klient skulle fremstilles.

Som anført under besvarelsen

under 1 anbringes arrestanter i varetægtsfængsel (arresthus), jf.

Retsplejelovens § 770, stk. 2. De undtagelser hertil, der er nævnt i

bestemmelsen,

var ikke opfyldt i forbindelse med placeringen af (A). Det er imidlertid

almindelig

praksis i politikredsene, at arrestanter af praktiske grunde kan placeres i

venterum, f.eks. ved afbrydelse af længerevarende afhøringer på politigård,

ved udfindelse af arresthus efter grundlovsforhør eller ved tidlig afhentning

i forbindelse med fremstilling. Det er imidlertid formentlig usædvanligt at

afhente en arrestant aftenen før en fremstilling næste dag kl. 09.45. Det er

således umiddelbart beklageligt, at (A) blev placeret i et venterum, uanset

at

man forsøgte at gøre venterummet så komfortabelt som muligt med sovemadras og

tæpper.

Jeg finder imidlertid fortsat

ud fra nødretslignende synspunkter ikke grundlag for at kritisere politiets

fremgangsmåde, idet jeg har lagt afgørende vægt på de helt særegne og

ekstraordinære forhold for politiet og kriminalforsorgen som følge af

EU-topmødet i København medio december 2003. Den eneste mulighed for, at

arrestanten med sikkerhed kunne være til stede ved retsmødet, var at anmode

to

kriminalassistenter fra NEC/ rejseholdet, der bistod politikredsen med

efterforskningen

i en omfattende narkoefterforskning, om at afhente (A). De pågældende

kriminalfolk havde aftalt andre afhøringer næste morgen med overværelse af

advokat, således at afhentningen måtte finde sted aftenen før, hvor der i

øvrigt ikke forventedes samme trafikale problemer som næste morgen.

”

Rigspolitichefen anførte i en

udtalelse af 22. oktober 2003:

”

Rigspolitiet skal i sagens

anledning nævne, at varetægtsarrestanter i medfør af retsplejelovens § 770,

stk. 2, skal anbringes i arresthuse. Direktoratet for Kriminalforsorgen har

ved bekendtgørelse nr. 491 af 12. september 1978 med senere ændringer og ved

cirkulære nr. 156 af 13. september 1978 fastsat nærmere bestemmelser om

anbringelse af varetægtsarrestanter.

Rigspolitiet finder ikke, at

der ved en stillingtagen til den konkrete sag er behov for at forholde sig

til

det omtalte regelsæt, som i øvrigt administreres af Direktoratet for

Kriminalforsorgen.

Rigspolitiet kan om

fremstilling af varetægtsarrestanter for domstolene oplyse, at det er

almindelig praksis, at varetægtsarrestanter før et retsmøde typisk bliver

udtaget af varetægtsarresten og overført til et venterum i domstolens

lokalemasse eller på politigården. Opholdet i disse venterum vil typisk være

af kortere varighed for at afvente, at varetægtsfængslingen eller

forlængelsen

heraf kan blive behandlet af retten.

I den konkrete sag blev den

varetægtsfængslede overført til et venterum på Vordingborg politistation.

Rigspolitiet har ikke fastsat landsdækkende materielle regler om politiets

anvendelse af venterum. Venterummene er primært beregnet til kortvarige

ophold

af personer, som venter på, at politiet kan foretage afhøring af den

tilbageholdte.

Venterummene anvendes

endvidere til kortvarige ophold af personer, som af den ene eller anden grund

skal fremstilles for domstolene. Venterummene på landets politistationer er

ikke beregnet til længerevarende tilbageholdelse af varetægtsarrestanter.

Venterummene på landets

politistationer er som følge af det oplyste endvidere relativt spartansk

udstyret med stol, evt. bord mv. Allerede som følge heraf bør tilbageholdelse

af personer i politiets venterum begrænses så meget som muligt.

Rigspolitiet vil under

normale omstændigheder ikke finde det rigtigt at tilbageholde

varetægtsfængslede

i politiets venterum i et tidsrum, som det skete i den konkrete sag.

Rigspolitiet finder imidlertid ikke – selv om den langvarige anbringelse

må

sige at være beklagelig – grundlag for at kritisere den beslutning, som

blev

truffet af Vordingborg politi. Rigspolitiet har ved sin stillingtagen lagt

til

grund, at det ikke var praktisk muligt at tilbageholde den varetægtsfængslede

i

Vordingborg arrest og i nærhed liggende arresthuse. Rigspolitiet har i den

forbindelse navnlig taget hensyn til den helt specielle situation, som dansk

politi og kriminalforsorgen befandt sig i på det konkrete tidspunkt på grund

af de store EU-møder i hovedstadsområdet. Rigspolitiet har endvidere taget

hensyn til, at venterummet i den konkrete situation blev udstyret med madras,

tæppe mv.

Rigspolitiet vil ud fra en

samlet vurdering af den helt ekstraordinære situation således ikke kritisere

den konkrete anbringelse af varetægtsarrestanten i et af politigårdens

venterum.”

Justitsministeriet anførte i

en udtalelse af 8. december 2003:

”

På denne baggrund skal

Justitsministeriet bemærke, at ministeriet finder den langvarige

venterumsanbringelse

i den konkrete sag beklagelig. Det fremgår imidlertid af sagen, at der er

tale

om en enkeltstående episode, der opstod som følge af de helt ekstraordinære

forhold i forbindelse med EU-topmødet i København i december 2002. Selv om

der

under mere normale forhold ville være tale om en uacceptabelt langvarig

anbringelse, finder ministeriet derfor ikke anledning til at udtale kritik i

den konkrete sag.

Justitsministeriet kan i

øvrigt i det hele tilslutte sig Rigspolitichefens udtalelse, herunder at

venterummene

på landets politistationer ikke er beregnet til længerevarende

tilbageholdelse

af varetægtsarrestanter, og at tilbageholdelse af personer i politiets

venterum

generelt bør begrænses så meget som muligt.

”

Ombudsmandens udtalelse

”At varetægtsarrestanter kortvarigt anbringes i venterum, f.eks. i

forbindelse med behandling af sager ved domstolene, giver mig ikke anledning

til bemærkninger.

Jeg forstår politimesterens, Rigspolitichefens og Justitsministeriets

udtalelser således at det er disse myndigheders opfattelse at politiets

venterum ikke kan anvendes til overnatning.

Denne opfattelse er jeg enig i. Jeg gør i øvrigt opmærksom på at jeg fra

Folketingets Ombudsmands inspektionsvirksomhed har kendskab til venterum der

har en sådan størrelse og indretning at overnatning slet ikke vil kunne lade

sig gøre.

Jeg forstår at det er myndighedernes opfattelse at anbringelse af (A) i

venterummet i tiden fra den 10. december 2002 kl. 19.30 til den 11. december

2002 kl. 9.45 er beklagelig.

Denne opfattelse er jeg enig

i.

Når Rigspolitichefen og

Justitsministeriet desuagtet ikke har fundet at der er grundlag for at udtale

kritik af Politimesteren i Vordingborg, skyldes det sagens helt specielle

omstændigheder, herunder

·

forløbet op til at spørgsmålet om eventuel

fristforlængelse skulle besluttes,

·

det forhold at der var overbelægning i

Arresthuset i Vordingborg, og at der ikke var plads i nærliggende arresthuse,

·

den særlige situation som politiet og

kriminalforsorgen befandt sig i på grund af EU-møder i hovedstadsområdet, og

·

venterummets størrelse og udstyr.

Efter omstændighederne finder

heller ikke jeg at have fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af

Politimesteren i Vordingborg.

Med hensyn til spørgsmålet om

hvorvidt (A) i fornødent omfang under opholdet i venterummet blev tilbudt

kost, må jeg konstatere at dette spørgsmål ikke lader sig endeligt afklare.

Jeg foretager mig ikke videre vedrørende dette spørgsmål.”

Lignende dokumenter