Annullation af begunstigende afgørelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Annullation af begunstigende afgørelse
Det fremgik
af sagen at A i sommeren 1956 flyttede til X Sogn. I 1960 blev området hvor A
boede (og fortsat bor), udskilt til et nyt sogn - Y Sogn. I perioden fra 1965
til 1988 var A medlem af Y Sogns Menighedsråd.
I 1988 løste A sognebånd til
den tidligere sognepræst i X Sogn, C. Ved menighedsrådsvalget i 1988 blev A
valgt som suppleant i X Sogns Menighedsråd, og i efteråret 1990 indtrådte A i
menighedsrådet hvor han fortsatte efter valget i 1992.
Da C i 1995 gik på pension,
ophørte A’s sognebåndsløsning til ham. A fremsatte herefter anmodning om
at
løse sognebånd til sognepræst B, X Sogn. A’s anmodning blev imødekommet
af B
den 12. august 1995. Den 4. september 1995 daterede og underskrev A
blanketten
”Meddelelse om optagelse på valglisten” som han tilbagesendte til B
idet han
(fortsat) ønskede at udøve valgret i X Sogn.
Også ved de følgende
menighedsrådsvalg i 1996 og 2000 blev A valgt til X Sogns Menighedsråd. A
oplyste at han ved valget i 1996 var formand for valgbestyrelsen, mens han
ved
valget i 2000 alene var medlem af valgbestyrelsen. A kom dog først til at
deltage i valgbestyrelsens arbejde forholdsvis sent de pågældende år.
Den 21. november 2000 klagede
sognepræst D til Z Provsti over menighedsrådsvalget den 14. november 2000. D
anførte følgende:
”I henhold til de lovregler,
der gælder for valg til menighedsråd, føler undertegnede sig forpligtet til
Læs alt
at
påpege en tilsyneladende mangel på kontrol, som valgbestyrelsen for (X)
menighedsråd har udvist ved at erklære valgbestyrelsesmedlem (A) ( ) for
valgbar til trods for, at der er 28 dage imellem stiftelsestidspunktet for
sognebåndsløsningen og imødekommelsen af anmodningen på valglisten; omtalte
blanket understreger, at det skal ske inden 8 dage efter sognebåndsløsningens
stiftelse.”
Efter at have indhentet en
udtalelse fra valgbestyrelsen i X Sogn, videresendte Z Provsti sagen til
biskoppen over V Stift til afgørelse. Ved påtegning af 27. november 2000
anførte Z Provsti v/provst ( ) følgende:
”Telefonisk har jeg af (A)
fået oplyst, at han siden sommeren 1995 har været sognebåndsløser hos (B), og
før da hos (C) siden 1988. Der er derfor ingen tvivl om sognebåndsløsningen
og
heller ikke om ønsket om at stemme i (X) Sogn. Så selv om der måske nok
principielt er gået lidt mange dage mellem ’de to papirer’, skønner
jeg ikke,
at der - 5 år efter - er nogen substans i klagen.”
I en afgørelse af 7. december
2000 udtalte biskoppen over V Stift bl.a.:
”Af Kirkeministeriets
bekendtgørelse nr. 58 af 24. januar 1992 om stiftelse og ophør af
sognebåndsløsning, samt om sognebåndsløseres valgret til menighedsråd § 3,
stk.
2, fremgår, at såfremt sognebåndsløseren ønsker at udøve valgret i den
menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat, udfyldes en
blanket,
der sendes til sognebåndsløserpræsten inden 8 dage efter, at
sognebåndsløseren
har modtaget meddelelse om stiftelsen af sognebåndet.
Retten til at udøve valgret
og dermed at være valgbar til menighedsrådet i det sogn, hvor
sognebåndsløserpræsten er ansat, er således bl.a. betinget af, at der er
givet
meddelelse herom.
Derimod ses den anførte
tidsfrist ikke at være en gyldighedsbetingelse, men alene at have virkning
som
en ordensforskrift.
Der ses derfor ikke at være
grundlag for at rejse kritik af valgbestyrelsens afgørelse om (A)’s
valgbarhed.
Denne afgørelse kan
indbringes for Kirkeministeriet.”
Den 18. december 2000
påklagede D afgørelsen til Kirkeministeriet. Ministeriet bad i brev af 9.
april
2001 A om en udtalelse. A valgte herefter i brev af 27. april 2001 at
forelægge
sagen for kirkeministeren idet ministeriets brev af 9. april 2001 efter hans
opfattelse fremstod som om ministeriet allerede havde truffet en afgørelse. I
A’s brev til kirkeministeren anførte han bl.a.:
”I juni 1995 lod pastor (C) sig pensionere,
dette opløste min hustrus og mit sognebånd til ham. Da vi fremdeles havde et
ønske om at være knyttet til (X) Sogn, tog jeg kontakt til pastor (B) med
henblik på løsning af sognebånd til hende. I de foregående måneder havde
pastor
(B) manifesteret sig som en særdeles udmærket forkynder og en meget habil og
vidende teolog. Om stiftelsen af sognebåndet mener jeg at erindre, at det
foregik efter en god samtale i begyndelsen af juli 1995, hvor blanketten
’Anmodning om sognebåndsløsning’ udleveredes. Denne er så straks
udfyldt og
dateret (jeg havde desværre ikke sørget for at tage kopi af blanketten, så
jeg
så den først igen i kopi i begyndelsen af 2001), men er først afleveret i
begyndelsen af august 1995, da jeg har ønsket at aflevere den personligt. I
øvrigt var det ferie- og sommerhustid, og pastor (B) havde overordentlig
travlt, da det ene af de to embeder ved (X) Kirke var vakant, så der var god
grund til at gøre så lidt ulejlighed som muligt. Hvornår og under hvilke
omstændigheder attesten: ’Meddelelse om optagelse på valglisten’
har været
udfyldt og afleveret, har jeg ingen erindring om; jeg har formentlig opfattet
blanketten som en formalitet, og det tidsmæssige aspekt har jeg ikke hæftet
mig
ved - der var jo lang tid til næste menighedsvalg!
I bagklogskabens gyldne lys
erkender jeg, at et formkrav ikke har været opfyldt, på den anden side mener
jeg, at mit (og vort) handlemønster tydeligt viser et ønske om at være
tilknyttet (X) Sogn”.
Den 9. juli 2001 traf
Kirkeministeriet følgende afgørelse i forhold til D:
”Med brev af 18. december
2000 har ministeriet modtaget Deres klage over en afgørelse truffet af
biskoppen over (V) Stift den 7. december 2000, hvorved (A) blev erklæret for
valgbar ved menighedsrådsvalget den 14. november 2000 til (X) Sogns
Menighedsråd.
I anledning heraf kan det
oplyses, at ministeriet ved brev af 4. januar 2001 ( ) har anmodet biskoppen
om
en udtalelse efter forud indhentet udtalelse fra valgbestyrelsen for (X) Sogn
og provsten for (Y) Provsti.
De udbedte udtalelser er modtaget
med biskoppens brev af 1. februar 2001, som vedlægges i kopi. Udtalelserne er
vedlagt en kopi af skemaet ’Meddelelse om optagelse på valglisten’
dateret og
underskrevet af (A) den 4. september 1995.
Ministeriet har herefter ved
brev af 27. februar 2001 anmodet sognepræst (B) om at sende en kopi af
(A)’s
anmodning om sognebåndsløsning til (B), hvilket ministeriet har modtaget ved
brev af 3. marts 2001. Anmodningen er imødekommet af sognepræst (B) den 12.
august 1995.
Efter en gennemgang af sagens
oplysninger er det ministeriets opfattelse, at (A) ikke var valgbar ved valg
til (X) Sogns Menighedsråd den 14. november 2000.
Ministeriet har ved
afgørelsen lagt vægt på følgende:
Reglerne om sognebåndsløsning
fremgår af lov nr. 352 af 6. juni 1991 om medlemskab af folkekirken, kirkelig
betjening og sognebåndsløsning, som ændret ved lov nr. 941 af 20. december
1999, og af bekendtgørelse nr. 58 af 24. januar 1992 om stiftelse og ophør af
sognebåndsløsning samt om sognebåndsløseres valgret til menighedsråd, som
ændret ved bekendtgørelse nr. 572 af 21. juni 1996.
Det fremgår af bekendtgørelse
nr. 58 af 24. januar 1992 § 6, stk. 1, at en sognebåndsløser i forbindelse
med
sognebåndsløsningen skal vælge, om han eller hun vil udøve valgret i den
menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløseren bor, eller i en
menighedsrådskreds,
hvor sognebåndsløserpræsten er ansat, jf. § 5 i lov om menighedsråd.
Dersom valgretten ønskes
udøvet i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat, skal
der
i forbindelse med sognebåndsløsningens etablering gives meddelelse herom, jf.
bekendtgørelsens § 6, stk. 2.
Det fremgår tillige af
bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2, at hvis en sognepræst er villig til at
modtage en ansøger som sognebåndsløser, giver præsten meddelelse herom.
Meddelelsen
vedlægges en blanket, hvorpå sognebåndsløseren kan angive, at valgret ønskes
udøvet i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndspræsten er ansat, jf. § 6.
Hvis
dette ønskes, skal sognebåndsløseren inden 8 dage tilbagesende blanketten i
udfyldt og underskrevet stand til sognebåndsløserpræsten.
Idet blanketten om optagelse
på valglisten er dateret den 4. september 1995, er 8-dages fristen i
bekendtgørelsens § 3, stk. 2, jf. § 6 ikke overholdt.
På baggrund heraf er det
således ministeriets opfattelse, at biskoppen har truffet en forkert
afgørelse
den 7. december 2000, idet (A) ikke har været valgbar ved valg til
menighedsrådet for (X) Sogn den 14. november 2000, jf. bekendtgørelsens § 3,
stk. 2, jf. § 6.
Den endelige afgørelse af,
hvorvidt (A) var valgbar til valg til (X) Sogns Menighedsråd den 14. november
2000, træffes af domstolene.”
I brev af samme dato til A
anførte tidligere kirkeminister Johannes Lebech bl.a. følgende:
”Jeg kan oplyse, at det,
således som bekendtgørelsen [bekendtgørelse nr. 58 af 24. januar 1992 som
ændret ved bekendtgørelse nr. 572 af 21. juni 1996 om stiftelse og ophør af
sognebåndsløsning samt om sognebåndsløseres valgret til menighedsråd; min
tilføjelse] er udformet, ikke er noget krav, at valgbestyrelsen eller
sognebåndsløserpræsten i givet fald underretter sognebåndsløseren om, at
fristen i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, ikke er overholdt. Det fremgår
tydeligt
af blanketten vedrørende Meddelelse om optagelse på valglisten, at blanketten
skal tilbagesendes til sognebåndsløserpræsten i udfyldt og underskrevet stand
inden 8 dage efter sognebåndsløsningens stiftelse, hvis valgretten ønskes
udøvet i en menighedsrådskreds i det pastorat, hvor sognebåndsløserpræsten er
ansat.
Jeg har fuld forståelse for
Deres situation, men ser mig ikke i stand til at foretage andet. Jeg kan
derfor
henholde mig til ministeriets afgørelse, idet fristen i § 3, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 58 af 24. januar 1992 om stiftelse og ophør af
sognebåndsløsning samt om sognebåndsløseres valgret til menighedsråd, ikke er
overholdt.”
Brevet var vedlagt
ministeriets afgørelse.
Den 25. september 2001
klagede A til mig over Kirkeministeriets afgørelse. I sit brev skrev han
bl.a.:
” jeg [er] enig med
Kirkeministeriet i, at den formelle 8 dages frist er overskredet. Jeg er
fortsat uenig i Kirkeministeriets afgørelse af, hvorvidt jeg var valgbar i
forbindelse med menighedsrådsvalget den 14. november 2000, hvilket jeg vil
uddybe:
Kirkeministeriet har i sit
svar udtalt, at der i bekendtgørelsen ikke stilles noget krav, at
valgbestyrelsen
eller sognebåndsløserpræsten i givet fald underretter sognebåndsløseren om,
at
fristen i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, ikke er overholdt. Dette er jeg, som
det fremgår af mit høringssvar, ikke enig i.
Ordlyden af § 3, stk. 2, skal
efter min opfattelse læses således, at det er op til sognebåndsløseren at
indsende ’Meddelelse om optagelse på valglisten’, såfremt denne
ønsker at udøve
valgretten i en menighedsrådskreds i et pastorat, hvor sognebåndsløserpræsten
er ansat. Sognebåndsløserpræsten skal derimod ikke foretage sig noget, hvis
blanketten ikke sendes ind.
Jeg mener imidlertid, at det
må forholde sig anderledes, når sognebåndsløserpræsten rent faktisk modtager
’Meddelelse om optagelse på valglisten’, og denne er behæftet med
fejl eller
som i mit tilfælde ikke indsendt rettidigt. Der må i sådanne situationer
bestå
en pligt til for sognebåndsløserpræsten ud fra en almindelig
forvaltningsretlig
grundsætning at gøre opmærksom på, at der er fejl ved blanketten, eller at
denne ikke er rettidigt indsendt. Baggrunden herfor er, at myndigheden må
være
klar over, at borgeren handler i tiltro til, at denne har opnået en
rettighed,
hvilket altså ikke er tilfældet.
Såfremt jeg var blevet gjort
opmærksom på, at ’Meddelelse om optagelse på valglisten’ var for
sent indsendt
ville jeg have kunnet rette fejlen ved at have ophævet sognebåndet og løst
det
på ny og samtidig have anmodet om optagelse på valglisten inden for 8 dages
fristen. Som jeg også har anført i mit høringssvar, mener jeg, at det at jeg
ikke har fået oplysning om, at ’Meddelelse om optagelse på
valglisten’ ikke var
rettidigt ikke bør kunne komme mig til skade på nuværende tidspunkt.
Endnu et meget væsentligt
aspekt, som bør fremdrages i denne sag er, at vælgerne i en
menighedsrådskreds
bør kunne have tiltro til, at de kandidater, der opstilles til
menighedsrådsvalget, opfylder de formelle krav til at være valgbare. Det er
valgbestyrelsen, der skal sikre dette blandt andet på baggrund af de
oplysninger, der modtages fra sognepræsten om sognebåndsløsere. Dette
synspunkt
er gældende, uanset om der er tale om afstemnings- eller aftalevalg.”
Den 9. oktober 2001 bad jeg
Kirkeministeriet om en udtalelse i sagen.
I en udtalelse af 29. januar
2002 anførte ministeriet bl.a.:
”
Overholdelse af den i bekendtgørelsens
§ 3, stk. 2, angivne frist på 8 dage er en gyldighedsbetingelse for, at en
sognebåndsløser kan udøve valgret i den menighedsrådskreds, hvor
sognebåndsløserpræsten er ansat. Ministeriet er derfor ikke enig med
biskoppen
over (V) Stift i, at der alene er tale om en ordensforskrift.
Bekendtgørelsen indeholder
ikke krav om, at sognepræsten - eller valgbestyrelsen - skal underrette
sognebåndløseren om, at 8-dags fristen ikke er overholdt. Dette hænger sammen
med, at det som tidligere nævnt tydeligt fremgår af blanketten vedrørende
’Meddelelse om optagelse på valglisten’, at denne skal
tilbagesendes til
sognebåndsløserpræsten i udfyldt og underskrevet stand inden 8 dage efter
sognebåndløsningens stiftelse, såfremt valgretten ønskes udøvet i en
menighedsrådskreds
i det pastorat, hvor sognebåndløserpræsten er ansat.
Det bemærkes i denne
forbindelse, at sognebåndsløseren ikke mister sine parlamentariske
rettigheder,
idet en manglende overholdelse af 8-dages fristen betyder, at
valgretten/valgbarheden på normalvis udøves i bopælssognet.”
Jeg sendte Kirkeministeriets
udtalelse til A hvorefter A i brev af 28. februar 2002 bl.a. anførte at
ministeriet ikke havde forholdt sig til hans argumentation i brevene af 27.
april og 25. september 2001, ligesom ministeriets udtalelse ikke indeholdt en
relevant argumentation for divergensen mellem biskoppen over V Stifts og
ministeriets opfattelse af den omhandlede frist.
Ombudsmandens udtalelse
”1.
Menighedsrådsvalglovens (jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 19. januar 2000 om
valg til menighedsråd) § 5 bestemmer følgende om sognebåndsløseres valgret og
valgbarhed:
’
§ 5.
En sognebåndsløser skal i forbindelse med sognebåndsløsningen vælge, om han
eller hun vil udøve valgret i den menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløseren
bor, eller i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat.
Sognebåndsløseren er kun valgbar i den menighedsrådskreds, hvor valgretten
udøves.
Stk. 2.
Dersom valgretten ønskes udøvet i en menighedsrådskreds, hvor
sognebåndsløserpræsten er ansat, skal der i forbindelse med
sognebåndsløsningen gives meddelelse herom. Hvis sognebåndsløserpræsten er
ansat i flere menighedsrådskredse, skal sognebåndsløseren tillige meddele, i
hvilken af disse menighedsrådskredse valgret ønskes udøvet. Hvis meddelelse
ikke gives, udøver sognebåndsløseren sin valgret i bopælssognet.
Stk. 3.
Det trufne valg er bindende, så længe sognebåndsløsningen består.
Kirkeministeriet fastsætter nærmere regler for sognebåndsløseres optagelse på
valglisten.
’
Efter den dagældende § 5 (lov nr. 616 af 21. december 1983 om valg til
menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 12. februar 1988) skulle
sognebåndsløsere forud for hvert menighedsrådsvalg beslutte om de ønskede at
udøve valgret og være valgbare i bopælssognet eller i det sogn til hvis præst
de havde løst sognebånd.
Denne valgfrihed blev begrænset i 1992 (lov nr. 288 af 29. april 1992 om
ændring af lov om valg til menighedsråd) hvor bestemmelsen fik sin nugældende
ordlyd. Lovændringen skete på grundlag af betænkning nr. 1176/1989 om
sognebåndsløsning og kirkelig betjening af folkekirkens medlemmer. Herefter
må en sognebåndsløser træffe et bindende valg én gang for alle med hensyn til
om den pågældende vil udøve valgret i bopælssognet eller i den
menighedsrådskreds hvor den præst hvortil
der er løst sognebånd, er ansat. Den pågældende er herefter alene valgbar til
menighedsrådet for denne menighedsrådskreds. Er præsten ansat i flere
menighedsrådskredse, skal sognebåndsløseren ved sognebåndsløsningens
etablering
meddele i hvilken af disse menighedsrådskredse valgret ønskes udøvet. Se
betænkningen s. 33 og bemærkningerne til § 5 (Folketingstidende 1991-92,
Tillæg
A, sp. 2031ff).
Bekendtgørelse nr. 58 af 24.
januar 1992 om stiftelse og ophør af sognebåndsløsning samt om
sognebåndsløseres
valgret til menighedsråd som ændret ved bekendtgørelse nr. 572 af 21. juni
1996, bestemmer bl.a. følgende:
’
Stiftelse
§ 3.
Er præsten villig til at modtage en ansøger som
sognebåndsløser, giver præsten ansøgeren meddelelse herom.
Stk. 2.
Meddelelsen vedlægges en blanket, hvorpå sognebåndsløseren
kan angive, at valgret ønskes udøvet i en menighedsrådskreds, hvor
sognebåndsløserpræsten er ansat, jf. § 6. Hvis dette ønskes, tilbagesender
sognebåndsløseren inden 8 dage blanketten i udfyldt stand til
sognebåndsløserpræsten.
Retsvirkningerne af sognebåndsløsning
§ 6.
En sognebåndsløser kan vælge, om han eller hun vil udøve
valgret i den menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløseren bor, eller i en
menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat.
Stk. 2.
Hvis valgretten ønskes udøvet i en menighedsrådskreds, hvor
sognebåndsløserpræsten er ansat, skal der i forbindelse med
sognebåndsløsningens etablering gives meddelelse herom, jf. dog stk. 3. Hvis
sognebåndsløserpræsten er ansat i flere menighedsrådskredse, skal
sognebåndsløseren tillige meddele, i hvilken af disse menighedsrådskredse
valgret ønskes udøvet.
Stk. 3.
En sognebåndsløser, hvor sognebåndsløsningen er etableret
af forældremyndighedens indehaver, jf. § 12, kan inden 3 måneder efter, at
vedkommende
er fyldt 18 år, meddele sognebåndsløserpræsten, at valgretten ønskes udøvet i
en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat. Bestemmelsen i
stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Hvis meddelelse efter stk. 2 og stk. 3 ikke gives, udøver
sognebåndsløseren sin valgret i bopælssognet.
Stk. 5.
De trufne valg er bindende, så længe sognebåndsløsningen
består.
Meddelelser til og fra sognepræsterne
§ 14.
Når sognebåndsløserpræsten har modtaget den i § 3, stk. 2,
nævnte blanket, videresendes denne til valgbestyrelsen for den
menighedsrådskreds, i hvilken sognebåndsløseren har valgt at udøve sin
valgret.
Meddelelser til og fra valgbestyrelserne
§ 18.
Valgbestyrelsen skal føre en protokol, der skal indeholde
oplysning om sognebåndsløseres navn, adresse, personnummer, valg af
menighedsrådskreds for udøvelse af valgret, tidspunktet for optagelse eller
slettelse af valglisten og valg af menighedsrådskreds for udøvelse af valgret
ved flytning.
§ 19.
Har en sognebåndsløser valgt at udøve sin valgret i en
menighedsrådskreds i sognebåndsløserpræstens pastorat, jf. § 3, stk. 2,
påhviler det valgbestyrelsen for denne menighedsrådskreds at sørge for, at
sognebåndsløseren optages på valglisten for kredsen. Valgbestyrelsen giver
underretning herom til bopælssognets valgbestyrelse, der sletter
sognebåndsløseren af valglisten i bopælssognet. Er sognebåndsløserens
erklæring
ikke valgbestyrelsen i hænde senest 11. dagen før et menighedsrådsvalg, kan
sognebåndsløseren ikke optages på valglisten, og han eller hun kan derfor
ikke
afgive stemme ved dette valg.’
2.
Kirkeministeriet har udtalt at
bekendtgørelse nr. 58 af 24. januar 1992 som ændret ved bekendtgørelse nr.
572
af 21. juni 1996 ikke indeholder krav om at sognepræsten - eller
valgbestyrelsen
- skal underrette sognebåndsløseren i tilfælde af at 8-dages-fristen i
bekendtgørelsens § 3, stk. 2, ikke er overholdt. Ministeriet har henvist til
at
det tydeligt fremgår af blanketten at den skal tilbagesendes til
sognebåndsløserpræsten i udfyldt og underskrevet stand inden 8 dage efter
sognebåndsløsningens stiftelse såfremt valgretten ønskes udøvet i en
menighedsrådskreds i det pastorat hvor sognebåndsløserpræsten er ansat. Se
bl.a. ministeriets udtalelse til mig af 29. januar 2002.
Jeg forstår udtalelsen
således at det er Kirkeministeriets opfattelse at det på grund af blankettens
udtrykkelige oplysning om 8-dages-fristen må stå en sognebåndsløser klart at
et
ønske om optagelse på valglisten ikke vil blive imødekommet i tilfælde af
fristoverskridelse, og at sognebåndsløserpræsten derfor ikke har pligt til at
give sognebåndsløseren meddelelse herom.
Jeg bemærker hertil for det
første at Deres ønske om optagelse på valglisten for (X) Sogns
menighedsrådskreds rent faktisk blev
imødekommet
selv om fristen var overskredet.
Jeg er i øvrigt uenig i Kirkeministeriets
opfattelse ud fra følgende betragtninger:
Forvaltningens afgørelser
skal meddeles til afgørelsens adressat (og andre parter i sagen), og en
forvaltningsafgørelse kan først få virkning når den er meddelt i den
foreskrevne form af den dertil bemyndigede myndighed. Før afgørelsen er
forskriftsmæssigt meddelt, kan den ikke håndhæves over for adressaten. Men
omvendt kan parten normalt heller ikke støtte ret på en afgørelse der ikke er
forskriftsmæssigt meddelt. Se Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret, 1.
udgave
(1994), s. 394ff.
Efter min opfattelse
indebærer den procedure der er beskrevet i den omhandlede bekendtgørelse
(citeret ovenfor), at sognebåndsløserpræsten kun hvor et ønske om optagelse
på
valglisten
imødekommes
, kan undlade
at give sognebåndsløseren (direkte) meddelelse om sin afgørelse
.
Jeg henviser navnlig til at blanketten
som sognebåndsløseren skal tilbagesende, blot fremstår som en
meddelelse
fra sognebåndsløseren til
sognebåndsløserpræsten og ikke som en egentlig
ansøgning
, og at sognebåndsløserpræsten blot skal videresende
blanketten til valgbestyrelsen der herefter optager sognebåndsløseren på
valglisten i den pågældende menighedsrådskreds. Omvendt vil en
sognebåndsløserpræst - eller en valgbestyrelse - der bliver opmærksom på en
fristoverskridelse der indebærer et afslag på optagelse på valglisten, være
forpligtet til at give sognebåndsløseren meddelelse herom så denne har
mulighed
for at indrette sig på afslaget.
I nærværende sag imødekom (B)
Deres ønske om optagelse på valglisten i (X) Sogns menighedsrådskreds uanset
at
De havde indsendt blanketten efter udløbet af 8-dages-fristen. (B)
videresendte
således blanketten til valgbestyrelsen for (X) Sogns menighedsrådskreds der
optog Dem på valglisten forud for menighedsrådsvalgene i 1996 og 2000. Der
var
tale om en begunstigende afgørelse i forhold til Dem.
Hvis en afgørelse mangler
hjemmel i lovgivningen, er udgangspunktet at afgørelsen er ugyldig og må
annulleres, jf. Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 1. udgave (1994), s.
559ff.
Det er ubestridt at De
tilbagesendte den omtalte blanket til (B) efter udløbet af 8-dages-fristen.
Efter Kirkeministeriets opfattelse er overholdelsen af 8-dages-fristen en
gyldighedsbetingelse for at en sognebåndsløser kan udøve valgret i den
menighedsrådskreds hvor sognebåndsløserpræsten er ansat.
Det første spørgsmål der må
undersøges, er om Kirkeministeriet overhovedet var berettiget til i
bekendtgørelsesform at fastsætte den omtalte frist.
Menighedsrådsvalgloven
indeholder ikke en (udtrykkelig) bemyndigelse hertil. Loven bestemmer således
blot at kirkeministeren fastsætter nærmere regler for optagelse af
sognebåndsløseres optagelse på valglisten, jf. lovens § 5, stk. 3.
Det er imidlertid almindeligt
antaget at der gælder et lempet hjemmelskrav ved afgørelser og dispositioner
som kun har indirekte indflydelse på borgernes forhold. Se bl.a. Jens Garde
mfl., Forvaltningsret - almindelige emner, 3. udgave (1997), s. 173ff, og Jon
Andersen mfl., Forvaltningsret, 1. udgave (1994), s. 214f, med omtale af en
Østre Landsrets-dom trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1963, s. 679, vedrørende
toldvæsenets fastsættelse af en frist for ansøgninger om toldfritagelse. Jeg
henviser endvidere til Torstein Eckhoff, Tidsskrift for Rettsvitenskab
,
1963, s. 225ff, særligt s. 256ff.
Ordlyden af
menighedsrådsvalglovens § 5 samt forarbejderne hertil (jf. ovenfor)
forudsætter
efter min opfattelse at en sognebåndsløsers meddelelse om valgret skal
foretages samtidig med/i umiddelbar forlængelse af sognebåndsløsningens
stiftelse. Jeg har herefter ikke grundlag for at antage at fristen på 8 dage
er
for kort, ligesom jeg ikke i øvrigt mener at fristen er sagligt ubegrundet.
Jeg er på den baggrund enig
med Kirkeministeriet i at Deres optagelse på valglisten i (X) Sogn skete med
urette.
Herefter er udgangspunktet
som nævnt ovenfor at afgørelsen, da den lider af en hjemmelsmangel, er
ugyldig
og må annulleres.
I særlige tilfælde må
udgangspunktet dog fraviges, navnlig af hensyn til berettigede forventninger
hos de(n) berørte, og afgørelsen opretholdes på trods af en hjemmelsmangel,
se
bl.a. Jørgen Mathiassen, Forvaltningsret - Almindelige emner, 3. udgave
(1997),
s. 332ff.
Ved vurderingen af om en
begunstigende afgørelse skal annulleres på grund af hjemmelsmangler, påhviler
det myndigheden at overveje om der foreligger sådanne særlige omstændigheder
der kunne tale imod annullation. Myndigheden kan med andre ord ikke annullere
en afgørelse der er til gunst for en borger, uden at inddrage modstående
hensyn
i overvejelserne. Jeg henviser til min udtalelse i Folketingets Ombudsmands
beretning for 1996, s. 173ff,* der ligeledes vedrørte Kirkeministeriets
sagsområde. I denne sag havde ministeriet efter trekvart år tilbagekaldt en
afgørelse der havde tillagt to søstre et mellemnavn ved en tilførsel i
ministerialbogen efter navnelovens § 11, stk. 1.
Efter oplysningerne i
nærværende sag, navnlig i Kirkeministeriets afgørelse og i ministeriets
udtalelse til mig, må jeg lægge til grund at ministeriet ved vurderingen af
Deres valgbarhed
alene
har lagt vægt
på at afgørelsen som sognepræst (B) oprindeligt traf i 1995 om at imødekomme
Deres ønske om optagelse på valglisten for (X) Sogns menighedsrådskreds, blev
truffet med urette. Ministeriet ses således ikke at have inddraget de hensyn
der kunne tale for at opretholde den oprindelige afgørelse. Dette burde efter
min opfattelse være sket, og jeg har på den baggrund henstillet til
ministeriet
at genoptage sagen og overveje om der foreligger sådanne særlige forhold at
De
alligevel måtte anses for valgbar ved valget til (X) Sogns Menighedsråd den
14.
november 2000.
Jeg skal understrege at jeg
ikke herved har taget stilling til om der foreligger omstændigheder af en
sådan
styrke at den oprindelige afgørelse bør opretholdes. Men jeg har over for
Kirkeministeriet peget på nogle forhold der efter min opfattelse bør indgå i
overvejelserne. Jeg mener således det har betydning
at
der på tidspunktet for (D)’s valgklage var forløbet mere end fem
år fra (B)’s oprindelige afgørelse om at imødekomme Deres ønske om
optagelse på
den pågældende valgliste,
at
De havde
indrettet Dem i tillid hertil,
at
De
efter de foreliggende oplysninger var i god tro, og
at
De, så vidt ses, forinden menighedsrådsvalget i 1996 (og dermed
også menighedsrådsvalget den 14. november 2000) havde kunnet nå at opsige
sognebåndsløsningen og løse sognebånd på ny til (B) med overholdelse af
8-dages-fristen såfremt De i 1995 havde fået oplysning om fristens
overskridelse.
Omvendt vil hensyn til
særlige offentlige interesser kunne pege i modsat retning. Der ses imidlertid
ikke i denne sag at foreligge sådanne modstående hensyn.
Jeg har bedt Kirkeministeriet
underrette mig om hvad der videre sker i sagen.”
Kirkeministeriet meddelte mig
efterfølgende at ministeriet efter en fornyet gennemgang af sagen havde
fundet
at A var valgbar ved valget til X Sogns Menighedsråd den 14. november 2000.
NOTE: (*)
FOB 1996, s. 173.
Lignende dokumenter
- Ændring af kirkeregulativ ikke tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakt. Hjemmel. Notatpligt Retsinformation · 2. oktober 2002
- En sognepræst opsigelse af sognebåndsforholdet inden et forestående menighedsrådsvalg Retsinformation · 25. september 1997
- 2010 6-1 Afskedigelse af sognepræst. Tjenestemandslovens § 43 Retsinformation · 7. januar 2011
- Mindretalsbeskyttelse ved præsteansættelse. Sognebåndsløseres status Retsinformation · 11. januar 2002
- 1990 LSF 100 FORSLAG TIL LOV OM MEDLEMSKAB AF FOLKEKIRKEN, KIRKELIG BETJENING OG SOGNEBÅNDSLØSNING Retsinformation · 10. juni 1991
- Cirkulære om valgret og valgbarhed (Til biskopperne, stiftsadministrationerne, valgbestyrelserne og menighedsrådene) Retsinformation · 14. februar 2026