Spring til indhold

Retsinformation

Annullation af begunstigende afgørelse

FOU nr 2002.229UdtalelserFolketinget19. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Annullation af begunstigende afgørelse

Det fremgik

af sagen at A i sommeren 1956 flyttede til X Sogn. I 1960 blev området hvor A

boede (og fortsat bor), udskilt til et nyt sogn - Y Sogn. I perioden fra 1965

til 1988 var A medlem af Y Sogns Menighedsråd.

I 1988 løste A sognebånd til

den tidligere sognepræst i X Sogn, C. Ved menighedsrådsvalget i 1988 blev A

valgt som suppleant i X Sogns Menighedsråd, og i efteråret 1990 indtrådte A i

menighedsrådet hvor han fortsatte efter valget i 1992.

Da C i 1995 gik på pension,

ophørte A’s sognebåndsløsning til ham. A fremsatte herefter anmodning om

at

løse sognebånd til sognepræst B, X Sogn. A’s anmodning blev imødekommet

af B

den 12. august 1995. Den 4. september 1995 daterede og underskrev A

blanketten

”Meddelelse om optagelse på valglisten” som han tilbagesendte til B

idet han

(fortsat) ønskede at udøve valgret i X Sogn.

Også ved de følgende

menighedsrådsvalg i 1996 og 2000 blev A valgt til X Sogns Menighedsråd. A

oplyste at han ved valget i 1996 var formand for valgbestyrelsen, mens han

ved

valget i 2000 alene var medlem af valgbestyrelsen. A kom dog først til at

deltage i valgbestyrelsens arbejde forholdsvis sent de pågældende år.

Den 21. november 2000 klagede

sognepræst D til Z Provsti over menighedsrådsvalget den 14. november 2000. D

anførte følgende:

”I henhold til de lovregler,

der gælder for valg til menighedsråd, føler undertegnede sig forpligtet til

Læs alt

at

påpege en tilsyneladende mangel på kontrol, som valgbestyrelsen for (X)

menighedsråd har udvist ved at erklære valgbestyrelsesmedlem (A) ( ) for

valgbar til trods for, at der er 28 dage imellem stiftelsestidspunktet for

sognebåndsløsningen og imødekommelsen af anmodningen på valglisten; omtalte

blanket understreger, at det skal ske inden 8 dage efter sognebåndsløsningens

stiftelse.”

Efter at have indhentet en

udtalelse fra valgbestyrelsen i X Sogn, videresendte Z Provsti sagen til

biskoppen over V Stift til afgørelse. Ved påtegning af 27. november 2000

anførte Z Provsti v/provst ( ) følgende:

”Telefonisk har jeg af (A)

fået oplyst, at han siden sommeren 1995 har været sognebåndsløser hos (B), og

før da hos (C) siden 1988. Der er derfor ingen tvivl om sognebåndsløsningen

og

heller ikke om ønsket om at stemme i (X) Sogn. Så selv om der måske nok

principielt er gået lidt mange dage mellem ’de to papirer’, skønner

jeg ikke,

at der - 5 år efter - er nogen substans i klagen.”

I en afgørelse af 7. december

2000 udtalte biskoppen over V Stift bl.a.:

”Af Kirkeministeriets

bekendtgørelse nr. 58 af 24. januar 1992 om stiftelse og ophør af

sognebåndsløsning, samt om sognebåndsløseres valgret til menighedsråd § 3,

stk.

2, fremgår, at såfremt sognebåndsløseren ønsker at udøve valgret i den

menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat, udfyldes en

blanket,

der sendes til sognebåndsløserpræsten inden 8 dage efter, at

sognebåndsløseren

har modtaget meddelelse om stiftelsen af sognebåndet.

Retten til at udøve valgret

og dermed at være valgbar til menighedsrådet i det sogn, hvor

sognebåndsløserpræsten er ansat, er således bl.a. betinget af, at der er

givet

meddelelse herom.

Derimod ses den anførte

tidsfrist ikke at være en gyldighedsbetingelse, men alene at have virkning

som

en ordensforskrift.

Der ses derfor ikke at være

grundlag for at rejse kritik af valgbestyrelsens afgørelse om (A)’s

valgbarhed.

Denne afgørelse kan

indbringes for Kirkeministeriet.”

Den 18. december 2000

påklagede D afgørelsen til Kirkeministeriet. Ministeriet bad i brev af 9.

april

2001 A om en udtalelse. A valgte herefter i brev af 27. april 2001 at

forelægge

sagen for kirkeministeren idet ministeriets brev af 9. april 2001 efter hans

opfattelse fremstod som om ministeriet allerede havde truffet en afgørelse. I

A’s brev til kirkeministeren anførte han bl.a.:

”I juni 1995 lod pastor (C) sig pensionere,

dette opløste min hustrus og mit sognebånd til ham. Da vi fremdeles havde et

ønske om at være knyttet til (X) Sogn, tog jeg kontakt til pastor (B) med

henblik på løsning af sognebånd til hende. I de foregående måneder havde

pastor

(B) manifesteret sig som en særdeles udmærket forkynder og en meget habil og

vidende teolog. Om stiftelsen af sognebåndet mener jeg at erindre, at det

foregik efter en god samtale i begyndelsen af juli 1995, hvor blanketten

’Anmodning om sognebåndsløsning’ udleveredes. Denne er så straks

udfyldt og

dateret (jeg havde desværre ikke sørget for at tage kopi af blanketten, så

jeg

så den først igen i kopi i begyndelsen af 2001), men er først afleveret i

begyndelsen af august 1995, da jeg har ønsket at aflevere den personligt. I

øvrigt var det ferie- og sommerhustid, og pastor (B) havde overordentlig

travlt, da det ene af de to embeder ved (X) Kirke var vakant, så der var god

grund til at gøre så lidt ulejlighed som muligt. Hvornår og under hvilke

omstændigheder attesten: ’Meddelelse om optagelse på valglisten’

har været

udfyldt og afleveret, har jeg ingen erindring om; jeg har formentlig opfattet

blanketten som en formalitet, og det tidsmæssige aspekt har jeg ikke hæftet

mig

ved - der var jo lang tid til næste menighedsvalg!

I bagklogskabens gyldne lys

erkender jeg, at et formkrav ikke har været opfyldt, på den anden side mener

jeg, at mit (og vort) handlemønster tydeligt viser et ønske om at være

tilknyttet (X) Sogn”.

Den 9. juli 2001 traf

Kirkeministeriet følgende afgørelse i forhold til D:

”Med brev af 18. december

2000 har ministeriet modtaget Deres klage over en afgørelse truffet af

biskoppen over (V) Stift den 7. december 2000, hvorved (A) blev erklæret for

valgbar ved menighedsrådsvalget den 14. november 2000 til (X) Sogns

Menighedsråd.

I anledning heraf kan det

oplyses, at ministeriet ved brev af 4. januar 2001 ( ) har anmodet biskoppen

om

en udtalelse efter forud indhentet udtalelse fra valgbestyrelsen for (X) Sogn

og provsten for (Y) Provsti.

De udbedte udtalelser er modtaget

med biskoppens brev af 1. februar 2001, som vedlægges i kopi. Udtalelserne er

vedlagt en kopi af skemaet ’Meddelelse om optagelse på valglisten’

dateret og

underskrevet af (A) den 4. september 1995.

Ministeriet har herefter ved

brev af 27. februar 2001 anmodet sognepræst (B) om at sende en kopi af

(A)’s

anmodning om sognebåndsløsning til (B), hvilket ministeriet har modtaget ved

brev af 3. marts 2001. Anmodningen er imødekommet af sognepræst (B) den 12.

august 1995.

Efter en gennemgang af sagens

oplysninger er det ministeriets opfattelse, at (A) ikke var valgbar ved valg

til (X) Sogns Menighedsråd den 14. november 2000.

Ministeriet har ved

afgørelsen lagt vægt på følgende:

Reglerne om sognebåndsløsning

fremgår af lov nr. 352 af 6. juni 1991 om medlemskab af folkekirken, kirkelig

betjening og sognebåndsløsning, som ændret ved lov nr. 941 af 20. december

1999, og af bekendtgørelse nr. 58 af 24. januar 1992 om stiftelse og ophør af

sognebåndsløsning samt om sognebåndsløseres valgret til menighedsråd, som

ændret ved bekendtgørelse nr. 572 af 21. juni 1996.

Det fremgår af bekendtgørelse

nr. 58 af 24. januar 1992 § 6, stk. 1, at en sognebåndsløser i forbindelse

med

sognebåndsløsningen skal vælge, om han eller hun vil udøve valgret i den

menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløseren bor, eller i en

menighedsrådskreds,

hvor sognebåndsløserpræsten er ansat, jf. § 5 i lov om menighedsråd.

Dersom valgretten ønskes

udøvet i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat, skal

der

i forbindelse med sognebåndsløsningens etablering gives meddelelse herom, jf.

bekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Det fremgår tillige af

bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2, at hvis en sognepræst er villig til at

modtage en ansøger som sognebåndsløser, giver præsten meddelelse herom.

Meddelelsen

vedlægges en blanket, hvorpå sognebåndsløseren kan angive, at valgret ønskes

udøvet i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndspræsten er ansat, jf. § 6.

Hvis

dette ønskes, skal sognebåndsløseren inden 8 dage tilbagesende blanketten i

udfyldt og underskrevet stand til sognebåndsløserpræsten.

Idet blanketten om optagelse

på valglisten er dateret den 4. september 1995, er 8-dages fristen i

bekendtgørelsens § 3, stk. 2, jf. § 6 ikke overholdt.

På baggrund heraf er det

således ministeriets opfattelse, at biskoppen har truffet en forkert

afgørelse

den 7. december 2000, idet (A) ikke har været valgbar ved valg til

menighedsrådet for (X) Sogn den 14. november 2000, jf. bekendtgørelsens § 3,

stk. 2, jf. § 6.

Den endelige afgørelse af,

hvorvidt (A) var valgbar til valg til (X) Sogns Menighedsråd den 14. november

2000, træffes af domstolene.”

I brev af samme dato til A

anførte tidligere kirkeminister Johannes Lebech bl.a. følgende:

”Jeg kan oplyse, at det,

således som bekendtgørelsen [bekendtgørelse nr. 58 af 24. januar 1992 som

ændret ved bekendtgørelse nr. 572 af 21. juni 1996 om stiftelse og ophør af

sognebåndsløsning samt om sognebåndsløseres valgret til menighedsråd; min

tilføjelse] er udformet, ikke er noget krav, at valgbestyrelsen eller

sognebåndsløserpræsten i givet fald underretter sognebåndsløseren om, at

fristen i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, ikke er overholdt. Det fremgår

tydeligt

af blanketten vedrørende Meddelelse om optagelse på valglisten, at blanketten

skal tilbagesendes til sognebåndsløserpræsten i udfyldt og underskrevet stand

inden 8 dage efter sognebåndsløsningens stiftelse, hvis valgretten ønskes

udøvet i en menighedsrådskreds i det pastorat, hvor sognebåndsløserpræsten er

ansat.

Jeg har fuld forståelse for

Deres situation, men ser mig ikke i stand til at foretage andet. Jeg kan

derfor

henholde mig til ministeriets afgørelse, idet fristen i § 3, stk. 2, i

bekendtgørelse nr. 58 af 24. januar 1992 om stiftelse og ophør af

sognebåndsløsning samt om sognebåndsløseres valgret til menighedsråd, ikke er

overholdt.”

Brevet var vedlagt

ministeriets afgørelse.

Den 25. september 2001

klagede A til mig over Kirkeministeriets afgørelse. I sit brev skrev han

bl.a.:

” jeg [er] enig med

Kirkeministeriet i, at den formelle 8 dages frist er overskredet. Jeg er

fortsat uenig i Kirkeministeriets afgørelse af, hvorvidt jeg var valgbar i

forbindelse med menighedsrådsvalget den 14. november 2000, hvilket jeg vil

uddybe:

Kirkeministeriet har i sit

svar udtalt, at der i bekendtgørelsen ikke stilles noget krav, at

valgbestyrelsen

eller sognebåndsløserpræsten i givet fald underretter sognebåndsløseren om,

at

fristen i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, ikke er overholdt. Dette er jeg, som

det fremgår af mit høringssvar, ikke enig i.

Ordlyden af § 3, stk. 2, skal

efter min opfattelse læses således, at det er op til sognebåndsløseren at

indsende ’Meddelelse om optagelse på valglisten’, såfremt denne

ønsker at udøve

valgretten i en menighedsrådskreds i et pastorat, hvor sognebåndsløserpræsten

er ansat. Sognebåndsløserpræsten skal derimod ikke foretage sig noget, hvis

blanketten ikke sendes ind.

Jeg mener imidlertid, at det

må forholde sig anderledes, når sognebåndsløserpræsten rent faktisk modtager

’Meddelelse om optagelse på valglisten’, og denne er behæftet med

fejl eller

som i mit tilfælde ikke indsendt rettidigt. Der må i sådanne situationer

bestå

en pligt til for sognebåndsløserpræsten ud fra en almindelig

forvaltningsretlig

grundsætning at gøre opmærksom på, at der er fejl ved blanketten, eller at

denne ikke er rettidigt indsendt. Baggrunden herfor er, at myndigheden må

være

klar over, at borgeren handler i tiltro til, at denne har opnået en

rettighed,

hvilket altså ikke er tilfældet.

Såfremt jeg var blevet gjort

opmærksom på, at ’Meddelelse om optagelse på valglisten’ var for

sent indsendt

ville jeg have kunnet rette fejlen ved at have ophævet sognebåndet og løst

det

på ny og samtidig have anmodet om optagelse på valglisten inden for 8 dages

fristen. Som jeg også har anført i mit høringssvar, mener jeg, at det at jeg

ikke har fået oplysning om, at ’Meddelelse om optagelse på

valglisten’ ikke var

rettidigt ikke bør kunne komme mig til skade på nuværende tidspunkt.

Endnu et meget væsentligt

aspekt, som bør fremdrages i denne sag er, at vælgerne i en

menighedsrådskreds

bør kunne have tiltro til, at de kandidater, der opstilles til

menighedsrådsvalget, opfylder de formelle krav til at være valgbare. Det er

valgbestyrelsen, der skal sikre dette blandt andet på baggrund af de

oplysninger, der modtages fra sognepræsten om sognebåndsløsere. Dette

synspunkt

er gældende, uanset om der er tale om afstemnings- eller aftalevalg.”

Den 9. oktober 2001 bad jeg

Kirkeministeriet om en udtalelse i sagen.

I en udtalelse af 29. januar

2002 anførte ministeriet bl.a.:

”

Overholdelse af den i bekendtgørelsens

§ 3, stk. 2, angivne frist på 8 dage er en gyldighedsbetingelse for, at en

sognebåndsløser kan udøve valgret i den menighedsrådskreds, hvor

sognebåndsløserpræsten er ansat. Ministeriet er derfor ikke enig med

biskoppen

over (V) Stift i, at der alene er tale om en ordensforskrift.

Bekendtgørelsen indeholder

ikke krav om, at sognepræsten - eller valgbestyrelsen - skal underrette

sognebåndløseren om, at 8-dags fristen ikke er overholdt. Dette hænger sammen

med, at det som tidligere nævnt tydeligt fremgår af blanketten vedrørende

’Meddelelse om optagelse på valglisten’, at denne skal

tilbagesendes til

sognebåndsløserpræsten i udfyldt og underskrevet stand inden 8 dage efter

sognebåndløsningens stiftelse, såfremt valgretten ønskes udøvet i en

menighedsrådskreds

i det pastorat, hvor sognebåndløserpræsten er ansat.

Det bemærkes i denne

forbindelse, at sognebåndsløseren ikke mister sine parlamentariske

rettigheder,

idet en manglende overholdelse af 8-dages fristen betyder, at

valgretten/valgbarheden på normalvis udøves i bopælssognet.”

Jeg sendte Kirkeministeriets

udtalelse til A hvorefter A i brev af 28. februar 2002 bl.a. anførte at

ministeriet ikke havde forholdt sig til hans argumentation i brevene af 27.

april og 25. september 2001, ligesom ministeriets udtalelse ikke indeholdt en

relevant argumentation for divergensen mellem biskoppen over V Stifts og

ministeriets opfattelse af den omhandlede frist.

Ombudsmandens udtalelse

”1.

Menighedsrådsvalglovens (jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 19. januar 2000 om

valg til menighedsråd) § 5 bestemmer følgende om sognebåndsløseres valgret og

valgbarhed:

’

§ 5.

En sognebåndsløser skal i forbindelse med sognebåndsløsningen vælge, om han

eller hun vil udøve valgret i den menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløseren

bor, eller i en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat.

Sognebåndsløseren er kun valgbar i den menighedsrådskreds, hvor valgretten

udøves.

Stk. 2.

Dersom valgretten ønskes udøvet i en menighedsrådskreds, hvor

sognebåndsløserpræsten er ansat, skal der i forbindelse med

sognebåndsløsningen gives meddelelse herom. Hvis sognebåndsløserpræsten er

ansat i flere menighedsrådskredse, skal sognebåndsløseren tillige meddele, i

hvilken af disse menighedsrådskredse valgret ønskes udøvet. Hvis meddelelse

ikke gives, udøver sognebåndsløseren sin valgret i bopælssognet.

Stk. 3.

Det trufne valg er bindende, så længe sognebåndsløsningen består.

Kirkeministeriet fastsætter nærmere regler for sognebåndsløseres optagelse på

valglisten.

’

Efter den dagældende § 5 (lov nr. 616 af 21. december 1983 om valg til

menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 12. februar 1988) skulle

sognebåndsløsere forud for hvert menighedsrådsvalg beslutte om de ønskede at

udøve valgret og være valgbare i bopælssognet eller i det sogn til hvis præst

de havde løst sognebånd.

Denne valgfrihed blev begrænset i 1992 (lov nr. 288 af 29. april 1992 om

ændring af lov om valg til menighedsråd) hvor bestemmelsen fik sin nugældende

ordlyd. Lovændringen skete på grundlag af betænkning nr. 1176/1989 om

sognebåndsløsning og kirkelig betjening af folkekirkens medlemmer. Herefter

må en sognebåndsløser træffe et bindende valg én gang for alle med hensyn til

om den pågældende vil udøve valgret i bopælssognet eller i den

menighedsrådskreds hvor den præst hvortil

der er løst sognebånd, er ansat. Den pågældende er herefter alene valgbar til

menighedsrådet for denne menighedsrådskreds. Er præsten ansat i flere

menighedsrådskredse, skal sognebåndsløseren ved sognebåndsløsningens

etablering

meddele i hvilken af disse menighedsrådskredse valgret ønskes udøvet. Se

betænkningen s. 33 og bemærkningerne til § 5 (Folketingstidende 1991-92,

Tillæg

A, sp. 2031ff).

Bekendtgørelse nr. 58 af 24.

januar 1992 om stiftelse og ophør af sognebåndsløsning samt om

sognebåndsløseres

valgret til menighedsråd som ændret ved bekendtgørelse nr. 572 af 21. juni

1996, bestemmer bl.a. følgende:

’

Stiftelse

§ 3.

Er præsten villig til at modtage en ansøger som

sognebåndsløser, giver præsten ansøgeren meddelelse herom.

Stk. 2.

Meddelelsen vedlægges en blanket, hvorpå sognebåndsløseren

kan angive, at valgret ønskes udøvet i en menighedsrådskreds, hvor

sognebåndsløserpræsten er ansat, jf. § 6. Hvis dette ønskes, tilbagesender

sognebåndsløseren inden 8 dage blanketten i udfyldt stand til

sognebåndsløserpræsten.

Retsvirkningerne af sognebåndsløsning

§ 6.

En sognebåndsløser kan vælge, om han eller hun vil udøve

valgret i den menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløseren bor, eller i en

menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat.

Stk. 2.

Hvis valgretten ønskes udøvet i en menighedsrådskreds, hvor

sognebåndsløserpræsten er ansat, skal der i forbindelse med

sognebåndsløsningens etablering gives meddelelse herom, jf. dog stk. 3. Hvis

sognebåndsløserpræsten er ansat i flere menighedsrådskredse, skal

sognebåndsløseren tillige meddele, i hvilken af disse menighedsrådskredse

valgret ønskes udøvet.

Stk. 3.

En sognebåndsløser, hvor sognebåndsløsningen er etableret

af forældremyndighedens indehaver, jf. § 12, kan inden 3 måneder efter, at

vedkommende

er fyldt 18 år, meddele sognebåndsløserpræsten, at valgretten ønskes udøvet i

en menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat. Bestemmelsen i

stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Hvis meddelelse efter stk. 2 og stk. 3 ikke gives, udøver

sognebåndsløseren sin valgret i bopælssognet.

Stk. 5.

De trufne valg er bindende, så længe sognebåndsløsningen

består.

Meddelelser til og fra sognepræsterne

§ 14.

Når sognebåndsløserpræsten har modtaget den i § 3, stk. 2,

nævnte blanket, videresendes denne til valgbestyrelsen for den

menighedsrådskreds, i hvilken sognebåndsløseren har valgt at udøve sin

valgret.

Meddelelser til og fra valgbestyrelserne

§ 18.

Valgbestyrelsen skal føre en protokol, der skal indeholde

oplysning om sognebåndsløseres navn, adresse, personnummer, valg af

menighedsrådskreds for udøvelse af valgret, tidspunktet for optagelse eller

slettelse af valglisten og valg af menighedsrådskreds for udøvelse af valgret

ved flytning.

§ 19.

Har en sognebåndsløser valgt at udøve sin valgret i en

menighedsrådskreds i sognebåndsløserpræstens pastorat, jf. § 3, stk. 2,

påhviler det valgbestyrelsen for denne menighedsrådskreds at sørge for, at

sognebåndsløseren optages på valglisten for kredsen. Valgbestyrelsen giver

underretning herom til bopælssognets valgbestyrelse, der sletter

sognebåndsløseren af valglisten i bopælssognet. Er sognebåndsløserens

erklæring

ikke valgbestyrelsen i hænde senest 11. dagen før et menighedsrådsvalg, kan

sognebåndsløseren ikke optages på valglisten, og han eller hun kan derfor

ikke

afgive stemme ved dette valg.’

2.

Kirkeministeriet har udtalt at

bekendtgørelse nr. 58 af 24. januar 1992 som ændret ved bekendtgørelse nr.

572

af 21. juni 1996 ikke indeholder krav om at sognepræsten - eller

valgbestyrelsen

- skal underrette sognebåndsløseren i tilfælde af at 8-dages-fristen i

bekendtgørelsens § 3, stk. 2, ikke er overholdt. Ministeriet har henvist til

at

det tydeligt fremgår af blanketten at den skal tilbagesendes til

sognebåndsløserpræsten i udfyldt og underskrevet stand inden 8 dage efter

sognebåndsløsningens stiftelse såfremt valgretten ønskes udøvet i en

menighedsrådskreds i det pastorat hvor sognebåndsløserpræsten er ansat. Se

bl.a. ministeriets udtalelse til mig af 29. januar 2002.

Jeg forstår udtalelsen

således at det er Kirkeministeriets opfattelse at det på grund af blankettens

udtrykkelige oplysning om 8-dages-fristen må stå en sognebåndsløser klart at

et

ønske om optagelse på valglisten ikke vil blive imødekommet i tilfælde af

fristoverskridelse, og at sognebåndsløserpræsten derfor ikke har pligt til at

give sognebåndsløseren meddelelse herom.

Jeg bemærker hertil for det

første at Deres ønske om optagelse på valglisten for (X) Sogns

menighedsrådskreds rent faktisk blev

imødekommet

selv om fristen var overskredet.

Jeg er i øvrigt uenig i Kirkeministeriets

opfattelse ud fra følgende betragtninger:

Forvaltningens afgørelser

skal meddeles til afgørelsens adressat (og andre parter i sagen), og en

forvaltningsafgørelse kan først få virkning når den er meddelt i den

foreskrevne form af den dertil bemyndigede myndighed. Før afgørelsen er

forskriftsmæssigt meddelt, kan den ikke håndhæves over for adressaten. Men

omvendt kan parten normalt heller ikke støtte ret på en afgørelse der ikke er

forskriftsmæssigt meddelt. Se Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret, 1.

udgave

(1994), s. 394ff.

Efter min opfattelse

indebærer den procedure der er beskrevet i den omhandlede bekendtgørelse

(citeret ovenfor), at sognebåndsløserpræsten kun hvor et ønske om optagelse

på

valglisten

imødekommes

, kan undlade

at give sognebåndsløseren (direkte) meddelelse om sin afgørelse

.

Jeg henviser navnlig til at blanketten

som sognebåndsløseren skal tilbagesende, blot fremstår som en

meddelelse

fra sognebåndsløseren til

sognebåndsløserpræsten og ikke som en egentlig

ansøgning

, og at sognebåndsløserpræsten blot skal videresende

blanketten til valgbestyrelsen der herefter optager sognebåndsløseren på

valglisten i den pågældende menighedsrådskreds. Omvendt vil en

sognebåndsløserpræst - eller en valgbestyrelse - der bliver opmærksom på en

fristoverskridelse der indebærer et afslag på optagelse på valglisten, være

forpligtet til at give sognebåndsløseren meddelelse herom så denne har

mulighed

for at indrette sig på afslaget.

I nærværende sag imødekom (B)

Deres ønske om optagelse på valglisten i (X) Sogns menighedsrådskreds uanset

at

De havde indsendt blanketten efter udløbet af 8-dages-fristen. (B)

videresendte

således blanketten til valgbestyrelsen for (X) Sogns menighedsrådskreds der

optog Dem på valglisten forud for menighedsrådsvalgene i 1996 og 2000. Der

var

tale om en begunstigende afgørelse i forhold til Dem.

Hvis en afgørelse mangler

hjemmel i lovgivningen, er udgangspunktet at afgørelsen er ugyldig og må

annulleres, jf. Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 1. udgave (1994), s.

559ff.

Det er ubestridt at De

tilbagesendte den omtalte blanket til (B) efter udløbet af 8-dages-fristen.

Efter Kirkeministeriets opfattelse er overholdelsen af 8-dages-fristen en

gyldighedsbetingelse for at en sognebåndsløser kan udøve valgret i den

menighedsrådskreds hvor sognebåndsløserpræsten er ansat.

Det første spørgsmål der må

undersøges, er om Kirkeministeriet overhovedet var berettiget til i

bekendtgørelsesform at fastsætte den omtalte frist.

Menighedsrådsvalgloven

indeholder ikke en (udtrykkelig) bemyndigelse hertil. Loven bestemmer således

blot at kirkeministeren fastsætter nærmere regler for optagelse af

sognebåndsløseres optagelse på valglisten, jf. lovens § 5, stk. 3.

Det er imidlertid almindeligt

antaget at der gælder et lempet hjemmelskrav ved afgørelser og dispositioner

som kun har indirekte indflydelse på borgernes forhold. Se bl.a. Jens Garde

mfl., Forvaltningsret - almindelige emner, 3. udgave (1997), s. 173ff, og Jon

Andersen mfl., Forvaltningsret, 1. udgave (1994), s. 214f, med omtale af en

Østre Landsrets-dom trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1963, s. 679, vedrørende

toldvæsenets fastsættelse af en frist for ansøgninger om toldfritagelse. Jeg

henviser endvidere til Torstein Eckhoff, Tidsskrift for Rettsvitenskab

,

1963, s. 225ff, særligt s. 256ff.

Ordlyden af

menighedsrådsvalglovens § 5 samt forarbejderne hertil (jf. ovenfor)

forudsætter

efter min opfattelse at en sognebåndsløsers meddelelse om valgret skal

foretages samtidig med/i umiddelbar forlængelse af sognebåndsløsningens

stiftelse. Jeg har herefter ikke grundlag for at antage at fristen på 8 dage

er

for kort, ligesom jeg ikke i øvrigt mener at fristen er sagligt ubegrundet.

Jeg er på den baggrund enig

med Kirkeministeriet i at Deres optagelse på valglisten i (X) Sogn skete med

urette.

Herefter er udgangspunktet

som nævnt ovenfor at afgørelsen, da den lider af en hjemmelsmangel, er

ugyldig

og må annulleres.

I særlige tilfælde må

udgangspunktet dog fraviges, navnlig af hensyn til berettigede forventninger

hos de(n) berørte, og afgørelsen opretholdes på trods af en hjemmelsmangel,

se

bl.a. Jørgen Mathiassen, Forvaltningsret - Almindelige emner, 3. udgave

(1997),

s. 332ff.

Ved vurderingen af om en

begunstigende afgørelse skal annulleres på grund af hjemmelsmangler, påhviler

det myndigheden at overveje om der foreligger sådanne særlige omstændigheder

der kunne tale imod annullation. Myndigheden kan med andre ord ikke annullere

en afgørelse der er til gunst for en borger, uden at inddrage modstående

hensyn

i overvejelserne. Jeg henviser til min udtalelse i Folketingets Ombudsmands

beretning for 1996, s. 173ff,* der ligeledes vedrørte Kirkeministeriets

sagsområde. I denne sag havde ministeriet efter trekvart år tilbagekaldt en

afgørelse der havde tillagt to søstre et mellemnavn ved en tilførsel i

ministerialbogen efter navnelovens § 11, stk. 1.

Efter oplysningerne i

nærværende sag, navnlig i Kirkeministeriets afgørelse og i ministeriets

udtalelse til mig, må jeg lægge til grund at ministeriet ved vurderingen af

Deres valgbarhed

alene

har lagt vægt

på at afgørelsen som sognepræst (B) oprindeligt traf i 1995 om at imødekomme

Deres ønske om optagelse på valglisten for (X) Sogns menighedsrådskreds, blev

truffet med urette. Ministeriet ses således ikke at have inddraget de hensyn

der kunne tale for at opretholde den oprindelige afgørelse. Dette burde efter

min opfattelse være sket, og jeg har på den baggrund henstillet til

ministeriet

at genoptage sagen og overveje om der foreligger sådanne særlige forhold at

De

alligevel måtte anses for valgbar ved valget til (X) Sogns Menighedsråd den

14.

november 2000.

Jeg skal understrege at jeg

ikke herved har taget stilling til om der foreligger omstændigheder af en

sådan

styrke at den oprindelige afgørelse bør opretholdes. Men jeg har over for

Kirkeministeriet peget på nogle forhold der efter min opfattelse bør indgå i

overvejelserne. Jeg mener således det har betydning

at

der på tidspunktet for (D)’s valgklage var forløbet mere end fem

år fra (B)’s oprindelige afgørelse om at imødekomme Deres ønske om

optagelse på

den pågældende valgliste,

at

De havde

indrettet Dem i tillid hertil,

at

De

efter de foreliggende oplysninger var i god tro, og

at

De, så vidt ses, forinden menighedsrådsvalget i 1996 (og dermed

også menighedsrådsvalget den 14. november 2000) havde kunnet nå at opsige

sognebåndsløsningen og løse sognebånd på ny til (B) med overholdelse af

8-dages-fristen såfremt De i 1995 havde fået oplysning om fristens

overskridelse.

Omvendt vil hensyn til

særlige offentlige interesser kunne pege i modsat retning. Der ses imidlertid

ikke i denne sag at foreligge sådanne modstående hensyn.

Jeg har bedt Kirkeministeriet

underrette mig om hvad der videre sker i sagen.”

Kirkeministeriet meddelte mig

efterfølgende at ministeriet efter en fornyet gennemgang af sagen havde

fundet

at A var valgbar ved valget til X Sogns Menighedsråd den 14. november 2000.

NOTE: (*)

FOB 1996, s. 173.

Lignende dokumenter