Aktindsigt i dokumenter vedrørende en fast forbindelse over Femern Bælt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i dokumenter vedrørende en fast
forbindelse over Femern Bælt. Ekstrahering. Begrundelse
Den 27. oktober 2004
bad journalist A, ansat
ved X avis, Transport- og Energiministeriet om aktindsigt idet A skrev
således:
”Med henvisning til lov om
offentlighed i forvaltningen anmoder jeg hermed om aktindsigt i alle
dokumenter
og al korrespondance – ekstern som intern – samt alle notater i
sager vedr. en
fast forbindelse over Femern Bælt i perioden fra
1. januar 2002
til i dag – samt de relevante
journallister.
Jeg skal venligst gøre
opmærksom på, at papirer af intern karakter ikke kan undtages efter
offentlighedsloven,
under henvisning til, at disse interne dokumenter i et vidt omfang må være
udsendt til andre myndigheder og kontorer, ligesom offentlighedslovens § 11
fastslår, at oplysninger også i interne papirer er undergivet aktindsigt,
hvis
der er tale om ’faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning
for
sagsforholdet’.
Hvis det er for omfattende at
kopiere samtlige dokumenter, vil jeg gerne snarest muligt have tilsendt
journallisterne (evt. elektronisk til nedenstående mailadresse), så jeg mere
specifikt kan pege på dokumenter, som er relevante for denne ansøgning.
Hvis det kan fremskynde
Læs alt
processen, vil jeg gerne tilbyde at gennemse dokumenterne i
ministeriet.”
I et brev af
2. november 2004
vedlagde
ministeriet lister over de omhandlede sager, og ministeriet bad A, under
hensyn
til det meget store antal dokumenter, om nærmere at angive de sager han var
interesseret i.
Den 4. november 2004
angav A over for
ministeriet hvilke sager han ønskede aktindsigt i. Ministeriet vedlagde
herefter ved brev af
12.
november 2004
en liste over dokumenterne i disse sager, og
ministeriet bad i den forbindelse A om at angive hvilke dokumenter han var
interesseret i, hvorefter ministeriet ville vurdere hans begæring nærmere.
I en e-mail af
19. november 2004
til
ministeriet frafaldt A sin anmodning om aktindsigt i 8 af sagerne, men han
ønskede snarest muligt at få aktindsigt i 6 nærmere angivne sager. Når dette
var sket, ønskede A aktindsigt i alle øvrige sager omfattet af sin anmodning
–
eventuelt ved gennemsyn i ministeriet.
Ved brev af
2. december 2004
traf
ministeriet afgørelse vedrørende de 6 sager. A modtog i den forbindelse en
række dokumenter, men ministeriet undtog også en række dokumenter med
henvisning
til offentlighedslovens § 7 og § 10, nr. 1. Ministeriet skrev om ekstrahering
således:
”De dokumenter hvori der ikke
er givet aktindsigt vurderes ikke at indeholde oplysninger, som ikke fremgår
af
materiale, der er offentliggjort i sagen. Dokumenterne indeholder dermed ikke
oplysninger,
der skal udleveres efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 11
(ekstraheringspligt).”
For så vidt angik A’s
resterende aktindsigtsbegæring bad ministeriet ham om at præcisere begæringen
yderligere.
I en e-mail af
5. januar 2005
bad A
ministeriet om en revurdering idet han bl.a. skrev således:
”Jeg mener, at en række
konkrete dokumenter helt åbenlyst ikke kan falde ind under disse
undtagelsesbestemmelser
i offentlighedsloven. Det drejer sig bl.a. om:
TRM 740-25. Dokument 3 er
f.eks. et notat til statsministeren. Desuden er der i vid udstrækning tale om
’faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for
sagsforholdet’. Her
kan jeg bl.a. fremhæve de dokumenter, som omhandler en eventuel
takstnedsættelse på Storebælt og konsekvenserne heraf.”
A påpegede endvidere at der
ikke var noget til hinder for at ministeriet valgte en åben linje og gav
aktindsigt selv om dokumenterne ville kunne undtages efter
offentlighedslovens
bestemmelser. A bad herefter om snarest muligt at modtage aktindsigt i 13
nærmere opregnede sager.
Ministeriet skrev
den 10. januar 2005
til A
at grundet et ekstraordinært stort arbejdspres i kontoret kunne revurderingen
af dokumenterne såvel som stillingtagen til anmodningen om aktindsigt i de
øvrige sager først forventes tilendebragt primo februar.
I en afgørelse af
9. februar 2005
gav
ministeriet på baggrund af en revurdering af ministeriets afgørelse af
2. december 2004
samt en
vurdering af yderligere 13 sager A aktindsigt i flere dokumenter. Ministeriet
undtog dog fortsat en række dokumenter med henvisning til offentlighedslovens
§
7, nr. 1, og § 10, nr. 1, samt i et enkelt tilfælde § 13, stk. 1, nr. 2.
Vedrørende ekstrahering skrev ministeriet således:
”TRM 740-25 dokument 1-88
Dokumenterne 3 og 4 og
tilhørende notat vedlægges. Det bemærkes at der i notatet er ekstraheret
således, at afsnit, der rummer en vurdering af den tyske position samt
forventninger til den videre proces, ikke indgår i det fremsendte.
Dokument 7 [i sag TRM 740-26;
min bemærkning] samt dertil hørende bilag vedlægges med undtagelse af
bilagene
’Cover fra behandlingen i Koordinationsudvalget ’ og
’Baggrundsnotat fra
Ø-udvalgets behandling ’, som er udarbejdet til brug for møde mellem
ministre
og således ikke er omfattet af retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens
§
10, nr. 1. Det bemærkes at der i dokumentet ’Tysk-vinklet operativ
baggrundsnotits’ er ekstraheret, således at afsnit, der rummer en
vurdering af
den tyske holdning og centrale udeståender, ikke fremsendes.
TRM 744-11
Sagens dokumenter vedlægges
med undtagelse af dokumenterne 27, 28, 30 og 34, der er interne dokumenter,
som
ikke er omfattet af retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 7, nr.
1.
For så vidt angår dokument 29 bemærkes, at der er ekstraheret, således at
afsnit, der rummer en vurdering af den tyske holdning, ikke fremsendes.”
A klagede
den 1. marts 2005
til mig
over ministeriets afgørelse. A gjorde bl.a. gældende at dokumenterne måtte
antages at indeholde en række oplysninger om ”faktiske omstændigheder,
der er
af væsentlig betydning for sagsforholdet”, og han henviste i den
forbindelse
til offentlighedslovens §§ 8 og
11. A
gjorde opmærksom på at der med en anslået anlægssum på ca. 30 mia. kr. kunne
blive tale om danmarkshistoriens hidtil største byggeprojekt, og at der fra
en
række forskeres og økonomers side var rejst skarp kritik af nytten og
rentabiliteten i projektet.
Den 11. marts 2005
bad jeg ministeriet om at
måtte modtage de akter som ministeriets afslag på aktindsigt angik, samt
eventuelle bemærkninger til A’s klage.
I et brev af
19. april 2005
fremsendte
ministeriet de akter som A havde fået afslag på aktindsigt i, og ministeriet
skrev i en udtalelse bl.a.:
”Ministeriet har ikke givet
aktindsigt i en række interne dokumenter, der var omfattet af journalist
(A)’s
anmodning om aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 7. Det har samtidig været
ministeriets vurdering, at hovedparten af de i disse dokumenter indeholdte
’faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for
sagsforholdet’, jf.
offentlighedslovens § 11, er indeholdt i de dokumenter, der blev givet
journalisten aktindsigt i, eller i øvrigt er offentligt tilgængelige. Hvor
dette efter ministeriets vurdering ikke er tilfældet, er relevante
oplysninger
ekstraheret og videregivet til journalisten.
Endvidere er der ikke givet
aktindsigt i en række andre dokumenter i henhold til offentlighedslovens §
10,
nr. 1, da der er tale om materiale, som ministeriet i samarbejde med andre
ministerier har udarbejdet til brug for møder i Regeringens Økonomiudvalg.
Endelig bemærkes, at der i en
enkelt sag (j.nr. 749-1) er givet afslag på aktindsigt i henhold til
offentlighedslovens
§ 13, stk. 1, nr. 2 (’forholdet til fremmede magter’), idet der er
tale om et
dokument, der omhandler interne tyske forhold. Det er ministeriets vurdering,
at aktindsigt heri ville belaste tillidsforholdet til vores tyske
samarbejdspartnere og dermed have risiko for at påvirke de pågældende
forhandlinger om etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt, som er
indeholdt i regeringsgrundlaget, afgørende i negativ retning.”
Den 28. april 2005
sendte jeg ministeriets
udtalelse til A med henblik på at modtage eventuelle bemærkninger.
Den 7. juni 2005
bad en af mine medarbejdere
telefonisk ministeriet om tillige at måtte modtage de akter som A havde fået
aktindsigt i. Disse akter modtog jeg
den 24. juni 2005.
Den 17. oktober 2005
skrev jeg følgende i min
udtalelse til A:
Ombudsmandens udtalelse
”1. Indledning
Jeg kan oplyse at jeg i forbindelse med min behandling af sagen har modtaget
to kasser bilag fra Transport- og Energiministeriet med henholdsvis de
dokumenter De har modtaget i kopi, og de dokumenter som De har fået afslag på
aktindsigt i.
Jeg bemærker indledningsvis at der er flere dokumenter som optræder begge
steder. Det drejer sig bl.a. om dokument 7 i sag 740-25. Dette dokument
består af en række notater der er udarbejdet af Transport- og
Energiministeriet, men som efter det oplyste er udvekslet med
Finansministeriet, og som derfor ikke kan anses for interne, samt et notat
fra Sund & Bælt og et notat fra COWI. Da dokumenterne som nævnt optræder
begge steder, må jeg lægge til grund at de er udleveret til Dem. Som et
yderligere eksempel kan nævnes dokument 9 i sag 740-26 (Transport- og
Energiministeriets notat af
2. juli 2004
om ’Orientering vedr. trafikministerens møde med sin
tyske kollega
23. juni 2004
’)
der ifølge ministeriets afgørelse af
9. februar 2005
(fejlagtigt) betragtes som et internt arbejdsdokument,
men som dog ses udleveret som dokument 16+17 (enslydende dokument) i samme
sag.
Til brug for min undersøgelse
har en af mine medarbejdere telefonisk fået oplyst af Transport- og
Energiministeriet
at betegnelsen ’Styregruppe’ der optræder i adskillige af
dokumenterne, kunne
referere til 3 grupper: 1) Det forberedende K-udvalg der er en fast
departementschefsgruppe som forbereder møderne i Regeringens
Koordinationsudvalg, 2) det forberedende Ø-udvalg (der også benævnes
’Styregruppen under Ø-udvalget’) der er en fast
departementschefsgruppe som
forbereder møderne i Regeringens Økonomiudvalg, og 3) den dansk-tyske
styregruppe (der også benævnes ’den dansk-tyske styringskomité’).
Ministeriet
oplyste i samme forbindelse på min medarbejders forespørgsel at de såkaldte
covers eller covernotes (se bl.a. dokument 57 i sag TRM 740-25) er dokumenter
som indeholder et kort resumé af et længere notat, og at disse dokumenter
altid
udarbejdes (typisk af Finansministeriet) direkte til brug for et møde i et
ministerudvalg.
2. Interne arbejdsdokumenter
Ministeriet har undtaget en
række dokumenter med henvisning til offentlighedslovens § 7, nr. 1, der lyder
således:
’§ 7. Retten til aktindsigt
omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne
arbejdsdokumenter anses
1)dokumenter, der udarbejdes
af en myndighed til eget brug,
’
Jeg har gennemgået
dokumenterne i sagen, og der er efter min opfattelse eksempler på at
Transport-
og Energiministeriet har undtaget dokumenter efter offentlighedslovens § 7,
nr.
1, som ikke kan betragtes som interne arbejdsdokumenter.
Som eksempel kan nævnes
dokument 1 i sag TRM 100-692. Dokumentet består af flere selvstændige
dokumenter, bl.a. et brev til transport- og energiministeren fra den svenske
minister for nordisk samarbejde. Dette brev kan ikke anses for et internt
arbejdsdokument.
Dokument 8 i sag TRM 740-21
består ligeledes af flere dokumenter, bl.a. en kopi af et brev af
16. januar 2003
fra Det
Tyske Mindretalssekretariat i København til ( ) i Dansk Industri. Dette brev
kan ligeledes ikke anses for et internt arbejdsdokument.
Sag TRM 740-31 dokument 1
indeholder bl.a. en invitation af
8. september 2004
fra transport- og energiministeren til
Socialdemokraterne til ’teknisk gennemgang af den faste forbindelse over
Femern
Bælt’ der ligeledes ikke kan anses for et internt arbejdsdokument.
Endelig kan nævnes dokument
27 i sag TRM 744-11 der indeholder et udkast til kapitel 1 og 2 i den
dansk-tyske styregruppes fælles rapport, og dokument 20 i sag TRM 740-26 der
(bl.a.) omfatter en fælles rapport fra den dansk-tyske styregruppe. Selv om
den
dansk-tyske styregruppe – der ses at bestå af embedsmænd fra danske og
udenlandske (tyske) ministerier – måtte betragtes som en selvstændig
myndighed,
vil der i givet fald være tale om en selvstændig international myndighed der
ikke kan anses for en selvstændig myndighed i forvaltningsretlig forstand. De
pågældende dokumenter vil derfor allerede af den grund ikke kunne anses for
interne arbejdsdokumenter efter offentlighedslovens § 7, nr. 1.
Jeg bemærker endvidere at
dokument 18 i sag TRM 740-26 der er en kort orientering til Regeringens
Koordinationsudvalg, ikke – som sket – kan undtages som et internt
arbejdsdokument. Dokumentet ses dog i stedet at kunne undtages efter
offentlighedslovens § 10, nr. 1.
Jeg har gjort Transport- og
Energiministeriet bekendt med min opfattelse.
3. Dokumenter udarbejdet til
brug for møder mellem ministre
Ministeriet har undtaget
dokumenterne 59 og 69 i sag TRM 744-12 med henvisning til offentlighedslovens
§
10, nr. 1.
I relation til sag TRM 740-25
skrev ministeriet i afgørelsen af
9. februar 2005
at dokumenterne ’1 og 2 samt 5-88 er
interne dokumenter eller dokumenter, der er udarbejdet til brug for møder
mellem
ministre. Disse dokumenter er ikke omfattet af retten til aktindsigt i medfør
af offentlighedslovens § 7, nr. 1, henholdsvis. § 10, nr.
1’. Ministeriet har således ikke
specificeret hvilke dokumenter der blev undtaget efter de enkelte
bestemmelser
(om ministeriets begrundelsespligt i den forbindelse, se nedenfor pkt. 7).
Bestemmelsen i
offentlighedslovens § 10, nr. 1, lyder således:
’§ 10. Retten til aktindsigt
omfatter ikke:
1)Statsrådsprotokoller,
referater af møder mellem ministre og dokumenter, der udarbejdes af en
myndighed til brug for sådanne møder.
’
I den foreliggende sag er det
kun sidste led af bestemmelsen i § 10, nr. 1 ’dokumenter, der udarbejdes
af en
myndighed til brug for sådanne møder’ (møder mellem ministre) der er
relevant.
Det afgørende er om
dokumentet er udarbejdet netop med henblik på at skulle indgå i drøftelser på
et møde mellem ministre, hvorimod det ikke kan kræves at dokumentet faktisk
bliver anvendt på mødet. Det er i øvrigt uden betydning for anvendelsen af
bestemmelsen om der er tale om egentlige ministermøder med deltagelse af
samtlige regeringens medlemmer eller om et møde i et ministerudvalg eller en
mere uformel drøftelse mellem to eller flere ministre, jf. s. 229, 2. spalte,
i
betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision.
I sagen gengivet i
Folketingets Ombudsmands beretning for 1989, s. 175 ff* (vedrørende det
såkaldte
Brundtlandudvalg), anførte jeg at det var klart at dokumenter som blev
udarbejdet på grundlag af en drøftelse i et departementschefsudvalg med
henblik
på forelæggelse i regeringens koordinationsudvalg, måtte anses for omfattet
af
bestemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 1. Derimod anså jeg det for
usikkert om bidrag fra andre ministerier som blev sendt til underudvalgene
(under departementschefsudvalget) med henblik på teknisk bearbejdelse og
koordinering, kunne anses for omfattet af bestemmelsen. Jeg fandt det
betænkeligt at anerkende at bestemmelsen blev benyttet på dokumenter som ikke
var udarbejdet direkte med henblik på møder mellem ministre, men i første
række
var tilvejebragt til brug for en ren embedsmæssig bearbejdning.
Jeg har ligeledes behandlet
spørgsmålet i en nyere sag vedrørende afslag på aktindsigt i regeringens
klimastrategi. Sagen kan findes i Folketingets Ombudsmands beretning for
2004,
s. 98*.
Jeg har vanskeligt ved at se
at dokument 69 i sag 744-12 skulle være udarbejdet til brug for møder mellem
ministre. Dokumentet der er dateret
den 20. november 2003, er sendt til Transport- og
Energiministeriet og indeholder i punktform Finansministeriets bemærkninger
til
et beslutningsoplæg vedrørende Femern Bælt. Det er muligt at det
underliggende
beslutningsoplæg er udarbejdet til brug for ministermøder, men det
foreliggende
dokument der alene indeholder Finansministeriets bemærkninger hertil, kan
ikke
være beregnet til at skulle præsenteres for ministre på et ministermøde. Jeg
bemærker at jeg ikke har taget stilling til hvorvidt dokumentet vil kunne
undtages efter andre bestemmelser.
Efter en gennemgang af de
undtagne dokumenter i sag 740-25 har jeg for den overvejende dels vedkommende
ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets vurdering. Jeg bemærker i den
forbindelse at adskillige af dokumenterne udspringer af det samme dokument
der
blot ses revideret flere gange efterfølgende, se bl.a. Transport- og
Energiministeriets og Finansministeriets baggrundsnotat af
28. november 2003
stilet til
Regeringens Ø-udvalg (dokument 11) der bl.a. ses revideret
den 3. februar 2004
(dokument 17).
Nogle dokumenter giver dog anledning til tvivl:
Dokument 10 indeholder
’Beslutningsgrundlag vedr. en fast forbindelse over Femern Bælt’ af
4. december 2003.
Dokumentet er stilet til Transport- og Energiministeriets departementschef og
indeholder
bl.a. Transport- og Energiministeriets udkast til notatet ’Foreløbig
gennemgang
af PWC’s rapport om det finansielle grundlag for en fast forbindelse
over
Femern Bælt’ af
28.
november 2003. Det fremgår af forsiden at notatet er oversendt til
Finansministeriet
den 28.
november 2003. Notatet kan således ikke anses for internt. Efter
min opfattelse ses notatet imidlertid heller ikke at være udarbejdet til brug
for et ministermøde.
Herudover kan nævnes dokument
21 af
13. februar 2004
til Transport- og Energiministeriets departementschef. Dokumentet indeholder
ligeledes ’Beslutningsgrundlag vedr. en fast forbindelse over Femern
Bælt’,
hvori bl.a. optræder et udkast til talepinde med henblik på møde i
Regeringens
Økonomiudvalg
den 16.
februar 2004. Sådanne talepinde vil vel oftest være interne, men
det fremgår af forsiden at materialet ’er under fortsat drøftelse med
Finansministeriet’. Materialet må således anses for udleveret til
udenforstående – i dette tilfælde Finansministeriet – og har derfor
mistet sin
interne karakter. Ligeledes kan dokumentet ikke anses for udarbejdet til brug
for et ministermøde da det ikke kan være hensigten at dokumentet omdeles til
de
øvrige ministre. Jeg har ikke taget stilling til hvorvidt dokumentet vil
kunne
undtages fra aktindsigt efter andre bestemmelser.
Dokument 29 der er et notat
af
27. november 2003
til Transport- og Energiministeriets departementschef, indeholder bl.a.
Transport- og Energiministeriets foreløbige ’liste med spørgsmål [til
PWC
rapporten; min bemærkning], som vil blive sendt til Berlin og som vil danne
baggrund for vores drøftelse med PWC/det tyske Finansministerium’. Hvis
den
pågældende liste således er videregivet til udenforstående, har den mistet
sin
interne karakter. Listen kan ligeledes ikke anses for udarbejdet til brug for
ministermøde.
Jeg har gjort Transport- og
Energiministeriet bekendt med min opfattelse.
4. Ekstrahering
For dokumenter omfattet af
offentlighedslovens § 7 og § 10 gælder der en pligt til ekstrahering, jf.
offentlighedslovens § 11, stk. 1. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
’§ 11. Oplysninger i dokumenter,
der er omfattet af § 7 og § 10, nr. 1-4, om faktiske omstændigheder, der er
af
væsentlig betydning for sagsforholdet, skal uanset disse bestemmelser
meddeles
i overensstemmelse med lovens almindelige regler.
’
Ministeriet anførte i
afgørelsen af
2. december
2004
at ministeriet havde vurderet at de dokumenter der ikke var
givet aktindsigt i, ikke indeholdt oplysninger som ikke fremgik af materiale
der var offentliggjort i sagen. Dokumenterne indeholdt dermed ’ikke
oplysninger, der skal udleveres efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 11
(ekstraheringspligt)’.
Ministeriet skrev i
udtalelsen til mig af
19.
april 2005
at ministeriet ikke havde givet aktindsigt i en række
interne dokumenter, jf. offentlighedslovens § 7, og at det samtidig havde
været
ministeriets vurdering at ’hovedparten af de i disse dokumenter
indeholdte
’faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for
sagsforholdet’, jf.
offentlighedslovens § 11, er indeholdt i de dokumenter, der blev givet
journalisten aktindsigt i, eller i øvrigt er offentligt tilgængelige’.
Ministeriet anførte videre at hvor dette efter ministeriets vurdering ikke
var
tilfældet, var relevante oplysninger ekstraheret og videregivet til
journalisten. Ministeriet omtalte herefter dokumenter undtaget efter
offentlighedslovens
§ 10, nr. 1, men omtalte ikke i den forbindelse ekstraheringspligten i § 11,
stk. 1.
Herefter fremgår det efter
min opfattelse ikke klart om ministeriet har foretaget en vurdering efter §
11,
stk. 1, i relation til de dokumenter der er undtaget efter § 10, nr. 1.
Herudover bemærker jeg at
ministeriet i afgørelsen af
9.
februar 2005
har anvendt begrebet ekstrahering i en anden betydning
end forudsat i offentlighedslovens § 11, stk. 1. Jeg henviser herved til
ministeriets omtale af dokumenterne 3 og 4 i sag 740-25. Dokument 3 er et
brev
til statsministeren fra transport- og energiministeren vedlagt et statusnotat
for Femern Bælt projektet, mens dokument 4 er et brev til
ministersekretariaterne i Økonomi- og Erhvervsministeriet og
Finansministeriet
vedlagt en kopi af transport- og energiministerens brev til statsministeren
og
det omtalte statusnotat. Ministeriet har i afgørelsen af
9. februar 2005
anført herom:
’Dokumenterne 3 og 4 og
tilhørende notat vedlægges. Det bemærkes at der i notatet er ekstraheret
således, at afsnit, der rummer en vurdering af den tyske position samt
forventninger til den videre proces, ikke indgår i det fremsendte.’
Ligeledes kan nævnes
Transport- og Energiministeriets omtale af dokument 29 i sag 744-11.
Dokumentet
ses at være det samme som det omtalte statusnotat for Femern Bælt projektet.
Også her siger ministeriet at ’der er ekstraheret, således at afsnit,
der
rummer en vurdering af den tyske holdning, ikke fremsendes’.
Endelig har ministeriet
vedrørende dokument 7 i sag 740-26 anført at der i dokumentet
’Tysk-vinklet
operativ baggrundsnotits’ er ekstraheret således ’at afsnit, der
rummer en
vurdering af den tyske holdning og centrale udeståender, ikke
fremsendes’.
Dokument 7 indeholder materiale til brug for statsministerens besøg i Berlin
den 15. juni 2004, og
materialet er oversendt pr. e-mail til Udenrigsministeriet og
Statsministeriet.
Der ses således i alle
tilfælde at være tale om dokumenter der ikke ville kunne undtages fra
aktindsigt
som interne arbejdsdokumenter idet de er overgivet til udenforstående
(ligesom
der ikke er tale om dokumenter omfattet af offentlighedslovens § 10). Det kan
derfor ikke komme på tale at anvende § 11, stk. 1, om ekstrahering for disse
dokumenters vedkommende. Der er i stedet tale om at ministeriet har valgt at
undtage visse afsnit i dokumenterne fra aktindsigt – sandsynligvis efter
overvejelser
der ville have kunnet støttes på offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2.
Sammenfattende mener jeg at
den måde som ministeriet her har anvendt begrebet ekstrahering på,
sammenholdt
med at der ikke ses at være dokumenter i sagen omfattet af § 7, nr. 1, eller
§
10, nr. 1, hvoraf det udtrykkeligt fremgår at ministeriet har foretaget
ekstrahering efter offentlighedslovens § 11, stk. 1, kan skabe en vis
uklarhed
omkring ministeriets overvejelser herom.
Jeg har gjort Transport- og
Energiministeriet bekendt med min opfattelse.
De har i øvrigt i Deres
e-mail af
5. januar 2005
til ministeriet selv peget på at der i de undtagne dokumenter i vid
udstrækning
må være tale om faktiske omstændigheder der er af væsentlig betydning for
sagsforholdet, og De har herved fremhævet ’de dokumenter, som omhandler
en
eventuel takstnedsættelse på Storebælt og konsekvenserne heraf’.
På den baggrund bemærker jeg følgende:
Ekstraheringspligten gælder
’oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning for
sagsforholdet’. Udtrykket ’oplysninger om (sagens) faktiske
omstændigheder’
anvendes ikke kun i offentlighedslovens § 11, men også i andre
lovbestemmelser,
bl.a. forvaltningslovens § 19 og offentlighedslovens § 6. Betingelsen for at
der skal foretages ekstrahering, må således forstås på samme måde som
betingelsen for at der skal foretages partshøring, eller at der foreligger
notatpligt.
Afgørende for om en oplysning
skal ekstraheres, er herefter ikke i første række afhængig af om en oplysning
efter sit indhold må karakteriseres som faktisk eller ej, men beror i højere
grad på hvilken funktion oplysningen har i myndighedens sagsbehandling. En
oplysning skal på den baggrund ekstraheres hvis oplysningen er af en sådan
karakter at den bidrager til at supplere sagsforholdets bevismæssige grundlag
eller i øvrigt tilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn til
sagsforholdets faktiske omstændigheder. Se hertil bl.a. forarbejderne til
offentlighedslovens § 6 (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 217) hvoraf
desuden fremgår følgende:
’
Notatpligten vil således også
kunne omfatte oplysninger, der indeholder en subjektivt præget stillingtagen
til et forhold for så vidt vurderingen er af betydning for den administrative
bevisoptagelse. Tilkendegivelse af standpunkter, argumenter eller vurderinger
med hensyn til en sags afgørelse vil derimod ikke, lige så lidt som efter den
gældende lov, være omfattet af notatpligten. Det samme gælder oplysninger der
isoleret set gengiver objektive kendsgerninger, som f.eks. oplysninger om
indholdet af gældende ret.
’
På den baggrund må det
antages at også forudsigelser om hvorledes et faktisk forløb vil ændre sig,
og
som bidrager til myndighedens kvalificering af det administrative
beslutningsgrundlag, hører til de faktiske oplysninger i et sagsforhold. Se
bl.a. Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 518.
Ministeriet har undtaget
flere dokumenter vedrørende spørgsmål om takstnedsættelser på
Storebæltsforbindelsen.
Se bl.a. Transport- og Energiministeriets udkast til notatet
’Konsekvenser af
takstnedsættelser på Storebæltsforbindelsen for trafikken via Femern
Bælt’ af
19. februar 2004
(dokument
24 i sag TRM 740-25) hvoraf det indledningsvis fremgår at notatet vurderer
risikoen for Femern Bælt projektet i lyset af den konkurrence der er mellem
de
to faste forbindelser. Risikoen belyses gennem følsomhedsberegninger og ved
at
opstille scenarier, og risikoen søges afdækket gennem en sammenlignende
analyse
med hensyn til parametrene rejsetid, kørselsomkostninger og takster.
Sådanne skøn mv. over
fremtidige forhold indebærer ikke i sig selv at oplysningerne er undtaget fra
ekstraheringspligten. Jeg henviser herved til den ovenfor omtalte
ombudsmandssag vedrørende afslag på aktindsigt i regeringens klimastrategi
hvor
jeg ligeledes fandt at oplysninger angående fremskrivninger eller skøn over
fremtidige forhold ikke i sig selv gjorde at oplysningerne ikke var omfattet
af
ekstraheringspligten. Til illustration kan også nævnes dokument 27 i sag TRM
740-25 – Transport- og Energiministeriets notat om ’Femern og
Storebæltstaksterne’ af
12.
marts. 2004. Dokumentet består bl.a. af et afsnit om økonomiske
overvejelser (afsnit 1) der efter min opfattelse må anses for oplysninger
omfattet af ekstraheringspligten i § 11, stk. 1. Derimod ses de følgende
afsnit
’Politiske overvejelser’ og ’Løsningsmuligheder’ ikke at
være omfattet af
ekstraheringspligten.
Jeg har gjort Transport- og
Energiministeriet bekendt med min opfattelse.
5. Forholdet til fremmede
magter
Ministeriet har undtaget et
enkelt dokument (dokument 1 i sag TRM 749-1) fra aktindsigt med henvisning
til
offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen lyder således:
’§ 13. Retten til aktindsigt
kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige
hensyn til
2)rigets udenrigspolitiske
eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter
eller mellemfolkelige institutioner,
’
Det er en betingelse for
anvendelse af bestemmelsen i § 13, stk. 1, at der foretages et konkret skøn
omkring hvorvidt retten til at blive gjort bekendt med oplysninger i en sag
eller et dokument bør vige for de nærmere opregnede hensyn i § 13, stk. 1,
nr.
1-6, til offentlige og private interesser. Det følger af bestemmelsens
formulering at aktindsigt kun kan afslås hvis der er nærliggende fare for at
de
nævnte interesser vil lide skade af betydning, jf. Folketingstidende 1985-86,
tillæg B, sp. 122, og betænkning 325/1963 om offentlighed i forvaltningen, s.
61. I ministeriets afgørelse af
9. februar 2005
anførte ministeriet om det pågældende
dokument at det ’omhandler interne tyske forhold og er således ikke
omfattet af
retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr.
2’. Ministeriet begrundede dette nærmere i
udtalelsen til mig af
19.
april 2005. Ministeriet skrev i den forbindelse at det var
ministeriets vurdering at ’aktindsigt heri ville belaste
tillidsforholdet til
vores tyske samarbejdspartnere og dermed have risiko for at påvirke de
pågældende forhandlinger om etablering af en fast forbindelse over Femern
Bælt,
som er indeholdt i regeringsgrundlaget, afgørende i negativ retning’.
Hvis de hensyn der er nævnt i
§ 13, stk. 1, nr. 1-6, kun gør sig gældende for en del af et dokument, skal
den
der har fremsat anmodning om aktindsigt gøres bekendt med dokumentets øvrige
indhold, jf. bestemmelsens stk. 2.
Ministeriet ses efter det
oplyste ikke at have foretaget en sådan vurdering efter § 13, stk. 2, og der
er
efter min opfattelse ikke grundlag for at undtage hele det omhandlede
dokument
med hjemmel i § 13, stk. 1, nr. 2.
Jeg har gjort Transport- og
Energiministeriet bekendt med min opfattelse.
6. Meroffentlighed
Meroffentlighedsprincippet er
lovfæstet i offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., og ifølge betænkning
nr.
857/1978 om offentlighedslovens revision bør princippet udstrækkes særlig
vidt
i relation til repræsentanter for medierne, se betænkningen s. 129 ff. Dette
fremgår ligeledes af Justitsministeriets vejledning fra 1986 om
offentlighedsloven (vejledning nr. 11687 i Retsinformation), jf.
vejledningens
pkt. 17, samt forordet til vejledningen.
Bestemmelsen blev indsat for
at understrege at offentlighedslovens regler ikke er til hinder for at
myndighederne giver oplysninger i videre omfang, herunder på anden måde eller
i
anden form end loven forpligter til (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp.
211). Det blev endvidere af Offentlighedsudvalget anset for ønskeligt at
myndighederne ikke blot nøjes med at undersøge om en anmodning om aktindsigt
kan afslås af formelle grunde eller med hjemmel i offentlighedslovens
undtagelsesbestemmelser,
men at de mere frit overvejer om hemmeligholdelse i konkrete tilfælde
overhovedet
er påkrævet, jf. ovennævnte betænkning nr. 857/1978, s. 70.
En ordning hvorefter der ikke
opstilles flere restriktioner for videregivelse og formidling af
informationer
end påkrævet af hensyn til tungtvejende samfundsmæssige hensyn, harmonerer
desuden
bedst med bestemmelsen i artikel 10 i den europæiske
menneskerettighedskonvention.
Jeg henviser endvidere til
sagerne trykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 2001, s. 504*, for
1998,
s. 403*, og for 1995, s. 244*, om bl.a. meroffentlighed i relation til
pressen.
Transport- og
Energiministeriet har ikke omtalt spørgsmålet om meroffentlighed, og jeg må
herefter lægge til grund at ministeriet ikke har overvejet dette.
Under hensyn til det ovenfor
anførte om pressens særlige behov for information er det min opfattelse at
ministeriet burde have overvejet om der i kraft af meroffentlighedsprincippet
alligevel burde meddeles Dem aktindsigt i (nogle af) de undtagne dokumenter.
Jeg har gjort Transport- og
Energiministeriet bekendt med min opfattelse.
7. Begrundelsespligt
I ministeriets afgørelse af
9. februar 2005
anførte
ministeriet at dokumenterne 1, 2 og 5-88 i sag 740-25 var undtaget i medfør
af
offentlighedslovens §§ 7, nr. 1, henholdsvis 10, nr. 1.
Ministeriets afgørelse om at
give delvis aktindsigt var en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Da
afgørelsen var delvis bebyrdende for (X) Avis, var ministeriet forpligtet til
at begrunde afgørelsen, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24. Begrundelsen skal
bl.a. indeholde en henvisning til den eller de retsregler der er blevet
anvendt.
Der er efter min mening ikke
tvivl om at ministeriet herefter var forpligtet til specifikt i forhold til
de
enkelte tilbageholdte dokumenter at oplyse efter hvilken bestemmelse
dokumentet
var blevet nægtet udleveret. Heri ligger ikke at ministeriet var forpligtet
til
dokument for dokument at forklare hvorledes undtagelsesbestemmelsen var
blevet
anvendt. Ministeriet kunne nøjes med at henvise til at undtagelsen var sket
med
støtte i den pågældende bestemmelse – eventuelt ved på aktlisten ud for
hvert
dokument at anføre hvilken bestemmelse der var blevet anvendt.
Jeg mener derfor det er en
fejl at ministeriet i afgørelsen af
9. februar 2005
blot angav at en række dokumenter ikke
blev udleveret, og som grund henviste til offentlighedslovens § 7, nr. 1,
henholdsvis
§ 10, nr. 1, men uden at specificere hvilke dokumenter der var blevet anset
for
omfattet af de pågældende bestemmelser.
Herudover burde ministeriet
have angivet hjemmelsbestemmelsen i de tilfælde hvor ministeriet udelod
afsnit
der rummede en vurdering af den tyske holdning (se ovenfor, pkt. 4).
Jeg har gjort Transport- og
Energiministeriet bekendt med min opfattelse.
8. Henstilling
På baggrund af ovennævnte har
jeg i dag henstillet til Transport- og Energiministeriet at genoptage
behandlingen af sagen med henblik på at der træffes en ny afgørelse i sagen.
9. Sammenfatning
Der er efter min opfattelse
eksempler på at Transport- og Energiministeriet har undtaget dokumenter efter
offentlighedslovens § 7, nr. 1, som ikke kan betragtes som interne
arbejdsdokumenter.
Jeg har endvidere rejst tvivl
i relation til nogle af de dokumenter som ministeriet har undtaget i medfør
af
offentlighedslovens § 10, nr. 1.
Den måde som ministeriet har
anvendt begrebet ekstrahering på, sammenholdt med at der ikke ses at være
dokumenter
i sagen omfattet af offentlighedslovens § 7, nr. 1, eller § 10, nr. 1, hvoraf
det udtrykkeligt fremgår at ministeriet har foretaget ekstrahering efter
offentlighedslovens § 11, stk. 1, kan endvidere efter min opfattelse skabe en
vis uklarhed omkring ministeriets overvejelser herom. Jeg har i den
forbindelse
fremsat nogle synspunkter vedrørende ekstrahering – særligt i relation
til
dokumenterne vedrørende eventuelle takstnedsættelser på
Storebæltsforbindelsen.
Ministeriet ses endvidere
efter det oplyste ikke at have foretaget en vurdering efter
offentlighedslovens
§ 13, stk. 2, i relation til det dokument ministeriet har undtaget med
henvisning til § 13, stk. 1, nr. 2.
Under hensyn til pressens
særlige behov for information er det min opfattelse at ministeriet burde have
overvejet om der i kraft af meroffentlighedsprincippet alligevel burde
meddeles
Dem aktindsigt i (nogle af) de undtagne dokumenter.
Endelig har jeg kritiseret
ministeriets begrundelse i afgørelsen af
9. februar 2005.
På ovennævnte baggrund har
jeg i dag henstillet til Transport- og Energiministeriet at genoptage
behandlingen af sagen med henblik på at der træffes en ny afgørelse.
Jeg foretager mig herefter
ikke mere i sagen.”
Ministeriet oplyste
efterfølgende at ministeriet havde genoptaget sagen. Jeg meddelte herefter at
jeg ikke foretog mig mere på det foreliggende grundlag.
NOTER: (*) FOB
1989, s. 175, FOB
1995, s. 244, FOB
1998, s. 403, FOB
2001, s. 504, og
FOB 2004,s.98.
O20040009870
Lignende dokumenter
- Delvist afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens § 24, stk. 1. Ekstrahering, herunder af allerede offentligt tilgængelige oplysninger, jf. § 28, stk. 2, nr. 3. Ekstrahering efter § 29, stk. 1 – interne faglige vurderinger i endelig form Retsinformation · 31. maj 2016
- 2015-23. Ekstrahering af oplysninger i internt dokument Retsinformation · 5. juni 2015
- Aktindsigt i rapport om inkasso. Ekstrahering. Begrundelse Retsinformation · 3. marts 2003
- Klima-, Energi- og Bygningsministeriets afgørelser om delvis afslag på aktindsigt i kommunikationen mellem ministeriet og Energistyrelsen i solcellesagen Retsinformation · 1. november 2014
- 2024-13. Artikler bag betalingsmur var ikke offentligt tilgængelige. Aktindsigt i dokumenter på aktliste kunne ikke afslås med henvisning til temakravet. Retsinformation · 4. maj 2024
- A.A.6.2.2.3.5 Ekstraheringspligt Den juridiske vejledning · 1. juli 2026