Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i dokumenter vedrørende en fast forbindelse over Femern Bælt

FOU nr 2005.485UdtalelserFolketinget5. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i dokumenter vedrørende en fast

forbindelse over Femern Bælt. Ekstrahering. Begrundelse

Den 27. oktober 2004

bad journalist A, ansat

ved X avis, Transport- og Energiministeriet om aktindsigt idet A skrev

således:

”Med henvisning til lov om

offentlighed i forvaltningen anmoder jeg hermed om aktindsigt i alle

dokumenter

og al korrespondance – ekstern som intern – samt alle notater i

sager vedr. en

fast forbindelse over Femern Bælt i perioden fra

1. januar 2002

til i dag – samt de relevante

journallister.

Jeg skal venligst gøre

opmærksom på, at papirer af intern karakter ikke kan undtages efter

offentlighedsloven,

under henvisning til, at disse interne dokumenter i et vidt omfang må være

udsendt til andre myndigheder og kontorer, ligesom offentlighedslovens § 11

fastslår, at oplysninger også i interne papirer er undergivet aktindsigt,

hvis

der er tale om ’faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning

for

sagsforholdet’.

Hvis det er for omfattende at

kopiere samtlige dokumenter, vil jeg gerne snarest muligt have tilsendt

journallisterne (evt. elektronisk til nedenstående mailadresse), så jeg mere

specifikt kan pege på dokumenter, som er relevante for denne ansøgning.

Hvis det kan fremskynde

Læs alt

processen, vil jeg gerne tilbyde at gennemse dokumenterne i

ministeriet.”

I et brev af

2. november 2004

vedlagde

ministeriet lister over de omhandlede sager, og ministeriet bad A, under

hensyn

til det meget store antal dokumenter, om nærmere at angive de sager han var

interesseret i.

Den 4. november 2004

angav A over for

ministeriet hvilke sager han ønskede aktindsigt i. Ministeriet vedlagde

herefter ved brev af

12.

november 2004

en liste over dokumenterne i disse sager, og

ministeriet bad i den forbindelse A om at angive hvilke dokumenter han var

interesseret i, hvorefter ministeriet ville vurdere hans begæring nærmere.

I en e-mail af

19. november 2004

til

ministeriet frafaldt A sin anmodning om aktindsigt i 8 af sagerne, men han

ønskede snarest muligt at få aktindsigt i 6 nærmere angivne sager. Når dette

var sket, ønskede A aktindsigt i alle øvrige sager omfattet af sin anmodning

–

eventuelt ved gennemsyn i ministeriet.

Ved brev af

2. december 2004

traf

ministeriet afgørelse vedrørende de 6 sager. A modtog i den forbindelse en

række dokumenter, men ministeriet undtog også en række dokumenter med

henvisning

til offentlighedslovens § 7 og § 10, nr. 1. Ministeriet skrev om ekstrahering

således:

”De dokumenter hvori der ikke

er givet aktindsigt vurderes ikke at indeholde oplysninger, som ikke fremgår

af

materiale, der er offentliggjort i sagen. Dokumenterne indeholder dermed ikke

oplysninger,

der skal udleveres efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 11

(ekstraheringspligt).”

For så vidt angik A’s

resterende aktindsigtsbegæring bad ministeriet ham om at præcisere begæringen

yderligere.

I en e-mail af

5. januar 2005

bad A

ministeriet om en revurdering idet han bl.a. skrev således:

”Jeg mener, at en række

konkrete dokumenter helt åbenlyst ikke kan falde ind under disse

undtagelsesbestemmelser

i offentlighedsloven. Det drejer sig bl.a. om:

TRM 740-25. Dokument 3 er

f.eks. et notat til statsministeren. Desuden er der i vid udstrækning tale om

’faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for

sagsforholdet’. Her

kan jeg bl.a. fremhæve de dokumenter, som omhandler en eventuel

takstnedsættelse på Storebælt og konsekvenserne heraf.”

A påpegede endvidere at der

ikke var noget til hinder for at ministeriet valgte en åben linje og gav

aktindsigt selv om dokumenterne ville kunne undtages efter

offentlighedslovens

bestemmelser. A bad herefter om snarest muligt at modtage aktindsigt i 13

nærmere opregnede sager.

Ministeriet skrev

den 10. januar 2005

til A

at grundet et ekstraordinært stort arbejdspres i kontoret kunne revurderingen

af dokumenterne såvel som stillingtagen til anmodningen om aktindsigt i de

øvrige sager først forventes tilendebragt primo februar.

I en afgørelse af

9. februar 2005

gav

ministeriet på baggrund af en revurdering af ministeriets afgørelse af

2. december 2004

samt en

vurdering af yderligere 13 sager A aktindsigt i flere dokumenter. Ministeriet

undtog dog fortsat en række dokumenter med henvisning til offentlighedslovens

§

7, nr. 1, og § 10, nr. 1, samt i et enkelt tilfælde § 13, stk. 1, nr. 2.

Vedrørende ekstrahering skrev ministeriet således:

”TRM 740-25 dokument 1-88

Dokumenterne 3 og 4 og

tilhørende notat vedlægges. Det bemærkes at der i notatet er ekstraheret

således, at afsnit, der rummer en vurdering af den tyske position samt

forventninger til den videre proces, ikke indgår i det fremsendte.

Dokument 7 [i sag TRM 740-26;

min bemærkning] samt dertil hørende bilag vedlægges med undtagelse af

bilagene

’Cover fra behandlingen i Koordinationsudvalget ’ og

’Baggrundsnotat fra

Ø-udvalgets behandling ’, som er udarbejdet til brug for møde mellem

ministre

og således ikke er omfattet af retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens

§

10, nr. 1. Det bemærkes at der i dokumentet ’Tysk-vinklet operativ

baggrundsnotits’ er ekstraheret, således at afsnit, der rummer en

vurdering af

den tyske holdning og centrale udeståender, ikke fremsendes.

TRM 744-11

Sagens dokumenter vedlægges

med undtagelse af dokumenterne 27, 28, 30 og 34, der er interne dokumenter,

som

ikke er omfattet af retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 7, nr.

1.

For så vidt angår dokument 29 bemærkes, at der er ekstraheret, således at

afsnit, der rummer en vurdering af den tyske holdning, ikke fremsendes.”

A klagede

den 1. marts 2005

til mig

over ministeriets afgørelse. A gjorde bl.a. gældende at dokumenterne måtte

antages at indeholde en række oplysninger om ”faktiske omstændigheder,

der er

af væsentlig betydning for sagsforholdet”, og han henviste i den

forbindelse

til offentlighedslovens §§ 8 og

11. A

gjorde opmærksom på at der med en anslået anlægssum på ca. 30 mia. kr. kunne

blive tale om danmarkshistoriens hidtil største byggeprojekt, og at der fra

en

række forskeres og økonomers side var rejst skarp kritik af nytten og

rentabiliteten i projektet.

Den 11. marts 2005

bad jeg ministeriet om at

måtte modtage de akter som ministeriets afslag på aktindsigt angik, samt

eventuelle bemærkninger til A’s klage.

I et brev af

19. april 2005

fremsendte

ministeriet de akter som A havde fået afslag på aktindsigt i, og ministeriet

skrev i en udtalelse bl.a.:

”Ministeriet har ikke givet

aktindsigt i en række interne dokumenter, der var omfattet af journalist

(A)’s

anmodning om aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 7. Det har samtidig været

ministeriets vurdering, at hovedparten af de i disse dokumenter indeholdte

’faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for

sagsforholdet’, jf.

offentlighedslovens § 11, er indeholdt i de dokumenter, der blev givet

journalisten aktindsigt i, eller i øvrigt er offentligt tilgængelige. Hvor

dette efter ministeriets vurdering ikke er tilfældet, er relevante

oplysninger

ekstraheret og videregivet til journalisten.

Endvidere er der ikke givet

aktindsigt i en række andre dokumenter i henhold til offentlighedslovens §

10,

nr. 1, da der er tale om materiale, som ministeriet i samarbejde med andre

ministerier har udarbejdet til brug for møder i Regeringens Økonomiudvalg.

Endelig bemærkes, at der i en

enkelt sag (j.nr. 749-1) er givet afslag på aktindsigt i henhold til

offentlighedslovens

§ 13, stk. 1, nr. 2 (’forholdet til fremmede magter’), idet der er

tale om et

dokument, der omhandler interne tyske forhold. Det er ministeriets vurdering,

at aktindsigt heri ville belaste tillidsforholdet til vores tyske

samarbejdspartnere og dermed have risiko for at påvirke de pågældende

forhandlinger om etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt, som er

indeholdt i regeringsgrundlaget, afgørende i negativ retning.”

Den 28. april 2005

sendte jeg ministeriets

udtalelse til A med henblik på at modtage eventuelle bemærkninger.

Den 7. juni 2005

bad en af mine medarbejdere

telefonisk ministeriet om tillige at måtte modtage de akter som A havde fået

aktindsigt i. Disse akter modtog jeg

den 24. juni 2005.

Den 17. oktober 2005

skrev jeg følgende i min

udtalelse til A:

Ombudsmandens udtalelse

”1. Indledning

Jeg kan oplyse at jeg i forbindelse med min behandling af sagen har modtaget

to kasser bilag fra Transport- og Energiministeriet med henholdsvis de

dokumenter De har modtaget i kopi, og de dokumenter som De har fået afslag på

aktindsigt i.

Jeg bemærker indledningsvis at der er flere dokumenter som optræder begge

steder. Det drejer sig bl.a. om dokument 7 i sag 740-25. Dette dokument

består af en række notater der er udarbejdet af Transport- og

Energiministeriet, men som efter det oplyste er udvekslet med

Finansministeriet, og som derfor ikke kan anses for interne, samt et notat

fra Sund & Bælt og et notat fra COWI. Da dokumenterne som nævnt optræder

begge steder, må jeg lægge til grund at de er udleveret til Dem. Som et

yderligere eksempel kan nævnes dokument 9 i sag 740-26 (Transport- og

Energiministeriets notat af

2. juli 2004

om ’Orientering vedr. trafikministerens møde med sin

tyske kollega

23. juni 2004

’)

der ifølge ministeriets afgørelse af

9. februar 2005

(fejlagtigt) betragtes som et internt arbejdsdokument,

men som dog ses udleveret som dokument 16+17 (enslydende dokument) i samme

sag.

Til brug for min undersøgelse

har en af mine medarbejdere telefonisk fået oplyst af Transport- og

Energiministeriet

at betegnelsen ’Styregruppe’ der optræder i adskillige af

dokumenterne, kunne

referere til 3 grupper: 1) Det forberedende K-udvalg der er en fast

departementschefsgruppe som forbereder møderne i Regeringens

Koordinationsudvalg, 2) det forberedende Ø-udvalg (der også benævnes

’Styregruppen under Ø-udvalget’) der er en fast

departementschefsgruppe som

forbereder møderne i Regeringens Økonomiudvalg, og 3) den dansk-tyske

styregruppe (der også benævnes ’den dansk-tyske styringskomité’).

Ministeriet

oplyste i samme forbindelse på min medarbejders forespørgsel at de såkaldte

covers eller covernotes (se bl.a. dokument 57 i sag TRM 740-25) er dokumenter

som indeholder et kort resumé af et længere notat, og at disse dokumenter

altid

udarbejdes (typisk af Finansministeriet) direkte til brug for et møde i et

ministerudvalg.

2. Interne arbejdsdokumenter

Ministeriet har undtaget en

række dokumenter med henvisning til offentlighedslovens § 7, nr. 1, der lyder

således:

’§ 7. Retten til aktindsigt

omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne

arbejdsdokumenter anses

1)dokumenter, der udarbejdes

af en myndighed til eget brug,

’

Jeg har gennemgået

dokumenterne i sagen, og der er efter min opfattelse eksempler på at

Transport-

og Energiministeriet har undtaget dokumenter efter offentlighedslovens § 7,

nr.

1, som ikke kan betragtes som interne arbejdsdokumenter.

Som eksempel kan nævnes

dokument 1 i sag TRM 100-692. Dokumentet består af flere selvstændige

dokumenter, bl.a. et brev til transport- og energiministeren fra den svenske

minister for nordisk samarbejde. Dette brev kan ikke anses for et internt

arbejdsdokument.

Dokument 8 i sag TRM 740-21

består ligeledes af flere dokumenter, bl.a. en kopi af et brev af

16. januar 2003

fra Det

Tyske Mindretalssekretariat i København til ( ) i Dansk Industri. Dette brev

kan ligeledes ikke anses for et internt arbejdsdokument.

Sag TRM 740-31 dokument 1

indeholder bl.a. en invitation af

8. september 2004

fra transport- og energiministeren til

Socialdemokraterne til ’teknisk gennemgang af den faste forbindelse over

Femern

Bælt’ der ligeledes ikke kan anses for et internt arbejdsdokument.

Endelig kan nævnes dokument

27 i sag TRM 744-11 der indeholder et udkast til kapitel 1 og 2 i den

dansk-tyske styregruppes fælles rapport, og dokument 20 i sag TRM 740-26 der

(bl.a.) omfatter en fælles rapport fra den dansk-tyske styregruppe. Selv om

den

dansk-tyske styregruppe – der ses at bestå af embedsmænd fra danske og

udenlandske (tyske) ministerier – måtte betragtes som en selvstændig

myndighed,

vil der i givet fald være tale om en selvstændig international myndighed der

ikke kan anses for en selvstændig myndighed i forvaltningsretlig forstand. De

pågældende dokumenter vil derfor allerede af den grund ikke kunne anses for

interne arbejdsdokumenter efter offentlighedslovens § 7, nr. 1.

Jeg bemærker endvidere at

dokument 18 i sag TRM 740-26 der er en kort orientering til Regeringens

Koordinationsudvalg, ikke – som sket – kan undtages som et internt

arbejdsdokument. Dokumentet ses dog i stedet at kunne undtages efter

offentlighedslovens § 10, nr. 1.

Jeg har gjort Transport- og

Energiministeriet bekendt med min opfattelse.

3. Dokumenter udarbejdet til

brug for møder mellem ministre

Ministeriet har undtaget

dokumenterne 59 og 69 i sag TRM 744-12 med henvisning til offentlighedslovens

§

10, nr. 1.

I relation til sag TRM 740-25

skrev ministeriet i afgørelsen af

9. februar 2005

at dokumenterne ’1 og 2 samt 5-88 er

interne dokumenter eller dokumenter, der er udarbejdet til brug for møder

mellem

ministre. Disse dokumenter er ikke omfattet af retten til aktindsigt i medfør

af offentlighedslovens § 7, nr. 1, henholdsvis. § 10, nr.

1’. Ministeriet har således ikke

specificeret hvilke dokumenter der blev undtaget efter de enkelte

bestemmelser

(om ministeriets begrundelsespligt i den forbindelse, se nedenfor pkt. 7).

Bestemmelsen i

offentlighedslovens § 10, nr. 1, lyder således:

’§ 10. Retten til aktindsigt

omfatter ikke:

1)Statsrådsprotokoller,

referater af møder mellem ministre og dokumenter, der udarbejdes af en

myndighed til brug for sådanne møder.

’

I den foreliggende sag er det

kun sidste led af bestemmelsen i § 10, nr. 1 ’dokumenter, der udarbejdes

af en

myndighed til brug for sådanne møder’ (møder mellem ministre) der er

relevant.

Det afgørende er om

dokumentet er udarbejdet netop med henblik på at skulle indgå i drøftelser på

et møde mellem ministre, hvorimod det ikke kan kræves at dokumentet faktisk

bliver anvendt på mødet. Det er i øvrigt uden betydning for anvendelsen af

bestemmelsen om der er tale om egentlige ministermøder med deltagelse af

samtlige regeringens medlemmer eller om et møde i et ministerudvalg eller en

mere uformel drøftelse mellem to eller flere ministre, jf. s. 229, 2. spalte,

i

betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision.

I sagen gengivet i

Folketingets Ombudsmands beretning for 1989, s. 175 ff* (vedrørende det

såkaldte

Brundtlandudvalg), anførte jeg at det var klart at dokumenter som blev

udarbejdet på grundlag af en drøftelse i et departementschefsudvalg med

henblik

på forelæggelse i regeringens koordinationsudvalg, måtte anses for omfattet

af

bestemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 1. Derimod anså jeg det for

usikkert om bidrag fra andre ministerier som blev sendt til underudvalgene

(under departementschefsudvalget) med henblik på teknisk bearbejdelse og

koordinering, kunne anses for omfattet af bestemmelsen. Jeg fandt det

betænkeligt at anerkende at bestemmelsen blev benyttet på dokumenter som ikke

var udarbejdet direkte med henblik på møder mellem ministre, men i første

række

var tilvejebragt til brug for en ren embedsmæssig bearbejdning.

Jeg har ligeledes behandlet

spørgsmålet i en nyere sag vedrørende afslag på aktindsigt i regeringens

klimastrategi. Sagen kan findes i Folketingets Ombudsmands beretning for

2004,

s. 98*.

Jeg har vanskeligt ved at se

at dokument 69 i sag 744-12 skulle være udarbejdet til brug for møder mellem

ministre. Dokumentet der er dateret

den 20. november 2003, er sendt til Transport- og

Energiministeriet og indeholder i punktform Finansministeriets bemærkninger

til

et beslutningsoplæg vedrørende Femern Bælt. Det er muligt at det

underliggende

beslutningsoplæg er udarbejdet til brug for ministermøder, men det

foreliggende

dokument der alene indeholder Finansministeriets bemærkninger hertil, kan

ikke

være beregnet til at skulle præsenteres for ministre på et ministermøde. Jeg

bemærker at jeg ikke har taget stilling til hvorvidt dokumentet vil kunne

undtages efter andre bestemmelser.

Efter en gennemgang af de

undtagne dokumenter i sag 740-25 har jeg for den overvejende dels vedkommende

ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets vurdering. Jeg bemærker i den

forbindelse at adskillige af dokumenterne udspringer af det samme dokument

der

blot ses revideret flere gange efterfølgende, se bl.a. Transport- og

Energiministeriets og Finansministeriets baggrundsnotat af

28. november 2003

stilet til

Regeringens Ø-udvalg (dokument 11) der bl.a. ses revideret

den 3. februar 2004

(dokument 17).

Nogle dokumenter giver dog anledning til tvivl:

Dokument 10 indeholder

’Beslutningsgrundlag vedr. en fast forbindelse over Femern Bælt’ af

4. december 2003.

Dokumentet er stilet til Transport- og Energiministeriets departementschef og

indeholder

bl.a. Transport- og Energiministeriets udkast til notatet ’Foreløbig

gennemgang

af PWC’s rapport om det finansielle grundlag for en fast forbindelse

over

Femern Bælt’ af

28.

november 2003. Det fremgår af forsiden at notatet er oversendt til

Finansministeriet

den 28.

november 2003. Notatet kan således ikke anses for internt. Efter

min opfattelse ses notatet imidlertid heller ikke at være udarbejdet til brug

for et ministermøde.

Herudover kan nævnes dokument

21 af

13. februar 2004

til Transport- og Energiministeriets departementschef. Dokumentet indeholder

ligeledes ’Beslutningsgrundlag vedr. en fast forbindelse over Femern

Bælt’,

hvori bl.a. optræder et udkast til talepinde med henblik på møde i

Regeringens

Økonomiudvalg

den 16.

februar 2004. Sådanne talepinde vil vel oftest være interne, men

det fremgår af forsiden at materialet ’er under fortsat drøftelse med

Finansministeriet’. Materialet må således anses for udleveret til

udenforstående – i dette tilfælde Finansministeriet – og har derfor

mistet sin

interne karakter. Ligeledes kan dokumentet ikke anses for udarbejdet til brug

for et ministermøde da det ikke kan være hensigten at dokumentet omdeles til

de

øvrige ministre. Jeg har ikke taget stilling til hvorvidt dokumentet vil

kunne

undtages fra aktindsigt efter andre bestemmelser.

Dokument 29 der er et notat

af

27. november 2003

til Transport- og Energiministeriets departementschef, indeholder bl.a.

Transport- og Energiministeriets foreløbige ’liste med spørgsmål [til

PWC

rapporten; min bemærkning], som vil blive sendt til Berlin og som vil danne

baggrund for vores drøftelse med PWC/det tyske Finansministerium’. Hvis

den

pågældende liste således er videregivet til udenforstående, har den mistet

sin

interne karakter. Listen kan ligeledes ikke anses for udarbejdet til brug for

ministermøde.

Jeg har gjort Transport- og

Energiministeriet bekendt med min opfattelse.

4. Ekstrahering

For dokumenter omfattet af

offentlighedslovens § 7 og § 10 gælder der en pligt til ekstrahering, jf.

offentlighedslovens § 11, stk. 1. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

’§ 11. Oplysninger i dokumenter,

der er omfattet af § 7 og § 10, nr. 1-4, om faktiske omstændigheder, der er

af

væsentlig betydning for sagsforholdet, skal uanset disse bestemmelser

meddeles

i overensstemmelse med lovens almindelige regler.

’

Ministeriet anførte i

afgørelsen af

2. december

2004

at ministeriet havde vurderet at de dokumenter der ikke var

givet aktindsigt i, ikke indeholdt oplysninger som ikke fremgik af materiale

der var offentliggjort i sagen. Dokumenterne indeholdt dermed ’ikke

oplysninger, der skal udleveres efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 11

(ekstraheringspligt)’.

Ministeriet skrev i

udtalelsen til mig af

19.

april 2005

at ministeriet ikke havde givet aktindsigt i en række

interne dokumenter, jf. offentlighedslovens § 7, og at det samtidig havde

været

ministeriets vurdering at ’hovedparten af de i disse dokumenter

indeholdte

’faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for

sagsforholdet’, jf.

offentlighedslovens § 11, er indeholdt i de dokumenter, der blev givet

journalisten aktindsigt i, eller i øvrigt er offentligt tilgængelige’.

Ministeriet anførte videre at hvor dette efter ministeriets vurdering ikke

var

tilfældet, var relevante oplysninger ekstraheret og videregivet til

journalisten. Ministeriet omtalte herefter dokumenter undtaget efter

offentlighedslovens

§ 10, nr. 1, men omtalte ikke i den forbindelse ekstraheringspligten i § 11,

stk. 1.

Herefter fremgår det efter

min opfattelse ikke klart om ministeriet har foretaget en vurdering efter §

11,

stk. 1, i relation til de dokumenter der er undtaget efter § 10, nr. 1.

Herudover bemærker jeg at

ministeriet i afgørelsen af

9.

februar 2005

har anvendt begrebet ekstrahering i en anden betydning

end forudsat i offentlighedslovens § 11, stk. 1. Jeg henviser herved til

ministeriets omtale af dokumenterne 3 og 4 i sag 740-25. Dokument 3 er et

brev

til statsministeren fra transport- og energiministeren vedlagt et statusnotat

for Femern Bælt projektet, mens dokument 4 er et brev til

ministersekretariaterne i Økonomi- og Erhvervsministeriet og

Finansministeriet

vedlagt en kopi af transport- og energiministerens brev til statsministeren

og

det omtalte statusnotat. Ministeriet har i afgørelsen af

9. februar 2005

anført herom:

’Dokumenterne 3 og 4 og

tilhørende notat vedlægges. Det bemærkes at der i notatet er ekstraheret

således, at afsnit, der rummer en vurdering af den tyske position samt

forventninger til den videre proces, ikke indgår i det fremsendte.’

Ligeledes kan nævnes

Transport- og Energiministeriets omtale af dokument 29 i sag 744-11.

Dokumentet

ses at være det samme som det omtalte statusnotat for Femern Bælt projektet.

Også her siger ministeriet at ’der er ekstraheret, således at afsnit,

der

rummer en vurdering af den tyske holdning, ikke fremsendes’.

Endelig har ministeriet

vedrørende dokument 7 i sag 740-26 anført at der i dokumentet

’Tysk-vinklet

operativ baggrundsnotits’ er ekstraheret således ’at afsnit, der

rummer en

vurdering af den tyske holdning og centrale udeståender, ikke

fremsendes’.

Dokument 7 indeholder materiale til brug for statsministerens besøg i Berlin

den 15. juni 2004, og

materialet er oversendt pr. e-mail til Udenrigsministeriet og

Statsministeriet.

Der ses således i alle

tilfælde at være tale om dokumenter der ikke ville kunne undtages fra

aktindsigt

som interne arbejdsdokumenter idet de er overgivet til udenforstående

(ligesom

der ikke er tale om dokumenter omfattet af offentlighedslovens § 10). Det kan

derfor ikke komme på tale at anvende § 11, stk. 1, om ekstrahering for disse

dokumenters vedkommende. Der er i stedet tale om at ministeriet har valgt at

undtage visse afsnit i dokumenterne fra aktindsigt – sandsynligvis efter

overvejelser

der ville have kunnet støttes på offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Sammenfattende mener jeg at

den måde som ministeriet her har anvendt begrebet ekstrahering på,

sammenholdt

med at der ikke ses at være dokumenter i sagen omfattet af § 7, nr. 1, eller

§

10, nr. 1, hvoraf det udtrykkeligt fremgår at ministeriet har foretaget

ekstrahering efter offentlighedslovens § 11, stk. 1, kan skabe en vis

uklarhed

omkring ministeriets overvejelser herom.

Jeg har gjort Transport- og

Energiministeriet bekendt med min opfattelse.

De har i øvrigt i Deres

e-mail af

5. januar 2005

til ministeriet selv peget på at der i de undtagne dokumenter i vid

udstrækning

må være tale om faktiske omstændigheder der er af væsentlig betydning for

sagsforholdet, og De har herved fremhævet ’de dokumenter, som omhandler

en

eventuel takstnedsættelse på Storebælt og konsekvenserne heraf’.

På den baggrund bemærker jeg følgende:

Ekstraheringspligten gælder

’oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning for

sagsforholdet’. Udtrykket ’oplysninger om (sagens) faktiske

omstændigheder’

anvendes ikke kun i offentlighedslovens § 11, men også i andre

lovbestemmelser,

bl.a. forvaltningslovens § 19 og offentlighedslovens § 6. Betingelsen for at

der skal foretages ekstrahering, må således forstås på samme måde som

betingelsen for at der skal foretages partshøring, eller at der foreligger

notatpligt.

Afgørende for om en oplysning

skal ekstraheres, er herefter ikke i første række afhængig af om en oplysning

efter sit indhold må karakteriseres som faktisk eller ej, men beror i højere

grad på hvilken funktion oplysningen har i myndighedens sagsbehandling. En

oplysning skal på den baggrund ekstraheres hvis oplysningen er af en sådan

karakter at den bidrager til at supplere sagsforholdets bevismæssige grundlag

eller i øvrigt tilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn til

sagsforholdets faktiske omstændigheder. Se hertil bl.a. forarbejderne til

offentlighedslovens § 6 (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 217) hvoraf

desuden fremgår følgende:

’

Notatpligten vil således også

kunne omfatte oplysninger, der indeholder en subjektivt præget stillingtagen

til et forhold for så vidt vurderingen er af betydning for den administrative

bevisoptagelse. Tilkendegivelse af standpunkter, argumenter eller vurderinger

med hensyn til en sags afgørelse vil derimod ikke, lige så lidt som efter den

gældende lov, være omfattet af notatpligten. Det samme gælder oplysninger der

isoleret set gengiver objektive kendsgerninger, som f.eks. oplysninger om

indholdet af gældende ret.

’

På den baggrund må det

antages at også forudsigelser om hvorledes et faktisk forløb vil ændre sig,

og

som bidrager til myndighedens kvalificering af det administrative

beslutningsgrundlag, hører til de faktiske oplysninger i et sagsforhold. Se

bl.a. Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 518.

Ministeriet har undtaget

flere dokumenter vedrørende spørgsmål om takstnedsættelser på

Storebæltsforbindelsen.

Se bl.a. Transport- og Energiministeriets udkast til notatet

’Konsekvenser af

takstnedsættelser på Storebæltsforbindelsen for trafikken via Femern

Bælt’ af

19. februar 2004

(dokument

24 i sag TRM 740-25) hvoraf det indledningsvis fremgår at notatet vurderer

risikoen for Femern Bælt projektet i lyset af den konkurrence der er mellem

de

to faste forbindelser. Risikoen belyses gennem følsomhedsberegninger og ved

at

opstille scenarier, og risikoen søges afdækket gennem en sammenlignende

analyse

med hensyn til parametrene rejsetid, kørselsomkostninger og takster.

Sådanne skøn mv. over

fremtidige forhold indebærer ikke i sig selv at oplysningerne er undtaget fra

ekstraheringspligten. Jeg henviser herved til den ovenfor omtalte

ombudsmandssag vedrørende afslag på aktindsigt i regeringens klimastrategi

hvor

jeg ligeledes fandt at oplysninger angående fremskrivninger eller skøn over

fremtidige forhold ikke i sig selv gjorde at oplysningerne ikke var omfattet

af

ekstraheringspligten. Til illustration kan også nævnes dokument 27 i sag TRM

740-25 – Transport- og Energiministeriets notat om ’Femern og

Storebæltstaksterne’ af

12.

marts. 2004. Dokumentet består bl.a. af et afsnit om økonomiske

overvejelser (afsnit 1) der efter min opfattelse må anses for oplysninger

omfattet af ekstraheringspligten i § 11, stk. 1. Derimod ses de følgende

afsnit

’Politiske overvejelser’ og ’Løsningsmuligheder’ ikke at

være omfattet af

ekstraheringspligten.

Jeg har gjort Transport- og

Energiministeriet bekendt med min opfattelse.

5. Forholdet til fremmede

magter

Ministeriet har undtaget et

enkelt dokument (dokument 1 i sag TRM 749-1) fra aktindsigt med henvisning

til

offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen lyder således:

’§ 13. Retten til aktindsigt

kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige

hensyn til

2)rigets udenrigspolitiske

eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter

eller mellemfolkelige institutioner,

’

Det er en betingelse for

anvendelse af bestemmelsen i § 13, stk. 1, at der foretages et konkret skøn

omkring hvorvidt retten til at blive gjort bekendt med oplysninger i en sag

eller et dokument bør vige for de nærmere opregnede hensyn i § 13, stk. 1,

nr.

1-6, til offentlige og private interesser. Det følger af bestemmelsens

formulering at aktindsigt kun kan afslås hvis der er nærliggende fare for at

de

nævnte interesser vil lide skade af betydning, jf. Folketingstidende 1985-86,

tillæg B, sp. 122, og betænkning 325/1963 om offentlighed i forvaltningen, s.

61. I ministeriets afgørelse af

9. februar 2005

anførte ministeriet om det pågældende

dokument at det ’omhandler interne tyske forhold og er således ikke

omfattet af

retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr.

2’. Ministeriet begrundede dette nærmere i

udtalelsen til mig af

19.

april 2005. Ministeriet skrev i den forbindelse at det var

ministeriets vurdering at ’aktindsigt heri ville belaste

tillidsforholdet til

vores tyske samarbejdspartnere og dermed have risiko for at påvirke de

pågældende forhandlinger om etablering af en fast forbindelse over Femern

Bælt,

som er indeholdt i regeringsgrundlaget, afgørende i negativ retning’.

Hvis de hensyn der er nævnt i

§ 13, stk. 1, nr. 1-6, kun gør sig gældende for en del af et dokument, skal

den

der har fremsat anmodning om aktindsigt gøres bekendt med dokumentets øvrige

indhold, jf. bestemmelsens stk. 2.

Ministeriet ses efter det

oplyste ikke at have foretaget en sådan vurdering efter § 13, stk. 2, og der

er

efter min opfattelse ikke grundlag for at undtage hele det omhandlede

dokument

med hjemmel i § 13, stk. 1, nr. 2.

Jeg har gjort Transport- og

Energiministeriet bekendt med min opfattelse.

6. Meroffentlighed

Meroffentlighedsprincippet er

lovfæstet i offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., og ifølge betænkning

nr.

857/1978 om offentlighedslovens revision bør princippet udstrækkes særlig

vidt

i relation til repræsentanter for medierne, se betænkningen s. 129 ff. Dette

fremgår ligeledes af Justitsministeriets vejledning fra 1986 om

offentlighedsloven (vejledning nr. 11687 i Retsinformation), jf.

vejledningens

pkt. 17, samt forordet til vejledningen.

Bestemmelsen blev indsat for

at understrege at offentlighedslovens regler ikke er til hinder for at

myndighederne giver oplysninger i videre omfang, herunder på anden måde eller

i

anden form end loven forpligter til (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp.

211). Det blev endvidere af Offentlighedsudvalget anset for ønskeligt at

myndighederne ikke blot nøjes med at undersøge om en anmodning om aktindsigt

kan afslås af formelle grunde eller med hjemmel i offentlighedslovens

undtagelsesbestemmelser,

men at de mere frit overvejer om hemmeligholdelse i konkrete tilfælde

overhovedet

er påkrævet, jf. ovennævnte betænkning nr. 857/1978, s. 70.

En ordning hvorefter der ikke

opstilles flere restriktioner for videregivelse og formidling af

informationer

end påkrævet af hensyn til tungtvejende samfundsmæssige hensyn, harmonerer

desuden

bedst med bestemmelsen i artikel 10 i den europæiske

menneskerettighedskonvention.

Jeg henviser endvidere til

sagerne trykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 2001, s. 504*, for

1998,

s. 403*, og for 1995, s. 244*, om bl.a. meroffentlighed i relation til

pressen.

Transport- og

Energiministeriet har ikke omtalt spørgsmålet om meroffentlighed, og jeg må

herefter lægge til grund at ministeriet ikke har overvejet dette.

Under hensyn til det ovenfor

anførte om pressens særlige behov for information er det min opfattelse at

ministeriet burde have overvejet om der i kraft af meroffentlighedsprincippet

alligevel burde meddeles Dem aktindsigt i (nogle af) de undtagne dokumenter.

Jeg har gjort Transport- og

Energiministeriet bekendt med min opfattelse.

7. Begrundelsespligt

I ministeriets afgørelse af

9. februar 2005

anførte

ministeriet at dokumenterne 1, 2 og 5-88 i sag 740-25 var undtaget i medfør

af

offentlighedslovens §§ 7, nr. 1, henholdsvis 10, nr. 1.

Ministeriets afgørelse om at

give delvis aktindsigt var en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Da

afgørelsen var delvis bebyrdende for (X) Avis, var ministeriet forpligtet til

at begrunde afgørelsen, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24. Begrundelsen skal

bl.a. indeholde en henvisning til den eller de retsregler der er blevet

anvendt.

Der er efter min mening ikke

tvivl om at ministeriet herefter var forpligtet til specifikt i forhold til

de

enkelte tilbageholdte dokumenter at oplyse efter hvilken bestemmelse

dokumentet

var blevet nægtet udleveret. Heri ligger ikke at ministeriet var forpligtet

til

dokument for dokument at forklare hvorledes undtagelsesbestemmelsen var

blevet

anvendt. Ministeriet kunne nøjes med at henvise til at undtagelsen var sket

med

støtte i den pågældende bestemmelse – eventuelt ved på aktlisten ud for

hvert

dokument at anføre hvilken bestemmelse der var blevet anvendt.

Jeg mener derfor det er en

fejl at ministeriet i afgørelsen af

9. februar 2005

blot angav at en række dokumenter ikke

blev udleveret, og som grund henviste til offentlighedslovens § 7, nr. 1,

henholdsvis

§ 10, nr. 1, men uden at specificere hvilke dokumenter der var blevet anset

for

omfattet af de pågældende bestemmelser.

Herudover burde ministeriet

have angivet hjemmelsbestemmelsen i de tilfælde hvor ministeriet udelod

afsnit

der rummede en vurdering af den tyske holdning (se ovenfor, pkt. 4).

Jeg har gjort Transport- og

Energiministeriet bekendt med min opfattelse.

8. Henstilling

På baggrund af ovennævnte har

jeg i dag henstillet til Transport- og Energiministeriet at genoptage

behandlingen af sagen med henblik på at der træffes en ny afgørelse i sagen.

9. Sammenfatning

Der er efter min opfattelse

eksempler på at Transport- og Energiministeriet har undtaget dokumenter efter

offentlighedslovens § 7, nr. 1, som ikke kan betragtes som interne

arbejdsdokumenter.

Jeg har endvidere rejst tvivl

i relation til nogle af de dokumenter som ministeriet har undtaget i medfør

af

offentlighedslovens § 10, nr. 1.

Den måde som ministeriet har

anvendt begrebet ekstrahering på, sammenholdt med at der ikke ses at være

dokumenter

i sagen omfattet af offentlighedslovens § 7, nr. 1, eller § 10, nr. 1, hvoraf

det udtrykkeligt fremgår at ministeriet har foretaget ekstrahering efter

offentlighedslovens § 11, stk. 1, kan endvidere efter min opfattelse skabe en

vis uklarhed omkring ministeriets overvejelser herom. Jeg har i den

forbindelse

fremsat nogle synspunkter vedrørende ekstrahering – særligt i relation

til

dokumenterne vedrørende eventuelle takstnedsættelser på

Storebæltsforbindelsen.

Ministeriet ses endvidere

efter det oplyste ikke at have foretaget en vurdering efter

offentlighedslovens

§ 13, stk. 2, i relation til det dokument ministeriet har undtaget med

henvisning til § 13, stk. 1, nr. 2.

Under hensyn til pressens

særlige behov for information er det min opfattelse at ministeriet burde have

overvejet om der i kraft af meroffentlighedsprincippet alligevel burde

meddeles

Dem aktindsigt i (nogle af) de undtagne dokumenter.

Endelig har jeg kritiseret

ministeriets begrundelse i afgørelsen af

9. februar 2005.

På ovennævnte baggrund har

jeg i dag henstillet til Transport- og Energiministeriet at genoptage

behandlingen af sagen med henblik på at der træffes en ny afgørelse.

Jeg foretager mig herefter

ikke mere i sagen.”

Ministeriet oplyste

efterfølgende at ministeriet havde genoptaget sagen. Jeg meddelte herefter at

jeg ikke foretog mig mere på det foreliggende grundlag.

NOTER: (*) FOB

1989, s. 175, FOB

1995, s. 244, FOB

1998, s. 403, FOB

2001, s. 504, og

FOB 2004,s.98.

O20040009870

Lignende dokumenter