Forældres betaling for barns ophold i fængslingssurrogat i social institution.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Forældres betaling for barns ophold i fængslingssurrogat i
social institution.
A klagede over en afgørelse,
som var truffet af Den Sociale Ankestyrelse den 29. marts 1990, hvorved
ankestyrelsen tiltrådte en afgørelse, som Amtsankenævnet for X Amt havde
truffet
den 3. august 1989. Efter denne afgørelse skulle A og hendes ægtefælle betale
i
alt 479 kr. for deres datter, B's, ophold i fængslingssurrogat for tiden 17.
februar til 24. februar 1989.
Det fremgik af sagens akter,
at retten i Y-by den 17. februar 1989 afsagde kendelse om, at A's datter B
skulle varetægtsfængsles, dog således at B i stedet for fængsling skulle
anbringes i institutionen C eller D i en lukket afdeling.
B blev herefter anbragt i
institutionen D, som er en institution under Socialministeriet. K Kommune
godkendte anbringelsen i henhold til bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3.
Z Amtsråd godkendte ved skrivelse
af 21. februar 1989 B's anbringelse på D i henhold til Socialministeriets
bekendtgørelse nr. 885 om magtanvendelse m.v. i døgninstitutioner for børn og
unge og i døgnopholdssteder for børn og unge for flere end 4 personer, § 5,
stk. 3.
Ved skrivelse af 28. februar
1989 meddelte K Kommune A, at kommunen havde fastsat forældrebetaling i
forbindelse
med B's ophold på D.
A klagede til Amtsankenævnet
for X Amt over denne afgørelse.
Ved fremsendelse af sagen til
Amtsankenævnet oplyste kommunen i skrivelse af 28. marts 1989, at man havde
Læs alt
lagt vægt på følgende forhold:
"...
at, Retsplejelovens § 1008 ikke specielt omfatter unge
lovovertrædere,
at, Retsplejelovens § 1008 ikke skønnes at frigøre
forældrene for deres forpligtelser,
at, forældrene efter reglerne i bistandslovens § 6,
stk. 1 har forsørgelsespligt overfor datteren,
at, der af bistandslovens § 100 fremgår, at forældre
betaler for børn og unges ophold uden for eget hjem efter regler, der
fastsættes
af Socialministeren.
at, disse regler nærmere er fastsat i
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 861 af 11. december 1986,
at, betalingsbekendtgørelsen ikke skelner til, hvad
der ligger til grund for etableringen af opholdet - bortset fra
bestemmelserne
i § 5,
at, opholdet ikke er etableret af udprægede
behandlingsmæssige årsager,
at, forældrene ikke skønnes omfattet af undtagelsesbestemmelserne
i bekendtgørelsens § 5, punkterne 1-5, hvorfor der ikke kan gives hel- eller
delvis betalingsfritagelse.
..."
Ved skrivelse af 3. august
1989 tiltrådte Amtsankenævnet kommunens afgørelse, herunder kommunens
begrundelse.
A påklagede sagen til Den
Sociale Ankestyrelse, som ved skrivelse af 29. marts 1990 tiltrådte
amtsankenævnets
afgørelse.
Ankestyrelsen begrundede sin
afgørelse med, at betaling af udgifterne i forbindelse med B's anbringelse
på børne- og ungdomspensionen med rette var henført under bistandslovens
regler, idet anbringelsen havde fundet sted efter socialforvaltningens
bestemmelse.
Ankestyrelsen fandt ikke, at retsplejelovens regler om betaling af
delinkventomkostninger medførte, at bistandslovens bestemmelser om betaling
ved anbringelse af børn og unge i døgninstitution ikke skulle finde
anvendelse.
A gjorde over for mig
gældende, at afgørelserne stred mod loven.
Efter min gennemgang af sagen
udtalte jeg følgende i en skrivelse til A:
"Efter bistandslovens §
33, stk. 1, nr. 3, kan
kommunalbestyrelsen
sørge for, at et barn bliver anbragt uden for hjemmet. Bistandslovens § 100
har følgende ordlyd:
"§ 100. Der betales for
opholdet efter regler, der fastsættes af socialministeren."
Ved bekendtgørelse nr. 861 af
11. december 1986 (med senere ændringer) har socialministeren fastsat regler
om betaling for ophold i døgninstitution for børn og unge og for formidlet
døgnophold i opholdssteder for børn og unge. § 1, stk. 1, har følgende
ordlyd:
"§ 1. Anbringes børn og
unge under 18 år af det sociale udvalg uden for hjemmet i døgninstitution for
børn og unge eller i formidlet døgnophold, har forældrene pligt til at
bidrage
til udgifterne ved opholdet i forhold til indkomstgrundlaget. Betalingen
fastsættes af det sociale udvalg efter reglerne i denne bekendtgørelse."
Reglerne finder således
anvendelse, hvor et barn af
kommunalbestyrelsen
er anbragt uden for hjemmet efter bistandslovens regler.
Efter retsplejelovens § 1008
og lovbekendtgørelse nr. 744 af 6. november 1986 er en person, som berettiget
har været varetægtsfængslet, pligtig at erstatte det offentlige de nødvendige
udgifter, som er medgået ved sagens behandling. Hertil henregnes bl.a.
udgifter
for forplejning under varetægtsfængsling. Disse regler finder dog efter deres
ordlyd alene anvendelse på spørgsmålet om den fængslede persons
betalingspligt.
Da anbringelsen er sket i
henhold til retsplejelovens regler, finder jeg ikke, at bistandslovens regler
kan finde anvendelse i den foreliggende situation. Der er derfor efter min
opfattelse ikke hjemmel til at pålægge forældrene at betale for en ung
persons
ophold i varetægtssurrogat, således som det er sket med Den Sociale
Ankestyrelses afgørelse af 29. marts 1990. Jeg har derfor henstillet til Den
Sociale Ankestyrelse at overveje spørgsmålet igen under inddragelse af mine
her
anførte synspunkter."
Lignende dokumenter
- Bofællesskab ikke ægteskabslignende forhold i relation til børnetilskudsloven. Retsinformation · 3. november 2003
- Socialministeriets forståelse af bistandslovens § 67 Retsinformation · 1. februar 2019
- Børnetilskud under samlevers afsoning Retsinformation · 6. marts 2019
- IV. Egen drift-undersøgelse angående 100 principielle sager fra Den Sociale Ankestyrelse Retsinformation · 7. november 2003
- Beregning af klagefrist samt efterbetaling af for meget bevilget friplads. Retsinformation · 3. november 2003
- Kontanthjælp med tilbagevirkende kraft ved vejledningsfejl. Retsinformation · 3. november 2003