Bofællesskab ikke ægteskabslignende forhold i relation til børnetilskudsloven.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bofællesskab ikke ægteskabslignende forhold i relation til
børnetilskudsloven.
A klagede over, at
amtsankenævnet for Y amt havde stadfæstet X kommunes afslag på at yde hende
ekstra
og ordinært børnetilskud.
Det fremgik af de
foreliggende oplysninger, at A var ugift og havde en datter. Den 1. august
1988 flyttede A og hendes datter, der var født den 28. juni 1978, fra en
kommune til adressen, X kommune. Den 12. september 1988 blev A og hendes
datter
tilmeldt på adressen X kommune. Samme dag mødte A personligt i kommunens
social- og sundhedsforvaltning og ansøgte om udbetaling af ordinært og
ekstra børnetilskud vedrørende hendes datter. Hun oplyste, at hun havde
købt hus sammen med B på den sidstnævnte adresse, samt at der ikke var tale
om
et samlivsforhold, idet huset er opdelt i to lejligheder.
Den 15. september samme år
blev B tilmeldt på adressen.
Socialforvaltningen
indhentede oplysning fra kommunens ejendomsskattekontor om, at ejendommen
ikke var registreret med to lejligheder, samt at A og B havde erhvervet
ejendommen til lige sameje.
I et brev af 11. oktober 1988
meddelte kommunen A, at kommunen som følge af, at hun var flyttet sammen med
B
på adressen ...., ikke fandt, at hun opfyldte betingelserne for at modtage
ordinært og ekstra børnetilskud. Såfremt oplysningerne fra Folkeregisteret
ikke var korrekte, bad kommunen A om at indsende en skriftlig erklæring
herom.
Læs alt
I et brev af 13. oktober 1988
skrev A derpå således til kommunen:
"Det er korrekt, at (B)
og jeg har købt hus sammen. Det er fejlagtigt, at vi har et samlivslignende
forhold. Vi har hver vor adskilte økonomi og husholdning. Jeg er stadig
eneforsørger for min datter. Hvis dette ophører, skal jeg nok meddele
det."
Socialudvalget i X kommune
vedtog på møde den 24. oktober 1988 at afslå A's ansøgning om børnetilskud.
Social- og Sundhedsforvaltningen gav A meddelelse herom i et brev af 27.
oktober 1988. Kommunen henviste til de oplysninger, den havde modtaget fra
ejendomsskattekontoret og Folkeregisteret, samt til, at social- og
sundhedsforvaltningen
ved en fornyet henvendelse til ejendomsskattekontoret havde fået oplyst, at
der kun findes et køkken i huset, og at der derfor ikke kunne blive tale om
en opdeling af huset i to lejligheder.
Denne afgørelse påklagede A
til amtsankenævnet for Y amt.
Under amtsankenævnets
behandling af sagen oplyste A nævnet om, at E, den 1. februar 1989 var
tilflyttet adressen. Nævnet videregav denne oplysning til X kommune, som i
den anledning besluttede med virkning fra april kvartal s.å. at udbetale A
ordinært og ekstra børnetilskud. Udbetalingen ophørte på ny med virkning fra
den 1. juli 1989, da A den 1. juni 1989 flyttede sammen med C på adressen....
X kommune.
Amtsankenævnet stadfæstede
ved afgørelse af 29. marts 1989 kommunens afslag.
I sin klage til mig gjorde A
det samme gældende, som hun anførte i klagen til amtsankenævnet.
I en udtalelse i anledning af
klagen til mig uddybede X kommunes social- og sundhedsforvaltning baggrunden
for afslaget på følgende måde:
"I besvarelsen af
ovenstående kan Det sociale udvalg oplyse, at man ved afgørelsen har lagt
vægt
på, at der, uanset om der var tale om et ægteskabslignende samlivsforhold
eller ej, har været tale om et forhold af bofællesskabslignende karakter,
hvor begge vurderes at have bidraget til en fælles husførelse, enten
økonomisk
eller ved arbejdspræstationer.
Man har i denne forbindelse
lagt til grund, at der er tale om et enfamiliehus med kun 1 køkken.
At der pr. 1.2.89 er
indflyttet endnu en person i huset bestyrker opfattelsen af det
bofællesskabslignende
forhold.
Det er Det sociale udvalgs
opfattelse, at når 2 personer køber en fast ejendom, i dette tilfælde en
beboelsesejendom,
hvor begge parter hæfter solidarisk, såvel på ydelserne på den faste ejendom
som på forbrugsafgifter m.m., må der nødvendigvis foreligge et økonomisk
fællesskab,
der gør, at (A) ikke kan betegnes som reel enlig forsørger."
I en udtalelse til mig
redegjorde amtsankenævnet for Y amt på følgende måde for afgørelsen af 29.
marts 1989:
"Der er ved ankenævnets
tilslutning til det sociale udvalgs skøn lagt vægt på
at
klageren i
fællesskab med (B) har købt den faste ejendom matr. ...... beliggende .....
til lige sameje,
at
parterne
sammen beboede ejendommen,
at
ejendommen
ifølge kommunens oplysning kun har een lejlighed,
at
parterne
allerede ved at købe og bebo ejendommen har bidraget til fælles husførelse,
samt
at
der skønnes
at være tale om et samlivsforhold, der kan føre til ægteskab efter dansk ret.
(B's) tilflytning til
adressen den 1. februar 1989 har ikke givet ankenævnet anledning til at
ændre det af socialudvalget ved afgørelsen udøvede skøn, og oplysningen
herom er ikke tillagt særlig betydning for tiden forud for april kvartal
1989."
I en skrivelse til A udtalte
jeg følgende:
"(X) kommune og
amtsankenævnet for (Y) amts afgørelser blev truffet på grundlag af §§ 2 og 3
i lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. Bestemmelserne har følgende indhold:
"§ 2. Ordinært
børnetilskud udgør 3.640 kr. årligt for hvert barn. Det ydes:
1) når den, der alene har
forældremyndigheden, eller som har del i forældremyndigheden over et barn, er
enlig forsørger,
..."
"§ 3. Der ydes endvidere
et ekstra børnetilskud, som udgør 2.784 kr. årlig, hvis der ydes ordinært
børnetilskud efter § 2, nr. 1, eller nr. 2, og indehaveren af
forældremyndigheden
har barnet hos sig. Der ydes kun eet ekstra børnetilskud uanset antallet af
børn."
I forarbejdsbemærkningerne
til § 2 (jf. Folketingstidende 1985/86, tillæg A, sp. 5993.) er udtrykket
"enlig forsørger" uddybet på følgende måde:
"Ved afgrænsningen af,
om den af forældrene, som barnet opholder sig hos, er enlig forsørger, må det
- ligesom det er tilfældet efter § 2, stk. 2, nr. 1, i den gældende lov -
lægges
til grund, om pågældende lever i et ægteskabslignende forhold med den anden
af barnets forældre eller med en anden person.
Ansøgeren må dokumentere sin
ret til ydelsen ved en erklæring om, at pågældende ikke lever i et
ægteskabslignende
forhold. Inddragelse af ordinært og eventuelt ekstra børnetilskud bør kun
finde
sted, når der er begrundet formodning for, at pågældende lever i et
ægteskabslignende
forhold."
Udtrykket er yderligere
præciseret i pkt. 8 i Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1986 om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Heri er bl.a. anført
følgende:
"...
En person, der ikke er gift,
anses kun for enlig, hvis pågældende ikke lever i ægteskabslignende forhold
med den anden af forældrene, eller med en anden person. Der foreligger et
ægteskabslignende
forhold, når parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på
anden måde bidrager til den fælles husførelse, og der er tale om et
samlivsforhold, der kan føre til ægteskab efter dansk ret. Det vil i
almindelighed
være en forudsætning, at parterne har samme bopæl, men den formelle
tilmelding
til folkeregistret er ikke afgørende.
Afgørelsen om udbetaling af
ordinært børnetilskud må således træffes ud fra en konkret vurdering af, om
der består et ægteskabslignende forhold.
Det udelukker ikke retten til
ordinært børnetilskud, at den, der har forældremyndigheden, bor i samme
kollektiv som den anden af barnets forældre. Det er dog en betingelse, at
den, der har forældremyndigheden, ikke lever i ægteskabslignende forhold med
den anden af forældrene eller med en anden person.
..."
Som det ses, er det i loven
forudsat, at en ansøger for at miste sin status som enlig forsørger har
etableret et "ægteskabslignende forhold". Omvendt kan det ikke
anses for tilstrækkeligt, at vedkommende har etableret et bofællesskab med en
eller flere andre personer.
I den foreliggende sag har
kommunen og amtsankenævnet ved bedømmelsen af, om De måtte anses for at have
etableret et sådant forhold, lagt afgørende vægt på, at De erhvervede
ejendommen
(adresse) ..., samt at huset ikke er indrettet som to boliger og heller ikke
uden videre lader sig indrette på denne måde.
Det må imidlertid ved
vurderingen af disse forhold tages i betragtning, at det, uanset at huset
ikke
er opdelt i to selvstændige boliger, ikke af den grund kan anses for
udelukket, at De og (B) havde indrettet Dem med selvstændige og uafhængige
husholdninger, og at sådanne boligarrangementer baseret både på leje og
samejevilkår ikke er usædvanligt forekommende.
Den omstændighed, at De og
(B) erhvervede ejendommen i fællesskab og flyttede ind på adressen samtidig
sammenholdt
med de ovennævnte oplysninger, skabte dog en vis formodning for, at der
forelå en gensidig forsørgelse, og at der således var etableret et
ægteskabslignende
forhold. Heroverfor stod imidlertid dels Deres udtrykkelige benægtelse heraf,
samt - da amtsankenævnet traf afgørelse den 29. marts 1989 - oplysningen om,
at
(E) var flyttet sammen med (B) på adressen.
Den sidste oplysning kunne
vel ikke i sig selv anses for helt afgørende for bedømmelsen af (A's) og
(B's)
forhold i perioden 1. oktober 1988 - 1. februar 1989, men skabte dog efter
min
opfattelse en sådan sandsynlighed for, at der alene var tale om et
bofællesskab, at den sammenholdt med Deres udtrykkelige skriftlige
benægtelse af, at der forelå et egentligt samliv, burde have ført til, at
amtsankenævnet betragtede Dem som enlig forsørger.
Jeg skal yderligere henvise
til, at (X) kommune i udtalelsen af 8. september 1989 til mig har bemærket,
at "uanset om der var tale om et ægteskabslignende samlivsforhold eller
ej, har været tale om et forhold af bofællesskabslignende karakter", og
at kommunen dermed synes at have baseret sin vurdering af de foreliggende
oplysninger på en snævrere forståelse af udtrykket "enlig
forsørger"
end forudsat i børnetilskudsloven.
Jeg har samtidig hermed gjort
(X) kommune og amtsankenævnet for (Y) amt bekendt med min opfattelse samt
henstillet
til amtsankenævnet at genoptage sagen til fornyet behandling på baggrund af
det, jeg har anført ovenfor."
Lignende dokumenter
- Sociale ydelsers ophør. Samlivsforhold Retsinformation · 6. marts 2003
- Ankestyrelsens principmeddelelse 40-20 om børnetilskud - enlig forsørger - sammenblandet økonomi - fælles konto - købt bolig sammen Retsinformation · 19. december 2020
- Ankestyrelsens principmeddelelse 44-22 om reelt enlig - fælles husførelse - ægteskabslignende forhold - ydelsesmodtagers fordele - købt bolig sammen - sammenblandet økonomi - børnetilskud - pension Retsinformation · 14. december 2022
- 2012-8 Utilstrækkelig sagsoplysning i sag om muligt socialt bedrageri Retsinformation · 4. maj 2012
- Ankestyrelsens principafgørelse 9-13 om reelt enlig - ægteskabslignende forhold - fælles husførelse - facebook - partshøring Retsinformation · 4. december 2013
- Manglende rådgivning vedrørende ret til bør netil skud. Retsinformation · 3. november 2003