Spring til indhold

Retsinformation

Bofællesskab ikke ægteskabslignende forhold i relation til børnetilskudsloven.

FOU nr 1989.165UdtalelserFolketinget3. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bofællesskab ikke ægteskabslignende forhold i relation til

børnetilskudsloven.

A klagede over, at

amtsankenævnet for Y amt havde stadfæstet X kommunes afslag på at yde hende

ekstra

og ordinært børnetilskud.

Det fremgik af de

foreliggende oplysninger, at A var ugift og havde en datter. Den 1. august

1988 flyttede A og hendes datter, der var født den 28. juni 1978, fra en

kommune til adressen, X kommune. Den 12. september 1988 blev A og hendes

datter

tilmeldt på adressen X kommune. Samme dag mødte A personligt i kommunens

social- og sundhedsforvaltning og ansøgte om udbetaling af ordinært og

ekstra børnetilskud vedrørende hendes datter. Hun oplyste, at hun havde

købt hus sammen med B på den sidstnævnte adresse, samt at der ikke var tale

om

et samlivsforhold, idet huset er opdelt i to lejligheder.

Den 15. september samme år

blev B tilmeldt på adressen.

Socialforvaltningen

indhentede oplysning fra kommunens ejendomsskattekontor om, at ejendommen

ikke var registreret med to lejligheder, samt at A og B havde erhvervet

ejendommen til lige sameje.

I et brev af 11. oktober 1988

meddelte kommunen A, at kommunen som følge af, at hun var flyttet sammen med

B

på adressen ...., ikke fandt, at hun opfyldte betingelserne for at modtage

ordinært og ekstra børnetilskud. Såfremt oplysningerne fra Folkeregisteret

ikke var korrekte, bad kommunen A om at indsende en skriftlig erklæring

herom.

Læs alt

I et brev af 13. oktober 1988

skrev A derpå således til kommunen:

"Det er korrekt, at (B)

og jeg har købt hus sammen. Det er fejlagtigt, at vi har et samlivslignende

forhold. Vi har hver vor adskilte økonomi og husholdning. Jeg er stadig

eneforsørger for min datter. Hvis dette ophører, skal jeg nok meddele

det."

Socialudvalget i X kommune

vedtog på møde den 24. oktober 1988 at afslå A's ansøgning om børnetilskud.

Social- og Sundhedsforvaltningen gav A meddelelse herom i et brev af 27.

oktober 1988. Kommunen henviste til de oplysninger, den havde modtaget fra

ejendomsskattekontoret og Folkeregisteret, samt til, at social- og

sundhedsforvaltningen

ved en fornyet henvendelse til ejendomsskattekontoret havde fået oplyst, at

der kun findes et køkken i huset, og at der derfor ikke kunne blive tale om

en opdeling af huset i to lejligheder.

Denne afgørelse påklagede A

til amtsankenævnet for Y amt.

Under amtsankenævnets

behandling af sagen oplyste A nævnet om, at E, den 1. februar 1989 var

tilflyttet adressen. Nævnet videregav denne oplysning til X kommune, som i

den anledning besluttede med virkning fra april kvartal s.å. at udbetale A

ordinært og ekstra børnetilskud. Udbetalingen ophørte på ny med virkning fra

den 1. juli 1989, da A den 1. juni 1989 flyttede sammen med C på adressen....

X kommune.

Amtsankenævnet stadfæstede

ved afgørelse af 29. marts 1989 kommunens afslag.

I sin klage til mig gjorde A

det samme gældende, som hun anførte i klagen til amtsankenævnet.

I en udtalelse i anledning af

klagen til mig uddybede X kommunes social- og sundhedsforvaltning baggrunden

for afslaget på følgende måde:

"I besvarelsen af

ovenstående kan Det sociale udvalg oplyse, at man ved afgørelsen har lagt

vægt

på, at der, uanset om der var tale om et ægteskabslignende samlivsforhold

eller ej, har været tale om et forhold af bofællesskabslignende karakter,

hvor begge vurderes at have bidraget til en fælles husførelse, enten

økonomisk

eller ved arbejdspræstationer.

Man har i denne forbindelse

lagt til grund, at der er tale om et enfamiliehus med kun 1 køkken.

At der pr. 1.2.89 er

indflyttet endnu en person i huset bestyrker opfattelsen af det

bofællesskabslignende

forhold.

Det er Det sociale udvalgs

opfattelse, at når 2 personer køber en fast ejendom, i dette tilfælde en

beboelsesejendom,

hvor begge parter hæfter solidarisk, såvel på ydelserne på den faste ejendom

som på forbrugsafgifter m.m., må der nødvendigvis foreligge et økonomisk

fællesskab,

der gør, at (A) ikke kan betegnes som reel enlig forsørger."

I en udtalelse til mig

redegjorde amtsankenævnet for Y amt på følgende måde for afgørelsen af 29.

marts 1989:

"Der er ved ankenævnets

tilslutning til det sociale udvalgs skøn lagt vægt på

at

klageren i

fællesskab med (B) har købt den faste ejendom matr. ...... beliggende .....

til lige sameje,

at

parterne

sammen beboede ejendommen,

at

ejendommen

ifølge kommunens oplysning kun har een lejlighed,

at

parterne

allerede ved at købe og bebo ejendommen har bidraget til fælles husførelse,

samt

at

der skønnes

at være tale om et samlivsforhold, der kan føre til ægteskab efter dansk ret.

(B's) tilflytning til

adressen den 1. februar 1989 har ikke givet ankenævnet anledning til at

ændre det af socialudvalget ved afgørelsen udøvede skøn, og oplysningen

herom er ikke tillagt særlig betydning for tiden forud for april kvartal

1989."

I en skrivelse til A udtalte

jeg følgende:

"(X) kommune og

amtsankenævnet for (Y) amts afgørelser blev truffet på grundlag af §§ 2 og 3

i lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag. Bestemmelserne har følgende indhold:

"§ 2. Ordinært

børnetilskud udgør 3.640 kr. årligt for hvert barn. Det ydes:

1) når den, der alene har

forældremyndigheden, eller som har del i forældremyndigheden over et barn, er

enlig forsørger,

..."

"§ 3. Der ydes endvidere

et ekstra børnetilskud, som udgør 2.784 kr. årlig, hvis der ydes ordinært

børnetilskud efter § 2, nr. 1, eller nr. 2, og indehaveren af

forældremyndigheden

har barnet hos sig. Der ydes kun eet ekstra børnetilskud uanset antallet af

børn."

I forarbejdsbemærkningerne

til § 2 (jf. Folketingstidende 1985/86, tillæg A, sp. 5993.) er udtrykket

"enlig forsørger" uddybet på følgende måde:

"Ved afgrænsningen af,

om den af forældrene, som barnet opholder sig hos, er enlig forsørger, må det

- ligesom det er tilfældet efter § 2, stk. 2, nr. 1, i den gældende lov -

lægges

til grund, om pågældende lever i et ægteskabslignende forhold med den anden

af barnets forældre eller med en anden person.

Ansøgeren må dokumentere sin

ret til ydelsen ved en erklæring om, at pågældende ikke lever i et

ægteskabslignende

forhold. Inddragelse af ordinært og eventuelt ekstra børnetilskud bør kun

finde

sted, når der er begrundet formodning for, at pågældende lever i et

ægteskabslignende

forhold."

Udtrykket er yderligere

præciseret i pkt. 8 i Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1986 om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Heri er bl.a. anført

følgende:

"...

En person, der ikke er gift,

anses kun for enlig, hvis pågældende ikke lever i ægteskabslignende forhold

med den anden af forældrene, eller med en anden person. Der foreligger et

ægteskabslignende

forhold, når parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på

anden måde bidrager til den fælles husførelse, og der er tale om et

samlivsforhold, der kan føre til ægteskab efter dansk ret. Det vil i

almindelighed

være en forudsætning, at parterne har samme bopæl, men den formelle

tilmelding

til folkeregistret er ikke afgørende.

Afgørelsen om udbetaling af

ordinært børnetilskud må således træffes ud fra en konkret vurdering af, om

der består et ægteskabslignende forhold.

Det udelukker ikke retten til

ordinært børnetilskud, at den, der har forældremyndigheden, bor i samme

kollektiv som den anden af barnets forældre. Det er dog en betingelse, at

den, der har forældremyndigheden, ikke lever i ægteskabslignende forhold med

den anden af forældrene eller med en anden person.

..."

Som det ses, er det i loven

forudsat, at en ansøger for at miste sin status som enlig forsørger har

etableret et "ægteskabslignende forhold". Omvendt kan det ikke

anses for tilstrækkeligt, at vedkommende har etableret et bofællesskab med en

eller flere andre personer.

I den foreliggende sag har

kommunen og amtsankenævnet ved bedømmelsen af, om De måtte anses for at have

etableret et sådant forhold, lagt afgørende vægt på, at De erhvervede

ejendommen

(adresse) ..., samt at huset ikke er indrettet som to boliger og heller ikke

uden videre lader sig indrette på denne måde.

Det må imidlertid ved

vurderingen af disse forhold tages i betragtning, at det, uanset at huset

ikke

er opdelt i to selvstændige boliger, ikke af den grund kan anses for

udelukket, at De og (B) havde indrettet Dem med selvstændige og uafhængige

husholdninger, og at sådanne boligarrangementer baseret både på leje og

samejevilkår ikke er usædvanligt forekommende.

Den omstændighed, at De og

(B) erhvervede ejendommen i fællesskab og flyttede ind på adressen samtidig

sammenholdt

med de ovennævnte oplysninger, skabte dog en vis formodning for, at der

forelå en gensidig forsørgelse, og at der således var etableret et

ægteskabslignende

forhold. Heroverfor stod imidlertid dels Deres udtrykkelige benægtelse heraf,

samt - da amtsankenævnet traf afgørelse den 29. marts 1989 - oplysningen om,

at

(E) var flyttet sammen med (B) på adressen.

Den sidste oplysning kunne

vel ikke i sig selv anses for helt afgørende for bedømmelsen af (A's) og

(B's)

forhold i perioden 1. oktober 1988 - 1. februar 1989, men skabte dog efter

min

opfattelse en sådan sandsynlighed for, at der alene var tale om et

bofællesskab, at den sammenholdt med Deres udtrykkelige skriftlige

benægtelse af, at der forelå et egentligt samliv, burde have ført til, at

amtsankenævnet betragtede Dem som enlig forsørger.

Jeg skal yderligere henvise

til, at (X) kommune i udtalelsen af 8. september 1989 til mig har bemærket,

at "uanset om der var tale om et ægteskabslignende samlivsforhold eller

ej, har været tale om et forhold af bofællesskabslignende karakter", og

at kommunen dermed synes at have baseret sin vurdering af de foreliggende

oplysninger på en snævrere forståelse af udtrykket "enlig

forsørger"

end forudsat i børnetilskudsloven.

Jeg har samtidig hermed gjort

(X) kommune og amtsankenævnet for (Y) amt bekendt med min opfattelse samt

henstillet

til amtsankenævnet at genoptage sagen til fornyet behandling på baggrund af

det, jeg har anført ovenfor."

Lignende dokumenter