Udvisning efter udlændingelovens § 25, stk. 1, på grund af prostitution. Begrundelse.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvisning efter udlændingelovens § 25, stk. 1, på grund af
prostitution. Begrundelse.
Den brasilianske statsborger,
A, og dennes ægtefælle, som var dansk statsborger, klagede over, at
Justitsministeriet ved skrivelse af 9. august 1991 stadfæstede Direktoratet
for Udlændinges beslutning af 7. august 1991 om udvisning af A, og at
Justitsministeriet
ved skrivelse af 16. august 1991 ikke fandt grundlag for at genoptage sagens
behandling.
I anledning af A's klage
indhentede jeg udtalelser af 11. november og 19. november 1991 fra
henholdsvis Direktoratet for Udlændinge og Justitsministeriet. Disse
udtalelser forelagde jeg A ved skrivelse af 21. november 1991 til udtalelse.
Ved skrivelse af 26. november
1991 kommenterede A udtalelserne fra Justitsministeriet og Direktoratet for
Udlændinge.
Af sagens akter fremgik
bl.a., at Direktoratet for Udlændinge den 15. maj 1991 meddelte baren D, at
generalkonsulatet
i Rio de Janeiro den 12. april 1991 var blevet bemyndiget til at meddele
opholds- og arbejdstilladelse til en række udenlandske artister, herunder A,
i
6 måneder inden den 15. oktober 1991 som dansere hos D. A indrejste
angiveligt
den 21. april 1991 og påbegyndte herefter arbejde ved D.
Den 6. august 1991 kl. 12.55
blev A frihedsberøvet i medfør af udlændingelovens § 36. Hun blev i den
forbindelse afhørt til politirapport om sine forhold i Danmark, herunder om
hun lovligt opholdt sig i landet på baggrund af den meddelte opholds- og
arbejdstilladelse. Hun afgav denne dag og den følgende dag forklaring om, at
Læs alt
hun efter indrejsen i Danmark havde taget arbejde i D, og at hun i den
forbindelse havde udøvet prostitution med personer, der var gæster på D. Hun
var ophørt med prostitution i slutningen af juni 1991 eller begyndelsen af
juli 1991, hvor hun mødte sin ægtefælle.
Ved skrivelse af 7. august
1991 traf Direktoratet for Udlændinge bestemmelse om, at A i medfør af
udlændingelovens § 25, stk. 1, og § 32, stk. 1, skulle udvises med
indrejseforbud gældende indtil den 1. juli 1994. Direktoratet for Udlændinge
anførte i afgørelsen bl.a. følgende:
"...
Til politirapport af
06.08.1991 har De forklaret, at De udover at danse har udøvet prostitution på
et hotel med personer, der var gæster på (D), ligesom aftalen om afviklingen
af utugtsforholdene blev aftalt på (D).
Direktoratet for Udlændinge
skal herved meddele, at man har truffet bestemmelse om, at De udvises med
indrejseforbud
gældende indtil den 01.07.1994 (3 år) i medfør af udlændingelovens § 25, stk.
1, § 32, stk. 1 (Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 462 af 26. juni
1987), idet De helt eller delvis har ernæret Dem på ulovlig vis.
Direktoratets beslutning
medfører endvidere, at Deres opholds- og arbejdstilladelse bortfalder, jfr.
herved udlændingelovens § 32, stk. 1, jfr. § 21.
Direktoratet finder ikke, at
der foreligger omstændigheder af en sådan art, at udvisningen må antages at
virke særlig belastende jfr. udlændingelovens § 26. Direktoratet har herved
lagt vægt på, at De ikke med sikkerhed ved om De er gravid, ligesom
direktoratet
ikke finder, at de angivne ægteskabsplaner er tilstrækkeligt konkretiserede.
..."
Ved forkyndelsen af
direktoratets afgørelse påklagede A denne til Justitsministeriet.
I en udtalelse af 8. august
1991 til Justitsministeriet anførte Direktoratet for Udlændinge bl.a., at
direktoratet henholdt sig til den i skrivelsen anførte begrundelse, idet
direktoratet bemærkede, at direktoratet "endvidere har lagt vægt på det
professionelle præg, den ulovlige næring har haft."
Ved skrivelse af 9. august
1991 stadfæstede Justitsministeriet afgørelsen fra Direktoratet for
Udlændinge.
Justitsministeriet anførte i afgørelsen bl.a. følgende:
"...
Det fremgår af sagen, at De
den 21. april 1991 indrejste her i landet efter at være blevet meddelt
opholds-
og arbejdstilladelse indtil den 15. oktober 1991 med henblik på arbejde som
artist på (D), .....
Det fremgår endvidere, at De
den 6. august 1991 til politirapport har forklaret, at De udover at danse har
udøvet prostitution med personer, der var gæster på (D), ligesom aftalen om
utugtsforholdene blev indgået på (D).
I den anledning skal man
meddele, at Justitsministeriet efter en gennemgang af sagen ikke finder
grundlag for at ændre direktoratets afgørelse, og at man i øvrigt kan
tiltræde direktoratets begrundelse for afgørelsen, herunder som anført i
direktoratets udtalelse af 8. august 1991.
Justitsministeriet finder
endvidere ikke, at der foreligger omstændigheder som nævnt i udlændingelovens
§ 26, der gør, at udvisning ikke skal finde sted.
Justitsministeriet har herved
lagt vægt på de i direktoratets afgørelse anførte forhold.
Endvidere har
Justitsministeriet lagt vægt på kortvarigheden af opholdet i Danmark og Deres
tilknytning til hjemlandet.
Det pålægges Dem herved at
udrejse af Danmark straks."
Ved skrivelse af 12. august
1991 rettede A's advokat B henvendelse til Justitsministeriet, idet han bl.a.
oplyste, at han i Københavns Byret, afdeling for grundlovsforhør, den 9.
august var blevet beskikket som advokat for A, som i retsmødet var blevet
løsladt. B anmodede Justitsministeriet om at omgøre Direktoratet for
Udlændinges afgørelse, idet B bl.a. anførte, at A's prostitutionsforhold
efter praksis maksimalt kunne have begrundet en advarsel, og at forholdene i
øvrigt var "forældede", idet A havde indledt et fast samlivsforhold
flere måneder forinden.
Den 13. august 1991
fremsendte B en erklæring til Justitsministeriet, hvorefter A's senere
ægtefælle C oplyste, at han ønskede at indgå ægteskab med A. Under et møde
den
16. august 1991 i Justitsministeriet havde B, A og C lejlighed til at
redegøre
for deres opfattelse af sagen, i hvilken forbindelse B anmodede om
genoptagelse
af sagens behandling.
Ved skrivelse af 16. august
1991 meddelte Justitsministeriet, at ministeriet ikke fandt grundlag for at
genoptage sagen. Justitsministeriet bemærkede herved, at oplysning om muligt
ægteskab forelå i forbindelse med Direktoratet for Udlændinges behandling af
sagen. Justitsministeriet kunne i øvrigt henholde sig til begrundelsen i
ministeriets afgørelse. Justitsministeriet pålagde herefter A straks at
udrejse af landet.
B anførte i sin skrivelse af
27. august 1991 til mig bl.a., at udvisningen af A ikke var lovmedholdelig. B
henviste i den forbindelse til, at A havde haft lovligt ophold og arbejdet
som
artist indtil udrejsen, og at hun på intet tidspunkt havde været sigtet for
noget strafbart forhold eller havde erkendt at have begået ulovligheder under
opholdet i Danmark. Efter B's opfattelse forudsatte udvisningen efter
udlændingelovens § 25 straf eller retsbehandling. B gjorde subsidiært
gældende,
at udvisningen efter praksis kun iværksættes i gentagelsestilfælde og efter
meddelt pålæg eller advarsel. Ministeriet havde efter B's opfattelse været
uberettiget
til at fravige praksis og iværksætte en udvisning med et konkret særligt
belastende
indrejseforbud. Endelig anførte B, at Justitsministeriet end ikke havde
fundet
anledning til at anvende udlændingelovens § 26, nr. 2, på trods af den
foreliggende forlovelseserklæring m.v.
Direktoratet for Udlændinge
henholdt sig i udtalelsen af 9. oktober 1991 til Justitsministeriet til
afgørelsen af 7. august 1991 og til det i udtalelsen af 8. august 1991 til
Justitsministeriet anførte. Direktoratet anførte endvidere i udtalelsen
følgende:
"...
Advokat (B) har i skrivelse
af 27.08.1991 anført, at (A) ikke har været sigtet for et strafferetligt
forhold, hvorfor udvisningen ikke har hjemmel i udlændingeloven.
Direktoratet skal hertil
bemærke, at bestemmelsen i § 25, stk. 1 i praksis blandt andet finder
anvendelse på udlændinge, der overtræder politivedtægten ved på offentlige
steder at opfordre til utugt. Udvisningen sker
normalt
først, når den pågældende trods meddelt advarsel påny
overtræder politivedtægten.
Afgørelsen om udvisning efter
udlændingelovens § 25 træffes af Direktoratet for Udlændinge, jf.
udlændingelovens § 46.
Direktoratets afgørelse er
truffet under henvisning til, at pågældende helt eller delvis har ernæret sig
på ulovlig vis. Direktoratet har herved lagt vægt på, at pågældende ved
politiafhøringen den 06.08.1991 erkendte at have udøvet prostitution.
Det bemærkes herved, at
prostitution ikke anses for lovligt erhverv, jf. herved straffelovens § 199,
stk. 2, ligesom det er forbudt på eller ud til en gade eller på andre steder,
hvortil der er almindelig adgang, at vise uanstændig opførsel for eksempel
ved
at opfordre til utugt, jf. herved politivedtægten for København § 5.
Direktoratet har fraveget den
normale praksis, hvorefter udvisning normalt først sker, når den pågældende
trods meddelt advarsel påny overtræder politivedtægten. Direktoratet har
herved
henset til den professionelle karakter, den ulovlige næring har haft.
Da udvisning efter
udlændingelovens § 25 sker administrativt, er det direktoratets opfattelse,
at
det ikke er en betingelse for udvisning, at der er foretaget en egentlig
strafferetlig forfølgning af den pågældende. Det må anses for tilstrækkeligt,
at pågældende efter direktoratets skøn helt eller delvis ernærer sig på
ulovlig
vis. Da den pågældende har erkendt at have udøvet prostitution, har
direktoratet
fundet at udvisning kunne ske med hjemmel i udlændingelovens § 25.
Direktoratet skal til advokat
(B's) skrivelse af 27.08.1991 endvidere bemærke, at man fortsat ikke finder,
at de deri omtalte omstændigheder er af en sådan art, at udvisningen må
antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26."
Justitsministeriet henholdt
sig i udtalelsen af 19. november 1991 til den trufne afgørelse.
B kommenterede i skrivelse af
26. november 1991 til mig Direktoratet for Udlændinges udtalelse og bemærkede
i den forbindelse bl.a., at A ikke på noget tidspunkt havde erkendt en
overtrædelse
af straffelovens § 199, stk. 2. B anførte endvidere, at det var "grebet
ud
af luften", når direktoratet mente sig i stand til at vurdere flere
måneder gamle seksuelle forhold som værende af professionel karakter. B fandt
det betænkeligt, når direktoratet har anvendt dette argument til støtte for
en
fravigelse af sædvanlig praksis. Endelig bemærkede B, at til trods for at
ægteskab
mellem A og C blev indgået relativt kort tid efter udvisningsbeslutningen,
havde det været et led i direktoratets begrundelse, at parternes
ægteskabsplaner
ikke var tilstrækkeligt konkretiseret.
I et brev til A udtalte jeg
følgende:
"Udlændingelovens § 25,
stk. 1, er sålydende:
"En udlænding, som ikke
har boet her i landet i længere tid end de sidste 2 år, kan desuden udvises,
hvis udlændingen helt eller delvis ernærer sig på ulovlig vis."
Udlændingelovens § 32, stk.
1, er sålydende:
"En dom, kendelse eller
beslutning, hvorved en udlænding udvises, medfører, at udlændingens visum og
opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må
indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Indrejseforbudet kan
tidsbegrænses og skal i så fald udløbe en 1. januar eller en 1. juli."
Straffelovens § 199 er
sålydende:
"§ 199. Hengiver nogen
sig til lediggang under sådanne forhold, at der er grund til at antage, at
han
ikke søger at ernære sig på lovlig vis, skal der af politiet gives ham pålæg
om
at søge lovligt erhverv inden en fastsat rimelig frist og så vidt muligt
anvises ham sådant erhverv. Efterkommes pålægget ikke, straffes den
pågældende
med hæfte eller med fængsel indtil 1 år. Pålægget har gyldighed for 5 år.
Stk. 2. Som lovligt erhverv anses ikke spil, utugt eller understøttelse
fra kvinder, der ernærer sig ved utugt."
Bestemmelsen i
udlændingelovens § 25, stk. 1, der fandt sin endelige formulering under
Folketingets behandling af justitsministerens forslag nr. L 105
(folketingsåret
1982-83), er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i § 4, stk. 1,
nr.
3, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i udlændingeloven fra 1952. Om denne bestemmelse
anførte udlændingelovudvalget i betænkningen nr. 882/1979 om
udlændingelovgivningen,
administrative retningslinier, s. 190 bl.a. følgende:
"§ 4, stk. 1, nr. 3,
jfr. § 2, stk. 1, nr. 4. "Når det må antages, at han helt eller delvis
vil
ernære sig på ulovlig eller uhæderlig måde, eller hans indrejse (ophold)
strider mod hensynet til den offentlige orden eller sundhed, fordi han
misbruger
beruselsesmidler, herunder euforiserende stoffer".
a) "helt eller delvis
ernærer sig på ulovlig eller uhæderlig måde".
Bestemmelsen blev indført ved
udlændingeloven af 1952. I bemærkningerne til lovforslaget er anført, at
"bestemmelsen træder i stedet for bestemmelsen i fremmedloven af 1875 om
forbud mod, at udenlandske tatere, musikanter og lignende, der vil søge
erhverv ved omvandring, tager ophold her i landet. Man har fundet det
hensigtsmæssigt
at give bestemmelsen en mere almindelig formulering, således at der lægges
vægt på, om den pågældende må formodes at ville ernære sig på ulovlig eller
uhæderlig måde".
Udvisning kommer kun på tale
over for udlændinge, der opholder sig her i landet på turistophold eller
lignende eller på andet ophold af kortere varighed og som ikke har nærmere
tilknytning til landet.
Bestemmelsen finder navnlig
anvendelse på følgende udlændinge:
1o.
Udlændinge, der overtræder politivedtægten
ved at falbyde varer på offentlige steder eller ved at drive betleri.
Endvidere
udlændinge, der falbyder varer ved omførsel i strid med næringsloven.
2o.
Kvinder, der overtræder politivedtægten ved
på offentlige steder at opfordre til utugt.
Ad 1o
-2o.
Udvisning sker normalt først, når den pågældende trods meddelt advarsel påny
overtræder disse bestemmelser.
..."
Ifølge betænkning nr.
968/1982 om udlændingelovgivningen, udkast til ny udlændingelov, s. 174,
tilsigtede udvalget med sit forslag at lovfæste den ordning, der bl.a.
omfattede udvisning på grund af, at udlændingen helt eller delvis ernærer sig
på ulovlig vis.
Ifølge (A's) forklaring, som
er lagt til grund ved Direktoratet for Udlændinges og Justitsministeriets
afgørelser,
har hun i overensstemmelse med den meddelte opholds- og arbejdstilladelse
haft arbejde fra den 21. april 1991 til anholdelsen og den administrative
frihedsberøvelse den 6. august 1991 som artist på (D). Hun har ifølge sin
forklaring til politirapport den 8. august 1991 udøvet prostitution med
personer, der var gæster på (D) fra omkring 1. maj 1991 til slutningen af
juni
eller begyndelsen af juli 1991, da hun mødte (C). (A) er ikke under opholdet
i Danmark meddelt advarsel for overtrædelse af politivedtægten for København
eller meddelt pålæg af politiet i medfør af straffelovens § 199, stk. 1,
eller
modtaget nogen tilkendegivelse fra Direktoratet for Udlændinge om, at fortsat
prostitution ville medføre udvisning. Direktoratet for Udlændinge har i
udtalelsen af 11. november 1991 som begrundelse for at have fraveget
sædvanlig
praksis i sådanne sager henvist til "den professionelle karakter, den
ulovlige næring har haft".
Baggrunden for
udvisningsbestemmelsen i udlændingelovens § 25, stk. 1, må ifølge lovens
forarbejder i væsentligt omfang søges i ordensmæssige hensyn. På baggrund af
bestemmelsens ordlyd - "helt eller delvis ernærer sig" - og dens
forarbejder, er det min opfattelse, at udvisning på grund af prostitution på
baggrund af hensynet til den offentlige orden som udgangspunkt må forudsætte,
at udlændingen umiddelbart før udvisningsbeslutningen har udøvet prostitution
og/eller må antages i fremtiden at ville udøve prostitution. Efter
bestemmelsens
forarbejder må det yderligere antages i almindelighed at være en betingelse,
at udlændingen allerede er meddelt en advarsel i anledning af
prostitutionsudøvelsen,
og at udlændingen derefter har fortsat prostitutionsudøvelsen.
I den foreliggende sag er (A)
ophørt ca. 1 måned før Direktoratet for Udlændinges afgørelse med at udøve
prostitution. Da der ikke er holdepunkter for at antage, at (A) har villet
genoptage sin prostitutionsudøvelse, da der ikke i overensstemmelse med
sædvanlig praksis er meddelt hende nogen advarsel, og da der ikke er anført
vægtige forhold, som kan begrunde en fravigelse af sædvanlig praksis, er det
min opfattelse, at der ikke burde være sket udvisning af (A) i medfør af
udlændingelovens
§ 25, stk. 1.
Jeg har på den baggrund
fundet at burde henstille til Justitsministeriet, at udvisningen af (A)
ophæves.
Ifølge forvaltningslovens §
24, stk. 1, skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til
de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet; i det omfang
afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen
tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Hverken Direktoratet for
Udlændinges afgørelse af 7. august 1991 eller Justitsministeriets afgørelse
af 9. august 1991 indeholder en beskrivelse af administrativ praksis,
hvorefter udvisning normalt først sker, når udlændingen trods meddelt
advarsel
på ny ernærer sig på ulovlig måde, eller en begrundelse for den skete
fravigelse
af denne praksis. Jeg har gjort Direktoratet for Udlændinge og
Justitsministeriet
bekendt med, at disse forhold efter min opfattelse burde have været omtalt i
Direktoratet
for Udlændinges og Justitsministeriets begrundelser for de meddelte
afgørelser."
Lignende dokumenter
- Flygtningenævnets behandling af asylansøgninger fra statsløse palæstinensere fra Libanon. Retsinformation · 28. oktober 2003
- Afgørelse i sag om bygningernes anvendelse på [virksomhed1] i Allerød Komune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. marts 2014
- Udlændings lovlige ophold her i landet Retsinformation · 31. januar 2019
- Udsendelse af asylsøgere, der har fået afslag på opholdstilladelse. Retsinformation · 5. november 2003
- Udvisning efter udlændingelovens § 4, stk. 1, nr. 3, jfr. § 2, stk. 1, nr. 6 Retsinformation · 9. marts 2019
- Udvisning på grund af ulovligt ophold Retsinformation · 23. juni 2003