Spring til indhold

Retsinformation

Udvisning efter udlændingelovens § 25, stk. 1, på grund af prostitution. Begrundelse.

FOU nr 1991.102UdtalelserFolketinget28. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvisning efter udlændingelovens § 25, stk. 1, på grund af

prostitution. Begrundelse.

Den brasilianske statsborger,

A, og dennes ægtefælle, som var dansk statsborger, klagede over, at

Justitsministeriet ved skrivelse af 9. august 1991 stadfæstede Direktoratet

for Udlændinges beslutning af 7. august 1991 om udvisning af A, og at

Justitsministeriet

ved skrivelse af 16. august 1991 ikke fandt grundlag for at genoptage sagens

behandling.

I anledning af A's klage

indhentede jeg udtalelser af 11. november og 19. november 1991 fra

henholdsvis Direktoratet for Udlændinge og Justitsministeriet. Disse

udtalelser forelagde jeg A ved skrivelse af 21. november 1991 til udtalelse.

Ved skrivelse af 26. november

1991 kommenterede A udtalelserne fra Justitsministeriet og Direktoratet for

Udlændinge.

Af sagens akter fremgik

bl.a., at Direktoratet for Udlændinge den 15. maj 1991 meddelte baren D, at

generalkonsulatet

i Rio de Janeiro den 12. april 1991 var blevet bemyndiget til at meddele

opholds- og arbejdstilladelse til en række udenlandske artister, herunder A,

i

6 måneder inden den 15. oktober 1991 som dansere hos D. A indrejste

angiveligt

den 21. april 1991 og påbegyndte herefter arbejde ved D.

Den 6. august 1991 kl. 12.55

blev A frihedsberøvet i medfør af udlændingelovens § 36. Hun blev i den

forbindelse afhørt til politirapport om sine forhold i Danmark, herunder om

hun lovligt opholdt sig i landet på baggrund af den meddelte opholds- og

arbejdstilladelse. Hun afgav denne dag og den følgende dag forklaring om, at

Læs alt

hun efter indrejsen i Danmark havde taget arbejde i D, og at hun i den

forbindelse havde udøvet prostitution med personer, der var gæster på D. Hun

var ophørt med prostitution i slutningen af juni 1991 eller begyndelsen af

juli 1991, hvor hun mødte sin ægtefælle.

Ved skrivelse af 7. august

1991 traf Direktoratet for Udlændinge bestemmelse om, at A i medfør af

udlændingelovens § 25, stk. 1, og § 32, stk. 1, skulle udvises med

indrejseforbud gældende indtil den 1. juli 1994. Direktoratet for Udlændinge

anførte i afgørelsen bl.a. følgende:

"...

Til politirapport af

06.08.1991 har De forklaret, at De udover at danse har udøvet prostitution på

et hotel med personer, der var gæster på (D), ligesom aftalen om afviklingen

af utugtsforholdene blev aftalt på (D).

Direktoratet for Udlændinge

skal herved meddele, at man har truffet bestemmelse om, at De udvises med

indrejseforbud

gældende indtil den 01.07.1994 (3 år) i medfør af udlændingelovens § 25, stk.

1, § 32, stk. 1 (Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 462 af 26. juni

1987), idet De helt eller delvis har ernæret Dem på ulovlig vis.

Direktoratets beslutning

medfører endvidere, at Deres opholds- og arbejdstilladelse bortfalder, jfr.

herved udlændingelovens § 32, stk. 1, jfr. § 21.

Direktoratet finder ikke, at

der foreligger omstændigheder af en sådan art, at udvisningen må antages at

virke særlig belastende jfr. udlændingelovens § 26. Direktoratet har herved

lagt vægt på, at De ikke med sikkerhed ved om De er gravid, ligesom

direktoratet

ikke finder, at de angivne ægteskabsplaner er tilstrækkeligt konkretiserede.

..."

Ved forkyndelsen af

direktoratets afgørelse påklagede A denne til Justitsministeriet.

I en udtalelse af 8. august

1991 til Justitsministeriet anførte Direktoratet for Udlændinge bl.a., at

direktoratet henholdt sig til den i skrivelsen anførte begrundelse, idet

direktoratet bemærkede, at direktoratet "endvidere har lagt vægt på det

professionelle præg, den ulovlige næring har haft."

Ved skrivelse af 9. august

1991 stadfæstede Justitsministeriet afgørelsen fra Direktoratet for

Udlændinge.

Justitsministeriet anførte i afgørelsen bl.a. følgende:

"...

Det fremgår af sagen, at De

den 21. april 1991 indrejste her i landet efter at være blevet meddelt

opholds-

og arbejdstilladelse indtil den 15. oktober 1991 med henblik på arbejde som

artist på (D), .....

Det fremgår endvidere, at De

den 6. august 1991 til politirapport har forklaret, at De udover at danse har

udøvet prostitution med personer, der var gæster på (D), ligesom aftalen om

utugtsforholdene blev indgået på (D).

I den anledning skal man

meddele, at Justitsministeriet efter en gennemgang af sagen ikke finder

grundlag for at ændre direktoratets afgørelse, og at man i øvrigt kan

tiltræde direktoratets begrundelse for afgørelsen, herunder som anført i

direktoratets udtalelse af 8. august 1991.

Justitsministeriet finder

endvidere ikke, at der foreligger omstændigheder som nævnt i udlændingelovens

§ 26, der gør, at udvisning ikke skal finde sted.

Justitsministeriet har herved

lagt vægt på de i direktoratets afgørelse anførte forhold.

Endvidere har

Justitsministeriet lagt vægt på kortvarigheden af opholdet i Danmark og Deres

tilknytning til hjemlandet.

Det pålægges Dem herved at

udrejse af Danmark straks."

Ved skrivelse af 12. august

1991 rettede A's advokat B henvendelse til Justitsministeriet, idet han bl.a.

oplyste, at han i Københavns Byret, afdeling for grundlovsforhør, den 9.

august var blevet beskikket som advokat for A, som i retsmødet var blevet

løsladt. B anmodede Justitsministeriet om at omgøre Direktoratet for

Udlændinges afgørelse, idet B bl.a. anførte, at A's prostitutionsforhold

efter praksis maksimalt kunne have begrundet en advarsel, og at forholdene i

øvrigt var "forældede", idet A havde indledt et fast samlivsforhold

flere måneder forinden.

Den 13. august 1991

fremsendte B en erklæring til Justitsministeriet, hvorefter A's senere

ægtefælle C oplyste, at han ønskede at indgå ægteskab med A. Under et møde

den

16. august 1991 i Justitsministeriet havde B, A og C lejlighed til at

redegøre

for deres opfattelse af sagen, i hvilken forbindelse B anmodede om

genoptagelse

af sagens behandling.

Ved skrivelse af 16. august

1991 meddelte Justitsministeriet, at ministeriet ikke fandt grundlag for at

genoptage sagen. Justitsministeriet bemærkede herved, at oplysning om muligt

ægteskab forelå i forbindelse med Direktoratet for Udlændinges behandling af

sagen. Justitsministeriet kunne i øvrigt henholde sig til begrundelsen i

ministeriets afgørelse. Justitsministeriet pålagde herefter A straks at

udrejse af landet.

B anførte i sin skrivelse af

27. august 1991 til mig bl.a., at udvisningen af A ikke var lovmedholdelig. B

henviste i den forbindelse til, at A havde haft lovligt ophold og arbejdet

som

artist indtil udrejsen, og at hun på intet tidspunkt havde været sigtet for

noget strafbart forhold eller havde erkendt at have begået ulovligheder under

opholdet i Danmark. Efter B's opfattelse forudsatte udvisningen efter

udlændingelovens § 25 straf eller retsbehandling. B gjorde subsidiært

gældende,

at udvisningen efter praksis kun iværksættes i gentagelsestilfælde og efter

meddelt pålæg eller advarsel. Ministeriet havde efter B's opfattelse været

uberettiget

til at fravige praksis og iværksætte en udvisning med et konkret særligt

belastende

indrejseforbud. Endelig anførte B, at Justitsministeriet end ikke havde

fundet

anledning til at anvende udlændingelovens § 26, nr. 2, på trods af den

foreliggende forlovelseserklæring m.v.

Direktoratet for Udlændinge

henholdt sig i udtalelsen af 9. oktober 1991 til Justitsministeriet til

afgørelsen af 7. august 1991 og til det i udtalelsen af 8. august 1991 til

Justitsministeriet anførte. Direktoratet anførte endvidere i udtalelsen

følgende:

"...

Advokat (B) har i skrivelse

af 27.08.1991 anført, at (A) ikke har været sigtet for et strafferetligt

forhold, hvorfor udvisningen ikke har hjemmel i udlændingeloven.

Direktoratet skal hertil

bemærke, at bestemmelsen i § 25, stk. 1 i praksis blandt andet finder

anvendelse på udlændinge, der overtræder politivedtægten ved på offentlige

steder at opfordre til utugt. Udvisningen sker

normalt

først, når den pågældende trods meddelt advarsel påny

overtræder politivedtægten.

Afgørelsen om udvisning efter

udlændingelovens § 25 træffes af Direktoratet for Udlændinge, jf.

udlændingelovens § 46.

Direktoratets afgørelse er

truffet under henvisning til, at pågældende helt eller delvis har ernæret sig

på ulovlig vis. Direktoratet har herved lagt vægt på, at pågældende ved

politiafhøringen den 06.08.1991 erkendte at have udøvet prostitution.

Det bemærkes herved, at

prostitution ikke anses for lovligt erhverv, jf. herved straffelovens § 199,

stk. 2, ligesom det er forbudt på eller ud til en gade eller på andre steder,

hvortil der er almindelig adgang, at vise uanstændig opførsel for eksempel

ved

at opfordre til utugt, jf. herved politivedtægten for København § 5.

Direktoratet har fraveget den

normale praksis, hvorefter udvisning normalt først sker, når den pågældende

trods meddelt advarsel påny overtræder politivedtægten. Direktoratet har

herved

henset til den professionelle karakter, den ulovlige næring har haft.

Da udvisning efter

udlændingelovens § 25 sker administrativt, er det direktoratets opfattelse,

at

det ikke er en betingelse for udvisning, at der er foretaget en egentlig

strafferetlig forfølgning af den pågældende. Det må anses for tilstrækkeligt,

at pågældende efter direktoratets skøn helt eller delvis ernærer sig på

ulovlig

vis. Da den pågældende har erkendt at have udøvet prostitution, har

direktoratet

fundet at udvisning kunne ske med hjemmel i udlændingelovens § 25.

Direktoratet skal til advokat

(B's) skrivelse af 27.08.1991 endvidere bemærke, at man fortsat ikke finder,

at de deri omtalte omstændigheder er af en sådan art, at udvisningen må

antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26."

Justitsministeriet henholdt

sig i udtalelsen af 19. november 1991 til den trufne afgørelse.

B kommenterede i skrivelse af

26. november 1991 til mig Direktoratet for Udlændinges udtalelse og bemærkede

i den forbindelse bl.a., at A ikke på noget tidspunkt havde erkendt en

overtrædelse

af straffelovens § 199, stk. 2. B anførte endvidere, at det var "grebet

ud

af luften", når direktoratet mente sig i stand til at vurdere flere

måneder gamle seksuelle forhold som værende af professionel karakter. B fandt

det betænkeligt, når direktoratet har anvendt dette argument til støtte for

en

fravigelse af sædvanlig praksis. Endelig bemærkede B, at til trods for at

ægteskab

mellem A og C blev indgået relativt kort tid efter udvisningsbeslutningen,

havde det været et led i direktoratets begrundelse, at parternes

ægteskabsplaner

ikke var tilstrækkeligt konkretiseret.

I et brev til A udtalte jeg

følgende:

"Udlændingelovens § 25,

stk. 1, er sålydende:

"En udlænding, som ikke

har boet her i landet i længere tid end de sidste 2 år, kan desuden udvises,

hvis udlændingen helt eller delvis ernærer sig på ulovlig vis."

Udlændingelovens § 32, stk.

1, er sålydende:

"En dom, kendelse eller

beslutning, hvorved en udlænding udvises, medfører, at udlændingens visum og

opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må

indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Indrejseforbudet kan

tidsbegrænses og skal i så fald udløbe en 1. januar eller en 1. juli."

Straffelovens § 199 er

sålydende:

"§ 199. Hengiver nogen

sig til lediggang under sådanne forhold, at der er grund til at antage, at

han

ikke søger at ernære sig på lovlig vis, skal der af politiet gives ham pålæg

om

at søge lovligt erhverv inden en fastsat rimelig frist og så vidt muligt

anvises ham sådant erhverv. Efterkommes pålægget ikke, straffes den

pågældende

med hæfte eller med fængsel indtil 1 år. Pålægget har gyldighed for 5 år.

Stk. 2. Som lovligt erhverv anses ikke spil, utugt eller understøttelse

fra kvinder, der ernærer sig ved utugt."

Bestemmelsen i

udlændingelovens § 25, stk. 1, der fandt sin endelige formulering under

Folketingets behandling af justitsministerens forslag nr. L 105

(folketingsåret

1982-83), er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i § 4, stk. 1,

nr.

3, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i udlændingeloven fra 1952. Om denne bestemmelse

anførte udlændingelovudvalget i betænkningen nr. 882/1979 om

udlændingelovgivningen,

administrative retningslinier, s. 190 bl.a. følgende:

"§ 4, stk. 1, nr. 3,

jfr. § 2, stk. 1, nr. 4. "Når det må antages, at han helt eller delvis

vil

ernære sig på ulovlig eller uhæderlig måde, eller hans indrejse (ophold)

strider mod hensynet til den offentlige orden eller sundhed, fordi han

misbruger

beruselsesmidler, herunder euforiserende stoffer".

a) "helt eller delvis

ernærer sig på ulovlig eller uhæderlig måde".

Bestemmelsen blev indført ved

udlændingeloven af 1952. I bemærkningerne til lovforslaget er anført, at

"bestemmelsen træder i stedet for bestemmelsen i fremmedloven af 1875 om

forbud mod, at udenlandske tatere, musikanter og lignende, der vil søge

erhverv ved omvandring, tager ophold her i landet. Man har fundet det

hensigtsmæssigt

at give bestemmelsen en mere almindelig formulering, således at der lægges

vægt på, om den pågældende må formodes at ville ernære sig på ulovlig eller

uhæderlig måde".

Udvisning kommer kun på tale

over for udlændinge, der opholder sig her i landet på turistophold eller

lignende eller på andet ophold af kortere varighed og som ikke har nærmere

tilknytning til landet.

Bestemmelsen finder navnlig

anvendelse på følgende udlændinge:

1o.

Udlændinge, der overtræder politivedtægten

ved at falbyde varer på offentlige steder eller ved at drive betleri.

Endvidere

udlændinge, der falbyder varer ved omførsel i strid med næringsloven.

2o.

Kvinder, der overtræder politivedtægten ved

på offentlige steder at opfordre til utugt.

Ad 1o

-2o.

Udvisning sker normalt først, når den pågældende trods meddelt advarsel påny

overtræder disse bestemmelser.

..."

Ifølge betænkning nr.

968/1982 om udlændingelovgivningen, udkast til ny udlændingelov, s. 174,

tilsigtede udvalget med sit forslag at lovfæste den ordning, der bl.a.

omfattede udvisning på grund af, at udlændingen helt eller delvis ernærer sig

på ulovlig vis.

Ifølge (A's) forklaring, som

er lagt til grund ved Direktoratet for Udlændinges og Justitsministeriets

afgørelser,

har hun i overensstemmelse med den meddelte opholds- og arbejdstilladelse

haft arbejde fra den 21. april 1991 til anholdelsen og den administrative

frihedsberøvelse den 6. august 1991 som artist på (D). Hun har ifølge sin

forklaring til politirapport den 8. august 1991 udøvet prostitution med

personer, der var gæster på (D) fra omkring 1. maj 1991 til slutningen af

juni

eller begyndelsen af juli 1991, da hun mødte (C). (A) er ikke under opholdet

i Danmark meddelt advarsel for overtrædelse af politivedtægten for København

eller meddelt pålæg af politiet i medfør af straffelovens § 199, stk. 1,

eller

modtaget nogen tilkendegivelse fra Direktoratet for Udlændinge om, at fortsat

prostitution ville medføre udvisning. Direktoratet for Udlændinge har i

udtalelsen af 11. november 1991 som begrundelse for at have fraveget

sædvanlig

praksis i sådanne sager henvist til "den professionelle karakter, den

ulovlige næring har haft".

Baggrunden for

udvisningsbestemmelsen i udlændingelovens § 25, stk. 1, må ifølge lovens

forarbejder i væsentligt omfang søges i ordensmæssige hensyn. På baggrund af

bestemmelsens ordlyd - "helt eller delvis ernærer sig" - og dens

forarbejder, er det min opfattelse, at udvisning på grund af prostitution på

baggrund af hensynet til den offentlige orden som udgangspunkt må forudsætte,

at udlændingen umiddelbart før udvisningsbeslutningen har udøvet prostitution

og/eller må antages i fremtiden at ville udøve prostitution. Efter

bestemmelsens

forarbejder må det yderligere antages i almindelighed at være en betingelse,

at udlændingen allerede er meddelt en advarsel i anledning af

prostitutionsudøvelsen,

og at udlændingen derefter har fortsat prostitutionsudøvelsen.

I den foreliggende sag er (A)

ophørt ca. 1 måned før Direktoratet for Udlændinges afgørelse med at udøve

prostitution. Da der ikke er holdepunkter for at antage, at (A) har villet

genoptage sin prostitutionsudøvelse, da der ikke i overensstemmelse med

sædvanlig praksis er meddelt hende nogen advarsel, og da der ikke er anført

vægtige forhold, som kan begrunde en fravigelse af sædvanlig praksis, er det

min opfattelse, at der ikke burde være sket udvisning af (A) i medfør af

udlændingelovens

§ 25, stk. 1.

Jeg har på den baggrund

fundet at burde henstille til Justitsministeriet, at udvisningen af (A)

ophæves.

Ifølge forvaltningslovens §

24, stk. 1, skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til

de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet; i det omfang

afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal

begrundelsen

tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Hverken Direktoratet for

Udlændinges afgørelse af 7. august 1991 eller Justitsministeriets afgørelse

af 9. august 1991 indeholder en beskrivelse af administrativ praksis,

hvorefter udvisning normalt først sker, når udlændingen trods meddelt

advarsel

på ny ernærer sig på ulovlig måde, eller en begrundelse for den skete

fravigelse

af denne praksis. Jeg har gjort Direktoratet for Udlændinge og

Justitsministeriet

bekendt med, at disse forhold efter min opfattelse burde have været omtalt i

Direktoratet

for Udlændinges og Justitsministeriets begrundelser for de meddelte

afgørelser."

Lignende dokumenter