Spring til indhold

Retsinformation

Udvisning på grund af ulovligt ophold

FOU nr 1996.112UdtalelserFolketinget23. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvisning på grund af ulovligt ophold

Af sagen fremgik at den

colombianske statsborger A indrejste visumfrit i Danmark den 29. november

1994. Hun kunne herefter opholde sig lovligt i Danmark indtil den 1. marts

1995. Ved ansøgningsskema til Direktoratet for Udlændinge af 15. marts 1995

ansøgte A om opholdstilladelse på baggrund af forventet indgåelse af ægteskab

med den danske statsborger B.

A var fraskilt, og

Direktoratet for Udlændinge bad hende den 27. april 1995 om at indsende

dokumentation for ansøgning om godkendelse af skilsmissen her i landet og

dokumentation for hvornår afgørelsen kunne forventes at foreligge.

Den 3. maj 1995 bekræftede

Københavns Statsamt over for direktoratet at ansøgningen var under

ekspedition

og kunne forventes afsluttet inden for fire uger. På den baggrund forlængede

Direktoratet for Udlændinge A's udrejsefrist til den 29. maj 1995.

Direktoratet

tilkendegav samtidig at yderligere forlængelse ikke kunne forventes medmindre

hun indgik ægteskab med en i Danmark fastboende person, og betingelserne i

øvrigt var opfyldt.

Den 28. juni 1995 skrev

Københavns Statsamt således til A:

"De har i skrivelse af

16. marts 1995 ansøgt om godkendelse af colombiansk skilsmissedokument, samt

fritagelse for at fremlægge skifteattest i forbindelse med indgåelse af nyt

ægteskab.

Statsamtet har forelagt Deres

ansøgning for Civilretsdirektoratet.

Civilretsdirektoratet har

oplyst, man ikke kan godkende vedlagte folkeregisterudskrifter som

Læs alt

tilstrækkeligt

bevis for, at ægteskabet mellem Dem og (C) er endeligt opløst.

Til brug for en eventuel

viderebehandling af sagen skal man anmode om, at der fremlægges et egentligt

skilsmissedokument med dokumentation for retskraft og behørig legalisering.

Ved legalisering forstås, at

udstederens

signatur (og kompetence)

bekræftes af dennes overordnede (ved dommeres signatur formentlig

Justitsministeriets), hvis signatur igen bekræftes af Udenrigsministeriet,

således at Den danske Ambassade kan bekræfte Udenrigsministeriets

legalisering.

Statsamtet beklager den sene

besvarelse."

Det fremgik herefter af

sagens akter at skilsmissedommen fra Colombia blev legaliseret den 7. april

1995 af direktoratet for de lokale domsmyndigheder og den 10. april 1995 af

det

colombianske udenrigsministerium. Det Kongelige Danske Generalkonsulat i

Bogota bekræftede den 3. august 1995 oversættelsen. Den 6. september 1995

godkendte statsamtet dommen som tilstrækkelig dokumentation for at A's

tidligere ægteskab var endeligt opløst.

Den 16. september 1995 blev A

og B gift på Gentofte Rådhus.

Den 27. september 1995

orienterede B ved personlig henvendelse Direktoratet for Udlændinge om det

indgåede ægteskab. Direktoratet betragtede henvendelsen som en ansøgning om

opholdstilladelse for A i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.

I en afgørelse af 28.

september 1995 afslog direktoratet ansøgningen og anførte følgende:

"...

Efter udlændingelovens § 10,

stk. 1, nr. 2, kan der uanset bestemmelserne i udlændingelovens §§ 6-9 kun,

når særlige grunde taler derfor, gives opholdstilladelse hvis der foreligger

omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens kapitel 4.

Efter udlændingelovens § 24,

nr. 5, kan der ske udvisning hvis en udlænding opholder sig her i landet uden

fornøden tilladelse.

Direktoratet har ved

afgørelsen lagt vægt på, at De har opholdt Dem ulovligt her i landet siden

den

29. maj 1995, og således vil kunne udvises af landet efter udlændingelovens §

24, nr. 5.

De har på nuværende tidspunkt

opholdt Dem ulovligt her i landet i omtrent 4 måneder.

Direktoratet skal på baggrund

heraf meddele Dem, at De udvises af landet med indrejseforbud indtil den 1.

juli 1998 efter udlændingelovens § 24, nr. 5, jfr. § 32, stk. 1.

Direktoratet har ved

afgørelsen lagt vægt på Deres langvarige ulovlige ophold i Danmark, ligesom

direktoratet ikke finder, at der er omstændigheder som nævnt i

udlændingelovens

§ 26, som kan føre til at udvisning bør undlades.

Det påhviler Dem herefter at

udrejse af landet straks.

..."

Afgørelsen blev påklaget til

Indenrigsministeriet der den 10. januar 1996 stadfæstede direktoratets

afgørelse.

I klagen til mig af 15.

januar 1996 anførte A og B bl.a. følgende:

"Den 16. marts 1995

henvendte min kone (som jeg har kendt i ca 2 1/2 år, og boet sammen med siden

december 94) og jeg os til Københavns Statsamt for at få godkendt hendes

colombianske skilsmissepapirer, så vi kunne blive gift i Danmark. De papirer,

som min kone havde fået udleveret ved sin skilsmisse og medbragt til Danmark,

kunne ikke umiddelbart godkendes, og man bad os om at fremskaffe 'en

udskrift',

der var stemplet af myndighederne i Colombia. Disse blev fremskaffet og

indsendt til Statsamtet medio april 95 - altså kunne vi stadig nå at blive

gift

inden hendes opholdstilladelse udløb.

Følgelig fik vi d. 27. april

en opfordring fra Direktoratet for Udlændinge om at fremskaffe en udtalelse

fra

Statsamtet om at vores sag var under behandling og om hvor lang tid dette

ville

forventes at tage. Denne blev fremskaffet. Det viste sig senere at man

forventede

en sagsbehandling på ca. 4 uger. Men først d.

28. juni,

efter at have rykket Statsamtet, modtog vi besked om at

de sidst fremsendte skilsmissedokumentet heller ikke kunne godkendes - og

hvilke dokumenter og med hvilke attestationer man

egentlig

ønskede.

Også disse dokumenter blev

fremskaffet og endelig godkendt d. 8. august, så vi kunne blive gift så

hurtigt

som muligt, d. 16. august 1995 (skal formentlig være 8. henholdsvis 16.

september

1995, min bemærkning).

..."

I brev af 8. februar 1996

anførte A videre følgende:

"...

Jeg kan oplyse, at vi søgte

hjælp hos myndighederne både for at bede om oplysninger og vejledning, derfor

spørger vi:

Hvis man i

DIREKTORATET FOR UDLÆNDINGE

vidste, at

man i

STATSAMTET

'undersøgte' vores

sag, og at den var 'forsinket', hvorfor:

gjorde man mig ikke opmærksom på, at det var bedre at

forlade landet for ikke at udsætte mig for en udvisning? (Jeg var hele tiden

bange for at rejse, fordi jeg troede, at det måtte jeg ikke!)

tillod man os at gifte os, og nu nægter man os retten

til at blive sammen?

har man nu, medens man undersøger vores sag, tilladt

mig at blive i landet, hvorimod det var en forbrydelse at blive i landet,

medens:

det behagede dem at give os navn og type på det krævede

dokument og

de undersøgte ægtheden deraf?

..."

I udtalelser til mig af 5. og

14. marts 1996 har Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet henholdt sig

til

de trufne afgørelser.

I brev af 9. april 1996 afgav

jeg en foreløbig redegørelse og bad heri Indenrigsministeriet om en

supplerende

udtalelse. Mine bemærkninger i den foreløbige udtalelse var i alt væsentligt

overensstemmende med det jeg udtalte i mit afsluttende brev til A.

I brev af 17. september 1996

meddelte Indenrigsministeriet at man havde genoptaget behandlingen af sagen

og

samtidig (den 17. september 1996) meddelt A at man efter en fornyet

gennemgang

af sagen havde fundet det rettest at den pågældendes udvisning med

indrejseforbud blev ophævet. Ministeriet anmodede samtidig styrelsen om at

genoptage sagen for så vidt angik den pågældendes ansøgning om

opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.

Ombudsmandens udtalelse

"

1:

Udlændingelovens § 9, stk. 1,

nr. 2, § 10, stk. 1, nr. 2, § 24, stk. 5, og § 32, stk. 1, er formuleret

således:

'

§ 9.

Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til:

...

2) En udlænding over 18 år,

som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere

varighed med en i Danmark fastboende person over 18 år, der

har dansk indfødsret

har indfødsret i et af de nordiske lande

har opholdstilladelse efter §§ 7-8 eller

lovligt har boet her i landet mere end de sidste 5 år.'

§ 10.

Uanset bestemmelserne i §§ 6-9 kan der kun, når særlige

grunde taler derfor, gives opholdstilladelse:

...

2) Hvis der i øvrigt foreligger

omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter reglerne i kapitel 4,

eller...

§ 24.

Andre udlændinge kan udvises:

...

5) Hvis udlændingen opholder

sig her i landet uden fornøden tilladelse.

§ 32.

En dom, kendelse eller beslutning, hvorved en udlænding udvises,

medfører, at udlændingens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at

udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i

landet

(indrejseforbud). Indrejseforbuddet kan tidsbegrænses og skal i så fald

udløbe

en 1. januar eller en 1. juli.'

Ifølge bemærkningerne til

udkastet til udlændingelovens § 11 som svarer til den vedtagne lovs § 10,

stk.

1, forudsætter bestemmelsen at der foretages en afvejning mellem de i

bestemmelsen nævnte forhold som taler imod opholdstilladelse, og de grunde

som

taler for at ansøgningen imødekommes (betænkning nr. 968/1982, s. 150).

I denne sag har Direktoratet

for Udlændinge og Indenrigsministeriet ved afgørelsen lagt vægt på at (A) ved

direktoratets afgørelse havde opholdt sig ulovligt i landet i omtrent fire

måneder.

Direktoratet for Udlændinge

har tidligere - bl.a. i en sag jeg har afsluttet ved skrivelse af 22. marts

1989 - redegjort for praksis vedrørende udvisning for ulovligt ophold af

visumfri udlændinge. Direktoratet anførte dengang (i en udtalelse af 19.

april

1988) følgende:

'Direktoratets afgørelse er

truffet i overensstemmelse med sædvanlig praksis, hvorefter der sker

udvisning

for ulovligt ophold af visumfri udlændinge, der opholder sig ulovligt her i

landet udover en periode, der svarer til den visumfri periode. Da pågældendes

ægteskab er indgået efter forløbet af 3 måneders ulovligt ophold, kan den

omstændighed, at pågældende har indgået ægteskab med en dansk statsborger,

ikke

bevirke, at udvisning for ulovligt ophold ikke finder sted.'

Sagen er omtalt i

Udlændingeloven med kommentarer af Herman Langlouis og Claus W. Tornøe, 2.

udg., s. 143 (vedr. § 10, stk. 1) og s. 216 (vedr. § 24, stk. 5), hvor der er

anført følgende om praksis vedrørende udvisning:

'

Visumfrie udlændinge:

Ulovligt ophold for visumfrie

udlændinge fører til udsendelse, men normalt først til udvisning med

indrejseforbud, når det

ulovlige

ophold er på

2½ måned

eller derover.

Det betyder, at det samlede ophold skal være på 5½ måned eller derover.

...

Visumfrie udlændinge gift med en dansk statsborger eller med en her i

landet fastboende udlænding:

Efter ovennævnte hovedregel

udvises udlændinge først efter ca. 5½ måneds samlet ophold. Er ægteskab

indgået

under de første 6 måneders ophold, vil der således normalt ikke ske

udvisning,

idet der så er tale om en mere 'formel overtrædelse'.

Er ægteskabet derimod indgået

efter et samlet ophold på 6 måneder, sker der som hovedregel udvisning for

ulovligt ophold, idet et ægteskab ikke kan gøre et ulovligt ophold lovligt.

Se

herved F.O. j.nr. 1988-543-613 gengivet i kommentaren til § 10, stk. 1, nr.

2.

Foreligger der særlige formildende eller undskyldelige grunde for det

ulovlige

ophold, kan der efter en konkret vurdering blive tale om at undlade at

foretage

udvisning.'

2:

På baggrund af myndighedernes

praksis som den er gengivet ovenfor, må jeg lægge til grund at længden af et

ulovligt ophold hvorunder en udlænding bliver gift med en dansk statsborger,

beregnes for tiden

indtil ægteskabet

indgås.

Jeg må endvidere forstå det direktoratet har anført i afgørelsen

af 28. september 1995 således, at det ulovlige ophold

er beregnet fra

den 29. maj 1995. Perioden fra den 1. marts 1995

til den 4. maj 1995 hvor direktoratet forlængede udrejsefristen, er således

ikke indgået ved beregningen af det ulovlige ophold. Parterne indgik ægteskab

den 16. september 1995, og det ulovlige ophold har således været ca. tre en

halv måned.

3:

Det har påhvilet ansøgeren

selv at sørge for at indhente den fornødne dokumentation for at hendes

tidligere

ægteskab var opløst, således at betingelsen for at indgå nyt ægteskab - og på

den baggrund få opholdstilladelse her i landet - var opfyldt. Ansøgeren må

således som udgangspunkt bære risikoen for at fremskaffelse af dokumentation

tager så lang tid at en administrativt fastsat tidsfrist for (forlænget)

opholdstilladelse udløber.

I denne sag gør sig

imidlertid det særlige gældende at 'forsinkelsen' i hvert fald delvis skyldes

Københavns Statsamts (lange) sagsbehandlingstid som statsamtet beklagede i

brevet

til ansøgeren den 28. juni 1995.

På baggrund af det jeg har

anført ovenfor under

2

- og under

henvisning til at Indenrigsministeriet den 17. september 1996 i anledning af

min supplerende høring af ministeriet har ophævet afgørelsen om udvisning -

må

jeg lægge til grund at (A) efter myndighedernes praksis ikke var blevet

udvist

hvis ægteskabet var blevet indgået en halv til en hel måned tidligere. Under

henvisning til at der foreligger en forsinkelse i sagen der skyldes en dansk

myndighed, har der efter min opfattelse været tale om en sådan særlig

formildende eller undskyldelig grund for varigheden af det ulovlige ophold at

Direktoratet for Udlændinge ikke den 28. september 1995 burde have truffet

afgørelse om udvisning, og at Indenrigsministeriet ikke den 10. januar 1996

burde have stadfæstet afgørelsen.

Da Indenrigsministeriet nu

har ophævet afgørelsen og samtidig anmodet Udlændingestyrelsen om at

genoptage

behandlingen af sagen om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk.

1,

nr. 2, foretager jeg mig ikke mere i sagen."

Lignende dokumenter