Udvisning på grund af ulovligt ophold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvisning på grund af ulovligt ophold
Af sagen fremgik at den
colombianske statsborger A indrejste visumfrit i Danmark den 29. november
1994. Hun kunne herefter opholde sig lovligt i Danmark indtil den 1. marts
1995. Ved ansøgningsskema til Direktoratet for Udlændinge af 15. marts 1995
ansøgte A om opholdstilladelse på baggrund af forventet indgåelse af ægteskab
med den danske statsborger B.
A var fraskilt, og
Direktoratet for Udlændinge bad hende den 27. april 1995 om at indsende
dokumentation for ansøgning om godkendelse af skilsmissen her i landet og
dokumentation for hvornår afgørelsen kunne forventes at foreligge.
Den 3. maj 1995 bekræftede
Københavns Statsamt over for direktoratet at ansøgningen var under
ekspedition
og kunne forventes afsluttet inden for fire uger. På den baggrund forlængede
Direktoratet for Udlændinge A's udrejsefrist til den 29. maj 1995.
Direktoratet
tilkendegav samtidig at yderligere forlængelse ikke kunne forventes medmindre
hun indgik ægteskab med en i Danmark fastboende person, og betingelserne i
øvrigt var opfyldt.
Den 28. juni 1995 skrev
Københavns Statsamt således til A:
"De har i skrivelse af
16. marts 1995 ansøgt om godkendelse af colombiansk skilsmissedokument, samt
fritagelse for at fremlægge skifteattest i forbindelse med indgåelse af nyt
ægteskab.
Statsamtet har forelagt Deres
ansøgning for Civilretsdirektoratet.
Civilretsdirektoratet har
oplyst, man ikke kan godkende vedlagte folkeregisterudskrifter som
Læs alt
tilstrækkeligt
bevis for, at ægteskabet mellem Dem og (C) er endeligt opløst.
Til brug for en eventuel
viderebehandling af sagen skal man anmode om, at der fremlægges et egentligt
skilsmissedokument med dokumentation for retskraft og behørig legalisering.
Ved legalisering forstås, at
udstederens
signatur (og kompetence)
bekræftes af dennes overordnede (ved dommeres signatur formentlig
Justitsministeriets), hvis signatur igen bekræftes af Udenrigsministeriet,
således at Den danske Ambassade kan bekræfte Udenrigsministeriets
legalisering.
Statsamtet beklager den sene
besvarelse."
Det fremgik herefter af
sagens akter at skilsmissedommen fra Colombia blev legaliseret den 7. april
1995 af direktoratet for de lokale domsmyndigheder og den 10. april 1995 af
det
colombianske udenrigsministerium. Det Kongelige Danske Generalkonsulat i
Bogota bekræftede den 3. august 1995 oversættelsen. Den 6. september 1995
godkendte statsamtet dommen som tilstrækkelig dokumentation for at A's
tidligere ægteskab var endeligt opløst.
Den 16. september 1995 blev A
og B gift på Gentofte Rådhus.
Den 27. september 1995
orienterede B ved personlig henvendelse Direktoratet for Udlændinge om det
indgåede ægteskab. Direktoratet betragtede henvendelsen som en ansøgning om
opholdstilladelse for A i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
I en afgørelse af 28.
september 1995 afslog direktoratet ansøgningen og anførte følgende:
"...
Efter udlændingelovens § 10,
stk. 1, nr. 2, kan der uanset bestemmelserne i udlændingelovens §§ 6-9 kun,
når særlige grunde taler derfor, gives opholdstilladelse hvis der foreligger
omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens kapitel 4.
Efter udlændingelovens § 24,
nr. 5, kan der ske udvisning hvis en udlænding opholder sig her i landet uden
fornøden tilladelse.
Direktoratet har ved
afgørelsen lagt vægt på, at De har opholdt Dem ulovligt her i landet siden
den
29. maj 1995, og således vil kunne udvises af landet efter udlændingelovens §
24, nr. 5.
De har på nuværende tidspunkt
opholdt Dem ulovligt her i landet i omtrent 4 måneder.
Direktoratet skal på baggrund
heraf meddele Dem, at De udvises af landet med indrejseforbud indtil den 1.
juli 1998 efter udlændingelovens § 24, nr. 5, jfr. § 32, stk. 1.
Direktoratet har ved
afgørelsen lagt vægt på Deres langvarige ulovlige ophold i Danmark, ligesom
direktoratet ikke finder, at der er omstændigheder som nævnt i
udlændingelovens
§ 26, som kan føre til at udvisning bør undlades.
Det påhviler Dem herefter at
udrejse af landet straks.
..."
Afgørelsen blev påklaget til
Indenrigsministeriet der den 10. januar 1996 stadfæstede direktoratets
afgørelse.
I klagen til mig af 15.
januar 1996 anførte A og B bl.a. følgende:
"Den 16. marts 1995
henvendte min kone (som jeg har kendt i ca 2 1/2 år, og boet sammen med siden
december 94) og jeg os til Københavns Statsamt for at få godkendt hendes
colombianske skilsmissepapirer, så vi kunne blive gift i Danmark. De papirer,
som min kone havde fået udleveret ved sin skilsmisse og medbragt til Danmark,
kunne ikke umiddelbart godkendes, og man bad os om at fremskaffe 'en
udskrift',
der var stemplet af myndighederne i Colombia. Disse blev fremskaffet og
indsendt til Statsamtet medio april 95 - altså kunne vi stadig nå at blive
gift
inden hendes opholdstilladelse udløb.
Følgelig fik vi d. 27. april
en opfordring fra Direktoratet for Udlændinge om at fremskaffe en udtalelse
fra
Statsamtet om at vores sag var under behandling og om hvor lang tid dette
ville
forventes at tage. Denne blev fremskaffet. Det viste sig senere at man
forventede
en sagsbehandling på ca. 4 uger. Men først d.
28. juni,
efter at have rykket Statsamtet, modtog vi besked om at
de sidst fremsendte skilsmissedokumentet heller ikke kunne godkendes - og
hvilke dokumenter og med hvilke attestationer man
egentlig
ønskede.
Også disse dokumenter blev
fremskaffet og endelig godkendt d. 8. august, så vi kunne blive gift så
hurtigt
som muligt, d. 16. august 1995 (skal formentlig være 8. henholdsvis 16.
september
1995, min bemærkning).
..."
I brev af 8. februar 1996
anførte A videre følgende:
"...
Jeg kan oplyse, at vi søgte
hjælp hos myndighederne både for at bede om oplysninger og vejledning, derfor
spørger vi:
Hvis man i
DIREKTORATET FOR UDLÆNDINGE
vidste, at
man i
STATSAMTET
'undersøgte' vores
sag, og at den var 'forsinket', hvorfor:
gjorde man mig ikke opmærksom på, at det var bedre at
forlade landet for ikke at udsætte mig for en udvisning? (Jeg var hele tiden
bange for at rejse, fordi jeg troede, at det måtte jeg ikke!)
tillod man os at gifte os, og nu nægter man os retten
til at blive sammen?
har man nu, medens man undersøger vores sag, tilladt
mig at blive i landet, hvorimod det var en forbrydelse at blive i landet,
medens:
det behagede dem at give os navn og type på det krævede
dokument og
de undersøgte ægtheden deraf?
..."
I udtalelser til mig af 5. og
14. marts 1996 har Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet henholdt sig
til
de trufne afgørelser.
I brev af 9. april 1996 afgav
jeg en foreløbig redegørelse og bad heri Indenrigsministeriet om en
supplerende
udtalelse. Mine bemærkninger i den foreløbige udtalelse var i alt væsentligt
overensstemmende med det jeg udtalte i mit afsluttende brev til A.
I brev af 17. september 1996
meddelte Indenrigsministeriet at man havde genoptaget behandlingen af sagen
og
samtidig (den 17. september 1996) meddelt A at man efter en fornyet
gennemgang
af sagen havde fundet det rettest at den pågældendes udvisning med
indrejseforbud blev ophævet. Ministeriet anmodede samtidig styrelsen om at
genoptage sagen for så vidt angik den pågældendes ansøgning om
opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
Ombudsmandens udtalelse
"
1:
Udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 2, § 10, stk. 1, nr. 2, § 24, stk. 5, og § 32, stk. 1, er formuleret
således:
'
§ 9.
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til:
...
2) En udlænding over 18 år,
som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere
varighed med en i Danmark fastboende person over 18 år, der
har dansk indfødsret
har indfødsret i et af de nordiske lande
har opholdstilladelse efter §§ 7-8 eller
lovligt har boet her i landet mere end de sidste 5 år.'
§ 10.
Uanset bestemmelserne i §§ 6-9 kan der kun, når særlige
grunde taler derfor, gives opholdstilladelse:
...
2) Hvis der i øvrigt foreligger
omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter reglerne i kapitel 4,
eller...
§ 24.
Andre udlændinge kan udvises:
...
5) Hvis udlændingen opholder
sig her i landet uden fornøden tilladelse.
§ 32.
En dom, kendelse eller beslutning, hvorved en udlænding udvises,
medfører, at udlændingens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at
udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i
landet
(indrejseforbud). Indrejseforbuddet kan tidsbegrænses og skal i så fald
udløbe
en 1. januar eller en 1. juli.'
Ifølge bemærkningerne til
udkastet til udlændingelovens § 11 som svarer til den vedtagne lovs § 10,
stk.
1, forudsætter bestemmelsen at der foretages en afvejning mellem de i
bestemmelsen nævnte forhold som taler imod opholdstilladelse, og de grunde
som
taler for at ansøgningen imødekommes (betænkning nr. 968/1982, s. 150).
I denne sag har Direktoratet
for Udlændinge og Indenrigsministeriet ved afgørelsen lagt vægt på at (A) ved
direktoratets afgørelse havde opholdt sig ulovligt i landet i omtrent fire
måneder.
Direktoratet for Udlændinge
har tidligere - bl.a. i en sag jeg har afsluttet ved skrivelse af 22. marts
1989 - redegjort for praksis vedrørende udvisning for ulovligt ophold af
visumfri udlændinge. Direktoratet anførte dengang (i en udtalelse af 19.
april
1988) følgende:
'Direktoratets afgørelse er
truffet i overensstemmelse med sædvanlig praksis, hvorefter der sker
udvisning
for ulovligt ophold af visumfri udlændinge, der opholder sig ulovligt her i
landet udover en periode, der svarer til den visumfri periode. Da pågældendes
ægteskab er indgået efter forløbet af 3 måneders ulovligt ophold, kan den
omstændighed, at pågældende har indgået ægteskab med en dansk statsborger,
ikke
bevirke, at udvisning for ulovligt ophold ikke finder sted.'
Sagen er omtalt i
Udlændingeloven med kommentarer af Herman Langlouis og Claus W. Tornøe, 2.
udg., s. 143 (vedr. § 10, stk. 1) og s. 216 (vedr. § 24, stk. 5), hvor der er
anført følgende om praksis vedrørende udvisning:
'
Visumfrie udlændinge:
Ulovligt ophold for visumfrie
udlændinge fører til udsendelse, men normalt først til udvisning med
indrejseforbud, når det
ulovlige
ophold er på
2½ måned
eller derover.
Det betyder, at det samlede ophold skal være på 5½ måned eller derover.
...
Visumfrie udlændinge gift med en dansk statsborger eller med en her i
landet fastboende udlænding:
Efter ovennævnte hovedregel
udvises udlændinge først efter ca. 5½ måneds samlet ophold. Er ægteskab
indgået
under de første 6 måneders ophold, vil der således normalt ikke ske
udvisning,
idet der så er tale om en mere 'formel overtrædelse'.
Er ægteskabet derimod indgået
efter et samlet ophold på 6 måneder, sker der som hovedregel udvisning for
ulovligt ophold, idet et ægteskab ikke kan gøre et ulovligt ophold lovligt.
Se
herved F.O. j.nr. 1988-543-613 gengivet i kommentaren til § 10, stk. 1, nr.
2.
Foreligger der særlige formildende eller undskyldelige grunde for det
ulovlige
ophold, kan der efter en konkret vurdering blive tale om at undlade at
foretage
udvisning.'
2:
På baggrund af myndighedernes
praksis som den er gengivet ovenfor, må jeg lægge til grund at længden af et
ulovligt ophold hvorunder en udlænding bliver gift med en dansk statsborger,
beregnes for tiden
indtil ægteskabet
indgås.
Jeg må endvidere forstå det direktoratet har anført i afgørelsen
af 28. september 1995 således, at det ulovlige ophold
er beregnet fra
den 29. maj 1995. Perioden fra den 1. marts 1995
til den 4. maj 1995 hvor direktoratet forlængede udrejsefristen, er således
ikke indgået ved beregningen af det ulovlige ophold. Parterne indgik ægteskab
den 16. september 1995, og det ulovlige ophold har således været ca. tre en
halv måned.
3:
Det har påhvilet ansøgeren
selv at sørge for at indhente den fornødne dokumentation for at hendes
tidligere
ægteskab var opløst, således at betingelsen for at indgå nyt ægteskab - og på
den baggrund få opholdstilladelse her i landet - var opfyldt. Ansøgeren må
således som udgangspunkt bære risikoen for at fremskaffelse af dokumentation
tager så lang tid at en administrativt fastsat tidsfrist for (forlænget)
opholdstilladelse udløber.
I denne sag gør sig
imidlertid det særlige gældende at 'forsinkelsen' i hvert fald delvis skyldes
Københavns Statsamts (lange) sagsbehandlingstid som statsamtet beklagede i
brevet
til ansøgeren den 28. juni 1995.
På baggrund af det jeg har
anført ovenfor under
2
- og under
henvisning til at Indenrigsministeriet den 17. september 1996 i anledning af
min supplerende høring af ministeriet har ophævet afgørelsen om udvisning -
må
jeg lægge til grund at (A) efter myndighedernes praksis ikke var blevet
udvist
hvis ægteskabet var blevet indgået en halv til en hel måned tidligere. Under
henvisning til at der foreligger en forsinkelse i sagen der skyldes en dansk
myndighed, har der efter min opfattelse været tale om en sådan særlig
formildende eller undskyldelig grund for varigheden af det ulovlige ophold at
Direktoratet for Udlændinge ikke den 28. september 1995 burde have truffet
afgørelse om udvisning, og at Indenrigsministeriet ikke den 10. januar 1996
burde have stadfæstet afgørelsen.
Da Indenrigsministeriet nu
har ophævet afgørelsen og samtidig anmodet Udlændingestyrelsen om at
genoptage
behandlingen af sagen om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk.
1,
nr. 2, foretager jeg mig ikke mere i sagen."
Lignende dokumenter
- Udlændingenævnets afgørelse af 23. januar 2025 – administrativ udvisning – ulovligt arbejde - indrejseforbud Retsinformation · 21. maj 2025
- Udlændingenævnets afgørelse af 30. april 2024 – Administrativ udvisning – Ulovligt ophold – Indrejseforbud - Mindreårig Retsinformation · 11. februar 2025
- 1994 LSF 194 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN (EFFEKTIVISERING AF ASYLSAGSBEHANDLINGEN I FLYGTNINGENÆVNET, RÅDGIVNING AF ASYLANSØGERE, OVERFØRSEL AF OPGAVEN MED AT AFHØRE ASYLANSØGERE FRA POLITIET TIL DIREKTORATET FOR UDLÆNDINGE, OPTAGELSE AF FINGERAFTRYK AF ASYLANSØGERE M.V.) Retsinformation · 15. juni 1995
- Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 Retsinformation · 7. februar 2019
- Udlændingenævnets afgørelse af 23. november 2023 – administrativ udvisning – ulovligt arbejde– udstationering Retsinformation · 17. april 2024
- Afgørelse i sag om bygningernes anvendelse på [virksomhed1] i Allerød Komune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. marts 2014