Politiets opkrævning af udgifter til Falcks Redningskorps' bortfjernelse af biler.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Politiets opkrævning af udgifter til Falcks Redningskorps'
bortfjernelse af biler.
A klagede over Justitsministeriets besvarelse af en klage, A
havde indgivet til Justitsministeriet over en rabatordning, som er indgået
mellem rigspolitichefen og Falcks Redningskorps vedrørende transport af
køretøjer, som fjernes ved politiets foranstaltning.
Det fremgik af sagen, at A klagede til Justitsministeriet over,
at den forannævnte rabatordning ikke kommer ejerne af de implicerede
motorkøretøjer til gode.
I anledning af A's skrivelse indhentede Justitsministeriet en
udtalelse fra rigspolitichefen, der
bl.a. anførte følgende:
"...
I den anledning kan det oplyses, at politiet siden 1960, med
henblik på at undgå at binde unødigt mange politimæssige ressourcer til
transportopgaver m.m., har haft en overenskomst med Falcks Redningskorps, om
at politiet kan anmode Falck om bistand til løsning af opgaver, som naturligt
falder inden for selskabets arbejdsområde.
På baggrund af udviklingen siden den oprindelige aftales
indgåelse blev der i begyndelsen af 80'erne optaget forhandlinger om
indgåelse
af en landsdækkende aftale. Uensartede priser og betydelige udgifter for
politiet, samt behovet for et stående beredskab og en hurtig effektuering af
politiets rekvisitioner, var baggrunden for ønsket om en ny overenskomst.
Forhandlingerne resulterede i, at der i 1983 blev indgået en
generel hovedaftale, hvorefter Falcks Redningskorps tilbyder at yde politiet
en
sådan hjælp, som naturligt falder ind under korpsets arbejdsområder.
Herudover
blev der indgået særaftaler om transport af lig, transport af biler og
Læs alt
motorcykler samt transport af hittegodscykler og -knallerter.
Ved indgåelse af aftalerne opnåedes en reduktion af udgifterne
til Falck, idet Falcks Redningskorps på visse af de ydede assistancer yder en
kvantumsrabat på 15%. Ifølge aftalerne, der er anmeldt over for
Monopoltilsynet, ydes rabatten på grundlag af det samlede beløb, som politiet
i
et kalenderår har betalt for ydede assistancer.
Det bemærkes, at politiets årlige omsætning med Falcks Redningskorps,
for så vidt angår de rabatberettigede assistancer, udgør godt 8 mio. kr.
Ifølge aftalen om transport af biler og motorcykler udskriver
Falcks Redningskorps en regning til politiet efter de til enhver tid gældende
takster. Politiet hæfter således som rekvirent for beløbets betaling over for
Falcks Redningskorps, og først når de retslige forhold omkring den
rekvirerede
assistance er afklaret, er det muligt endeligt at afgøre hvem, der skal
afholde
udgiften.
Hvis Falcks Redningskorps imidlertid i forvejen er kontraktligt
forpligtet til at yde den begærede assistance, fremsendes dog ingen regning
til
politiet. Såfremt bilejerne har abonnement hos et andet redningsselskab, vil
politiet efter anmodning benytte dette selskab.
Såfremt politiet har udlagt beløbet, påhviler det politiet efterfølgende
at søge beløbet indfordret hos bilejeren. Erfaringsmæssigt viser
indfordringerne sig dog i en række tilfælde resultatløse, hvorfor politiets
samlede udgifter til borttransport af køretøjer overstiger de refunderede
udgifter.
Sammenfattende er det Rigspolitichefens vurdering, at de
indgåede aftaler på en god og økonomisk forsvarlig måde sikrer, at politiets
rekvisitioner effektueres hurtigt, ligesom publikum ikke påføres unødige
udgifter, idet eventuelle abonnementsordninger tilgodeses.
..."
I skrivelsen til A anførte Justitsministeriet afslutningsvis
følgende:
"...
Ligesom rigspolitichefen finder Justitsministeriet, at ordningen
bedst muligt tilgodeser de forskellige, relevante hensyn. Dette gælder
således
hensynet til muligheden for hurtigt og effektivt at kunne få bortfjernet
sådanne køretøjer, og hensynet til at motorkøretøjernes ejer m.v. ikke
påføres
unødvendige udgifter og i øvrigt økonomisk stilles bedst muligt i forbindelse
med fjernelsen af et sådant køretøj. Den særlige rabat på 15%, som udbetales
fra Falcks side - og som fastsættes samlet på baggrund af den årlige totale
rekvisition af bistand hos Falck - må ses i sammenhæng med, at politiet i
vidt
omfang ikke kan få dækket de udlagte udgifter til fjernelse af
motorkøretøjer,
og i et sådant omfang, at politiets opgaver inden for det omhandlede område
økonomisk set samlet er underskudsgivende. Efter Justitsministeriets
opfattelse
vil det derfor ikke være muligt eller i øvrigt rimeligt, at den pågældende
rabatordning i forhold til politiet gav sig udslag i en billigere pris over
for
de enkelte ejere m.v. af bortfjernede motorkøretøjer."
I A's skrivelse til mig præciserede han sin klage i følgende to
punkter:
"1) Kan det være rigtigt som rigspolitichefen påstår, at
mængden af uerholdelige beløb for borttransport af biler overstiger rabatten
(ca. 15%)? Det fremgår ikke af Justitsministeriets brev, om man tror på denne
påstand i Justitsministeriet.
2) Er det lovligt, at politiet opkræver mere af den enkelte bilist,
end transporten af netop vedkommendes bil har kostet?"
I en udtalelse til mig i anledning af A's klage henholdt
rigspolitichefen sig til sin forannævnte udtalelse til Justitsministeriet og
anførte bl.a. følgende:
"...
Rigspolitichefen kan i tilslutning hertil oplyse, at rabatten
til politiet ydes på baggrund af politiets samlede ressourceforbrug.
Rabatordningen, der har karakter af en kvantumsrabat, har nærmere
sammenhæng med, at politiet, som rekvirent af assistancen, indestår for
betalingen og afregningen til redningskorpset. Politiet har herved påtaget
sig
administrationen af ordningen, herunder at afholde de udgifter, der er
forbundet med inddrivelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at inddrivelsen
erfaringsmæssigt kan strække sig over en længere periode med en egentlig
retsforfølgning til følge, hvilket er forbundet med ikke ubetydelige udgifter
såsom rentetab, gebyrer m.m.
Det bemærkes, at der ikke foreligger en samlet opgørelse, der
belyser i hvilket omfang udgifterne overstiger den ydede rabat, men det
skønnes
imidlertid at de beløb, som må anses for uerholdelige, overstiger de beløb,
der
udbetales i henhold til aftalen.
Når hertil kommer, at den enkelte bilejer ikke stilles
anderledes end tilfældet ville være, hvis køretøjet var blevet
borttransporteret
uden politiets mellemkomst, er det Rigspolitichefens vurdering, at den
enkelte
bilejer ikke skal godskrives nogen del af den til Rigspolitichefen ydede
rabat.
..."
Justitsministeriet har i en udtalelse til mig i anledning af A's
klage bl.a. anført følgende:
"...
Det tilføjes, at rigspolitichefen over for Justitsministeriet
telefonisk har præciseret, at rabatten ydes på baggrund af politiets samlede
ressourceforbrug i årets løb, hvorfor politiet først ved årets udgang får
udbetalt den samlede rabat. Det tilføjes, at rabatten i de senere år har
udgjort 15%.
Efter rigspolitichefens opfattelse vil det således være
uforholdsmæssigt ressourcekrævende efterfølgende at gennemgå samtlige sager
med henblik på i givet fald at udbetale et mindre beløb til den enkelte ejer
m.v. svarende til den forholdsmæssige del af rabatten."
I en skrivelse til A udtalte jeg følgende:
"Regler om politiets adgang til fjernelse og salg af
køretøjer er indeholdt i færdselslovens § 123.
Færdselslovens § 123, stk. 1 og 2, har følgende indhold:
"Politiet kan foranledige de nedenfor under nr. 1-3 nævnte
køretøjer fjernet, såfremt de henstår på et af færdselsloven omfattet område:
1) køretøj, der er henstillet i strid med gældende
bestemmelser om standsning eller parkering,
2) havareret eller i øvrigt defekt køretøj og
3) registreringspligtigt køretøj, der henstår uden
nummerplader.
Stk. 2. Køretøjet
bringes til den af politiet anviste opbevaringsplads, medmindre føreren eller
ejeren (brugeren) er til stede og straks fjerner køretøjet eller anviser
anden
opbevaringsplads. De af politiet afholdte udgifter til transport og
opbevaring
påhviler føreren. Er føreren ukendt, eller betaler han ikke efter påkrav,
hæfter tillige ejeren (brugeren) for betalingen, medmindre det godtgøres, at
føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet. Beløbet kan inddrives ved
udpantning."
Som det fremgår af færdselslovens § 123, stk. 2, 2. pkt., påhviler
de af politiet
afholdte
udgifter til
transport og opbevaring føreren.
Umiddelbart må bestemmelsen efter sin formulering forstås
således, at det er de af politiet
faktisk
afholdte udgifter, der påhviler føreren. Der er efter min opfattelse hverken
i loven
eller i lovforarbejderne holdepunkter for en antagelse i retning af, at der
skulle bestå den fornødne hjemmel for en ordning, hvorefter politiet kan
pålægge føreren eller ejeren af et køretøj større udgifter til køretøjets
borttransport end de rent faktisk afholdte. En sådan ordning ville have
væsentlige lighedspunkter med den situation, at politiet pålagde føreren
eller
ejeren af et køretøj et gebyr ud over de af politiet faktisk afholdte
udgifter
til fjernelse af køretøjet. Det er fast antaget, at opkrævning af et gebyr
kræver udtrykkelig lovhjemmel, se herved f.eks. Folketingets Ombudsmands
beretning, 1987.47, med henvisninger.
Rigspolitichefen og Justitsministeriet har henvist til, at den
oprettede ordning med Falck alene kan ses som en kompensation for de
udgifter,
politiet har afholdt, og at disse udgifter skønnes at overstige det beløb,
der
udbetales i henhold til rabatordningen med Falck. Rigspolitichefen har
endvidere
henvist til, at rabatten til politiet ydes i forhold til politiets samlede
ressourceforbrug på årsbasis, og at det vil være uforholdsmæssigt
ressourcekrævende efterfølgende at gennemgå samtlige sager med henblik på i
givet fald at udbetale mindre beløb til den enkelte ejer svarende til den
forholdsmæssige del af rabatten.
Efter min gennemgang af sagen er det min opfattelse, at der i
færdselslovens § 123 ikke er hjemmel til en ordning, hvorefter der opkræves
større beløb end de omkostninger, som politiet rent faktisk selv har afholdt.
Under hensyn hertil har jeg henstillet til Justitsministeriet at
tilvejebringe den fornødne lovhjemmel for den bestående rabatordning (f.eks.
i
form af hjemmel til at opkræve et supplerende gebyr) eller ændre den gældende
ordning, således at rabatten kommer de personer til gode, der skal refundere
politiets udgifter ved transporten. Efter min opfattelse kan de af
rigspolitichefen og Justitsministeriet anførte ressourcemæssige synspunkter
bære, at ordningen f.eks. praktiseres på den måde, at det foregående års
rabatprocent fratrækkes i det beløb, der opkræves fra den enkelte. Der har
efter det oplyste ikke været ændringer i procentsatsen siden 1983, men uanset
eventuelle mindre ændringer i rabatten vil en sådan ordning efter min
opfattelse kunne anses for at være i overensstemmelse med det eksisterende
hjemmelsgrundlag. Ganske vist vil det kunne medføre, at der i nogle år
opkræves for meget og i andre år for lidt, men ved små afvigelser finder jeg,
at dette lovligt kan begrundes i administrative og ressourcemæssige
forhold."
Lignende dokumenter
- Farlige stoffer Retsinformation · 16. december 1998
- Erstatning for tyveri af knallert Retsinformation · 6. marts 2019
- Aktindsigt i overenskomst med privat firma Retsinformation · 7. februar 2019
- Dispensation for registreringspligten. Retsinformation · 3. november 2003
- Udtagelse af blodprøver i forbindelse med statsadvokatundersøgelse Retsinformation · 3. marts 2003
- 2017-15. Politiets retningslinjer for modtagelse af bl.a. taknemmelighedsgaver og deltagelse i eksternt finansierede seminarer skulle strammes op Retsinformation · 15. september 2017