Dispensation for registreringspligten.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Dispensation for registreringspligten.
A klagede over en afgørelse
fra Justitsministeriet om afslag på ansøgning om tilladelse til at benytte et
tysk registreret køretøj til prøvekørsel her i landet i forbindelse med
reparationer af køretøjet.
Af sagens akter fremgik det,
at A i 1987 ansøgte rigspolitichefen, Centralregisteret for Motorkøretøjer,
om tilladelse til at prøvekøre en tysk registreret bil, mærket Ford Sierra,
efter reparation ca. 2 gange pr. måned i omegnen af hans bopæl i Næstved og
til kørsel til og fra færgen i Rødby eller Gedser. A oplyste, at den
pågældende bil er tysk ejet, og at han lånte bilen af ejeren til rallykørsel,
som udelukkende fandt sted i Vesttyskland. Endelig oplyste A, at det antal
kilometer, køretøjet forventedes at tilbagelægge i det kommende år, var ca.
10.000 kilometer, heraf 400 kilometer i Danmark.
I en skrivelse meddelte Centralregisteret
for Motorkøretøjer A, at centralregisteret ikke kunne imødekomme det
ansøgte, da der ikke forelå ganske særlige grunde til ikke at kræve køretøjet
indregistreret i Danmark, jf. § 106 i Justitsministeriets bekendtgørelse om
registrering af motorkøretøjer m.v.
A tilbagesendte centralregisterets
skrivelse med supplerende oplysninger. A oplyste således bl.a., at han ikke
- efter hans opfattelse - kunne anses som egentlig bruger af køretøjet i
registreringsbekendtgørelsens forstand, idet han i Danmark kun benyttede
bilen til nødvendig kørsel til og fra færgen i Rødby og til prøvekørsel
efter reparation. A gjorde gældende, "at der ikke alene foreligger
ganske
særlige grunde til ikke at kræve køretøjet indregistreret her i landet (også
og allerede fordi køretøjets ejer af forståelige grunde modsætter sig noget
sådant), men ... (også), at køretøjet ganske overvejende skal anvendes
udenfor
Læs alt
landets grænser, begge dele, jf. RB § 106, 1. pkt., jf. § 105, stk. 1".
I den anledning meddelte
centralregisteret A i en skrivelse følgende:
"... man...betragter Dem
(fortsat) som bosat her i landet i forbindelse med spørgsmålet om
registreringspligt, jf. registreringsbekendtgørelsens § 105, stk. 1,
og...Centralregisteret...finder (ikke), at der foreligger sådanne særlige
grunde til ikke at kræve køretøjet registreret her i landet, at man kan
tillade, at De benytter køretøjet her i landet uden dansk registrering, jf.
registreringsbekendtgørelsens § 106.
Det tilføjes, at tilladelse
til kørsel her i landet i medfør af § 106 i almindelighed kun gives til
personer, der i forbindelse med deres erhverv regelmæssigt opholder sig i
udlandet i flere dage ad gangen, hvor de ved erhvervsudøvelsen skal anvende
et
køretøj de ejer, eller som de af deres arbejdsgiver har fået stillet til
vedvarende
disposition. Tilladelse gives ifølge fast praksis kun til direkte kørsel fra
grænsen til de pågældendes bopæl og retur i forbindelse med week-end- og
ferieophold
samt ved sædvanlige højtider.
..."
Ved en påtegning på centralregisterets
skrivelse meddelte A, at han agtede at lade bilen transportere på lad fra og
til færgen i Rødby, hvilket medførte, at hans ansøgning nu alene omfattede
tilladelse til prøvekørsel efter reparationer.
Centralregisteret meddelte A
i en skrivelse, at registeret måtte fastholde sine tidligere afgørelser.
A klagede til Justitsministeriet
over centralregisterets afgørelse. A bemærkede, at hans ansøgning fortsat
alene
omfattede tilladelse til prøvekørsel efter reparation som anført i hans
seneste påtegningsskrivelse til centralregisteret.
I anledning af A's klage
udtalte rigspolitichefen i en skrivelse til Justitsministeriet,
Færdselssikkerhedsafdelingen,
følgende:
"...
Vedrørende spørgsmålet om
tilladelse til kørsel i Danmark med udenlandsk registreret køretøj, uagtet
klageren har bopæl her i landet, er der ved de nævnte skrivelser meddelt ham,
at han i medfør af registreringsbekendtgørelsens § 106 ikke kan få tilladelse
til at benytte køretøjet til den ansøgte kørsel her i landet. Denne afgørelse
er efter min opfattelse i overensstemmelse med sædvanlig praksis, hvorefter
der ikke gives tilladelse til privat kørsel i Danmark, bortset fra
egentransport
mellem grænsen og bopælen, såfremt pågældende opholder sig i udlandet i
erhvervsøjemed
i flere dage ad gangen.
Det af klageren i skrivelse
af... oplyste giver mig ikke anledning til yderligere bemærkninger.
Det skal herefter indstilles,
at min afgørelse fastholdes."
Justitsministeriet,
Færdselssikkerhedsafdelingen, meddelte A, at ministeriet efter en gennemgang
af sagen ikke havde fundet grundlag for at ændre rigspolitichefens
afgørelse. Ved afgørelsen havde Justitsministeriet lagt til grund, at det
antal kilometer, som bilen forventedes at tilbagelægge i det kommende år, var
ca.
10.000 kilometer,
heraf ca.
100 kilometer
i Danmark. Som begrundelse for afgørelsen anførte Justitsministeriet bl.a.
følgende:
"...
Justitsministeriet finder...ikke
grundlag for i medfør af registreringsbekendtgørelsens § 106 at give Dem
tilladelse
til at benytte en udenlandsk registreret bil til kørsel her i landet. Denne
afgørelse
er i overensstemmelse med fast praksis, hvorefter der ikke gives tilladelse
til privat kørsel i Danmark, bortset fra egentransport mellem grænsen og
bopælen i forbindelse med weekend- og ferieophold samt ved nødvendige
højtider, såfremt den pågældende opholder sig i udlandet i erhvervsøjemed i
flere dage ad gangen.
..."
I en skrivelse fremsendte A
sine bemærkninger til Justitsministeriets afgørelse. A anmodede samtidig
Justitsministeriet om at oplyse, hvorvidt han havde pligt til at lade
køretøjet indregistrere på danske nummerplader, såfremt køretøjet aldrig
befandt
sig med egne hjul på offentlig vej. A anførte endvidere, at køretøjet alene
anvendes til rallykørsel og på grund af sin konstruktion og udrustning er
uanvendelig til fornøjelseskørsel med familie og venner eller til
ærindekørsel m.v., og at han derfor ikke mente, at den ansøgte kørsel kunne
betragtes som privatkørsel.
I den anledning meddelte
Justitsministeriet A i en skrivelse følgende:
"... Justitsministeriet
(finder) efter en fornyet gennemgang af sagen ikke grundlag for at ændre
afgørelsen.... Afgørelsen er i overensstemmelse med fast praksis, hvorefter
der ikke i
medfør af registreringsbekendtgørelsens § 106 gives tilladelse til privat
kørsel i Danmark udover de tilfælde, der er nævnt i Justitsministeriets
skrivelse af..., og hvorefter der kun i helt specielle tilfælde gives en
yderst begrænset tilladelse til erhvervsmæssig kørsel i Danmark.
Justitsministeriet
finder ikke grundlag for at fravige praksis i denne sag.
..."
I klagen til mig anførte A,
at han fandt det utilfredsstillende, at myndighederne blot havde henholdt sig
til en fast praksis og ikke behandlet hans sag konkret og meddelt ham, hvilke
konkrete momenter der var lagt til grund for den trufne afgørelse.
I en skrivelse til
Justitsministeriet anførte jeg følgende:
"...
Den bil, der er tale om i det
foreliggende tilfælde, anvendes til kørsel af ca. 10.000 km i udlandet om
året, og der er ansøgt om tilladelse til i forbindelse med prøvekørsel at
køre
10 x
10 km
her i
landet om året.
Betingelsen i bekendtgørelsens
§ 106 "overvejende anvendes" synes således at være opfyldt.
Justitsministeriet har begrundet sin afgørelse med, at det er fast praksis,
at
der ikke gives tilladelse til "privat kørsel" i Danmark bortset fra
egentransport mellem grænsen og bopælen ved bestemte lejligheder, såfremt den
pågældende opholder sig i udlandet i erhvervsøjemed i flere dage ad gangen.
Umiddelbart forekommer den
foreliggende sag at være en atypisk sag i forhold til den beskrevne praksis.
Jeg henviser til, at der er tale om korte prøvekørsler fra (A's) bopæl og
således ikke om "privat kørsel" i sædvanlig forstand.
Forudsætningen for, at et
afslag kan meddeles med henvisning til den fast fulgte praksis, er efter min
opfattelse, at det ansøgte kan relateres til denne praksis og ikke er et
atypisk tilfælde i forhold til det område, inden for hvilket den faste
praksis
er etableret. Således som sagen foreligger oplyst, må jeg stille mig
tvivlende
overfor, hvorvidt et afslag kan meddeles blot med henvisning til, at det
ansøgte
ikke falder inden for det område, hvor der efter fast praksis gives
tilladelse.
Jeg anmoder om, at
Justitsministeriet på baggrund af det anførte på ny overvejer sagen.
Hvis ministeriet efter den
fornyede overvejelse af sagen fortsat afslår ansøgningen, anmoder jeg om en
udtalelse i anledning af (A's) klage med en redegørelse for, hvilke hensyn
ministeriet har lagt vægt på ved afgørelsen.
..."
I den anledning indhentede
Justitsministeriet en udtalelse fra rigspolitichefen, der i en
påtegningsskrivelse
anførte følgende:
"...
Meddelelse af tilladelse i
medfør af reglen i registreringsbekendtgørelsens § 106 må efter
Centralregisterets
opfattelse kræve, at der foreligger et tilfælde, hvor ganske særlige grunde
til
ikke at kræve køretøjet registreret her i landet gør sig gældende med en vis
vægt, samtidig med at en eventuel tilladelse må kunne udformes således, at i
hvert fald en vis praktisk politimæssig kontrol er mulig.
Ved afgørelsen af den
foreliggende sag har Centralregisteret indledningsvis bemærket, at der ikke
er tale om et tilfælde, som ligger inden for det område, hvor der efter
årelang fast praksis kan gives tilladelse, jf. nærmere Justitsministeriets
skrivelse af... Derefter har Centralregisteret vurderet, om de af ansøgeren
fremførte omstændigheder alligevel kunne føre til en tilladelse.
Når Centralregisteret har
fundet, at dette ikke er tilfældet, skyldes det såvel baggrunden for det
ansøgte som de kontrolmæssige hensyn og konsekvenser af en eventuel
tilladelse.
Herved finder
Centralregisteret at måtte tillægge de sidstnævnte hensyn afgørende betydning
under hensyn til, at det i praksis - uden indsættelse af uforholdsmæssige
ressourcer - ville være helt umuligt for politiet at føre kontrol med, om
vilkårene for en tilladelse som den ansøgte overholdes.
Såvel spørgsmålet om,
hvorvidt et konkret tilfælde kan betragtes som en "prøvekørsel efter
reparation" som vilkåret om en maximalgrænse på f. eks. 10 x
10 km, er efter Centralregisterets
mening praktisk talt helt umulige for politiet at anvende og ville reelt
medføre, at der her i landet åbnedes for ukontrollabel lystkørsel med
udenlandsk
indregistrerede rallybiler.
På den baggrund har
Centralregisteret ved afgørelsen af sagen fundet, at der ikke foreligger
sådanne særlige omstændigheder som nævnt i registreringsbekendtgørelsens §
106.
..."
I en skrivelse henholdt Justitsministeriet
sig til rigspolitichefens udtalelse.
Jeg udtalte følgende i en
skrivelse til A:
"§§ 105 og 106 i Justitsministeriets
bekendtgørelse nr. 678 af 6. oktober 1986 om registrering af motorkøretøjer
m.v. har følgende indhold:
§ 105.
"Hvis ejeren (brugeren)
af et fra udlandet indført køretøj, der er registreringspligtigt efter § 1,
har bopæl her i landet, skal køretøjet registreres eller samtlige
nummerplader afleveres til politiet inden 14 dage, efter at det er indført.
Med bopæl sidestilles, at den pågældende har opholdt sig her i landet i 1
år, eller, hvis han har opholdt sig her i afbrudte perioder, at han inden for
de sidste 24 måneder eller derunder har været her i landet tilsammen 365
dage.
Stk. 2.
Tager en ejer
(bruger), der ikke har bopæl her i landet, efter køretøjets indførelse bopæl
her i landet, eller overgår køretøjet fra ham til en ejer (bruger), der har
bopæl
her i landet, skal køretøjet registreres eller nummerpladerne afleveres til
politiet inden 14 dage derefter. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse."
§ 106.
"Hvis et køretøj, der
skal registreres efter § 105, ganske overvejende anvendes uden for landets
grænser, eller hvis der i øvrigt foreligger ganske særlige grunde til ikke at
kræve et udenlandsk køretøj registreret her i landet, kan centralregisteret
tillade, at køretøjet benyttes her i landet uden dansk registrering.
Centralregisteret
fastsætter i hvert enkelt tilfælde vilkårene for tilladelsen, herunder
eventuelt en tidsbegrænsning af tilladelsen. Tilladelsen skal medbringes
under kørsel her i landet og på forlangende forevises for politiet."
Bestemmelsen i § 106 indeholder
således hjemmel for, at der kan dispenseres for registreringspligten efter §
105 i følgende to tilfælde:
1) Tilfælde, hvor et køretøj
ganske overvejende anvendes uden for landets grænser, eller
2) tilfælde, hvor der i
øvrigt foreligger ganske særlige grunde til ikke at kræve et udenlandsk
køretøj registreret her i landet.
Bestemmelsen omtaler ikke i
øvrigt forhold, der skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om tilladelse
kan gives.
Ved Justitsministeriets
afgørelse lagde ministeriet til grund, at køretøjet i den heromhandlede sag
forventedes
at køre ca. 10.000 kilometer det kommende år, heraf
100 kilometer
i Danmark. Betingelsen
i §
106, l. led,
"overvejende anvendes uden for landets grænser", er således
utvivlsomt opfyldt.
I (rigspolitichefens seneste)
udtalelse, hvortil Justitsministeriet har henholdt sig, har rigspolitichefen
henvist til, at meddelelse af tilladelse i medfør af § 106 må "kræve, at
der foreligger et tilfælde, hvor ganske særlige grunde til ikke at kræve
køretøjet
registreret her i landet gør sig gældende med en vis vægt, samtidig med at
en eventuel tilladelse må kunne udformes således, at i hvert fald en vis
praktisk politimæssig kontrol er mulig". Myndighederne har ikke fundet,
at tilladelse på baggrund heraf kunne meddeles i det foreliggende tilfælde.
Denne beskrivelse af praksis
synes ikke at afspejle de to ovennævnte tilfældegrupper i
registreringsbekendtgørelsens
§ 106, der hver især kan give anledning til dispensation. Beskrivelsen er i
øvrigt
formuleret på en måde, der i vidt omfang svarer til den ovenfor under 2)
nævnte
betingelse. Medmindre der ikke er tale om en udtømmende beskrivelse af
praksis,
må jeg forstå det således, at den under 1) nævnte fritagelsesadgang nærmest
har mistet sin betydning som selvstændigt dispensationsgrundlag. Dette
forekommer
ikke foreneligt med indholdet af registreringsbekendtgørelsens § 106, hvor
der
udtrykkeligt er fastsat to alternative grundlag for at meddele fritagelse.
Centralregisteret har endvidere
anført nogle kontrolmæssige hensyn. Jeg er for så vidt ikke uenig i, at
sådanne hensyn kan inddrages i vurderingen af, om fritagelse bør meddeles. De
nærmere krav, der stilles til mulighederne for at føre politimæssig kontrol,
må imidlertid sammenholdes med de tilsvarende krav i tilfælde, hvor
tilladelse
gives efter den praksis, der er beskrevet i sagen, d.v.s. i tilfælde af
egentransport mellem grænsen og bopælen ved bestemte lejligheder. Således som
sagen foreligger oplyst, kan jeg ikke anse det for godtgjort, at de
kontrolmæssige muligheder er bedre inden for det område, hvor tilladelse
efter
praksis gives, end i det foreliggende tilfælde.
På baggrund af de
synspunkter, som jeg har anført, har jeg samtidig hermed henstillet til
Justitsministeriet at genoptage sagens behandling og meddele Dem en fornyet
afgørelse.
Samtidig har jeg udbedt mig
underretning om Justitsministeriets fornyede afgørelse til Dem .
Lignende dokumenter
- Registrerings- og registreringsafgiftspligt af indført køretøj SKM-databasen · 19. december 2022
- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler (Justering af afgiftsberegningen for brugte biler m.v., afgiftsfritagelse af brint- og elbiler og udvidelse af ordningen med registrerede virksomheder) Retsinformation · 18. april 2008
- 94/119/EF: Kommissionens beslutning af 21. december 1993 om en nægtelse af adgang til anlæggene i Rødby Havn (Kun den danske udgave er autentisk) EU-lovgivning · 21. december 1993
- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv. og lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler (Justering af afgiftsberegningen for brugte biler mv., afgiftsfritagelse af brint- og elbiler og udvidelse af ordningen med registrerede virksomheder) Retsinformation · 16. april 2008
- Registreringsafgift – køretøj med prøveskilte SKM-databasen · 22. marts 2018
- I.A.5.11 Særlige nummerplader Den juridiske vejledning · 1. juli 2026