Uacceptabel sagsbehandlingstid i aktindsigtssag.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Uacceptabel sagsbehandlingstid i aktindsigtssag.
En journalist, A, klagede i juni 1990 over, at Finansministeriet
endnu ikke havde truffet afgørelse i anledning af hans begæring i skrivelse
af 9. februar 1990 om aktindsigt i sagen vedrørende privatisering af
Statsanstalten
for Livsforsikring, samt over at ministeriet ikke havde meddelt, hvornår
ministeriet forventede at kunne træffe en afgørelse i sagen.
Det fremgik af de foreliggende oplysninger, at A's begæring om
aktindsigt blev modtaget af Finansministeriet den 12. februar
1990. A
anførte, at begæringen
omfattede "alle i sagen tilgængelige akter, herunder embedsmandsværkets
juridiske forarbejder og korrespondance med Statsanstaltens direktion".
A
anmodede om, at aktindsigten blev meddelt snarest, og henviste herved til
"den opmærksomhed, der aktuelt er om sagen".
Finansministeriet forelagde telefonisk A's begæring for Statsanstalten,
der i skrivelse af 20. februar 1990 fremkom med en udtalelse. Statsanstalten
anmodede om, at oplysninger om anstaltens forretningsforhold ikke blev
udleveret, uden forinden at være forelagt Statsanstalten.
Af et notat vedrørende en telefonsamtale med A den 21. februar
1990 fremgår, at A blev orienteret om, at der ville gå endnu nogen tid, før
ministeriet kunne besvare A's anmodning, og at dette skyldtes aktmaterialets
omfang,
sammenholdt med, at ministeriet for hvert enkelt dokument skulle vurdere, om
det indeholdt oplysninger, der var undtaget fra aktindsigt. Ministeriet
henviste herved til fortrolighed med hensyn til Statsanstaltens
forretningsforhold
og hensynet til statens økonomiske interesser i forbindelse med salget af
Statsanstalten. På forespørgsel oplyste ministeriet, at der snarere ville gå
Læs alt
14 end 8 dage, før A fik svar, idet ministeriet samtidig tilføjede, at A
eventuelt ville få aktindsigt "pø om pø", efterhånden som
ministeriet
gennemgik akterne.
Den 26. marts 1990 orienterede Finansministeriet A's kollega
om, at det ikke var muligt at besvare begæringen om aktindsigt foreløbigt.
Det fremgår videre af et notat fra den 4. maj 1990, at ministeriet
telefonisk over for A beklagede, at ministeriet endnu ikke havde truffet
afgørelse i sagen. Ministeriet henviste på ny til det omfattende
dokumentmateriale
samt til travlhed i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget
om
privatiseringen og efterfølgende travlhed i forbindelse med forberedelsen af
salget af Statsanstalten. Ministeriet oplyste, at det forventede at kunne
træffe afgørelse ved udgangen af maj måned. Ministeriet forespurgte, om A var
specielt interesseret i bestemte oplysninger, for så ville ministeriet
behandle
dokumenter herom forlods. A kunne ikke udpege noget bestemt og henviste
herved
til, at A ikke vidste, hvad dokumenterne indeholdt.
Da A ikke havde modtaget svar ved udgangen af maj måned,
rykkede A den 8. juni 1990 telefonisk ministeriet for svar. Der foreligger
ikke noget notat fra denne samtale, men A redegjorde i sin klage til mig
nærmere for indholdet af samtalen. A oplyste, at ministeriet over for ham
beklagede den "uacceptable" lange ventetid, og oplyste, at denne
skyldtes travlhed med behandlingen af selve privatiseringssagen. Ministeriet
så sig ikke i stand til at oplyse, hvornår afgørelsen ville blive truffet. På
A's forespørgsel oplyste ministeriet yderligere, at gennemgangen af akterne
på grund af travlhed "ikke var skredet nævneværdigt frem".
I klagen til mig henviste A til:
"...
at... (A's)
klage har et principielt vigtigt indhold. Den berører offentlighedens
mulighed for med henvisning til offentlighedsloven at orientere sig om en
sag, endnu mens denne udvikler sig, og før den er definitiv, i dette
tilfælde med Folketingets vedtagelse af privatiseringsloven 3. april 1990,
at
offentlighedsloven
i strid med sit formål reduceres til mest at være af interesse for
historikere
og arkæologer, hvis en aktindsigt kan udskydes ubegrænset, indtil den
pågældende forvaltningsdel, f.eks. af interne arbejdsmæssige grunde, måtte
finde det passende at give den. Derved forskertses offentlighedens adgang til
muligvis vigtige oplysninger i en aktuel debat,
at
det må være i alles
interesse at få statueret en almindelig og tilnærmelsesvis grænse for, hvor
længe en forvaltningsdel under hensyntagen til den pågældende sags omfang kan
bruge til den praktiske imødekommelse af en aktindsigt. ..."
I en udtalelse af 6. juli 1990 til mig i anledning af A's klage
har Finansministeriet bl.a. anført:
"... Finansministeriet (skal) bemærke, at det ved behandlingen
af (A's) anmodning om aktindsigt er afgørende, at de betydelige økonomiske
interesser, som både samfundet, Statsanstalten og dens mange
forsikringstagere
har i privatiseringen og statens aktiesalg, nøje iagttages, jf.
offentlighedslovens § 13.
Det bør i den forbindelse fremhæves, at sagen vedrører Danmarks
største livsforsikringsvirksomhed med en aktivmasse på over 50 mia. kr., med
en årlig præmieindtægt i 1989 på ca. 3 mia. kr. fra ca. 300.000
forsikringstagere og over 760.000 forsikringer.
På baggrund heraf og eftersom privatiseringen og aktiesalget
gennemføres ved vigtige, forretningsmæssige forhandlinger på et
internationalt,
finansielt marked, er det afgørende, at sagen og dens akter behandles strengt
fortroligt.
Hensynet hertil fordrer, at så få personer i ministeriet, som
muligt, arbejder med og får kendskab til sagens dokumenter.
...
For så vidt angår angivelsen af en tidsfrist for besvarelsen af
(A's) anmodning om aktindsigt, skal Finansministeriet bemærke, at det på
grund af ovennævnte forhold ikke så længe salgsforhandlingerne pågår, er
muligt
at oplyse, hvornår anmodningen om aktindsigt kan forventes besvaret.
..."
Jeg sendte A en kopi af ministeriets udtalelse, og i skrivelse
af 12. juli 1990 fremsatte A yderligere bemærkninger.
I en skrivelse til A udtalte jeg følgende:
"Lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen
(offentlighedsloven) indeholder i § 16 følgende bestemmelser:
"Vedkommende myndighed afgør snarest, om en begæring kan
imødekommes ...
Stk. 2.
Er en begæring
om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at den er
modtaget af vedkommende myndighed, skal myndigheden underrette den begærende
om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.
Stk. 3...."
I forarbejderne til bestemmelserne er bl.a. anført (Folketingstidende
1985/86 tillæg A, sp. 233):
"Efter bestemmelsen i stk. 1 skal sager om aktindsigt
afgøres "snarest". Denne ændring i forhold til formuleringen af den
tilsvarende bestemmelse i den gældende offentlighedslovs § 8, stk. 2,
tilsigter at fremhæve, at sager om aktindsigt skal behandles med særlig
hurtighed.
...
Bestemmelsen i Stk. 2, der er ny, er begrundet i et ønske om at
sikre, at behandlingstiden for begæringer om aktindsigt ikke uden rimelig
anledning trækker ud. Der er ikke indsat en absolut frist for
sagsbehandlingens
varighed i aktindsigtssager, men bestemmelsen om, at den begærende skal have
en begrundet underretning i tilfælde, hvor aktindsigt ikke kan imødekommes
inden for 10 dage, samt oplysning om, hvornår en afgørelse kan forventes at
foreligge, må i sig selv forventes at bidrage til, at behandlingstiden ikke
unødigt trækker ud.
..."
Kravet om, at sager om aktindsigt skal afgøres snarest, må ses i
sammenhæng med offentlighedslovens formål. Disse formål blev af
offentlighedskommissionen
- i betænkning nr. 325/1963 om offentlighed i forvaltningen (s. 42ff) -
formuleret således:
"A. Offentlighed som
led i folkestyret.
En af de begrundelser, der står i første række som motivering
for indførelse af offentlighed i forvaltningen, er en betragtning, som står i
forbindelse med folkestyret i staten og kommunerne. For denne betragtning
fremstår adgangen til at gøre sig bekendt med den offentlige forvaltnings
dokumenter som en udbygning af folkestyret. Den offentlige forvaltning er en
samfundsfunktion, der angår alle samfundets medlemmer, og da det er
befolkningen, som gennem valg eller på anden måde har den afgørende magt i
statens
og kommunernes styre, bør befolkningen i størst mulig udstrækning have
kendskab til, hvad der foregår inden for dette styre, og mulighed for at
diskutere
og tage stilling til offentlige anliggender. Derfor er trykkefrihed og anden
ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed afgørende forudsætninger
for demokratiet. Offentlighed i forvaltningen kan ses i denne sammenhæng, jf.
at den svenske offentlighedsordning er blevet anset som en bestanddel af den
svenske trykkefrihed. Offentlighed i forvaltningen må antages at være med til
at skabe og vedligeholde interessen for offentlige anliggender, hviket ikke
mindst er ønskeligt i det moderne samfund og i en tid, hvor der næres frygt
for, at den politiske ligegyldighed skal brede sig. Offentlighed bidrager til
at sætte almene problemer under debat og giver mulighed for, at befolkningen
kan reagere over for lovgivning og administrativ praksis. Offentlighed i
forvaltningen kan således betragtes som et led i demokratiet.
...
B. Kontrolhensyn
En anden af de begrundelser, der i første række anføres til støtte
for ønsket om indførelse af offentlighed i forvaltningen, er den, at borgerne
bør have størst mulig adgang til at følge med i og dermed føre kontrol med,
at
alt går rigtigt til under forvaltningens udførelse af dens opgaver. Til
forvaltningen er henlagt en mængde afgørelser i sager af stor samfundsmæssig
betydning såvel som sager af særlig betydning for den enkelte borgers
personlige
og økonomiske interesser og velfærd. Borgerne er i stadig stigende grad
underkastet
indgreb af forskellig art fra samfundets side gennem forvaltningen. ...
... navnlig har pressen en åbenbar interesse i at få
førstehånds
kendskab til, om forhold inden for forvaltningsområder kræver nærmere
belysning eller giver anledning til kritik, således at problemer kan sættes
under debat på et sagligt og velunderbygget grundlag.
..."
Ved gennemførelsen af den nugældende lov om offentlighed i forvaltningen
blev lovens formål beskrevet på tilsvarende måde og med fremhævelse af
pressens særlige rolle.
I bemærkningerne til lovforslaget er lovens formål fremhævet
som baggrund for kravet om hurtig ekspedition:
"... en hurtig behandling og afgørelse af sager om
aktindsigt er en væsentlig forudsætning for, at offentlighedsloven kan
opfylde
sine intentioner om, at pressen og andre nyhedsformidlende institutioner skal
have mulighed for ved anvendelse af loven løbende at orientere befolkningen
om
aktuelle sager, der er under behandling i den offentlige forvaltning."
(Folketingstidende 1985/86, tillæg A, sp. 196).
Det fremgår af de citerede udtalelser, at der fra lovgivningsmagtens
side er lagt meget stor vægt på, at aktindsigtsbegæringer ekspederes hurtigt.
10 dages fristen, som er anført i § 16, stk. 2, er ikke nogen absolut frist,
men har som forudsætning, at afgørelse om aktindsigt normalt træffes inden
10 dage. Udskydelse af afgørelsen herudover kræver en nærmere begrundelse.
I motiverne til bestemmelsen og i Justitsministeriets vejledning
om offentlighedsloven er anført nogle særlige grunde, der kan føre til
udsættelse af afgørelsen om aktindsigt. Det kan bl.a. være, at akterne ikke
er
i myndighedens besiddelse, at der må foretages høring af den, hvis interesser
vil kunne krænkes gennem aktindsigt, eller at der foreligger tvivlsomme
fortolkningsspørgsmål. Også hvor sådanne udsættelsesgrunde foreligger, gælder
imidlertid kravet om, at afgørelsen skal træffes snarest.
I udtalelsen til mig har Finansministeriet som begrundelse for
udsættelsen henvist til, at hensyn til aktindsigtssagens (hurtige)
ekspedition
må vige for de hensyn, navnlig fortrolighedshensyn, som indgår i sagen om
privatisering af Statsanstalten for Livsforsikring. Fortrolighedshensynet
indebærer ifølge Finansministeriet bl.a., "at så få personer i
ministeriet som muligt arbejder med og får kendskab til sagens
dokumenter".
Jeg skal hertil bemærke, at fortrolighedshensyn selvsagt kan begrunde,
at der må gøres
undtagelse
fra
aktindsigten. Derimod er der efter min opfattelse ikke hjemmel til at
anerkende fortrolighedshensyn som selvstændig begrundelse for
udsættelse
af afgørelsen om aktindsigt.
Heller ikke i den særlige variation, hvori hensynet er gjort gældende af
Finansministeriet. Det ville være i klar modstrid med lovens ordning og
formål
og i givet fald have helt uoverskuelige konsekvenser for lovens
administration.
Det forhold, at den nødvendige gennemgang af aktmaterialet med
henblik på udskillelse af fortrolige oplysninger, er særlig
ressourcekrævende,
vil efter min opfattelse - selvom det ikke er udtrykkelig nævnt i lovens
forarbejder - kunne begrunde en vis udsættelse af afgørelsen om aktindsigt.
Hvor længe, må naturligvis afhænge af aktmaterialets omfang og karakter,
herunder hvorvidt det er nødvendigt at høre den person eller institution,
hvis interesser beskyttes af fortroligheden.
Også i den forbindelse sætter imidlertid aktindsigtens formål og
den vægt, som herved er lagt på kravet om, at afgørelse skal træffes snarest,
en grænse for, hvor lange behandlingstider der vil kunne accepteres.
I denne sag var der ved klagens indgivelse hertil gået ca. 4 måneder
fra aktindsigtsbegæringens modtagelse i Finansministeriet. I udtalelsen af 6.
juli 1990 - da der var gået ca. 5 måneder - bemærkede Finansministeriet, at
det ikke var muligt at oplyse, hvornår anmodningen om aktindsigt kunne
forventes besvaret. Der er nu gået mere end 6 måneder.
Denne behandlingstid ligger efter min opfattelse klart udenfor
grænsen for det acceptable.
Jeg har gjort Finansministeriet bekendt med min opfattelse og
har samtidig henstillet til ministeriet at træffe afgørelse nu."
Finansministeriet traf herefter afgørelse i skrivelse af 29. august
1990.
Lignende dokumenter
- Undtagelse af privatiseringssager fra aktindsigt. Retsinformation · 3. november 2003
- Sagsaktindsigt: Pligt til gennemgang af hele sagen. 10-dages fristen. Etapevis meddelelse af aktindsigt. Sagsbehandlingstid. Retsinformation · 25. juni 2003
- 1989 BTL 178 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM PRIVATISERING AF STATSANSTALTEN FOR LIVSFORSIKRING II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVE (PRIVATISERING AF STATSANSTALTEN FOR LIVSFORSIKRING) NR L 178 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 17. april 1990
- 2013-22. Forsvarsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i Irak-dokumenter helt uacceptabel Retsinformation · 27. november 2013
- Aktindsigtsspørgsmål vedr. statsanstalten for livsforsikring Retsinformation · 6. marts 2019
- Aktindsigt i dokumenter vedrørende Fiskerikontrollen - sagsbehandlingstid m.m. Retsinformation · 5. november 2003