Aktindsigt i koncernledelses dokumenter.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i koncernledelses dokumenter.
A's klage vedrører
Industriministeriets afslag på at meddele aktindsigt i de bilag, der var
vedlagt ministeriets skrivelse af 4. april 1990 til Forbrugerstyrelsens
direktør. Ministeriet afslog aktindsigt under henvisning til bestemmelserne i
offentlighedslovens § 7, nr. 2, § 10, nr. 4, (nu § 10, nr. 3) og § 13, stk.
1,
nr. 6.
Bilagene indeholder
rammeudmeldingerne for 1991, det vil sige besparelsesforslagene for hele
ministerområdet samt et prisindeks til brug for udarbejdelsen af
aktivitetsskemaerne i finanslovforslaget. Af besparelsesforslagene fremgår,
hvilke reduktioner der er indregnet i de udmeldte lønsumrammer for
departementet
og de enkelte styrelser.
Forbrugerstyrelsens direktør
afslog på et ekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde i Forbrugerstyrelsen den
17.
maj 1990 - hvor skrivelsen af 4. april 1990 uden bilag blev fremlagt - at
meddele aktindsigt i de nævnte bilag. Direktøren henviste til, at bilagene
indeholdt oplysninger om andre styrelsers forhold. Direktøren orienterede
samtidig om indholdet af bilagene for så vidt angik besparelserne for
Forbrugerstyrelsens vedkommende.
I skrivelse af 9. juli 1990
anmodede A Industriministeriet om aktindsigt i de omhandlede bilag. Efter
principielle overvejelser afslog ministeriet i skrivelse af 12. oktober 1990
aktindsigtsbegæringen med følgende begrundelse:
"I forbindelse med
omlægningen af Industriministeriets struktur i 1988 etableredes en
koncernledelse bestående af departementschefen, de to afdelingschefer og de 8
Læs alt
styrelseschefer. Inden for ministeriets nye koncernstruktur fik
koncernledelsen
bl.a. til opgave at fastlægge de overordnede retningslinier for det samlede
ministerområdes opgaveprioritering og ressourcefordeling. I koncernstrukturen
indgår tillige en administrationsgruppe, som ligeledes er sammensat af
nærmere
angivne medarbejdere fra Departementet og de 8 styrelser, og som forbereder
koncernledelsens møder.
Industriministeriet finder,
at de udbedte dokumenter har en klar karakter af intern brevveksling inden
for
koncernledelsen. Koncernledelsen må anses for en departemental enhed til
støtte
for den overordnede styring og planlægning inden for ministerområdet.
Udveksling
af dokumenter mellem Departementet og koncernledelsen må derfor anses for
intern.
Da de fremsendte dokumenter
samtidig blev ledsaget af en anmodning om, at der for hver enkelt styrelses
vedkommende udarbejdes bidrag til arbejdet vedrørende finanslovforslag, må
skrivelsen med bilag i denne henseende tillige anses for et led i
dokumentudvekslingen i forbindelse med styrelsens sekretariatsbistand for
Departementet.
Herudover skal der henvises
til, at det udleverede materiale generelt må anses for at have en sådan
intern
karakter, at det berettiger til at begrænse retten til aktindsigt i det givne
tilfælde, jf. § 13, nr. 6."
I anledning af A's klage til
mig anmodede jeg Industriministeriet om en udtalelse. Jeg bad i den
forbindelse
om en angivelse af, om Industriministeriets koncernledelse efter ministeriets
opfattelse udgør en selvstændig myndighed.
Industriministeriets
udtalelse forelå i skrivelse af 15. januar 1991. Heri er bl.a. anført:
"Industriministeriets
organisation blev med strukturændringen pr. januar 1988 tostrenget, dels med
en
traditionel hierarkisk organisation, dels med en Koncernstruktur.
I den hierarkiske struktur
behandles alle faglige og politiske enkeltsager. Styrelsernes indgang til
Departementet er i faglige spørgsmål de enkelte liniekontorer, i
administrative
spørgsmål Administrationssekretariatet.
Koncernledelsen består af
departementschefen, afdelingscheferne i Departementet og direktørerne for
ministeriets 8 styrelser. Forhandlingerne finder sted under høj grad af
fortrolighed. Industriministeren deltager efter behov og ønske. Ud fra de
givne
politiske, lovmæssige og økonomiske rammer har Koncernledelsen fastsat de
overordnede mål og fordeling af de økonomiske og personalemæssige rammer for
det samlede ministerområde.
Under Koncernledelsen er der
nedsat to permanente grupper, en Planlægningsgruppe og en
Administrationsgruppe, hvorfra der leveres oplæg til Koncernledelsen.
Planlægningsgruppen udgøres af cheferne for planlægningsenhederne i
Departementet og styrelserne. Som formand for gruppen er udpeget
sekretariatschefen for Departementets Planlægningssekretariat.
Administrationsgruppen udgøres af cheferne for budget- og
personalefunktionerne
fra Departementet og styrelserne. Som formand er udpeget sekretariatschefen
for
Departementets Administrationssekretariat.
....
Dokumenter, der udveksles som
led i koncernorganisationens (Koncernledelsens, Planlægningsgruppens og
Administrationsgruppens) arbejde har karakter af
interne arbejdspapirer
, der før ændringen af strukturen på
ministerområdet ikke ville være blevet udsendt til styrelsescheferne.
Koncernorganisationens
opgavevaretagelse forudsætter, at dokumentudvekslingen mellem Departementet
og
de pågældende grupper samt mellem grupperne indbyrdes er intern. Når et af
Departementets sekretariater, som sket i det foreliggende tilfælde,
fremsender
materiale til Koncernledelsen, sendes det til styrelsescheferne i deres
egenskab af koncernledelsesmedlem og ikke til de pågældende som
forvaltningschefer.
Ministeriet finder, at
Koncernledelsen og de tilhørende to grupper er etableret til støtte for den
overordnede styring og planlægning inden for ministerområdet, og at
dokumentudveksling mellem Departementet og disse grupper og mellem grupperne
indbyrdes er undtaget fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 7 om
internt materiale. Ministeriet har derfor nægtet aktindsigt med henvisning
hertil i det foreliggende tilfælde.
Herudover skal man henlede
opmærksomheden på, at skrivelsen til Forbrugerstyrelsens direktør tillige
indeholder en anmodning om, at styrelsen udarbejder et bidrag, der skal indgå
i
det lovforberedende arbejde vedrørende finansloven. Ministeriet finder, at
skrivelsen i denne henseende er et led i dokumentudvekslingen i forbindelse
med
styrelsens
sekretariatsbistand
for
Departementet. Denne bistand er en følge af, at styrelsen ligger inde med
oplysninger, der ikke er i Departementets besiddelse, og er i øvrigt udtryk
for
en arbejdsdeling mellem Departement og styrelserne. Ministeriet har derfor
fundet, at dokumentudvekslingen i denne henseende er undtaget fra aktindsigt
i
medfør af offentlighedslovens § 10, nr. 4.
Det er endelig ministeriets
opfattelse, at besparelsesforslagene for den enkelt styrelse ikke kan
betragtes
isoleret, men må ses som en del af den samlede økonomiske planlægning, der
udgøres af samtlige besparelsesforslag på ministerområdet, og i hvilken
forbindelse Koncernledelsen er ministerens rådgivere. Som følge af dette har
ministeriet fundet, at hensynet til at beskytte den politiske
beslutningsproces, herunder udarbejdelse af finanslovforslag m.m., taler for
at
undtage dokumenterne fra aktindsigt efter
generalklausulen
i lovens § 13, stk. 1, nr. 6."
Jeg sendte A en kopi af
udtalelsen. Jeg modtog herefter en skrivelse af 28. januar 1991 fra A.
Da sagen rejste nogle principielle
aktindsigtsspørgsmål, der er en følge af anvendelsen af
koncernledelsesmodeller
inden for centraladministrationen, fandt jeg det rigtigst ikke at tage
stilling
til sagen uden et bredere kendskab til anvendelsen af koncernledelse inden
for
centraladministrationen. Jeg anmodede derfor den 7. oktober 1991
Statsministeriet om at give nærmere oplysninger om brugen af koncernledelse i
centraladministrationen. Jeg har tidligere sendt A kopi af mit brev til
Statsministeriet. Statsministeriet anmodede på baggrund af min henvendelse
Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, om at foretage
en undersøgelse af brugen af koncernledelse i centraladministrationen.
Administrations- og Personaledepartementet foretog en spørgeskemaundersøgelse
i
samtlige ministerier. Resultatet af denne undersøgelse danner baggrund for
Statsministeriets svar til mig, som jeg har modtaget i skrivelse af 21.
september 1992.
Statsministeriet har bl.a.
oplyst følgende:
"Af de i alt 22
ministerier har følgende 13 ministerier etableret, hvad der betegnes som
koncernledelse eller koncernmøder:
Arbejdsministeriet,
Boligministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet,
Industriministeriet,
Justitsministeriet, Kulturministeriet, Landbrugsministeriet,
Miljøministeriet,
Skatteministeriet, Socialministeriet, Sundhedsministeriet og
Undervisningsministeriet.
...
For mere end 2/3 af
ministerierne har der ligget en formel beslutning til grund for etableringen
af
koncernledelse. For den resterende del er etableringen sket efter et gradvist
udbygget uformelt samarbejde i en bestemt personkreds.
Ti ministerier kan fremvise
dokumenter om dannelsen af koncernledelse. Dokumenterne fremtræder primært i
form af kortere notater.
Undtagelserne er
Arbejdsministeriet, der har udarbejdet en "ekstern" pjece specielt
omhandlende ministeriets koncernledelse og dens funktion, samt
Miljøministeriet, Industriministeriet og Socialministeriet, hvor
koncernledelsen præsenteres i større publikationer om de pågældende
ministeriers struktur.
...
I fem ministerier indgår
ministeren direkte i koncernledelsen.
...
Koncernledelsernes medlemmer
består endvidere for samtlige ministeriers vedkommende af
departementschefen(erne) og i langt de overvejende koncernledelser af
direktører for direktorater/styrelser samt afdelingschefer i departementet.
Det
er således departements- og afdelingschefer samt direktører for
direktorater/styrelser, der udgør kernen i koncernledelserne.
Typisk er der ca. 10
egentlige medlemmer i koncernledelsen.
Andre medlemmer udgøres i
visse tilfælde af kontorchefer i departementerne/styrelser eller af bestemte
nøglepersoner. I otte ministerier anføres det, at visse øvrige personer
deltager i møderne, hvoraf de fleste varetager sekretariatsbetjening.
...
Omkring halvdelen har en
hyppig mødeaktivitet, idet koncernledelsen sammentræder ugentligt/hver anden
uge. I et mindre antal ministerier mødes man månedligt. Tre koncernledelser
mødes mere sjældent end en gang om måneden.
For samtlige koncernledelser
foreligger der dagsorden til møderne. Samtidig angiver næsten alle
ministerier,
at der til koncernledelsesmøderne foreligger systematisk forberedte papirer
om
væsentlige emner på dagsordenen.
Planlægningshorisonten for
behandlingen af konkrete emner/sager på fremtidige koncernledelsesmøder er
meget varierende gående fra en måned til et halvt år eller derover. For fire
koncernledelser foretages der ikke en sådan planlægning.
...
Til fire af de 13
koncernledelser er der knyttet et særligt sekretariat. I fem ministerier
udføres sekretariatsbetjeningen af departementets sekretariat og i visse
tilfælde i samarbejde med andre enheder. I de øvrige ministerier udføres
mødeforbehandling og koordinering af mødesekretæren, der enten kommer fra
ministersekretariatet eller andre enheder.
For ca. halvdelen af ministerierne
er der etableret særlige arbejdsgrupper ofte sammensat af chefer på tværs af
det enkelte ministerium. Gruppernes formål er blandt andet at foretage
koordinering og samordning i hele ministeriet på områderne: økonomi,
personale,
planlægning m.v.
...
Med undtagelse af to
koncernledelser findes der for de øvrige koncernledelser retningslinier for
hvilke emner, der behandles. Der eksisterer således en mere eller mindre
eksplicit afgrænsning af arbejdsområdet. Fem koncernledelser behandler kun
emner af generel betydning for ministeriet. De resterende koncernledelser
tager
ligeledes emner op, der har konkret betydning for en enkelt styrelse.
Generelt behandles en bred
vifte af emner i koncernledelsen. Ministerierne blev i spørgeskemaet bedt om
at
tage stilling til, hvorvidt koncernledelsen behandler 11 af APD nærmere
præciserede emner. Nedenfor er emnerne opført i rækkefølge efter hvor mange
ministerier, der angav at tage emnerne op på møderne.
- intern
ressourceprioritering for hele ministeriet
- personalepolitik for hele
ministeriet
- ministeriets samlede
strategi
- ekstern økonomi
(totalrammer/FFL m.v.)
- øvrige tværgående emner
- edb-politik for hele
ministeriet
- faglig og økonomisk
resultatovervågning
- strategi for ministeriets
enkelte enheder
- emner der hidrører fra
andre ministerier
- ministeriets egne
lovforslag
- løbende driftssager
Under rubrikken
"andet" angav en række ministerier: organisationsudvikling som
emne.
...
Efter såvel
Finansministeriets som Statsministeriets opfattelse er koncernledelsen en
særlig ledelses- og samarbejdsform i et ministerium, hvorimod der ikke er
tale
om en ny særlig organisation.
Koncernledelsesmodellen er
sagligt velbegrundet i hensynet til den effektive varetagelse af forskellige
ledelsesmæssige opgaver, og modellen er nu ganske udbredt.
Koncernledelsens opgaver og
arbejdsform er - som det fremgår af undersøgelsen - typisk af samme internt
prægede karakter som mere traditionelle ledelses- og samarbejdsformer, og der
er samme behov for at beskytte beslutningsprocessen.
Varetagelsen af de opgaver,
der er henlagt til koncernledelsen, forudsætter derfor, at udveksling af
dokumenter inden for koncernledelsen og mellem koncernledelsen og andre dele
af
det samlede ministerium betragtes som intern.
Med hensyn til baggrunden for
Ombudsmandens henvendelse til Statsministeriet nemlig klagen over manglende
aktindsigt i visse koncernledelsesdokumenter skal Statsministeriet bemærke:
Offentlighedsloven må
fortolkes således, at adgangen til aktindsigt ikke kommer til at virke som en
hindring
for udviklingen af hensigtsmæssige administrative ledelses- og
samarbejdsformer
som f.eks. koncernledelsesformen.
Dokumenter, der udveksles
inden for koncernledelsen eller mellem koncernledelsen og andre dele af
ministeriet, må på den baggrund - som også anført af Industriministeriet -
anses for interne arbejdsdokumenter ud fra de samme synspunkter, som ligger
til
grund for bestemmelsen i offentlighedslovens § 7, navnlig § 7, nr. 2, eller i
øvrigt være undtaget fra retten til aktindsigt efter lovens § 10, nr. 3
(tidligere nr. 4)."
I et brev til A udtalte jeg
følgende:
"Offentlighedsloven (lov
nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen) indeholder i
§ 7, nr. 1 og 2,
følgende bestemmelser:
"Retten til aktindsigt
omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne
arbejdsdokumenter anses
dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget
brug,
brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme
myndighed."
Afgørende for anvendelse af
bestemmelserne er, at dokumenterne udveksles inden for "samme
myndighed".
Om fortolkningen af udtrykket
"forskellige enheder inden for samme myndighed" er i forarbejderne
til bestemmelsen anført:
"Bestemmelsen indeholder
ikke - lige så lidt som den gældende lovs § 5, nr. 4 - nogen nærmere
angivelse
af, hvad der skal anses for "forskellige enheder inden for samme
myndighed".
Afgrænsningen heraf beror på
en konkret vurdering af det underliggende retsgrundlag. Herved må den
organisatoriske opbygning af de pågældende administrative enheder tages i
betragtning (f.eks. hvilken grad af selvstændighed den enkelte enhed
indtager,
om der træffes afgørelse på egne vegne, rekursadgangen,
instruktionsbeføjelsen
m.v.). Endvidere må der lægges vægt på, om varetagelsen af de enkelte
enheders
indbyrdes funktioner må antages at forudsætte, at udveksling af dokumenter
enhederne imellem betragtes som intern." (Folketingstidende 1985/86,
tillæg A, spalte
219 f.).
Jeg henviser i øvrigt til
omtalen af praksis (efter den tilsvarende bestemmelse i § 5, nr. 4, i den
tidligere gældende offentlighedslov) i betænkning nr. 857/1978 om
offentlighedslovens revision, side 188 ff., John Vogter: Offentlighedsloven
med
kommentarer, 1992, side 142 ff., og Juridisk Grundbog, bind 4, 1989, side
51 f.
Generelt om offentlighedslovens
anvendelse i forhold til koncernledelse i centraladministrationen skal jeg
bemærke følgende:
Det fremgår af min behandling
af sagen, at udveksling af dokumenter inden for en koncernledelse må give
anledning til tvivl med hensyn til rækkevidden af undtagelsesbestemmelserne i
§
7, nr. 1 og 2. Der er mig bekendt ikke tidligere i administrativ (eller
judiciel) praksis taget stilling hertil.
Mine overvejelser er sket
dels på baggrund af den konkrete sag, dels på grundlag af de generelle
oplysninger, jeg har modtaget fra Statsministeriet og Finansministeriet. Det
er
på denne baggrund min vurdering, at en koncernledelse - under visse
betingelser
og inden for visse grænser - må anerkendes som en del af et ministeriums
departement med den konsekvens, at udveksling af dokumenter inden for
koncernledelsen og mellem koncernledelsen og departementets øvrige enheder må
betragtes som intern i relation til § 7.
Jeg har for det første lagt
vægt på, at offentlighedslovens ordlyd og forarbejder ikke taler imod dette
resultat. I justitsministerens første forslag til den nugældende lov
(Folketingstidende 1983/84, 2. samling, tillæg A, spalte
2971 f.) var indsat en bestemmelse om,
at udveksling af interne arbejdsdokumenter mellem flere myndigheder kunne
undtages fra aktindsigt, hvis "afgivelsen har været påkrævet af hensyn
til... gennemførelsen af et internt præget samarbejde, der må anses for
rimeligt
begrundet i sagernes karakter". Denne bestemmelse var ikke medtaget i
det
senere lovforslag. Baggrunden herfor var, at det var den almindelige
opfattelse
i Folketingets Retsudvalg, at denne bestemmelse - og andre tilsvarende
bestemmelser, der afskar retten til aktindsigt i interne arbejdsdokumenter,
som
en myndighed har afgivet til en anden myndighed - i for vidt omfang hindrede
adgang
til aktindsigt i interne arbejdsdokumenter, jf. Folketingstidende 1985/86,
tillæg A, spalte 191. Af flere grunde - herunder navnlig, at den foreslåede
bestemmelse var væsentligt mere vidtgående end udveksling af dokumenter inden
for en koncernledelse - kan denne del af forarbejderne til loven imidlertid
ikke antages generelt at tale imod at betragte en koncernledelses dokumenter
som interne.
For det andet har jeg ved
vurderingen af det foreliggende spørgsmål lagt vægt på, at der ikke er tale
om
dokumenter, der ville være undergivet aktindsigt i forbindelse med den
traditionelle ledelsesform inden for et ministerium. De spørgsmål af generel
betydning for ministerområdets forskellige enheder, styrelser og direktorater
m.v., som behandles af koncernledelsen, ville formentlig under en traditionel
ledelsesstruktur i vid udstrækning blive behandlet af departementet alene
uden
(formel) inddragelse af de pågældende styrelser, og således at der slet ikke
ville foreligge nogen ekstern brevveksling.
Endvidere har jeg lagt vægt
på, at koncernledelse generelt betragtes som en hensigtsmæssig nydannelse
inden
for centraladministrationen. Offentlighedsloven bør ikke uden sikre grunde
fortolkes på en måde, der lægger hindringer i vejen for udbredelsen af
hensigtsmæssige ledelsesformer i ministerierne. I den forbindelse kan jeg
henvise til, at udviklingen af det såkaldte funktionelle kriterium ved
afgørelser i henhold til § 7, nr. 2, viser, at det ved fortolkningen af denne
bestemmelse og den tilsvarende bestemmelse i § 5, nr. 4, i den tidligere
offentlighedslov ikke er udelukket at inddrage supplerende kriterier, der
udspringer af behovet for andre administrative strukturer end dem, der
tidligere var dominerende i centraladministrationen. Angående det supplerende
funktionelle kriterium henviser jeg nærmere til betænkning nr. 856/1978 om
offentlighedslovens revision, side
192 f.,
og John Vogter: Offentlighedsloven med kommentarer, 1992, side
147 f.D
Det forhold, at der med en
koncernledelse gives adgang til en modificerende fortolkning af
offentlighedslovens hovedregel om, at brevveksling mellem forskellige
myndigheder er offentlig (bortset fra de særlige undtagelsesbestemmelser i
lovens §§ 10-13), nødvendiggør efter min opfattelse, at der må stilles visse
betingelser som forudsætning for at anerkende en koncernledelse som en del af
det pågældende departement.
Der må således foreligge
klare formelle regler om, hvilke personer der indgår i koncernledelsen eller
yder sekretariatsbistand hertil; og det skal være angivet, hvilke spørgsmål
koncernledelsen kan eller skal beskæftige sig med. Det må herved efter min
opfattelse være en betingelse for at anerkende en undtagelse efter § 7, at
dokumenterne angår spørgsmål af generel betydning for hele ministerområdet
eller dog for en flerhed af ministeriets styrelser m.v., og således at det,
der
af Industriministeriet betegnes som "faglige spørgsmål", ikke
indgår
i emnekredsen. Jeg går ud fra, at der med dette udtryk menes sager, generelle
og konkrete, der henhører under en styrelses særlige fagområde, og som
behandles enten af styrelsen selv eller af styrelsen i samarbejde med
departementet. F.eks. er udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser og
cirkulærer en faglig opgave, i modsætning til det samlede lovgivningsprogram
eller finanslovsbidrag for ministeriet eller det samlede bekendtgørelses- og
cirkulæreprogram (jf. "Industriministeriets fremtidige struktur",
arbejdsnotat nr. 8, juli 1987, side 25). På grund af personsammenfaldet må
det
i øvrigt ved hjælp af særligt brevpapir og klar adressering tydeligt
markeres,
når et brev til eller fra medlemmer af koncernledelsen angår spørgsmål, der
hører under koncernledelsen.
Jeg forudsætter, at det
fortsat fastholdes som hovedreglen, at brevveksling mellem departement og
styrelser m.v. inden for ministeriet er ekstern - også i tilfælde, hvor
brevet
er stilet til eller afsendt af en styrelseschef, som er medlem af
koncernledelsen.
Med den givne personelle
sammensætning af koncernledelsen i bl.a. Industriministeriet vil der i
praksis
navnlig opstå afgrænsningsproblemer i forholdet mellem på den ene side
styrelsescheferne (samt i givet fald andre ansatte i styrelserne) som
medlemmer
af koncernledelsen og på den anden side styrelsescheferne som ledere af den
forvaltning, der er henlagt til den pågældende styrelse. Styrelsescheferne
vil
modtage og afsende breve fra og til departementet eller enheder i
departementet
både i funktionen som koncernledelsesmedlem og i funktionen som
styrelseschef.
Det sidste må som anført være hovedreglen. Afgørende for, om der er tale om
funktionen som koncernledelsesmedlem, er, om dokumentets
indhold
omfattes af den generelle beskrivelse af koncernledelsens
opgaver. Samtidig må dokumentet i
formen
klart fremtræde som stilet til - eller afsendt af - styrelseschefen som
medlem
af koncernledelsen.
Brevveksling inden for
koncernledelsen - altså mellem koncernledelsens forskellige enheder og mellem
de personer, som indgår heri - er intern, så længe dokumenterne ikke
videregives til andre uden for koncernledelsen og departementet.
Modsat gælder, at
brevveksling mellem koncernledelsen og styrelserne normalt er ekstern på
samme
måde som brevveksling mellem et departement og styrelserne inden for
ministeriet, jf. John Vogter: Offentlighedsloven med kommentarer, 1992, side
143 ff. Brevveksling mellem styrelserne indbyrdes er selvsagt ekstern.
Angående
Industriministeriets koncernledelse
skal jeg bemærke følgende:
Struktur, sammensætning og
opgaver for Industriministeriets koncernledelse er nærmere fastlagt i det
ovennævnte arbejdsnotat, "Industriministeriets fremtidige
struktur",
side 23 ff. Betingelsen om, at der skal foreligge formelle regler om disse
spørgsmål, jf. ovenfor, må hermed anses for opfyldt.
Det fremgår af
arbejdsnotatet, at koncernledelsen består af ministeriets departementschef,
afdelingscheferne i departementet og direktørerne for de otte styrelser.
Ministeren deltager i koncernledelsens møder efter eget ønske og efter behov.
Under koncernledelsen er
nedsat to permanente arbejdsgrupper; en planlægningsgruppe og en
administrationsgruppe.
Planlægningsgruppen består af cheferne for planlægningsenhederne i
departementet og styrelserne. Administrationsgruppen består tilsvarende af
cheferne for budget- og personalefunktionerne.
Koncernledelsens opgave er at
fastsætte de overordnede mål og fordelingen af de økonomiske og
personalemæssige rammer inden for det samlede ministerområde. Det er
koncernledelsens ansvar at sikre, at der sker en opfølgning af de fastsatte
mål
og rammer og at foretage en resultatvurdering. Endvidere skal koncernledelsen
drøfte og fastlægge mål og rammer for ministerområdet, lovgivningsprogrammet,
bekendtgørelses- og cirkulæreprogram samt udviklings- og
planlægningsaktiviteter.
Ifølge et notat fra december
1990 er det koncernledelsens "primære opgave at drøfte
Industriministeriets overordnede personale- og budgetforhold, de mere
langsigtede og generelle erhvervspolitiske spørgsmål samt øvrige spørgsmål af
fælles interesse for Industriministeriet. Drøftelserne tager sigte på at
skabe
en fælles opfattelse af problemområder og handlemuligheder".
I forbindelse med den af
Administrations- og Personaledepartementet foretagne spørgeskemaundersøgelse
har Industriministeriet oplyst, at koncernledelsen kun behandler emner af
generel betydning for ministeriet. Mere specifikt er det oplyst, at
koncernledelsen behandler følgende emner: ministeriets samlede strategi,
intern
ressourceprioritering for hele ministeriet, ekstern økonomi, personalepolitik
for hele ministeriet, edb-politik for hele ministeriet, faglig og økonomisk
resultatovervågning og øvrige tværgående emner.
Selv om afgrænsningen af
opgaverne i det ovennævnte arbejdsnotat og i spørgeskemaundersøgelsen visse
steder er formuleret i forholdsvis generelle vendinger, adskiller opgaverne
for
koncernledelsen i Industriministeriet sig dog efter det for mig oplyste fra
departementets (øvrige) opgaver og fra styrelsernes opgaver. Det, som ikke
henhører under koncernledelsen, kaldes i arbejdsnotatet for "faglige og
politiske enkeltsager" eller blot "faglige spørgsmål". Som
nævnt, går jeg ud fra, at der hermed menes sager, generelle og konkrete, der
henhører under en styrelses særlige fagområde, og som behandles enten af
styrelsen selv eller af styrelsen i samarbejde med departementet. I
modsætning
hertil omfatter koncernledelsen spørgsmål, der berører alle styrelserne eller
dog hovedparten af disse.
Den generelle ledelsesopgave
i Industriministeriet blev indtil 1988, hvor koncernledelsen blev etableret,
varetaget af departementet alene. Ved overgangen til koncernstyring blev
styrelsescheferne direkte inddraget i udøvelsen af ledelsesfunktionerne.
Formålet var i højere grad at engagere styrelsernes ledelser i
ministerområdets
overordnede drift og udvikling samt generelt at styrke departementets
administrative ledelsesopgaver, jf. arbejdsnotatet, side 23.
På denne baggrund er det min
opfattelse, at de foreliggende regler tilstrækkeligt klart beskriver
sammensætning og opgaver for Industriministeriets koncernledelse. De
oprettede
arbejdsgruppers deltagerkreds og opgaver ligger ligeledes fast. Endvidere må
det antages, at betingelsen om, at koncernledelsen kun beskæftiger sig med
emner, der angår Industriministeriet som helhed eller dog en flerhed af
styrelserne, er opfyldt. Det er således min opfattelse, at
Industriministeriets
koncernledelse i relation til offentlighedsloven må betragtes som en del af
departementet således, at brevveksling inden for koncernledelsen og mellem
koncernledelsen og (den øvrige del af) departementet vil kunne betragtes som
intern.
Skrivelsen af 4. april 1990
med bilag vedrører utvivlsomt spørgsmål, der henhører under koncernledelsens
generelle opgaver. Som anført nedenfor, opfylder den pågældende skrivelse
ikke
de krav i henseende til form (adressering m.v.), der efter min opfattelse må
stilles, dersom korrespondancen mellem medlemmer af koncernledelsen skal
kunne
betragtes som intern. Disse krav er imidlertid her udviklet og opstillet med
henblik på den fremtidige praksis. At de ikke har været opfyldt i det
foreliggende tilfælde - der som anført er det første, som har givet anledning
til en principiel vurdering af anvendelsen af offentlighedslovens regler i
forhold til koncernledelser - giver mig derfor ikke anledning til at
fremsætte
kritik, men derimod en henstilling.
Jeg finder herefter ikke at
kunne kritisere, at Industriministeriet har nægtet (A) aktindsigt under
henvisning til, at det omhandlede dokument er sendt til Forbrugerstyrelsens
chef (og videregivet til styrelsens sekretariatschef) som medlemmer af
Industriministeriets koncernledelse og dermed omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i offentlighedslovens § 7, nr. 1 og 2.
Skrivelsen af 4. april 1990
bærer Industriministeriets, departementets, sædvanlige brevhoved, og den er
stilet til "Forbrugerstyrelsen, att: direktør Niels Erik Jensen".
Som nævnt, vil det efter min
opfattelse være påkrævet, at det i dokumentets ydre fremtræden tydeligt
fremhæves, at der er tale om brevveksling vedrørende koncernledelsen. Jeg har
derfor samtidig hermed henstillet til Industriministeriet at indføre en form,
hvorved
det klart markeres - gennem anvendelse af særligt brevpapir, adressering
eller
på anden måde - at dokumentet vedrører koncernledelsen, til forskel fra
departementets og styrelseschefernes øvrige opgaver.
På baggrund af sagens
principielle karakter og den tvivl som det rejste fortolkningsspørgsmål giver
anledning til, har jeg orienteret Folketingets Retsudvalg om min udtalelse i
sagen. Jeg har endvidere anmodet Justitsministeriet - under hvis sagsområde
loven hører - om at tage min udtalelse i betragtning ved en kommende revision
af loven.
Om de øvrige begrundelser for
Industriministeriets afgørelse om at nægte aktindsigt skal jeg bemærke:
Offentlighedslovens § 10, nr. 3,
har følgende indhold:
"Retten til aktindsigt
omfatter ikke:
....
3) Dokumenter, der udveksles
i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden
myndighed."
Bestemmelsen fandtes
oprindelig i lovens § 10, nr. 4, men blev flyttet til § 10, nr. 3, ved lov
nr.
347 af 6. juni 1991 om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven.
Ministeriet har som
forklaring på henvisningen til undtagelsesbestemmelsen om sekretariatsbistand
anført, at skrivelsen til Forbrugerstyrelsens direktør indeholder en
anmodning
om, at styrelsen udarbejder et bidrag, der skal indgå i det lovforberedende
arbejde vedrørende finansloven. Skrivelsen må derfor (tillige) anses som led
i
dokumentudvekslingen i forbindelse med styrelsens sekretariatsbistand for
departementet.
I en sag, der er omtalt i
Folketingets Ombudsmands beretning for 1989, side 175 ff., har jeg redegjort
for fortolkningen af § 10, nr. 3 (dengang nr. 4). Jeg har fremhævet, at
bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde og primært tager sigte på
tilfælde, hvor sekretariatsfunktionen fremgår af lovgivningen på området. Der
kan efter min opfattelse ikke herudover anerkendes nogen almindelig adgang
til
ved konkret beslutning at udpege en myndighed som sekretariat for en anden
myndighed med den konsekvens, at brevvekslingen mellem myndighederne bliver
undtaget fra aktindsigt.
I det foreliggende tilfælde,
hvor der er tale om et almindeligt samarbejde mellem departement og styrelse
-
en relation, hvor hovedreglen om aktindsigt i myndighedernes indbyrdes
brevveksling ofte er fremhævet - er der efter min opfattelse ikke grundlag
for
at benytte undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 3. Jeg må
derfor anse det som en fejl, at Industriministeriet har henvist til denne
bestemmelse som begrundelse for at afvise at give aktindsigt.
For så vidt der måtte være et
særligt behov for at beskytte samarbejdet mellem departement og styrelser i
sager om lovgivning, herunder det lovforberedende arbejde vedrørende
finansloven, henviser jeg til den tidsbegrænsede undtagelse i
offentlighedslovens § 2, stk. 2.
Jeg har gjort
Industriministeriet bekendt med min opfattelse.
For så vidt angår
Industriministeriets henvisning yderligere til offentlighedsloven
§ 13, stk. 1, nr. 6,
bemærker jeg, at
det, ministeriet har anført herom i udtalelsen til mig, indholdsmæssigt
svarer
til det anførte om ministeriets koncernledelse og dennes særlige funktioner
(bl.a. den samlede økonomiske planlægning på ministerområdet).
På den baggrund, og idet jeg
kan henholde mig til det ovenstående om adgangen til at undtage dokumenter
udvekslet inden for koncernledelsen efter bestemmelserne i § 7, nr. 1 og 2,
finder jeg ikke at have tilstrækkelig anledning til at komme nærmere ind på,
om
en konkret afvejning i det foreliggende tilfælde kan føre til afslag efter §
13, stk. 1, nr. 6.
Ud over Folketingets Retsudvalg,
Industriministeriet og Justitsministeriet har Statsministeriet og
Finansministeriet fået kopi af denne skrivelse."
Lignende dokumenter
- Aktindsigt i sagkyndig, juridisk redegørelse fra Kammeradvokaten Retsinformation · 25. juni 2003
- A.A.6.2.3 Kompetence og sagsbehandling ved afgørelser om aktindsigt Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Aktindsigt i finanslovforslag, forskelsbehandling til fordel for medlemmer af Folketingets Presseloge Retsinformation · 16. februar 2005
- Spørgsmål om ret til løbende aktindsigt i en sag i Arbejdsministeriet. Retsinformation · 23. juni 2003
- Undersøgelse angående et antal sager fra Skattedepartementet vedrørende aktindsigt. Retsinformation · 3. november 2003
- Lov om offentlighed § 13 - Pengeinstitutter m.v. - PA Finanstilsynet · 13. juni 1997