Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i koncernledelses dokumenter.

FOU nr 1992.96UdtalelserFolketinget5. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i koncernledelses dokumenter.

A's klage vedrører

Industriministeriets afslag på at meddele aktindsigt i de bilag, der var

vedlagt ministeriets skrivelse af 4. april 1990 til Forbrugerstyrelsens

direktør. Ministeriet afslog aktindsigt under henvisning til bestemmelserne i

offentlighedslovens § 7, nr. 2, § 10, nr. 4, (nu § 10, nr. 3) og § 13, stk.

1,

nr. 6.

Bilagene indeholder

rammeudmeldingerne for 1991, det vil sige besparelsesforslagene for hele

ministerområdet samt et prisindeks til brug for udarbejdelsen af

aktivitetsskemaerne i finanslovforslaget. Af besparelsesforslagene fremgår,

hvilke reduktioner der er indregnet i de udmeldte lønsumrammer for

departementet

og de enkelte styrelser.

Forbrugerstyrelsens direktør

afslog på et ekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde i Forbrugerstyrelsen den

17.

maj 1990 - hvor skrivelsen af 4. april 1990 uden bilag blev fremlagt - at

meddele aktindsigt i de nævnte bilag. Direktøren henviste til, at bilagene

indeholdt oplysninger om andre styrelsers forhold. Direktøren orienterede

samtidig om indholdet af bilagene for så vidt angik besparelserne for

Forbrugerstyrelsens vedkommende.

I skrivelse af 9. juli 1990

anmodede A Industriministeriet om aktindsigt i de omhandlede bilag. Efter

principielle overvejelser afslog ministeriet i skrivelse af 12. oktober 1990

aktindsigtsbegæringen med følgende begrundelse:

"I forbindelse med

omlægningen af Industriministeriets struktur i 1988 etableredes en

koncernledelse bestående af departementschefen, de to afdelingschefer og de 8

Læs alt

styrelseschefer. Inden for ministeriets nye koncernstruktur fik

koncernledelsen

bl.a. til opgave at fastlægge de overordnede retningslinier for det samlede

ministerområdes opgaveprioritering og ressourcefordeling. I koncernstrukturen

indgår tillige en administrationsgruppe, som ligeledes er sammensat af

nærmere

angivne medarbejdere fra Departementet og de 8 styrelser, og som forbereder

koncernledelsens møder.

Industriministeriet finder,

at de udbedte dokumenter har en klar karakter af intern brevveksling inden

for

koncernledelsen. Koncernledelsen må anses for en departemental enhed til

støtte

for den overordnede styring og planlægning inden for ministerområdet.

Udveksling

af dokumenter mellem Departementet og koncernledelsen må derfor anses for

intern.

Da de fremsendte dokumenter

samtidig blev ledsaget af en anmodning om, at der for hver enkelt styrelses

vedkommende udarbejdes bidrag til arbejdet vedrørende finanslovforslag, må

skrivelsen med bilag i denne henseende tillige anses for et led i

dokumentudvekslingen i forbindelse med styrelsens sekretariatsbistand for

Departementet.

Herudover skal der henvises

til, at det udleverede materiale generelt må anses for at have en sådan

intern

karakter, at det berettiger til at begrænse retten til aktindsigt i det givne

tilfælde, jf. § 13, nr. 6."

I anledning af A's klage til

mig anmodede jeg Industriministeriet om en udtalelse. Jeg bad i den

forbindelse

om en angivelse af, om Industriministeriets koncernledelse efter ministeriets

opfattelse udgør en selvstændig myndighed.

Industriministeriets

udtalelse forelå i skrivelse af 15. januar 1991. Heri er bl.a. anført:

"Industriministeriets

organisation blev med strukturændringen pr. januar 1988 tostrenget, dels med

en

traditionel hierarkisk organisation, dels med en Koncernstruktur.

I den hierarkiske struktur

behandles alle faglige og politiske enkeltsager. Styrelsernes indgang til

Departementet er i faglige spørgsmål de enkelte liniekontorer, i

administrative

spørgsmål Administrationssekretariatet.

Koncernledelsen består af

departementschefen, afdelingscheferne i Departementet og direktørerne for

ministeriets 8 styrelser. Forhandlingerne finder sted under høj grad af

fortrolighed. Industriministeren deltager efter behov og ønske. Ud fra de

givne

politiske, lovmæssige og økonomiske rammer har Koncernledelsen fastsat de

overordnede mål og fordeling af de økonomiske og personalemæssige rammer for

det samlede ministerområde.

Under Koncernledelsen er der

nedsat to permanente grupper, en Planlægningsgruppe og en

Administrationsgruppe, hvorfra der leveres oplæg til Koncernledelsen.

Planlægningsgruppen udgøres af cheferne for planlægningsenhederne i

Departementet og styrelserne. Som formand for gruppen er udpeget

sekretariatschefen for Departementets Planlægningssekretariat.

Administrationsgruppen udgøres af cheferne for budget- og

personalefunktionerne

fra Departementet og styrelserne. Som formand er udpeget sekretariatschefen

for

Departementets Administrationssekretariat.

....

Dokumenter, der udveksles som

led i koncernorganisationens (Koncernledelsens, Planlægningsgruppens og

Administrationsgruppens) arbejde har karakter af

interne arbejdspapirer

, der før ændringen af strukturen på

ministerområdet ikke ville være blevet udsendt til styrelsescheferne.

Koncernorganisationens

opgavevaretagelse forudsætter, at dokumentudvekslingen mellem Departementet

og

de pågældende grupper samt mellem grupperne indbyrdes er intern. Når et af

Departementets sekretariater, som sket i det foreliggende tilfælde,

fremsender

materiale til Koncernledelsen, sendes det til styrelsescheferne i deres

egenskab af koncernledelsesmedlem og ikke til de pågældende som

forvaltningschefer.

Ministeriet finder, at

Koncernledelsen og de tilhørende to grupper er etableret til støtte for den

overordnede styring og planlægning inden for ministerområdet, og at

dokumentudveksling mellem Departementet og disse grupper og mellem grupperne

indbyrdes er undtaget fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 7 om

internt materiale. Ministeriet har derfor nægtet aktindsigt med henvisning

hertil i det foreliggende tilfælde.

Herudover skal man henlede

opmærksomheden på, at skrivelsen til Forbrugerstyrelsens direktør tillige

indeholder en anmodning om, at styrelsen udarbejder et bidrag, der skal indgå

i

det lovforberedende arbejde vedrørende finansloven. Ministeriet finder, at

skrivelsen i denne henseende er et led i dokumentudvekslingen i forbindelse

med

styrelsens

sekretariatsbistand

for

Departementet. Denne bistand er en følge af, at styrelsen ligger inde med

oplysninger, der ikke er i Departementets besiddelse, og er i øvrigt udtryk

for

en arbejdsdeling mellem Departement og styrelserne. Ministeriet har derfor

fundet, at dokumentudvekslingen i denne henseende er undtaget fra aktindsigt

i

medfør af offentlighedslovens § 10, nr. 4.

Det er endelig ministeriets

opfattelse, at besparelsesforslagene for den enkelt styrelse ikke kan

betragtes

isoleret, men må ses som en del af den samlede økonomiske planlægning, der

udgøres af samtlige besparelsesforslag på ministerområdet, og i hvilken

forbindelse Koncernledelsen er ministerens rådgivere. Som følge af dette har

ministeriet fundet, at hensynet til at beskytte den politiske

beslutningsproces, herunder udarbejdelse af finanslovforslag m.m., taler for

at

undtage dokumenterne fra aktindsigt efter

generalklausulen

i lovens § 13, stk. 1, nr. 6."

Jeg sendte A en kopi af

udtalelsen. Jeg modtog herefter en skrivelse af 28. januar 1991 fra A.

Da sagen rejste nogle principielle

aktindsigtsspørgsmål, der er en følge af anvendelsen af

koncernledelsesmodeller

inden for centraladministrationen, fandt jeg det rigtigst ikke at tage

stilling

til sagen uden et bredere kendskab til anvendelsen af koncernledelse inden

for

centraladministrationen. Jeg anmodede derfor den 7. oktober 1991

Statsministeriet om at give nærmere oplysninger om brugen af koncernledelse i

centraladministrationen. Jeg har tidligere sendt A kopi af mit brev til

Statsministeriet. Statsministeriet anmodede på baggrund af min henvendelse

Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, om at foretage

en undersøgelse af brugen af koncernledelse i centraladministrationen.

Administrations- og Personaledepartementet foretog en spørgeskemaundersøgelse

i

samtlige ministerier. Resultatet af denne undersøgelse danner baggrund for

Statsministeriets svar til mig, som jeg har modtaget i skrivelse af 21.

september 1992.

Statsministeriet har bl.a.

oplyst følgende:

"Af de i alt 22

ministerier har følgende 13 ministerier etableret, hvad der betegnes som

koncernledelse eller koncernmøder:

Arbejdsministeriet,

Boligministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet,

Industriministeriet,

Justitsministeriet, Kulturministeriet, Landbrugsministeriet,

Miljøministeriet,

Skatteministeriet, Socialministeriet, Sundhedsministeriet og

Undervisningsministeriet.

...

For mere end 2/3 af

ministerierne har der ligget en formel beslutning til grund for etableringen

af

koncernledelse. For den resterende del er etableringen sket efter et gradvist

udbygget uformelt samarbejde i en bestemt personkreds.

Ti ministerier kan fremvise

dokumenter om dannelsen af koncernledelse. Dokumenterne fremtræder primært i

form af kortere notater.

Undtagelserne er

Arbejdsministeriet, der har udarbejdet en "ekstern" pjece specielt

omhandlende ministeriets koncernledelse og dens funktion, samt

Miljøministeriet, Industriministeriet og Socialministeriet, hvor

koncernledelsen præsenteres i større publikationer om de pågældende

ministeriers struktur.

...

I fem ministerier indgår

ministeren direkte i koncernledelsen.

...

Koncernledelsernes medlemmer

består endvidere for samtlige ministeriers vedkommende af

departementschefen(erne) og i langt de overvejende koncernledelser af

direktører for direktorater/styrelser samt afdelingschefer i departementet.

Det

er således departements- og afdelingschefer samt direktører for

direktorater/styrelser, der udgør kernen i koncernledelserne.

Typisk er der ca. 10

egentlige medlemmer i koncernledelsen.

Andre medlemmer udgøres i

visse tilfælde af kontorchefer i departementerne/styrelser eller af bestemte

nøglepersoner. I otte ministerier anføres det, at visse øvrige personer

deltager i møderne, hvoraf de fleste varetager sekretariatsbetjening.

...

Omkring halvdelen har en

hyppig mødeaktivitet, idet koncernledelsen sammentræder ugentligt/hver anden

uge. I et mindre antal ministerier mødes man månedligt. Tre koncernledelser

mødes mere sjældent end en gang om måneden.

For samtlige koncernledelser

foreligger der dagsorden til møderne. Samtidig angiver næsten alle

ministerier,

at der til koncernledelsesmøderne foreligger systematisk forberedte papirer

om

væsentlige emner på dagsordenen.

Planlægningshorisonten for

behandlingen af konkrete emner/sager på fremtidige koncernledelsesmøder er

meget varierende gående fra en måned til et halvt år eller derover. For fire

koncernledelser foretages der ikke en sådan planlægning.

...

Til fire af de 13

koncernledelser er der knyttet et særligt sekretariat. I fem ministerier

udføres sekretariatsbetjeningen af departementets sekretariat og i visse

tilfælde i samarbejde med andre enheder. I de øvrige ministerier udføres

mødeforbehandling og koordinering af mødesekretæren, der enten kommer fra

ministersekretariatet eller andre enheder.

For ca. halvdelen af ministerierne

er der etableret særlige arbejdsgrupper ofte sammensat af chefer på tværs af

det enkelte ministerium. Gruppernes formål er blandt andet at foretage

koordinering og samordning i hele ministeriet på områderne: økonomi,

personale,

planlægning m.v.

...

Med undtagelse af to

koncernledelser findes der for de øvrige koncernledelser retningslinier for

hvilke emner, der behandles. Der eksisterer således en mere eller mindre

eksplicit afgrænsning af arbejdsområdet. Fem koncernledelser behandler kun

emner af generel betydning for ministeriet. De resterende koncernledelser

tager

ligeledes emner op, der har konkret betydning for en enkelt styrelse.

Generelt behandles en bred

vifte af emner i koncernledelsen. Ministerierne blev i spørgeskemaet bedt om

at

tage stilling til, hvorvidt koncernledelsen behandler 11 af APD nærmere

præciserede emner. Nedenfor er emnerne opført i rækkefølge efter hvor mange

ministerier, der angav at tage emnerne op på møderne.

- intern

ressourceprioritering for hele ministeriet

- personalepolitik for hele

ministeriet

- ministeriets samlede

strategi

- ekstern økonomi

(totalrammer/FFL m.v.)

- øvrige tværgående emner

- edb-politik for hele

ministeriet

- faglig og økonomisk

resultatovervågning

- strategi for ministeriets

enkelte enheder

- emner der hidrører fra

andre ministerier

- ministeriets egne

lovforslag

- løbende driftssager

Under rubrikken

"andet" angav en række ministerier: organisationsudvikling som

emne.

...

Efter såvel

Finansministeriets som Statsministeriets opfattelse er koncernledelsen en

særlig ledelses- og samarbejdsform i et ministerium, hvorimod der ikke er

tale

om en ny særlig organisation.

Koncernledelsesmodellen er

sagligt velbegrundet i hensynet til den effektive varetagelse af forskellige

ledelsesmæssige opgaver, og modellen er nu ganske udbredt.

Koncernledelsens opgaver og

arbejdsform er - som det fremgår af undersøgelsen - typisk af samme internt

prægede karakter som mere traditionelle ledelses- og samarbejdsformer, og der

er samme behov for at beskytte beslutningsprocessen.

Varetagelsen af de opgaver,

der er henlagt til koncernledelsen, forudsætter derfor, at udveksling af

dokumenter inden for koncernledelsen og mellem koncernledelsen og andre dele

af

det samlede ministerium betragtes som intern.

Med hensyn til baggrunden for

Ombudsmandens henvendelse til Statsministeriet nemlig klagen over manglende

aktindsigt i visse koncernledelsesdokumenter skal Statsministeriet bemærke:

Offentlighedsloven må

fortolkes således, at adgangen til aktindsigt ikke kommer til at virke som en

hindring

for udviklingen af hensigtsmæssige administrative ledelses- og

samarbejdsformer

som f.eks. koncernledelsesformen.

Dokumenter, der udveksles

inden for koncernledelsen eller mellem koncernledelsen og andre dele af

ministeriet, må på den baggrund - som også anført af Industriministeriet -

anses for interne arbejdsdokumenter ud fra de samme synspunkter, som ligger

til

grund for bestemmelsen i offentlighedslovens § 7, navnlig § 7, nr. 2, eller i

øvrigt være undtaget fra retten til aktindsigt efter lovens § 10, nr. 3

(tidligere nr. 4)."

I et brev til A udtalte jeg

følgende:

"Offentlighedsloven (lov

nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen) indeholder i

§ 7, nr. 1 og 2,

følgende bestemmelser:

"Retten til aktindsigt

omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne

arbejdsdokumenter anses

dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget

brug,

brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme

myndighed."

Afgørende for anvendelse af

bestemmelserne er, at dokumenterne udveksles inden for "samme

myndighed".

Om fortolkningen af udtrykket

"forskellige enheder inden for samme myndighed" er i forarbejderne

til bestemmelsen anført:

"Bestemmelsen indeholder

ikke - lige så lidt som den gældende lovs § 5, nr. 4 - nogen nærmere

angivelse

af, hvad der skal anses for "forskellige enheder inden for samme

myndighed".

Afgrænsningen heraf beror på

en konkret vurdering af det underliggende retsgrundlag. Herved må den

organisatoriske opbygning af de pågældende administrative enheder tages i

betragtning (f.eks. hvilken grad af selvstændighed den enkelte enhed

indtager,

om der træffes afgørelse på egne vegne, rekursadgangen,

instruktionsbeføjelsen

m.v.). Endvidere må der lægges vægt på, om varetagelsen af de enkelte

enheders

indbyrdes funktioner må antages at forudsætte, at udveksling af dokumenter

enhederne imellem betragtes som intern." (Folketingstidende 1985/86,

tillæg A, spalte

219 f.).

Jeg henviser i øvrigt til

omtalen af praksis (efter den tilsvarende bestemmelse i § 5, nr. 4, i den

tidligere gældende offentlighedslov) i betænkning nr. 857/1978 om

offentlighedslovens revision, side 188 ff., John Vogter: Offentlighedsloven

med

kommentarer, 1992, side 142 ff., og Juridisk Grundbog, bind 4, 1989, side

51 f.

Generelt om offentlighedslovens

anvendelse i forhold til koncernledelse i centraladministrationen skal jeg

bemærke følgende:

Det fremgår af min behandling

af sagen, at udveksling af dokumenter inden for en koncernledelse må give

anledning til tvivl med hensyn til rækkevidden af undtagelsesbestemmelserne i

§

7, nr. 1 og 2. Der er mig bekendt ikke tidligere i administrativ (eller

judiciel) praksis taget stilling hertil.

Mine overvejelser er sket

dels på baggrund af den konkrete sag, dels på grundlag af de generelle

oplysninger, jeg har modtaget fra Statsministeriet og Finansministeriet. Det

er

på denne baggrund min vurdering, at en koncernledelse - under visse

betingelser

og inden for visse grænser - må anerkendes som en del af et ministeriums

departement med den konsekvens, at udveksling af dokumenter inden for

koncernledelsen og mellem koncernledelsen og departementets øvrige enheder må

betragtes som intern i relation til § 7.

Jeg har for det første lagt

vægt på, at offentlighedslovens ordlyd og forarbejder ikke taler imod dette

resultat. I justitsministerens første forslag til den nugældende lov

(Folketingstidende 1983/84, 2. samling, tillæg A, spalte

2971 f.) var indsat en bestemmelse om,

at udveksling af interne arbejdsdokumenter mellem flere myndigheder kunne

undtages fra aktindsigt, hvis "afgivelsen har været påkrævet af hensyn

til... gennemførelsen af et internt præget samarbejde, der må anses for

rimeligt

begrundet i sagernes karakter". Denne bestemmelse var ikke medtaget i

det

senere lovforslag. Baggrunden herfor var, at det var den almindelige

opfattelse

i Folketingets Retsudvalg, at denne bestemmelse - og andre tilsvarende

bestemmelser, der afskar retten til aktindsigt i interne arbejdsdokumenter,

som

en myndighed har afgivet til en anden myndighed - i for vidt omfang hindrede

adgang

til aktindsigt i interne arbejdsdokumenter, jf. Folketingstidende 1985/86,

tillæg A, spalte 191. Af flere grunde - herunder navnlig, at den foreslåede

bestemmelse var væsentligt mere vidtgående end udveksling af dokumenter inden

for en koncernledelse - kan denne del af forarbejderne til loven imidlertid

ikke antages generelt at tale imod at betragte en koncernledelses dokumenter

som interne.

For det andet har jeg ved

vurderingen af det foreliggende spørgsmål lagt vægt på, at der ikke er tale

om

dokumenter, der ville være undergivet aktindsigt i forbindelse med den

traditionelle ledelsesform inden for et ministerium. De spørgsmål af generel

betydning for ministerområdets forskellige enheder, styrelser og direktorater

m.v., som behandles af koncernledelsen, ville formentlig under en traditionel

ledelsesstruktur i vid udstrækning blive behandlet af departementet alene

uden

(formel) inddragelse af de pågældende styrelser, og således at der slet ikke

ville foreligge nogen ekstern brevveksling.

Endvidere har jeg lagt vægt

på, at koncernledelse generelt betragtes som en hensigtsmæssig nydannelse

inden

for centraladministrationen. Offentlighedsloven bør ikke uden sikre grunde

fortolkes på en måde, der lægger hindringer i vejen for udbredelsen af

hensigtsmæssige ledelsesformer i ministerierne. I den forbindelse kan jeg

henvise til, at udviklingen af det såkaldte funktionelle kriterium ved

afgørelser i henhold til § 7, nr. 2, viser, at det ved fortolkningen af denne

bestemmelse og den tilsvarende bestemmelse i § 5, nr. 4, i den tidligere

offentlighedslov ikke er udelukket at inddrage supplerende kriterier, der

udspringer af behovet for andre administrative strukturer end dem, der

tidligere var dominerende i centraladministrationen. Angående det supplerende

funktionelle kriterium henviser jeg nærmere til betænkning nr. 856/1978 om

offentlighedslovens revision, side

192 f.,

og John Vogter: Offentlighedsloven med kommentarer, 1992, side

147 f.D

Det forhold, at der med en

koncernledelse gives adgang til en modificerende fortolkning af

offentlighedslovens hovedregel om, at brevveksling mellem forskellige

myndigheder er offentlig (bortset fra de særlige undtagelsesbestemmelser i

lovens §§ 10-13), nødvendiggør efter min opfattelse, at der må stilles visse

betingelser som forudsætning for at anerkende en koncernledelse som en del af

det pågældende departement.

Der må således foreligge

klare formelle regler om, hvilke personer der indgår i koncernledelsen eller

yder sekretariatsbistand hertil; og det skal være angivet, hvilke spørgsmål

koncernledelsen kan eller skal beskæftige sig med. Det må herved efter min

opfattelse være en betingelse for at anerkende en undtagelse efter § 7, at

dokumenterne angår spørgsmål af generel betydning for hele ministerområdet

eller dog for en flerhed af ministeriets styrelser m.v., og således at det,

der

af Industriministeriet betegnes som "faglige spørgsmål", ikke

indgår

i emnekredsen. Jeg går ud fra, at der med dette udtryk menes sager, generelle

og konkrete, der henhører under en styrelses særlige fagområde, og som

behandles enten af styrelsen selv eller af styrelsen i samarbejde med

departementet. F.eks. er udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser og

cirkulærer en faglig opgave, i modsætning til det samlede lovgivningsprogram

eller finanslovsbidrag for ministeriet eller det samlede bekendtgørelses- og

cirkulæreprogram (jf. "Industriministeriets fremtidige struktur",

arbejdsnotat nr. 8, juli 1987, side 25). På grund af personsammenfaldet må

det

i øvrigt ved hjælp af særligt brevpapir og klar adressering tydeligt

markeres,

når et brev til eller fra medlemmer af koncernledelsen angår spørgsmål, der

hører under koncernledelsen.

Jeg forudsætter, at det

fortsat fastholdes som hovedreglen, at brevveksling mellem departement og

styrelser m.v. inden for ministeriet er ekstern - også i tilfælde, hvor

brevet

er stilet til eller afsendt af en styrelseschef, som er medlem af

koncernledelsen.

Med den givne personelle

sammensætning af koncernledelsen i bl.a. Industriministeriet vil der i

praksis

navnlig opstå afgrænsningsproblemer i forholdet mellem på den ene side

styrelsescheferne (samt i givet fald andre ansatte i styrelserne) som

medlemmer

af koncernledelsen og på den anden side styrelsescheferne som ledere af den

forvaltning, der er henlagt til den pågældende styrelse. Styrelsescheferne

vil

modtage og afsende breve fra og til departementet eller enheder i

departementet

både i funktionen som koncernledelsesmedlem og i funktionen som

styrelseschef.

Det sidste må som anført være hovedreglen. Afgørende for, om der er tale om

funktionen som koncernledelsesmedlem, er, om dokumentets

indhold

omfattes af den generelle beskrivelse af koncernledelsens

opgaver. Samtidig må dokumentet i

formen

klart fremtræde som stilet til - eller afsendt af - styrelseschefen som

medlem

af koncernledelsen.

Brevveksling inden for

koncernledelsen - altså mellem koncernledelsens forskellige enheder og mellem

de personer, som indgår heri - er intern, så længe dokumenterne ikke

videregives til andre uden for koncernledelsen og departementet.

Modsat gælder, at

brevveksling mellem koncernledelsen og styrelserne normalt er ekstern på

samme

måde som brevveksling mellem et departement og styrelserne inden for

ministeriet, jf. John Vogter: Offentlighedsloven med kommentarer, 1992, side

143 ff. Brevveksling mellem styrelserne indbyrdes er selvsagt ekstern.

Angående

Industriministeriets koncernledelse

skal jeg bemærke følgende:

Struktur, sammensætning og

opgaver for Industriministeriets koncernledelse er nærmere fastlagt i det

ovennævnte arbejdsnotat, "Industriministeriets fremtidige

struktur",

side 23 ff. Betingelsen om, at der skal foreligge formelle regler om disse

spørgsmål, jf. ovenfor, må hermed anses for opfyldt.

Det fremgår af

arbejdsnotatet, at koncernledelsen består af ministeriets departementschef,

afdelingscheferne i departementet og direktørerne for de otte styrelser.

Ministeren deltager i koncernledelsens møder efter eget ønske og efter behov.

Under koncernledelsen er

nedsat to permanente arbejdsgrupper; en planlægningsgruppe og en

administrationsgruppe.

Planlægningsgruppen består af cheferne for planlægningsenhederne i

departementet og styrelserne. Administrationsgruppen består tilsvarende af

cheferne for budget- og personalefunktionerne.

Koncernledelsens opgave er at

fastsætte de overordnede mål og fordelingen af de økonomiske og

personalemæssige rammer inden for det samlede ministerområde. Det er

koncernledelsens ansvar at sikre, at der sker en opfølgning af de fastsatte

mål

og rammer og at foretage en resultatvurdering. Endvidere skal koncernledelsen

drøfte og fastlægge mål og rammer for ministerområdet, lovgivningsprogrammet,

bekendtgørelses- og cirkulæreprogram samt udviklings- og

planlægningsaktiviteter.

Ifølge et notat fra december

1990 er det koncernledelsens "primære opgave at drøfte

Industriministeriets overordnede personale- og budgetforhold, de mere

langsigtede og generelle erhvervspolitiske spørgsmål samt øvrige spørgsmål af

fælles interesse for Industriministeriet. Drøftelserne tager sigte på at

skabe

en fælles opfattelse af problemområder og handlemuligheder".

I forbindelse med den af

Administrations- og Personaledepartementet foretagne spørgeskemaundersøgelse

har Industriministeriet oplyst, at koncernledelsen kun behandler emner af

generel betydning for ministeriet. Mere specifikt er det oplyst, at

koncernledelsen behandler følgende emner: ministeriets samlede strategi,

intern

ressourceprioritering for hele ministeriet, ekstern økonomi, personalepolitik

for hele ministeriet, edb-politik for hele ministeriet, faglig og økonomisk

resultatovervågning og øvrige tværgående emner.

Selv om afgrænsningen af

opgaverne i det ovennævnte arbejdsnotat og i spørgeskemaundersøgelsen visse

steder er formuleret i forholdsvis generelle vendinger, adskiller opgaverne

for

koncernledelsen i Industriministeriet sig dog efter det for mig oplyste fra

departementets (øvrige) opgaver og fra styrelsernes opgaver. Det, som ikke

henhører under koncernledelsen, kaldes i arbejdsnotatet for "faglige og

politiske enkeltsager" eller blot "faglige spørgsmål". Som

nævnt, går jeg ud fra, at der hermed menes sager, generelle og konkrete, der

henhører under en styrelses særlige fagområde, og som behandles enten af

styrelsen selv eller af styrelsen i samarbejde med departementet. I

modsætning

hertil omfatter koncernledelsen spørgsmål, der berører alle styrelserne eller

dog hovedparten af disse.

Den generelle ledelsesopgave

i Industriministeriet blev indtil 1988, hvor koncernledelsen blev etableret,

varetaget af departementet alene. Ved overgangen til koncernstyring blev

styrelsescheferne direkte inddraget i udøvelsen af ledelsesfunktionerne.

Formålet var i højere grad at engagere styrelsernes ledelser i

ministerområdets

overordnede drift og udvikling samt generelt at styrke departementets

administrative ledelsesopgaver, jf. arbejdsnotatet, side 23.

På denne baggrund er det min

opfattelse, at de foreliggende regler tilstrækkeligt klart beskriver

sammensætning og opgaver for Industriministeriets koncernledelse. De

oprettede

arbejdsgruppers deltagerkreds og opgaver ligger ligeledes fast. Endvidere må

det antages, at betingelsen om, at koncernledelsen kun beskæftiger sig med

emner, der angår Industriministeriet som helhed eller dog en flerhed af

styrelserne, er opfyldt. Det er således min opfattelse, at

Industriministeriets

koncernledelse i relation til offentlighedsloven må betragtes som en del af

departementet således, at brevveksling inden for koncernledelsen og mellem

koncernledelsen og (den øvrige del af) departementet vil kunne betragtes som

intern.

Skrivelsen af 4. april 1990

med bilag vedrører utvivlsomt spørgsmål, der henhører under koncernledelsens

generelle opgaver. Som anført nedenfor, opfylder den pågældende skrivelse

ikke

de krav i henseende til form (adressering m.v.), der efter min opfattelse må

stilles, dersom korrespondancen mellem medlemmer af koncernledelsen skal

kunne

betragtes som intern. Disse krav er imidlertid her udviklet og opstillet med

henblik på den fremtidige praksis. At de ikke har været opfyldt i det

foreliggende tilfælde - der som anført er det første, som har givet anledning

til en principiel vurdering af anvendelsen af offentlighedslovens regler i

forhold til koncernledelser - giver mig derfor ikke anledning til at

fremsætte

kritik, men derimod en henstilling.

Jeg finder herefter ikke at

kunne kritisere, at Industriministeriet har nægtet (A) aktindsigt under

henvisning til, at det omhandlede dokument er sendt til Forbrugerstyrelsens

chef (og videregivet til styrelsens sekretariatschef) som medlemmer af

Industriministeriets koncernledelse og dermed omfattet af

undtagelsesbestemmelserne i offentlighedslovens § 7, nr. 1 og 2.

Skrivelsen af 4. april 1990

bærer Industriministeriets, departementets, sædvanlige brevhoved, og den er

stilet til "Forbrugerstyrelsen, att: direktør Niels Erik Jensen".

Som nævnt, vil det efter min

opfattelse være påkrævet, at det i dokumentets ydre fremtræden tydeligt

fremhæves, at der er tale om brevveksling vedrørende koncernledelsen. Jeg har

derfor samtidig hermed henstillet til Industriministeriet at indføre en form,

hvorved

det klart markeres - gennem anvendelse af særligt brevpapir, adressering

eller

på anden måde - at dokumentet vedrører koncernledelsen, til forskel fra

departementets og styrelseschefernes øvrige opgaver.

På baggrund af sagens

principielle karakter og den tvivl som det rejste fortolkningsspørgsmål giver

anledning til, har jeg orienteret Folketingets Retsudvalg om min udtalelse i

sagen. Jeg har endvidere anmodet Justitsministeriet - under hvis sagsområde

loven hører - om at tage min udtalelse i betragtning ved en kommende revision

af loven.

Om de øvrige begrundelser for

Industriministeriets afgørelse om at nægte aktindsigt skal jeg bemærke:

Offentlighedslovens § 10, nr. 3,

har følgende indhold:

"Retten til aktindsigt

omfatter ikke:

....

3) Dokumenter, der udveksles

i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden

myndighed."

Bestemmelsen fandtes

oprindelig i lovens § 10, nr. 4, men blev flyttet til § 10, nr. 3, ved lov

nr.

347 af 6. juni 1991 om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og

forvaltningsloven.

Ministeriet har som

forklaring på henvisningen til undtagelsesbestemmelsen om sekretariatsbistand

anført, at skrivelsen til Forbrugerstyrelsens direktør indeholder en

anmodning

om, at styrelsen udarbejder et bidrag, der skal indgå i det lovforberedende

arbejde vedrørende finansloven. Skrivelsen må derfor (tillige) anses som led

i

dokumentudvekslingen i forbindelse med styrelsens sekretariatsbistand for

departementet.

I en sag, der er omtalt i

Folketingets Ombudsmands beretning for 1989, side 175 ff., har jeg redegjort

for fortolkningen af § 10, nr. 3 (dengang nr. 4). Jeg har fremhævet, at

bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde og primært tager sigte på

tilfælde, hvor sekretariatsfunktionen fremgår af lovgivningen på området. Der

kan efter min opfattelse ikke herudover anerkendes nogen almindelig adgang

til

ved konkret beslutning at udpege en myndighed som sekretariat for en anden

myndighed med den konsekvens, at brevvekslingen mellem myndighederne bliver

undtaget fra aktindsigt.

I det foreliggende tilfælde,

hvor der er tale om et almindeligt samarbejde mellem departement og styrelse

-

en relation, hvor hovedreglen om aktindsigt i myndighedernes indbyrdes

brevveksling ofte er fremhævet - er der efter min opfattelse ikke grundlag

for

at benytte undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 3. Jeg må

derfor anse det som en fejl, at Industriministeriet har henvist til denne

bestemmelse som begrundelse for at afvise at give aktindsigt.

For så vidt der måtte være et

særligt behov for at beskytte samarbejdet mellem departement og styrelser i

sager om lovgivning, herunder det lovforberedende arbejde vedrørende

finansloven, henviser jeg til den tidsbegrænsede undtagelse i

offentlighedslovens § 2, stk. 2.

Jeg har gjort

Industriministeriet bekendt med min opfattelse.

For så vidt angår

Industriministeriets henvisning yderligere til offentlighedsloven

§ 13, stk. 1, nr. 6,

bemærker jeg, at

det, ministeriet har anført herom i udtalelsen til mig, indholdsmæssigt

svarer

til det anførte om ministeriets koncernledelse og dennes særlige funktioner

(bl.a. den samlede økonomiske planlægning på ministerområdet).

På den baggrund, og idet jeg

kan henholde mig til det ovenstående om adgangen til at undtage dokumenter

udvekslet inden for koncernledelsen efter bestemmelserne i § 7, nr. 1 og 2,

finder jeg ikke at have tilstrækkelig anledning til at komme nærmere ind på,

om

en konkret afvejning i det foreliggende tilfælde kan føre til afslag efter §

13, stk. 1, nr. 6.

Ud over Folketingets Retsudvalg,

Industriministeriet og Justitsministeriet har Statsministeriet og

Finansministeriet fået kopi af denne skrivelse."

Lignende dokumenter