Spring til indhold

Retsinformation

Sagsaktindsigt: Pligt til gennemgang af hele sagen. 10-dages fristen. Etapevis meddelelse af aktindsigt. Sagsbehandlingstid.

FOU nr 1994.356UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Sagsaktindsigt: Pligt til gennemgang af hele sagen. 10-dages

fristen. Etapevis meddelelse af aktindsigt. Sagsbehandlingstid.

A klagede i et brev af 6.

september 1993 over den tid som Trafikministeriet på daværende tidspunkt

havde

anvendt til behandling af A's anmodning om aktindsigt i en række dokumenter

vedrørende den kommende faste forbindelse over Øresund.

Det fremgik af sagens akter

at A i et brev af 10. maj 1993 anmodede om aktindsigt i "samtlige

dokumenter

m.v., som Trafikministeriet har udarbejdet og/eller modtaget i forbindelse

med

driftsøkonomiske rentabilitetsberegninger og -analyser (herunder trafiktal)

i forbindelse med den kommende faste forbindelse over Øresund." A

henviste udtrykkeligt til et notat om Øresundsforbindelsens driftsøkonomiske

rentabilitet som Planlægningskontoret i DSB den 2. oktober 1990 havde

fremsendt

til Vejdirektoratet, Finansministeriet og Trafikministeriet. A anmodede om

aktindsigt i tidligere udgaver og versioner af dette notat hvis disse var

omfattet

af retten til aktindsigt. A oplyste at han ville være interesseret i at

gennemgå dokumenterne i Trafikministeriet fremfor at modtage dem i kopi, hvis

der var tale om voldsomt mange.

I et brev af 11. maj 1993 til

Trafikministeriet fremhævede A at det i notat af 18. marts 1991 om

Øresundsforbindelsens driftsøkonomiske forudsætninger, udarbejdet af

Trafikministeriet, bl.a. var anført, at "Realrenten sættes efter

anbefaling fra Finansministeriet til 5 pct p.a...." A bad også om

aktindsigt i denne anbefaling. Hvis ikke anbefalingen var omfattet af

offentlighedsloven,

Læs alt

bad A om at få oplyst hvordan og under hvilke omstændigheder

Finansministeriet

var kommet med denne anbefaling til Trafikministeriet.

Den 26. maj 1993 svarede

Trafikministeriet at A's anmodninger om aktindsigt ville blive behandlet

snarest muligt.

I en skrivelse modtaget i

Trafikministeriet den 1. juni 1993 rykkede A for svar på de 2 skrivelser.

(A's

skrivelse må have krydset Trafikministeriets skrivelse af 26. maj 1993).

Den 24. juni 1993 rykkede A

igen for svar. A bad om at få en vurdering fra ministeriets side af hvornår

han

ville få svar, hvis hans anmodninger ikke kunne imødekommes umiddelbart.

I et brev af 29. juni 1993

anmodede A om aktindsigt i et notat udarbejdet den 19. februar 1991 af

Trafikministeriet der bl.a. behandlede spørgsmålet om DSB's og SJ's

nettofordele ved en fast forbindelse over Øresund.

Den 6. september 1993 rykkede

A på ny for svar på sine aktindsigtsanmodninger af 10. maj, 11. maj og 29.

juni

1993. A

gjorde samtidig ministeriet opmærksom på at han samme dato havde klaget til

mig over ministeriets langsommelige sagsbehandling.

I sin klage til mig påpegede

A at hans ønske om at gennemse dokumenterne i Trafikministeriet, hvis der var

voldsomt mange, var et forsøg fra hans side på at gøre adgangen til

dokumenterne så enkel og dermed så hurtig som mulig. A henviste til

bemærkningerne til forslaget til lov om offentlighed i forvaltningen der

fremhæver vigtigheden af hurtig behandling og afgørelse af sager om

aktindsigt.

A oplyste endvidere at han

den 10. og 11. maj 1993 også havde anmodet Vejdirektoratet om aktindsigt i

direktoratets sag og bl.a. havde bedt om aktindsigt i et særligt "bilag

2", som Vejdirektoratet skulle have udarbejdet, og som skulle belyse

takstniveauets betydning for trafikmængden. Vejdirektoratet svarede den 19.

maj 1993 at "det er internt aftalt, at Trafikministeriet som overordnet

ansvarlig tager stilling til Deres henvendelse." A anmodede den 26. maj

1993 Vejdirektoratet om yderligere oplysninger om indholdet af

Vejdirektoratets aftale med Trafikministeriet.

I et brev af 9. september

1993 bad jeg Trafikministeriet om en udtalelse i anledning af klagen. Jeg bad

om at udtalelsen efter omstændighederne blev afgivet snarest muligt.

Efter telefonisk at have

rykket Trafikministeriet flere gange for ministeriets udtalelse rykkede jeg

senest i skrivelse af 8. november 1993 ministeriet for svar.

A klagede i en skrivelse af

5. november 1993 over at en anmodning om aktindsigt i journalkort ikke var

blevet besvaret. Det drejede sig om journalkort der hørte til sagerne om

"den driftsøkonomiske rentabilitet i og prognoser, skøn etc. angående

dertil hørende trafikmængder i forbindelse med en kommende fast forbindelse

over Øresund". A henviste til at det bl.a. var journalkortene fra sag

nr. 90-84260-2 og 90-84260-3, han ønskede kopi af. A rykkede samtidig

ministeriet for svar på sin aktindsigtsanmodning.

I en skrivelse af 11.

november 1993 besvarede Trafikministeriet A's aktindsigtsanmodning.

Ministeriet

vedlagde journalkort vedrørende de 2 journalnumre. Ministeriet skrev

endvidere

følgende:

"Ministeriet er på

baggrund af den rapport, De har udarbejdet om Øresundsforbindelsen, der er

offentliggjort

for nylig, bekendt med, at De allerede er i besiddelse af dokumenter fra

nævnte

sager, som derfor ikke vedlægges påny. Der vedlægges yderligere dokumenter,

idet ministeriet går ud fra, at De retter henvendelse hertil såfremt De

herefter måtte mangle dokumenter i sagen."

Ministeriet beklagede den

sene besvarelse der blev forklaret med ressourceproblemer.

I ministeriets udtalelse til

mig af 15. november 1993 beklagede ministeriet dybt den sene besvarelse.

Ministeriet henviste til en nærmere redegørelse som jeg havde fået i en

udtalelse fra ministeriet i en anden sag. Ministeriet redegjorde i denne

udtalelse således for baggrunden for den sene besvarelse af en anden

anmodning

om aktindsigt:

"...

Under telefoniske drøftelser

med medarbejdere hos Folketingets Ombudsmand er det oplyst, at begrænsede

ressourcer kombineret med bl.a. en række personalemæssige og organisatoriske

ændringer

i indeværende år har medført, at det ikke har været muligt at ekspedere sager

med den ønskede hurtighed, uanset et betydeligt merarbejde og inddragelse af

ferie, hvorved bemærkes, at ministeriet i dag alene har en enkelt

medarbejder,

der har deltaget i arbejdet vedrørende Øresundsforbindelsen siden 1990, hvor

dette blev indrettet med henblik på indgåelsen af en regeringsaftale og

fremsættelse

af lovforslag om Øresundsforbindelsen, hvilket har medført særlige

ressourceproblemer, idet vedkommende udover Øresundsforbindelsen og andre

spørgsmål om faste forbindelser (Storebæltsforbindelsen) samtidig har

varetaget andre sagsområder af betydelig offentlig interesse eller har været

konstitueret i anden stilling. Sidstnævnte er påny tilfældet for tiden,

hvilket

har medført yderligere forsinkelse af sagen. Hertil kommer de særlige

problemer vedrørende anmodning om aktindsigt, som et sagsområde om faste

forbindelser kan give anledning til, jf. nedenfor.

Såfremt Folketingets

Ombudsmand ønsker en uddybning af ovenstående skal ministeriet foreslå, at

der

afholdes et møde herom, hvor ministeriet også vil kunne give en nærmere

redegørelse for arbejdet med Øresundsforbindelsen, som i en række andre

tilfælde har givet anledning til henvendelser til Folketingets Ombudsmand,

herunder enkelte vedrørende sager om aktindsigt.

Sager om aktindsigt har også

i relation til ministeriet været af begrænset omfang, hvilket skyldes, at

ministeriet - oftest på baggrund af telefoniske henvendelser - har udleveret

ønsket materiale, herunder også i tilfælde, hvor offentlighedslovens

undtagelsesbestemmelser kunne have været bragt i anvendelse.

Arbejdet med

Øresundsforbindelsen har været et projektarbejde af meget betydeligt omfang,

men det har stedse været et aktuelt lovgivningsprojekt med et bestemt angivet

indhold i henseende til, hvad der ønskes reguleret, nemlig en fast

forbindelse

mellem København og Malmø. Lovgivningsprojektet er gennemført i samarbejde

med

en lang række ministre og myndigheder, m.v., idet de interesser som disse

repræsenterer og som naturligt er knyttet til et anlægsarbejde af denne

størrelsesorden

alene herved har kunnet tilgodeses. Samarbejdet har været organiseret mere

eller mindre formelt, herunder i en række arbejdsgrupper dels her i landet og

dels i arbejdsgrupper, hvori der har været repræsentanter for de to lande.

Som

et resultat af dette arbejde er udarbejdet et meget betydeligt antal

dokumenter, hvoraf hovedparten er dokumenter af mere foreløbig karakter, der

har tjent til forberedelse af beslutningsgrundlaget for det politiske niveau.

Det følger af ovenstående, at

anmodninger om aktindsigt undertiden kan give anledning til et betydeligt

arbejde med henblik på nærmere at fastlægge karakteren af hvert dokument for

sig i relation til offentlighedsloven. Den enkelte sag kan således indeholde

dokumenter der på sædvanlig måde er indgået til ministeriet, dokumenter

udarbejdet som led i arbejdet i særlige arbejdsgrupper m.v. I det omfang

dokumentet herefter kan anses for at falde ind under en af

undtagelsesbestemmelserne i offentlighedsloven skal der derefter ifølge

lovens

§ 8 og § 11, stk. 1, tages konkret stilling til om dokumentet indeholder

oplysninger om faktiske omstændigheder eller om der blot er tale om

vurderinger,

idet denne sondring ikke forekommer enkel.

..."

I en skrivelse til A udtalte

jeg følgende:

"Som det fremgår af det

Trafikministeriet har anført, har jeg også behandlet en anden sag der bl.a.

omhandlede Trafikministeriets sagsbehandlingstid ved besvarelse af en

anmodning om aktindsigt. Til Deres orientering vedlægger jeg kopi af min

udtalelse i den anden sag. (Udtalelsen er optaget i beretningen som nr.

17-1).

For så vidt angår de

retningslinier der gælder for den tid, der bør medgå til behandlingen af en

aktindsigtsbegæring,

henviser jeg til det jeg har anført i den vedlagte udtalelse af ... Jeg

henviser tillige til det jeg har anført

om

underretninger vedrørende offentlighedslovens 10-dages-frist,

om

besvarelse af rykkerskrivelser og

om

den pligt, som forvaltningsmyndigheden

har til på eget initiativ at meddele den aktindsigtssøgende aktindsigt i

journalkort.

Trafikministeriets skrivelse

af 11. november 1993 indeholder en samlet besvarelse af Deres anmodninger om

aktindsigt af 10. maj, 11. maj og 29. juni 1993. Trafikministeriet anvendte 6

måneder til besvarelse af Deres oprindelige aktindsigtsanmodninger af 10. og

11. maj 1993 og over 4 måneder til besvarelse af anmodningen af 29. juni

1993.

Trafikministeriets sagsbehandlingstid

ved besvarelse af Deres anmodninger om aktindsigt er efter min mening klart

uacceptabel. Jeg henviser til det jeg har anført i min udtalelse optrykt i

Folketingets Ombudsmands beretning for året 1990, s. 50ff. På tilsvarende

måde

er det uacceptabelt

at

Trafikministeriet

ikke inden for 10 dage underrettede Dem om, hvornår afgørelse kunne ventes at

foreligge,

at

Trafikministeriet ikke

i sin skrivelse af 26. maj angav, hvad grunden var til, at der ikke blev

truffet afgørelse inden for fristen,

at

Trafikministeriet ikke gav en form for nærmere tidsmæssig angivelse af,

hvornår afgørelse kunne forventes at foreligge, og

at

Deres rykkerbreve ikke blev besvaret.

Jeg har gjort Trafikministeriet

bekendt med min opfattelse.

I Trafikministeriets svar af

11. november 1993 sendte ministeriet Dem journalkort og yderligere

dokumenter.

Under henvisning til Deres offentliggjorte rapport om Øresundsforbindelsen

meddelte ministeriet Dem endvidere at ministeriet gik ud fra, at De rettede

henvendelse, hvis De herefter måtte mangle dokumenter i sagen. Jeg har

opfattet

dette svar på den måde at ministeriet anså sin behandling af Deres

aktindsigtsbegæring

for afsluttet, medmindre De vendte tilbage til sagen.

At ministeriet under

henvisning til Deres offentliggjorte rapport ikke vedlagde de dokumenter fra

ministeriets sag, som De havde omtalt heri, og som De derfor måtte antages at

kende, kan ikke i sig selv give mig anledning til bemærkninger. Om det

forhold

at ministeriet sendte Dem en del af sagens resterende dokumenter, skal jeg

bemærke følgende:

Når en sag indeholder enkelte

dokumenter, hvor retten til aktindsigt er tvivlsom og kræver nærmere

undersøgelser og overvejelser, er det i god overensstemmelse med

offentlighedsloven straks at meddele aktindsigt i de dokumenter hvor retten

til

aktindsigt er utvivlsom, og så senere vende tilbage med en afgørelse

vedrørende

de resterende dokumenter. Hvis 10-dages fristen i lovens § 16, stk. 2, herved

forventes overskredet, skal myndigheden underrette den begærende om grunden

til

overskridelsen og om hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge. Den

delvise aktindsigt i ministeriets afgørelse i skrivelsen af 11. november 1993

er imidlertid ikke begrundet i dette forhold, jf. at ministeriet herved

afsluttede sin behandling af sagen. Om ministeriets opfordring til Dem om at

vende tilbage til sagen hvis De måtte mangle dokumenter i sagen, skal jeg

bemærke følgende:

Hvis en myndighed er i tvivl

om indholdet eller rækkevidden af en anmodning om aktindsigt, er myndigheden

naturligvis berettiget til at søge denne tvivl afklaret ved henvendelse til

ansøgeren. En sådan tvivl synes dog ikke at have været anledning til

ministeriets omtalte bemærkninger i skrivelsen af 11. november 1993. Af Deres

offentliggjorte rapport s. 43-44 fremgår klart hvilke dokumenter De havde

anvendt

som grundlag for rapporten, og dermed hvilke dokumenter som ministeriet med

rette kunne antage, De var bekendt med. Når hertil lægges de yderligere

dokumenter, som ministeriet med skrivelsen af 11. november 1993 meddelte Dem

aktindsigt i, må jeg lægge til grund at ministeriet ved en gennemgang af

akterne i sagen med forholdsvis stor sikkerhed kunne udskille de resterende

dokumenter. Jeg må anse det for beklageligt at ministeriet på denne baggrund

afsluttede sin behandling af sagen og overlod det til Dem at forsøge at

identificere de yderligere dokumenter i sagen. Ved anmodninger om aktindsigt

i

en sag (til forskel fra anmodninger om aktindsigt i et enkelt eller enkelte

dokumenter fra sagen) påhviler det efter offentlighedslovens bestemmelser

vedkommende

myndighed at gennemgå samtlige sagens akter og for hvert enkelt dokument

afgøre

om der kan meddeles aktindsigt. Deres anmodning om aktindsigt angik sagen i

sin

helhed. Hvis der ikke kan meddeles aktindsigt i samtlige af sagens dokumenter

eller oplysninger, skal myndigheden nærmere begrunde afslaget på aktindsigt i

overensstemmelse med bestemmelserne i forvaltningslovens §§ 22-24.

Jeg har gjort ministeriet

bekendt med min opfattelse.

Det fremgår af sagen at De

efter modtagelsen af ministeriets skrivelse af 11. november 1993 flere gange

har rettet henvendelse til ministeriet og anmodet om aktindsigt i en lang

række

konkret opregnede dokumenter. Endvidere har De i en skrivelse til mig af 28.

november 1993 der vedrørte behandlingen af Deres aktindsigtsanmodninger i

både

Trafikministeriet, Finansministeriet og DSB, klaget over at De ikke har fået

svar fra de nævnte myndigheder. Jeg oversendte den 6. december 1993 Deres

skrivelse

af 28. november 1993 til bl.a. Trafikministeriet med henblik på at

ministeriet

snarest ville meddele Dem endeligt svar på Deres anmodninger om aktindsigt.

...

Som jeg underrettede Dem om i

min skrivelse af 18. januar 1993, har jeg drøftet behandlingen af

aktindsigtssager vedrørende Øresundsforbindelsen med Trafikministeriet.

Ministeriet

har meddelt at De vil få svar på Deres aktindsigtsanmodninger inden for meget

kort tid.

...

Trafikministeriet har ikke i

sin afgørelse af 11. november 1993 på nogen måde omtalt det forhold at der

skulle foreligge en beslutning om, at ministeriets svar på Deres

aktindsigtsanmodning

også skulle udgøre et svar på den aktindsigtsanmodning, som De havde rettet

til

Vejdirektoratet. Trafikministeriet har heller ikke på baggrund af Deres klage

til mig nævnt dette forhold i sin udtalelse.

Da jeg ikke kender baggrunden

for eller har fået en redegørelse for indholdet af den beslutning der måtte

være truffet af Trafikministeriet i samarbejde med Vejdirektoratet, har jeg i

dag henstillet til Trafikministeriet at ministeriet over for Dem redegør for

dette forhold.

Jeg beder Dem afvente at

Trafikministeriet over for Dem redegør herfor, før De tager stilling til, om

der er grundlag for at klage til mig.

Jeg har i forbindelse med min

gennemgang af sagen bemærket at Trafikministeriet i afgørelsen af 11.

november

1993 har meddelt Dem, at der ikke, for så vidt angår realrenten i

beregningerne, foreligger brevveksling herom med Finansministeriet.

Ved min gennemgang af de

sagsakter fra Trafikministeriet som jeg har haft til gennemsyn i forbindelse

med den anden sag om aktindsigt, som er omtalt ovenfor, har jeg noteret mig

at

der foreligger et notat fra Budgetdepartementet af 4. februar 1991 med

overskriften "

Fast forbindelse over

Øresund - valg af forrentningsfaktor.

" Jeg er umiddelbart af den

opfattelse at dette notat omhandler det forhold, som De har ønsket aktindsigt

i. Under henvisning til at der foreligger dette notat, har jeg henstillet til

Trafikministeriet at ministeriet, i forbindelse med at ministeriet udtømmende

besvarer Deres aktindsigtsanmodninger, genoptager behandlingen af denne del

af

Deres anmodning om aktindsigt.

Jeg har, på baggrund af det

jeg har anført ovenfor, bedt Trafikministeriet om at underrette mig om hvad

ministeriet foretager sig i sagen."

NOTER (*1) Jf.

FOB 1990, s. 50ff.

Lignende dokumenter