Årsagsforbindelse mellem en anerkendt erhvervsbetinget lidelse og skadelidtes død.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Årsagsforbindelse mellem en anerkendt erhvervsbetinget
lidelse og skadelidtes død.
Et fagforbund klagede over en
afgørelse truffet af Den Sociale Ankestyrelse. Ved afgørelsen tiltrådte
ankestyrelsen
Sikringsstyrelsens (nu Arbejdsskadestyrelsens) afgørelse, hvorefter B's død
ikke gav ret til ydelser til hans ægtefælle, jf.
arbejdsskadeforsikringslovens
§ 13.
Myndighedernes afgørelse var
begrundet med, at den lidelse, som bevirkede B's død, ikke kunne anses for
erhvervsbetinget.
Forbundets klage til mig var
navnlig rettet mod ankestyrelsens begrundelse for afgørelsen. Forbundet
henviste
i den forbindelse til obduktionserklæringens konklusion sammenholdt med
indholdet
af Sikringsstyrelsens afgørelsesskrivelse. Forbundet anførte videre, at der
kunne rejses spørgsmål om det rimelige i, at døden skal have én og kun én
årsag, når der ofte er tale om flere konkurrerende og måske hinanden
forstærkende årsager. Myndighederne havde afvist en sygdom omfattet af
erhvervssygdomsfortegnelsen
som dødsårsag i strid med princippet om, at ved listesygdomme skal tvivlen
komme skadelidte til gode.
Det fremgik af
sagsmaterialet, at B, som var født i 1912, havde arbejdet på C fabrik fra
1964
til 1977.
I 1983 skete der anmeldelse
af B's lungelidelse til Sikringsstyrelsen som mulig asbestose under arbejdet
Læs alt
på fabrikken. Efter at Sikringsstyrelsen havde indhentet oplysninger om
hans tobaksforbrug, blev lungelidelsen i 1984 anerkendt med forbehold over
for
den kroniske bronchitis. Der blev imidlertid ikke tilkendt erstatning, idet
tab af erhvervsevne som følge af den anerkendte lidelse ikke ansås for 15 %
eller derover, og han ikke ansås for at have pådraget sig varigt mén på grund
af den anerkendte lidelse. Afgørelsen om ménerstatning blev fastholdt den 1.
oktober 1986.
Efter B's død
blev der på Sikringsstyrelsens foranledning
foretaget obduktion. Obduktionserklæringen konkluderede:
"...
umiddelbar dødsårsag
må antages at være lungebetændelse og den
tilgrundliggende dødsårsag
en
kombination af den svære kroniske lungelidelse med forstørrelse af hjertets
højre side (cor pulmonale) og svær åreforkalkning i legemspulsåren med heraf
følgende forandringer i binyrer, nyrer og underekstremiteter.
Afdøde har efter det oplyste
været udsat for asbest, der er påvist bindevævsplader i lungehinden af den
type, som kan ses efter asbestpåvirkning, og der er påvist talrige ferrogene
legemer i lungevævet (asbestlegemer) og formentlig heraf følgende
bindevævsdannelse (asbestose) i lungerne og tegn på forhøjet blodtryk i
lungepulsårerne. Derudover foreligger kronisk bronchitis og lungeudvidelse.
Den svære kroniske lungelidelse kan meget vel være en følge af tidligere
indånding
af asbestholdigt støv.
Der er desuden påvist
kræftsvulst i højre lunge (planocellulært carcinom) af en type, som kan opstå
efter cigaretrygning. Afdøde har tidligere haft et cigaretforbrug på 20 stk.
dagligt, men asbestpåvirkning kan også have været medvirkende årsag."
Sikringsstyrelsen meddelte
B's enke, at hun ikke var berettiget til ydelser efter
arbejdsskadeforsikringsloven
i anledning af dødsfaldet. Den lidelse, som havde medført B's død, kunne
ikke anses for erhvervsbetinget, idet det måtte anses for overvejende
sandsynligt, at døden var en følge af andre forhold end de erhvervsmæssige.
Sikringsstyrelsen henviste i
sin skrivelse til obduktionserklæringen og anførte:
"Det fremgår heraf, at
dødsårsagen må antages at være en kombination af svær kronisk lungelidelse og
svær åreforkalkning. Den kroniske lungelidelse har karakter af kronisk
bronchitis og kronisk lungeudvidelse (emfysem).
Ved den mikroskopiske
undersøgelse er der påvist en kræftsvulst i højre lunge (planocellulært
carcinom),
som må antages at høre sammen med tobaksrygning og asbest. Der er endvidere
fundet tegn på asbestpåvirkning af lungerne. Dette kan have været medvirkende
årsag; men efter det oplyste skyldes døden i overvejende grad følger af
bronkitis,
lungeudvidelse og åreforkalkning."
I forbindelse med klagen til
Den Sociale Ankestyrelse gjorde forbundet gældende, at Sikringsstyrelsen
havde fordrejet obduktionserklæringens konklusion. På basis af ordlyden af
erklæringen fandt forbundet, at man måtte anerkende, at B døde som følge af
sine erhvervssygdomme.
Den Sociale Ankestyrelse
indhentede supplerende oplysninger fra ... Sygehus, hvor B var indlagt i
1987, samt en udtalelse fra Retslægerådet, som anførte:
"...
Endvidere kan
asbestekspositionen også have været en medvirkende årsag til den påviste
lungekræft, som imidlertid næppe har haft betydning for (B's) død.
..."
I en kommentar til
Retslægerådets udtalelse anførte forbundet, at B's mangeårige
asbestudsættelse
var lige så vigtig en årsag til dødsfaldet som hans tobaksforbrug.
Ved afgørelsen tiltrådte ankestyrelsen
Sikringsstyrelsens afgørelse og begrundelse. Ankestyrelsen gengav i
afgørelsesskrivelsen
Retslægerådets udtalelse.
I udtalelserne til mig i
anledning af forbundets klage henholdt Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale
Ankestyyrelse sig til de trufne afgørelser, obduktionserklæringen og
udtalelsen fra Retslægerådet.
I skrivelse af 31. maj 1990
anmodede jeg ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen om supplerende
udtalelser,
idet jeg anførte:
"...
I Højesterets dom af 27.
oktober 1989 (Ugeskrift for Retsvæsen 1989, s. 1109 ff) forelå for flere af
de
skadelidte erklæringer fra Retslægerådet om betydningen af udsættelsen for
asbest og tobaksrygning for de skadelidtes lungelidelser. Retslægerådets
udtalelser i retssagen synes at være parallelle med den udtalelse af 25.
august 1988, som Retslægerådet har afgivet i nærværende sag. Højesteret kom
ligesom Vestre Landsret - på trods af erklæringerne fra Retslægerådet - til
det resultat, at der i en række af sagerne var tilstrækkelig årsagssammenhæng
mellem asbestudsættelsen og helbredstilstanden, og at et eventuelt
tobaksforbrug i erstatningsretlig henseende var uden betydning som
medvirkende
årsag. Retssagen vedrørte et antal skadelidte, som alle - ligesom (B) - havde
været ansat på (C).
Bestemmelsen i
arbejdsskadeforsikringslovens § 13 indebærer en bevismæssig lettelse for
skadelidte i relation til spørgsmålet om erstatning efter loven.
Jeg anmoder om at modtage
Arbejdsskadestyrelsens og ankestyrelsens bemærkninger til det anførte."
I en udtalelse af 16. juli
1990 anførte Arbejdsskadestyrelsen:
"...
Ifølge
arbejdsskadeforsikringsloven § 13 anses en persons død at være en følge af
arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod.
Efter de lægelige oplysninger
i den konkrete sag skyldes døden i overvejende grad følger af bronchitis,
lungeudvidelse og åreforkalkning. Ingen af disse lidelser var på daværende
tidspunkt omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Efter den seneste
revision (20. januar 1989) kan kronisk bronchitis dog anerkendes efter
fortegnelsen,
når den pågældende i mange år har været massivt udsat for uspecifik støv, men
kun hvis der har været tale om et beskedent tobaksforbrug. På tidspunktet for
dødsfaldet var det praksis i Erhvervssygdomsudvalget at anerkende efter § 10,
stk. 3 under tilsvarende betingelser, som nu er anført i punkt C 7 i
fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Efter det oplyste har afdøde
røget 10-15 cigaretter dagligt i ca. 50 år, hvilket ikke kan anses for et
beskedent forbrug, og den kroniske bronchitis må anses for hovedsagelig at
skyldes tobaksforbruget.
Lungefunktionsnedsættelsen
ved bronchitis og emphysem er præget af øget luftvejsmodstand, en kronisk
obstruktiv lungesygdom, som helt overvejende skyldes tobaksrygning. Kronisk
bronchitis er sjælden hos ikke-rygere, og forekomsten af kronisk bronchitis
og
dødeligheden på grund af denne stiger nogenlunde lige så mange gange som
antallet
af cigaretter, der ryges om dagen. Omvendt fører selv massiv støvudsættelse
næppe til en forøgelse af risikoen for udvikling af kronisk bronchitis med
mere end højst 2-3 gange.
(B) er efter
Arbejdsskadestyrelsens opfattelse død af kronisk bronchitis med
lungeudvidelse, en lidelse, der hverken kunne anerkendes efter praksis på
dødstidspunktet eller efter den nuværende fortegnelse over erhvervssygdomme.
Det har derfor i relation til
anerkendelse af dødsfaldet ingen betydning om hans lungekræft eventuelt helt
eller delvis måtte være forårsaget af arbejde med asbest, men under alle
omstændigheder stiger risikoen for lungekræft stærkt hos tobaksrygere.
Højesterets dom i den
såkaldte Eternitsag har derfor ikke betydning i den aktuelle sag, idet
pågældende ikke er død af en muligt asbestbetinget lungekræft."
Ankestyrelsen henholdt sig i
sin udtalelse af 5. september 1990 til Arbejdsskadestyrelsens udtalelse.
Jeg udtalte herefter følgende
i en skrivelse til forbundet:
"I 1984 blev en del af
(B's) lungelidelse (med forbehold for den kroniske bronchitis) anerkendt som
erhvervsbetinget
og fremkaldt af asbest. Den anerkendte lidelse var omfattet af
erhvervssygdomsfortegnelsen.
Afgørelsen om ret til ydelser
efter arbejdsskadeforsikringsloven til hans enke er truffet på grundlag af
lovens § 13, som har følgende indhold:
"Et påvist tab af
erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død anses at være en følge af
arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod."
Bestemmelsen indebærer en
bevismæssig lettelse for skadelidte, når en lidelse - som i (B's) tilfælde -
er anerkendt som en arbejdsskade.
Ankestyrelsen (og
Sikringsstyrelsen) har imidlertid ved afgørelsen fundet, at "overvejende
sandsynlighed" taler imod at anse (B's) død som forårsaget af den
anerkendte
(del af) lungelidelsen. Ankestyrelsen har i den forbindelse navnlig henvist
til Retslægerådets udtalelse.
Arbejdsskadestyrelsen har i
den supplerende udtalelse af 16. juli 1990 nærmere redegjort for styrelsens
opfattelse, hvorefter (B's) død ikke kan anses for forårsaget af den
arbejdsbetingede lidelse.
Det er Arbejdsskadestyrelsens
(og ankestyrelsens) opfattelse, at Højesterets dom af 27. oktober 1989 ikke
har betydning i nærværende sag, "idet (A) ikke er død af en muligt
asbestbetinget
lungekræft".
Jeg går ud fra, at denne
opfattelse bygger på det forhold, at højesteretsdommen kun gav erstatning til
afdøde (deres efterladte), hvor dødsårsagen var lungekræft.
Retslægerådet har i (B's) sag
udtalt:
"...
Det er Retslægerådets
vurdering, at den kroniske lungelidelse, som var årsagen til (B's) død, i
overvejende
grad skyldes hans mangeårige tobaksforbrug. Den erhvervsbetingede eksposition
for asbest og uspecifikt støv må antages at have være en medvirkende årsag
til
den kroniske lungelidelse, der medførte døden.
..."
Ved højesteretsdommen fik
adskillige (ikke afdøde) skadelidte tilkendt erstatning for følgerne af
lungelidelser (ikke kræft), som ansås for forårsaget af asbest, men hvor
tobaksrygning ifølge udtalelser fra Retslægerådet (parallelle med
Retslægerådets udtalelse i (B's) sag) havde været medvirkende årsag til
lidelsen.
Højesteret fandt - ligesom Vestre Landsret - på trods af erklæringerne fra
Retslægerådet, at der var tilstrækkelig årsagssammenhæng mellem
asbestudsættelsen og helbredstilstanden.
Jeg kan således ikke være
enig i, at højesteretsdommen er uden betydning for nærværende sag.
Rækkevidden
af dommen i den her foreliggende sag kan imidlertid give anledning til en vis
tvivl.
På denne baggrund har jeg
ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at kritisere ankestyrelsens afgørelse
af 27. december 1988, hvorefter (B's) død ikke er anset for en følge af den
erhvervsbetingede
lidelse.
På baggrund af det anførte om
betydningen af højesteretsdommen af 27. oktober 1989 vil jeg imidlertid være
indstillet på, såfremt (B's) efterladte ægtefælle vil indbringe sagen for
domstolene,
at henstille, at der bevilges hende fri proces til et sådant sagsanlæg."
(*1) Højesterets dom af 27.
oktober 1989, UfR 1989, s. 1109 ff.
Lignende dokumenter
- Erstatning uden for kontraktsforhold - rygers kroniske lungelidelse - ikke arbejdsskade (* 1) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Bevisbedømmelse efter arbejdsskadeforsikringslovens § 13. Begrundelse. Retsinformation · 25. juni 2003
- Ulykkestilfælde i arbejdsskadeforsikringens forstand Retsinformation · 8. februar 2019
- Oplysning af arbejdsskadesag Retsinformation · 1. februar 2019
- Anerkendelse som erhvervssygdom med forbehold for - ikke konkret angivne - konkurrerende årsager. Retsinformation · 3. november 2003
- Arbejdsskade - asbestskader - sen menfremkaldelse - forældelsesfrist (* 1) Retsinformation · 1. oktober 1997