Tilbagebetaling af for meget udbetalt plejetillæg
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tilbagebetaling af for meget udbetalt plejetillæg
A klagede til mig over at han
skulle betale 38.000 kr. tilbage i for meget udbetalt plejetillæg.
A var 49 år gammel. I 1953
blev han ramt af polio; han modtog højeste førtidspension med plejetillæg og
plejehjælp i alle døgnets 24
timer.
Indtil den 30. november 1991
var A tilknyttet Institutionen for respiratorpatienter som natbeboer.
Herefter
flyttede han i lejlighed. Institutionen for respiratorpatienter varetog A's
udgifter til plejeløn, husleje, el, kørsel mv.
I januar 1993 blev
Socialcentret S opmærksom på at A's plejetillæg for 1992 var blevet indsat på
hans bankkonto i stedet for at blive indbetalt direkte til Institutionen for
respiratorpatienter til delvis dækning af de udgifter der var forbundet med
A's tilknytning til institutionen.
Den 29. januar 1993 traf
Socialcentret S afgørelse om at A skulle indbetale 42.196 kr. - svarende til
det plejetillæg han modtog i 1992 - til respiratorinstitutionen.
Socialcentret
oplyste at det var en fejl fra centrets side at beløbet var blevet indsat på
A's konto.
Den 25. februar 1993 klagede
A over afgørelsen til et socialt ankenævn. A skrev bl.a. at han ikke havde
haft
ophold på respiratorinstitutionen siden den 30. november 1991. Derudover
skrev
A at han ikke havde modtaget 42.196 kr., idet der ikke blev indsat 3.516 kr.
på
Læs alt
A's konto i december måned. A havde ikke nogen skyld i at beløbet var blevet
indsat på hans konto i stedet for at blive sendt direkte til
respiratorinstitutionen.
Den 21. april 1993 meddelte
Socialcentret S A at man efter en genvurdering af sagen ikke havde fundet
anledning til at ændre afgørelsen. Socialcentret oplyste at beløbskravet i
afgørelsen fejlagtigt var angivet til 42.196 kr. Det skulle i stedet være
42.192
kr.
Samme dag skrev socialcentret
følgende til det sociale ankenævn:
"Sagen omhandler en 46
årig enlig mand, der modtager højeste førtidspension med plejetillæg. Bor i
selvstændig lejelejlighed, og har indtil for 1½ år siden været tilknyttet
institutionen for respiratorpatienters plejeafdeling som natbeboer.
Institutionen for respiratorpatienter varetager nu kun (A)'s udgifter til
plejeløn, husleje, el, kørsel m.m.
Plejetillægget udbetales
ikke, men går således til delvis dækning af merudgifter ved forsørgelse i
eget
hjem og restudgifterne afholdes i henhold til bistandslovens § 48, stk. 4.
(A)
har ansat plejemedhjælpere i alle døgnets 24 timer.
Socialcentrets bogholderi har
ultimo januar måned 1993 oplyst, at plejetillægget i tiden 01.01.92 til
31.12.92 fejlagtigt er fremsendt pensionistens bankkonto, og ikke som
beordret
Institutionen for respiratorpatienter, til dækning af merudgifter ved
forsørgelse i eget hjem. Pensionisten underrettes herom pr. telefon den
28.1.93, hvor han tilkendegiver at være vidende om at der er indgået kr.
3.516,00 mdl. på hans bankkonto, i een periode, uden at han dog har reageret
herpå.
Skriftlig orientering
fremsendt den 29.01.93, omhandlende tilbagebetalingskravet, som i alt udgør
kr.
42.192,00, opstået ved fremsendelse af plejetillæg kr. 3.516,00 mdl. i tiden
01.01.92 til 31.12.92. Af skrivelsen fremgår at kravet bedes fremsendt
Respiratorinstitutionen,
idet beløbsopkrævningen skulle være benyttet til delvis dækning af udgifter
til
plejeløn m.m.
(A) underrettes den 22.02.93
om at beløbet ligeledes kan fremsendes Socialcentret, idet dette ikke fremgik
af skrivelsen af den 29.01.93.
Socialcentret modtager den
11.03.93, skrivelse fra pensionisten, dateret den 25.02.93, hvori det
benægtes
at plejetillæg kr. 3.516,00 for december måned 1992, skulle være fremsendt
hans
bankkonto. Endvidere udtrykkes beklagelse over anmodningen om fremsendelse af
beløbsopkrævningen til Respiratorinstitutionen.
I fortsættelse af klage over
afgørelsen, er skrivelse fremsendt pensionisten med underretning om at
beløbsopkrævningen fastholdes, idet Socialcentrets bogholderi har bekræftet
at
der er fremsendt kr. 3.516,00 i 12 måneder i tiden 01.01.93 til 31.12.93.
Endvidere orienteret om at beløbskravet bedes fremsendt Socialcentret (S).
Sagen fremsendes nu DET
SOCIALE ANKENÆVN med henblik på sagens videre behandling, idet Socialcentret
i.f.m. remonstration af afgørelsen, ikke har fundet anledning til at ændre
denne."
Den 24. maj 1993 skrev A til
det sociale ankenævn at socialcentrets brev af 21. april 1993 indeholdt et
nyt
krav. Da brevet ikke var ledsaget af en klagevejledning, måtte kravet efter
A's
opfattelse være ugyldigt.
Den 13. oktober 1993 traf det
sociale ankenævn afgørelse i sagen. Nævnet skrev bl.a. følgende:
"...
Nævnet har truffet følgende
AFGØRELSE
Nævnet stadfæster i det hele
den af Socialcenter (S) trufne afgørelse i henhold til de givne grunde.
Nævnet skal vedrørende
overførsel af plejetillæg efter lov om social pension § 16, stk. 2 med 3.516
kr. i december måned 1992 bemærke, at nævnet finder det godtgjort, at De har
fået overført beløbet. Nævnet har herved tillagt socialcentrets
posteringsforespørgsel vægt.
Nævnet finder således, at De
skal tilbagebetale hele beløbet på 42.192 kr., jfr. lov om social pension §
42.
..."
I breve af 1. og 8. november
1993 klagede advokat B på A's vegne til Den Sociale Ankestyrelse over
ankenævnets afgørelse. Advokaten gjorde gældende at A havde modtaget pengene
i
god tro og ikke "mod bedre vidende" som krævet efter § 42 i lov om
social pension. Derudover oplyste advokaten at A kun havde modtaget
plejetillæg 11 gange i 1992.
Den 19. november 1993 traf
Den Sociale Ankestyrelse afgørelse om ikke at tage sagen op til principiel
behandling. Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med at A's sag var meget
konkret og at den derfor ikke var egnet som vejledning for kommunerne og de
sociale nævn i deres anvendelse af reglerne.
Den 9. december 1993 bad
advokat B Den sociale Ankestyrelse om på ny at overveje spørgsmålet om at
realitetsbehandle sagen.
Den 30. december 1993
meddelte Den Sociale Ankestyrelse A at man på baggrund af advokatens brev
havde
besluttet at behandle hans sag.
Den 11. januar 1994 skrev
socialcentret bl.a. følgende til Ankestyrelsen:
"I fortsættelse af
Ankestyrelsens skrivelse af den 30.12.93, skal det oplyses at (A) er
invalideret
som følge af polio i 1953. Han har total lammelse af skulderågets muskulatur,
samt af begge overekstremiteter, desuden svær scoliose og udtalt svær
columna.
På grund af åndedrætsbesvær har han tracheostomi med sølvkanyle.
Modtager højeste førtidspension
med plejetillæg på i alt kr. 15.380,- brutto mdl. Har kontant formue på kr.
616.801,- og renteindtægter heraf på kr. 18.480,- årligt.
..."
Den 3. marts 1994 skrev
advokaten bl.a. til Ankestyrelsen at A ikke havde vidst eller burde have
vidst
at plejetillægget skulle bruges til delvis dækning af udgifterne der var
forbundet med hans tilknytning til Institutionen for respiratorpatienter.
Derfor havde A ikke modtaget beløbet "mod bedre vidende". Advokaten
fastholdt i øvrigt at A kun havde modtaget 3.516 kr. 11 gange i 1992.
Den 13. oktober 1994 skrev
socialcentret bl.a. følgende til Ankestyrelsen:
"Jeg har set sagen
igennem, og der findes ikke nogen korrespondance med pågældende omkring
plejetillæg. Dette blev tilkendt ham pr. 1/2-76, men er
aldrig
udbetalt ham, da det gik til plejeopholdet. Så han har
således ikke været vant til at få det. Ved en fejl i vores bogholderi blev
det
udbetalt ham i 1992 - i stedet for som hidtil sendt til
respiratiorafdelingen.
Der er tale om en manuel forsendelse - ikke maskinel. Han oplyser selv hertil
i telefonsamtale, at han var bevidst om, at der blev indsat for meget på hans
konto, men at han ikke vidste hvorfra pengene kom. Beløbet har ikke direkte
fremgået af pensionsmeddelelsen. På pensionsmeddelelsen har der været påført
plejetillæg, og et fradrag af samme størrelse.
Om han har været i ond tro
eller ej - banken må have kunnet oplyse hvorfra pengene kom, hvis han havde
spurgt.
..."
Den 2. november 1994 skrev
advokat B bl.a. til Ankestyrelsen at den telefonsamtale der henvises til i
erklæringen fra socialcentret, først fandt sted efter udbetalingen af det
omstridte beløb. Advokaten bestred at A skulle have givet udtryk for at der
blev indsat for meget på hans konto.
Den 14. december 1994 traf
Ankestyrelsen afgørelse i sagen. Ankestyrelsen gav A meddelelse om afgørelsen
i
brev af 28. december 1994 og skrev bl.a. følgende:
"...
Ankestyrelsen finder, at der
ikke efter reglerne i lov om social pension § 42 kan forlanges
tilbagebetaling
af plejetillægget tilkendt i henhold til lovens § 16.
Ankestyrelsen har lagt vægt
på, at det tilkendte plejetillæg ikke er ydet med urette.
Ankestyrelsen finder
imidlertid, at der efter dansk rets almindelige adgang til tilbagesøgning på
grund af dobbeltforsørgelse kan forlanges tilbagebetaling af et beløb
svarende
til det udbetalte plejetillæg
for perioden den 1. januar 1992 til den 30. november 1992, ialt 38.676 kr.
Ankestyrelsen har herved lagt
vægt på, at udgifterne til Deres pleje i samme periode har været afholdt
efter
bistandslovens § 48, stk. 4, som merudgifter ved forsørgelsen i eget hjem.
Ankestyrelsen tiltræder
således med denne ændrede begrundelse det sociale ankenævns afgørelse.
Ankestyrelsen finder
imidlertid, at der alene kan forlanges tilbagebetaling af et beløb svarende
til
11 gange 3.516 kr., 38.676 kr., idet der ikke ses at foreligge dokumentation
for, at beløbet for december måned 1992 er udbetalt til Dem."
Den 8. januar 1995 klagede A
til mig. Han skrev bl.a. at man måtte gå ud fra at der ikke fandtes en
ulovbestemt adgang til tilbagebetaling, når der er særlige bestemmelser i
pensionsloven der regulerer spørgsmålet. A skrev endvidere at Ankestyrelsen
tilsyneladende antog at den ydelse han modtog efter bistandslovens § 48, stk.
4, dækker enhver merudgift som følge af handicappet. Der er imidlertid også
merudgifter forbundet med at have hjælpere 24 timer i døgnet i eget hjem.
Den 19. juni 1995 udtalte
Ankestyrelsen bl.a. følgende:
"...
Som svar på Folketingets
Ombudsmands forespørgsel sendes vedlagt sagens akter og kopi af
Ankestyrelsens
afgørelse meddelt den 28. december 1994, hvortil man kan henholde sig.
Det kan herudover oplyses, at
Ankestyrelsen ved sin afgørelse af 14. december 1994 fandt, at der ikke efter
reglerne i lov om social pension § 42 kunne forlanges tilbagebetaling af
plejetillægget tilkendt i henhold til lovens § 16.
Ankestyrelsen lagde vægt på,
at det tilkendte plejetillæg ikke var ydet med urette.
Ankestyrelsen fandt
imidlertid, at der efter dansk rets almindelige adgang til tilbagesøgning på
grund af dobbeltforsørgelse kunne forlanges tilbagebetaling af et beløb
svarende til det udbetalte plejetillæg for perioden den 1. januar 1992 til
den
30. november 1992, i alt 38.676 kr.
Ankestyrelsen lagde herved
vægt på, at udgifterne til (A)'s pleje i samme periode har været afholdt
efter
Bistandslovens § 48, stk. 4, som merudgifter ved forsørgelsen i eget hjem.
Ankestyrelsen fandt
imidlertid, at der alene kan forlanges tilbagebetaling af et beløb svarende
til
11 gange 3.516 kr., 38.676 kr., idet der ikke ses at foreligge dokumentation
for, at beløbet for december måned 1992 er udbetalt til (A).
For så vidt angår (A)'s
henvisning til, at der er mulighed for at udbetale plejetillæg samtidig med
hjælpeordning efter Bistandslovens § 48, stk. 4, kan det oplyses, at
Ankestyrelsen ved afgørelsen har lagt til grund, at (A)'s plejebehov var
dækket
fuldt ud ved den bevilgede hjælpeordning efter Bistandslovens § 48, stk. 4,
svarende til 24 timer i døgnet."
Jeg modtog den 5. og 6. marts
1996 præciserende oplysninger om udbetalingen af plejetillæg til A og
kommunens
betalinger til Institutionen for respiratorpatienter.
Ombudsmandens udtalelse
"Jeg forstår Deres sag
sådan at De siden 1. februar 1976 har fået plejetillæg efter pensionslovens §
16, stk. 2. Plejetillægget er aldrig (før) blevet udbetalt direkte til Dem,
men
til Institutionen for respiratorpatienter. Institutionen varetager Deres
udgifter til plejeløn, husleje, el, kørsel mv., idet De har plejehjælpere i
alle døgnets 24 timer. Plejetillægget dækker kun delvist Deres merudgifter
ved forsørgelse i eget hjem. Restudgifterne afholdes i henhold til
bistandslovens
§ 48, stk. 4, og udbetales til Institutionen for respiratorpatienter.
Fra januar til november 1992
blev plejetillægget efter pensionslovens § 16, stk. 2, ved en fejl fra
socialcentrets side indsat direkte på Deres bankkonto. I denne periode
udbetalte socialcentret tillige et beløb svarende til plejetillægget (og de
resterende merudgifter ved forsørgelse i eget hjem) efter bistandslovens §
48, stk. 4, til Institutionen for respiratorpatienter.
Det fremgår af Den Sociale
Ankestyrelses afgørelse af 14. december 1994 at Ankestyrelsen har lagt til
grund at De fra januar til november 1992 blev dobbeltforsørget. Som grundlag
for tilbagebetalingskravet har Ankestyrelsen henvist til at der i dansk ret
er
en almindelig adgang til tilbagesøgning på grund af dobbeltforsørgelse.
Jeg har tidligere udtalt mig
om retsgrundlaget for krav om tilbagebetaling som følge af
dobbeltforsørgelse,
bl.a. i en sag om for meget udbetalt social pension og sygedagpenge
(Folketingets Ombudsmands beretning for året 1987, s. 185ff). Jeg henviste i
denne sag bl.a. til Højesterets dom fra 1959 (offentliggjort i Ugeskrift for
Retsvæsen 1959, s. 321) som har fastslået at der i dansk ret gælder en
ulovbestemt
adgang til tilbagesøgning i dobbeltforsørgelsestilfælde.
I sagen fra 1987 udtalte jeg
bl.a. at dobbeltforsørgelse antages at foreligge hvis følgende objektive
betingelser er opfyldt:
Flere ydelser kommer til udbetaling som en direkte
følge af den samme begivenhed,
ydelserne dækker den samme tidsmæssige periode, og
ydelserne må antages at dække samme behov eller formål.
De havde i den pågældende
periode plejemedhjælpere mv. i alle døgnets 24 timer. Kommunen ydede fuld
dækning for disse ydelser samtidig med at De selv modtog plejetillæg der
delvist skulle dække de samme ydelser.
Det kan på den baggrund ikke
give mig anledning til bemærkninger at Ankestyrelsen fandt at De i denne
periode blev (delvist) dobbeltforsørget.
Om der kan rejses krav om
tilbagebetaling af det for meget udbetalte beløb i en
dobbeltforsørgelsessituation, bygger imidlertid på en konkret vurdering i
hvert enkelt tilfælde.
Jeg henviser i den
forbindelse til min udtalelse fra 1987, hvor jeg fandt at der i vurderingen
burde indgå
om
der er tale om udbetaling
af et beløb med tilbagevirkende kraft,
om
den pågældende hermed får rådighed over et større éngangsbeløb,
om
den pågældende på tidspunktet for
udbetalingen af den sociale ydelse er berettiget hertil, og
om
det kan bebrejdes det offentlige (eller den private part) at
dobbeltforsørgelsessituationen opstår.
I en situation som den
foreliggende kan det efter min opfattelse ikke være uden betydning om
modtageren vidste eller burde vide at pengene blev ydet med urette (jf.
princippet om condictio indebiti).
Jeg må lægge til grund at Den
Sociale Ankestyrelse - bortset fra at konkludere at der forelå en
dobbeltforsørgelsessituation - ikke har foretaget en konkret vurdering af om
der kunne rejses krav over for Dem om tilbagebetaling af beløbet.
Under hensyn til at det er
oplyst
at
udbetalingen af
plejetillægget skete ved en fejl fra socialcentrets side,
at
Ankestyrelsen i sin afgørelse fandt at plejetillægget ikke var
ydet med urette, og
at
De har gjort
gældende at De har modtaget plejetillægget i god tro, har jeg henstillet til
Ankestyrelsen at genoptage sagen i lyset af min retsopfattelse. Jeg har bedt
Ankestyrelsen om at underrette mig om hvad der videre sker i sagen.
Ved min bedømmelse af sagen
er jeg gået ud fra at der ikke (længere) er uenighed om
tilbagebetalingskravets
størrelse.
..."
NOTER: (*1) Jf. FOB 1987, s. 185 ff.
Lignende dokumenter
- Rettens dom (Første Afdeling) af 30. november 1994. — Yvonne Dornonville de la Cour mod Europa-Kommissionen. EU-domme · 30. november 1994
- Kommunes erstatningsansvar for inddrivelse af ægtefællebidrag. Forældelse Retsinformation · 2. oktober 2002
- Kronisk Respirationsinsofficiens Vedrørende visitation og sygehusbehandling af patienter, som lider af kronisk respirationsinsufficiens som følge af neuromuskulære lidelser, thoraxdeformiteter m.m Retsinformation · 30. september 1997
- Journaliseringspraksis hos socialcenter i sag om tilbagebetaling af boligstøtte Retsinformation · 2. oktober 2002
- Tilbagebetaling af bistandshjælp Retsinformation · 6. marts 2019
- Rettens dom af 16.3.1993, forenede sager T-33/98 og T-74/89, Blackman mod Parlamentet, præmis 44). EU-domme · 16. maj 2013