Spring til indhold

Retsinformation

Kronisk Respirationsinsofficiens Vedrørende visitation og sygehusbehandling af patienter, som lider af kronisk respirationsinsufficiens som følge af neuromuskulære lidelser, thoraxdeformiteter m.m

Gældende VEJ nr 15875 af 19/12/1990VejledningIndenrigs- og Sundhedsministeriet30. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kronisk Respirationsinsofficiens Vedrørende

visitation og sygehusbehandling af patienter, som lider af kronisk

respirationsinsufficiens som følge af neuromuskulære lidelser,

thoraxdeformiteter m.m

En række alvorlige neuromuskulære sygdomme og visse andre sjældne

tilstande kan føre til, at patienterne rammes af kronisk

respirationsinsufficiens (vejrtrækningsbesvær), som medfører behov for

specialvurdering og -behandling, ikke sjældent med benyttelse af

respirationsterapi. Disse patienter vil ofte have behov for behandling fra

flere specialer, først og fremmest det neurologske og det anæstesiologiske.

I Sundhedsstyrelsens cirkulære af 22. november 1983 om vejledende

retningslinier for visitation af patienter til lands- og landsdelssygehuse

m.v. er behandlingen af neuromuskulære sygdomme angivet som en

landsdelsfunktion. Der har imidlertid vist sig behov for at præcisere

principperne for tilrettelæggelsen af de behandlingsopgaver, som er knyttet

til den specielle gruppe af patienter med kronisk respirationsinsufficiens.

Sundhedsstyrelsen udsender derfor denne vejledning vedrørende visitation,

rådgivning m.m. til erstatning for tidligere vejledninger.

1. Patienterne

Patientgruppen kan vanskeligt afgrænses præcist, men udgør i Danmark

talmæssigt formentlig omkring 200. Heraf er ca. 50 egentlige

respiratorpatienter. Det drejer sig om patienter, som har et kronisk

respirationshandicap, overvejende betinget af ekstrapulmonale årsager (uden

for lungerne). Patienterne har permanent eller periodevis behov for

respirationsbehandling. Hoveddiagnosen vil typisk forekomme inden for

diagnosegrupper som spinal muskelatrofi, muskeldystrofier (muskelsvind),

polio (børnelammelse), svære trafikskader, svære scolioser (rygskævhed) samt

enkelte andre specielle nervesygdomme og lungelidelser.

Der vil som oftest være tale om patienter, som udover de respiratoriske

problemer har svære fysiske handicap. Flertallet af patienterne opholder sig

Læs alt

i eget hjem, men er afhængige af hjælp fra pårørende eller fremmed hjælp.

Nogle patienter bor på plejehjem.

Patienterne vil ofte på grund af de svære fysiske handicap have betydelige

vanskeligheder med at klare sig under indlæggelse på en sygehuseafdeling, der

ikke er forsynet med de fornødne hjælpemidler m.v.

2. Organisation af behandling

2.1. Landsdelsfunktion på Rigshospitalet og Århus Kommunehospital.

Sundhedsstyrelsen finder det hensigtsmæssigt, at opgaven varetages som

landsdelfunktion for Øst- og Vestdanmark ved 2 centre, placeret ved

afdelinger på henholdsvis Rigshospitalet og Århus Kommunehospital. Baggrunden

herfor er det begrænsede antal patienter samt patienternes specielle

respiratoriske og fysiske handicap. Behandlingen bør foregå i nært samarbejde

med de anæsstesiologiske afdelinger på hovedsygehusniveau i patienternes

hjemstedsamtskommune samt med de neurologiske, pædiatriske og andre

afdelinger på landsdelssygehuset, som varetager behandlingen af patienternes

tilgrundliggende sygdom.

Centret har et overordnet tilsyn, hvilket imidlertid ikke forudsætter, at

patienten altid skal behandles på centret. Centret skal have viden om og

mulighed for at behandle de patienter, som hjemstedsamtskommunen ikke

selvstændigt kan behandle, samt yde rådgivning til patienter, behandlere,

socialforvaltninger m.fl.

En af landsdelsfunktionens hovedopgaver vil være i samarbejde med

patienter og pårørende og de involverede neurologiske og pædiatriske

afdelinger at vurdere graden af respirationssvigt, samt tage stilling til

behandlingsmulighederne. Opgaven er især at tage stilling til, om der bør

iværksættes langvarig/permanent respirationsbehandling ud fra en generel

viden og konkret vurdering af den tilgrundliggende sygdoms forløb.

Landsdelsfunktionerne omfatter behandling samt fastlæggelse af

retningslinier for rådgivning vedrørende:

a. Vurdering og kontrol af graden af respirationsinsufficiens.

b. Tilrettelæggelse af behandlingsplaner og -metoder, herunder planlægning

og vejledning vedrørende behandlingen på hovedsygehusniveau og i hjemmet.

c. Opfølgning og kontrol af iværksat behandling i nødvendigt omfang.

d. Information, rådgivning og vejledning til patienter og pårørende,

herunder bl.a. oplysning om praktiske konsekvener af iværksættelse af

respiratorbehandling.

e. instruktion, systematiseret undervisning, oplæring og supervision

vedrørende behandling i hjemmet af patient, pårørende og andre hjælpere,

f.eks. i forbindelse med respiratorbehandling.

f. Bistand ved eventuel iværksættelse af behandling i forbindelse med akut

opstået respirationsinsufficiens ved direkte henvendelse fra patienter,

praktiserende læge eller sygehusafdeling.

g. Ordination af respiratorer og andet udstyr (behandlingsredskaber).

Centrene skal kunne orddinere de for patienten nødvendige

behandlingsredskaber. Endvidere, hvor ønsket, kunne bistå hovedsygehusenes

anæstesiologiske afdelinger med etablering og veddligeholdelse af teknisk

udstyr til hjemmebehandlingen/service og tilsyn af apparaturet.

h. patientens hjemkommune bør kunne drøfte specielle problemer direkte med

centrene, ligesom centrene naturligt samarbejder med Statens

Konsulentvirksomhed for Bevægelseshanddicap vedrørende den sociale

koordination og eventuelt med amtskommunernes sociale specialrådgivning

(socialcentrene). Centrene kan endvidere samarbejde med Muskelsvindfondens

Vejlednings- og Behandlingscenter i Århus og andre tilsvarende institutioner

eller organisationer.

i. Centrene skal varetage fortsat udvikling og forskning på området,

således også vedrørende mere specielle problemer for enkeltpatienter, med

udgangspunkt i viden og erfaring fra et konstant arbejde med og engagement i

disse patienters særlige sygdomsbilleder og behandlingsbehov.

2.2. Amtsfunktioner.

De anæstesiologiske afdelinger på hovedsygehusniveau medvirker ved den

rutinemæssige behandling af patienterne i henhold til de af centrene

udarbejde behandlingsplaner, ligesom disse afdelinger kan varetage akut

behandling i samarbejde med centrene.

2.3. Primær sundhedstjeneste.

Alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger,

hjemmesygeplejersker og andre kan i samarbejde med det stedlige hovedsygehus

deltage i behandling og pleje af de respirationsinsufficiente patienter i

hjemmet efter de af centret og hovedsygehuset angivne retningslinier.

2.4. Hjemmebehandling og pleje.

Ved ophold i hjemmet udfører patient, pårørende eller anden hjælp

behandling efter instruktion, oplæring og vejledning af centret og

hovedsygehuset. Patienterne har mulighed for at få behandlingsmæssig

rådgivning eller vejledning ved direkte henvendelse til centrene.

3. Visitation.

Samarbejde med centrene bør indarbejdes i de benyttelsaftaler, der indgås

mellem sygehuskommunerne om benyttelse af lands- og landsdelssygehuse. Det er

endvidere en forudsætning for ordningen

- at der gives længerevarende kaution til behandling på centrene, f.eks.

for mindst 1 år ad gangen.

- at kautionen omfatter behandling af sygdommen på sygehuset og ikke blot

på en enkelt afdeling.

- at kautionen ud over indlæggelse omfatter ambulant kontrol og

behandling.

4. Ansvarsfordeling.

Det er centrenes ansvar af fastsætte kravene til det ordinerede tekniske

udstyr samt i samarbejde med hovedsygehuset til dettes vedligeholdelse.

Det er ligeledes centrenes ansvar at instruere og supervisere patienter,

pårørende og hjælpere vedrørende behandlingen i hjemmet, f.eks. med

respiratorer.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter