Afslag på hjælp til medicinudgifter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afslag på hjælp til medicinudgifter
Astma-Allergi Forbundet
klagede på vegne af et forældrepar over at parret havde fået afslag på hjælp
efter bistandslovens § 48 til medicinudgifter til deres datter.
Sagen vedrørte A og B's nu
treårige datter C som i flere år har lidt af allergi og tilbagevendende
infektioner. I februar 1994 ansøgte A og B om hjælp efter bistandslovens § 48
til merudgifter i forbindelse med C's lidelse.
I den anledning indhentede
Næstved Komune en statusbedømmelse af 1. marts 1994 fra speciallæge D. I
bedømmelsen var bl.a. anført følgende:
"(C) har været fulgt her
siden maj 93. Moderen er multiallergiker og der er astma og eksem i begge
familier. Ved henvisningen havde (C) allerede haft en del infektioner, og i
den
forløbne periode, har der været meget hyppige infektioner i form af
mellemørebetændelse, lungebetændelse, forkølelser og bronchitter.
Symptomerne har været værst
under ophold i dagplejen, og bedres under ophold hjemme, hvorfor der har
været
overvejet mulighed for allergi venlig dagpleje, eller anden pasningsordning.
På grund af de hyppige
infektioner, er der givet astmabehandling i form af Salbuvent mixt. og nu
anskaffelse af Baby spacer til indgift af Spirocort inhalationsspray.
Har i perioder været i
antibiotisk behandling.
Ved undersøgelsen er der
fundet en let reaktion på komælk.
(C) har tendens til astmatisk
bronchitis, og der er udtalte tilfælde af astma i familien. Det har været
Læs alt
nødvendigt med mere eller mindre konstant behandling, og der søges om tilskud
til denne, i form af Salbuvent mixt. Spirocort inhalationsspray, samt
anskaffelse
af Baby spacer til dette.
Endvidere er der tilrådet
forebyggende indsats i hjemmet, og om muligt allergi venlig dagpleje eller
støtte til pasning i hjemmet.
(C) har nu været fulgt gennem
længere tid, og tilstanden må skønnes at være kronisk."
Den 13. april 1994 afslog
Næstved Kommune familiens ansøgning om hjælp efter bistandslovens § 48.
Kommunen begrundede afgørelsen således:
"Idet der henvises til
Deres ansøgning om tilskud til merudgifter i forbindelse med (C)'s lidelse,
kan
vi meddele afslag, idet (D) oplyser i statusbedømmelse, at (C) har tendens
til
astmatisk bronchitis, og denne lidelse skønnes ikke at være en kronisk
lidelse,
hvilket er en betingelse for, at merudgifterne kan dækkes i.h.t.
Bistandslovens
§ 48.
..."
A og B klagede over
afgørelsen til Det Sociale Ankenævn for Storstrøms Amt. I klagen henviste A
og
B til at D i sin statusbedømmelse havde skønnet at tilstanden
var
kronisk, og at C's sygdom var
startet i december 1992.
Den 24. maj 1994 sendte det
sociale ankenævn en række sagsakter til A og B og bad om at modtage
eventuelle
bemærkninger til sagen inden 14 dage.
Uden at afvente fristens
udløb traf det sociale ankenævn den 2. juni 1994 afgørelse i sagen.
Afgørelsen
lød således:
"Kommunalbestyrelsens
afgørelse om afslag på hjælp til medicinudgiften tiltrædes, idet Deres barn
ikke findes omfattet af personkredsen i bistandslovens § 48, da lidelsen i
Deres barns tilfælde ikke kan anses for vedvarende efter denne bestemmelse.
Der er herved henset til, at
lidelsen efter det oplyste periodevis er i udbrud og således ikke er til
stede
hele tiden.
..."
Den 1. august 1994 bad
familien om at nævnet genoptog sagen. Familien henviste til at afgørelsen var
truffet inden udløbet af partshøringsfristen, og tilføjede den oplysning, at
C
havde været i daglig medicinsk behandling siden den 16. februar 1994 for sin
lidelse.
På den baggrund genoptog
nævnet sagen og traf den 26. august 1994 følgende afgørelse:
"Kommunalbestyrelsens
afgørelse om afslag på hjælp til medicinudgiften tiltrædes, idet Deres barn
ikke findes omfattet af personkredsen i bistandslovens § 48, da lidelsen i
Deres barns tilfælde ikke kan anses for vedvarende efter denne bestemmelse.
Der er herved henset til, at
lidelsen efter det oplyste periodevis er i udbrud og således ikke til stede
hele tiden.
..."
Den 19. september 1994
klagede familien til Den Sociale Ankestyrelse over afgørelsen. I brevet var
bl.a. anført følgende:
"...
Vi mener, det er en forkert
vurdering, når Det Sociale Ankenævn i deres stadfæstelse af kommunens afslag,
skriver at sygdommen ikke er vedvarende. Det er vor opfattelse, at lidelsen
må
betragtes som vedvarende og derved omfattet af Bistandslovens § 48, stk. 2,
nr.
2, uanset at der muligvis p.gr.a. behandlinger er anfaldsfrie perioder.
..."
Den Sociale Ankestyrelse
afviste i et brev af 18. oktober 1994 at optage sagen til principiel
behandling. Begrundelsen var den at afgørelsen var truffet efter en konkret
skønsmæssig vurdering.
I et brev af 15. november
1994 bad forbundet om at Ankestyrelsen revurderede sin afvisning. Forbundet
henviste til at "der i lægevidenskaben er konsensus for at vurdere astma
og astmatisk bronkitis som en kronisk lidelse". Forbundet fandt
endvidere
at Ankestyrelsen burde tage stilling til, om det kunne stilles som et krav at
symptomerne skal være til stede hele tiden, når symptomfriheden alene skyldes
den behandling der søges hjælp til.
I et brev af 19. januar 1995
gentog Den Sociale Ankestyrelse at spørgsmålet om hvorvidt en person er
omfattet af bistandslovens § 48, stk. 2, beror på en konkret skønsmæssig
vurdering. Ankestyrelsen henviste til Socialministeriets vejledning af 3.
juli
1987, punkterne 8 og 11, og til SM O-26-88 og SM O-30-89. I SM O-26-88 fandt
Ankestyrelsen efter en skønsmæssig vurdering at forældrene til et barn der
led
af astma, var berettiget til hjælp efter bistandslovens § 48.
Den 17. marts 1995 klagede
forbundet til mig. Forbundet henviste til at Den Sociale Ankestyrelse i
tidligere afgørelser havde anset astmatisk bronkitis for en kronisk lidelse.
Endvidere skrev forbundet at ansøgere der er omfattet af personkredsen i
bistandslovens § 48, stk. 2, nr. 2, har et retskrav på at få dækket
merudgifter ved forsørgelsen. Forbundet anførte videre følgende:
"...
Forbundet har imidlertid ikke
hverken i bestemmelsens ordlyd, offentliggjorte afgørelser eller
Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 kunnet finde dækning for den
fortolkning, der tilsyneladende ligger til grund for ankenævnets afgørelse
hvorefter retten til hjælp til medicinudgifterne bortfalder, såfremt barnet -
på grund af medicinen - er symptomfri uden at kunne betragtes som helbredt
for
lidelsen, som således stadig latent er til stede."
I anledning af forbundets
klage indhentede jeg sagens akter og udtalelser af 5. april og 26. oktober
1995
fra Næstved Kommune og Det Sociale Ankenævn for Storstrøms Amt. Kommunen
henholdt sig i sin udtalelse til den tidligere trufne afgørelse. Nævnet skrev
bl.a. således:
"...
Det fremgår bl.a. heraf, at
klagers barn, (C), har haft hyppige infektioner i form af
mellemørebetændelse,
lungebetændelse, forkølelser og bronchitter, og at (C) siden maj 1993 har
været
i behandling herfor ved speciallæge i børnesygdomme, mere eller mindre
konstant
med Subvalent mixtur og inhalationsspray Spirocort via babyspacer.
Videre fremgår det, at
nævnets medicinske lægekonsulent har vurderet, at der er tale om
tilbagevendende udbrud af astmatisk bronchitis i forbindelse med hyppige
infektioner, og at lidelsen og dens følger således ikke er til stede hele
tiden.
Efter pkt. 8 i
Socialministeriets vejledning om hjælp efter bistandslovens § 48 af 3. juli
1987 med senere ændringer omfatter bestemmelsen i § 48, stk. 1 børn med
vedvarende handicap.
I forbindelse med en
tidligere sag har sekretariatet modtaget en vejledende telefonisk udtalelse
fra
Socialministeriet, hvorefter udtrykket vedvarende må fortolkes således, at
såvel lidelsen som dens følger hele tiden skal være til stede, for at anse
barnet for omfattet af bestemmelsen.
...
På baggrund heraf og når
henses til det oplyste om at der alene er tale om hyppige, tilbagevendende
udbrud af infektioner har nævnet fundet, at klagers barn ikke er omfattet af
personkredsen i bistandslovens § 48, stk. 1.
..."
Udtalelsen var vedlagt en
kopi af den omtalte udtalelse fra Socialministeriet. Udtalelsen lød således:
"... Socialministeriet,
oplyser, at personkredsen der er omfattet af bl's § 48, stk. 1 er børn med
vedvarende lidelser, og at det må fortolkes således at tilstanden d.v.s.
såvel
lidelsen som dens følger hele tiden skal være til stede.
Lidelser som mellemørebetændelse,
der periodevis er i udbrud findes derfor ikke omfattet af bestemmelsen,
selvom
udbruddene sker over flere år."
I anledning af nævnets
udtalelse skrev forbundet den 24. november 1995 bl.a. således:
"...
Man må forstå ankenævnets
udtalelse således, at der ved afgørelsen er lagt afgørende vægt på en
telefonisk vejledning fra Socialministeriet, som dog ikke er indhentet til
brug for den konkrete sag.
Forbundet skal ikke i øvrigt
forholde sig til denne vejledning, men finder ikke, at den er relevant i
nærværende
sag, idet vi ud fra de lægelige oplysninger fortsat må anse det for
godtgjort,
at der i (C)'s tilfælde netop er tale om en vedvarende lidelse. (C)'s
forældre
gjorde allerede i skrivelse til Det Sociale Ankenævn i Storstrøms Amt i
forbindelse med ankesagen klart, at (C) siden den 16. februar 1994 har været
i
daglig medicinsk behandling med Salbuvent mixtur og Spirocort
inhalationsspray,
jfr. kopi af vedlagte brev af 1. august 1994 fra (A).
Forældrene har på den
baggrund efter bistandslovens § 48, stk. 1, jfr. stk. 2, nr. 2 ret til hjælp
til de nødvendige medicinudgifter som følger af lidelsen.
Når denne betingelse er
opfyldt, finder Forbundet ikke, at der i bestemmelsen er hjemmel til at give
afslag med henvisning til, at medicinen i kortere eller længere perioder kan
friholde patienten for symptomerne, når dette ikke er udtryk for, at den til
grund liggende lidelse er helbredt.
..."
Ombudsmandens udtalelse:
"Bistandslovens § 48
indeholder følgende bestemmelse:
'
Stk. 1.
Personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med
et fysisk eller psykisk handicap, har ret til at få dækket de nødvendige
merudgifter ved forsørgelsen, der er en følge af handicappet, såfremt disse
overstiger 2.400 kr. i løbet af et kalenderår.
Stk. 2.
Beløbsbegrænsningen i stk. 1 gælder dog ikke:
...
2) Personer, der i hjemmet
forsørger et barn med en kronisk lidelse.'
I Socialministeriets
vejledning af 3. juli 1987 er fastsat nærmere retningslinjer for i hvilke
tilfælde der kan ydes hjælp. I vejledningens pkt. 8 er anført følgende:
'Bestemmelsen omfatter børn
med et vedvarende handicap og omfatter således foruden børn med vidtgående
fysiske eller psykiske handicap, også børn med langvarige lidelser, (fx
sukkersyge, cystisk fibrose, alvorlig belastende allergi eller hudlidelser).
At
det skal være et vedvarende handicap betyder ikke, at det skal dreje sig om
en
uhelbredelig lidelse. I praksis lægges der vægt på, om tilstanden skønnes at
vare ca. et år eller længere, men det er ikke udelukket, at lidelsen kan vare
mindre end et år.
...'
I vejledningens pkt. 11 er
anført at 'kroniske lidelser omfatter sygdomstilstande og lignende, som fra
det
tidspunkt, de opstår, normalt vil vare i flere år.'
Spørgsmålet om hvorvidt en
lidelse er kronisk i den forstand at den kan berettige til hjælp efter
bistandslovens § 48, bygger for en stor del på et lægefagligt skøn. Et sådant
skøn kan jeg efter de regler der gælder for min virksomhed, kun kritisere
hvis
der er særlige omstændigheder.
Næstved Kommune har i sin
afgørelse af 13. april 1994 ikke fundet at astmatisk bronkitis er en kronisk
lidelse der berettiger til hjælp efter bistandslovens § 48.
Det sociale ankenævn har i
sin begrundelse lagt vægt på at 'lidelsen efter det oplyste periodevis er i
udbrud og således ikke til stede hele tiden'. Jeg må forstå at nævnet herved
ikke har udelukket at astmatisk bronkitis efter en konkret vurdering kan
anses
for en kronisk lidelse. På baggrund af ankenævnets udtalelse af 26. oktober
1995 må jeg dog forstå at nævnet finder at 'såvel lidelsen som dens følger
hele
tiden skal være til stede'.
Jeg må nære betænkeligheder
ved den retsopfattelse at en lidelse konstant skal være symptomgivende for at
kunne anses for en kronisk lidelse i bistandslovens § 48's forstand, når den
periodiske symptomfrihed skyldes en vedvarende medicinering.
Familien og forbundet har
anført at årsagen til at (C) i perioder er symptomfri, er at hun siden den
16.
februar 1994 har været i daglig behandling med netop den medicin der søges
hjælp til.
Således som sagen foreligger
oplyst for mig, kan jeg ikke lægge til grund at ankenævnet i sin vurdering af
(C)'s lidelse har inddraget disse oplysninger. Jeg henviser herved til at
nævnets afgørelser af 2. juni og 26. august 1994 er fuldstændig enslydende.
Derfor har jeg henstillet at
ankenævnet genoptager sagen og foretager en ny vurdering af spørgsmålet om
hvorvidt (C)'s lidelse kan anses for kronisk. Jeg har meddelt ankenævnet at
jeg
går ud fra at nævnet i den forbindelse inddrager spørgsmålet om
medicineringens
indvirkning på lidelsens udtryk og forløb.
..."
Det sociale ankenævn meddelte
mig senere at nævnet havde truffet afgørelse om at forældreparret var
berettiget til hjælp til medicinudgifter da C's lidelse måtte anses for
kronisk.
Jeg meddelte ankenævnet at
jeg ikke foretog mig mere i sagen.
Lignende dokumenter
- Medicintilskud. Hjemmel. Sagsoplysning. Partshøring. Begrundelse Retsinformation · 12. januar 2002
- Afslag på støtte til køb af bil efter bistandslovens § 58. Retsinformation · 25. juni 2003
- KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2024/297 af 31. oktober 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 til præcisering af variablernes antal og titler for området sundhed (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 31. oktober 2023
- Sagsbehandlingsfejl i sygedagpengesag ført til henstilling om genoptagelse Retsinformation · 18. september 2001
- Medicinhjælp efter pensions- og bistandslovgivningen Retsinformation · 8. marts 2019
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - ej medhold Retsinformation · 14. september 2016