Lån anset som indtægt ved beregning af daginstitutionsbetaling.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lån anset som indtægt ved beregning af
daginstitutionsbetaling.
I skrivelse af 20. december
1989 klagede A over en afgørelse fra Det Sociale Ankenævn for X Amt
vedrørende
daginstitutionsbetaling. Sagen vedrørte spørgsmålet om (også) den del af A's
uddannelseshjælp i henhold til bistandslovens § 42, som hun modtog som lån,
skulle indgå i beregningsgrundlaget for institutionsbetalingen.
Om dette spørgsmål
udarbejdede jeg et notat af 6. marts 1991.
I notatet, som jeg forelagde
Den Sociale Ankestyrelse, redegjorde jeg således for sagen:
"I december 1988 vedtog
Folketinget et lovforslag om en række ændringer i reglerne om kontanthjælp
efter bistandsloven (jf. lov nr. 836 af 21. december 1988). Samtidig med
lovforslaget drøftede Folketinget en ændring af bekendtgørelse nr. 848 af 11.
december 1986 om betaling for ophold i daginstitutioner m.v. for børn,
hvorefter kontanthjælp - efter en omregning - indgår i beregningsgrundlaget
for betalingen.
Om dette spørgsmål fremgår
følgende af bemærkningerne til lovforslaget.
"Det er endvidere
hensigten, at kontanthjælpen - efter en omregning - skal indgå i
beregningsgrundlaget for betaling for ophold i daginstitution m.v. Denne
ændring betyder, at kontanthjælpsmodtagere i betalingsmæssig henseende bliver
ligestillet med forældre i arbejde, og sigter mod, at deres samlede
"disponible indkomst" ikke overstiger, hvad forældre inden for
lavtlønsområdet har til disposition. Ændringen, der kan gennemføres
administrativt ved udsendelse af en ny betalingsbekendtgørelse, vil ske med
virkning fra den 1. januar 1989."
Læs alt
Regler om forældrebetaling
for daginstitutionsophold indeholdes i betalingsbekendtgørelsens § 4. Efter
denne bestemmelses stk. 1 betales der (med ét barn) fuld takst, når
forældrenes
aktuelle indtægter er på 135.001 kr. eller derover. Efter § 4, stk. 2, tages
der ved opgørelsen af den aktuelle indtægt udgangspunkt i den aktuelle
skattepligtige
indtægt. Udgangspunktet
fraviges, hvis den aktuelle indtægt væsentligt overstiger den skattepligtige
indtægt, f.eks. på grund af specielle skattetekniske fradrag. Det anføres
udtrykkeligt, at studielån ikke betragtes som en del af indtægten.
Ved bekendtgørelse nr. 199 af
16. marts 1989 blev betalingsbekendtgørelsen ændret, således at der i § 4
blev
indsat et nyt stk. 3, som har følgende ordlyd:
"Hvis forældrene
modtager løbende kontanthjælp, opgøres den aktuelle indtægt på grundlag af
hjælpen efter § 37 eller § 42, stk. 2, 1.-3. pkt., inden der efter § 38 er
foretaget fradrag for eventuelle andre indtægter.
Den aktuelle indtægt på
årsbasis beregnes således:
1) For enlige: kontanthjælp x 2 -53.900 kr.
2) For ægtepar: kontanthjælp x 2 -82.000 kr.
Betalingen fastsættes dog på
grundlag af den pågældendes indtægter ved siden af kontanthjælpen, hvis disse
overstiger den beregnede indtægt efter 1 eller 2."
Efter forespørgsel fra K
Kommune, som er den kommune, der klages over i den konkrete sag, oplyste
Socialministeriet den 6. april 1989, at såvel låne- som tilskudsandelen i
forbindelse med ydelser efter bistandslovens § 42 skal medregnes ved
opgørelsen
af beregningsgrundlaget. Kommunens afgørelse blev indbragt for Det Sociale
Ankenævn for X Amt, i hvis afgørelse af 2. november 1989 der er anført
følgende
om Socialministeriets opfattelse:
"Ændringsbekendtgørelsen
af 16. marts 1989 er udarbejdet med henblik på at opnå en administrativt
meget
enkel model. Det er således ikke tanken, at der skal tages hensyn til, at en
del af kontanthjælpen efter § 37 eller § 42 ydes mod tilbagebetaling eller
som
lån, men ud fra familiens daglige forbrugsmuligheder."
Det sociale ankenævn
stadfæstede den af K Kommunes social- og sundhedsforvaltning trufne
afgørelse,
idet denne fandtes at være i overensstemmelse med gældende regler. Nævnet
henviste således til, at betalingsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, ikke
indeholder
nogen forudsætning om, at hjælpen skal ydes som rent tilskud og ikke må være
ydet med tilbagebetalingspligt eller som lån. Ankenævnet lagde endvidere vægt
på, at hensigten med at lade kontanthjælpen indgå i beregningsgrundlaget er
at
sidestille kontanthjælpsmodtagere i betalingsmæssig henseende med forældre i
arbejde med det overordnede sigte, at den "disponible indkomst"
ikke
overstiger, hvad forældre inden for lavtlønsområdet har til disposition.
Klageren klagede herefter til
Den Sociale Ankestyrelse, som imidlertid ikke fandt at kunne behandle sagen,
da den ikke fandtes at være af principiel betydning.
I en udtalelse af 7. februar
1990 til brug for den foreliggende sag oplyste ankestyrelsen, at styrelsen
ved
afvisningen havde lagt vægt på SM 0-47-85 og SM 0-48-85, "der begge
giver
udtryk for, at lån skal medregnes som indtægt i relation til bistandslovens
bestemmelser."
Også Det Sociale Ankenævn for
X Amt har, i en skrivelse af 6. marts 1990, givet udtryk for, at "der er
fast og mangeårig praksis for - for uddannelsessøgendes vedkommende - at
betragte statslån og statsgaranterede studielån som en del af den
uddannelsessøgendes indtægter ved vurderingen af den uddannelsessøgendes ret
til kontanthjælp efter bistandsloven." Ankenævnet har herved bl.a.
henvist til SM 0-47-85 og SM 0-48-85.
Efter en foreløbig gennemgang
af sagens akter skal jeg bemærke følgende:
De afgørelser, der er truffet
i den foreliggende sag, bygger på en fortolkning af betalingsbekendtgørelsens
§
4, stk. 3, hvorefter også bistandshjælp, der er ydet som lån (eller med
tilbagebetalingspligt) indgår i beregningsgrundlaget for
daginstitutionsbetaling.
Efter min opfattelse følger
dette resultat ikke direkte af bestemmelsens ordlyd. Heller ikke sammenhængen
i bekendtgørelsens bestemmelser giver støtte for myndighedernes opfattelse.
Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, er hovedprincippet for
beregningsgrundlaget
som nævnt den skattepligtige indkomst. Lån medregnes ikke som skattepligtig
indkomst. Det gælder, hvad enten der er tale om almindelige private lån eller
lån ydet af det offentlige, herunder lån i henhold til den tidligere
bestemmelse i bistandslovens § 42, stk. 4. Med hensyn til lån er der således
ikke noget behov for "ligestilling". Det er der derimod med hensyn
til kontanthjælp, som er skattefri indkomst. På den baggrund må særreglen i
bekendtgørelsens
§ 4, stk. 3, naturligt forstås som sigtende udelukkende til kontanthjælp i
form
af tilskud.
Spørgsmålet er herefter,
hvilket resultat andre almindelige fortolkningsprincipper fører til.
Både det sociale ankenævn og
Den Sociale Ankestyrelse har givet udtryk for, at der er tradition for at
henregne statslån og statskautionerede studielån som indtægt i relation til
bistandslovens bestemmelser ved en vurdering af den uddannelsessøgendes ret
til kontanthjælp efter bistandsloven, og de har henvist til de oven for
omtalte
sociale meddelelser, som begge omhandler uddannelsessøgendes ret til
kontanthjælp, vurderet ud fra de pågældendes muligheder for at opnå støtte
gennem loven om statens uddannelsesstøtte i form af stipendier, statslån
eller
statsgaranti for studielån.
Denne opfattelse kan for så
vidt ikke give mig anledning til bemærkninger. Så vidt jeg forstår, skal den
ses i sammenhæng med princippet om, at kontanthjælp i henhold til
bistandsloven er subsidiær i forhold til andre indtægtsmuligheder; og når der
foreligger særligt indrettede hjælpemuligheder i givne situationer, herunder
for studerende også adgangen til at optage statskautionerede lån m.v., bør
sådanne hjælpemuligheder som udgangspunkt først søges udnyttet.
Noget anderledes forholder
det sig imidlertid efter min opfattelse i situationer, hvor betaling for
offentlige ydelser opkræves på grundlag af modtagerens
indtægtsforhold/økonomiske formåen. Jeg har forståelse for, at det af
ydelsesmodtagere, hvis indtægter stammer helt eller delvis fra lån, må kunne
opfattes således, at de "kommer til at betale to gange" - først ved
betalingen for ydelsen, og senere når en del af den indtægt, der har dannet
grundlag for beregningen, skal tilbagebetales.
Det sociale ankenævn anfører
i udtalelsen til mig, at en ordning, hvorefter låneandelen af § 42-hjælp ikke
skulle indgå i beregningsgrundlaget, ville medføre, at en revalident, som
modtager § 42-hjælp som både lån og tilskud, efter betaling af daginstitution
vil have et større rådighedsbeløb end den revalident, der modtager hele §
42-hjælpen som tilskud. Efter min opfattelse er der imidlertid tale om en
forskelsbehandling, som kan begrundes i, at den sidstnævnte revalident efter
endt uddannelse ikke har nogen gældsbyrde.
På samme måde finder jeg
ikke, at formålet at ligestille bistandsmodtagere med forældre i arbejde
modvirkes ved at undtage lån/tilbagebetalingspligtig bistandshjælp fra
beregningsgrundlaget. Jeg bemærker herved, at lavtlønsfamilier jo også kan
forhøje deres "disponible indkomst" ved optagelse af lån, uden at
det
påvirker beregningen af daginstitutionsbetalingen.
Mest nærliggende ville det
efter min opfattelse være at sammenligne modtagere af § 42-hjælp med
studerende, som modtager SU m.v., og for hvem det ligger klart, at
låneandelen
ikke indgår i beregningsgrundlaget for daginstitutionsbetalingen, jf.
bekendtgørelsens § 4, stk. 2, 3. pkt.
Jeg er opmærksom på, at
bistandslovens § 42 nu (pr. 1. oktober 1990) er ophævet og i det væsentlige
erstattet af § 43, hvorved der er indført en revalideringsydelse, som er en
fast bruttoydelse, der er skattepligtig. Jeg går ud fra, at modtagere af
denne
ydelse betaler for deres børns daginstitutionsophold efter hovedreglerne i
betalingsbekendtgørelsens
§ 4, stk. 1 og 2. Jeg går dog ud fra, at de rejste spørgsmål fortsat har
betydning for forældre, som har modtaget § 42-hjælp frem til 1. oktober 1990,
samt for forældre, der modtager tilbagebetalingspligtig bistandshjælp."
På grundlag af notatet
drøftede jeg den 12. marts
1991 A
's
sag med Den Sociale Ankestyrelse, som indvilgede i at optage den til
principiel
behandling. Ankestyrelsen orienterede A herom i en skrivelse af 14. marts
1991,
som jeg modtog kopi af.
Lignende dokumenter
- Forholdet mellem erhvervsevnetabserstatning (arbejdsskade-forsikringsloven) og uddannelseshjælp efter bistandslovens § 42 Retsinformation · 13. marts 2019
- Beregning af klagefrist samt efterbetaling af for meget bevilget friplads. Retsinformation · 3. november 2003
- 2004/138/EF: Kommissionens beslutning af 11. juni 2002 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/36.571/D-1 — Østrigske banker — "Lombard Club") (meddelt under nummer K(2002) 2091) EU-lovgivning · 11. juni 2002
- Sag om, hvorvidt genvundne afskrivninger skal indgå i grundlaget for beregningen af folkepensionens grundbeløb for Sagsøger, når afskrivningerne er foretaget på et tidspunkt, hvor Sagsøger ikke var pensionist Domsdatabasen · 10. juni 2009
- Daginstitutionsfriplads. Forbehold om korrektion af indtægtsoplysninger. Retsinformation · 25. juni 2003
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 20. april 2011 om Danmarks foranstaltninger (C 2/03) for TV2/Danmark (meddelt under nummer K(2011) 2612) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2011/839/EU) EU-lovgivning · 20. april 2011