Spring til indhold

Retsinformation

Daginstitutionsfriplads. Forbehold om korrektion af indtægtsoplysninger.

FOU nr 1993.234UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Daginstitutionsfriplads. Forbehold om korrektion af

indtægtsoplysninger.

A klagede over Det Sociale

Ankenævn S's godkendelse af K Kommunes afgørelse om friplads i daginstitution

for A's to døtre. A klagede endvidere over K Kommunes sagsbehandling.

De faktiske omstændigheder i

sagen var i korthed følgende:

Den 27. december 1989 ansøgte

A K Kommune om friplads i daginstitution for hans døtre B og C, der begge er

hørehandicappede. A anslog i den forbindelse hans og hans ægtefælles samlede

skattepligtige indkomst for 1990 til 186.844 kr. Samtidig anførte A bl.a.

følgende:

"...

Forskud er ikke baseret på et

afsluttet regnskab, hvorved skattepligtig indkomst skønnes at være 50 -

80.000

kr. for højt - totalt for os begge. Uanset afgørelse fastholdes ansøgning til

regnskab for 1990 foreligger.

..."

Ved skrivelser af henholdsvis

8. og 12. marts 1990 meddelte kommunen A afslag på det ansøgte. Kommunens

begrundelse var, at A's og hans ægtefælles samlede indkomst var for høj.

Ved skrivelser af 19. marts

og 4. april 1990 rettede A på ny henvendelse til kommunen og gjorde gældende,

at hans sag var blevet behandlet forkert. Kommunen meddelte ved skrivelse af

12. september 1990, at man måtte fastholde afgørelsen. I skrivelsen anførte

kommunen endvidere følgende:

"...

Såfremt De ønsker Deres

ansøgning behandlet med baggrund i Deres og Deres ægtefælles aktuelle

Læs alt

indtægter, bedes De fremsende fornyet ansøgning bilagt dokumentation for de

aktuelle indtægter.

..."

På baggrund af kommunens

skrivelse indsendte A den 29. oktober 1990 de endelige oplysninger om hans og

hans ægtefælles indkomstforhold for 1990. Ifølge disse oplysninger var A's og

hans ægtefælles samlede skattepligtige indkomst for 1990 97.757 kr.

Oplysningerne var dokumenteret i form af ændrede forskudsopgørelser for 1990,

der var udskrevet den 2. oktober 1990.

Herefter traf kommunen den

14. november 1990 afgørelse om, at B og C kunne bevilges delvis friplads,

således at der alene skulle betales 55 % af den normale

daginstitutionsbetaling. Kommunens afgørelse havde imidlertid alene virkning

fra 1. november 1990.

Ved skrivelse af 5. januar

1991 påklagede A kommunens afgørelse til Det Sociale Ankenævn S. A's klage

vedrørte det forhold, at de bevilgede fripladser til B og C ikke gjaldt for

hele 1989 og

1990. A

klagede samtidig over dele af kommunens sagsbehandling.

I A's klage anførte han bl.a.

følgende:

"...

Vi er af den opfattelse at

(K) Kommunes sagsbehandling er usædvanlig langvarig og modstræbende, da man

ikke oplyser os om, at de på ansøgningsskemaet givne oplysninger ikke

benyttes

i fuldt omfang. Vores anke og klage går også på at (K) Kommune aldrig har

svaret på følgende skrivelser fra os: ovennævnte sag:

Brev af 7. november 1989

Brev af 19. marts 1990

Brev af 4. april 1990

Brev af 29. oktober 1990

..."

Ved skrivelse af 31. oktober

1991 meddelte Det Sociale Ankenævn A, at ankenævnet den 29. oktober s.å.

havde

truffet følgende afgørelse i hans sag:

"Ankenævnet godkender

kommunalbestyrelsens afgørelse efter bistandslovens § 73, stk. 2, samt

socialministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 11. december 1986, med

bekendtgørelse nr. 199, af 16. marts 1989, indarbejdet, § 4 samt § 5,

hvorefter

daginstitutionsfripladsen for 1990 først får virkning fra 1.11.1990.

Ankenævnet godkender

endvidere, at fripladsberegningen for 1989 ikke kan ændres med

tilbagevirkende

kraft.

Ankenævnet har lagt til

grund, at det, ifølge § 4 i betalingsbekendtgørelsen, er forældrene, der skal

godtgøre størrelsen af den aktuelle skattepligtige indkomst, som fripladsen

beregnes på grundlag af.

Ankenævnet har endvidere lagt

til grund, at ifølge betalingsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, er det kun

indtægtsfremgang, der kan give anledning til en regulering af betalingen.

..."

I ankenævnets skrivelse til A

anførtes endvidere bl.a. følgende:

"...

Ankenævnet vil, under hensyn

til Deres oplysninger om sagsbehandlingen, gøre kommunalbestyrelsen opmærksom

på, at sager skal behandles så hurtigt som muligt, og at en borger har krav

på

et relevant svar på en henvendelse, samt på vejledningsforpligtelsen, jævnfør

bistandslovens § 28.

..."

Ved skrivelse af 8. november

1991 påklagede A Det Sociale Ankenævns afgørelse til Den Sociale

Ankestyrelse.

Ankestyrelsen meddelte ved skrivelse af 28. november 1991, at man ikke fandt

grundlag for at behandle hans klage.

Af A's skrivelse til mig af

7. januar 1992 fremgik det, at hans klage navnlig vedrørte den behandling,

som

A havde fået af K Kommune. A klagede således over, at kommunen havde

behandlet

hans sag for langsomt, og at kommunen ikke havde ydet ham tilstrækkelig

vejledning. I skrivelsen anførte A endvidere følgende:

"...

På baggrund af ovenstående

finder jeg, uanset at (S) Amts Ankenævn har givet os afslag, at (K) Kommune

under alle omstændigheder burde give os delvis økonomisk friplads, i henhold

til regnskaberne for i hvert fald perioden 1. december 1989 til 1. november

1990. Dette vil selvfølgelig medføre, at for meget udbetalt skal refunderes.

Vi har dog den opfattelse, at

(K) Kommune moralsk er forpligtet til at hele 1989 også inddrages.

..."

I anledning af A's klage

indhentede jeg en udtalelse fra Det Sociale Ankenævn. Ankenævnet anførte i en

skrivelse af 16. marts 1992 følgende:

"...

(A) klagede den 5. januar

1991 til det daværende Amtsankenævn, der ved skrivelse af 31. oktober 1991

godkendte kommunalbestyrelsens afgørelse.

Amtsankenævnet fandt dog

anledning til overfor kommunalbestyrelsen at gøre opmærksom på, "at

sager

skal behandles så hurtigt som muligt, og at en borger har krav på et relevant

svar på en henvendelse, samt på vejledningsforpligtelsen, jfr. bistandslovens

§

28."

Bemærkningerne tog

fortrinsvis sigte på det forhold, at klagers henvendelse af 4.4.1990

vedrørende

fripladsbevilling for 1990 først blev besvaret 12.9.1990.

Dette gav imidlertid ikke

amtsankenævnet tilstrækkeligt grundlag for at lade den lange besvarelsestid

få

retsvirkning i form af friplads fra et tidligere tidspunkt, end det af

kommunalbestyrelsen bevilgede.

Hertil kan fremføres, at der

må stilles visse krav til klagers forpligtelse til at godtgøre, at de

økonomiske betingelser for nedsættelse af betalingen var opfyldte, når henses

til ægtefællernes lønindtægt på 361.500 kr.

Ved ankenævnets afgørelse,

meddelt ved skrivelse af 31. oktober 1991, pålægges det ikke

kommunalbestyrelsen at vurdere klagers berettigelse til fripladsbevilling af

socialpædagogiske grunde i henhold til Socialministeriets bekendtgørelse nr.

848 af 11. december 1986, § 6, uanset at behovet herfor må anses for

fastslået.

Dette må ses i lyset af

oplysningerne om klagers privatforbrug på 186.622 kr.

..."

Ved skrivelse af 14. april

1992 fremsatte A sine bemærkninger til kommunens skrivelse.

Det fremgik i øvrigt af de

bilag, som A havde indsendt til mig, at A også tidligere - henholdsvis den

10.

og 24. oktober 1988 - havde ansøgt om friplads for B og C. Også dengang fik A

afslag af K Kommune med den begrundelse, at hans og hans ægtefælles samlede

indkomst var for høj. Denne afgørelse blev tiltrådt af Det Sociale Ankenævn S

den 17. oktober 1989 (meddelt A ved skrivelse af 24. oktober 1989). Den

Sociale

Ankestyrelse afviste ved skrivelse af 2. november 1989 at behandle sagen.

I en skrivelse til A udtalte

jeg herefter følgende:

"Deres sag rejser

navnlig følgende spørgsmål:

Forståelsen af bekendtgørelsens § 4, stk. 5,

sammenholdt med § 5, stk. 3, 2. pkt.

Betydningen af, at De i den oprindelige ansøgning af

27. december 1989 tog forbehold om senere at korrigere indtægtsoplysningerne.

ad a) Bekendtgørelsens § 4, stk. 5, og § 5, stk. 3, 2. pkt.

1. (K) Kommunes og Det

Sociale Ankenævns afgørelser er truffet i medfør af bistandslovens § 73, jf.

bekendtgørelse nr. 848 af 11. december 1986 som ændret ved bekendtgørelse nr.

199 af 16. marts 1989. De er ved ankenævnets afgørelse gjort bekendt med

ordlyden af disse bestemmelser. Jeg skal dog fremhæve, at bekendtgørelsens §

4,

stk. 5, og § 5, stk. 3, har følgende ordlyd:

"

§ 4.

...

Stk. 5.

Bortfald eller nedsættelse af betalingen får virkning fra

begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen, eller ved

nyoptagelse fra datoen for optagelse i institutionen."

"

§ 5.

...

Stk. 3. En indtægtsfremgang på under 20 pct. giver i almindelighed

ikke anledning til en regulering af betalingen. I øvrigt kan betalingen

reguleres med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, da forældrenes forhold

har ændret sig."

2. Det fremgår af de bilag,

som De har sendt mig, at Det Sociale Ankenævn tidligere har været i tvivl om,

hvorvidt bestemmelsen i § 5, stk. 3, 2. pkt., indeholder hjemmel til at lade

en

nedsættelse

af betalingen som følge

af indtægtsnedgang have virkning allerede fra det tidspunkt, hvor de ændrede

økonomiske forhold er indtrådt; eller om bestemmelsen alene tager sigte på de

tilfælde, hvor der er tale om

forhøjelse

af betalingen som følge af indtægtsfremgang.

I et notat, som

Socialministeriet den 4. oktober 1983 har udarbejdet om forståelsen af de

tilsvarende bestemmelser i den tidligere gældende bekendtgørelse, hedder det

følgende:

"...

For så vidt der i årets løb

indtræder varige ændringer i indtægter eller andre forhold, der har betydning

for retten til bortfald eller nedsættelse af betalingen, har forældrene pligt

til at underrette det sociale udvalg, jfr. bekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Denne

bestemmelse bliver alene aktuel for de tilfælde, hvor der indtræder forhold,

der begrænser den hjælp, der modtages i form af bortfald eller nedsættelse af

betalingen. Ved en eventuel indtægtsnedgang sker der - i sig selv - ingen

ændring i retten til bortfald eller nedsættelse af betalingen. Eventuel

nedsættelse af den tidligere fastsatte betaling kræver som tidligere nævnt en

forudgående ansøgning, herunder godtgørelse af, at de aktuelle indtægter

ligger

inden for visse beløb.

Bestemmelsen i § 5, stk. 3,

tager ligeledes alene sigte på de situationer, hvor der indtræder forhold,

der

begrænser den hjælp, der modtages i form af bortfald eller nedsættelse af

betalingen af tilsvarende grunde som nævnt ovenfor.

..."

Socialministeriets opfattelse

er således, at spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt en nedsættelse af

betalingen som følge af indtægtsnedgang skal have virkning, udtømmende er

reguleret i bestemmelsen i § 4, stk. 5; det følger heraf, at der efter

reglerne

ikke kan blive tale om at tillægge en nedsættelse af betalingen

tilbagevirkende

gyldighed fra tidspunktet for ændringen i indkomstforholdene.

Betalingsnedsættelsen har derfor alene virkning fra tidspunktet for

ansøgningen

herom.

3. Jeg har ikke grundlag for

at kritisere denne retsopfattelse, som også (K) Kommune og Det Sociale

Ankenævn

har lagt til grund for de trufne afgørelser. Herved har jeg navnlig lagt vægt

på, at den angivne forståelse støttes af den placering, som § 5, stk. 3, 2.

pkt., har i bekendtgørelsen, og at bestemmelsen i § 4, stk. 5, i modsat fald

i

det væsentlige ville miste sin betydning.

4. Herefter har jeg ikke

grundlag for at kritisere kommunens og ankenævnets afgørelse på dette punkt.

ad b) Betydningen af forbeholdet.

1. Spørgsmålet er herefter,

hvilken betydning følgende bemærkning i Deres oprindelige ansøgning af 27.

december 1989 skal have:

"Forskud er ikke baseret

på et afsluttet regnskab, hvorved skattepligtig indkomst skønnes at være 50 -

80.000 kr. for højt - totalt for os begge. Uanset afgørelse fastholdes

ansøgning til regnskab for 1990 foreligger."

Det bemærkes indledningsvis,

at den citerede bemærkning efter min opfattelse alene kan forstås som et

forbehold fra Deres side om senere at korrigere de meddelte

indtægtsoplysninger, når Deres endelige opgørelser gav mulighed for det.

Denne

forståelse af bemærkningen har Det Sociale Ankenævn da også lagt til grund i

afgørelsen.

Det bemærkes endvidere, at

det her omhandlede spørgsmål er et andet end det, der er drøftet ovenfor

under

pkt. a); bekendtgørelsen kan ikke antages at have gjort op med betydningen af

et sådant forbehold. Den omtalte bestemmelse i § 4, stk. 5, kan således efter

min opfattelse alene antages at tage sigte på det tilfælde, at der fremkommer

en helt ny ansøgning med nye økonomiske oplysninger, hvorom der ikke

tidligere

er taget forbehold.

2. Herefter må der lægges

vægt på følgende forhold:

a.

De havde efter det oplyste ikke i forbindelse med Deres

oprindelige ansøgning af 27. december 1989 mulighed for at fremkomme med

præcise oplysninger om Deres og Deres ægtefælles indtægtsforhold i 1990.

Deres

forbehold om senere at korrigere disse oplysninger var derfor velbegrundet.

b.

De havde ikke anledning til at fremkomme med yderligere økonomiske

oplysninger, før kommunen - først den 12. september 1990 - havde besvaret

Deres

skrivelser af 19. marts og 4. april 1990.

I hvert fald under disse

omstændigheder må jeg være af den opfattelse, at Deres skrivelse af 29.

oktober

1990 - hvorved De fremkom med de endelige oplysninger om Deres og Deres

ægtefælles indkomstforhold for 1990 - ikke bør betragtes som en ny ansøgning

i

relation til bekendtgørelsens § 4, stk. 5; den bør anses som en - forud

bebudet

- korrektion af de økonomiske oplysninger i Deres oprindelige ansøgning af

27.

december 1989.

Det må som følge af det

anførte være min opfattelse, at de indtægtsoplysninger, som De fremsendte til

kommunen ved skrivelsen af 29. oktober 1990, skal danne grundlag for

afgørelsen

om bevilling af (delvis) friplads for

hele

1990. I den forbindelse har jeg også lagt vægt på, at det måtte anses for

ganske utilfredsstillende, om det i et tilfælde som det foreliggende - hvor

det

på ansøgningstidspunktet ikke er muligt at meddele præcise oplysninger om

indkomstforholdene, og hvor der derfor tages et velbegrundet forbehold om

senere at korrigere disse oplysninger - skulle være udelukket på et senere

tidspunkt at foretage en omberegning af betalingen med tilbagevirkende

gyldighed. Som det er anført under pkt. 1, kan bekendtgørelsen ikke antages

at

have gjort op med dette spørgsmål.

3. Der er herefter ikke grund

til at komme ind på de øvrige spørgsmål, som De har rejst, herunder Deres

klager over kommunens manglende vejledning af Dem. Det bemærkes i øvrigt, at

der ikke foreligger oplysninger, der kan medføre, at der også skal foretages

omberegning af betalingen for (B's) og (C's) daginstitutionsplads for så vidt

angår 1989. Såvidt jeg har forstået Deres klage, mener De heller ikke selv,

at

kommunen skulle være retligt forpligtet hertil.

Samtidig med denne skrivelse

har jeg gjort Det Sociale Ankenævn og (K) Kommune bekendt med min opfattelse

og

henstillet til ankenævnet, at sagen genoptages, således at Deres betaling for

perioden 1. januar - 1. november 1990 bliver omberegnet. Jeg har bedt

ankenævnet underrette mig om nævnets nye afgørelse.

..."

Det Sociale Ankenævn meddelte

mig efterfølgende, at man havde pålagt kommunen at genoptage sagen og træffe

en

ny afgørelse om tildeling af friplads i støtteåret 1990.

Jeg meddelte ankenævnet, at

jeg havde taget det oplyste til efterretning, og at jeg herefter ikke foretog

videre i sagen.

Lignende dokumenter