Daginstitutionsfriplads. Forbehold om korrektion af indtægtsoplysninger.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Daginstitutionsfriplads. Forbehold om korrektion af
indtægtsoplysninger.
A klagede over Det Sociale
Ankenævn S's godkendelse af K Kommunes afgørelse om friplads i daginstitution
for A's to døtre. A klagede endvidere over K Kommunes sagsbehandling.
De faktiske omstændigheder i
sagen var i korthed følgende:
Den 27. december 1989 ansøgte
A K Kommune om friplads i daginstitution for hans døtre B og C, der begge er
hørehandicappede. A anslog i den forbindelse hans og hans ægtefælles samlede
skattepligtige indkomst for 1990 til 186.844 kr. Samtidig anførte A bl.a.
følgende:
"...
Forskud er ikke baseret på et
afsluttet regnskab, hvorved skattepligtig indkomst skønnes at være 50 -
80.000
kr. for højt - totalt for os begge. Uanset afgørelse fastholdes ansøgning til
regnskab for 1990 foreligger.
..."
Ved skrivelser af henholdsvis
8. og 12. marts 1990 meddelte kommunen A afslag på det ansøgte. Kommunens
begrundelse var, at A's og hans ægtefælles samlede indkomst var for høj.
Ved skrivelser af 19. marts
og 4. april 1990 rettede A på ny henvendelse til kommunen og gjorde gældende,
at hans sag var blevet behandlet forkert. Kommunen meddelte ved skrivelse af
12. september 1990, at man måtte fastholde afgørelsen. I skrivelsen anførte
kommunen endvidere følgende:
"...
Såfremt De ønsker Deres
ansøgning behandlet med baggrund i Deres og Deres ægtefælles aktuelle
Læs alt
indtægter, bedes De fremsende fornyet ansøgning bilagt dokumentation for de
aktuelle indtægter.
..."
På baggrund af kommunens
skrivelse indsendte A den 29. oktober 1990 de endelige oplysninger om hans og
hans ægtefælles indkomstforhold for 1990. Ifølge disse oplysninger var A's og
hans ægtefælles samlede skattepligtige indkomst for 1990 97.757 kr.
Oplysningerne var dokumenteret i form af ændrede forskudsopgørelser for 1990,
der var udskrevet den 2. oktober 1990.
Herefter traf kommunen den
14. november 1990 afgørelse om, at B og C kunne bevilges delvis friplads,
således at der alene skulle betales 55 % af den normale
daginstitutionsbetaling. Kommunens afgørelse havde imidlertid alene virkning
fra 1. november 1990.
Ved skrivelse af 5. januar
1991 påklagede A kommunens afgørelse til Det Sociale Ankenævn S. A's klage
vedrørte det forhold, at de bevilgede fripladser til B og C ikke gjaldt for
hele 1989 og
1990. A
klagede samtidig over dele af kommunens sagsbehandling.
I A's klage anførte han bl.a.
følgende:
"...
Vi er af den opfattelse at
(K) Kommunes sagsbehandling er usædvanlig langvarig og modstræbende, da man
ikke oplyser os om, at de på ansøgningsskemaet givne oplysninger ikke
benyttes
i fuldt omfang. Vores anke og klage går også på at (K) Kommune aldrig har
svaret på følgende skrivelser fra os: ovennævnte sag:
Brev af 7. november 1989
Brev af 19. marts 1990
Brev af 4. april 1990
Brev af 29. oktober 1990
..."
Ved skrivelse af 31. oktober
1991 meddelte Det Sociale Ankenævn A, at ankenævnet den 29. oktober s.å.
havde
truffet følgende afgørelse i hans sag:
"Ankenævnet godkender
kommunalbestyrelsens afgørelse efter bistandslovens § 73, stk. 2, samt
socialministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 11. december 1986, med
bekendtgørelse nr. 199, af 16. marts 1989, indarbejdet, § 4 samt § 5,
hvorefter
daginstitutionsfripladsen for 1990 først får virkning fra 1.11.1990.
Ankenævnet godkender
endvidere, at fripladsberegningen for 1989 ikke kan ændres med
tilbagevirkende
kraft.
Ankenævnet har lagt til
grund, at det, ifølge § 4 i betalingsbekendtgørelsen, er forældrene, der skal
godtgøre størrelsen af den aktuelle skattepligtige indkomst, som fripladsen
beregnes på grundlag af.
Ankenævnet har endvidere lagt
til grund, at ifølge betalingsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, er det kun
indtægtsfremgang, der kan give anledning til en regulering af betalingen.
..."
I ankenævnets skrivelse til A
anførtes endvidere bl.a. følgende:
"...
Ankenævnet vil, under hensyn
til Deres oplysninger om sagsbehandlingen, gøre kommunalbestyrelsen opmærksom
på, at sager skal behandles så hurtigt som muligt, og at en borger har krav
på
et relevant svar på en henvendelse, samt på vejledningsforpligtelsen, jævnfør
bistandslovens § 28.
..."
Ved skrivelse af 8. november
1991 påklagede A Det Sociale Ankenævns afgørelse til Den Sociale
Ankestyrelse.
Ankestyrelsen meddelte ved skrivelse af 28. november 1991, at man ikke fandt
grundlag for at behandle hans klage.
Af A's skrivelse til mig af
7. januar 1992 fremgik det, at hans klage navnlig vedrørte den behandling,
som
A havde fået af K Kommune. A klagede således over, at kommunen havde
behandlet
hans sag for langsomt, og at kommunen ikke havde ydet ham tilstrækkelig
vejledning. I skrivelsen anførte A endvidere følgende:
"...
På baggrund af ovenstående
finder jeg, uanset at (S) Amts Ankenævn har givet os afslag, at (K) Kommune
under alle omstændigheder burde give os delvis økonomisk friplads, i henhold
til regnskaberne for i hvert fald perioden 1. december 1989 til 1. november
1990. Dette vil selvfølgelig medføre, at for meget udbetalt skal refunderes.
Vi har dog den opfattelse, at
(K) Kommune moralsk er forpligtet til at hele 1989 også inddrages.
..."
I anledning af A's klage
indhentede jeg en udtalelse fra Det Sociale Ankenævn. Ankenævnet anførte i en
skrivelse af 16. marts 1992 følgende:
"...
(A) klagede den 5. januar
1991 til det daværende Amtsankenævn, der ved skrivelse af 31. oktober 1991
godkendte kommunalbestyrelsens afgørelse.
Amtsankenævnet fandt dog
anledning til overfor kommunalbestyrelsen at gøre opmærksom på, "at
sager
skal behandles så hurtigt som muligt, og at en borger har krav på et relevant
svar på en henvendelse, samt på vejledningsforpligtelsen, jfr. bistandslovens
§
28."
Bemærkningerne tog
fortrinsvis sigte på det forhold, at klagers henvendelse af 4.4.1990
vedrørende
fripladsbevilling for 1990 først blev besvaret 12.9.1990.
Dette gav imidlertid ikke
amtsankenævnet tilstrækkeligt grundlag for at lade den lange besvarelsestid
få
retsvirkning i form af friplads fra et tidligere tidspunkt, end det af
kommunalbestyrelsen bevilgede.
Hertil kan fremføres, at der
må stilles visse krav til klagers forpligtelse til at godtgøre, at de
økonomiske betingelser for nedsættelse af betalingen var opfyldte, når henses
til ægtefællernes lønindtægt på 361.500 kr.
Ved ankenævnets afgørelse,
meddelt ved skrivelse af 31. oktober 1991, pålægges det ikke
kommunalbestyrelsen at vurdere klagers berettigelse til fripladsbevilling af
socialpædagogiske grunde i henhold til Socialministeriets bekendtgørelse nr.
848 af 11. december 1986, § 6, uanset at behovet herfor må anses for
fastslået.
Dette må ses i lyset af
oplysningerne om klagers privatforbrug på 186.622 kr.
..."
Ved skrivelse af 14. april
1992 fremsatte A sine bemærkninger til kommunens skrivelse.
Det fremgik i øvrigt af de
bilag, som A havde indsendt til mig, at A også tidligere - henholdsvis den
10.
og 24. oktober 1988 - havde ansøgt om friplads for B og C. Også dengang fik A
afslag af K Kommune med den begrundelse, at hans og hans ægtefælles samlede
indkomst var for høj. Denne afgørelse blev tiltrådt af Det Sociale Ankenævn S
den 17. oktober 1989 (meddelt A ved skrivelse af 24. oktober 1989). Den
Sociale
Ankestyrelse afviste ved skrivelse af 2. november 1989 at behandle sagen.
I en skrivelse til A udtalte
jeg herefter følgende:
"Deres sag rejser
navnlig følgende spørgsmål:
Forståelsen af bekendtgørelsens § 4, stk. 5,
sammenholdt med § 5, stk. 3, 2. pkt.
Betydningen af, at De i den oprindelige ansøgning af
27. december 1989 tog forbehold om senere at korrigere indtægtsoplysningerne.
ad a) Bekendtgørelsens § 4, stk. 5, og § 5, stk. 3, 2. pkt.
1. (K) Kommunes og Det
Sociale Ankenævns afgørelser er truffet i medfør af bistandslovens § 73, jf.
bekendtgørelse nr. 848 af 11. december 1986 som ændret ved bekendtgørelse nr.
199 af 16. marts 1989. De er ved ankenævnets afgørelse gjort bekendt med
ordlyden af disse bestemmelser. Jeg skal dog fremhæve, at bekendtgørelsens §
4,
stk. 5, og § 5, stk. 3, har følgende ordlyd:
"
§ 4.
...
Stk. 5.
Bortfald eller nedsættelse af betalingen får virkning fra
begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen, eller ved
nyoptagelse fra datoen for optagelse i institutionen."
"
§ 5.
...
Stk. 3. En indtægtsfremgang på under 20 pct. giver i almindelighed
ikke anledning til en regulering af betalingen. I øvrigt kan betalingen
reguleres med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, da forældrenes forhold
har ændret sig."
2. Det fremgår af de bilag,
som De har sendt mig, at Det Sociale Ankenævn tidligere har været i tvivl om,
hvorvidt bestemmelsen i § 5, stk. 3, 2. pkt., indeholder hjemmel til at lade
en
nedsættelse
af betalingen som følge
af indtægtsnedgang have virkning allerede fra det tidspunkt, hvor de ændrede
økonomiske forhold er indtrådt; eller om bestemmelsen alene tager sigte på de
tilfælde, hvor der er tale om
forhøjelse
af betalingen som følge af indtægtsfremgang.
I et notat, som
Socialministeriet den 4. oktober 1983 har udarbejdet om forståelsen af de
tilsvarende bestemmelser i den tidligere gældende bekendtgørelse, hedder det
følgende:
"...
For så vidt der i årets løb
indtræder varige ændringer i indtægter eller andre forhold, der har betydning
for retten til bortfald eller nedsættelse af betalingen, har forældrene pligt
til at underrette det sociale udvalg, jfr. bekendtgørelsens § 5, stk. 2.
Denne
bestemmelse bliver alene aktuel for de tilfælde, hvor der indtræder forhold,
der begrænser den hjælp, der modtages i form af bortfald eller nedsættelse af
betalingen. Ved en eventuel indtægtsnedgang sker der - i sig selv - ingen
ændring i retten til bortfald eller nedsættelse af betalingen. Eventuel
nedsættelse af den tidligere fastsatte betaling kræver som tidligere nævnt en
forudgående ansøgning, herunder godtgørelse af, at de aktuelle indtægter
ligger
inden for visse beløb.
Bestemmelsen i § 5, stk. 3,
tager ligeledes alene sigte på de situationer, hvor der indtræder forhold,
der
begrænser den hjælp, der modtages i form af bortfald eller nedsættelse af
betalingen af tilsvarende grunde som nævnt ovenfor.
..."
Socialministeriets opfattelse
er således, at spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt en nedsættelse af
betalingen som følge af indtægtsnedgang skal have virkning, udtømmende er
reguleret i bestemmelsen i § 4, stk. 5; det følger heraf, at der efter
reglerne
ikke kan blive tale om at tillægge en nedsættelse af betalingen
tilbagevirkende
gyldighed fra tidspunktet for ændringen i indkomstforholdene.
Betalingsnedsættelsen har derfor alene virkning fra tidspunktet for
ansøgningen
herom.
3. Jeg har ikke grundlag for
at kritisere denne retsopfattelse, som også (K) Kommune og Det Sociale
Ankenævn
har lagt til grund for de trufne afgørelser. Herved har jeg navnlig lagt vægt
på, at den angivne forståelse støttes af den placering, som § 5, stk. 3, 2.
pkt., har i bekendtgørelsen, og at bestemmelsen i § 4, stk. 5, i modsat fald
i
det væsentlige ville miste sin betydning.
4. Herefter har jeg ikke
grundlag for at kritisere kommunens og ankenævnets afgørelse på dette punkt.
ad b) Betydningen af forbeholdet.
1. Spørgsmålet er herefter,
hvilken betydning følgende bemærkning i Deres oprindelige ansøgning af 27.
december 1989 skal have:
"Forskud er ikke baseret
på et afsluttet regnskab, hvorved skattepligtig indkomst skønnes at være 50 -
80.000 kr. for højt - totalt for os begge. Uanset afgørelse fastholdes
ansøgning til regnskab for 1990 foreligger."
Det bemærkes indledningsvis,
at den citerede bemærkning efter min opfattelse alene kan forstås som et
forbehold fra Deres side om senere at korrigere de meddelte
indtægtsoplysninger, når Deres endelige opgørelser gav mulighed for det.
Denne
forståelse af bemærkningen har Det Sociale Ankenævn da også lagt til grund i
afgørelsen.
Det bemærkes endvidere, at
det her omhandlede spørgsmål er et andet end det, der er drøftet ovenfor
under
pkt. a); bekendtgørelsen kan ikke antages at have gjort op med betydningen af
et sådant forbehold. Den omtalte bestemmelse i § 4, stk. 5, kan således efter
min opfattelse alene antages at tage sigte på det tilfælde, at der fremkommer
en helt ny ansøgning med nye økonomiske oplysninger, hvorom der ikke
tidligere
er taget forbehold.
2. Herefter må der lægges
vægt på følgende forhold:
a.
De havde efter det oplyste ikke i forbindelse med Deres
oprindelige ansøgning af 27. december 1989 mulighed for at fremkomme med
præcise oplysninger om Deres og Deres ægtefælles indtægtsforhold i 1990.
Deres
forbehold om senere at korrigere disse oplysninger var derfor velbegrundet.
b.
De havde ikke anledning til at fremkomme med yderligere økonomiske
oplysninger, før kommunen - først den 12. september 1990 - havde besvaret
Deres
skrivelser af 19. marts og 4. april 1990.
I hvert fald under disse
omstændigheder må jeg være af den opfattelse, at Deres skrivelse af 29.
oktober
1990 - hvorved De fremkom med de endelige oplysninger om Deres og Deres
ægtefælles indkomstforhold for 1990 - ikke bør betragtes som en ny ansøgning
i
relation til bekendtgørelsens § 4, stk. 5; den bør anses som en - forud
bebudet
- korrektion af de økonomiske oplysninger i Deres oprindelige ansøgning af
27.
december 1989.
Det må som følge af det
anførte være min opfattelse, at de indtægtsoplysninger, som De fremsendte til
kommunen ved skrivelsen af 29. oktober 1990, skal danne grundlag for
afgørelsen
om bevilling af (delvis) friplads for
hele
1990. I den forbindelse har jeg også lagt vægt på, at det måtte anses for
ganske utilfredsstillende, om det i et tilfælde som det foreliggende - hvor
det
på ansøgningstidspunktet ikke er muligt at meddele præcise oplysninger om
indkomstforholdene, og hvor der derfor tages et velbegrundet forbehold om
senere at korrigere disse oplysninger - skulle være udelukket på et senere
tidspunkt at foretage en omberegning af betalingen med tilbagevirkende
gyldighed. Som det er anført under pkt. 1, kan bekendtgørelsen ikke antages
at
have gjort op med dette spørgsmål.
3. Der er herefter ikke grund
til at komme ind på de øvrige spørgsmål, som De har rejst, herunder Deres
klager over kommunens manglende vejledning af Dem. Det bemærkes i øvrigt, at
der ikke foreligger oplysninger, der kan medføre, at der også skal foretages
omberegning af betalingen for (B's) og (C's) daginstitutionsplads for så vidt
angår 1989. Såvidt jeg har forstået Deres klage, mener De heller ikke selv,
at
kommunen skulle være retligt forpligtet hertil.
Samtidig med denne skrivelse
har jeg gjort Det Sociale Ankenævn og (K) Kommune bekendt med min opfattelse
og
henstillet til ankenævnet, at sagen genoptages, således at Deres betaling for
perioden 1. januar - 1. november 1990 bliver omberegnet. Jeg har bedt
ankenævnet underrette mig om nævnets nye afgørelse.
..."
Det Sociale Ankenævn meddelte
mig efterfølgende, at man havde pålagt kommunen at genoptage sagen og træffe
en
ny afgørelse om tildeling af friplads i støtteåret 1990.
Jeg meddelte ankenævnet, at
jeg havde taget det oplyste til efterretning, og at jeg herefter ikke foretog
videre i sagen.
Lignende dokumenter
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Reischl fremsat den 29. maj 1979. — Advokatrådet som mandater for P. Conradsen A/S mod Ministeriet for skatter og afgifter. EU-domme · 29. maj 1979
- 2006-0008503 - selskab pålagt offentliggørelse af supplerende information til årsrapport (12. juni 2007) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. juni 2007
- Beregning af klagefrist samt efterbetaling af for meget bevilget friplads. Retsinformation · 3. november 2003
- Ankestyrelsens principafgørelse O-61-92 om skattetekniske fradrag - indtægtsgrundlag - erhvervsmæssige renter - friplads Retsinformation · 11. juli 2013
- 031+032-2022 (kendelse af 31. januar 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024
- Ankestyrelsens principafgørelse O-8-90 om underretningspligt - betaling - daginstitution - ændring i indtægtsforhold - regulering med tilbagevirkende kraft Retsinformation · 11. juli 2013