Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i dokumenter om Ringsted Sikringsanlæg. Verserende retssag. Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

FOU nr 1994.414UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i

dokumenter om Ringsted Sikringsanlæg. Verserende retssag. Offentlighedslovens

§

13, stk. 1, nr. 5.

A klagede over at Trafikministeriet efter

offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, nægtet A aktindsigt i dokumenter

vedrørende

Ringsted Sikringsanlæg.

Sagens nærmere omstændigheder var følgende:

Den 18. marts 1994 bad advokat B på sin klient A's vegne om

aktindsigt i "en rapport eller redegørelse udarbejdet af DSB om en

kontrakt af 31. marts 1987 om levering af et sikringsanlæg til jernbanen på

Ringsted Station og om det efterfølgende forløb efter indgåelsen af

kontrakten". B oplyste at redegørelsen/rapporten efter de for ham

foreliggende oplysninger var udarbejdet til brug for

"Bernstein-udvalget". Udarbejdelsen af rapporten var sket som led i

undersøgelse af DSB's anvendelse af tildelte bevillinger eller lignende. B

ønskede aktindsigten til brug for sine overvejelser i forbindelse med en

retssag som han på A's vegne havde anlagt mod DSB i anledning af den nævnte

levering af sikringsanlægget på Ringsted Station.

Efter den 30. marts 1994 at have underrettet B om at han i

løbet af den kommende uge kunne forvente Trafikministeriets svar, sendte

Trafikministeriet B sin afgørelse i et brev af 8. april 1994. Ministeriet

anførte følgende:

"...

Det såkaldte Bernsteinudvalg er en arbejdsgruppe der blev

nedsat, efter at Trafikministeren den 29. august 1993 besluttede at

gennemføre

et udredningsarbejde om forskellige spørgsmål indenfor DSB. På grundlag af

dette udredningsarbejde offentliggjorde arbejdsgruppen den 24. marts 1994 tre

Læs alt

redegørelser, hvoraf den ene omhandlede de bevillingsmæssige og

forretningsmæssige forhold vedrørende igangværende større anlægsinvesteringer

og materialanskaffelser, herunder sikringsanlæg.

Arbejdsgruppen har udarbejdet notater for hver af de

omhandlede projekter, idet der bl.a. er taget udgangspunkt i redegørelser for

de enkelte projekters baggrund og forløb, udarbejdet af DSB.

For så vidt angår Ringsted sikringsanlæg, foreligger der dog

ikke en egentlig redegørelse, men alene et tosiders dokument dateret den 3.

november 1993, med titlen: "Ringsted Sikringsanlæg - et resumé".

Adgangen til aktindsigt i dette dokument kan imidlertid

begrænses efter Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, idet det er

nødvendigt

til beskyttelse af væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske

interesser

herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.

I dokumentet gøres der således rede for DSB's beslutninger

og vurderinger om projektet og om (C) undervejs i forløbet efter kontraktens

indgåelse. Offentliggørelsen af disse oplysninger vil imidlertid kunne få

indflydelse på udfaldet af den af (A) anlagte sag og måske skade DSB

økonomisk,

hvorfor aktindsigt heri ikke kan gives.

Herudover indeholder dokumentet rent faktuelle oplysninger

om kontraktens vilkår, og om hændelsesforløbet vedrørende projektet, som (A)

og

(C) som aftaleparter naturligvis er bekendt med."

Den 11. april 1994 skrev B igen til Trafikministeriet. Af

ministeriets brev af 8. april 1994 fremgik at der også forelå arbejdsgruppens

("Bernstein-udvalgets") notat om Ringsted Sikringsanlæg. B bad om

at

få oplyst om ministeriets afslag også omfattede dette notat.

Trafikministeriet besvarede den 14. april 1994 dette

spørgsmål således:

"...

Hertil kan jeg anføre, at Trafikministeriet ikke har taget

stilling til om der skulle gives aktindsigt i dette dokument, idet Deres

anmodning af 18. marts 1994, specifikt omhandler et dokument udarbejdet af

DSB

("..en rapport eller

redegørelse udarbejdet af DSB..").

Med hensyn til det notat som arbejdsgruppen har udarbejdet

med udgangspunkt i DSB's dokument af 3. november 1993, fremgår det af

Arbejdsgruppens offentliggjorte redegørelse nr. 3 ("Visse større

anlægsinvesteringer og materialanskaffelser i DSB"), s. 97, at

arbejdsgruppens vurderinger særligt om projektet Ringsted Sikringsanlæg, ikke

offentliggøres. Dette begrundes med at der i forbindelse med dom i den af (A)

anlagte sag, vil foreligge en nærmere afklaring af kontraktsforholdet.

Notatet der ikke er endeligt og som ikke er tilgået andre

end arbejdsgruppens medlemmer, er således et internt arbejdsdokument, der kan

undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 7, stk. 1."

Den 22. april 1994 klagede B til mig. Han anførte bl.a.:

"På vegne af (A) skal jeg hermed påklage

Trafikministeriets afgørelse af 8. april 1994 ..., idet jeg gør gældende, at

bestemmelsen

i Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, som Trafikministeriet har angivet

som begrundelse for afslaget, ikke kan føre til, at der ikke bør indrømmes

min

klient aktindsigt.

Klagen angår således alene afslaget på aktindsigt i

dokumentet dateret den 3. november 1993 med titlen "Ringsted

Sikringsanlæg

- et resumé", idet jeg på grundlag af de af Trafikministeriet meddelte

oplysninger må erkende, at notatet udarbejdet af arbejdsgruppen under

Trafikministeriet, omhandlet i Trafikministeriets afgørelse af 14. april

1994..., formentlig er undtaget fra aktindsigt.

3. Som nærmere baggrund for anmodningen om aktindsigt kan

jeg oplyse, at min klient i august måned 1993 har anlagt sag mod DSB ved Sø-

og

Handelsretten i København i anledning af en tvist mellem min klient og DSB

angående min klients levering af et sikringsanlæg til jernbanen på Ringsted

Station til DSB som køber.

Retssagen er særdeles kompliceret, og det falder uden for

nærværende klages rammer at redegøre nærmere for sagens faktum og parternes

synspunkter.

Ganske kort

kan jeg dog anføre, at min klients

standpunkt er, at DSB uberettiget har annulleret kontrakten om levering af

sikringsanlægget, idet min klient har gjort gældende at have opfyldt eller

have søgt at opfylde alle forpligtelser i henhold til kontrakten. I den

forbindelse har min klient hævdet, at en indtruffen forsinkelse af leveringen

alene skyldes sagsøgtes forhold.

Heroverfor har DSB i et svarskrift fremlagt i februar måned

1994 anført, at DSB's ophævelse af aftalen med min klient har været

berettiget

som følge af min klients hævdede væsentlige misligholdelse af aftalen,

navnlig

i form af manglende evne eller vilje til at opfylde aftalen, hvilket har

resulteret i en væsentlig forsinkelse af arbejdet med udførelsen af

sikringsanlægget.

Min klients påstand i stævningen er betaling af kr.

10.489.622,00 med tillæg af renter fra den 3. september 1992. Heroverfor har

DSB påstået frifindelse og nedlagt selvstændig påstand om betaling af kr.

14.922.754,92 med tillæg af renter fra den 24. juli 1992, udgørende krav om

tilbagebetaling af nogle ekstrabetalinger, som DSB har betalt undervejs i

forløbet.

4. I en meddelelse til offentligheden har Trafikministeriet

fundet anledning til at udtale bl.a., at

"Bernsteinudvalget peger i redegørelserne

på, at DSB's ledelse har haft vanskeligheder ved at håndtere en række større

anlægsarbejder bl.a. på grund af manglende projektstyring."

Til belysning heraf vedlægger jeg ... Trafikministeriets

pressemeddelelse af 24. marts 1994.

Som det fremgår af pressemeddelelsen, har Trafikministeriet

offentliggjort tre redegørelser om visse forhold i DSB, og disse redegørelser

er udarbejdet af et udvalg under ledelse af departementschef Nils Bernstein.

Det fremgår af Trafikministeriets afgørelse vedrørende

aktindsigt ..., at Bernsteinudvalgets stillingtagen til Ringsted

Sikringsanlæg

er baseret på dokumentet dateret den 3. november 1993, som jeg søger

aktindsigt

i.

Det er et centralt element i min klients standpunkt under

retssagen, at DSB's ledelse har haft vanskeligheder ved at håndtere

anlægsarbejdet

på Ringsted Station bl.a. på grund af manglende projektstyring. Som det vil

ses, er dette standpunkt i overensstemmelse med Trafikministeriets generelle

konklusion vedrørende de analyserede anlægsarbejder, og det er derfor af

interesse for min klient - eventuelt med henblik på fremlæggelse i retssagen

-

at undersøge Trafikministeriets grundlag for at kunne nå frem til denne

konklusion.

I afgørelsen af 8. april 1994 henviser Trafikministeriet

til, at der i dokumentet gøres rede for DSB's beslutninger og vurderinger om

projektet og om (C) (min klients underleverandør) undervejs i forløbet efter

kontraktens indgåelse. Det anføres endvidere, at offentliggørelsen af disse

oplysninger vil kunne få indflydelse på udfaldet af den af min klient anlagte

sag og måske skade DSB økonomisk, hvilket er begrundelsen for, at aktindsigt

ikke kan gives.

Efter min opfattelse understreger begrundelsen min klients

interesse i at få adgang til dokumentet, idet Trafikministeriet skønner, at

dokumentet vil kunne få indflydelse på udfaldet af sagen, således at DSB

stilles ringere økonomisk, hvilket jo må betyde, at min klient stilles bedre

økonomisk.

Jeg gør gældende, at det ikke er en anerkendelsesværdig

interesse hos en offentlig myndighed at tilbageholde oplysninger, som vil

kunne

føre til et mere fyldestgørende beslutningsgrundlag for en domstol med den

begrundelse, at dette mere fyldestgørende grundlag vil kunne være til gunst

for

borgeren og dermed til skade for den offentlige myndighed i en tvist mellem

myndigheden og borgeren.

Hertil kommer, at Trafikministeriet tilsyneladende selv har

fundet anledning til at påpege fejl hos DSB, men samtidig i sin begrundelse

indirekte tilkendegiver, at min klient skal bære tabet af disse fejl.

Endvidere gør jeg gældende, at der ikke er hjemmel i

Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, til at undtage den begærede

aktindsigt.

Denne undtagelse tjener alene til at beskytte det

offentliges

aktuelle eller fremtidige

position som forhandlingspartner over for en borger.

Undtagelsen omfatter ikke beskyttelse af det offentliges

fortidige

forhandlingspositioner.

Som anført i Trafikministeriets begrundelse handler det

pågældende dokument da også om DSB's beslutninger og vurderinger

efter kontraktens indgåelse

, og det

følger i øvrigt klart af sagens omstændigheder, at parternes kontraktsmæssige

positioner for længst er afsluttede, der resterer jo alene rettens pådømmelse

af konsekvenserne af kontraktsindgåelsen og det efterfølgende forløb.

Jeg finder ikke, at der i Offentlighedslovens § 13, stk. 1,

nr. 5, er hjemmel til den generelle begrundelse, som angives af

Trafikministeriet,

- at offentliggørelsen måske vil kunne skade DSB økonomisk."

I anledning af B's klage udtalte Trafikministeriet i et brev

af 11. maj 1994 følgende:

"Den 22. april 1994 har advokatfirmaet (B) på vegne af

(A) klaget til Ombudsmanden over Trafikministeriets afgørelse af 8. april

1994, hvor der meddeltes afslag på aktindsigt i et dokument udarbejdet af DSB

til brug for Bernsteinudvalget om Ringsted sikringsanlæg.

Afslaget begrundedes med at offentliggørelsen af

oplysningerne i dokumentet vil kunne få indflydelse på udfaldet af den af (A)

anlagte sag og måske skade DSB økonomisk. Hjemmelen hertil findes efter

Trafikministeriets mening i Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, idet

begrænsningen i adgang til aktindsigt er nødvendig til beskyttelse af

væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser herunder

udførelsen

af det offentliges forretningsvirksomhed.

Hertil anfører advokaten i sin klage, "at det ikke er

en anerkendelsesværdig interesse hos en offentlig myndighed at tilbageholde

oplysninger, som vil kunne føre til et mere fyldestgørende

beslutningsgrundlag

for en domstol med den begrundelse, at dette mere fyldestgørende grundlag vil

kunne være til gunst for borgeren og dermed til skade for den offentlige

myndighed i en tvist mellem myndigheden og borgeren.".

I denne forbindelse kan det nævnes at en civil retssag som

den heromhandlede, må skulle afgøres efter dispositions- og

forhandlingsmaksimen, hvilket indebærer at grundlaget for rettens afgørelse

af

sagen er, hvad hver part oplyser og gør gældende under sagen. At DSB er en

forvaltningsmyndighed ændrer ikke ved dette forhold, eftersom der er tale om

et

privatretligt mellemværende.

DSB kan ikke på sin side regne med, at (A) vil redegøre for

alle forhold, der vedrører (A) eller tilvejebringe materiale herom. Det ville

derfor være urimeligt hvis (A) med hjemmel i Offentlighedsloven kunne få

adgang

til særlige oplysninger, blot fordi DSB er en offentlig myndighed, når det

omvendte ikke er tilfældet fordi Offentlighedsloven ikke gælder for (A) som

et

privatretligt selskab. Dokumentet ville i øvrigt ikke have eksisteret eller i

hvertfald ikke have været eksternt hvis ikke Bernsteinudvalget skulle

undersøge

forholdene omkring Ringsted sikringsanlæg.

Advokaten anfører endvidere at Trafikministeriet i afslaget

understreger (A's) interesse i adgang til dokumentet, idet dette skønnes at

kunne få indflydelse på sagens udfald. Hermed har Trafikministeriet dog ikke

foretaget en vurdering af DSB's retsstilling og spørgsmålet om eventuelle

fejl

hos DSB. Det konstateres blot, at med den frie bevisbedømmelse i dansk ret,

er

det svært at bedømme hvilken vægt der vil blive lagt på oplysningerne i det

pågældende dokument. For ikke at risikere direkte at forværre DSB's sag, har

Trafikministeriet derfor valgt ikke at offentliggøre dokumentet. På samme

måde

må DSB selv og (A) formodes ikke at ville inddrage forhold i sagen, som man

ikke sikkert kan vurdere konsekvensen af.

Advokaten gør endvidere gældende at der ikke i

Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5, er hjemmel til at undtage den

begærede

aktindsigt idet denne undtagelse alene tjener "til at beskytte det

offentliges

aktuelle eller fremtidige

position

som forhandlingspartner over for en borger.". I følge advokaten omfatter

undtagelsen ikke beskyttelse af det offentliges

fortidige

forhandlingspositioner.

Det kan dog ikke afvises at offentliggørelse af

oplysningerne vil kunne få betydning for DSB's

fremtidige

position som forhandlingspartner, idet nogle af DSB's

potentielle forretningspartnere på grundlag af dokumentet vil danne sig en

særlig mening om DSB, som vil kunne påvirke forhandlingerne og en eventuel

aftale mellem parterne. Iøvrigt er det ikke alene DSB's forhandlingsposition,

som Trafikministeriet forsøger at beskytte, men først og fremmest den

økonomiske interesse der ligger i at vinde den pågældende retssag.

Bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 5 svarer til § 2, stk. 2,

nr. 3, i Offentlighedsloven af 1970. Om baggrunden for bestemmelsen anføres

det

i Offentlighedskommisionens betænkning (325/1963) s. 63 bl.a. følgende:

"Hvor staten og kommunerne udøver forretningsmæssig eller anden

økonomisk

virksomhed, medfører hensyn til det offentliges økonomi og navnlig dets

stilling

som part i kontraktsforhold, at der må gives sådan virksomhed beskyttelse mod

offentlighed.".

Bemærkningerne til lovforslaget (jfr. Folketingstidende

69/70, till. A, sp. 588) har en tilsvarende formulering.

Netop ordvalget "navnlig" må indicere at

bestemmelsen ikke

kun

finder anvendelse

hvor den offentlige myndighed er i en forhandlingsposition, men blot at dette

er det mest relevante anvendelsesområde. Hverken betænkningen, bemærkningerne

til lovforslaget eller selve ordlyden i paragraffen, indeholder iøvrigt noget

der skulle udelukke, at bestemmelsen anvendes som gjort af Trafikministeriet.

..."

B kommenterede i et brev af 30. maj 1994 denne udtalelse

således:

"1. ... jeg (skal) tillade mig at understrege, at min

klient ikke har anlagt sag mod Trafikministeriet, men mod DSB.

Ved min skrivelse af 18. marts 1994 ... har jeg anmodet om

aktindsigt i en sag, der er eller har været under behandling i

Trafikministeriet

, og dette er der

meddelt mig afslag på ved den påklagede afgørelse.

Der er således ikke tale om, at jeg har begæret aktindsigt i

den sag hos min modpart under retssagen, som omhandler selve retssagens

førelse.

Jeg har derimod anmodet om aktindsigt i en

anden myndigheds

sag, som efter de

foreliggende oplysninger intet har at gøre med beslutninger eller

overvejelser

direkte forbundet med, hvorledes DSB skal forholde sig i sin sagsførelse over

for min klient. Der er intet, der tyder på, at jeg ved den begærede

aktindsigt

skulle få indblik i sådanne overvejelser med direkte relation til retssagens

førelse, som f.eks. hvilke vidner man påtænker at afhøre, hvorledes

fremtidige

processkrifter skal udformes og lignende.

Det er muligt, at der er et vist emnemæssigt sammenfald

mellem Trafikministeriets sag oprettet i forbindelse med Bernstein-udvalgets

undersøgelse og DSB's sag om sagsanlægget, hvilket kun er naturligt, eftersom

Trafikministeriet med sin undersøgelse til dels synes at have forfulgt samme

mål, som min klient forfølger under retssagen.

Jeg gør imidlertid gældende, at et sådant emnemæssigt

sammenfald mellem en sag hos den underordnede myndighed og en sag hos den

overordnede myndighed ikke kan begrunde en undtagelse fra retten til

aktindsigt

i den overordnede myndigheds sag.

Det gøres gældende, at Offentlighedslovens § 10, nr. 4),

udtømmende har gjort op med undtagelse fra aktindsigt begrundet i hensynet

til

en myndigheds ret til undtagelse fra aktindsigt i anledning af myndighedens

førelse af retssag.

I nærværende sag er der ikke tale om, at de dokumenter,

hvori der ønskes aktindsigt, er DSB's "brevveksling med sagkyndige til

brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres", jfr.

Offentlighedslovens § 10, nr. 4).

2. Ved den påklagede afgørelse af 8. april 1994 ... har

Trafikministeriet som et led i sin stillingtagen til min anmodning om

aktindsigt

af 18. marts 1994 meddelt, at det eneste dokument, der er udarbejdet af DSB

og

fremsendt til Trafikministeriet til brug for Bernstein-udvalgets arbejde, er

dokumentet med titlen "Ringsted Sikringsanlæg - et resumé".

Som følge heraf skal jeg hermed præcisere min klage til

Folketingets Ombudsmand således, at der også klages over det indirekte afslag

på aktindsigt, som Trafikministeriet har givet i sin skrivelse af 8. april

1994

ved at udtale, at der ikke findes andre dokumenter, som er afgivet af DSB til

Trafikministeriet om Ringsted Sikringsanlæg, i det omfang sådanne måtte

findes.

Som nævnt i min klage til Ombudsmanden af 22. april 1994 ser

jeg herved bort fra notatet udarbejdet af arbejdsgruppen under

Trafikministeriet

omhandlet i Trafikministeriets afgørelse af 14. april 1994 ...

Jeg gør med andre ord gældende, at min klient bør indrømmes

aktindsigt i ethvert dokument udarbejdet af DSB og fremsendt til

Trafikministeriet

om kontrakten om levering af sikringsanlægget på Ringsted Station og om det

efterfølgende forløb.

Jeg henviser herved til, at dokumentet oplyst af

Trafikministeriet bærer titlen "et resumé" og til, at

Trafikministeriet ifølge sin skrivelse af 11. maj 1994 til Ombudsmanden alene

synes at have oversendt dette dokument til Ombudsmanden, medens hele resten

af

den pågældende sag er forblevet i Trafikministeriet.

..."

Jeg bad den 2. juni 1994 om Trafikministeriets bemærkninger

til det B havde anført under pkt. 1 i skrivelsen af 30. maj 1994. Jeg bad

endvidere Trafikministeriet om at behandle de forhold der var nævnt under

pkt.

2 som en ny anmodning om aktindsigt og træffe en selvstændig afgørelse over

for B om dette spørgsmål.

Den 21. juni 1994 oplyste Trafikministeriet følgende:

"Advokat (B) anfører at han den 18. marts 1994 har

anmodet om aktindsigt i en sag, der er eller har været under behandling i

Trafikministeriet. Dette er imidlertid ikke korrekt. Sagen har alene været

behandlet i det såkaldte Bernsteinudvalg, som er nedsat af Trafikministeren

til

at gennemføre et udredningsarbejde. Det var således Bernsteinudvalget der

skulle have afgjort spørgsmålet om aktindsigt i henhold til

offentlighedslovens

§ 15, stk. 1, 1. pkt. Udvalget eksisterer imidlertid ikke mere, efter at

udredningsarbejdet er afsluttet ved offentliggørelsen af de tre redegørelser

den 24. marts 1994. Som følge heraf skal aktindsigtssagen afgøres af den

myndighed, der har sagens dokumenter i sin besiddelse, jfr.

Offentlighedslovens

§ 15, stk. 1, 2. pkt. Dette er dog Trafikministeriet.

Det er korrekt at der er begæret aktindsigt i en anden

myndigheds sag og ikke DSB's sag. Det dokument som advokat (B) ønsker at få

aktindsigt i, er dog som tidligere anført udarbejdet til brug for

Bernsteinudvalget, og ville formentlig ikke have eksisteret, eller i hvert

fald

have været et internt arbejdsdokument, såfremt Bernsteinudvalget ikke skulle

undersøge forholdene omkring Ringsted Sikringsanlæg.

Trafikministeriet må være berettiget til at varetage DSB's

interesser i dette tilfælde, da bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 5 ellers

ville

være illusorisk. Denne bestemmelse er således primært relevant i tilfælde

hvor

et dokument er oversendt til en anden myndighed, idet man ellers i mange

tilfælde ville kunne påberåbe, at dokumentet var undtaget som internt

arbejdsdokument.

Advokat (B's) argument om at offentlighedslovens § 10, stk.

4, udtømmende har gjort op med undtagelse fra aktindsigt begrundet i hensynet

til en myndigheds ret til undtagelse fra aktindsigt i anledning af

myndighedens

førelse af retssag, afvises af Trafikministeriet. § 10, nr. 4 giver ret til

at

nægte aktindsigt i den omhandlede korrespondence uden at det i det konkrete

tilfælde skal

godtgøres

, at

dokumenterne indeholder oplysninger, hvis offentliggørelse skader

myndigheden.

Dette bør ikke kunne udelukke anvendelsen af § 13, stk. 1, nr. 5, til at

nægte

udlevering af dokumenter, som indeholder sådanne oplysninger, selv om der

alene er tale om at varetage myndighedens interesser i forbindelse med en

retssag.

Trafikministeriet henviser iøvrigt til sin udtalelse af 11.

maj 1994."

Samtidig traf Trafikministeriet over for B afgørelse

vedrørende hans anmodning om aktindsigt i ethvert dokument udarbejdet af DSB

og

fremsendt til Trafikministeriet om kontrakten om levering af sikringsanlægget

på Ringsted Station og om det efterfølgende forløb. Trafikministeriet skrev i

brev af 21. juni 1994 til B følgende:

"Trafikministeriet er ... af den opfattelse, at der er

tale om en udvidelse i forhold til den oprindelige anmodning om aktindsigt,

hvor det var angivet at dokumentet skulle være

udarbejdet af DSB til brug for Bernsteinudvalget. Som det fremgår

af vedlagte oversigt, over dokumenter der indgår i Bernsteinudvalgets sager

vedrørende sikringsanlæg, er der alene et dokument, der tidsmæssigt kunne

svare

til denne beskrivelse. Bernsteinudvalget blev nedsat den 29. august 1993, og

ud

af de dokumenter som af DSB er udarbejdet om sikringsanlægget på Ringsted

Station, er alene dokumentet af 3. november 1993, fra efter denne dato.

Med Deres udvidede anmodning om aktindsigt, er også omfattet

dokumenter fra før denne dato. Sådan som Trafikministeriet opfatter Deres

anmodning, begrænses denne dog stadigvæk til dokumenter

udarbejdet af DSB. For at undgå tvivl, har vi imidlertid valgt at

behandle anmodningen som omfattende alle dokumenter vedrørende (A's) kontrakt

med DSB om sikringsanlægget på Ringsted Station og det efterfølgende forløb.

...

Af de dokumenter der er omfattet af aktindsigtsbegæringen,

er der en del, som forudsættes at være (A) bekendt. Det drejer sig om:

...

Endvidere er der en del interne DSB-dokumenter, som ved

fremsendelsen til udvalget principielt er omfattet af offentlighedsloven, men

som på grund af deres indhold anses for undtaget fra aktindsigt i henhold til

§

13, stk. 1, nr. 5, med samme begrundelse som for det tidligere omhandlede

dokument.

Der henvises i den forbindelse til det første afslag på aktindsigt af 8.

april

1994, og vores udtalelse til Ombudsmanden af 11. maj 1994. Det drejer sig om

følgende dokumenter:

...

Endelig er der følgende dokumenter, som Trafikministeriet

har besluttet at udlevere: ..."

I B's brev af 22. juli 1994 klagede han over at A ikke havde

fået aktindsigt i følgende dokumenter:

"1.

008-004

Ringsted

Sikringsanlæg - et resumé, dateret 3. november 1993 ...

2. 008-033e

DSB-referat

af 5. februar 1991 af projektmøde.

3. 008-

033f

DSB-statusnotat

af 5. februar 1991.

4. 008-033g

DSB-statusnotat

af 19. juni 1991.

5. 008-033h

DSB-notat fra

februar 1991.

6. 008-033i

Statusnotat

vedrørende rekonstruktion af 21. juni 1991.

7. 008-033j

DSB-notat af

20. marts 1991.

8. 008-033m-1

DSB-statusnotat

af 29. september 1991.

9. 008-033o

DSB-notat om

status og strategiforslag af 7. januar 1992 samt

10. Bilagene

til 008-033p

og 008-033q

Med hensyn til anbringenderne til støtte for klagen tillader

jeg mig at henvise til mine tidligere skrivelser til Ombudsmanden, dateret

22.

april og 30. maj 1994.

..."

Trafikministeriet afgav sin afsluttende udtalelse i brev af

30. august 1994. Trafikministeriet havde ikke yderligere væsentlige

bemærkninger i sagen.

I et brev til B udtalte jeg følgende:

"Trafikministeriet har i sin afgørelse henvist til

offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Denne bestemmelse har følgende

ordlyd:

"Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det

er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

1) ...

5) det offentliges

økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges

forretningsvirksomhed, ..."

Denne bestemmelse er en videreførelse af bestemmelsen i § 2,

stk. 1, nr. 3, i offentlighedsloven fra 1970. Af bemærkningerne til dette

lovforslag (Folketingstidende 1969/70, tillæg A, spalte 587) fremgår om denne

bestemmelse følgende:

"Hvor staten og kommunerne udøver forretningsmæssig

eller anden økonomisk virksomhed, medfører hensynet til det offentliges

økonomi

og navnlig dets stilling som part i kontraktsforhold, at der må gives sådan

virksomhed en vis beskyttelse mod offentlighed. Man har ikke ment at burde

begrænse bestemmelsen i nr. 3 til alene at omfatte forretningsvirksomhed. Der

må således være en vis begrænsning af offentlighedsprincippet f. eks. med

hensyn til afgivne tilbud, køb og salg af fast ejendom og løsøre til brug for

de almindelige forvaltningsmyndigheder, optagelse af lån m. v. Også med

hensyn

til dokumenter vedrørende forhandlinger, som det offentlige fører om løn- og

personaleforhold m.v. må offentlighedsprincippet undergives

begrænsninger."

Om anvendelsesområdet for denne bestemmelse henviser jeg

endvidere til Niels Eilschou-Holms kommentar til offentlighedsloven fra 1970,

s. 47.

I betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision

(der ligger til grund for den nuværende offentlighedslov) er på s. 284 anført

"at bestemmelsen navnlig er tænkt anvendelig i forhold til det

offentliges

kontraktindgåelser samt forhandlinger om løn- og andre personaleforhold for

offentligt ansatte." Videre skriver udvalget følgende:

"Der er i udvalget enighed om, at væsentlige hensyn til

det offentliges økonomiske interesser også fortsat bør kunne berettige til

begrænsninger i retten til aktindsigt efter offentlighedsloven.

Udvalget vil dog samtidig påpege, at selvsagt ikke enhver

kontraktsindgåelse, hvor det offentlige optræder som part, bør kunne undtages

fra offentlighed, men at der må kræves en væsentlig konkret begrundelse

herfor. I visse tilfælde er forholdet ligefrem det, at der er et klart behov

for offentlighed omkring det offentliges kontraktsindgåelser.

...

Hvad angår undtagelsesadgangens nærmere rækkevidde må det

først og fremmest forekomme utvivlsomt, at hensynet til at give det

offentlige

mulighed for at optræde som ligestillet partner i forbindelse med

kontraktsindgåelser i ret vid udstrækning vil kunne begrunde

hemmeligholdelse.

Bl.a. ud fra dette hensyn har finansministeriet således ved bekendtgørelse

nr.

159 af 25. marts 1974 i henhold til lovens § 2, stk. 4, generelt undtaget

statens indkøbsaftaler fra adgangen til aktindsigt efter lovens § 1.

...

Hvad særlig angår det offentliges forretningsvirksomhed, er

det ligeledes udvalgets opfattelse, at der i samme udstrækning som hidtil bør

være adgang til at begrænse offentlighedens krav på dokumentindsigt i det

omfang, det er nødvendigt, for at offentlige institutioner i denne henseende

kan fungere under samme betingelser som private erhvervsdrivende

virksomheder,..."

I bemærkningerne til § 13, stk. 1, nr. 5, i den nu gældende

offentlighedslov fra 1986 fremgår det at det forudsættes, at det som hidtil

vil være muligt at begrænse offentlighedens krav på aktindsigt i det omfang,

det er nødvendigt for, at offentlige institutioner kan fungere under samme

betingelser som private erhvervsdrivendes virksomheder eller indgå i et

erhvervsmæssigt samvirke med sådanne virksomheder.

Adgangen til at gøre undtagelse fra aktindsigt forudsætter

at retten til aktindsigt efter et konkret skøn findes at burde vige for

"væsentlige hensyn" til de beskyttelsesinteresser, der er angivet.

Anvendelsen af udtrykket væsentlige hensyn tilsigter at tilkendegive at en

begæring om aktindsigt kun kan afslås, hvor der efter en konkret vurdering er

nærliggende fare for, at de nævnte - det offentliges økonomiske - interesser

vil lide skade af betydning. Jeg henviser til betænkning nr. 857/1978, s.

263,

og Folketingstidende 1985/86, tillæg A, spalte 229.

Efter § 13, stk. 2, skal aktindsigt - hvis de hensyn som er

nævnt i stk. 1, kun gør sig gældende for en del af et dokument - gives i den

øvrige del af dokumentet.

Trafikministeriet begrunder afslaget på aktindsigt med

hensynet til at DSB kan varetage sine økonomiske interesser i den verserende

retssag.

I den foreliggende sag indeholder de dokumenter som

Trafikministeriet har undtaget fra aktindsigt, bl.a. DSB's interne

vurderinger

af de dispositioner som DSB og (A)/(C) foretog under kontraktforholdets

forløb. Endvidere er der en vurdering fra et rådgivende ingeniørfirma om

sagen.

Disse vurderinger har DSB måttet videregive til

"Bernstein-udvalget".

Anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens

§ 13, stk. 1, nr. 5, forudsætter dels at interessen efter sin art kan

henregnes

til "det offentliges økonomiske interesser", dels at interessen i

at

begrænse aktindsigt i en oplysning konkret er væsentlig.

Forarbejdernes eksempler på økonomiske interesser som efter

deres art anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen, vedrører navnlig

økonomiske interesser i forbindelse med kontraktindgåelsen. Uanset dette

mener

jeg ikke at det kan antages, at der gælder særlige begrænsninger i arten af

de

økonomiske interesser, som er omfattet af bestemmelsen. Efter min opfattelse

er

også økonomiske interesser som knytter sig til perioden efter

kontraktindgåelsen,

dvs. under selve kontraktforløbet, ved kontraktforholdets ophør og under

eventuelle retssager som følge af kontraktforholdet, efter deres art omfattet

af bestemmelsens anvendelsesområde.

Med hensyn til spørgsmålet om hvorvidt DSB's økonomiske interesser

i at nægte aktindsigt i de pågældende dokumenter konkret opfylder

væsentlighedskravet

i offentlighedslovens § 13, stk. 1, bemærker jeg følgende:

En nærmere bedømmelse af væsentligheden af DSB's interesse i

at nægte aktindsigt forudsætter indgående kendskab til den verserende

retssag,

herunder både processens hidtidige og fremtidige forløb. Et sådant kendskab

vil

jeg som ombudsmand ikke have nogen mulighed for at få.

Under disse omstændigheder og på baggrund af min gennemgang

af de pågældende dokumenter har jeg ikke tilstrækkeligt grundlag for at

kritisere Trafikministeriets afslag på aktindsigt.

Jeg skal udtrykkeligt oplyse at jeg ikke i min udtalelse har

taget stilling til, om De på baggrund af andre regler vil have mulighed for

at

blive bekendt med de pågældende dokumenter. Jeg henviser særligt til reglerne

i

retsplejelovens kapitel 28 hvorefter retten på begæring har mulighed for at

pålægge DSB og Trafikministeriet at fremlægge dokumenter, som De vil påberåbe

Dem under sagen. Omfanget af denne pligt til at fremlægge dokumenter er ikke

sammenfaldende med omfanget af retten til aktindsigt. Afgørelse af pligtens

omfang henhører under retten.

..."

Lignende dokumenter