Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i sagkyndig, juridisk redegørelse fra Kammeradvokaten

FOU nr 1995.309UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i sagkyndig, juridisk redegørelse fra

Kammeradvokaten

En journalist (A) klagede

over en afgørelse fra Trafikministeriet som havde afslået aktindsigt i en

brevveksling.

Sagens omstændigheder var

følgende:

I et brev af 7. juli 1994 til

Trafikministeriet bad A om aktindsigt i "ethvert notat, telefonnotat,

fremsendelsespåtegning og påfølgende brevudveksling m.v., der måtte være

mellem

Trafikministeriet, DSB's direktion, Finansministeriet, anklagemyndigheden,

herunder politiet og auditør, og andre berørte parter i konsekvens af de

såkaldte Bernstein-rapporter." A bad også om aktindsigt i "ethvert

notat el.lign., der måtte være mellem de i sagen berørte personers faglige

organisationer, idet det begæres, at de pågældendes navne, men ikke funktion

i

Statens tjeneste udelades." Han bad om at offentlighedslovens

tidsfrister

blev overholdt.

Den 20. juli 1994 svarede

Trafikministeriet bl.a. således:

"Man skal i denne

anledning meddele Dem, at ministeriet efter statsrevisorernes beretning har

iværksat en undersøgelse, og at denne pågår i øjeblikket.

Man skal således under

henvisning til § 7 og § 10, nr. 3 og 4, i offentlighedsloven meddele, at De

på

nuværende tidspunkt ikke kan bevilges aktindsigt som ønsket.

Endvidere skal man samtidig

Læs alt

meddele Dem, at man, når den igangværende undersøgelse er afsluttet, -

såfremt

De fortsat ønsker det - vil vende tilbage til sagen.

Man skal dog i den

forbindelse allerede nu henlede opmærksomheden på, at der kan være tale om

dokumenter af en karakter og med et indhold, der gør, at der i medfør af

offentlighedsloven og anden lovgivning m.v. ikke skal/ikke vil kunne meddeles

aktindsigt."

I et brev af 25. juli 1994

protesterede A over ikke at have fået aktindsigt. A protesterede specielt mod

at ministeriet havde henvist til offentlighedslovens § 10, nr. 3. Han

anmodede

også ministeriet om efter "ekstraheringsbestemmelsen" i

offentlighedslovens § 11 at sende "en informativt dækkende ekstrakt af,

hvad der sker i konsekvens af Bernsteinrapporterne, indtil den begærede

aktindsigt er imødekommet".

Trafikministeriet meddelte

den 1. august 1994 at A's brev af 25. juli 1994 ikke gav anledning til

ændringer i afgørelsen af 20. juli 1994 som ministeriet henholdt sig til.

A klagede herefter til mig. A

oplyste at han havde bedt om aktindsigt for at kunne gengive, om

Trafikministeriet reagerede mod nogen person(er) i Finansministeriet,

Trafikministeriet eller DSB efter Statsrevisorernes bemærkninger til

Bernstein-udvalgets rapporter.

I anledning af klagen udtalte

Trafikministeriet den 1. september 1994 følgende:

"...

Man skal .. udtale,

At

det fremgår af (A's) klage, "at (A) har bedt om aktindsigt

for at kunne gengive, hvorvidt Trafikministeriet reagerer imod nogen

person(er)

i Finansministeriet, Trafikministeriet eller DSB efter Statsrevisorernes

bemærkninger til Bernsteinudvalgets rapporter",

At

ministeren umiddelbart efter Statsrevisorernes udtalelse den 25.

maj 1994 bad henholdsvis departementet og DSB's administrerende direktør om

endnu engang at vurdere ansvarsforholdene i forbindelse med DSB's

færgedispositioner (dette var klageren bekendt), og

At

formålet med ministerens anmodning netop var at tilvejebringe et

materiale, på baggrund af hvilket ministeren kunne træffe beslutning om

eventuel ansvarsplacering, herunder om der var grundlag for at søge ansvar

gjort gældende mod nogen personer i DSB.

På denne baggrund fandt

ministeriet ikke at kunne meddele (A) aktindsigt i sagen, førend ministeren

havde truffet beslutning i sagen og meddelt Folketinget og Statsrevisorerne

sin

beslutning.

Man skal derfor henholde sig

til afgørelsen af 20. juli 1994 og de heri angivne årsager til, at

aktindsigtsanmodningen

ikke kunne imødekommes.

Det kan i tilknytning hertil

oplyses, at trafikministeren nu har truffet beslutning i sagen, og at (A)

herefter er meddelt aktindsigt.

..."

Den 2. september 1994 oplyste

A at ministeriet havde fremsendt et materiale der - så vidt han kunne se -

tilfredsstillede redaktionens informationsbehov. A gjorde opmærksom på at han

af gode grunde ikke kunne ane om der fortsat blev tilbageholdt materiale. A

oplyste at han formentlig havde modtaget et relevant materiale, men at han

fortsat bad om at jeg vurderede det berettigede i at Trafikministeriet gav

afslag på aktindsigt den 20. juli og 1. august 1994.

Trafikministeriet sendte den

30. august

1994 A

kopi af ministerens breve af 29. august 1994 til Folketingets Trafikudvalg,

Statsrevisorerne og Folketingets Lovsekretariat ad spørgsmål S 1361 stillet

af folketingsmedlem Tommy Dinesen. Som et bilag indgik Kammeradvokatens

redegørelse af 15. juni 1994 og en DSB direktørs redegørelse til

trafikministeren

af 20. juni 1994.

I et brev af 19. juni 1995

udtalte jeg følgende:

"Trafikministeriets

afslag på aktindsigt er sket med henvisning til offentlighedslovens §§ 7 og

10,

nr. 3 og 4. Disse bestemmelser har denne ordlyd:

"

§ 7.

Retten til aktindsigt

omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne

arbejdsdokumenter

anses

dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget

brug,

brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme

myndighed og

brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes

udvalg, afdelinger og andre organer eller mellem disse organer indbyrdes.

...

§ 10.

Retten til aktindsigt

omfatter ikke:

...

3) Dokumenter, der udveksles

i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden

myndighed.

4) Myndigheders brevveksling

med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør

føres."

Trafikministeriet har

endvidere afslået Deres begæring om at få aktindsigt i faktiske oplysninger

efter offentlighedslovens § 11, stk. 1. Bestemmelsen har denne ordlyd:

"Oplysninger i

dokumenter, der er omfattet af § 7 og § 10, nr. 1-4, om faktiske

omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, skal uanset

disse bestemmelser meddeles i overensstemmelse med lovens almindelige

regler."

Deres begæring om aktindsigt

angik ethvert notat, telefonnotat, fremsendelsespåtegning og påfølgende

brevudveksling mv. der måtte være mellem Trafikministeriet, DSB's direktion,

Finansministeriet, anklagemyndigheden, herunder politiet og auditør, og andre

berørte parter i konsekvens af de såkaldte Bernstein-rapporter. Endvidere

vedrørte aktindsigten ethvert notat eller lignende der måtte være mellem de i

sagen berørte personers faglige organisationer.

1. Der er i sagen en række

dokumenter fra medarbejdere i Trafikministeriets departement til

trafikministeren

eller departementschefen. Disse dokumenter er alle af intern karakter, jf.

offentlighedslovens § 7, og dermed undtaget fra retten til aktindsigt. Ingen

af

dokumenterne indeholder efter min opfattelse oplysninger der skal ekstraheres

efter offentlighedslovens § 11, stk. 1. Jeg har ved min gennemgang ment at

kunne lægge til grund at der ikke i disse dokumenter er faktiske

omstændigheder

af væsentlig betydning for sagsforholdet, der ikke fremgår af andre

dokumenter

der er undergivet aktindsigt efter de almindelige regler.

2. Der findes en række breve

eller notater udarbejdet af DSB og sendt til Trafikministeriet. En række af

dokumenterne er breve eller notater fra en direktør i DSB, til

trafikministeren

eller til Trafikministeriets departementschef.

Dokumenter der sendes fra DSB

til Trafikministeriet, er ikke interne. DSB og Trafikministeriet er to

myndigheder. Spørgsmålet er om DSB i hvert fald i visse tilfælde kan anses

for

at udføre sekretariatsfunktioner for Trafikministeriet, således at

dokumenterne derved anses for undtaget fra retten til aktindsigt efter

offentlighedslovens § 10, nr. 3.

I den sag der er optrykt i

Folketingets Ombudsmands beretning for 1992, s. 96, har jeg udtalt mig om

anvendelsesområdet for denne bestemmelse (s. 103). Sagen vedrørte en

anmodning

om aktindsigt i en skrivelse fra Industriministeriets departement til

Forbrugerstyrelsens direktør. Ministeriet havde henvist til bestemmelsen i

offentlighedslovens § 10, nr. 3, fordi skrivelsen indeholdt en anmodning om

at

styrelsen udarbejdede et bidrag der skulle indgå i det lovforberedende

arbejde

vedrørende finansloven. Skrivelsen måtte derfor anses for et led i

dokumentudvekslingen i forbindelse med styrelsens sekretariatsbistand for

departementet. Jeg henviste i min udtalelse til at bestemmelsen har et

snævert

anvendelsesområde og primært tager sigte på tilfælde hvor

sekretariatsfunktionen fremgår af lovgivningen på området. Der anerkendes

efter

min opfattelse ikke herudover nogen almindelig adgang til ved konkret

beslutning at udpege en myndighed som sekretariat for en anden myndighed med

den konsekvens, at brevvekslingen mellem myndighederne bliver undtaget fra

retten

til aktindsigt. I det tilfælde som sagen angik, hvor der var tale om et

almindeligt samarbejde mellem departement og styrelse - en relation hvor

hovedreglen om aktindsigt i myndighedernes indbyrdes brevveksling ofte er

fremhævet - var der efter min opfattelse ikke grundlag for at benytte

undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 3. Jeg anså det for

en fejl at Industriministeriet havde henvist til denne bestemmelse som

begrundelse

for at afvise at give aktindsigt.

I overensstemmelse med det

jeg anførte i Folketingets Ombudmands beretning for 1992, s. 96, mener jeg

ikke

at den korrespondance der har været mellem DSB og Trafikministeriet om de

konsekvenser

der skulle drages som følge af Bernstein-rapporterne, kan undtages fra

aktindsigt

efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 3. Dette gælder selv om

korrespondancen har været mellem ledelsen i DSB og ledelsen i ministeriet.

Jeg har derfor bedt

Trafikministeriet om at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse for så

vidt angår disse dokumenter.

Jeg har bedt ministeriet om

at underrette mig om hvad ministeriet foretager sig i sagen.

3. Ministeriet har også afslået

aktindsigt efter offentlighedslovens § 10, nr. 4. Der foreligger i sagen

breve

fra 2 advokater der har betjent henholdsvis DSB og Bernstein-udvalget. Jeg

har

ved min behandling lagt til grund at henvisningen til offentlighedslovens §

10, nr. 4, tager sigte på disse dokumenter.

Jeg kan ikke kritisere at

Trafikministeriet afslog aktindsigt i disse dokumenter med henvisning til at

de var omfattet af undtagelsesbestemmelsen om at myndigheders brevveksling

med

sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af om retssag bør

føres.

Selv om det er DSB og Bernstein-udvalget der har korresponderet med

advokaterne,

mener jeg ikke at dokumenterne ved at blive videregivet til Trafikministeriet

bliver omfattet af retten til aktindsigt. Jeg henviser til

"Offentlighedsloven"

med kommentarer af John Vogter, 2. udg. (1992), s. 174.

Endvidere har jeg forstået

ministeriets brev af 20. juli 1994 således at ministeriet afslog aktindsigt i

Kammeradvokatens redegørelse af 15. juni 1994 til en administrerende direktør

i

DSB efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 4.

Begrundelsen for undtagelsesbestemmelsen

i offentlighedslovens § 10, nr. 4, er at sikre at det offentlige på samme

måde

som en modpart har ret til - som grundlag for sine overvejelser forud for

eller i forbindelse med en retssag - at søge fornøden sagkyndig vejledning,

uden at andre skulle have adgang til at gøre sig bekendt med sådanne

responsa,

jf. betænkning nr. 325/1963, s. 67 (angående den tilsvarende bestemmelse i

partsoffentlighedsloven af 1963, § 6). Det er antaget at også brevveksling

med sagkyndige om

juridiske

tvivlsspørgsmål

der ikke har direkte sammenhæng med et aktuelt eller

eventuelt sagsanlæg, men hvor dette må underforstås som en nærliggende

mulighed i forbindelse med den pågældende sag, vil kunne undtages fra

aktindsigt

efter offentlighedslovens § 10, nr. 4. Dette har formentlig størst praktisk

betydning i forhold til offentlige myndigheders brevveksling med

Kammeradvokaten eller andre juridisk sagkyndige om en påtænkt foranstaltnings

lovlighed. Jeg henviser til forarbejderne til loven optrykt i

Folketingstidende

1969-70, tillæg B, sp. 2150 og sp. 2152ff, til betænkning nr. 857/1978 om

offentlighedslovens revision, s. 239, Niels Eilschou Holm "Det

Kontradiktoriske Princip", s. 419, note 54, og Niels Eilschou Holm i

Juristen, 1969, s. 170.

I det foreliggende tilfælde

har direktøren forelagt sagen for Kammeradvokaten for at Kammeradvokaten

kunne

afgive sin vurdering af, om der ud fra det eksisterende materiale i sagen om

DSB's færgedrift mellem Århus og Kalundborg med chartring af Ask og Urd var

grund til at iværksætte undersøgelser mod bestemte ansatte i DSB med henblik

på

eventuelle ansættelsesretlige eller andre reaktioner.

Det er min opfattelse at

direktøren ønskede at anvende Kammeradvokaten for at få en uvildig,

sagkyndig,

juridisk vurdering af om der var grundlag for at iværksætte reaktioner over

for

en eller flere af de ansatte i DSB.

Jeg kan ikke lægge til grund

som en relevant mulighed at sagerne ville ende med en retssag. Den

sagsbehandling som eventuelt kunne blive en følge af Kammeradvokatens

udtalelse, ville være en tjenestemandssag, ikke en retssag.

På denne baggrund er det min

opfattelse at Kammeradvokatens responsum ikke er omfattet af

undtagelsesbestemmelsen

i offentlighedslovens § 10, nr. 4. Efter forarbejderne til bestemmelsen må

det

fastholdes at det forhold som den juridiske rådgivning af en myndighed angår,

som en nærliggende mulighed må kunne resultere i en retssag, for at

dokumentet ikke er omfattet af aktindsigt.

Jeg mener derfor ikke at

Trafikministeriet kunne undtage dokumentet fra retten til aktindsigt efter

offentlighedslovens § 10, nr. 4.

Det forhold at Kammeradvokatens

redegørelse ved breve af 24. og 27. juni 1994 fra direktøren blev sendt til

to

andre administrerende direktører, illustrerer at redegørelsen heller ikke af

myndighederne blev håndteret som et dokument omfattet af offentlighedslovens

§

10, nr. 4.

Trafikministeriet kunne

derfor ikke med henvisning til undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens

§ 10, nr. 4, udskyde tidspunktet for at give aktindsigt i dokumentet til

ministeren havde truffet beslutning i sagen og meddelt Folketinget og

Statsrevisorerne sin beslutning.

Jeg kritiserer

Trafikministeriet for at have givet Dem midlertidigt afslag på aktindsigt i

Kammeradvokatens vurdering. På tilsvarende måde mener jeg ikke at ministeriet

var berettiget til at give midlertidigt afslag på aktindsigt i direktørens

redegørelse til trafikministeren.

Jeg har gjort Trafikministeriet

bekendt med min opfattelse. Da De nu har fået aktindsigt i disse dokumenter,

foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette spørgsmål."

Ved brev af 27. juni 1995

meddelte Trafikministeriet mig at ministeriet har givet aktindsigt i en række

dokumenter i sagen.

Ved en senere skrivelse

meddelte jeg Trafikministeriet at jeg havde taget det oplyste til

efterretning,

og at jeg herefter ikke foretog mig videre.

NOTER (*1) Jf.

FOB 1992, s. 96.

Lignende dokumenter