Aktindsigt i sagkyndig, juridisk redegørelse fra Kammeradvokaten
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i sagkyndig, juridisk redegørelse fra
Kammeradvokaten
En journalist (A) klagede
over en afgørelse fra Trafikministeriet som havde afslået aktindsigt i en
brevveksling.
Sagens omstændigheder var
følgende:
I et brev af 7. juli 1994 til
Trafikministeriet bad A om aktindsigt i "ethvert notat, telefonnotat,
fremsendelsespåtegning og påfølgende brevudveksling m.v., der måtte være
mellem
Trafikministeriet, DSB's direktion, Finansministeriet, anklagemyndigheden,
herunder politiet og auditør, og andre berørte parter i konsekvens af de
såkaldte Bernstein-rapporter." A bad også om aktindsigt i "ethvert
notat el.lign., der måtte være mellem de i sagen berørte personers faglige
organisationer, idet det begæres, at de pågældendes navne, men ikke funktion
i
Statens tjeneste udelades." Han bad om at offentlighedslovens
tidsfrister
blev overholdt.
Den 20. juli 1994 svarede
Trafikministeriet bl.a. således:
"Man skal i denne
anledning meddele Dem, at ministeriet efter statsrevisorernes beretning har
iværksat en undersøgelse, og at denne pågår i øjeblikket.
Man skal således under
henvisning til § 7 og § 10, nr. 3 og 4, i offentlighedsloven meddele, at De
på
nuværende tidspunkt ikke kan bevilges aktindsigt som ønsket.
Endvidere skal man samtidig
Læs alt
meddele Dem, at man, når den igangværende undersøgelse er afsluttet, -
såfremt
De fortsat ønsker det - vil vende tilbage til sagen.
Man skal dog i den
forbindelse allerede nu henlede opmærksomheden på, at der kan være tale om
dokumenter af en karakter og med et indhold, der gør, at der i medfør af
offentlighedsloven og anden lovgivning m.v. ikke skal/ikke vil kunne meddeles
aktindsigt."
I et brev af 25. juli 1994
protesterede A over ikke at have fået aktindsigt. A protesterede specielt mod
at ministeriet havde henvist til offentlighedslovens § 10, nr. 3. Han
anmodede
også ministeriet om efter "ekstraheringsbestemmelsen" i
offentlighedslovens § 11 at sende "en informativt dækkende ekstrakt af,
hvad der sker i konsekvens af Bernsteinrapporterne, indtil den begærede
aktindsigt er imødekommet".
Trafikministeriet meddelte
den 1. august 1994 at A's brev af 25. juli 1994 ikke gav anledning til
ændringer i afgørelsen af 20. juli 1994 som ministeriet henholdt sig til.
A klagede herefter til mig. A
oplyste at han havde bedt om aktindsigt for at kunne gengive, om
Trafikministeriet reagerede mod nogen person(er) i Finansministeriet,
Trafikministeriet eller DSB efter Statsrevisorernes bemærkninger til
Bernstein-udvalgets rapporter.
I anledning af klagen udtalte
Trafikministeriet den 1. september 1994 følgende:
"...
Man skal .. udtale,
At
det fremgår af (A's) klage, "at (A) har bedt om aktindsigt
for at kunne gengive, hvorvidt Trafikministeriet reagerer imod nogen
person(er)
i Finansministeriet, Trafikministeriet eller DSB efter Statsrevisorernes
bemærkninger til Bernsteinudvalgets rapporter",
At
ministeren umiddelbart efter Statsrevisorernes udtalelse den 25.
maj 1994 bad henholdsvis departementet og DSB's administrerende direktør om
endnu engang at vurdere ansvarsforholdene i forbindelse med DSB's
færgedispositioner (dette var klageren bekendt), og
At
formålet med ministerens anmodning netop var at tilvejebringe et
materiale, på baggrund af hvilket ministeren kunne træffe beslutning om
eventuel ansvarsplacering, herunder om der var grundlag for at søge ansvar
gjort gældende mod nogen personer i DSB.
På denne baggrund fandt
ministeriet ikke at kunne meddele (A) aktindsigt i sagen, førend ministeren
havde truffet beslutning i sagen og meddelt Folketinget og Statsrevisorerne
sin
beslutning.
Man skal derfor henholde sig
til afgørelsen af 20. juli 1994 og de heri angivne årsager til, at
aktindsigtsanmodningen
ikke kunne imødekommes.
Det kan i tilknytning hertil
oplyses, at trafikministeren nu har truffet beslutning i sagen, og at (A)
herefter er meddelt aktindsigt.
..."
Den 2. september 1994 oplyste
A at ministeriet havde fremsendt et materiale der - så vidt han kunne se -
tilfredsstillede redaktionens informationsbehov. A gjorde opmærksom på at han
af gode grunde ikke kunne ane om der fortsat blev tilbageholdt materiale. A
oplyste at han formentlig havde modtaget et relevant materiale, men at han
fortsat bad om at jeg vurderede det berettigede i at Trafikministeriet gav
afslag på aktindsigt den 20. juli og 1. august 1994.
Trafikministeriet sendte den
30. august
1994 A
kopi af ministerens breve af 29. august 1994 til Folketingets Trafikudvalg,
Statsrevisorerne og Folketingets Lovsekretariat ad spørgsmål S 1361 stillet
af folketingsmedlem Tommy Dinesen. Som et bilag indgik Kammeradvokatens
redegørelse af 15. juni 1994 og en DSB direktørs redegørelse til
trafikministeren
af 20. juni 1994.
I et brev af 19. juni 1995
udtalte jeg følgende:
"Trafikministeriets
afslag på aktindsigt er sket med henvisning til offentlighedslovens §§ 7 og
10,
nr. 3 og 4. Disse bestemmelser har denne ordlyd:
"
§ 7.
Retten til aktindsigt
omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne
arbejdsdokumenter
anses
dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget
brug,
brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme
myndighed og
brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes
udvalg, afdelinger og andre organer eller mellem disse organer indbyrdes.
...
§ 10.
Retten til aktindsigt
omfatter ikke:
...
3) Dokumenter, der udveksles
i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden
myndighed.
4) Myndigheders brevveksling
med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør
føres."
Trafikministeriet har
endvidere afslået Deres begæring om at få aktindsigt i faktiske oplysninger
efter offentlighedslovens § 11, stk. 1. Bestemmelsen har denne ordlyd:
"Oplysninger i
dokumenter, der er omfattet af § 7 og § 10, nr. 1-4, om faktiske
omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, skal uanset
disse bestemmelser meddeles i overensstemmelse med lovens almindelige
regler."
Deres begæring om aktindsigt
angik ethvert notat, telefonnotat, fremsendelsespåtegning og påfølgende
brevudveksling mv. der måtte være mellem Trafikministeriet, DSB's direktion,
Finansministeriet, anklagemyndigheden, herunder politiet og auditør, og andre
berørte parter i konsekvens af de såkaldte Bernstein-rapporter. Endvidere
vedrørte aktindsigten ethvert notat eller lignende der måtte være mellem de i
sagen berørte personers faglige organisationer.
1. Der er i sagen en række
dokumenter fra medarbejdere i Trafikministeriets departement til
trafikministeren
eller departementschefen. Disse dokumenter er alle af intern karakter, jf.
offentlighedslovens § 7, og dermed undtaget fra retten til aktindsigt. Ingen
af
dokumenterne indeholder efter min opfattelse oplysninger der skal ekstraheres
efter offentlighedslovens § 11, stk. 1. Jeg har ved min gennemgang ment at
kunne lægge til grund at der ikke i disse dokumenter er faktiske
omstændigheder
af væsentlig betydning for sagsforholdet, der ikke fremgår af andre
dokumenter
der er undergivet aktindsigt efter de almindelige regler.
2. Der findes en række breve
eller notater udarbejdet af DSB og sendt til Trafikministeriet. En række af
dokumenterne er breve eller notater fra en direktør i DSB, til
trafikministeren
eller til Trafikministeriets departementschef.
Dokumenter der sendes fra DSB
til Trafikministeriet, er ikke interne. DSB og Trafikministeriet er to
myndigheder. Spørgsmålet er om DSB i hvert fald i visse tilfælde kan anses
for
at udføre sekretariatsfunktioner for Trafikministeriet, således at
dokumenterne derved anses for undtaget fra retten til aktindsigt efter
offentlighedslovens § 10, nr. 3.
I den sag der er optrykt i
Folketingets Ombudsmands beretning for 1992, s. 96, har jeg udtalt mig om
anvendelsesområdet for denne bestemmelse (s. 103). Sagen vedrørte en
anmodning
om aktindsigt i en skrivelse fra Industriministeriets departement til
Forbrugerstyrelsens direktør. Ministeriet havde henvist til bestemmelsen i
offentlighedslovens § 10, nr. 3, fordi skrivelsen indeholdt en anmodning om
at
styrelsen udarbejdede et bidrag der skulle indgå i det lovforberedende
arbejde
vedrørende finansloven. Skrivelsen måtte derfor anses for et led i
dokumentudvekslingen i forbindelse med styrelsens sekretariatsbistand for
departementet. Jeg henviste i min udtalelse til at bestemmelsen har et
snævert
anvendelsesområde og primært tager sigte på tilfælde hvor
sekretariatsfunktionen fremgår af lovgivningen på området. Der anerkendes
efter
min opfattelse ikke herudover nogen almindelig adgang til ved konkret
beslutning at udpege en myndighed som sekretariat for en anden myndighed med
den konsekvens, at brevvekslingen mellem myndighederne bliver undtaget fra
retten
til aktindsigt. I det tilfælde som sagen angik, hvor der var tale om et
almindeligt samarbejde mellem departement og styrelse - en relation hvor
hovedreglen om aktindsigt i myndighedernes indbyrdes brevveksling ofte er
fremhævet - var der efter min opfattelse ikke grundlag for at benytte
undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 3. Jeg anså det for
en fejl at Industriministeriet havde henvist til denne bestemmelse som
begrundelse
for at afvise at give aktindsigt.
I overensstemmelse med det
jeg anførte i Folketingets Ombudmands beretning for 1992, s. 96, mener jeg
ikke
at den korrespondance der har været mellem DSB og Trafikministeriet om de
konsekvenser
der skulle drages som følge af Bernstein-rapporterne, kan undtages fra
aktindsigt
efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 3. Dette gælder selv om
korrespondancen har været mellem ledelsen i DSB og ledelsen i ministeriet.
Jeg har derfor bedt
Trafikministeriet om at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse for så
vidt angår disse dokumenter.
Jeg har bedt ministeriet om
at underrette mig om hvad ministeriet foretager sig i sagen.
3. Ministeriet har også afslået
aktindsigt efter offentlighedslovens § 10, nr. 4. Der foreligger i sagen
breve
fra 2 advokater der har betjent henholdsvis DSB og Bernstein-udvalget. Jeg
har
ved min behandling lagt til grund at henvisningen til offentlighedslovens §
10, nr. 4, tager sigte på disse dokumenter.
Jeg kan ikke kritisere at
Trafikministeriet afslog aktindsigt i disse dokumenter med henvisning til at
de var omfattet af undtagelsesbestemmelsen om at myndigheders brevveksling
med
sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af om retssag bør
føres.
Selv om det er DSB og Bernstein-udvalget der har korresponderet med
advokaterne,
mener jeg ikke at dokumenterne ved at blive videregivet til Trafikministeriet
bliver omfattet af retten til aktindsigt. Jeg henviser til
"Offentlighedsloven"
med kommentarer af John Vogter, 2. udg. (1992), s. 174.
Endvidere har jeg forstået
ministeriets brev af 20. juli 1994 således at ministeriet afslog aktindsigt i
Kammeradvokatens redegørelse af 15. juni 1994 til en administrerende direktør
i
DSB efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 4.
Begrundelsen for undtagelsesbestemmelsen
i offentlighedslovens § 10, nr. 4, er at sikre at det offentlige på samme
måde
som en modpart har ret til - som grundlag for sine overvejelser forud for
eller i forbindelse med en retssag - at søge fornøden sagkyndig vejledning,
uden at andre skulle have adgang til at gøre sig bekendt med sådanne
responsa,
jf. betænkning nr. 325/1963, s. 67 (angående den tilsvarende bestemmelse i
partsoffentlighedsloven af 1963, § 6). Det er antaget at også brevveksling
med sagkyndige om
juridiske
tvivlsspørgsmål
der ikke har direkte sammenhæng med et aktuelt eller
eventuelt sagsanlæg, men hvor dette må underforstås som en nærliggende
mulighed i forbindelse med den pågældende sag, vil kunne undtages fra
aktindsigt
efter offentlighedslovens § 10, nr. 4. Dette har formentlig størst praktisk
betydning i forhold til offentlige myndigheders brevveksling med
Kammeradvokaten eller andre juridisk sagkyndige om en påtænkt foranstaltnings
lovlighed. Jeg henviser til forarbejderne til loven optrykt i
Folketingstidende
1969-70, tillæg B, sp. 2150 og sp. 2152ff, til betænkning nr. 857/1978 om
offentlighedslovens revision, s. 239, Niels Eilschou Holm "Det
Kontradiktoriske Princip", s. 419, note 54, og Niels Eilschou Holm i
Juristen, 1969, s. 170.
I det foreliggende tilfælde
har direktøren forelagt sagen for Kammeradvokaten for at Kammeradvokaten
kunne
afgive sin vurdering af, om der ud fra det eksisterende materiale i sagen om
DSB's færgedrift mellem Århus og Kalundborg med chartring af Ask og Urd var
grund til at iværksætte undersøgelser mod bestemte ansatte i DSB med henblik
på
eventuelle ansættelsesretlige eller andre reaktioner.
Det er min opfattelse at
direktøren ønskede at anvende Kammeradvokaten for at få en uvildig,
sagkyndig,
juridisk vurdering af om der var grundlag for at iværksætte reaktioner over
for
en eller flere af de ansatte i DSB.
Jeg kan ikke lægge til grund
som en relevant mulighed at sagerne ville ende med en retssag. Den
sagsbehandling som eventuelt kunne blive en følge af Kammeradvokatens
udtalelse, ville være en tjenestemandssag, ikke en retssag.
På denne baggrund er det min
opfattelse at Kammeradvokatens responsum ikke er omfattet af
undtagelsesbestemmelsen
i offentlighedslovens § 10, nr. 4. Efter forarbejderne til bestemmelsen må
det
fastholdes at det forhold som den juridiske rådgivning af en myndighed angår,
som en nærliggende mulighed må kunne resultere i en retssag, for at
dokumentet ikke er omfattet af aktindsigt.
Jeg mener derfor ikke at
Trafikministeriet kunne undtage dokumentet fra retten til aktindsigt efter
offentlighedslovens § 10, nr. 4.
Det forhold at Kammeradvokatens
redegørelse ved breve af 24. og 27. juni 1994 fra direktøren blev sendt til
to
andre administrerende direktører, illustrerer at redegørelsen heller ikke af
myndighederne blev håndteret som et dokument omfattet af offentlighedslovens
§
10, nr. 4.
Trafikministeriet kunne
derfor ikke med henvisning til undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens
§ 10, nr. 4, udskyde tidspunktet for at give aktindsigt i dokumentet til
ministeren havde truffet beslutning i sagen og meddelt Folketinget og
Statsrevisorerne sin beslutning.
Jeg kritiserer
Trafikministeriet for at have givet Dem midlertidigt afslag på aktindsigt i
Kammeradvokatens vurdering. På tilsvarende måde mener jeg ikke at ministeriet
var berettiget til at give midlertidigt afslag på aktindsigt i direktørens
redegørelse til trafikministeren.
Jeg har gjort Trafikministeriet
bekendt med min opfattelse. Da De nu har fået aktindsigt i disse dokumenter,
foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette spørgsmål."
Ved brev af 27. juni 1995
meddelte Trafikministeriet mig at ministeriet har givet aktindsigt i en række
dokumenter i sagen.
Ved en senere skrivelse
meddelte jeg Trafikministeriet at jeg havde taget det oplyste til
efterretning,
og at jeg herefter ikke foretog mig videre.
NOTER (*1) Jf.
FOB 1992, s. 96.
Lignende dokumenter
- Aktindsigt i dokumenter om Ringsted Sikringsanlæg. Verserende retssag. Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Retsinformation · 25. juni 2003
- A.A.6.2.2.3.4.3 Undtagelse af dokumenter Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Egen drift-undersøgelse angående 34 sager om uansøgt afsked af tjenestemænd af disciplinære grunde Retsinformation · 28. oktober 2003
- Afgørelse i sag om afslag på aktindsigt i rapport fra Dong Energy A/S Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. maj 2012
- Afskedigelse fra DSB. Afgrænsning af "tjenesteforseelse" - proportionalitet - partshøring. Retsinformation · 25. juni 2003
- 2016-46. Korrespondance mellem Skatteministeriet og Kammeradvokaten kunne ikke undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 27, nr. 4, da retssag ikke kunne antages at være en nærliggende mulighed Retsinformation · 21. december 2016