Spring til indhold

Retsinformation

Inspektion af Arresthuset i Åbenrå

ISP nr 2001.659InspektionssagerFolketinget22. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Inspektion af Arresthuset i Åbenrå

Den 29. november 2001 afgav

inspektionschefen på ombudsmandens vegne følgende rapport til Arresthuset i

Åbenrå og Direktoratet for Kriminalforsorgen:

”

1. Indledning

Som et led i

inspektionsvirksomheden foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere

den

7. februar 2001 inspektion af Arresthuset i Åbenrå. Til stede under

inspektionen

var Politimesteren i Åbenrå, arrestforvareren, overvagtmesteren og en af

fængselsfunktionærerne. I forbindelse med inspektionen modtog jeg

rapportmateriale

til gennemgang, jf. pkt. 8. nedenfor.

Inspektionen

den 7. februar 2001 omfattede samtaler med arresthusets ledelse og

medarbejderrepræsentant,

jf. ovenfor, og en rundgang i arresthuset. I tilslutning hertil udarbejdede

jeg

- et referat af samtalerne med ledelsen og de ansattes

repræsentant og

- et notat om

iagttagelser under rundgangen i arresthuset (de fysiske rammer mv.).

Med brev af 7. marts 2001

sendte jeg det nævnte materiale til arresthuset og politimesteren idet jeg

bad

om at modtage eventuelle bemærkninger eller tilføjelser inden en måned. Jeg

modtog herefter et brev af 27. marts 2001 med arresthusets bemærkninger som

er

Læs alt

indarbejdet i rapporten. Politimesteren har i brev af 3. april 2001 oplyst at

han ikke har bemærkninger til materialet.

Denne rapport har i en

foreløbig udgave været sendt til Arresthuset i Åbenrå, Politimesteren i

Gråsten

og Direktoratet for Kriminalforsorgen for at myndighederne kunne få lejlighed

til at fremkomme med de eventuelle bemærkninger om faktiske forhold som

rapporten måtte give anledning til. Direktoratet for Kriminalforsorgen har

med

brev af 15. november 2001 fremsendt en enkelt bemærkning som er indarbejdet i

denne rapport. Jeg har ikke modtaget bemærkninger fra arresthuset og

politimesteren.

2. Bygningsmæssige forhold mv.

2.1.

Bygning og gangarealer

Arresthuset er placeret i udkanten af Åbenrås centrum, bag den

gamle politistation. Arresthuset ligger tæt ved havnen, vinkelret på

Haderslevvej der mod nord fører trafikken ud af byen. Arresthuset, der har

tre

etager (foruden en høj kælder), ligger på Haderslevvejs vestlige side.

Arresthusets cellefløj er en smal, høj murstensbygning fra 1905, bygget i

røde

sten og med mørkegråt tegltag. Vinkelret på cellefløjen og parallelt med

Haderslevvej ligger en sidebygning til sekundære arrestformål og til brug for

arrestforvareren og personalet. Denne del af arresthuset var tidligere

arrestforvarerens bolig. Sidebygningen har forskudte etager i forhold til

cellefløjen. Cellefløjens nordside er ikke forsynet med lysåbninger, men er

udsmykket med høje, lyse fyldninger. Denne udsmykning og cellefløjens højde

medfører at arresthuset ses tydeligt fra bakkerne nord for byen. Arresthuset

er

moderniseret/ombygget flere gange, senest i 1997. I 1997 blev eksempelvis

samtlige vinduer i arresthuset udskiftet. Vest for cellefløjens gavl er der

opstillet en barak med 10 pladser – asylafdelingen. Mellem arresthusets

cellefløj og asylafdelingen er der et særskilt gårdtursareal beregnet for de

indsatte i asylafdelingen. Arresthusets gårdtursarealer er mod syd og vest

omkranset af en høj murstensmur.

Arresthusets celler er på hver etage placeret mod syd med

vinduer ud til det store gårdtursareal. Cellegangene er placeret i bygningens

midte på langs ad denne, mens etageadskillelserne

i den sidste tredjedel mod nord er

gennembrudt (og erstattet af stålnet) således at lyset fra de tre tagvinduer

øverst oppe kan brede sig ned igennem bygningen. Cellefløjens etager er i

husets østlige ende forbundet med en betontrappe med trin der er beklædt med

linoleum. Trappen fra stueetagen til kælderen er dog en stentrappe.

Cellegangene afsluttes ud mod trappen af et jerngitter.

Cellegangene fremtræder med forskellige farver og

farvesammensætninger. Cellegangen på første sal er således malet i en lys

farve, men præget af striber i en blå farve på væggen. Gitteret ind til

cellegangen og celledørenes håndtag er også malet blå. Cellegangen på tredje

sal er malet i en lysegul farve med mørkere gule rør på væggen. Trapperummet

er

lysegrønt. Øverst oppe i trapperummet er der spor af en vandskade.

Cellegangene

oplyses af armaturer med lysstofrør. Øverst oppe giver ovenlysvinduerne

endvidere et kraftigt dagslys i den halvdel af cellegangen der ligger tættest

på trappen. Det kraftige, men behagelige indtryk af lys på cellegangen på 3.

sal nedtones dog af gangens mørke loft. Loftet får således den vestlige

halvdel

af gangen til at virke unødvendigt mørk.

Det er min umiddelbare

opfattelse at arresthuset ville forekomme lysere hvis loftet blev malet i en

lys farve, og at arresthuset dermed ville få et mere venligt præg. Det gælder

formentlig ikke alene den vestlige halvdel af arresthuset, men også (i en vis

grad) den østlige. Jeg går ud fra at arresthuset vil tage min bemærkning i

betragtning ved kommende vedligeholdelsesarbejder.

2.2.Cellerne

Der er ikke observationscelle, sikringscelle, venterum eller

lignende i arresthuset.

Der er 14 enkeltceller og 2 tomandsceller i arresthuset fordelt

på cellefløjens 3 etager. Celle nr. 6, 8, 9, 11, 13, 17, 18 og 22

(tomandscelle) blev besigtiget efter mit valg.

Enkeltcellerne, der er rektangulære i formen, er relativt små

(ca. 7,5 m2

). Nogle af enkeltcellerne er en anelse bredere end

andre. Væggene i cellerne er malet i en lysegul farve, og gulvet er belagt

med

linoleum. Enkeltcellerne er møbleret med en opslagsseng af jern monteret på

den

ene langvæg – nogle steder meget lavt – en bordplade på væggen med

tilhørende

bogskab og stol og et skab med låger. Det blev oplyst at arresthusets skabe

er

Statsfængslet i Kragskovhedes brede model.

På den ene langvæg er der, nærmest cellegangen, en vask med et spejl

over og med varmt og koldt vand. Over for vasken er radiatoren placeret.

Varmen

til cellerne reguleres fra de enkelte celler (termostatventil) mens strømmen

til cellernes stikkontakt kan afbrydes udefra. Alle celler har kun én

stikkontakt (på væggen ud mod cellegangen). Som følge heraf var der i flere

af

de celler som blev besigtiget, mere eller mindre løse ledninger fra

stikkontakterne ved døren til stikdåser under vinduet i den anden ende af

rummene. Dette gjaldt i særdeleshed celle nr. 17 og celle nr. 22 (den

besigtigede tomandscelle).

Cellerne oplyses af en loftslampe og en arkitektlampe. Sengene

er udstyret med en standardskumgummimadras med brandhæmmende betræk. I celle

nr. 6 stod der en radio på bordpladen. Det blev under rundgangen oplyst at

alle

indsatte gratis kan få en radio stillet til rådighed. I celle nr. 11 flaprede

linoleummet under radiatoren på grund af en vandskade. I celle nr. 13, som

var

ubeboet, var der spindelvæv i hjørnerne, og luften i cellen var tung.

I tomandscellerne, der

har samme inventar som enkeltcellerne, er sengene monteret oven over

hinanden.

Disse celler er større end enkeltcellerne.

Jeg går ud fra at cellerne

bliver rengjort, omhyggeligt udluftet og vedligeholdt med maling i nødvendigt

omfang i den rækkefølge som indflytninger i de enkelte celler gør det muligt.

Jeg beder Arresthuset i

Åbenrå om at oplyse om arresthuset fører en prioriteret liste over behovet

for

udbedring af diverse (indendørs) skader på bygningernes bestanddele –

herunder

cellegulvene. I bekræftende fald beder jeg arresthuset sende mig en kopi af

listen. Hvis arresthuset fører en sådan liste – og cellegulvet i nr. 11

ikke er

omfattet af listen – beder jeg arresthuset om en udtalelse herom. Hvis

arresthuset ikke fører en prioriteret liste over behovet for udbedringer af

skader, beder jeg ligeledes arresthuset om en udtalelse herom.

Jeg er opmærksom på at arresthuset risikerer at de elektriske

ledninger, i det omfang de fastgøres til væggene med almindelige

ledningsholdere, bliver pillet ned lige så hurtigt som de bliver sat op. Som

jeg anførte under inspektionen den 7. februar 2001, udgør de mange løse

ledninger i cellerne imidlertid et særligt (sikkerheds)problem.

Det er efter min

opfattelse utidssvarende at der alene er én stikkontakt ved dørene i

cellerne.

Ud over at efterlade et rodet indtryk kan de mange løse ledninger udgøre et

sikkerhedsmæssigt problem. Jeg henstiller at der sker en gennemgang af de

elektriske installationer i arresthuset med henblik på at undersøge

muligheden

for at bringe forholdene i tilfredsstillende stand.

Jeg beder om underretning

om hvad der sker i anledning af min henstilling.

Under den afsluttende samtale under inspektionen den 7. februar

2001 anførte jeg at stolene i cellerne forekom mig meget ubekvemme. Jeg

henviste herved til at de indsatte der ikke er beskæftiget med arbejde i

arbejdslokalet,

opholder sig i cellerne det meste af dagen. Som nævnt ovenfor er nogle af

sengene endvidere monteret meget lavt på væggen således at de vanskeligt kan

opfylde en funktion som sofa om dagen.

I forbindelse med min inspektion den 26. september 2000 af

Arresthuset i Nykøbing Mors stillede jeg spørgsmål om hvorvidt udskiftning af

senge indgik i arresthusets planer for almindelig istandsættelse af cellerne.

Jeg spurgte endvidere til resultatet af overvejelserne om anskaffelse af

lænestole til de indsatte (min endelige rapport af 18. maj 2001).

Direktoratet for

Kriminalforsorgen har i en udtalelse af 17. august 2001 i den forbindelse

bl.a.

oplyst følgende:

’Direktoratet kan oplyse, at lænestole ikke indgår i almindeligt

standardudstyr. Direktoratet overvejer aktuelt, hvorvidt der er mulighed for

at

lade en lænestol indgå i standardudstyret, hvilket ikke umiddelbart vurderes

realistisk på grund af pladsforholdene. Det vil som alternativ blive

overvejet

at udvikle en sengemodel, der kan anvendes som sofa.’

Jeg foretager mig på

baggrund af det oplyste ikke noget på nuværende tidspunkt i forhold til min

inspektion af Arresthuset i Åbenrå. Jeg vil i forbindelse med min opfølgning

af

inspektionen vende tilbage til dette spørgsmål.

2.3.Asylafdelingen

I asylafdelingen der som følge af kritik i en rapport af marts

1998 fra Direktoratet for Kriminalforsorgens rejseinspektion har erstattet en

tidligere midlertidig barak, er der plads til 10 personer fordelt på 2

beboelsesrum.

Midt i afdelingen bag ved

indgangsdøren er der et forrum. Bag ved forrummet mellem beboelsesrummene er

et

toilet og et bad med hvide fliser. I badet giver en polet i en badeautomat

adgang til varmt vand i 3 minutter. Beboelsesrummene indeholder henholdsvis 6

og 4 køjer af jern med standardskumgummimadrasser og et bord med tilhørende

stole. Vinduerne der vender ud mod gårdtursarealet, er uden gardiner. I hvert

af beboelsesrummene er der en elkedel til brygning af kaffe og te der stilles

gratis til rådighed. Der er endvidere et tv.

Det særskilte gårdtursareal udenfor er overdækket med et

stålgitter i knap 3 meters højde i hele arealets længde og bredde. I gården

står et bord med fastmonterede bænke. Det blev oplyst at døren fra

asylafdelingen og ud til gården er ulåst fra kl. 7.00 til kl. 21.00.

Det særlige gårdtursareal foran asylafdelingen indeholder ikke

et overdækket område hvor beboerne kan søge ly for en byge.

Jeg henstiller til

arresthuset at foranledige at der opsættes en overdækning i gården. Jeg beder

om underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.

2.4.Øvrige

rum mv.

2.4.1.

Besøgsrum

Besøgsrummet ligger i sidebygningens stueetage. Væggene er

beklædt med savsmuldstapet og malet hvide. Gulvet er – som de fleste af

de

øvrige gulve i arresthuset – belagt med mellemgråt linoleum, og loftet

er

beklædt med lysegrå loftsplader. Vinduesrammerne er – som de øvrige

vinduer –

af (mørkt) træ. Besøgsrummet er møbleret med en briks med en pæn madras med

sort vinylbetræk, et lille bord og tre stole med mørkeblåt betræk. I et skab

er

der engangslagner og kondomer. På skabet er arresthusets besøgsregler slået

op.

Der er gardiner for vinduet. Rummet er udsmykket med to billeder af samme

kunstner. Der er kun blomster i besøgsrummet i forbindelse med jul på grund

af

risikoen for indsmugling i pottejorden. Besøgsrummet oplyses af to

højthængende

røde loftspendler. Rummet fremtræder rent og nydeligt, men samtidig lidt

mørkt

og trist. Det efterlader ikke et indtryk af hjemlig hygge. I tilknytning til

besøgsrummet er der et toilet med vask og spejl og med hvide fliser på vægge

og

gulv. Også dette rum er rent og pænt.

Det blev oplyst at besøgsrummet ikke anvendes meget, dog mere nu

end tidligere.

Besøgslokalerne i kriminalforsorgens institutioner skal efter §

3, stk. 1,

i den nugældende besøgsbekendtgørelse

(Direktoratet for Kriminalforsorgens bekendtgørelse nr. 376 af 17. maj 2001)

’så vidt muligt være indrettet på en sådan måde, at der skabes en

naturlig og

venlig besøgsatmosfære’ (bestemmelsens indhold er ikke ændret i

forbindelse med

straffuldbyrdelseslovens ikrafttræden den 1. juli 2001).

Besøgsrummet er pænt, men

lever efter min opfattelse ikke fuldt ud op til kravene i

besøgsbekendtgørelsen

om en naturlig og venlig besøgsatmosfære. Efter min opfattelse kan dette dels

tilskrives belysningen (jeg sigter hermed både til de højthængende

loftspendler

og til det forhold at vinduesrammerne ikke er malet, men står i mørkt træ),

dels den manglende udsmykning med grønne planter og/eller blomster. Jeg

henstiller til arresthuset at ændre besøgslokalet således at det får mere

præg

af hjemlig hygge. Jeg beder om underretning om hvad der sker i anledning af

min

henstilling

.

2.4.2.

Gårdtursarealet

Fra cellefløjens trapperum er der udgang til et ca. 450 m2

stort kvadratisk gårdtursareal. Gårdtursarealet er på nord- og østsiden

kantet

af arresthusets bygninger og mod syd og vest af en høj rødstensmur. Det ses

nederst på muren at der på et tidspunkt er fjernet jord op til muren for at

give den mere højde. Midt på gårdtursarealet, som i øvrigt er belagt med

småsten,

er et område med roser. Det blev oplyst at området med roser tidligere har

været noget større. Foran cellefløjens kældervinduer er placeret en bænk af

jern med tremmer af træ. Gårdtursarealets anden bænk var i stykker.

Gårdtursarealet fremtræder nøgent og uden spor af aktiviteter som f.eks.

boldspil. Der er ingen overdækkede områder hvor de indsatte kan søge læ for

en

byge. Det blev oplyst at nogle af de indsatte indimellem løber på arealet,

men

herudover foregår der ingen aktiviteter. Arresthuset ønsker ikke at tillade

boldspil, heller ikke med skumbold, da bolde kan (og vil) ryge over muren.

Som jeg nævnte under inspektionen, er muren sine steder

medtaget, og den ene bænk er i stykker.

Gårdtursarealet er stort

og regulært og giver mange muligheder. Det fremtræder imidlertid

med de nøgne mure, småstenene på jorden og

det indskrænkede rosenbed noget trist og uindbydende. Det trænger efter min

opfattelse meget til at blive frisket op. Der bør også opsættes en

overdækning

så de indsatte har mulighed for at søge ly for en byge. Jeg henstiller at

dette

sker, og jeg beder om oplysning om hvad der sker i anledning af min

henstilling.

Jeg henstiller endvidere at Arresthuset i

Åbenrå (og Direktoratet for Kriminalforsorgen) overvejer på hvilken måde

arresthusets store gårdtursareal kan anvendes til forskellige aktiviteter for

de indsatte. Jeg beder om oplysning om hvad der sker i anledning af min

henstilling.

Jeg går ud fra at bænken

nu er repareret eller udskiftet.

2.4.3.

Kondirum

Kondirummet ligger i sidebygningens øverste etage. Adgangen sker

fra cellefløjens trapperum igennem en dør og en gitterdør. Rummet er

kvadratisk

og ret stort (ca. 27 m2

) med fritliggende bjælker og har som følge

heraf en betydelig loftshøjde på ca. 4 meter. Også her er gulvet belagt med

linoleum. I rummet står et bordtennisbord og en motionscykel. Der hænger

endvidere en dartskive og en ribbe på væggen. I et hjørne stod på tidspunktet

for inspektionen et bobspil som var meget slidt (bl.a. med store huller i

nettene under hjørnehullerne) og ikke længere så ud til at være i brug. Det

blev oplyst at sandsække og sjippetov kan udleveres efter behov. Arresthuset

har ingen vægtstænger eller lignende. Dette skyldes bl.a. at vægtstængerne i

rummet tidligere har været brugt til at bryde vinduet op med under et

flugtforsøg hen over tagene.

Kondirummet er et pænt

stort lokale i forhold til tilsvarende rum i andre arresthuse.

Med hensyn til

fritidstilbudene henviser jeg til det jeg har anført nedenfor under pkt. 3.2.

Med hensyn til spørgsmålet om de fastsatte begrænsninger i antallet af

brugere

af kondirummet henviser jeg til det jeg har anført nedenfor under pkt. 6.5.

2.4.4.

Skolestue

Skolestuen ligger i stueetagen i arresthusets sidebygning (og

var tidligere arrestforvarerens soveværelse). I tilknytning til skolestuen er

der (derfor) et badeværelse. Skolestuen, der også benyttes til samtaler med

forsvarere mfl., har hvide vægge og loft, og gulvet er belagt med linoleum.

Skolestuen er møbleret med et skrivebord med to tilhørende stole og en reol.

På

væggen hænger en opslagstavle og en plakat.

2.4.5.

Toilet og bad

Der er et badeværelse med toilet til de indsatte på hver af

cellefløjens etager. Badeværelserne er placeret midt i cellefløjen og har

samme

form og størrelse som enkeltcellerne. Vægge og lofter er hvidmalede, og

væggene

er beklædt med hvide fliser op til vinduerne. Gulvet er et mosaikgulv med

fortrinsvis hvide og sorte fliser. På den ene langvæg nærmest cellegangen er

monteret en håndvask, dernæst en udslagsvask, et toilet og ved vinduet et

brusebatteri. Mellem brusebad og toilet er en matteret glasplade. På den

anden

langvæg nærmest cellegangen er radiatoren anbragt. På badeværelset er der

endvidere anbragt en spand med låg. På badeværelset opbevares gulvspande og

diverse rengøringsmidler og herudover kost og fejebakke til brug ved de

indsattes rengøring af cellerne. I et hjørne er monteret en hylde med

rensevæske og vejledning.

Under inspektionen anbefalede jeg at arresthuset af hygiejniske

grunde erstattede sæbestykkerne på toiletterne med flydende sæbe.

Jeg beder arresthuset

underrette mig om hvad der er sket i anledning af min anbefaling.

2.4.6.

Lægerum

Ved siden af personalestuen er et lille lægeværelse med en briks

og en lille åben reol på gulvet og et aflåst medicinskab på væggen. I rummet

er

der endvidere en håndvask. I en sæbeskål på vasken lå et stykke revnet

håndsæbe. I reolen opbevares de indsattes sygejournaler. Her står også

journaler for tidligere indsatte – de ældste journaler er mere end 10 år

gamle.

Jeg gav under inspektionen

udtryk for at det efter min opfattelse ikke er betryggende at lægejournalerne

opbevares i en åben reol, uanset det oplyste om at døren til lægeværelset

altid

er låst. Jeg gav endvidere udtryk for at der i hvert fald ikke kan angives

saglige grunde for ikke at opbevare lægejournaler for tidligere indsatte i et

aflåst skab eller lignende.

Jeg beder arresthuset om

at oplyse hvordan lægejournalerne nu opbevares.

Under inspektionen anbefalede jeg som allerede nævnt at

arresthuset af hygiejniske grunde erstattede sæbestykkerne på toiletterne med

flydende sæbe.

Denne anbefaling dækker

også sæben på lægeværelset. Jeg beder arresthuset underrette mig om hvad der

sker i den anledning.

2.4.7. Køkken

Køkkenet er beliggende i sidebygningens stueetage for enden af

gangen. Rummet der er kvadratisk og meget stort, har et hvidmalet loft og

hvide

vægge der i op til ca. 2 meters højde er beklædt med hvide og flødefarvede

fliser. På gulvet er der gulbrune fliser. Rummet har hylder langs hele den

ene

væg. I den midterste hylde er der monteret en køkkenvask. Der er afløb i

gulvet

under vasken. De hårde hvidevarer i rummet (køleskab og dybfryser) er løftet

op

på stålben således at det er muligt at vaske hele gulvet. Køkkenet oplyses af

lysstofrør monteret i lysarmaturer i loftet. I køkkenet tilberedes al den mad

der leveres fra Statsfængslet i Sdr. Omme – herunder dybfrosne

hovedretter som

varmes i en varmebehandlingsovn.

I et rum i kælderen er der opstillet et køleskab og et fryseskab

til brug for de indsattes egne madvarer. Køleskabet var på tidspunktet for

inspektionen så godt som tomt.

2.4.8.

Bibliotek

Der er ikke indrettet noget egentligt bibliotekslokale, men

derimod ophængt hylder på væggen på trappereposen ved personalestuen. Der er

ca. 250 titler i biblioteket. Der forefandtes forskellige bogkataloger –

det

nyeste var fra 1996. Det blev oplyst at ønsker om anden litteratur (herunder

udenlandsk litteratur) efterkommes via det kommunale bibliotek.

Idet jeg går ud fra at

arresthuset har foranlediget eller vil foranledige at arresthusets bibliotek

(også) udstyres med det sidst udkomne romankatalog og er opmærksom på dette

forhold i fremtiden, foretager jeg mig ikke mere vedrørende biblioteket.

2.4.9.

Værksted

Værkstedet er placeret i arresthusets kælder. Der er plads til

5-6 indsatte ad gangen. Som i den øvrige del af kælderen er væggene malet

– i

værkstedet er de malet hvide. Det støbte gulv er malet i en mørk farve, og

rummet bærer tydeligt præg af placeringen i kælderen.

Midt i rummet er arbejdsbordene placeret. Bordene står tæt

sammen således at de indsatte kan have øjenkontakt med hinanden. Mellem de

enkelte borde er der sat plader på højkant således at det der ligger på

bordene, holdes adskilt. Værkstedet egner sig kun til papir- eller

montagearbejde. Op ad den ene væg står et mindre bord. Der er ingen form for

udsmykning i værkstedet.

I en mindre mellemgang uden for værkstedslokalet er der

endvidere langs den ene væg monteret et smalt malet bord under rørene på

væggen. Denne arbejdsplads benyttes efter det oplyste forholdsvis sjældent.

2.4.10.

Personalerum mv.

Personalestuen er beliggende på sidebygningens første sal i

hjørnet. Den er møbleret med et bord med tilhørende stole og en sofagruppe

med

bord med behagelige siddepladser. Der er også en reol. Personalestuen har

endvidere

en mindre køkkenafdeling.

Fra personalestuen har personalet via to vinduesåbninger med

tykt glas oven over hinanden gennem cellefløjens trapperum indkig til

cellefløjens første og anden sal. Via et gadespejl har man fra personalestuen

overblik over arresthusets facade med indgangsdøren. På væggen i

personalestuen

mod cellefløjens trapperum er der fastgjort to monitorer som er forbundet med

arresthusets overvågningskameraer. Herigennem kan personalet overvåge

cellefløjens vinduer og vinduerne i og indgangsdøren til asylafdelingen.

Ved siden af personalestuen er der bad og toilet til de ansatte.

Lokalet er beklædt med vinyl på gulv og vægge. Længere henne ad gangen er der

et soverum med en boksmadras. Det blev oplyst at den anden person på

nattevagt

ligger på sofaen i personalestuen. Der er endvidere et personalekontor med en

pc. Brandtavlen med forbindelse til varmefølerne i cellerne er placeret på

kontoret. Her findes også den telefon som de indsatte får lov til at ringe

fra

i særlige tilfælde (se nærmere om de indsattes adgang til telefon under punkt

6.6.).

Personalerummene

fremtræder pæne og nydelige; personalestuen tillige med et vist hjemligt

præg.

Inddragelsen af

arrestforvarerboligen til arresthusformål har givet arresthuset øgede

muligheder. Arresthuset må således alt i alt karakteriseres som et pænt hus

med

rummelige lokaler. Enkeltcellerne er dog ikke rummelige, og de smalleste af

disse er svære at møblere. Celleskabene er i god stand.

Der var generelt ryddeligt

og en pæn orden i arresthuset. Vedligeholdelsesstandarden var endvidere

generelt inden for det acceptable. De bygningsmæssige forhold giver mig

herefter ikke anledning til bemærkninger ud over det som jeg har anført

ovenfor

under pkt. 2.1 (gangarealer), 2.2 (cellerne), 2.4.1 (besøgsrummet),

2.3 og 2.4.2 (gårdtursarealer), 2.4.5

(flydende sæbe på toiletterne), 2.4.6 (lægerummet) og 2.4.8 (biblioteket).

3.

Arbejde, fritid og undervisning

3.1.Arbejde

Arresthuset råder over et arbejdslokale hvor der normalt udføres

forefaldende montagearbejde. Det er til stadighed et problem at skaffe

arbejde

nok til arresthuset, og på tidspunktet for inspektionen havde arresthuset

ikke

noget arbejde da man manglede halvfabrikata (handsker). I 2000 havde

arresthuset en omsætning med dette produkt på 156.000 kr. Det er den største

omsætning der er er opnået. Det er muligt for de indsatte at arbejde sammen i

tomandscellerne, hvorimod enkeltcellerne er for små til at der kan arbejdes

sammen i dem. Arresthuset foretrækker at arbejdet udføres i arbejdslokalet

frem

for i cellerne.

Arresthuset har et godt samarbejde med regionsværkmesteren og

gør hvad der er muligt, for at skaffe arbejde til de indsatte. Det er dog en

svær opgave. Der er i området sammenlignelige institutioner der efterspørger

samme form for arbejde som det arresthuset søger. Arresthuset har for nylig

og

i en længere periode lavet isterningposer for Sækko og arbejde for

Trykkergården. I lageret i kælderen står arresthusets produktion af små

flagvimpler.

Grunden til arresthusets begrænsede muligheder for at beskæftige

de indsatte med arbejde må også søges i at de indsatte ikke er en stabil

arbejdskraft, og at de bestillinger som det er til at få, tit haster for

meget

til at et arresthus kan binde an med dem. Det blev oplyst at Arresthuset i

Haderslev har lignende problemer. Det arbejde som kan tilbydes de indsatte,

er

tilfredsstillende, og hvis arresthuset får halvfabrikata i god tid, er der

normalt heller ingen problemer med at overholde leveringsfrister.

Det er naturligvis af

væsentlig betydning at de indsatte under deres ophold i arresthuset tilbydes

(gerne en meningsfuld) beskæftigelse. Jeg går ud fra at arresthuset til

stadighed bestræber sig på at skaffe sådant arbejde.

3.2.Fritid

Arresthuset har et velbesøgt kondirum. I forbindelse med et flugtforsøg

blev et vindue i kondirummet brækket op ved hjælp af en vægtstang. Af denne

grund har de indsatte i arresthuset ikke længere mulighed for vægttræning.

I kondirummet må de indsatte opholde sig to ad gangen. Her kan

de spille bordtennis og dart eller køre på kondicykel. Sandsække og sjippetov

udleveres efter behov.

Jeg henviser i øvrigt til

det jeg har anført under pkt. 2.4.2. om gårdtursarealet.

3.3.Undervisning

Efter det oplyste under inspektionen den 7. februar 2001 har

arresthuset ikke mulighed for at bruge alle de tildelte 168

undervisningstimer.

Dette skyldes først og fremmest at mange af de indsatte kun opholder sig kort

tid i arresthuset. De indsatte får tilbud om undervisning og opfordres til at

deltage heri.

Jeg er opmærksom på at der er mange fremmedsprogede blandt de

indsatte. Jeg går dog samtidig ud fra at en stor del af disse indsatte har

opholdstilladelse i Danmark og derfor har behov for undervisning i dansk.

Jeg beder arresthuset om

nærmere oplysninger om hvordan undervisningen er organiseret, herunder hvilke

fag mv. undervisningen omhandler. Jeg beder endvidere arresthuset om at

oplyse

hvor mange undervisningstimer der blev afviklet sidste år, samt antallet af

indsatte der sidste år opholdt sig 30 dage eller mere i arresthuset.

4.

Lægebetjening mv. og rensevæske

Lægen der er en alment praktiserende læge i byen, kommer en gang

om ugen i 3 timer. Samarbejdet med lægen fungerer godt.

Arresthuset oplyste at arresthuset er bekendt med at andre

arresthuse har haft problemer med at rensevæsken bruges til andet end

formålet.

Arresthuset i Åbenrå har ingen problemer i den retning. Der er en

portionsflaske med rensevæske på hvert badeværelse. Den fyldes op hver

formiddag efter behov.

Som jeg bemærkede under

inspektionen, giver forholdene vedrørende rensevæske mig ikke anledning til

bemærkninger.

5.

Belæg

ning

Arresthuset i Åbenrå adskiller sig fra de fleste andre

arresthuse i landet ved at have forholdsvis mange indsættelser. Arresthuset

havde således 1.584 indsættelser i år 2000. Det store antal indsættelser

skyldes først og fremmest husets asylafdeling.

Der er generelt mange menneskesmuglere og narkosmuglere blandt

arresthusets indsatte, men der er også andre kategorier af kriminelle. Det

blev

under inspektionen oplyst at der efter nytår har været åbnet for overførsler

til Statsfængslet i Horsens, og at arresthuset som følge heraf har fået en

ændret sammensætning af indsatte. De fleste indsatte er fremmedsprogede. På

tidspunktet for inspektionen havde arresthuset således kun to dansksprogede

indsatte.

De problemer som udlændingene har i deres hjemlande, ’følger med’

ved

indsættelsen i arresthuset.

Arresthuset oplyste at der ikke er problemer med stærke indsatte

i arresthuset. Rockere findes ikke i Sønderjylland i nævneværdig grad. En

rockergruppering forsøgte dog omkring tidspunktet for inspektionen at

etablere

sig i Tønder. De rockere der anholdes på grænsen, sendes normalt videre til

de

myndigheder som har efterlyst dem. De gange hvor det har været på tale at

indsætte rockere i Arresthuset i Åbenrå, er det lykkedes for arresthuset at

afslå dette med en henvisning til de mange udenlandske indsatte.

Arresthuset oplyste at der tidligere har været mange

flygtningebørn i arresthusets asylafdeling, dog kun i kort tid. Hele år 2000

var der kun to unge under 18 år indsat i arresthuset. Der var i begge

tilfælde

tale om indsættelse i korte perioder. Begge de unge havde tidligere siddet i

varetægtssurrogat.

De unge indsatte har fællesskab med de øvrige indsatte, men

således at personalet altid er til stede.

Arresthuset har af og til kvindelige indsatte. Det giver ingen

problemer og fører normalt til en bedre tone i arresthuset. På tidspunktet

for

inspektionen var der to kvindelige indsatte. Asylsøgende kvinder og børn

anbringes almindeligvis på vandrerhjemmet. Kun hvis en sådan anbringelse kan

forudses at give problemer, anbringes kvinder og børn i arresthuset. De

asylsøgende som ikke umiddelbart kan overgives (uformelt) til det tyske

politi,

bliver ret hurtigt transporteret videre til Sandholmlejren.

6.

Andre forhold

6.1.Forplejning

Al maden i arresthuset leveres af Statsfængslet i Sdr. Omme. Dog

kan de indsatte om lørdagen købe mad fra et pizzeria i Åbenrå. Den varme mad

spises om aftenen. I forbindelse med frokosten serveres der mælk og te. De

indsatte kan også købe sodavand.

Maden er efter det oplyste rimelig varieret. Den varme mad

suppleres altid af frugt eller salat. En gang imellem er der

’restedag’ således

at der kan blive ryddet ud i diverse småpartier dybfrostmad. Som ved andre

inspektioner af arresthuse indtog mine medarbejdere og jeg under inspektionen

den kost som de indsatte fik den dag.

Pålægget den pågældende

dag bar stærkt præg – også smagsmæssigt – af den kraftige

(enkeltvise)

emballering (i plastik). Dette kan dog ikke tilskrives forhold i Arresthuset

i

Åbenrå.

I en generel sag har jeg over for Direktoratet for

Kriminalforsorgen rejst spørgsmålet om kvaliteten af kosten i arresthusene.

Denne sag er endnu ikke afsluttet.

Indtil jeg har modtaget

underretning fra direktoratet og afsluttet mine overvejelser, foretager jeg

mig

ikke mere vedrørende spørgsmålet om kosten i relation til min inspektion af

Arresthuset i Åbenrå.

6.2.Købmand

Af arresthusets husorden fremgår følgende om indkøb:

’Daglige fornødenheder kan bestilles til tirsdag og fredag.

Bestillingssedler afleveres mandag og torsdag aften. Daglige aviser kan

bestilles evt. for en uge ad gangen.’

Under diverse er i husordenen endvidere anført:

’Brevpapir, kuverter, tandpasta, tandbørster, sæbe, hårshampoo,

kam, skraber udleveres hos personalet. Frimærker kan købes hos

personalet.’

Jeg har noteret mig den

favorable ordning hvorefter brevpapir, kuverter, tandpasta og -børster mv.

stilles vederlagsfrit til rådighed for de indsatte der således kun betaler

for

frimærker.

Jeg beder Arresthuset i

Åbenrå oplyse om arresthuset har overvejet at få etableret en egentlig

købmandsordning på linje med andre arresthuse.

6.3.Fjernsyn

Arresthuset har indkøbt farvefjernsyn som lejes ud til de

indsatte for 5 kr. pr. dag. Radioer stilles gratis til rådighed. Arresthuset

er

tilknyttet hybridnettet og kan således tilbyde flere end 40 kanaler.

Fjernsynsapparaterne er uden fjernbetjening og har heller ikke tekst-tv.

Det fremgår af arresthusets husorden at de indsatte ikke kan få

deres eget tv, radio, walkman og lignende udleveret til brug i arresthuset.

I forbindelse med min inspektion af andre arresthuse har jeg

erfaret at reglerne om i hvilket omfang de indsatte kan benytte egne

elektriske

apparater, er forskellige. I mange arresthuse tillades en sådan brug,

forudsat

at den indsatte indvilger i at betale hvad den nødvendige visitation af

apparaterne koster (hos den lokale radioforhandler), og at elinstallationerne

har den fornødne kapacitet.

Det fremgår nu af straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 1, at en

indsat har ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande i

institutionen medmindre dette er uforeneligt med ordens- eller

sikkerhedsmæssige hensyn. Efter § 36, stk. 2, kan justitsministeren

(Direktoratet for Kriminalforsorgen) fastsætte regler om begrænsninger i de

indsattes ret efter § 36, stk. 1. I § 2, stk. 6, § 3 og § 5 i Direktoratet

for

Kriminalforsorgens bekendtgørelse nr. 370 af 17. maj 2001

(genstandsbekendtgørelsen) er (bl.a.) fastsat følgende regler:

’

§2.

Følgende genstande må ikke udleveres til indsatte:

Stk. 6.

I arresthuse (Københavns Fængsler) må der endvidere ikke

udleveres fjernsyn. Indsatte, som ikke har adgang til at se fjernsyn, har ret

til at leje et fjernsyn. Justitsministeriet, Direktoratet for

Kriminalforsorgen, fastsætter maksimumpriser for udlejning af fjernsyn.

§ 3.

Institutionens leder fastsætter

nærmere regler om udlevering af indsattes egne genstande. Institutionens

leder

kan i denne forbindelse under hensyn til forholdene i den enkelte institution

fastsætte yderligere begrænsninger i indsattes ret til at medtage, besidde og

råde over egne genstande i institutionen, herunder med hensyn til

genstandenes

størrelse, antal og art m.v.

§ 5.

Det kan gøres til et vilkår for

udlevering af fjernsyn, radio og lignende, at apparatet mærkes med henblik på

at kunne identificere apparatets ejer, og plomberes.

Stk. 2.

Institutionens leder kan fastsætte regler om, at elektriske

apparater, herunder fjernsyn, radio og lignende, i tilfælde, hvor

institutionen

ikke selv kan foretage en tilstrækkelig undersøgelse af apparatet, kun kan

udleveres på betingelse af, at den indsatte betaler for undersøgelsen.’

Bekendtgørelsens regler suppleres af Direktoratet for

Kriminalforsorgens vejledning nr. 75 af 16. maj 2001 der er knyttet til

genstandsbekendtgørelsen.

I vejledningens pkt. 8, afsnit 7, har direktoratet anført følgende:

’Radioer, cd-afspillere, båndoptagere uden mikrofon, cd’er, bånd

og lignende bør normalt kunne udleveres, hvis forholdene i institutionen

tillader det.’

De apparater som

arresthuset har mulighed for at stille til rådighed for de indsatte, kan ikke

anvendes til gengivelse af musik efter den indsattes eget valg. På den

baggrund

og under henvisning til de ovenfor citerede regler fra Direktoratet for

Kriminalforsorgens

genstandsbekendtgørelse

og den dertil hørende vejledning – regler som er trådt i kraft den 1.

juli 2001

– beder jeg Arresthuset i Åbenrå oplyse om de overvejelser som

arresthuset

måtte have gjort sig om ændringer i arresthusets husorden på dette punkt, og

om

at oplyse om arresthuset eventuelt (allerede) har fastsat nærmere regler

efter

bekendtgørelsens § 3. I bekræftende fald beder jeg arresthuset om at sende

mig

et eksemplar af disse regler.

6.4.

Vaskemaskine mv. og køleskabe

Der er et køleskab og et fryseskab i kælderen til brug for de

indsatte. Det blev oplyst at der indimellem sker tyveri fra køleskabet.

I kælderen under trappen står endvidere en vaskemaskine og en

tørretumbler der sammen med vaskepulver stilles gratis til rådighed for de

indsatte.

Jeg har noteret mig at

Arresthuset i Åbenrå – i lighed med andre arresthuse – stiller

vaskefaciliteter

vederlagsfrit til rådighed for de indsatte.

6.5.Fællesskab

De indsatte der ikke er isolerede, kan – ud over muligheden for

et arbejdsfællesskab – være sammen under de daglige gårdture (2 gange ½

time

hver dag), i kondirummet 3 timer om ugen pr. person og efter kl. 17.30 i

cellerne to og to. En time før aftensmaden er der ’almindeligt

mylder’ etagevis

i arresthuset, og 20 minutter før der lukkes for natten (kl. 21.00), er alle

celledøre og døre mellem etagerne åbne. I denne periode kan korte besøg finde

sted uafhængigt af på hvilken etage den enkelte indsatte bor. Der er på disse

tidspunkter personale på cellegangene til at overvåge færdslen. Der er et

mindre køkken i kælderen, men dette er kun til brug for gangmanden.

Arresthuset

ønsker ikke at tillade de indsatte at anvende køkkenet da man ikke vil have

dem

’farende omkring’.

Jeg er opmærksom på at de

bygningsmæssige forhold sætter grænser for omfanget af fællesskabet i

arresthuset. Jeg beder arresthuset om at oplyse om de indsatte har fremsat

ønske om arbejdsfællesskab i tomandscellerne, og om arresthuset i givet fald

vil være indforstået med at imødekomme et sådant ønske. Jeg beder endvidere

arresthuset om at oplyse hvorfor antallet af samtidige brugere af kondirummet

er begrænset til to. Jeg henviser herved til rummets størrelse (ca. 27

m2

).

Jeg kan til orientering

for Arresthuset i Åbenrå oplyse at jeg i 1997 har rejst en generel sag over

for

Direktoratet for Kriminalforsorgen om fællesskab i arresthusene (mit j.nr.

1997-2999-629). Der har den 7. august 2001 været afholdt møde med

organisationerne om en indstilling fra direktoratets arbejdsgruppe om fælles

retningslinjer for fællesskab i arresthusene. Direktoratet har den 14. august

2001 orienteret mig om at det er direktoratets hensigt at orientere om de

endelige regler om fællesskab i arresthusene på arrestforvarermødet i oktober

2001.

Under henvisning til at

der således er overvejelser om fællesskab, foretager jeg mig i øvrigt ikke

mere

i forhold til min inspektion af Arresthuset i Åbenrå på dette punkt.

6.6.De indsattes kontakt med omverdenen,

herunder besøg og telefonsamtaler

Besøg kan ifølge arresthusets husorden finde sted om aftenen

mellem kl. 19.00 og kl. 21.00 og i weekenden. Besøgene har en times varighed.

Det er muligt at forlænge besøget hvis den besøgende kommer langvejs fra.

Det fremgår af arresthusets husorden at der ikke kan modtages

besøg ’den første uge man hensidder’.

Jeg anmoder arresthuset og

Direktoratet for Kriminalforsorgen om en udtalelse om hjemmelsgrundlaget for

denne bestemmelse i husordenen.

Idet jeg går ud fra at

arresthuset tillader at besøg kan fortsætte ud over den fastsatte tid hvis

besøgslokalet ikke er booket – også selv om den besøgende ikke kommer

langvejsfra – giver det oplyste om besøg mig i øvrigt ikke anledning til

bemærkninger.

Under rundgangen i arresthuset blev det oplyst at de indsatte

normalt ikke må føre private telefonsamtaler under deres ophold i

arresthuset.

De indsatte må som udgangspunkt kun ringe til deres advokat. Kun hvis der kan

angives særdeles gode grunde til det, får de indsatte lov til at ringe

privat.

Der gøres dog altid en undtagelse når en varetægtsarrestant har fået sin dom.

I arresthusets husorden er i overensstemmelse hermed anført

følgende om de indsattes brug af arresthusets telefon:

’Kan kun benyttes i særlige tilfælde.’

Der er – med ikrafttræden den 1. juli 2001 – indført detaljerede

regler om de indsattes ret til at føre telefonsamtaler. Jeg henviser til

straffuldbyrdelseslovens § 57 og til Direktoratet for Kriminalforsorgens

bekendtgørelse nr. 378 af 17. maj 2001 (telefonbekendtgørelsen).

Som jeg bemærkede under

inspektionen, afviger arresthusets holdning til de indsattes anvendelse af

telefonen fra holdningen i andre arresthuse. Under henvisning til de nye

regler

foretager jeg mig dog ikke mere i den anledning.

Jeg beder arresthuset om

at oplyse om der er fastsat lokale regler om den praktiske gennemførelse af

de

indsattes ret til at føre telefonsamtaler, jf. bemyndigelsen hertil i

telefonbekendtgørelsens § 4, stk. 2. I bekræftende fald beder jeg om at

modtage

et eksemplar af disse regler.

6.7.Talsmandsordning

Arresthuset har ikke nogen talsmandsordning. Det blev under

inspektionen oplyst at en sådan ikke kan fungere fordi de indsattes ophold i

arresthuset er kortvarige.

Også på dette område er der med straffuldbyrdelseslovens

ikrafttræden kommet detaljerede regler. Jeg henviser til lovens § 34 om de

indsattes indflydelse på deres tilværelse under strafudståelsen og til

Direktoratet for Kriminalforsorgens bekendtgørelse nr. 369 af 17. maj 2001

(talsmandsbekendtgørelsen). Reglerne gælder også for varetægtsarrestanter der

ikke er isoleret efter rettens bestemmelse, jf. bekendtgørelsens § 9.

Det er reglernes klare udgangspunkt at der skal være en

talsmandsordning – også i arresthusene. Kun hvis de indsatte ikke ønsker

at

vælge talsmænd, kan der – i stedet for en egentlig talsmandsordning

– blive

tale om møder med alle indsatte eller grupper af indsatte, jf.

bekendtgørelsens

§ 2, stk. 1.

Jeg beder Arresthuset i

Åbenrå om en udtalelse om på hvilken måde arresthuset i praksis efterlever de

nye regler.

6.8.Avishold

Arresthuset holder Jydske Vestkysten, Jyllands-Posten og

Kristeligt Dagblad.

Arresthuset oplyste under inspektionen at de fleste indsatte er

fremmedsprogede. Arresthuset havde således på tidspunktet for inspektionen

kun

to dansksprogede indsatte.

Det fremgår nu af

straffuldbyrdelseslovens § 58, stk. 3, at udenlandske indsatte så vidt muligt

bør

have adgang til aviser, tidsskrifter, bøger mv. på deres eget sprog. Jeg

beder

om at modtage orientering om på hvilken måde arresthuset har forholdt sig/vil

forholde sig hvad avishold angår, jf. nævnte bestemmelse.

6.9.Samarbejde

med de sociale myndigheder – behandling for stofmisbrug

Arresthuset oplyste at der er et godt samarbejde med

Kriminalforsorgen i Frihed der kommer i arresthuset en gang om ugen. Det blev

endvidere oplyst at kriminalforsorgen også kan kontaktes telefonisk.

I tilknytning til det som

jeg har anført ovenfor under punkt 6.6. (om de indsattes brug af arresthusets

telefon), beder jeg arresthuset om at oplyse hvorvidt denne mulighed for at

kontakte Kriminalforsorgen i Frihed gælder de enkelte indsatte (som et

alternativ til at vente til tidspunktet for Kriminalforsorgen i Friheds

ugentlige besøg i arresten), eller om arresthuset med denne bemærkning har

sigtet til arresthusets personale.

Det blev under inspektionen oplyst at indsatte

narkotikamisbrugere nedtrappes i samarbejde med amtet i henhold til en aftale

mellem arresthusene i Sønderjyllands Amt (arresthusene i Sønderborg, Tønder,

Haderslev og Åbenrå) og amtets misbrugskonsulent. Hvis den indsatte afsoner

hæftestraf eller en kort fængselsstraf (30 dage), eller hvis der er tale om

en

kortvarig varetægtsfængsling, fortsættes dog en allerede iværksat

vedligeholdelsesbehandling. Jeg modtog efter inspektionen – senere samme

dag –

en kopi af aftalen.

Den indgåede aftale giver

mig ikke anledning til bemærkninger.

6.10.Præst

Det fremgår af arresthusets husorden at præsten jævnligt kommer

i arresten.

Jeg beder Arresthuset i

Åbenrå om at oplyse om præsten kommer jævnligt fordi han bliver tilkaldt af

de

indsatte, eller om præsten også kommer uden at være tilkaldt, med henblik på

at

de indsatte kan få en samtale – eller på anden måde have nytte af

præstens

tilstedeværelse – uden at de forinden udtrykkeligt over for personalet

skal

give udtryk for et ønske om at tale med præsten.

7.

Bemanding mv.

Arresthuset oplyste at bemandingen i arresthuset i forhold til

spørgeskemaundersøgelsen er blevet forøget med en fængselsfunktionær. Der er

således nu 11 funktionærer foruden arrestforvareren og overvagtmesteren.

Der er altid to mand på vagt – også i weekenden – til

imødegåelse af eventuelle voldsomme episoder. Hvis der er behov for

anbringelse

af en indsat i observationscelle, må den pågældende køres til Arresthuset i

Esbjerg. Arresthuset i Åbenrå råder over både håndjern og skjolde. Der har

dog

ikke været anvendt magt i arresthuset i meget lang tid.

8.

Samtaler med indsatte

Ingen indsatte havde forud

for inspektionen – eller under selve inspektionen – ønsket en

samtale med mig.

9. Gennemgang af rapporter

Jeg bad under inspektionen om

udlån af arresthusets rapporter mv. for perioden den 29. december 1999 til

28.

december 2000 (hvor inspektionen blev varslet) vedrørende

·

sager om udgang i hvilke Arresthuset i

Åbenrå har truffet afgørelse, og

·

disciplinærsager.

Den 1. juli 2001 trådte

straffuldbyrdelsesloven (lov nr. 432 af 31. maj 2000) i kraft, og der er i

forbindelse med gennemførelsen heraf udstedt nye bekendtgørelser og

cirkulærer

mv. Samtidig er de fleste af de hidtil gældende administrative bestemmelser

ophævet. Da reglerne om udgang og behandling af disciplinærsager

indholdsmæssigt i alt væsentligt er videreført i de nye regler, har jeg valgt

at foretage en egentlig gennemgang af sagerne selv om de skal vurderes på

grundlag af de tidligere gældende, nu ophævede regler.

Jeg modtog rapportmateriale

mv. vedrørende 5 udgangssager og 8 andre sager. Jeg har i forbindelse med min

gennemgang af de enkelte sager nedenfor henvist til arresthusets

journalnummer

eller nummeret i forhørsprotokollen. Jeg har forstået det sidste tal i

journalnummeret som et løbenummer der er knyttet til den enkelte indsatte og

’genbruges’ i forskellige sammenhænge. I de tilfælde hvor

arresthuset ikke har

angivet et journalnummer i sagerne (dette gælder særligt udgangssagerne), har

jeg henvist til den indsattes fødselsdato.

De 12 af de 13 sager vedrører

perioden fra den 4. januar 2000 til den 19. december 2000 – og altså den

periode som jeg i min anmodning har henvist til. En af de modtagne sager

vedrører en afgørelse af 9. januar 2001 om udgang med henblik på besøg den

efterfølgende weekend (arresthusets j.nr. 2000-529-1043). Sagen er således

blevet behandlet efter at Arresthuset i Åbenrå var blevet bekendt med min

(forestående) inspektion. Sagen indgår ikke i den kategori af sager som jeg

bad

om at låne, og indgår således ikke i min undersøgelse.

En sag vedrører et

selvmordsforsøg (j.nr. 1999-284-1509). Sagen resulterede i en overførsel af

den

pågældende varetægtsarrestant til Arresthuset i Esbjerg med henblik på –

går

jeg ud fra – anbringelse i observations-/sikringscelle dér. Sagen indgår

ikke i

den kategori af sager som jeg bad om at låne, og således heller ikke i min

undersøgelse.

En sag vedrører en overførsel

den 6. oktober 2000 til Arresthuset i Esbjerg med henblik på

sikringscelleanbringelse dér af en indsat som gik amok i sin celle

(fødselsdato

050171). Heller ikke denne sag indgår i kategorien af sager som jeg bad om at

låne, og sagen indgår således ikke i min undersøgelse.

Grundlaget for min

undersøgelse er herefter 10 sager: 4 udgangssager og 6 disciplinærsager. 2 af

udgangssagerne vedrører den samme person (fødselsdato 131057). Der er et

yderligere personsammenfald idet en indsat har såvel en disciplinærsag som en

udgangssag mellem de 10 sager som indgår i min undersøgelse (j.nr.

1043/fødselsdato 181078).

Ved min gennemgang af det modtagne materiale er jeg ikke gået ind i en

nærmere vurdering af baggrunden for de beslutninger der er truffet. Jeg har

navnlig haft opmærksomheden henledt på om proceduren i forhold til de

gældende

regler er blevet fulgt. Jeg har også været opmærksom på spørgsmålet om

overholdelse af reglerne om notatpligt.

Efter gennemgangen bemærker jeg

følgende:

9.1.Udgangssager

De 4 udgangssager vedrører

alle tilladelser til udgang. Jeg udleder heraf at arresthuset i løbet af det

år

som min undersøgelse vedrører, i intet tilfælde har givet afslag på

ansøgninger

om udgang.

Det må umiddelbart undre mig hvis der ikke skulle være truffet

afgørelse om afslag i løbet af denne periode. Jeg beder derfor Arresthuset i

Åbenrå om en udtalelse om dette forhold.

Reglerne om udgang til

afsonere fandtes på tidspunktet for de trufne afgørelser i

fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 24 og i Direktoratet for Kriminalforsorgens

cirkulære af 18. marts 1986 med senere ændringer om udgang til indsatte.

Direktoratet for Kriminalforsorgen havde i fortsættelse af disse cirkulærer

udsendt

en vejledning af 10. januar 1994. (Reglerne om udgang findes nu i

straffuldbyrdelseslovens §§ 46-49, udgangsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.

375 af 17. maj 2001 om udgang til indsatte der udstår fængselsstraf eller

forvaring i kriminalforsorgens institutioner), udgangscirkulæret (cirkulære

nr.

79 af 16. maj 2001 om behandling mv. af sager om udgang til indsatte der

udstår

fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner) og

udgangsvejledningen (vejledning nr. 80 af 16. maj 2001 om udgang til indsatte

der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens

institutioner)).

Da afgørelserne er truffet efter de tidligere gældende regler, er det dem der

er henvist til i det følgende. (Jeg har dog i et vist omfang tillige henvist

til

de nye regler).

Reglerne for udgang til

afsonere tager deres udgangspunkt i det forhold at udgang er forudsat at være

et regelmæssigt led i fuldbyrdelsen af fængselsstraf. Der er således en

formodning om at indsatte under afsoningen skal have mulighed for udgang.

Tilladelse til udgang forudsætter dog samtidig at fare for misbrug ikke

foreligger, og at der er et godkendt udgangsformål. Kan der ikke bortses fra

en

vis misbrugsrisiko, vil udgang alt afhængig af den styrke med hvilken

udgangsformålet taler for en udgangstilladelse, kunne gives med ledsager.

Udgang gives i form af weekendudgang (udgang med henblik på besøg hos

bestemte

personer – ofte benævnt weekendorlov), udgang med henblik på

beskæftigelse hos

arbejdsgiver eller deltagelse i undervisning (frigang), udgang i forbindelse

med besøg (udgangen i den forbindelse starter altid i institutionen), udgang

til udflugter og udgang til særlige formål (i forbindelse med pårørendes

alvorlige sygdom eller død, vigtige familiebegivenheder og til varetagelse af

påtrængende personlige interesser mv.).

Udgang gives på en række

standardvilkår som f.eks. at den indsatte ikke begår strafbare forhold, eller

at den indsatte følger den fastlagte rejseplan og ikke skifter opholdssted

uden

forud indhentet tilladelse (det tidligere udgangscirkulæres § 10, stk. 3, nu

udgangsbekendtgørelsens § 11). Udgang kan endvidere gives på vilkår der er

fastsat under hensyn til oplysningerne i den konkrete sag. Sådanne vilkår kan

f.eks. være at den indsatte ikke nyder spiritus under hele udgangen eller

umiddelbart før og under rejsen, eller andre vilkår som findes

hensigtsmæssige

i den enkelte sag. Der er i reglerne fastsat nogle tidsmæssige betingelser

for

at den indsatte kan få regelmæssig weekendudgang (weekendorlov). De

tidsmæssige

betingelser angår hovedsagelig straffens længde og den (brøk)del som den

indsatte har afsonet af sin straf. Tilsvarende betingelser kræves ikke for at

give udgang af mindre tidsmæssig udstrækning såsom udgang til visse særlige

formål som f.eks. besøg hos nærtstående personer som er alvorligt syge,

tilstedeværelse ved nærtstående personers begravelse, lægeundersøgelse mv. og

møde i retten eller for anden offentlig myndighed (det tidligere

udgangscirkulæres § 31, stk. 1, nu udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1). I

visse tilfælde skal den politimester der har behandlet straffesagen, høres

før

afgørelsen træffes, og i visse tilfælde skal endvidere Kriminalforsorgen i

Frihed og/eller socialforvaltningen i den indsattes bopælskommune høres. I

tilfælde af uenighed træffes afgørelsen af Direktoratet for

Kriminalforsorgen.

Udgangspunktet for reglerne

for varetægtsarrestanter er at en eventuel tilladelse til udgang forudsætter

et

samtykke fra den politimester som har behandlet straffesagen, at samtykket

altid skal foreligge skriftligt, at udgang – hvis politimesteren giver

sit

samtykke – altid skal ske med ledsagelse, og at der normalt kun kan

gives

tilladelse til udgang af kortere varighed og til nærmere, snævert begrænsede

formål som svarer til de vigtigste af de formål som er angivet i § 31, stk. 1

og 2, i udgangscirkulæret for afsonere (nu udgangsbekendtgørelsens § 31, stk.

1

og 2).

1 sag drejer sig om

weekendorlov (udgang med henblik på besøg hos bestemte personer), jf. (nu) §

35, stk. 1, i udgangsbekendtgørelsen (nr. 375 af 17. maj 2001) mens de 3

øvrige

sager drejer sig om udgang med henblik på at varetage personlige interesser,

(jf. nu udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2, nr. 2). I en af sagerne blev

udgangstilladelsen tilsyneladende misbrugt idet den indsatte – der havde

fået

udgang med henblik på samtale med en sagsbehandler i Åbenrå Kommune –

først kom

tilbage til arresthuset kl. 21.00 (fødselsdato 021175). (Hvad det videre

forløb

af denne sag angår, henviser jeg til det jeg har anført nedenfor under pkt.

9.2.).

I de øvrige 3 sager blev udgangen tilsyneladende afviklet i overensstemmelse

med vilkårene for tilladelserne.,

9.1.1. Fastsættelse af vilkår

Afgørelserne er meddelt på en

(standard)blanket (DFK44) der indeholder en rubrik til angivelse af særlige

vilkår. Rubrikken indledes med følgende fortrykte og fremhævede tekst:

’Udgang gives på vilkår, at De’.

Afslutningsvis i rubrikken

efter et tomt felt til udfyldelse af de eventuelle (individuelle) vilkår er

–

ligeledes fortrykt – og med almindelig skrift anført følgende

standardvilkår

(jf. nu straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 1, og udgangsbekendtgørelsens §

11):

’Og i øvrigt:

Ikke begår strafbart forhold,

Følger den fastlagte

rejseplan og ikke skifter opholdssted uden forud indhentet tilladelse,

straks giver institutionen

besked, evt. gennem nærmeste politimyndighed, hvis sygdom (se nærmere næste

side) eller andre tvingende omstændigheder er til hinder for rettidig

tilbagekomst, eller hvis der på anden måde opstår vanskeligheder, ved

tilbagekomsten ikke møder i påvirket [til]stand.’

I de fire udgangssager er

feltet til angivelse af individuelle vilkår udfyldt på følgende måde:

·

’at De vender tilbage straks efter samtalen

er slut, og ikke indtager spiritus eller narkotiske stoffer’

(fødselsdato

021175),

·

’vender direkte tilbage til herværende

arrest efter samtalen’ (131057),

·

’tager direkte tilbage til herværende

arrest efter endt samtale’ (131057) og

·

’vender rettidig tilbage til herværende

arrest’ (181078 (j.nr. 1043)).

I forbindelse med

inspektionen den 10. september 1997 af Arresthuset i Åbenrå har Direktoratet

for Kriminalforsorgen (rejseinspektionen) i en rapport af marts 1998 (s. 7)

bl.a. anført følgende:

’Rejseinspektionen havde

enkelte bemærkninger til de

vilkår

,

der konkret var fastsat i forbindelse med udgangen [direktoratets

fremhævelse;

min bemærkning]. I de fleste sager var der fastsat vilkår om, at den

pågældende

’møder rettidigt tilbage til arresthuset’. Dette vilkår er ikke

nødvendigt som

særvilkår, idet det følger af det generelle vilkår om, at den pågældende skal

’overholde gældende bestemmelser’. Et sådant vilkår bør ikke

anvendes, idet der

kan opstå fortolkningstvivl om, hvad der skal forstås ved gældende

bestemmelser. De vilkår, som fastsættes i henhold til direktoratets cirkulære

af 18. marts 1986 om udgang til indsatte § 10, stk. 4-10 (særvilkår), skal

altid nøje specificeres, således at der ikke opstår tvivl om, på hvilke

vilkår

udgangen er givet.’

Med undtagelse af den i

citatet ovenfor først nævnte sag (fødselsdato 021175) – vilkåret i

afgørelsen

af 20. marts 2000 om ikke at indtage spiritus (eller narkotiske stoffer)

under

udgangen – er vilkårene i de 4 sager ikke udtryk for andet end hvad der

i

forvejen følger af reglerne. De nugældende regler fremgår af

straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 1, og udgangsbekendtgørelsens § 11.

Vilkårene er derfor, i bedste fald, blot overflødige. I værste fald kan

sådanne vilkår, som direktoratet også har anført i sin rapport, medføre at

der

opstår tvivl om på hvilke vilkår udgangen er givet. Jeg kan derfor tilslutte

mig den opfordring om tilbageholdenhed i henseende til fastsættelse af

(sær)vilkår som er indeholdt i den citerede passus fra direktoratets rapport.

9.1.2. Begrundelse

Forvaltningslovens §§ 22 og

24 er sålydende:

’

§ 22.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget

af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part

medhold.’

’

§ 24.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning

til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,

afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal

begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for

skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort

redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som

er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3.

Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens

interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv

findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til

andre private eller offentlige interesser, jfr. § 15.’

Jeg har i forbindelse med min

inspektion den 21. november 2000 af Arresthuset i Kalundborg bl.a. anført

følgende om spørgsmålet om begrundelse i forbindelse med tilladelse til

udgang

(min endelige rapport af 22. juni 2001):

’I alle de sager hvor der er

givet tilladelse til udgang, er tilladelsen meddelt skriftligt. Som det

fremgår

af afgørelsens tekst, er formålet med at tilladelsen udfærdiges skriftligt

bl.a. at udstyre den indsatte med et bevis for lovligheden af opholdet uden

for

arresthusets område i det tidsrum som udgangstilladelsen omfatter. Det

forhold

at udgangstilladelsen meddeles skriftligt, medfører imidlertid også at

afgørelsen om udgang – i det omfang den pågældende ikke fuldt ud har

fået

medhold, jf. forvaltningslovens § 22 – må opfylde de almindelige regler

om

begrundelse i lovens § 24.

I 14 sager blev tilladelse

til udgang givet på særlige vilkår – typisk i form af vilkår om ikke at

indtage

alkohol eller euforiserende stoffer.

Ansøgningen om udgang kan således i 14 af de 34 sager ikke anses for

fuldt ud at være blevet imødekommet, og afgørelserne i disse sager skulle

derfor have indeholdt en begrundelse for de særlige vilkår der er knyttet til

tilladelsen.

Jeg er opmærksom på at

tilladelserne – også de tilladelser som er givet på standardvilkår

– indeholder

følgende passus som er underskrevet af den udgangssøgende:

’Jeg erklærer herved at være

indforstået med ovennævnte vilkår for min udgang og forpligter mig til ved

tilbagekomsten at medbringe denne udgangstilladelse. Jeg er i øvrigt

indforstået med de gældende regler om udgang.’

Forvaltningslovens

begrundelseskrav er ikke udelukkende foreskrevet af hensyn til partens

interesse i at få en orientering om baggrunden for afgørelsen, men også

(bl.a.)

for at skabe en vis garanti for afgørelsens rigtighed. Ombudsmanden har i

forbindelse med behandlingen af en tidligere sag udtalt at det må anses for

udelukket at forvaltningslovens kapitel 6 kan fraviges ved aftale mellem

myndigheden og den pågældende part (Folketingets Ombudsmands beretning for

året

1990, s. 27f med henvisning).

Den omstændighed at den der søger om udgangstilladelse, erklærer sig

indforstået med at der er stillet særlige vilkår for at imødekomme den

pågældendes ansøgning, har derfor ikke den konsekvens at begrundelseskravene

bortfalder helt eller delvist.’

Som nævnt ovenfor er

tilladelsen i 1 af de 4 sager fra Arresthuset i Åbenrå (og kun

denne) givet på et individuelt fastsat

vilkår.

Afgørelsen burde på den baggrund have været ledsaget af en begrundelse

der opfylder kravene i forvaltningslovens § 24. At dette ikke er tilfældet,

finder jeg beklageligt. Jeg går ud fra at arresthuset er opmærksom på dette

forhold i fremtidige sager, og foretager mig derfor ikke mere på dette

punkt.”

I inspektionsrapporten blev

det omtalte rapportmateriale herefter yderligere gennemgået, og flere forhold

gav anledning til bemærkninger ligesom det om flere forhold blev udtrykt at

de

var beklagelige. Denne (sidste) del af inspektionsrapporten er som det vil

fremgå af det følgende, kun medtaget delvis i beretningen bl.a. af

pladsmæssige

grunde.

”

9.2.11. Min vurdering af

disciplinærsagernes behandling

Den 10. september 1997 foretog

Direktoratet for Kriminalforsorgen som nævnt en inspektion af Arresthuset i

Åbenrå (herunder skete der en gennemgang af forhørsprotokollen). Gennemgangen

gav i rejseinspektionens rapport af marts 1998 anledning til en række

kritikpunkter som (delvis) er sammenfaldende med mine kritikpunkter ovenfor.

I forlængelse af et møde i

maj måned 2000 med arrestforvarerne har Direktoratet for Kriminalforsorgen

den

7. juli 2000 udsendt en huskeliste – i to eksemplarer (med og uden

bemærkninger) – til arresthusenes forhørsledere i disciplinærsager. Det

fremgår

af oplysninger i min generelle sag herom (mit j.nr. 1997-2999-629) at

huskelisten blev udarbejdet for at kunne anvendes i det daglige arbejde i

arresthusene med henblik på at begrænse antallet af fejl i rapportmateriale,

og

at listen blev udarbejdet på grundlag af de fejl som var påpeget i

ombudsmandsembedets inspektionsrapporter. Af indledningen til listen med

bemærkninger fremgår at de 12 punkter der er angivet i huskelisten, vedrører

de

krav til sagsbehandlingen som i de fleste tilfælde ikke har været opfyldt, og

at listerne derfor ikke er/var udtømmende.

Som det fremgår af det jeg

har anført ovenfor, har min gennemgang af de 3 disciplinærsager hvor der har

været afholdt forhør, givet anledning til kritik på en række punkter

vedrørende

sagernes behandling (de øvrige 3 sager foreligger på nuværende tidspunkt ikke

fuldt oplyst). Jeg bemærker at der i disse 3 sager har været afholdt forhør i

juni, oktober og november måned 2000, og altså i de sidste 2 tilfælde efter

udsendelsen af huskelisten.

Antallet af kritikpunkter er

stort. Når rejseinspektionens rapport og den udsendte huskeliste tages i

betragtning, er antallet af kritikpunkter for stort.

Sammenfattende må jeg anse det for beklageligt at der har været anledning

til at udtale kritik i det omfang det er tilfældet.

Jeg må imidlertid gå ud fra at Arresthuset i Åbenrå nu er blevet fuldt

ud opmærksom på de regler der gælder for disciplinærsagers behandling.

9.2.12. Udmåling af straf –

proportionalitet

I alle de 3 sager hvor der

har været afholdt forhør, vedrører det indberettede forhold besiddelse af en

mobiltelefon (med eller uden tilbehør).

Et af disse tilfælde

omhandler endvidere besiddelse af hash (den indsatte varetægtsarrestant havde

som tidligere nævnt anbragt såvel mobiltelefonen som hashen i en medindsats

celle (j.nr. 2000-284-0311 – forhørsudskrift 1/00). Det fremgår af

forhørsprotokollen at den indsattes foreløbige anbringelse i enrum blev

fortsat

for at hindre yderligere strafbar virksomhed, og at der blev indgivet

politianmeldelse mod den pågældende (vedrørende begge forhold). Det fremgår

endvidere at den indsatte blev udtaget af enrum 7 dage efter.

I begge de øvrige sager blev

der for besiddelse af mobiltelefon (med eller uden tilbehør) fastsat

disciplinærstraf

i form af en bøde på 100 kr. I den ene af disse sager (j.nr. 2000-284-1055

–

forhørsudskrift 2/00) blev mobiltelefonen konfiskeret med henblik på

destruktion (den indsatte var fængselsafsoner), mens telefonen i den anden

sag

(j.nr. 2000-284-1043 – forhørsudskrift 3/00) blev henlagt på depot

indtil

løsladelsen (denne indsatte var varetægtsarrestant). Forholdene blev begået

med

halvanden måneds mellemrum (henholdsvis 7. oktober og 21. november 2000).

I den nugældende

disciplinærstrafvejledning har direktoratet som det fremgår af nedenstående

citat af (dele af) punkt 13, i forbindelse med reglerne om konfiskation

henledt

opmærksomheden på det almindelige forvaltningsretlige

proportionalitetsprincip:

’De betingelser, som skal

være opfyldt, for at institutionen kan træffe bestemmelse om konfiskation i

forhold til personer, som udstår fængselsstraf eller forvaring, fremgår af

straffuldbyrdelseslovens § 73. Afgørelse om konfiskation kan træffes

administrativt af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil.

Det forudsættes i den

forbindelse, at afgørelse af spørgsmål om konfiskation navnlig sker under

iagttagelse af proportionalitetsgrundsætningen, så konfiskation undlades,

hvis

det må anses for et uforholdsmæssigt indgreb.

Medmindre afgørende ordens-

og sikkerhedsmæssige hensyn i institutionen kræver det, kan genstande og

penge

eventuelt i stedet tilbageleveres til ejeren (tredjemand) eller opbevares i

institutionen i overensstemmelse med reglerne i genstandsbekendtgørelsen.

Indgives der anmeldelse om strafbart forhold til politiet i anledning af

fundet

af genstandene eller pengene, skal de afleveres til politiet.’

Når der bortses fra at den ene af de indsatte var strafafsoner og den

anden varetægtsarrestant, synes sagerne på det foreliggende grundlag at kunne

sammenlignes hvilket jeg formoder at de indsatte i Arresthuset i Åbenrå også

har gjort. Jeg mener på den baggrund at burde pege på at straffen (i bred

forstand) bør være præget af både lighed og proportionalitet, og at straffen

bør kunne opleves som sådan af den/de indsatte. Jeg henviser til den

omstændighed at arresthuset valgte at konfiskere den ene indsattes

mobiltelefon

i stedet for at henlægge den på depot. Af de indsatte – og herunder især

den

pågældende ejer – har dette formentlig alt andet lige været oplevet som

mindst

lige så byrdefuldt som bøden på 100 kr.

Jeg foretager ikke mere vedrørende dette spørgsmål ud over at gøre

opmærksom herpå.

10.

Opfølgning

Jeg beder om at arresthuset

sender de udtalelser som jeg har bedt om, tilbage gennem Direktoratet for

Kriminalforsorgen som jeg ligeledes beder om en udtalelse.

11.

Underretning

Denne rapport sendes til

arresthuset, Politimesteren i Gråsten, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Folketingets Retsudvalg og de indsatte i arresthuset.”

Lignende dokumenter