Inspektion af Arresthuset i Åbenrå
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Inspektion af Arresthuset i Åbenrå
Den 29. november 2001 afgav
inspektionschefen på ombudsmandens vegne følgende rapport til Arresthuset i
Åbenrå og Direktoratet for Kriminalforsorgen:
”
1. Indledning
Som et led i
inspektionsvirksomheden foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere
den
7. februar 2001 inspektion af Arresthuset i Åbenrå. Til stede under
inspektionen
var Politimesteren i Åbenrå, arrestforvareren, overvagtmesteren og en af
fængselsfunktionærerne. I forbindelse med inspektionen modtog jeg
rapportmateriale
til gennemgang, jf. pkt. 8. nedenfor.
Inspektionen
den 7. februar 2001 omfattede samtaler med arresthusets ledelse og
medarbejderrepræsentant,
jf. ovenfor, og en rundgang i arresthuset. I tilslutning hertil udarbejdede
jeg
- et referat af samtalerne med ledelsen og de ansattes
repræsentant og
- et notat om
iagttagelser under rundgangen i arresthuset (de fysiske rammer mv.).
Med brev af 7. marts 2001
sendte jeg det nævnte materiale til arresthuset og politimesteren idet jeg
bad
om at modtage eventuelle bemærkninger eller tilføjelser inden en måned. Jeg
modtog herefter et brev af 27. marts 2001 med arresthusets bemærkninger som
er
Læs alt
indarbejdet i rapporten. Politimesteren har i brev af 3. april 2001 oplyst at
han ikke har bemærkninger til materialet.
Denne rapport har i en
foreløbig udgave været sendt til Arresthuset i Åbenrå, Politimesteren i
Gråsten
og Direktoratet for Kriminalforsorgen for at myndighederne kunne få lejlighed
til at fremkomme med de eventuelle bemærkninger om faktiske forhold som
rapporten måtte give anledning til. Direktoratet for Kriminalforsorgen har
med
brev af 15. november 2001 fremsendt en enkelt bemærkning som er indarbejdet i
denne rapport. Jeg har ikke modtaget bemærkninger fra arresthuset og
politimesteren.
2. Bygningsmæssige forhold mv.
2.1.
Bygning og gangarealer
Arresthuset er placeret i udkanten af Åbenrås centrum, bag den
gamle politistation. Arresthuset ligger tæt ved havnen, vinkelret på
Haderslevvej der mod nord fører trafikken ud af byen. Arresthuset, der har
tre
etager (foruden en høj kælder), ligger på Haderslevvejs vestlige side.
Arresthusets cellefløj er en smal, høj murstensbygning fra 1905, bygget i
røde
sten og med mørkegråt tegltag. Vinkelret på cellefløjen og parallelt med
Haderslevvej ligger en sidebygning til sekundære arrestformål og til brug for
arrestforvareren og personalet. Denne del af arresthuset var tidligere
arrestforvarerens bolig. Sidebygningen har forskudte etager i forhold til
cellefløjen. Cellefløjens nordside er ikke forsynet med lysåbninger, men er
udsmykket med høje, lyse fyldninger. Denne udsmykning og cellefløjens højde
medfører at arresthuset ses tydeligt fra bakkerne nord for byen. Arresthuset
er
moderniseret/ombygget flere gange, senest i 1997. I 1997 blev eksempelvis
samtlige vinduer i arresthuset udskiftet. Vest for cellefløjens gavl er der
opstillet en barak med 10 pladser – asylafdelingen. Mellem arresthusets
cellefløj og asylafdelingen er der et særskilt gårdtursareal beregnet for de
indsatte i asylafdelingen. Arresthusets gårdtursarealer er mod syd og vest
omkranset af en høj murstensmur.
Arresthusets celler er på hver etage placeret mod syd med
vinduer ud til det store gårdtursareal. Cellegangene er placeret i bygningens
midte på langs ad denne, mens etageadskillelserne
i den sidste tredjedel mod nord er
gennembrudt (og erstattet af stålnet) således at lyset fra de tre tagvinduer
øverst oppe kan brede sig ned igennem bygningen. Cellefløjens etager er i
husets østlige ende forbundet med en betontrappe med trin der er beklædt med
linoleum. Trappen fra stueetagen til kælderen er dog en stentrappe.
Cellegangene afsluttes ud mod trappen af et jerngitter.
Cellegangene fremtræder med forskellige farver og
farvesammensætninger. Cellegangen på første sal er således malet i en lys
farve, men præget af striber i en blå farve på væggen. Gitteret ind til
cellegangen og celledørenes håndtag er også malet blå. Cellegangen på tredje
sal er malet i en lysegul farve med mørkere gule rør på væggen. Trapperummet
er
lysegrønt. Øverst oppe i trapperummet er der spor af en vandskade.
Cellegangene
oplyses af armaturer med lysstofrør. Øverst oppe giver ovenlysvinduerne
endvidere et kraftigt dagslys i den halvdel af cellegangen der ligger tættest
på trappen. Det kraftige, men behagelige indtryk af lys på cellegangen på 3.
sal nedtones dog af gangens mørke loft. Loftet får således den vestlige
halvdel
af gangen til at virke unødvendigt mørk.
Det er min umiddelbare
opfattelse at arresthuset ville forekomme lysere hvis loftet blev malet i en
lys farve, og at arresthuset dermed ville få et mere venligt præg. Det gælder
formentlig ikke alene den vestlige halvdel af arresthuset, men også (i en vis
grad) den østlige. Jeg går ud fra at arresthuset vil tage min bemærkning i
betragtning ved kommende vedligeholdelsesarbejder.
2.2.Cellerne
Der er ikke observationscelle, sikringscelle, venterum eller
lignende i arresthuset.
Der er 14 enkeltceller og 2 tomandsceller i arresthuset fordelt
på cellefløjens 3 etager. Celle nr. 6, 8, 9, 11, 13, 17, 18 og 22
(tomandscelle) blev besigtiget efter mit valg.
Enkeltcellerne, der er rektangulære i formen, er relativt små
(ca. 7,5 m2
). Nogle af enkeltcellerne er en anelse bredere end
andre. Væggene i cellerne er malet i en lysegul farve, og gulvet er belagt
med
linoleum. Enkeltcellerne er møbleret med en opslagsseng af jern monteret på
den
ene langvæg – nogle steder meget lavt – en bordplade på væggen med
tilhørende
bogskab og stol og et skab med låger. Det blev oplyst at arresthusets skabe
er
Statsfængslet i Kragskovhedes brede model.
På den ene langvæg er der, nærmest cellegangen, en vask med et spejl
over og med varmt og koldt vand. Over for vasken er radiatoren placeret.
Varmen
til cellerne reguleres fra de enkelte celler (termostatventil) mens strømmen
til cellernes stikkontakt kan afbrydes udefra. Alle celler har kun én
stikkontakt (på væggen ud mod cellegangen). Som følge heraf var der i flere
af
de celler som blev besigtiget, mere eller mindre løse ledninger fra
stikkontakterne ved døren til stikdåser under vinduet i den anden ende af
rummene. Dette gjaldt i særdeleshed celle nr. 17 og celle nr. 22 (den
besigtigede tomandscelle).
Cellerne oplyses af en loftslampe og en arkitektlampe. Sengene
er udstyret med en standardskumgummimadras med brandhæmmende betræk. I celle
nr. 6 stod der en radio på bordpladen. Det blev under rundgangen oplyst at
alle
indsatte gratis kan få en radio stillet til rådighed. I celle nr. 11 flaprede
linoleummet under radiatoren på grund af en vandskade. I celle nr. 13, som
var
ubeboet, var der spindelvæv i hjørnerne, og luften i cellen var tung.
I tomandscellerne, der
har samme inventar som enkeltcellerne, er sengene monteret oven over
hinanden.
Disse celler er større end enkeltcellerne.
Jeg går ud fra at cellerne
bliver rengjort, omhyggeligt udluftet og vedligeholdt med maling i nødvendigt
omfang i den rækkefølge som indflytninger i de enkelte celler gør det muligt.
Jeg beder Arresthuset i
Åbenrå om at oplyse om arresthuset fører en prioriteret liste over behovet
for
udbedring af diverse (indendørs) skader på bygningernes bestanddele –
herunder
cellegulvene. I bekræftende fald beder jeg arresthuset sende mig en kopi af
listen. Hvis arresthuset fører en sådan liste – og cellegulvet i nr. 11
ikke er
omfattet af listen – beder jeg arresthuset om en udtalelse herom. Hvis
arresthuset ikke fører en prioriteret liste over behovet for udbedringer af
skader, beder jeg ligeledes arresthuset om en udtalelse herom.
Jeg er opmærksom på at arresthuset risikerer at de elektriske
ledninger, i det omfang de fastgøres til væggene med almindelige
ledningsholdere, bliver pillet ned lige så hurtigt som de bliver sat op. Som
jeg anførte under inspektionen den 7. februar 2001, udgør de mange løse
ledninger i cellerne imidlertid et særligt (sikkerheds)problem.
Det er efter min
opfattelse utidssvarende at der alene er én stikkontakt ved dørene i
cellerne.
Ud over at efterlade et rodet indtryk kan de mange løse ledninger udgøre et
sikkerhedsmæssigt problem. Jeg henstiller at der sker en gennemgang af de
elektriske installationer i arresthuset med henblik på at undersøge
muligheden
for at bringe forholdene i tilfredsstillende stand.
Jeg beder om underretning
om hvad der sker i anledning af min henstilling.
Under den afsluttende samtale under inspektionen den 7. februar
2001 anførte jeg at stolene i cellerne forekom mig meget ubekvemme. Jeg
henviste herved til at de indsatte der ikke er beskæftiget med arbejde i
arbejdslokalet,
opholder sig i cellerne det meste af dagen. Som nævnt ovenfor er nogle af
sengene endvidere monteret meget lavt på væggen således at de vanskeligt kan
opfylde en funktion som sofa om dagen.
I forbindelse med min inspektion den 26. september 2000 af
Arresthuset i Nykøbing Mors stillede jeg spørgsmål om hvorvidt udskiftning af
senge indgik i arresthusets planer for almindelig istandsættelse af cellerne.
Jeg spurgte endvidere til resultatet af overvejelserne om anskaffelse af
lænestole til de indsatte (min endelige rapport af 18. maj 2001).
Direktoratet for
Kriminalforsorgen har i en udtalelse af 17. august 2001 i den forbindelse
bl.a.
oplyst følgende:
’Direktoratet kan oplyse, at lænestole ikke indgår i almindeligt
standardudstyr. Direktoratet overvejer aktuelt, hvorvidt der er mulighed for
at
lade en lænestol indgå i standardudstyret, hvilket ikke umiddelbart vurderes
realistisk på grund af pladsforholdene. Det vil som alternativ blive
overvejet
at udvikle en sengemodel, der kan anvendes som sofa.’
Jeg foretager mig på
baggrund af det oplyste ikke noget på nuværende tidspunkt i forhold til min
inspektion af Arresthuset i Åbenrå. Jeg vil i forbindelse med min opfølgning
af
inspektionen vende tilbage til dette spørgsmål.
2.3.Asylafdelingen
I asylafdelingen der som følge af kritik i en rapport af marts
1998 fra Direktoratet for Kriminalforsorgens rejseinspektion har erstattet en
tidligere midlertidig barak, er der plads til 10 personer fordelt på 2
beboelsesrum.
Midt i afdelingen bag ved
indgangsdøren er der et forrum. Bag ved forrummet mellem beboelsesrummene er
et
toilet og et bad med hvide fliser. I badet giver en polet i en badeautomat
adgang til varmt vand i 3 minutter. Beboelsesrummene indeholder henholdsvis 6
og 4 køjer af jern med standardskumgummimadrasser og et bord med tilhørende
stole. Vinduerne der vender ud mod gårdtursarealet, er uden gardiner. I hvert
af beboelsesrummene er der en elkedel til brygning af kaffe og te der stilles
gratis til rådighed. Der er endvidere et tv.
Det særskilte gårdtursareal udenfor er overdækket med et
stålgitter i knap 3 meters højde i hele arealets længde og bredde. I gården
står et bord med fastmonterede bænke. Det blev oplyst at døren fra
asylafdelingen og ud til gården er ulåst fra kl. 7.00 til kl. 21.00.
Det særlige gårdtursareal foran asylafdelingen indeholder ikke
et overdækket område hvor beboerne kan søge ly for en byge.
Jeg henstiller til
arresthuset at foranledige at der opsættes en overdækning i gården. Jeg beder
om underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.
2.4.Øvrige
rum mv.
2.4.1.
Besøgsrum
Besøgsrummet ligger i sidebygningens stueetage. Væggene er
beklædt med savsmuldstapet og malet hvide. Gulvet er – som de fleste af
de
øvrige gulve i arresthuset – belagt med mellemgråt linoleum, og loftet
er
beklædt med lysegrå loftsplader. Vinduesrammerne er – som de øvrige
vinduer –
af (mørkt) træ. Besøgsrummet er møbleret med en briks med en pæn madras med
sort vinylbetræk, et lille bord og tre stole med mørkeblåt betræk. I et skab
er
der engangslagner og kondomer. På skabet er arresthusets besøgsregler slået
op.
Der er gardiner for vinduet. Rummet er udsmykket med to billeder af samme
kunstner. Der er kun blomster i besøgsrummet i forbindelse med jul på grund
af
risikoen for indsmugling i pottejorden. Besøgsrummet oplyses af to
højthængende
røde loftspendler. Rummet fremtræder rent og nydeligt, men samtidig lidt
mørkt
og trist. Det efterlader ikke et indtryk af hjemlig hygge. I tilknytning til
besøgsrummet er der et toilet med vask og spejl og med hvide fliser på vægge
og
gulv. Også dette rum er rent og pænt.
Det blev oplyst at besøgsrummet ikke anvendes meget, dog mere nu
end tidligere.
Besøgslokalerne i kriminalforsorgens institutioner skal efter §
3, stk. 1,
i den nugældende besøgsbekendtgørelse
(Direktoratet for Kriminalforsorgens bekendtgørelse nr. 376 af 17. maj 2001)
’så vidt muligt være indrettet på en sådan måde, at der skabes en
naturlig og
venlig besøgsatmosfære’ (bestemmelsens indhold er ikke ændret i
forbindelse med
straffuldbyrdelseslovens ikrafttræden den 1. juli 2001).
Besøgsrummet er pænt, men
lever efter min opfattelse ikke fuldt ud op til kravene i
besøgsbekendtgørelsen
om en naturlig og venlig besøgsatmosfære. Efter min opfattelse kan dette dels
tilskrives belysningen (jeg sigter hermed både til de højthængende
loftspendler
og til det forhold at vinduesrammerne ikke er malet, men står i mørkt træ),
dels den manglende udsmykning med grønne planter og/eller blomster. Jeg
henstiller til arresthuset at ændre besøgslokalet således at det får mere
præg
af hjemlig hygge. Jeg beder om underretning om hvad der sker i anledning af
min
henstilling
.
2.4.2.
Gårdtursarealet
Fra cellefløjens trapperum er der udgang til et ca. 450 m2
stort kvadratisk gårdtursareal. Gårdtursarealet er på nord- og østsiden
kantet
af arresthusets bygninger og mod syd og vest af en høj rødstensmur. Det ses
nederst på muren at der på et tidspunkt er fjernet jord op til muren for at
give den mere højde. Midt på gårdtursarealet, som i øvrigt er belagt med
småsten,
er et område med roser. Det blev oplyst at området med roser tidligere har
været noget større. Foran cellefløjens kældervinduer er placeret en bænk af
jern med tremmer af træ. Gårdtursarealets anden bænk var i stykker.
Gårdtursarealet fremtræder nøgent og uden spor af aktiviteter som f.eks.
boldspil. Der er ingen overdækkede områder hvor de indsatte kan søge læ for
en
byge. Det blev oplyst at nogle af de indsatte indimellem løber på arealet,
men
herudover foregår der ingen aktiviteter. Arresthuset ønsker ikke at tillade
boldspil, heller ikke med skumbold, da bolde kan (og vil) ryge over muren.
Som jeg nævnte under inspektionen, er muren sine steder
medtaget, og den ene bænk er i stykker.
Gårdtursarealet er stort
og regulært og giver mange muligheder. Det fremtræder imidlertid
med de nøgne mure, småstenene på jorden og
det indskrænkede rosenbed noget trist og uindbydende. Det trænger efter min
opfattelse meget til at blive frisket op. Der bør også opsættes en
overdækning
så de indsatte har mulighed for at søge ly for en byge. Jeg henstiller at
dette
sker, og jeg beder om oplysning om hvad der sker i anledning af min
henstilling.
Jeg henstiller endvidere at Arresthuset i
Åbenrå (og Direktoratet for Kriminalforsorgen) overvejer på hvilken måde
arresthusets store gårdtursareal kan anvendes til forskellige aktiviteter for
de indsatte. Jeg beder om oplysning om hvad der sker i anledning af min
henstilling.
Jeg går ud fra at bænken
nu er repareret eller udskiftet.
2.4.3.
Kondirum
Kondirummet ligger i sidebygningens øverste etage. Adgangen sker
fra cellefløjens trapperum igennem en dør og en gitterdør. Rummet er
kvadratisk
og ret stort (ca. 27 m2
) med fritliggende bjælker og har som følge
heraf en betydelig loftshøjde på ca. 4 meter. Også her er gulvet belagt med
linoleum. I rummet står et bordtennisbord og en motionscykel. Der hænger
endvidere en dartskive og en ribbe på væggen. I et hjørne stod på tidspunktet
for inspektionen et bobspil som var meget slidt (bl.a. med store huller i
nettene under hjørnehullerne) og ikke længere så ud til at være i brug. Det
blev oplyst at sandsække og sjippetov kan udleveres efter behov. Arresthuset
har ingen vægtstænger eller lignende. Dette skyldes bl.a. at vægtstængerne i
rummet tidligere har været brugt til at bryde vinduet op med under et
flugtforsøg hen over tagene.
Kondirummet er et pænt
stort lokale i forhold til tilsvarende rum i andre arresthuse.
Med hensyn til
fritidstilbudene henviser jeg til det jeg har anført nedenfor under pkt. 3.2.
Med hensyn til spørgsmålet om de fastsatte begrænsninger i antallet af
brugere
af kondirummet henviser jeg til det jeg har anført nedenfor under pkt. 6.5.
2.4.4.
Skolestue
Skolestuen ligger i stueetagen i arresthusets sidebygning (og
var tidligere arrestforvarerens soveværelse). I tilknytning til skolestuen er
der (derfor) et badeværelse. Skolestuen, der også benyttes til samtaler med
forsvarere mfl., har hvide vægge og loft, og gulvet er belagt med linoleum.
Skolestuen er møbleret med et skrivebord med to tilhørende stole og en reol.
På
væggen hænger en opslagstavle og en plakat.
2.4.5.
Toilet og bad
Der er et badeværelse med toilet til de indsatte på hver af
cellefløjens etager. Badeværelserne er placeret midt i cellefløjen og har
samme
form og størrelse som enkeltcellerne. Vægge og lofter er hvidmalede, og
væggene
er beklædt med hvide fliser op til vinduerne. Gulvet er et mosaikgulv med
fortrinsvis hvide og sorte fliser. På den ene langvæg nærmest cellegangen er
monteret en håndvask, dernæst en udslagsvask, et toilet og ved vinduet et
brusebatteri. Mellem brusebad og toilet er en matteret glasplade. På den
anden
langvæg nærmest cellegangen er radiatoren anbragt. På badeværelset er der
endvidere anbragt en spand med låg. På badeværelset opbevares gulvspande og
diverse rengøringsmidler og herudover kost og fejebakke til brug ved de
indsattes rengøring af cellerne. I et hjørne er monteret en hylde med
rensevæske og vejledning.
Under inspektionen anbefalede jeg at arresthuset af hygiejniske
grunde erstattede sæbestykkerne på toiletterne med flydende sæbe.
Jeg beder arresthuset
underrette mig om hvad der er sket i anledning af min anbefaling.
2.4.6.
Lægerum
Ved siden af personalestuen er et lille lægeværelse med en briks
og en lille åben reol på gulvet og et aflåst medicinskab på væggen. I rummet
er
der endvidere en håndvask. I en sæbeskål på vasken lå et stykke revnet
håndsæbe. I reolen opbevares de indsattes sygejournaler. Her står også
journaler for tidligere indsatte – de ældste journaler er mere end 10 år
gamle.
Jeg gav under inspektionen
udtryk for at det efter min opfattelse ikke er betryggende at lægejournalerne
opbevares i en åben reol, uanset det oplyste om at døren til lægeværelset
altid
er låst. Jeg gav endvidere udtryk for at der i hvert fald ikke kan angives
saglige grunde for ikke at opbevare lægejournaler for tidligere indsatte i et
aflåst skab eller lignende.
Jeg beder arresthuset om
at oplyse hvordan lægejournalerne nu opbevares.
Under inspektionen anbefalede jeg som allerede nævnt at
arresthuset af hygiejniske grunde erstattede sæbestykkerne på toiletterne med
flydende sæbe.
Denne anbefaling dækker
også sæben på lægeværelset. Jeg beder arresthuset underrette mig om hvad der
sker i den anledning.
2.4.7. Køkken
Køkkenet er beliggende i sidebygningens stueetage for enden af
gangen. Rummet der er kvadratisk og meget stort, har et hvidmalet loft og
hvide
vægge der i op til ca. 2 meters højde er beklædt med hvide og flødefarvede
fliser. På gulvet er der gulbrune fliser. Rummet har hylder langs hele den
ene
væg. I den midterste hylde er der monteret en køkkenvask. Der er afløb i
gulvet
under vasken. De hårde hvidevarer i rummet (køleskab og dybfryser) er løftet
op
på stålben således at det er muligt at vaske hele gulvet. Køkkenet oplyses af
lysstofrør monteret i lysarmaturer i loftet. I køkkenet tilberedes al den mad
der leveres fra Statsfængslet i Sdr. Omme – herunder dybfrosne
hovedretter som
varmes i en varmebehandlingsovn.
I et rum i kælderen er der opstillet et køleskab og et fryseskab
til brug for de indsattes egne madvarer. Køleskabet var på tidspunktet for
inspektionen så godt som tomt.
2.4.8.
Bibliotek
Der er ikke indrettet noget egentligt bibliotekslokale, men
derimod ophængt hylder på væggen på trappereposen ved personalestuen. Der er
ca. 250 titler i biblioteket. Der forefandtes forskellige bogkataloger –
det
nyeste var fra 1996. Det blev oplyst at ønsker om anden litteratur (herunder
udenlandsk litteratur) efterkommes via det kommunale bibliotek.
Idet jeg går ud fra at
arresthuset har foranlediget eller vil foranledige at arresthusets bibliotek
(også) udstyres med det sidst udkomne romankatalog og er opmærksom på dette
forhold i fremtiden, foretager jeg mig ikke mere vedrørende biblioteket.
2.4.9.
Værksted
Værkstedet er placeret i arresthusets kælder. Der er plads til
5-6 indsatte ad gangen. Som i den øvrige del af kælderen er væggene malet
– i
værkstedet er de malet hvide. Det støbte gulv er malet i en mørk farve, og
rummet bærer tydeligt præg af placeringen i kælderen.
Midt i rummet er arbejdsbordene placeret. Bordene står tæt
sammen således at de indsatte kan have øjenkontakt med hinanden. Mellem de
enkelte borde er der sat plader på højkant således at det der ligger på
bordene, holdes adskilt. Værkstedet egner sig kun til papir- eller
montagearbejde. Op ad den ene væg står et mindre bord. Der er ingen form for
udsmykning i værkstedet.
I en mindre mellemgang uden for værkstedslokalet er der
endvidere langs den ene væg monteret et smalt malet bord under rørene på
væggen. Denne arbejdsplads benyttes efter det oplyste forholdsvis sjældent.
2.4.10.
Personalerum mv.
Personalestuen er beliggende på sidebygningens første sal i
hjørnet. Den er møbleret med et bord med tilhørende stole og en sofagruppe
med
bord med behagelige siddepladser. Der er også en reol. Personalestuen har
endvidere
en mindre køkkenafdeling.
Fra personalestuen har personalet via to vinduesåbninger med
tykt glas oven over hinanden gennem cellefløjens trapperum indkig til
cellefløjens første og anden sal. Via et gadespejl har man fra personalestuen
overblik over arresthusets facade med indgangsdøren. På væggen i
personalestuen
mod cellefløjens trapperum er der fastgjort to monitorer som er forbundet med
arresthusets overvågningskameraer. Herigennem kan personalet overvåge
cellefløjens vinduer og vinduerne i og indgangsdøren til asylafdelingen.
Ved siden af personalestuen er der bad og toilet til de ansatte.
Lokalet er beklædt med vinyl på gulv og vægge. Længere henne ad gangen er der
et soverum med en boksmadras. Det blev oplyst at den anden person på
nattevagt
ligger på sofaen i personalestuen. Der er endvidere et personalekontor med en
pc. Brandtavlen med forbindelse til varmefølerne i cellerne er placeret på
kontoret. Her findes også den telefon som de indsatte får lov til at ringe
fra
i særlige tilfælde (se nærmere om de indsattes adgang til telefon under punkt
6.6.).
Personalerummene
fremtræder pæne og nydelige; personalestuen tillige med et vist hjemligt
præg.
Inddragelsen af
arrestforvarerboligen til arresthusformål har givet arresthuset øgede
muligheder. Arresthuset må således alt i alt karakteriseres som et pænt hus
med
rummelige lokaler. Enkeltcellerne er dog ikke rummelige, og de smalleste af
disse er svære at møblere. Celleskabene er i god stand.
Der var generelt ryddeligt
og en pæn orden i arresthuset. Vedligeholdelsesstandarden var endvidere
generelt inden for det acceptable. De bygningsmæssige forhold giver mig
herefter ikke anledning til bemærkninger ud over det som jeg har anført
ovenfor
under pkt. 2.1 (gangarealer), 2.2 (cellerne), 2.4.1 (besøgsrummet),
2.3 og 2.4.2 (gårdtursarealer), 2.4.5
(flydende sæbe på toiletterne), 2.4.6 (lægerummet) og 2.4.8 (biblioteket).
3.
Arbejde, fritid og undervisning
3.1.Arbejde
Arresthuset råder over et arbejdslokale hvor der normalt udføres
forefaldende montagearbejde. Det er til stadighed et problem at skaffe
arbejde
nok til arresthuset, og på tidspunktet for inspektionen havde arresthuset
ikke
noget arbejde da man manglede halvfabrikata (handsker). I 2000 havde
arresthuset en omsætning med dette produkt på 156.000 kr. Det er den største
omsætning der er er opnået. Det er muligt for de indsatte at arbejde sammen i
tomandscellerne, hvorimod enkeltcellerne er for små til at der kan arbejdes
sammen i dem. Arresthuset foretrækker at arbejdet udføres i arbejdslokalet
frem
for i cellerne.
Arresthuset har et godt samarbejde med regionsværkmesteren og
gør hvad der er muligt, for at skaffe arbejde til de indsatte. Det er dog en
svær opgave. Der er i området sammenlignelige institutioner der efterspørger
samme form for arbejde som det arresthuset søger. Arresthuset har for nylig
og
i en længere periode lavet isterningposer for Sækko og arbejde for
Trykkergården. I lageret i kælderen står arresthusets produktion af små
flagvimpler.
Grunden til arresthusets begrænsede muligheder for at beskæftige
de indsatte med arbejde må også søges i at de indsatte ikke er en stabil
arbejdskraft, og at de bestillinger som det er til at få, tit haster for
meget
til at et arresthus kan binde an med dem. Det blev oplyst at Arresthuset i
Haderslev har lignende problemer. Det arbejde som kan tilbydes de indsatte,
er
tilfredsstillende, og hvis arresthuset får halvfabrikata i god tid, er der
normalt heller ingen problemer med at overholde leveringsfrister.
Det er naturligvis af
væsentlig betydning at de indsatte under deres ophold i arresthuset tilbydes
(gerne en meningsfuld) beskæftigelse. Jeg går ud fra at arresthuset til
stadighed bestræber sig på at skaffe sådant arbejde.
3.2.Fritid
Arresthuset har et velbesøgt kondirum. I forbindelse med et flugtforsøg
blev et vindue i kondirummet brækket op ved hjælp af en vægtstang. Af denne
grund har de indsatte i arresthuset ikke længere mulighed for vægttræning.
I kondirummet må de indsatte opholde sig to ad gangen. Her kan
de spille bordtennis og dart eller køre på kondicykel. Sandsække og sjippetov
udleveres efter behov.
Jeg henviser i øvrigt til
det jeg har anført under pkt. 2.4.2. om gårdtursarealet.
3.3.Undervisning
Efter det oplyste under inspektionen den 7. februar 2001 har
arresthuset ikke mulighed for at bruge alle de tildelte 168
undervisningstimer.
Dette skyldes først og fremmest at mange af de indsatte kun opholder sig kort
tid i arresthuset. De indsatte får tilbud om undervisning og opfordres til at
deltage heri.
Jeg er opmærksom på at der er mange fremmedsprogede blandt de
indsatte. Jeg går dog samtidig ud fra at en stor del af disse indsatte har
opholdstilladelse i Danmark og derfor har behov for undervisning i dansk.
Jeg beder arresthuset om
nærmere oplysninger om hvordan undervisningen er organiseret, herunder hvilke
fag mv. undervisningen omhandler. Jeg beder endvidere arresthuset om at
oplyse
hvor mange undervisningstimer der blev afviklet sidste år, samt antallet af
indsatte der sidste år opholdt sig 30 dage eller mere i arresthuset.
4.
Lægebetjening mv. og rensevæske
Lægen der er en alment praktiserende læge i byen, kommer en gang
om ugen i 3 timer. Samarbejdet med lægen fungerer godt.
Arresthuset oplyste at arresthuset er bekendt med at andre
arresthuse har haft problemer med at rensevæsken bruges til andet end
formålet.
Arresthuset i Åbenrå har ingen problemer i den retning. Der er en
portionsflaske med rensevæske på hvert badeværelse. Den fyldes op hver
formiddag efter behov.
Som jeg bemærkede under
inspektionen, giver forholdene vedrørende rensevæske mig ikke anledning til
bemærkninger.
5.
Belæg
ning
Arresthuset i Åbenrå adskiller sig fra de fleste andre
arresthuse i landet ved at have forholdsvis mange indsættelser. Arresthuset
havde således 1.584 indsættelser i år 2000. Det store antal indsættelser
skyldes først og fremmest husets asylafdeling.
Der er generelt mange menneskesmuglere og narkosmuglere blandt
arresthusets indsatte, men der er også andre kategorier af kriminelle. Det
blev
under inspektionen oplyst at der efter nytår har været åbnet for overførsler
til Statsfængslet i Horsens, og at arresthuset som følge heraf har fået en
ændret sammensætning af indsatte. De fleste indsatte er fremmedsprogede. På
tidspunktet for inspektionen havde arresthuset således kun to dansksprogede
indsatte.
De problemer som udlændingene har i deres hjemlande, ’følger med’
ved
indsættelsen i arresthuset.
Arresthuset oplyste at der ikke er problemer med stærke indsatte
i arresthuset. Rockere findes ikke i Sønderjylland i nævneværdig grad. En
rockergruppering forsøgte dog omkring tidspunktet for inspektionen at
etablere
sig i Tønder. De rockere der anholdes på grænsen, sendes normalt videre til
de
myndigheder som har efterlyst dem. De gange hvor det har været på tale at
indsætte rockere i Arresthuset i Åbenrå, er det lykkedes for arresthuset at
afslå dette med en henvisning til de mange udenlandske indsatte.
Arresthuset oplyste at der tidligere har været mange
flygtningebørn i arresthusets asylafdeling, dog kun i kort tid. Hele år 2000
var der kun to unge under 18 år indsat i arresthuset. Der var i begge
tilfælde
tale om indsættelse i korte perioder. Begge de unge havde tidligere siddet i
varetægtssurrogat.
De unge indsatte har fællesskab med de øvrige indsatte, men
således at personalet altid er til stede.
Arresthuset har af og til kvindelige indsatte. Det giver ingen
problemer og fører normalt til en bedre tone i arresthuset. På tidspunktet
for
inspektionen var der to kvindelige indsatte. Asylsøgende kvinder og børn
anbringes almindeligvis på vandrerhjemmet. Kun hvis en sådan anbringelse kan
forudses at give problemer, anbringes kvinder og børn i arresthuset. De
asylsøgende som ikke umiddelbart kan overgives (uformelt) til det tyske
politi,
bliver ret hurtigt transporteret videre til Sandholmlejren.
6.
Andre forhold
6.1.Forplejning
Al maden i arresthuset leveres af Statsfængslet i Sdr. Omme. Dog
kan de indsatte om lørdagen købe mad fra et pizzeria i Åbenrå. Den varme mad
spises om aftenen. I forbindelse med frokosten serveres der mælk og te. De
indsatte kan også købe sodavand.
Maden er efter det oplyste rimelig varieret. Den varme mad
suppleres altid af frugt eller salat. En gang imellem er der
’restedag’ således
at der kan blive ryddet ud i diverse småpartier dybfrostmad. Som ved andre
inspektioner af arresthuse indtog mine medarbejdere og jeg under inspektionen
den kost som de indsatte fik den dag.
Pålægget den pågældende
dag bar stærkt præg – også smagsmæssigt – af den kraftige
(enkeltvise)
emballering (i plastik). Dette kan dog ikke tilskrives forhold i Arresthuset
i
Åbenrå.
I en generel sag har jeg over for Direktoratet for
Kriminalforsorgen rejst spørgsmålet om kvaliteten af kosten i arresthusene.
Denne sag er endnu ikke afsluttet.
Indtil jeg har modtaget
underretning fra direktoratet og afsluttet mine overvejelser, foretager jeg
mig
ikke mere vedrørende spørgsmålet om kosten i relation til min inspektion af
Arresthuset i Åbenrå.
6.2.Købmand
Af arresthusets husorden fremgår følgende om indkøb:
’Daglige fornødenheder kan bestilles til tirsdag og fredag.
Bestillingssedler afleveres mandag og torsdag aften. Daglige aviser kan
bestilles evt. for en uge ad gangen.’
Under diverse er i husordenen endvidere anført:
’Brevpapir, kuverter, tandpasta, tandbørster, sæbe, hårshampoo,
kam, skraber udleveres hos personalet. Frimærker kan købes hos
personalet.’
Jeg har noteret mig den
favorable ordning hvorefter brevpapir, kuverter, tandpasta og -børster mv.
stilles vederlagsfrit til rådighed for de indsatte der således kun betaler
for
frimærker.
Jeg beder Arresthuset i
Åbenrå oplyse om arresthuset har overvejet at få etableret en egentlig
købmandsordning på linje med andre arresthuse.
6.3.Fjernsyn
Arresthuset har indkøbt farvefjernsyn som lejes ud til de
indsatte for 5 kr. pr. dag. Radioer stilles gratis til rådighed. Arresthuset
er
tilknyttet hybridnettet og kan således tilbyde flere end 40 kanaler.
Fjernsynsapparaterne er uden fjernbetjening og har heller ikke tekst-tv.
Det fremgår af arresthusets husorden at de indsatte ikke kan få
deres eget tv, radio, walkman og lignende udleveret til brug i arresthuset.
I forbindelse med min inspektion af andre arresthuse har jeg
erfaret at reglerne om i hvilket omfang de indsatte kan benytte egne
elektriske
apparater, er forskellige. I mange arresthuse tillades en sådan brug,
forudsat
at den indsatte indvilger i at betale hvad den nødvendige visitation af
apparaterne koster (hos den lokale radioforhandler), og at elinstallationerne
har den fornødne kapacitet.
Det fremgår nu af straffuldbyrdelseslovens § 36, stk. 1, at en
indsat har ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande i
institutionen medmindre dette er uforeneligt med ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn. Efter § 36, stk. 2, kan justitsministeren
(Direktoratet for Kriminalforsorgen) fastsætte regler om begrænsninger i de
indsattes ret efter § 36, stk. 1. I § 2, stk. 6, § 3 og § 5 i Direktoratet
for
Kriminalforsorgens bekendtgørelse nr. 370 af 17. maj 2001
(genstandsbekendtgørelsen) er (bl.a.) fastsat følgende regler:
’
§2.
Følgende genstande må ikke udleveres til indsatte:
Stk. 6.
I arresthuse (Københavns Fængsler) må der endvidere ikke
udleveres fjernsyn. Indsatte, som ikke har adgang til at se fjernsyn, har ret
til at leje et fjernsyn. Justitsministeriet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, fastsætter maksimumpriser for udlejning af fjernsyn.
§ 3.
Institutionens leder fastsætter
nærmere regler om udlevering af indsattes egne genstande. Institutionens
leder
kan i denne forbindelse under hensyn til forholdene i den enkelte institution
fastsætte yderligere begrænsninger i indsattes ret til at medtage, besidde og
råde over egne genstande i institutionen, herunder med hensyn til
genstandenes
størrelse, antal og art m.v.
§ 5.
Det kan gøres til et vilkår for
udlevering af fjernsyn, radio og lignende, at apparatet mærkes med henblik på
at kunne identificere apparatets ejer, og plomberes.
Stk. 2.
Institutionens leder kan fastsætte regler om, at elektriske
apparater, herunder fjernsyn, radio og lignende, i tilfælde, hvor
institutionen
ikke selv kan foretage en tilstrækkelig undersøgelse af apparatet, kun kan
udleveres på betingelse af, at den indsatte betaler for undersøgelsen.’
Bekendtgørelsens regler suppleres af Direktoratet for
Kriminalforsorgens vejledning nr. 75 af 16. maj 2001 der er knyttet til
genstandsbekendtgørelsen.
I vejledningens pkt. 8, afsnit 7, har direktoratet anført følgende:
’Radioer, cd-afspillere, båndoptagere uden mikrofon, cd’er, bånd
og lignende bør normalt kunne udleveres, hvis forholdene i institutionen
tillader det.’
De apparater som
arresthuset har mulighed for at stille til rådighed for de indsatte, kan ikke
anvendes til gengivelse af musik efter den indsattes eget valg. På den
baggrund
og under henvisning til de ovenfor citerede regler fra Direktoratet for
Kriminalforsorgens
genstandsbekendtgørelse
og den dertil hørende vejledning – regler som er trådt i kraft den 1.
juli 2001
– beder jeg Arresthuset i Åbenrå oplyse om de overvejelser som
arresthuset
måtte have gjort sig om ændringer i arresthusets husorden på dette punkt, og
om
at oplyse om arresthuset eventuelt (allerede) har fastsat nærmere regler
efter
bekendtgørelsens § 3. I bekræftende fald beder jeg arresthuset om at sende
mig
et eksemplar af disse regler.
6.4.
Vaskemaskine mv. og køleskabe
Der er et køleskab og et fryseskab i kælderen til brug for de
indsatte. Det blev oplyst at der indimellem sker tyveri fra køleskabet.
I kælderen under trappen står endvidere en vaskemaskine og en
tørretumbler der sammen med vaskepulver stilles gratis til rådighed for de
indsatte.
Jeg har noteret mig at
Arresthuset i Åbenrå – i lighed med andre arresthuse – stiller
vaskefaciliteter
vederlagsfrit til rådighed for de indsatte.
6.5.Fællesskab
De indsatte der ikke er isolerede, kan – ud over muligheden for
et arbejdsfællesskab – være sammen under de daglige gårdture (2 gange ½
time
hver dag), i kondirummet 3 timer om ugen pr. person og efter kl. 17.30 i
cellerne to og to. En time før aftensmaden er der ’almindeligt
mylder’ etagevis
i arresthuset, og 20 minutter før der lukkes for natten (kl. 21.00), er alle
celledøre og døre mellem etagerne åbne. I denne periode kan korte besøg finde
sted uafhængigt af på hvilken etage den enkelte indsatte bor. Der er på disse
tidspunkter personale på cellegangene til at overvåge færdslen. Der er et
mindre køkken i kælderen, men dette er kun til brug for gangmanden.
Arresthuset
ønsker ikke at tillade de indsatte at anvende køkkenet da man ikke vil have
dem
’farende omkring’.
Jeg er opmærksom på at de
bygningsmæssige forhold sætter grænser for omfanget af fællesskabet i
arresthuset. Jeg beder arresthuset om at oplyse om de indsatte har fremsat
ønske om arbejdsfællesskab i tomandscellerne, og om arresthuset i givet fald
vil være indforstået med at imødekomme et sådant ønske. Jeg beder endvidere
arresthuset om at oplyse hvorfor antallet af samtidige brugere af kondirummet
er begrænset til to. Jeg henviser herved til rummets størrelse (ca. 27
m2
).
Jeg kan til orientering
for Arresthuset i Åbenrå oplyse at jeg i 1997 har rejst en generel sag over
for
Direktoratet for Kriminalforsorgen om fællesskab i arresthusene (mit j.nr.
1997-2999-629). Der har den 7. august 2001 været afholdt møde med
organisationerne om en indstilling fra direktoratets arbejdsgruppe om fælles
retningslinjer for fællesskab i arresthusene. Direktoratet har den 14. august
2001 orienteret mig om at det er direktoratets hensigt at orientere om de
endelige regler om fællesskab i arresthusene på arrestforvarermødet i oktober
2001.
Under henvisning til at
der således er overvejelser om fællesskab, foretager jeg mig i øvrigt ikke
mere
i forhold til min inspektion af Arresthuset i Åbenrå på dette punkt.
6.6.De indsattes kontakt med omverdenen,
herunder besøg og telefonsamtaler
Besøg kan ifølge arresthusets husorden finde sted om aftenen
mellem kl. 19.00 og kl. 21.00 og i weekenden. Besøgene har en times varighed.
Det er muligt at forlænge besøget hvis den besøgende kommer langvejs fra.
Det fremgår af arresthusets husorden at der ikke kan modtages
besøg ’den første uge man hensidder’.
Jeg anmoder arresthuset og
Direktoratet for Kriminalforsorgen om en udtalelse om hjemmelsgrundlaget for
denne bestemmelse i husordenen.
Idet jeg går ud fra at
arresthuset tillader at besøg kan fortsætte ud over den fastsatte tid hvis
besøgslokalet ikke er booket – også selv om den besøgende ikke kommer
langvejsfra – giver det oplyste om besøg mig i øvrigt ikke anledning til
bemærkninger.
Under rundgangen i arresthuset blev det oplyst at de indsatte
normalt ikke må føre private telefonsamtaler under deres ophold i
arresthuset.
De indsatte må som udgangspunkt kun ringe til deres advokat. Kun hvis der kan
angives særdeles gode grunde til det, får de indsatte lov til at ringe
privat.
Der gøres dog altid en undtagelse når en varetægtsarrestant har fået sin dom.
I arresthusets husorden er i overensstemmelse hermed anført
følgende om de indsattes brug af arresthusets telefon:
’Kan kun benyttes i særlige tilfælde.’
Der er – med ikrafttræden den 1. juli 2001 – indført detaljerede
regler om de indsattes ret til at føre telefonsamtaler. Jeg henviser til
straffuldbyrdelseslovens § 57 og til Direktoratet for Kriminalforsorgens
bekendtgørelse nr. 378 af 17. maj 2001 (telefonbekendtgørelsen).
Som jeg bemærkede under
inspektionen, afviger arresthusets holdning til de indsattes anvendelse af
telefonen fra holdningen i andre arresthuse. Under henvisning til de nye
regler
foretager jeg mig dog ikke mere i den anledning.
Jeg beder arresthuset om
at oplyse om der er fastsat lokale regler om den praktiske gennemførelse af
de
indsattes ret til at føre telefonsamtaler, jf. bemyndigelsen hertil i
telefonbekendtgørelsens § 4, stk. 2. I bekræftende fald beder jeg om at
modtage
et eksemplar af disse regler.
6.7.Talsmandsordning
Arresthuset har ikke nogen talsmandsordning. Det blev under
inspektionen oplyst at en sådan ikke kan fungere fordi de indsattes ophold i
arresthuset er kortvarige.
Også på dette område er der med straffuldbyrdelseslovens
ikrafttræden kommet detaljerede regler. Jeg henviser til lovens § 34 om de
indsattes indflydelse på deres tilværelse under strafudståelsen og til
Direktoratet for Kriminalforsorgens bekendtgørelse nr. 369 af 17. maj 2001
(talsmandsbekendtgørelsen). Reglerne gælder også for varetægtsarrestanter der
ikke er isoleret efter rettens bestemmelse, jf. bekendtgørelsens § 9.
Det er reglernes klare udgangspunkt at der skal være en
talsmandsordning – også i arresthusene. Kun hvis de indsatte ikke ønsker
at
vælge talsmænd, kan der – i stedet for en egentlig talsmandsordning
– blive
tale om møder med alle indsatte eller grupper af indsatte, jf.
bekendtgørelsens
§ 2, stk. 1.
Jeg beder Arresthuset i
Åbenrå om en udtalelse om på hvilken måde arresthuset i praksis efterlever de
nye regler.
6.8.Avishold
Arresthuset holder Jydske Vestkysten, Jyllands-Posten og
Kristeligt Dagblad.
Arresthuset oplyste under inspektionen at de fleste indsatte er
fremmedsprogede. Arresthuset havde således på tidspunktet for inspektionen
kun
to dansksprogede indsatte.
Det fremgår nu af
straffuldbyrdelseslovens § 58, stk. 3, at udenlandske indsatte så vidt muligt
bør
have adgang til aviser, tidsskrifter, bøger mv. på deres eget sprog. Jeg
beder
om at modtage orientering om på hvilken måde arresthuset har forholdt sig/vil
forholde sig hvad avishold angår, jf. nævnte bestemmelse.
6.9.Samarbejde
med de sociale myndigheder – behandling for stofmisbrug
Arresthuset oplyste at der er et godt samarbejde med
Kriminalforsorgen i Frihed der kommer i arresthuset en gang om ugen. Det blev
endvidere oplyst at kriminalforsorgen også kan kontaktes telefonisk.
I tilknytning til det som
jeg har anført ovenfor under punkt 6.6. (om de indsattes brug af arresthusets
telefon), beder jeg arresthuset om at oplyse hvorvidt denne mulighed for at
kontakte Kriminalforsorgen i Frihed gælder de enkelte indsatte (som et
alternativ til at vente til tidspunktet for Kriminalforsorgen i Friheds
ugentlige besøg i arresten), eller om arresthuset med denne bemærkning har
sigtet til arresthusets personale.
Det blev under inspektionen oplyst at indsatte
narkotikamisbrugere nedtrappes i samarbejde med amtet i henhold til en aftale
mellem arresthusene i Sønderjyllands Amt (arresthusene i Sønderborg, Tønder,
Haderslev og Åbenrå) og amtets misbrugskonsulent. Hvis den indsatte afsoner
hæftestraf eller en kort fængselsstraf (30 dage), eller hvis der er tale om
en
kortvarig varetægtsfængsling, fortsættes dog en allerede iværksat
vedligeholdelsesbehandling. Jeg modtog efter inspektionen – senere samme
dag –
en kopi af aftalen.
Den indgåede aftale giver
mig ikke anledning til bemærkninger.
6.10.Præst
Det fremgår af arresthusets husorden at præsten jævnligt kommer
i arresten.
Jeg beder Arresthuset i
Åbenrå om at oplyse om præsten kommer jævnligt fordi han bliver tilkaldt af
de
indsatte, eller om præsten også kommer uden at være tilkaldt, med henblik på
at
de indsatte kan få en samtale – eller på anden måde have nytte af
præstens
tilstedeværelse – uden at de forinden udtrykkeligt over for personalet
skal
give udtryk for et ønske om at tale med præsten.
7.
Bemanding mv.
Arresthuset oplyste at bemandingen i arresthuset i forhold til
spørgeskemaundersøgelsen er blevet forøget med en fængselsfunktionær. Der er
således nu 11 funktionærer foruden arrestforvareren og overvagtmesteren.
Der er altid to mand på vagt – også i weekenden – til
imødegåelse af eventuelle voldsomme episoder. Hvis der er behov for
anbringelse
af en indsat i observationscelle, må den pågældende køres til Arresthuset i
Esbjerg. Arresthuset i Åbenrå råder over både håndjern og skjolde. Der har
dog
ikke været anvendt magt i arresthuset i meget lang tid.
8.
Samtaler med indsatte
Ingen indsatte havde forud
for inspektionen – eller under selve inspektionen – ønsket en
samtale med mig.
9. Gennemgang af rapporter
Jeg bad under inspektionen om
udlån af arresthusets rapporter mv. for perioden den 29. december 1999 til
28.
december 2000 (hvor inspektionen blev varslet) vedrørende
·
sager om udgang i hvilke Arresthuset i
Åbenrå har truffet afgørelse, og
·
disciplinærsager.
Den 1. juli 2001 trådte
straffuldbyrdelsesloven (lov nr. 432 af 31. maj 2000) i kraft, og der er i
forbindelse med gennemførelsen heraf udstedt nye bekendtgørelser og
cirkulærer
mv. Samtidig er de fleste af de hidtil gældende administrative bestemmelser
ophævet. Da reglerne om udgang og behandling af disciplinærsager
indholdsmæssigt i alt væsentligt er videreført i de nye regler, har jeg valgt
at foretage en egentlig gennemgang af sagerne selv om de skal vurderes på
grundlag af de tidligere gældende, nu ophævede regler.
Jeg modtog rapportmateriale
mv. vedrørende 5 udgangssager og 8 andre sager. Jeg har i forbindelse med min
gennemgang af de enkelte sager nedenfor henvist til arresthusets
journalnummer
eller nummeret i forhørsprotokollen. Jeg har forstået det sidste tal i
journalnummeret som et løbenummer der er knyttet til den enkelte indsatte og
’genbruges’ i forskellige sammenhænge. I de tilfælde hvor
arresthuset ikke har
angivet et journalnummer i sagerne (dette gælder særligt udgangssagerne), har
jeg henvist til den indsattes fødselsdato.
De 12 af de 13 sager vedrører
perioden fra den 4. januar 2000 til den 19. december 2000 – og altså den
periode som jeg i min anmodning har henvist til. En af de modtagne sager
vedrører en afgørelse af 9. januar 2001 om udgang med henblik på besøg den
efterfølgende weekend (arresthusets j.nr. 2000-529-1043). Sagen er således
blevet behandlet efter at Arresthuset i Åbenrå var blevet bekendt med min
(forestående) inspektion. Sagen indgår ikke i den kategori af sager som jeg
bad
om at låne, og indgår således ikke i min undersøgelse.
En sag vedrører et
selvmordsforsøg (j.nr. 1999-284-1509). Sagen resulterede i en overførsel af
den
pågældende varetægtsarrestant til Arresthuset i Esbjerg med henblik på –
går
jeg ud fra – anbringelse i observations-/sikringscelle dér. Sagen indgår
ikke i
den kategori af sager som jeg bad om at låne, og således heller ikke i min
undersøgelse.
En sag vedrører en overførsel
den 6. oktober 2000 til Arresthuset i Esbjerg med henblik på
sikringscelleanbringelse dér af en indsat som gik amok i sin celle
(fødselsdato
050171). Heller ikke denne sag indgår i kategorien af sager som jeg bad om at
låne, og sagen indgår således ikke i min undersøgelse.
Grundlaget for min
undersøgelse er herefter 10 sager: 4 udgangssager og 6 disciplinærsager. 2 af
udgangssagerne vedrører den samme person (fødselsdato 131057). Der er et
yderligere personsammenfald idet en indsat har såvel en disciplinærsag som en
udgangssag mellem de 10 sager som indgår i min undersøgelse (j.nr.
1043/fødselsdato 181078).
Ved min gennemgang af det modtagne materiale er jeg ikke gået ind i en
nærmere vurdering af baggrunden for de beslutninger der er truffet. Jeg har
navnlig haft opmærksomheden henledt på om proceduren i forhold til de
gældende
regler er blevet fulgt. Jeg har også været opmærksom på spørgsmålet om
overholdelse af reglerne om notatpligt.
Efter gennemgangen bemærker jeg
følgende:
9.1.Udgangssager
De 4 udgangssager vedrører
alle tilladelser til udgang. Jeg udleder heraf at arresthuset i løbet af det
år
som min undersøgelse vedrører, i intet tilfælde har givet afslag på
ansøgninger
om udgang.
Det må umiddelbart undre mig hvis der ikke skulle være truffet
afgørelse om afslag i løbet af denne periode. Jeg beder derfor Arresthuset i
Åbenrå om en udtalelse om dette forhold.
Reglerne om udgang til
afsonere fandtes på tidspunktet for de trufne afgørelser i
fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 24 og i Direktoratet for Kriminalforsorgens
cirkulære af 18. marts 1986 med senere ændringer om udgang til indsatte.
Direktoratet for Kriminalforsorgen havde i fortsættelse af disse cirkulærer
udsendt
en vejledning af 10. januar 1994. (Reglerne om udgang findes nu i
straffuldbyrdelseslovens §§ 46-49, udgangsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.
375 af 17. maj 2001 om udgang til indsatte der udstår fængselsstraf eller
forvaring i kriminalforsorgens institutioner), udgangscirkulæret (cirkulære
nr.
79 af 16. maj 2001 om behandling mv. af sager om udgang til indsatte der
udstår
fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner) og
udgangsvejledningen (vejledning nr. 80 af 16. maj 2001 om udgang til indsatte
der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens
institutioner)).
Da afgørelserne er truffet efter de tidligere gældende regler, er det dem der
er henvist til i det følgende. (Jeg har dog i et vist omfang tillige henvist
til
de nye regler).
Reglerne for udgang til
afsonere tager deres udgangspunkt i det forhold at udgang er forudsat at være
et regelmæssigt led i fuldbyrdelsen af fængselsstraf. Der er således en
formodning om at indsatte under afsoningen skal have mulighed for udgang.
Tilladelse til udgang forudsætter dog samtidig at fare for misbrug ikke
foreligger, og at der er et godkendt udgangsformål. Kan der ikke bortses fra
en
vis misbrugsrisiko, vil udgang alt afhængig af den styrke med hvilken
udgangsformålet taler for en udgangstilladelse, kunne gives med ledsager.
Udgang gives i form af weekendudgang (udgang med henblik på besøg hos
bestemte
personer – ofte benævnt weekendorlov), udgang med henblik på
beskæftigelse hos
arbejdsgiver eller deltagelse i undervisning (frigang), udgang i forbindelse
med besøg (udgangen i den forbindelse starter altid i institutionen), udgang
til udflugter og udgang til særlige formål (i forbindelse med pårørendes
alvorlige sygdom eller død, vigtige familiebegivenheder og til varetagelse af
påtrængende personlige interesser mv.).
Udgang gives på en række
standardvilkår som f.eks. at den indsatte ikke begår strafbare forhold, eller
at den indsatte følger den fastlagte rejseplan og ikke skifter opholdssted
uden
forud indhentet tilladelse (det tidligere udgangscirkulæres § 10, stk. 3, nu
udgangsbekendtgørelsens § 11). Udgang kan endvidere gives på vilkår der er
fastsat under hensyn til oplysningerne i den konkrete sag. Sådanne vilkår kan
f.eks. være at den indsatte ikke nyder spiritus under hele udgangen eller
umiddelbart før og under rejsen, eller andre vilkår som findes
hensigtsmæssige
i den enkelte sag. Der er i reglerne fastsat nogle tidsmæssige betingelser
for
at den indsatte kan få regelmæssig weekendudgang (weekendorlov). De
tidsmæssige
betingelser angår hovedsagelig straffens længde og den (brøk)del som den
indsatte har afsonet af sin straf. Tilsvarende betingelser kræves ikke for at
give udgang af mindre tidsmæssig udstrækning såsom udgang til visse særlige
formål som f.eks. besøg hos nærtstående personer som er alvorligt syge,
tilstedeværelse ved nærtstående personers begravelse, lægeundersøgelse mv. og
møde i retten eller for anden offentlig myndighed (det tidligere
udgangscirkulæres § 31, stk. 1, nu udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1). I
visse tilfælde skal den politimester der har behandlet straffesagen, høres
før
afgørelsen træffes, og i visse tilfælde skal endvidere Kriminalforsorgen i
Frihed og/eller socialforvaltningen i den indsattes bopælskommune høres. I
tilfælde af uenighed træffes afgørelsen af Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Udgangspunktet for reglerne
for varetægtsarrestanter er at en eventuel tilladelse til udgang forudsætter
et
samtykke fra den politimester som har behandlet straffesagen, at samtykket
altid skal foreligge skriftligt, at udgang – hvis politimesteren giver
sit
samtykke – altid skal ske med ledsagelse, og at der normalt kun kan
gives
tilladelse til udgang af kortere varighed og til nærmere, snævert begrænsede
formål som svarer til de vigtigste af de formål som er angivet i § 31, stk. 1
og 2, i udgangscirkulæret for afsonere (nu udgangsbekendtgørelsens § 31, stk.
1
og 2).
1 sag drejer sig om
weekendorlov (udgang med henblik på besøg hos bestemte personer), jf. (nu) §
35, stk. 1, i udgangsbekendtgørelsen (nr. 375 af 17. maj 2001) mens de 3
øvrige
sager drejer sig om udgang med henblik på at varetage personlige interesser,
(jf. nu udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2, nr. 2). I en af sagerne blev
udgangstilladelsen tilsyneladende misbrugt idet den indsatte – der havde
fået
udgang med henblik på samtale med en sagsbehandler i Åbenrå Kommune –
først kom
tilbage til arresthuset kl. 21.00 (fødselsdato 021175). (Hvad det videre
forløb
af denne sag angår, henviser jeg til det jeg har anført nedenfor under pkt.
9.2.).
I de øvrige 3 sager blev udgangen tilsyneladende afviklet i overensstemmelse
med vilkårene for tilladelserne.,
9.1.1. Fastsættelse af vilkår
Afgørelserne er meddelt på en
(standard)blanket (DFK44) der indeholder en rubrik til angivelse af særlige
vilkår. Rubrikken indledes med følgende fortrykte og fremhævede tekst:
’Udgang gives på vilkår, at De’.
Afslutningsvis i rubrikken
efter et tomt felt til udfyldelse af de eventuelle (individuelle) vilkår er
–
ligeledes fortrykt – og med almindelig skrift anført følgende
standardvilkår
(jf. nu straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 1, og udgangsbekendtgørelsens §
11):
’Og i øvrigt:
Ikke begår strafbart forhold,
Følger den fastlagte
rejseplan og ikke skifter opholdssted uden forud indhentet tilladelse,
straks giver institutionen
besked, evt. gennem nærmeste politimyndighed, hvis sygdom (se nærmere næste
side) eller andre tvingende omstændigheder er til hinder for rettidig
tilbagekomst, eller hvis der på anden måde opstår vanskeligheder, ved
tilbagekomsten ikke møder i påvirket [til]stand.’
I de fire udgangssager er
feltet til angivelse af individuelle vilkår udfyldt på følgende måde:
·
’at De vender tilbage straks efter samtalen
er slut, og ikke indtager spiritus eller narkotiske stoffer’
(fødselsdato
021175),
·
’vender direkte tilbage til herværende
arrest efter samtalen’ (131057),
·
’tager direkte tilbage til herværende
arrest efter endt samtale’ (131057) og
·
’vender rettidig tilbage til herværende
arrest’ (181078 (j.nr. 1043)).
I forbindelse med
inspektionen den 10. september 1997 af Arresthuset i Åbenrå har Direktoratet
for Kriminalforsorgen (rejseinspektionen) i en rapport af marts 1998 (s. 7)
bl.a. anført følgende:
’Rejseinspektionen havde
enkelte bemærkninger til de
vilkår
,
der konkret var fastsat i forbindelse med udgangen [direktoratets
fremhævelse;
min bemærkning]. I de fleste sager var der fastsat vilkår om, at den
pågældende
’møder rettidigt tilbage til arresthuset’. Dette vilkår er ikke
nødvendigt som
særvilkår, idet det følger af det generelle vilkår om, at den pågældende skal
’overholde gældende bestemmelser’. Et sådant vilkår bør ikke
anvendes, idet der
kan opstå fortolkningstvivl om, hvad der skal forstås ved gældende
bestemmelser. De vilkår, som fastsættes i henhold til direktoratets cirkulære
af 18. marts 1986 om udgang til indsatte § 10, stk. 4-10 (særvilkår), skal
altid nøje specificeres, således at der ikke opstår tvivl om, på hvilke
vilkår
udgangen er givet.’
Med undtagelse af den i
citatet ovenfor først nævnte sag (fødselsdato 021175) – vilkåret i
afgørelsen
af 20. marts 2000 om ikke at indtage spiritus (eller narkotiske stoffer)
under
udgangen – er vilkårene i de 4 sager ikke udtryk for andet end hvad der
i
forvejen følger af reglerne. De nugældende regler fremgår af
straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 1, og udgangsbekendtgørelsens § 11.
Vilkårene er derfor, i bedste fald, blot overflødige. I værste fald kan
sådanne vilkår, som direktoratet også har anført i sin rapport, medføre at
der
opstår tvivl om på hvilke vilkår udgangen er givet. Jeg kan derfor tilslutte
mig den opfordring om tilbageholdenhed i henseende til fastsættelse af
(sær)vilkår som er indeholdt i den citerede passus fra direktoratets rapport.
9.1.2. Begrundelse
Forvaltningslovens §§ 22 og
24 er sålydende:
’
§ 22.
En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget
af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part
medhold.’
’
§ 24.
En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning
til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,
afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for
skønsudøvelsen.
Stk. 2.
Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort
redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som
er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Stk. 3.
Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens
interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv
findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til
andre private eller offentlige interesser, jfr. § 15.’
Jeg har i forbindelse med min
inspektion den 21. november 2000 af Arresthuset i Kalundborg bl.a. anført
følgende om spørgsmålet om begrundelse i forbindelse med tilladelse til
udgang
(min endelige rapport af 22. juni 2001):
’I alle de sager hvor der er
givet tilladelse til udgang, er tilladelsen meddelt skriftligt. Som det
fremgår
af afgørelsens tekst, er formålet med at tilladelsen udfærdiges skriftligt
bl.a. at udstyre den indsatte med et bevis for lovligheden af opholdet uden
for
arresthusets område i det tidsrum som udgangstilladelsen omfatter. Det
forhold
at udgangstilladelsen meddeles skriftligt, medfører imidlertid også at
afgørelsen om udgang – i det omfang den pågældende ikke fuldt ud har
fået
medhold, jf. forvaltningslovens § 22 – må opfylde de almindelige regler
om
begrundelse i lovens § 24.
I 14 sager blev tilladelse
til udgang givet på særlige vilkår – typisk i form af vilkår om ikke at
indtage
alkohol eller euforiserende stoffer.
Ansøgningen om udgang kan således i 14 af de 34 sager ikke anses for
fuldt ud at være blevet imødekommet, og afgørelserne i disse sager skulle
derfor have indeholdt en begrundelse for de særlige vilkår der er knyttet til
tilladelsen.
Jeg er opmærksom på at
tilladelserne – også de tilladelser som er givet på standardvilkår
– indeholder
følgende passus som er underskrevet af den udgangssøgende:
’Jeg erklærer herved at være
indforstået med ovennævnte vilkår for min udgang og forpligter mig til ved
tilbagekomsten at medbringe denne udgangstilladelse. Jeg er i øvrigt
indforstået med de gældende regler om udgang.’
Forvaltningslovens
begrundelseskrav er ikke udelukkende foreskrevet af hensyn til partens
interesse i at få en orientering om baggrunden for afgørelsen, men også
(bl.a.)
for at skabe en vis garanti for afgørelsens rigtighed. Ombudsmanden har i
forbindelse med behandlingen af en tidligere sag udtalt at det må anses for
udelukket at forvaltningslovens kapitel 6 kan fraviges ved aftale mellem
myndigheden og den pågældende part (Folketingets Ombudsmands beretning for
året
1990, s. 27f med henvisning).
Den omstændighed at den der søger om udgangstilladelse, erklærer sig
indforstået med at der er stillet særlige vilkår for at imødekomme den
pågældendes ansøgning, har derfor ikke den konsekvens at begrundelseskravene
bortfalder helt eller delvist.’
Som nævnt ovenfor er
tilladelsen i 1 af de 4 sager fra Arresthuset i Åbenrå (og kun
denne) givet på et individuelt fastsat
vilkår.
Afgørelsen burde på den baggrund have været ledsaget af en begrundelse
der opfylder kravene i forvaltningslovens § 24. At dette ikke er tilfældet,
finder jeg beklageligt. Jeg går ud fra at arresthuset er opmærksom på dette
forhold i fremtidige sager, og foretager mig derfor ikke mere på dette
punkt.”
I inspektionsrapporten blev
det omtalte rapportmateriale herefter yderligere gennemgået, og flere forhold
gav anledning til bemærkninger ligesom det om flere forhold blev udtrykt at
de
var beklagelige. Denne (sidste) del af inspektionsrapporten er som det vil
fremgå af det følgende, kun medtaget delvis i beretningen bl.a. af
pladsmæssige
grunde.
”
9.2.11. Min vurdering af
disciplinærsagernes behandling
Den 10. september 1997 foretog
Direktoratet for Kriminalforsorgen som nævnt en inspektion af Arresthuset i
Åbenrå (herunder skete der en gennemgang af forhørsprotokollen). Gennemgangen
gav i rejseinspektionens rapport af marts 1998 anledning til en række
kritikpunkter som (delvis) er sammenfaldende med mine kritikpunkter ovenfor.
I forlængelse af et møde i
maj måned 2000 med arrestforvarerne har Direktoratet for Kriminalforsorgen
den
7. juli 2000 udsendt en huskeliste – i to eksemplarer (med og uden
bemærkninger) – til arresthusenes forhørsledere i disciplinærsager. Det
fremgår
af oplysninger i min generelle sag herom (mit j.nr. 1997-2999-629) at
huskelisten blev udarbejdet for at kunne anvendes i det daglige arbejde i
arresthusene med henblik på at begrænse antallet af fejl i rapportmateriale,
og
at listen blev udarbejdet på grundlag af de fejl som var påpeget i
ombudsmandsembedets inspektionsrapporter. Af indledningen til listen med
bemærkninger fremgår at de 12 punkter der er angivet i huskelisten, vedrører
de
krav til sagsbehandlingen som i de fleste tilfælde ikke har været opfyldt, og
at listerne derfor ikke er/var udtømmende.
Som det fremgår af det jeg
har anført ovenfor, har min gennemgang af de 3 disciplinærsager hvor der har
været afholdt forhør, givet anledning til kritik på en række punkter
vedrørende
sagernes behandling (de øvrige 3 sager foreligger på nuværende tidspunkt ikke
fuldt oplyst). Jeg bemærker at der i disse 3 sager har været afholdt forhør i
juni, oktober og november måned 2000, og altså i de sidste 2 tilfælde efter
udsendelsen af huskelisten.
Antallet af kritikpunkter er
stort. Når rejseinspektionens rapport og den udsendte huskeliste tages i
betragtning, er antallet af kritikpunkter for stort.
Sammenfattende må jeg anse det for beklageligt at der har været anledning
til at udtale kritik i det omfang det er tilfældet.
Jeg må imidlertid gå ud fra at Arresthuset i Åbenrå nu er blevet fuldt
ud opmærksom på de regler der gælder for disciplinærsagers behandling.
9.2.12. Udmåling af straf –
proportionalitet
I alle de 3 sager hvor der
har været afholdt forhør, vedrører det indberettede forhold besiddelse af en
mobiltelefon (med eller uden tilbehør).
Et af disse tilfælde
omhandler endvidere besiddelse af hash (den indsatte varetægtsarrestant havde
som tidligere nævnt anbragt såvel mobiltelefonen som hashen i en medindsats
celle (j.nr. 2000-284-0311 – forhørsudskrift 1/00). Det fremgår af
forhørsprotokollen at den indsattes foreløbige anbringelse i enrum blev
fortsat
for at hindre yderligere strafbar virksomhed, og at der blev indgivet
politianmeldelse mod den pågældende (vedrørende begge forhold). Det fremgår
endvidere at den indsatte blev udtaget af enrum 7 dage efter.
I begge de øvrige sager blev
der for besiddelse af mobiltelefon (med eller uden tilbehør) fastsat
disciplinærstraf
i form af en bøde på 100 kr. I den ene af disse sager (j.nr. 2000-284-1055
–
forhørsudskrift 2/00) blev mobiltelefonen konfiskeret med henblik på
destruktion (den indsatte var fængselsafsoner), mens telefonen i den anden
sag
(j.nr. 2000-284-1043 – forhørsudskrift 3/00) blev henlagt på depot
indtil
løsladelsen (denne indsatte var varetægtsarrestant). Forholdene blev begået
med
halvanden måneds mellemrum (henholdsvis 7. oktober og 21. november 2000).
I den nugældende
disciplinærstrafvejledning har direktoratet som det fremgår af nedenstående
citat af (dele af) punkt 13, i forbindelse med reglerne om konfiskation
henledt
opmærksomheden på det almindelige forvaltningsretlige
proportionalitetsprincip:
’De betingelser, som skal
være opfyldt, for at institutionen kan træffe bestemmelse om konfiskation i
forhold til personer, som udstår fængselsstraf eller forvaring, fremgår af
straffuldbyrdelseslovens § 73. Afgørelse om konfiskation kan træffes
administrativt af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil.
Det forudsættes i den
forbindelse, at afgørelse af spørgsmål om konfiskation navnlig sker under
iagttagelse af proportionalitetsgrundsætningen, så konfiskation undlades,
hvis
det må anses for et uforholdsmæssigt indgreb.
Medmindre afgørende ordens-
og sikkerhedsmæssige hensyn i institutionen kræver det, kan genstande og
penge
eventuelt i stedet tilbageleveres til ejeren (tredjemand) eller opbevares i
institutionen i overensstemmelse med reglerne i genstandsbekendtgørelsen.
Indgives der anmeldelse om strafbart forhold til politiet i anledning af
fundet
af genstandene eller pengene, skal de afleveres til politiet.’
Når der bortses fra at den ene af de indsatte var strafafsoner og den
anden varetægtsarrestant, synes sagerne på det foreliggende grundlag at kunne
sammenlignes hvilket jeg formoder at de indsatte i Arresthuset i Åbenrå også
har gjort. Jeg mener på den baggrund at burde pege på at straffen (i bred
forstand) bør være præget af både lighed og proportionalitet, og at straffen
bør kunne opleves som sådan af den/de indsatte. Jeg henviser til den
omstændighed at arresthuset valgte at konfiskere den ene indsattes
mobiltelefon
i stedet for at henlægge den på depot. Af de indsatte – og herunder især
den
pågældende ejer – har dette formentlig alt andet lige været oplevet som
mindst
lige så byrdefuldt som bøden på 100 kr.
Jeg foretager ikke mere vedrørende dette spørgsmål ud over at gøre
opmærksom herpå.
10.
Opfølgning
Jeg beder om at arresthuset
sender de udtalelser som jeg har bedt om, tilbage gennem Direktoratet for
Kriminalforsorgen som jeg ligeledes beder om en udtalelse.
11.
Underretning
Denne rapport sendes til
arresthuset, Politimesteren i Gråsten, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Folketingets Retsudvalg og de indsatte i arresthuset.”
Lignende dokumenter
- Inspektion af Arresthuset i Rønne Retsinformation · 10. juli 2009
- Inspektion af Arresthuset i Køge Retsinformation · 19. marts 2009
- Inspektion af Arresthuset i Viborg Retsinformation · 3. marts 2003
- Inspektion af Arresthuset i Odense Retsinformation · 3. marts 2003
- Inspektion af Arresthuset i Hobro Retsinformation · 3. december 2009
- Inspektion af Arresthuset i Sønderborg Retsinformation · 19. januar 2004