Inspektion af Arresthuset i Odense
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Inspektion af
Arresthuset i Odense
Den 26. november 1997 afgav
Folketingets Ombudsmand følgende rapport til Direktoratet for
Kriminalforsorgen
og Arresthuset i Odense:
"Inspektion af Arresthuset i Odense den
11. februar 1997
1. Indledning
Den 1. januar 1997 trådte lov nr. 473 af 12.
juni 1996 om Folketingets Ombudsmand i kraft. I bemærkningerne til
lovforslagets § 18 er det forudsat at Folketingets Ombudsmand foretager
systematiske
inspektioner af Direktoratet for Kriminalforsorgens institutioner til
opfyldelse af en anbefaling fra Den Europæiske Komité vedrørende forebyggelse
af tortur og anden umenneskelig behandling eller straf. Samtidig blev
retsplejelovens § 779 ophævet, jf. ombudsmandslovens § 31, stk. 2. Det tilsyn
som medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation og amtsrådene har ført med
varetægtsarrestanters
behandling og forholdene i varetægtsfængsler (arresthuse) i henhold til
retsplejelovens § 779, er således ophørt med virkning fra den 1. januar 1997,
og det er herved forudsat at denne tilsynsopgave i fremtiden varetages af
ombudsmanden.
Som led
i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og to af embedets medarbejdere den
11. februar 1997 inspektion af Arresthuset i Odense. Baggrunden for
beslutningen om at foretage inspektion af netop Arresthuset i Odense var
bl.a.
at ombudsmanden fra Direktoratet for Kriminalforsorgen havde modtaget
underretning
Læs alt
om to selvmord i arresthuset i andet halvår af 1996. Desuden var embedet
bekendt med en artikel i bladet "Fængselsfunktionæren"
nr. 12-1/96 om bl.a. arresthusets fysiske
rammer.
Ombudsmanden har tidligere, i 1975, foretaget
inspektion af Arresthuset i Odense. Denne inspektion er omtalt i Folketingets
Ombudsmands beretning for året 1975, s.
493f.
Inspektionen bestod af en indledende samtale
med arresthusets ledelse, rundgang i arresthuset, møde med arresthusets
samarbejdsudvalg og samtale med en indsat som havde udtrykt ønske herom. Fra
arresthuset deltog bl.a. arrestinspektøren ved vicepolitimester Jakob Skov og
arrestforvarer P.L. Jensen.
I forbindelse med inspektionen modtog jeg
kopi af arresthusets rapporter om tvangsindgreb mv. til efterfølgende
gennemgang, jf. nærmere nedenfor under pkt. 12.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været
sendt til Direktoratet for Kriminalforsorgen og arresthuset for at
myndighederne kunne få lejlighed til at fremkomme med eventuelle yderligere
bemærkninger
om faktiske og retlige forhold som rapporten måtte give anledning til.
Direktoratet og arresthuset er ikke kommet med bemærkninger af denne
karakter.
2. Bygningsmæssige forhold mv.
Arresthuset er i tre etager og kælder og er
opført i 1863. Det er panoptisk opbygget (åben etageadskillelse, dækket med
trådnet) fra stueetagen til 2. sal. På hver af de to øverste etager sidder en
fængselsfunktionær i et 'bur' med glasvinduer hele vejen rundt. Vagtburet er
placeret i midten af gangen. Cellegangene er uden udsmykning, bortset fra at
der er et maleri i stueetagen og et lille billede på 2. sal. Gangarealerne er
malet i lyse farver, men fremtræder noget triste og trænger til at blive
frisket op med maling. Der er lysarmatur over hver celledør. Efter det
oplyste
er der røgalarmer i alle rum. Disse er senest tilset af en tekniker den 22.
januar 1997.
Der er udarbejdet en om-/tilbygningsplan for
arresthuset og bevilget i alt omkring 20 mio. kr. til ombygningen der skulle
have været igangsat i november 1996. Planen var på inspektionstidspunktet
imidlertid endnu ikke sendt i udbud hvilket beroede på manglende
udbudstilladelse fra Boligministeriet.
a. Cellerne
Der er plads til 55 indsatte fordelt på 49
celler hvoraf de tre er tremandsceller. Tremandscellerne vil blive nedlagt i
forbindelse med den planlagte ombygning således at der i stedet vil blive
oprettet to tomandsceller. Herudover råder arresthuset over fem pladser i
Arresthuset i Kolding. De indsatte er fordelt på de tre etager med 10 i
stuen,
25 på 1. sal og 20 på 2. sal.
Ledelsen oplyste at der på grund af
overbelægning ofte er to indsatte i nogle af enmandscellerne. Desuden
inddrages
et af besøgsrummene ofte til cellebrug, ligesom også forsvarerlokalet bliver
anvendt
som celle.
Enmandscellerne er på ca. otte m2. De er
indrettet med en stålhåndvask med lille spejl over, en jernseng, et bord og
en
stol, et skab, et lille møbel til at stille et evt. lejet tv på, en
opslagstavle, en arkitektlampe, en loftslampe samt en el-kedel. Der er ikke
indkig i dørene til cellerne. Møblerne af træ var meget slidte i de celler
der
blev besigtiget under inspektionen.
En indsat der under inspektionsbesøget havde
en samtale med mig, jf. nedenfor under pkt. 11, klagede over at cellevinduer
og
døre var utætte. Jeg forelagde dette for arresthusets ledelse der
efterfølgende
har oplyst at man har udbedret utætheder ved vinduerne, men ikke har kunnet
konstatere utætheder ved celledørene.
Jeg tager det oplyste til efterretning og
foretager ikke yderligere vedrørende dette spørgsmål.
B .Observationscelle
Arresthuset råder over én observationscelle
der er beliggende i kælderen. Adgang til cellen sker gennem et toiletrum.
Cellen er indrettet med en jernseng og en fastnaglet træpult (bord og bænk ud
i
ét) med stålbordplade. Der er flisegulv, og der er indkig i døren.
Observationscellen giver mig ikke anledning
til bemærkninger.
Arresthusets sikringscelle blev nedlagt pr.
1. juli 1994. Hvis anbringelse i sikringscelle skønnes at være påkrævet,
bliver
den indsatte transporteret til Statsfængslet i Nyborg.
c. Celle nr. 111
Celle nr. 111 i stueetagen fremstod under
inspektionen kun møbleret med en jernseng med en pude. Det blev oplyst at det
øvrige møblement i cellen var udtaget midlertidigt, og at cellen normalt er
møbleret som de øvrige enmandsceller. Det blev desuden oplyst at cellen blev
brugt til 'afkøling' af indsatte som er meget urolige, uden at det dog
skønnes
nødvendigt at anbringe den pågældende i observationscelle. I disse tilfælde
blev møblementet fjernet fra cellen. Desuden blev cellen efter det oplyste
anvendt til visitationer og som reservecelle (hvis egen celle midlertidigt
ikke
kunne anvendes f.eks. på grund af udbrudsforsøg eller mistanke om
tilstedeværelse
af narkotika). Efter det oplyste opholdt de indsatte sig kun i denne celle i
højst nogle timer.
Jeg bad i skrivelse af 27. februar 1997
arresthuset om mere præcise oplysninger om møbleringen af cellen, og om det
er
forekommet at cellen er blevet anvendt i den stand som den forefandtes under
inspektionen. Jeg bad om i bekræftende fald at modtage en udtalelse om
hjemmelsgrundlaget herfor.
Arresthusets ledelse oplyste i den anledning
følgende i en skrivelse af 10. marts 1997:
'... skal der herved oplyses, at den
beskrevne anvendelse af cellen kan bekræftes og at de indsatte kun opholder
sig
i cellen i højst nogle få timer.
Det kan ligeledes bekræftes, at cellen, i
visse situationer, og efter en ganske konkret vurdering anvendes i den stand
hvori den forefandtes ved inspektionen. I denne vurdering indgår især den
pgl.
indsattes fysiske og psykiske reaktionsmønster ved indsættelsen. Foruden
sengen, som i øvrigt er identisk med de øvrige senge i arresthuset, er cellen
udstyret med et bord og en stol. Til sengen hører madras, tæppe og hovedpude.
Da cellen anvendes som almindelig celle i
arresthuset, men ikke var i brug på inspektionstidspunktet, er der ikke
forudsat særlig hjemmel til en anden indretning af cellen, men i de tilfælde
hvor en meget voldsom og ophidset person anbringes i cellen, og det af
sikkerhedsmæssige årsager findes nødvendigt, da fjernes det løse inventar og
anbringes udenfor cellen.
Når situationen derefter igen er under
kontrol, bringes udstyret tilbage til cellen.
Cellen er udstyret i overensstemmelse med
bestemmelsen i § 1 i Justitsministeriets cirkulære af 3. maj 1977, om udstyr
af
indsattes opholdsrum og udlevering af linned - jf. cirkulærets § 4.'
Jeg bad herefter i en skrivelse af 20. marts
1997 Direktoratet for Kriminalforsorgen om en udtalelse i anledning af det
arresthuset havde anført, og direktoratet indhentede en fornyet redegørelse
af
24. april 1997 fra arresthuset. Af redegørelsen fremgik bl.a. følgende:
'...
- det er arresthusets opfattelse, at
anbringelse i celle 111 sker på almindelige vilkår, og uden at der er tale om
enerumsanbringelse,
- som udgangspunkt anbringes
anholdte/varetægtsfængslede i celle 111 efter de samme cirkulærebestemmelser
som i den øvrige del af arresthuset, og cellen er udstyret efter de gældende
regler. Hvis en indsat udviser en truende og aggressiv adfærd og måske
fremkommer med grove trusler imod personalet, og måske også gør tegn til, at
ville ødelægge inventaret og bruge dele deraf som våben imod personalet,
eller
sig selv, da fjernes det løse inventar fra cellen, og når situationen
herefter
er afklaret og den indsatte er faldet til ro, eller måske er anbragt i
arresthusets observationscelle, da bringes inventaret igen i cellen. Det er
med
stor beklagelse, at inventaret ikke var på plads på det tidspunkt hvor
ombudsmandsinspektionen fandt sted.
...'
Arrestinspektøren fastholdt ved fremsendelsen
af redegørelsen til direktoratet den 2. maj 1997 at den beskrevne benyttelse
af
cellen ikke forudsatte særlig hjemmel, idet anbringelse alene skete for et
tidsrum af få timer og ikke i sig selv medførte indgreb i den normale adgang
til fællesskab.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har
herefter i skrivelse af 11. juni 1997 meddelt mig at direktoratet på den
baggrund har skrevet bl.a. følgende til arresthuset:
'...
Reglerne om enrumsanbringelse findes for
varetægtsarrestanters vedkommende i Direktoratet for Kriminalforsorgens
cirkulære af 13. september 1978 om adgangen til at anbringe
varetægtsarrestanter
i enrum og for indsattes vedkommende i direktoratets cirkulære af 14.
september
1978 om adgangen til at anbringe indsatte i enrum.
Ifølge begge cirkulærers § 1 forstås der ved
anbringelse i enrum udelukkelse fra fællesskab med andre indsatte. De nærmere
betingelser for enrumsanbringelse, herunder blandt andet krav om begrundelse
og
notatpligt samt ophør af enrumsanbringelsen er anført i §§ 2-7 i cirkulæret
for
varetægtsarrestanter og §§ 2-5 i cirkulæret for indsatte.
Af § 8, stk. 1, i cirkulæret for
varetægtsarrestanter fremgår det, at de nævnte bestemmelser finder anvendelse
ved enhver form for udelukkelse af samvær med de øvrige varetægtsarrestanter
eller indsatte. En tilsvarende bestemmelse findes i § 6, stk. 1, i
enrumscirkulæret vedrørende indsatte. Det fremgår endvidere af samme
bestemmelses stk. 2, at det kan bestemmes, at en varetægtsarrestant (indsat)
skal opholde sig midlertidigt (nogle få timer) på eget opholdsrum, såfremt
det
er nødvendigt af ordensmæssige grunde. Dette betragtes ikke som anbringelse i
enrum.
Som det fremgår af ovenstående finder
enrumscirkulærerne som udgangspunkt anvendelse i alle tilfælde, hvor en
indsat/varetægtsarrestant udelukkes fra fællesskab med øvrige
indsatte/varetægtsarrestanter,
bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 6, stk. 2/§ 8, stk. 2, hvor det er
forudsat at indsatte kortvarigt kan opholde sig på eget opholdsrum.
Det er således direktoratets opfattelse, at
anvendelse af celle 111 til 'nedkøling' af urolige indsatte og til nyankomne
ligeledes urolige indsatte, indtil det kan afgøres, hvor den pågældende kan
placeres,
under alle omstændigheder er udelukkelse fra fællesskab og forudsætter, at
enrumscirkulærernes bestemmelser om blandt andet kompetence, afhøring,
notatpligt og underretning af den pågældende overholdes.
Direktoratet finder det beklageligt, at
cellen er blevet anvendt, som arresthuset har beskrevet det, uden at
ovennævnte
regler er blevet overholdt.
Direktoratet går ud fra, at cellen fremover
kun vil blive taget i brug med inventar. Såfremt der opstår situationer som
beskrevet
i arrestforvarerens redegørelse af 24. april 1997 til direktoratet eller
andre
situationer, hvor der er behov for observation af den indsatte, må
anbringelse
i observationscelle istedet overvejes, jf. direktoratets cirkulære af 27. maj
1995 om anvendelse af observationscelle m.v. Direktoratet har ikke
bemærkninger
til, at cellen kortvarigt anvendes som reservecelle i tilfælde, hvor egen
celle
midlertidigt ikke kan benyttes, for eksempel på grund af udbrudsforsøg eller
stofmistanke eller ved kropsvisitationer.
...'
Jeg er enig i det som direktoratet har anført
over for arresthuset. Jeg har herefter ikke grundlag for at foretage
yderligere
vedrørende arresthusets anvendelse af celle nr. 111.
d. Øvrige rum mv.
1? Besøgsrum
Arresthusets to besøgsrum findes i stueetagen
på cellegangen. Besøgsrummene er begge på ca. otte m2 (dvs. samme størrelse
som
enmandscellerne). De er indrettet med en jernseng, to lænestole, et lille
sofabord, håndvask og loftslampe. Rummene er desuden udstyret med en
kaffemaskine.
Det ene af værelserne er udsmykket med et billede på væggen.
Besøgsrummene fremstod særdeles nedslidte - i
et af værelserne var pudset på væggen væk på ca. en m2
- lænestolene var plettede, og væggene
gulnede selv om de efter det oplyste var blevet malet i 1995. Der var en
gennemtrængende lugt af gammel tobak i rummene. Der er ikke adgang til bad
eller toilet i umiddelbar tilknytning til besøgsrummene.
Rummene var uindbydende og gjorde et yderst
forstemmende indtryk. Dette er efter min opfattelse særligt uheldigt da
værelserne skal danne ramme om de indsattes private og familiemæssige
kontakter
under opholdet. Jeg henviser i den forbindelse også til § 14 i
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens, cirkulære af 19.
december 1980 om varetægtsarrestanters adgang til brevveksling og besøg mv.
samt § 15 i direktoratets cirkulære af 18. december 1980 om de indsattes
adgang
til brevveksling og besøg mv. hvoraf det fremgår at 'besøgslokalerne så vidt
muligt [skal] være indrettet på en sådan måde, at der skabes en naturlig og
venlig besøgsatmosfære.'
2? Fritidsfaciliteter mv.
Fællesrum findes dels i kælderen, dels på 2.
sal. I kælderen er der indrettet et styrketræningsrum i et lokale der er på
samme størrelse som enmandscellerne. I rummet var der opstillet tre
styrketræningsbænke
og løse håndvægte. Rummet må benyttes af højst to indsatte ad gangen.
Styrketræningsrummet virkede nedslidt og
meget trangt: Gulvet var beklædt med skumgummi der var ituslidt, ligesom
bænkene var slidte. Der var en lugt af gammel sved i rummet. Loftsmalingen
var
delvis afskallet.
Herudover er der mulighed for at opslå et
bordtennisbord i kældergangen. Bordtennisbordet må benyttes af højst to
indsatte ad gangen. Kældergangen er belagt med grå fliser på gulvet og hvide
fliser på væggene. Der er ingen vinduer. Gangen forekommer ikke velegnet som
fritidsopholdsområde.
Styrketræningsrummet og bordtennisbordet, der
udgør arresthusets tilbud af fysisk betonede fritidsaktiviteter, kan samlet
benyttes af fire indsatte ad gangen. Under hensyn til at arresthuset huser 55
indsatte, er dette tilbud naturligvis helt utilstrækkeligt.
På 2. sal findes der et undervisningsrum. Det
er et ret stort lokale (ca. otte gange fire m), udstyret med en tavle. I
midten
er der et stort mødebord (rummet bruges også til større møder) med stole til
10
personer. I begge ender af lokalet er der en foldedør.
Bag den ene foldedør er der en kirkedel med
alter. 'Kirken' anvendes i forbindelse med højtiderne og ellers efter behov.
Bag den anden foldedør er der indrettet et
lille bibliotek der umiddelbart virkede velforsynet, men mørkt og temmelig
trangt. Biblioteket er åbent to timer om ugen. Der er mulighed for at låne
bøger hjem fra det almindelige kommunale bibliotek.
Den indsatte som havde en samtale med mig i
forbindelse med inspektionen, efterlyste daglige aviser der er tilgængelige
for
de indsatte.
Arresthusets ledelse har efterfølgende oplyst
at spørgsmålet om der skal afsættes midler til et avisabonnement til de
indsatte, vil blive taget op i samarbejdsudvalget.
Jeg beder arresthuset om at underrette mig om
resultatet af overvejelserne i samarbejdsudvalget.
De nævnte lokaler på 2. sal virkede i øvrigt
pæne, men bærer dog præg af ikke at være moderniseret i en del år.
De fysiske rammer har betydet at arresthuset
alene tillader fællesskab i cellerne mellem to indsatte ad gangen.
Fællesskabet
foregår på hverdage i tidsrummet kl. 15.30-21.00, og i weekender hele dagen.
Ifølge personalet udelukker det begrænsede fællesskab problemer med
stærke/svage indsatte.
3? Arbejdspladser
Værksted og lager er placeret i forbindelse
med en lille mellemgang fra stueetagen. Det ligger i kælderplan og er
temmelig
dårligt oplyst. Der er træloft og cementgulv. To indsatte var under
inspektionen
beskæftiget på værkstedet - i øvrigt foregår arbejdet i cellerne. Til højre
for
indgangen findes et aflukke hvor en funktionær (værkmester) arbejder.
Komponenter til arbejdet opbevares i kasser i reoler langs væggene og på
gulvet. Det blev oplyst at planerne for tilbygningen indeholder
værkstedspladser til 20 personer.
4? Toilet- og badeforhold samt muligheder for
tøjvask
De foreviste toiletter giver mig ikke
anledning til bemærkninger, bortset fra at et toiletrum på 2. sal manglede et
dørhåndtag. Et af toiletterne i stueetagen er efter det oplyste aflåst og
reserveret til indsatte med hepatitis (smitsom leverbetændelse).
Der er tre baderum med hver to brusekabiner
til brug for de indsatte. Brusekabinerne i det foreviste baderum på 2. sal
virkede ikke helt rene - stangen til forhæng var snavset, og fliserne trængte
til afkalkning/rengøring. Omklædning foregår i et uafskærmet rum mellem de to
brusekabiner.
En indsat klagede over at vandpresset ikke er
tilstrækkeligt til at begge brusekabiner kan benyttes samtidigt.
Ledelsen oplyste hertil at problemet er
blevet undersøgt af en ingeniør, men at afhjælpning afventer et helt nyt
varmeanlæg der indgår i den planlagte om- og tilbygning af arresthuset.
Det er naturligvis utilfredsstillende at de to
brusekabiner ikke kan anvendes samtidig.
Der er intet tørrerum, og de indsatte havde
på tidspunktet for inspektionen ingen mulighed for vask af eget tøj i
vaskemaskine. Vask foregik i en gulvspand, og tørring skete ifølge en af de
indsatte ved at hænge tøjet til tørre på cellens radiator.
Ledelsen oplyste at man tidligere havde
ansøgt Direktoratet for Kriminalforsorgen om en vaskemaskine, men havde fået
afslag. En ny ansøgning var dog under behandling i direktoratet.
Direktoratet har efterfølgende meddelt mig at
man nu har godkendt en særbevilling på kr. 20.000 til medfinansiering af to
vaskemaskiner og tørretumblere til arresthuset.
Jeg tager det oplyste til efterretning.
5? Køkken, forsvarerlokale og lægeværelse
Køkkenet ligger i kælderen og virkede
særdeles propert og ryddeligt. Der er madelevator og mikrobølgeovn. De
indsatte
er efter ledelsens opfattelse meget tilfredse med maden da der i modsætning
til
forplejningen på en række andre anstalter og arresthuse ikke er tale om
dybfrostmad. Der serveres varm mad midt på dagen og kold mad om aftenen. På
en
af cellegangene findes et køleskab til brug for de indsatte.
I stueetagen findes der et forsvarerlokale
til brug for møder mellem de indsatte og deres forsvarere. Lokalet var
møbleret
med to stole og et mødebord. Stolene er ifølge arresthusets ledelse foræret
til
arresthuset af en forsvarer. Møblementet var særdeles slidt, der var f.eks.
snittet i bordpladen. Rummet trænger efter min opfattelse til renovering og
herunder til nye møbler.
Som nævnt ovenfor inddrages værelset af og
til til cellebrug når arresthuset er overbelagt. Dette er en
utilfredsstillende
situation.
Ligeledes i stueetagen findes et lægeværelse
som ikke giver anledning til bemærkninger.
6? Gårdarealer
Gårdture afvikles én gang om dagen i en time
i en 'stjernegård' med ni smalle gårde. På inspektionstidspunktet var en af
gårdene ude af brug da murværket ind til nabogården var næsten væk i et areal
på omkring en m2. De enkelte gårde er ca. 10-
12 m2
og nærmest trekantede med døren i
den spidse ende. Muren er ca. tre meter høj og for enden malet i lyse farver.
Murene er generelt i meget dårlig stand. Gårdene er flisebelagte og
overdækket
af trådnet og med et lille jordareal med beplantning i midten. Gårdtursvagten
befinder sig i en halvrund pavillon med vinduer hele vejen rundt og placeret
i
midten af stjernen, hvorfra der er udsyn til alle gårde. Op til fire-fem
indsatte kan være på gårdtur samtidig i en enkelt gård. Undvigelser er
forekommet. Ligeledes har der været indtrængen udefra og råben over muren
udefra til gården.
Gårdtursarealet var i en meget dårlig
vedligeholdelsesstand og gav et endog særdeles utidssvarende indtryk.
Ledelsen
oplyste at nogle indsatte afstår fra at benytte adgangen til frisk luft netop
på grund af gårdenes ringe stand. Stjernegårdene skal nedlægges når det
planlagte nybyggeri påbegyndes idet tilbygningen bl.a. omfatter fire nye
gårde.
Uden om stjernegårdsanlægget, men inden for
ringmuren, findes der et større areal med græsplæne og nogle bænke. Dette
areal
virkede betydeligt venligere og grønnere end stjernegårdene, men kan dog
efter
det oplyste ikke benyttes til gårdture da ringmuren er for lav til at hindre
undvigelser.
Jeg har nedenfor under pkt. 10 foretaget en
mere samlet bedømmelse af arresthusets bygningsmæssige forhold mv.
3. Beskæftigelse og undervisning
70 - 80% af de indsatte var på tidspunktet
for inspektionen i arbejde i arresthuset. Arbejdet består i f.eks. montering
af
ledningsstik. Det er ikke svært at få entrepriser, og betalingen fordeles med
halvdelen til de indsattes løn og resten til Direktoratet for
Kriminalforsorgen. Der arbejdes på akkord. Der udbetales i alt ca. 8-10.000
kr./uge i arbejdspenge. De varetægtsarrestanter der ikke tager imod tilbud om
arbejde, er typisk dem der modtager penge udefra. Den enkelte indsatte må
højst
have 1.000 kr. til rådighed pr. uge.
Undervisning foregår to-tre gange ugentlig.
Der undervises mest i dansk og regning. Der er desuden nogle indsatte der har
selvstudier.
4. Lægebetjening mv.
Den nuværende arresthuslæge er overlæge på
retspsykiatrisk afdeling på Middelfart Sygehus. Uden for normal arbejdstid
benytter arresthuset den almindelige vagtlægeordning. Arresthuslægen er ansat
fire timer pr. uge og kommer fast én gang om ugen. Der er efter det oplyste
arbejde til mere end de normerede fire timer, og det er under overvejelse at
søge normeringen øget. De indsatte er meget behandlingskrævende da mange er
psykisk belastede og/eller narkomaner.
En sygeplejerske er ansat 22 3/4 time pr.
uge. Hun kommer hver dag og har daglig kontakt med lægen.
Medicin ordineres af lægen. Ca. 80-90% af de
indsatte er narkomaner. Der er løbende 10-15 indsatte under nedtrapning.
Narkomanerne nedtrappes når de har været i grundlovsforhør. De fleste
indsatte
narkomaner er gengangere med blandingsmisbrug. De er kun sjældent i
metadonbehandling ved indsættelsen. Disse narkomaner nedtrappes med
catapressan. Nedtrapning sker typisk over seks-ti dage. De få narkomaner der
er
i metadonbehandling efter en amtskommunal behandlingsplan, fortsætter som
udgangspunkt med denne behandling efter kontakt til amtskommunens
behandlingscenter.
Som nævnt under pkt. 1 begik to indsatte
narkomaner i juli og december 1996 selvmord under nedtrapning i arresthuset.
Direktoratet for Kriminalforsorgen underretter rutinemæssigt
ombudsmandsinstitutionen
om sådanne dødsfald. De to selvmord gav anledning til at jeg den 31. januar
1997 afholdt et møde med Direktoratet for Kriminalforsorgens almenlægelige og
hygiejniske konsulent for nærmere at få belyst hvilke retningslinier der
gælder
for behandling/nedtrapning af narkomaner i landets arresthuse.
Efter inspektionen bad jeg i fortsættelse
heraf i brev af 27. februar 1997 Direktoratet for Kriminalforsorgen om at
oplyse om der fra direktoratets side er fastlagt generelle
retningslinier/anbefalinger
med hensyn til nedtrapning af indsatte narkomaner, og hvad disse i givet fald
består i. I benægtende fald bad jeg om at få oplyst hvorledes direktoratet
sikrer sig at der i kriminalforsorgens institutioner følges ensartede
retningslinier.
I forbindelse med det ene af
selvmordstilfældene var direktoratets almenlægelige og hygiejniske konsulent
fremkommet med en udtalelse hvoraf det bl.a. fremgik at han ikke fuldt ud
kunne
tilslutte sig (den daværende) arresthuslæges holdning vedrørende manglende
anvendelse af metadon. Jeg bad derfor samtidig direktoratet oplyse om
konsulentens udtalelse havde været fremsendt til arresthuset, og hvis dette
ikke var tilfældet bad jeg om en udtalelse om årsagen hertil.
Direktoratet for Kriminalforsorgen svarede
således i en skrivelse af 11. juni 1997:
'Der er ikke fra Kriminalforsorgen fastsat
generelle retningslinier (instrukser) for nedtrapning af indsatte narkomaner.
Direktoratet opfatter en sådan behandling som lægelig og som derfor må gives
på
grundlag af en konkret lægefaglig vurdering i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens retningslinier. Der henvises blandt andet til
Sundhedsstyrelsens cirkulære af 12. december 1995 om ordination af
afhængighedsskabende midler med tilhørende vejledning.
På grund af de særlige forhold, der gør sig
gældende med hensyn til medicinsk behandling af de indsatte, har Direktoratet
for Kriminalforsorgen imidlertid nedsat en lægemiddelkomité med de opgaver,
der
fremgår af vedlagte kommissorium. Formanden for lægemiddelkomitéen, som
består
af medlemmer med lægefaglig ekspertise, er Kriminalforsorgens Almenlægelige
og
Hygiejniske Konsulent.
Som et led i komitéens arbejde med at
formidle information til lægerne om behandlingsprincipper m.v. har komitéen
udsendt et antal informationsblade, kaldet 'RePlik'. Som nr. 1, 1. årgang
udsendtes
vedlagte RePlik om 'Akut morphicaabstinens'.
For så vidt angår 'RePliks' status, har
direktoratet indhentet en udtalelse af 18. april 1997 fra den Almenlægelige
og
Hygiejniske Konsulent. Af udtalelsen fremgår det, at læger ansat i
Kriminalforsorgen
med hensyn til udførelsen af den egentlige patientbehandling ikke er
undergivet
Kriminalforsorgens instruktionsbeføjelse. I overensstemmelse med dette er
'RePlik' at betragte som anbefalinger af vejledende karakter, men ikke som
egentlige instrukser. Udtalelsen af 18. april 1997 vedlægges til orientering.
Direktoratet kan henholde sig hertil.
Direktoratet anmodede den 15. november 1996
den almenlægelige og hygiejniske konsulent om en udtalelse om brugen af
fenemal, det vil sige om, hvorvidt den nedtrapning, afdøde [...] havde
gennemgået, var korrekt udført. Den 20. november 1996 udtalte konsulenten, at
[...] ikke havde været udsat for lægelig fejlbehandling i den konkrete sag,
hvorefter direktoratet tog arresthusets behandling af selvmordet til
efterretning. Direktoratet var imidlertid ikke tilstrækkelig opmærksom på, at
konsulentens udtalelse indeholder oplysninger, som arresthuset burde være
blevet gjort bekendt med, hvorfor udtalelsen burde have været sendt til
arresthuset. Direktoratet har samtidig hermed sendt udtalelsen til
arresthuset
og beklaget, at den ikke tidligere er blevet fremsendt.
...'
Jeg har noteret mig at direktoratet mener at
konsulentens udtalelse burde have været tilsendt arresthuset, og at dette nu
er
sket.
Jeg tager til efterretning at direktoratet
ikke mener at have nogen instruktionsbeføjelse over for lægerne ansat i
kriminalforsorgens institutioner for så vidt angår den egentlige
patientbehandling.
På baggrund af det oplyste om Direktoratet
for Kriminalforsorgens nedsættelse af en lægemiddelkomité og om komitéens
udsendelse af anbefalinger af vejledende karakter ('RePlik') om
behandlingsprincipper
mv. antager jeg imidlertid at direktoratet er enig i det ønskelige i at de
indsatte i hvert fald i et vist omfang sikres en ensartet lægelig behandling
i
kriminalforsorgens forskellige institutioner. Jeg går således ud fra at
direktoratet overordnet følger patientbehandlingen i institutionerne,
herunder
bl.a. for så vidt angår behandlingen af narkomaner, og i den forbindelse
løbende overvejer om der måtte være behov for udsendelse af yderligere
vejledning til det lægelige personale i institutionerne. Jeg går endvidere ud
fra at eventuel behandling af en narkoman der er iværksat i amtskommunalt
regi,
som udgangspunkt fortsættes under ophold i kriminalforsorgens institutioner
(i
det omfang den amtskommunale behandlingsplan ikke efter sit indhold afbrydes
ved indsættelse i arresthus/fængsel).
5. Belæg
Den samlede belæg udgjorde ifølge
arresthusets ledelse i 1996 gennemsnitligt 54,2 ud af den samlede kapacitet
på
55 pladser. Der har som omtalt ofte været overbelægning. Det er derfor tit
nødvendigt at anbringe to indsatte i nogle af enmandscellerne og - som også
nævnt ovenfor - at inddrage det ene besøgsrum og forsvarerlokalet til
cellebrug. 'Omsætningen' er stor; der er ca. syv-otte udskiftninger af
indsatte
pr. døgn. Op til weekender er det nødvendigt at have tre-fire ledige celler
parat til nye indsatte. Hver måned bliver ca. 20 indsatte flyttet til andre
arresthuse. Personalet oplyste at flytning indebærer et urimeligt pres for de
indsatte der alle var fynboer. Ingen ønsker at blive flyttet til Jylland da
det
vanskeliggør besøg.
Den
planlagte om-/tilbygning vil efter det oplyste indebære 15 ekstra pladser i
arresthuset.
Næsten alle de indsatte er
varetægtsarrestanter idet der ikke er plads også til afsonere. På
inspektionsdagen
var der dog 13 afsonere som ventede på indsættelse i fængsel i forbindelse
med
overgang fra varetægt.
De kvindelige indsatte - normalt højst
tre-fire - bliver anbragt i stueetagen, men de bliver ikke holdt adskilt fra
de
mandlige indsatte. Arresthuset havde ikke kendskab til at kvindelige indsatte
skulle være udsat for særligt pres eller overgreb fra mandlige indsattes
side.
Det blev oplyst at besøgstiden for hver
indsat for nylig var blevet nedsat fra syv til fire kvarter om ugen pga.
overbelægningsproblemer, dvs. anvendelse af et besøgsværelse til almindelig
cellebrug, jf. ovenfor. En af de indsatte klagede til mig over dette.
Ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgens
cirkulærer om adgang til brevveksling og besøg mv. skal varetægtsarrestanter
have adgang til besøg så ofte forholdene i varetægtsfængslet (arresthuset)
tillader det. Besøgstiden må ikke være kortere end en halv time.
Længerevarende
besøg tillades i det omfang forholdene tillader det.
Særligt for så vidt angår afsonere, skal
disse have adgang til et ugentligt besøg, der ikke må være kortere end en
halv
time, dog mindst en time hvor forholdene gør det muligt.
Selv om direktoratets retningslinier for
besøgs hyppighed og længde ikke ses at være overtrådt som følge af
indskrænkningerne, må jeg finde det meget uheldigt at arresthusets
overbelægningsproblemer
fører til at (et af) besøgsrummene til tider inddrages til cellebrug således
at
besøgstiderne af den grund har måttet indskrænkes.
6. Køb af måltider uden for arresthuset
De indsatte har mulighed for to gange om ugen
at afgive bestilling på grillmad som leveres til arresthuset udefra på
onsdage
og lørdage. Desuden er der mulighed for at afgive bestilling på morgenbrød og
aviser til levering på lørdage og søndage.
Disse ordninger giver mig ikke anledning til
bemærkninger.
7. Købmandsordning
De indsatte kan afgive bestilling efter en
sortimentsliste fra en købmand som leverer to gange ugentligt. Der kan ikke
købes øl og spiritus mv. eller madvarer der skal tilberedes.
Jeg har modtaget et eksemplar af købmandens
prisliste der ikke umiddelbart giver mig anledning til bemærkninger - særlig
henset til at der ikke er selvforplejning i arresthuset.
8. Tv-ordning
Det koster kr. 56 pr. uge at leje et tv i
arresthuset. Tv-apparaterne tilhører arresthuset. Der kan modtages ca. 30
tv-kanaler.
Det blev oplyst at lejen som udgangspunkt alene skal dække driftsudgifterne,
men et eventuelt mindre overskud kan arresthuset anvende til
'velfærdsforanstaltninger'. Således er der indkøbt flere tv-apparater og nye
bordtennisbat. Overskud fra udlejningen af tv har desuden medvirket til at
finansiere arresthusets indkøb af vaskemaskiner og tørretumblere, jf.
ovenfor,
under pkt. 2,4?.
Jeg har over for Direktoratet for
Kriminalforsorgen af egen drift mere generelt rejst spørgsmålet om
tv-ordninger
i landets arresthuse, Københavns Fængsler og fængsler i øvrigt. Jeg afstår
derfor fra i den foreliggende sammenhæng nærmere at vurdere den eksisterende
tv-ordning i Arresthuset i Odense.
9. Personalets fysiske rammer og arbejdsmiljø
Ud over nogle kontorlokaler er der i
stueetagen et opholdsrum for personalet. Opholdsrummet er møbleret med
dagligstuemøbler og bl.a. udstyret med tv. I forlængelse heraf ligger
'messen'
hvor personalet spiser. Dette lokale domineredes af et spisebord. Begge rum
virkede noget mørke.
I en mellemgang ned mod værkstedet/lageret er
der skabe til personalets tøj mv. Mellemgangen forbinder arresthuset og
retsbygningen, og indsatte ledsages denne vej til retten. Personalet klæder
efter det oplyste om enten på gangen eller i opholdsrummet. Der er ingen
særskilte omklædningsrum eller bad for personalet.
Medarbejderne havde set meget frem til
iværksættelse af om- og tilbygningen med de deraf følgende forbedringer af
personalets forhold, herunder kantine-, bade- og omklædningsforhold.
Samarbejdsudvalget
har rettet henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen herom.
Jeg er enig i at de eksisterende
personalefaciliteter, særligt for så vidt angår omklædnings- og
bademuligheder,
er særdeles mangelfulde.
Under min samtale med samarbejdsudvalget
oplyste personalerepræsentanterne at der inden for det sidste halvår af 1996
havde været fem tilfælde af voldsepisoder mod personalet.
Jeg har efterfølgende modtaget rapporterne
herom. Det fremgår heraf at behandling på skadestue/hospitalsindlæggelse
fandt
sted i hvert fald i tre af de fem tilfælde, ligesom den ansatte i tre af
sagerne benyttede sig af tilbud om krisehjælp. Alle tilfælde blev anmeldt til
Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen der anerkendte i hvert fald fire af
tilfældene som arbejdsskader. I samtlige de fem tilfælde af vold blev der
foretaget politianmeldelse der førte til domfældelse for forholdet.
Jeg har desuden modtaget oplysninger om at
Arbejdstilsynet i sommeren og efteråret 1996 var på inspektionsbesøg i
arresthuset.
Arbejdstilsynet påpegede at personalet udsættes for en øget risiko for vold
under udførelsen af udendørs runderinger på grund af bygningernes udformning
og
placering, lysforhold mv. Direktoratet for Kriminalforsorgen svarede
Arbejdstilsynet at nogle af forholdene kunne ændres nu, mens øvrige ændringer
først kan løses i forbindelse med om- og tilbygningen.
Desuden gjorde personalet opmærksom på at de
gode intentioner bag AUF-ordningen ikke var fulgt op af de nødvendige
mandskabsudvidelser og af efteruddannelse. F.eks. skal en fængselsfunktionær
i
dagtimerne 'passe' op til 25 indsatte. Det var derfor svært at få tid til de
-
ofte tidskrævende - opgaver der følger med AUF-ordningen, herunder akutte
forsorgsopgaver med henvendelse til f.eks. socialforvaltningen, betaling af
husleje o.l. Hver funktionær er kontaktperson for ca. fire indsatte.
Ressourceproblemet blev ifølge personalet
understreget af at de indsatte typisk er meget belastede. Der er således
mange
narkomaner, nogle under nedtrapning. Dette føles meget stressende og giver et
dårligt arbejdsklima.
10. Samlet bedømmelse af de bygningsmæssige
forhold mv.
Som det fremgår af ovenstående, er
arresthuset bygningsmæssigt generelt i meget dårlig stand. Jeg henviser
herved
særligt til det jeg har anført vedrørende vedligeholdelsesstanden af
besøgsrummene,
styrketræningsrummet, gårdtursarealet (stjernegården) og forsvarerlokalet. På
disse områder er istandsættelse stærkt påkrævet.
Hertil kommer at arresthuset har et
påtrængende behov for udvidelse af kapaciteten. Jeg henviser særligt til pkt.
2
d, 2? og 3?, ovenfor, om de særdeles begrænsede muligheder for
fritidsaktiviteter og værkstedsarbejde. Jeg henviser endvidere til pkt. 5,
ovenfor, om arresthusets belægningsprocent og den indskrænkning af
besøgstiden
for den enkelte indsatte som overbelægningsproblemerne har medført.
Yderligere er det min opfattelse at
faciliteterne for arresthusets personale er særdeles mangelfulde, jf. ovenfor
under pkt. 9.
Som det også er nævnt ovenfor, indebærer om-
og tilbygningsplanerne for arresthuset at kapaciteten udvides med 15 pladser,
ligesom der skal indrettes et nyt værksted med arbejdspladser til ca. 20
indsatte. Det eksisterende gårdtursareal - stjernegården - vil blive nedlagt
til fordel for et nyt anlæg med fire gårde. Der vil endvidere blive
forbedrede
adgangsmuligheder for kørestolsbrugere mv. i og med at der installeres
handicapelevator.
Af tegningerne over byggeprojektet fremgår
det endvidere at fritidsfaciliteterne for de indsatte skal forbedres med
indrettelse af tre hobbyrum ud over det eksisterende styrketræningsrum, og at
antallet af besøgsværelser skal udvides til fire, alle med toiletfaciliteter.
Desuden er det hensigten at der skal
indrettes to garderoberum til personalet, begge med toilet og bad.
De nævnte om- og tilbygninger må således - ud
over naturligvis at løse de akutte problemer med arresthusets
vedligeholdelsesstand - forventes i meget stor udstrækning at ville afhjælpe
de
ligeså akutte pladsproblemer som gør sig gældende under de nuværende forhold.
Derudover vil gennemførelsen af byggeprojektet medføre den tiltrængte
forbedring af personalets fysiske rammer.
Hertil kommer at flere værkstedspladser og
f.eks. tre planlagte hobbyrum også må antages at ville medføre en væsentlig
forbedring
af de indsattes arbejdsforhold og omfanget af fritidsfaciliteter der i dag må
betegnes som klart utilfredsstillende.
Iværksættelsen af om- og tilbygningen har
været forhindret af Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsens, udskydelse
af
den nødvendige tilladelse til at sende projektet i udbud under henvisning til
udviklingen i bygge- og anlægsaktiviteten (risiko for flaskehalsproblemer),
jf.
styrelsens cirkulærskrivelse nr. 9 af 8. februar 1995. Direktoratet for
Kriminalforsorgen ansøgte om udbudstilladelse den 5. marts 1996.
I forbindelse med min efterfølgende
behandling af inspektionssagen er jeg fra Boligministeriet blevet gjort
bekendt
med at ministeriet nu har givet udbudstilladelse til byggeprojektet.
Jeg beder arresthuset underrette mig om
hvorvidt byggeprojektet herefter er sendt i udbud, og så vidt muligt om
hvornår
arbejdet forventes påbegyndt og afsluttet.
11. Samtale med indsat
Som nævnt ovenfor havde en indsat i
arresthuset udtrykt ønske om en samtale med mig i forbindelse med
inspektionen.
Den pågældende indsatte fremførte under samtalen en lang række klagepunkter
som
efterfølgende blev forelagt for ledelsen. Størsteparten af klagepunkterne gav
mig herefter ikke anledning til at foretage yderligere, og vedrørende et
enkelt
klagepunkt vejledte jeg den indsatte om muligheden for eventuelt at klage til
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. For så vidt angik de resterende
klagepunkter, angik disse forhold som er omtalt ovenfor, og som derfor er
indgået
i min undersøgelse af forholdene i arresthuset. Den indsatte har modtaget et
særskilt brev om min behandling af klagepunkterne.
12. Rapportgennemgang
Som nævnt ovenfor under pkt. 1 bad jeg ved
begyndelsen af inspektionen om at modtage kopi af rapportmateriale om
- anvendelse af håndjern
- magtanvendelse
- anbringelse i observationscelle
for perioden fra den 31. december 1996 og et
år bagud.
Jeg bad også om udskrifter af
forhørsprotokoller vedrørende sager om disciplinærstraf hvor forholdet enten
ikke har medført sanktion eller har medført sanktion i form af bøde,
erstatningsansvar eller strafcelle. Jeg modtog i alt 210 disciplinærsager for
hele 1996, men har valgt alene at undersøge protokollerne for et kvartal,
juli
- september 1996, hvilket i alt er 45 sager.
Ved min gennemgang af det modtagne materiale
har jeg navnlig haft opmærksomheden henledt på hvorvidt proceduren i forhold
til de gældende regler er blevet fulgt. Jeg har også været opmærksom på
spørgsmålet om iagttagelse af notatpligt.
Mit generelle indtryk efter rapportgennemgangen
er at de ansatte ved arresthuset i det store og hele har iagttaget de
gældende
regler.
Min gennemgang af rapportmaterialet giver mig
anledning til følgende bemærkninger til de enkelte forhold:
a. Anvendelse af håndjern
Jeg har modtaget kopi af i alt ni rapporter
om anvendelse af håndjern. Syv af rapporterne angår varetægtsarrestanter, en
rapport angår en fængselsdømt, og i en rapport er det ikke anført hvilken
form
for anbringelse der er tale om. Hjemmelsgrundlaget for brug af håndjern er
det
samme for alle slags indsatte.
Anvendelsen af håndjern er reguleret i
Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 27. maj 1994. Cirkulæret er
opdelt i afsnit. Afsnit A vedrører anvendelse af håndjern under transport mv.
(uden for eller i fængslet). Afsnit B vedrører anvendelse af håndjern i
forbindelse med visitation. Der er ingen rapporter optaget med denne
begrundelse. Afsnit C vedrører anvendelse af håndjern i stedet for
anbringelse
i sikringscelle. I fire af sagerne er håndjern anvendt under transport, og i
fem af sagerne er håndjern anvendt i stedet for anbringelse i sikringscelle.
Betingelserne for at anvende håndjern under
transport er angivet i cirkulærets § 1, stk. 1. Efter denne bestemmelse kan
indsatte belægges med håndjern under transport hvis det er nødvendigt for at
afværge truende vold eller betvinge voldsom modstand, hindre selvmord eller
anden selvbeskadigelse eller for at hindre undvigelse.
I en sag er håndjern anvendt for at hindre
undvigelse. I to sager er håndjern anvendt for at afværge truende vold. I en
af
disse sager blev håndjern tillige anvendt for at betvinge voldsom modstand. I
en sag er håndjern anvendt for at betvinge voldsom adfærd.
Betingelserne for at anvende håndjern i
stedet for anbringelse i sikringscelle er angivet i cirkulærets § 8, stk. 1.
Efter denne bestemmelse kan indsatte belægges med håndjern såfremt
betingelserne for anbringelse i sikringscelle foreligger, og en sådan ikke er
til rådighed. Betingelserne for anbringelse i sikringscelle er angivet i
Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 27. maj 1994 om anvendelse
af
observationscelle, sikringscelle, fiksering mv., § 8. Efter denne bestemmelse
kan indsatte anbringes i sikringscelle (belægges med håndjern) hvis det er
nødvendigt for at afværge truende vold eller betvinge voldsom modstand,
hindre
selvmord eller anden selvbeskadigelse.
I tre sager er håndjern anvendt for at hindre
selvmord eller selvbeskadigelse. I en af disse sager blev håndjern tillige
anvendt for at betvinge voldsom modstand og i en sag for tillige at afværge
truende vold. I to sager er håndjern anvendt for at afværge truende vold og i
en af disse sager tillige for at betvinge voldsom adfærd.
I otte af de i alt ni sager blev der anvendt
magt i forbindelse med brugen af håndjern. I fem sager blev der anvendt
førergreb, i en sag sidehalsgreb, i en sag støttegreb under armene, og i en
sag
er det anført som magtmiddel at der blev pålagt håndjern.
Cirkulæret om anvendelse af håndjern
foreskriver ikke notatpligt med hensyn til begrundelsen for at anvende
håndjern. Ombudsmanden har imidlertid flere gange tidligere, senest ved
rapport
af 25. april 1995 i forbindelse med inspektionen af Københavns Fængsler,
henstillet til direktoratet at indskærpe at der skal foretages udførligt
notat
herom. Ombudsmanden har herved henvist til at anvendelse af håndjern ifølge
cirkulærets § 1 skal være 'nødvendig', og at der er tale om alvorlige indgreb
som forudsætter en konkret vurdering af behovet herfor i det enkelte
tilfælde.
Der er i alle ni sager nærmere redegjort for
hvorfor det skønnedes nødvendigt at anvende håndjern.
Det er anstaltens vagthavende
leder/arrestforvareren eller den vedkommende bemyndiger dertil der har
kompetencen til at træffe beslutningen om anvendelse af håndjern, jf.
cirkulærets § 2. Hvis forholdene ikke tillader at man afventer vedkommendes
afgørelse, træffes beslutningen dog af den tilstedeværende funktionær som er
ansvarlig for det pågældende tjenesteområde, jf. § 2, stk. 1, 2. punktum.
Beslutningerne om anvendelse af håndjern er
truffet af en funktionær eller af overvagtmesteren, f.eks. i form af en
forhåndsgodkendelse. I fire sager er det arrestforvareren eller
overvagtmesteren selv der har truffet beslutningen om anvendelse af håndjern.
I
fem sager er beslutningen truffet af en fængselsfunktionær, og i alle fem
tilfælde er der sket underretning til arrestforvareren eller overvagtmesteren
inden for kort tid (højst 20 minutter). Alle rapporter har været gennemset af
enten overvagtmesteren eller arrestforvareren. I et tilfælde er rapporten
gennemset af dem begge. Der er ikke i cirkulæret foreskrevet nogen pligt til
underretning af institutionens vagthavende leder.
Efter cirkulærets § 3 skal der ske lægetilsyn
hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst hos den indsatte i
forbindelse med anvendelsen af håndjern, eller i tilfælde hvor den indsatte
selv begærer lægehjælp.
I to sager har personalet skønnet at
lægetilsyn var nødvendigt, og i syv sager var det skønnet unødvendigt. I et
af
de tilfælde hvor lægetilsyn er skønnet nødvendigt, fremgår det ikke af
rapporten om underretning til læge er sket, eller om lægetilsyn har fundet
sted. I det andet tilfælde er underretning sket inden for fem minutter, men
det
fremgår ikke af rapporten hvornår lægetilsyn har fundet sted, kun at den
indsatte senere blev indlagt på psykiatrisk afdeling (jf. rapport af 20.
marts
1996).
Jeg går ud fra at arresthusets ledelse er
opmærksom på at der skal ske sådanne noteringer, og om fornødent indskærper
det
over for personalet.
Varigheden af anvendelsen af håndjern har i
et tilfælde været næsten to timer, i tre tilfælde mellem en halv og en hel
time, i et tilfælde mellem 15 minutter og en halv time, i et tilfælde i 10
minutter
og i tre tilfælde fem minutter. I alle sager er både start- og
ophørstidspunkt
anført.
I syv ud af de ni rapporter er det anført om
anvendelsen af håndjern er forsøgt afværget.
b. Magtanvendelse
Jeg har modtaget kopi af i alt ni rapporter
om magtanvendelse. Fem af rapporterne angår varetægtsarrestanter, og fire
angår
fængselsdømte.
Anvendelsen af magt er reguleret i
Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 15. april 1988, med senere
ændringer, om magtanvendelse over for de indsatte.
Betingelserne for at anvende magt er angivet
i cirkulærets §§ 2 og 3. Efter § 2 kan magt anvendes hvis øjeblikkelig
indskriden er nødvendig, f.eks. for at afværge personlig overlast, hindre
selvmord
eller selvbeskadigelse eller for at hindre undvigelse. Efter § 3 kan magt
anvendes hvis det er nødvendigt af andre årsager, f.eks. for at gennemføre
personalets anvisninger om opholdssted. Magtanvendelse efter § 2 kan omfatte
håndkraft, brug af stav og tåregas af godkendt type, jf. § 2, stk. 2.
Magtanvendelse efter § 3 omfatter kun brug af håndkraft, jf. § 3, stk. 2. Al
magtanvendelse forudsætter at mindre indgribende foranstaltninger forgæves
har
været anvendt eller åbenbart vil være uanvendelige, jf. § 4.
I alle ni sager blev magt anvendt for at
gennemføre flytning fra en lokalitet til en anden, jf. cirkulærets § 3, stk.
1,
nr. 4. I fire af disse tilfælde blev magt anvendt tillige for at gennemføre
en
visitation, jf. cirkulærets § 3, stk. 1, nr. 2, og i et tilfælde tillige for
at
afværge personlig overlast, jf. cirkulærets § 2, stk. 1, nr. 1.
I alle ni sager bestod magtanvendelsen i brug
af håndkraft, og i et af disse tilfælde blev den indsatte efterfølgende lagt
i
håndjern.
I fem sager blev der anvendt førergreb. I et
af disse tilfælde blev der tillige anvendt sidehalsgreb.
I to sager blev der anvendt greb i
overarmene. I et af disse tilfælde blev den indsatte efterfølgende lagt i
håndjern.
I en sag blev den indsatte båret/løftet i
overkrop og ben.
I en sag var der i rapporten ikke anført
anden magtanvendelse end magt ved håndkraft (jf. rapport af 1. juli 1996).
Det
er således ikke anført hvori magtanvendelsen bestod, hvilket er en fejl.
I otte ud af de ni sager er magtanvendelse
søgt undgået ved samtaler med den indsatte. I en sag er det ikke i rapporten
angivet om magtanvendelse har været søgt undgået, hvilket er en fejl.
Der er i alle ni sager angivet en begrundelse
for hvorfor magtanvendelse var nødvendigt, typisk i form af en redegørelse
for
hændelsesforløbet forud for magtanvendelsen.
Kompetencen til at beslutte anvendelsen af
magt ligger hos institutionens vagthavende leder der dog for så vidt angår
magtanvendelse efter reglerne i cirkulærets § 3 kan delegere kompetencen til
andre. Hvis forholdene ved anvendelse af magt efter §§ 2 og 3 ikke tillader
at
man afventer den vagthavende leders afgørelse, kan beslutningen om at anvende
magt træffes af den tilstedeværende funktionær som er ansvarlig for området.
Den vagthavende leder skal i så fald normalt underrettes omgående. Der er
ikke
pligt til underretning ved anvendelse af magt efter § 3.
I alle ni sager er der sket magtanvendelse
efter cirkulærets § 3, og i et af disse tilfælde tillige efter § 2. I denne
sag
er der efterfølgende sket underretning til arrestforvareren. I de andre otte
sager er der tillige efterfølgende sket underretning af overvagtmesteren
eller
arrestforvareren inden for fem minutter til 1 time.
I fem ud af de otte sager har
overvagtmesteren eller arrestforvareren efterfølgende gennemgået rapporterne
uden bemærkninger. Gennemgangen er sket inden for et døgn efter
rapportoptagelsen.
Magtanvendelsescirkulærets § 8 om lægetilsyn
svarer til reglerne herom i håndjernscirkulæret, jf. ovenfor, under litra a.
Det er ikke skønnet nødvendigt at tilkalde
læge i nogle af sagerne.
c. Anbringelse i observationscelle
Jeg har modtaget kopi af i alt 32 rapporter
om anbringelse i observationscelle. 25 af rapporterne angår
varetægtsarrestanter, og syv angår fængselsdømte.
Anbringelse i observationscelle er reguleret
i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 27. maj 1994 om anvendelse
af observationscelle, sikringscelle, fiksering m.v. i kriminalforsorgens
anstalter og arresthuse.
Betingelserne for at der kan ske anbringelse
i observationscelle, er angivet i cirkulærets § 1. Efter bestemmelsen kan
anbringelse kun finde sted hvis det skønnes påkrævet for at hindre hærværk,
hvis afgørende hensyn til opretholdelse af ro og sikkerhed i institutionen
kræver det, eller hvis der skønnes at være behov for særlig observation.
I 19 sager er der sket anbringelse i
observationscelle for at hindre hærværk, jf. cirkulærets § 1, nr. 1. I 13 af
disse tilfælde skete anbringelsen tillige fordi hensyn til opretholdelse af
ro
og sikkerhed i institutionen krævede det, jf. cirkulærets § 1, nr. 2, og i to
tilfælde tillige fordi der var behov for særlig observation, jf. cirkulærets
§
1, nr. 3.
I seks sager er der sket anbringelse i
observationscelle fordi der var behov for særlig observation. I fire af disse
tilfælde skete anbringelse tillige for at opretholde ro og sikkerhed i
institutionen.
I syv sager er der sket anbringelse i
observationscelle alene for at opretholde ro og orden i institutionen.
I 31 af de 32 sager er der angivet en nærmere
begrundelse for anbringelsen, typisk i form af en redegørelse for
hændelsesforløbet indtil anbringelsen er sket. I den sidste sag var der
henvist
til en vedlagt rapport der ikke er til stede i det udleverede materiale (jf.
rapport af 29. januar 1996).
Ved telefonisk henvendelse til arresten bad
jeg om at få tilsendt den pågældende rapport hvilket efterfølgende er sket.
Denne rapport indeholder en redegørelse for hændelsesforløbet indtil
anbringelsen
er sket. Jeg foretager mig derfor ikke mere i denne anledning.
I 22 af sagerne er der anvendt magt. Syv af
disse rapporter vedrører tilfælde der er omfattet af gennemgangen ovenfor,
under b. Disse syv rapporter undlades derfor i gennemgangen nedenfor.
I de resterende 15 sager bestod
magtanvendelsen i brug af håndkraft. I 11 af sagerne blev der anvendt
førergreb. I to af disse tilfælde er den indsatte efterfølgende blevet ilagt
håndjern. I to tilfælde er den indsatte ilagt håndjern, i et tilfælde er der
anvendt greb i overarm og håndled, og i et tilfælde er der sket fastholdelse
af
arm ved afklædning.
Kompetencen til at beslutte anbringelse i
observationscelle ligger hos anstaltslederen/arrestforvareren der dog kan
delegere kompetencen til andre, jf. cirkulærets § 2.
I alle 32 sager er det i rapporten anført
hvem der har truffet beslutningen om anbringelse i observationscelle. I 12
tilfælde er beslutningen truffet af en overvagtmester og i 18 tilfælde af en
fængselsfunktionær. I de sidste to tilfælde kan man ikke af rapporten (eller
de
øvrige rapporter) afgøre hvilken stilling de pågældende havde (jf. rapporter
af
10. juli og 16. juli 1996).
I 24 sager er der efterfølgende sket
underretning af den vagthavende. I fem af disse sager er det overvagtmesteren
selv der har truffet beslutningen. I fem sager er der efterfølgende sket
underretning af arrestforvareren. I tre sager fremgår det ikke af rapporten
om
underretning har fundet sted. I to af disse sager er beslutningen om
anbringelse truffet af overvagtmesteren (jf. rapporter af 29. januar og 21.
april 1996). I den ene sag er beslutningen truffet af en fængselsfunktionær,
men rapporten er efterfølgende gennemset af arrestforvareren (jf. rapport af
24. april 1996).
Cirkulærets § 4 om lægetilsyn foreskriver at
lægen skal tilkaldes når der er konkret mistanke om sygdom, eller hvis den
indsatte selv begærer det. Tilsyn fandt sted i fire tilfælde.
I to sager er der sket tilsyn fordi
personalet skønnede at det var nødvendigt. I det ene tilfælde skete tilsynet
tre en halv time efter anbringelsen i observationscelle idet det skønnedes at
der ikke var akut brug for lægetilsyn, og man afventede derfor afvikling af
den
almindelige konsultation. I det andet tilfælde skete tilsynet fem minutter
efter anbringelsen i observationscelle idet lægen alligevel var i huset i
anden
anledning.
I en sag er der sket lægetilsyn uden at
personalet skønnede det nødvendigt. I dette tilfælde skete det på den
indsattes
begæring. Her er der sket tilsyn tre gange under opholdet i
observationscellen.
Tilsynet er sket henholdsvis 25 minutter, en time og to timer efter
anmodningen. I en sag fremgår det ikke af rapporten hvorfor der er sket
lægetilsyn. Tilsynet er sket fem timer og 50 minutter efter anbringelsen.
Herudover er der i en sag sket tilsyn ved
sygeplejerske da der fra den indsatte klagedes over ømhed. Der blev aftalt at
der skulle ske lægetilsyn hvis ømheden fortsatte.
Ved anbringelse i observationscelle skal den
indsatte jævnligt tilses af personalet, jf. cirkulærets § 6. I forbindelse
med
tilsynet skal der på et observationsskema foretages notat om tidspunktet for
tilsynet og om indsattes tilstand, herunder eventuelle bemærkninger om
behovet
for at opretholde foranstaltningen.
I alle 32 sager er der sket jævnlig tilsyn,
og der er angivet tidspunkter og notat om den indsattes tilstand o.l. I et
enkelt tilfælde er der lavet et samlet notat for en vis længere periode, men
dette gælder kun for de sidste seks timer og 25 minutter af et ophold på i
alt
16 timer (jf. rapport af 27. marts 1996). Et sådant samlet notat om den
indsattes tilstand over en længere periode opfylder ikke kravet i cirkulærets
§
6 idet det ikke heraf fremgår hvor ofte - og på hvilket tidspunkt - den
indsatte er blevet tilset.
Beslutningen om ophør af anbringelse i
observationscelle træffes efter cirkulærets § 19, stk. 2, af anstaltslederen.
Kompetencen kan dog delegeres til andre.
I 12 sager er beslutningen om ophør af
observationscelleanbringelse truffet af en overvagtmester, i 14 sager af en
fængselsfunktionær og i en sag af arrestforvareren. I tre sager fremgår det
ikke af rapporten (eller de øvrige rapporter) hvilken stilling den pågældende
har (jf. rapporter af 16. februar, 10. juli og 16. juli 1996).
I to sager er det ikke anført hvem der har
taget beslutningen om ophør af observationscelleanbringelse (jf. rapporter af
13. juni og 16. september 1996), hvilket er en fejl.
I 24 sager er rapporterne efterfølgende
gennemset af arrestforvareren. I en sag er rapporten efterfølgende gennemset
af
en overvagtmester. I syv sager fremgår det ikke af rapporten om den har været
gennemset. I tre af disse tilfælde er det overvagtmesteren der har truffet
beslutning om ophør af anbringelsen. I tre tilfælde er beslutningen truffet
af
en fængselsfunktionær (jf. rapporter af 20. januar, 29. januar og 13. februar
1996), og i et tilfælde fremgår det ikke af rapporten hvem der har truffet
beslutningen (jf. rapport af 16. september 1996).
Jeg beder om at arresthuset oplyser om
eventuelle interne retningslinier for fængselsfunktionærernes beslutning om
anbringelse i observationscelle og ophævelse af observationscelleanbringelsen
og efterfølgende underretning af ledelsen.
Varigheden af anbringelserne må efter
cirkulærets § 19, stk. 1, ikke udstrækkes længere end det skønnes absolut
påkrævet.
Anbringelserne er af varieret varighed. Den
korteste anbringelse varede 55 minutter, og den længste anbringelse varede
ca.
seks døgn. Af de øvrige tilfælde varede 23 anbringelser under fem timer, fire
under ti timer, og to under 15 timer. En anbringelse varede lidt over et
døgn.
I fem sager er der sket overførelse til
sikringscellen i Statsfængslet i Nyborg. I en sag blev den indsatte afhentet
af
politiet, og i en sag blev den indsatte overbragt til skadestuen.
I to sager er det anført i rapporten at der
er sket overførelse til celle 10. I syv sager har den indsatte været indsat i
celle 10 forud for anbringelsen i observationscelle. Denne celle var ifølge
døren til cellen betegnet som nr. 111. Om arresthusets anvendelse af celle
111
henviser jeg til det der er anført ovenfor, under punkt 2 c.
Jeg har i de udleverede orienteringsrapporter
fundet to sager hvori det er anført at den indsatte er blevet hensat i
observationscelle (jf. orienteringsrapporter af 20. marts og 21. marts 1996).
I
rapportmaterialet over observationscelleanbringelser har jeg ikke fundet
rapporter der angår disse anbringelser. Ved telefonisk henvendelse til
arresthuset
fik jeg oplyst af overvagtmesteren at alt rapportmaterialet er fremsendt. Jeg
må forstå dette således at de to manglende rapporter ikke findes. Dette er
beklageligt.
d. Forhørsprotokollen (disciplinærsager)
Jeg har modtaget i alt 210 forhørsprotokoller,
men som nævnt ovenfor har jeg begrænset gennemgangen til et tilfældigt
udvalgt
kvartal, 3. kvartal i 1996. Vedrørende dette kvartal er der 45 rapporter. 31
af
rapporterne angår varetægtsfængslede, otte angår fængselsdømte, en angår en
hæftestrafafsoner,
og i fem rapporter fremgår det ikke hvilken form for anbringelse der er tale
om. I samtlige disse fem sager er der henvist til varetægtsbekendtgørelsen,
og
jeg går derfor ud fra at de fem sager også er gennemført over for
varetægtsarrestanter.
Forhørene er afholdt som led i
disciplinærsager der for så vidt angår fængselsdømte, behandles efter
bekendtgørelse af 21. juni 1973, med senere ændringer, om fuldbyrdelse af
frihedsstraf (fuldbyrdelsesbekendtgørelsen) og cirkulære af 10. marts 1976,
med
senere ændringer, om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf over for
indsatte og om disciplinærsagers gennemførelse.
Disciplinærsager for varetægtsarrestanter
behandles efter bekendtgørelse af 12. september 1978, med senere ændringer,
om
ophold i varetægtsfængsel (varetægtsbekendtgørelsen) og cirkulære af 13.
september 1978, med senere ændringer, om anvendelse og fuldbyrdelse af
disciplinærstraf over for varetægtsarrestanter og om disciplinærsagers
gennemførelse.
Bestemmelserne i §§ 7 - 11 i cirkulæret af
10. marts 1976, med senere ændringer, er indholdsmæssigt identisk med
bestemmelserne i §§ 6 - 10 i cirkulæret af 13. september 1978, med senere
ændringer.
35 af de 45 sager endte med ikendelse af en
disciplinærstraf der kan bestå i strafcelle eller bøde. I 22 sager blev den
indsatte idømt strafcelle. I fire af disse blev den indsatte tillige idømt at
betale et erstatningsbeløb. I andre fire sager skete der tillige
konfiskation.
I en af de 22 sager blev sagen tillige anmeldt til politiet. 13 sager endte
med
bødeforlæg. I tre af disse blev den indsatte tillige idømt at betale et
erstatningsbeløb, og i tre sager skete der tillige konfiskation.
Bøderne udgjorde i alle 13 sager 25 kr.
Otte af de 35 sager vedrørte
undvigelse/flugtforsøg, en sag vedrørte undvigelse under politiledsagelse til
sygehus, og to sager vedrørte unddragelse af afsoning. Fem sager vedrørte
besiddelse af hashpibe, to sager vedrørte hashrygning, en sag vedrørte
besiddelse af ulovlige effekter samt hashrygning, to sager vedrørte
hashrygning
samt ødelæggelse af ske, en sag vedrørte fremstilling af hashpibe af en
biblioteksbog, og en sag vedrørte besiddelse af hash. En sag vedrørte
besiddelse af en sprøjte, to sager vedrørte besiddelse af salmiakspiritus, en
sag vedrørte besiddelse af ikke tilladt medicin, to sager vedrørte
indsmugling/forsøg på indsmugling og uddeling af piller, og en sag vedrørte
rygning af heroin. Tre sager vedrørte upassende sprogbrug. En sag vedrørte
besiddelse af værktøj, og en sag vedrørte uretmæssig ophold på gangene om
natten.
Af de resterende 10 sager der endte med andet
end idømmelse af en disciplinærstraf, var reaktionen i to sager at sagen blev
afsluttet uden at der blev foretaget yderligere i sagen. I fire sager skulle
der betales et erstatningsbeløb. I en af disse tilfælde blev løsladelse udsat
et par timer. I en sag skete der anmeldelse til politiet. I to sager fremgår
det ikke af rapporten om der er foretaget yderligere i sagen ud over samtale,
og i en sag er det ikke anført om der har været samtale.
Ved gennemgangen af forhørsprotokollerne er
jeg ikke gået ind i en nærmere vurdering af baggrunden for indberetningerne
(som jeg ikke har været i besiddelse af), og af de afgørelser der er truffet
efter forhørene. Gennemgangen nedenfor har koncentreret sig om iagttagelse af
reglerne i de ovenfor nævnte bekendtgørelser og cirkulærer og inddrager alle
disciplinærsagerne, uanset om reaktionen har været en disciplinærstraf efter
disciplinærstrafcirkulærerne eller anden foranstaltning efter andre
bestemmelser.
Det er institutionens leder, eller den han
bemyndiger til på sit ansvar at udøve den, der har kompetencen til at træffe
afgørelse i disciplinærsager, jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 34, stk. 1,
og varetægtsbekendtgørelsens § 36, stk. 1. Det er arrestforvareren der skal
træffe den endelige afgørelse i en disciplinærsag, jf. institutionsinstruksen
for personalet ved Arresthuset i Odense, afsnit 1, pkt. 1.19, ang. daglige
opgaver på post 15.
I 37 sager er afhøringerne foretaget af en
overvagtmester med en fængselsfunktionær som vidne. I fire sager er
afhøringerne foretaget af arrestforvareren. I tre sager er det anført at der
ikke er sket egentligt forhør, men samtaler, og disse rapporter er
underskrevet
af arrestforvareren. I en sag fremgår det ikke af rapporten om der har været
foretaget forhør eller samtale, og i bekræftende fald hvem der har foretaget
det.
Ud af de 37 rapporter hvor afhøringen er sket
ved overvagtmester, har arrestforvareren i 30 sager gennemset rapporten. Syv
rapporter er ikke blevet gennemset (jf. rapporter af 29. juli, 31. juli, 4.
august, 29. august, 8. september, 9. september og 10. september 1996).
Disciplinærsager skal behandles så hurtigt
som muligt, jf. § 7, stk. 2, i cirkulæret af 10. marts 1976 og § 6, stk. 2, i
cirkulæret af 13. september 1978. I 31 sager blev sagen behandlet samme dag
eller dagen efter. I seks tilfælde blev den behandlet efter to dage, og i tre
sager efter fire dage. I fire tilfælde fremgår det ikke af rapporten hvornår
forhør foregik (jf. rapporter af 1. juli, 18. juli, 4. september og 30.
september 1996). I to af disse tilfælde var der ikke egentlig forhør, men
beslutning om anmeldelse til politiet skete i den ene sag efter tre dage, og
i
den anden sag skulle løsladelse ske samme dag, og disciplinærsag blev ikke
oprettet.
I en enkelt sag blev sagen først behandlet
efter 18 dage. Dette skyldtes at den indsatte var indlagt. Forhøret blev
foretaget straks efter genindsættelsen.
I §§ 7 og 8 i cirkulæret af 13. september
1978 og i §§ 8 og 9 i cirkulæret af 10. marts 1976 findes bestemmelser
vedrørende proceduren ved behandlingen af disciplinærsager. Bestemmelserne i
de
to cirkulærer er, som nævnt ovenfor, enslydende, og jeg vil derfor kun citere
fra det ene.
I fire sager blev rapporten optaget uden den
indsattes tilstedeværelse. I tre sager er der foretaget en samtale med den
indsatte uden at det er et egentligt forhør. En af disse sager endte med
politianmeldelse, og i de to andre blev der ikke foretaget videre i sagen. I
en
sag er der intet anført i rapporten angående dette. Der er således optaget
rapport om hændelser uden der er sket en egentlig afslutning af sagen. Dette
må
jeg forstå på den måde at der ikke blev foretaget mere i disse sager, og jeg
foretager mig ikke videre vedrørende disse sager.
De resterende 41 sager er behandlet efter
cirkulærets § 8 (§ 9 i cirkulæret af 10. marts 1976) der lyder således:
'I disciplinærsager i øvrigt gøres
varetægtsarrestanten bekendt med, hvad der er indberettet, og orienteres i
hovedtræk om, hvad der måtte være fremkommet under eventuelle afhøringer i
sagen.
Stk. 2. Afgørelsen træffes under
varetægtsarrestantens tilstedeværelse, efter at han har haft lejlighed til at
udtale sig.
Stk. 3. Alle afhøringer skal overværes af en
af institutionens funktionærer.
Stk. 4. Om disciplinærsagens gennemførelse
gøres notat i en særlig protokol. Notatet skal indeholde en gengivelse af det
indberettede og de afgivne forklaringer, der skal protokolleres, medens
vedkommende er til stede. Protokollatet skal endvidere indeholde oplysning
om,
hvilke bestemmelser der anses overtrådt, på hvilket grundlag dette anses for
bevist og oplysning om afgørelsen.'
De indsatte er i alle 41 sager blevet
partshørt i overensstemmelse med § 8, stk. 1 (§ 9, stk. 1, i cirkulæret af
10.
marts 1976). Bestemmelserne i § 8, stk. 2, 3 og 4, 1. og 2. punktum (§ 9,
stk.
3, 3 og 4, 1. og 2. punktum i cirkulæret af 10. marts 1976), er også
iagttaget
i alle sagerne.
I 36 ud af de 41 sager erkender den indsatte
rapportens rigtighed i overensstemmelse med § 8, stk. 4, 3. punktum (§ 9,
stk.
4, 3. punktum, i cirkulæret af 10. marts 1976). I de resterende fem sager er
det ikke direkte anført at den indsatte har godkendt forhøret, men den
indsatte
er gjort bekendt med rapportens indhold og har udtalt sig om forløbet uden at
nægte at godkende rapporten.
I 36 ud af de 41 sager er kravet i § 8, stk.
4, 4. punktum (§ 9, stk. 4, 4. punktum, i cirkulæret af 10. marts 1976),
vedrørende oplysninger om hvilke bestemmelser der anses overtrådt, overholdt.
I
to tilfælde er sagen afsluttet uden at der er foretaget yderligere i sagen. I
to sager er der idømt strafcelle uden at hjemmel hertil er anført (jf.
rapporter af 3. juli og 24. juli 1996), og i en sag er løsladelse udsat nogle
timer.
I en disciplinærsag mod en fængselsdømt er
der henvist til varetægtsbekendtgørelsens § 35, jf. § 18, stk. 3, jf. § 1, i
cirkulæret af 13. september 1978. Der burde have været henvist til
fuldbyrdelsesbekendtgørelsens
§ 33, jf. § 19, stk. 2, jf. § 1 i cirkulæret af 10. marts 1976 (jf. rapport
af
1. juli 1996).
I 11 sager i alt skal den indsatte betale et
erstatningsbeløb. De idømte erstatningsbeløb skyldes ødelæggelse af diverse
inventar, f.eks. et ødelagt krus, en ødelagt arkitektlampe, opsætning af
nedrevet
hylde og reparation af mur. Beløbene varierer mellem 5 kr. og op til 216 kr.
I to af de 11 sager er der givet
hjemmelshenvisning til retsplejelovens § 931, stk. 5, (jf. rapporter af 16.
juli og 17. juli 1996). Denne bestemmelse omhandler udenretlig konfiskation
og
er derfor ikke rette hjemmel til erstatningspålæggelse.
I syv sager er det anført i rapporten at der
er sket konfiskation af diverse genstande. Over for fængselsdømte kan der ske
konfiskation af genstande som er ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket
i
institutionen, medmindre genstandene tilhører nogen som ikke er ansvarlig for
det ulovlige forhold, jf. straffelovens § 47, stk. 3, og reglerne i
fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 37. Over for varetægtsarrestanter findes
hjemlen for konfiskation i retsplejelovens § 931, stk. 5, jf.
Justitsministeriets
bek. nr. 850 af 27. oktober 1993, om udenretlig vedtagelse af konfiskation.
Herefter kan der ske konfiskation af nærmere angivne genstande, herunder
euforiserende stoffer og genstande der benyttes eller er bestemt til at
benyttes ved indtagelse af sådanne stoffer, hvis den pågældende
administrativt
vedtager dette. Hvis den pågældende ikke vil vedtage konfiskation, må
genstandene overdrages til politiet med henblik på eventuel beslaglæggelse,
jf.
disciplinærstrafvejledningens pkt. 12. Effekter der ikke er omfattet af
bekendtgørelsen, men som ikke er tilladt at have i institutionen, kan
henlægges
på depot til løsladelsen.
Fem sager angår varetægtsarrestanter. I tre
af disse sager er der sket konfiskation med henvisning til retsplejelovens §
931, stk. 5, og i to sager er der ikke angivet nogen hjemmel (jf. rapporter
af
3. juli og 24. juli 1996). I alle fem sager er der tale om konfiskation af
euforiserende stoffer eller genstande der benyttes/er bestemt til at benyttes
ved indtagelse af sådanne stoffer.
I en sag mod en fængselsdømt er der sket
konfiskation med henvisning til retsplejelovens § 931, stk. 5 (jf. rapport af
1. juli 1996). Der burde have været henvist til straffelovens § 47, stk. 3.
I en sag fremgår det ikke af rapporten
hvilken form for anbringelse der er tale om. Der er i sagen henvist til
retsplejelovens § 931, stk. 5, og jeg går derfor ud fra at denne sag er
gennemført over for en varetægtsarrestant.
Kravet om oplysning om på hvilket grundlag
overtrædelsen er anset for bevist, er overholdt i 39 ud af de 41 sager. De
resterende to sager er afsluttet uden at der foretages yderligere i sagen.
I de 35 sager der endte med ikendelse af
disciplinærstraf, er der givet klagevejledning om adgangen til at klage til
Direktoratet for Kriminalforsorgen ved indsendelse gennem anstalten, jf.
varetægtsbekendtgørelsens
§ 29, stk. 2, fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 28, stk. 2, og
forvaltningslovens
§ 25. I de ti sager der endte med andet end idømmelse af disciplinærstraf, er
der i tre sager givet klagevejledning. Disse tre sager endte alle med at den
indsatte skulle erstatte ødelagte effekter. I to sager blev der ikke
foretaget
yderligere i sagen, og det er derfor ikke nødvendigt med klagevejledning. En
sag endte med udsættelse af løsladelse uden at der er givet klagevejledning
(jf. rapport af 18. juli 1996), hvilket der burde have været. En sag endte
med
politianmeldelse, og der er ikke her givet klagevejledning. I tre sager er
der
intet anført om klagevejledning da disse sager ikke er behandlet som
egentlige
disciplinærsager.
13. Opfølgning
Som det fremgår af de enkelte afsnit ovenfor,
har jeg i flere tilfælde bedt arresthuset om nærmere underretning vedrørende
forskellige forhold. Jeg beder om at disse underretninger sendes gennem
Direktoratet for Kriminalforsorgen for at direktoratet kan få lejlighed til
at
kommentere det arresthuset anfører.
14. Underretning
Denne rapport sendes til Direktoratet for
Kriminalforsorgen og Arresthuset i Odense. Arresthuset modtager desuden et
eksemplar til de indsatte. Endvidere vil rapporten blive sendt til
Folketingets
Retsudvalg."
Arresthuset var allerede i et brev af 10.
november 1997 på baggrund af en foreløbig udgave af rapporten fremkommet med
bemærkninger til nogle af de spørgsmål som inspektionsrapporten rejste.
Folketingets Ombudsmand skrev derfor den 22. december 1997 således til
arresthuset:
"Jeg vender hermed tilbage til
arresthusets brev af 10. november 1997 udarbejdet på baggrund af min
foreløbige
rapport af 22. oktober 1997 om min inspektion af arresthuset. Jeg henviser
til
at jeg ved fremsendelsen af den endelige rapport af 26. november 1997
meddelte
at jeg efterfølgende ville tage stilling til det arresthuset havde anført i
brevet.
1) Under inspektionen havde jeg en samtale
med en indsat som bl.a. efterlyste daglige aviser der er tilgængelige for de
indsatte.
Arresthusets ledelse oplyste efterfølgende at
spørgsmålet om der skulle afsættes midler til et avisabonnement til de
indsatte, ville blive taget op i samarbejdsudvalget.
I inspektionsrapporten bad jeg ...
arresthuset underrette mig om resultatet af overvejelserne i
samarbejdsudvalget.
Arresthuset har nu oplyst følgende:
'... spørgsmålet om avis til de indsatte har
været drøftet. Der er ikke på nuværende tidspunkt afsat midler til yderligere
indkøb af aviser til de indsatte. Det kan oplyses, at arresthuset abonnerer
på
Fyns Stiftstidende, som bliver udlånt til de indsatte når der er et konkret
ønske herom.'
En daglig avis til godt 50 indsatte er naturligvis
helt utilstrækkeligt hvis der blandt blot et ikke helt lille antal indsatte
er
ønske om daglig avislæsning.
Jeg går ud fra at arresthusets beslutning om
ikke at udvide avisholdet (også) bygger på en vurdering af den udviste
interesse hos de indsatte for daglig avislæsning. En forudsætning for at en
sådan interesse kan registreres, er imidlertid at muligheden for at låne en
daglig avis er oplyst over for de indsatte. Det vil derfor efter min
opfattelse
være hensigtsmæssigt at det fremgår af den mappe med oplysninger om praktiske
oplysninger som de indsatte får udleveret, at der er mulighed for dagligt at
låne en avis. På baggrund af den interesse der da måtte vise sig, kunne der
være anledning til at tage spørgsmålet om avishold i arresthuset op på ny.
Jeg foretager i øvrigt ikke yderligere
vedrørende dette spørgsmål.
2) Vedrørende det planlagte om- og
tilbygningsprojekt for arresthuset bad jeg i inspektionsrapporten arresthuset
om underretning om byggeprojektets status efter at Boligministeriet havde
givet
tilladelse til at sende projektet i udbud. Jeg bad arresthuset om at
underrette
mig om hvorvidt byggeprojektet var sendt i udbud, og så vidt muligt om
hvornår
arbejdet forventedes påbegyndt og afsluttet.
I brevet af 10. november 1997 oplyste
arresthuset at arresthuset er uden indflydelse på spørgsmålet om byggeriets
påbegyndelse og forventede afslutning, og spørgsmålet blev derfor henvist til
besvarelse
i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Direktoratet meddelte ved fremsendelsen
af arresthusets brev hertil at direktoratet ikke havde bemærkninger til det
anførte vedrørende byggeprojektet.
Jeg har samtidig hermed bedt Direktoratet for
Kriminalforsorgen om en nærmere redegørelse vedrørende byggesagen.
3) Jeg bad desuden ... arresthuset om
oplysning om eventuelle interne retningslinier for fængselsfunktionærernes
beslutning om anbringelse i observationscelle og ophævelse af
observationscelleanbringelse
og efterfølgende underretning af ledelsen.
Arresthuset har oplyst følgende:
'...administration af
observationscelleanbringelsers ophør sker i overensstemmelse med
observationscellecirkulærets
§ 19, hvor der i stk. 2 er fastlagt regler for kompetencen og
underretningspligten.
I arresthusets INSTITUTIONSINSTRUKS er der, i
afsnit 2.2.4. fastsat bestemmelse for 'Underretning om magtanvendelse'. I
dette
afsnit er det beskrevet at 'I alle tilfælde af magtanvendelse skal
arrestforvareren eller den overvagtmester der iflg. meddelelse har vagten,
underrettes om det passerede'.
Det er praksis, at også ophør af anbringelse
i observationscelle meddeles i overensstemmelse med denne bestemmelse.'
Jeg lægger til grund at det beror på en
misforståelse at arresthuset alene har udtalt sig om praksis i forbindelse
med
ophævelse af observationscelleanbringelse. Jeg går således ud fra at den
omtalte praksis finder anvendelse ikke alene ved ophævelse af
observationscelleanbringelse, men også i forbindelse med funktionærers
eventuelle beslutninger om anbringelse i observationscelle.
Jeg går endvidere ud fra at underretningen
efter arresthusets praksis skal ske snarest muligt efter hændelsen ligesom
det
ifølge institutionsinstruksen er tilfældet for så vidt angår magtanvendelse.
Med disse bemærkninger tager jeg til
efterretning at arrestforvareren eller den vagthavende overvagtmester efter
arresthusets praksis underrettes om anbringelser i observationscelle og
ophævelse
af en sådan anbringelse som besluttes af en fængselsfunktionær, og at dette
sker snarest muligt efter at foranstaltningen er gennemført.
Jeg henstiller at denne praksis udtrykkeligt
indføjes i institutionsinstruksen, og jeg beder arresthuset underrette mig om
hvad der foretages vedrørende spørgsmålet.
..."
Den 2. januar 1998 modtog jeg et brev med
bilag fra arresthuset vedrørende interne retningslinier for
fængselsfunktionærernes beslutning om anbringelse i observationscelle og
ophævelse af anbringelse og efterfølgende underretning af ledelse (pkt. 3 i
mit
brev af 22. december 1997). I mit svar til arresthuset af 6. januar 1998
skrev
jeg følgende:
"...
Arresthuset har vedlagt kopi af en revideret
vejledning om underretningspligt som efter det oplyste er indsat i
arresthusets
institutionsinstruks. Heraf fremgår det at arrestforvareren eller den
vagthavende
overvagtmester snarest muligt efter hændelsen skal underrettes i alle
tilfælde
af anbringelse i observationscelle eller ophør af
observationscelleanbringelse.
Arresthusets praksis fremgår således nu
udtrykkeligt af arresthusets interne retningslinier, og jeg foretager mig
herefter ikke mere vedrørende spørgsmålet."
Den 22. december 1997 bad jeg desuden
Direktoratet for Kriminalforsorgen om en nærmere redegørelse vedrørende
byggesagen. Jeg bad om at direktoratet bl.a. oplyste hvorvidt byggeprojektet
nu
var sendt i udbud. I benægtende fald bad jeg om en redegørelse for baggrunden
herfor og om oplysning om hvornår byggeriet forventes påbegyndt og afsluttet.
Den 26. februar 1998 skrev inspektionschefen
til direktoratet og bad på ny om oplysninger vedrørende byggesagen. I brevet
bemærkede inspektionschefen derudover følgende:
"Jeg er i øvrigt blevet bekendt med at
direktoratet forgæves har ansøgt Finansministeriet om dispensation efter § 2,
stk. 3, i Finansministeriets cirkulære nr. 100 af 27. juni 1997 om afgift på
anlægsprojekter
i staten. Det giver mig anledning til at bemærke at Bygge- og Boligstyrelsen
under en af mine medarbejderes telefoniske henvendelse dertil vedrørende
sagen
den 13. oktober 1997 oplyste at ansøgninger om udbudstilladelse indgivet før
den 1. juli 1997 ikke var omfattet af cirkulæret af 27. juni 1997 om 20%'s
afgift. Dette fulgte ifølge det oplyste af Boligministeriets tillægsskrivelse
af 9. oktober 1997 til cirkulæreskrivelse af 8. februar 1995. I forbindelse
med
direktoratets besvarelse i øvrigt vil jeg sætte pris på at modtage oplysning
også om dette spørgsmål."
I Direktoratet for Kriminalforsorgens brev af
2. april 1998 redegjorde direktoratet nærmere for byggesagen og kommenterede
enkelte punkter i den endelige inspektionsrapport af 26. november 1997. Om
brevet
til direktoratet den 26. februar 1998 skrev direktoratet følgende:
"Ombudsmanden henviser i skrivelse af
26. februar bl.a. til Boligministeriets tillægsskrivelse af 9. oktober 1997
til
cirkulæreskrivelse af 8. februar 1995. Heraf fremgår det, at 'Byggerier, hvor
ansøgning
om udbudstilladelse efter Boligministeriets cirkulæreskrivelse af 8. februar
1995 er dateret før 1. juli 1997 gives udbudstilladelse af ministeriet og
pålægges ikke afgift efter Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 27. juni
1997'. Den 6. november 1997 udsendte Boligministeriet en rettelsesskrivelse
til
denne tillægsskrivelse, hvoraf det fremgår, at alene byggerier, som har fået
en
udbudstilladelse før 1. juli 1997, ikke pålægges afgift. Som nævnt fik
direktoratet først tilladelse til udbud i september 1997, hvorfor byggeriet i
Odense ikke er fritaget for afgiften. Til orientering vedlægges kopi af de
nævnte skrivelser."
Direktoratet skrev følgende som kommentarer
til den endelige inspektionsrapport af 26. november 1997:
"Ad s. 361 - besøgsrum:
Ombudsmanden fandt at besøgsrummene var uindbydende og gjorde et yderst
forstemmende indtryk.
Arresthuset har hertil oplyst, at begge
besøgsrum blev renoveret med maling umiddelbart efter ombudsmandens besøg.
Møblerne blev ligeledes malet og der blev indkøbt nye hynder til stolene.
Rummene fremstod herefter i en mere venlig og i alt fald istandsat tilstand.
Direktoratet kan oplyse, at det ovenfor
omtalte om- og tilbygningsprojekt omfatter etablering af 4 nye
besøgsrum
i tilbygningen. I hvert besøgsrum vil der blive indrettet et toiletrum med
håndvask. Endvidere vil der blive anskaffet nye brikse, stole, borde,
udsmykning mv.
Ad s. 361 - fritidsfaciliteter:
Ombudsmanden fandt styrketræningsrummet
nedslidt og meget trangt, og udtaler at kældergangen ikke forekommer velegnet
som fritidsopholdsområde. Ombudsmanden fandt det endvidere utilstrækkeligt,
at
styrketræningsrummet og bordtennisbordet kun kan benyttes af 4 indsatte ad
gangen.
Arresthuset har hertil oplyst, at
styrketræningsrummet er blevet renoveret med maling samt ny gulvbelægning. En
varmekanal i rummet blev istandsat og monteret med en rustfri kappe, så alle
de
skader der var tilføjet den eksisterende varmekanal blev fjernet. Arresthuset
er enig med ombudsmanden i, at kældergangen ikke er velegnet til
bordtennisspil, men det er den eneste mulighed, der kan anvises på nuværende
tidspunkt. Arresthuset har endvidere oplyst, at det skyldes hensynet til
orden
og sikkerhed, at kun 4 indsatte kan benytte fritidstilbudene samtidig.
Direktoratet skal bemærke, at byggeprojektet i
arresthuset i Odense ikke omfatter en egentlig istandsættelse/modernisering
af
det eksisterende arresthus. Når byggeriet er afsluttet vil direktoratet
undersøge de økonomiske muligheder for bl.a. at gennemføre en yderligere
istandsættelse af lokalerne i kælderen mv.
Ad s. 362 - brusekabiner på 2. sal:
Ombudsmanden fandt det utilfredsstillende at
brusekabinerne på 2. sal ikke kan anvendes samtidig. Ombudsmanden har desuden
bemærket, at et toiletrum på 2. sal mangler et dørhåndtag og at
brusekabinerne
ikke virkede helt rene.
Arresthuset har hertil oplyst, at problemet
med manglende vandtilførsel til baderummene på 2. sal har været drøftet med
direktoratets ingeniør og løsningen er udskiftning af en del af arresthusets
varmtvandsanlæg, herunder rørføringen til etagen. En sådan udskiftning har
hidtil været anset for så økonomisk belastende, at der endnu ikke er søgt om
økonomisk bevilling hertil. I forbindelse med den planlagte til- og
ombygning i arresthuset er varmtvandsanlægget en del af projektet.
Arresthuset
har desuden oplyst, at den defekte dør er repareret, ligesom rengøringen i
brusekabinerne er intensiveret.
Direktoratet kan bekræfte, at problemet med
den utilstrækkelige vandtilførsel til brusekabinerne på 2. sal vil blive løst
i
forbindelse med gennemførelse af byggeprojektet.
Ad s. 362 - forsvarerlokalet:
Ombudsmanden bemærker, at forsvarerlokalet
trænger til renovering og nye møbler og finder det utilfredsstillende, at
værelset af og til inddrages til cellebrug når arresthuset er overbelagt.
Arresthuset har hertil oplyst, at lokalet
løbende renoveres og vedligeholdes med bl.a. maling. Udskiftning af møbler
sker
i det omfang økonomien tillader det. Idet rummet også bruges til husning af
indsatte - både de, der indsættes kort tid for retsfremstilling og de,
der indsættes på tidspunkter, hvor arresthuset er fyldt op og derfor kommer
til
at bo i rummet i op til 12 timer - er det et meget belastet rum, som
det
til tider kan være vanskelig at holde i orden. Arresthuset er enig med
ombudsmanden i, at det er utilfredsstillende at værelset af og til inddrages
til cellebrug, men at det skyldes arresthusets til stadighed meget anstrengte
belægssituation.
Direktoratet kan vedrørende
belægssituationen, til almindelig orientering oplyse, at belægget af
varetægtsarrestanter igennem de seneste to år er steget mærkbart, hvilket
illustreres af, at der i gennemsnit i hele landet var indsat 917
varetægtsarrestanter i 1997 mod 826 i 1996 og tendensen tyder på fortsat at
være stigende i 1998. Kriminalforsorgen har imidlertid ikke haft mulighed for
at udvide arrestkapaciteten i takt med det øgede belæg af
varetægtsarrestanter,
hvilket har haft den konsekvens, at mange arresthuse, herunder også
arresthuset
i Odense, i kortere eller længere perioder har haft overbelæg. Direktoratet
har
imidlertid været nødt til at fastholde overfor samtlige arresthuse, at alle
varetægtsarrestanter
skal modtages, uanset at dette kan indebære et akut overbelæg i et givent
arresthus med deraf følgende inddragelse af disponible opholdsrum. Det
bemærkes, at direktoratet i forbindelse med aktuelle kapacitetsproblemer i
f.eks. et arresthus afhjælper situationen umiddelbart ved at forestå
overførsler af bestemte grupper af indsatte fra det pågældende arresthus til
enten et andet arresthus eller alternativt til et fængsel.
Direktoratet skal beklage, at det i akutte
belægsmæssige situationer har været nødvendigt af og til at inddrage
forsvarerlokalet til almindelig belæg, men er under de givne omstændigheder
enig i arresthusets disposition som et alternativ til at dobbeltbelægge
celler.
Direktoratet lægger herved vægt på, at ifølge Justitsministeriet,
Direktoratet
for Kriminalforsorgens, cirkulære af 19. december 1980 om
varetægtsarrestanters
adgang til brevveksling og besøg mv. § 12, stk. 4, har varetægtsarrestanter
altid ret til besøg af sin forsvarer, hvilken bestemmelse efter det oplyste
ikke er overtrådt. Direktoratet kan endvidere henholde sig til, at der ved
den
forestående udvidelse af arresthuset i Odense, dels vil ske en samlet
kapacitetsudvidelse til at imødegå de nuværende belægsproblemer, dels blive
etableret fire besøgsrum, som tillige kan benyttes til besøg af forsvarere.
Ad s. 363 - gårdtursarealet:
Ombudsmanden fandt gårdtursarealet i meget
dårlig vedligeholdelsesstand og bemærker, at arealet gav et særdeles
utidssvarende indtryk.
Direktoratet kan hertil oplyse, at der, inden
byggeriet iværksættes, vil blive etableret midlertidige gårde, som skal
benyttes i byggeperioden. Ultimo 1998 vil man iværksætte opførelsen af et nyt
gårdtursareal til en forventet udgift på ca. 2,5 - 3 mio. kr., som skal
afholdes af kriminalforsorgens almindelige bevillinger. Gårdtursarealet
forventes at kunne tages i brug senest i løbet af den første halvdel af 1999.
Ad s. 363 - lægebetjening mv.:
Ombudsmanden antager, at direktoratet er enig
i det ønskelige i, at de indsatte i et vist omfang sikres en ensartet lægelig
behandling i kriminalforsorgens institutioner og at direktoratet overordnet
følger patientbehandlingen i institutionerne, herunder behandlingen af
narkomaner, og løbende overvejer behovet for vejledning til det lægelige
personale i institutionerne. Ombudsmanden antager desuden at eventuel
behandling af en narkoman, der er iværksat i amtskommunalt regi, som
udgangspunkt
fortsættes under ophold i kriminalforsorgens institutioner.
Direktoratet kan hertil oplyse at man er enig
med ombudsmanden i, at det er ønskeligt, at de indsatte i hvert fald i et
vist
omfang sikres en ensartet lægelig behandling.
Blandt andet med henblik på at vejlede
direktoratet med hensyn til behandlingen af konkrete og generelle spørgsmål
er
der ansat konsulenter i psykiatri, almenlægelige og hygiejniske spørgsmål,
sygeplejefaglige spørgsmål samt AIDS. Disse konsulenters opgaver er blandt
andet at følge patientbehandlingen på hver deres områder indenfor
kriminalforsorgen. Konsulenterne mødes med jævne mellemrum med direktoratet.
Der er dermed etableret et forum, hvor direktoratet kan rådføre sig med
konsulenterne og disse til gengæld holde direktoratet orienteret om spørgsmål
af interesse.
Det er et anerkendt princip, at de indsatte i
Kriminalforsorgens institutioner skal have tilbud om lægelig behandling, som
er
af samme faglige standard, som den, der tilbydes borgerne udenfor fængsler og
arresthuse. Den omstændighed, at størstedelen af de læger, der ansættes som
fængsels- og arresthuslæger, af Sundhedsstyrelsen er anerkendt som
speciallæger i almen medicin og har deres hovedbeskæftigelse som
praktiserende
læger, bidrager til at sikre, at indsatte behandles i overensstemmelse med
det
ovennævnte princip.
Blandt de vejledninger, som Sundhedsstyrelsen
udsender til landets - inclusive kriminalforsorgens - læger,
vedrører nogle patientbehandling i relation til konkrete problemstillinger,
andre mere overordnede principper for lægefaglig virksomhed. Hensynet til den
fornødne lægefagligt begrundede ensartethed i behandlingen må efter
direktoratets opfattelse i almindelighed være tilstrækkeligt varetaget ved,
at
lægerne arbejder i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens generelle
anvisninger.
Det kan imidlertid i visse situationer være relevant at tage hensyn til de
særlige fængselsmæssige forhold. For eksempel kan ønskeligheden af at
begrænse
stof- og medicinmisbrug mest muligt nødvendiggøre udsendelsen af
vejledninger vedrørende anvendelsen af bestemte lægemidler eller lignende.
Kriminalforsorgens lægemiddelkomite, som er
en ekspertkomite, har udarbejdet en rekommendationsliste. Listen blev
udarbejdet i 1993, efter at fængsels- og arresthuslægerne forinden
havde
haft lejlighed til at oplyse, hvilke præparater, der på det tidspunkt
anvendtes
i institutionen, og hvilke præparater, der ønskedes optaget på listen. En
revideret rekommendationsliste blev udsendt i 1995 med en opfordring til
fængsels- og arresthuslæger om at fremkomme med forslag til udvalgte
emner af interesse for kriminalforsorgen, der ønskedes belyst ved ad hoc
informationer. Komiteen har med udgangspunkt i lægernes forslag udsendt de i
anden sammenhæng omtalte RePLiKer.
Med to til tre års mellemrum afholdes der
møder mellem direktoratet og samtlige af Kriminalforsorgens læger, hvor
direktoratet og eventuelt udefra kommende eksperter orienterer om generelle
og
konkrete emner, og hvor der desuden er lejlighed til gensidig udveksling af
informationer og synspunkter. Efter direktoratets opfattelse, er der med den
regelmæssige kontakt mellem direktoratet og de sundhedsfaglige konsulenter,
beskæftigelsen af læger, der har deres hovedbeskæftigelse indenfor det
almindelige
sundhedsvæsen, udsendelsen af vejledninger/informationsmateriale m.v. til
Kriminalforsorgens
læger om emner, hvor særlige fængselsmæssige hensyn er af betydning for
lægernes arbejde samt direktoratets møder med den samlede gruppe af læger i
Kriminalforsorgen, skabt rammer, der giver gode muligheder for at sikre, at
behandlingen af de indsatte sker på et niveau, som dels harmonerer med god
lægefaglig standard og dels tager hensyn til de særlige forhold, der gælder
inden for Kriminalforsorgen.
Direktoratet er enig i, at behandling af
indsatte stofmisbrugere bør finde sted i nært samarbejde med det
amtskommunale
behandlingssystem, og at en påbegyndt behandling af en narkoman som
udgangspunkt bør fortsættes under opholdet i Kriminalforsorgens
institutioner.
Der er nedsat en kontaktgruppe mellem Kriminalforsorgen og Socialministeriet.
Et af de emner, som kontaktgruppen beskæftiger sig med, er samarbejdet mellem
Kriminalforsorgen og det almindelige behandlingssystem om behandlingen af
kriminelle stofmisbrugere. Direktoratet er iøvrigt repræsenteret i
Narkotikarådet
og har dermed mulighed for at gøre sin indflydelse gældende under den debat,
der finder sted i rådet, ligesom direktoratet herved også sikres løbende
orientering om de overvejelser, der foregår med hensyn til den fremtidige
narkotikapolitik i landet. Direktoratets repræsentant i Narkotikarådet er
tillige formand for Kriminalforsorgens rusmiddelgruppe, som er koordinerende
organ for Kriminalforsorgens politik på rusmiddelområdet. Efter direktoratets
opfattelse
tilgodeses hensynet til ønskeligheden af ensartethed i den lægelige
behandling
og koordinationen med det almindelige narkobehandlingssystem i væsentlig
grad ved de ovenfor beskrevne initiativer mv.
Ad s. 365 - overbelægget:
Ombudsmanden finder det uheldigt, at
arresthusets overbelægningsproblemer fører til at et af besøgsrummene til
tider
inddrages til cellebrug, således at besøgstiderne af den grund har måttet
indskrænkes.
Direktoratet kan vedrørende de indledende
bemærkninger til belægget i arresthuset i 1996 (rapporten side 000 ff.)
oplyse,
at ifølge Kriminalforsorgens officielle statistik har Arresthuset i Odense i
1996 haft et gennmemsnitligt dagligt belæg på 52,0 pladser ud af den samlede
kapacitet på 55 pladser, hvilket svarer til en belægningsprocent på 94,5%.
Grundlaget for denne statistik er beregninger, der er baseret på de daglige
indberetninger, som alle Kriminalforsorgens institutioner foretager på
hverdage
kl. 10.00. Tidspunktet er fastsat ud fra overvejelser om de forskellige
institutioners
belæg i løbet af en dag, idet det er forudsat, at belægget kan variere i både
positiv og negativ retning i forhold til det indberettede tidspunkt.
Det kan imidlertid bekræftes, at arresthuset
igennem de senere år har haft et højere belæg end forudsat, hvilket var
baggrunden for, at der på Finansloven for 1995 blev afsat midler til at
udvide
arresthuset med ca. 15 pladser.
Direktoratet kan som forklaring på
overbelægningsproblemerne henvise til bemærkningerne vedrørende
forsvarerlokalet. Direktoratet beklager, at det på denne baggrund har været
nødvendigt at inddrage besøgsrummene, men er under de givne omstændigheder
enig
i arresthusets disposition som et alternativ til at dobbeltbelægge celler.
Direktoratet lægger herved vægt på, at varetægtsarrestanter ifølge
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens, cirkulære af 19.
december 1980 om varetægtsarrestanters adgang til brevveksling og besøg mv.,
§
13, skal have adgang til besøg, så ofte forholdene i varetægtsfængslet
(arresthuset) tillader det og ifølge § 13, stk. 2, for minimum en halv time
ad
gangen. Direktoratet lægger endvidere vægt på, at afsonere ifølge
Justitsministeriet,
Direktoratet for Kriminalforsorgens, cirkulære af 18. december 1980 om de
indsattes adgang til brevveksling og besøg mv., § 13, stk. 1, har adgang til
et
ugentligt besøg, der i henhold til samme cirkulæres § 14, minimum skal have
en
varighed af en halv time. Disse bestemmelser er ifølge det oplyste ikke
overtrådt.
Direktoratet kan endvidere henvise til det
ovenfor anførte vedrørende den forestående udvidelse af arresthuset i Odense,
hvorefter der dels vil ske en samlet kapacitetsudvidelse til at imødegå de
nuværende belægsproblemer, dels vil blive etableret fire besøgsrum til
afløsning af de eksisterende to.
Ad s. 366 - personalefaciliteter:
Ombudsmanden finder at de eksisterende
personalefaciliteter, særligt for så vidt angår omklædnings- og
bademuligheder, er særdeles mangelfulde.
Direktoratet kan hertil oplyse, at der i
kælderen under den nye tilbygning vil blive etableret to personalegarderober
med bad og toilet til henholdsvis kvindelige og mandlige ansatte. Endvidere
vil
der i tilbygningen blive indrettet nye kontorer og kantine med tekøkken til
personalet.
Ad s. 366 - udvidelse af kapaciteten:
Ombudsmanden finder bl.a. at arresthuset har
et påtrængende behov for udvidelse af kapaciteten.
Direktoratet kan henvise til, at den
planlagte om- og tilbygning af arresthuset i Odense indebærer en
kapacitetsudvidelse på i alt 15 pladser, som antages at imødegå de nuværende
belægsproblemer.
Ad s. 368 - notat om lægetilsyn:
Ombudsmanden går ud fra, at arresthusets
ledelse er opmærksom på, at der skal gøres notat om lægetilsyn på
håndjernsrapporterne og om fornødent indskærper dette overfor personalet.
Arresthuset har hertil oplyst, at man er
opmærksom på, at der skal ske notat, hvilket på de daglige morgenmøder er
meddelt personalet.
Direktoratet kan henholde sig til det af
arresthuset anførte.
Ad s. 369 - magtanvendelse:
Ombudsmanden anfører, at det i en konkret sag
vedrørende magtanvendelse ikke er anført, hvori magtanvendelsen bestod samt
at
det i en anden sag ikke var angivet om magtanvendelse har været søgt undgået.
Arresthuset har hertil oplyst, at de omtalte
mangler er nævnt overfor personalet og at man i fremtiden vil drage omsorg
for,
at de manglende noteringer bliver tydeliggjort.
Direktoratet kan henholde sig til det af
arresthuset anførte.
Ad s. 370 - rapporter vedrørende
anbringelse i observationscelle: Ombudsmanden finder det beklageligt, at der
tilsyneladende mangler to rapporter vedrørende anbringelse i
observationscelle.
Arresthuset beklager, at disse rapporter
mangler og oplyser, at forklaringen herpå kan være at rapporterne er medsendt
til det sted, hvortil de indsatte er overført. Den mulighed er ikke undersøgt
nærmere.
Direktoratet kan henholde sig til det af
arresthuset anførte.
Ad s. 373 - forkert hjemmelshenvisning:
Ombudsmanden bemærker, at der i en konkret
sag burde være henvist til fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 33, jf. § 19, stk.
2, og til cirkulære af 10. marts 1976. Ombudsmanden bemærker desuden, at
retsplejelovens § 931, stk. 5 ikke er den rette hjemmel til
erstatningspålæggelse.
Arresthuset beklager, at der i en konkret
disciplinærsag er henvist til en forkert bestemmelse. Arresthuset har
tilkendegivet, at man vil bestræbe sig på at undgå sådanne
fejltagelser."
I brev af 14. april 1998 skrev
inspektionschefen følgende til Direktoratet for Kriminalforsorgen:
"Af direktoratets oplysninger vedrørende
byggesagen fremgår det bl.a. at byggeprojektet efter en foreløbig, skitseret
tidsplan nu vil blive gennemført med forventet byggestart i uge 19/1998 og
forventet
afslutning omkring uge 15/1999.
Jeg beder direktoratet om at underrette mig
når byggeriet er afsluttet.
Jeg tager det i øvrigt oplyste vedrørende
byggesagens forløb til efterretning, herunder direktoratets henvisning til
Boligministeriets rettelsesskrivelse af 6. november 1997 angående hvilke
byggerier
der skal pålægges 20% afgift efter Finansministeriets cirkulære nr. 100 af
27.
juni 1997.
Direktoratet har desuden i brevet kommenteret
de af mine tilkendegivelser i rapporten som ikke mundede ud i en henstilling
eller anmodning om yderligere oplysninger e.l. Jeg har noteret mig det som
direktoratet
har anført til de enkelte punkter.
Jeg beder i den forbindelse om underretning
om resultatet af direktoratets undersøgelse af de økonomiske muligheder for
efter byggeprojektets afslutning bl.a. at gennemføre yderligere
istandsættelse
af lokalerne i arresthusets kælder mv."
Lignende dokumenter
- Inspektion af Arresthuset i Ringkøbing Retsinformation · 3. marts 2003
- Inspektion af Arresthuset i Vordingborg Retsinformation · 3. marts 2003
- Inspektion af Observationshjemmet Sønderbro Retsinformation · 3. marts 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand (Folketingets ombudsmands pension, Ombudsmandens kompetence i forhold til halvoffentlige organer og private institutioner m.v.) Retsinformation · 8. maj 2009
- Anbringelse af indsatte på særafdeling Retsinformation · 11. januar 2002
- Inspektion af Arresthuset i Sønderborg Retsinformation · 19. januar 2004