Spring til indhold

Retsinformation

Inspektion af Arresthuset i Viborg

ISP nr 1998.622InspektionssagerFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Inspektion af

Arresthuset i Viborg

Den 9. september 1998 afgav inspektionschefen følgende

rapport til Arresthuset i Viborg og Direktoratet for Kriminalforsorgen:

"

1. Indledning

...

Som et led i (ombudsmandens) inspektionsvirksomhed foretog

jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere den 8. oktober 1997 inspektion af

Arresthuset i Viborg. Til stede under inspektionen var bl.a.

arrestinspektøren

(Politimesteren i Viborg) og arrestforvareren. I forbindelse med inspektionen

modtog jeg rapportmateriale til gennemgang, jf. nærmere pkt. 8 nedenfor.

Ombudsmanden har en gang tidligere, i 1976, inspiceret

Arresthuset i Viborg. Ombudsmandens rapport vedrørende denne inspektion er

optrykt i Folketingets Ombudsmands beretning for året 1976, s. 477ff. med

opfølgning i beretningen for 1978, s. 46.

Inspektionen den 8. oktober 1997 bestod af en indledende

samtale med ledelsen og medarbejderrepræsentanter, rundgang i arresthuset,

samtale med talsmanden og en enkelt indsat der havde anmodet herom, og en

afsluttende samtale med ledelse og medarbejderrepræsentanter. I tilslutning

hertil udarbejdede jeg

·

et notat af 29. december 1997 om iagttagelser

under rundgang i arresthuset,

·

et referat af 29. december 1997 af det

indledende møde med ledelsen, og

·

et referat af 29. december 1997 af samtalerne

Læs alt

med talsmanden og den anden indsatte og ledelsens bemærkninger til deres

klager.

Med brev af 5. januar 1998 sendte jeg det nævnte materiale

til arresthuset og til politimesteren idet jeg bad om at modtage eventuelle

bemærkninger eller tilføjelser inden en måned. Jeg anmodede samtidig om

nærmere

angivne oplysninger vedrørende forhold der var rejst under inspektionen. Jeg

modtog herefter breve af 21. januar og 6. februar 1998 med arresthusets og

politimesterens bemærkninger som er indarbejdet i rapporten.

Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til

Arresthuset i Viborg og Direktoratet for Kriminalforsorgen for at

myndighederne

kunne få lejlighed til at komme med eventuelle yderligere bemærkninger om

faktiske og retlige forhold som rapporten måtte give anledning til.

Arrestinspektøren er i brev af 2. juli 1998 kommet med sådanne bemærkninger

der

er indarbejdet i denne endelige rapport. Direktoratet for Kriminalforsorgen

er

ikke kommet med bemærkninger.

2. Bygningsmæssige forhold

mv.

2.1. Bygning og gangarealer

Arresthuset er taget i brug i 1873. Det er en 3 etagers

bygning, beliggende i centrum af Viborg, og der er plads til i alt 27

indsatte.

Sidste gennemgribende renovering fandt sted i 1980. Der er ingen aktuelle

vedligeholdelsesplaner, men der er igennem de seneste fem år foretaget

omfattende

vedligeholdelse i form af bl.a udvendig maling af huset, maling af samtlige

celler, ny sokkel og nyt tag på vaskehuset. Der er planlagt og udfærdiget

tegning i 1995 på en om- og nybygning af gårdtursarealer, depot og

fritidslokale, som imidlertid af økonomiske årsager endnu ikke er sat i værk.

De indsattes celler er placeret på 1. og 2. sal. Cellegangen

på 1. sal var pæn og ren, mens gangen på 2. sal var mere hærget. På 1. sal er

der opstillet en pult med Tips og Lotto. På 2. sal er der lave vinduer, og

det

blev oplyst under rundgangen at beboerne i bygningen overfor havde klaget

over

at de indsatte kunne se ind i deres lejligheder.

Der stod flere blomsterkasser, men de var alle enten tomme

eller med rester af planter der forlængst var gået ud.

Arresthuset har i brevet af 21. januar 1998 oplyst at gangen

på 3. sal (i denne rapport angivet som 2. sal) og begge trapper nu er malet.

Dette tager jeg til efterretning.

2.2. Cellerne

Der er én tremandscelle på godt

17 m², én tomandscelle på ca. 13 ½ m² og 22

enkeltmandsceller på ca.

8 m². Der er 11 enkeltmandsceller på hver

sal. To- og tremandscellerne er beliggende på 2. sal.

Cellerne er møbleret med briks(e), bord(e), stol(e), skab(e)

hængelampe og en opslagstavle. Skabene er udskiftet nogle steder. Cellerne er

indrettet med håndvask med koldt og varmt vand, hvide fliser og en hvid

kuglelampe

over vasken, og på hver celle findes en elkoger. Der er linoleum på gulvet og

kaldeknap i cellerne. Cellekald registreres af personsøgere som personalet

bærer. De enkelte celler er malet i en ensartet neutral farve. Det er tilladt

de indsatte at have f.eks. brødrister på cellen.

Dagslysindfaldet gennem vinduerne i tomandscellen var meget

sparsomt. Loftet i tremandscellen var meget beskidt og væggene forekom lidt

hullede. Der var som nævnt sket en vis udskifning af skabe på cellerne, men

ellers var celleinventaret noget slidt.

Jeg går ud fra at arresthuset er opmærksom på de påpegede

forhold, og at det indgår i overvejelserne at foretage udbedring af

forholdene

i forbindelse med den løbende almindelige vedligeholdelse.

2.3. Øvrige rum mv.

2.3.1. Toilet- og

badeforhold

På 1. og 2. sal er der meget små og slidte baderum. De er

ca. 1½ x 1½ meter og udstyret med gamle badebænke af træ. Gulvet i baderummet

på 2. sal var noget ødelagt. Baderumsdøren på 1. sal var kraftigt fugtskadet.

Der manglede endvidere spejl i baderummene. Personalet oplyste at der er

mulighed for at tage bad en gang om dagen.

Der er to toiletter på hver etage på cellegangene i umiddelbar

forbindelse med baderummene. De er ligeledes af ældre dato. Der er hvid

sanitet. Wc-kummerne var gamle og helt sorte. Der er endvidere håndvask med

varmt og koldt vand.

Såvel baderum som toiletter trænger efter min opfattelse til

at blive istandsat. Der er som nævnt ovenfor ingen aktuelle

vedligeholdelsesplaner.

Jeg foreslår at der udarbejdes en sådan plan for istandsættelse af

arresthuset,

og at istandsættelse af toilet- og baderummene opprioriteres. Jeg beder om

underretning om planen når den er udfærdiget.

Jeg henviser i øvrigt til det anførte nedenfor under punkt

2.3.4. vedrørende eventuel udbygning af toilet- og badefaciliteterne.

2.3.2. Køkkenfaciliteter

Der er et køkken på 1. sal hvor maden fra Statsfængslet i

Sdr. Omme tilberedes. Det holdes og bruges af gangmanden. Der er et stort

varmeskab med mange hylder, stålbord med ekstra bruser og ekstra bord.

Ledelsen

oplyste at der er tilsyn fra Levnedsmiddelstyrelsen en gang om året. Køkkenet

forekom absolut rent og istandgjort. Gangmanden oplyste at han savnede bl.a.

varmeplade og forskellige køkkenting såsom elpisker.

Jeg beder om arresthusets bemærkninger til gangmandens

ønske.

Der er ingen køkkenfaciliteter til rådighed for de indsatte.

2.3.3. Besøgsrum

Der er ét besøgsrum som er beliggende i personaleafdelingen

i stueetagen. Det har ca. samme størrelse som en celle og er møbleret med et

sofabord af skifer, to pæne stole samt en nydelig skindbeklædt briks. I et

hjørne er der en vask med spejl og hvide fliser. Fra vinduet er der kun

udsigt

til en mur. Uden for besøgsrummet er der et skab til de besøgendes overtøj og

tasker mv. Skabet kan aflåses af de besøgende under besøget. Der er ikke

noget

toilet i umiddelbar tilknytning til besøgslokalet.

Besøgslokalet fremstod rent, men ikke særligt hyggeligt.

Jeg beder arresthuset overveje at gøre rummet hyggeligere så det danner en

mere

venlig ramme om besøgene, jf. §§ 14 og 15, stk. 1, i besøgscirkulærerne for

hhv. varetægtsarrestanter og afsonere, og underrette mig om resultatet heraf.

2.3.4. Vaskefaciliteter

Der er hverken vaskemaskine eller tørretumbler til rådighed

for de indsatte. De indsatte er således henvist til enten at vaske tøj i en

spand og tørre det enten på radiatoren i cellen eller i fyrkælderen eller at

få det vasket i Statsfængslet på Kragskovhede. De indsatte skal selv købe

sæbepulver. Arresthuset betaler 30-40.000 kr. om året for at få vasket tøj i

Statsfængslet på Kragskovhede. Tidligere kunne vasketøjet sendes til

Statsfængslet i Horsens hvor det kun kostede godt 20.000 kr. om året.

Den indsatte som jeg talte med ud over talsmanden klagede

over at der ikke er en vaskemaskine.

Arresthuset mente umiddelbart ikke at der er plads til en

vaskemaskine i arresthuset, men efter rundgang mente ledelsen at det nok

kunne lade sig gøre alligevel (i forrummet til de besøgendes toilet).

Jeg gik på denne baggrund ud fra at arresthuset inden for

den nærmeste fremtid ville installere en vaskemaskine. I forbindelse med

fremsendelse af referater den 5. januar 1998 bad jeg derfor under henvisning

hertil arresthuset om at oplyse hvad der videre var sket vedrørende dette

spørgsmål.

I brevet af 21. januar 1998 har arresthuset oplyst at

Direktoratet for Kriminalforsorgen i brev af 21. oktober 1997 har gentaget et

pålæg til arresthusene om at begrænse forbruget, og at arresthuset herefter

ikke har gjort noget for at få installeret vaskemaskine og tørretumbler, som

skønsmæssigt vil koste ca. 15.000 kr. Arresthuset har drøftet hvor

vaskemaskine

og tørretumbler kan etableres når der er økonomisk mulighed herfor, men

finder

ikke at den foreslåede mulighed med forrummet til de besøgendes toilet kan

forenes med orden og sikkerhed på grund af risikoen for indsmugling.

Politimesteren har i tilslutning hertil i sit brev af 4. februar

1998 oplyst at han samme dag havde spurgt Direktoratet for Kriminalforsorgen

hvornår de ønskede ombygninger af arresthuset, der også indebærer mulighed

for

opstilling af vaskemaskiner og tørretumblere, kan tænkes iværksat. For så

vidt

angår placering af vaskemaskiner og tørretumblere har politimesteren

henvist til et brev som han samtidig har sendt til direktoratet, og oplyst

at han vil holde mig orienteret om hvad der videre sker i sagen.

I brevet til direktoratet har politimesteren bl.a. anført:

'Hvad angår placeringen af en vaskemaskine med tørrerumbler,

kan jeg tilslutte mig det i arrestforvarerens skrivelse af 21. januar 1998

anførte, hvorefter den under rundgangen i arresthuset påpegede placering ud

fra såvel et sikkerhedsmæssigt synspunkt som udfra hensynet til besøgende,

der

skal anvende toilettet, gør en sådan placering uhensigtsmæssig.

Som den bygningsmæssige situation i arresthuset for tiden

er, vil det efter arrestforvarerens og mit skøn ikke være muligt at opstille

den omtalte vaskemaskine og tørretumbler.

De konkrete forhold viser, at det er nødvendigt at søge den

tidligere ansøgte ombygning af arresthuset gennemført. ...

På denne baggrund skal jeg forespørge, hvornår der vil være

mulighed for gennemførelse af den ønskede ombygning.

Såfremt dette ikke måtte være muligt indenfor en rimelig

tidshorisont, skal jeg forespørge, hvorvidt Direktoratet ønsker iværksat

nærmere undersøgelse af, hvorvidt det vil være muligt igennem en udbygning af

toilet- og badefaciliteterne i arresthusets 1. og 2. sal at etablere

vaskemaskine med tørretumbler. Det skal fremhæves, at efter mit umiddelbare

skøn, vil der blive tale om en særdeles kostbar ombygning - såfremt den i det

hele taget kan foretages. Under alle omstændigheder vil en undersøgelse heraf

kræve faglig ekspertice.

...'

Med brev af 2. juli 1998 har arrestinspektøren sendt mig en

kopi af direktoratets svar af 30. juni 1998. Heri anfører direktoratet:

'... direktoratet (kan) oplyse, at man ud fra sit kendskab

til arresthusets indretning er enig i arresthusets opfattelse og

betragtninger

for så vidt angår placering af vaskemaskine og tørretumbler.

For så vidt angår den tidligere ansøgte ombygning (AUF) har

direktoratet inden for de givne bevillinger beklageligvis endnu ikke haft

mulighed for at iværksætte projektet. Heller ikke i 1998 skønner man at kunne

afsætte midler hertil.

Arresthusets ombygning er én blandt en række ønskelige,

nødvendige og omkostningskrævende AUF-ombygninger i landets arresthuse. Disse

arbejder indgår sammen med en lang række andre vedligeholdelses- og

ombygningsarbejder i direktoratets prioritering af opgaverne; en prioritering

som er nødvendig p.g.a. størrelsen af de bevillinger, som direktoratet årligt

har til rådighed. Da behovet for vedligeholdelse og ombygninger klart

overstiger mulighederne inden for de givne økonomiske rammer, oplever

institutionerne desværre ofte, at man må vente - ofte i længere tid -, før

ønskede projekter kan iværksættes.

En igangværende budgetanalyse foranlediget af

Finansministeriet omfatter bl.a. en delanalyse af Kriminalforsorgens

bygninger.

Formålet er at analysere behovet for opførelse af nye og/eller renovering af

eksisterende bygninger. Delanalysen skal danne baggrund for politiske

forhandlinger til efteråret om en flerårig budgetaftale for

Kriminalforsorgen.

Til den tid håber direktoratet, at der skabes økonomisk mulighed for en

langsigtet planlægning af og forbedring på det bygningsmæssige område.

For så vidt angår forespørslen om en eventuel nærmere

undersøgelse af udbygning af toilet- og badefaciliteter for at skabe plads

til

en vaskemaskine og tørretumbler er direktoratet umiddelbart enig i

opfattelsen

af, at en sådan sandsynligvis vil være særdeles kostbar; - også henset til at

der er tale om en fredet bygning med begrænsede muligheder for om- og

tilbygninger. Det er derfor direktoratets opfattelse, at man indtil videre

skal

afvente resultatet af bygningsanalysen og de deraf følgende forhandlinger.'

Jeg er bekendt med at kriminalforsorgen efter

cirkulæreskrivelse af 10. december 1992 vedrørende vask og reparation af de

indsattes private tøj er forpligtet til at foranledige vask af de indsattes

private tøj. Det er imidlertid min opfattelse at indsatte der ønsker selv at

vaske deres tøj også bør have mulighed for det, uden at de er henvist til at

gøre det i en spand. Jeg henviser i den forbindelse også til det almindeligt

gældende princip i kriminalforsorgen hvorefter de indsatte i videst muligt

omfang

selv skal tage ansvaret for dagligdagens gøremål, som f.eks. vask af eget

tøj.

Under nutidens forhold må vaskefaciliteter efter min opfattelse bestå i en

vaskemaskine og passende tørremulighed. I tilslutning hertil bemærker jeg at

Arresthuset i Næstved undet et opfølgende besøg som jeg aflagde den 18.

august

1998, oplyste at ordningen med vask på centralvaskeriet i Statsfængslet i

Horserød er organiseret på den måde at der går en uge før den indsatte får

sit

renvaskede tøj tilbage. Jeg går ud fra at tilsvarende gør sig gældende med

hensyn til centralvaskeriet i Statsfængslet på Kragskovhede. For de indsatte

der opholder sig kort tid (eller forventer at opholde sig kort tid i

arresthuset) kan dette give problemer. Desuden er mange af de indsatte kun

meget sparsomt forsynet med privat tøj - hvilket kan gøre det vanskeligt at

undvære

det i en uge.

Efter min opfattelse bør de indsatte således have adgang til

vaskemaskine og passende tørremulighed.

Jeg forstår at arresthuset og direktoratet ikke er uenige

heri. Arresthuset har imidlertid henvist til dels direktoratets pålæg om

begrænsning

af forbruget, dels pladsproblemer under de nuværende bygningsmæssige forhold.

Jeg tager til efterretning at det (heller) ikke i 1998

skønnes muligt at afsætte midler til de ønskede ombygningsplaner - der vil

indebære mulighed også for installering af vaskemaskine og tørretumbler. Hvis

det imidlertid ikke er muligt at gennemføre ombygningsprojektet inden for

rimelig tid, bør der efter min opfattelse (midlertidigt) installeres en

vaskemaskine et andet sted.

For så vidt angår økonomien bemærker jeg endvidere at

Arresthuset i Ringkøbing under min inspektion dér den 10. oktober 1997

oplyste at udgifterne til vask var blevet halveret efter at arresthuset

havde fået egen vaskemaskine.

I den forbindelse bemærker jeg endvidere at det af svarene i

en spørgeskemaundersøgelse som jeg - som bekendt - har iværksat vedrørende

forholdene i alle arresthusene fremgår at 29 ud af i alt 41 arresthuse

(-afdelinger) har vaskemaskine til rådighed for de indsatte.

Jeg kan ikke kritisere at arresthuset af sikkerhedsmæssige

grunde og af hensyn til de besøgende ikke mener at kunne placere vaskemaskine

og tørretumbler i forrummet til de besøgendes toilet.

Sådanne faciliteter bør derfor søges placeret et andet sted.

Jeg har ikke forudsætninger for at udtale mig om (andre)

mulige steder for placering af vaskemaskine og tørretumbler. Dog skal jeg for

så vidt angår eventuel installering af vaskemaskine i tilknytning til

toilet- og badefaciliteterne (i tilfælde af at det ikke er muligt at

gennemføre ombygningsprojektet inden for en rimelig tid)

henvise til det ovenfor under pkt. 2.3.1.

anførte, hvorefter det efter min opfattelse er tiltrængt at disse faciliteter

istandsættes. Jeg bemærker endvidere at der - så vidt jeg erindrer - for

enden af gangen ved siden af toilet- og baderummet er en plads der kan

overvejes som muligt sted for installering af vaskemaskine og tørretumbler,

også uden egentlig renovering af toilet- og badeforhold. Der står bl.a.

biblioteksskabet, men det går jeg ud fra kan flyttes et andet sted hen.

Jeg henstiller på denne baggrund at spørgsmålet om

installering af vaskemaskine og tørretumbler på ny overvejes. Jeg beder om

underretning om resultatet af disse overvejelser.

2.3.5. Værksted

I stueetagen er der et særskilt arbejdsrum/lagerrum der

bliver brugt til pakning af færdigt arbejde. En indsat arbejdede i lokalet da

jeg inspicerede det. Rummet er pænt og lyst. Der var koldt under mit besøg,

men der er i rummet en radiator der kan indstilles til 30 grader. Jeg forstår

at der kun kan arbejde én indsat (lagermanden) i dette rum, og at alt øvrigt

arbejde i fængslet er cellearbejde.

2.3.6. Fritidsrum

Der er ingen fællesrum til fritidsaktiviteter. Alt fællesskab

foregår i cellerne (og under gårdtur). Det er ikke tilladt at tage ophold på

gangene.

Arresthuset ønsker sig meget fritidsfaciliteter, og har i

brevet af 21. januar 1998 peget på at sådanne faciliteter kan etableres når

arresthuset engang får den tilbygning som der er lavet tegninger til, og som

politimesteren har spurgt til i direktoratet i forbindelse med fremsendelse

af

bemærkninger til mig den 4. februar 1998.

Som forholdene er i dag er de fysiske rammer for

fritidsaktiviteter klart utilfredsstillende.

Jeg henviser til at torturkomitéen i sin rapport af 3. april

1997 efter sit andet rutinebesøg i Danmark påpegede vigtigheden af at alle

indsatte, herunder varetægtsarrestanter, har mulighed for at tilbringe en

passende tid

uden for cellerne

(helst

i 8 timer eller mere om dagen), beskæftiget med meningsfyldte aktiviteter af

varierende karakter (fællesskabsaktiviteter, uddannelse, sport og

meningsfyldt (erhvervsfagligt) arbejde). I lyset af disse bemærkninger

anbefalede komitéen at tilbudene til de indsatte blev udvidet. Direktoratet

har (i Nyt fra Kriminalforsorgen, nr. 3, juni 1997) udtalt at direktoratet

i samarbejde med de enkelte institutioner og inden for de eksisterende

fysiske og økonomiske muligheder vil arbejde på en fortsat forbedring af

forholdene for de indsatte, herunder også udendørsfaciliteterne. Det fremgår

endvidere af varetægtsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, og

fuldbyrdelsesbekendtgørelsens

§ 16, stk. 1, at de indsatte i fritiden 'så vidt muligt' skal have tilbud om

'forskellige former for sportsudøvelse'.

Efter min opfattelse er forholdene i Arresthuset i Viborg

så dårlige at der snarest muligt bør iværksættes bygningsmæssige

forbedringer/forandringer

så der skabes mulighed for at de indsatte kan tilbringe i hvert fald nogen

tid uden for cellerne i fællesskab. Jeg tager imidlertid som anført under

punkt 2.3.4. til efterretning at der ikke er økonomisk mulighed for at

gennemføre

den af arresthuset tidligere ansøgte ombygning i 1998. Jeg har endvidere

noteret mig at der på grundlag af en igangværende delanalyse af

kriminalorsorgens

bygninger skal være politiske forhandlinger til efteråret om en flerårig

budgetaftale, og at direktoratet til den tid håber at kunne foretage en

langsigtet planlægning. Jeg beder direktoratet underrette mig om det videre

forløb i sagen og afventer indtil videre denne underretning.

2.3.7. Gårdtursarealer

Gårdtursarealerne bestod af tre sammenhængende rum på hhv.

2,65 x

8,30 meter, 2,65 x

5 meter

og 2,65 x

5 meter. Der er tale om et tråddækket

gårdtursareal helt indstøbt i beton. Gårdtursarealerne havde nærmest karakter

af bure. Gulvene i gårdene var hullede og mosgroede, og i det sidste af de

små

gårdtursrum var gulvet desuden smuldret helt under tremme'vinduet'. Alle

vægge

var noget mosgroede og ligeledes i det sidste rum var pudset skallet en del

af

sådan at den rå mur var synlig. Overalt var der en del graffiti. I det sidste

rum bar døren noget præg af forsøg på ildspåsættelse. Uden for

gårdtursarealerne

er der et dejligt haveanlæg som de indsatte af sikkerhedshensyn ikke har

adgang til, idet hele haven er omgivet af forskellige bygninger (bl.a.

landsretten

og byrådet) og høje træer som en indsat vil kunne klatre op ad for at

undslippe.

Det blev oplyst at der kun må være fem indsatte på gårdtur

i hvert rum ad gangen. Etagerne skiftes til de små og det store rum. Der er

ingen vagt tilstede under gårdturen. Bemandingsmæssigt kan det ikke lade sig

gøre at holde gårdtursarealet under opsigt hele tiden, men der er periodisk

tilsyn. Der er ikke tv-overvågning af gårdtursarealerne. Arresthuset havde

indhentet et tilbud herpå, men Direktoratet for Kriminalforsorgen havde

afslået at bevilge det.

Ledelsen oplyste i øvrigt at der som udgangspunkt er 2 x ½

times gårdtur pr. dag, men i sommerhalvåret hvor vejret er godt, gives der

ofte

ophold af væsentlig længere varighed på gårdtursarealet (typisk et par

timer). Omvendt er interessen for at være ude om vinteren ikke særlig stor.

Gårdtursarealet er ændret i 1980 efter henstilling fra den

daværende ombudsmand, men arealet gav efter min opfattelse fortsat et noget

forstemmende indtryk.

I brevet af 21. januar 1998 har arresthuset oplyst at der nu

er lagt nyt beton der hvor gulvet var smuldret.

Dette tager jeg til efterretning.

Arresthuset er opmærksom på at gårdtursforholdene er dårlige

og har som nævnt udarbejdet planer for ombygning af gårdtursarealet.

Politimesterens ovenfor under afsnit 2.3.4. nævnte forespørgsel til

Direktoratet

for Kriminalforsorgen omhandler også disse planer som vil 'kunne løse

problemerne omkring gårdtursarealet, som ikke kan anses for tidsvarende.'

Jeg er enig med arresthuset i at gårdtursarealerne er dårlige

og utidssvarende, og jeg støtter derfor arresthusets planer om ombygning. Jeg

henviser i øvrigt til det jeg har anført ovenfor under punkt 2.3.4. og 2.3.6.

og afventer således direktoratets underretning om det videre forløb af

bygningsanalysesagen.

Under min samtale med talsmanden klagede han bl.a. over at

der ikke var noget at sidde på under gårdturen, og at gårdene normalt var

meget snavsede. Til det første svarede ledelsen at der af sikkerhedsmæssige

grunde ikke kan opstilles bænke mv. under de nuværende forhold. Til det

sidste

svarede ledelsen at arresthuset gentagne gange har henstillet til de indsatte

selv at rydde op efter sig; bl.a. tager de indsatte papstykker med ud at

sidde

på, men tager dem ikke med ind, og hvis det så regner, går de i stykker. Det

er

(i øvrigt) lagermandens opgave at holde gårdtursarealerne rene.

I brevet af 21. januar 1998 har arresthuset gentaget en oplysning

under rundgangen om at der under de nuværende forhold, herunder at der ikke

er tv-overvågning, er en risiko for flugt ved opsætning af bænke og borde.

Arresthuset vil derfor afvente en kommende udbygning af

arealet og herefter møblere det.

Jeg tager til efterretning at arresthuset af

sikkerhedsmæssige årsager ikke ønsker at opsætte borde og bænke under de

nuværende

forhold, men at gårdtursarealet vil blive møbleret ved en kommende udbygning

af arealet.

Under inspektionen bad jeg ledelsen overveje at indkøbe

hynder eller skamler som de indsatte kan sidde på under gårdtur (indtil det

er

muligt at realisere ombygningsplanerne).

Jeg beder arresthuset om at oplyse hvorvidt det har været

overvejet, og i givet fald med hvilket resultat.

2.3.8. Observationscelle

Arresthuset har en observationscelle (men ingen

sikringscelle). Observationscellen ligger i stueetagen i umiddelbar

tilknytning

til besøgsrummet og er

forskriftsmæssigt

indrettet med nagelfast bord, bænk og briks. Der er radiator og natpotte.

Der var en behagelig temperatur i lokalet. Der er tilkaldeknap der har

forbindelse til personsøgerne hos alle de tjenstegørende medarbejdere.

2.3.9. Andet

Biblioteket er indrettet i et skab på cellegangen. Der var

ved inspektionen ca. 150 bogtitler som forekom varierede. Der var endvidere

forskellige blade og spil. Ledelsen oplyste at de indsatte derudover kan

bestille særskilte bøger.

Bøgerne stod noget rodet i skabet, men det var ifølge ledelsen

fordi de indsatte rodede rundt i dem.

I stueetagen er der et lægerum med et stort aflåst medicinskab.

Det er indrettet med højdemåler, personvægt, briks, skrivebord og stol. Selve

lokalet var pænt, men inventaret forekom noget slidt. Ledelsen oplyste at

lægen aflægger besøg hver torsdag. Ved nyindsættelser sker der ikke

rutinemæssigt

lægetilsyn medmindre den nyankomne selv ytrer ønske herom eller ligefrem ser

syg ud.

Denne oplysning giver mig anledning til at bemærke at jeg

går ud fra at alle indsatte snarest muligt efter indsættelsen tilbydes en

samtale

med institutionens læge, jf. direktoratets cirkulære af 29. marts 1990 om

lægeundersøgelse mv. ved indsættelse i kriminalforsorgens anstalter og

arresthusene.

Derudover er der en fyrkælder som ledelsen oplyste at de

indsatte får lov til at bruge som tørrerum til vasketøj.

2.3.10. Personalerum

I stueetagen findes arrestforvarerens kontor, overvagtmesterens

kontor, et

soverum til personalet, et

stort moderne bad, garderoberum samt et aflåst lokale med effektskab hvori de

indsattes ejendele bliver opbevaret. På 1. sal er der en stor vagtstue på

ca. tre cellers størrelse der er møbleret med lædermøbler, tv, pc'ere, mm.

Vedligeholdelsesstandarden af arresthuset var generelt set

rimelig god. De bygningsmæssige forhold giver mig herefter ikke anledning til

bemærkninger ud over de oven for under pkt. 2.3.1, 2.3.6. og 2.3.7 nævnte.

3. Arbejde, fritid og

undervisning

3.1. Arbejde

Arbejdet i arresthuset er akkordarbejde. Beskæftigelsen

består bl.a. af forskelligt montagearbejde, papirarbejde og samling af flag.

Der er jævnt med arbejde i arresthuset til de indsatte. Akkordlønnen ligger

mellem 250 kr. og 1.000 kr. om ugen.

Jeg har ingen bemærkninger til dette forhold.

3.2. Fritid

Der var ingen fritidstilbud ud over bøger og forskellige

former for spil til at låne med ind i cellerne og ingen bolde til brug under

gårdtur.

Under min samtale med talsmanden klagede han over at der

ikke var nogen fritidstilbud overhovedet. Han efterlyste f.eks. håndvægte og

en kondicykel. Han var også utilfreds med at der ikke var nogen bold. Han

oplyste at der havde været en tennis bold, men den var blevet frataget de

indsatte. Han mente at det manglende udbud af fritidstilbud skabte et

forholdsvis

aggressivt miljø i arresthuset med frustrationer og vold mellem de indsatte

til følge.

For så vidt angik motionsredskaber henviste ledelsen til at

arresthuset ikke rummer et egentligt fællesrum hvor de i givet fald kan

placeres.

For så vidt angik bolden oplyste ledelsen at den var blevet fjernet fordi

boldspillet primært havde fundet sted op ad døren hvilket havde givet

væsentlige

støjgener.

Jeg anbefalede under inspektionen at der blev indkøbt skumbolde

istedet til brug for boldspil under gårdtur.

Arresthuset har i brevet af 21. januar 1998 oplyst at der

efter inspektionen er indkøbt to kondicykler og bolde. Der er endvidere

indkøbt to stk. playstation til brug for indsatte der er isoleret.

Dette tager jeg til efterretning.

Også efter nyindkøbene er fritidstilbudene - selv under de

nuværende bygningsmæssige forhold - efter min opfattelse utilstrækkelige. Jeg

henviser til det der er anført ovenfor under pkt 2.3.6 om de fritidstilbud

der

bør gives.

Jeg anmoder arresthuset og direktoratet om at overveje

mulighederne for yderligere tilbud, indtil det er muligt at etablere

fællesskabsrum til bl.a. fritidsaktiviteter.

Jeg beder om underretning om hvad der videre sker vedrørende

dette forhold.

3.3. Undervisning

Undervisning tilbydes de indsatte og gives individuelt i

besøgslokalet eller i cellen. Der undervises efter behov i dansk og matematik

og desuden lidt i engelsk og tysk. Arresthuset har 235 timers

timelærerundervisning

til rådighed.

På det foreliggende grundlag, herunder at jeg ikke har

modtaget nogen klager over undervisningstilbud mv., har jeg ingen

bemærkninger

til undervisningen i arresthuset.

4. Lægebetjening mv.

Ledelsen oplyste at arresthuset generelt har mange

stofmisbrugere. Antallet af disse svinger mellem 2-10 personer.

Ledelsen oplyste endvidere at der sker lægetilsyn umiddelbart

efter indsættelse i arresthuset. Ved modtagelse af stofmisbrugere iværksættes

der fenemalnedtrapning hvis der er behov for det. Hvis den indsatte allerede

inden indsættelsen behandles efter en bestemt plan (eventuelt med metadon),

fortsættes denne behandling dog. To havde fået metadon udleveret samme morgen

som inspektionen fandt sted. En nedtrapning sker over 10 dage. Der gives

beroligende

medicin og sovemedicin sideløbende med nedtrapningen. Generelt er erfaringen

den at jo mere medicin der gives, desto mere uro giver det i arresthuset og

vice versa.

Arresthuset i Viborg har fast tilsyn af en praktiserende

læge. Arresthuset var mere tilfreds med den gamle ordning med tilsyn af

embedslægen, og mener at den praktiserende læge generelt udskriver mere

medicin

end arresthuset finder godt.

Spørgsmålet om nedtrapning har jeg behandlet i forbindelse

med min inspektion den 11. februar 1997 af Arresthuset i Odense. Jeg har over

for Direktoratet for Kriminalforsorgen taget til efterretning at direktoratet

ikke mener at have nogen instruktionsbeføjelse over for lægerne ansat i

kriminalforsorgens

institutioner for så vidt angår den egentlige patientbehandling.

På baggrund af oplysning i sagen om at Direktoratet for

Kriminalforsorgen har nedsat en lægemiddelkomité og om dennes udsendelse af

anbefalinger af vejledende karakter ('RePlik') om behandlingsprincipper mv.,

har jeg imidlertid antaget at direktoratet er enig i det ønskelige i at de

indsatte i hvert fald i et vist omfang sikres en ensartet lægelig behandling

i

kriminalforsorgens forskellige institutioner. Jeg har meddelt direktoratet at

jeg derfor går ud fra at direktoratet overordnet følger patientbehandlingen i

institutionerne, herunder blandt andet for så vidt angår behandlingen af

narkomaner,

og i den forbindelse løbende overvejer om der måtte være behov for udsendelse

af yderligere vejledning til det lægelige personale i institutionerne. Jeg

har også meddelt at jeg går ud fra at eventuel påbegyndt behandling af en

narkoman der er iværksat i amtskommunalt regi, som udgangspunkt fortsættes

under ophold i kriminalforsorgens institutioner (i det omfang den

amtskommunale

behandlingsplan ikke efter sit indhold afbrydes ved indsættelse i

arresthus/fængsel).

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i et brev af 2. april

1998 oplyst at direktoratet er enig i det ønskelige i at de indsatte i hvert

fald i et vist omfang sikres en ensartet lægelig behandling. Direktoratet har

videre bl.a. anført at de af direktoratet ansatte konsulenter bl.a. har til

opgave at følge patientbehandlingen, og direktoratet har i den forbindelse

redegjort nærmere for lægebehandlingen mv. For så vidt angår en påbegyndt

behandling i amtskommunalt regi af en stofmisbruger har direktoratet anført

at den som udgangspunkt bør fortsættes under anbringelse i en af

kriminalforsorgens

institutioner. Direktoratet har i den forbindelse redegjort for arbejdet i en

kontaktgruppe som er nedsat mellem direktoratet og Socialministeriet og

direktoratets

deltagelse i Narkotikarådet.

5. Belæg

5.1. Sammensætning

Belægget er blandet. Hvis de indsatte ikke trives ved at

opholde sig i Viborg, forsøges de flyttet. Ved indsættelse af hæfteafsonere i

flermandscelle indhentes der først

skriftligt

samtykke. Den sidste hæfteafsoner der blev indsat i arresthuset ville ikke

anbringes i en flermandscelle og blev derfor overflyttet til Århus.

5.2. Kvindelige indsatte

Ledelsen mener ikke at arresthuset har særlige problemer i

forbindelse med kvindelige indsattes ophold i arresthuset. Ledelsen oplyste

at

Arresthuset i Viborg hyppigt bliver brugt som beskyttelsesarrest af andre

arresthuse (både i forhold til mænd og kvinder).

5.3. Rockere

Ledelsen oplyste at man ikke havde problemer i forbindelse

med indsatte rockere eller indsatte med rocker-relationer.

5.4. Unge under 18 år

Arresthuset har en gang imellem unge indsatte under 18 år.

De kan kun sjældent placeres i fællesskab med andre unge, da der ikke er ret

mange unge under 18 år. Der gives fællesskab med de øvrige indsatte efter en

konkret vurdering.

Det af arresthuset oplyste om belægget giver mig ikke

anledning til bemærkninger.

6. Andre forhold

6.1. Forplejning

Al forplejningen modtages fra Statsfængslet ved Sdr. Omme.

Der modtages frosne portionsanretninger til varmebehandling til frokost og

pålægsanretninger til aftensmaden. Især fiskeretterne er upopulære hos de

indsatte. Til hver indsat udleveres endvidere ½ liter letmælk om dagen.

Hvis de indsatte ikke kan blive mætte, kan de altid få

ekstra kartofler, rugbrød og havregryn.

Ledelsen oplyste at der bliver varmet portioner op til alle

indsatte hver dag, også selv om det er fisk som arresthuset ved ikke bliver

spist; det kan være at noget af tilbehøret bliver spist. Udbuddet er generelt

varieret nok, men på grund af varmebehandlingen smager maden ens uanset hvad

det er. Tidligere fik arresthuset mad fra Prinsens Livregiment, hvilket

betød gode, store og veltillavede portioner. Overgangen til mad fra

Statsfængslet ved Sdr. Omme har betydet en nedgang i madudgifterne fra ca.

775.000

kr. om året til ca. 390.000 kr. om året.

Jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere spiste under

vores inspektion af Arresthuset i Herning den følgende dag (den 9. oktober

1997) fire forskellige varme retter leveret fra Statsfængslet ved Sdr. Omme.

Også

arresthusets ledelse og personale spiste af de varme retter fra Sdr. Omme.

Der

var enighed om - også blandt arresthusets personale og ledelse - at maden var

kedelig og mindre indbydende.

Den ovenfor nævnte spørgeskemaundersøgelse som jeg har

iværksat vedrørende forholdene i alle landets arresthuse berører bl.a.

spørgsmålet

om arresthusmadens kvalitet. Jeg er endvidere ved modtagelse af et eksemplar

af direktoratets rapport om direktoratets interne inspektion den 9. oktober

1997 af Arresthuset i Helsingør bekendt med at direktoratet har taget

spørgsmålet

op til generel overvejelse.

Jeg beder direktoratet om at underrette mig om resultatet af

direktoratets overvejelser.

Indtil jeg har modtaget denne underretning foretager mig

ikke mere i relation til min inspektion af Arresthuset i Viborg vedrørende

dette spørgsmål. Når jeg har modtaget underretningen - og færdiggjort min

behandling

af de indkomne svar i spørgeskemaundersøgelsen - vil jeg tage stilling til om

jeg har grundlag for en generel drøftelse af spørgsmålet om arresthusmadens

kvalitet med direktoratet.

Der er i arresthuset mulighed for at få mad udefra, men på

tidspunktet for inspektionen kun to gange ugentligt. Hvis leverandøren skal

køre flere gange må det antages at leverancerne bliver så små, at han ikke

vil

påtage sig kørslen. Det er ledelsens opfattelse at muligheden for at få mad

udefra betyder afveksling i en ellers trist hverdag for de indsatte. Der blev

kun bestilt mad fra den samme leverandør, som kunne levere alt fra

middagsretter

til pitabrød og decideret grillmad. Særbestilling af grillmad på mærkedage

ville givet kunne lade sig gøre.

Den indsatte som jeg talte med udtrykte ønske om en anden

leverandør af mad udefra så det også blev muligt at bestille pizza. Han fandt

at maden fra Sdr. Omme var meget uappetitlig.

I brevet af 21. januar 1998 har arresthuset oplyst at der er

skiftet leverandør af grillmad, således at der nu kan købes mad udefra tre

gange om ugen.

Jeg tager denne oplysning til efterretning.

Det fremgår ikke af arresthusets brev om den nye leverandør

også kan levere pizza som ønsket af den ene indsatte. Jeg beder arresthuset

om

oplysning herom.

6.2. Købmand

Arresthuset har en købmandsordning. Der er tale om en almindelig

købmand der har et bredt sortiment. Han kommer to gange om ugen med bestilte

varer samt hver dag (mandag til lørdag) med småfornødenheder som mælk, aviser

og tobaksvarer. Det er arresthusets indtryk at købmanden har helt almindelige

priser. Ved reklamationer, for eksempel muggent brød, bytter købmanden uden

nogen problemer. Han betegnes som særdeles serviceminded. For eksempel er han

ved flere lejligheder taget rundt i andre forretninger for at købe

eksempelvis bordventilatorer og varmeplader til de indsatte. Endvidere har

han

opstillet pult med tips og lotto.

På forespørgsel blev det oplyst at det herudover også er tilladt

de indsatte at bestille f.eks. lagkager til deres fødselsdage.

Jeg har ingen bemærkninger til det oplyste om købmandsordningen

som de indsatte i øvrigt ikke har klaget over.

6.3. Kontakt med sociale

myndigheder

Ved løsladelse af en indsat sikres det at den pågældende har

penge nok til at kunne klare f.eks. weekenden, inden socialkontoret eventuelt

kan opsøges mandag morgen. Arresthuset bestiller i nogle tilfælde tid på

socialkontoret for de indsatte. Løsladelsesbeløbet udgør for tiden 320,00 kr.

Som regel forsøges prøveløsladelse givet så tidligt som muligt på dagen af

hensyn til den prøveløsladtes mulighed for at nå på socialkontoret, da

prøveløsladelse

gerne sker op til en weekend.

6.4. Vold

Sidste gang der fandt en voldsepisode sted var for ca. 1½ år

siden. Det var en rocker der var voldelig over for en fængselsfunktionær på

grund af funktionærens anvisninger. Rockeren blev efterfølgende overført til

Randers. Alarmen blev ved den lejlighed aktiveret. Voldsanmeldelser fra de

indsatte bliver aldrig afvist. Arrestinspektøren mente dog ikke at der i

øvrigt

er problemer med vold i arresthuset.

Talsmanden angav at der ca. en gang om ugen forekom vold

mellem de indsatte, typisk under gårdtur (hvor der som nævnt ovenfor kun er

periodisk tilsyn). Ledelsen stillede sig uforstående over for denne påstand.

Jeg beder arresthuset om at gøre personalet bekendt med

talsmandens angivelse, således at personalets opmærksomhed kan skærpes på

dette

forhold, og at overveje om der eventuelt bør være hyppigere tilsyn indtil det

er muligt at få etableret tv-overvågning. Jeg beder om underretning om hvad

der

videre sker vedrørende dette forhold.

6.5. Tv-ordning

Det koster 6 kr. om dagen at leje et fjernsyn af arresthuset

og 2 kr. om dagen at leje en radio. Fjernsynsapparaterne er standard 15"

som ejes af arresthuset og er indkøbt i dette år. De indsatte kan ikke selv

regulere lydstyrken, og der er for at afskære adgangen til tekst-tv, ingen

fjernbetjening. Arresthuset oplyste at man ikke havde modtaget klager over

udlejningsprisen.

På forespørgsel oplyste arresthuset at pengene til indkøb af

fjernsynsapparaterne er kommet fra en konto i Direktoratet for

Kriminalforsorgen

og fra arresthuset selv. Der kan vælges mellem DR1, DR2, TV2, TV3 og

Eurosport.

Både talsmanden og den anden indsatte klagede over tv-lejeprisen.

Talsmanden efterlyste også en hybridnetstilslutning så tv-udbuddet blev

større.

Til sidstnævnte oplyste ledelsen at hybridnet havde været overvejet for ca. 5

år siden, men Direktoratet for Kriminalforsorgen havde afslået det fordi det

var for dyrt.

Under inspektionen bad jeg arresthuset om at undersøge hvad

det nu ville koste at blive tilkoblet hybridnettet. Arresthuset har i brevet

af 21. januar 1998 oplyst at der er indhentet et tilbud, hvorefter

installationen koster 51.650 kr., hvortil kommer abonnement for at modtage

programmerne. En grundpakke koster 1239 kr. om måneden og en stor pakke 2.130

kr. om måneden. Et tilbud i 1992 på samme installation var på 106.160 kr.

Arresthuset har oplyst at det ikke foretager sig mere vedrørende dette

forhold

da problematikken vedrørende tv-området er genstand for en nærmere vurdering.

Ombudsmanden har - som antydet af arresthuset - af egen

drift over for Direktoratet for Kriminalforsorgen rejst nogle generelle

spørgsmål

om tv-ordninger i landets arresthuse og betalingen herfor. Denne undersøgelse

er endnu ikke afsluttet. Jeg foretager mig derfor ikke på nuværende tidspunkt

noget vedrørende tv-ordningen i Arresthuset i Viborg.

6.6. Telefon

Ledelsen oplyste at det som udgangspunkt ikke er tilladt de

indsatte at ringe.

Jeg beder ledelsen om at oplyse hvorvidt og i givet fald i

hvilket omfang der gives dispensation fra dette forbud, jf. § 23 i cirkulæret

om varetægtsarrestanters adgang til brevveksling og besøg mv og § 25 i det

tilsvarende cirkulære for de indsatte.

6.7. Fællesskab

Bortset fra gårdtur foregår alt fællesskab på cellerne. Der

må højst være to sammen i enkeltmandscellerne og tomandscellerne og tre i

tremandscellerne samt fem i hver gård. Det er ikke tilladt at have ophold på

cellegangene.

Talsmanden klagede over at alt fællesskab skal foregå på

cellerne, og at der maximalt må være to sammen på enkeltceller og ikke komme

andre ind på to- og tremandscellerne. Endvidere var han utilfreds med at der

aldrig var mulighed for at efterlade celledøren ulåst, som det ellers er

tilfældet

i andre arresthuse.

Ledelsen oplyste at der ikke må være flere på to- og

tremandscellerne end det cellerne er beregnet til. Det blev oplyst at der

nogen gange finder fællesskab sted på gangen på 2. sal, hvor gangarealet er

meget bredt. Dette fællesskab finder primært sted om sommeren.

Restriktionerne

med hensyn til fællesskab er begrundet i ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.

Vedrørende låste celledøre oplyste ledelsen at man ikke forstod talsmandens

påstand. Han var faktisk en af de indsatte der stort set hele tiden havde

ulåst celledør. Arrestforvareren mente at problemet måske snarere er at der

er

for mange ulåste døre.

Jeg beder arresthuset om at oplyse om mulighederne for åbne

døre under fællesskab, og uddybe oplysningen om at 'problemet måske snarere

er at der er for mange ulåste døre'.

Jeg anmoder endvidere om arresthusets og direktoratets

(yderligere) bemærkninger til talsmandens øvrige klagepunkter.

6.8. Besøg

Det er tilladt at have besøg 1 time om ugen. Ledelsen

oplyste at der ikke er kø til besøgsrummet. Faktisk mente ledelsen at

besøgslokalet

nemt kunne nedlægges og i stedet anvende observationscellen til besøgsrum,

sådan at besøgslokalet kunne anvendes til f.eks. fællesskab.

På det foreliggende grundlag, herunder at jeg ikke har

modtaget klager fra de indsatte vedrørende besøgsomfanget, har jeg ingen

bemærkninger til det oplyste herom.

6.9. Tøjvask mv.

Der er som nævnt hverken vaskemaskine eller tørretumbler til

rådighed for de indsatte. De indsatte får heller ikke stillet sæbepulver til

rådighed.

Jeg henviser til det ovenfor under pkt. 2.3.4. anførte.

6.10. De indsattes adgang

til køkkenfaciliteter

Der er som tidligere nævnt ingen fælles køkkenfaciliteter

for de indsatte.

6.11. Talsmandsordning

Der var netop blevet udpeget en talsmand for de indsatte.

Ledelsen bifaldt dette valg. Den valgte talsmand blev (imidlertid) løsladt

kort

tid efter inspektionen.

Talsmanden klagede over at han var blevet nægtet at tale med

de andre indsatte i deres celler. Han mente at han i sin egenskab af talsmand

måtte have ret hertil. Ledelsen havde henvist ham til at tale med de andre

under gårdturene.

Ledelsen oplyste at talsmanden havde meldt sig frivilligt

som talsmand få dage før meddelelsen om ombudsmandsinstitutionens besøg.

Ledelsen havde meddelt ham at han i sin egenskab af talsmand ikke fik

egentlige

rettigheder - de aktiviteter han skulle udrette som talsmand måtte han udføre

under gårdturene. Arresthuset henviste til at der var tale om et arresthus

(og

ikke et fængsel).

Jeg opfordrede under inspektionen ledelsen til at udstikke

nogle regler for talsmanden så han sikres ret til samtale med de øvrige

indsatte. Jeg foreslog at tillempe de regler der gælder for fængslerne.

I brevet af 21. januar 1998 har arresthuset oplyst at der

ikke efter løsladelsen af talsmanden havde været et ønske fra de indsattes

side

om at vælge en ny talsmand. Arresthuset har videre anført:

'...

Samarbejdsudvalget har drøftet hvorledes man kunne få en

talsmandslignende ordning til at fungere, dog uden at det har ført til et

endegyldigt resultat.

For ikke at der skal blive lige så mange forskellige regler,

som der findes arresthuse, hvilket man sagtens kan forestille sig, har

arresthuset skrevet til dansk arrestforvarerforening om sagen og bedt dem om

at der optages kontakt til direktoratet for kriminalforsorgen, således (at)

der

kan blive opstillet ensartede regler, der gælder for arresthusområdet.

Indtil der foreligger noget mere konkret har samarbejdsudvalget

besluttet at der hvert kvartal holdes møde med 2 gangmænd og 1 lagermand, og

hvor arresthuset er repræsenteret af ledelsen og en medarbejderrepræsentant,

og hvor der bliver taget referat.

På det kommende regionalmøde mellem arresthusene i det

midtjyske område, vil dette emne ligeledes blive sat på dagsordenen.

...'

Jeg tager det oplyste til efterretning.

Jeg beder direktoratet om at underrette mig om resultatet af

den henvendelse som jeg går ud fra at direktoratet (nu) har fået fra Dansk

Arrestforvarerforening.

7. Samtaler med indsatte

Jeg havde som nævnt samtaler med talsmanden og yderligere en

indsat i forbindelse med inspektionen. Sidstnævnte har efterfølgende modtaget

særskilt brev om behandlingen af de klagepunkter han fremførte. Talsmandens

klagepunkter og de klagepunkter som den anden indsatte fremkom med af generel

karakter vedrørende de forhold som er omtalt ovenfor, er omtalt under disse

forhold. Herudover rejste de følgende spørgsmål:

7.1. Lugtgener

Talsmanden klagede over at der var store lugtgener i

forbindelse med samlingen af flag på grund af den limmaskine der bruges. Han

oplyste at udsugningsslangerne i længere tid havde trængt til udskiftning,

men

først var blevet skiftet lige inden ombudsmandsinstitutionens besøg.

Ledelsen stillede sig uforstående overfor talsmandens

påstand om usundt arbejdsklima ved limning af flag. Ledelsen oplyste at det

var

3-4 år siden arresthuset havde samlet flag med lim. Ledelsen mente at det

kunne

være i Arresthuset i Odense at talsmanden havde oplevet limningen, idet man

dér

vist nok fortsat anvender lim.

Jeg foretager mig på denne baggrund ikke noget vedrørende

dette forhold.

7.2. Tandlægebesøg

Talsmanden klagede endvidere over at der ved anmodning om

besøg hos tandlæge går mindst 30 dage inden man får tilladelse. Han havde for

eksempel selv ansøgt den 10. september 1997 og havde endnu ikke ved besøget

den 8. oktober 1997 fået tilladelse. Han havde endvidere et brev fra en anden

indsat der også klagede over for lang behandlingstid ved anmodning om

tandlægebesøg.

Ledelsen svarede hertil at når en indsat anmoder om

tandlægebesøg skal vedkommende først tilses af lægen der godkender

tandlægebesøget. Derefter bestilles der tid hos tandlægen. På den måde kan

der

godt gå lidt tid inden besøget finder sted. Akutte besøg sker så hurtigt som

muligt, men der kan gå noget tid fordi det er politiet der skal transportere

den indsatte. Hvis arresthuset mener at der er tale om et fingeret

tandlægebesøg (efter at den indsatte først er blevet tilset af den

praktiserende

læge) behandles henvendelsen ikke så akut.

Jeg foretager mig på det foreliggende grundlag ikke videre

vedrørende dette spørgsmål, men henviser de indsatte til konkret at klage til

direktoratet hvis de er utilfredse med sagsbehandlingen af deres anmodninger

om

tandlægebesøg.

7.3. Hygiejne

Talsmanden mente at bl.a. dyner og madrasser var uhygiejniske,

fordi der var en del indsatte i arresthuset der ikke brugte sengetøj, og

fordi

dyner og madrasser ikke bliver renset/skiftet når nye indsatte kom til.

Ledelsen oplyste at der ikke bliver renset dyner og madrasser

medmindre gangmanden eller personalet gør ledelsen opmærksom på at dette er

tiltrængt. Når der kommer en ny indsat til en celle, udleveres der altid nyt

lagen og nyt dynebetræk. Ledelsen mente ikke at der er problemer med at de

indsatte ikke anvender sengelinnedet.

Jeg går ud fra at puder, dyner og madrasser bliver vasket/renset

når det (konstateres at det) er tiltrængt, og at indsatte der har modtaget en

dyne eller pude der trænger til vask/rensning kan få byttet til en anden hvis

de anmoder herom. Hvis personalet bliver opmærksom på at en indsat ikke

anvender sengelinned, går jeg endvidere ud fra at personalet foranlediger at

det sker eller udskifter til et tæppe som lettere kan vaskes efter brug. Jeg

foretager mig på dette grundlag ikke mere vedrørende dette forhold.

7.4. Tilkald

Talsmanden klagede over at der undertiden går op til 1½ time

før et cellekald besvares.

Ledelsen afviste denne påstand, og oplyste at der ind imellem

kan gå 10 minutter, men bestemt ikke mere.

Jeg har ikke grundlag for at foretage mig mere vedrørende

dette spørgsmål.

7.5. Magtmisbrug

Talsmanden mente at fængselsfunktionærerne demonstrerede

magt ved forskellige lejligheder, bl.a. ved badning. Især en speciel

fængselsfunktionær blev betegnet som særlig magtsyg.

Ledelsen mente ikke at der skete magtmisbrug, heller ikke af

den nævnte fængselsfunktionær. Ledelsen oplyste at denne fængselsfunktionær

efter bedste evne forsøger at følge de regler der nu engang er for et

arresthus, og at han måske derfor af nogle opfattes som magtsyg.

Jeg har efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for

at foretage mig mere vedrørende dette spørgsmål. Jeg må henvise de indsatte

til at indgive konkrete klager til arresthusets ledelse og eventuelt

direktoratet hvis de er utilfredse med personalets optræden og behandling af

dem.

7.6. Køleskab

Den anden indsatte fremsatte ønske om et køleskab til de

indsatte. Han oplyste at man havde et sådan køleskab i Arrestafdelingen i

Horsens hvor han tidligere havde været indsat, og at det fungerede fint.

Ledelsen stillede sig umiddelbart tvivlende overfor hvordan

et sådant fælles køleskab skulle kunne administreres. Netop fordi der er et

stærkt begrænset fællesskab ser ledelsen det som en selvfølge at der vil

blive

tale om tyveri fra køleskabet.

Under min inspektion den 10. oktober 1997 i Arresthuset i

Ringkøbing blev det oplyst at der i dette arresthus ikke er nogen problemer

med

administrationen af de indsattes fælles køleskab, herunder tyveri. Det er

gangmanden der administrerer køleskabet.

Gennem spørgeskemaundersøgelsen er jeg orienteret om at der

i over halvdelen af arresthusene er kølemulighed til rådighed for de

indsatte,

i de fleste tilfælde i form af fælleskøleskabe. Der er ikke i svarene angivet

(men heller ikke spurgt om) problemer hermed. Spørgsmålet vil indgå i min

behandling af spørgeskemaundersøgelsen, og jeg foretager mig derfor på det

foreliggende grundlag ikke mere i relation til Arresthuset i Viborg.

7.7. Biblioteksordningen

Den anden indsatte efterlyste mere og nyere litteratur.

Ganske vist kunne der bestilles titler hjem fra det lokale bibliotek, men

hvis

man ikke lige ved hvad man skal låne, er det svært at skrive noget på

ønskelisten. Han mente at en oversigt over titler kunne være en idé.

Ledelsen oplyste at den mand der kommer med cigaretter og

aviser, mm. fra købmanden fra tid til anden giver arresthuset brugte bøger

til

de indsatte. Det egentlige bibliotek bliver udskiftet en gang om måneden.

Jeg har i mit brev til den indsatte oplyst at jeg ikke

foretager mig mere vedrørende biblioteksordningen.

Dog er jeg enig med den indsatte i at det kan være en god

idé med et bogkatalog over de titler som findes på kommunebiblioteket. Jeg

går

ud fra at et sådant katalog findes på biblioteket. Jeg opfordrer arresthuset

til at søge at fremskaffe et sådant katalog.

Jeg beder om underretning om hvad der videre sker vedrørende

dette spørgsmål.

8. Gennemgang af rapporter

Ved starten af inspektionen bad jeg om at modtage kopi af

arresthusets rapporter mv. for perioden 1. oktober 1996 til 1. oktober 1997

vedrørerende disciplinærsager, enrumsanbringelse,

observationscelleanbringelse,

magtanvendelse, anvendelse af håndjern, og visitation.

Jeg modtog otte forhørsrapporter, fem observationscellerapporter,

én rapport om magtanvendelse, og seks rapporter om visitationer. Der var

ingen

rapporter om enrumsanbringelse eller anvendelse af håndjern.

Ved min gennemgang af det modtagne materiale har jeg navnlig

haft opmærksomheden henledt på hvorvidt proceduren i forhold til de gældende

regler er blevet fulgt. Jeg har også været opmærksom på spørgsmålet om

overholdelse af reglerne om notatpligt. Gennemgangen giver mig anledning til

følgende bemærkninger:

8.1. Disciplinærsager

8.1.1.

Fire forhørsrapporter vedrørte

varetægtsarrestanter og fire afsonere. Fem af sagerne endte med ikendelse af

en

disciplinærstraf (bøde i to tilfælde og strafcelle i tre tilfælde). I det ene

af bødetilfældene blev der samtidig tillige truffet afgørelse om inddragelse

af besøg for en periode og indgivet politianmeldelse for et andet forhold. I

bødetilfældene skete der endvidere destruktion/konfiskation. I det ene

tilfælde af strafcelle blev den indsatte samtidig pålagt at betale

erstatning.

Af de tre sager som ikke endte med idømmelse af disciplinærstraf blev der

givet udgangskarantæne i to tilfælde og idømt erstatningspligt i det sidste

tilfælde.

Reglerne om gennemførelse af disciplinærsager overfor

afsonere findes i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 10. marts

1976 med senere ændringer, om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf

over for indsatte og om disciplinærsagers gennemførelse. For så vidt angår

varetægtsarrestanter findes reglerne i direktoratets cirkulære af 13.

september 1978 med senere ændringer.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i forlængelse af

disse cirkulærer udstedt en vejledning af 5. december 1995 om behandling af

sager om disciplinærstraf mv. i Kriminalforsorgens anstalter og

arresthusene.

Procedurereglerne i disciplinærstrafcirkulærerne mv. skal

anvendes i alle disciplinærsager, uanset om sagen ender med en

disciplinærstraf

eller en anden foranstaltning (eller en 'frifindelse'), jf. vejledningens

pkt.

11. Reglerne finder også anvendelse ved konfiskation og erstatning, jf.

fuldbyrdelsesbekendtgørelsens §§ 37, stk. 1 og 38, stk. 3,

varetægtsbekendtgørelsens

§ 14, stk. 3, og vejledningens pkt. 12.

Bestemmelserne §§ 5-10 i cirkulæret vedrørende

varetægtsarrestanter er indholdsmæssigt identiske med bestemmelserne i §§

6-11 i cirkulæret vedrørende afsonere. I det følgende er det cirkulæret

vedrørende afsonere der er anvendt.

8.1.2.

Efter cirkulærets § 6 kan den indsatte,

hvis der er begrundet formodning om at denne har overtrådt bestemmelser der

må

antages at medføre disciplinærstraf af strafcelle, midlertidigt anbringes i

forhørscelle. Anbringelsen skal være nødvendig

til undersøgelsens gennemførelse. Hvis beslutningen er truffet af andre end

institutionens leder, skal denne straks underrettes om anbringelsen, jf. § 6,

stk. 1. Den indsatte skal snarest muligt modtage begrundelse for

anbringelsen,

og have lejlighed til at udtale sig, jf. § 6, stk. 2. Tiden tilbragt i

forhørscelle skal fradrages i udståelsen af strafcelle, jf. § 6, stk. 3. Det

følger endvidere af vejledningens pkt. 9, sidste pind, at der i

forhørsnotatet skal gøres notat om en eventuel forudgående

forhørscelleanbringelse

mv.

Det fremgår ikke af forhørsrapporterne at der har været

anvendt forhørscelle i nogen af tilfældene. I et tilfælde - forhør af 3.

april

1997 - er det i den til grund for forhøret liggende rapport anført at den

indsatte blev hensat i forhørscelle (den 2. april 1997 kl. 15.00), men i

udskriften af forhørsnotatet er det anført at denne anbringelse var en

enrumsanbringelse efter enrumscirkulærets § 2, stk. 3. Denne bestemmelse er

indholdsmæssigt identisk med reglen om anbringelse i forhørscelle for så vidt

som den - i tilfælde hvor der er begrundet formodning om at der vil ske

enrumsanbringelse - giver mulighed for foreløbig enrumsanbringelse mens

sagens

omstændigheder søges klarlagt. Derimod er der ikke - som i tilfælde af

forhørscelleanbringelse - pligt til at underrette institutionens leder hvis

beslutningen om foreløbig enrumsanbringelse er truffet af andre end denne.

Personalet har således ved anbringelsen været af den

opfattelse at der var tale om en forhørscelleanbringelse, mens forhørslederen

(arrestforvareren) har anset det som en foreløbig enrumsanbringelse. Forhøret

resulterede ikke i enrumsanbringelse, men idømmelse af en bøde (for et

forhold)

og politianmeldelse (for et andet forhold).

Jeg beder arresthuset om at oplyse hvorfor anbringelsen er

ændret fra en forhørscelleanbringelse til en foreløbig enrumsanbringelse. Jeg

henviser i øvrigt til mine bemærkninger nedenfor under pkt. 8.2.

I en sag - forhør af 23. juni 1997 - blev en indsat der

havde gravet et hul i muren i sin celle hensat i en anden celle, og den

strafcelleanbringelse som han senere samme dag blev idømt blev regnet fra

dette

tidspunkt. Jeg går imidlertid ud fra at denne anbringelse ikke er anset for

en

forhørscelleanbringelse idet anbringelsen ikke skete for at afklare sagens

nærmere omstændigheder - den indsatte blev så vidt ses på det nærmeste grebet

i

at grave - men fordi den indsatte ikke kunne forblive på sin celle på grund

af

hullet i muren.

I et tredie tilfælde der vedrører en indsat der var undveget

(rapport af 4. august 1997) blev en strafcelleanbringelse regnet tilbage fra

det tidspunkt dagen før forhøret hvor politiet bragte ham tilbage til

arresthuset.

Jeg beder arresthuset om nærmere oplysninger om baggrunden

for at strafcelleanbringelsen blev regnet fra dette tidspunkt. Jeg beder i

den

forbindelse om oplysning om hvorvidt den indsatte fra tilbagekomsten og

indtil

forhøret var undergivet indskrænkninger, f.eks. udelukkelse fra fællesskab.

8.1.3.

Disciplinærsager skal behandles så

hurtigt som muligt, jf. disciplinærstrafcirkulærets § 7, stk. 2. De fleste af

forhørene er afholdt samme dag, eller 1-2 dage efter indberetningen. I et

tilfælde er der gået 8 dage (forhør af 6. november 1996).

Jeg har tidligere udtalt at afholdelse af forhør ni dage

efter indberetning ikke er i overensstemmelse med cirkulærets § 7, stk. 2,

medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Jeg henviser til

Folketingets

Ombudsmands beretning for året 1995, s. 608.

Efter min opfattelse er otte dage heller ikke i

overensstemmelse med § 7, stk. 2 ('så hurtigt som muligt') medmindre der

foreligger særlige omstændigheder.

I sagen med forhørsudskrift af 6. november 1996 fremgår det

ikke af oplysningerne eller omstændighederne hvorfor forhør i denne sag først

fandt sted den 6. november 1996.

Jeg beder arresthuset om en udtalelse om dette forhold.

8.1.4.

§ 9 i disciplinærstrafcirkulæret har

følgende indhold:

'I disciplinærsager i øvrigt gøres den indsatte bekendt

med, hvad der er indberettet, og orienteres i hovedtræk om, hvad der måtte

være

fremkommet under eventuelle afhøringer i sagen.

Stk. 2. Afgørelsen træffes under den indsattes tilstedeværelse,

efter at han har haft lejlighed til at udtale sig.

Stk. 3. Alle afhøringer skal overværes af en af

institutionens funktionærer.

Stk. 4. Om disciplinærsagens gennemførelse gøres notat i en

særlig protokol. Notatet skal indeholde en gengivelse af det indberettede og

de

afgivne forklaringer, der skal protokolleres, medens vedkommende er

tilstede. Protokollatet søges affattet således, at det kan godkendes af den

pågældende. Notatet skal endvidere indeholde oplysning om, hvilke

bestemmelser

der anses overtrådt, på hvilket grundlag dette anses for bevist og oplysning

om

afgørelsen.'

8.1.5.

Der er sket partshøring i alle sagerne i

overensstemmelse med cirkulærets § 9, stk. 1 og 2 og forvaltningslovens § 19.

8.1.6.

Der har været et vidne til stede i alle

tilfælde.

Det skal - med angivelse af titel og navn - af forhørsprotokollen

fremgå hvem der har fungeret som vidne efter disciplinærcirkulærets § 9, stk.

3, jf. vejledningens pkt. 10.

I tre tilfælde (forhør af 13. december 1996 og to forhør

af 4. august 1997) fremgår titlen på vidnet ikke af forhørsprotokollen, og

der er således ikke forholdt i overenstemmelse med vejledningen på dette

punkt.

Jeg finder dette beklageligt.

Vidnets godkendelse af protokollens indhold skal fremgå af

protokollen, eventuelt ved vidnets underskrift.

Forhørsnotatet er i alle tilfælde godkendt af vidnet i form

af dennes underskrift.

I et enkelt tilfælde (forhør af 13. december 1996) fremgår

det ikke hvem der var henholdsvis forhørsleder og vidne i sagen, men jeg går

ud

fra at det var arrestforvareren der var forhørsleder.

Den funktionær der har foretaget indberetningen eller andre

der har været involveret i forholdet må ifølge vejledningens pkt. 8 ikke

fungere som vidne i sagen. Er der ikke andre personalemedlemmer til stede,

bør

forhøret udsættes, medmindre den indsatte ønsker forhøret gennemført, eller

særlige omstændigheder taler imod en udsættelse af forhøret.

I to sager (forhør af 6. november 1996 og af 3. april 1997)

fremgår det af rapporterne at vidnet havde været involveret i det forhold der

gav anledning til indberetningen. Der er ikke i forhørsnotaterne oplysninger

om

at de pågældende indsatte ønskede at gennemføre forhøret, eller at der var

særlige omstændigheder.

Jeg beder derfor arresthuset om en udtalelse om hvorfor de

pågældende blev anvendt som forhørsvidner.

8.1.7.

Der er i alle sager gjort notat om

disciplinærsagens gennemførelse, jf. cirkulærets § 9, stk. 4.

8.1.7.1.

Nærmere regler om den protokol der skal

anvendes efter denne bestemmelse findes i disciplinærstrafvejledningens pkt.

10. Heraf fremgår at kravet om en 'særlig protokol' kan opfyldes ved at

anvende et ringbind, under forudsætning af at der sker fortløbende

sidenummering. Hvis en side ikke er helt udfyldt, bør det ifølge vejledningen

markeres med en lodret streg fra sidste sætning og siden ud.

Forhørene fra 1996 er skrevet på arresthusets brevpapir,

fra 1997 er der tale om udskrifter af forhørsprotokollen. Jeg går ud fra at

protokollen er et ringbind.

Der er ikke foretaget en fortløbende paginering, og der er

derfor på dette punkt ikke forholdt i overensstemmelse med vejledningen.

Dette må jeg finde beklageligt.

I fem tilfælde er en side ikke helt udfyldt, men kun i to af

disse tilfælde er der en lodret streg.

Idet jeg går ud fra at arresthuset fremover vil være mere

opmærksom på at foretage denne markering ved ikke helt udfyldte sider,

foretager

jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold.

Det skal endvidere fremgå af protokollen om den indsatte

har godkendt gengivelsen af sin forklaring.

I tre sager - forhørsnotat af 6. november 1996, 3. april

1997 og 11. september 1997 - fremgår det ikke af protokollen om den indsatte

har godkendt sin forklaring.

Jeg finder dette beklageligt.

Derudover skal det, med angivelse af titel og navn, fremgå

hvem der har indberettet sagen (og hvem der har fungeret som vidne, jf.

ovenfor). Protokollen skal underskrives af forhørslederen. Disse regler er

overholdt i samtlige tilfælde.

8.1.7.2.

Ifølge vejledningens pkt. 9 skal notatet

indeholde 'en begrundelse, der opfylder kravene i forvaltningslovens § 24',

dvs. de krav der gælder for indholdet af begrundelser for skriftlige

afgørelser.

Notatet (begrundelsen) skal for det første indeholde

oplysninger om de faktiske omstændigheder der er tillagt betydning for

afgørelsen, herunder en gengivelse af det indberettede og de afgivne

forklaringer, jf. pkt. 9, 1. pind.

I én sag - forhør af 6. november 1996 - er der ikke nogen

gengivelse i forhørsrapporten af det indberettede, men der er tale om et

enkeltstående tilfælde.

I flere tilfælde er rapporten gengivet i resumé, men samtidig

med anførselstegn, så det fremstår som citat. Der er dog kun anførselstegn i

begyndelsen. Rapporterne er ikke gengivet citeret) ordret fra de

tilgrundliggende

rapporter, men indholdet er det samme, så jeg går ud fra at det er tænkt som

resumé og ikke citat.

Hvis arresthuset ikke ønsker at citere, men blot gengive

(resumere) rapporten, bør arresthuset undlade at anvende anførselstegn, så

det

ikke fremstår som citat. Hvis arresthuset ønsker at citere, må rapporterne

gengives ordret, og med markering både af hvornår citatet begynder og

slutter.

Alle sager indeholder en gengivelse af den indsattes

forklaring.

For det andet skal det fremgå af notatet hvad der er anset

for bevist og ikke bevist, og hvad der i bevisbedømmelsen er lagt vægt på,

jf. vejledningens pkt. 9, 2. og 3. pind.

Dette krav er stort set overholdt i alle sagerne. I de

fleste af sagerne har indsatte erkendt forholdet, og der er i rapporten

henvist

hertil.

I seks af sagerne er det i forbindelse med gengivelsen af

det indberettede angivet at den indsatte derved 'overtræder ...'

Denne formulering får det til at fremstå som om afgørelsen

er truffet

inden

selve forhøret, dvs.

før sagen er tilstrækkeligt oplyst. Der må ikke træffes afgørelse før en sag

er tilstrækkeligt oplyst, jf. bl.a. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 35, stk.

1, varetægtsbekendtgørelsens § 37, stk. 1, og disciplinærstrafvejledningens

pkt. 2.

Jeg finder den anvendte formulering uheldig. Da jeg går ud

fra at arresthuset fremover vil undlade at anvende denne formulering,

foretager

jeg mig ikke mere i den anledning.

For det tredie skal notatet indeholde oplysninger om

hvilke bestemmelser, der anses for overtrådt - med angivelse af loven,

bekendtgørelsen

eller cirkulæret - samt ved præcis angivelse af §, stk., litra eller nr.

etc., jf. vejledningens pkt. 9, pind 4. Det er i den forbindelse anført at

det i sager vedrørende indtagelse af euforiserende stoffer vil være

tilstrækkeligt

at henvise til lov om euforiserende stoffer uden at henvise til bilaget til

bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, idet det ikke i alle tilfælde

er muligt at fastslå arten af indtagne stoffer.

Det er i flere forhør anført at der er tale om en overtrædelse

af Justitsministeriets 'cirkulære' - af 21. juni 1973 om fuldbyrdelse af

frihedsstraf

eller af '12. september 1978, bekendtgørelse om ophold i varetægtsfængsel'.

Der er tale om bekendtgørelser i begge tilfælde, hvilket

det også fremgår senere af forhørsnotaterne at arresthuset er bekendt med.

I nogle forhørsudskrifter er der henvist til overtrædelse

af fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2, eller

varetægtsbekendtgørelsens

§ 18, stk. 2. Disse bestemmelser angiver at de indsatte er 'undergivet

straffelovgivningens

regler og skal overholde de bestemmelser, som omfattes heraf'.

Efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 33, pind 1, og

varetægtsbekendtgørelsens § 35, pind 1, kan der idømmes disciplinærstraf for

overtrædelse af (bl.a.) disse bestemmelser; efter min opfattelse er en

henvisning hertil uden nærmere

angivelse af hvilken straffebestemmelse som anses for overtrådt i det

konkrete tilfælde, ikke en tilstrækkelig angivelse af den overtrådte

bestemmelse,

og dermed ikke i overensstemmelse med vejledningens pkt. 9, pind 4.

I den ene af disse sager er der tillige henvist til

'straffeloven'.

Denne henvisning er heller ikke en præcis angivelse af den

overtrådte bestemmelse.

I et andet tilfælde er der tillige henvist til § 10, stk. 3,

pkt. 2 og 3, og til § 10, stk. 4, pkt. 3, i udgangscirkulæret (af 18. marts

1986). Der er således ikke tale om at den indsatte havde overtrådt

'straffelovgivningens regler', og henvisningen til

fuldbyrdelsesbekendtgørelsens

§ 19, stk. 2, er derfor forkert. Den rette henvisning er bekendtgørelsens §

24, jf. de nævnte bestemmelser i cirkulæret.

I et tilfælde (det ene forhør af 4. august 1997) er det

angivet at den indsatte havde overtrådt varetægtsbekendtgørelsens § 18, stk.

3. Efter denne bestemmelse skal de indsatte overholdede bestemmelser som

institutionens

leder har fastsat af ordens- og sikkerhedshensyn. Da bestemmelsen ikke

indeholder et selvstændigt gerningsindhold, men henviser til andre regler,

kan der ikke idømmes disciplinærstraf eller andre sanktioner for overtrædelse

af denne bestemmelse, men (kun) for overtrædelse af de bestemmelser som der

henvises til i denne bestemmelse, jf. også varetægtsbekendtgørelsens § 35,

pind 2.

I den anden forhørssag fra den 4. august 1997 er der henvist

til varetægtsbekendtgørelsens § 18 uden angivelse af stykke eller andet.

Denne angivelse er ikke en præcis angivelse som krævet efter vejledningens

pkt. 9, pind 4.

Det samme gør sig gældende i sagen med forhør af 13. december

1996 hvor der er henvist til varetægtsbekendtgørelsen uden angivelse af nogen

bestemmelse i denne bekendtgørelse.

Jeg går ud fra at arresthuset fremover præcist vil angive

den bestemmelse (i straffelovgivningen eller i øvrigt) som anses for

overtrådt

i det konkrete tilfælde, jf. vejledningens pkt. 9, pind 4. Jeg foretager mig

herefter ikke mere i den anledning.

Notatet skal endelig for det fjerde indeholde en præcis

angivelse af hjemlen for den reaktion (straf), som disciplinærsagen

resulterer i (lov, bekendtgørelse, cirkulære, §, stk. litra eller nr.

etc.), jf. vejledningens pkt. 9, pind 5.

I et tilfælde (forhør af 13. december 1996) er der henvist

til 'bekendtgørelse af 13. September 1978 om anvendelse af disciplinærstraf'.

Der er tale om et cirkulære og ikke en bekendtgørelse, men henvisningen er i

øvrigt ikke tilstrækkelig præcis til at angive hjemlen for reaktionen.

I to tilfælde af udgangskarantæne er der henvist til

udgangscirkulærets § 4. Denne bestemmelse angiver retningslinier for

fastsættelse af udgang, men ikke hjemmel til tilbagekaldelse (karantæne). Der

skulle have været henvist til § 12, der forudsætningsvis indeholder hjemmel

til

tilbagekaldelse af udgang.

Ud over at henlede arresthusets opmærksomhed på ovennævnte

(enkeltstående) forhold foretager jeg mig ikke mere i den anledning. Jeg går

ud fra at arresthuset også på dette punkt fremover vil foretage en præcis

angivelse af retsgrundlaget.

Bortset fra den ene ovennævnte sag er der i ingen af

sagerne henvist til disciplinærstrafcirkulæret. Jeg kan oplyse at jeg i min

rapport vedrørende min inspektion af Arresthuset i Herning har bedt

direktoratet om en udtalelse om hvorvidt notatpligten efter vejledningens

pkt.

9 også omfatter angivelse af reglerne i cirkulæret, herunder reglerne om

udmålingen af disciplinærstraffen i cirkulærets §§ 2 og 3.

8.1.8.

Af vejledningens pkt. 4 fremgår det at

der ved et forhørs begyndelse skal vejledes om fem nærmere opregnede

rettigheder.

Det drejer sig om retten til at lade sig bistå af andre, retten til

aktindsigt

i sagsakterne, retten til at udtale sig inden der træffes afgørelse, retten

til

ikke at godkende forhørslederens referat af sin forklaring og retten til at

få

udleveret kopi af notatet om disciplinærsagen. Det skal fremgå af notatet i

forhørsprotokollen hvad den indsatte er vejledt om, jf. vejledningens pkt. 9,

pind 7.

Kun i én af sagerne (forhør af 13. december 1996) fremgår

det af protokollen at den indsatte er blevet vejledt om alle fem rettigheder.

I en anden sag (forhør af 6. november 1996) er det angivet at den indsatte

'meget grundigt (er) gjort bekendt med sine rettigheder'. I de seks

resterende

sager fremgår det kun at den indsatte er vejledt om retten, men ikke pligten

til at udtale sig, retten til bisidder og retten til aktindsigt. I fire af

disse sager er det angivet at den indsatte ønskede eller har fået (tilbudt)

kopi af forhørsnotatet, så jeg går ud fra at der også er vejledt om denne

ret. I to af disse sager (forhør af 3. april og 23. juni 1997) kan det synes

som om angivelsen af vejledningen om retten til 'aktindsigt' alene dækker

retten til udlevering af en kopi af forhørsnotatet, men jeg går ud fra at der

er vejledt både om denne ret og retten til aktindsigt i de til grund for

forhøret

liggende sagsakter.

Jeg finder det beklageligt at der i seks sager (tilsyneladende)

ikke er vejledt om alle fem punkter i vejledningens pkt. 4.

Efter min opfattelse må henvisningen i vejledningens pkt. 9,

pind 7, til vejledningens pkt. 4 og anvendelse af ordet 'hvad' betyde at det

af notatet udtrykkeligt skal fremgå hvilke rettigheder der er vejledt om,

således at det er muligt at efterprøve om vejledningen har omfattet alle de

rettigheder der er angivet i pkt. 4. Jeg mener derfor ikke at det er

tilstrækkeligt til opfyldelse af notatpligten i pkt. 9, pind 7, blot at

angive

af at den indsatte er vejledt om (alle) sine 'rettigheder'. Det må endvidere

udtrykkeligt fremgå at der er vejledt om både retten til aktindsigt i de til

grund for forhøret liggende akter og til at få udskrift af forhørsnotatet,

dvs. at en henvisning til at der er vejledt om retten til 'aktindsigt' ikke

kan dække begge dele.

Jeg er bekendt med at nogle institutioner før eller ved et

forhørs begyndelse udleverer en skriftlig vejledning til den indsatte, og at

direktoratet i forbindelse med sine inspektioner anbefaler denne

fremgangsmåde. Arresthuset vil ved henvendelse til direktoratet kunne få

udleveret et eksemplar af en sådan vejledning.

Der er i alle sager givet vejledning om klageadgangen til

Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 28,

stk. 2, varetægtsbekendtgørelsens § 29, stk. 2, og vejledningens pkt. 13.

8.1.9.

Efter vejledningens pkt. 11, sidste

afsnit, skal den indsatte orienteres om en eventuel politianmeldelse af det

indberettede. Om denne orientering skal der gøres notat i journalen eller i

forhørsprotokollen.

Der er sket politianmeldelse i et enkelt tilfælde (forhør af

3. april 1997) og det er udtrykkeligt angivet i forhørsnotatet at den

indsatte

er orienteret om denne anmeldelse.

Der foreligger herudover en visitationsrapport af 3. september

1997 med oplysning om at der er sket politianmeldelse efter fund af en klump

hash på den indsatte (en varetægtsarrestant) i forbindelse med visitation af

denne ved indsættelse i arresthuset.

Denne sag gav ikke anledning til rejsning af en disciplinærsag

i arresthuset, men efter min opfattelse bør der også i sådanne tilfælde gælde

en tilsvarende regel om at den indsatte skal orienteres om en

politianmeldelse,

og at der skal gøres notat om denne orientering.

Der er ikke i visitationsrapporten gjort notat om at den

indsatte er orienteret om politianmeldelsen, og jeg har ikke modtaget den

indsattes journal.

Jeg beder arresthuset om at oplyse om den indsatte blev

orienteret om politianmeldelsen, og om der i givet fald er gjort notat herom.

8.1.10.

I sagen med forhør af 3. april 1997 er

der sket konfiskation. I en anden sag (forhør af 6. november 1996) er der

sket

destruktion. I den under pkt. 8.1.9. nævnte visitationssag blev hashen

inddraget og - formoder jeg - overgivet til politiet i forbindelse med

anmeldelsen. Førstnævnte sag vedrører en afsoner, de to andre

varetægtsarrestanter.

Reglerne om konfiskation over for afsonere findes i straffelovens

§ 47, stk. 3. Herefter kan der ske konfiskation af genstande som er ulovligt

indført, erhvervet eller tilvirket i anstalten, medmindre genstandene

tilhører

nogen som ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold. Procedurereglerne for

behandling af disciplinærsager finder som nævnt under pkt. 8.1.1. ovenfor

også

anvendelse i forbindelse med konfiskation, jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens

§

37 og disciplinærstrafvejledningens pkt. 12, 4. afsnit.

For varetægtsarrestanter findes reglerne om konfiskation i

retsplejelovens § 931, stk. 5, jf. bekendtgørelse nr. 850 af 27. oktober 1993

om udenretlig vedtagelse af konfiskation. Det følger heraf at der kan ske

konfiskation af nærmere angivne genstande, herunder euforiserende stoffer og

genstande der benyttes eller er bestemt til at benyttes ved indtagelse af

sådanne stoffer, hvis den pågældende administrativt vedtager det. Hvis

vedkommende ikke vil vedtage konfiskation, må genstandene overdrages til

politiet med henblik på eventuel beslaglæggelse, jf. vejledningens pkt. 12.

Effekter der ikke er omfattet af bekendtgørelsen, men som det ikke er tilladt

at have i institutionen, er der ikke hjemmel til at konfiskere, men de kan

henlægges på depot til løsladelsen.

Ved konfiskation af euforiserende midler gælder endvidere de

særlige regler i cirkulære af 18. marts 1994 med senere ændringer, om

fremgangsmåden med hensyn til konfiskation af euforiserende midler, der

findes

i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse.

Der er ikke i sagen vedrørende afsoneren henvist til straffelovens

§ 47, stk. 3.

Dette finder jeg beklageligt.

Retsgrundlaget for destruktionen (af vandpibe mv.) i det

andet tilfælde fremgår heller ikke af protokollen i denne sag, men det

fremgår

at den indsatte samtykkede heri.

I visitationssagen formoder jeg som nævnt at hashen er

overgivet til politiet i forbindelse med anmeldelsen, jf. pkt. 5a i

cirkulæret

af 18 marts 1994 om fremgangsmåden med hensyn til konfiskation af

euforiserende

stoffer. Det fremgår ikke om arresthuset har søgt at indhente og i givet fald

fået samtykke fra den indsatte til inddragelse (konfiskation) af hashen.

Jeg anmoder arresthuset om at oplyse hvilken procedure

arresthuset følger i relation til ovennævnte regler i retsplejelovens § 931,

stk. 5, og bekendtgørelse nr. 850 af 27. oktober 1993 om udenretlig

vedtagelse

af konfiskation.

8.1.11.

Erstatningspligt kan pålægges indsatte

for skadeforvoldelse som den indsatte efter almindelige erstatningsregler er

ansvarlig for, jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 38 og

varetægtsbekendtgørelsens

§ 14. Pligten kan pålægges samtidig med en disciplinærstraf, jf.

vejledningens pkt. 12. Reglerne om sagsbehandling for disciplinærsager

finder som nævnt under pkt. 8.1.1. tilsvarende anvendelse.

Varetægtsarrestanter

skal i forbindelse med indeholdelse af beløbet i arbejdspenge eller

løsladelsesbeløb

vejledes om deres ret til domstolsprøvelse, jf. varetægtsbekendtgørelsens §

14,

stk. 4.

Der er pålagt erstatningspligt i to tilfælde (forhør af 23.

juni 1997 og 4. august 1997) over for henholdsvis en afsoner og en

varetægtsarrestant. Det fremgår ikke af sidstnævnte sag om der er sket

indeholdelse og om den indsatte i givet fald i den forbindelse er vejledt om

sin ret til domstolsprøvelse.

Jeg beder arresthuset om at oplyse dette forhold.

8.2. Enrumsanbringelse

Der var som nævnt ingen rapporter om enrumsanbringelse, men

ifølge en af forhørsrapporterne skete der foreløbig enrumsanbringelse i et

enkelt tilfælde (rapport af 3. april 1997), jf. enrumscirkulærets § 2, stk.

3 (cikulære af 14. september 1978 med senere ændringer, om adgangen til

at anbringe indsatte i enerum).

Efter denne bestemmelse kan der som også nævnt under pkt.

8.1.2. ske foreløbig enrumsanbringelse i tilfælde hvor der er begrundet

formodning om at der vil ske enrumsanbringelse, mens sagens omstændigheder

søges klarlagt.

Den indsatte skal snarest muligt orienteres om begrundelsen

for den foreløbige enrumsanbringelse og have lejlighed til at udtale sig, jf.

enrumscirkulærets § 2, stk. 4.

Det fremgår ikke af de foreliggende oplysninger om der er

forholdt i overensstemmelse med denne bestemmelse.

Jeg beder arresthuset om nærmere oplysninger herom og at vedlægge

eventuelle notater herom.

8.3.

Observationscelleanbringelse

De fem tilfælde af observationscelleanbringelse har fundet

sted over for fire afsonere (heraf to hæfteafsonere) og en

varetægtsarrestant.

Anbringelse i observationscelle er reguleret i Direktoratet

for Kriminalforsorgens cirkulære af 27. maj 1994 om anvendelse af

observationscelle, sikringscelle, fiksering mv. i kriminalforsorgens

anstalter

og arresthuse. Cirkulæret er udstedt efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsens §

31,

stk. 2, men finder også anvendelse over for varetægtsarrestanter, jf.

varetægtsbekendtgørelsens § 40.

Betingelserne for at der kan ske anbringelse i observationscelle

er angivet i cirkulærets § 1. Efter bestemmelsen kan anbringelse kun finde

sted

hvis det skønnes påkrævet for at hindre hærværk (§ 1, nr. 1), hvis afgørende

hensyn til opretholdelse af ro og sikkerhed i institutionen kræver det (§ 1,

nr. 2), eller hvis der skønnes at være behov for særlig observation (§ 1, nr.

3).

I et tilfælde er der sket anbringelse i observationscelle

for at hindre hærværk, i et tilfælde for at opretholde ro og sikkerhed i

arresthuset, og i tre tilfælde fordi der skønnedes at være behov for særlig

observation. I to tilfælde er det i rapporten noteret at der samtidig med

anbringelsen

er anvendt magt (i det ene tilfælde i form af tag i overarmen, i det andet

tilfælde den 'nødvendige magt for at få indsatte belagt med håndjern'). I det

ene tilfælde er der tillige udfærdiget magtanvendelsesrapport.

I fire af tilfældene er der i observationscellerapporten

angivet en nærmere begrundelse for anbringelsen, primært i form af en

redegørelse for hændelsesforløbet. I det sidste tilfælde er der henvist til

andre rapporter, hvoraf den ene er udfærdiget efterfølgende.

Kompetencen til at beslutte anbringelse i observationscelle

ligger hos arrestforvareren eller den han bemyndiger hertil, jf. cirkulærets

§

2.

I et tilfælde er det i rapporten angivet at beslutningen om

observationscelleanbringelse blev truffet af arrestforvareren. I de fire

øvrige tilfælde er det i rapporterne angivet at beslutning blev truffet af

(forskellige) fængselsfunktionærer/fængselsoverbetjente. Jeg må således

forstå

at kompetencen til at træffe beslutning om observationscelle er delegeret

ikke kun til overvagtmesteren, men også til det øvrige opsynspersonale. I

alle

tilfælde er der efterfølgende sket underretning af den vagthavende, i det ene

tilfældeer det dog angivet at der er 'forsøgt' kontakt til overvagtmester og

arrestforvarer. Det er i alle tilfælde på nær et angivet hvem der var

vagthavende.

Jeg beder arresthuset om at oplyse om der internt er fastsat

retningslinier for overvagtmesterens og det øvrige personales beslutninger om

anbringelse i observationscelle. I benægtende fald beder jeg arresthuset om

at

overveje det og om underretning om resultatet af disse overvejelser.

Efter cirkulærets § 4 skal der tilkaldes læge hvis der er

konkret mistanke om sygdom, eller hvis den indsatte selv begærer det.

I tre tilfælde er der foretaget lægetilsyn fordi personalet

skønnede det nødvendigt.

Ved anbringelse i observationscelle skal den indsatte jævnligt

tilses af personalet, jf. cirkulærets § 6. I forbindelse med tilsynet skal

der

på et særligt observationsskema (forskelligt fra rapportblanketten) foretages

notat om tidspunktet for tilsynet og om indsattes tilstand, herunder

eventuelle bemærkninger om behovet for at opretholde foranstaltningen. Der er

forholdt i overensstemmelse hermed i alle sagerne. I det ene tilfælde sad en

af

de ansatte hos den indsatte under hele anbringelsen.

Beslutning om ophør af anbringelse i observationscelle

træffes efter cirkulærets § 19, stk. 2, af arrestforvareren eller den han

bemyndiger hertil.

I to tilfælde er beslutningen truffet af overvagtmesteren, i

de andre tilfælde af andet personale. Kompetencen til at beslutte ophør er

således så vidt ses delegeret også til andre end overvagtmesteren.

I alle tilfælde er rapporterne efterfølgende gennemset af

arrestforvareren.

Jeg anmoder arresthuset om at oplyse om eventuelle interne

retningslinier for fængselsfunktionærernes beslutning om ophævelse af

observationscelleanbringelse.

Varigheden af anbringelserne må efter cirkulærets § 19, stk.

1, ikke udstrækkes længere end det skønnes absolut påkrævet.

I de fire tilfælde har anbringelserne varet mellem en time

og knap to en halv time. I det sidste tilfælde varede anbringelsen seks en

halv time.

8.4.

Magtanvendelse

Den ene rapport om magtanvendelse er af 22. juli 1997 og

vedrører magtanvendelse over for en hæfteafsoner for at flytte ham til

observationscellen. Der er udfærdiget rapport om

observationscelleanbringelsen,

jf. pkt. 8.3. ovenfor.

Når der er udfærdiget rapport om anbringelse i observationscelle

i den pågældede institution skal der ikke tillige udfærdiges

magtanvendelsesrapport, medmindre der har været benyttet stav, jf. § 5 i

magtanvendelsescirkulæret (cirkulære af 15. april 1988 med senere ændringer,

om magtanvendelse over for indsatte).

Magtanvendelsen i det foreliggende tilfælde bestod af håndkraft

(ifølge observationscellerapporten tag i overarmen).

Jeg går derfor ud fra at der ikke skulle have været udfærdiget

magtanvendelsesrapport, og jeg foretager mig derfor ikke mere vedrørende

denne

anvendelse.

8.5. Visitationer

Tre af de ovenfor under pkt. 8.1. nævnte disciplinærsager

skete på grundlag af forudgående visitationer. Det drejer sig om forhør af 6.

november 1996, 3. april 1997 og 4. august 1997. I det ene tilfælde (forhøret

af

3. april 1997) er der angivet en konkret anledning hertil, i det andet

tilfælde

(forhøret af 4. august 1997) var der tale om en rutinemæssig visitation, mens

anledningen ikke fremgår i det sidste tilfælde. I en anden af

disciplinærsagerne (forhør af 23. juni 1997) blev den indsatte visiteret i

forbindelse med opdagelsen af det disciplinære forhold (forsøg på

undvigelse).

Herudover har jeg modtaget to særskilte rapporter om visitationer. Det ene

tilfælde fandt sted den 3. september 1997 og skete i forbindelse med

indsættelse, det andet tilfælde fandt sted den 16. august 1997 og skete på

konkret foranledning (den indsatte havde oplyst at han havde mistet nogle

penge og breve).

Der blev foretaget visitation af den indsattes person i fire

af de ovennævnte tilfælde (forhørsrapporter af 3. april 1997, 23. juni 1997,

4.

august 1997 og rapport af 3. september 1997). I to af tilfældende (forhør af

3. april 1997 og 4. august 1997) var der tillige tale om cellevisitation. De

resterende tilfælde var kun cellevisitation.

Reglerne om visitation af de indsatte og deres opholdsrum

findes i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 15. december 1980

med

senere ændringer der finder anvendelse både over for afsonere og

varetægtsarrestanter. Betingelserne for at visitere er angivet i henholdsvis

§

1 for så vidt angår den indsattes person, og § 4 for så vidt angår den

indsattes celle.

Ved visitation af den indsattes person er der bl.a. en regel

om at den indsatte inden visitationen gennemføres, har ret til at få oplyst

grunden til visitationen, medmindre særlige omstændigheder taler derimod, jf.

§

1, stk. 6. Der skal endvidere 'så vidt muligt' være et vidne til stede, jf. §

2, stk. 1, og visitationen skal foretages og bevidnes af personale af samme

køn som den indsatte, jf. § 2, stk. 2.

Den rapport der ligger til grund for forhør af 4. august

1997 er underskrevet af både en kvindelig og en mandlig funktionær.

Jeg beder arresthuset om en udtalelse om dette forhold.

For så vidt angår visitationen den 3. september 1997 fremgår

det ikke at der har været et vidne til stede, og i givet fald af samme køn

som

den indsatte.

Jeg beder arresthuset om at oplyse dette. Hvis der ikke har

været et vidne til stede, eller hvis vidnet ikke har haft samme køn som den

indsatte, beder jeg arresthuset om at oplyse årsagen hertil.

Ved rutinemæssig visitation af en indsats celle er der en

regel om at den indsatte hvis han eller hun anmoder derom, skal gøres bekendt

med grunden til at der har været foretaget visitation, jf. § 4, stk. 4. For

at

indsatte der har været fraværende mens deres celler er blevet visiteret, har

mulighed for at gøre denne ret gældende, må de gøres bekendt med at der har

fundet

en visitation sted. Ombudsmanden har derfor i forbindelse med inspektionen af

Statsfængslet i Ringe udtalt at der i denne bestemmelse må ligge et krav om

at

de indsatte altid orienteres når deres celle har været visiteret (mens de har

været fraværende fra cellerne), jf. Folketingets Ombudsmands Beretning for

året

1995, s. 597.

Jeg er opmærksom på at indsatte i arresthusene - i modsætning

til indsatte i fængslerne - opholder sig det meste af tiden på cellerne. Jeg

går derfor også ud fra at der ikke så ofte sker cellevisitation uden at de

indsatte er bekendt med at det sker.

I cirkulærets § 6, stk. 1, er der regler om udarbejdelse af

fortegnelse og udlevering af kopi heraf til den indsatte i de tilfælde hvor

der

tages genstande i bevaring i forbindelse med en visitation. Er der tale om

den

pågældendes egne effekter, skal vedkommende tillige gøres bekendt med grunden

hertil. Efter bestemmelsens stk. 2, kan effekter der tilhører institutionen

umiddelbart inddrages. Efter stk. 3, bestemmer institutionens leder i hvilket

omfang der skal ske skriftlig indberetning om gennemførelse af visitation.

Der er ikke udover i ovennævnte tilfælde foreskrevet notatpligt

med hensyn til visitationer, men efter min opfattelse må der udfærdiges de

nødvendige notater så det er muligt at efterprøve om reglerne i cirkulæret

har været overholdt.

9. Opfølgning

Jeg beder om at arresthuset sender de udtalelser som jeg har

bedt om gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jeg ligeledes beder om

en udtalelse.

10. Underretning

Denne rapport sendes til Arresthuset i Viborg og Direktoratet

for Kriminalforsorgen, og til Folketingets Retsudvalg og de indsatte i

arresthuset."

Lignende dokumenter