Inspektion af Arresthuset i Viborg
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Inspektion af
Arresthuset i Viborg
Den 9. september 1998 afgav inspektionschefen følgende
rapport til Arresthuset i Viborg og Direktoratet for Kriminalforsorgen:
"
1. Indledning
...
Som et led i (ombudsmandens) inspektionsvirksomhed foretog
jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere den 8. oktober 1997 inspektion af
Arresthuset i Viborg. Til stede under inspektionen var bl.a.
arrestinspektøren
(Politimesteren i Viborg) og arrestforvareren. I forbindelse med inspektionen
modtog jeg rapportmateriale til gennemgang, jf. nærmere pkt. 8 nedenfor.
Ombudsmanden har en gang tidligere, i 1976, inspiceret
Arresthuset i Viborg. Ombudsmandens rapport vedrørende denne inspektion er
optrykt i Folketingets Ombudsmands beretning for året 1976, s. 477ff. med
opfølgning i beretningen for 1978, s. 46.
Inspektionen den 8. oktober 1997 bestod af en indledende
samtale med ledelsen og medarbejderrepræsentanter, rundgang i arresthuset,
samtale med talsmanden og en enkelt indsat der havde anmodet herom, og en
afsluttende samtale med ledelse og medarbejderrepræsentanter. I tilslutning
hertil udarbejdede jeg
·
et notat af 29. december 1997 om iagttagelser
under rundgang i arresthuset,
·
et referat af 29. december 1997 af det
indledende møde med ledelsen, og
·
et referat af 29. december 1997 af samtalerne
Læs alt
med talsmanden og den anden indsatte og ledelsens bemærkninger til deres
klager.
Med brev af 5. januar 1998 sendte jeg det nævnte materiale
til arresthuset og til politimesteren idet jeg bad om at modtage eventuelle
bemærkninger eller tilføjelser inden en måned. Jeg anmodede samtidig om
nærmere
angivne oplysninger vedrørende forhold der var rejst under inspektionen. Jeg
modtog herefter breve af 21. januar og 6. februar 1998 med arresthusets og
politimesterens bemærkninger som er indarbejdet i rapporten.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til
Arresthuset i Viborg og Direktoratet for Kriminalforsorgen for at
myndighederne
kunne få lejlighed til at komme med eventuelle yderligere bemærkninger om
faktiske og retlige forhold som rapporten måtte give anledning til.
Arrestinspektøren er i brev af 2. juli 1998 kommet med sådanne bemærkninger
der
er indarbejdet i denne endelige rapport. Direktoratet for Kriminalforsorgen
er
ikke kommet med bemærkninger.
2. Bygningsmæssige forhold
mv.
2.1. Bygning og gangarealer
Arresthuset er taget i brug i 1873. Det er en 3 etagers
bygning, beliggende i centrum af Viborg, og der er plads til i alt 27
indsatte.
Sidste gennemgribende renovering fandt sted i 1980. Der er ingen aktuelle
vedligeholdelsesplaner, men der er igennem de seneste fem år foretaget
omfattende
vedligeholdelse i form af bl.a udvendig maling af huset, maling af samtlige
celler, ny sokkel og nyt tag på vaskehuset. Der er planlagt og udfærdiget
tegning i 1995 på en om- og nybygning af gårdtursarealer, depot og
fritidslokale, som imidlertid af økonomiske årsager endnu ikke er sat i værk.
De indsattes celler er placeret på 1. og 2. sal. Cellegangen
på 1. sal var pæn og ren, mens gangen på 2. sal var mere hærget. På 1. sal er
der opstillet en pult med Tips og Lotto. På 2. sal er der lave vinduer, og
det
blev oplyst under rundgangen at beboerne i bygningen overfor havde klaget
over
at de indsatte kunne se ind i deres lejligheder.
Der stod flere blomsterkasser, men de var alle enten tomme
eller med rester af planter der forlængst var gået ud.
Arresthuset har i brevet af 21. januar 1998 oplyst at gangen
på 3. sal (i denne rapport angivet som 2. sal) og begge trapper nu er malet.
Dette tager jeg til efterretning.
2.2. Cellerne
Der er én tremandscelle på godt
17 m², én tomandscelle på ca. 13 ½ m² og 22
enkeltmandsceller på ca.
8 m². Der er 11 enkeltmandsceller på hver
sal. To- og tremandscellerne er beliggende på 2. sal.
Cellerne er møbleret med briks(e), bord(e), stol(e), skab(e)
hængelampe og en opslagstavle. Skabene er udskiftet nogle steder. Cellerne er
indrettet med håndvask med koldt og varmt vand, hvide fliser og en hvid
kuglelampe
over vasken, og på hver celle findes en elkoger. Der er linoleum på gulvet og
kaldeknap i cellerne. Cellekald registreres af personsøgere som personalet
bærer. De enkelte celler er malet i en ensartet neutral farve. Det er tilladt
de indsatte at have f.eks. brødrister på cellen.
Dagslysindfaldet gennem vinduerne i tomandscellen var meget
sparsomt. Loftet i tremandscellen var meget beskidt og væggene forekom lidt
hullede. Der var som nævnt sket en vis udskifning af skabe på cellerne, men
ellers var celleinventaret noget slidt.
Jeg går ud fra at arresthuset er opmærksom på de påpegede
forhold, og at det indgår i overvejelserne at foretage udbedring af
forholdene
i forbindelse med den løbende almindelige vedligeholdelse.
2.3. Øvrige rum mv.
2.3.1. Toilet- og
badeforhold
På 1. og 2. sal er der meget små og slidte baderum. De er
ca. 1½ x 1½ meter og udstyret med gamle badebænke af træ. Gulvet i baderummet
på 2. sal var noget ødelagt. Baderumsdøren på 1. sal var kraftigt fugtskadet.
Der manglede endvidere spejl i baderummene. Personalet oplyste at der er
mulighed for at tage bad en gang om dagen.
Der er to toiletter på hver etage på cellegangene i umiddelbar
forbindelse med baderummene. De er ligeledes af ældre dato. Der er hvid
sanitet. Wc-kummerne var gamle og helt sorte. Der er endvidere håndvask med
varmt og koldt vand.
Såvel baderum som toiletter trænger efter min opfattelse til
at blive istandsat. Der er som nævnt ovenfor ingen aktuelle
vedligeholdelsesplaner.
Jeg foreslår at der udarbejdes en sådan plan for istandsættelse af
arresthuset,
og at istandsættelse af toilet- og baderummene opprioriteres. Jeg beder om
underretning om planen når den er udfærdiget.
Jeg henviser i øvrigt til det anførte nedenfor under punkt
2.3.4. vedrørende eventuel udbygning af toilet- og badefaciliteterne.
2.3.2. Køkkenfaciliteter
Der er et køkken på 1. sal hvor maden fra Statsfængslet i
Sdr. Omme tilberedes. Det holdes og bruges af gangmanden. Der er et stort
varmeskab med mange hylder, stålbord med ekstra bruser og ekstra bord.
Ledelsen
oplyste at der er tilsyn fra Levnedsmiddelstyrelsen en gang om året. Køkkenet
forekom absolut rent og istandgjort. Gangmanden oplyste at han savnede bl.a.
varmeplade og forskellige køkkenting såsom elpisker.
Jeg beder om arresthusets bemærkninger til gangmandens
ønske.
Der er ingen køkkenfaciliteter til rådighed for de indsatte.
2.3.3. Besøgsrum
Der er ét besøgsrum som er beliggende i personaleafdelingen
i stueetagen. Det har ca. samme størrelse som en celle og er møbleret med et
sofabord af skifer, to pæne stole samt en nydelig skindbeklædt briks. I et
hjørne er der en vask med spejl og hvide fliser. Fra vinduet er der kun
udsigt
til en mur. Uden for besøgsrummet er der et skab til de besøgendes overtøj og
tasker mv. Skabet kan aflåses af de besøgende under besøget. Der er ikke
noget
toilet i umiddelbar tilknytning til besøgslokalet.
Besøgslokalet fremstod rent, men ikke særligt hyggeligt.
Jeg beder arresthuset overveje at gøre rummet hyggeligere så det danner en
mere
venlig ramme om besøgene, jf. §§ 14 og 15, stk. 1, i besøgscirkulærerne for
hhv. varetægtsarrestanter og afsonere, og underrette mig om resultatet heraf.
2.3.4. Vaskefaciliteter
Der er hverken vaskemaskine eller tørretumbler til rådighed
for de indsatte. De indsatte er således henvist til enten at vaske tøj i en
spand og tørre det enten på radiatoren i cellen eller i fyrkælderen eller at
få det vasket i Statsfængslet på Kragskovhede. De indsatte skal selv købe
sæbepulver. Arresthuset betaler 30-40.000 kr. om året for at få vasket tøj i
Statsfængslet på Kragskovhede. Tidligere kunne vasketøjet sendes til
Statsfængslet i Horsens hvor det kun kostede godt 20.000 kr. om året.
Den indsatte som jeg talte med ud over talsmanden klagede
over at der ikke er en vaskemaskine.
Arresthuset mente umiddelbart ikke at der er plads til en
vaskemaskine i arresthuset, men efter rundgang mente ledelsen at det nok
kunne lade sig gøre alligevel (i forrummet til de besøgendes toilet).
Jeg gik på denne baggrund ud fra at arresthuset inden for
den nærmeste fremtid ville installere en vaskemaskine. I forbindelse med
fremsendelse af referater den 5. januar 1998 bad jeg derfor under henvisning
hertil arresthuset om at oplyse hvad der videre var sket vedrørende dette
spørgsmål.
I brevet af 21. januar 1998 har arresthuset oplyst at
Direktoratet for Kriminalforsorgen i brev af 21. oktober 1997 har gentaget et
pålæg til arresthusene om at begrænse forbruget, og at arresthuset herefter
ikke har gjort noget for at få installeret vaskemaskine og tørretumbler, som
skønsmæssigt vil koste ca. 15.000 kr. Arresthuset har drøftet hvor
vaskemaskine
og tørretumbler kan etableres når der er økonomisk mulighed herfor, men
finder
ikke at den foreslåede mulighed med forrummet til de besøgendes toilet kan
forenes med orden og sikkerhed på grund af risikoen for indsmugling.
Politimesteren har i tilslutning hertil i sit brev af 4. februar
1998 oplyst at han samme dag havde spurgt Direktoratet for Kriminalforsorgen
hvornår de ønskede ombygninger af arresthuset, der også indebærer mulighed
for
opstilling af vaskemaskiner og tørretumblere, kan tænkes iværksat. For så
vidt
angår placering af vaskemaskiner og tørretumblere har politimesteren
henvist til et brev som han samtidig har sendt til direktoratet, og oplyst
at han vil holde mig orienteret om hvad der videre sker i sagen.
I brevet til direktoratet har politimesteren bl.a. anført:
'Hvad angår placeringen af en vaskemaskine med tørrerumbler,
kan jeg tilslutte mig det i arrestforvarerens skrivelse af 21. januar 1998
anførte, hvorefter den under rundgangen i arresthuset påpegede placering ud
fra såvel et sikkerhedsmæssigt synspunkt som udfra hensynet til besøgende,
der
skal anvende toilettet, gør en sådan placering uhensigtsmæssig.
Som den bygningsmæssige situation i arresthuset for tiden
er, vil det efter arrestforvarerens og mit skøn ikke være muligt at opstille
den omtalte vaskemaskine og tørretumbler.
De konkrete forhold viser, at det er nødvendigt at søge den
tidligere ansøgte ombygning af arresthuset gennemført. ...
På denne baggrund skal jeg forespørge, hvornår der vil være
mulighed for gennemførelse af den ønskede ombygning.
Såfremt dette ikke måtte være muligt indenfor en rimelig
tidshorisont, skal jeg forespørge, hvorvidt Direktoratet ønsker iværksat
nærmere undersøgelse af, hvorvidt det vil være muligt igennem en udbygning af
toilet- og badefaciliteterne i arresthusets 1. og 2. sal at etablere
vaskemaskine med tørretumbler. Det skal fremhæves, at efter mit umiddelbare
skøn, vil der blive tale om en særdeles kostbar ombygning - såfremt den i det
hele taget kan foretages. Under alle omstændigheder vil en undersøgelse heraf
kræve faglig ekspertice.
...'
Med brev af 2. juli 1998 har arrestinspektøren sendt mig en
kopi af direktoratets svar af 30. juni 1998. Heri anfører direktoratet:
'... direktoratet (kan) oplyse, at man ud fra sit kendskab
til arresthusets indretning er enig i arresthusets opfattelse og
betragtninger
for så vidt angår placering af vaskemaskine og tørretumbler.
For så vidt angår den tidligere ansøgte ombygning (AUF) har
direktoratet inden for de givne bevillinger beklageligvis endnu ikke haft
mulighed for at iværksætte projektet. Heller ikke i 1998 skønner man at kunne
afsætte midler hertil.
Arresthusets ombygning er én blandt en række ønskelige,
nødvendige og omkostningskrævende AUF-ombygninger i landets arresthuse. Disse
arbejder indgår sammen med en lang række andre vedligeholdelses- og
ombygningsarbejder i direktoratets prioritering af opgaverne; en prioritering
som er nødvendig p.g.a. størrelsen af de bevillinger, som direktoratet årligt
har til rådighed. Da behovet for vedligeholdelse og ombygninger klart
overstiger mulighederne inden for de givne økonomiske rammer, oplever
institutionerne desværre ofte, at man må vente - ofte i længere tid -, før
ønskede projekter kan iværksættes.
En igangværende budgetanalyse foranlediget af
Finansministeriet omfatter bl.a. en delanalyse af Kriminalforsorgens
bygninger.
Formålet er at analysere behovet for opførelse af nye og/eller renovering af
eksisterende bygninger. Delanalysen skal danne baggrund for politiske
forhandlinger til efteråret om en flerårig budgetaftale for
Kriminalforsorgen.
Til den tid håber direktoratet, at der skabes økonomisk mulighed for en
langsigtet planlægning af og forbedring på det bygningsmæssige område.
For så vidt angår forespørslen om en eventuel nærmere
undersøgelse af udbygning af toilet- og badefaciliteter for at skabe plads
til
en vaskemaskine og tørretumbler er direktoratet umiddelbart enig i
opfattelsen
af, at en sådan sandsynligvis vil være særdeles kostbar; - også henset til at
der er tale om en fredet bygning med begrænsede muligheder for om- og
tilbygninger. Det er derfor direktoratets opfattelse, at man indtil videre
skal
afvente resultatet af bygningsanalysen og de deraf følgende forhandlinger.'
Jeg er bekendt med at kriminalforsorgen efter
cirkulæreskrivelse af 10. december 1992 vedrørende vask og reparation af de
indsattes private tøj er forpligtet til at foranledige vask af de indsattes
private tøj. Det er imidlertid min opfattelse at indsatte der ønsker selv at
vaske deres tøj også bør have mulighed for det, uden at de er henvist til at
gøre det i en spand. Jeg henviser i den forbindelse også til det almindeligt
gældende princip i kriminalforsorgen hvorefter de indsatte i videst muligt
omfang
selv skal tage ansvaret for dagligdagens gøremål, som f.eks. vask af eget
tøj.
Under nutidens forhold må vaskefaciliteter efter min opfattelse bestå i en
vaskemaskine og passende tørremulighed. I tilslutning hertil bemærker jeg at
Arresthuset i Næstved undet et opfølgende besøg som jeg aflagde den 18.
august
1998, oplyste at ordningen med vask på centralvaskeriet i Statsfængslet i
Horserød er organiseret på den måde at der går en uge før den indsatte får
sit
renvaskede tøj tilbage. Jeg går ud fra at tilsvarende gør sig gældende med
hensyn til centralvaskeriet i Statsfængslet på Kragskovhede. For de indsatte
der opholder sig kort tid (eller forventer at opholde sig kort tid i
arresthuset) kan dette give problemer. Desuden er mange af de indsatte kun
meget sparsomt forsynet med privat tøj - hvilket kan gøre det vanskeligt at
undvære
det i en uge.
Efter min opfattelse bør de indsatte således have adgang til
vaskemaskine og passende tørremulighed.
Jeg forstår at arresthuset og direktoratet ikke er uenige
heri. Arresthuset har imidlertid henvist til dels direktoratets pålæg om
begrænsning
af forbruget, dels pladsproblemer under de nuværende bygningsmæssige forhold.
Jeg tager til efterretning at det (heller) ikke i 1998
skønnes muligt at afsætte midler til de ønskede ombygningsplaner - der vil
indebære mulighed også for installering af vaskemaskine og tørretumbler. Hvis
det imidlertid ikke er muligt at gennemføre ombygningsprojektet inden for
rimelig tid, bør der efter min opfattelse (midlertidigt) installeres en
vaskemaskine et andet sted.
For så vidt angår økonomien bemærker jeg endvidere at
Arresthuset i Ringkøbing under min inspektion dér den 10. oktober 1997
oplyste at udgifterne til vask var blevet halveret efter at arresthuset
havde fået egen vaskemaskine.
I den forbindelse bemærker jeg endvidere at det af svarene i
en spørgeskemaundersøgelse som jeg - som bekendt - har iværksat vedrørende
forholdene i alle arresthusene fremgår at 29 ud af i alt 41 arresthuse
(-afdelinger) har vaskemaskine til rådighed for de indsatte.
Jeg kan ikke kritisere at arresthuset af sikkerhedsmæssige
grunde og af hensyn til de besøgende ikke mener at kunne placere vaskemaskine
og tørretumbler i forrummet til de besøgendes toilet.
Sådanne faciliteter bør derfor søges placeret et andet sted.
Jeg har ikke forudsætninger for at udtale mig om (andre)
mulige steder for placering af vaskemaskine og tørretumbler. Dog skal jeg for
så vidt angår eventuel installering af vaskemaskine i tilknytning til
toilet- og badefaciliteterne (i tilfælde af at det ikke er muligt at
gennemføre ombygningsprojektet inden for en rimelig tid)
henvise til det ovenfor under pkt. 2.3.1.
anførte, hvorefter det efter min opfattelse er tiltrængt at disse faciliteter
istandsættes. Jeg bemærker endvidere at der - så vidt jeg erindrer - for
enden af gangen ved siden af toilet- og baderummet er en plads der kan
overvejes som muligt sted for installering af vaskemaskine og tørretumbler,
også uden egentlig renovering af toilet- og badeforhold. Der står bl.a.
biblioteksskabet, men det går jeg ud fra kan flyttes et andet sted hen.
Jeg henstiller på denne baggrund at spørgsmålet om
installering af vaskemaskine og tørretumbler på ny overvejes. Jeg beder om
underretning om resultatet af disse overvejelser.
2.3.5. Værksted
I stueetagen er der et særskilt arbejdsrum/lagerrum der
bliver brugt til pakning af færdigt arbejde. En indsat arbejdede i lokalet da
jeg inspicerede det. Rummet er pænt og lyst. Der var koldt under mit besøg,
men der er i rummet en radiator der kan indstilles til 30 grader. Jeg forstår
at der kun kan arbejde én indsat (lagermanden) i dette rum, og at alt øvrigt
arbejde i fængslet er cellearbejde.
2.3.6. Fritidsrum
Der er ingen fællesrum til fritidsaktiviteter. Alt fællesskab
foregår i cellerne (og under gårdtur). Det er ikke tilladt at tage ophold på
gangene.
Arresthuset ønsker sig meget fritidsfaciliteter, og har i
brevet af 21. januar 1998 peget på at sådanne faciliteter kan etableres når
arresthuset engang får den tilbygning som der er lavet tegninger til, og som
politimesteren har spurgt til i direktoratet i forbindelse med fremsendelse
af
bemærkninger til mig den 4. februar 1998.
Som forholdene er i dag er de fysiske rammer for
fritidsaktiviteter klart utilfredsstillende.
Jeg henviser til at torturkomitéen i sin rapport af 3. april
1997 efter sit andet rutinebesøg i Danmark påpegede vigtigheden af at alle
indsatte, herunder varetægtsarrestanter, har mulighed for at tilbringe en
passende tid
uden for cellerne
(helst
i 8 timer eller mere om dagen), beskæftiget med meningsfyldte aktiviteter af
varierende karakter (fællesskabsaktiviteter, uddannelse, sport og
meningsfyldt (erhvervsfagligt) arbejde). I lyset af disse bemærkninger
anbefalede komitéen at tilbudene til de indsatte blev udvidet. Direktoratet
har (i Nyt fra Kriminalforsorgen, nr. 3, juni 1997) udtalt at direktoratet
i samarbejde med de enkelte institutioner og inden for de eksisterende
fysiske og økonomiske muligheder vil arbejde på en fortsat forbedring af
forholdene for de indsatte, herunder også udendørsfaciliteterne. Det fremgår
endvidere af varetægtsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, og
fuldbyrdelsesbekendtgørelsens
§ 16, stk. 1, at de indsatte i fritiden 'så vidt muligt' skal have tilbud om
'forskellige former for sportsudøvelse'.
Efter min opfattelse er forholdene i Arresthuset i Viborg
så dårlige at der snarest muligt bør iværksættes bygningsmæssige
forbedringer/forandringer
så der skabes mulighed for at de indsatte kan tilbringe i hvert fald nogen
tid uden for cellerne i fællesskab. Jeg tager imidlertid som anført under
punkt 2.3.4. til efterretning at der ikke er økonomisk mulighed for at
gennemføre
den af arresthuset tidligere ansøgte ombygning i 1998. Jeg har endvidere
noteret mig at der på grundlag af en igangværende delanalyse af
kriminalorsorgens
bygninger skal være politiske forhandlinger til efteråret om en flerårig
budgetaftale, og at direktoratet til den tid håber at kunne foretage en
langsigtet planlægning. Jeg beder direktoratet underrette mig om det videre
forløb i sagen og afventer indtil videre denne underretning.
2.3.7. Gårdtursarealer
Gårdtursarealerne bestod af tre sammenhængende rum på hhv.
2,65 x
8,30 meter, 2,65 x
5 meter
og 2,65 x
5 meter. Der er tale om et tråddækket
gårdtursareal helt indstøbt i beton. Gårdtursarealerne havde nærmest karakter
af bure. Gulvene i gårdene var hullede og mosgroede, og i det sidste af de
små
gårdtursrum var gulvet desuden smuldret helt under tremme'vinduet'. Alle
vægge
var noget mosgroede og ligeledes i det sidste rum var pudset skallet en del
af
sådan at den rå mur var synlig. Overalt var der en del graffiti. I det sidste
rum bar døren noget præg af forsøg på ildspåsættelse. Uden for
gårdtursarealerne
er der et dejligt haveanlæg som de indsatte af sikkerhedshensyn ikke har
adgang til, idet hele haven er omgivet af forskellige bygninger (bl.a.
landsretten
og byrådet) og høje træer som en indsat vil kunne klatre op ad for at
undslippe.
Det blev oplyst at der kun må være fem indsatte på gårdtur
i hvert rum ad gangen. Etagerne skiftes til de små og det store rum. Der er
ingen vagt tilstede under gårdturen. Bemandingsmæssigt kan det ikke lade sig
gøre at holde gårdtursarealet under opsigt hele tiden, men der er periodisk
tilsyn. Der er ikke tv-overvågning af gårdtursarealerne. Arresthuset havde
indhentet et tilbud herpå, men Direktoratet for Kriminalforsorgen havde
afslået at bevilge det.
Ledelsen oplyste i øvrigt at der som udgangspunkt er 2 x ½
times gårdtur pr. dag, men i sommerhalvåret hvor vejret er godt, gives der
ofte
ophold af væsentlig længere varighed på gårdtursarealet (typisk et par
timer). Omvendt er interessen for at være ude om vinteren ikke særlig stor.
Gårdtursarealet er ændret i 1980 efter henstilling fra den
daværende ombudsmand, men arealet gav efter min opfattelse fortsat et noget
forstemmende indtryk.
I brevet af 21. januar 1998 har arresthuset oplyst at der nu
er lagt nyt beton der hvor gulvet var smuldret.
Dette tager jeg til efterretning.
Arresthuset er opmærksom på at gårdtursforholdene er dårlige
og har som nævnt udarbejdet planer for ombygning af gårdtursarealet.
Politimesterens ovenfor under afsnit 2.3.4. nævnte forespørgsel til
Direktoratet
for Kriminalforsorgen omhandler også disse planer som vil 'kunne løse
problemerne omkring gårdtursarealet, som ikke kan anses for tidsvarende.'
Jeg er enig med arresthuset i at gårdtursarealerne er dårlige
og utidssvarende, og jeg støtter derfor arresthusets planer om ombygning. Jeg
henviser i øvrigt til det jeg har anført ovenfor under punkt 2.3.4. og 2.3.6.
og afventer således direktoratets underretning om det videre forløb af
bygningsanalysesagen.
Under min samtale med talsmanden klagede han bl.a. over at
der ikke var noget at sidde på under gårdturen, og at gårdene normalt var
meget snavsede. Til det første svarede ledelsen at der af sikkerhedsmæssige
grunde ikke kan opstilles bænke mv. under de nuværende forhold. Til det
sidste
svarede ledelsen at arresthuset gentagne gange har henstillet til de indsatte
selv at rydde op efter sig; bl.a. tager de indsatte papstykker med ud at
sidde
på, men tager dem ikke med ind, og hvis det så regner, går de i stykker. Det
er
(i øvrigt) lagermandens opgave at holde gårdtursarealerne rene.
I brevet af 21. januar 1998 har arresthuset gentaget en oplysning
under rundgangen om at der under de nuværende forhold, herunder at der ikke
er tv-overvågning, er en risiko for flugt ved opsætning af bænke og borde.
Arresthuset vil derfor afvente en kommende udbygning af
arealet og herefter møblere det.
Jeg tager til efterretning at arresthuset af
sikkerhedsmæssige årsager ikke ønsker at opsætte borde og bænke under de
nuværende
forhold, men at gårdtursarealet vil blive møbleret ved en kommende udbygning
af arealet.
Under inspektionen bad jeg ledelsen overveje at indkøbe
hynder eller skamler som de indsatte kan sidde på under gårdtur (indtil det
er
muligt at realisere ombygningsplanerne).
Jeg beder arresthuset om at oplyse hvorvidt det har været
overvejet, og i givet fald med hvilket resultat.
2.3.8. Observationscelle
Arresthuset har en observationscelle (men ingen
sikringscelle). Observationscellen ligger i stueetagen i umiddelbar
tilknytning
til besøgsrummet og er
forskriftsmæssigt
indrettet med nagelfast bord, bænk og briks. Der er radiator og natpotte.
Der var en behagelig temperatur i lokalet. Der er tilkaldeknap der har
forbindelse til personsøgerne hos alle de tjenstegørende medarbejdere.
2.3.9. Andet
Biblioteket er indrettet i et skab på cellegangen. Der var
ved inspektionen ca. 150 bogtitler som forekom varierede. Der var endvidere
forskellige blade og spil. Ledelsen oplyste at de indsatte derudover kan
bestille særskilte bøger.
Bøgerne stod noget rodet i skabet, men det var ifølge ledelsen
fordi de indsatte rodede rundt i dem.
I stueetagen er der et lægerum med et stort aflåst medicinskab.
Det er indrettet med højdemåler, personvægt, briks, skrivebord og stol. Selve
lokalet var pænt, men inventaret forekom noget slidt. Ledelsen oplyste at
lægen aflægger besøg hver torsdag. Ved nyindsættelser sker der ikke
rutinemæssigt
lægetilsyn medmindre den nyankomne selv ytrer ønske herom eller ligefrem ser
syg ud.
Denne oplysning giver mig anledning til at bemærke at jeg
går ud fra at alle indsatte snarest muligt efter indsættelsen tilbydes en
samtale
med institutionens læge, jf. direktoratets cirkulære af 29. marts 1990 om
lægeundersøgelse mv. ved indsættelse i kriminalforsorgens anstalter og
arresthusene.
Derudover er der en fyrkælder som ledelsen oplyste at de
indsatte får lov til at bruge som tørrerum til vasketøj.
2.3.10. Personalerum
I stueetagen findes arrestforvarerens kontor, overvagtmesterens
kontor, et
soverum til personalet, et
stort moderne bad, garderoberum samt et aflåst lokale med effektskab hvori de
indsattes ejendele bliver opbevaret. På 1. sal er der en stor vagtstue på
ca. tre cellers størrelse der er møbleret med lædermøbler, tv, pc'ere, mm.
Vedligeholdelsesstandarden af arresthuset var generelt set
rimelig god. De bygningsmæssige forhold giver mig herefter ikke anledning til
bemærkninger ud over de oven for under pkt. 2.3.1, 2.3.6. og 2.3.7 nævnte.
3. Arbejde, fritid og
undervisning
3.1. Arbejde
Arbejdet i arresthuset er akkordarbejde. Beskæftigelsen
består bl.a. af forskelligt montagearbejde, papirarbejde og samling af flag.
Der er jævnt med arbejde i arresthuset til de indsatte. Akkordlønnen ligger
mellem 250 kr. og 1.000 kr. om ugen.
Jeg har ingen bemærkninger til dette forhold.
3.2. Fritid
Der var ingen fritidstilbud ud over bøger og forskellige
former for spil til at låne med ind i cellerne og ingen bolde til brug under
gårdtur.
Under min samtale med talsmanden klagede han over at der
ikke var nogen fritidstilbud overhovedet. Han efterlyste f.eks. håndvægte og
en kondicykel. Han var også utilfreds med at der ikke var nogen bold. Han
oplyste at der havde været en tennis bold, men den var blevet frataget de
indsatte. Han mente at det manglende udbud af fritidstilbud skabte et
forholdsvis
aggressivt miljø i arresthuset med frustrationer og vold mellem de indsatte
til følge.
For så vidt angik motionsredskaber henviste ledelsen til at
arresthuset ikke rummer et egentligt fællesrum hvor de i givet fald kan
placeres.
For så vidt angik bolden oplyste ledelsen at den var blevet fjernet fordi
boldspillet primært havde fundet sted op ad døren hvilket havde givet
væsentlige
støjgener.
Jeg anbefalede under inspektionen at der blev indkøbt skumbolde
istedet til brug for boldspil under gårdtur.
Arresthuset har i brevet af 21. januar 1998 oplyst at der
efter inspektionen er indkøbt to kondicykler og bolde. Der er endvidere
indkøbt to stk. playstation til brug for indsatte der er isoleret.
Dette tager jeg til efterretning.
Også efter nyindkøbene er fritidstilbudene - selv under de
nuværende bygningsmæssige forhold - efter min opfattelse utilstrækkelige. Jeg
henviser til det der er anført ovenfor under pkt 2.3.6 om de fritidstilbud
der
bør gives.
Jeg anmoder arresthuset og direktoratet om at overveje
mulighederne for yderligere tilbud, indtil det er muligt at etablere
fællesskabsrum til bl.a. fritidsaktiviteter.
Jeg beder om underretning om hvad der videre sker vedrørende
dette forhold.
3.3. Undervisning
Undervisning tilbydes de indsatte og gives individuelt i
besøgslokalet eller i cellen. Der undervises efter behov i dansk og matematik
og desuden lidt i engelsk og tysk. Arresthuset har 235 timers
timelærerundervisning
til rådighed.
På det foreliggende grundlag, herunder at jeg ikke har
modtaget nogen klager over undervisningstilbud mv., har jeg ingen
bemærkninger
til undervisningen i arresthuset.
4. Lægebetjening mv.
Ledelsen oplyste at arresthuset generelt har mange
stofmisbrugere. Antallet af disse svinger mellem 2-10 personer.
Ledelsen oplyste endvidere at der sker lægetilsyn umiddelbart
efter indsættelse i arresthuset. Ved modtagelse af stofmisbrugere iværksættes
der fenemalnedtrapning hvis der er behov for det. Hvis den indsatte allerede
inden indsættelsen behandles efter en bestemt plan (eventuelt med metadon),
fortsættes denne behandling dog. To havde fået metadon udleveret samme morgen
som inspektionen fandt sted. En nedtrapning sker over 10 dage. Der gives
beroligende
medicin og sovemedicin sideløbende med nedtrapningen. Generelt er erfaringen
den at jo mere medicin der gives, desto mere uro giver det i arresthuset og
vice versa.
Arresthuset i Viborg har fast tilsyn af en praktiserende
læge. Arresthuset var mere tilfreds med den gamle ordning med tilsyn af
embedslægen, og mener at den praktiserende læge generelt udskriver mere
medicin
end arresthuset finder godt.
Spørgsmålet om nedtrapning har jeg behandlet i forbindelse
med min inspektion den 11. februar 1997 af Arresthuset i Odense. Jeg har over
for Direktoratet for Kriminalforsorgen taget til efterretning at direktoratet
ikke mener at have nogen instruktionsbeføjelse over for lægerne ansat i
kriminalforsorgens
institutioner for så vidt angår den egentlige patientbehandling.
På baggrund af oplysning i sagen om at Direktoratet for
Kriminalforsorgen har nedsat en lægemiddelkomité og om dennes udsendelse af
anbefalinger af vejledende karakter ('RePlik') om behandlingsprincipper mv.,
har jeg imidlertid antaget at direktoratet er enig i det ønskelige i at de
indsatte i hvert fald i et vist omfang sikres en ensartet lægelig behandling
i
kriminalforsorgens forskellige institutioner. Jeg har meddelt direktoratet at
jeg derfor går ud fra at direktoratet overordnet følger patientbehandlingen i
institutionerne, herunder blandt andet for så vidt angår behandlingen af
narkomaner,
og i den forbindelse løbende overvejer om der måtte være behov for udsendelse
af yderligere vejledning til det lægelige personale i institutionerne. Jeg
har også meddelt at jeg går ud fra at eventuel påbegyndt behandling af en
narkoman der er iværksat i amtskommunalt regi, som udgangspunkt fortsættes
under ophold i kriminalforsorgens institutioner (i det omfang den
amtskommunale
behandlingsplan ikke efter sit indhold afbrydes ved indsættelse i
arresthus/fængsel).
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i et brev af 2. april
1998 oplyst at direktoratet er enig i det ønskelige i at de indsatte i hvert
fald i et vist omfang sikres en ensartet lægelig behandling. Direktoratet har
videre bl.a. anført at de af direktoratet ansatte konsulenter bl.a. har til
opgave at følge patientbehandlingen, og direktoratet har i den forbindelse
redegjort nærmere for lægebehandlingen mv. For så vidt angår en påbegyndt
behandling i amtskommunalt regi af en stofmisbruger har direktoratet anført
at den som udgangspunkt bør fortsættes under anbringelse i en af
kriminalforsorgens
institutioner. Direktoratet har i den forbindelse redegjort for arbejdet i en
kontaktgruppe som er nedsat mellem direktoratet og Socialministeriet og
direktoratets
deltagelse i Narkotikarådet.
5. Belæg
5.1. Sammensætning
Belægget er blandet. Hvis de indsatte ikke trives ved at
opholde sig i Viborg, forsøges de flyttet. Ved indsættelse af hæfteafsonere i
flermandscelle indhentes der først
skriftligt
samtykke. Den sidste hæfteafsoner der blev indsat i arresthuset ville ikke
anbringes i en flermandscelle og blev derfor overflyttet til Århus.
5.2. Kvindelige indsatte
Ledelsen mener ikke at arresthuset har særlige problemer i
forbindelse med kvindelige indsattes ophold i arresthuset. Ledelsen oplyste
at
Arresthuset i Viborg hyppigt bliver brugt som beskyttelsesarrest af andre
arresthuse (både i forhold til mænd og kvinder).
5.3. Rockere
Ledelsen oplyste at man ikke havde problemer i forbindelse
med indsatte rockere eller indsatte med rocker-relationer.
5.4. Unge under 18 år
Arresthuset har en gang imellem unge indsatte under 18 år.
De kan kun sjældent placeres i fællesskab med andre unge, da der ikke er ret
mange unge under 18 år. Der gives fællesskab med de øvrige indsatte efter en
konkret vurdering.
Det af arresthuset oplyste om belægget giver mig ikke
anledning til bemærkninger.
6. Andre forhold
6.1. Forplejning
Al forplejningen modtages fra Statsfængslet ved Sdr. Omme.
Der modtages frosne portionsanretninger til varmebehandling til frokost og
pålægsanretninger til aftensmaden. Især fiskeretterne er upopulære hos de
indsatte. Til hver indsat udleveres endvidere ½ liter letmælk om dagen.
Hvis de indsatte ikke kan blive mætte, kan de altid få
ekstra kartofler, rugbrød og havregryn.
Ledelsen oplyste at der bliver varmet portioner op til alle
indsatte hver dag, også selv om det er fisk som arresthuset ved ikke bliver
spist; det kan være at noget af tilbehøret bliver spist. Udbuddet er generelt
varieret nok, men på grund af varmebehandlingen smager maden ens uanset hvad
det er. Tidligere fik arresthuset mad fra Prinsens Livregiment, hvilket
betød gode, store og veltillavede portioner. Overgangen til mad fra
Statsfængslet ved Sdr. Omme har betydet en nedgang i madudgifterne fra ca.
775.000
kr. om året til ca. 390.000 kr. om året.
Jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere spiste under
vores inspektion af Arresthuset i Herning den følgende dag (den 9. oktober
1997) fire forskellige varme retter leveret fra Statsfængslet ved Sdr. Omme.
Også
arresthusets ledelse og personale spiste af de varme retter fra Sdr. Omme.
Der
var enighed om - også blandt arresthusets personale og ledelse - at maden var
kedelig og mindre indbydende.
Den ovenfor nævnte spørgeskemaundersøgelse som jeg har
iværksat vedrørende forholdene i alle landets arresthuse berører bl.a.
spørgsmålet
om arresthusmadens kvalitet. Jeg er endvidere ved modtagelse af et eksemplar
af direktoratets rapport om direktoratets interne inspektion den 9. oktober
1997 af Arresthuset i Helsingør bekendt med at direktoratet har taget
spørgsmålet
op til generel overvejelse.
Jeg beder direktoratet om at underrette mig om resultatet af
direktoratets overvejelser.
Indtil jeg har modtaget denne underretning foretager mig
ikke mere i relation til min inspektion af Arresthuset i Viborg vedrørende
dette spørgsmål. Når jeg har modtaget underretningen - og færdiggjort min
behandling
af de indkomne svar i spørgeskemaundersøgelsen - vil jeg tage stilling til om
jeg har grundlag for en generel drøftelse af spørgsmålet om arresthusmadens
kvalitet med direktoratet.
Der er i arresthuset mulighed for at få mad udefra, men på
tidspunktet for inspektionen kun to gange ugentligt. Hvis leverandøren skal
køre flere gange må det antages at leverancerne bliver så små, at han ikke
vil
påtage sig kørslen. Det er ledelsens opfattelse at muligheden for at få mad
udefra betyder afveksling i en ellers trist hverdag for de indsatte. Der blev
kun bestilt mad fra den samme leverandør, som kunne levere alt fra
middagsretter
til pitabrød og decideret grillmad. Særbestilling af grillmad på mærkedage
ville givet kunne lade sig gøre.
Den indsatte som jeg talte med udtrykte ønske om en anden
leverandør af mad udefra så det også blev muligt at bestille pizza. Han fandt
at maden fra Sdr. Omme var meget uappetitlig.
I brevet af 21. januar 1998 har arresthuset oplyst at der er
skiftet leverandør af grillmad, således at der nu kan købes mad udefra tre
gange om ugen.
Jeg tager denne oplysning til efterretning.
Det fremgår ikke af arresthusets brev om den nye leverandør
også kan levere pizza som ønsket af den ene indsatte. Jeg beder arresthuset
om
oplysning herom.
6.2. Købmand
Arresthuset har en købmandsordning. Der er tale om en almindelig
købmand der har et bredt sortiment. Han kommer to gange om ugen med bestilte
varer samt hver dag (mandag til lørdag) med småfornødenheder som mælk, aviser
og tobaksvarer. Det er arresthusets indtryk at købmanden har helt almindelige
priser. Ved reklamationer, for eksempel muggent brød, bytter købmanden uden
nogen problemer. Han betegnes som særdeles serviceminded. For eksempel er han
ved flere lejligheder taget rundt i andre forretninger for at købe
eksempelvis bordventilatorer og varmeplader til de indsatte. Endvidere har
han
opstillet pult med tips og lotto.
På forespørgsel blev det oplyst at det herudover også er tilladt
de indsatte at bestille f.eks. lagkager til deres fødselsdage.
Jeg har ingen bemærkninger til det oplyste om købmandsordningen
som de indsatte i øvrigt ikke har klaget over.
6.3. Kontakt med sociale
myndigheder
Ved løsladelse af en indsat sikres det at den pågældende har
penge nok til at kunne klare f.eks. weekenden, inden socialkontoret eventuelt
kan opsøges mandag morgen. Arresthuset bestiller i nogle tilfælde tid på
socialkontoret for de indsatte. Løsladelsesbeløbet udgør for tiden 320,00 kr.
Som regel forsøges prøveløsladelse givet så tidligt som muligt på dagen af
hensyn til den prøveløsladtes mulighed for at nå på socialkontoret, da
prøveløsladelse
gerne sker op til en weekend.
6.4. Vold
Sidste gang der fandt en voldsepisode sted var for ca. 1½ år
siden. Det var en rocker der var voldelig over for en fængselsfunktionær på
grund af funktionærens anvisninger. Rockeren blev efterfølgende overført til
Randers. Alarmen blev ved den lejlighed aktiveret. Voldsanmeldelser fra de
indsatte bliver aldrig afvist. Arrestinspektøren mente dog ikke at der i
øvrigt
er problemer med vold i arresthuset.
Talsmanden angav at der ca. en gang om ugen forekom vold
mellem de indsatte, typisk under gårdtur (hvor der som nævnt ovenfor kun er
periodisk tilsyn). Ledelsen stillede sig uforstående over for denne påstand.
Jeg beder arresthuset om at gøre personalet bekendt med
talsmandens angivelse, således at personalets opmærksomhed kan skærpes på
dette
forhold, og at overveje om der eventuelt bør være hyppigere tilsyn indtil det
er muligt at få etableret tv-overvågning. Jeg beder om underretning om hvad
der
videre sker vedrørende dette forhold.
6.5. Tv-ordning
Det koster 6 kr. om dagen at leje et fjernsyn af arresthuset
og 2 kr. om dagen at leje en radio. Fjernsynsapparaterne er standard 15"
som ejes af arresthuset og er indkøbt i dette år. De indsatte kan ikke selv
regulere lydstyrken, og der er for at afskære adgangen til tekst-tv, ingen
fjernbetjening. Arresthuset oplyste at man ikke havde modtaget klager over
udlejningsprisen.
På forespørgsel oplyste arresthuset at pengene til indkøb af
fjernsynsapparaterne er kommet fra en konto i Direktoratet for
Kriminalforsorgen
og fra arresthuset selv. Der kan vælges mellem DR1, DR2, TV2, TV3 og
Eurosport.
Både talsmanden og den anden indsatte klagede over tv-lejeprisen.
Talsmanden efterlyste også en hybridnetstilslutning så tv-udbuddet blev
større.
Til sidstnævnte oplyste ledelsen at hybridnet havde været overvejet for ca. 5
år siden, men Direktoratet for Kriminalforsorgen havde afslået det fordi det
var for dyrt.
Under inspektionen bad jeg arresthuset om at undersøge hvad
det nu ville koste at blive tilkoblet hybridnettet. Arresthuset har i brevet
af 21. januar 1998 oplyst at der er indhentet et tilbud, hvorefter
installationen koster 51.650 kr., hvortil kommer abonnement for at modtage
programmerne. En grundpakke koster 1239 kr. om måneden og en stor pakke 2.130
kr. om måneden. Et tilbud i 1992 på samme installation var på 106.160 kr.
Arresthuset har oplyst at det ikke foretager sig mere vedrørende dette
forhold
da problematikken vedrørende tv-området er genstand for en nærmere vurdering.
Ombudsmanden har - som antydet af arresthuset - af egen
drift over for Direktoratet for Kriminalforsorgen rejst nogle generelle
spørgsmål
om tv-ordninger i landets arresthuse og betalingen herfor. Denne undersøgelse
er endnu ikke afsluttet. Jeg foretager mig derfor ikke på nuværende tidspunkt
noget vedrørende tv-ordningen i Arresthuset i Viborg.
6.6. Telefon
Ledelsen oplyste at det som udgangspunkt ikke er tilladt de
indsatte at ringe.
Jeg beder ledelsen om at oplyse hvorvidt og i givet fald i
hvilket omfang der gives dispensation fra dette forbud, jf. § 23 i cirkulæret
om varetægtsarrestanters adgang til brevveksling og besøg mv og § 25 i det
tilsvarende cirkulære for de indsatte.
6.7. Fællesskab
Bortset fra gårdtur foregår alt fællesskab på cellerne. Der
må højst være to sammen i enkeltmandscellerne og tomandscellerne og tre i
tremandscellerne samt fem i hver gård. Det er ikke tilladt at have ophold på
cellegangene.
Talsmanden klagede over at alt fællesskab skal foregå på
cellerne, og at der maximalt må være to sammen på enkeltceller og ikke komme
andre ind på to- og tremandscellerne. Endvidere var han utilfreds med at der
aldrig var mulighed for at efterlade celledøren ulåst, som det ellers er
tilfældet
i andre arresthuse.
Ledelsen oplyste at der ikke må være flere på to- og
tremandscellerne end det cellerne er beregnet til. Det blev oplyst at der
nogen gange finder fællesskab sted på gangen på 2. sal, hvor gangarealet er
meget bredt. Dette fællesskab finder primært sted om sommeren.
Restriktionerne
med hensyn til fællesskab er begrundet i ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.
Vedrørende låste celledøre oplyste ledelsen at man ikke forstod talsmandens
påstand. Han var faktisk en af de indsatte der stort set hele tiden havde
ulåst celledør. Arrestforvareren mente at problemet måske snarere er at der
er
for mange ulåste døre.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om mulighederne for åbne
døre under fællesskab, og uddybe oplysningen om at 'problemet måske snarere
er at der er for mange ulåste døre'.
Jeg anmoder endvidere om arresthusets og direktoratets
(yderligere) bemærkninger til talsmandens øvrige klagepunkter.
6.8. Besøg
Det er tilladt at have besøg 1 time om ugen. Ledelsen
oplyste at der ikke er kø til besøgsrummet. Faktisk mente ledelsen at
besøgslokalet
nemt kunne nedlægges og i stedet anvende observationscellen til besøgsrum,
sådan at besøgslokalet kunne anvendes til f.eks. fællesskab.
På det foreliggende grundlag, herunder at jeg ikke har
modtaget klager fra de indsatte vedrørende besøgsomfanget, har jeg ingen
bemærkninger til det oplyste herom.
6.9. Tøjvask mv.
Der er som nævnt hverken vaskemaskine eller tørretumbler til
rådighed for de indsatte. De indsatte får heller ikke stillet sæbepulver til
rådighed.
Jeg henviser til det ovenfor under pkt. 2.3.4. anførte.
6.10. De indsattes adgang
til køkkenfaciliteter
Der er som tidligere nævnt ingen fælles køkkenfaciliteter
for de indsatte.
6.11. Talsmandsordning
Der var netop blevet udpeget en talsmand for de indsatte.
Ledelsen bifaldt dette valg. Den valgte talsmand blev (imidlertid) løsladt
kort
tid efter inspektionen.
Talsmanden klagede over at han var blevet nægtet at tale med
de andre indsatte i deres celler. Han mente at han i sin egenskab af talsmand
måtte have ret hertil. Ledelsen havde henvist ham til at tale med de andre
under gårdturene.
Ledelsen oplyste at talsmanden havde meldt sig frivilligt
som talsmand få dage før meddelelsen om ombudsmandsinstitutionens besøg.
Ledelsen havde meddelt ham at han i sin egenskab af talsmand ikke fik
egentlige
rettigheder - de aktiviteter han skulle udrette som talsmand måtte han udføre
under gårdturene. Arresthuset henviste til at der var tale om et arresthus
(og
ikke et fængsel).
Jeg opfordrede under inspektionen ledelsen til at udstikke
nogle regler for talsmanden så han sikres ret til samtale med de øvrige
indsatte. Jeg foreslog at tillempe de regler der gælder for fængslerne.
I brevet af 21. januar 1998 har arresthuset oplyst at der
ikke efter løsladelsen af talsmanden havde været et ønske fra de indsattes
side
om at vælge en ny talsmand. Arresthuset har videre anført:
'...
Samarbejdsudvalget har drøftet hvorledes man kunne få en
talsmandslignende ordning til at fungere, dog uden at det har ført til et
endegyldigt resultat.
For ikke at der skal blive lige så mange forskellige regler,
som der findes arresthuse, hvilket man sagtens kan forestille sig, har
arresthuset skrevet til dansk arrestforvarerforening om sagen og bedt dem om
at der optages kontakt til direktoratet for kriminalforsorgen, således (at)
der
kan blive opstillet ensartede regler, der gælder for arresthusområdet.
Indtil der foreligger noget mere konkret har samarbejdsudvalget
besluttet at der hvert kvartal holdes møde med 2 gangmænd og 1 lagermand, og
hvor arresthuset er repræsenteret af ledelsen og en medarbejderrepræsentant,
og hvor der bliver taget referat.
På det kommende regionalmøde mellem arresthusene i det
midtjyske område, vil dette emne ligeledes blive sat på dagsordenen.
...'
Jeg tager det oplyste til efterretning.
Jeg beder direktoratet om at underrette mig om resultatet af
den henvendelse som jeg går ud fra at direktoratet (nu) har fået fra Dansk
Arrestforvarerforening.
7. Samtaler med indsatte
Jeg havde som nævnt samtaler med talsmanden og yderligere en
indsat i forbindelse med inspektionen. Sidstnævnte har efterfølgende modtaget
særskilt brev om behandlingen af de klagepunkter han fremførte. Talsmandens
klagepunkter og de klagepunkter som den anden indsatte fremkom med af generel
karakter vedrørende de forhold som er omtalt ovenfor, er omtalt under disse
forhold. Herudover rejste de følgende spørgsmål:
7.1. Lugtgener
Talsmanden klagede over at der var store lugtgener i
forbindelse med samlingen af flag på grund af den limmaskine der bruges. Han
oplyste at udsugningsslangerne i længere tid havde trængt til udskiftning,
men
først var blevet skiftet lige inden ombudsmandsinstitutionens besøg.
Ledelsen stillede sig uforstående overfor talsmandens
påstand om usundt arbejdsklima ved limning af flag. Ledelsen oplyste at det
var
3-4 år siden arresthuset havde samlet flag med lim. Ledelsen mente at det
kunne
være i Arresthuset i Odense at talsmanden havde oplevet limningen, idet man
dér
vist nok fortsat anvender lim.
Jeg foretager mig på denne baggrund ikke noget vedrørende
dette forhold.
7.2. Tandlægebesøg
Talsmanden klagede endvidere over at der ved anmodning om
besøg hos tandlæge går mindst 30 dage inden man får tilladelse. Han havde for
eksempel selv ansøgt den 10. september 1997 og havde endnu ikke ved besøget
den 8. oktober 1997 fået tilladelse. Han havde endvidere et brev fra en anden
indsat der også klagede over for lang behandlingstid ved anmodning om
tandlægebesøg.
Ledelsen svarede hertil at når en indsat anmoder om
tandlægebesøg skal vedkommende først tilses af lægen der godkender
tandlægebesøget. Derefter bestilles der tid hos tandlægen. På den måde kan
der
godt gå lidt tid inden besøget finder sted. Akutte besøg sker så hurtigt som
muligt, men der kan gå noget tid fordi det er politiet der skal transportere
den indsatte. Hvis arresthuset mener at der er tale om et fingeret
tandlægebesøg (efter at den indsatte først er blevet tilset af den
praktiserende
læge) behandles henvendelsen ikke så akut.
Jeg foretager mig på det foreliggende grundlag ikke videre
vedrørende dette spørgsmål, men henviser de indsatte til konkret at klage til
direktoratet hvis de er utilfredse med sagsbehandlingen af deres anmodninger
om
tandlægebesøg.
7.3. Hygiejne
Talsmanden mente at bl.a. dyner og madrasser var uhygiejniske,
fordi der var en del indsatte i arresthuset der ikke brugte sengetøj, og
fordi
dyner og madrasser ikke bliver renset/skiftet når nye indsatte kom til.
Ledelsen oplyste at der ikke bliver renset dyner og madrasser
medmindre gangmanden eller personalet gør ledelsen opmærksom på at dette er
tiltrængt. Når der kommer en ny indsat til en celle, udleveres der altid nyt
lagen og nyt dynebetræk. Ledelsen mente ikke at der er problemer med at de
indsatte ikke anvender sengelinnedet.
Jeg går ud fra at puder, dyner og madrasser bliver vasket/renset
når det (konstateres at det) er tiltrængt, og at indsatte der har modtaget en
dyne eller pude der trænger til vask/rensning kan få byttet til en anden hvis
de anmoder herom. Hvis personalet bliver opmærksom på at en indsat ikke
anvender sengelinned, går jeg endvidere ud fra at personalet foranlediger at
det sker eller udskifter til et tæppe som lettere kan vaskes efter brug. Jeg
foretager mig på dette grundlag ikke mere vedrørende dette forhold.
7.4. Tilkald
Talsmanden klagede over at der undertiden går op til 1½ time
før et cellekald besvares.
Ledelsen afviste denne påstand, og oplyste at der ind imellem
kan gå 10 minutter, men bestemt ikke mere.
Jeg har ikke grundlag for at foretage mig mere vedrørende
dette spørgsmål.
7.5. Magtmisbrug
Talsmanden mente at fængselsfunktionærerne demonstrerede
magt ved forskellige lejligheder, bl.a. ved badning. Især en speciel
fængselsfunktionær blev betegnet som særlig magtsyg.
Ledelsen mente ikke at der skete magtmisbrug, heller ikke af
den nævnte fængselsfunktionær. Ledelsen oplyste at denne fængselsfunktionær
efter bedste evne forsøger at følge de regler der nu engang er for et
arresthus, og at han måske derfor af nogle opfattes som magtsyg.
Jeg har efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for
at foretage mig mere vedrørende dette spørgsmål. Jeg må henvise de indsatte
til at indgive konkrete klager til arresthusets ledelse og eventuelt
direktoratet hvis de er utilfredse med personalets optræden og behandling af
dem.
7.6. Køleskab
Den anden indsatte fremsatte ønske om et køleskab til de
indsatte. Han oplyste at man havde et sådan køleskab i Arrestafdelingen i
Horsens hvor han tidligere havde været indsat, og at det fungerede fint.
Ledelsen stillede sig umiddelbart tvivlende overfor hvordan
et sådant fælles køleskab skulle kunne administreres. Netop fordi der er et
stærkt begrænset fællesskab ser ledelsen det som en selvfølge at der vil
blive
tale om tyveri fra køleskabet.
Under min inspektion den 10. oktober 1997 i Arresthuset i
Ringkøbing blev det oplyst at der i dette arresthus ikke er nogen problemer
med
administrationen af de indsattes fælles køleskab, herunder tyveri. Det er
gangmanden der administrerer køleskabet.
Gennem spørgeskemaundersøgelsen er jeg orienteret om at der
i over halvdelen af arresthusene er kølemulighed til rådighed for de
indsatte,
i de fleste tilfælde i form af fælleskøleskabe. Der er ikke i svarene angivet
(men heller ikke spurgt om) problemer hermed. Spørgsmålet vil indgå i min
behandling af spørgeskemaundersøgelsen, og jeg foretager mig derfor på det
foreliggende grundlag ikke mere i relation til Arresthuset i Viborg.
7.7. Biblioteksordningen
Den anden indsatte efterlyste mere og nyere litteratur.
Ganske vist kunne der bestilles titler hjem fra det lokale bibliotek, men
hvis
man ikke lige ved hvad man skal låne, er det svært at skrive noget på
ønskelisten. Han mente at en oversigt over titler kunne være en idé.
Ledelsen oplyste at den mand der kommer med cigaretter og
aviser, mm. fra købmanden fra tid til anden giver arresthuset brugte bøger
til
de indsatte. Det egentlige bibliotek bliver udskiftet en gang om måneden.
Jeg har i mit brev til den indsatte oplyst at jeg ikke
foretager mig mere vedrørende biblioteksordningen.
Dog er jeg enig med den indsatte i at det kan være en god
idé med et bogkatalog over de titler som findes på kommunebiblioteket. Jeg
går
ud fra at et sådant katalog findes på biblioteket. Jeg opfordrer arresthuset
til at søge at fremskaffe et sådant katalog.
Jeg beder om underretning om hvad der videre sker vedrørende
dette spørgsmål.
8. Gennemgang af rapporter
Ved starten af inspektionen bad jeg om at modtage kopi af
arresthusets rapporter mv. for perioden 1. oktober 1996 til 1. oktober 1997
vedrørerende disciplinærsager, enrumsanbringelse,
observationscelleanbringelse,
magtanvendelse, anvendelse af håndjern, og visitation.
Jeg modtog otte forhørsrapporter, fem observationscellerapporter,
én rapport om magtanvendelse, og seks rapporter om visitationer. Der var
ingen
rapporter om enrumsanbringelse eller anvendelse af håndjern.
Ved min gennemgang af det modtagne materiale har jeg navnlig
haft opmærksomheden henledt på hvorvidt proceduren i forhold til de gældende
regler er blevet fulgt. Jeg har også været opmærksom på spørgsmålet om
overholdelse af reglerne om notatpligt. Gennemgangen giver mig anledning til
følgende bemærkninger:
8.1. Disciplinærsager
8.1.1.
Fire forhørsrapporter vedrørte
varetægtsarrestanter og fire afsonere. Fem af sagerne endte med ikendelse af
en
disciplinærstraf (bøde i to tilfælde og strafcelle i tre tilfælde). I det ene
af bødetilfældene blev der samtidig tillige truffet afgørelse om inddragelse
af besøg for en periode og indgivet politianmeldelse for et andet forhold. I
bødetilfældene skete der endvidere destruktion/konfiskation. I det ene
tilfælde af strafcelle blev den indsatte samtidig pålagt at betale
erstatning.
Af de tre sager som ikke endte med idømmelse af disciplinærstraf blev der
givet udgangskarantæne i to tilfælde og idømt erstatningspligt i det sidste
tilfælde.
Reglerne om gennemførelse af disciplinærsager overfor
afsonere findes i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 10. marts
1976 med senere ændringer, om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf
over for indsatte og om disciplinærsagers gennemførelse. For så vidt angår
varetægtsarrestanter findes reglerne i direktoratets cirkulære af 13.
september 1978 med senere ændringer.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i forlængelse af
disse cirkulærer udstedt en vejledning af 5. december 1995 om behandling af
sager om disciplinærstraf mv. i Kriminalforsorgens anstalter og
arresthusene.
Procedurereglerne i disciplinærstrafcirkulærerne mv. skal
anvendes i alle disciplinærsager, uanset om sagen ender med en
disciplinærstraf
eller en anden foranstaltning (eller en 'frifindelse'), jf. vejledningens
pkt.
11. Reglerne finder også anvendelse ved konfiskation og erstatning, jf.
fuldbyrdelsesbekendtgørelsens §§ 37, stk. 1 og 38, stk. 3,
varetægtsbekendtgørelsens
§ 14, stk. 3, og vejledningens pkt. 12.
Bestemmelserne §§ 5-10 i cirkulæret vedrørende
varetægtsarrestanter er indholdsmæssigt identiske med bestemmelserne i §§
6-11 i cirkulæret vedrørende afsonere. I det følgende er det cirkulæret
vedrørende afsonere der er anvendt.
8.1.2.
Efter cirkulærets § 6 kan den indsatte,
hvis der er begrundet formodning om at denne har overtrådt bestemmelser der
må
antages at medføre disciplinærstraf af strafcelle, midlertidigt anbringes i
forhørscelle. Anbringelsen skal være nødvendig
til undersøgelsens gennemførelse. Hvis beslutningen er truffet af andre end
institutionens leder, skal denne straks underrettes om anbringelsen, jf. § 6,
stk. 1. Den indsatte skal snarest muligt modtage begrundelse for
anbringelsen,
og have lejlighed til at udtale sig, jf. § 6, stk. 2. Tiden tilbragt i
forhørscelle skal fradrages i udståelsen af strafcelle, jf. § 6, stk. 3. Det
følger endvidere af vejledningens pkt. 9, sidste pind, at der i
forhørsnotatet skal gøres notat om en eventuel forudgående
forhørscelleanbringelse
mv.
Det fremgår ikke af forhørsrapporterne at der har været
anvendt forhørscelle i nogen af tilfældene. I et tilfælde - forhør af 3.
april
1997 - er det i den til grund for forhøret liggende rapport anført at den
indsatte blev hensat i forhørscelle (den 2. april 1997 kl. 15.00), men i
udskriften af forhørsnotatet er det anført at denne anbringelse var en
enrumsanbringelse efter enrumscirkulærets § 2, stk. 3. Denne bestemmelse er
indholdsmæssigt identisk med reglen om anbringelse i forhørscelle for så vidt
som den - i tilfælde hvor der er begrundet formodning om at der vil ske
enrumsanbringelse - giver mulighed for foreløbig enrumsanbringelse mens
sagens
omstændigheder søges klarlagt. Derimod er der ikke - som i tilfælde af
forhørscelleanbringelse - pligt til at underrette institutionens leder hvis
beslutningen om foreløbig enrumsanbringelse er truffet af andre end denne.
Personalet har således ved anbringelsen været af den
opfattelse at der var tale om en forhørscelleanbringelse, mens forhørslederen
(arrestforvareren) har anset det som en foreløbig enrumsanbringelse. Forhøret
resulterede ikke i enrumsanbringelse, men idømmelse af en bøde (for et
forhold)
og politianmeldelse (for et andet forhold).
Jeg beder arresthuset om at oplyse hvorfor anbringelsen er
ændret fra en forhørscelleanbringelse til en foreløbig enrumsanbringelse. Jeg
henviser i øvrigt til mine bemærkninger nedenfor under pkt. 8.2.
I en sag - forhør af 23. juni 1997 - blev en indsat der
havde gravet et hul i muren i sin celle hensat i en anden celle, og den
strafcelleanbringelse som han senere samme dag blev idømt blev regnet fra
dette
tidspunkt. Jeg går imidlertid ud fra at denne anbringelse ikke er anset for
en
forhørscelleanbringelse idet anbringelsen ikke skete for at afklare sagens
nærmere omstændigheder - den indsatte blev så vidt ses på det nærmeste grebet
i
at grave - men fordi den indsatte ikke kunne forblive på sin celle på grund
af
hullet i muren.
I et tredie tilfælde der vedrører en indsat der var undveget
(rapport af 4. august 1997) blev en strafcelleanbringelse regnet tilbage fra
det tidspunkt dagen før forhøret hvor politiet bragte ham tilbage til
arresthuset.
Jeg beder arresthuset om nærmere oplysninger om baggrunden
for at strafcelleanbringelsen blev regnet fra dette tidspunkt. Jeg beder i
den
forbindelse om oplysning om hvorvidt den indsatte fra tilbagekomsten og
indtil
forhøret var undergivet indskrænkninger, f.eks. udelukkelse fra fællesskab.
8.1.3.
Disciplinærsager skal behandles så
hurtigt som muligt, jf. disciplinærstrafcirkulærets § 7, stk. 2. De fleste af
forhørene er afholdt samme dag, eller 1-2 dage efter indberetningen. I et
tilfælde er der gået 8 dage (forhør af 6. november 1996).
Jeg har tidligere udtalt at afholdelse af forhør ni dage
efter indberetning ikke er i overensstemmelse med cirkulærets § 7, stk. 2,
medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Jeg henviser til
Folketingets
Ombudsmands beretning for året 1995, s. 608.
Efter min opfattelse er otte dage heller ikke i
overensstemmelse med § 7, stk. 2 ('så hurtigt som muligt') medmindre der
foreligger særlige omstændigheder.
I sagen med forhørsudskrift af 6. november 1996 fremgår det
ikke af oplysningerne eller omstændighederne hvorfor forhør i denne sag først
fandt sted den 6. november 1996.
Jeg beder arresthuset om en udtalelse om dette forhold.
8.1.4.
§ 9 i disciplinærstrafcirkulæret har
følgende indhold:
'I disciplinærsager i øvrigt gøres den indsatte bekendt
med, hvad der er indberettet, og orienteres i hovedtræk om, hvad der måtte
være
fremkommet under eventuelle afhøringer i sagen.
Stk. 2. Afgørelsen træffes under den indsattes tilstedeværelse,
efter at han har haft lejlighed til at udtale sig.
Stk. 3. Alle afhøringer skal overværes af en af
institutionens funktionærer.
Stk. 4. Om disciplinærsagens gennemførelse gøres notat i en
særlig protokol. Notatet skal indeholde en gengivelse af det indberettede og
de
afgivne forklaringer, der skal protokolleres, medens vedkommende er
tilstede. Protokollatet søges affattet således, at det kan godkendes af den
pågældende. Notatet skal endvidere indeholde oplysning om, hvilke
bestemmelser
der anses overtrådt, på hvilket grundlag dette anses for bevist og oplysning
om
afgørelsen.'
8.1.5.
Der er sket partshøring i alle sagerne i
overensstemmelse med cirkulærets § 9, stk. 1 og 2 og forvaltningslovens § 19.
8.1.6.
Der har været et vidne til stede i alle
tilfælde.
Det skal - med angivelse af titel og navn - af forhørsprotokollen
fremgå hvem der har fungeret som vidne efter disciplinærcirkulærets § 9, stk.
3, jf. vejledningens pkt. 10.
I tre tilfælde (forhør af 13. december 1996 og to forhør
af 4. august 1997) fremgår titlen på vidnet ikke af forhørsprotokollen, og
der er således ikke forholdt i overenstemmelse med vejledningen på dette
punkt.
Jeg finder dette beklageligt.
Vidnets godkendelse af protokollens indhold skal fremgå af
protokollen, eventuelt ved vidnets underskrift.
Forhørsnotatet er i alle tilfælde godkendt af vidnet i form
af dennes underskrift.
I et enkelt tilfælde (forhør af 13. december 1996) fremgår
det ikke hvem der var henholdsvis forhørsleder og vidne i sagen, men jeg går
ud
fra at det var arrestforvareren der var forhørsleder.
Den funktionær der har foretaget indberetningen eller andre
der har været involveret i forholdet må ifølge vejledningens pkt. 8 ikke
fungere som vidne i sagen. Er der ikke andre personalemedlemmer til stede,
bør
forhøret udsættes, medmindre den indsatte ønsker forhøret gennemført, eller
særlige omstændigheder taler imod en udsættelse af forhøret.
I to sager (forhør af 6. november 1996 og af 3. april 1997)
fremgår det af rapporterne at vidnet havde været involveret i det forhold der
gav anledning til indberetningen. Der er ikke i forhørsnotaterne oplysninger
om
at de pågældende indsatte ønskede at gennemføre forhøret, eller at der var
særlige omstændigheder.
Jeg beder derfor arresthuset om en udtalelse om hvorfor de
pågældende blev anvendt som forhørsvidner.
8.1.7.
Der er i alle sager gjort notat om
disciplinærsagens gennemførelse, jf. cirkulærets § 9, stk. 4.
8.1.7.1.
Nærmere regler om den protokol der skal
anvendes efter denne bestemmelse findes i disciplinærstrafvejledningens pkt.
10. Heraf fremgår at kravet om en 'særlig protokol' kan opfyldes ved at
anvende et ringbind, under forudsætning af at der sker fortløbende
sidenummering. Hvis en side ikke er helt udfyldt, bør det ifølge vejledningen
markeres med en lodret streg fra sidste sætning og siden ud.
Forhørene fra 1996 er skrevet på arresthusets brevpapir,
fra 1997 er der tale om udskrifter af forhørsprotokollen. Jeg går ud fra at
protokollen er et ringbind.
Der er ikke foretaget en fortløbende paginering, og der er
derfor på dette punkt ikke forholdt i overensstemmelse med vejledningen.
Dette må jeg finde beklageligt.
I fem tilfælde er en side ikke helt udfyldt, men kun i to af
disse tilfælde er der en lodret streg.
Idet jeg går ud fra at arresthuset fremover vil være mere
opmærksom på at foretage denne markering ved ikke helt udfyldte sider,
foretager
jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold.
Det skal endvidere fremgå af protokollen om den indsatte
har godkendt gengivelsen af sin forklaring.
I tre sager - forhørsnotat af 6. november 1996, 3. april
1997 og 11. september 1997 - fremgår det ikke af protokollen om den indsatte
har godkendt sin forklaring.
Jeg finder dette beklageligt.
Derudover skal det, med angivelse af titel og navn, fremgå
hvem der har indberettet sagen (og hvem der har fungeret som vidne, jf.
ovenfor). Protokollen skal underskrives af forhørslederen. Disse regler er
overholdt i samtlige tilfælde.
8.1.7.2.
Ifølge vejledningens pkt. 9 skal notatet
indeholde 'en begrundelse, der opfylder kravene i forvaltningslovens § 24',
dvs. de krav der gælder for indholdet af begrundelser for skriftlige
afgørelser.
Notatet (begrundelsen) skal for det første indeholde
oplysninger om de faktiske omstændigheder der er tillagt betydning for
afgørelsen, herunder en gengivelse af det indberettede og de afgivne
forklaringer, jf. pkt. 9, 1. pind.
I én sag - forhør af 6. november 1996 - er der ikke nogen
gengivelse i forhørsrapporten af det indberettede, men der er tale om et
enkeltstående tilfælde.
I flere tilfælde er rapporten gengivet i resumé, men samtidig
med anførselstegn, så det fremstår som citat. Der er dog kun anførselstegn i
begyndelsen. Rapporterne er ikke gengivet citeret) ordret fra de
tilgrundliggende
rapporter, men indholdet er det samme, så jeg går ud fra at det er tænkt som
resumé og ikke citat.
Hvis arresthuset ikke ønsker at citere, men blot gengive
(resumere) rapporten, bør arresthuset undlade at anvende anførselstegn, så
det
ikke fremstår som citat. Hvis arresthuset ønsker at citere, må rapporterne
gengives ordret, og med markering både af hvornår citatet begynder og
slutter.
Alle sager indeholder en gengivelse af den indsattes
forklaring.
For det andet skal det fremgå af notatet hvad der er anset
for bevist og ikke bevist, og hvad der i bevisbedømmelsen er lagt vægt på,
jf. vejledningens pkt. 9, 2. og 3. pind.
Dette krav er stort set overholdt i alle sagerne. I de
fleste af sagerne har indsatte erkendt forholdet, og der er i rapporten
henvist
hertil.
I seks af sagerne er det i forbindelse med gengivelsen af
det indberettede angivet at den indsatte derved 'overtræder ...'
Denne formulering får det til at fremstå som om afgørelsen
er truffet
inden
selve forhøret, dvs.
før sagen er tilstrækkeligt oplyst. Der må ikke træffes afgørelse før en sag
er tilstrækkeligt oplyst, jf. bl.a. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 35, stk.
1, varetægtsbekendtgørelsens § 37, stk. 1, og disciplinærstrafvejledningens
pkt. 2.
Jeg finder den anvendte formulering uheldig. Da jeg går ud
fra at arresthuset fremover vil undlade at anvende denne formulering,
foretager
jeg mig ikke mere i den anledning.
For det tredie skal notatet indeholde oplysninger om
hvilke bestemmelser, der anses for overtrådt - med angivelse af loven,
bekendtgørelsen
eller cirkulæret - samt ved præcis angivelse af §, stk., litra eller nr.
etc., jf. vejledningens pkt. 9, pind 4. Det er i den forbindelse anført at
det i sager vedrørende indtagelse af euforiserende stoffer vil være
tilstrækkeligt
at henvise til lov om euforiserende stoffer uden at henvise til bilaget til
bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, idet det ikke i alle tilfælde
er muligt at fastslå arten af indtagne stoffer.
Det er i flere forhør anført at der er tale om en overtrædelse
af Justitsministeriets 'cirkulære' - af 21. juni 1973 om fuldbyrdelse af
frihedsstraf
eller af '12. september 1978, bekendtgørelse om ophold i varetægtsfængsel'.
Der er tale om bekendtgørelser i begge tilfælde, hvilket
det også fremgår senere af forhørsnotaterne at arresthuset er bekendt med.
I nogle forhørsudskrifter er der henvist til overtrædelse
af fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2, eller
varetægtsbekendtgørelsens
§ 18, stk. 2. Disse bestemmelser angiver at de indsatte er 'undergivet
straffelovgivningens
regler og skal overholde de bestemmelser, som omfattes heraf'.
Efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 33, pind 1, og
varetægtsbekendtgørelsens § 35, pind 1, kan der idømmes disciplinærstraf for
overtrædelse af (bl.a.) disse bestemmelser; efter min opfattelse er en
henvisning hertil uden nærmere
angivelse af hvilken straffebestemmelse som anses for overtrådt i det
konkrete tilfælde, ikke en tilstrækkelig angivelse af den overtrådte
bestemmelse,
og dermed ikke i overensstemmelse med vejledningens pkt. 9, pind 4.
I den ene af disse sager er der tillige henvist til
'straffeloven'.
Denne henvisning er heller ikke en præcis angivelse af den
overtrådte bestemmelse.
I et andet tilfælde er der tillige henvist til § 10, stk. 3,
pkt. 2 og 3, og til § 10, stk. 4, pkt. 3, i udgangscirkulæret (af 18. marts
1986). Der er således ikke tale om at den indsatte havde overtrådt
'straffelovgivningens regler', og henvisningen til
fuldbyrdelsesbekendtgørelsens
§ 19, stk. 2, er derfor forkert. Den rette henvisning er bekendtgørelsens §
24, jf. de nævnte bestemmelser i cirkulæret.
I et tilfælde (det ene forhør af 4. august 1997) er det
angivet at den indsatte havde overtrådt varetægtsbekendtgørelsens § 18, stk.
3. Efter denne bestemmelse skal de indsatte overholdede bestemmelser som
institutionens
leder har fastsat af ordens- og sikkerhedshensyn. Da bestemmelsen ikke
indeholder et selvstændigt gerningsindhold, men henviser til andre regler,
kan der ikke idømmes disciplinærstraf eller andre sanktioner for overtrædelse
af denne bestemmelse, men (kun) for overtrædelse af de bestemmelser som der
henvises til i denne bestemmelse, jf. også varetægtsbekendtgørelsens § 35,
pind 2.
I den anden forhørssag fra den 4. august 1997 er der henvist
til varetægtsbekendtgørelsens § 18 uden angivelse af stykke eller andet.
Denne angivelse er ikke en præcis angivelse som krævet efter vejledningens
pkt. 9, pind 4.
Det samme gør sig gældende i sagen med forhør af 13. december
1996 hvor der er henvist til varetægtsbekendtgørelsen uden angivelse af nogen
bestemmelse i denne bekendtgørelse.
Jeg går ud fra at arresthuset fremover præcist vil angive
den bestemmelse (i straffelovgivningen eller i øvrigt) som anses for
overtrådt
i det konkrete tilfælde, jf. vejledningens pkt. 9, pind 4. Jeg foretager mig
herefter ikke mere i den anledning.
Notatet skal endelig for det fjerde indeholde en præcis
angivelse af hjemlen for den reaktion (straf), som disciplinærsagen
resulterer i (lov, bekendtgørelse, cirkulære, §, stk. litra eller nr.
etc.), jf. vejledningens pkt. 9, pind 5.
I et tilfælde (forhør af 13. december 1996) er der henvist
til 'bekendtgørelse af 13. September 1978 om anvendelse af disciplinærstraf'.
Der er tale om et cirkulære og ikke en bekendtgørelse, men henvisningen er i
øvrigt ikke tilstrækkelig præcis til at angive hjemlen for reaktionen.
I to tilfælde af udgangskarantæne er der henvist til
udgangscirkulærets § 4. Denne bestemmelse angiver retningslinier for
fastsættelse af udgang, men ikke hjemmel til tilbagekaldelse (karantæne). Der
skulle have været henvist til § 12, der forudsætningsvis indeholder hjemmel
til
tilbagekaldelse af udgang.
Ud over at henlede arresthusets opmærksomhed på ovennævnte
(enkeltstående) forhold foretager jeg mig ikke mere i den anledning. Jeg går
ud fra at arresthuset også på dette punkt fremover vil foretage en præcis
angivelse af retsgrundlaget.
Bortset fra den ene ovennævnte sag er der i ingen af
sagerne henvist til disciplinærstrafcirkulæret. Jeg kan oplyse at jeg i min
rapport vedrørende min inspektion af Arresthuset i Herning har bedt
direktoratet om en udtalelse om hvorvidt notatpligten efter vejledningens
pkt.
9 også omfatter angivelse af reglerne i cirkulæret, herunder reglerne om
udmålingen af disciplinærstraffen i cirkulærets §§ 2 og 3.
8.1.8.
Af vejledningens pkt. 4 fremgår det at
der ved et forhørs begyndelse skal vejledes om fem nærmere opregnede
rettigheder.
Det drejer sig om retten til at lade sig bistå af andre, retten til
aktindsigt
i sagsakterne, retten til at udtale sig inden der træffes afgørelse, retten
til
ikke at godkende forhørslederens referat af sin forklaring og retten til at
få
udleveret kopi af notatet om disciplinærsagen. Det skal fremgå af notatet i
forhørsprotokollen hvad den indsatte er vejledt om, jf. vejledningens pkt. 9,
pind 7.
Kun i én af sagerne (forhør af 13. december 1996) fremgår
det af protokollen at den indsatte er blevet vejledt om alle fem rettigheder.
I en anden sag (forhør af 6. november 1996) er det angivet at den indsatte
'meget grundigt (er) gjort bekendt med sine rettigheder'. I de seks
resterende
sager fremgår det kun at den indsatte er vejledt om retten, men ikke pligten
til at udtale sig, retten til bisidder og retten til aktindsigt. I fire af
disse sager er det angivet at den indsatte ønskede eller har fået (tilbudt)
kopi af forhørsnotatet, så jeg går ud fra at der også er vejledt om denne
ret. I to af disse sager (forhør af 3. april og 23. juni 1997) kan det synes
som om angivelsen af vejledningen om retten til 'aktindsigt' alene dækker
retten til udlevering af en kopi af forhørsnotatet, men jeg går ud fra at der
er vejledt både om denne ret og retten til aktindsigt i de til grund for
forhøret
liggende sagsakter.
Jeg finder det beklageligt at der i seks sager (tilsyneladende)
ikke er vejledt om alle fem punkter i vejledningens pkt. 4.
Efter min opfattelse må henvisningen i vejledningens pkt. 9,
pind 7, til vejledningens pkt. 4 og anvendelse af ordet 'hvad' betyde at det
af notatet udtrykkeligt skal fremgå hvilke rettigheder der er vejledt om,
således at det er muligt at efterprøve om vejledningen har omfattet alle de
rettigheder der er angivet i pkt. 4. Jeg mener derfor ikke at det er
tilstrækkeligt til opfyldelse af notatpligten i pkt. 9, pind 7, blot at
angive
af at den indsatte er vejledt om (alle) sine 'rettigheder'. Det må endvidere
udtrykkeligt fremgå at der er vejledt om både retten til aktindsigt i de til
grund for forhøret liggende akter og til at få udskrift af forhørsnotatet,
dvs. at en henvisning til at der er vejledt om retten til 'aktindsigt' ikke
kan dække begge dele.
Jeg er bekendt med at nogle institutioner før eller ved et
forhørs begyndelse udleverer en skriftlig vejledning til den indsatte, og at
direktoratet i forbindelse med sine inspektioner anbefaler denne
fremgangsmåde. Arresthuset vil ved henvendelse til direktoratet kunne få
udleveret et eksemplar af en sådan vejledning.
Der er i alle sager givet vejledning om klageadgangen til
Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 28,
stk. 2, varetægtsbekendtgørelsens § 29, stk. 2, og vejledningens pkt. 13.
8.1.9.
Efter vejledningens pkt. 11, sidste
afsnit, skal den indsatte orienteres om en eventuel politianmeldelse af det
indberettede. Om denne orientering skal der gøres notat i journalen eller i
forhørsprotokollen.
Der er sket politianmeldelse i et enkelt tilfælde (forhør af
3. april 1997) og det er udtrykkeligt angivet i forhørsnotatet at den
indsatte
er orienteret om denne anmeldelse.
Der foreligger herudover en visitationsrapport af 3. september
1997 med oplysning om at der er sket politianmeldelse efter fund af en klump
hash på den indsatte (en varetægtsarrestant) i forbindelse med visitation af
denne ved indsættelse i arresthuset.
Denne sag gav ikke anledning til rejsning af en disciplinærsag
i arresthuset, men efter min opfattelse bør der også i sådanne tilfælde gælde
en tilsvarende regel om at den indsatte skal orienteres om en
politianmeldelse,
og at der skal gøres notat om denne orientering.
Der er ikke i visitationsrapporten gjort notat om at den
indsatte er orienteret om politianmeldelsen, og jeg har ikke modtaget den
indsattes journal.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om den indsatte blev
orienteret om politianmeldelsen, og om der i givet fald er gjort notat herom.
8.1.10.
I sagen med forhør af 3. april 1997 er
der sket konfiskation. I en anden sag (forhør af 6. november 1996) er der
sket
destruktion. I den under pkt. 8.1.9. nævnte visitationssag blev hashen
inddraget og - formoder jeg - overgivet til politiet i forbindelse med
anmeldelsen. Førstnævnte sag vedrører en afsoner, de to andre
varetægtsarrestanter.
Reglerne om konfiskation over for afsonere findes i straffelovens
§ 47, stk. 3. Herefter kan der ske konfiskation af genstande som er ulovligt
indført, erhvervet eller tilvirket i anstalten, medmindre genstandene
tilhører
nogen som ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold. Procedurereglerne for
behandling af disciplinærsager finder som nævnt under pkt. 8.1.1. ovenfor
også
anvendelse i forbindelse med konfiskation, jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens
§
37 og disciplinærstrafvejledningens pkt. 12, 4. afsnit.
For varetægtsarrestanter findes reglerne om konfiskation i
retsplejelovens § 931, stk. 5, jf. bekendtgørelse nr. 850 af 27. oktober 1993
om udenretlig vedtagelse af konfiskation. Det følger heraf at der kan ske
konfiskation af nærmere angivne genstande, herunder euforiserende stoffer og
genstande der benyttes eller er bestemt til at benyttes ved indtagelse af
sådanne stoffer, hvis den pågældende administrativt vedtager det. Hvis
vedkommende ikke vil vedtage konfiskation, må genstandene overdrages til
politiet med henblik på eventuel beslaglæggelse, jf. vejledningens pkt. 12.
Effekter der ikke er omfattet af bekendtgørelsen, men som det ikke er tilladt
at have i institutionen, er der ikke hjemmel til at konfiskere, men de kan
henlægges på depot til løsladelsen.
Ved konfiskation af euforiserende midler gælder endvidere de
særlige regler i cirkulære af 18. marts 1994 med senere ændringer, om
fremgangsmåden med hensyn til konfiskation af euforiserende midler, der
findes
i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse.
Der er ikke i sagen vedrørende afsoneren henvist til straffelovens
§ 47, stk. 3.
Dette finder jeg beklageligt.
Retsgrundlaget for destruktionen (af vandpibe mv.) i det
andet tilfælde fremgår heller ikke af protokollen i denne sag, men det
fremgår
at den indsatte samtykkede heri.
I visitationssagen formoder jeg som nævnt at hashen er
overgivet til politiet i forbindelse med anmeldelsen, jf. pkt. 5a i
cirkulæret
af 18 marts 1994 om fremgangsmåden med hensyn til konfiskation af
euforiserende
stoffer. Det fremgår ikke om arresthuset har søgt at indhente og i givet fald
fået samtykke fra den indsatte til inddragelse (konfiskation) af hashen.
Jeg anmoder arresthuset om at oplyse hvilken procedure
arresthuset følger i relation til ovennævnte regler i retsplejelovens § 931,
stk. 5, og bekendtgørelse nr. 850 af 27. oktober 1993 om udenretlig
vedtagelse
af konfiskation.
8.1.11.
Erstatningspligt kan pålægges indsatte
for skadeforvoldelse som den indsatte efter almindelige erstatningsregler er
ansvarlig for, jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 38 og
varetægtsbekendtgørelsens
§ 14. Pligten kan pålægges samtidig med en disciplinærstraf, jf.
vejledningens pkt. 12. Reglerne om sagsbehandling for disciplinærsager
finder som nævnt under pkt. 8.1.1. tilsvarende anvendelse.
Varetægtsarrestanter
skal i forbindelse med indeholdelse af beløbet i arbejdspenge eller
løsladelsesbeløb
vejledes om deres ret til domstolsprøvelse, jf. varetægtsbekendtgørelsens §
14,
stk. 4.
Der er pålagt erstatningspligt i to tilfælde (forhør af 23.
juni 1997 og 4. august 1997) over for henholdsvis en afsoner og en
varetægtsarrestant. Det fremgår ikke af sidstnævnte sag om der er sket
indeholdelse og om den indsatte i givet fald i den forbindelse er vejledt om
sin ret til domstolsprøvelse.
Jeg beder arresthuset om at oplyse dette forhold.
8.2. Enrumsanbringelse
Der var som nævnt ingen rapporter om enrumsanbringelse, men
ifølge en af forhørsrapporterne skete der foreløbig enrumsanbringelse i et
enkelt tilfælde (rapport af 3. april 1997), jf. enrumscirkulærets § 2, stk.
3 (cikulære af 14. september 1978 med senere ændringer, om adgangen til
at anbringe indsatte i enerum).
Efter denne bestemmelse kan der som også nævnt under pkt.
8.1.2. ske foreløbig enrumsanbringelse i tilfælde hvor der er begrundet
formodning om at der vil ske enrumsanbringelse, mens sagens omstændigheder
søges klarlagt.
Den indsatte skal snarest muligt orienteres om begrundelsen
for den foreløbige enrumsanbringelse og have lejlighed til at udtale sig, jf.
enrumscirkulærets § 2, stk. 4.
Det fremgår ikke af de foreliggende oplysninger om der er
forholdt i overensstemmelse med denne bestemmelse.
Jeg beder arresthuset om nærmere oplysninger herom og at vedlægge
eventuelle notater herom.
8.3.
Observationscelleanbringelse
De fem tilfælde af observationscelleanbringelse har fundet
sted over for fire afsonere (heraf to hæfteafsonere) og en
varetægtsarrestant.
Anbringelse i observationscelle er reguleret i Direktoratet
for Kriminalforsorgens cirkulære af 27. maj 1994 om anvendelse af
observationscelle, sikringscelle, fiksering mv. i kriminalforsorgens
anstalter
og arresthuse. Cirkulæret er udstedt efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsens §
31,
stk. 2, men finder også anvendelse over for varetægtsarrestanter, jf.
varetægtsbekendtgørelsens § 40.
Betingelserne for at der kan ske anbringelse i observationscelle
er angivet i cirkulærets § 1. Efter bestemmelsen kan anbringelse kun finde
sted
hvis det skønnes påkrævet for at hindre hærværk (§ 1, nr. 1), hvis afgørende
hensyn til opretholdelse af ro og sikkerhed i institutionen kræver det (§ 1,
nr. 2), eller hvis der skønnes at være behov for særlig observation (§ 1, nr.
3).
I et tilfælde er der sket anbringelse i observationscelle
for at hindre hærværk, i et tilfælde for at opretholde ro og sikkerhed i
arresthuset, og i tre tilfælde fordi der skønnedes at være behov for særlig
observation. I to tilfælde er det i rapporten noteret at der samtidig med
anbringelsen
er anvendt magt (i det ene tilfælde i form af tag i overarmen, i det andet
tilfælde den 'nødvendige magt for at få indsatte belagt med håndjern'). I det
ene tilfælde er der tillige udfærdiget magtanvendelsesrapport.
I fire af tilfældene er der i observationscellerapporten
angivet en nærmere begrundelse for anbringelsen, primært i form af en
redegørelse for hændelsesforløbet. I det sidste tilfælde er der henvist til
andre rapporter, hvoraf den ene er udfærdiget efterfølgende.
Kompetencen til at beslutte anbringelse i observationscelle
ligger hos arrestforvareren eller den han bemyndiger hertil, jf. cirkulærets
§
2.
I et tilfælde er det i rapporten angivet at beslutningen om
observationscelleanbringelse blev truffet af arrestforvareren. I de fire
øvrige tilfælde er det i rapporterne angivet at beslutning blev truffet af
(forskellige) fængselsfunktionærer/fængselsoverbetjente. Jeg må således
forstå
at kompetencen til at træffe beslutning om observationscelle er delegeret
ikke kun til overvagtmesteren, men også til det øvrige opsynspersonale. I
alle
tilfælde er der efterfølgende sket underretning af den vagthavende, i det ene
tilfældeer det dog angivet at der er 'forsøgt' kontakt til overvagtmester og
arrestforvarer. Det er i alle tilfælde på nær et angivet hvem der var
vagthavende.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om der internt er fastsat
retningslinier for overvagtmesterens og det øvrige personales beslutninger om
anbringelse i observationscelle. I benægtende fald beder jeg arresthuset om
at
overveje det og om underretning om resultatet af disse overvejelser.
Efter cirkulærets § 4 skal der tilkaldes læge hvis der er
konkret mistanke om sygdom, eller hvis den indsatte selv begærer det.
I tre tilfælde er der foretaget lægetilsyn fordi personalet
skønnede det nødvendigt.
Ved anbringelse i observationscelle skal den indsatte jævnligt
tilses af personalet, jf. cirkulærets § 6. I forbindelse med tilsynet skal
der
på et særligt observationsskema (forskelligt fra rapportblanketten) foretages
notat om tidspunktet for tilsynet og om indsattes tilstand, herunder
eventuelle bemærkninger om behovet for at opretholde foranstaltningen. Der er
forholdt i overensstemmelse hermed i alle sagerne. I det ene tilfælde sad en
af
de ansatte hos den indsatte under hele anbringelsen.
Beslutning om ophør af anbringelse i observationscelle
træffes efter cirkulærets § 19, stk. 2, af arrestforvareren eller den han
bemyndiger hertil.
I to tilfælde er beslutningen truffet af overvagtmesteren, i
de andre tilfælde af andet personale. Kompetencen til at beslutte ophør er
således så vidt ses delegeret også til andre end overvagtmesteren.
I alle tilfælde er rapporterne efterfølgende gennemset af
arrestforvareren.
Jeg anmoder arresthuset om at oplyse om eventuelle interne
retningslinier for fængselsfunktionærernes beslutning om ophævelse af
observationscelleanbringelse.
Varigheden af anbringelserne må efter cirkulærets § 19, stk.
1, ikke udstrækkes længere end det skønnes absolut påkrævet.
I de fire tilfælde har anbringelserne varet mellem en time
og knap to en halv time. I det sidste tilfælde varede anbringelsen seks en
halv time.
8.4.
Magtanvendelse
Den ene rapport om magtanvendelse er af 22. juli 1997 og
vedrører magtanvendelse over for en hæfteafsoner for at flytte ham til
observationscellen. Der er udfærdiget rapport om
observationscelleanbringelsen,
jf. pkt. 8.3. ovenfor.
Når der er udfærdiget rapport om anbringelse i observationscelle
i den pågældede institution skal der ikke tillige udfærdiges
magtanvendelsesrapport, medmindre der har været benyttet stav, jf. § 5 i
magtanvendelsescirkulæret (cirkulære af 15. april 1988 med senere ændringer,
om magtanvendelse over for indsatte).
Magtanvendelsen i det foreliggende tilfælde bestod af håndkraft
(ifølge observationscellerapporten tag i overarmen).
Jeg går derfor ud fra at der ikke skulle have været udfærdiget
magtanvendelsesrapport, og jeg foretager mig derfor ikke mere vedrørende
denne
anvendelse.
8.5. Visitationer
Tre af de ovenfor under pkt. 8.1. nævnte disciplinærsager
skete på grundlag af forudgående visitationer. Det drejer sig om forhør af 6.
november 1996, 3. april 1997 og 4. august 1997. I det ene tilfælde (forhøret
af
3. april 1997) er der angivet en konkret anledning hertil, i det andet
tilfælde
(forhøret af 4. august 1997) var der tale om en rutinemæssig visitation, mens
anledningen ikke fremgår i det sidste tilfælde. I en anden af
disciplinærsagerne (forhør af 23. juni 1997) blev den indsatte visiteret i
forbindelse med opdagelsen af det disciplinære forhold (forsøg på
undvigelse).
Herudover har jeg modtaget to særskilte rapporter om visitationer. Det ene
tilfælde fandt sted den 3. september 1997 og skete i forbindelse med
indsættelse, det andet tilfælde fandt sted den 16. august 1997 og skete på
konkret foranledning (den indsatte havde oplyst at han havde mistet nogle
penge og breve).
Der blev foretaget visitation af den indsattes person i fire
af de ovennævnte tilfælde (forhørsrapporter af 3. april 1997, 23. juni 1997,
4.
august 1997 og rapport af 3. september 1997). I to af tilfældende (forhør af
3. april 1997 og 4. august 1997) var der tillige tale om cellevisitation. De
resterende tilfælde var kun cellevisitation.
Reglerne om visitation af de indsatte og deres opholdsrum
findes i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 15. december 1980
med
senere ændringer der finder anvendelse både over for afsonere og
varetægtsarrestanter. Betingelserne for at visitere er angivet i henholdsvis
§
1 for så vidt angår den indsattes person, og § 4 for så vidt angår den
indsattes celle.
Ved visitation af den indsattes person er der bl.a. en regel
om at den indsatte inden visitationen gennemføres, har ret til at få oplyst
grunden til visitationen, medmindre særlige omstændigheder taler derimod, jf.
§
1, stk. 6. Der skal endvidere 'så vidt muligt' være et vidne til stede, jf. §
2, stk. 1, og visitationen skal foretages og bevidnes af personale af samme
køn som den indsatte, jf. § 2, stk. 2.
Den rapport der ligger til grund for forhør af 4. august
1997 er underskrevet af både en kvindelig og en mandlig funktionær.
Jeg beder arresthuset om en udtalelse om dette forhold.
For så vidt angår visitationen den 3. september 1997 fremgår
det ikke at der har været et vidne til stede, og i givet fald af samme køn
som
den indsatte.
Jeg beder arresthuset om at oplyse dette. Hvis der ikke har
været et vidne til stede, eller hvis vidnet ikke har haft samme køn som den
indsatte, beder jeg arresthuset om at oplyse årsagen hertil.
Ved rutinemæssig visitation af en indsats celle er der en
regel om at den indsatte hvis han eller hun anmoder derom, skal gøres bekendt
med grunden til at der har været foretaget visitation, jf. § 4, stk. 4. For
at
indsatte der har været fraværende mens deres celler er blevet visiteret, har
mulighed for at gøre denne ret gældende, må de gøres bekendt med at der har
fundet
en visitation sted. Ombudsmanden har derfor i forbindelse med inspektionen af
Statsfængslet i Ringe udtalt at der i denne bestemmelse må ligge et krav om
at
de indsatte altid orienteres når deres celle har været visiteret (mens de har
været fraværende fra cellerne), jf. Folketingets Ombudsmands Beretning for
året
1995, s. 597.
Jeg er opmærksom på at indsatte i arresthusene - i modsætning
til indsatte i fængslerne - opholder sig det meste af tiden på cellerne. Jeg
går derfor også ud fra at der ikke så ofte sker cellevisitation uden at de
indsatte er bekendt med at det sker.
I cirkulærets § 6, stk. 1, er der regler om udarbejdelse af
fortegnelse og udlevering af kopi heraf til den indsatte i de tilfælde hvor
der
tages genstande i bevaring i forbindelse med en visitation. Er der tale om
den
pågældendes egne effekter, skal vedkommende tillige gøres bekendt med grunden
hertil. Efter bestemmelsens stk. 2, kan effekter der tilhører institutionen
umiddelbart inddrages. Efter stk. 3, bestemmer institutionens leder i hvilket
omfang der skal ske skriftlig indberetning om gennemførelse af visitation.
Der er ikke udover i ovennævnte tilfælde foreskrevet notatpligt
med hensyn til visitationer, men efter min opfattelse må der udfærdiges de
nødvendige notater så det er muligt at efterprøve om reglerne i cirkulæret
har været overholdt.
9. Opfølgning
Jeg beder om at arresthuset sender de udtalelser som jeg har
bedt om gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jeg ligeledes beder om
en udtalelse.
10. Underretning
Denne rapport sendes til Arresthuset i Viborg og Direktoratet
for Kriminalforsorgen, og til Folketingets Retsudvalg og de indsatte i
arresthuset."
Lignende dokumenter
- Inspektion af Arresthuset i Køge Retsinformation · 19. marts 2009
- Inspektion af Arresthuset i Ringkøbing Retsinformation · 3. marts 2003
- Inspektion af Arresthuset i Rønne Retsinformation · 10. juli 2009
- Inspektion af Arresthuset i Vordingborg Retsinformation · 3. marts 2003
- Inspektion af Arresthuset i Ålborg Retsinformation · 23. juli 2009
- Inspektion af Arresthuset i Hobro Retsinformation · 3. december 2009