Inspektion af Arresthuset i Sønderborg
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Inspektion af Arresthuset i Sønderborg
Den 23. december 2002 afgav
inspektionschefen på ombudsmandens vegne følgende rapport til bl.a.
Arresthuset
i Sønderborg og Direktoratet for Kriminalforsorgen:
”1. Indledning
Den 1. januar 1997 trådte lov
nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand i kraft. I bemærkningerne
til lovforslagets § 18 er det forudsat at ombudsmanden foretager systematiske
inspektioner af fængsler til opfyldelse af en anbefaling fra Den Europæiske
Komité vedrørende forebyggelse af tortur og anden umenneskelig behandling
eller
straf. Samtidig blev retsplejelovens § 779 ophævet, jf. ombudsmandslovens §
31,
stk. 2. Det tilsyn som medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation og
amtsrådene havde ført med varetægtsarrestanters behandling og forholdene i
varetægtsfængsler (arresthuse) i henhold til retsplejelovens § 779, ophørte
således med virkning fra den 1. januar 1997. Det er herved forudsat at denne
tilsynsopgave i fremtiden varetages af ombudsmanden.
Som led i
inspektionsvirksomheden foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere
den
7. marts 2002 inspektion af Arresthuset i Sønderborg. Til stede under
inspektionen
var Politimesteren i Sønderborg og den fungerende arrestforvarer. I
forbindelse
med inspektionen modtog jeg rapportmateriale til gennemgang, jf. pkt. 8
nedenfor.
Ombudsmanden har en gang
tidligere - i 1975 - foretaget inspektion af Arresthuset i Sønderborg.
Læs alt
Rapport
om denne inspektion er optaget i Folketingets Ombudsmands beretning for 1975,
s. 476-479*.
Inspektionen den 7. marts
2002 bestod i samtaler med arresthusets ledelse, jf. ovenfor, og en rundgang
i
arresthuset og samtaler med enkelte indsatte (i et tilfælde talsmanden og en
anden indsat sammen). I tilslutning hertil udarbejdede jeg
- et referat af samtalerne
med ledelsen
- et notat om iagttagelser
under rundgangen i arresthuset (de fysiske rammer mv.)
Med brev af 21. marts 2002
sendte jeg det nævnte materiale til arresthuset og politimesteren idet jeg
bad
om at modtage eventuelle bemærkninger eller tilføjelser inden en måned.
Forinden sendte jeg et brev
af 12. marts 2002 til direktoratet vedrørende celle 2 i arresthuset, jf. pkt.
2.2.1 nedenfor.
Jeg modtog herefter et brev
af 4. april 2002 fra direktoratet vedrørende celle 2.
Jeg modtog desuden et brev af
12. april 2002 med politimesterens og arresthusets bemærkninger som er
indarbejdet i rapporten.
Denne rapport har i en
foreløbig udgave været sendt til Arresthuset i Sønderborg, Politimesteren i
Sønderborg og Direktoratet for Kriminalforsorgen for at myndighederne kunne
få
lejlighed til at fremkomme med de eventuelle bemærkninger om faktiske forhold
som rapporten måtte give anledning til. Jeg har den 19. december 2002
telefonisk modtaget enkelte bemærkninger fra direktoratet som er indarbejdet
i
denne endelige rapport. Jeg har ikke modtaget bemærkninger fra arresthuset og
politimesteren.
2. Bygningsmæssige forhold mv.
2.1. Bygning og gangarealer
Arresthuset er opført i 1915
og er beliggende tæt ved centrum i Sønderborg by. Arresthusets cellefløj er
en
vinklet murstensbygning bestående af fire etager, inklusive kælderetagen. Der
er endvidere en uudnyttet loftsetage. I tilknytning til selve arresthuset
ligger den tidligere arrestforvarerbolig der nu blandt andet anvendes til
kontor til arrestforvareren og soverum for personalet. (Bygningen omtales
efterfølgende som personalebygningen). Inddragelse af arrestforvarerboligen
til
kontorfaciliteter mv. skete i slutningen af 1980’erne og i starten af
1990’erne.
Arresthuset er elektronisk
sikret.
Arresthuset har plads til 26
indsatte fordelt på 26 celler på 3 etager. Arresthuset har en stor fløj med
21
celler og en mindre fløj med 5 celler.
I stueetagen i arresthuset er
der 6 enkeltceller (celle 1-6), et toilet- og baderum, vaskerum,
besøgslokale,
toilet til besøgende, depot (inklusive server), kontor, lægeværelse, køkken
og
skolestue. I personalebygningen er der er i stuen bl.a. arrestforvarerens
kontor.
Der er fra personalebygningen indgang til arresthuset via skolestuen.
På gangen i stueetagen - der
er nogenlunde rummelig - er der placeret en fryser til køleelementer. Ved
siden
af fryseren findes arresthusets bibliotek.
På gangen i stueetagen er der
desuden et skab til de besøgendes ting mv. og en klokke der anvendes til at
markere de indsattes spisetider.
På 1. sal er der 14
enkeltceller (celle 7-15 og 22-26), 2 toilet- og baderum og kontor (vagtstue
og
tekøkken) for personalet. Indretning af vagtstuen og tekøkkenet til
personalet
skete i forbindelse med en ombygning i 2000.
Cellerne 22-26 er placeret i
den mindre fløj og anvendes blandt andet til indsatte som kræver beskyttelse
(’beskyttet afsnit’).
Der kan lukkes af mellem
badet og celle 9 på 1. sal med en gitterdør således at cellerne herfra kan
fungere som et lille ekstra ’skærmet’ afsnit. I personalebygningen
er der på 1.
sal soverum til personalet og depot.
På 2. sal i arresthuset er
der 6 enkeltceller (celle 16-21) og toilet- og baderum. Arresthuset havde
tidligere på 2. sal en tremandscelle som ved ovennævnte ombygning i 2000 blev
ombygget til to enkeltceller.
I kælderen er der tre
værksteder, en gang med et langt arbejdsbord, kondirum, fyrrum og toilet.
Cellegangene, der er forsynet
med vinduer, er malet i hvidt og lyseblåt med en mørkeblå stribe på midten
der
adskiller de to farver.
Dørene ind til cellerne er
malet blå. Gulvet på gangene er belagt med gråt linoleum. Belysningen kommer
fra armaturer med lysstofrør.
Gangarealerne fremstod alt i
alt rene og pæne og giver mig således ikke anledning til bemærkninger.
2.2. Cellerne
Der er ikke observations-
eller sikringscelle i arresthuset.
I stueetagen blev cellerne 1,
2, 3 og 5 efter mit ønske fremvist, på 1. sal celle 10 og på 2. sal celle 20
og
21.
Enkeltcellerne, der er
rektangulære, er på ca. 7 m2. Væggene i cellerne er malet i en lys
farve, og gulvet er belagt med linoleum. Cellerne er standardmæssigt møbleret
med en sovebriks, et til to borde, et skab med låge og en stol. Sengen er
udstyret med en brandhæmmende madras. Alle celler har en håndvask med et
spejl
over. Håndvasken er placeret enten ved celledøren eller ved vinduet. Kun én
celle (celle 1) har både varmt og koldt vand. Radiatoren er placeret ud til
cellegangen. Der er stikkontakter i begge ender af cellerne.
I celle 1 anvendte den
indsatte en mindre papkasse med en mælkekasse ovenpå som bord til elkedlen,
en
brødrister og en radio. Den indsatte havde desuden sat en sort plasticpose op
for vinduet. Posen fungerede som gardin.
Arresthuset oplyste at de
indsatte har mulighed for at få sat gardiner op.
Cellerne oplyses af en
loftslampe med en uafskærmet pære i alle de celler der blev besigtiget.
Derudover er der en bordlampe. I en af de celler som blev besigtiget, er der
desuden en lampe over vasken. I celle 20 kunne loftslampen ikke hænge lige
ned,
men stødte ind i hængeskabet over skrivebordspladen.
I hver celle er der en
køletaske, en elkedel og en radio som arresthuset udleverer til den indsatte
ved indsættelsen. Der er desuden service (bestik, tallerken og glas) som
standardudstyr i cellerne.
Cellerne har en rimelig
størrelse og en lidt vekslende vedligeholdelsesstandard.
Arresthuset oplyste at
enkelte celler er blevet renoveret når der har været behov for det.
Direktoratet for Kriminalforsorgen
har i et brev af 22. februar 2002 oplyst at det i forbindelse med et besøg i
arresthuset den 22. november 2001 blev aftalt med arrestinspektøren at man i
finansåret 2002 i løbet af foråret/sommeren (efter tiltrædelse af en ny
arrestforvarer) skulle ’udarbejde projekter på en vinduesudskiftning og
en
total cellerenovering i arresthuset med henblik på gennemførelse, når det er
økonomisk muligt’.
Arresthuset oplyste under
inspektionen at man forventer at cellerne vil blive renoveret og
celleinventaret, herunder de gamle jernsenge der er fastmonteret på væggene,
udskiftet i løbet af foråret 2002.
Jeg anmoder arresthuset om at
underrette mig om de af direktoratet nævnte projekter og samtidig oplyse om
der
siden inspektionen er sket renovering af celler, og om der - de steder hvor
der
har været behov herfor - er sket udskiftning af møblementet, herunder de til
væggen fastmonterede jernsenge.
For så vidt angår anvendelsen
af en mælkekasse som ekstra bord i celle 1, anmoder jeg arresthuset om at
oplyse hvorvidt det vil være muligt at tilbyde de indsatte som måtte ønske
det,
et ekstra bord.
Vedrørende lampen i celle 20
henstiller jeg til arresthuset at sørge for at hænge denne mere
hensigtsmæssigt.
Som jeg også tilkendegav
under den afsluttende samtale med ledelsen, bør de indsatte gøres opmærksomme
på at der er mulighed for at få gardiner til cellen. Jeg beder arresthuset om
oplysning om de indsatte nu gøres bekendt hermed.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen foretog den 15. april 1997 en inspektion af Arresthuset i
Sønderborg. Af direktoratets rapport af oktober 1997 fremgår vedrørende
etablering af varmt vand i cellerne at det var arresthusets opfattelse at
installering af varmt vand i cellerne kunne modvirke arresthusets problemer
med
tilstoppede faldstammer. Det blev aftalt at arresthuset selv skulle drøfte
problemet med den tilsynsførende arkitekt i forbindelse med et kommende
bygningssyn i 1997 således at arkitekten kunne vurdere eventuelle
løsningsforslag.
Idet jeg på denne baggrund
går ud fra at arresthuset har fået vurderet eventuelle løsningsforslag
vedrørende arresthusets tilstoppede faldstammer, herunder mulighederne for
installering af varmt vand i cellerne, beder jeg arresthuset om at orientere
mig om disse.
I den forbindelse skal jeg
bemærke at jeg ikke mener det er optimalt at der i cellerne (undtagen celle
1)
kun er koldt vand, men jeg har i øvrigt ikke - ud over anmodningen om
orientering vedrørende ovenstående - grundlag for at foretage mig mere.
2.2.1. Celle 2
Cellen er som de øvrige
celler på ca. 7 m2. Cellen er forsynet med to døre med
observationsglas i den inderste dør og har et mindre vindue der sidder lige
under loftet. En del af vinduet kan åbnes, og bagved er der et gitter. Der er
ingen gardiner. Væggene er malet i to farver. Gulvet i cellen er belagt med
gråt linoleum. Bag sengen er der en større skade i gulvet - formentlig en
brandskade. Der er en hvid radiator og en stålvask med koldt vand. Der er
hvide
fliser over håndvasken og et spejl der er indbygget i væggen. Møblementet
består af et bord, en stol og en jernseng med en bund uden huller. Alle tre
møbler er fastnaglet. Derudover er der en skraldespand, en lampe i selve
loftet
og en løstsiddende bordlampe ved radiatoren. Cellen har ingen udsmykning.
I forbindelse med
besigtigelsen af cellen oplyste arresthuset at cellen, der indgår i den
almindelige belægning og dermed anvendes som almindelig celle, er den celle
der
bliver belagt sidst, og den bliver om muligt kun anvendt til kortere ophold.
Cellen var ikke i brug på
tidspunktet for inspektionen.
I en rapport fra oktober 1997
om Direktoratet for Kriminalforsorgens inspektion af arresthuset den 15.
april
1997 er rejseinspektionen fremkommet med bemærkninger til celle 2. Følgende
fremgår blandt andet af rapporten:
’Arrestforvareren har oplyst,
at cellen - hvis den er ledig - har været anvendt til støjende og urolige
indsatte, bl.a. fordi cellen er støjdæmpende.
Rejseinspektionen har anmodet direktoratets 4. kontor om at undersøge
hjemlen for anvendelse af denne celle.
’
På forespørgsel i arresthuset
fik jeg oplyst at man ikke var bekendt med en udtalelse om hjemlen for
anvendelsen af cellen fra direktoratets (daværende) 4. kontor.
I et brev af 12. marts 2002
til Direktoratet for Kriminalforsorgen bad jeg direktoratet oplyse hvad mine
iagttagelser af celle 2 gav anledning til, og hvad rejseinspektionens
anmodning
i 1997 til direktoratets 4. kontor gav anledning til. Brevet indeholdt en
beskrivelse af celle 2 og ovenstående oplysninger fra direktoratets rapport
og
fra arresthuset. I brevet gjorde jeg desuden direktoratet opmærksom på at
celle
2 efter min opfattelse (nærmest) har karakter af en observationscelle.
Direktoratet har i brev af 4.
april 2002 blandt andet oplyst følgende:
’Direktoratet har forstået
arresthusets oplysninger således, at cellen, om end den indgår i det
almindelige belæg og bliver anvendt som almindelig celle, som hovedregel
anvendes til kortvarige ophold. På denne baggrund har direktoratet ingen
bemærkninger til cellens indretning, herunder det fastboltede inventar.
Det er imidlertid
direktoratets opfattelse, at skaden i gulvet bør udbedres, og at glasruden i
den inderste dør bør være tildækket. Det er endvidere direktoratets
opfattelse,
at cellen bør forsynes med et skab, hvis den anvendes til længerevarende
ophold.
Direktoratet vil meddele
arresthuset dette.
Ombudsmanden har endvidere
udbedt sig underretning om udfaldet af en anmodning fra Rejseinspektionen til
direktoratets 4. kontor i 1997, hvori Rejseinspektionen anmodede 4. kontor om
at undersøge hjemlen for anvendelsen af den pågældende celle.
Direktoratet kan oplyse, at
Rejseinspektionens brev af 6. juni 1997 ikke ses indgået i 4. kontor og at
Rejseinspektionens sag ikke har været erindret på svar fra 4. kontor. Brevet
blev således beklageligvis ikke undergivet behandling.’
Vedrørende det anførte om at
cellen (efter direktoratets opfattelse) bør forsynes med et skab hvis den
anvendes til længerevarende ophold, skal jeg henlede opmærksomheden på § 1 i
cirkulære af 3. maj 1977 om udstyr af indsattes opholdsrum mv. Efter denne
bestemmelse skal den indsattes opholdsrum mindst være forsynet med blandt
andet
et skab. Jeg er af den umiddelbare opfattelse at § 1 i cirkulæret gælder
uanset
om opholdet i cellen er kortvarigt eller langvarigt. Jeg anmoder direktoratet
om en udtalelse herom.
Jeg anmoder desuden
arresthuset om at orientere mig om hvad arresthuset har foretaget sig i
anledning af direktoratets meddelelse til arresthuset om at gulvet bør
udbedres, og at glasruden i den inderste dør bør være tildækket.
Jeg har endvidere noteret mig
at Rejseinspektionens brev af 6. juni 1997 ikke har været undergivet
behandling. Da cellen efter det oplyste (nu) udelukkende anvendes som
almindelig celle, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold.
2.3. Øvrige rum mv.
2.3.1. Besøgsrummet
Arresthusets besøgslokale er
på størrelse med en enkeltcelle. Væggene er malet mørkeblå, og panelerne, der
er malet sorte, er afskallede og sidder løst visse steder. Der er ét vindue,
svarende til to vinduer i en enkeltcelle, med tremmer udenfor. Den øverste
halvdel af vinduet kan åbnes, og i den nederste halvdel af vinduet er der
matteret glas der hindrer indkig.
Møblementet består af tre
røde lænestole, en grøn sofa - med hul i betrækket - og et sort skifferbord.
Møblerne, der er slidte, står meget tæt, og der er derfor ikke megen ledig
gulvplads. Bag den ene lænestol er der et aflåseligt indbygget skab.
Derudover
er der en håndvask med koldt vand. Ved håndvasken ligger der håndsæbe, og der
er hængt et håndklæde op ved siden af vasken.
Belysningen består i en
loftlampe med uafskærmet pære (40 watt). Af øvrigt inventar er der en
kaffemaskine. Der er ingen gardiner og ingen udsmykning på væggene.
Der er ikke noget toilet i
direkte tilknytning til besøgslokalet, men et lidt længere henne ad gangen.
Besøgslokalet der ikke er
særlig stort, fremstår meget mørkt, dystert og trangt på grund af de mørke
vægge og paneler, den dårlige belysning, de slidte, store møbler og den
manglende udsmykning/potteplanter.
Arresthuset oplyste (under
rundgangen) at der ikke er aktuelle planer om en ombygning af besøgslokalet.
Talsmanden klagede over
lokalet der efter talsmandens opfattelse blandt andet er for lille og har en
dårlig madras.
Jeg tilkendegav over for
talsmanden og under den afsluttende samtale med ledelsen at jeg ikke fandt
forholdene tilfredsstillende.
Besøgslokalerne i
kriminalforsorgens institutioner skal efter § 3, stk. 1, i den nugældende
besøgsbekendtgørelse for afsonere (Direktoratet for Kriminalforsorgens
bekendtgørelse nr. 376 af 17. maj 2001) ’så vidt muligt være indrettet
på en
sådan måde, at der skabes en naturlig og venlig besøgsatmosfære’
(bestemmelsens
indhold er ikke ændret i forbindelse med straffuldbyrdelseslovens
ikrafttræden
den 1. juli 2001). Dette følger også af § 14 i direktoratets cirkulære af 19.
december 1980 om varetægtsarrestanters adgang til besøg.
Jeg finder besøgslokalets
stand utilfredsstillende. Lokalet lever efter min opfattelse ikke op til
kravene i besøgsbekendtgørelsen om en naturlig og venlig besøgsatmosfære.
Jeg henstiller til
arresthuset snarest at istandsætte, herunder udskifte inventaret og ændre
besøgslokalet således at det får mere præg af hjemlig hygge.
Jeg beder om underretning om
hvad der sker i anledning af min henstilling.
Som beskrevet under pkt. 2.1
er der i arresthusets stueetage - mellem lægeværelset og toilettet til de
besøgende - indrettet et kontor til personalet. Jeg anmoder arresthuset om at
overveje om dette lokale kunne anvendes til besøgslokale og besøgslokalet som
kontor. Jeg anmoder om underretning om arresthusets overvejelser.
Af hygiejniske (og
sundhedsmæssige) grunde anbefaler jeg desuden at arresthuset fjerner
håndsæben
og håndklæderne og erstatter disse med henholdsvis flydende sæbe og
papirhåndklæder eller en håndklæderulle. Jeg er opmærksom på at nogle af de
indsatte foretrækker almindelig håndsæbe og håndklæder, men af nævnte grunde
mener jeg at arresthuset må henvise disse indsatte til at (medtage og)
anvende
deres egen sæbe og deres eget håndklæde. Jeg beder arresthuset om at
orientere
mig om hvad min anbefaling giver anledning til.
Der var ikke kondomer i selve
besøgslokalet, men de indsatte kan bede personalet herom. Arresthuset oplyste
under besigtigelsen af rummet at der er kondomer i det aflåste indbyggede
skab.
Efter min opfattelse bør kondomer
være umiddelbart tilgængelige i besøgslokalet således at de indsatte ikke er
nødt til at kontakte personalet for at få kondomer. Jeg henstiller derfor til
arresthuset at sørge for at kondomer er umiddelbart tilgængelige. Jeg beder
om
underretning om hvad der sker i den anledning.
Uden for besøgslokalet er der
- som nævnt under pkt. 2.1 - et skab som de besøgende kan opbevare deres
effekter i under besøget.
2.3.2. Gårdtursarealer
Der er i alt fire gårde
hvoraf de indsatte kan benytte de tre. Adgang til gårdtursarealet sker fra
stueetagen gennem to aflåste døre. I den første gård (den inderste gård) man
kommer ud i, er der i midten anlagt et bed med små buske og træer der fylder
det meste af gården. Denne gård benyttes ikke af de indsatte. Arresthuset
oplyste at det skyldes at denne gård ikke er sikret. De indsatte har dog
ifølge
arresthusets oplysninger enkelte gange fået tilladelse til at sidde i denne
gård om sommeren.
Fra den første gård er der
via en lille ’mellemgang’ indgang til de tre gårde (en stor og to
mindre) som
de indsatte benytter. Gårdene, som er strålegårde, er på henholdsvis 30 og 15
m2.
Alle tre gårde er belagt med fliser og overdækket med bredmasket trådnet. Der
er ingen dekorering på murene, og der er ingen møbler.
Som jeg også tilkendegav
under den afsluttende samtale med ledelsen, står stjernegårdene, som ikke er
indbydende, i misforhold til det udenforliggende areal (den inderste gård)
med
beplantning.
Gårdtursarealet trænger efter
min opfattelse til at blive frisket op. Jeg henstiller til arresthuset at
friske gårdtursarealerne op og beder desuden arresthuset overveje etablering
af
en åbning mellem gårdene. Jeg beder om oplysning om hvad der sker i anledning
af min henstilling.
For så vidt angår den første
gård (den inderste gård), beder jeg endvidere arresthuset overveje sikring af
denne gård således at de indsatte kan benytte gården. Jeg beder om
underretning
om arresthusets overvejelser.
Af direktoratets rapport af
oktober 1997 fremgår det (bilag 10) at gårdtursarealet forventedes at blive
malet/dekoreret ved hjælp af en lokal kunstnergruppe.
Jeg beder arresthuset om at
oplyse hvad der videre skete vedrørende dette.
2.3.3. Kondirum
Kondirummet ligger (som nævnt
under pkt. 2.1) i kælderen. Lokalet er på ca. 21 m2. I rummet er
der
er ét vindue med 21 små ruder. En tredjedel af vinduet kan åbnes. Flere af
ruderne var på tidspunktet for inspektionen i stykker, og et større hul var
lukket med et sammenkrøllet håndklæde. Væggene er malet lyseblå og hvide.
Gulvet er beklædt med et gulvtæppe der er meget slidt, og to steder stikker
der
(rester af) tidligere brugte beslag op af gulvet.
Der er to kondicykler og fire
(vægttrænings)maskiner i rummet. Derudover er der en ribbe.
Under den afsluttende samtale
gav jeg udtryk for at rummet efter min opfattelse er noget trist.
Jeg beder arresthuset om at
oplyse om eventuelle planer for istandsættelse af dette rum, herunder
udskiftning af ruderne og gulvtæppet samt fjernelse af resterne af beslagene
i
gulvet.
Der hang ingen vejledning om
anvendelse af maskinerne i motionsrummet.
Der bør i kondirummet være en
skriftlig vejledning i brug af redskaber, også uanset at der er personale der
kan instruere i brugen af redskaberne. Jeg henstiller at arresthuset sætter
en
vejledning op på et for brugerne synligt sted. Jeg beder om underretning når
dette er sket.
Under en samtale med
arresthusets talsmand og en anden indsat fremsatte talsmanden et ønske om
bedre
træningsfaciliteter, herunder anskaffelse af en bænk til brug for rygøvelser.
Jeg viderebragte ønsket over for ledelsen som tilkendegav at arresthuset på
tidspunktet for inspektionen overvejede dette.
Arrestforvareren har i sit
brev af 10. april 2002 supplerende oplyst at den på området ansvarlige
medarbejder vil indhente tilbud på en bænk til rygøvelser.
Jeg beder om underretning om
hvad der videre er sket vedrørende eventuel anskaffelse af en bænk til
rygøvelser.
Med hensyn til
fritidstilbuddene henviser jeg til det jeg har anført nedenfor under pkt. 3.2
og pkt. 3.4.
2.3.4. Skolestue
Skolestuen ligger i
stueetagen mellem personalebygningen og indgangen til stueetagen i selve
arresthuset. Væggene er malet lyseblå. Lokalet har ét vindue med fire fag med
tremmer udenfor. Belysningen består af en lampe med lysstofrør der hænger ned
fra loftet. Lokalet er møbleret med to borde i forskellig bredde - bordene er
skubbet sammen - og fire stole på hver side af bordet. For enden af rummet er
der placeret en tavle på gulvet. Over tavlen hænger der et billede på væggen.
Undervisningslokalet anvendes
også til kontrolleret besøg og til besøg af forsvarer.
Bortset fra at gøre opmærksom
på at jeg - såfremt tavlen anvendes i undervisningen - finder det mest
hensigtsmæssigt at tavlen bliver hængt op, har jeg ingen bemærkninger til
skolestuen.
2.3.5. Toilet og bad
Der er et badeværelse med
toilet til de indsatte på hver af cellefløjens etager og et badeværelse i det
’beskyttede afsnit’.
Badeværelserne har samme form
og størrelse som enkeltcellerne. Væggene er beklædt med hvide fliser op til
vinduerne. Over fliserne er væggene malet hvide eller gule. Lofterne er malet
hvide, og gulvet er belagt med terrazzo.
Badeværelserne (undtaget
badeværelset på det ’beskyttede afsnit’) er delt op således at der
er tre rum -
et større rum ud til cellegangen med en vask og et (koste)skab, et rum med
toilet og håndvask og et rum med bad (bruser) og håndvask.
Der er spejle på alle
badeværelser. Spejlet i badeværelset på 2. sal er knækket.
Badeværelset i det
’beskyttede afsnit’ er delt i to - med bad og toilet i den ene del
og
vaskemaskine og tørretumbler i den anden del.
Badeværelserne fremstår ikke
særligt pæne - i særdeleshed ikke badeværelset i stueetagen. Jeg tilkendegav
dette over for ledelsen under den afsluttende samtale.
Jeg beder arresthuset om at
oplyse om eventuelle planer for istandsættelse af badeværelserne.
I alle badeværelser er der et
håndklæde, og der ligger en håndsæbe ved vasken - dog ikke i badeværelset i
stuen.
Som også nævnt under pkt.
2.3.1 anbefaler jeg af hygiejniske (og sundhedsmæssige) grunde at arresthuset
fjerner håndsæben og håndklæderne og erstatter disse med henholdsvis flydende
sæbe og papirhåndklæder eller en håndklæderulle. Jeg beder arresthuset om at
orientere mig om hvad min anbefaling giver anledning til.
Med undtagelse af
badeværelserne på 1. og 2. sal var der rensevæske i rummene. På alle
badeværelser var der ophængt en vejledning til brug af rensevæsken.
Arresthuset oplyste at
rensevæske forsvinder, men at man ikke ved hvad de indsatte anvender den til.
Dette ville arrestforvareren spørge de indsatte om på fællesmødet den 14.
marts
2002.
Det er uheldigt at der ikke
var rensevæske på alle badeværelserne på tidspunktet for inspektionen. Under
henvisning til arresthusets oplysning om at rensevæsken forsvinder fra
badeværelserne, går jeg ud fra at arresthuset løbende tjekker at det
forefindes
på badeværelserne. Jeg foretager mig derfor ikke mere vedrørende dette
forhold.
2.3.6. Køkken
Arresthuset har i stueetagen
et køkken som benyttes til opbevaring og tilberedning af dybfrostmaden der
leveres fra Statsfængslet ved Sdr. Omme.
Væggene er beklædt med hvide
fliser op til ca. 1½ meters højde. Derover er væggene malet i en stærk gul
farve.
Det blev oplyst at
levnedsmiddelkontrollen besøger arresthuset en gang imellem.
Køkkenet fremstod pænt,
ryddeligt og rent.
Der er ingen
køkkenfaciliteter til rådighed for de indsatte. Jeg henviser til pkt. 3.2 og
pkt. 3.4 om de indsattes fritid.
2.3.7. Biblioteket
Der er ikke indrettet noget
egentligt bibliotekslokale, men derimod opstillet reoler på gangen i
stueetagen
til bøger og tegneseriehæfter (ca. 250 titler). Det blev oplyst at
arresthuset
har en aftale med biblioteket i Sønderborg. Arresthuset har ingen
bogkataloger.
Jeg beder om at modtage
aftalen med biblioteket i Sønderborg. I den forbindelse beder jeg tillige om
oplysning om udenlandske indsattes adgang til bøger på fremmedsprog, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 58, stk. 3.
Jeg beder desuden arresthuset
om at overveje at indhente et bogkatalog og underrette mig om resultatet af
disse overvejelser. Jeg bemærker i den forbindelse at romankataloger er
udmærkede som inspirationskilde, især for personer som ikke har den store
læseerfaring. Jeg er dog opmærksom på at romankataloger - ligesom andre
kataloger og opslagsværker - hurtigt bliver forældede og derfor må fornys i
takt med at der kommer nye udgaver.
Hvad aviser på fremmedsprog
angår, henviser jeg til pkt. 6.7 nedenfor.
2.3.8. Vaskefaciliteter
I et rum i stueetagen har
arresthuset et vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. Væggene i
vaskerummet
er flisebelagte, og gulvet er belagt med linoleum. Langs den ene væg er der
en
stålbordplade med to vaske. Alle kan benytte vaskerummet.
Derudover er der også
vaskemaskine og tørretumbler i ’forrummet’ til toilettet på det
’beskyttede
afsnit’.
Det er gratis at benytte
vaskemaskinerne, og arresthuset stiller vaskepulver til rådighed.
Arresthuset oplyste at
indsatte som ønsker vaskevejledning, får dette af personalet.
Jeg har noteret mig at
Arresthuset i Sønderborg stiller vaskepulver gratis til rådighed. Arresthuset
følger således kravet i Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse af 8.
november 2001 til arrestinspektørerne og arresthusene hvori direktoratet har
meddelt at der fremover ikke må kræves betaling for brug af arresthusenes
vaskemaskiner. Direktoratet har henvist til at de indsatte skal stilles
økonomisk ens hvad enten de benytter arresthusets vaskemaskine eller sender
deres tøj til vask på kriminalforsorgens centralvaskerier.
(Regler om vask af indsattes
private tøj findes i øvrigt nu i Direktoratet for Kriminalforsorgens
cirkulære
af 26. marts 2002 om udlevering af beklædning m.v. til indsatte samt vask og
reparation af indsattes private tøj).
2.3.9. Værksted
Værkstederne er som nævnt
placeret i arresthusets kælder. Der er plads til seks indsatte ad gangen
fordelt på de tre værksteder. Væggene er malet enten hvide eller gule. Gulvet
er et betongulv.
I det første værksted, som
man kommer direkte ned i ad en trappe fra en mindre gård, er der opstillet et
bord midt i lokalet. Langs den ene væg er der opstillet en reol med blandt
andet dele til montagearbejde og papkasser. På en anden væg er der hængt
værktøj op, og der er i øvrigt opstillet diverse mindre maskiner i rummet.
Fra det første værksted
kommer man ud i en lang gang. Langs væggen i den ene del af gangen er der
monteret
et smalt bord under rørene i væggen. For enden af bordet stikker der to
jernstænger ud i gangen. Arbejdspladsen i gangen benyttes i et vist omfang.
Jeg beder arresthuset om at
overveje muligheden for at afskærme de to jernstænger for enden af bordet når
arbejdspladsen i gangen ikke benyttes.
Fra den anden ende af gangen
er der adgang til to mindre værksteder og et toilet. I gangen var der på
tidspunktet for inspektionen en del vand på gulvet. Arrestforvareren oplyste
at
der trænger vand ind gennem kældervæggen, og at arresthuset er opmærksom på
problemet.
Jeg beder arresthuset om at
oplyse hvad arresthuset har foretaget sig vedrørende dette problem.
Bortset fra ovenstående samt
en bemærkning om at værkstederne efter min opfattelse fremstod noget rodede
og
bærer præg af placeringen i en kælder, giver værkstederne mig ikke anledning
til yderligere bemærkninger.
Om beskæftigelsen af de
indsatte i værkstedet henviser jeg til pkt. 3.1 og pkt. 3.4.
2.3.10. Lægeværelse
I stueetagen er der et
lægelokale på størrelse med en enkeltcelle. Væggene er flisebelagte. Lokalet
er
indrettet med et skrivebord, en stol, en briks, et aflåst skab til medicin,
en
håndvask med varmt og koldt vand, en vægt, et spejl over håndvasken mv.
Der var rent og pænt i
lokalet.
2.3.11. Personalefaciliteter
I stuen - mellem lægeværelset
og toilettet til de besøgende - er der indrettet et kontor til personalet.
Kontoret anvendes også af købmanden. De indsatte skal møde i kontoret om
morgenen (kl. 8.30) og får her udleveret de ting de skal arbejde med i løbet
af
dagen, og/eller afleverer resultatet af gårsdagens arbejde. Kontoret, der er
møbleret med almindeligt kontorinventar, er ca. dobbelt så stort som en
enkeltcelle.
Fra kontoret er der udsigt
til en mindre gård der blandt andet bruges til varemodtagelse og aflevering.
Arresthuset oplyste at der
bag kontoret ligger et rum til computerserveren. Rummet anvendes ligeledes
som
depot til de indsattes effekter.
Fra det ekstra lille
’skærmede’ afsnit på 1. sal (celle 7-9) er der adgang til
personalets vagtstue
og tekøkken. Ved døren er der indrettet en mindre, afskærmet plads hvorfra de
indsatte kan telefonere. Rummet er møbleret med to skriveborde med tilhørende
stole og en ’krog’ med behagelige siddepladser. Der er også flere
mindre
reoler. Som et selvstændigt rum i selve vagtstuen - adskilt fra denne med
glasvægge - er der indrettet et tekøkken. På den ene væg i vagtstuen er der
en
hylde med tre monitorer.
Vedrørende aflytning af de
indsattes telefonsamtaler oplyste arresthuset at dette sker ved at personalet
i
samme rum slår en højttaler til på en anden telefon.
Rummet der er ca. 30 m2,
fremstår meget lyst og venligt.
Øvrige personalefaciliteter
findes, som nævnt i indledningen, i den tidligere arrestforvarerbolig.
Personalefaciliteterne er
pæne og giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Som jeg nævnte under
inspektionen, er arresthusets bygningsmæssige forhold efter min opfattelse
gode. Arresthuset er således rummeligt, og cellerne har en rimelig størrelse
samt en nogenlunde vedligeholdelsesstandard.
Jeg henviser i øvrigt til
mine bemærkninger under de enkelte punkter ovenfor.
3. Arbejde, fritid og undervisning
3.1. Arbejde
Det fremgår af arresthusets
husorden at den indsatte under opholdet vil blive tilbudt arbejde - enten som
cellearbejde eller i arresthusets arbejdskælder.
I arresthusets kælder er der
indrettet arbejdslokaler hvor størstedelen af arbejdet udføres. Der er ikke
meget cellearbejde længere, og udgangspunktet er at de indsatte ikke kan
arbejde sammen i cellerne. Arresthuset giver dog tilladelse hertil efter en
konkret vurdering - afhængig af den enkelte indsatte og arbejdsopgaven. I
gennemsnit kan der i arbejdskælderen beskæftiges seks indsatte ad gangen. Der
er ikke fast personale i arbejdskælderen i løbet af dagen.
Seneste arbejdsopgaver i
arresthuset har været montagearbejde, testning af fyrfadslightere og
påsætning
af stregkoder på almuehylder.
De indsatte der ønsker
arbejde, får dagdusør.
Det overskud fra
arbejdsdriften der ikke bliver brugt til vedligeholdelse af arbejdsdriften,
går
til direktoratet.
Under inspektionen oplyste
arresthuset at der er problemer med at skaffe tilstrækkeligt arbejde til at
opfylde de indsattes behov for beskæftigelse.
Arresthuset har tidligere
haft faste leverandører, men det har været vanskeligt at skaffe arbejde til
arresthusets indsatte i de senere år. Man har blandt andet mistet
leverandører
på grund af at kvaliteten af det arbejde som udføres af de indsatte, er for
dårlig.
Vedrørende
regionsværkmesterordningen oplyste arresthuset at man ved ordningens
etablering
over for Direktoratet for Kriminalforsorgen havde fremsat et ønske om at
regionsværkmesteren blev placeret i Arresthuset i Sønderborg.
Regionsværkmesteren skal koordinere arbejdet i arresthusene i Åbenrå, Tønder,
Haderslev og Sønderborg. Regionsværkmesteren kommer hver tirsdag i
arresthuset.
Ordningen har ikke fungeret optimalt, og arresthuset ville hellere selv have
timerne til rådighed. Oftest skal virksomhederne ’løbes på dørene’.
Arresthuset
er ikke afskåret fra selv at skaffe arbejde, men personaleressourcerne
begrænser mulighederne herfor. Generelt er der for få ressourcer til
arbejdsdriften.
Arrestforvareren anførte
desuden at han ser spørgsmålet om at skaffe arbejde som et
prioriteringsspørgsmål. Arrestforvareren har prioriteret det højt, og de
seneste to måneder (før inspektionen) har der løbende været 8-10 indsatte i
beskæftigelse, mens der den 1. januar 2002 stort set ikke var arbejde til de
indsatte. På dagen for inspektionen var der dog ikke nogen indsatte i
beskæftigelse. Der er en forventning om at ca. 35 pct. af de indsatte kan
beskæftiges.
Arresthuset oplyste at der er
mange indsatte som gerne vil have arbejde, men som ikke kan tilbydes det.
Talsmanden klagede over de
manglende muligheder for arbejde og anden aktivitet i arresthuset og oplyste
at
de manglende muligheder for aktivitet - både i arbejdstiden og i fritiden -
skaber frustration blandt de indsatte.
Det fremgår af direktoratets
rapport fra oktober 1997 at arresthuset (også på dette tidspunkt) igennem
længere tid ikke havde haft tilstrækkeligt med arbejdsopgaver til de
indsatte.
I den forbindelse opfordrede rejseinspektionen arresthuset til gennem
regionsværkmesteren at søge et nærmere samarbejde med de sociale
institutioner
i området med henblik på fremskaffelse af flere arbejdspladser.
Problemet med at skaffe
arbejde til de indsatte deler Arresthuset i Sønderborg med andre arresthuse.
Ud over at henvise til mine
bemærkninger herom under pkt. 3.4 beder jeg arresthuset om at orientere mig
om
et eventuelt udfald af det nærmere samarbejde med de sociale institutioner i
området som jeg går ud fra blev søgt sat i værk efter direktoratets
inspektion
i 1997.
Det fremgår desuden af
arresthusets husorden at indsatte der ikke ønsker at arbejde eller
selvforskyldt er uden arbejde, ikke vil oppebære dusør for de førstkommende
tre
arbejdsdage derefter.
Jeg kan oplyse at jeg i
forbindelse med min inspektion af Arresthuset i Kalundborg bad arresthuset og
Direktoratet for Kriminalforsorgen om en udtalelse om hjemmelsgrundlaget for
en
regel i arresthuset om at en indsat der nægter at påtage sig anvist arbejde,
vil få to karensdage, dvs. ingen løn i de to følgende arbejdsdage.
Direktoratet udtalte blandt
andet at direktoratet erklærede sig enig med arresthuset i at der i cirkulære
af 28. september 1992 om arbejdstid og arbejdspenge mv. ikke er hjemmel til
den
i arresthuset anvendte form for karensdage ved arbejdsvægring. Direktoratet
havde endvidere noteret sig at arresthuset havde ændret praksis, men fandt
det
beklageligt at den nævnte bestemmelse indgik i arresthusets interne regler
hvilket direktoratet meddelte arresthuset.
Direktoratet oplyste
supplerende at en arbejdsgruppe den 19. oktober 2000 har afgivet en
indstilling
til direktoratet om forslag til ændringer af reglerne om arbejdstid og
arbejdspenge samt ydelser til kost og selvforplejning i kriminalforsorgen
mv.,
og at arbejdsgruppens indstilling indgår i beskæftigelsesudvalgets
overvejelser.
I forbindelse med min
inspektion af Statsfængslet Renbæk har direktoratet blandt andet, i en anden
sammenhæng, oplyst at beskæftigelsesudvalgets endelige rapport forventes at
foreligge medio 2002, og at jeg vil få tilsendt et eksemplar af udvalgets
indstilling når denne foreligger. Jeg har i anden sammenhæng modtaget et
eksemplar af udvalgets betænkning. Det fremgår heraf at udvalget på baggrund
af
udvalgets forslag om gennemgribende revision af regelsættet om beskæftigelse
af
de indsatte ikke har fundet det hensigtsmæssigt at bruge ressourcer på at
drøfte detailspørgsmål om beskæftigelse, aflønning mv., men har anbefalet at
de
- i det omfang det stadig er relevant - indgår i den kommende revision af
reglerne.
Det er beklageligt hvis den i
husordenen beskrevne karensregel praktiseres i arresthuset. Jeg henstiller i
givet fald at arresthuset fremover behandler spørgsmålet om arbejdsvægring i
overensstemmelse med reglerne i cirkulære af 28. september 1992.
Jeg henstiller desuden til
arresthuset under alle omstændigheder at ændre husordenen således at
oplysninger heri svarer til de gældende regler. Jeg beder om underretning når
denne ændring er sket.
3.1.1. Dagligdagen for indsatte der ikke kan tilbydes beskæftigelse
Under inspektionen gennemgik
arresthuset på min forespørgsel dagligdagen for de indsatte der ikke kan
tilbydes arbejde.
Arresthuset oplyste følgende:
De indsatte lukkes ud fra
cellerne om morgenen kl. 7.00 hvor de får morgenmad, kan tage et bad og
eventuelt gå på gårdtur.
Kl. 8.30 skal de indsatte
møde i et lokale i stueetagen (det tidligere arrestforvarerkontor) hvor de
blandt andet får udleveret arbejdsopgaver og/eller afleverer produkterne fra
gårsdagens arbejde.
Kl. 8.45 lukkes de indsatte
ind i cellerne.
Cellerne åbnes igen kl.
11.45, og kl. 12.00 er der frokost. De indsatte henter selv deres mad, og der
er mulighed for at de kan spise sammen to og to i cellerne. Fra kl.
12.30-13.00
er der gårdtur hvorefter de indsatte låses inde i cellerne igen.
Cellerne åbnes derefter kl.
17.15 (tidspunktet kan dog variere lidt). Arbejdstiden ophører officielt kl.
16.00.
Fra kl. 17.30-18.00 er der aftensmad
hvorefter der på ny bliver låst af.
Fra kl. 18.00 er der
imidlertid mulighed for at de indsatte kan have cellefællesskab - to og to
med
aflåst dør, jf. ligeledes pkt. 3.3.
Fra kl. 21.15 til kl. 21.30
er der for sidste gang åbne døre hvor de indsatte kan gøre sig klar til
natten.
Kl. 21.30 er der medicinudlevering.
Der er besøgstid fra
henholdsvis kl. 16.30 og 17.45, jf. pkt. 6.5.
Om dagligdagen for indsatte
der ikke kan tilbydes beskæftigelse, henviser jeg til mine bemærkninger under
pkt. 3.4 nedenfor.
3.2. Fritid
De indsatte kan i fritiden
benytte kondirummet i bestemte perioder. I kondirummet er der kondicykler,
diverse maskiner og en ’mavebænk’. Derudover er der mulighed for
gårdtur og
cellefællesskab efter arbejdstids ophør. De indsatte kan endvidere låne spil
af
personalet som de kan have i deres celle.
Under direktoratets
inspektion i 1997 anførte direktoratet at arresthuset burde overveje
mulighederne for at de indsatte kan tilbydes fysisk aktivitet i større
omfang.
Som også nævnt ovenfor under
pkt. 3.1 klagede talsmanden over de manglende muligheder for aktivitet i
arresthuset. Som eksempler på ønskelige aktiviteter nævnte talsmanden blandt
andet: bordtennis, bedre træningsfaciliteter og en PlayStation.
Talsmanden fremsatte
derudover et ønske om at der etableres et køkken i arresthuset til de
indsatte
således at de indsatte får mulighed for at lave lidt mad om aftenen.
Talsmanden
foreslog at der eventuelt kunne indrettes et køkken i vaskerummet i
stueetagen,
og at vaskerummet eventuelt kunne flyttes til kælderen.
Vedrørende PlayStation kan
jeg til orientering for arresthuset oplyse at jeg i forbindelse med min
inspektion af andre arresthuse har erfaret at praksis med hensyn til
udlevering
af PlayStations er forskellig i arresthusene. I forbindelse med min
inspektion
af Arresthuset i Nykøbing Mors anmodede jeg derfor direktoratet om en
udtalelse
vedrørende dette forhold. Direktoratet indhentede i den anledning oplysning
fra
de enkelte arresthuse om deres praksis. Direktoratet meddelte mig herefter
blandt andet at der bør følges en ensartet praksis i arresthusene med hensyn
til udlevering af egne PlayStations. Direktoratet ville derfor i forbindelse
med udmøntningen af en indstilling fra en projektgruppe som direktoratet i
sin
tid har nedsat, overveje hvilken praksis arresthusene fremover skal følge på
dette punkt, og underrette mig om resultatet af disse overvejelser.
Direktoratet har senest den
18. september 2002 orienteret mig om at der ikke i indeværende år vil blive
fastsat regler om begrænsning i udlevering af effekter, herunder regler om
udlevering af PlayStations til indsatte i arresthusene.
Direktoratet oplyste samtidig
at der blandt de tiltag der foreslås iværksat i 2003 til bekæmpelse af
narkotika i kriminalforsorgens institutioner, er nævnt en begrænset
udlevering
af de indsattes egne effekter. Det foreslås at det forbud der gælder mod
medbringelse af tv-apparater i arresthuse og Københavns Fængsler, udstrækkes
til de lukkede fængsler og udvides til at gælde alle elektriske apparater.
Det
foreslås samtidig at kriminalforsorgen i stedet stiller et sortiment af
elektriske apparater til rådighed for de indsatte i form af en lejeordning
som
økonomisk kan hvile i sig selv. Direktoratet forventer at der i løbet af
efteråret vil blive taget stilling til hvilke forslag der skal prioriteres i
2003, og vender tilbage til sagen ved udgangen af november 2002.
Talsmandens ønske om en
PlayStation kan både forstås som et ønske om at de indsatte må medbringe
sådanne, eller som et ønske om at arresthuset indkøber sådanne til eventuel
udlejning. Set i lyset af ovenstående orientering fra direktoratet og under
henvisning til at de indsatte ifølge husordenen ikke må medbringe
PlayStations,
anmoder jeg arresthuset om en udtalelse vedrørende muligheden for indkøb af
PlayStations til udlejning i arresthuset.
Jeg beder desuden arresthuset
om en udtalelse vedrørende det af talsmanden fremsatte ønske om bedre
træningsfaciliteter og om muligheden for at kunne spille bordtennis.
Vedrørende
spørgsmålet om mulighed for at opstille et bordtennisbord er jeg opmærksom på
at arresthuset i forbindelse med direktoratets inspektion i 1997 har oplyst
at
arresthusets bordtennisbord ikke ville blive repareret da der ikke findes
egnede lokaler til bordtennisspil i arresthuset.
Endelig skal jeg anmode
arresthuset om en udtalelse vedrørende ønsket fra de indsatte om indretning
af
et køkken, herunder en udtalelse om det af talsmanden anførte vedrørende
placeringen af et sådant køkken.
Om fritidstilbuddene i øvrigt
henviser jeg til mine bemærkninger under pkt. 3.4 nedenfor.
3.3. Fællesskab
Ifølge husordenen kan de
indsatte efter personalets bestemmelse få tilladelse til cellefællesskab.
Cellefællesskabet er kun for to personer og gælder for tidsrummet 18.00-21.15
på hverdage og 13.00-16.30 i weekenden. Cellefællesskabet foregår altid for
låst dør.
Herudover er der mulighed for
at benytte kondirummet. Der er også fællesskab under gårdtur. Der må højst
være
seks indsatte ad gangen i den største gård hvor der er mulighed for boldspil.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen har den 16. juli 2002 udsendt nye regler mv.
(bekendtgørelse
nr. 573 af 5. juli 2002 og vejledning nr. 71 af 5. juli 2002) om de indsattes
adgang til fællesskab med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner.
Bekendtgørelsen der trådte i kraft den 1. august 2002, indeholder blandt
andet
et nyt kapitel om fællesskab i arresthusene. Af direktoratets
udsendelsesskrivelse af 16. juli 2002 vedrørende fællesskab i arresthusene
fremgår blandt andet følgende:
’Strafudståelsen må ikke
medføre yderligere begrænsninger i den dømtes tilværelse, end hvad der er
nødvendigt for at fuldbyrde straffen, jf. også straffuldbyrdelseslovens § 4.
Endvidere indebærer normaliseringsprincippet bl.a., at forholdene i fængsler
og
arresthuse skal indrettes, så de så vidt muligt svarer til forholdene
udenfor.
Dette princip taler for, at de indsatte har adgang til fællesskab i videst
muligt omfang.
Hertil kommer, at
Folketingets Ombudsmand i forbindelse med sin inspektionsvirksomhed har rejst
spørgsmålet herom. Endvidere har Europarådets Torturkomité påpeget
vigtigheden
af, at alle indsatte, herunder varetægtsarrestanter, har mulighed for at
tilbringe en rimelig del af dagen udenfor cellerne beskæftiget med fornuftige
aktiviteter af varierende karakter (fællesskabsaktiviteter, uddannelse, sport
og meningsfyldt erhvervsfagligt arbejde).
Reglerne er således
udfærdiget på baggrund af en afvejning af dels hensynet til at give indsatte
adgang til fællesskab i videst muligt omfang, dels hensynet til orden og
sikkerhed
samt de bygningsmæssige forhold, som i mange arresthuse f.eks. indebærer, at
der ikke er egentlige fællesskabsrum. Hertil kommer de særlige
sikkerhedsmæssige problemer som følger af, at visse arresthuses størrelse og
bygningsmæssige forhold er således, at muligheden for akut tilkald af ekstra
personale i forbindelse med f.eks. uro blandt de indsatte, der har
fællesskab,
er begrænsede.
Udgangspunktet er, at der i
det omfang, der er bygningsmæssige muligheder herfor, skal indrettes
fællesskabsrum m.v. i arresthuset, og at de indsatte i givet fald kan få
adgang
hertil i det omfang, det under hensyn til forholdene i den enkelte
institution
skønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Hvis der ikke er adgang til
fællesskab i fællesskabsrum m.v., skal der være adgang til styret
cellefællesskab. Ved styret cellefællesskab forstås, at det er institutionen,
som konkret afgør mellem hvilke indsatte, der kan være cellefællesskab.
De regler om gennemførelsen
af de indsattes adgang til fællesskab med andre indsatte, som arresthuset
skal
fastsætte i medfør af bekendtgørelsens § 2 og §§ 16-17 skal indsendes til
direktoratet med henblik på godkendelse. Hvis arresthuset efterfølgende
fastsætter nye regler, skal disse ligeledes indsendes til direktoratet med
henblik på godkendelse.
Baggrunden for bestemmelsen
om, at de lokale retningslinjer skal indsendes til direktoratet med henblik
på
godkendelse, er, at direktoratet ønsker at følge dette område meget nøje. Det
er således hensigten, at en sådan godkendelsesprocedure skal medvirke til at
sikre, at der under hensyntagen til de ordens- og sikkerhedsmæssige forhold i
videst muligt omfang etableres fællesskab, og at der ikke eksisterer
ubegrundede forskelle i arresthusenes regimer for fællesskab.’
Direktoratet har i en anden
sag orienteret mig om at direktoratet samlet vil gennemgå alle arresthuses
retningslinjer for fællesskab i lyset af de nye regler om fællesskab i
arresthusene. Direktoratet har desuden oplyst at arresthusenes retningslinjer
for fællesskab endvidere vil skulle sammenholdes med henblik på at der ikke
eksisterer ubegrundede forskelle i arresthusenes regimer for fællesskab.
Direktoratet forventer at have godkendt arresthusenes fællesskabsregler inden
udgangen af 2002.
Jeg beder til den tid om
underretning om direktoratets godkendelse af Arresthuset i Sønderborgs
retningslinjer for fællesskab og beder om kopi af de endelige retningslinjer.
Om mulighederne for
fællesskab henviser jeg i øvrigt til mine bemærkninger under pkt. 3.4
nedenfor.
3.4. Sammenfatning vedrørende arbejde, fritid og fællesskab
Under den afsluttende samtale
med ledelsen gjorde jeg opmærksom på at arresthusets største problem efter
min
opfattelse er at der ikke kan skaffes nok arbejde til de indsatte. Jeg
anførte
i den forbindelse at værkstederne rummer mange muligheder, og at arresthuset
bør være opmærksom på muligheden for eventuelt at udvide antallet af
arbejdspladser i kælderen. Hertil oplyste arrestforvareren at der ikke er
tale
om et egentligt sikret område, og at de indsatte er uden fast opsyn i
arbejdstiden. Arrestinspektøren tilføjede at de bygningsmæssige forhold i
arresthuset og den lave bemanding i forhold til antallet af indsatte kunne
vanskeliggøre en eventuel udvidelse af arbejdsmulighederne og aktiviteterne i
det hele taget.
Om de indsattes muligheder
for fællesskab anførte jeg desuden at arresthuset bør overveje at kompensere
for at der ikke er nok arbejde til de indsatte, herunder at de indsatte ikke
som udgangspunkt har arbejdsfællesskab. Jeg foreslog at dette kunne ske ved
for
eksempel oftere at åbne dørene til cellerne i løbet af dagen.
Arrestinspektøren
henviste i den forbindelse på ny til de sikkerheds- og personalemæssige
forhold
der vanskeliggør mere fællesskab i løbet af dagen.
Jeg har noteret mig at
arresthuset prioriterer det at skaffe arbejde til de indsatte højt, og jeg
går
ud fra at arresthuset også fremover vil tilstræbe at de indsatte som måtte
ønske det, får tilbudt beskæftigelse.
Jeg har desuden noteret mig
det af arresthuset anførte om at de sikkerheds- og personalemæssige forhold
vanskeliggør en eventuel udvidelse af arbejdsmuligheder og øvrige aktiviteter
i
det hele taget.
Jeg er imidlertid af den
opfattelse at det er vigtigt - særligt i et arresthus som i Sønderborg hvor
man
som oplyst under inspektionen i perioder slet ikke har kunnet tilbyde de
indsatte beskæftigelse (og som jeg forstår har været et gennemgående problem
i
meget lang tid, jf. oplysningerne fra direktoratets rapport af oktober 1997)
-
at kompensere for den manglende beskæftigelse. Jeg henviser desuden til at
indsatte som ønsker beskæftigelse, men som ikke kan tilbydes dette, er låst
inde i cellerne i længere tid ad gangen i løbet af dagen, jf. pkt. 3.1.1.
Jeg henstiller derfor til
arresthuset (og Direktoratet for Kriminalforsorgen) at overveje hvilke
muligheder der er for at kompensere herfor - især i de perioder hvor
arresthuset slet ikke kan tilbyde de indsatte nogen form for beskæftigelse.
Jeg
henviser her f.eks. til muligheden for øget fællesskab og udvidelse af
tidspunkterne for benyttelse af fritidsaktiviteterne.
Jeg henstiller desuden til
arresthuset at overveje mulighederne for at udvide antallet af arbejdspladser
i
de perioder hvor der kan tilbydes beskæftigelse til de indsatte (eventuelt
efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde).
Jeg henstiller desuden til at
arresthuset overvejer på hvilken måde arresthusets største gård kan anvendes
til forskellige aktiviteter for de indsatte.
Jeg henviser i denne
forbindelse endvidere til at jeg går ud fra at arresthuset, i anledning af
det
af direktoratets rejseinspektion anførte om mulighederne for at de indsatte
kan
tilbydes fysisk aktivitet i større omfang, tidligere har overvejet udvidelse
af
aktiviteterne for de indsatte.
Jeg beder om at få oplysning
om hvad der sker i anledning af mine henstillinger.
3.5. Undervisning
Arresthuset er tildelt 222
undervisningstimer om året. Timerne har ikke været udnyttet fuldt ud i de
senere år.
Arresthusets lærer der nu er
pensioneret, underviser efter behov og administrerer selv undervisningen.
Læreren
der foretrækker holdundervisning, vil helst have ét undervisningshold
bestående
af 4-5 indsatte.
Tilbuddet om undervisning er
åbent for alle indsatte, og de indsatte der ønsker det, bliver undervist. I
arresthusets husorden er det under emnet undervisning oplyst at de indsatte
kan
henvende sig til personalet hvis de har ønsker om at forbedre deres
skolekundskaber.
Under inspektionen blev det
oplyst at det er arresthusets indtryk at de indsatte generelt ikke viser stor
interesse for at modtage undervisning. De fleste indsatte i arresthuset har
ikke ophold i længere tid ad gangen hvorfor det kan være vanskeligt at starte
et undervisningsforløb for den enkelte.
Af Arresthuset i Sønderborgs
besvarelse af den spørgeskemaundersøgelse som ombudsmanden iværksatte i 1997
vedrørende forholdene i alle arresthuse, fremgår det om
undervisningstilbuddene
at der tilbydes undervisning i fag på folkeskoleniveau, og at der gives hjælp
til anden uddannelse - blandt andet VUC.
Talsmanden klagede over at
undervisningen ikke er regelmæssig, og oplyste i den forbindelse at den
seneste
undervisning fandt sted ca. 14 dage inden inspektionen.
Under det afsluttende møde
med ledelsen viderebragte jeg de indsattes ønske om flere undervisningstilbud
og mere regelmæssig undervisning. Ledelsen oplyste at der ikke havde været
undervisning i arresthuset fra januar til februar 2002, men at der fra
starten
af februar havde været tilstrækkelig mange indsatte der ønskede undervisning,
til at denne kunne iværksættes på ny. Ledelsen oplyste desuden at
arresthusets
lærer havde undervist to gange af 2½ times varighed siden februar i 2002.
Arrestforvareren bemærkede i den forbindelse at han ikke havde villet
regulere
på lærerens undervisningstid.
Jeg gjorde under mødet
opmærksom på at det er vigtigt at undervisningen lægges i faste rammer, og at
ledelsen holder sig orienteret om undervisningen. Arrestforvareren
tilkendegav
hertil at ville tale med læreren om de indsattes mulighed for
enkeltundervisning.
Under henvisning til
ovenstående tilkendegivelse under inspektionen beder jeg arresthuset oplyse
om
undervisningen nu er lagt i faste rammer, herunder om de indsatte gøres
opmærksom på i hvilket omfang de kan modtage undervisning og på hvilke
tidspunkter.
Jeg anmoder desuden
arresthuset om at underrette mig om hvad der videre er sket vedrørende de
indsattes mulighed for enkeltundervisning.
Endelig beder jeg arresthuset
om at oplyse nærmere om undervisning af isolerede indsatte og udlændinge.
Arresthuset har ingen pc’er
til de indsatte. Ifølge arresthuset har der ikke været fremsat ønske fra de
indsatte om undervisning i edb.
I forbindelse med
direktoratets inspektion af arresthuset i 1997 har arresthuset oplyst (bilag
10
i rapporten af oktober 1997) at arresthuset forventede at installere en pc i
skolestuen i løbet af 1997.
Jeg anmoder arresthuset om at
oplyse hvad der er sket vedrørende installering af en pc siden oplysningen
til
direktoratet i 1997.
( )
8. Gennemgang af rapporter
Ved starten af inspektionen
bad jeg om at modtage kopi af arresthusets rapporter mv. for perioden fra den
1. juli 2001 (den dag straffuldbyrdelsesloven, lov nr. 432 af 31. maj 2000 om
fuldbyrdelse af straf mv., trådte i kraft) til den 25. januar 2002 vedrørende
disciplinærsager og sager om udgang i hvilke Arresthuset i Sønderborg har
truffet afgørelse.
Jeg modtog herefter 6
forhørsnotater og efterfølgende, den 9. juli 2002, 7 underliggende rapporter
der hører til de pågældende forhørsnotater. Herudover modtog jeg 13
tilladelser
til udgang.
Jeg har således hverken
modtaget sager der er afgjort efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6,
eller
sager hvor der er givet afslag på ansøgninger om udgang.
Jeg udleder heraf at
arresthuset i løbet af det tidsrum som min undersøgelse vedrører, ikke har
behandlet sådanne sager.
Jeg beder imidlertid
arresthuset om en udtalelse om hvorvidt min forståelse af ovenstående er
korrekt.
( )
9. Opfølgning
Jeg beder arresthuset om at
sende de udtalelser som jeg har bedt om, tilbage gennem Direktoratet for
Kriminalforsorgen som jeg ligeledes beder om en udtalelse.
10. Underretning
Denne rapport sendes til
arresthuset, Politimesteren i Sønderborg, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Folketingets Retsudvalg og de indsatte i arresthuset.”
Ombudsmanden modtog herefter
en udtalelse af 26. marts 2003 med bilag fra Direktoratet for
Kriminalforsorgen, herunder en udtalelse af 23. januar 2003 med bilag fra
arrestinspektøren. I en opfølgningsrapport af 22. april 2003 anførte
inspektionschefen herefter følgende:
”
Ad punkt 2.2. Cellerne
Jeg anmodede arresthuset om
at underrette mig om de projekter som direktoratet havde omtalt i et brev af
22. februar 2002, om vinduesudskiftning og en total cellerenovering i
arresthuset som skulle gennemføres når det var økonomisk muligt. Jeg bad
samtidig om oplysning om hvorvidt der siden inspektionen var sket renovering
af
celler, og om der var sket udskiftning af møblementet de steder hvor der har
været behov for det, herunder de til væggen fastmonterede jernsenge.
Jeg henstillede endvidere til
arresthuset at sørge for at hænge lampen i celle 20 mere hensigtsmæssigt.
Arresthuset har bl.a. oplyst
at renovering af cellerne normalt foregår løbende. I 2002 er der ikke
foretaget
mere end det mest nødvendige idet den forholdsmæssigt høje belægning og
arresthusets økonomiske situation har umuliggjort en sådan renovering. For at
renovere en celle med eventuel ny maling kræves det at cellen kan være ledig
i
mindst fire dage. Dette har ikke været tilfældet i den senere tid.
Arresthuset har videre anført
at arresthuset i november 2002 over for direktoratet fremsatte ønske om at de
fastmonterede senge kunne blive udskiftet. Arresthuset har endelig anført at
så
snart der bliver økonomisk mulighed for det, vil der ske udskiftning af
loftslamperne således at disse placeres hensigtsmæssigt.
Direktoratet har henholdt sig
hertil og har tilføjet at udskiftning af celleinventaret i de 18 celler hvor
der fortsat er gammelt celleinventar, vil indgå i direktoratets prioritering
af
renoverings- og byggeopgaver i den næste kontraktperiode.
Direktoratet har videre
oplyst at direktoratet i 2003 har givet arresthuset tilsagn om en bevilling
til
udskiftning af to cellevinduer i arresthuset. Udskiftning af de resterende
cellevinduer indgår ligeledes i direktoratets langsigtede planlægning for
renovering af arresthuset.
Jeg har noteret mig det
oplyste. Når direktoratet har foretaget ovennævnte prioritering, beder jeg
direktoratet om at underrette mig om resultatet heraf for så vidt angår
udskiftning af celleinventar og cellevinduer i Arresthuset i Sønderborg. For
så
vidt angår det oplyste om en mere hensigtsmæssig placering af loftslamperne,
bemærker jeg at min henstilling alene omfattede loftlampen i celle 20 idet
denne - i modsætning til loftslamperne på de øvrige besigtigede celler - som
anført i rapporten ( ) ikke kunne hænge lige ned, men stødte ind i
hængeskabet
over skrivebordspladen. Jeg opretholder derfor min henstilling om at denne
lampe placeres mere hensigtsmæssigt hvilket jeg går ud fra forholdsvis let
lader sig gøre. Jeg beder om underretning om hvad der sker i anledning af
opretholdelsen af min henstilling.
Da den indsatte i celle 1
anvendte en mælkekasse som ekstra bord, anmodede jeg arresthuset om at oplyse
hvorvidt det vil være muligt at tilbyde de indsatte som måtte ønske det, et
ekstra bord.
Arresthuset har oplyst at den
omtalte celle er udstyret med nyt møblement. Dette skete i forbindelse med
nedlæggelse af tremandscellerne i 1998. Denne celle er således udstyret med
en
ny briks, et klædeskab, et underskab, et overskab som er monteret i to vanger
på væggen, en skriveplade (skrivebord) og en dertilhørende stol. Den nævnte
mælkekasse var af den indsatte uretmæssigt medbragt i cellen for at han kunne
ligge på ryggen og se fjernsyn. Normalt bruges underskabet som fjernsynsbord.
Der er af pladshensyn ikke mulighed for at få udleveret et ekstra bord.
Samtidig tilstræber arresthuset at de indsattes celler bliver udstyret ens.
Ved
specielt cellearbejde har den indsatte dog mulighed for, mens arbejdet
udføres,
at få tildelt et ekstra arbejdsbord og en kontorstol for at sikre en god
arbejdsstilling under udførelsen af arbejdet.
Direktoratet har henholdt sig
hertil.
Jeg har noteret mig det
oplyste og foretager mig ikke mere vedrørende dette forhold.
Jeg bad arresthuset om
oplysning om hvorvidt de indsatte nu gøres bekendt med at der er mulighed for
at få gardiner til cellen.
Arresthuset har oplyst at
arresthuset af hensyn til sikkerheden har besluttet ikke at opsætte gardiner
da
dette vil hindre personalet i umiddelbar adgang til kontrol af armaturet
(hvilket jeg forstår sigter til tremmerne for vinduet). Det er praksis at
personalet ved åbning af døren til cellerne kaster et blik på armaturet for
at
sikre at armaturet er intakt, og denne mulighed vil være forspildt hvis der
opsættes gardiner.
Direktoratet har henholdt sig
hertil.
Jeg beder arresthuset om at
oplyse hvilke muligheder indsatte der (f.eks. under arbejde i cellerne)
generes
af sollys, har for at afhjælpe dette problem.
Idet jeg på baggrund af
oplysninger i Direktoratet for Kriminalforsorgens rapport af oktober 1997 om
intern inspektion af arresthuset gik ud fra at arresthuset havde fået
vurderet
eventuelle løsningsforslag vedrørende arresthusets tilstoppede faldstammer,
herunder mulighederne for installering af varmt vand i cellerne, bad jeg
arresthuset
om at orientere mig om disse vurderinger. Jeg bemærkede i den forbindelse at
jeg ikke mener at det er optimalt at der i cellerne (undtagen celle 1) kun er
koldt vand, men at jeg i øvrigt ikke - ud over anmodningen om orientering
vedrørende ovenstående - havde grundlag for at foretage mig videre vedrørende
dette forhold.
Arresthuset har oplyst at
arresthuset i forbindelse med byggesyn i november 2002 har fremsat ønske om
nye
faldstammer, og at bygningsinspektøren blev gjort opmærksom på mit spørgsmål
om
varmt vand i cellerne. Bygningsinspektøren mente at installering af varmt
vand
kunne overflødiggøre udskiftning af faldstammerne.
Direktoratet har henholdt sig
hertil og har tilføjet at direktoratet finder det ønskeligt at der
installeres
varmt vand i cellerne. Dette projekt, som er anslået til at koste ca. 200.000
kr., vil indgå i direktoratets prioritering af vedligeholdelses- og
byggearbejder i den kommende kontraktperiode.
Jeg har noteret mig det
oplyste og beder om oplysning om resultatet af direktoratets prioritering for
så vidt angår dette spørgsmål.
Ad punkt 2.2.1. Celle 2
Vedrørende det som
direktoratet i et brev af 4. april 2002 til mig havde anført om at celle 2
(efter direktoratets opfattelse) bør forsynes med et skab hvis cellen
anvendes
til længerevarende ophold, henledte jeg opmærksomheden på § 1 i cirkulære af
3.
maj 1977 om udstyr af indsattes opholdsrum mv. Efter denne bestemmelse skal
den
indsattes opholdsrum mindst være forsynet med blandt andet et skab. Jeg
tilkendegav at jeg var af den umiddelbare opfattelse at § 1 i cirkulæret
gælder
uanset om opholdet i cellen er kortvarigt eller langvarigt. Jeg anmodede
direktoratet om en udtalelse herom.
Arresthuset har oplyst at
cellen siden min inspektion er blevet udstyret med et skab.
Direktoratet har udtalt at
direktoratet er enig med mig i at cellen bør være udstyret med et skab uanset
om der er tale om et kortere eller længerevarende ophold. Direktoratet har
meddelt arresthuset dette.
Jeg har noteret mig det
oplyste, herunder at der er sat et skab ind i cellen efter min inspektion.
Jeg anmodede desuden
arresthuset om at orientere mig om hvad arresthuset havde foretaget sig i
anledning af direktoratets meddelelse til arresthuset om at gulvet i cellen
burde udbedres, og at glasruden i den inderste dør burde være tildækket.
Arresthuset har oplyst at der
foreligger en misforståelse. Så vidt arrestforvareren erindrer fra sin
tidligere ansættelse i arresthuset, skyldes den manglende ændring af celle 2
at
arresten aldrig har fået en tilbagemelding på spørgsmålet om hvilken status
denne celle skal have. Arresthuset har under et besøg af direktoratet den 27.
november 2002 fremsat ønske om udbedring af gulvet. Da der endnu ikke er
enighed om hvorvidt det fastmonterede møblement skal fjernes, er det efter
arresthusets opfattelse formålsløst at begynde udbedringen af gulvet idet
fjernelse af møblementet vil medføre yderligere reparationer af gulvet.
Arresthuset har endvidere bemærket at den inderste dør aldrig bliver aflåst,
men at arresten finder det formålsløst at ændre på cellen indtil der findes
en
afklaring på cellens status.
Direktoratet har oplyst at
den pågældende celle ikke er godkendt som observations- eller sikringscelle.
Der er heller ikke planer om at cellen skal anvendes og godkendes til disse
formål, og direktoratet har på denne baggrund henholdt sig til sin skrivelse
af
10. juni 2002 til arresthuset hvorefter hullet i gulvet skal repareres og
glasruden tildækkes. Arresthuset er orienteret herom og har lovet at
arresthuset straks vil bringe disse forhold i orden.
Jeg tager det oplyste til
efterretning og går ud fra at forholdene vedrørende gulvet og glasruden er -
eller snarest vil blive - bragt i orden. Jeg foretager mig ikke mere
vedrørende
denne celle.
Ad punkt 2.3.1. Besøgsrummet
Jeg henstillede til
arresthuset snarest at istandsætte besøgslokalet og udskifte inventaret samt
ændre lokalet således at det fik mere præg af hjemlig hygge. Jeg bad om
underretning om hvad der skete i anledning af min henstilling.
Jeg anmodede tillige
arresthuset om at overveje om et lokale i arresthusets stueetage - mellem
lægeværelset og toilettet til de besøgende - der er indrettet som kontor til
personalet, kunne anvendes til besøgslokale og besøgslokalet som kontor. Jeg
anmodede om underretning om resultatet af arresthusets overvejelser.
Arresthuset har oplyst at
arresthuset ønsker at ombygge besøgslokalet således at der i forbindelse med
besøgslokalet kan etableres et toilet/baderum. Forslaget er drøftet med
ressourcestyringskontorets bygningssagkyndige i november 2002, og der blev
foreslået en sammenlægning af besøgslokalet og arrestens teknikrum.
Teknikrummet, som samtidig rummer arrestens civildepot, kunne herefter
etableres i det nuværende arbejdskontor. Arresthuset har videre oplyst at
besøgslokalet er malet i lysere og venligere farver, at der er opsat gardiner
i
lokalet, og at der er indkøbt billeder til ophængning på væggene. Arresthuset
har endvidere indkøbt nyt møblement til lokalet, herunder en ny sofa, to
lette
stole og et bord.
Direktoratet har henholdt sig
hertil og har videre oplyst at projektet med etablering af toilet/baderum vil
indgå i direktoratets prioritering af vedligeholdelsesarbejder i den kommende
kontraktperiode.
Jeg har noteret mig det
oplyste og beder om underretning om resultatet af direktoratets overvejelser
om
etablering af toilet og baderum i tilknytning til besøgslokalet når
prioriteringen er foretaget.
Af hygiejniske (og
sundhedsmæssige) grunde anbefalede jeg arresthuset at fjerne håndsæben og
håndklæderne i besøgslokalet og erstatte disse med henholdsvis flydende sæbe
og
papirhåndklæder eller med en håndklæderulle. Jeg bad arresthuset om at
orientere mig om hvad min anbefaling gav anledning til.
Arresthuset har oplyst at der
er planer om at opsætte papirhåndklæder og flydende sæbe i lokalet.
Arresthuset
har efterfølgende over for direktoratet telefonisk oplyst at arresthuset var
i
færd med at indhente tilbud på opsætning af håndklæderuller mv.
Direktoratet har oplyst at
det er besluttet at udsende en henstilling til samtlige kriminalforsorgens
institutioner om at udskifte håndsæbe og håndklæder med henholdsvis flydende
håndsæbe og engangshåndklæder eller håndklæderuller. Fra ombudsmandens
inspektion af Statsfængslet i Nyborg er jeg bekendt med at denne henstilling
er
udsendt samme dag (den 26. marts 2003).
Jeg har noteret mig det
oplyste, herunder den generelle henstilling fra direktoratet til alle
kriminalforsorgens institutioner.
Jeg udtalte endvidere at
kondomer efter min opfattelse bør være umiddelbart tilgængelige i
besøgslokalet
således at de indsatte ikke er nødt til at kontakte personalet for at få
kondomer, og jeg henstillede derfor til arresthuset at sørge for at kondomer
er
umiddelbart tilgængelige. Jeg bad om underretning om hvad der skete i den
anledning.
Arresthuset har oplyst at der
er opsat en bowle i besøgsværelset til kondomer (og at der vil blive gjort
tiltag til at kunne benytte det aflåste skab til opbevaring af stiklagener).
Direktoratet har oplyst at
det vil blive indskærpet over for alle kriminalforsorgens institutioner at
der
i institutionernes besøgslokaler bør være umiddelbar adgang til kondomer.
Jeg tager til efterretning at
arresthuset har gjort kondomer umiddelbart tilgængelige i besøgslokalet.
Jeg har endvidere noteret mig
at direktoratet generelt vil indskærpe at kondomer bør være umiddelbart
tilgængelige i besøgslokaler. Jeg beder direktoratet om at underrette mig når
denne indskærpelse udsendes.
Ad punkt 2.3.2. Gårdtursarealer
Jeg henstillede til
arresthuset at friske gårdtursarealerne op og bad desuden arresthuset
overveje
etablering af en åbning mellem gårdene. Jeg bad om at få oplyst hvad der
skete
i anledning af min henstilling.
Jeg bad desuden arresthuset
om at oplyse hvad der videre skete vedrørende et spørgsmål som var omtalt i
direktoratets inspektionsrapport af oktober 1997, om maling/dekorering af
gårdtursarealet ved hjælp af en lokal kunstnergruppe.
Arresthuset har oplyst at to
af strålegårdene ved en renovering af gårdtursarealet i 1996 blev slået
sammen
således at de fremstod som de gør i dag. Dette har givet de indsatte mulighed
for at spille bold under gårdturen. På grund af det sparsomme personale som
arresthuset er normeret med, er det nødvendigt at isolerede indsatte har
mulighed for gårdtur på samme tidspunkt som de andre indsatte, og det er
derfor
også nødvendigt at der forefindes mindre strålegårde hvor disse indsatte kan
have gårdtur. Da der maksimalt kun er ca. 10 indsatte på gårdtur ad gangen,
finder ledelsen at arealet i den store strålegård er passende.
Vedrørende spørgsmålet om
maling/dekorering af gårdene har arresthuset oplyst at den tidligere ledelse
tog kontakt til en kunstnergruppe for udsmykning af væggene, dog uden
resultat.
Det er arresthusets opfattelse at de nuværende strålegårde fremstår pæne og
ryddelige.
Direktoratet har henholdt sig
til det som arresthuset har anført, men har dog samtidig henstillet til
arresthuset at få malet gårdtursarealerne så snart der er fundet økonomiske
midler hertil, eventuelt ved på ny at forsøge en kontakt til en
kunstnergruppe
eller som beskæftigelse af de indsatte. Direktoratet har endvidere henvist
arresthuset til at søge direktoratet om midler fra kontoen til
velfærdsfremmende foranstaltninger for de indsatte til indkøb af for eksempel
rastepladsbænk med henblik på at gøre gårdtursarealet mere brugbart.
Direktoratet har oplyst at direktoratet vil orientere mig når
gårdtursarealerne
er blevet malet.
Jeg har noteret mig det
oplyste, herunder at jeg vil blive orienteret når gårdtursarealerne er blevet
malet. Idet jeg går ud fra at arresthuset vil følge direktoratets opfordring
om
at søge om midler fra kontoen til velfærdsfremmende foranstaltninger til
indkøb
af f.eks. en rastepladsbænk, beder jeg tillige om at blive underrettet om
resultatet af behandlingen af denne ansøgning.
Jeg tilkendegav (i
forbindelse med ovenstående) at stjernegårdene står i misforhold til det
udenforliggende areal (den inderste gård) som det blev oplyst kun sjældent
blev
benyttet fordi dette areal ikke var sikret. Jeg bad arresthuset overveje
sikring af den inderste gård således at de indsatte kan benytte gården. Jeg
bad
om underretning om resultatet af arresthusets overvejelser.
Arresthuset har oplyst at den
inderste gård under en renovering i 1996 blev sikret med
’bøllemøller’ således
at de indsatte ikke har mulighed for at løfte hinanden op og derved undvige
fra
arealet. De indsatte benyttede herefter i et par år dagligt indergården til
gårdtur, men efter at der i to tilfælde blev forsøgt undvigelse med hjælp fra
udefrakommende der havde kastet stiger over muren, blev det af
sikkerhedsmæssige grunde besluttet ikke længere at bruge dette areal til
gårdtur. Denne beslutning blev ligeledes taget på baggrund af arresthusets
uhensigtsmæssige placering i tætbebygget område der gør det muligt for
uvedkommende at færdes skjult i området.
Arresthuset er dog nu af den
opfattelse at der på baggrund af en sikkerhedsmæssig vurdering af klientellet
i
arresthuset kan gives tilladelse til enkeltstående gårdture i indergården.
Arresthuset har endvidere besluttet at gårdtursarealet beplantes med
georginer
til foråret således at de indsatte har noget farverigt at kikke på, samtidig
med at bedene lettere holdes fri for ukrudt.
Direktoratet har henholdt sig
hertil.
Med den bemærkning at jeg går
ud fra at der efter direktoratets udsendelse af skrivelse af 20. december
2000
hvoraf det fremgår at der af sikkerhedsmæssige årsager (nu) altid skal være
personale til stede under gårdtur, ikke længere er samme risiko for
undvigelse
fra dette areal med hjælp udefra, tager jeg det oplyste til efterretning.
(Den
nævnte skrivelse er foranlediget af nogle undvigelser fra gårdtursarealer).
Ad punkt 2.3.3. Kondirum
Jeg bad arresthuset om at
oplyse om eventuelle planer for istandsættelse af kondirummet, herunder
udskiftning af ruderne og gulvtæppet samt fjernelse af resterne af beslagene
i
gulvet.
Arresthuset har oplyst at
arresthuset ved en gennemgang af bygningerne sammen med en repræsentant for
ressourcestyringskontoret den 27. november 2002 fremsatte ønske om
udskiftning
af samtlige ruder på arresthusets facade. Det personale som er ansvarlig for
kondirummet, er i færd med at indhente tilbud på et nyt gulvtæppe og maling
af
lokalet. De nævnte beslag vil ligeledes blive fjernet.
Direktoratet har henholdt sig
hertil og har med hensyn til vinduerne henvist til det under pkt. 2.2 om
vinduesudskiftning anførte (hvoraf fremgår at direktoratet i 2003 har givet
arresthuset tilsagn om en bevilling til udskiftning af to cellevinduer i
arresthuset, mens udskiftning af de resterende cellevinduer indgår i
direktoratets
langsigtede planlægning for renovering af arresthuset).
Med den bemærkning at jeg
forstår det oplyste sådan at kondirummet vil blive malet, at gulvtæppet vil
blive udskiftet, og at den udskiftning af vinduer som indgår i direktoratets
langsigtede planlægning, ikke kun omfatter cellevinduer, men alle vinduer i
arresthuset, herunder vinduet i kondirummet, har jeg noteret mig det oplyste.
Jeg henstillede til
arresthuset at sætte en vejledning i brugen af kondiredskaberne op på et for
brugerne synligt sted. Jeg bad om underretning når dette var sket.
Arresthuset har oplyst at
udarbejdelsen af vejledninger i brugen af kondiredskaber er iværksat, og at
vejledninger vil blive sat op snarest.
Direktoratet har henholdt sig
hertil og har endvidere oplyst at det er besluttet at udsende en henstilling
til samtlige kriminalforsorgens institutioner om at tilsikre at der er opsat
en
skriftlig vejledning i brug af redskaberne i institutionernes kondirum. Fra
ombudsmandens inspektion af Statsfængslet i Nyborg er jeg bekendt med at
denne
henstilling er udsendt samme dag (den 26. marts 2003).
Jeg har noteret mig det
oplyste og går ud fra at arresthuset nu har opsat vejledninger i brugen af
kondiredskaberne.
Jeg bad om underretning om
hvad der videre var sket vedrørende talsmændenes ønske om anskaffelse af en
bænk til rygøvelser som arrestforvareren havde oplyst at der ville blive
indhentet tilbud på.
Arresthuset har oplyst at
arrestforvareren for at få præciseret ønsket fra de indsatte har spurgt den
daværende talsmand om hvad der præcist ønskedes. Det viste sig det ikke var
en
bænk til rygøvelser de indsatte ønskede, da arresthuset er i besiddelse af en
sådan bænk. De indsatte ønskede derimod en bænk hvor man kan ligge ned og
træne
benmuskler både foran og bagpå. Det personale som har ansvaret for
kondirummet,
har indhentet et katalog vedrørende denne type bænke, og så snart der bliver
økonomisk mulighed for det, vil arresthuset anskaffe en sådan bænk.
Direktoratet har henholdt sig
hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ad punkt 2.3.5. Toilet og bad
Jeg bad arresthuset om at
oplyse om eventuelle planer for istandsættelse af badeværelserne.
Arresthuset har oplyst at
arresthuset under bygningssynet den 27. november 2002 over for direktoratet
fremsatte ønske om at få opsat nye skillevægge mellem toilet og bad, og at
arresthuset samtidig vil skifte revnede klinker. Arresthuset har oplyst at
arresthuset afventer svar vedrørende dette ønske.
Direktoratet har henholdt sig
til det af arresthuset oplyste og har supplerende oplyst at arresthuset er
henvist til at lave det pågældende arbejde for egen bevilling eller eventuelt
søge direktoratet om særbevilling.
Jeg har noteret mig
arresthusets ønske om opsætning af skillevægge og anmoder arresthuset om at
oplyse om arresthuset vil gennemføre denne opsætning (for egne midler) eller
vil søge direktoratet om særbevilling. Hvis arresthuset søger direktoratet om
en særbevilling, beder jeg om underretning herom, herunder om resultatet af
direktoratets behandling af ansøgningen.
Jeg henviste til min
tidligere anbefaling af at arresthuset fjerner håndsæben og håndklæderne og
erstatter disse med henholdsvis flydende sæbe og papirhåndklæder eller en
håndklæderulle. Jeg bad arresthuset om at orientere mig om hvad min
anbefaling
(for så vidt angår badeværelserne) gav anledning til.
Arresthuset har oplyst at
arresthuset har planer om at opsætte håndklæderuller og indføre flydende sæbe
på baderummene i den nærmeste fremtid. Arresthuset var, som nævnt under pkt.
2.3.2, på tidspunktet for afgivelsen af arresthusets udtalelse i færd med at
indhente tilbud på opsætning af håndklæderuller mv.
Direktoratet har henvist til
oplysningen under punkt 2.3.1 om den henstilling som direktoratet har
besluttet
at udsende til institutionerne om opsætning af flydende sæbe og
papirhåndklæder
eller håndklæderuller.
Jeg har noteret mig
arresthusets oplysning om at der vil blive (eller nu er) opsat flydende sæbe
og
håndklæderuller på badeværelserne. Under pkt. 2.3.1 har jeg noteret mig
direktoratets oplysning om udsendelse af en generel henstilling til
kriminalforsorgens institutioner.
Ad punkt 2.3.7. Biblioteket
Jeg bad om at modtage (kopi
af) den aftale med biblioteket i Sønderborg som arresthuset oplyste at det
havde.
Arresthuset har fremsendt
kopi af brev af 7. januar 2003 fra Sønderborg Kommunes bibliotek som henviser
til aftale af 15. marts 1979 mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og
Kommunernes Landsforening hvor betjeningsniveauerne er beskrevet. Det fremgår
af bibliotekets brev at biblioteket ikke er i besiddelse af aftalen idet den
er
sendt til Landsarkivet, men at biblioteket gerne fremskaffer aftalen.
Direktoratet har oplyst at
Arresthuset i Sønderborg har indgået aftale om betjeningsniveau A.
Direktoratet
har oplyst at kopi af aftalen er vedlagt til min orientering, men det var den
ikke. Jeg har telefonisk bedt direktoratet om at sende mig en kopi af
aftalen.
Når jeg har modtaget aftalen,
sender jeg en kopi til arresthuset. Jeg går ud fra at biblioteksbetjeningen i
arresthuset rent faktisk svarer til det der er aftalt.
Jeg bad tillige om oplysning
om udenlandske indsattes adgang til bøger på fremmedsprog, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 58, stk. 3.
Arresthuset har oplyst at
alle udenlandske indsatte ved henvendelse til personalet kan låne bøger på
fremmedsprog
såfremt biblioteket kan skaffe bøgerne. Arresthuset har i den forbindelse
oplyst at der hidtil ikke har været problemer med at få biblioteket til at
skaffe de bøger som de udenlandske indsatte har ønsket. Den 21. februar 2003
har arresthuset supplerende oplyst telefonisk til direktoratet at der også
findes udenlandske bøger blandt de bøger som findes i arresthuset.
Direktoratet har henholdt sig
til det af arresthuset oplyste.
Jeg har noteret mig det
oplyste.
Jeg bad desuden arresthuset
om at overveje at indhente et bogkatalog og underrette mig om resultatet af
disse overvejelser.
Det fremgår af brevet af 7.
januar 2002 fra biblioteket i Sønderborg at biblioteket alene har katalog
over
bøger og andre materialer i elektronisk form. Kataloget kan ses på
bibliotekets
hjemmeside, men der er også mulighed for søge bøger via www.bibliotek.dk hvor
der findes et katalog over det danske biblioteksvæsens samlede bogbestand.
Bogbestilling kan ske online fra disse hjemmesider til afhentning på
biblioteket i Sønderborg. Arresthuset har i tilslutning hertil oplyst at
indsatte kan anmode personalet om at søge titler frem på arresthusets stand
alone-pc.
Direktoratet har henholdt sig
til det af arresthuset oplyste.
Jeg har noteret mig det
oplyste.
Ad punkt 2.3.9. Værksted
Jeg bad arresthuset om at
overveje muligheden for at afskærme to jernstænger for enden af arbejdsbordet
i
gangen når denne arbejdsplads ikke benyttes.
Arresthuset har oplyst at
jernstængerne på bordet i den lange gang nu er fjernet. Direktoratet har
henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det
oplyste.
Arrestforvareren oplyste
under inspektionen at der trængte vand ind gennem kældervæggen, og at
arresthuset var opmærksom på problemet. Jeg bad arresthuset om at oplyse hvad
arresthuset havde foretaget sig vedrørende dette problem.
Arresthuset har oplyst at det
ved nærmere eftersyn har vist sig at vandet på gulvet ikke skyldes
indtrængning
af vand gennem væggen, men derimod et tilstoppet toilet. Dette forhold er
siden
blevet udbedret. Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det
oplyste.
Ad punkt 3.1. Arbejde
Jeg bad arresthuset om at
orientere mig om et eventuelt udfald af det nærmere samarbejde med de sociale
institutioner i området som jeg gik ud fra blev søgt sat i værk, jf.
oplysninger
i direktoratets inspektionsrapport. Det fremgår heraf at direktoratet havde
opfordret arresthuset til gennem regionsværkmesteren at søge et nærmere
samarbejde med de sociale institutioner i området med henblik på at
fremskaffe
flere arbejdspladser.
Arresthuset har oplyst at der
tidligere har været taget kontakt til forskellige institutioner, bl.a. Reva
og
et beskæftigelsesprojekt som sorterede elektronikdele. Vedrørende
beskæftigelsesprojektet viste det sig desværre urentabelt idet satserne for
arbejdet
var for ringe og transportudgifterne for store. Der er stadig kontakt til
Reva,
og når denne institution har problemer med leveringsfrister, retter den
henvendelse til arresthuset med anmodning om hjælp til udførelse af
arbejdsopgaver. Arresthuset har i den forbindelse bemærket at institutioner
som
Reva også har et budget at tage hensyn til og derfor nødig giver flere
arbejdsopgaver fra sig end højst nødvendigt.
Direktoratet har henholdt sig
hertil og har endvidere oplyst at arresthuset i samarbejde med
regionsværkmesteren er i færd med at etablere samarbejde med flere lokale
virksomheder, ligesom arresthuset allerede via regionsværkmesteren har fået
nye
arbejdsopgaver.
Jeg har noteret mig det
oplyste, herunder at arresthuset siden inspektionen har fået nye
arbejdsopgaver.
Jeg kritiserede hvis
arresthuset praktiserede en i arresthusets husorden beskrevet karensregel
hvorefter indsatte der ikke ønsker at arbejde, eller selvforskyldt er uden
arbejde, ikke vil oppebære dusør for de førstkommende tre arbejdsdage
derefter.
Jeg henviste til en udtalelse som jeg havde modtaget fra direktoratet i
forbindelse med min inspektion af Arresthuset i Kalundborg, hvori
direktoratet
havde erklæret sig enig i at der ikke er hjemmel til karensdage ved
arbejdsvægring. Jeg henstillede til arresthuset at ændre husordenen således
at
oplysningerne heri svarer til de gældende regler, og jeg bad om underretning
når denne ændring var sket.
Arresthuset har oplyst at
ændringerne er foretaget i husordenen/informationshæftet under punkt 1, og
arresthuset har vedlagt den rettede husorden.
Direktoratet har henholdt sig
til det af arresthuset anførte og har videre bemærket at direktoratet er enig
med mig i at det er beklageligt såfremt der hidtil uden hjemmel er
administreret med karensdage i forbindelse med arbejdsanvisning.
Direktoratet har desuden
oplyst at direktoratet i brev af 23. januar 2003 har orienteret alle
kriminalforsorgens institutioner om at der ikke i straffuldbyrdelsesloven
eller
beskæftigelsesbekendtgørelsen er hjemmel til at operere med en karensperiode
i
forbindelse med arbejdsvægring.
Jeg tager det oplyste til
efterretning og har noteret mig at direktoratet har udsendt en generel
skrivelse til samtlige kriminalforsorgens institutioner om at der ikke er
hjemmel til at anvende karensdage i forbindelse med arbejdsvægring.
Ad punkt 3.2. Fritid
Jeg anmodede arresthuset om
en udtalelse vedrørende muligheden for indkøb af PlayStations til udlejning i
arresthuset.
Arresthuset har oplyst at der
nu er givet tilladelse til at de indsatte kan medbringe deres egne
PlayStations. Det fremgår af den reviderede husorden, pkt. 23, om medbragte
effekter, at PlayStations kan udleveres ved forud indhentet tilladelse fra
arrestforvareren, og at maksimalt fem spil og film til disse, i original
emballage,
er tilladt ad gangen.
Direktoratet har henholdt sig
til det af arresthuset oplyste med bemærkning om at direktoratet vil
orientere
arresthuset om at det - såfremt der er tale om PlayStation 2 - skal sikres at
der ikke er særudstyr til de indsattes PlayStations som gør det muligt for de
indsatte via indsmuglede modemmer at foretage opkobling til Internettet.
Jeg har noteret mig det
oplyste.
Til orientering for
arresthuset kan jeg oplyse at direktoratet i brev af 5. marts 2003 i den sag
som jeg har omtalt i den endelige rapport, har orienteret mig om at forslaget
fra den samme sted nævnte projektgruppe om at udstrække og udvide forbuddet
vedrørende elektriske apparater ikke vil blive gennemført i 2003, og at det
skyldes kriminalforsorgens økonomiske situation. Det betyder at det er op til
den enkelte institutions leder at fastsætte retningslinjer for om PlayStation
2
kan tillades i institutionen. Direktoratet har anført at der ikke er noget
til
hinder for at fængsler og arresthuse etablerer en lejeordning hvorefter de
indsatte kan leje rene udgaver af PlayStation 2. Det fremgår tillige af dette
brev at det er forholdsvis let at se om en PlayStation 2 har fået tilført et
Linux-kit som omdanner den til et pc-værktøj der giver mulighed for
netforbindelse
via modem, ADSL eller LAN. Der vil nemlig i så fald være en ekstra boks på
selve PlayStation 2-hardwaren.
Jeg bad under dette punkt
desuden arresthuset om en udtalelse vedrørende et af talsmanden fremsat ønske
om bedre træningsfaciliteter og om muligheden for at kunne spille bordtennis.
Vedrørende spørgsmålet om mulighed for at opstille et bordtennisbord
bemærkede
jeg at jeg var opmærksom på at arresthuset i forbindelse med direktoratets
inspektion i 1997 havde oplyst at arresthusets bordtennisbord ikke ville
blive
repareret da der ikke findes egnede lokaler til bordtennisspil i arresthuset.
Arresthuset har henvist til
at der, som tidligere anført, er planer om renovering af kondirummet, og har
oplyst at de indsatte i den forbindelse vil blive taget med på råd vedrørende
renoveringen og indretningen af kondirummet, herunder anskaffelse af
yderligere
træningsredskaber. Arresthuset har oplyst at der blandt andet vil blive
indkøbt
kondiudstyr der træner benmusklerne, men at arresthuset i øvrigt vil følge
direktoratets
anbefalinger med hensyn til standardisering af udstyr.
Arresthuset har supplerende
(telefonisk over for direktoratet) oplyst at der ikke er plads i arresthuset
til at opstille et bordtennisbord.
Direktoratet kan henholde sig
til det af arresthuset oplyste.
Jeg har noteret mig det
oplyste. Det bemærkes at jeg går ud fra at den renovering som arresthuset
henviser til, er det oplyste under pkt. 2.3.3 om maling af kondirummet og
udskiftning af gulvtæppet i rummet som jeg, som nævnt dette sted, forstår
sådan
at det vil ske.
Endelig anmodede jeg
arresthuset om en udtalelse vedrørende et ønske fra de indsatte om indretning
af et køkken, herunder en udtalelse om det af talsmanden anførte vedrørende
placeringen af et sådant køkken (i vaskerummet i stueetagen).
Arresthuset har oplyst at man
ønsker at etablere et køkken til de indsatte i det nuværende vaskerum og
flytte
vaskemaskine og tørretumbler ned i et disponibelt rum i kælderen. Det er
videre
oplyst at de indsatte siden inspektionen har fået stillet en mikroovn til
rådighed, og at denne er placeret i det rum der ønskes omdannet til køkken.
Direktoratet har oplyst at
direktoratet ikke har modtaget ansøgning om økonomiske midler til det nævnte
projekt, og at direktoratet har henvist arresthuset til at sende ansøgning
herom hvis projektet ikke kan afholdes af egne midler.
Jeg har noteret mig det
oplyste. Jeg beder arresthuset om at oplyse hvad der videre sker i sagen.
Ad punkt 3.3. Fællesskab
Jeg bad direktoratet om at
underrette mig om direktoratets godkendelse af Arresthuset i Sønderborgs
retningslinjer for fællesskab når direktoratet havde foretaget den samlede
gennemgang af alle arresthusenes retningslinjer for fællesskab som
direktoratet
i en anden sag havde orienteret mig om at direktoratet ville foretage. Jeg
bad
endvidere om kopi af de endelige retningslinjer for Arresthuset i Sønderborg.
Direktoratet har oplyst at
det endnu ikke har været muligt at færdiggøre gennemgangen og godkendelsen af
arresthusenes fællesskabsregler. Direktoratet har i skrivelse af 4. marts
2003
i den anden sag oplyst at direktoratet vil orientere mig om sagens status
ultimo april 2003.
Jeg afventer således fortsat
svar på dette spørgsmål.
Ad punkt 3.4. Sammenfatning vedrørende arbejde, fritid og fællesskab
Jeg henstillede til
arresthuset (og Direktoratet for Kriminalforsorgen) at overveje hvilke
muligheder der er for at kompensere for den manglende beskæftigelse i
arresthuset - især i de perioder hvor arresthuset slet ikke kan tilbyde de
indsatte nogen form for beskæftigelse. Jeg henviste f.eks. til muligheden for
øget fællesskab og udvidelse af tidspunkterne for benyttelse af
fritidsaktiviteterne.
Jeg henstillede desuden til
arresthuset at overveje mulighederne for at udvide antallet af arbejdspladser
i
de perioder hvor der kan tilbydes beskæftigelse til de indsatte (eventuelt
efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde).
Jeg henstillede yderligere
til arresthuset at overveje på hvilken måde arresthusets største gård kunne
anvendes til forskellige aktiviteter for de indsatte.
Jeg henviste i denne
forbindelse endvidere til at jeg gik ud fra at arresthuset i anledning af det
som direktoratets rejseinspektion havde anført om mulighederne for at de
indsatte kan tilbydes fysisk aktivitet i større omfang, tidligere havde
overvejet
udvidelse af aktiviteterne for de indsatte.
Jeg bad om at få oplysning om
hvad der skete i anledning af mine henstillinger.
Arresthuset har oplyst at
arresthuset med den forhåndenværende bemanding ikke skønner det
sikkerhedsmæssigt forsvarligt at ændre antallet af arbejdspladser i kælderen.
Arresthuset har desuden telefonisk til direktoratet oplyst at alle indsatte
nu
er i beskæftigelse - hovedsagelig ved cellearbejde. Den 1. juli 2002
tiltrådte
en ny arrestforvarer der i samarbejde med sin overvagtmester har sat fokus på
at alle indsatte skal være beskæftigede. Arrestforvareren har oplyst at
arresthuset har et godt samarbejde med regionsværkmesteren der hjælper med at
skaffe arbejdsopgaver.
For så vidt angår den store
gård, har arresthuset oplyst at der på baggrund af en konkret
sikkerhedsvurdering vil kunne afholdes forskellige arrangementer, f.eks.
grillaftener.
Supplerende har
arrestforvareren telefonisk oplyst at arresthuset må lade en nøje
sikkerhedsvurdering ligge til grund for den konkrete afgørelse.
Arrestforvareren har oplyst at visse grupper indsatte kun vanskeligt kan
gives
adgang til gården idet arresthuset har oplevet undvigelsesforsøg hvor der
f.eks. udefra er blevet sat en stige op til muren. Arresthuset har endvidere
oplevet at der er blevet kastet mobiltelefoner ind når der var bestemte
indsatte i gården. Arrestforvareren har desuden oplyst at arresthuset (som
tidligere nævnt) til sommer vil lave et beplantningsprojekt i gården så den
kommer til at fremstå indbydende.
Direktoratet har udtalt at
direktoratet på denne baggrund finder at beskæftigelsesproblemet er løst for
så
vidt angår mængden af arbejde, og direktoratet har herefter henholdt sig til
det af arresthuset oplyste. Direktoratet har dog bemærket at direktoratet vil
meddele arrestforvareren at han skal underrette direktoratet såfremt
situationen ændrer sig.
Jeg har noteret mig det
oplyste. Hvis situationen ændrer sig så der igen kommer problemer med at
beskæftige de indsatte, går jeg ud fra at arresthuset på ny vil overveje
mulighederne
for at kompensere herfor, f.eks. ved udvidet cellefællesskab de indsatte
imellem og ved at udvide tidspunkterne for at benytte fritidsaktiviteterne.
Ad punkt 3.5. Undervisning
Jeg gjorde under inspektionen
opmærksom på at det er vigtigt at undervisningen lægges i faste rammer, og at
ledelsen holder sig orienteret om undervisningen. Arrestforvareren
tilkendegav
hertil at han ville tale med læreren om de indsattes mulighed for
enkeltundervisning.
Under henvisning til min
tilkendegivelse under inspektionen bad jeg arresthuset oplyse om
undervisningen
nu var lagt i faste rammer, herunder om de indsatte gøres opmærksom på i
hvilket omfang de kan modtage undervisning, og på hvilke tidspunkter.
Jeg anmodede desuden
arresthuset om at underrette mig om hvad der videre var sket vedrørende de
indsattes mulighed for enkeltundervisning, og at oplyse nærmere om
undervisning
af isolerede indsatte og udlændinge.
Arresthuset har oplyst at det
er aftalt med læreren der er tilknyttet arresthuset, at denne underviser 200
timer om året. Timerne fordeles med ca. fire timer om ugen.
Undervisningstidspunkterne er ikke lagt i faste rammer da en del af de
indsatte
kan være fraværende på grund af f.eks. retsfremstilling. Læreren aftaler
derfor
tidspunkterne fra gang til gang. Det fremgår af husordenens punkt 36
(vedlagt)
at de indsatte har mulighed for undervisning.
Arresthuset har videre oplyst
at der nu er mulighed for enkeltundervisning, men at der af praktiske grunde
normalt undervises flere indsatte ad gangen for at udnytte undervisningstiden
optimalt. Der har i flere tilfælde været tale om enkeltundervisning, f.eks.
når
en indsat skal til eksamen eller har været isoleret af retten. Arresthuset
har
indkøbt to kassetteafspillere, og to indsatte følger herefter et sprogkursus
på
henholdsvis spansk og fransk.
Endelig har arresthuset
oplyst at isolerede indsatte kan modtage undervisning på lige fod med øvrige
indsatte, og at dette, såfremt der er behov, sker i cellen. Der har ikke
været
fortilfælde hvor udenlandske indsatte har ønsket undervisning, men det vil
kunne praktiseres hvis den indsatte kan forstå et af hovedsprogene engelsk
eller tysk.
Direktoratet har henholdt sig
til det af arresthuset anførte.
Jeg tager det oplyste til
efterretning, herunder at undervisningen på grund af indsattes mulige fravær
til retsfremstilling mv. ikke er lagt i faste rammer, men aftales fra gang
til
gang.
Jeg anmodede arresthuset om
at oplyse hvad der var sket vedrørende installering af en pc siden
oplysningen
til direktoratet i 1997 om at arresthuset forventede at installere en pc i
skolestuen i løbet af 1997, jf. direktoratets inspektionsrapport.
Arresthuset har bl.a. oplyst
at der tidligere har været installeret en pc i skolestuen, men at denne dog
viste sig at være forældet, og at der ikke i arresthuset er økonomisk
mulighed
for at anskaffe og vedligeholde en ny samt afholde udgifter til licenser.
Direktoratet har udtalt at
det er direktoratets plan at alle arresthuse på sigt har en pc til brug i
undervisningen. Direktoratet er bekendt med at det i mange arresthuse er
vanskeligt (visse steder umuligt) at opstille en pc da der ikke findes et
egnet
lokale - i særlig grad i de mindre arresthuse. De økonomiske ressourcer til
indkøb af pc til arresthusene er små og er således medvirkende årsag til at
arresthuset i Sønderborg endnu ikke har en pc i skolestuen. Direktoratet vil
undersøge om der kan skaffes midler til indkøb af pc til undervisningsbrug i
arresthuset.
Jeg har noteret mig det
oplyste, herunder om direktoratets plan om at samtlige arresthuse får pc til
undervisningsbrug. Jeg beder direktoratet om at underrette mig om resultatet
af
undersøgelsen med hensyn til mulighederne for at indkøbe en pc til
Arresthuset
i Sønderborg. Det tilføjes at ombudsmandsembedet eventuelt har mulighed for
at
yde et antal (brugte) pc’er til Arresthuset i Sønderborg uden beregning.
Jeg
beder direktoratet om at tilkendegive om direktoratet er interesseret heri.
( )
Ad punkt 8. Gennemgang af rapporter
Jeg udledte af det modtagne
materiale, sammenholdt med de sagstyper som min anmodning om udlån af sager
vedrørte, at arresthuset i løbet af det tidsrum som min undersøgelse
vedrørte,
ikke havde behandlet sager efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6 eller
sager om afslag på udgang. Jeg bad imidlertid arresthuset om en udtalelse om
hvorvidt denne forståelse var korrekt.
Arresthuset har oplyst at der
ikke ses at have været behandlet sager om afslag på udgang eller sager
afgjort
efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6 i ovennævnte periode.
Direktoratet har henholdt sig
hertil.
Jeg har noteret mig det
oplyste.
( )
9. Opfølgning
Jeg beder om at arresthuset
sender de oplysninger mv. som jeg har bedt om under de enkelte punkter
ovenfor
(2.2, 2.3.5, 3.2, 6.2 og 6.6), tilbage gennem Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Jeg afventer i øvrigt underretning fra direktoratet vedrørende de forhold der
er nævnt under punkterne 2.2, 2.3.1, 2.3.2, 3.3, 3.5, 8.1.7.4, og en
udtalelse
fra direktoratet vedrørende punkt 6.12.
10. Underretning
Denne rapport sendes til
Arresthuset i Sønderborg, Politimesteren i Sønderborg, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de indsatte i
arresthuset.”
NOTE: (*) FOB
1975, s. 476.
Lignende dokumenter
- Inspektion af Arresthuset i Ringkøbing Retsinformation · 3. marts 2003
- Inspektion af Arresthuset i Vordingborg Retsinformation · 3. marts 2003
- Inspektion af Arresthuset i Odense Retsinformation · 3. marts 2003
- Inspektion af Observationshjemmet Sønderbro Retsinformation · 3. marts 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand (Folketingets ombudsmands pension, Ombudsmandens kompetence i forhold til halvoffentlige organer og private institutioner m.v.) Retsinformation · 8. maj 2009
- Inspektion af arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel den 27. oktober 2009 Retsinformation · 3. november 2011