Spring til indhold

Retsinformation

Inspektion af Arresthuset i Sønderborg

ISP nr 2002.632InspektionssagerFolketinget19. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Inspektion af Arresthuset i Sønderborg

Den 23. december 2002 afgav

inspektionschefen på ombudsmandens vegne følgende rapport til bl.a.

Arresthuset

i Sønderborg og Direktoratet for Kriminalforsorgen:

”1. Indledning

Den 1. januar 1997 trådte lov

nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand i kraft. I bemærkningerne

til lovforslagets § 18 er det forudsat at ombudsmanden foretager systematiske

inspektioner af fængsler til opfyldelse af en anbefaling fra Den Europæiske

Komité vedrørende forebyggelse af tortur og anden umenneskelig behandling

eller

straf. Samtidig blev retsplejelovens § 779 ophævet, jf. ombudsmandslovens §

31,

stk. 2. Det tilsyn som medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation og

amtsrådene havde ført med varetægtsarrestanters behandling og forholdene i

varetægtsfængsler (arresthuse) i henhold til retsplejelovens § 779, ophørte

således med virkning fra den 1. januar 1997. Det er herved forudsat at denne

tilsynsopgave i fremtiden varetages af ombudsmanden.

Som led i

inspektionsvirksomheden foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere

den

7. marts 2002 inspektion af Arresthuset i Sønderborg. Til stede under

inspektionen

var Politimesteren i Sønderborg og den fungerende arrestforvarer. I

forbindelse

med inspektionen modtog jeg rapportmateriale til gennemgang, jf. pkt. 8

nedenfor.

Ombudsmanden har en gang

tidligere - i 1975 - foretaget inspektion af Arresthuset i Sønderborg.

Læs alt

Rapport

om denne inspektion er optaget i Folketingets Ombudsmands beretning for 1975,

s. 476-479*.

Inspektionen den 7. marts

2002 bestod i samtaler med arresthusets ledelse, jf. ovenfor, og en rundgang

i

arresthuset og samtaler med enkelte indsatte (i et tilfælde talsmanden og en

anden indsat sammen). I tilslutning hertil udarbejdede jeg

- et referat af samtalerne

med ledelsen

- et notat om iagttagelser

under rundgangen i arresthuset (de fysiske rammer mv.)

Med brev af 21. marts 2002

sendte jeg det nævnte materiale til arresthuset og politimesteren idet jeg

bad

om at modtage eventuelle bemærkninger eller tilføjelser inden en måned.

Forinden sendte jeg et brev

af 12. marts 2002 til direktoratet vedrørende celle 2 i arresthuset, jf. pkt.

2.2.1 nedenfor.

Jeg modtog herefter et brev

af 4. april 2002 fra direktoratet vedrørende celle 2.

Jeg modtog desuden et brev af

12. april 2002 med politimesterens og arresthusets bemærkninger som er

indarbejdet i rapporten.

Denne rapport har i en

foreløbig udgave været sendt til Arresthuset i Sønderborg, Politimesteren i

Sønderborg og Direktoratet for Kriminalforsorgen for at myndighederne kunne

få

lejlighed til at fremkomme med de eventuelle bemærkninger om faktiske forhold

som rapporten måtte give anledning til. Jeg har den 19. december 2002

telefonisk modtaget enkelte bemærkninger fra direktoratet som er indarbejdet

i

denne endelige rapport. Jeg har ikke modtaget bemærkninger fra arresthuset og

politimesteren.

2. Bygningsmæssige forhold mv.

2.1. Bygning og gangarealer

Arresthuset er opført i 1915

og er beliggende tæt ved centrum i Sønderborg by. Arresthusets cellefløj er

en

vinklet murstensbygning bestående af fire etager, inklusive kælderetagen. Der

er endvidere en uudnyttet loftsetage. I tilknytning til selve arresthuset

ligger den tidligere arrestforvarerbolig der nu blandt andet anvendes til

kontor til arrestforvareren og soverum for personalet. (Bygningen omtales

efterfølgende som personalebygningen). Inddragelse af arrestforvarerboligen

til

kontorfaciliteter mv. skete i slutningen af 1980’erne og i starten af

1990’erne.

Arresthuset er elektronisk

sikret.

Arresthuset har plads til 26

indsatte fordelt på 26 celler på 3 etager. Arresthuset har en stor fløj med

21

celler og en mindre fløj med 5 celler.

I stueetagen i arresthuset er

der 6 enkeltceller (celle 1-6), et toilet- og baderum, vaskerum,

besøgslokale,

toilet til besøgende, depot (inklusive server), kontor, lægeværelse, køkken

og

skolestue. I personalebygningen er der er i stuen bl.a. arrestforvarerens

kontor.

Der er fra personalebygningen indgang til arresthuset via skolestuen.

På gangen i stueetagen - der

er nogenlunde rummelig - er der placeret en fryser til køleelementer. Ved

siden

af fryseren findes arresthusets bibliotek.

På gangen i stueetagen er der

desuden et skab til de besøgendes ting mv. og en klokke der anvendes til at

markere de indsattes spisetider.

På 1. sal er der 14

enkeltceller (celle 7-15 og 22-26), 2 toilet- og baderum og kontor (vagtstue

og

tekøkken) for personalet. Indretning af vagtstuen og tekøkkenet til

personalet

skete i forbindelse med en ombygning i 2000.

Cellerne 22-26 er placeret i

den mindre fløj og anvendes blandt andet til indsatte som kræver beskyttelse

(’beskyttet afsnit’).

Der kan lukkes af mellem

badet og celle 9 på 1. sal med en gitterdør således at cellerne herfra kan

fungere som et lille ekstra ’skærmet’ afsnit. I personalebygningen

er der på 1.

sal soverum til personalet og depot.

På 2. sal i arresthuset er

der 6 enkeltceller (celle 16-21) og toilet- og baderum. Arresthuset havde

tidligere på 2. sal en tremandscelle som ved ovennævnte ombygning i 2000 blev

ombygget til to enkeltceller.

I kælderen er der tre

værksteder, en gang med et langt arbejdsbord, kondirum, fyrrum og toilet.

Cellegangene, der er forsynet

med vinduer, er malet i hvidt og lyseblåt med en mørkeblå stribe på midten

der

adskiller de to farver.

Dørene ind til cellerne er

malet blå. Gulvet på gangene er belagt med gråt linoleum. Belysningen kommer

fra armaturer med lysstofrør.

Gangarealerne fremstod alt i

alt rene og pæne og giver mig således ikke anledning til bemærkninger.

2.2. Cellerne

Der er ikke observations-

eller sikringscelle i arresthuset.

I stueetagen blev cellerne 1,

2, 3 og 5 efter mit ønske fremvist, på 1. sal celle 10 og på 2. sal celle 20

og

21.

Enkeltcellerne, der er

rektangulære, er på ca. 7 m2. Væggene i cellerne er malet i en lys

farve, og gulvet er belagt med linoleum. Cellerne er standardmæssigt møbleret

med en sovebriks, et til to borde, et skab med låge og en stol. Sengen er

udstyret med en brandhæmmende madras. Alle celler har en håndvask med et

spejl

over. Håndvasken er placeret enten ved celledøren eller ved vinduet. Kun én

celle (celle 1) har både varmt og koldt vand. Radiatoren er placeret ud til

cellegangen. Der er stikkontakter i begge ender af cellerne.

I celle 1 anvendte den

indsatte en mindre papkasse med en mælkekasse ovenpå som bord til elkedlen,

en

brødrister og en radio. Den indsatte havde desuden sat en sort plasticpose op

for vinduet. Posen fungerede som gardin.

Arresthuset oplyste at de

indsatte har mulighed for at få sat gardiner op.

Cellerne oplyses af en

loftslampe med en uafskærmet pære i alle de celler der blev besigtiget.

Derudover er der en bordlampe. I en af de celler som blev besigtiget, er der

desuden en lampe over vasken. I celle 20 kunne loftslampen ikke hænge lige

ned,

men stødte ind i hængeskabet over skrivebordspladen.

I hver celle er der en

køletaske, en elkedel og en radio som arresthuset udleverer til den indsatte

ved indsættelsen. Der er desuden service (bestik, tallerken og glas) som

standardudstyr i cellerne.

Cellerne har en rimelig

størrelse og en lidt vekslende vedligeholdelsesstandard.

Arresthuset oplyste at

enkelte celler er blevet renoveret når der har været behov for det.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

har i et brev af 22. februar 2002 oplyst at det i forbindelse med et besøg i

arresthuset den 22. november 2001 blev aftalt med arrestinspektøren at man i

finansåret 2002 i løbet af foråret/sommeren (efter tiltrædelse af en ny

arrestforvarer) skulle ’udarbejde projekter på en vinduesudskiftning og

en

total cellerenovering i arresthuset med henblik på gennemførelse, når det er

økonomisk muligt’.

Arresthuset oplyste under

inspektionen at man forventer at cellerne vil blive renoveret og

celleinventaret, herunder de gamle jernsenge der er fastmonteret på væggene,

udskiftet i løbet af foråret 2002.

Jeg anmoder arresthuset om at

underrette mig om de af direktoratet nævnte projekter og samtidig oplyse om

der

siden inspektionen er sket renovering af celler, og om der - de steder hvor

der

har været behov herfor - er sket udskiftning af møblementet, herunder de til

væggen fastmonterede jernsenge.

For så vidt angår anvendelsen

af en mælkekasse som ekstra bord i celle 1, anmoder jeg arresthuset om at

oplyse hvorvidt det vil være muligt at tilbyde de indsatte som måtte ønske

det,

et ekstra bord.

Vedrørende lampen i celle 20

henstiller jeg til arresthuset at sørge for at hænge denne mere

hensigtsmæssigt.

Som jeg også tilkendegav

under den afsluttende samtale med ledelsen, bør de indsatte gøres opmærksomme

på at der er mulighed for at få gardiner til cellen. Jeg beder arresthuset om

oplysning om de indsatte nu gøres bekendt hermed.

Direktoratet for

Kriminalforsorgen foretog den 15. april 1997 en inspektion af Arresthuset i

Sønderborg. Af direktoratets rapport af oktober 1997 fremgår vedrørende

etablering af varmt vand i cellerne at det var arresthusets opfattelse at

installering af varmt vand i cellerne kunne modvirke arresthusets problemer

med

tilstoppede faldstammer. Det blev aftalt at arresthuset selv skulle drøfte

problemet med den tilsynsførende arkitekt i forbindelse med et kommende

bygningssyn i 1997 således at arkitekten kunne vurdere eventuelle

løsningsforslag.

Idet jeg på denne baggrund

går ud fra at arresthuset har fået vurderet eventuelle løsningsforslag

vedrørende arresthusets tilstoppede faldstammer, herunder mulighederne for

installering af varmt vand i cellerne, beder jeg arresthuset om at orientere

mig om disse.

I den forbindelse skal jeg

bemærke at jeg ikke mener det er optimalt at der i cellerne (undtagen celle

1)

kun er koldt vand, men jeg har i øvrigt ikke - ud over anmodningen om

orientering vedrørende ovenstående - grundlag for at foretage mig mere.

2.2.1. Celle 2

Cellen er som de øvrige

celler på ca. 7 m2. Cellen er forsynet med to døre med

observationsglas i den inderste dør og har et mindre vindue der sidder lige

under loftet. En del af vinduet kan åbnes, og bagved er der et gitter. Der er

ingen gardiner. Væggene er malet i to farver. Gulvet i cellen er belagt med

gråt linoleum. Bag sengen er der en større skade i gulvet - formentlig en

brandskade. Der er en hvid radiator og en stålvask med koldt vand. Der er

hvide

fliser over håndvasken og et spejl der er indbygget i væggen. Møblementet

består af et bord, en stol og en jernseng med en bund uden huller. Alle tre

møbler er fastnaglet. Derudover er der en skraldespand, en lampe i selve

loftet

og en løstsiddende bordlampe ved radiatoren. Cellen har ingen udsmykning.

I forbindelse med

besigtigelsen af cellen oplyste arresthuset at cellen, der indgår i den

almindelige belægning og dermed anvendes som almindelig celle, er den celle

der

bliver belagt sidst, og den bliver om muligt kun anvendt til kortere ophold.

Cellen var ikke i brug på

tidspunktet for inspektionen.

I en rapport fra oktober 1997

om Direktoratet for Kriminalforsorgens inspektion af arresthuset den 15.

april

1997 er rejseinspektionen fremkommet med bemærkninger til celle 2. Følgende

fremgår blandt andet af rapporten:

’Arrestforvareren har oplyst,

at cellen - hvis den er ledig - har været anvendt til støjende og urolige

indsatte, bl.a. fordi cellen er støjdæmpende.

Rejseinspektionen har anmodet direktoratets 4. kontor om at undersøge

hjemlen for anvendelse af denne celle.

’

På forespørgsel i arresthuset

fik jeg oplyst at man ikke var bekendt med en udtalelse om hjemlen for

anvendelsen af cellen fra direktoratets (daværende) 4. kontor.

I et brev af 12. marts 2002

til Direktoratet for Kriminalforsorgen bad jeg direktoratet oplyse hvad mine

iagttagelser af celle 2 gav anledning til, og hvad rejseinspektionens

anmodning

i 1997 til direktoratets 4. kontor gav anledning til. Brevet indeholdt en

beskrivelse af celle 2 og ovenstående oplysninger fra direktoratets rapport

og

fra arresthuset. I brevet gjorde jeg desuden direktoratet opmærksom på at

celle

2 efter min opfattelse (nærmest) har karakter af en observationscelle.

Direktoratet har i brev af 4.

april 2002 blandt andet oplyst følgende:

’Direktoratet har forstået

arresthusets oplysninger således, at cellen, om end den indgår i det

almindelige belæg og bliver anvendt som almindelig celle, som hovedregel

anvendes til kortvarige ophold. På denne baggrund har direktoratet ingen

bemærkninger til cellens indretning, herunder det fastboltede inventar.

Det er imidlertid

direktoratets opfattelse, at skaden i gulvet bør udbedres, og at glasruden i

den inderste dør bør være tildækket. Det er endvidere direktoratets

opfattelse,

at cellen bør forsynes med et skab, hvis den anvendes til længerevarende

ophold.

Direktoratet vil meddele

arresthuset dette.

Ombudsmanden har endvidere

udbedt sig underretning om udfaldet af en anmodning fra Rejseinspektionen til

direktoratets 4. kontor i 1997, hvori Rejseinspektionen anmodede 4. kontor om

at undersøge hjemlen for anvendelsen af den pågældende celle.

Direktoratet kan oplyse, at

Rejseinspektionens brev af 6. juni 1997 ikke ses indgået i 4. kontor og at

Rejseinspektionens sag ikke har været erindret på svar fra 4. kontor. Brevet

blev således beklageligvis ikke undergivet behandling.’

Vedrørende det anførte om at

cellen (efter direktoratets opfattelse) bør forsynes med et skab hvis den

anvendes til længerevarende ophold, skal jeg henlede opmærksomheden på § 1 i

cirkulære af 3. maj 1977 om udstyr af indsattes opholdsrum mv. Efter denne

bestemmelse skal den indsattes opholdsrum mindst være forsynet med blandt

andet

et skab. Jeg er af den umiddelbare opfattelse at § 1 i cirkulæret gælder

uanset

om opholdet i cellen er kortvarigt eller langvarigt. Jeg anmoder direktoratet

om en udtalelse herom.

Jeg anmoder desuden

arresthuset om at orientere mig om hvad arresthuset har foretaget sig i

anledning af direktoratets meddelelse til arresthuset om at gulvet bør

udbedres, og at glasruden i den inderste dør bør være tildækket.

Jeg har endvidere noteret mig

at Rejseinspektionens brev af 6. juni 1997 ikke har været undergivet

behandling. Da cellen efter det oplyste (nu) udelukkende anvendes som

almindelig celle, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold.

2.3. Øvrige rum mv.

2.3.1. Besøgsrummet

Arresthusets besøgslokale er

på størrelse med en enkeltcelle. Væggene er malet mørkeblå, og panelerne, der

er malet sorte, er afskallede og sidder løst visse steder. Der er ét vindue,

svarende til to vinduer i en enkeltcelle, med tremmer udenfor. Den øverste

halvdel af vinduet kan åbnes, og i den nederste halvdel af vinduet er der

matteret glas der hindrer indkig.

Møblementet består af tre

røde lænestole, en grøn sofa - med hul i betrækket - og et sort skifferbord.

Møblerne, der er slidte, står meget tæt, og der er derfor ikke megen ledig

gulvplads. Bag den ene lænestol er der et aflåseligt indbygget skab.

Derudover

er der en håndvask med koldt vand. Ved håndvasken ligger der håndsæbe, og der

er hængt et håndklæde op ved siden af vasken.

Belysningen består i en

loftlampe med uafskærmet pære (40 watt). Af øvrigt inventar er der en

kaffemaskine. Der er ingen gardiner og ingen udsmykning på væggene.

Der er ikke noget toilet i

direkte tilknytning til besøgslokalet, men et lidt længere henne ad gangen.

Besøgslokalet der ikke er

særlig stort, fremstår meget mørkt, dystert og trangt på grund af de mørke

vægge og paneler, den dårlige belysning, de slidte, store møbler og den

manglende udsmykning/potteplanter.

Arresthuset oplyste (under

rundgangen) at der ikke er aktuelle planer om en ombygning af besøgslokalet.

Talsmanden klagede over

lokalet der efter talsmandens opfattelse blandt andet er for lille og har en

dårlig madras.

Jeg tilkendegav over for

talsmanden og under den afsluttende samtale med ledelsen at jeg ikke fandt

forholdene tilfredsstillende.

Besøgslokalerne i

kriminalforsorgens institutioner skal efter § 3, stk. 1, i den nugældende

besøgsbekendtgørelse for afsonere (Direktoratet for Kriminalforsorgens

bekendtgørelse nr. 376 af 17. maj 2001) ’så vidt muligt være indrettet

på en

sådan måde, at der skabes en naturlig og venlig besøgsatmosfære’

(bestemmelsens

indhold er ikke ændret i forbindelse med straffuldbyrdelseslovens

ikrafttræden

den 1. juli 2001). Dette følger også af § 14 i direktoratets cirkulære af 19.

december 1980 om varetægtsarrestanters adgang til besøg.

Jeg finder besøgslokalets

stand utilfredsstillende. Lokalet lever efter min opfattelse ikke op til

kravene i besøgsbekendtgørelsen om en naturlig og venlig besøgsatmosfære.

Jeg henstiller til

arresthuset snarest at istandsætte, herunder udskifte inventaret og ændre

besøgslokalet således at det får mere præg af hjemlig hygge.

Jeg beder om underretning om

hvad der sker i anledning af min henstilling.

Som beskrevet under pkt. 2.1

er der i arresthusets stueetage - mellem lægeværelset og toilettet til de

besøgende - indrettet et kontor til personalet. Jeg anmoder arresthuset om at

overveje om dette lokale kunne anvendes til besøgslokale og besøgslokalet som

kontor. Jeg anmoder om underretning om arresthusets overvejelser.

Af hygiejniske (og

sundhedsmæssige) grunde anbefaler jeg desuden at arresthuset fjerner

håndsæben

og håndklæderne og erstatter disse med henholdsvis flydende sæbe og

papirhåndklæder eller en håndklæderulle. Jeg er opmærksom på at nogle af de

indsatte foretrækker almindelig håndsæbe og håndklæder, men af nævnte grunde

mener jeg at arresthuset må henvise disse indsatte til at (medtage og)

anvende

deres egen sæbe og deres eget håndklæde. Jeg beder arresthuset om at

orientere

mig om hvad min anbefaling giver anledning til.

Der var ikke kondomer i selve

besøgslokalet, men de indsatte kan bede personalet herom. Arresthuset oplyste

under besigtigelsen af rummet at der er kondomer i det aflåste indbyggede

skab.

Efter min opfattelse bør kondomer

være umiddelbart tilgængelige i besøgslokalet således at de indsatte ikke er

nødt til at kontakte personalet for at få kondomer. Jeg henstiller derfor til

arresthuset at sørge for at kondomer er umiddelbart tilgængelige. Jeg beder

om

underretning om hvad der sker i den anledning.

Uden for besøgslokalet er der

- som nævnt under pkt. 2.1 - et skab som de besøgende kan opbevare deres

effekter i under besøget.

2.3.2. Gårdtursarealer

Der er i alt fire gårde

hvoraf de indsatte kan benytte de tre. Adgang til gårdtursarealet sker fra

stueetagen gennem to aflåste døre. I den første gård (den inderste gård) man

kommer ud i, er der i midten anlagt et bed med små buske og træer der fylder

det meste af gården. Denne gård benyttes ikke af de indsatte. Arresthuset

oplyste at det skyldes at denne gård ikke er sikret. De indsatte har dog

ifølge

arresthusets oplysninger enkelte gange fået tilladelse til at sidde i denne

gård om sommeren.

Fra den første gård er der

via en lille ’mellemgang’ indgang til de tre gårde (en stor og to

mindre) som

de indsatte benytter. Gårdene, som er strålegårde, er på henholdsvis 30 og 15

m2.

Alle tre gårde er belagt med fliser og overdækket med bredmasket trådnet. Der

er ingen dekorering på murene, og der er ingen møbler.

Som jeg også tilkendegav

under den afsluttende samtale med ledelsen, står stjernegårdene, som ikke er

indbydende, i misforhold til det udenforliggende areal (den inderste gård)

med

beplantning.

Gårdtursarealet trænger efter

min opfattelse til at blive frisket op. Jeg henstiller til arresthuset at

friske gårdtursarealerne op og beder desuden arresthuset overveje etablering

af

en åbning mellem gårdene. Jeg beder om oplysning om hvad der sker i anledning

af min henstilling.

For så vidt angår den første

gård (den inderste gård), beder jeg endvidere arresthuset overveje sikring af

denne gård således at de indsatte kan benytte gården. Jeg beder om

underretning

om arresthusets overvejelser.

Af direktoratets rapport af

oktober 1997 fremgår det (bilag 10) at gårdtursarealet forventedes at blive

malet/dekoreret ved hjælp af en lokal kunstnergruppe.

Jeg beder arresthuset om at

oplyse hvad der videre skete vedrørende dette.

2.3.3. Kondirum

Kondirummet ligger (som nævnt

under pkt. 2.1) i kælderen. Lokalet er på ca. 21 m2. I rummet er

der

er ét vindue med 21 små ruder. En tredjedel af vinduet kan åbnes. Flere af

ruderne var på tidspunktet for inspektionen i stykker, og et større hul var

lukket med et sammenkrøllet håndklæde. Væggene er malet lyseblå og hvide.

Gulvet er beklædt med et gulvtæppe der er meget slidt, og to steder stikker

der

(rester af) tidligere brugte beslag op af gulvet.

Der er to kondicykler og fire

(vægttrænings)maskiner i rummet. Derudover er der en ribbe.

Under den afsluttende samtale

gav jeg udtryk for at rummet efter min opfattelse er noget trist.

Jeg beder arresthuset om at

oplyse om eventuelle planer for istandsættelse af dette rum, herunder

udskiftning af ruderne og gulvtæppet samt fjernelse af resterne af beslagene

i

gulvet.

Der hang ingen vejledning om

anvendelse af maskinerne i motionsrummet.

Der bør i kondirummet være en

skriftlig vejledning i brug af redskaber, også uanset at der er personale der

kan instruere i brugen af redskaberne. Jeg henstiller at arresthuset sætter

en

vejledning op på et for brugerne synligt sted. Jeg beder om underretning når

dette er sket.

Under en samtale med

arresthusets talsmand og en anden indsat fremsatte talsmanden et ønske om

bedre

træningsfaciliteter, herunder anskaffelse af en bænk til brug for rygøvelser.

Jeg viderebragte ønsket over for ledelsen som tilkendegav at arresthuset på

tidspunktet for inspektionen overvejede dette.

Arrestforvareren har i sit

brev af 10. april 2002 supplerende oplyst at den på området ansvarlige

medarbejder vil indhente tilbud på en bænk til rygøvelser.

Jeg beder om underretning om

hvad der videre er sket vedrørende eventuel anskaffelse af en bænk til

rygøvelser.

Med hensyn til

fritidstilbuddene henviser jeg til det jeg har anført nedenfor under pkt. 3.2

og pkt. 3.4.

2.3.4. Skolestue

Skolestuen ligger i

stueetagen mellem personalebygningen og indgangen til stueetagen i selve

arresthuset. Væggene er malet lyseblå. Lokalet har ét vindue med fire fag med

tremmer udenfor. Belysningen består af en lampe med lysstofrør der hænger ned

fra loftet. Lokalet er møbleret med to borde i forskellig bredde - bordene er

skubbet sammen - og fire stole på hver side af bordet. For enden af rummet er

der placeret en tavle på gulvet. Over tavlen hænger der et billede på væggen.

Undervisningslokalet anvendes

også til kontrolleret besøg og til besøg af forsvarer.

Bortset fra at gøre opmærksom

på at jeg - såfremt tavlen anvendes i undervisningen - finder det mest

hensigtsmæssigt at tavlen bliver hængt op, har jeg ingen bemærkninger til

skolestuen.

2.3.5. Toilet og bad

Der er et badeværelse med

toilet til de indsatte på hver af cellefløjens etager og et badeværelse i det

’beskyttede afsnit’.

Badeværelserne har samme form

og størrelse som enkeltcellerne. Væggene er beklædt med hvide fliser op til

vinduerne. Over fliserne er væggene malet hvide eller gule. Lofterne er malet

hvide, og gulvet er belagt med terrazzo.

Badeværelserne (undtaget

badeværelset på det ’beskyttede afsnit’) er delt op således at der

er tre rum -

et større rum ud til cellegangen med en vask og et (koste)skab, et rum med

toilet og håndvask og et rum med bad (bruser) og håndvask.

Der er spejle på alle

badeværelser. Spejlet i badeværelset på 2. sal er knækket.

Badeværelset i det

’beskyttede afsnit’ er delt i to - med bad og toilet i den ene del

og

vaskemaskine og tørretumbler i den anden del.

Badeværelserne fremstår ikke

særligt pæne - i særdeleshed ikke badeværelset i stueetagen. Jeg tilkendegav

dette over for ledelsen under den afsluttende samtale.

Jeg beder arresthuset om at

oplyse om eventuelle planer for istandsættelse af badeværelserne.

I alle badeværelser er der et

håndklæde, og der ligger en håndsæbe ved vasken - dog ikke i badeværelset i

stuen.

Som også nævnt under pkt.

2.3.1 anbefaler jeg af hygiejniske (og sundhedsmæssige) grunde at arresthuset

fjerner håndsæben og håndklæderne og erstatter disse med henholdsvis flydende

sæbe og papirhåndklæder eller en håndklæderulle. Jeg beder arresthuset om at

orientere mig om hvad min anbefaling giver anledning til.

Med undtagelse af

badeværelserne på 1. og 2. sal var der rensevæske i rummene. På alle

badeværelser var der ophængt en vejledning til brug af rensevæsken.

Arresthuset oplyste at

rensevæske forsvinder, men at man ikke ved hvad de indsatte anvender den til.

Dette ville arrestforvareren spørge de indsatte om på fællesmødet den 14.

marts

2002.

Det er uheldigt at der ikke

var rensevæske på alle badeværelserne på tidspunktet for inspektionen. Under

henvisning til arresthusets oplysning om at rensevæsken forsvinder fra

badeværelserne, går jeg ud fra at arresthuset løbende tjekker at det

forefindes

på badeværelserne. Jeg foretager mig derfor ikke mere vedrørende dette

forhold.

2.3.6. Køkken

Arresthuset har i stueetagen

et køkken som benyttes til opbevaring og tilberedning af dybfrostmaden der

leveres fra Statsfængslet ved Sdr. Omme.

Væggene er beklædt med hvide

fliser op til ca. 1½ meters højde. Derover er væggene malet i en stærk gul

farve.

Det blev oplyst at

levnedsmiddelkontrollen besøger arresthuset en gang imellem.

Køkkenet fremstod pænt,

ryddeligt og rent.

Der er ingen

køkkenfaciliteter til rådighed for de indsatte. Jeg henviser til pkt. 3.2 og

pkt. 3.4 om de indsattes fritid.

2.3.7. Biblioteket

Der er ikke indrettet noget

egentligt bibliotekslokale, men derimod opstillet reoler på gangen i

stueetagen

til bøger og tegneseriehæfter (ca. 250 titler). Det blev oplyst at

arresthuset

har en aftale med biblioteket i Sønderborg. Arresthuset har ingen

bogkataloger.

Jeg beder om at modtage

aftalen med biblioteket i Sønderborg. I den forbindelse beder jeg tillige om

oplysning om udenlandske indsattes adgang til bøger på fremmedsprog, jf.

straffuldbyrdelseslovens § 58, stk. 3.

Jeg beder desuden arresthuset

om at overveje at indhente et bogkatalog og underrette mig om resultatet af

disse overvejelser. Jeg bemærker i den forbindelse at romankataloger er

udmærkede som inspirationskilde, især for personer som ikke har den store

læseerfaring. Jeg er dog opmærksom på at romankataloger - ligesom andre

kataloger og opslagsværker - hurtigt bliver forældede og derfor må fornys i

takt med at der kommer nye udgaver.

Hvad aviser på fremmedsprog

angår, henviser jeg til pkt. 6.7 nedenfor.

2.3.8. Vaskefaciliteter

I et rum i stueetagen har

arresthuset et vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. Væggene i

vaskerummet

er flisebelagte, og gulvet er belagt med linoleum. Langs den ene væg er der

en

stålbordplade med to vaske. Alle kan benytte vaskerummet.

Derudover er der også

vaskemaskine og tørretumbler i ’forrummet’ til toilettet på det

’beskyttede

afsnit’.

Det er gratis at benytte

vaskemaskinerne, og arresthuset stiller vaskepulver til rådighed.

Arresthuset oplyste at

indsatte som ønsker vaskevejledning, får dette af personalet.

Jeg har noteret mig at

Arresthuset i Sønderborg stiller vaskepulver gratis til rådighed. Arresthuset

følger således kravet i Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse af 8.

november 2001 til arrestinspektørerne og arresthusene hvori direktoratet har

meddelt at der fremover ikke må kræves betaling for brug af arresthusenes

vaskemaskiner. Direktoratet har henvist til at de indsatte skal stilles

økonomisk ens hvad enten de benytter arresthusets vaskemaskine eller sender

deres tøj til vask på kriminalforsorgens centralvaskerier.

(Regler om vask af indsattes

private tøj findes i øvrigt nu i Direktoratet for Kriminalforsorgens

cirkulære

af 26. marts 2002 om udlevering af beklædning m.v. til indsatte samt vask og

reparation af indsattes private tøj).

2.3.9. Værksted

Værkstederne er som nævnt

placeret i arresthusets kælder. Der er plads til seks indsatte ad gangen

fordelt på de tre værksteder. Væggene er malet enten hvide eller gule. Gulvet

er et betongulv.

I det første værksted, som

man kommer direkte ned i ad en trappe fra en mindre gård, er der opstillet et

bord midt i lokalet. Langs den ene væg er der opstillet en reol med blandt

andet dele til montagearbejde og papkasser. På en anden væg er der hængt

værktøj op, og der er i øvrigt opstillet diverse mindre maskiner i rummet.

Fra det første værksted

kommer man ud i en lang gang. Langs væggen i den ene del af gangen er der

monteret

et smalt bord under rørene i væggen. For enden af bordet stikker der to

jernstænger ud i gangen. Arbejdspladsen i gangen benyttes i et vist omfang.

Jeg beder arresthuset om at

overveje muligheden for at afskærme de to jernstænger for enden af bordet når

arbejdspladsen i gangen ikke benyttes.

Fra den anden ende af gangen

er der adgang til to mindre værksteder og et toilet. I gangen var der på

tidspunktet for inspektionen en del vand på gulvet. Arrestforvareren oplyste

at

der trænger vand ind gennem kældervæggen, og at arresthuset er opmærksom på

problemet.

Jeg beder arresthuset om at

oplyse hvad arresthuset har foretaget sig vedrørende dette problem.

Bortset fra ovenstående samt

en bemærkning om at værkstederne efter min opfattelse fremstod noget rodede

og

bærer præg af placeringen i en kælder, giver værkstederne mig ikke anledning

til yderligere bemærkninger.

Om beskæftigelsen af de

indsatte i værkstedet henviser jeg til pkt. 3.1 og pkt. 3.4.

2.3.10. Lægeværelse

I stueetagen er der et

lægelokale på størrelse med en enkeltcelle. Væggene er flisebelagte. Lokalet

er

indrettet med et skrivebord, en stol, en briks, et aflåst skab til medicin,

en

håndvask med varmt og koldt vand, en vægt, et spejl over håndvasken mv.

Der var rent og pænt i

lokalet.

2.3.11. Personalefaciliteter

I stuen - mellem lægeværelset

og toilettet til de besøgende - er der indrettet et kontor til personalet.

Kontoret anvendes også af købmanden. De indsatte skal møde i kontoret om

morgenen (kl. 8.30) og får her udleveret de ting de skal arbejde med i løbet

af

dagen, og/eller afleverer resultatet af gårsdagens arbejde. Kontoret, der er

møbleret med almindeligt kontorinventar, er ca. dobbelt så stort som en

enkeltcelle.

Fra kontoret er der udsigt

til en mindre gård der blandt andet bruges til varemodtagelse og aflevering.

Arresthuset oplyste at der

bag kontoret ligger et rum til computerserveren. Rummet anvendes ligeledes

som

depot til de indsattes effekter.

Fra det ekstra lille

’skærmede’ afsnit på 1. sal (celle 7-9) er der adgang til

personalets vagtstue

og tekøkken. Ved døren er der indrettet en mindre, afskærmet plads hvorfra de

indsatte kan telefonere. Rummet er møbleret med to skriveborde med tilhørende

stole og en ’krog’ med behagelige siddepladser. Der er også flere

mindre

reoler. Som et selvstændigt rum i selve vagtstuen - adskilt fra denne med

glasvægge - er der indrettet et tekøkken. På den ene væg i vagtstuen er der

en

hylde med tre monitorer.

Vedrørende aflytning af de

indsattes telefonsamtaler oplyste arresthuset at dette sker ved at personalet

i

samme rum slår en højttaler til på en anden telefon.

Rummet der er ca. 30 m2,

fremstår meget lyst og venligt.

Øvrige personalefaciliteter

findes, som nævnt i indledningen, i den tidligere arrestforvarerbolig.

Personalefaciliteterne er

pæne og giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Som jeg nævnte under

inspektionen, er arresthusets bygningsmæssige forhold efter min opfattelse

gode. Arresthuset er således rummeligt, og cellerne har en rimelig størrelse

samt en nogenlunde vedligeholdelsesstandard.

Jeg henviser i øvrigt til

mine bemærkninger under de enkelte punkter ovenfor.

3. Arbejde, fritid og undervisning

3.1. Arbejde

Det fremgår af arresthusets

husorden at den indsatte under opholdet vil blive tilbudt arbejde - enten som

cellearbejde eller i arresthusets arbejdskælder.

I arresthusets kælder er der

indrettet arbejdslokaler hvor størstedelen af arbejdet udføres. Der er ikke

meget cellearbejde længere, og udgangspunktet er at de indsatte ikke kan

arbejde sammen i cellerne. Arresthuset giver dog tilladelse hertil efter en

konkret vurdering - afhængig af den enkelte indsatte og arbejdsopgaven. I

gennemsnit kan der i arbejdskælderen beskæftiges seks indsatte ad gangen. Der

er ikke fast personale i arbejdskælderen i løbet af dagen.

Seneste arbejdsopgaver i

arresthuset har været montagearbejde, testning af fyrfadslightere og

påsætning

af stregkoder på almuehylder.

De indsatte der ønsker

arbejde, får dagdusør.

Det overskud fra

arbejdsdriften der ikke bliver brugt til vedligeholdelse af arbejdsdriften,

går

til direktoratet.

Under inspektionen oplyste

arresthuset at der er problemer med at skaffe tilstrækkeligt arbejde til at

opfylde de indsattes behov for beskæftigelse.

Arresthuset har tidligere

haft faste leverandører, men det har været vanskeligt at skaffe arbejde til

arresthusets indsatte i de senere år. Man har blandt andet mistet

leverandører

på grund af at kvaliteten af det arbejde som udføres af de indsatte, er for

dårlig.

Vedrørende

regionsværkmesterordningen oplyste arresthuset at man ved ordningens

etablering

over for Direktoratet for Kriminalforsorgen havde fremsat et ønske om at

regionsværkmesteren blev placeret i Arresthuset i Sønderborg.

Regionsværkmesteren skal koordinere arbejdet i arresthusene i Åbenrå, Tønder,

Haderslev og Sønderborg. Regionsværkmesteren kommer hver tirsdag i

arresthuset.

Ordningen har ikke fungeret optimalt, og arresthuset ville hellere selv have

timerne til rådighed. Oftest skal virksomhederne ’løbes på dørene’.

Arresthuset

er ikke afskåret fra selv at skaffe arbejde, men personaleressourcerne

begrænser mulighederne herfor. Generelt er der for få ressourcer til

arbejdsdriften.

Arrestforvareren anførte

desuden at han ser spørgsmålet om at skaffe arbejde som et

prioriteringsspørgsmål. Arrestforvareren har prioriteret det højt, og de

seneste to måneder (før inspektionen) har der løbende været 8-10 indsatte i

beskæftigelse, mens der den 1. januar 2002 stort set ikke var arbejde til de

indsatte. På dagen for inspektionen var der dog ikke nogen indsatte i

beskæftigelse. Der er en forventning om at ca. 35 pct. af de indsatte kan

beskæftiges.

Arresthuset oplyste at der er

mange indsatte som gerne vil have arbejde, men som ikke kan tilbydes det.

Talsmanden klagede over de

manglende muligheder for arbejde og anden aktivitet i arresthuset og oplyste

at

de manglende muligheder for aktivitet - både i arbejdstiden og i fritiden -

skaber frustration blandt de indsatte.

Det fremgår af direktoratets

rapport fra oktober 1997 at arresthuset (også på dette tidspunkt) igennem

længere tid ikke havde haft tilstrækkeligt med arbejdsopgaver til de

indsatte.

I den forbindelse opfordrede rejseinspektionen arresthuset til gennem

regionsværkmesteren at søge et nærmere samarbejde med de sociale

institutioner

i området med henblik på fremskaffelse af flere arbejdspladser.

Problemet med at skaffe

arbejde til de indsatte deler Arresthuset i Sønderborg med andre arresthuse.

Ud over at henvise til mine

bemærkninger herom under pkt. 3.4 beder jeg arresthuset om at orientere mig

om

et eventuelt udfald af det nærmere samarbejde med de sociale institutioner i

området som jeg går ud fra blev søgt sat i værk efter direktoratets

inspektion

i 1997.

Det fremgår desuden af

arresthusets husorden at indsatte der ikke ønsker at arbejde eller

selvforskyldt er uden arbejde, ikke vil oppebære dusør for de førstkommende

tre

arbejdsdage derefter.

Jeg kan oplyse at jeg i

forbindelse med min inspektion af Arresthuset i Kalundborg bad arresthuset og

Direktoratet for Kriminalforsorgen om en udtalelse om hjemmelsgrundlaget for

en

regel i arresthuset om at en indsat der nægter at påtage sig anvist arbejde,

vil få to karensdage, dvs. ingen løn i de to følgende arbejdsdage.

Direktoratet udtalte blandt

andet at direktoratet erklærede sig enig med arresthuset i at der i cirkulære

af 28. september 1992 om arbejdstid og arbejdspenge mv. ikke er hjemmel til

den

i arresthuset anvendte form for karensdage ved arbejdsvægring. Direktoratet

havde endvidere noteret sig at arresthuset havde ændret praksis, men fandt

det

beklageligt at den nævnte bestemmelse indgik i arresthusets interne regler

hvilket direktoratet meddelte arresthuset.

Direktoratet oplyste

supplerende at en arbejdsgruppe den 19. oktober 2000 har afgivet en

indstilling

til direktoratet om forslag til ændringer af reglerne om arbejdstid og

arbejdspenge samt ydelser til kost og selvforplejning i kriminalforsorgen

mv.,

og at arbejdsgruppens indstilling indgår i beskæftigelsesudvalgets

overvejelser.

I forbindelse med min

inspektion af Statsfængslet Renbæk har direktoratet blandt andet, i en anden

sammenhæng, oplyst at beskæftigelsesudvalgets endelige rapport forventes at

foreligge medio 2002, og at jeg vil få tilsendt et eksemplar af udvalgets

indstilling når denne foreligger. Jeg har i anden sammenhæng modtaget et

eksemplar af udvalgets betænkning. Det fremgår heraf at udvalget på baggrund

af

udvalgets forslag om gennemgribende revision af regelsættet om beskæftigelse

af

de indsatte ikke har fundet det hensigtsmæssigt at bruge ressourcer på at

drøfte detailspørgsmål om beskæftigelse, aflønning mv., men har anbefalet at

de

- i det omfang det stadig er relevant - indgår i den kommende revision af

reglerne.

Det er beklageligt hvis den i

husordenen beskrevne karensregel praktiseres i arresthuset. Jeg henstiller i

givet fald at arresthuset fremover behandler spørgsmålet om arbejdsvægring i

overensstemmelse med reglerne i cirkulære af 28. september 1992.

Jeg henstiller desuden til

arresthuset under alle omstændigheder at ændre husordenen således at

oplysninger heri svarer til de gældende regler. Jeg beder om underretning når

denne ændring er sket.

3.1.1. Dagligdagen for indsatte der ikke kan tilbydes beskæftigelse

Under inspektionen gennemgik

arresthuset på min forespørgsel dagligdagen for de indsatte der ikke kan

tilbydes arbejde.

Arresthuset oplyste følgende:

De indsatte lukkes ud fra

cellerne om morgenen kl. 7.00 hvor de får morgenmad, kan tage et bad og

eventuelt gå på gårdtur.

Kl. 8.30 skal de indsatte

møde i et lokale i stueetagen (det tidligere arrestforvarerkontor) hvor de

blandt andet får udleveret arbejdsopgaver og/eller afleverer produkterne fra

gårsdagens arbejde.

Kl. 8.45 lukkes de indsatte

ind i cellerne.

Cellerne åbnes igen kl.

11.45, og kl. 12.00 er der frokost. De indsatte henter selv deres mad, og der

er mulighed for at de kan spise sammen to og to i cellerne. Fra kl.

12.30-13.00

er der gårdtur hvorefter de indsatte låses inde i cellerne igen.

Cellerne åbnes derefter kl.

17.15 (tidspunktet kan dog variere lidt). Arbejdstiden ophører officielt kl.

16.00.

Fra kl. 17.30-18.00 er der aftensmad

hvorefter der på ny bliver låst af.

Fra kl. 18.00 er der

imidlertid mulighed for at de indsatte kan have cellefællesskab - to og to

med

aflåst dør, jf. ligeledes pkt. 3.3.

Fra kl. 21.15 til kl. 21.30

er der for sidste gang åbne døre hvor de indsatte kan gøre sig klar til

natten.

Kl. 21.30 er der medicinudlevering.

Der er besøgstid fra

henholdsvis kl. 16.30 og 17.45, jf. pkt. 6.5.

Om dagligdagen for indsatte

der ikke kan tilbydes beskæftigelse, henviser jeg til mine bemærkninger under

pkt. 3.4 nedenfor.

3.2. Fritid

De indsatte kan i fritiden

benytte kondirummet i bestemte perioder. I kondirummet er der kondicykler,

diverse maskiner og en ’mavebænk’. Derudover er der mulighed for

gårdtur og

cellefællesskab efter arbejdstids ophør. De indsatte kan endvidere låne spil

af

personalet som de kan have i deres celle.

Under direktoratets

inspektion i 1997 anførte direktoratet at arresthuset burde overveje

mulighederne for at de indsatte kan tilbydes fysisk aktivitet i større

omfang.

Som også nævnt ovenfor under

pkt. 3.1 klagede talsmanden over de manglende muligheder for aktivitet i

arresthuset. Som eksempler på ønskelige aktiviteter nævnte talsmanden blandt

andet: bordtennis, bedre træningsfaciliteter og en PlayStation.

Talsmanden fremsatte

derudover et ønske om at der etableres et køkken i arresthuset til de

indsatte

således at de indsatte får mulighed for at lave lidt mad om aftenen.

Talsmanden

foreslog at der eventuelt kunne indrettes et køkken i vaskerummet i

stueetagen,

og at vaskerummet eventuelt kunne flyttes til kælderen.

Vedrørende PlayStation kan

jeg til orientering for arresthuset oplyse at jeg i forbindelse med min

inspektion af andre arresthuse har erfaret at praksis med hensyn til

udlevering

af PlayStations er forskellig i arresthusene. I forbindelse med min

inspektion

af Arresthuset i Nykøbing Mors anmodede jeg derfor direktoratet om en

udtalelse

vedrørende dette forhold. Direktoratet indhentede i den anledning oplysning

fra

de enkelte arresthuse om deres praksis. Direktoratet meddelte mig herefter

blandt andet at der bør følges en ensartet praksis i arresthusene med hensyn

til udlevering af egne PlayStations. Direktoratet ville derfor i forbindelse

med udmøntningen af en indstilling fra en projektgruppe som direktoratet i

sin

tid har nedsat, overveje hvilken praksis arresthusene fremover skal følge på

dette punkt, og underrette mig om resultatet af disse overvejelser.

Direktoratet har senest den

18. september 2002 orienteret mig om at der ikke i indeværende år vil blive

fastsat regler om begrænsning i udlevering af effekter, herunder regler om

udlevering af PlayStations til indsatte i arresthusene.

Direktoratet oplyste samtidig

at der blandt de tiltag der foreslås iværksat i 2003 til bekæmpelse af

narkotika i kriminalforsorgens institutioner, er nævnt en begrænset

udlevering

af de indsattes egne effekter. Det foreslås at det forbud der gælder mod

medbringelse af tv-apparater i arresthuse og Københavns Fængsler, udstrækkes

til de lukkede fængsler og udvides til at gælde alle elektriske apparater.

Det

foreslås samtidig at kriminalforsorgen i stedet stiller et sortiment af

elektriske apparater til rådighed for de indsatte i form af en lejeordning

som

økonomisk kan hvile i sig selv. Direktoratet forventer at der i løbet af

efteråret vil blive taget stilling til hvilke forslag der skal prioriteres i

2003, og vender tilbage til sagen ved udgangen af november 2002.

Talsmandens ønske om en

PlayStation kan både forstås som et ønske om at de indsatte må medbringe

sådanne, eller som et ønske om at arresthuset indkøber sådanne til eventuel

udlejning. Set i lyset af ovenstående orientering fra direktoratet og under

henvisning til at de indsatte ifølge husordenen ikke må medbringe

PlayStations,

anmoder jeg arresthuset om en udtalelse vedrørende muligheden for indkøb af

PlayStations til udlejning i arresthuset.

Jeg beder desuden arresthuset

om en udtalelse vedrørende det af talsmanden fremsatte ønske om bedre

træningsfaciliteter og om muligheden for at kunne spille bordtennis.

Vedrørende

spørgsmålet om mulighed for at opstille et bordtennisbord er jeg opmærksom på

at arresthuset i forbindelse med direktoratets inspektion i 1997 har oplyst

at

arresthusets bordtennisbord ikke ville blive repareret da der ikke findes

egnede lokaler til bordtennisspil i arresthuset.

Endelig skal jeg anmode

arresthuset om en udtalelse vedrørende ønsket fra de indsatte om indretning

af

et køkken, herunder en udtalelse om det af talsmanden anførte vedrørende

placeringen af et sådant køkken.

Om fritidstilbuddene i øvrigt

henviser jeg til mine bemærkninger under pkt. 3.4 nedenfor.

3.3. Fællesskab

Ifølge husordenen kan de

indsatte efter personalets bestemmelse få tilladelse til cellefællesskab.

Cellefællesskabet er kun for to personer og gælder for tidsrummet 18.00-21.15

på hverdage og 13.00-16.30 i weekenden. Cellefællesskabet foregår altid for

låst dør.

Herudover er der mulighed for

at benytte kondirummet. Der er også fællesskab under gårdtur. Der må højst

være

seks indsatte ad gangen i den største gård hvor der er mulighed for boldspil.

Direktoratet for

Kriminalforsorgen har den 16. juli 2002 udsendt nye regler mv.

(bekendtgørelse

nr. 573 af 5. juli 2002 og vejledning nr. 71 af 5. juli 2002) om de indsattes

adgang til fællesskab med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

Bekendtgørelsen der trådte i kraft den 1. august 2002, indeholder blandt

andet

et nyt kapitel om fællesskab i arresthusene. Af direktoratets

udsendelsesskrivelse af 16. juli 2002 vedrørende fællesskab i arresthusene

fremgår blandt andet følgende:

’Strafudståelsen må ikke

medføre yderligere begrænsninger i den dømtes tilværelse, end hvad der er

nødvendigt for at fuldbyrde straffen, jf. også straffuldbyrdelseslovens § 4.

Endvidere indebærer normaliseringsprincippet bl.a., at forholdene i fængsler

og

arresthuse skal indrettes, så de så vidt muligt svarer til forholdene

udenfor.

Dette princip taler for, at de indsatte har adgang til fællesskab i videst

muligt omfang.

Hertil kommer, at

Folketingets Ombudsmand i forbindelse med sin inspektionsvirksomhed har rejst

spørgsmålet herom. Endvidere har Europarådets Torturkomité påpeget

vigtigheden

af, at alle indsatte, herunder varetægtsarrestanter, har mulighed for at

tilbringe en rimelig del af dagen udenfor cellerne beskæftiget med fornuftige

aktiviteter af varierende karakter (fællesskabsaktiviteter, uddannelse, sport

og meningsfyldt erhvervsfagligt arbejde).

Reglerne er således

udfærdiget på baggrund af en afvejning af dels hensynet til at give indsatte

adgang til fællesskab i videst muligt omfang, dels hensynet til orden og

sikkerhed

samt de bygningsmæssige forhold, som i mange arresthuse f.eks. indebærer, at

der ikke er egentlige fællesskabsrum. Hertil kommer de særlige

sikkerhedsmæssige problemer som følger af, at visse arresthuses størrelse og

bygningsmæssige forhold er således, at muligheden for akut tilkald af ekstra

personale i forbindelse med f.eks. uro blandt de indsatte, der har

fællesskab,

er begrænsede.

Udgangspunktet er, at der i

det omfang, der er bygningsmæssige muligheder herfor, skal indrettes

fællesskabsrum m.v. i arresthuset, og at de indsatte i givet fald kan få

adgang

hertil i det omfang, det under hensyn til forholdene i den enkelte

institution

skønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Hvis der ikke er adgang til

fællesskab i fællesskabsrum m.v., skal der være adgang til styret

cellefællesskab. Ved styret cellefællesskab forstås, at det er institutionen,

som konkret afgør mellem hvilke indsatte, der kan være cellefællesskab.

De regler om gennemførelsen

af de indsattes adgang til fællesskab med andre indsatte, som arresthuset

skal

fastsætte i medfør af bekendtgørelsens § 2 og §§ 16-17 skal indsendes til

direktoratet med henblik på godkendelse. Hvis arresthuset efterfølgende

fastsætter nye regler, skal disse ligeledes indsendes til direktoratet med

henblik på godkendelse.

Baggrunden for bestemmelsen

om, at de lokale retningslinjer skal indsendes til direktoratet med henblik

på

godkendelse, er, at direktoratet ønsker at følge dette område meget nøje. Det

er således hensigten, at en sådan godkendelsesprocedure skal medvirke til at

sikre, at der under hensyntagen til de ordens- og sikkerhedsmæssige forhold i

videst muligt omfang etableres fællesskab, og at der ikke eksisterer

ubegrundede forskelle i arresthusenes regimer for fællesskab.’

Direktoratet har i en anden

sag orienteret mig om at direktoratet samlet vil gennemgå alle arresthuses

retningslinjer for fællesskab i lyset af de nye regler om fællesskab i

arresthusene. Direktoratet har desuden oplyst at arresthusenes retningslinjer

for fællesskab endvidere vil skulle sammenholdes med henblik på at der ikke

eksisterer ubegrundede forskelle i arresthusenes regimer for fællesskab.

Direktoratet forventer at have godkendt arresthusenes fællesskabsregler inden

udgangen af 2002.

Jeg beder til den tid om

underretning om direktoratets godkendelse af Arresthuset i Sønderborgs

retningslinjer for fællesskab og beder om kopi af de endelige retningslinjer.

Om mulighederne for

fællesskab henviser jeg i øvrigt til mine bemærkninger under pkt. 3.4

nedenfor.

3.4. Sammenfatning vedrørende arbejde, fritid og fællesskab

Under den afsluttende samtale

med ledelsen gjorde jeg opmærksom på at arresthusets største problem efter

min

opfattelse er at der ikke kan skaffes nok arbejde til de indsatte. Jeg

anførte

i den forbindelse at værkstederne rummer mange muligheder, og at arresthuset

bør være opmærksom på muligheden for eventuelt at udvide antallet af

arbejdspladser i kælderen. Hertil oplyste arrestforvareren at der ikke er

tale

om et egentligt sikret område, og at de indsatte er uden fast opsyn i

arbejdstiden. Arrestinspektøren tilføjede at de bygningsmæssige forhold i

arresthuset og den lave bemanding i forhold til antallet af indsatte kunne

vanskeliggøre en eventuel udvidelse af arbejdsmulighederne og aktiviteterne i

det hele taget.

Om de indsattes muligheder

for fællesskab anførte jeg desuden at arresthuset bør overveje at kompensere

for at der ikke er nok arbejde til de indsatte, herunder at de indsatte ikke

som udgangspunkt har arbejdsfællesskab. Jeg foreslog at dette kunne ske ved

for

eksempel oftere at åbne dørene til cellerne i løbet af dagen.

Arrestinspektøren

henviste i den forbindelse på ny til de sikkerheds- og personalemæssige

forhold

der vanskeliggør mere fællesskab i løbet af dagen.

Jeg har noteret mig at

arresthuset prioriterer det at skaffe arbejde til de indsatte højt, og jeg

går

ud fra at arresthuset også fremover vil tilstræbe at de indsatte som måtte

ønske det, får tilbudt beskæftigelse.

Jeg har desuden noteret mig

det af arresthuset anførte om at de sikkerheds- og personalemæssige forhold

vanskeliggør en eventuel udvidelse af arbejdsmuligheder og øvrige aktiviteter

i

det hele taget.

Jeg er imidlertid af den

opfattelse at det er vigtigt - særligt i et arresthus som i Sønderborg hvor

man

som oplyst under inspektionen i perioder slet ikke har kunnet tilbyde de

indsatte beskæftigelse (og som jeg forstår har været et gennemgående problem

i

meget lang tid, jf. oplysningerne fra direktoratets rapport af oktober 1997)

-

at kompensere for den manglende beskæftigelse. Jeg henviser desuden til at

indsatte som ønsker beskæftigelse, men som ikke kan tilbydes dette, er låst

inde i cellerne i længere tid ad gangen i løbet af dagen, jf. pkt. 3.1.1.

Jeg henstiller derfor til

arresthuset (og Direktoratet for Kriminalforsorgen) at overveje hvilke

muligheder der er for at kompensere herfor - især i de perioder hvor

arresthuset slet ikke kan tilbyde de indsatte nogen form for beskæftigelse.

Jeg

henviser her f.eks. til muligheden for øget fællesskab og udvidelse af

tidspunkterne for benyttelse af fritidsaktiviteterne.

Jeg henstiller desuden til

arresthuset at overveje mulighederne for at udvide antallet af arbejdspladser

i

de perioder hvor der kan tilbydes beskæftigelse til de indsatte (eventuelt

efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde).

Jeg henstiller desuden til at

arresthuset overvejer på hvilken måde arresthusets største gård kan anvendes

til forskellige aktiviteter for de indsatte.

Jeg henviser i denne

forbindelse endvidere til at jeg går ud fra at arresthuset, i anledning af

det

af direktoratets rejseinspektion anførte om mulighederne for at de indsatte

kan

tilbydes fysisk aktivitet i større omfang, tidligere har overvejet udvidelse

af

aktiviteterne for de indsatte.

Jeg beder om at få oplysning

om hvad der sker i anledning af mine henstillinger.

3.5. Undervisning

Arresthuset er tildelt 222

undervisningstimer om året. Timerne har ikke været udnyttet fuldt ud i de

senere år.

Arresthusets lærer der nu er

pensioneret, underviser efter behov og administrerer selv undervisningen.

Læreren

der foretrækker holdundervisning, vil helst have ét undervisningshold

bestående

af 4-5 indsatte.

Tilbuddet om undervisning er

åbent for alle indsatte, og de indsatte der ønsker det, bliver undervist. I

arresthusets husorden er det under emnet undervisning oplyst at de indsatte

kan

henvende sig til personalet hvis de har ønsker om at forbedre deres

skolekundskaber.

Under inspektionen blev det

oplyst at det er arresthusets indtryk at de indsatte generelt ikke viser stor

interesse for at modtage undervisning. De fleste indsatte i arresthuset har

ikke ophold i længere tid ad gangen hvorfor det kan være vanskeligt at starte

et undervisningsforløb for den enkelte.

Af Arresthuset i Sønderborgs

besvarelse af den spørgeskemaundersøgelse som ombudsmanden iværksatte i 1997

vedrørende forholdene i alle arresthuse, fremgår det om

undervisningstilbuddene

at der tilbydes undervisning i fag på folkeskoleniveau, og at der gives hjælp

til anden uddannelse - blandt andet VUC.

Talsmanden klagede over at

undervisningen ikke er regelmæssig, og oplyste i den forbindelse at den

seneste

undervisning fandt sted ca. 14 dage inden inspektionen.

Under det afsluttende møde

med ledelsen viderebragte jeg de indsattes ønske om flere undervisningstilbud

og mere regelmæssig undervisning. Ledelsen oplyste at der ikke havde været

undervisning i arresthuset fra januar til februar 2002, men at der fra

starten

af februar havde været tilstrækkelig mange indsatte der ønskede undervisning,

til at denne kunne iværksættes på ny. Ledelsen oplyste desuden at

arresthusets

lærer havde undervist to gange af 2½ times varighed siden februar i 2002.

Arrestforvareren bemærkede i den forbindelse at han ikke havde villet

regulere

på lærerens undervisningstid.

Jeg gjorde under mødet

opmærksom på at det er vigtigt at undervisningen lægges i faste rammer, og at

ledelsen holder sig orienteret om undervisningen. Arrestforvareren

tilkendegav

hertil at ville tale med læreren om de indsattes mulighed for

enkeltundervisning.

Under henvisning til

ovenstående tilkendegivelse under inspektionen beder jeg arresthuset oplyse

om

undervisningen nu er lagt i faste rammer, herunder om de indsatte gøres

opmærksom på i hvilket omfang de kan modtage undervisning og på hvilke

tidspunkter.

Jeg anmoder desuden

arresthuset om at underrette mig om hvad der videre er sket vedrørende de

indsattes mulighed for enkeltundervisning.

Endelig beder jeg arresthuset

om at oplyse nærmere om undervisning af isolerede indsatte og udlændinge.

Arresthuset har ingen pc’er

til de indsatte. Ifølge arresthuset har der ikke været fremsat ønske fra de

indsatte om undervisning i edb.

I forbindelse med

direktoratets inspektion af arresthuset i 1997 har arresthuset oplyst (bilag

10

i rapporten af oktober 1997) at arresthuset forventede at installere en pc i

skolestuen i løbet af 1997.

Jeg anmoder arresthuset om at

oplyse hvad der er sket vedrørende installering af en pc siden oplysningen

til

direktoratet i 1997.

( )

8. Gennemgang af rapporter

Ved starten af inspektionen

bad jeg om at modtage kopi af arresthusets rapporter mv. for perioden fra den

1. juli 2001 (den dag straffuldbyrdelsesloven, lov nr. 432 af 31. maj 2000 om

fuldbyrdelse af straf mv., trådte i kraft) til den 25. januar 2002 vedrørende

disciplinærsager og sager om udgang i hvilke Arresthuset i Sønderborg har

truffet afgørelse.

Jeg modtog herefter 6

forhørsnotater og efterfølgende, den 9. juli 2002, 7 underliggende rapporter

der hører til de pågældende forhørsnotater. Herudover modtog jeg 13

tilladelser

til udgang.

Jeg har således hverken

modtaget sager der er afgjort efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6,

eller

sager hvor der er givet afslag på ansøgninger om udgang.

Jeg udleder heraf at

arresthuset i løbet af det tidsrum som min undersøgelse vedrører, ikke har

behandlet sådanne sager.

Jeg beder imidlertid

arresthuset om en udtalelse om hvorvidt min forståelse af ovenstående er

korrekt.

( )

9. Opfølgning

Jeg beder arresthuset om at

sende de udtalelser som jeg har bedt om, tilbage gennem Direktoratet for

Kriminalforsorgen som jeg ligeledes beder om en udtalelse.

10. Underretning

Denne rapport sendes til

arresthuset, Politimesteren i Sønderborg, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Folketingets Retsudvalg og de indsatte i arresthuset.”

Ombudsmanden modtog herefter

en udtalelse af 26. marts 2003 med bilag fra Direktoratet for

Kriminalforsorgen, herunder en udtalelse af 23. januar 2003 med bilag fra

arrestinspektøren. I en opfølgningsrapport af 22. april 2003 anførte

inspektionschefen herefter følgende:

”

Ad punkt 2.2. Cellerne

Jeg anmodede arresthuset om

at underrette mig om de projekter som direktoratet havde omtalt i et brev af

22. februar 2002, om vinduesudskiftning og en total cellerenovering i

arresthuset som skulle gennemføres når det var økonomisk muligt. Jeg bad

samtidig om oplysning om hvorvidt der siden inspektionen var sket renovering

af

celler, og om der var sket udskiftning af møblementet de steder hvor der har

været behov for det, herunder de til væggen fastmonterede jernsenge.

Jeg henstillede endvidere til

arresthuset at sørge for at hænge lampen i celle 20 mere hensigtsmæssigt.

Arresthuset har bl.a. oplyst

at renovering af cellerne normalt foregår løbende. I 2002 er der ikke

foretaget

mere end det mest nødvendige idet den forholdsmæssigt høje belægning og

arresthusets økonomiske situation har umuliggjort en sådan renovering. For at

renovere en celle med eventuel ny maling kræves det at cellen kan være ledig

i

mindst fire dage. Dette har ikke været tilfældet i den senere tid.

Arresthuset har videre anført

at arresthuset i november 2002 over for direktoratet fremsatte ønske om at de

fastmonterede senge kunne blive udskiftet. Arresthuset har endelig anført at

så

snart der bliver økonomisk mulighed for det, vil der ske udskiftning af

loftslamperne således at disse placeres hensigtsmæssigt.

Direktoratet har henholdt sig

hertil og har tilføjet at udskiftning af celleinventaret i de 18 celler hvor

der fortsat er gammelt celleinventar, vil indgå i direktoratets prioritering

af

renoverings- og byggeopgaver i den næste kontraktperiode.

Direktoratet har videre

oplyst at direktoratet i 2003 har givet arresthuset tilsagn om en bevilling

til

udskiftning af to cellevinduer i arresthuset. Udskiftning af de resterende

cellevinduer indgår ligeledes i direktoratets langsigtede planlægning for

renovering af arresthuset.

Jeg har noteret mig det

oplyste. Når direktoratet har foretaget ovennævnte prioritering, beder jeg

direktoratet om at underrette mig om resultatet heraf for så vidt angår

udskiftning af celleinventar og cellevinduer i Arresthuset i Sønderborg. For

så

vidt angår det oplyste om en mere hensigtsmæssig placering af loftslamperne,

bemærker jeg at min henstilling alene omfattede loftlampen i celle 20 idet

denne - i modsætning til loftslamperne på de øvrige besigtigede celler - som

anført i rapporten ( ) ikke kunne hænge lige ned, men stødte ind i

hængeskabet

over skrivebordspladen. Jeg opretholder derfor min henstilling om at denne

lampe placeres mere hensigtsmæssigt hvilket jeg går ud fra forholdsvis let

lader sig gøre. Jeg beder om underretning om hvad der sker i anledning af

opretholdelsen af min henstilling.

Da den indsatte i celle 1

anvendte en mælkekasse som ekstra bord, anmodede jeg arresthuset om at oplyse

hvorvidt det vil være muligt at tilbyde de indsatte som måtte ønske det, et

ekstra bord.

Arresthuset har oplyst at den

omtalte celle er udstyret med nyt møblement. Dette skete i forbindelse med

nedlæggelse af tremandscellerne i 1998. Denne celle er således udstyret med

en

ny briks, et klædeskab, et underskab, et overskab som er monteret i to vanger

på væggen, en skriveplade (skrivebord) og en dertilhørende stol. Den nævnte

mælkekasse var af den indsatte uretmæssigt medbragt i cellen for at han kunne

ligge på ryggen og se fjernsyn. Normalt bruges underskabet som fjernsynsbord.

Der er af pladshensyn ikke mulighed for at få udleveret et ekstra bord.

Samtidig tilstræber arresthuset at de indsattes celler bliver udstyret ens.

Ved

specielt cellearbejde har den indsatte dog mulighed for, mens arbejdet

udføres,

at få tildelt et ekstra arbejdsbord og en kontorstol for at sikre en god

arbejdsstilling under udførelsen af arbejdet.

Direktoratet har henholdt sig

hertil.

Jeg har noteret mig det

oplyste og foretager mig ikke mere vedrørende dette forhold.

Jeg bad arresthuset om

oplysning om hvorvidt de indsatte nu gøres bekendt med at der er mulighed for

at få gardiner til cellen.

Arresthuset har oplyst at

arresthuset af hensyn til sikkerheden har besluttet ikke at opsætte gardiner

da

dette vil hindre personalet i umiddelbar adgang til kontrol af armaturet

(hvilket jeg forstår sigter til tremmerne for vinduet). Det er praksis at

personalet ved åbning af døren til cellerne kaster et blik på armaturet for

at

sikre at armaturet er intakt, og denne mulighed vil være forspildt hvis der

opsættes gardiner.

Direktoratet har henholdt sig

hertil.

Jeg beder arresthuset om at

oplyse hvilke muligheder indsatte der (f.eks. under arbejde i cellerne)

generes

af sollys, har for at afhjælpe dette problem.

Idet jeg på baggrund af

oplysninger i Direktoratet for Kriminalforsorgens rapport af oktober 1997 om

intern inspektion af arresthuset gik ud fra at arresthuset havde fået

vurderet

eventuelle løsningsforslag vedrørende arresthusets tilstoppede faldstammer,

herunder mulighederne for installering af varmt vand i cellerne, bad jeg

arresthuset

om at orientere mig om disse vurderinger. Jeg bemærkede i den forbindelse at

jeg ikke mener at det er optimalt at der i cellerne (undtagen celle 1) kun er

koldt vand, men at jeg i øvrigt ikke - ud over anmodningen om orientering

vedrørende ovenstående - havde grundlag for at foretage mig videre vedrørende

dette forhold.

Arresthuset har oplyst at

arresthuset i forbindelse med byggesyn i november 2002 har fremsat ønske om

nye

faldstammer, og at bygningsinspektøren blev gjort opmærksom på mit spørgsmål

om

varmt vand i cellerne. Bygningsinspektøren mente at installering af varmt

vand

kunne overflødiggøre udskiftning af faldstammerne.

Direktoratet har henholdt sig

hertil og har tilføjet at direktoratet finder det ønskeligt at der

installeres

varmt vand i cellerne. Dette projekt, som er anslået til at koste ca. 200.000

kr., vil indgå i direktoratets prioritering af vedligeholdelses- og

byggearbejder i den kommende kontraktperiode.

Jeg har noteret mig det

oplyste og beder om oplysning om resultatet af direktoratets prioritering for

så vidt angår dette spørgsmål.

Ad punkt 2.2.1. Celle 2

Vedrørende det som

direktoratet i et brev af 4. april 2002 til mig havde anført om at celle 2

(efter direktoratets opfattelse) bør forsynes med et skab hvis cellen

anvendes

til længerevarende ophold, henledte jeg opmærksomheden på § 1 i cirkulære af

3.

maj 1977 om udstyr af indsattes opholdsrum mv. Efter denne bestemmelse skal

den

indsattes opholdsrum mindst være forsynet med blandt andet et skab. Jeg

tilkendegav at jeg var af den umiddelbare opfattelse at § 1 i cirkulæret

gælder

uanset om opholdet i cellen er kortvarigt eller langvarigt. Jeg anmodede

direktoratet om en udtalelse herom.

Arresthuset har oplyst at

cellen siden min inspektion er blevet udstyret med et skab.

Direktoratet har udtalt at

direktoratet er enig med mig i at cellen bør være udstyret med et skab uanset

om der er tale om et kortere eller længerevarende ophold. Direktoratet har

meddelt arresthuset dette.

Jeg har noteret mig det

oplyste, herunder at der er sat et skab ind i cellen efter min inspektion.

Jeg anmodede desuden

arresthuset om at orientere mig om hvad arresthuset havde foretaget sig i

anledning af direktoratets meddelelse til arresthuset om at gulvet i cellen

burde udbedres, og at glasruden i den inderste dør burde være tildækket.

Arresthuset har oplyst at der

foreligger en misforståelse. Så vidt arrestforvareren erindrer fra sin

tidligere ansættelse i arresthuset, skyldes den manglende ændring af celle 2

at

arresten aldrig har fået en tilbagemelding på spørgsmålet om hvilken status

denne celle skal have. Arresthuset har under et besøg af direktoratet den 27.

november 2002 fremsat ønske om udbedring af gulvet. Da der endnu ikke er

enighed om hvorvidt det fastmonterede møblement skal fjernes, er det efter

arresthusets opfattelse formålsløst at begynde udbedringen af gulvet idet

fjernelse af møblementet vil medføre yderligere reparationer af gulvet.

Arresthuset har endvidere bemærket at den inderste dør aldrig bliver aflåst,

men at arresten finder det formålsløst at ændre på cellen indtil der findes

en

afklaring på cellens status.

Direktoratet har oplyst at

den pågældende celle ikke er godkendt som observations- eller sikringscelle.

Der er heller ikke planer om at cellen skal anvendes og godkendes til disse

formål, og direktoratet har på denne baggrund henholdt sig til sin skrivelse

af

10. juni 2002 til arresthuset hvorefter hullet i gulvet skal repareres og

glasruden tildækkes. Arresthuset er orienteret herom og har lovet at

arresthuset straks vil bringe disse forhold i orden.

Jeg tager det oplyste til

efterretning og går ud fra at forholdene vedrørende gulvet og glasruden er -

eller snarest vil blive - bragt i orden. Jeg foretager mig ikke mere

vedrørende

denne celle.

Ad punkt 2.3.1. Besøgsrummet

Jeg henstillede til

arresthuset snarest at istandsætte besøgslokalet og udskifte inventaret samt

ændre lokalet således at det fik mere præg af hjemlig hygge. Jeg bad om

underretning om hvad der skete i anledning af min henstilling.

Jeg anmodede tillige

arresthuset om at overveje om et lokale i arresthusets stueetage - mellem

lægeværelset og toilettet til de besøgende - der er indrettet som kontor til

personalet, kunne anvendes til besøgslokale og besøgslokalet som kontor. Jeg

anmodede om underretning om resultatet af arresthusets overvejelser.

Arresthuset har oplyst at

arresthuset ønsker at ombygge besøgslokalet således at der i forbindelse med

besøgslokalet kan etableres et toilet/baderum. Forslaget er drøftet med

ressourcestyringskontorets bygningssagkyndige i november 2002, og der blev

foreslået en sammenlægning af besøgslokalet og arrestens teknikrum.

Teknikrummet, som samtidig rummer arrestens civildepot, kunne herefter

etableres i det nuværende arbejdskontor. Arresthuset har videre oplyst at

besøgslokalet er malet i lysere og venligere farver, at der er opsat gardiner

i

lokalet, og at der er indkøbt billeder til ophængning på væggene. Arresthuset

har endvidere indkøbt nyt møblement til lokalet, herunder en ny sofa, to

lette

stole og et bord.

Direktoratet har henholdt sig

hertil og har videre oplyst at projektet med etablering af toilet/baderum vil

indgå i direktoratets prioritering af vedligeholdelsesarbejder i den kommende

kontraktperiode.

Jeg har noteret mig det

oplyste og beder om underretning om resultatet af direktoratets overvejelser

om

etablering af toilet og baderum i tilknytning til besøgslokalet når

prioriteringen er foretaget.

Af hygiejniske (og

sundhedsmæssige) grunde anbefalede jeg arresthuset at fjerne håndsæben og

håndklæderne i besøgslokalet og erstatte disse med henholdsvis flydende sæbe

og

papirhåndklæder eller med en håndklæderulle. Jeg bad arresthuset om at

orientere mig om hvad min anbefaling gav anledning til.

Arresthuset har oplyst at der

er planer om at opsætte papirhåndklæder og flydende sæbe i lokalet.

Arresthuset

har efterfølgende over for direktoratet telefonisk oplyst at arresthuset var

i

færd med at indhente tilbud på opsætning af håndklæderuller mv.

Direktoratet har oplyst at

det er besluttet at udsende en henstilling til samtlige kriminalforsorgens

institutioner om at udskifte håndsæbe og håndklæder med henholdsvis flydende

håndsæbe og engangshåndklæder eller håndklæderuller. Fra ombudsmandens

inspektion af Statsfængslet i Nyborg er jeg bekendt med at denne henstilling

er

udsendt samme dag (den 26. marts 2003).

Jeg har noteret mig det

oplyste, herunder den generelle henstilling fra direktoratet til alle

kriminalforsorgens institutioner.

Jeg udtalte endvidere at

kondomer efter min opfattelse bør være umiddelbart tilgængelige i

besøgslokalet

således at de indsatte ikke er nødt til at kontakte personalet for at få

kondomer, og jeg henstillede derfor til arresthuset at sørge for at kondomer

er

umiddelbart tilgængelige. Jeg bad om underretning om hvad der skete i den

anledning.

Arresthuset har oplyst at der

er opsat en bowle i besøgsværelset til kondomer (og at der vil blive gjort

tiltag til at kunne benytte det aflåste skab til opbevaring af stiklagener).

Direktoratet har oplyst at

det vil blive indskærpet over for alle kriminalforsorgens institutioner at

der

i institutionernes besøgslokaler bør være umiddelbar adgang til kondomer.

Jeg tager til efterretning at

arresthuset har gjort kondomer umiddelbart tilgængelige i besøgslokalet.

Jeg har endvidere noteret mig

at direktoratet generelt vil indskærpe at kondomer bør være umiddelbart

tilgængelige i besøgslokaler. Jeg beder direktoratet om at underrette mig når

denne indskærpelse udsendes.

Ad punkt 2.3.2. Gårdtursarealer

Jeg henstillede til

arresthuset at friske gårdtursarealerne op og bad desuden arresthuset

overveje

etablering af en åbning mellem gårdene. Jeg bad om at få oplyst hvad der

skete

i anledning af min henstilling.

Jeg bad desuden arresthuset

om at oplyse hvad der videre skete vedrørende et spørgsmål som var omtalt i

direktoratets inspektionsrapport af oktober 1997, om maling/dekorering af

gårdtursarealet ved hjælp af en lokal kunstnergruppe.

Arresthuset har oplyst at to

af strålegårdene ved en renovering af gårdtursarealet i 1996 blev slået

sammen

således at de fremstod som de gør i dag. Dette har givet de indsatte mulighed

for at spille bold under gårdturen. På grund af det sparsomme personale som

arresthuset er normeret med, er det nødvendigt at isolerede indsatte har

mulighed for gårdtur på samme tidspunkt som de andre indsatte, og det er

derfor

også nødvendigt at der forefindes mindre strålegårde hvor disse indsatte kan

have gårdtur. Da der maksimalt kun er ca. 10 indsatte på gårdtur ad gangen,

finder ledelsen at arealet i den store strålegård er passende.

Vedrørende spørgsmålet om

maling/dekorering af gårdene har arresthuset oplyst at den tidligere ledelse

tog kontakt til en kunstnergruppe for udsmykning af væggene, dog uden

resultat.

Det er arresthusets opfattelse at de nuværende strålegårde fremstår pæne og

ryddelige.

Direktoratet har henholdt sig

til det som arresthuset har anført, men har dog samtidig henstillet til

arresthuset at få malet gårdtursarealerne så snart der er fundet økonomiske

midler hertil, eventuelt ved på ny at forsøge en kontakt til en

kunstnergruppe

eller som beskæftigelse af de indsatte. Direktoratet har endvidere henvist

arresthuset til at søge direktoratet om midler fra kontoen til

velfærdsfremmende foranstaltninger for de indsatte til indkøb af for eksempel

rastepladsbænk med henblik på at gøre gårdtursarealet mere brugbart.

Direktoratet har oplyst at direktoratet vil orientere mig når

gårdtursarealerne

er blevet malet.

Jeg har noteret mig det

oplyste, herunder at jeg vil blive orienteret når gårdtursarealerne er blevet

malet. Idet jeg går ud fra at arresthuset vil følge direktoratets opfordring

om

at søge om midler fra kontoen til velfærdsfremmende foranstaltninger til

indkøb

af f.eks. en rastepladsbænk, beder jeg tillige om at blive underrettet om

resultatet af behandlingen af denne ansøgning.

Jeg tilkendegav (i

forbindelse med ovenstående) at stjernegårdene står i misforhold til det

udenforliggende areal (den inderste gård) som det blev oplyst kun sjældent

blev

benyttet fordi dette areal ikke var sikret. Jeg bad arresthuset overveje

sikring af den inderste gård således at de indsatte kan benytte gården. Jeg

bad

om underretning om resultatet af arresthusets overvejelser.

Arresthuset har oplyst at den

inderste gård under en renovering i 1996 blev sikret med

’bøllemøller’ således

at de indsatte ikke har mulighed for at løfte hinanden op og derved undvige

fra

arealet. De indsatte benyttede herefter i et par år dagligt indergården til

gårdtur, men efter at der i to tilfælde blev forsøgt undvigelse med hjælp fra

udefrakommende der havde kastet stiger over muren, blev det af

sikkerhedsmæssige grunde besluttet ikke længere at bruge dette areal til

gårdtur. Denne beslutning blev ligeledes taget på baggrund af arresthusets

uhensigtsmæssige placering i tætbebygget område der gør det muligt for

uvedkommende at færdes skjult i området.

Arresthuset er dog nu af den

opfattelse at der på baggrund af en sikkerhedsmæssig vurdering af klientellet

i

arresthuset kan gives tilladelse til enkeltstående gårdture i indergården.

Arresthuset har endvidere besluttet at gårdtursarealet beplantes med

georginer

til foråret således at de indsatte har noget farverigt at kikke på, samtidig

med at bedene lettere holdes fri for ukrudt.

Direktoratet har henholdt sig

hertil.

Med den bemærkning at jeg går

ud fra at der efter direktoratets udsendelse af skrivelse af 20. december

2000

hvoraf det fremgår at der af sikkerhedsmæssige årsager (nu) altid skal være

personale til stede under gårdtur, ikke længere er samme risiko for

undvigelse

fra dette areal med hjælp udefra, tager jeg det oplyste til efterretning.

(Den

nævnte skrivelse er foranlediget af nogle undvigelser fra gårdtursarealer).

Ad punkt 2.3.3. Kondirum

Jeg bad arresthuset om at

oplyse om eventuelle planer for istandsættelse af kondirummet, herunder

udskiftning af ruderne og gulvtæppet samt fjernelse af resterne af beslagene

i

gulvet.

Arresthuset har oplyst at

arresthuset ved en gennemgang af bygningerne sammen med en repræsentant for

ressourcestyringskontoret den 27. november 2002 fremsatte ønske om

udskiftning

af samtlige ruder på arresthusets facade. Det personale som er ansvarlig for

kondirummet, er i færd med at indhente tilbud på et nyt gulvtæppe og maling

af

lokalet. De nævnte beslag vil ligeledes blive fjernet.

Direktoratet har henholdt sig

hertil og har med hensyn til vinduerne henvist til det under pkt. 2.2 om

vinduesudskiftning anførte (hvoraf fremgår at direktoratet i 2003 har givet

arresthuset tilsagn om en bevilling til udskiftning af to cellevinduer i

arresthuset, mens udskiftning af de resterende cellevinduer indgår i

direktoratets

langsigtede planlægning for renovering af arresthuset).

Med den bemærkning at jeg

forstår det oplyste sådan at kondirummet vil blive malet, at gulvtæppet vil

blive udskiftet, og at den udskiftning af vinduer som indgår i direktoratets

langsigtede planlægning, ikke kun omfatter cellevinduer, men alle vinduer i

arresthuset, herunder vinduet i kondirummet, har jeg noteret mig det oplyste.

Jeg henstillede til

arresthuset at sætte en vejledning i brugen af kondiredskaberne op på et for

brugerne synligt sted. Jeg bad om underretning når dette var sket.

Arresthuset har oplyst at

udarbejdelsen af vejledninger i brugen af kondiredskaber er iværksat, og at

vejledninger vil blive sat op snarest.

Direktoratet har henholdt sig

hertil og har endvidere oplyst at det er besluttet at udsende en henstilling

til samtlige kriminalforsorgens institutioner om at tilsikre at der er opsat

en

skriftlig vejledning i brug af redskaberne i institutionernes kondirum. Fra

ombudsmandens inspektion af Statsfængslet i Nyborg er jeg bekendt med at

denne

henstilling er udsendt samme dag (den 26. marts 2003).

Jeg har noteret mig det

oplyste og går ud fra at arresthuset nu har opsat vejledninger i brugen af

kondiredskaberne.

Jeg bad om underretning om

hvad der videre var sket vedrørende talsmændenes ønske om anskaffelse af en

bænk til rygøvelser som arrestforvareren havde oplyst at der ville blive

indhentet tilbud på.

Arresthuset har oplyst at

arrestforvareren for at få præciseret ønsket fra de indsatte har spurgt den

daværende talsmand om hvad der præcist ønskedes. Det viste sig det ikke var

en

bænk til rygøvelser de indsatte ønskede, da arresthuset er i besiddelse af en

sådan bænk. De indsatte ønskede derimod en bænk hvor man kan ligge ned og

træne

benmuskler både foran og bagpå. Det personale som har ansvaret for

kondirummet,

har indhentet et katalog vedrørende denne type bænke, og så snart der bliver

økonomisk mulighed for det, vil arresthuset anskaffe en sådan bænk.

Direktoratet har henholdt sig

hertil.

Jeg har noteret mig det oplyste.

Ad punkt 2.3.5. Toilet og bad

Jeg bad arresthuset om at

oplyse om eventuelle planer for istandsættelse af badeværelserne.

Arresthuset har oplyst at

arresthuset under bygningssynet den 27. november 2002 over for direktoratet

fremsatte ønske om at få opsat nye skillevægge mellem toilet og bad, og at

arresthuset samtidig vil skifte revnede klinker. Arresthuset har oplyst at

arresthuset afventer svar vedrørende dette ønske.

Direktoratet har henholdt sig

til det af arresthuset oplyste og har supplerende oplyst at arresthuset er

henvist til at lave det pågældende arbejde for egen bevilling eller eventuelt

søge direktoratet om særbevilling.

Jeg har noteret mig

arresthusets ønske om opsætning af skillevægge og anmoder arresthuset om at

oplyse om arresthuset vil gennemføre denne opsætning (for egne midler) eller

vil søge direktoratet om særbevilling. Hvis arresthuset søger direktoratet om

en særbevilling, beder jeg om underretning herom, herunder om resultatet af

direktoratets behandling af ansøgningen.

Jeg henviste til min

tidligere anbefaling af at arresthuset fjerner håndsæben og håndklæderne og

erstatter disse med henholdsvis flydende sæbe og papirhåndklæder eller en

håndklæderulle. Jeg bad arresthuset om at orientere mig om hvad min

anbefaling

(for så vidt angår badeværelserne) gav anledning til.

Arresthuset har oplyst at

arresthuset har planer om at opsætte håndklæderuller og indføre flydende sæbe

på baderummene i den nærmeste fremtid. Arresthuset var, som nævnt under pkt.

2.3.2, på tidspunktet for afgivelsen af arresthusets udtalelse i færd med at

indhente tilbud på opsætning af håndklæderuller mv.

Direktoratet har henvist til

oplysningen under punkt 2.3.1 om den henstilling som direktoratet har

besluttet

at udsende til institutionerne om opsætning af flydende sæbe og

papirhåndklæder

eller håndklæderuller.

Jeg har noteret mig

arresthusets oplysning om at der vil blive (eller nu er) opsat flydende sæbe

og

håndklæderuller på badeværelserne. Under pkt. 2.3.1 har jeg noteret mig

direktoratets oplysning om udsendelse af en generel henstilling til

kriminalforsorgens institutioner.

Ad punkt 2.3.7. Biblioteket

Jeg bad om at modtage (kopi

af) den aftale med biblioteket i Sønderborg som arresthuset oplyste at det

havde.

Arresthuset har fremsendt

kopi af brev af 7. januar 2003 fra Sønderborg Kommunes bibliotek som henviser

til aftale af 15. marts 1979 mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og

Kommunernes Landsforening hvor betjeningsniveauerne er beskrevet. Det fremgår

af bibliotekets brev at biblioteket ikke er i besiddelse af aftalen idet den

er

sendt til Landsarkivet, men at biblioteket gerne fremskaffer aftalen.

Direktoratet har oplyst at

Arresthuset i Sønderborg har indgået aftale om betjeningsniveau A.

Direktoratet

har oplyst at kopi af aftalen er vedlagt til min orientering, men det var den

ikke. Jeg har telefonisk bedt direktoratet om at sende mig en kopi af

aftalen.

Når jeg har modtaget aftalen,

sender jeg en kopi til arresthuset. Jeg går ud fra at biblioteksbetjeningen i

arresthuset rent faktisk svarer til det der er aftalt.

Jeg bad tillige om oplysning

om udenlandske indsattes adgang til bøger på fremmedsprog, jf.

straffuldbyrdelseslovens § 58, stk. 3.

Arresthuset har oplyst at

alle udenlandske indsatte ved henvendelse til personalet kan låne bøger på

fremmedsprog

såfremt biblioteket kan skaffe bøgerne. Arresthuset har i den forbindelse

oplyst at der hidtil ikke har været problemer med at få biblioteket til at

skaffe de bøger som de udenlandske indsatte har ønsket. Den 21. februar 2003

har arresthuset supplerende oplyst telefonisk til direktoratet at der også

findes udenlandske bøger blandt de bøger som findes i arresthuset.

Direktoratet har henholdt sig

til det af arresthuset oplyste.

Jeg har noteret mig det

oplyste.

Jeg bad desuden arresthuset

om at overveje at indhente et bogkatalog og underrette mig om resultatet af

disse overvejelser.

Det fremgår af brevet af 7.

januar 2002 fra biblioteket i Sønderborg at biblioteket alene har katalog

over

bøger og andre materialer i elektronisk form. Kataloget kan ses på

bibliotekets

hjemmeside, men der er også mulighed for søge bøger via www.bibliotek.dk hvor

der findes et katalog over det danske biblioteksvæsens samlede bogbestand.

Bogbestilling kan ske online fra disse hjemmesider til afhentning på

biblioteket i Sønderborg. Arresthuset har i tilslutning hertil oplyst at

indsatte kan anmode personalet om at søge titler frem på arresthusets stand

alone-pc.

Direktoratet har henholdt sig

til det af arresthuset oplyste.

Jeg har noteret mig det

oplyste.

Ad punkt 2.3.9. Værksted

Jeg bad arresthuset om at

overveje muligheden for at afskærme to jernstænger for enden af arbejdsbordet

i

gangen når denne arbejdsplads ikke benyttes.

Arresthuset har oplyst at

jernstængerne på bordet i den lange gang nu er fjernet. Direktoratet har

henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det

oplyste.

Arrestforvareren oplyste

under inspektionen at der trængte vand ind gennem kældervæggen, og at

arresthuset var opmærksom på problemet. Jeg bad arresthuset om at oplyse hvad

arresthuset havde foretaget sig vedrørende dette problem.

Arresthuset har oplyst at det

ved nærmere eftersyn har vist sig at vandet på gulvet ikke skyldes

indtrængning

af vand gennem væggen, men derimod et tilstoppet toilet. Dette forhold er

siden

blevet udbedret. Direktoratet har henholdt sig hertil.

Jeg har noteret mig det

oplyste.

Ad punkt 3.1. Arbejde

Jeg bad arresthuset om at

orientere mig om et eventuelt udfald af det nærmere samarbejde med de sociale

institutioner i området som jeg gik ud fra blev søgt sat i værk, jf.

oplysninger

i direktoratets inspektionsrapport. Det fremgår heraf at direktoratet havde

opfordret arresthuset til gennem regionsværkmesteren at søge et nærmere

samarbejde med de sociale institutioner i området med henblik på at

fremskaffe

flere arbejdspladser.

Arresthuset har oplyst at der

tidligere har været taget kontakt til forskellige institutioner, bl.a. Reva

og

et beskæftigelsesprojekt som sorterede elektronikdele. Vedrørende

beskæftigelsesprojektet viste det sig desværre urentabelt idet satserne for

arbejdet

var for ringe og transportudgifterne for store. Der er stadig kontakt til

Reva,

og når denne institution har problemer med leveringsfrister, retter den

henvendelse til arresthuset med anmodning om hjælp til udførelse af

arbejdsopgaver. Arresthuset har i den forbindelse bemærket at institutioner

som

Reva også har et budget at tage hensyn til og derfor nødig giver flere

arbejdsopgaver fra sig end højst nødvendigt.

Direktoratet har henholdt sig

hertil og har endvidere oplyst at arresthuset i samarbejde med

regionsværkmesteren er i færd med at etablere samarbejde med flere lokale

virksomheder, ligesom arresthuset allerede via regionsværkmesteren har fået

nye

arbejdsopgaver.

Jeg har noteret mig det

oplyste, herunder at arresthuset siden inspektionen har fået nye

arbejdsopgaver.

Jeg kritiserede hvis

arresthuset praktiserede en i arresthusets husorden beskrevet karensregel

hvorefter indsatte der ikke ønsker at arbejde, eller selvforskyldt er uden

arbejde, ikke vil oppebære dusør for de førstkommende tre arbejdsdage

derefter.

Jeg henviste til en udtalelse som jeg havde modtaget fra direktoratet i

forbindelse med min inspektion af Arresthuset i Kalundborg, hvori

direktoratet

havde erklæret sig enig i at der ikke er hjemmel til karensdage ved

arbejdsvægring. Jeg henstillede til arresthuset at ændre husordenen således

at

oplysningerne heri svarer til de gældende regler, og jeg bad om underretning

når denne ændring var sket.

Arresthuset har oplyst at

ændringerne er foretaget i husordenen/informationshæftet under punkt 1, og

arresthuset har vedlagt den rettede husorden.

Direktoratet har henholdt sig

til det af arresthuset anførte og har videre bemærket at direktoratet er enig

med mig i at det er beklageligt såfremt der hidtil uden hjemmel er

administreret med karensdage i forbindelse med arbejdsanvisning.

Direktoratet har desuden

oplyst at direktoratet i brev af 23. januar 2003 har orienteret alle

kriminalforsorgens institutioner om at der ikke i straffuldbyrdelsesloven

eller

beskæftigelsesbekendtgørelsen er hjemmel til at operere med en karensperiode

i

forbindelse med arbejdsvægring.

Jeg tager det oplyste til

efterretning og har noteret mig at direktoratet har udsendt en generel

skrivelse til samtlige kriminalforsorgens institutioner om at der ikke er

hjemmel til at anvende karensdage i forbindelse med arbejdsvægring.

Ad punkt 3.2. Fritid

Jeg anmodede arresthuset om

en udtalelse vedrørende muligheden for indkøb af PlayStations til udlejning i

arresthuset.

Arresthuset har oplyst at der

nu er givet tilladelse til at de indsatte kan medbringe deres egne

PlayStations. Det fremgår af den reviderede husorden, pkt. 23, om medbragte

effekter, at PlayStations kan udleveres ved forud indhentet tilladelse fra

arrestforvareren, og at maksimalt fem spil og film til disse, i original

emballage,

er tilladt ad gangen.

Direktoratet har henholdt sig

til det af arresthuset oplyste med bemærkning om at direktoratet vil

orientere

arresthuset om at det - såfremt der er tale om PlayStation 2 - skal sikres at

der ikke er særudstyr til de indsattes PlayStations som gør det muligt for de

indsatte via indsmuglede modemmer at foretage opkobling til Internettet.

Jeg har noteret mig det

oplyste.

Til orientering for

arresthuset kan jeg oplyse at direktoratet i brev af 5. marts 2003 i den sag

som jeg har omtalt i den endelige rapport, har orienteret mig om at forslaget

fra den samme sted nævnte projektgruppe om at udstrække og udvide forbuddet

vedrørende elektriske apparater ikke vil blive gennemført i 2003, og at det

skyldes kriminalforsorgens økonomiske situation. Det betyder at det er op til

den enkelte institutions leder at fastsætte retningslinjer for om PlayStation

2

kan tillades i institutionen. Direktoratet har anført at der ikke er noget

til

hinder for at fængsler og arresthuse etablerer en lejeordning hvorefter de

indsatte kan leje rene udgaver af PlayStation 2. Det fremgår tillige af dette

brev at det er forholdsvis let at se om en PlayStation 2 har fået tilført et

Linux-kit som omdanner den til et pc-værktøj der giver mulighed for

netforbindelse

via modem, ADSL eller LAN. Der vil nemlig i så fald være en ekstra boks på

selve PlayStation 2-hardwaren.

Jeg bad under dette punkt

desuden arresthuset om en udtalelse vedrørende et af talsmanden fremsat ønske

om bedre træningsfaciliteter og om muligheden for at kunne spille bordtennis.

Vedrørende spørgsmålet om mulighed for at opstille et bordtennisbord

bemærkede

jeg at jeg var opmærksom på at arresthuset i forbindelse med direktoratets

inspektion i 1997 havde oplyst at arresthusets bordtennisbord ikke ville

blive

repareret da der ikke findes egnede lokaler til bordtennisspil i arresthuset.

Arresthuset har henvist til

at der, som tidligere anført, er planer om renovering af kondirummet, og har

oplyst at de indsatte i den forbindelse vil blive taget med på råd vedrørende

renoveringen og indretningen af kondirummet, herunder anskaffelse af

yderligere

træningsredskaber. Arresthuset har oplyst at der blandt andet vil blive

indkøbt

kondiudstyr der træner benmusklerne, men at arresthuset i øvrigt vil følge

direktoratets

anbefalinger med hensyn til standardisering af udstyr.

Arresthuset har supplerende

(telefonisk over for direktoratet) oplyst at der ikke er plads i arresthuset

til at opstille et bordtennisbord.

Direktoratet kan henholde sig

til det af arresthuset oplyste.

Jeg har noteret mig det

oplyste. Det bemærkes at jeg går ud fra at den renovering som arresthuset

henviser til, er det oplyste under pkt. 2.3.3 om maling af kondirummet og

udskiftning af gulvtæppet i rummet som jeg, som nævnt dette sted, forstår

sådan

at det vil ske.

Endelig anmodede jeg

arresthuset om en udtalelse vedrørende et ønske fra de indsatte om indretning

af et køkken, herunder en udtalelse om det af talsmanden anførte vedrørende

placeringen af et sådant køkken (i vaskerummet i stueetagen).

Arresthuset har oplyst at man

ønsker at etablere et køkken til de indsatte i det nuværende vaskerum og

flytte

vaskemaskine og tørretumbler ned i et disponibelt rum i kælderen. Det er

videre

oplyst at de indsatte siden inspektionen har fået stillet en mikroovn til

rådighed, og at denne er placeret i det rum der ønskes omdannet til køkken.

Direktoratet har oplyst at

direktoratet ikke har modtaget ansøgning om økonomiske midler til det nævnte

projekt, og at direktoratet har henvist arresthuset til at sende ansøgning

herom hvis projektet ikke kan afholdes af egne midler.

Jeg har noteret mig det

oplyste. Jeg beder arresthuset om at oplyse hvad der videre sker i sagen.

Ad punkt 3.3. Fællesskab

Jeg bad direktoratet om at

underrette mig om direktoratets godkendelse af Arresthuset i Sønderborgs

retningslinjer for fællesskab når direktoratet havde foretaget den samlede

gennemgang af alle arresthusenes retningslinjer for fællesskab som

direktoratet

i en anden sag havde orienteret mig om at direktoratet ville foretage. Jeg

bad

endvidere om kopi af de endelige retningslinjer for Arresthuset i Sønderborg.

Direktoratet har oplyst at

det endnu ikke har været muligt at færdiggøre gennemgangen og godkendelsen af

arresthusenes fællesskabsregler. Direktoratet har i skrivelse af 4. marts

2003

i den anden sag oplyst at direktoratet vil orientere mig om sagens status

ultimo april 2003.

Jeg afventer således fortsat

svar på dette spørgsmål.

Ad punkt 3.4. Sammenfatning vedrørende arbejde, fritid og fællesskab

Jeg henstillede til

arresthuset (og Direktoratet for Kriminalforsorgen) at overveje hvilke

muligheder der er for at kompensere for den manglende beskæftigelse i

arresthuset - især i de perioder hvor arresthuset slet ikke kan tilbyde de

indsatte nogen form for beskæftigelse. Jeg henviste f.eks. til muligheden for

øget fællesskab og udvidelse af tidspunkterne for benyttelse af

fritidsaktiviteterne.

Jeg henstillede desuden til

arresthuset at overveje mulighederne for at udvide antallet af arbejdspladser

i

de perioder hvor der kan tilbydes beskæftigelse til de indsatte (eventuelt

efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde).

Jeg henstillede yderligere

til arresthuset at overveje på hvilken måde arresthusets største gård kunne

anvendes til forskellige aktiviteter for de indsatte.

Jeg henviste i denne

forbindelse endvidere til at jeg gik ud fra at arresthuset i anledning af det

som direktoratets rejseinspektion havde anført om mulighederne for at de

indsatte kan tilbydes fysisk aktivitet i større omfang, tidligere havde

overvejet

udvidelse af aktiviteterne for de indsatte.

Jeg bad om at få oplysning om

hvad der skete i anledning af mine henstillinger.

Arresthuset har oplyst at

arresthuset med den forhåndenværende bemanding ikke skønner det

sikkerhedsmæssigt forsvarligt at ændre antallet af arbejdspladser i kælderen.

Arresthuset har desuden telefonisk til direktoratet oplyst at alle indsatte

nu

er i beskæftigelse - hovedsagelig ved cellearbejde. Den 1. juli 2002

tiltrådte

en ny arrestforvarer der i samarbejde med sin overvagtmester har sat fokus på

at alle indsatte skal være beskæftigede. Arrestforvareren har oplyst at

arresthuset har et godt samarbejde med regionsværkmesteren der hjælper med at

skaffe arbejdsopgaver.

For så vidt angår den store

gård, har arresthuset oplyst at der på baggrund af en konkret

sikkerhedsvurdering vil kunne afholdes forskellige arrangementer, f.eks.

grillaftener.

Supplerende har

arrestforvareren telefonisk oplyst at arresthuset må lade en nøje

sikkerhedsvurdering ligge til grund for den konkrete afgørelse.

Arrestforvareren har oplyst at visse grupper indsatte kun vanskeligt kan

gives

adgang til gården idet arresthuset har oplevet undvigelsesforsøg hvor der

f.eks. udefra er blevet sat en stige op til muren. Arresthuset har endvidere

oplevet at der er blevet kastet mobiltelefoner ind når der var bestemte

indsatte i gården. Arrestforvareren har desuden oplyst at arresthuset (som

tidligere nævnt) til sommer vil lave et beplantningsprojekt i gården så den

kommer til at fremstå indbydende.

Direktoratet har udtalt at

direktoratet på denne baggrund finder at beskæftigelsesproblemet er løst for

så

vidt angår mængden af arbejde, og direktoratet har herefter henholdt sig til

det af arresthuset oplyste. Direktoratet har dog bemærket at direktoratet vil

meddele arrestforvareren at han skal underrette direktoratet såfremt

situationen ændrer sig.

Jeg har noteret mig det

oplyste. Hvis situationen ændrer sig så der igen kommer problemer med at

beskæftige de indsatte, går jeg ud fra at arresthuset på ny vil overveje

mulighederne

for at kompensere herfor, f.eks. ved udvidet cellefællesskab de indsatte

imellem og ved at udvide tidspunkterne for at benytte fritidsaktiviteterne.

Ad punkt 3.5. Undervisning

Jeg gjorde under inspektionen

opmærksom på at det er vigtigt at undervisningen lægges i faste rammer, og at

ledelsen holder sig orienteret om undervisningen. Arrestforvareren

tilkendegav

hertil at han ville tale med læreren om de indsattes mulighed for

enkeltundervisning.

Under henvisning til min

tilkendegivelse under inspektionen bad jeg arresthuset oplyse om

undervisningen

nu var lagt i faste rammer, herunder om de indsatte gøres opmærksom på i

hvilket omfang de kan modtage undervisning, og på hvilke tidspunkter.

Jeg anmodede desuden

arresthuset om at underrette mig om hvad der videre var sket vedrørende de

indsattes mulighed for enkeltundervisning, og at oplyse nærmere om

undervisning

af isolerede indsatte og udlændinge.

Arresthuset har oplyst at det

er aftalt med læreren der er tilknyttet arresthuset, at denne underviser 200

timer om året. Timerne fordeles med ca. fire timer om ugen.

Undervisningstidspunkterne er ikke lagt i faste rammer da en del af de

indsatte

kan være fraværende på grund af f.eks. retsfremstilling. Læreren aftaler

derfor

tidspunkterne fra gang til gang. Det fremgår af husordenens punkt 36

(vedlagt)

at de indsatte har mulighed for undervisning.

Arresthuset har videre oplyst

at der nu er mulighed for enkeltundervisning, men at der af praktiske grunde

normalt undervises flere indsatte ad gangen for at udnytte undervisningstiden

optimalt. Der har i flere tilfælde været tale om enkeltundervisning, f.eks.

når

en indsat skal til eksamen eller har været isoleret af retten. Arresthuset

har

indkøbt to kassetteafspillere, og to indsatte følger herefter et sprogkursus

på

henholdsvis spansk og fransk.

Endelig har arresthuset

oplyst at isolerede indsatte kan modtage undervisning på lige fod med øvrige

indsatte, og at dette, såfremt der er behov, sker i cellen. Der har ikke

været

fortilfælde hvor udenlandske indsatte har ønsket undervisning, men det vil

kunne praktiseres hvis den indsatte kan forstå et af hovedsprogene engelsk

eller tysk.

Direktoratet har henholdt sig

til det af arresthuset anførte.

Jeg tager det oplyste til

efterretning, herunder at undervisningen på grund af indsattes mulige fravær

til retsfremstilling mv. ikke er lagt i faste rammer, men aftales fra gang

til

gang.

Jeg anmodede arresthuset om

at oplyse hvad der var sket vedrørende installering af en pc siden

oplysningen

til direktoratet i 1997 om at arresthuset forventede at installere en pc i

skolestuen i løbet af 1997, jf. direktoratets inspektionsrapport.

Arresthuset har bl.a. oplyst

at der tidligere har været installeret en pc i skolestuen, men at denne dog

viste sig at være forældet, og at der ikke i arresthuset er økonomisk

mulighed

for at anskaffe og vedligeholde en ny samt afholde udgifter til licenser.

Direktoratet har udtalt at

det er direktoratets plan at alle arresthuse på sigt har en pc til brug i

undervisningen. Direktoratet er bekendt med at det i mange arresthuse er

vanskeligt (visse steder umuligt) at opstille en pc da der ikke findes et

egnet

lokale - i særlig grad i de mindre arresthuse. De økonomiske ressourcer til

indkøb af pc til arresthusene er små og er således medvirkende årsag til at

arresthuset i Sønderborg endnu ikke har en pc i skolestuen. Direktoratet vil

undersøge om der kan skaffes midler til indkøb af pc til undervisningsbrug i

arresthuset.

Jeg har noteret mig det

oplyste, herunder om direktoratets plan om at samtlige arresthuse får pc til

undervisningsbrug. Jeg beder direktoratet om at underrette mig om resultatet

af

undersøgelsen med hensyn til mulighederne for at indkøbe en pc til

Arresthuset

i Sønderborg. Det tilføjes at ombudsmandsembedet eventuelt har mulighed for

at

yde et antal (brugte) pc’er til Arresthuset i Sønderborg uden beregning.

Jeg

beder direktoratet om at tilkendegive om direktoratet er interesseret heri.

( )

Ad punkt 8. Gennemgang af rapporter

Jeg udledte af det modtagne

materiale, sammenholdt med de sagstyper som min anmodning om udlån af sager

vedrørte, at arresthuset i løbet af det tidsrum som min undersøgelse

vedrørte,

ikke havde behandlet sager efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6 eller

sager om afslag på udgang. Jeg bad imidlertid arresthuset om en udtalelse om

hvorvidt denne forståelse var korrekt.

Arresthuset har oplyst at der

ikke ses at have været behandlet sager om afslag på udgang eller sager

afgjort

efter disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6 i ovennævnte periode.

Direktoratet har henholdt sig

hertil.

Jeg har noteret mig det

oplyste.

( )

9. Opfølgning

Jeg beder om at arresthuset

sender de oplysninger mv. som jeg har bedt om under de enkelte punkter

ovenfor

(2.2, 2.3.5, 3.2, 6.2 og 6.6), tilbage gennem Direktoratet for

Kriminalforsorgen.

Jeg afventer i øvrigt underretning fra direktoratet vedrørende de forhold der

er nævnt under punkterne 2.2, 2.3.1, 2.3.2, 3.3, 3.5, 8.1.7.4, og en

udtalelse

fra direktoratet vedrørende punkt 6.12.

10. Underretning

Denne rapport sendes til

Arresthuset i Sønderborg, Politimesteren i Sønderborg, Direktoratet for

Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de indsatte i

arresthuset.”

NOTE: (*) FOB

1975, s. 476.

Lignende dokumenter