Inspektion af Statsfængslet i Jyderup
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Inspektion af
Statsfængslet i Jyderup
Den 24. august 1998 afgav inspektionschefen følgende rapport
til Statsfængslet i Jyderup og Direktoratet for Kriminalforsorgen:
"
1. Indledning
...
Som et led i inspektionsvirksomheden foretog jeg og tre af
embedets øvrige medarbejdere den 10. december 1997 inspektion af
Statsfængslet
i Jyderup. Til stede under inspektionen var bl.a. fængselsinspektør (A),
overvagtmester (B), fg. kontorleder (C), beskæftigelsesleder (D) og
forsorgsleder (E). I forbindelse med inspektionen modtog jeg rapportmateriale
til gennemgang, jf. nærmere pkt. 7 nedenfor. Ombudsmanden har ikke tidligere
foretaget inspektion af Statsfængslet i Jyderup.
Inspektionen den 10. december 1997 bestod af en indledende
samtale med ledelsen, samtale med samarbejdsudvalget, samtale med
talsmændene,
rundgang i fængslet, samtale med indsatte der havde anmodet herom, og en
afsluttende samtale med ledelsen. De indsatte har efterfølgende modtaget
særskilte
breve om behandlingen af de klagepunkter som de fremførte. I tilslutning til
inspektionen udarbejdede jeg
·
et notat af 8. januar 1998 om iagttagelser
under rundgang i fængslet,
·
et referat af 8. januar 1998 af det indledende
møde med ledelsen,
·
Læs alt
et referat af 8. januar 1998 af samtale med
samarbejdsudvalget og
·
et referat af 8. januar 1998 af samtale med
talsmændene og ledelsens bemærkninger hertil under det afsluttende møde.
Med brev af 9. januar 1998 sendte jeg det nævnte materiale
til fængslet idet jeg bad om at modtage eventuelle bemærkninger eller
tilføjelser inden en måned. Referat af samtale med talsmændene blev samme dag
sendt til fællestalsmanden. Jeg modtog herefter brev af 6. februar 1998 med
fængslets bemærkninger der er indarbejdet i rapporten.
Denne rapport har i foreløbig udgave været sendt til
Direktoratet for Kriminalforsorgen og statsfængslet for at myndighederne
kunne
få lejlighed til at fremkomme med eventuelle yderligere bemærkninger om
retlige
og faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til.
Statsfængslet fremkom med yderligere
bemærkninger i brev af 30. juli 1998, og direktoratet fremkom med yderligere
bemærkninger i brev af 3. august 1998. Bemærkningerne er indarbejdet i denne
endelige rapport.
2. Bygningsmæssige forhold
mv.
2.1. Bygningerne
Statsfængslet i Jyderup er et åbent fængsel. Det blev taget
i brug den 1. marts 1988. Bygningerne blev opført i 1910-15 til fabriksdrift
for De Danske Sprængstoffabrikker. Sidst i 1970'erne blev fabriksbygningerne
ombygget til en efterskole med plads til 150 unge. Umiddelbart inden der
blev etableret fængsel, fungerede bygningerne som flygtningecenter.
Statsfængslet
har en kapacitet på 109 pladser, der er fordelt på tre afdelinger:
I afdeling A (blå-rød)
er der 18 pladser på enmandsstuer og 24
pladser på tomandsstuer.
I afdeling B (gul-grøn)
er der 34 pladser på enmandsstuer og 12
pladser på tomandsstuer.
Afdeling C
består af 21 pladser på tre- og
firemandsstuer; i spidsbelastningssituationer kan der være op til fem på en
stue.
På afdeling A og B er stuerne på 19 kvm. inkl. bad og forgang.
På afdeling C er stuerne på 24 kvm. til 4 max. 5 personer og på 18 kvm. til 3
max. 4 personer.
Fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo oplyste at fængslet
ikke finder at afdeling C er tilfredsstillende. Der kan være op til fem
indsatte
på en stue i spidsbelastningsperioderne. Det er indsatte med korte domme der
anbringes på disse stuer. Det kan knibe lidt med rengøringen på stuerne, og
det
er ind imellem nødvendigt at holde møde om rengøringen. Der er ikke større
uoverensstemmelser mellem de indsatte. Når der ikke er fuldt belæg tyndes
der ud på tre- og fire-mandsstuerne i C-afdelingen.
2.2.
Firkanten/Afdeling
A og B
Her er hovedvagten beliggende. Om natten er der to oppegående
vagter. På kontoret kan der bl.a. udleveres billardkugler, dartpile, bat og
bolde til bordtennis.
2.2.1. Stuerne
Stuerne er indrettet til en eller to personer. Ca. 40% af de
indsatte på afdelingerne A og B bor på tomandsstuer. Fængslet er opmærksom på
at det principielt er i strid med reglerne om at en indsat skal have adgang
til at have sin egen stue; men der vil næppe blive ændret herpå.
2.2.2. Tomandsstuerne
Stuerne består af lille gang med 'tekøkken' og skabe. En
stue er typisk møbleret med to stole, et bord, to senge, skrivebord med
hylder
og køleskab. Der er et badeværelse med toilet, brus, spejl og vask. Til stuen
hører et fælleskøkken (stue nr. 5 blev besigtiget).
2.2.3. Enmandsstuerne
Enestuerne er typisk indrettet med de indsattes egne møbler.
Der er eget bad og toilet, en lille gang med tekøkken, skuffer og køleskab.
De
besigtigede stuer bar i høj grad præg af hjemlig hygge. Der er et pænt og
rent
toilet. Generelt var enmandsstuerne meget pænere renholdt, end de stuer der i
øvrigt blev besigtiget. (Stue nr. 13, 16 og 17 blev besigtiget).
2.2.4 Afdelingskøkken
Hver afdeling har sit eget køkken. Der er således et køkken
til blå, rød, gul og grøn afdeling.
På hvert køkken er der plads til 20-25 personer. Køkkenerne
har opvaskemaskine, 2 x 2 kogeplader, to ovne, mikroovn, skabe, små
spiseborde,
stole, sofagruppe og tv.
På gult køkken er der endvidere en læderhjørnesofa købt af
de indsatte.
Stuerne og fællesrum på afdeling A og B fremstod særdeles
pæne, og de enestuer der blev besigtiget var indrettet så de mindede om et
almindeligt hjem.
2.3
Afdeling C
Ved indgangen til afdeling C er der personalekontor. Der er
to vinduer i kontoret, men der er meget mørkt, fordi der er en høj bygning
tæt
op ad vinduerne. Det blev oplyst at Arbejdstilsynet under rundgang i fængslet
ikke har fundet anledning til at gøre indsigelse mod lysforholdene. På
personalekontoret
er der et medicinskab. Der er en boks for hver indsat, hvor der er anført
ugedag. Det kontrolleres at de indsatte tager medicinen straks efter at den
er
blevet udleveret. I tilknytning til kontoret er der indrettet et mindre rum
med
soveplads til vagten.
2.3.1 Køkken/opholdsstue
Køkken/opholdsstue består af en lang skabsvæg, to ovne,
mikroovn, tre komfurer, opvaskemaskine og køleskab. Der er et spisebord med
stole, en sofagruppe og tv. Rummet er meget mørkt. Der er et dobbeltvindue og
otte ovenlysvinduer med matte glas. Rummet trænger til at blive malet, men
var
ellers rimeligt pænt.
2.3.2. Toiletter
Der er to toiletter med håndvask og tre håndvaske udenfor
toiletterne. Der var ikke opsat rensevæske. Toiletterne var temmelig beskidte
og slet vedligeholdte.
På anden sal er der to toiletter af nogenlunde samme stand
som toiletterne på første sal. Spejlet var faldet ned, en lampe var i
stykker,
dørpumpen var i stykker og der var ikke rensevæske til sprøjter.
Det er beklageligt at der ikke var opsat rensevæske på
toiletterne.
I overvagtmesterens notat af 12. december 1997 er det
oplyst at den lampe og det spejle der manglede er udskiftet eller repareret
og
at samtlige dørpumper i afdeling C efterset. Det fremgår endvidere af notatet
at begge rum incl. vinduer vil blive malet.
Jeg foretager mig ikke mere vedrørende disse forhold idet
jeg går ud fra at foranstaltningerne er gennemført.
Jeg går ud fra at rensevæske nu er opsat på toiletterne, og
jeg foretager ikke videre vedrørende dette forhold.
2.3.3. Besøgsrum
Besøgsrummet fremstod meget lidt indbydende. Der stod en
briks med en skumgummimadras der var istykker. Der var endvidere bord, en
stol
uden ryghynde, lampe i loftet og røgalarm. Alt inventaret var meget slidt,
og der var huller i væggene. Ledelsen oplyste at der straks vil blive gjort
noget for at gøre besøgslokalet mere besøgsvenligt. Fra besøgslokalet er der
adgang til toilet og vask.
Efter § 15, stk. 1, i cirkulære af 18. december 1980 med
senere ændringer, om de indsattes adgang til brevveksling og besøg mv. skal
besøgslokaler så vidt muligt være indrettet på en sådan måde at der skabes en
naturlig og venlig besøgsatmosfære.
I overvagtmesterens notat af 12. december 1997 er det oplyst
at besøgsrummet vil blive malet, og at der vil ske udskiftning af sofabord,
madras til seng og loftslampe samt at der vil komme hynder i hvilestol,
papirkurv og gardiner.
Det er naturligvis beklageligt at besøgslokalet og
inventaret i lokalet var i så dårlig stand som det var tilfældet.
Jeg går ud fra at lokalet nu er istandsat mv. på en sådan
måde at der er skabt 'en naturlig og venlig besøgsatmosfære'. Jeg foretager
ikke videre vedrørende besøgsrummet.
2.3.4. Stuerne
Stuerne er indrettet til tre max. fire personer eller fire
max. fem personer.
På tremandsstuerne er der et vindue og linoleumsgulv. Stuerne
var møbleret med tre senge, heraf mindst en køjeseng, tre små skabe, et bord
med tre stole, lampe over bordet, et lysstofrør, vifte i loftet, et køleskab,
en fryser og en røgalarm tilsluttet centralt anlæg.
Firemandsstuerne var møbleret på tilsvarende måde. Her var
der blot en eller to køjesenge og en eller to enkeltmandssenge samt fem skabe
og fire eller fem stole. Enkelte af stuerne har to vinduer bl.a. stue nr.
109.
Stue nr. 105 til nr. 110 blev besigtiget. Alle stuerne
fremstod meget lidt rene. Bl.a. var stue 106, der er en tremandsstue, og stue
nr. 108 der er en firemandsstue, meget beskidte og nussede.
Stue nr. 110 er en firemandsstue. Skabene er skæve, væggene
er hullede og der var meget nusset. En af de indsatte oplyste at sengene for
så vidt er gode nok, hvis madrasserne ikke er for slidte.
Fængselsinspektøren har i brev af 6. februar 1998 oplyst at
der straks efter inspektionen er blevet taget følgende initiativer:
Den ledende overvagtmester gennemgik den 12. december 1997
afdelingen sammen med afdelingspersonalet og udarbejdede på grundlag heraf en
detaljeret liste over det akutte behov for udbedring af mangler mv. Udbedring
af manglerne forventedes at være tilendebragt inden udgangen af marts 1998.
Det
ville dog afhænge af belægningsgraden idet malerarbejde mv. kræver at en stue
ad gangen holdes lukket.
Der er foretaget ekstra rengøring.
Afdelingspersonalet vil føre skærpet kontrol såvel med
gangmændenes rengøring af fællesarealerne som med orden og renholdelse på
belægningsstuerne, som beboerne på stuerne har ansvaret for. Hvis de indsatte
ikke efterkommer personalets anvisninger om rengøring mv., vil personalet
indgive rapport til overvagtmesteren med henblik på at der indledes
disciplinærsager.
Den ledende overvagtmester og kontorlederen vil løbende
inspicere afdelingen med henblik på at støtte afdelingspersonalet i
bestræbelserne på at fastholde en tilfredsstillende orden og renholdelse samt
at kontrollere bygningen og dens inventar.
Det er naturligvis beklageligt at der var en så dårlig rengøringsstandard
på alle stuerne som det var tilfældet. Ligeledes er det utilfredsstillende at
inventaret var så nedslidt som det var tilfældet.
Jeg beder fængslet oplyse om de planlagte udbedringer nu er
gennemført. Jeg tager det oplyste om den skærpede kontrol med rengøringen mv.
til efterretning, og jeg går ud fra at rengøringsstandarden på afdelingen
herefter er blevet væsentligt bedre. Jeg foretager ikke videre vedrørende
dette
forhold.
Fællestalsmanden oplyste at Statsfængslet i Jyderup efter
hans opfattelse har de bedste og de værste indkvarteringsforhold. Der er en
hel del tomandsstuer, hvor man kan være anbragt i op til 3/4 år. Det værste
er
afdeling C, hvor der kan sidde op til fem indsatte på en stue. Nogle indsatte
har ikke kunnet klare at sidde så mange sammen, hvilket har bevirket at de er
bortgået fra fængslet. Hvis man bliver uvenner med andre indsatte på sin
stue,
må man meddele det til vagten. Han sørger så for at man bliver noteret på en
liste vedrørende ønske om omrokering. Der kan gå nogen tid, inden man får
mulighed for at flytte stue. Man kan være anbragt på en fleremandsstue i op
til
tre måneder. Fængslet har også enmandsstuer. Det er nogle gode stuer på ca.
16
kvm., med eget lille 'tekøkken' og eget toilet og bad.
Fængslet har oplyst at der har været planer om at udvide den
åbne fængselskapicitet med 25 pladser. Når den åbne kapacitet til sin tid
igen
skulle nedbringes til normal størrelse var det tanken at lade den nye
afdeling
bestå og i stedet nedlægge den nuværende afdeling C. Fængslet har senere
oplyst
at Direktoratet for Kriminalforsorgen har opgivet denne plan til fordel for
andre løsninger på kriminalforsorgens aktuelle kapacitetsproblemer.
Fængselsinspektøren har efter modtagelse af den foreløbige
rapport i skrivelse af 30. juli 1998 oplyst: 'at afdeling C ved fængslets
etablering i 1989 blev indrettet som hæfteafdeling. Da fængslets
hæftekapacitet den 1. april 1990 blev konverteret til fængselskapacitet,
indgik det i aftalen herom med direktoratet, at 3- og 4-mandsstuerne skulle
belægges med indsatte med forventede faktiske opholdstider på højst ca. 3
måneder.'
Direktoratet for Kriminalforsorgen har efter modtagelsen af
den foreløbige rapport i skrivelse af 3. august 1998 oplyst: 'at det i
forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 350 af 23. maj 1997 (voldspakke 2) er
skønnet, at strafskærpelsen for den alvorlige voldskriminalitet vil medføre
et
øget pladsbehov i Kriminalforsorgens lukkede institutioner på ca. 20-25
pladser. Efter diverse undersøgelser er det nu planen, at der skal opføres en
ny lukket fængselsafdeling ved Statsfængslet i Jyderup, og man er i gang med
at erhverve en ejendom til brug herfor. Der er endnu ikke taget stilling til
den endelige udformning af eller de nærmere retningslinier for afdelingen,
som
er en ny type fængselsafdeling. Afdelingen forventes at stå færdig om ca. 2-3
år.
I forbindelse med ovennævnte drøftelser overvejede man på et
tidspunkt at oprette 25 midlertidige åbne pladser ved Statsfængslet i
Jyderup,
indtil den nye fængselsafdeling kunne stå færdig. Denne idé forlod man dog
igen
omkring årsskiftet 1997/98, da den kapacitetsmæssige situation talte imod
behov
for yderligere åben kapacitet.
Direktoratets overvejelser har således ikke været nærmere
knyttet til afdeling C i Statsfængslet i Jyderup (i modsætning til
statsfængslets egne - og naturlige - overvejelser), men til betragtninger
over
aktuelle kapacitetsmæssige behov.'
Indkvarteringsforholdene i Statsfængslet i Jyderup er
overordentligt forskellige.
De bedste enmandsstuer har som nævnt ovenfor nærmest
karakter af et almindeligt hjem. Der er en rummelig stue der kan møbleres med
den indsattes egen møbler. Der er eget toilet og bad. I en forgang er der et
lille tekøkken.
Firemandsstuerne i afdeling C er klart utilfredsstillende -
også når der bortses fra den utilstrækkelige rengøring og istandsættelse som
er
omtalt ovenfor. Tremandsstuerne er også utilfredsstillende.
Udover selve karakteristikken af stuerne i afdeling C er det
efter min opfattelse et væsentligt problem at der i det samme statsfængsel
bydes de indsatte så vidt forskellige afsoningsforhold som der er tale om i
Statsfængslet i Jyderup.
Selvom der af
Direktoratet for Kriminalforsorgen er fastsat nogle retningslinier for
hvorledes
3- og 4-mandsstuerne skal belægges, er det i den forbindelse betænkeligt at
det
er overladt til fængselsledelsen - inden for disse rammer - at beslutte hvor
de
indsatte skal udstå deres straf.
Jeg anmoder Direktoratet for Kriminalforsorgen om en
udtalelse om det her påpegede forhold.
2.4. Øvrige rum mv.
2.4.1. 'Isolationsrummet'
'Isolationsrummet' er beliggende i afdeling A og B. Ledelsen
oplyste at rummet er godkendt til midlertidig ophold indtil viderebringelse
kan finde sted. Det benyttes til kortvarigt ophold, f.eks. til at indsatte
kan
sove der natten over hvis de kommer beruset hjem, og der ikke er grundlag for
at de skal anbringes i detention. Hvis de er så berusede at de bør anbringes
i
detention, kontaktes lægen. De pågældende bliver tilset ca. hver halve time
under opholdet. Rummet bliver endvidere brugt som forhørscelle i forbindelse
med en indsats voldsomme adfærd, og til
enrumsanbringelse. Det bliver brugt som forhørscelle ca. 50-60 gange om
året. Rummet er indrettet med en briks, en lampe på væggen, udsug og et
kaldeapparat.
Kaldeapparatet blev afprøvet og det virkede. Der er endvidere en radiator på
væggen under loftet. Radiatoren er beskyttet med et gitter.
Ledelsen oplyste at rummet blev godkendt i 1991, og at der
på det tidspunkt var et fastboltet bord, men det er blevet fjernet.
Der er toilet lige udenfor døren. Toilettet var temmelig beskidt.
Under inspektionen af 'isolationsrummet' rejste jeg
spørgsmål om behovet for at også væglampen blev sikret med et gitter eller
lignende. Jeg beder oplyst om der er foretaget noget i den anledning.
Under inspektionen fik jeg udleveret kopi af Direktoratet
for Kriminalforsorgens godkendelse af 12. juli 1991 af at fængslet indtil
videre anvender isolationsstuen i overensstemmelse med den foreliggende
personaleinstruks, selv om indretningen ikke opfylder kravene i § 1 i
direktoratets cirkulære af 3. maj 1977 om udstyr af indsattes opholdsrum og
om
udlevering af linned, toiletartikler mv.
Jeg går ud fra at det er hensigten at der skal ske en
endelig godkendelse af stuen til anvendelse til isolation. Jeg beder oplyst
hvad der sker vedrørende dette spørgsmål.
Jeg går ud fra at fængslet er opmærksom på behovet for
rengøring af toilettet.
2.4.2. Produktionskøkkenet
Produktionskøkkenet er en arbejdsplads for de indsatte hvor
der produceres dybfrost mad. Der er flisegulv, stålborde, håndvask, køleskab
og flere fryserum med alarmklokke. Køkkenchefen oplyste at man køber færdigt
pålæg og pakker det. Der laves pålægsposer med 14 forskellige varianter. Det
er vigtigt at poserne datomærkes. Det har tidligere været et problem. Når
fængslet modtager den færdige pålæg, er denne allerede pakket med f.eks. to
skiver rullepølse i en pakke. Efter pakning opbevares pålægsposerne i en
pålægsfryser. Der er endvidere en fryser til fersk kød og særkost. Der er et
kølerum til tilbehør til tørkost, bl.a. surt og sild. Det hele fremstod i god
stand, pænt og rent. I et andet lokale bliver den varme mad produceret. Det
er et stort køkken med stålborde, store kogeplader, ovne og opvaskemaskiner.
Det hele var også her rent, pænt og velholdt. Der er store frysere med
forskellige blæsetyper, således at der kan ske hurtig nedfrysning. Det tager
ca. 90 min. at nå fra 60
°
varmt mad
til minus 5
°
. Når nedfrysningen er sket, bliver maden
pakket og lagt i lagerfryser. Der er store udsugningsrør og god belysning.
Der bliver hentet mad tre gange om ugen, og der er en rampe til aflæsning.
Der
er omklædningsrum for personalet.
2.4.3. Smedeværkstedet
Værkmesteren oplyste at der højst kan være 12 indsatte i værkstedet
ad gangen. For tiden er der syv indsatte beskæftiget. Den største kunde er
Direktoratet for Kriminalforsorgen, men der laves også arbejde for f.eks.
skoler. Der kan være tale om fremstilling af grill, porte og stort set al
reparationsarbejde indenfor metalfaget. Der er flisegulv, afskærmet vagtrum
og
kontor.
2.4.4. Fritidsrum
Fritidsrummet blev taget i brug i foråret 1993. Umiddelbart
efter indgangen til fritidsrummet er der et stort område med træningsmaskiner
som man kunne se var flittigt benyttet. Hovedparten af maskinerne er blevet
fremstillet af de indsatte der arbejder i værkstedet. Der gives introduktion
i
brug af træningsmaskinerne. Der er herudover en håndboldbane og
basketballkurve.
Alt fremstod meget flot og godt vedligeholdt. Der
er et solarium som kan benyttes for 9,00 kr.
pr. halve time. Prisen dækker udskiftning af rør. Solariet er flittigt brugt.
Der er ikke opsyn af personalet. Når der spilles fodbold og badminton kan
der være personale tilstede, f.eks. når de indsatte spiller med i
turneringer.
Der er to billardborde og et dartspil. Billardbordene bar præg af brug, men
var ikke nedslidte.
I forbindelse med fritidsrummet er der to toiletter og
håndvask.
Der er et særskilt hobbylokale hvor der er åbent to gange om
ugen. For tiden er der undervisning i maling. Fængslet har ansat en timelærer
udefra. Møblerne i hobbyrummet er lidt sammensatte, men der er pænt og ikke
nedslidt.
Fritidsrummet var særdeles pænt og veludstyret. Det er meget
positivt at der er flere muligheder for at dyrke sportslige aktiviteter.
2.4.5. Undervisningslokaler
Der er et særskilt lokale til undervisning. Der er fire
computere, en tavle og skriveborde samt en reol med undervisningsmateriale.
Der er undervisning nogle timer om ugen. For tiden deltager seks indsatte i
undervisning.
2.4.6. Vaskefaciliteter
I vaskeriet er der seks vaskemaskiner, to tørretumblere og
en centrifuge. Der er et stort bord, tøjkurve, en håndvask og grønlige
fliser på væggen og fliser på gulvet. Gulvet var lidt nusset. Som led i
depotdriften vasker de indsatte fængslets tøj og i fritiden vasker de deres
eget tøj, sengetøj og håndklæder mv. Der stilles gratis vaskepulver og
skyllemiddel til rådighed. Ved siden af vaskeriet er der en opholdsstue for
de
indsatte i depotdriften. Det fremstod beskidt og koldt. Der er borde, stole
og
køleskab. På første sal er der ved at blive indrettet museum.
Jeg går ud fra at fængslet er opmærksom på behovet for
rengøring de nævnte steder.
2.4.7. Andet
Lægeværelse
Lægeværelset består af to rum med håndvask og spejl; det
bageste rum med briks.
Købmand
Købmanden har åbent mandag og torsdag fra kl. 16.30-18.00 og
lørdag fra kl. 10.00-11.00. De indsatte får tur efter almindelig køprincip,
og
fængslets personale er ikke til stede, mens der er åbent. Der var et bredt
sortiment af varer. Tilknyttet købmandsbutikken var der et lagerlokale til
flasker osv. På enkelte pålægspakker var datoen for sidste salgsdag netop
overskredet.
Forretningen fremstod iøvrigt pæn, ren og ordentlig. Ledelsen oplyste at
købmanden imødekommer specielle ønsker, og at han medtager friske kødvarer og
grøntsager fra gang til gang.
Legestue
Der er indrettet en legestue med kuglerum og lidt blandet
legetøj. Det
er et pænt stort rum med
bord, to stole og lysstofrør. Der var ikke ryddet op og gjort rent. Rummet
bliver også brugt til børn, når forældrene ønsker at være alene.
Efterfølgende har statsfængslet oplyst at rummet er blevet
midertidigt lukket efter den ledende overvagtmesters bestemmelse da de
indsatte
og deres besøgende ikke har overholdt de fastsatte regler om rengøring og
oprydning i legerummet. Spørgsmålet om at genåbne rummet vil blive drøftet
med
talsmændene.
Jeg beder om oplysning om hvorvidt rummet nu er blevet
genåbnet.
2.4.8. Udenomsarealer
Fængslets bygninger er omgivet af bl.a. græsplæner. Der er
en legeplads til brug for børn på besøg.
Udenomsarealerne giver mig ikke anledning til bemærkninger.
3. Arbejde, fritid og
undervisning
3.1. Arbejde
Beskæftigelseslederen oplyste at en indsat - dagen efter
ankomsten - får forelagt hvilke beskæftigelsesmuligheder der er. Hvis
indsatte er langtidssyge, skal det konstateres af lægen for at friholde den
pågældende for arbejdspligten.
Beskæftigelseslederen oplyste at fængslet kun har et produktionsværksted,
nemlig køkkenet som fremstiller mad til (bl.a.) arresthusene øst for
Storebælt. Herudover er der økonomidrift og produktionsskole hvor der laves
forskellige projekter. Der er 67 arbejdspladser samt frigang, som ca. 15
indsatte i gennemsnit har. Alle der ønsker at arbejde kan tilbydes arbejde,
men det er ikke alle der ønsker det.
Talsmændene oplyste at beskæftigelsen i fængslet kan bestå i
at arbejde i produktionskøkkenet, at arbejde i et af depoterne, at arbejde
som
gangmand eller at arbejde i værkstedet. Der er arbejdspligt, men ledelsen
følger den ikke, da der ikke er tilstrækkeligt med arbejdspladser. Ca. 20
pct.
arbejder ikke. Typisk fordi de ikke er tilstrækkeligt motiveret.
Ledelsen oplyste hertil at alle der ønsker beskæftigelse kan
få tilbudt noget sådant. Det kan være at den indsatte ikke er enig med
ledelsen
i at den beskæftigelse man bliver tilbudt, er et meningsfyldt arbejde, men
man
kan blive tilbudt et arbejde hvis man ønsker det.
De indsatte er timelønnede, dog har nogle få en produktionsløn.
Kostpengene er pr. uge 318,00 kr. Førtidspensionister har
mulighed for at få udbetalt sygedagpenge på 526,75 kr. pr. uge, hvilket beløb
er inkl. kostpenge. Som gangmand tjener man ca. 650,00 - 700,00 kr. pr. uge
inkl. kostpenge.
Fængselsinspektøren oplyste at reglerne formentlig meget
snart vil blive ændret, således at de der modtager førtidspension ikke
længere kan få sygedagpenge, men må arbejde hvis de ønsker et større beløb
end det beløb, der er afsat til kostpenge.
3.2. Fritid
Ledelsen oplyste at der er en del aktiviteter for de
indsatte, hvor personalet deltager. Der er svømning hver lørdag. Der
arrangeres
ture til kommunebiblioteket. Om torsdagen er der mulighed for at tage i
banken.
Der er banko hver mandag hvor man kører til det lokale forsamlingshus. For
tiden deltager syv indsatte og en funktionær i bankospil. Hvis man vinder får
man præmierne med til fængslet, hvis det er alkohol, får man det med næste
gang man skal på udgang. Der er ialt ca. 300 engangsture om året.
Aktiviteterne skal foregå i Vestsjællands Amt, ellers
skal man søge om dispensation, f.eks. ved besøg på Louisiana.
3.3.
Undervisning
Fællestalsmanden oplyste at indsatte i fængslet kan modtage
undervisning i enkeltfag i dansk og matematik på 9. og 10. klasses niveau.
Meget undervisning foregår imidlertid udenfor fængslet. Der burde efter hans
opfattelse gives udgang til uddannelse og ret til udgang i weekenderne på et
tidligere tidspunkt, end der nu er mulighed for. Som følge af at indsatte med
lange domme sættes i et åbent fængsel som Statsfængslet i Jyderup, kan der
være
indsatte der skal være i fængslet i 1-1½ år før de har ret til weekendudgang.
Ledelsen oplyste at man er enig med de indsatte i at der i
visse tilfælde bør være mulighed for udgang til uddannelse på et tidligere
tidspunkt, end de nugældende regler åbner mulighed for. De langtidsdømte har
et
problem med hensyn til uddannelse. Tidligere var det holdningen at al
uddannelse i de åbne fængsler skulle ske uden for fængslet, og der blev i
konsekvens
heraf nedlagt skoler i flere åbne fængsler. Det har medført et problem for de
langtidsdømte idet de først kan få frigang til undervisning sidst i
afsoningsforløbet.
Spørgsmålet har været rejst over for direktoratet. Direktoratet har i brev af
4. januar 1994 til fængslet oplyst at en afklaring af problemstillingen bør
afvente Straffelovrådets og den efterfølgende politiske behandling af
betænkningen
om en straffuldbyrdelseslov.
Beskæftigelseslederen oplyste i tilslutning hertil at
Statsfængslet i Jyderup ikke kan tilbyde kompetencegivende uddannelser, kun
specialundervisning. Der tilbydes 'værkstedsundervisning' 4 timer om ugen og
læsetræning
mv., men det er vanskeligt at etablere egentlig klasseundervisning. Fængslet
har foreslået Direktoratet for Kriminalforsorgen at der etableres et
samarbejde
mellem fængslet og de omkringliggende arresthuse, således at der kan
ansættes en lærer på fuld tid. Direktoratet har ikke været afvisende overfor
dette forslag, men overvejelserne er endnu ikke afsluttet. Fængslet har
kendskab til at statsfængslerne på Kragskovhede og Søbysøgård er med i et
sådant samarbejde.
Jeg beder Direktoratet for Kriminalforsorgen underrette mig
om resultatet af disse overvejelser.
Det oplyste om arbejde, fritid og undervisning giver mig i
øvrigt ikke anledning til bemærkninger.
4. Lægebetjening mv.
Fængslet har en læge tilknyttet i 6 timer om ugen. Herudover
er der en sygeplejerske 24 timer om ugen. Der er tale om en entrepriseaftale
med kommunens hjemmepleje, hvilket ikke svarer til ordninger andre steder
hvor
sygeplejesker er ansat af fængslerne. Endvidere er der en psykiater ansat i 3
timer om ugen.
5. Belæg
5.1. Sammensætning
Statsfængslet modtager mandlige dømte fra Vestsjællands Amt
og politikredsene i Næstved og Køge. Dømte fra Storkøbenhavn og det øvrige
Sjælland kan anbringes i fængslet hvis særlige familiemæssige eller andre
personlige forhold taler for anbringelse i nærheden af bopælen.
5.2. Svage indsatte
Indsatte der er dømt for sexkriminalitet kan risikere af de
andre indsatte på samme afdeling at blive bedt om at vise domsudskrift, hvis
de andre indsatte har mistanke om at den indsatte er dømt for en
sexkriminalitet.
Fængslet har en 'chikanegruppe' der tager ud og taler med
indsatte der er dømt for sexkriminalitet, og som er visiteret til
Statsfængslet
i Jyderup. Der er nu af direktoratet etableret en ordning hvorefter alle
disse
indsatte skal visiteres via Anstalten ved Herstedvester. Det kan have den
negative betydning at der fokuseres mere på dem når de kommer til
Statsfængslet i Jyderup derfra. Selv om de ved hvad der kan vente dem inden
de
kommer, vælger nogle alligevel at afsone i fængslet, men det betyder meget at
de er bevidste om hvad de kan vente fra de andre indsattes side.
5.3. Rockere
Fængslet har ikke rockere som indsatte længere. Derimod er
der indsatte der har tilknytning til rockere. Som andre indsatte overføres de
kun til andre anstalter, hvis de på grund af deres adfærd ikke kan være i
statsfængslet.
Det er efter fængslets
opfattelse et problem at fængslet ikke fra politiet får tilstrækkelige
informationer om rockertilknytningsforhold, men at fængslet ofte selv ved en
tilfældighed finder ud af det.
6. Andre forhold
6.1. Forplejning,
købmandsbutikken
Statsfængslet har selvforplejning, således at de indsatte
selv er ansvarlige for indkøb og tilberedning af alle måltider.
Selvforplejningen fungerer godt. Nogle modtager mad udefra,
nogle laver mad i madgrupper, men der er også indsatte som ind imellem må
nøjes med havregryn mv. på grund af gældsforpligtelser.
De der er med i madgrupper kan få økonomien til at hænge
nogenlunde sammen. Hvis man ikke er med i en madgruppe kan det være
vanskeligt
at leve for det beløb, man får i kostpenge eller løn i fængslet. Hvis man
skal
købe alt i købmandsbutikken ville det ikke være muligt at få økonomien til at
hænge sammen.
Ledelsen henviste til at man må være opmærksom på at der
efter Forbrugerstyrelsens beregninger, som kostbeløbet i fængslerne mv. er
fastsat
efter, kun indgår beløb til dækning af almindelige basisvarer. Kaffe, kager,
cigaretter osv. hører således ikke ind under kostbeløbet. Der holdes møde
mindst en gang i kvartalet om købmandsbutikken, hvor talsmændene,
repræsentanter
for personalet og købmanden deltager.
Købmandsordningen fungerer udemærket. De priser der er i
butikken svarer til almindelige købmandspriser og altså ikke
discountbutikspriser. Det betyder at de indsatte ofte køber madvarer udenfor
fængslet og tager det med ind i fængslet. De indsatte kan også få varer ind
fra
familie mv. i forbindelse med besøg.
Talsmændene oplyste at der har været store problemer med at
få købmandsbutikken til at løbe rundt. Der er netop kommet en ny forpagter.
Det
går nogenlunde. Inden den nye forpagter tiltrådte var der udarbejdet et
projekt mellem de ansatte og indsatte, således at disse i fællesskab kunne
drive butikken. Man ville derved kunne købe større mængder og billigere
produkter.
Det var fængslets ide, og fængslet havde forventet at modtage en tilladelse
fra
Direktoratet for Kriminalforsorgen. Fængslet havde således købt den tidligere
forpagters varelager. Direktoratet for Kriminalforsorgen havde imidlertid
afslået at tillade en sådan ordning.
Jeg beder om en kopi af afslaget og om direktoratets
eventuelle yderligere bemærkninger.
6.2. Mad udefra
Indsatte må højst have en indkøbspose med madvarer med ind i
fængslet efter udgang. Personalet ser posen med madvarer igennem. Når
besøgende
medbringer madvarer bliver disse ligeledes undersøgt. De indsatte handler med
varerne, der er således 'gangkøbmænd'. En del af de varer der bliver handlet
med, købes også i fængslets forretning. Der har eksisteret en pizzaordning.
Hjem-Is kommer ind på fængslets område hver tirsdag.
6.3. Kontakt med sociale
myndigheder
Forsorgslederen Daniel Wegener oplyste at samarbejdet kan
være problematisk med mange kommuner, herunder Københavns Kommune. Nogle
kommuner vil ikke bruge penge på 'deres' indsatte før løsladelsen (f.eks. til
revalidering).
6.4. Tv-ordning
De indsatte har mulighed for at have deres eget fjernsyn på
stuerne. De betaler selv licens. Fængslet har intet at gøre med det. Fængslet
har fjernsyn i opholdsstuerne og betaler for disse.
6.5. Telefon
Talsmændene oplyste at de indsatte kan ringe som de vil fra
korttelefoner. Mange af de indsatte har egen telefon og har i den forbindelse
oprettet almindelig privat telefonabonnement hos TeleDanmark. TeleDanmark vil
have forudbetaling. Hvis regningen ikke bliver betalt, bliver telefonen
lukket. På afdeling C er der for mange på hver stue til at hver indsat kan
have
egen telefon. Der er opsat mønttelefon der kan aflåses.
Der er ønske om at mobiltelefoner bliver tilladt i fængslet.
Det finder ledelsen ubetænkeligt, men direktoratet har svaret afvisende på
talsmandsgruppens henvendelse herom. De indsatte har ofte brug for telefon
når
de bevæger sig udenfor fængslet. Det er derfor et stort ønske i det mindste
at
have mulighed for at få en mobiltelefon opbevaret i depot, medtage batteriet
på
sin stue til opladning og kun anvende mobiltelefonen, når man er på udgang,
herunder frigang. Baggrunden for dette ønske er at ikke alle har et fast
udgangssted.
Ledelsen oplyste at det er muligt at få opbevaret en mobiltelefon
i depot og få den udleveret, når man skal på almindelig weekend-udgang.
Ledelsen har derimod ikke mulighed for i forbindelse med frigang hver dag til
uddannelse eller arbejde at udlevere en mobiltelefon til den indsatte og
senere på dagen modtage den til opbevaring. Grunden hertil er at fængslet ved
opbevaring af mobiltelefonerne har ansvar for de pågældende telefoner og skal
sikre at de er til stede samt at der ikke sker dem noget.
Fængselsinspektøren har efter modtagelse af den foreløbige
rapport oplyst at: 'fængslet nu har opsat et antal aflåselige skabe til udlån
til besøgende med henblik på opbevaring af mobiltelefoner og andre ejendele,
som ikke tillades medbragt under besøg. Disse skabe kan også udlånes til
indsatte, som i forbindelse med frigang ønsker at opbevare mobiltelefoner.
Talsmændene
har erklæret sig fuldt tilfredse med denne løsning.'
Jeg har ingen bemærkninger til det forhold at fængslet kun
vil udlevere mobiltelefoner der opbevares i depot i forbindelse med den
indsattes weekend-udgang og ikke i forbindelse med frigang hver dag til
uddannelse eller arbejde.
6.6. Besøg
Talsmændene oplyste at fængslet har en særdeles god
besøgsordning. De indsatte må modtage besøg på stuerne. En indsat kan højst
have fire besøgende ad gangen. Børnene tæller ikke med. Ved besøg på
fleremandsstuer må man aftale sig frem. Der fungerer det ikke optimalt. De
besøgende
kan færdes alle steder i fængslet, hvor den indsatte legalt kan opholde sig.
Der er sandkasse og legeplads for børnene, og mange børn opdager slet ikke at
det er et fængsel, de er på besøg i.
En af talsmændene oplyste at fængslet er begyndt at foretage
ekstraoptællinger i forbindelse med besøg. Det kan give problemer når man
har sin kæreste eller kone på besøg, idet der bliver banket på døren som
umiddelbart herefter bliver åbnet.
Ledelsen oplyste at baggrunden for ekstraoptællinger er at
fængslet har iagttaget en stigning i alkoholindsmugling. Ledelsen er enig i
at
almindelig god adfærd selvfølgelig skal iagttages, hvilket indebærer at
personalet efter at have banket på døren må vente og høre om der bliver
svaret,
før den pågældende går ind.
Jeg er enig med ledelsen i denne fremgangsmåde, og jeg går
ud fra at ledelsen har orienteret personalet herom.
6.7. Tøjvask mv.
Da fængslet har selvforvaltning skal de indsatte selv
anskaffe og vedligeholde privat tøj, fritidstøj, artikler til personlig
hygiejne,
visse sygeplejeartikler og diverse personlige småartikler.
6.8. Talsmandsordning
Hver afdeling har sin talsmand. Der er således en talsmand
for hver af afdelingerne rød, blå, gul og grøn samt en talsmand for
C-afdelingen. Der er tillige valgt en fællestalsmand og en suppleant for ham.
Det blev oplyst at det kan være svært at få en talsmand fra
C-afdelingen da de indsatte på C-afdelingen typisk ikke er i fængslet i
længere
tid. Hvis der ikke er valgt en talsmand på afdeling C, varetages
talsmandsopgaverne normalt af fællestalsmanden.
6.9. Tildeling af stue
efter ophold i strafcelle
Fællestalsmanden oplyste at man i tilfælde af en disciplinærsag
hvor man bliver overført til en strafcelle i et arresthus, kan risikere at
skulle flytte ind på en anden stue, når man vender tilbage til fængslet. Det
kan betyde at man bliver 'skubbet bagud i systemet', således at man igen skal
på en stue med mange indsatte.
Ledelsen oplyste at når en indsat som bor på en stue med
flere indsatte skal i strafcelle i et arresthus, skal den indsattes effekter
pakkes sammen. Når den indsatte vender tilbage til fængslet, kan hans plads
være optaget af en anden indsat. Hvis den pågældende kun har været i
strafcelle
i 3-5 dage, vil han ikke miste sin ret til at komme tilbage til den samme
stue.
Indsatte på enmandsstuer får stuen igen, når vedkommende vender tilbage til
fængslet. Det er ikke mange disciplinærsager der fører til anbringelse i
strafcelle i et arresthus.
Fængslets fremgangsmåde giver mig ikke anledning til
bemærkninger.
6.10.
Euforiserende
stoffer mv.
Overvagtmesteren oplyste at forekomsten af stoffer svinger.
Der er en vis beslaglæggelse f.eks. i forbindelse med visitationer. Det er nu
modsat tidligere mest rygeherion, de indsatte bruger. Der er en hel del
brugere
af hash. Disciplinært skrides der ind over for hashrygning/besiddelse efter
en skala. For så vidt angår hårdere stoffer sker der kun overførsel hvis der
er
tale om en utilrådelig adfærd, og fængslet er på dette punkt mildere end
flere
andre fængsler.
I efteråret 1997 havde der været en del alkohol indbragt i
fængslet hvilket havde medført en øget kontrol. Der findes et såkaldt
'kratluskerhold'. Der er sket en optrapning med hensyn til optælling i
forbindelse med besøg hvor afdelingerne aflåses under optællingen. Alkohol er
efter overvagtmesterens opfattelse farligere for de indsattes adfærd end
hash. Der er en del der har domme som er relateret til alkohol.
På spørgsmål om nedtrapning blev det oplyst at der sker
metadonnedtrapning, og at der samarbejdes med misbrugscentret. En
metadonvedligeholdelse fortsættes i fængslet. Er der tale om en tidligere
misbruger der har været stoffri, men er faldet i kan der iværksættes
fenemalnedtrapning som understøttende behandling.
Sygeplejersken tager sig af afvikling af restmedicin.
Talsmændene oplyste at der ikke er noget problem med hårde
stoffer på tidspunktet for inspektionen. Det forekommer i beskedent omfang,
men
stofmisbrugerne holder lav profil. Der er for tiden ingen stærke fanger. Der
er
derimod positive stærke indsatte, forstået på den måde at nogle indsatte får
andre indsatte til at trappe deres stofmisbrug ned og får dem til at spise
almindelig mad. Der er ialt ca. 20 stofmisbrugere blandt de indsatte.
Der er en del hash i fængslet.
Der bliver ikke lavet hjemmebryg - dertil er det for let at
få fat i rigtig spiritus. Der er flere der er gået sammen i en gruppe for at
stoppe mængden af den spiritus der kommer ind i fængslet.
Efter fællestalsmandens opfattelse er der et misforhold
mellem disciplinærstraffen for hash og spiritus. Besiddelse af
1 g
hash og 2 cl spiritus bliver takseret
ens. Dette uanset at besiddelse af spiritus uden for fængslet ikke er
strafbart.
I betragtning af den beskedne mængde hash der er tale om og
idet jeg går ud fra at der er tale om hash til eget brug, finder jeg ikke
anledning til at foretage noget.
6.11. Fordeling af de
indsatte
Fællestalsmanden oplyste at den måde hvorpå indsatte
fordeles har undret talsmændene. Der er velfungerende indsatte, og der er
dårligt fungerende indsatte. De velfungerende indsatte er trætte af at blive
brugt som en slags 'ulønnede socialarbejdere'. Langtidsindsatte ønsker at der
bliver oprettet en særlig afdeling for dem.
Det er et temmeligt massivt ønske, og det er ved flere
lejligheder blevet forelagt for ledelsen. Ledelsen har imidlertid tiet ønsket
ihjel.
Ledelsen oplyste at der ikke er noget bestemt
fordelingsprincip, bortset fra at indsatte med korte opholdstider bliver
placeret
i C-afdelingen. Når personer kommer til fængslet med mere end tre måneders
forventet opholdstid bliver de placeret på tomandsstue med mulighed for at
blive noteret på venteliste til enestue. Anmodning om flytning til en anden
ligeartet stue - evt. ved bytning - imødekommes normalt. Ledelsen oplyste at
det er et problem at etablere et særligt afsnit for indsatte med lange domme,
idet det derved kan blive vanskeligt at udnytte kapaciteten optimalt.
Det oplyste giver mig ikke anledning til bemærkninger.
6.12. Disciplinærstraf
Fællestalsmanden oplyste at det er de indsattes fornemmelse
at man i forbindelse med disciplinærstraf ofte straffer ved at indskrænke
udgangsmulighederne, selv om forseelsen intet har med udgangsmisbrug at gøre.
Han kom med et konkret eksempel på en sag der den samme dag var blevet
forelagt
for ledelsen.
Ledelsen bekræftede at man netop havde modtaget den pågældende
sag, og at den vil blive behandlet af fængslet.
Fængslet har i brev af 19. december 1997 oplyst at
overvagtmesteren på grundlag af en fornyet samtale med den indsatte,
overvejede
sagen igen med det resultat at udgangskarantænen blev ophævet. Den indsatte
frafaldt herefter klagen.
Jeg beder om fængslets bemærkninger til det oplyste om at
fængslet i forbindelse med disciplinærstraf ofte straffer ved at indskrænke
udgangsmulighederne, selv om forseelsen intet har med udgangsmisbrug at gøre.
6.13. Manglende
retssikkerhed
Fællestalsmanden oplyste at det overordnede problem er
manglende retssikkerhed. Han mener det er klart betænkeligt at reglerne for
afsoning mv. hovedsageligt kun findes i cirkulærer og ikke i egentlig
lovgivning, og at det er de samme myndigheder, dvs. Direktoratet for
Kriminalforsorgen der udarbejder cirkulærerne og træffer afgørelserne. Der er
ofte uenighed mellem direktoratet og de indsatte om fortolkning af
cirkulærerne.
Vedrørende det forhold at de regler der regulerer indsattes
ophold i fængslerne hovedsagligt findes i cirkulærer, er jeg for så vidt enig
med fællestalsmanden i at der kan være særlige problemer. Allerede under
henvisning til at der er en straffuldbyrdelseslov under forberedelse,
foretager jeg mig imidlertid ikke noget.
7. Gennemgang af rapporter
Ved starten af inspektionen bad jeg om at modtage kopi af
fængslets rapporter for perioden fra den 1. december 1996 til den 1. december
1997 vedrørende:
·
anvendelse af håndjern
·
magtanvendelse og
·
anbringelse i enrum
Jeg bad også om notater foretaget i henhold til cirkulæret
om indsattes adgang til brevveksling og besøg for perioden for den 1.
december
1996 til den 1. december 1997 og udskrifter af forhørsprotokoller vedrørende
de seneste 40 disciplinærsager uanset resultatet af forhøret.
Ved min gennemgang af det modtagne materiale har jeg navnlig
haft opmærksomheden henledt på hvorvidt proceduren i forhold til de gældende
regler er blevet fulgt. Jeg har også været opmærksom på spørgsmålet om
overholdelse af reglerne om notatpligt. Min gennemgang giver anledning til
følgende bemærkninger:
7.1.
Anvendelse
af håndjern
Jeg har modtaget kopi af i alt 23 rapporter om anvendelse af
håndjern. De dækker perioden fra den 21. december 1996 til den 13. oktober
1997.
I forbindelse med min gennemgang af disciplinærsagerne
fremgår det af rapport af 28. november 1997 vedrørende A2860 at der blev
anvendt håndjern ved indsattes overførsel til lukket anstalt. Det ser af
rapporten ud til at overførslen foregik den 28. november 1997. Af de
håndjernsrapporter
jeg har modtaget fra fængslet, er der ingen vedrørende dette tilfælde.
Jeg beder om fængslets bemærkninger til dette.
Ved min gennemgang af håndjernsrapporterne er jeg ikke gået
ind i en nærmere vurdering af beslutningen om anvendelse af håndjern i de
enkelte tilfælde. Min opmærksomhed har som nævnt navnlig været henledt på om
de fastsatte procedureforskrifter har været overholdt.
Anvendelse af håndjern er reguleret i Direktoratet for
Kriminalforsorgens cirkulære af 27. maj 1994. Efter cirkulærets afsnit A, §
1, stk. 1, kan indsatte belægges med håndjern under transport hvis det er
nødvendigt for at afværge truende vold eller betvinge voldsom modstand,
hindre
selvmord eller anden selvbeskadigelse eller for at hindre undvigelse. Af
bestemmelsen fremgår det at transport omfatter transport både inden for og
uden
for fængslet.
I 20 tilfælde blev håndjern anvendt i forbindelse med transport.
Det er disse tilfælde der i første omgang behandles nedenfor.
I tre tilfælde er håndjern anvendt for at afværge truende
vold. I en af disse sager blev håndjern tillige anvendt for at betvinge
voldsom
modstand og hindre undvigelse og i en anden af disse sager blev håndjern
tillige
anvendt for at hindre undvigelse.
I fire tilfælde blev håndjern anvendt for at betvinge voldsom
modstand. I en af disse sager blev håndjern tillige anvendt for at hindre
selvmord eller anden selvbeskadigelse og hindre undvigelse. I to sager blev
håndjern anvendt for tillige at hindre undvigelse.
I 12 sager blev håndjern anvendt alene for at hindre
undvigelse. I et tilfælde er det ikke oplyst hvorfor håndjern er anvendt.
Da det kun er i et enkeltstående tilfælde at det ikke er
oplyst hvorfor håndjern er anvendt giver det mig ikke anledning til
yderligere
bemærkninger.
I et af tilfældene blev der anvendt magt i forbindelse med
brugen af håndjern. Der var tale om greb i trøje. I seks af de 20 tilfælde af
brug af håndjern er det uoplyst om der samtidig er anvendt magt.
Dette er beklageligt.
Cirkulæret om anvendelse af håndjern foreskriver ikke notatpligt
med hensyn til begrundelsen for at anvende håndjern. Ombudsmanden har
imidlertid tidligere udtalt at der efter hans opfattelse skal foretages et
udførligt notat herom fordi anvendelse af håndjern skal være 'nødvendigt', og
fordi der er tale om alvorlige indgreb som forudsætter en konkret vurdering i
det enkelte tilfælde af behovet herfor. Jeg henviser til Folketingets
Ombudsmands beretning for året 1990, s. 138, for året 1994, s. 448, for året
1995, s. 601, og for året 1996, s. 383-384, om inspektioner af henholdsvis
Statsfængslet i Horsens, Københavns Fængsler, Statsfængslet i Ringe og
Anstalten ved Herstedvester.
Der er i fem tilfælde i rapporten under dennes punkt 1
nærmere redegjort for hvorfor det skønnedes nødvendigt at anvende håndjern. I
to tilfælde er det under punkt 10 i rapporten nærmere uddybet hvorfor
anvendelse af håndjern var nødvendigt. I 12 tilfælde er det ikke nærmere
konkretiseret hvorfor det var nødvendigt at anvende håndjern. I et tilfælde
er der alene henvist til en rapport. Der er ikke i dette tilfælde vedhæftet
en
rapport. Det har derfor ikke været muligt for mig at efterprøve begrundelsen
for anvendelse af håndjern i denne sag.
Det er beklageligt at der i 12 tilfælde ikke er givet en
nærmere beskrivelse af årsagen til anvendelsen af håndjern.
Det er anstaltens vagthavende leder eller den han bemyndiger
dertil, der har kompetencen til at træffe bestemmelse om anvendelse af
håndjern (cirkulærets § 2). Hvis forholdene ikke tillader at man afventer
vedkommendes afgørelse, træffes bestemmelsen dog af den tilstedeværende
funktionær som er ansvarlig for det pågældende tjenesteområde (bestemmelsens
2. punktum).
Beslutningerne om anvendelse af håndjern er truffet af en
funktionær eller af overvagtmesteren, f.eks. i form af en
forhåndsgodkendelse.
Overvagtmesteren har gennemset 12 af rapporterne. En rapport er gennemset af
den vagthavende. I de fleste tilfælde er gennemsynet sket umiddelbart efter
anvendelsen
af håndjern. I seks tilfælde er rapporten hverken gennemset af
overvagtmesteren
eller af fængelsinspektøren før den 21. november 1997 i forbindelse med at
fængselsinspektøren gennemgik alle håndjernsrapporterne. I et tilfælde er
der ikke taget kopi af rapportens side 2 (håndjernsrapport af 17. juni 1997).
Jeg beder om kopi af den manglende side 2.
Efter cirkulærets § 3 skal der ske lægetilsyn hvis der er
mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst hos den indsatte i forbindelse
med anvendelse af håndjern, eller i tilfælde hvor den indsatte selv begærer
lægehjælp.
Personalet har i ingen af tilfældene skønnet at lægehjælp
var nødvendigt. I seks tilfælde er der ikke svaret på spørgsmålet om
lægehjælp er skønnet nødvendigt eller unødvendigt.
Varigheden af anvendelsen af håndjern har i tre tilfælde
været under en halv time, i otte tilfælde mellem en halv til en hel time og i
syv tilfælde en time eller derover. Varigheden har højst været 1 time og 35
minutter. I et tilfælde er starttidspunktet ikke anført. I et tilfælde er det
ikke muligt at efterprøve varigheden da side 2 mangler, jf. ovenfor.
Dette giver mig ikke anledning til yderligere bemærkninger
idet det alene er et enkeltstående tilfælde hvor varigheden af anvendelsen af
håndjern ikke fremgår af rapporten.
Efter cirkulærets afsnit B, § 4, stk. 1, kan indsatte
belægges med håndjern hvis den indsatte nægter at lade sig visitere i
nødvendigt omfang, og visitationen ikke kan gennemføres uden betydelig
magtanvendelse.
Kan visitationen fortsat ikke gennemføres uden betydelig magtanvendelse kan
anvendelsen af håndjern opretholdes, dog højst i 3 timer.
I et tilfælde (håndjernsrapport af 20. februar 1997) var
anvendelse af håndjern sket i forbindelse med visitation. Håndjern blev
anvendt
fordi indsatte forsøgte at bortskaffe effekter og optrådte voldsomt overfor
personalet. Der blev anvendt magt og lægetilsyn blev skønnet nødvendigt.
Varigheden
af anvendelse af håndjern var 20 minutter. Indsatte blev tilset af en
sygeplejeske
50 minutter efter anvendelsens ophør og igen en halv time senere. Indsatte
blev efter sygeplejerskens anvisning tilset af læge på skadestuen i
Kalundborg inden overførsel til arresthus.
Efter § 4, stk. 2, må håndjern kun anvendes når andre lempeligere
midler har været forsøgt eller åbenbart vil være utilstrækkelige.
Det er beklageligt at det ikke af rapporten fremgår hvordan personalet
har forsøgt at afværge brugen af håndjern.
Efter cirkulærets afsnit C, § 8, stk. 1, kan indsatte ligeledes
belægges med håndjern hvis betingelserne for anbringelse i sikringscelle
foreligger - en sådan celle er ikke til rådighed i statsfængslet.
Efter Justitsministeriets cirkulære af 27. maj 1994 om
anvendelse af observationcelle, sikringscelle, fiksering mv. i
Kriminalforsorgens
anstalter og arresthuse afsnit II, § 8, stk. 1, kan anbringelse i
sikringscelle
kun finde sted såfremt det skønnes nødvendigt for at afværge truende vold,
betvinge voldsom modstand eller hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse.
Efter § 8, stk. 2, må anbringelse i sikringscelle kun anvendes,
når forholdene gør det absolut påkrævet, og når andre lempeligere midler,
herunder udelukkelse fra fællesskab eller anbringelse i observationscelle har
været forsøgt eller åbenbart vil være utilstrækkelige.
I to tilfælde (håndjernsrapport af 14. februar 1997 og af
11. maj 1997) var anvendelse af håndjern sket i stedet for anbringelse i
sikringscelle. Anvendelsen blev i begge tilfælde forsøgt afværget ved
samtale.
Der blev anvendt magt i begge tilfælde ved armsnoningsgreb og i det ene
tilfælde tillige ved hold på ben. I det ene tilfælde er det ikke oplyst om
lægetilsyn
er skønnet nødvendigt. I det andet tilfælde er lægetilsyn skønnet nødvendigt.
Det er beklageligt at det ikke af rapporten fremgår om
lægetilsyn er foretaget og i bekræftende fald hvornår.
I begge tilfælde var anvendelsen af håndjern påkrævet for at
betvinge voldsom modstand. I det ene tilfælde tillige for at hindre
undvigelse.
I det ene tilfælde er der i stedet for en nærmere beskrivelse henvist til
vedlagte rapport.
Efter cirkulærets § 21 træffes bestemmelse om anbringelse og
eventuel anvendelse af håndjern af anstaltslederen eller den han bemyndiger
dertil. Den vagthavende leder skal så hurtigt som muligt underrettes om
anvendelsen af håndjern.
I det ene tilfælde er der sket underretning til overvagtmesteren
15 minutter efter anvendelsen. I det andet tilfælde fremgår det ikke at der
er
sket underretning.
Det er beklageligt at der enten ikke er sket underretning
eller at der ikke er gjort notat herom herunder om tidspunktet for
underretningen.
Varigheden af anvendelse af håndjern var i det ene tilfælde
1 time og 40 minutter og i det andet tilfælde 2 timer og 45 minutter.
Min gennemgang af håndjernsrapporterne giver mig ikke
anledning til yderligere bemærkninger end anført ovenfor.
7.2. Magtanvendelse
Jeg har modtaget en rapport om magtanvendelse.
Anvendelse af magt er reguleret i Direktoratet for
Kriminalforsorgens cirkulære af 15. april 1988, med senere ændringer, om
magtanvendelse over for indsatte.
Betingelserne for at anvende magt er angivet i cirkulærets
§§ 2 og 3. Efter § 2 kan magt anvendes hvis øjeblikkelig indskriden er
nødvendig, f.eks. for at afværge personlig overlast eller hindre undvigelse.
Efter § 3 kan magt anvendes hvis det er nødvendigt af andre årsager, f.eks.
for at gennemføre personalets anvisninger om opholdssted. Magtanvendelse
efter
§ 2 kan omfatte håndkraft, brug af stav og tåregas af godkendt type (§ 2,
stk.
2), mens magtanvendelse efter § 3 kun kan omfatte brug af håndkraft (§ 3,
stk. 2). Al magtanvendelse forudsætter at mindre indgribende foranstaltninger
forgæves har været anvendt eller åbenbart vil være uanvendelige (§ 4).
I det foreliggende tilfælde blev der anvendt magt for at
gennemføre flytning fra en lokalitet til en anden (cirkulærets § 3, stk. 1,
nr.
4). Magtanvendelsen bestod i at indsatte blev taget i et fast tag i venstre
arm
og ført til stue 1. Magtanvendelsen er forsøgt undgået ved samtale med den
indsatte.
Kompetencen til at beslutte anvendelse af magt ligger hos
institutionens vagthavende leder, der dog for så vidt angår magtanvendelse
efter reglerne i cirkulærets § 3 kan delegere kompetencen til andre. Hvis
forholdene ved anvendelse af magt efter § 2 ikke tillader at man afventer den
vagthavende leders afgørelse, kan beslutning om at anvende magt træffes af
den
tilstedeværende funktionær som er ansvarlig for området. Den vagthavende
leder
skal i så fald normalt underrettes omgående. Der er ikke pligt til
underretning ved anvendelse af magt efter § 3.
Der er i det konkrete tilfælde givet underretning om
magtanvendelsen til overvagtmesteren og rapporten er tillige underskrevet af
inspektøren.
Magtanvendelsescirkulærets § 8 om lægetilsyn svarer til
reglerne herom i hånd-jernscirkulæret, jf. ovenfor under punkt 7.1., side 30.
Der blev ikke foretaget lægetilsyn, men lægen blev
orienteret om episoden samt tilkaldt i anden anledning, på grund af indsattes
ønske om læge på grund af smerter efter hospitalsophold.
Min gennemgang af rapporten giver mig ikke anledning til
bemærkninger.
7.3. Anbringelse i enrum
Jeg har modtaget materiale vedrørende i alt syv tilfælde af
enrumsanbringelser som har fundet sted i perioden fra den 21. december 1996
til den 24. juli 1997. I seks tilfælde var der tale om tvangsmæssig
anbringelse og i et tilfælde frivillig enrumsanbringelse. Det er kun de
tvangsmæssige enrumsanbringelser der bliver behandlet nedenfor.
Reglerne om enrumsanbringelse findes i cirkulære af 14.
september 1978, med senere ændringer, om adgangen til at anbringe indsatte i
enrum.
Betingelserne for tvangsmæssigt at anbringe en indsat i
enrum findes i cirkulærets § 2, stk. 2, der har følgende indhold:
'... anbringelse i enrum (kan) kun finde sted, såfremt
det findes nødvendigt for at forebygge
undvigelse,
det findes nødvendigt for at forebygge
voldsom adfærd,
det findes påkrævet for at hindre fortsat
strafbar virksomhed, herunder brug af euforiserende stoffer,
den indsatte udviser en sådan grov eller
gentagen utilladelig adfærd, som gør fortsat ophold i fællesskab åbenbart
uforsvalig,
den indsatte modsætter sig
foranstaltninger, der er nødvendige af sikkerhedshensyn,
den indsatte modsætter sig
foranstaltninger, der er påkrævet for at gennemføre en almindelig
sundhedskontrol
eller forebygge smittefare,
den indsatte nægter at påtage sig
beskæftigelse i institutionen efter denne bestemmelse,
det på baggrund af konkrete
omstændigheder findes nødvendigt i tilfælde, hvor den indsatte skal afgive
urinprøve.'
Efter cirkulærets § 2, stk. 3, er der endvidere følgende
adgang til foreløbig tvangsmæssig enrumsanbringelse:
'Hvis der på grundlag af de foreliggende oplysninger eller
under hensyn til den udviste adfærd er begrundet formodning om, at den
indsatte
opfylder betingelserne for anbringelse i enrum eller for overførsel til
lukket
anstalt, kan der - mens sagens omstændigheder søges klarlagt - ske foreløbig
anbringelse i enrum, indtil beslutning i henhold til § 3, stk. 1, kan
træffes.'
Fem af de seks tvangsmæssige enrumsanbringelser er sket som
foreløbige anbringelser efter § 2, stk. 3.
Tre tilfælde af foreløbig tvangsmæssig enrumsanbringelse
skete med henvisning til § 2, stk. 2, nr. 2, et tilfælde for at forebygge
undvigelse/bortgang (§ 2, stk. 1, nr, 1) og et tilfælde på grund af beruselse
og derved uegnet til fællesskab (§ 2, stk. 1, nr. 4).
I et tilfælde var anbringelse absolut nødvendig på grund af
beruselse på 2,86 promille.
I to af rapporterne (indsat nr. A 2610 og C 2773) mangler
der kopi af rapporternes bagside. Det er derfor ikke muligt at efterprøve de
pågældende enrumsanbringelser for så vidt angår de punkter der skulle have
været udfyldt der.
Jeg beder om at modtage kopi af de manglende sider i
rapporterne.
Efter cirkulærets § 3, stk. 1, er det institutionens leder
eller den han bemyndiger dertil som har kompetencen til at træffe afgørelse
om
egentlig tvangsmæssig enrumsanbringelse. For så vidt angår foreløbig
enrumsanbringelse efter § 2, stk. 3, er det ikke anført, hvem der har
kompetence
til at træffe en sådan beslutning. En afklaring af kompetencespørgsmålet
afventer for tiden gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. Jeg
henviser
til Folketingets Ombudsmands beretning for året 1993, s. 398ff, 1994, s.
540ff
og 1995, s. 654. På den baggrund foretager jeg mig ikke noget vedrørende
kompetencespørgsmålet for så vidt angår enrumsanbringelser i denne rapport.
Proceduren ved foreløbig tvangsmæssig anbringelse i enrum
efter § 2, stk. 2, jf. § 2, stk. 3, findes i § 2, stk. 4, der har følgende
indhold:
'Den indsatte skal snarest muligt orienteres om begrundelsen
for den foreløbige anbringelse og have lejlighed til at udtale sig.'
For at det er muligt at efterprøve om denne bestemmelse er
iagttaget må der efter min opfattelse gøres notat om begrundelsen for
anbringelsen
og om at den pågældende er vejledt om muligheden for at udtale sig. Det
fremgår
ikke af de udleverede rapporter om der er forholdt i overensstemmelse med
enrumscirkulærets § 2, stk. 4.
Jeg beder fængslet om at oplyse nærmere om proceduren ved de
foreløbige enrumsanbringelser og vedlægge eventuelle notater herom.
Efter cirkulærets § 3, stk. 2, skal en sag vedrørende iværksat
foreløbig anbringelse fremmes mest muligt. En af de foreløbige anbringelser
varede under en time, en anbringelse varede ca. en time og en anbringelse var
iværksat sidst på eftermiddagen den ene dag og blev ophævet om formiddagen
den
følgende dag. Ved en foreløbig anbringelse er der anført dato men ikke
klokkeslet for ophør af anbringelsen og ved en foreløbig anbringelse er det
ikke angivet hvornår anbringelsen er ophørt.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i cirkulærskrivelse
af 19. april 1991 præciseret at dato og klokkeslet for ophør af
enrumsanbringelsen
skal noteres.
Det er beklageligt at tidspunktet for ophør af anbringelsen
ikke er noteret i de to rapporter.
Proceduren ved anbringelse i enrum efter § 2, stk. 2. er
fastsat i cirkulærets § 3, stk. 3-7, der lyder sådan:
'
Stk. 3.
Enrumsanbringelse i henhold til § 2, stk. 2, forudsætter, at den indsatte i
fornødent omfang er gjort bekendt med de foreliggende indberetninger og
eventuelle afhøringer samt har haft lejlighed til at udtale sig.
Stk. 4.
Den indsatte skal altid gøres bekendt
med begrundelsen for, at han anbringes i enrum.
Stk. 5.
Alle afhøringer skal overværes af en af
institutionens funktionærer.
Stk. 6.
Om bestemmelsen gøres notat, der skal
indeholde en gengivelse af det indberettede og eventuelle forklaringer. Den
afhørte skal have lejlighed til at godkende gengivelsen af sin forklaring, og
det skal anføres, om godkendelse er sket. Notatet skal endvidere indeholde en
udførlig begrundelse for, at anbringelsen er anset for påkrævet.
Stk. 7.
Den indsatte skal efter anmodning have
udleveret udskrift af notatet. Oplysninger kan udelades i det omfang,
hensynet
til institutionens sikkerhed eller til enkeltpersoner klart tilsiger det.'
Der er kun et tilfælde af egentlig enrumsanbringelse. Det
fremgår af rapporten at anbringelse absolut var nødvendig på grund af
beruselse på 2,86 promille. Det fremgår ikke af rapporten at den indsatte har
haft lejlighed til at udtale sig eller at der i øvrigt er forholdt i
overensstemmelse med enrumscirkulærets § 3, stk. 3 og 4.
I betragtning af promillens størrelse foretager jeg ikke
noget vedrørende dette forhold.
Min gennemgang af materialet vedrørende anbringelse i enrum
giver mig ikke anledning til bemærkninger ud over de ovenfor anførte.
7.4. Disciplinærsager
Jeg har modtaget kopi af forhørsprotokollen vedrørende i alt
41 forhør som er afholdt i perioden fra den 13. oktober 1997 til den 8.
december 1997. Ved min gennemgang er jeg ikke gået ind i en nærmere vurdering
af baggrunden for indberetningerne (som jeg ikke har været i besiddelse af)
og af de afgørelser der er truffet efter forhørene. Jeg har endvidere
modtaget
kopi af 20 afgørelser til forhørsprotokollen (fortrykte blanketter der er
udfyldt) hvor der ikke er foretaget forhør.
16 af de 41 sager endte med disciplinærstraf (strafcelle
eller bøde). I en af disse sager blev der tillige truffet beslutning om
konfiskation. Otte af de 16 sager endte med ubetinget strafcelle fra fire
dage
til ubetinget strafcelle i 28 dage. I fire af sagerne fik den indsatte
tillige
udgangskarantæne og i en af sagerne blev der foretaget konfiskation.
Otte sager endte med bøde der alle var på 25 kr. I en af
bødesagerne blev der tillige truffet afgørelse om at tilbagetrække indsattes
frigang i tre måneder. I en bødesag blev der givet en kraftig advarsel og i
to
bødesager blev der givet pålæg om at læse den 'blå bog'.
Af de resterende 25 sager der endte med andet end idømmelse
af en disciplinærstraf var reaktionen i otte sager udgangskarantæne. I en af
disse (nr. 250) blev der tillige givet en advarsel. I to sager blev der givet
advarsel og i en af disse sager skete der tillige konfiskation. I en sag
ville
der blive trukket en time ved næste udgang. I fire sager gav forhøret ikke
anledning
til sanktion.
I en sag blev der foretaget konfiskation. I en sag blev
vilkår for udstationering ændret til fængselsvilkår. I en sag blev
personsøger
henlagt på depot indtil løsladelse. I to sager blev indsatte overført til
lukket fængsel og i begge sager blev tilladelse til udgang tillige
tilbagekaldt. I en sag blev indsatte overført til arresthus.
I fire sager (nr. 246, 247, 248 og 251) blev den indsatte
anbragt i forhørscelle uden for fængslet. Det fremgår ikke af de rapporter,
jeg
har modtaget hvad der herefter er sket.
Jeg beder fængslet underrette mig herom.
I to af de 20 afgørelser til forhørprotokollen har indsatte
ønsket afholdt forhør i sagen. I ti sager er der hverken sat kryds i den
rubrik
vedrørende ønske om afholdelse af forhør eller i den rubrik vedrørende
erkendelse
af forseelsen og vedtagelse af bøde uden forhør. Jeg går ud fra at de
pågældende
ti der alle har underskrevet afgørelsen erkender forseelsen.
I de to tilfælde hvor forhør ønskes, henholdsvis nr. C 2921
og nr. A 2733, har jeg ved min gennemgang af de modtagne forhørsprotokoller
ikke kunnet konstatere at der har været afholdt forhør vedrørende de
pågældendes forseelser. Jeg beder om fængslets bemærkninger hertil.
Reglerne om gennemførelse af disciplinærsager over for
indsatte findes i cirkulære af 10. marts 1976, med senere ændringer, om
anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf over for indsatte og om
disciplinærsagers gennemførelse og i vejledning af 5. december 1995 om
behandling af sager om disciplinærstraf m.v. i Kriminalforsorgens anstalter
og
arresthusene. Gennemgangen nedenfor har koncentreret sig om overholdelse af
procedurereglerne i dette cirkulære og vejledningen og inddrager alle
disciplinæresagerne, uanset om reaktionen har været en disciplinærstraf
(efter disciplinærstrafcirkulæret) eller en anden foranstaltning (efter andre
bestemmelser).
Hvis der er begrundet formodning om at en indsat har overtrådt
bestemmelser der må antages at medføre disciplinærstraf af strafcelle kan han
midlertidigt anbringes i forhørscelle hvis det er nødvendigt af hensyn til
undersøgelsens gennemførelse (cirkulærets § 6, stk. 1). Er beslutningen
truffet af andre end institutionens leder skal denne snarest underrettes
herom
(samme bestemmelses 2. punktum). Den indsatte skal snarest muligt orienteres
om
begrundelsen for anbringelse i forhørscelle og have lejlighed til at udtale
sig (stk. 2). Den tid som den indsatte har været i forhørscelle skal
fradrages
i udståelsen af strafcelle (stk. 3).
I sag nr. 255 havde den indsatte forud for forhøret været anbragt
i isolationsstue da det ikke havde været muligt at finde en plads hvor
indsatte kunne forhørscelleanbringes. Sagen endte med strafcelle i 14 dage.
I et tilfælde som det foreliggende hvor fængslet ønsker at
anbringe indsatte i en forhørscelle, men i stedet anbringer indsatte i
isolationsstue
da det ikke er muligt at finde en plads hvor indsatte kunne
forhørscelleanbringes, er det min opfattelse at de procedureregler der gælder
for anbringelse i forhørscelle under alle omstændigheder skal iagttages.
Dette indebærer at disciplinærcirkulærets § 6 skal iagttages.
Forhørsprotokollen indeholder ikke oplysning om at institutionens
leder er underrettet, og hvornår det i givet fald er sket. Det fremgår heller
ikke af protokollen at § 6, stk. 2, er iagttaget.
Jeg beder fængslet om oplysning om hvilken procedure der
følges i relation til iagttagelse af procedurebestemmelserne i § 6.
Det er institutionens leder, eller den han bemyndiger til på
sit ansvar at udøve den, der har kompetencen til at træffe afgørelse i
disciplinærsager (fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 34, stk. 1).
Alle de gennemgåede afhøringer og afgørelser er foretaget af
overvagtmestre som er tillagt kompetencen, jf. statsfængslets
personaleinstruks
punkt B-23-b.
Disciplinærsager skal behandles så hurtigt som muligt
(cirkulærets § 7, stk. 2). I de fleste tilfælde er sagen behandlet den samme
dag eller dagen efter indberetningen. I fire tilfælde er forhør foretaget to
dage efter indberetningen, i fire tilfælde tre dage efter indberetningen, i
tre
tilfælde fem dage efter indberetningen, i et tilfælde seks dage efter
indberetningen og i to tilfælde syv dage efter indberetningen. I fem tilfælde
er der gået længere tid efter indberetningen da indsattes forseelse har været
bortgang. Der er i disse tilfælde blevet afholdt forhør få dage efter
pågældende er vendt tilbage til fængslet eller anholdt.
Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Proceduren ved behandling af disciplinærsager findes i
cirkulærets §§ 8 og 9. Cirkulærets § 8 lyder således:
'Disciplinærsager om ikendelse af bøder kan gennemføres uden
den indsattes tilstedeværelse, dersom overtrædelsen umiddelbart har kunnet
konstateres, eller sagens omstændigheder i øvrigt må anses for fuldt
klarlagt.
I så fald skal den indsatte skriftligt underrettes om, hvilken afgørelse der
agtes truffet og om adgangen til at udtale sig i sagen.
Stk. 2.
Gennemførelse af sagen uden den
indsattes tilstedeværelse forudsætter, at han ikke ønsker at udtale sig i
sagen. Hvis han ønsker at få lejlighed hertil, gennemføres disciplinærsagen
efter reglerne i § 9.
Stk. 3.
Om disciplinærsagens gennemførelse gøres
notat i en særlig protokol. Notatet skal indeholde en gengivelse af det
indberettede, oplysning om, hvilke bestemmelser der er overtrådt og oplysning
om afgørelsen. I notatet skal det anføres, at den indsatte er underrettet om
adgangen til at udtale sig.'
I 18 sager hvor der ikke er afholdt forhør (14 af disse
vedrører udeblivelse fra optælling) blev disciplinærsagen afgjort ved
indsattes skriftlige erkendelse af forseelsen. Det fremgår ikke af de
blanketter der er anvendt at den indsatte har fået skriftlig underretning om
adgangen til at udtale sig i sagen, cirkulærets § 8, stk. 1.
Jeg beder om nærmere oplysning om der er givet den indsatte
skriftlig underretning efter § 8, stk. 1.
Efter § 8, stk. 3, skal der gøres notat om disciplinærsagens
gennemførelse i en særlig protokol. Efter vejledningens punkt 10 kan kravet
om
særlig protokol opfyldes ved anvendelse af ringbind under forudsætning af, at
der sker fortløbende paginering. Hvis en side ikke udfyldes helt, bør det
markeres
med en lodret streg fra sidste sætning og siden ud.
Ud fra det materiale jeg har modtaget kan jeg ikke se at der
er ført en særlig protokol over de disciplinærsager hvor forseelsen erkendes.
Jeg beder fængslet om nærmere at redegøre for hvordan
protokollen over disciplinærsager føres.
De 41 sager hvor der har været afholdt forhør er behandlet
efter disciplinærstraf-cirkulærets § 9, der har følgende indhold:
'I diciplinærsager i øvrigt gøres den indsatte bekendt med,
hvad der er indberettet, og orienteres i hovedtræk om, hvad der måtte være
fremkommet
under eventuelle afhøringer i sagen.
Stk. 2.
Afgørelsen træffes under den indsattes
tilstedeværelse, efter at han har haft lejlighed til at udtale sig.
Stk. 3.
Alle afhøringer skal overværes af en af
institutionens funktionærer.
Stk. 4.
Om disciplinærsagens gennemførelse gøres
notat i en særlig protokol. Notatet skal indeholde en gengivelse af det
indberettede
og de afgivne forklaringer, der skal protokolleres, medens vedkommende er til
stede. Protokollatet søges affattet således, at det kan godkendes af den
pågældende. Notatet skal endvidere indeholde oplysning om, hvilke
bestemmelser
der anses overtrådt, på hvilket grundlag dette anses for bevist og oplysning
om
afgørelsen.'
De indsatte er i alle tilfælde blevet partshørt i
overensstemmelse med § 9, stk. 1. De har alle fået udleveret oplysning om
rettigheder
og klagevejledning skriftligt.
Jeg beder fængslet oplyse om der tillige bliver givet en
mundtlig vejledning om den indsattes rettigheder inden forhørets begyndelse.
Efter vejledningens punkt 10 skal det med angivelse af navn
og titel fremgå hvem derhar udarbejdet indberetningen. I 23 af de 41 sager
fremgår det ikke hvem der har udarbejdet indberetningen.
Det er beklageligt at det ikke i alle sagerne er angivet
hvem der har udarbejdet indberetningen. Jeg går ud fra at fængslet fremover
vil
sørge for at det sker.
Efter § 9, stk. 2, skal afgørelsen træffes under den
indsattes 'tilstedeværelse'. I fire tilfælde (sag nr. 252, 254, 267 og 273)
er
forhøret foregået som telefonforhør uden den pågældendes fysiske
tilstedeværelse. Af rapporterne ser det ud til at de pågældende er blevet
bekendt med afgørelsen på samme måde som hvis de havde været fysisk til
stede.
Jeg beder om Direktoratet for Kriminalforsorgens
bemærkninger til denne fremgangsmåde.
Efter § 9, stk. 3, skal afhøringerne overværes af en af
institutionens funktionærer. I to af de 41 sager (nr. 280 og 283) fremgår det
ikke at der har været et vidne til stede.
Jeg går ud fra at der er tale om enkeltstående tilfælde og
foretager mig derfor ikke videre.
Efter vejledningens punkt 10 skal det med angivelse af
titel og navn fremgå hvem der har fungeret som vidne under forhøret og
indholdet af protokollen skal søges affattet således at det kan godkendes af
vidnet. Vidnets godkendelse bør fremgå af protokollen eventuelt ved dennes
underskrift. Vidnets titel er ikke angivet i afhøringsrapporterne og ingen af
afhøringsrapporterne er underskrevet af det vidne der har overværet forhøret.
Det fremgår heller ikke af rapporten at vidnet har godkendt indholdet af
protokollen.
Det er beklageligt at der ikke er forholdt i
overensstemmelse med vejledningens punkt 10.
Efter § 9, stk. 4, 1. punktum gøres der om disciplinærsagens
gennemførelse notat i en særlig protokol. Jeg henviser til det der er nævnt
ovenfor om særlig protokol.
Jeg beder fængslet om nærmere at redegøre for hvordan protokollen
for disciplinærsager føres i sager hvor der har været afholdt forhør.
I alle tilfælde på nær seks har den indsatte godkendt forhøret
i overensstemmelse med § 9, stk. 4, 3. pkt. I de seks tilfælde ser det ikke
ud
til at indsatte er blevet forespurgt om protokollatet kunne godkendes.
Det er beklageligt at det ikke i alle tilfælde fremgår om
protokollatet kan godkendes.
Efter § 9, stk. 4, sidste punktum, skal det oplyses hvilke
bestemmelser der anses for overtrådt. Af vejledningens punkt 9 fremgår det at
der skal være notat om hvilke bestemmelser, der anses for overtrådt med
angivelse af loven, bekendtgørelsen eller cirkulæret, samt ved præcis
angivelse af §, stk., litra eller nr. etc.
I 16 sager er der enten ikke henvist til noget
hjemmelsgrundlag eller alene henvist til at fuldbyrdelsesbekendtgørelsen
eller udgangscirkulæret er overtrådt uden angivelse af hvilke bestemmelser i
bekendtgørelsen eller cirkulæret der er overtrådt.
Det er beklageligt at fængslet ikke i alle
disciplinærsagerne nøjagtigt har angivet hvilken bestemmelse der er
overtrådt.
Jeg går ud fra at fængslet i fremtiden vil være opmærksom på
dette forhold, og jeg foretager mig derfor ikke mere i den anledning.
Efter vejledningens punkt 9 skal der tillige angives præcis
hjemmel for den reaktion (straf), som disciplinærsagen resulterer i (lov,
bekendtgørelse, cirkulære, §, stk., litra eller nr. etc.).
I ni sager er der alene henvist til
fuldbyrdelsesbekendtgørelsen uden nærmere angivelse af hvilken bestemmelse
der
er tale om. I to tilfælde hvor der er givet den indsatte en advarsel er der
henvist til fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 33 og i et tilfælde hvor der er
givet en advarsel er der henvist til fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 30. I
fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 2, er det bestemt, at der, når
omstændighederne taler derfor, i stedet for ikendelse af disciplinærstraf kan
tildeles en advarsel. Ombudsmanden har tidligere udtalt (Folketingets
Ombudsmands beretning for året 1995, s. 610, og for 1996, s. 396) at § 33
giver hjemmel for ikendelse af disciplinærstraf, som ifølge
disciplinærstrafcirkulærets § 1 alene kan omfatte bøde eller strafcelle. Det
er
derfor forkert at anvende § 33 når der anvendes en anden reaktion end
disciplinærstraf, f.eks. advarsel. Der bør i stedet i advarselstilfældene
henvises til bekendtgørelsens § 36, stk. 2.
Det er beklageligt at fængslet ikke præcist har angivet
hvilken hjemmel der er gældende for sanktionen i alle sagerne.
Jeg går ud fra at fængslet i fremtiden vil være opmærksom på
dette forhold, og foretager mig derfor ikke mere.
Kravet om oplysning om, på hvilket grundlag overtrædelsen er
anset for bevist, er overholdt i alle sagerne. Der er ligeledes givet
klagevejledning i alle sagerne, jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 28, stk.
2,
og forvaltningslovens § 25.
Sammen med rapporterne for enrumsanbringelse er vedlagt en
rapport hvor der er krydset af i forhørscelle. Rapporten er ikke medtaget
under
enrumsanbringelser og erheller ikke medtaget under disciplinærsagerne da den
ligger forud for den periode som min undersøgelse har omfattet.
Min gennemgang af forhørsrapporterne giver mig ikke anledning
til yderligere bemærkninger end anført ovenfor.
7.5. Brevveksling og besøg
Ledelsen oplyste i forbindelse med inspektionen at der ikke
var sager om kontrol med de indsattes brevveksling. Der var i perioden fra
den
10. januar 1997 til den 24. november 1997 fem sager vedrørende nægtelse af
besøg af bestemte personer.
Reglerne om besøg af bestemte personer er fastsat i cirkulære
af 18. december 1980 om de indsattes adgang til brevveksling og besøg mv. med
senere ændringer. § 12, stk. 2-4, der har følgende indhold:
'
Stk. 2.
Besøg af
bestemte personer kan forbydes af institutionens leder, hvis der søges
opretholdt en tilknytning, der hidrører fra studiebesøg og lignende.
Tilsvarende
gælder, såfremt tilknytningen i det væsentlige hidrører fra fælles
anstaltsophold.
Stk. 3.
Besøg af bestemte personer kan i øvrigt
forbydes af institutionens leder, såfremt det i det enkelte tilfælde skønnes
påkrævet af ordens- og sikkerhedshensyn eller for at forebygge strafbart
forhold.
Stk. 4.
Såfremt besøg nægtes, skal der ske
fornødent notat med oplysning om grunden hertil.'
En af sagerne vedrørte en tilladelse til besøg. I de fire
andre sager blev besøg af bestemte personer nægtet. Der er i alle fire sager
lavet notat om grunden til at besøg af den pågældende person nægtedes.
Med hensyn til kompetencen fremgår det af de breve som jeg
har modtaget at beslutningen om nægtelse af besøg af en bestemt person er
truffet af overvagtmesteren.
Jeg anmoder fængslet om en udtalelse om dette forhold.
8. Opfølgning
Jeg beder om at fængslet sender de udtalelser som jeg har
bedt om gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jeg ligeledes beder om
en udtalelse.
9. Underretning
Denne rapport sendes
til fængslet og Direktoratet for Kriminalforsorgen, og sendes tillige
til Folketingets Retsudvalg og de indsatte i fængslet."
Lignende dokumenter
- Inspektion af Statsfængslet i Ringe Retsinformation · 26. juni 2003
- Inspektion af Statsfængslet i Vridsløselille. Retsinformation · 5. november 2003
- Inspektion af Statsfængslet i Møgelkær Retsinformation · 12. marts 2009
- Inspektion af Statsfængslet i Nyborg Retsinformation · 22. oktober 2002
- Inspektion af Arresthuset i Rønne Retsinformation · 10. juli 2009
- Inspektion af Statsfængslet i Horsens Retsinformation · 3. marts 2009