Spring til indhold

Retsinformation

Inspektion af Statsfængslet i Jyderup

ISP nr 1998.644InspektionssagerFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Inspektion af

Statsfængslet i Jyderup

Den 24. august 1998 afgav inspektionschefen følgende rapport

til Statsfængslet i Jyderup og Direktoratet for Kriminalforsorgen:

"

1. Indledning

...

Som et led i inspektionsvirksomheden foretog jeg og tre af

embedets øvrige medarbejdere den 10. december 1997 inspektion af

Statsfængslet

i Jyderup. Til stede under inspektionen var bl.a. fængselsinspektør (A),

overvagtmester (B), fg. kontorleder (C), beskæftigelsesleder (D) og

forsorgsleder (E). I forbindelse med inspektionen modtog jeg rapportmateriale

til gennemgang, jf. nærmere pkt. 7 nedenfor. Ombudsmanden har ikke tidligere

foretaget inspektion af Statsfængslet i Jyderup.

Inspektionen den 10. december 1997 bestod af en indledende

samtale med ledelsen, samtale med samarbejdsudvalget, samtale med

talsmændene,

rundgang i fængslet, samtale med indsatte der havde anmodet herom, og en

afsluttende samtale med ledelsen. De indsatte har efterfølgende modtaget

særskilte

breve om behandlingen af de klagepunkter som de fremførte. I tilslutning til

inspektionen udarbejdede jeg

·

et notat af 8. januar 1998 om iagttagelser

under rundgang i fængslet,

·

et referat af 8. januar 1998 af det indledende

møde med ledelsen,

·

Læs alt

et referat af 8. januar 1998 af samtale med

samarbejdsudvalget og

·

et referat af 8. januar 1998 af samtale med

talsmændene og ledelsens bemærkninger hertil under det afsluttende møde.

Med brev af 9. januar 1998 sendte jeg det nævnte materiale

til fængslet idet jeg bad om at modtage eventuelle bemærkninger eller

tilføjelser inden en måned. Referat af samtale med talsmændene blev samme dag

sendt til fællestalsmanden. Jeg modtog herefter brev af 6. februar 1998 med

fængslets bemærkninger der er indarbejdet i rapporten.

Denne rapport har i foreløbig udgave været sendt til

Direktoratet for Kriminalforsorgen og statsfængslet for at myndighederne

kunne

få lejlighed til at fremkomme med eventuelle yderligere bemærkninger om

retlige

og faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til.

Statsfængslet fremkom med yderligere

bemærkninger i brev af 30. juli 1998, og direktoratet fremkom med yderligere

bemærkninger i brev af 3. august 1998. Bemærkningerne er indarbejdet i denne

endelige rapport.

2. Bygningsmæssige forhold

mv.

2.1. Bygningerne

Statsfængslet i Jyderup er et åbent fængsel. Det blev taget

i brug den 1. marts 1988. Bygningerne blev opført i 1910-15 til fabriksdrift

for De Danske Sprængstoffabrikker. Sidst i 1970'erne blev fabriksbygningerne

ombygget til en efterskole med plads til 150 unge. Umiddelbart inden der

blev etableret fængsel, fungerede bygningerne som flygtningecenter.

Statsfængslet

har en kapacitet på 109 pladser, der er fordelt på tre afdelinger:

I afdeling A (blå-rød)

er der 18 pladser på enmandsstuer og 24

pladser på tomandsstuer.

I afdeling B (gul-grøn)

er der 34 pladser på enmandsstuer og 12

pladser på tomandsstuer.

Afdeling C

består af 21 pladser på tre- og

firemandsstuer; i spidsbelastningssituationer kan der være op til fem på en

stue.

På afdeling A og B er stuerne på 19 kvm. inkl. bad og forgang.

På afdeling C er stuerne på 24 kvm. til 4 max. 5 personer og på 18 kvm. til 3

max. 4 personer.

Fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo oplyste at fængslet

ikke finder at afdeling C er tilfredsstillende. Der kan være op til fem

indsatte

på en stue i spidsbelastningsperioderne. Det er indsatte med korte domme der

anbringes på disse stuer. Det kan knibe lidt med rengøringen på stuerne, og

det

er ind imellem nødvendigt at holde møde om rengøringen. Der er ikke større

uoverensstemmelser mellem de indsatte. Når der ikke er fuldt belæg tyndes

der ud på tre- og fire-mandsstuerne i C-afdelingen.

2.2.

Firkanten/Afdeling

A og B

Her er hovedvagten beliggende. Om natten er der to oppegående

vagter. På kontoret kan der bl.a. udleveres billardkugler, dartpile, bat og

bolde til bordtennis.

2.2.1. Stuerne

Stuerne er indrettet til en eller to personer. Ca. 40% af de

indsatte på afdelingerne A og B bor på tomandsstuer. Fængslet er opmærksom på

at det principielt er i strid med reglerne om at en indsat skal have adgang

til at have sin egen stue; men der vil næppe blive ændret herpå.

2.2.2. Tomandsstuerne

Stuerne består af lille gang med 'tekøkken' og skabe. En

stue er typisk møbleret med to stole, et bord, to senge, skrivebord med

hylder

og køleskab. Der er et badeværelse med toilet, brus, spejl og vask. Til stuen

hører et fælleskøkken (stue nr. 5 blev besigtiget).

2.2.3. Enmandsstuerne

Enestuerne er typisk indrettet med de indsattes egne møbler.

Der er eget bad og toilet, en lille gang med tekøkken, skuffer og køleskab.

De

besigtigede stuer bar i høj grad præg af hjemlig hygge. Der er et pænt og

rent

toilet. Generelt var enmandsstuerne meget pænere renholdt, end de stuer der i

øvrigt blev besigtiget. (Stue nr. 13, 16 og 17 blev besigtiget).

2.2.4 Afdelingskøkken

Hver afdeling har sit eget køkken. Der er således et køkken

til blå, rød, gul og grøn afdeling.

På hvert køkken er der plads til 20-25 personer. Køkkenerne

har opvaskemaskine, 2 x 2 kogeplader, to ovne, mikroovn, skabe, små

spiseborde,

stole, sofagruppe og tv.

På gult køkken er der endvidere en læderhjørnesofa købt af

de indsatte.

Stuerne og fællesrum på afdeling A og B fremstod særdeles

pæne, og de enestuer der blev besigtiget var indrettet så de mindede om et

almindeligt hjem.

2.3

Afdeling C

Ved indgangen til afdeling C er der personalekontor. Der er

to vinduer i kontoret, men der er meget mørkt, fordi der er en høj bygning

tæt

op ad vinduerne. Det blev oplyst at Arbejdstilsynet under rundgang i fængslet

ikke har fundet anledning til at gøre indsigelse mod lysforholdene. På

personalekontoret

er der et medicinskab. Der er en boks for hver indsat, hvor der er anført

ugedag. Det kontrolleres at de indsatte tager medicinen straks efter at den

er

blevet udleveret. I tilknytning til kontoret er der indrettet et mindre rum

med

soveplads til vagten.

2.3.1 Køkken/opholdsstue

Køkken/opholdsstue består af en lang skabsvæg, to ovne,

mikroovn, tre komfurer, opvaskemaskine og køleskab. Der er et spisebord med

stole, en sofagruppe og tv. Rummet er meget mørkt. Der er et dobbeltvindue og

otte ovenlysvinduer med matte glas. Rummet trænger til at blive malet, men

var

ellers rimeligt pænt.

2.3.2. Toiletter

Der er to toiletter med håndvask og tre håndvaske udenfor

toiletterne. Der var ikke opsat rensevæske. Toiletterne var temmelig beskidte

og slet vedligeholdte.

På anden sal er der to toiletter af nogenlunde samme stand

som toiletterne på første sal. Spejlet var faldet ned, en lampe var i

stykker,

dørpumpen var i stykker og der var ikke rensevæske til sprøjter.

Det er beklageligt at der ikke var opsat rensevæske på

toiletterne.

I overvagtmesterens notat af 12. december 1997 er det

oplyst at den lampe og det spejle der manglede er udskiftet eller repareret

og

at samtlige dørpumper i afdeling C efterset. Det fremgår endvidere af notatet

at begge rum incl. vinduer vil blive malet.

Jeg foretager mig ikke mere vedrørende disse forhold idet

jeg går ud fra at foranstaltningerne er gennemført.

Jeg går ud fra at rensevæske nu er opsat på toiletterne, og

jeg foretager ikke videre vedrørende dette forhold.

2.3.3. Besøgsrum

Besøgsrummet fremstod meget lidt indbydende. Der stod en

briks med en skumgummimadras der var istykker. Der var endvidere bord, en

stol

uden ryghynde, lampe i loftet og røgalarm. Alt inventaret var meget slidt,

og der var huller i væggene. Ledelsen oplyste at der straks vil blive gjort

noget for at gøre besøgslokalet mere besøgsvenligt. Fra besøgslokalet er der

adgang til toilet og vask.

Efter § 15, stk. 1, i cirkulære af 18. december 1980 med

senere ændringer, om de indsattes adgang til brevveksling og besøg mv. skal

besøgslokaler så vidt muligt være indrettet på en sådan måde at der skabes en

naturlig og venlig besøgsatmosfære.

I overvagtmesterens notat af 12. december 1997 er det oplyst

at besøgsrummet vil blive malet, og at der vil ske udskiftning af sofabord,

madras til seng og loftslampe samt at der vil komme hynder i hvilestol,

papirkurv og gardiner.

Det er naturligvis beklageligt at besøgslokalet og

inventaret i lokalet var i så dårlig stand som det var tilfældet.

Jeg går ud fra at lokalet nu er istandsat mv. på en sådan

måde at der er skabt 'en naturlig og venlig besøgsatmosfære'. Jeg foretager

ikke videre vedrørende besøgsrummet.

2.3.4. Stuerne

Stuerne er indrettet til tre max. fire personer eller fire

max. fem personer.

På tremandsstuerne er der et vindue og linoleumsgulv. Stuerne

var møbleret med tre senge, heraf mindst en køjeseng, tre små skabe, et bord

med tre stole, lampe over bordet, et lysstofrør, vifte i loftet, et køleskab,

en fryser og en røgalarm tilsluttet centralt anlæg.

Firemandsstuerne var møbleret på tilsvarende måde. Her var

der blot en eller to køjesenge og en eller to enkeltmandssenge samt fem skabe

og fire eller fem stole. Enkelte af stuerne har to vinduer bl.a. stue nr.

109.

Stue nr. 105 til nr. 110 blev besigtiget. Alle stuerne

fremstod meget lidt rene. Bl.a. var stue 106, der er en tremandsstue, og stue

nr. 108 der er en firemandsstue, meget beskidte og nussede.

Stue nr. 110 er en firemandsstue. Skabene er skæve, væggene

er hullede og der var meget nusset. En af de indsatte oplyste at sengene for

så vidt er gode nok, hvis madrasserne ikke er for slidte.

Fængselsinspektøren har i brev af 6. februar 1998 oplyst at

der straks efter inspektionen er blevet taget følgende initiativer:

Den ledende overvagtmester gennemgik den 12. december 1997

afdelingen sammen med afdelingspersonalet og udarbejdede på grundlag heraf en

detaljeret liste over det akutte behov for udbedring af mangler mv. Udbedring

af manglerne forventedes at være tilendebragt inden udgangen af marts 1998.

Det

ville dog afhænge af belægningsgraden idet malerarbejde mv. kræver at en stue

ad gangen holdes lukket.

Der er foretaget ekstra rengøring.

Afdelingspersonalet vil føre skærpet kontrol såvel med

gangmændenes rengøring af fællesarealerne som med orden og renholdelse på

belægningsstuerne, som beboerne på stuerne har ansvaret for. Hvis de indsatte

ikke efterkommer personalets anvisninger om rengøring mv., vil personalet

indgive rapport til overvagtmesteren med henblik på at der indledes

disciplinærsager.

Den ledende overvagtmester og kontorlederen vil løbende

inspicere afdelingen med henblik på at støtte afdelingspersonalet i

bestræbelserne på at fastholde en tilfredsstillende orden og renholdelse samt

at kontrollere bygningen og dens inventar.

Det er naturligvis beklageligt at der var en så dårlig rengøringsstandard

på alle stuerne som det var tilfældet. Ligeledes er det utilfredsstillende at

inventaret var så nedslidt som det var tilfældet.

Jeg beder fængslet oplyse om de planlagte udbedringer nu er

gennemført. Jeg tager det oplyste om den skærpede kontrol med rengøringen mv.

til efterretning, og jeg går ud fra at rengøringsstandarden på afdelingen

herefter er blevet væsentligt bedre. Jeg foretager ikke videre vedrørende

dette

forhold.

Fællestalsmanden oplyste at Statsfængslet i Jyderup efter

hans opfattelse har de bedste og de værste indkvarteringsforhold. Der er en

hel del tomandsstuer, hvor man kan være anbragt i op til 3/4 år. Det værste

er

afdeling C, hvor der kan sidde op til fem indsatte på en stue. Nogle indsatte

har ikke kunnet klare at sidde så mange sammen, hvilket har bevirket at de er

bortgået fra fængslet. Hvis man bliver uvenner med andre indsatte på sin

stue,

må man meddele det til vagten. Han sørger så for at man bliver noteret på en

liste vedrørende ønske om omrokering. Der kan gå nogen tid, inden man får

mulighed for at flytte stue. Man kan være anbragt på en fleremandsstue i op

til

tre måneder. Fængslet har også enmandsstuer. Det er nogle gode stuer på ca.

16

kvm., med eget lille 'tekøkken' og eget toilet og bad.

Fængslet har oplyst at der har været planer om at udvide den

åbne fængselskapicitet med 25 pladser. Når den åbne kapacitet til sin tid

igen

skulle nedbringes til normal størrelse var det tanken at lade den nye

afdeling

bestå og i stedet nedlægge den nuværende afdeling C. Fængslet har senere

oplyst

at Direktoratet for Kriminalforsorgen har opgivet denne plan til fordel for

andre løsninger på kriminalforsorgens aktuelle kapacitetsproblemer.

Fængselsinspektøren har efter modtagelse af den foreløbige

rapport i skrivelse af 30. juli 1998 oplyst: 'at afdeling C ved fængslets

etablering i 1989 blev indrettet som hæfteafdeling. Da fængslets

hæftekapacitet den 1. april 1990 blev konverteret til fængselskapacitet,

indgik det i aftalen herom med direktoratet, at 3- og 4-mandsstuerne skulle

belægges med indsatte med forventede faktiske opholdstider på højst ca. 3

måneder.'

Direktoratet for Kriminalforsorgen har efter modtagelsen af

den foreløbige rapport i skrivelse af 3. august 1998 oplyst: 'at det i

forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 350 af 23. maj 1997 (voldspakke 2) er

skønnet, at strafskærpelsen for den alvorlige voldskriminalitet vil medføre

et

øget pladsbehov i Kriminalforsorgens lukkede institutioner på ca. 20-25

pladser. Efter diverse undersøgelser er det nu planen, at der skal opføres en

ny lukket fængselsafdeling ved Statsfængslet i Jyderup, og man er i gang med

at erhverve en ejendom til brug herfor. Der er endnu ikke taget stilling til

den endelige udformning af eller de nærmere retningslinier for afdelingen,

som

er en ny type fængselsafdeling. Afdelingen forventes at stå færdig om ca. 2-3

år.

I forbindelse med ovennævnte drøftelser overvejede man på et

tidspunkt at oprette 25 midlertidige åbne pladser ved Statsfængslet i

Jyderup,

indtil den nye fængselsafdeling kunne stå færdig. Denne idé forlod man dog

igen

omkring årsskiftet 1997/98, da den kapacitetsmæssige situation talte imod

behov

for yderligere åben kapacitet.

Direktoratets overvejelser har således ikke været nærmere

knyttet til afdeling C i Statsfængslet i Jyderup (i modsætning til

statsfængslets egne - og naturlige - overvejelser), men til betragtninger

over

aktuelle kapacitetsmæssige behov.'

Indkvarteringsforholdene i Statsfængslet i Jyderup er

overordentligt forskellige.

De bedste enmandsstuer har som nævnt ovenfor nærmest

karakter af et almindeligt hjem. Der er en rummelig stue der kan møbleres med

den indsattes egen møbler. Der er eget toilet og bad. I en forgang er der et

lille tekøkken.

Firemandsstuerne i afdeling C er klart utilfredsstillende -

også når der bortses fra den utilstrækkelige rengøring og istandsættelse som

er

omtalt ovenfor. Tremandsstuerne er også utilfredsstillende.

Udover selve karakteristikken af stuerne i afdeling C er det

efter min opfattelse et væsentligt problem at der i det samme statsfængsel

bydes de indsatte så vidt forskellige afsoningsforhold som der er tale om i

Statsfængslet i Jyderup.

Selvom der af

Direktoratet for Kriminalforsorgen er fastsat nogle retningslinier for

hvorledes

3- og 4-mandsstuerne skal belægges, er det i den forbindelse betænkeligt at

det

er overladt til fængselsledelsen - inden for disse rammer - at beslutte hvor

de

indsatte skal udstå deres straf.

Jeg anmoder Direktoratet for Kriminalforsorgen om en

udtalelse om det her påpegede forhold.

2.4. Øvrige rum mv.

2.4.1. 'Isolationsrummet'

'Isolationsrummet' er beliggende i afdeling A og B. Ledelsen

oplyste at rummet er godkendt til midlertidig ophold indtil viderebringelse

kan finde sted. Det benyttes til kortvarigt ophold, f.eks. til at indsatte

kan

sove der natten over hvis de kommer beruset hjem, og der ikke er grundlag for

at de skal anbringes i detention. Hvis de er så berusede at de bør anbringes

i

detention, kontaktes lægen. De pågældende bliver tilset ca. hver halve time

under opholdet. Rummet bliver endvidere brugt som forhørscelle i forbindelse

med en indsats voldsomme adfærd, og til

enrumsanbringelse. Det bliver brugt som forhørscelle ca. 50-60 gange om

året. Rummet er indrettet med en briks, en lampe på væggen, udsug og et

kaldeapparat.

Kaldeapparatet blev afprøvet og det virkede. Der er endvidere en radiator på

væggen under loftet. Radiatoren er beskyttet med et gitter.

Ledelsen oplyste at rummet blev godkendt i 1991, og at der

på det tidspunkt var et fastboltet bord, men det er blevet fjernet.

Der er toilet lige udenfor døren. Toilettet var temmelig beskidt.

Under inspektionen af 'isolationsrummet' rejste jeg

spørgsmål om behovet for at også væglampen blev sikret med et gitter eller

lignende. Jeg beder oplyst om der er foretaget noget i den anledning.

Under inspektionen fik jeg udleveret kopi af Direktoratet

for Kriminalforsorgens godkendelse af 12. juli 1991 af at fængslet indtil

videre anvender isolationsstuen i overensstemmelse med den foreliggende

personaleinstruks, selv om indretningen ikke opfylder kravene i § 1 i

direktoratets cirkulære af 3. maj 1977 om udstyr af indsattes opholdsrum og

om

udlevering af linned, toiletartikler mv.

Jeg går ud fra at det er hensigten at der skal ske en

endelig godkendelse af stuen til anvendelse til isolation. Jeg beder oplyst

hvad der sker vedrørende dette spørgsmål.

Jeg går ud fra at fængslet er opmærksom på behovet for

rengøring af toilettet.

2.4.2. Produktionskøkkenet

Produktionskøkkenet er en arbejdsplads for de indsatte hvor

der produceres dybfrost mad. Der er flisegulv, stålborde, håndvask, køleskab

og flere fryserum med alarmklokke. Køkkenchefen oplyste at man køber færdigt

pålæg og pakker det. Der laves pålægsposer med 14 forskellige varianter. Det

er vigtigt at poserne datomærkes. Det har tidligere været et problem. Når

fængslet modtager den færdige pålæg, er denne allerede pakket med f.eks. to

skiver rullepølse i en pakke. Efter pakning opbevares pålægsposerne i en

pålægsfryser. Der er endvidere en fryser til fersk kød og særkost. Der er et

kølerum til tilbehør til tørkost, bl.a. surt og sild. Det hele fremstod i god

stand, pænt og rent. I et andet lokale bliver den varme mad produceret. Det

er et stort køkken med stålborde, store kogeplader, ovne og opvaskemaskiner.

Det hele var også her rent, pænt og velholdt. Der er store frysere med

forskellige blæsetyper, således at der kan ske hurtig nedfrysning. Det tager

ca. 90 min. at nå fra 60

°

varmt mad

til minus 5

°

. Når nedfrysningen er sket, bliver maden

pakket og lagt i lagerfryser. Der er store udsugningsrør og god belysning.

Der bliver hentet mad tre gange om ugen, og der er en rampe til aflæsning.

Der

er omklædningsrum for personalet.

2.4.3. Smedeværkstedet

Værkmesteren oplyste at der højst kan være 12 indsatte i værkstedet

ad gangen. For tiden er der syv indsatte beskæftiget. Den største kunde er

Direktoratet for Kriminalforsorgen, men der laves også arbejde for f.eks.

skoler. Der kan være tale om fremstilling af grill, porte og stort set al

reparationsarbejde indenfor metalfaget. Der er flisegulv, afskærmet vagtrum

og

kontor.

2.4.4. Fritidsrum

Fritidsrummet blev taget i brug i foråret 1993. Umiddelbart

efter indgangen til fritidsrummet er der et stort område med træningsmaskiner

som man kunne se var flittigt benyttet. Hovedparten af maskinerne er blevet

fremstillet af de indsatte der arbejder i værkstedet. Der gives introduktion

i

brug af træningsmaskinerne. Der er herudover en håndboldbane og

basketballkurve.

Alt fremstod meget flot og godt vedligeholdt. Der

er et solarium som kan benyttes for 9,00 kr.

pr. halve time. Prisen dækker udskiftning af rør. Solariet er flittigt brugt.

Der er ikke opsyn af personalet. Når der spilles fodbold og badminton kan

der være personale tilstede, f.eks. når de indsatte spiller med i

turneringer.

Der er to billardborde og et dartspil. Billardbordene bar præg af brug, men

var ikke nedslidte.

I forbindelse med fritidsrummet er der to toiletter og

håndvask.

Der er et særskilt hobbylokale hvor der er åbent to gange om

ugen. For tiden er der undervisning i maling. Fængslet har ansat en timelærer

udefra. Møblerne i hobbyrummet er lidt sammensatte, men der er pænt og ikke

nedslidt.

Fritidsrummet var særdeles pænt og veludstyret. Det er meget

positivt at der er flere muligheder for at dyrke sportslige aktiviteter.

2.4.5. Undervisningslokaler

Der er et særskilt lokale til undervisning. Der er fire

computere, en tavle og skriveborde samt en reol med undervisningsmateriale.

Der er undervisning nogle timer om ugen. For tiden deltager seks indsatte i

undervisning.

2.4.6. Vaskefaciliteter

I vaskeriet er der seks vaskemaskiner, to tørretumblere og

en centrifuge. Der er et stort bord, tøjkurve, en håndvask og grønlige

fliser på væggen og fliser på gulvet. Gulvet var lidt nusset. Som led i

depotdriften vasker de indsatte fængslets tøj og i fritiden vasker de deres

eget tøj, sengetøj og håndklæder mv. Der stilles gratis vaskepulver og

skyllemiddel til rådighed. Ved siden af vaskeriet er der en opholdsstue for

de

indsatte i depotdriften. Det fremstod beskidt og koldt. Der er borde, stole

og

køleskab. På første sal er der ved at blive indrettet museum.

Jeg går ud fra at fængslet er opmærksom på behovet for

rengøring de nævnte steder.

2.4.7. Andet

Lægeværelse

Lægeværelset består af to rum med håndvask og spejl; det

bageste rum med briks.

Købmand

Købmanden har åbent mandag og torsdag fra kl. 16.30-18.00 og

lørdag fra kl. 10.00-11.00. De indsatte får tur efter almindelig køprincip,

og

fængslets personale er ikke til stede, mens der er åbent. Der var et bredt

sortiment af varer. Tilknyttet købmandsbutikken var der et lagerlokale til

flasker osv. På enkelte pålægspakker var datoen for sidste salgsdag netop

overskredet.

Forretningen fremstod iøvrigt pæn, ren og ordentlig. Ledelsen oplyste at

købmanden imødekommer specielle ønsker, og at han medtager friske kødvarer og

grøntsager fra gang til gang.

Legestue

Der er indrettet en legestue med kuglerum og lidt blandet

legetøj. Det

er et pænt stort rum med

bord, to stole og lysstofrør. Der var ikke ryddet op og gjort rent. Rummet

bliver også brugt til børn, når forældrene ønsker at være alene.

Efterfølgende har statsfængslet oplyst at rummet er blevet

midertidigt lukket efter den ledende overvagtmesters bestemmelse da de

indsatte

og deres besøgende ikke har overholdt de fastsatte regler om rengøring og

oprydning i legerummet. Spørgsmålet om at genåbne rummet vil blive drøftet

med

talsmændene.

Jeg beder om oplysning om hvorvidt rummet nu er blevet

genåbnet.

2.4.8. Udenomsarealer

Fængslets bygninger er omgivet af bl.a. græsplæner. Der er

en legeplads til brug for børn på besøg.

Udenomsarealerne giver mig ikke anledning til bemærkninger.

3. Arbejde, fritid og

undervisning

3.1. Arbejde

Beskæftigelseslederen oplyste at en indsat - dagen efter

ankomsten - får forelagt hvilke beskæftigelsesmuligheder der er. Hvis

indsatte er langtidssyge, skal det konstateres af lægen for at friholde den

pågældende for arbejdspligten.

Beskæftigelseslederen oplyste at fængslet kun har et produktionsværksted,

nemlig køkkenet som fremstiller mad til (bl.a.) arresthusene øst for

Storebælt. Herudover er der økonomidrift og produktionsskole hvor der laves

forskellige projekter. Der er 67 arbejdspladser samt frigang, som ca. 15

indsatte i gennemsnit har. Alle der ønsker at arbejde kan tilbydes arbejde,

men det er ikke alle der ønsker det.

Talsmændene oplyste at beskæftigelsen i fængslet kan bestå i

at arbejde i produktionskøkkenet, at arbejde i et af depoterne, at arbejde

som

gangmand eller at arbejde i værkstedet. Der er arbejdspligt, men ledelsen

følger den ikke, da der ikke er tilstrækkeligt med arbejdspladser. Ca. 20

pct.

arbejder ikke. Typisk fordi de ikke er tilstrækkeligt motiveret.

Ledelsen oplyste hertil at alle der ønsker beskæftigelse kan

få tilbudt noget sådant. Det kan være at den indsatte ikke er enig med

ledelsen

i at den beskæftigelse man bliver tilbudt, er et meningsfyldt arbejde, men

man

kan blive tilbudt et arbejde hvis man ønsker det.

De indsatte er timelønnede, dog har nogle få en produktionsløn.

Kostpengene er pr. uge 318,00 kr. Førtidspensionister har

mulighed for at få udbetalt sygedagpenge på 526,75 kr. pr. uge, hvilket beløb

er inkl. kostpenge. Som gangmand tjener man ca. 650,00 - 700,00 kr. pr. uge

inkl. kostpenge.

Fængselsinspektøren oplyste at reglerne formentlig meget

snart vil blive ændret, således at de der modtager førtidspension ikke

længere kan få sygedagpenge, men må arbejde hvis de ønsker et større beløb

end det beløb, der er afsat til kostpenge.

3.2. Fritid

Ledelsen oplyste at der er en del aktiviteter for de

indsatte, hvor personalet deltager. Der er svømning hver lørdag. Der

arrangeres

ture til kommunebiblioteket. Om torsdagen er der mulighed for at tage i

banken.

Der er banko hver mandag hvor man kører til det lokale forsamlingshus. For

tiden deltager syv indsatte og en funktionær i bankospil. Hvis man vinder får

man præmierne med til fængslet, hvis det er alkohol, får man det med næste

gang man skal på udgang. Der er ialt ca. 300 engangsture om året.

Aktiviteterne skal foregå i Vestsjællands Amt, ellers

skal man søge om dispensation, f.eks. ved besøg på Louisiana.

3.3.

Undervisning

Fællestalsmanden oplyste at indsatte i fængslet kan modtage

undervisning i enkeltfag i dansk og matematik på 9. og 10. klasses niveau.

Meget undervisning foregår imidlertid udenfor fængslet. Der burde efter hans

opfattelse gives udgang til uddannelse og ret til udgang i weekenderne på et

tidligere tidspunkt, end der nu er mulighed for. Som følge af at indsatte med

lange domme sættes i et åbent fængsel som Statsfængslet i Jyderup, kan der

være

indsatte der skal være i fængslet i 1-1½ år før de har ret til weekendudgang.

Ledelsen oplyste at man er enig med de indsatte i at der i

visse tilfælde bør være mulighed for udgang til uddannelse på et tidligere

tidspunkt, end de nugældende regler åbner mulighed for. De langtidsdømte har

et

problem med hensyn til uddannelse. Tidligere var det holdningen at al

uddannelse i de åbne fængsler skulle ske uden for fængslet, og der blev i

konsekvens

heraf nedlagt skoler i flere åbne fængsler. Det har medført et problem for de

langtidsdømte idet de først kan få frigang til undervisning sidst i

afsoningsforløbet.

Spørgsmålet har været rejst over for direktoratet. Direktoratet har i brev af

4. januar 1994 til fængslet oplyst at en afklaring af problemstillingen bør

afvente Straffelovrådets og den efterfølgende politiske behandling af

betænkningen

om en straffuldbyrdelseslov.

Beskæftigelseslederen oplyste i tilslutning hertil at

Statsfængslet i Jyderup ikke kan tilbyde kompetencegivende uddannelser, kun

specialundervisning. Der tilbydes 'værkstedsundervisning' 4 timer om ugen og

læsetræning

mv., men det er vanskeligt at etablere egentlig klasseundervisning. Fængslet

har foreslået Direktoratet for Kriminalforsorgen at der etableres et

samarbejde

mellem fængslet og de omkringliggende arresthuse, således at der kan

ansættes en lærer på fuld tid. Direktoratet har ikke været afvisende overfor

dette forslag, men overvejelserne er endnu ikke afsluttet. Fængslet har

kendskab til at statsfængslerne på Kragskovhede og Søbysøgård er med i et

sådant samarbejde.

Jeg beder Direktoratet for Kriminalforsorgen underrette mig

om resultatet af disse overvejelser.

Det oplyste om arbejde, fritid og undervisning giver mig i

øvrigt ikke anledning til bemærkninger.

4. Lægebetjening mv.

Fængslet har en læge tilknyttet i 6 timer om ugen. Herudover

er der en sygeplejerske 24 timer om ugen. Der er tale om en entrepriseaftale

med kommunens hjemmepleje, hvilket ikke svarer til ordninger andre steder

hvor

sygeplejesker er ansat af fængslerne. Endvidere er der en psykiater ansat i 3

timer om ugen.

5. Belæg

5.1. Sammensætning

Statsfængslet modtager mandlige dømte fra Vestsjællands Amt

og politikredsene i Næstved og Køge. Dømte fra Storkøbenhavn og det øvrige

Sjælland kan anbringes i fængslet hvis særlige familiemæssige eller andre

personlige forhold taler for anbringelse i nærheden af bopælen.

5.2. Svage indsatte

Indsatte der er dømt for sexkriminalitet kan risikere af de

andre indsatte på samme afdeling at blive bedt om at vise domsudskrift, hvis

de andre indsatte har mistanke om at den indsatte er dømt for en

sexkriminalitet.

Fængslet har en 'chikanegruppe' der tager ud og taler med

indsatte der er dømt for sexkriminalitet, og som er visiteret til

Statsfængslet

i Jyderup. Der er nu af direktoratet etableret en ordning hvorefter alle

disse

indsatte skal visiteres via Anstalten ved Herstedvester. Det kan have den

negative betydning at der fokuseres mere på dem når de kommer til

Statsfængslet i Jyderup derfra. Selv om de ved hvad der kan vente dem inden

de

kommer, vælger nogle alligevel at afsone i fængslet, men det betyder meget at

de er bevidste om hvad de kan vente fra de andre indsattes side.

5.3. Rockere

Fængslet har ikke rockere som indsatte længere. Derimod er

der indsatte der har tilknytning til rockere. Som andre indsatte overføres de

kun til andre anstalter, hvis de på grund af deres adfærd ikke kan være i

statsfængslet.

Det er efter fængslets

opfattelse et problem at fængslet ikke fra politiet får tilstrækkelige

informationer om rockertilknytningsforhold, men at fængslet ofte selv ved en

tilfældighed finder ud af det.

6. Andre forhold

6.1. Forplejning,

købmandsbutikken

Statsfængslet har selvforplejning, således at de indsatte

selv er ansvarlige for indkøb og tilberedning af alle måltider.

Selvforplejningen fungerer godt. Nogle modtager mad udefra,

nogle laver mad i madgrupper, men der er også indsatte som ind imellem må

nøjes med havregryn mv. på grund af gældsforpligtelser.

De der er med i madgrupper kan få økonomien til at hænge

nogenlunde sammen. Hvis man ikke er med i en madgruppe kan det være

vanskeligt

at leve for det beløb, man får i kostpenge eller løn i fængslet. Hvis man

skal

købe alt i købmandsbutikken ville det ikke være muligt at få økonomien til at

hænge sammen.

Ledelsen henviste til at man må være opmærksom på at der

efter Forbrugerstyrelsens beregninger, som kostbeløbet i fængslerne mv. er

fastsat

efter, kun indgår beløb til dækning af almindelige basisvarer. Kaffe, kager,

cigaretter osv. hører således ikke ind under kostbeløbet. Der holdes møde

mindst en gang i kvartalet om købmandsbutikken, hvor talsmændene,

repræsentanter

for personalet og købmanden deltager.

Købmandsordningen fungerer udemærket. De priser der er i

butikken svarer til almindelige købmandspriser og altså ikke

discountbutikspriser. Det betyder at de indsatte ofte køber madvarer udenfor

fængslet og tager det med ind i fængslet. De indsatte kan også få varer ind

fra

familie mv. i forbindelse med besøg.

Talsmændene oplyste at der har været store problemer med at

få købmandsbutikken til at løbe rundt. Der er netop kommet en ny forpagter.

Det

går nogenlunde. Inden den nye forpagter tiltrådte var der udarbejdet et

projekt mellem de ansatte og indsatte, således at disse i fællesskab kunne

drive butikken. Man ville derved kunne købe større mængder og billigere

produkter.

Det var fængslets ide, og fængslet havde forventet at modtage en tilladelse

fra

Direktoratet for Kriminalforsorgen. Fængslet havde således købt den tidligere

forpagters varelager. Direktoratet for Kriminalforsorgen havde imidlertid

afslået at tillade en sådan ordning.

Jeg beder om en kopi af afslaget og om direktoratets

eventuelle yderligere bemærkninger.

6.2. Mad udefra

Indsatte må højst have en indkøbspose med madvarer med ind i

fængslet efter udgang. Personalet ser posen med madvarer igennem. Når

besøgende

medbringer madvarer bliver disse ligeledes undersøgt. De indsatte handler med

varerne, der er således 'gangkøbmænd'. En del af de varer der bliver handlet

med, købes også i fængslets forretning. Der har eksisteret en pizzaordning.

Hjem-Is kommer ind på fængslets område hver tirsdag.

6.3. Kontakt med sociale

myndigheder

Forsorgslederen Daniel Wegener oplyste at samarbejdet kan

være problematisk med mange kommuner, herunder Københavns Kommune. Nogle

kommuner vil ikke bruge penge på 'deres' indsatte før løsladelsen (f.eks. til

revalidering).

6.4. Tv-ordning

De indsatte har mulighed for at have deres eget fjernsyn på

stuerne. De betaler selv licens. Fængslet har intet at gøre med det. Fængslet

har fjernsyn i opholdsstuerne og betaler for disse.

6.5. Telefon

Talsmændene oplyste at de indsatte kan ringe som de vil fra

korttelefoner. Mange af de indsatte har egen telefon og har i den forbindelse

oprettet almindelig privat telefonabonnement hos TeleDanmark. TeleDanmark vil

have forudbetaling. Hvis regningen ikke bliver betalt, bliver telefonen

lukket. På afdeling C er der for mange på hver stue til at hver indsat kan

have

egen telefon. Der er opsat mønttelefon der kan aflåses.

Der er ønske om at mobiltelefoner bliver tilladt i fængslet.

Det finder ledelsen ubetænkeligt, men direktoratet har svaret afvisende på

talsmandsgruppens henvendelse herom. De indsatte har ofte brug for telefon

når

de bevæger sig udenfor fængslet. Det er derfor et stort ønske i det mindste

at

have mulighed for at få en mobiltelefon opbevaret i depot, medtage batteriet

på

sin stue til opladning og kun anvende mobiltelefonen, når man er på udgang,

herunder frigang. Baggrunden for dette ønske er at ikke alle har et fast

udgangssted.

Ledelsen oplyste at det er muligt at få opbevaret en mobiltelefon

i depot og få den udleveret, når man skal på almindelig weekend-udgang.

Ledelsen har derimod ikke mulighed for i forbindelse med frigang hver dag til

uddannelse eller arbejde at udlevere en mobiltelefon til den indsatte og

senere på dagen modtage den til opbevaring. Grunden hertil er at fængslet ved

opbevaring af mobiltelefonerne har ansvar for de pågældende telefoner og skal

sikre at de er til stede samt at der ikke sker dem noget.

Fængselsinspektøren har efter modtagelse af den foreløbige

rapport oplyst at: 'fængslet nu har opsat et antal aflåselige skabe til udlån

til besøgende med henblik på opbevaring af mobiltelefoner og andre ejendele,

som ikke tillades medbragt under besøg. Disse skabe kan også udlånes til

indsatte, som i forbindelse med frigang ønsker at opbevare mobiltelefoner.

Talsmændene

har erklæret sig fuldt tilfredse med denne løsning.'

Jeg har ingen bemærkninger til det forhold at fængslet kun

vil udlevere mobiltelefoner der opbevares i depot i forbindelse med den

indsattes weekend-udgang og ikke i forbindelse med frigang hver dag til

uddannelse eller arbejde.

6.6. Besøg

Talsmændene oplyste at fængslet har en særdeles god

besøgsordning. De indsatte må modtage besøg på stuerne. En indsat kan højst

have fire besøgende ad gangen. Børnene tæller ikke med. Ved besøg på

fleremandsstuer må man aftale sig frem. Der fungerer det ikke optimalt. De

besøgende

kan færdes alle steder i fængslet, hvor den indsatte legalt kan opholde sig.

Der er sandkasse og legeplads for børnene, og mange børn opdager slet ikke at

det er et fængsel, de er på besøg i.

En af talsmændene oplyste at fængslet er begyndt at foretage

ekstraoptællinger i forbindelse med besøg. Det kan give problemer når man

har sin kæreste eller kone på besøg, idet der bliver banket på døren som

umiddelbart herefter bliver åbnet.

Ledelsen oplyste at baggrunden for ekstraoptællinger er at

fængslet har iagttaget en stigning i alkoholindsmugling. Ledelsen er enig i

at

almindelig god adfærd selvfølgelig skal iagttages, hvilket indebærer at

personalet efter at have banket på døren må vente og høre om der bliver

svaret,

før den pågældende går ind.

Jeg er enig med ledelsen i denne fremgangsmåde, og jeg går

ud fra at ledelsen har orienteret personalet herom.

6.7. Tøjvask mv.

Da fængslet har selvforvaltning skal de indsatte selv

anskaffe og vedligeholde privat tøj, fritidstøj, artikler til personlig

hygiejne,

visse sygeplejeartikler og diverse personlige småartikler.

6.8. Talsmandsordning

Hver afdeling har sin talsmand. Der er således en talsmand

for hver af afdelingerne rød, blå, gul og grøn samt en talsmand for

C-afdelingen. Der er tillige valgt en fællestalsmand og en suppleant for ham.

Det blev oplyst at det kan være svært at få en talsmand fra

C-afdelingen da de indsatte på C-afdelingen typisk ikke er i fængslet i

længere

tid. Hvis der ikke er valgt en talsmand på afdeling C, varetages

talsmandsopgaverne normalt af fællestalsmanden.

6.9. Tildeling af stue

efter ophold i strafcelle

Fællestalsmanden oplyste at man i tilfælde af en disciplinærsag

hvor man bliver overført til en strafcelle i et arresthus, kan risikere at

skulle flytte ind på en anden stue, når man vender tilbage til fængslet. Det

kan betyde at man bliver 'skubbet bagud i systemet', således at man igen skal

på en stue med mange indsatte.

Ledelsen oplyste at når en indsat som bor på en stue med

flere indsatte skal i strafcelle i et arresthus, skal den indsattes effekter

pakkes sammen. Når den indsatte vender tilbage til fængslet, kan hans plads

være optaget af en anden indsat. Hvis den pågældende kun har været i

strafcelle

i 3-5 dage, vil han ikke miste sin ret til at komme tilbage til den samme

stue.

Indsatte på enmandsstuer får stuen igen, når vedkommende vender tilbage til

fængslet. Det er ikke mange disciplinærsager der fører til anbringelse i

strafcelle i et arresthus.

Fængslets fremgangsmåde giver mig ikke anledning til

bemærkninger.

6.10.

Euforiserende

stoffer mv.

Overvagtmesteren oplyste at forekomsten af stoffer svinger.

Der er en vis beslaglæggelse f.eks. i forbindelse med visitationer. Det er nu

modsat tidligere mest rygeherion, de indsatte bruger. Der er en hel del

brugere

af hash. Disciplinært skrides der ind over for hashrygning/besiddelse efter

en skala. For så vidt angår hårdere stoffer sker der kun overførsel hvis der

er

tale om en utilrådelig adfærd, og fængslet er på dette punkt mildere end

flere

andre fængsler.

I efteråret 1997 havde der været en del alkohol indbragt i

fængslet hvilket havde medført en øget kontrol. Der findes et såkaldt

'kratluskerhold'. Der er sket en optrapning med hensyn til optælling i

forbindelse med besøg hvor afdelingerne aflåses under optællingen. Alkohol er

efter overvagtmesterens opfattelse farligere for de indsattes adfærd end

hash. Der er en del der har domme som er relateret til alkohol.

På spørgsmål om nedtrapning blev det oplyst at der sker

metadonnedtrapning, og at der samarbejdes med misbrugscentret. En

metadonvedligeholdelse fortsættes i fængslet. Er der tale om en tidligere

misbruger der har været stoffri, men er faldet i kan der iværksættes

fenemalnedtrapning som understøttende behandling.

Sygeplejersken tager sig af afvikling af restmedicin.

Talsmændene oplyste at der ikke er noget problem med hårde

stoffer på tidspunktet for inspektionen. Det forekommer i beskedent omfang,

men

stofmisbrugerne holder lav profil. Der er for tiden ingen stærke fanger. Der

er

derimod positive stærke indsatte, forstået på den måde at nogle indsatte får

andre indsatte til at trappe deres stofmisbrug ned og får dem til at spise

almindelig mad. Der er ialt ca. 20 stofmisbrugere blandt de indsatte.

Der er en del hash i fængslet.

Der bliver ikke lavet hjemmebryg - dertil er det for let at

få fat i rigtig spiritus. Der er flere der er gået sammen i en gruppe for at

stoppe mængden af den spiritus der kommer ind i fængslet.

Efter fællestalsmandens opfattelse er der et misforhold

mellem disciplinærstraffen for hash og spiritus. Besiddelse af

1 g

hash og 2 cl spiritus bliver takseret

ens. Dette uanset at besiddelse af spiritus uden for fængslet ikke er

strafbart.

I betragtning af den beskedne mængde hash der er tale om og

idet jeg går ud fra at der er tale om hash til eget brug, finder jeg ikke

anledning til at foretage noget.

6.11. Fordeling af de

indsatte

Fællestalsmanden oplyste at den måde hvorpå indsatte

fordeles har undret talsmændene. Der er velfungerende indsatte, og der er

dårligt fungerende indsatte. De velfungerende indsatte er trætte af at blive

brugt som en slags 'ulønnede socialarbejdere'. Langtidsindsatte ønsker at der

bliver oprettet en særlig afdeling for dem.

Det er et temmeligt massivt ønske, og det er ved flere

lejligheder blevet forelagt for ledelsen. Ledelsen har imidlertid tiet ønsket

ihjel.

Ledelsen oplyste at der ikke er noget bestemt

fordelingsprincip, bortset fra at indsatte med korte opholdstider bliver

placeret

i C-afdelingen. Når personer kommer til fængslet med mere end tre måneders

forventet opholdstid bliver de placeret på tomandsstue med mulighed for at

blive noteret på venteliste til enestue. Anmodning om flytning til en anden

ligeartet stue - evt. ved bytning - imødekommes normalt. Ledelsen oplyste at

det er et problem at etablere et særligt afsnit for indsatte med lange domme,

idet det derved kan blive vanskeligt at udnytte kapaciteten optimalt.

Det oplyste giver mig ikke anledning til bemærkninger.

6.12. Disciplinærstraf

Fællestalsmanden oplyste at det er de indsattes fornemmelse

at man i forbindelse med disciplinærstraf ofte straffer ved at indskrænke

udgangsmulighederne, selv om forseelsen intet har med udgangsmisbrug at gøre.

Han kom med et konkret eksempel på en sag der den samme dag var blevet

forelagt

for ledelsen.

Ledelsen bekræftede at man netop havde modtaget den pågældende

sag, og at den vil blive behandlet af fængslet.

Fængslet har i brev af 19. december 1997 oplyst at

overvagtmesteren på grundlag af en fornyet samtale med den indsatte,

overvejede

sagen igen med det resultat at udgangskarantænen blev ophævet. Den indsatte

frafaldt herefter klagen.

Jeg beder om fængslets bemærkninger til det oplyste om at

fængslet i forbindelse med disciplinærstraf ofte straffer ved at indskrænke

udgangsmulighederne, selv om forseelsen intet har med udgangsmisbrug at gøre.

6.13. Manglende

retssikkerhed

Fællestalsmanden oplyste at det overordnede problem er

manglende retssikkerhed. Han mener det er klart betænkeligt at reglerne for

afsoning mv. hovedsageligt kun findes i cirkulærer og ikke i egentlig

lovgivning, og at det er de samme myndigheder, dvs. Direktoratet for

Kriminalforsorgen der udarbejder cirkulærerne og træffer afgørelserne. Der er

ofte uenighed mellem direktoratet og de indsatte om fortolkning af

cirkulærerne.

Vedrørende det forhold at de regler der regulerer indsattes

ophold i fængslerne hovedsagligt findes i cirkulærer, er jeg for så vidt enig

med fællestalsmanden i at der kan være særlige problemer. Allerede under

henvisning til at der er en straffuldbyrdelseslov under forberedelse,

foretager jeg mig imidlertid ikke noget.

7. Gennemgang af rapporter

Ved starten af inspektionen bad jeg om at modtage kopi af

fængslets rapporter for perioden fra den 1. december 1996 til den 1. december

1997 vedrørende:

·

anvendelse af håndjern

·

magtanvendelse og

·

anbringelse i enrum

Jeg bad også om notater foretaget i henhold til cirkulæret

om indsattes adgang til brevveksling og besøg for perioden for den 1.

december

1996 til den 1. december 1997 og udskrifter af forhørsprotokoller vedrørende

de seneste 40 disciplinærsager uanset resultatet af forhøret.

Ved min gennemgang af det modtagne materiale har jeg navnlig

haft opmærksomheden henledt på hvorvidt proceduren i forhold til de gældende

regler er blevet fulgt. Jeg har også været opmærksom på spørgsmålet om

overholdelse af reglerne om notatpligt. Min gennemgang giver anledning til

følgende bemærkninger:

7.1.

Anvendelse

af håndjern

Jeg har modtaget kopi af i alt 23 rapporter om anvendelse af

håndjern. De dækker perioden fra den 21. december 1996 til den 13. oktober

1997.

I forbindelse med min gennemgang af disciplinærsagerne

fremgår det af rapport af 28. november 1997 vedrørende A2860 at der blev

anvendt håndjern ved indsattes overførsel til lukket anstalt. Det ser af

rapporten ud til at overførslen foregik den 28. november 1997. Af de

håndjernsrapporter

jeg har modtaget fra fængslet, er der ingen vedrørende dette tilfælde.

Jeg beder om fængslets bemærkninger til dette.

Ved min gennemgang af håndjernsrapporterne er jeg ikke gået

ind i en nærmere vurdering af beslutningen om anvendelse af håndjern i de

enkelte tilfælde. Min opmærksomhed har som nævnt navnlig været henledt på om

de fastsatte procedureforskrifter har været overholdt.

Anvendelse af håndjern er reguleret i Direktoratet for

Kriminalforsorgens cirkulære af 27. maj 1994. Efter cirkulærets afsnit A, §

1, stk. 1, kan indsatte belægges med håndjern under transport hvis det er

nødvendigt for at afværge truende vold eller betvinge voldsom modstand,

hindre

selvmord eller anden selvbeskadigelse eller for at hindre undvigelse. Af

bestemmelsen fremgår det at transport omfatter transport både inden for og

uden

for fængslet.

I 20 tilfælde blev håndjern anvendt i forbindelse med transport.

Det er disse tilfælde der i første omgang behandles nedenfor.

I tre tilfælde er håndjern anvendt for at afværge truende

vold. I en af disse sager blev håndjern tillige anvendt for at betvinge

voldsom

modstand og hindre undvigelse og i en anden af disse sager blev håndjern

tillige

anvendt for at hindre undvigelse.

I fire tilfælde blev håndjern anvendt for at betvinge voldsom

modstand. I en af disse sager blev håndjern tillige anvendt for at hindre

selvmord eller anden selvbeskadigelse og hindre undvigelse. I to sager blev

håndjern anvendt for tillige at hindre undvigelse.

I 12 sager blev håndjern anvendt alene for at hindre

undvigelse. I et tilfælde er det ikke oplyst hvorfor håndjern er anvendt.

Da det kun er i et enkeltstående tilfælde at det ikke er

oplyst hvorfor håndjern er anvendt giver det mig ikke anledning til

yderligere

bemærkninger.

I et af tilfældene blev der anvendt magt i forbindelse med

brugen af håndjern. Der var tale om greb i trøje. I seks af de 20 tilfælde af

brug af håndjern er det uoplyst om der samtidig er anvendt magt.

Dette er beklageligt.

Cirkulæret om anvendelse af håndjern foreskriver ikke notatpligt

med hensyn til begrundelsen for at anvende håndjern. Ombudsmanden har

imidlertid tidligere udtalt at der efter hans opfattelse skal foretages et

udførligt notat herom fordi anvendelse af håndjern skal være 'nødvendigt', og

fordi der er tale om alvorlige indgreb som forudsætter en konkret vurdering i

det enkelte tilfælde af behovet herfor. Jeg henviser til Folketingets

Ombudsmands beretning for året 1990, s. 138, for året 1994, s. 448, for året

1995, s. 601, og for året 1996, s. 383-384, om inspektioner af henholdsvis

Statsfængslet i Horsens, Københavns Fængsler, Statsfængslet i Ringe og

Anstalten ved Herstedvester.

Der er i fem tilfælde i rapporten under dennes punkt 1

nærmere redegjort for hvorfor det skønnedes nødvendigt at anvende håndjern. I

to tilfælde er det under punkt 10 i rapporten nærmere uddybet hvorfor

anvendelse af håndjern var nødvendigt. I 12 tilfælde er det ikke nærmere

konkretiseret hvorfor det var nødvendigt at anvende håndjern. I et tilfælde

er der alene henvist til en rapport. Der er ikke i dette tilfælde vedhæftet

en

rapport. Det har derfor ikke været muligt for mig at efterprøve begrundelsen

for anvendelse af håndjern i denne sag.

Det er beklageligt at der i 12 tilfælde ikke er givet en

nærmere beskrivelse af årsagen til anvendelsen af håndjern.

Det er anstaltens vagthavende leder eller den han bemyndiger

dertil, der har kompetencen til at træffe bestemmelse om anvendelse af

håndjern (cirkulærets § 2). Hvis forholdene ikke tillader at man afventer

vedkommendes afgørelse, træffes bestemmelsen dog af den tilstedeværende

funktionær som er ansvarlig for det pågældende tjenesteområde (bestemmelsens

2. punktum).

Beslutningerne om anvendelse af håndjern er truffet af en

funktionær eller af overvagtmesteren, f.eks. i form af en

forhåndsgodkendelse.

Overvagtmesteren har gennemset 12 af rapporterne. En rapport er gennemset af

den vagthavende. I de fleste tilfælde er gennemsynet sket umiddelbart efter

anvendelsen

af håndjern. I seks tilfælde er rapporten hverken gennemset af

overvagtmesteren

eller af fængelsinspektøren før den 21. november 1997 i forbindelse med at

fængselsinspektøren gennemgik alle håndjernsrapporterne. I et tilfælde er

der ikke taget kopi af rapportens side 2 (håndjernsrapport af 17. juni 1997).

Jeg beder om kopi af den manglende side 2.

Efter cirkulærets § 3 skal der ske lægetilsyn hvis der er

mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst hos den indsatte i forbindelse

med anvendelse af håndjern, eller i tilfælde hvor den indsatte selv begærer

lægehjælp.

Personalet har i ingen af tilfældene skønnet at lægehjælp

var nødvendigt. I seks tilfælde er der ikke svaret på spørgsmålet om

lægehjælp er skønnet nødvendigt eller unødvendigt.

Varigheden af anvendelsen af håndjern har i tre tilfælde

været under en halv time, i otte tilfælde mellem en halv til en hel time og i

syv tilfælde en time eller derover. Varigheden har højst været 1 time og 35

minutter. I et tilfælde er starttidspunktet ikke anført. I et tilfælde er det

ikke muligt at efterprøve varigheden da side 2 mangler, jf. ovenfor.

Dette giver mig ikke anledning til yderligere bemærkninger

idet det alene er et enkeltstående tilfælde hvor varigheden af anvendelsen af

håndjern ikke fremgår af rapporten.

Efter cirkulærets afsnit B, § 4, stk. 1, kan indsatte

belægges med håndjern hvis den indsatte nægter at lade sig visitere i

nødvendigt omfang, og visitationen ikke kan gennemføres uden betydelig

magtanvendelse.

Kan visitationen fortsat ikke gennemføres uden betydelig magtanvendelse kan

anvendelsen af håndjern opretholdes, dog højst i 3 timer.

I et tilfælde (håndjernsrapport af 20. februar 1997) var

anvendelse af håndjern sket i forbindelse med visitation. Håndjern blev

anvendt

fordi indsatte forsøgte at bortskaffe effekter og optrådte voldsomt overfor

personalet. Der blev anvendt magt og lægetilsyn blev skønnet nødvendigt.

Varigheden

af anvendelse af håndjern var 20 minutter. Indsatte blev tilset af en

sygeplejeske

50 minutter efter anvendelsens ophør og igen en halv time senere. Indsatte

blev efter sygeplejerskens anvisning tilset af læge på skadestuen i

Kalundborg inden overførsel til arresthus.

Efter § 4, stk. 2, må håndjern kun anvendes når andre lempeligere

midler har været forsøgt eller åbenbart vil være utilstrækkelige.

Det er beklageligt at det ikke af rapporten fremgår hvordan personalet

har forsøgt at afværge brugen af håndjern.

Efter cirkulærets afsnit C, § 8, stk. 1, kan indsatte ligeledes

belægges med håndjern hvis betingelserne for anbringelse i sikringscelle

foreligger - en sådan celle er ikke til rådighed i statsfængslet.

Efter Justitsministeriets cirkulære af 27. maj 1994 om

anvendelse af observationcelle, sikringscelle, fiksering mv. i

Kriminalforsorgens

anstalter og arresthuse afsnit II, § 8, stk. 1, kan anbringelse i

sikringscelle

kun finde sted såfremt det skønnes nødvendigt for at afværge truende vold,

betvinge voldsom modstand eller hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse.

Efter § 8, stk. 2, må anbringelse i sikringscelle kun anvendes,

når forholdene gør det absolut påkrævet, og når andre lempeligere midler,

herunder udelukkelse fra fællesskab eller anbringelse i observationscelle har

været forsøgt eller åbenbart vil være utilstrækkelige.

I to tilfælde (håndjernsrapport af 14. februar 1997 og af

11. maj 1997) var anvendelse af håndjern sket i stedet for anbringelse i

sikringscelle. Anvendelsen blev i begge tilfælde forsøgt afværget ved

samtale.

Der blev anvendt magt i begge tilfælde ved armsnoningsgreb og i det ene

tilfælde tillige ved hold på ben. I det ene tilfælde er det ikke oplyst om

lægetilsyn

er skønnet nødvendigt. I det andet tilfælde er lægetilsyn skønnet nødvendigt.

Det er beklageligt at det ikke af rapporten fremgår om

lægetilsyn er foretaget og i bekræftende fald hvornår.

I begge tilfælde var anvendelsen af håndjern påkrævet for at

betvinge voldsom modstand. I det ene tilfælde tillige for at hindre

undvigelse.

I det ene tilfælde er der i stedet for en nærmere beskrivelse henvist til

vedlagte rapport.

Efter cirkulærets § 21 træffes bestemmelse om anbringelse og

eventuel anvendelse af håndjern af anstaltslederen eller den han bemyndiger

dertil. Den vagthavende leder skal så hurtigt som muligt underrettes om

anvendelsen af håndjern.

I det ene tilfælde er der sket underretning til overvagtmesteren

15 minutter efter anvendelsen. I det andet tilfælde fremgår det ikke at der

er

sket underretning.

Det er beklageligt at der enten ikke er sket underretning

eller at der ikke er gjort notat herom herunder om tidspunktet for

underretningen.

Varigheden af anvendelse af håndjern var i det ene tilfælde

1 time og 40 minutter og i det andet tilfælde 2 timer og 45 minutter.

Min gennemgang af håndjernsrapporterne giver mig ikke

anledning til yderligere bemærkninger end anført ovenfor.

7.2. Magtanvendelse

Jeg har modtaget en rapport om magtanvendelse.

Anvendelse af magt er reguleret i Direktoratet for

Kriminalforsorgens cirkulære af 15. april 1988, med senere ændringer, om

magtanvendelse over for indsatte.

Betingelserne for at anvende magt er angivet i cirkulærets

§§ 2 og 3. Efter § 2 kan magt anvendes hvis øjeblikkelig indskriden er

nødvendig, f.eks. for at afværge personlig overlast eller hindre undvigelse.

Efter § 3 kan magt anvendes hvis det er nødvendigt af andre årsager, f.eks.

for at gennemføre personalets anvisninger om opholdssted. Magtanvendelse

efter

§ 2 kan omfatte håndkraft, brug af stav og tåregas af godkendt type (§ 2,

stk.

2), mens magtanvendelse efter § 3 kun kan omfatte brug af håndkraft (§ 3,

stk. 2). Al magtanvendelse forudsætter at mindre indgribende foranstaltninger

forgæves har været anvendt eller åbenbart vil være uanvendelige (§ 4).

I det foreliggende tilfælde blev der anvendt magt for at

gennemføre flytning fra en lokalitet til en anden (cirkulærets § 3, stk. 1,

nr.

4). Magtanvendelsen bestod i at indsatte blev taget i et fast tag i venstre

arm

og ført til stue 1. Magtanvendelsen er forsøgt undgået ved samtale med den

indsatte.

Kompetencen til at beslutte anvendelse af magt ligger hos

institutionens vagthavende leder, der dog for så vidt angår magtanvendelse

efter reglerne i cirkulærets § 3 kan delegere kompetencen til andre. Hvis

forholdene ved anvendelse af magt efter § 2 ikke tillader at man afventer den

vagthavende leders afgørelse, kan beslutning om at anvende magt træffes af

den

tilstedeværende funktionær som er ansvarlig for området. Den vagthavende

leder

skal i så fald normalt underrettes omgående. Der er ikke pligt til

underretning ved anvendelse af magt efter § 3.

Der er i det konkrete tilfælde givet underretning om

magtanvendelsen til overvagtmesteren og rapporten er tillige underskrevet af

inspektøren.

Magtanvendelsescirkulærets § 8 om lægetilsyn svarer til

reglerne herom i hånd-jernscirkulæret, jf. ovenfor under punkt 7.1., side 30.

Der blev ikke foretaget lægetilsyn, men lægen blev

orienteret om episoden samt tilkaldt i anden anledning, på grund af indsattes

ønske om læge på grund af smerter efter hospitalsophold.

Min gennemgang af rapporten giver mig ikke anledning til

bemærkninger.

7.3. Anbringelse i enrum

Jeg har modtaget materiale vedrørende i alt syv tilfælde af

enrumsanbringelser som har fundet sted i perioden fra den 21. december 1996

til den 24. juli 1997. I seks tilfælde var der tale om tvangsmæssig

anbringelse og i et tilfælde frivillig enrumsanbringelse. Det er kun de

tvangsmæssige enrumsanbringelser der bliver behandlet nedenfor.

Reglerne om enrumsanbringelse findes i cirkulære af 14.

september 1978, med senere ændringer, om adgangen til at anbringe indsatte i

enrum.

Betingelserne for tvangsmæssigt at anbringe en indsat i

enrum findes i cirkulærets § 2, stk. 2, der har følgende indhold:

'... anbringelse i enrum (kan) kun finde sted, såfremt

det findes nødvendigt for at forebygge

undvigelse,

det findes nødvendigt for at forebygge

voldsom adfærd,

det findes påkrævet for at hindre fortsat

strafbar virksomhed, herunder brug af euforiserende stoffer,

den indsatte udviser en sådan grov eller

gentagen utilladelig adfærd, som gør fortsat ophold i fællesskab åbenbart

uforsvalig,

den indsatte modsætter sig

foranstaltninger, der er nødvendige af sikkerhedshensyn,

den indsatte modsætter sig

foranstaltninger, der er påkrævet for at gennemføre en almindelig

sundhedskontrol

eller forebygge smittefare,

den indsatte nægter at påtage sig

beskæftigelse i institutionen efter denne bestemmelse,

det på baggrund af konkrete

omstændigheder findes nødvendigt i tilfælde, hvor den indsatte skal afgive

urinprøve.'

Efter cirkulærets § 2, stk. 3, er der endvidere følgende

adgang til foreløbig tvangsmæssig enrumsanbringelse:

'Hvis der på grundlag af de foreliggende oplysninger eller

under hensyn til den udviste adfærd er begrundet formodning om, at den

indsatte

opfylder betingelserne for anbringelse i enrum eller for overførsel til

lukket

anstalt, kan der - mens sagens omstændigheder søges klarlagt - ske foreløbig

anbringelse i enrum, indtil beslutning i henhold til § 3, stk. 1, kan

træffes.'

Fem af de seks tvangsmæssige enrumsanbringelser er sket som

foreløbige anbringelser efter § 2, stk. 3.

Tre tilfælde af foreløbig tvangsmæssig enrumsanbringelse

skete med henvisning til § 2, stk. 2, nr. 2, et tilfælde for at forebygge

undvigelse/bortgang (§ 2, stk. 1, nr, 1) og et tilfælde på grund af beruselse

og derved uegnet til fællesskab (§ 2, stk. 1, nr. 4).

I et tilfælde var anbringelse absolut nødvendig på grund af

beruselse på 2,86 promille.

I to af rapporterne (indsat nr. A 2610 og C 2773) mangler

der kopi af rapporternes bagside. Det er derfor ikke muligt at efterprøve de

pågældende enrumsanbringelser for så vidt angår de punkter der skulle have

været udfyldt der.

Jeg beder om at modtage kopi af de manglende sider i

rapporterne.

Efter cirkulærets § 3, stk. 1, er det institutionens leder

eller den han bemyndiger dertil som har kompetencen til at træffe afgørelse

om

egentlig tvangsmæssig enrumsanbringelse. For så vidt angår foreløbig

enrumsanbringelse efter § 2, stk. 3, er det ikke anført, hvem der har

kompetence

til at træffe en sådan beslutning. En afklaring af kompetencespørgsmålet

afventer for tiden gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. Jeg

henviser

til Folketingets Ombudsmands beretning for året 1993, s. 398ff, 1994, s.

540ff

og 1995, s. 654. På den baggrund foretager jeg mig ikke noget vedrørende

kompetencespørgsmålet for så vidt angår enrumsanbringelser i denne rapport.

Proceduren ved foreløbig tvangsmæssig anbringelse i enrum

efter § 2, stk. 2, jf. § 2, stk. 3, findes i § 2, stk. 4, der har følgende

indhold:

'Den indsatte skal snarest muligt orienteres om begrundelsen

for den foreløbige anbringelse og have lejlighed til at udtale sig.'

For at det er muligt at efterprøve om denne bestemmelse er

iagttaget må der efter min opfattelse gøres notat om begrundelsen for

anbringelsen

og om at den pågældende er vejledt om muligheden for at udtale sig. Det

fremgår

ikke af de udleverede rapporter om der er forholdt i overensstemmelse med

enrumscirkulærets § 2, stk. 4.

Jeg beder fængslet om at oplyse nærmere om proceduren ved de

foreløbige enrumsanbringelser og vedlægge eventuelle notater herom.

Efter cirkulærets § 3, stk. 2, skal en sag vedrørende iværksat

foreløbig anbringelse fremmes mest muligt. En af de foreløbige anbringelser

varede under en time, en anbringelse varede ca. en time og en anbringelse var

iværksat sidst på eftermiddagen den ene dag og blev ophævet om formiddagen

den

følgende dag. Ved en foreløbig anbringelse er der anført dato men ikke

klokkeslet for ophør af anbringelsen og ved en foreløbig anbringelse er det

ikke angivet hvornår anbringelsen er ophørt.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i cirkulærskrivelse

af 19. april 1991 præciseret at dato og klokkeslet for ophør af

enrumsanbringelsen

skal noteres.

Det er beklageligt at tidspunktet for ophør af anbringelsen

ikke er noteret i de to rapporter.

Proceduren ved anbringelse i enrum efter § 2, stk. 2. er

fastsat i cirkulærets § 3, stk. 3-7, der lyder sådan:

'

Stk. 3.

Enrumsanbringelse i henhold til § 2, stk. 2, forudsætter, at den indsatte i

fornødent omfang er gjort bekendt med de foreliggende indberetninger og

eventuelle afhøringer samt har haft lejlighed til at udtale sig.

Stk. 4.

Den indsatte skal altid gøres bekendt

med begrundelsen for, at han anbringes i enrum.

Stk. 5.

Alle afhøringer skal overværes af en af

institutionens funktionærer.

Stk. 6.

Om bestemmelsen gøres notat, der skal

indeholde en gengivelse af det indberettede og eventuelle forklaringer. Den

afhørte skal have lejlighed til at godkende gengivelsen af sin forklaring, og

det skal anføres, om godkendelse er sket. Notatet skal endvidere indeholde en

udførlig begrundelse for, at anbringelsen er anset for påkrævet.

Stk. 7.

Den indsatte skal efter anmodning have

udleveret udskrift af notatet. Oplysninger kan udelades i det omfang,

hensynet

til institutionens sikkerhed eller til enkeltpersoner klart tilsiger det.'

Der er kun et tilfælde af egentlig enrumsanbringelse. Det

fremgår af rapporten at anbringelse absolut var nødvendig på grund af

beruselse på 2,86 promille. Det fremgår ikke af rapporten at den indsatte har

haft lejlighed til at udtale sig eller at der i øvrigt er forholdt i

overensstemmelse med enrumscirkulærets § 3, stk. 3 og 4.

I betragtning af promillens størrelse foretager jeg ikke

noget vedrørende dette forhold.

Min gennemgang af materialet vedrørende anbringelse i enrum

giver mig ikke anledning til bemærkninger ud over de ovenfor anførte.

7.4. Disciplinærsager

Jeg har modtaget kopi af forhørsprotokollen vedrørende i alt

41 forhør som er afholdt i perioden fra den 13. oktober 1997 til den 8.

december 1997. Ved min gennemgang er jeg ikke gået ind i en nærmere vurdering

af baggrunden for indberetningerne (som jeg ikke har været i besiddelse af)

og af de afgørelser der er truffet efter forhørene. Jeg har endvidere

modtaget

kopi af 20 afgørelser til forhørsprotokollen (fortrykte blanketter der er

udfyldt) hvor der ikke er foretaget forhør.

16 af de 41 sager endte med disciplinærstraf (strafcelle

eller bøde). I en af disse sager blev der tillige truffet beslutning om

konfiskation. Otte af de 16 sager endte med ubetinget strafcelle fra fire

dage

til ubetinget strafcelle i 28 dage. I fire af sagerne fik den indsatte

tillige

udgangskarantæne og i en af sagerne blev der foretaget konfiskation.

Otte sager endte med bøde der alle var på 25 kr. I en af

bødesagerne blev der tillige truffet afgørelse om at tilbagetrække indsattes

frigang i tre måneder. I en bødesag blev der givet en kraftig advarsel og i

to

bødesager blev der givet pålæg om at læse den 'blå bog'.

Af de resterende 25 sager der endte med andet end idømmelse

af en disciplinærstraf var reaktionen i otte sager udgangskarantæne. I en af

disse (nr. 250) blev der tillige givet en advarsel. I to sager blev der givet

advarsel og i en af disse sager skete der tillige konfiskation. I en sag

ville

der blive trukket en time ved næste udgang. I fire sager gav forhøret ikke

anledning

til sanktion.

I en sag blev der foretaget konfiskation. I en sag blev

vilkår for udstationering ændret til fængselsvilkår. I en sag blev

personsøger

henlagt på depot indtil løsladelse. I to sager blev indsatte overført til

lukket fængsel og i begge sager blev tilladelse til udgang tillige

tilbagekaldt. I en sag blev indsatte overført til arresthus.

I fire sager (nr. 246, 247, 248 og 251) blev den indsatte

anbragt i forhørscelle uden for fængslet. Det fremgår ikke af de rapporter,

jeg

har modtaget hvad der herefter er sket.

Jeg beder fængslet underrette mig herom.

I to af de 20 afgørelser til forhørprotokollen har indsatte

ønsket afholdt forhør i sagen. I ti sager er der hverken sat kryds i den

rubrik

vedrørende ønske om afholdelse af forhør eller i den rubrik vedrørende

erkendelse

af forseelsen og vedtagelse af bøde uden forhør. Jeg går ud fra at de

pågældende

ti der alle har underskrevet afgørelsen erkender forseelsen.

I de to tilfælde hvor forhør ønskes, henholdsvis nr. C 2921

og nr. A 2733, har jeg ved min gennemgang af de modtagne forhørsprotokoller

ikke kunnet konstatere at der har været afholdt forhør vedrørende de

pågældendes forseelser. Jeg beder om fængslets bemærkninger hertil.

Reglerne om gennemførelse af disciplinærsager over for

indsatte findes i cirkulære af 10. marts 1976, med senere ændringer, om

anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf over for indsatte og om

disciplinærsagers gennemførelse og i vejledning af 5. december 1995 om

behandling af sager om disciplinærstraf m.v. i Kriminalforsorgens anstalter

og

arresthusene. Gennemgangen nedenfor har koncentreret sig om overholdelse af

procedurereglerne i dette cirkulære og vejledningen og inddrager alle

disciplinæresagerne, uanset om reaktionen har været en disciplinærstraf

(efter disciplinærstrafcirkulæret) eller en anden foranstaltning (efter andre

bestemmelser).

Hvis der er begrundet formodning om at en indsat har overtrådt

bestemmelser der må antages at medføre disciplinærstraf af strafcelle kan han

midlertidigt anbringes i forhørscelle hvis det er nødvendigt af hensyn til

undersøgelsens gennemførelse (cirkulærets § 6, stk. 1). Er beslutningen

truffet af andre end institutionens leder skal denne snarest underrettes

herom

(samme bestemmelses 2. punktum). Den indsatte skal snarest muligt orienteres

om

begrundelsen for anbringelse i forhørscelle og have lejlighed til at udtale

sig (stk. 2). Den tid som den indsatte har været i forhørscelle skal

fradrages

i udståelsen af strafcelle (stk. 3).

I sag nr. 255 havde den indsatte forud for forhøret været anbragt

i isolationsstue da det ikke havde været muligt at finde en plads hvor

indsatte kunne forhørscelleanbringes. Sagen endte med strafcelle i 14 dage.

I et tilfælde som det foreliggende hvor fængslet ønsker at

anbringe indsatte i en forhørscelle, men i stedet anbringer indsatte i

isolationsstue

da det ikke er muligt at finde en plads hvor indsatte kunne

forhørscelleanbringes, er det min opfattelse at de procedureregler der gælder

for anbringelse i forhørscelle under alle omstændigheder skal iagttages.

Dette indebærer at disciplinærcirkulærets § 6 skal iagttages.

Forhørsprotokollen indeholder ikke oplysning om at institutionens

leder er underrettet, og hvornår det i givet fald er sket. Det fremgår heller

ikke af protokollen at § 6, stk. 2, er iagttaget.

Jeg beder fængslet om oplysning om hvilken procedure der

følges i relation til iagttagelse af procedurebestemmelserne i § 6.

Det er institutionens leder, eller den han bemyndiger til på

sit ansvar at udøve den, der har kompetencen til at træffe afgørelse i

disciplinærsager (fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 34, stk. 1).

Alle de gennemgåede afhøringer og afgørelser er foretaget af

overvagtmestre som er tillagt kompetencen, jf. statsfængslets

personaleinstruks

punkt B-23-b.

Disciplinærsager skal behandles så hurtigt som muligt

(cirkulærets § 7, stk. 2). I de fleste tilfælde er sagen behandlet den samme

dag eller dagen efter indberetningen. I fire tilfælde er forhør foretaget to

dage efter indberetningen, i fire tilfælde tre dage efter indberetningen, i

tre

tilfælde fem dage efter indberetningen, i et tilfælde seks dage efter

indberetningen og i to tilfælde syv dage efter indberetningen. I fem tilfælde

er der gået længere tid efter indberetningen da indsattes forseelse har været

bortgang. Der er i disse tilfælde blevet afholdt forhør få dage efter

pågældende er vendt tilbage til fængslet eller anholdt.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Proceduren ved behandling af disciplinærsager findes i

cirkulærets §§ 8 og 9. Cirkulærets § 8 lyder således:

'Disciplinærsager om ikendelse af bøder kan gennemføres uden

den indsattes tilstedeværelse, dersom overtrædelsen umiddelbart har kunnet

konstateres, eller sagens omstændigheder i øvrigt må anses for fuldt

klarlagt.

I så fald skal den indsatte skriftligt underrettes om, hvilken afgørelse der

agtes truffet og om adgangen til at udtale sig i sagen.

Stk. 2.

Gennemførelse af sagen uden den

indsattes tilstedeværelse forudsætter, at han ikke ønsker at udtale sig i

sagen. Hvis han ønsker at få lejlighed hertil, gennemføres disciplinærsagen

efter reglerne i § 9.

Stk. 3.

Om disciplinærsagens gennemførelse gøres

notat i en særlig protokol. Notatet skal indeholde en gengivelse af det

indberettede, oplysning om, hvilke bestemmelser der er overtrådt og oplysning

om afgørelsen. I notatet skal det anføres, at den indsatte er underrettet om

adgangen til at udtale sig.'

I 18 sager hvor der ikke er afholdt forhør (14 af disse

vedrører udeblivelse fra optælling) blev disciplinærsagen afgjort ved

indsattes skriftlige erkendelse af forseelsen. Det fremgår ikke af de

blanketter der er anvendt at den indsatte har fået skriftlig underretning om

adgangen til at udtale sig i sagen, cirkulærets § 8, stk. 1.

Jeg beder om nærmere oplysning om der er givet den indsatte

skriftlig underretning efter § 8, stk. 1.

Efter § 8, stk. 3, skal der gøres notat om disciplinærsagens

gennemførelse i en særlig protokol. Efter vejledningens punkt 10 kan kravet

om

særlig protokol opfyldes ved anvendelse af ringbind under forudsætning af, at

der sker fortløbende paginering. Hvis en side ikke udfyldes helt, bør det

markeres

med en lodret streg fra sidste sætning og siden ud.

Ud fra det materiale jeg har modtaget kan jeg ikke se at der

er ført en særlig protokol over de disciplinærsager hvor forseelsen erkendes.

Jeg beder fængslet om nærmere at redegøre for hvordan

protokollen over disciplinærsager føres.

De 41 sager hvor der har været afholdt forhør er behandlet

efter disciplinærstraf-cirkulærets § 9, der har følgende indhold:

'I diciplinærsager i øvrigt gøres den indsatte bekendt med,

hvad der er indberettet, og orienteres i hovedtræk om, hvad der måtte være

fremkommet

under eventuelle afhøringer i sagen.

Stk. 2.

Afgørelsen træffes under den indsattes

tilstedeværelse, efter at han har haft lejlighed til at udtale sig.

Stk. 3.

Alle afhøringer skal overværes af en af

institutionens funktionærer.

Stk. 4.

Om disciplinærsagens gennemførelse gøres

notat i en særlig protokol. Notatet skal indeholde en gengivelse af det

indberettede

og de afgivne forklaringer, der skal protokolleres, medens vedkommende er til

stede. Protokollatet søges affattet således, at det kan godkendes af den

pågældende. Notatet skal endvidere indeholde oplysning om, hvilke

bestemmelser

der anses overtrådt, på hvilket grundlag dette anses for bevist og oplysning

om

afgørelsen.'

De indsatte er i alle tilfælde blevet partshørt i

overensstemmelse med § 9, stk. 1. De har alle fået udleveret oplysning om

rettigheder

og klagevejledning skriftligt.

Jeg beder fængslet oplyse om der tillige bliver givet en

mundtlig vejledning om den indsattes rettigheder inden forhørets begyndelse.

Efter vejledningens punkt 10 skal det med angivelse af navn

og titel fremgå hvem derhar udarbejdet indberetningen. I 23 af de 41 sager

fremgår det ikke hvem der har udarbejdet indberetningen.

Det er beklageligt at det ikke i alle sagerne er angivet

hvem der har udarbejdet indberetningen. Jeg går ud fra at fængslet fremover

vil

sørge for at det sker.

Efter § 9, stk. 2, skal afgørelsen træffes under den

indsattes 'tilstedeværelse'. I fire tilfælde (sag nr. 252, 254, 267 og 273)

er

forhøret foregået som telefonforhør uden den pågældendes fysiske

tilstedeværelse. Af rapporterne ser det ud til at de pågældende er blevet

bekendt med afgørelsen på samme måde som hvis de havde været fysisk til

stede.

Jeg beder om Direktoratet for Kriminalforsorgens

bemærkninger til denne fremgangsmåde.

Efter § 9, stk. 3, skal afhøringerne overværes af en af

institutionens funktionærer. I to af de 41 sager (nr. 280 og 283) fremgår det

ikke at der har været et vidne til stede.

Jeg går ud fra at der er tale om enkeltstående tilfælde og

foretager mig derfor ikke videre.

Efter vejledningens punkt 10 skal det med angivelse af

titel og navn fremgå hvem der har fungeret som vidne under forhøret og

indholdet af protokollen skal søges affattet således at det kan godkendes af

vidnet. Vidnets godkendelse bør fremgå af protokollen eventuelt ved dennes

underskrift. Vidnets titel er ikke angivet i afhøringsrapporterne og ingen af

afhøringsrapporterne er underskrevet af det vidne der har overværet forhøret.

Det fremgår heller ikke af rapporten at vidnet har godkendt indholdet af

protokollen.

Det er beklageligt at der ikke er forholdt i

overensstemmelse med vejledningens punkt 10.

Efter § 9, stk. 4, 1. punktum gøres der om disciplinærsagens

gennemførelse notat i en særlig protokol. Jeg henviser til det der er nævnt

ovenfor om særlig protokol.

Jeg beder fængslet om nærmere at redegøre for hvordan protokollen

for disciplinærsager føres i sager hvor der har været afholdt forhør.

I alle tilfælde på nær seks har den indsatte godkendt forhøret

i overensstemmelse med § 9, stk. 4, 3. pkt. I de seks tilfælde ser det ikke

ud

til at indsatte er blevet forespurgt om protokollatet kunne godkendes.

Det er beklageligt at det ikke i alle tilfælde fremgår om

protokollatet kan godkendes.

Efter § 9, stk. 4, sidste punktum, skal det oplyses hvilke

bestemmelser der anses for overtrådt. Af vejledningens punkt 9 fremgår det at

der skal være notat om hvilke bestemmelser, der anses for overtrådt med

angivelse af loven, bekendtgørelsen eller cirkulæret, samt ved præcis

angivelse af §, stk., litra eller nr. etc.

I 16 sager er der enten ikke henvist til noget

hjemmelsgrundlag eller alene henvist til at fuldbyrdelsesbekendtgørelsen

eller udgangscirkulæret er overtrådt uden angivelse af hvilke bestemmelser i

bekendtgørelsen eller cirkulæret der er overtrådt.

Det er beklageligt at fængslet ikke i alle

disciplinærsagerne nøjagtigt har angivet hvilken bestemmelse der er

overtrådt.

Jeg går ud fra at fængslet i fremtiden vil være opmærksom på

dette forhold, og jeg foretager mig derfor ikke mere i den anledning.

Efter vejledningens punkt 9 skal der tillige angives præcis

hjemmel for den reaktion (straf), som disciplinærsagen resulterer i (lov,

bekendtgørelse, cirkulære, §, stk., litra eller nr. etc.).

I ni sager er der alene henvist til

fuldbyrdelsesbekendtgørelsen uden nærmere angivelse af hvilken bestemmelse

der

er tale om. I to tilfælde hvor der er givet den indsatte en advarsel er der

henvist til fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 33 og i et tilfælde hvor der er

givet en advarsel er der henvist til fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 30. I

fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 2, er det bestemt, at der, når

omstændighederne taler derfor, i stedet for ikendelse af disciplinærstraf kan

tildeles en advarsel. Ombudsmanden har tidligere udtalt (Folketingets

Ombudsmands beretning for året 1995, s. 610, og for 1996, s. 396) at § 33

giver hjemmel for ikendelse af disciplinærstraf, som ifølge

disciplinærstrafcirkulærets § 1 alene kan omfatte bøde eller strafcelle. Det

er

derfor forkert at anvende § 33 når der anvendes en anden reaktion end

disciplinærstraf, f.eks. advarsel. Der bør i stedet i advarselstilfældene

henvises til bekendtgørelsens § 36, stk. 2.

Det er beklageligt at fængslet ikke præcist har angivet

hvilken hjemmel der er gældende for sanktionen i alle sagerne.

Jeg går ud fra at fængslet i fremtiden vil være opmærksom på

dette forhold, og foretager mig derfor ikke mere.

Kravet om oplysning om, på hvilket grundlag overtrædelsen er

anset for bevist, er overholdt i alle sagerne. Der er ligeledes givet

klagevejledning i alle sagerne, jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 28, stk.

2,

og forvaltningslovens § 25.

Sammen med rapporterne for enrumsanbringelse er vedlagt en

rapport hvor der er krydset af i forhørscelle. Rapporten er ikke medtaget

under

enrumsanbringelser og erheller ikke medtaget under disciplinærsagerne da den

ligger forud for den periode som min undersøgelse har omfattet.

Min gennemgang af forhørsrapporterne giver mig ikke anledning

til yderligere bemærkninger end anført ovenfor.

7.5. Brevveksling og besøg

Ledelsen oplyste i forbindelse med inspektionen at der ikke

var sager om kontrol med de indsattes brevveksling. Der var i perioden fra

den

10. januar 1997 til den 24. november 1997 fem sager vedrørende nægtelse af

besøg af bestemte personer.

Reglerne om besøg af bestemte personer er fastsat i cirkulære

af 18. december 1980 om de indsattes adgang til brevveksling og besøg mv. med

senere ændringer. § 12, stk. 2-4, der har følgende indhold:

'

Stk. 2.

Besøg af

bestemte personer kan forbydes af institutionens leder, hvis der søges

opretholdt en tilknytning, der hidrører fra studiebesøg og lignende.

Tilsvarende

gælder, såfremt tilknytningen i det væsentlige hidrører fra fælles

anstaltsophold.

Stk. 3.

Besøg af bestemte personer kan i øvrigt

forbydes af institutionens leder, såfremt det i det enkelte tilfælde skønnes

påkrævet af ordens- og sikkerhedshensyn eller for at forebygge strafbart

forhold.

Stk. 4.

Såfremt besøg nægtes, skal der ske

fornødent notat med oplysning om grunden hertil.'

En af sagerne vedrørte en tilladelse til besøg. I de fire

andre sager blev besøg af bestemte personer nægtet. Der er i alle fire sager

lavet notat om grunden til at besøg af den pågældende person nægtedes.

Med hensyn til kompetencen fremgår det af de breve som jeg

har modtaget at beslutningen om nægtelse af besøg af en bestemt person er

truffet af overvagtmesteren.

Jeg anmoder fængslet om en udtalelse om dette forhold.

8. Opfølgning

Jeg beder om at fængslet sender de udtalelser som jeg har

bedt om gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jeg ligeledes beder om

en udtalelse.

9. Underretning

Denne rapport sendes

til fængslet og Direktoratet for Kriminalforsorgen, og sendes tillige

til Folketingets Retsudvalg og de indsatte i fængslet."

Lignende dokumenter