Spring til indhold

Retsinformation

Adgang til aktindsigt i kliniske forsøg vedrørende godkendelse af lægemidler. Administrativ prøvelse. Partshøring

FOU nr 2000.399UdtalelserFolketinget12. januar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Adgang til aktindsigt i kliniske forsøg vedrørende

godkendelse af lægemidler. Administrativ prøvelse. Partshøring

En avis, A, søgte ved

telefax af 25. juni 1997 Lægemiddelstyrelsen "om fuld aktindsigt i de

kliniske

forsøg der ligger til grund for godkendelse af" lægemidlerne B-x, C-x og

D-x.

I brev af 7. juli 1997

meddelte Lægemiddelstyrelsen at styrelsen forventede at kunne besvare

A’s

anmodning inden for ca. 2 måneder hvis A’s anmodning alene vedrørte

"Lægemiddelstyrelsens assessmentrapporter". Om baggrunden for

sagsbehandlingstiden skrev Lægemiddelstyrelsen at der skulle foretages en

ganske omfattende gennemgang af sagerne.

Lægemiddelstyrelsen bad

samtidig producenten af B-x, B, om en udtalelse til A’s anmodning.

Derimod bad

Lægemiddelstyrelsen ikke producenterne af D-x, D, og C-x, C,

om udtalelser. Det fremgår af de

dokumenter som jeg har modtaget fra Sundhedsministeriet at

Lægemiddelstyrelsen

tidligere havde indhentet udtalelser fra disse to selskaber. Advokat E havde

således i forbindelse med en tidligere anmodning om aktindsigt i

registreringsdokumentationen for D-x afgivet en udtalelse af 14. august 1996

hvoraf bl.a. fremgår:

"2.3.

Erhvervshemmeligheder

En lang række af de

oplysninger dokumenterne indeholder må karakteriseres som

erhvervshemmeligheder,

Læs alt

f.eks. oplysninger om stofsammensætning, fremstillingsmetoder,

afprøvningsmetoder, kliniske undersøgelsesmetoder m.v."

Derudover fremgår det af

Lægemiddelstyrelsens brev af 13. juni 1997 til C at selskabet i et brev af

24.

april 1997 til Lægemiddelstyrelsen havde taget styrelsens afgørelse om at

udlevere "den medicinske votering til efterretning, for så vidt

dokumentet

ikke indeholder strengt fortrolige data, som vil kunne misbruges af firmaets

konkurrenter."

Det fremgår af

Lægemiddelstyrelsens brev af 7. august 1997 til B’s repræsentant,

advokat E, at

styrelsen under en telefonsamtale med A havde fået præciseret

begæringen om aktindsigt til at angå den

kliniske dokumentation, markedsføringstilladelse, produktresumé og

Sundhedsstyrelsens medicinske votering.

I brevet af 7. august 1997

til advokat E anførte Lægemiddelstyrelsen bl.a. følgende:

"Lægemiddelstyrelsen

skal anmode firmaet om at gennemgå ovennævnte dokumenter med henblik på at

udtage oplysninger, der ikke kan underkastes aktindsigt, idet det bemærkes at

firmaets bemærkninger kun er af vejledende karakter for styrelsen."

Den 31. oktober 1997 skrev

advokat E et længere brev til Lægemiddelstyrelsen hvor han modsatte sig

aktindsigten. Advokat E argumenterede bl.a. for at lægemiddellovens § 32,

stk.

3, er en særlig tavshedsforskrift i offentlighedslovens § 14’s forstand.

Endvidere henviste advokaten til at en offentliggørelse ville udgøre en

betydelig risiko for forringelse af B’s kommercielle og økonomiske

stilling i

en lang række lande. Han henviste i den forbindelse til at produktet er

patentbeskyttet. Selv oplysninger der isoleret set ikke klart var omfattet af

offentlighedslovens §§ 12 og 13, mente advokaten skulle undtages fra

aktindsigt

under hensyn til at disse oplysninger indirekte kunne føre læseren videre til

fortrolige oplysninger. Advokaten argumenterede for at en del af materialet

måtte undtages fra aktindsigt idet en offentliggørelse på grund af

misfortolkningsrisici kunne føre til en forkert eller fordrejet præsentation

af

oplysningerne i pressen, og henviste i den forbindelse til

offentlighedslovens

§ 13, stk. 1, nr. 6. Herudover anførte advokaten bl.a. – som jeg har

forstået

det – at navnene på de investigatorer der har medvirket, skulle undtages

fra

aktindsigt under hensyn til at disse kunne blive "udsat for

henvendelser."

Lægemiddelstyrelsen traf den

23. januar 1998 afgørelse i anledning af A’s anmodning om aktindsigt.

Styrelsen

anførte bl.a. følgende i afgørelsen:

"Ad (D-x), (D)

Under henvisning til

tidligere ansøgning om aktindsigt (vedlagt svar fra Sundhedsministeriet) om

aktindsigt, er det fortsat Lægemiddelstyrelsens opfattelse, at de kliniske

forsøg, der lå til grund for godkendelsen af (D-x), må anses at være

oplysninger, der vedrører forretningsmæssige forhold eller lignende.

Oplysningerne er således ikke omfattet af retten til aktindsigt, da

indrømmelse

af aktindsigt efter et konkret skøn, må antages at indebære en nærliggende

risiko for at offentliggørelse vil påføre virksomheden skade, navnlig

økonomisk

tab af væsentlig betydning.

Afgørelse af om der kan

gives aktindsigt i assessmentrapporten afventer den vedlagte

klagesagsbehandling.

Der kan derfor udelukkende

fremsendes kopi af markedsføringstilladelse samt produktresuméet.

Ad (B-x), (B)

På baggrund af firmaets

udtalelser og begrundelser, finder Lægemiddelstyrelsen, at aktindsigten bør

begrænses til publicerede artikler, markedsføringstilladelsen og

produktresuméet. Firmaet har foretaget en vurdering af en eventuel

skadevirkning

og Lægemiddelstyrelsen finder ikke grundlag for at anfægte firmaets antagelse

af at udlevering af dokumentationen kan medføre et økonomisk tab.

Aktindsigt i

assesmentrapporten afventer firmaets kommentarer til Lægemiddelstyrelsens

vurdering."

Jeg kan ikke af sagens akter

se hvilken tidligere ansøgning om aktindsigt Lægemiddelstyrelsen henviser til

–

ligesom det ikke fremgår hvilket svar fra Sundhedsministeriet der var vedlagt

afgørelsen vedrørende D-x.

A bad den 30. januar 1998 om

aktindsigt i Lægemiddelstyrelsens brevveksling i anledning af A’s

begæring om

aktindsigt i registreringsdokumentationen.

Den 1. februar 1998 klagede

A over Lægemiddelstyrelsens delvise afslag på aktindsigt til

Sundhedsministeriet.

A anførte i sin klage at afgørelserne reelt var truffet af henholdsvis D og

B,

og at Lægemiddelstyrelsen ikke havde foretaget en egentlig behandling af

avisens anmodning.

Lægemiddelstyrelsen sendte

den 3. marts 1998 som svar på A’s brev af 30. januar 1998 kopi af

brevvekslingen i sagen idet styrelsen dog undtog visse oplysninger efter

offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2.

I anledning af A’s klage

modtog Sundhedsministeriet en udtalelse af 4. marts 1998 fra

Lægemiddelstyrelsen.

Lægemiddelstyrelsen skrev i udtalelsen at "ønskede oplysninger kan

anvendes af et konkurrerende foretagende, enten til at opnå en hurtig og

økonomisk billigere godkendelse af et kopipræparat, eller ved brug af

forskningsmetoder, forsøgsdesign og statiske behandlingsmetoder til udvikling

af dokumentationsmateriale i forbindelse med godkendelse af lægemidler

generelt."

Den 18. marts 1998 fremkom A

med bemærkninger til advokat E brev af 31. oktober 1997. A anførte bl.a.:

"I vores anmodning om

aktindsigt i præparaterne (B-x), (D-x) og (C-x) er der på ingen måde tale om

oplysninger, der vedrører interne fabrikationshemmeligheder omkring de nævnte

lægemidler. Vi har alene begæret indsigt i de

afprøvnings/undersøgelsesmetoder,

der skal dokumentere, hvilke virkninger/bivirkninger lægemidlet har.

Vi finder det helt

afgørende, at offentligheden kan få indsigt i dette materiale. Dels med

henblik

på at kunne vurdere den rimelige sikkerhed ved produktet, dels at kunne sikre

offentlighedens kontrol af Lægemiddelstyrelsens virksomhed.

Hvis ikke disse oplysninger

er tilgængelige med hjemmel i offentlighedslovens bestemmelser, vil det være

umuligt at vurdere, hvordan disse lægemidler er undersøgt og hvordan

styrelsen

forvalter sine opgaver.

Vi mener, at der må skelnes

klart mellem interne produktionshemmeligheder, der belyser hvordan der

produceres

på fabrikken, hvordan ingredienserne blandes og i hvilken rækkefølge det

sker,

og så de metoder der anvendes, når lægemidlet afprøves på patienter i en

forsøgsfase."

De henviste endvidere til at

oplysningerne om C-x er frigivet mens de tilsvarende oplysninger om D-x og

B-x

fortsat hemmeligholdes.

Sundhedsministeriet

stadfæstede den 30. april 1998 Lægemiddelstyrelsens afgørelse i sagen.

Sundhedsministeriet skrev bl.a. følgende:

"Efter

offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 omfatter retten til aktindsigt ikke

oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts-

eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig

økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at

begæringen ikke imødekommes. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at såfremt kun

en

del af dokumentet omfattes af bestemmelsen, skal den pågældende gøres bekendt

med dokumentets øvrige indhold.

Det er Sundhedsministeriets

vurdering, at registreringsdokumentationen for godkendelsen af lægemidlerne

(D-x) og (B-x) må anses for at være oplysninger, der vedrører

forretningsmæssige forhold eller lignende. Ministeriet har herved lagt vægt

på,

at de kliniske afprøvninger er en vigtig del af det samlede materiale, der

ligger til grund for godkendelsen af et lægemiddel samt at de kliniske

afprøvninger netop er et led i færdiggørelsen/udviklingen af det endelige

produkt.

Oplysningerne er herefter

ikke omfattet af retten til aktindsigt, hvis indrømmelse af aktindsigt efter

et

konkret skøn må antages at indebære en nærliggende risiko for, at

offentliggørelse vil påføre virksomheden skade, navnlig økonomiske tab af

væsentlig betydning.

Afgørelsen af om det er

tilfældet må blandt andet træffes ud fra firmaets bemærkninger til sagen.

Firmaet understreger, at de oplysninger som dokumenterne indeholder generelt

må

karakteriseres som forretningshemmeligheder. Det drejer sig om firmaets egne

udviklede og anvendte afprøvningsmetoder, kliniske undersøgelsesmetoder,

forsøgsdesign, måleparametre og statistiske beregningsmetoder.

Sundhedsministeriet finder

ikke grundlag for at tilsidesætte denne opfattelse. Sundhedsministeriet er

således enig med Lægemiddelstyrelsen i at der ved videregivelse af de ønskede

oplysninger er grund til at antage, at der er risiko for at disse kan

anvendes

af en konkurrerende virksomhed enten til at opnå en hurtig og mindre

omkostningsfuld godkendelse af et kopipræparat, eller ved brug af

forskningsmetoder, forsøgsdesign og statistiske beregningsmetoder til

udvikling

af dokumentationsmateriale i forbindelse med godkendelse af lægemidler

generelt."

I brev af 12. november 1998

klagede A til mig over Lægemiddelstyrelsens og Sundhedsministeriets

afgørelser.

I sit brev skrev A bl.a. at efter A’s opfattelse havde både

Lægemiddelstyrelsen

og Sundhedsministeriet blot fulgt virksomhedernes indstilling uden selv at

tage

stilling til A’s begæring om aktindsigt. A anførte endvidere at

afslagene betød

at offentlighedsloven var sat ud af kraft i sager om dokumentation for

lægemidlers effekt.

I anledning af A’s klage

modtog jeg udtalelser af 27. januar og 3. marts 1999 fra henholdsvis

Lægemiddelstyrelsen

og Sundhedsministeriet. Lægemiddelstyrelsens udtalelse har bl.a. følgende

indhold:

”Indledningsvis skal

Lægemiddelstyrelsen bemærke, at efter styrelsens opfattelse er klagernes

bemærkninger

vedrørende advokat (E)’s argumenter om indirekte adgang til

forretningshemmeligheder og skræmmende medieomtale, samt diverse udtalelser

fra

professor (F), ikke af relevans for den verserende klagesag.

Som det følger af

Lægemiddelstyrelsens aktindsigtsafgørelser, er de omtalte argumenter fra

advokat

(E)’s side, ikke tillagt vægt i afgørelserne, ligesom en professors

udtalelser

i medierne ikke har indflydelse på afgørelsen af denne sag.

Klagerne fremfører, at Lægemiddelstyrelsen

ikke har godtgjort eller sandsynliggjort at udlevering af den kliniske

dokumentation for (D-x) og (B-x) kan indebære en nærliggende risiko for skade

eller økonomisk tab for de pågældende virksomheder, samt at styrelsen ikke

har

foretaget en egentlig sagsbehandling af aktindsigtsbegæringerne, men derimod

alene baseret afgørelserne på virksomhedens opfattelse.

Hertil skal

Lægemiddelstyrelsen bemærke, at ved en begæring om aktindsigt, foretager

Lægemiddelstyrelsen

et konkret skøn i hver sag. Alene identifikationen af de dokumenter, der

anmodes om aktindsigt i, stiller krav om fremfindelse af sagen, der for en

gennemsnitlig human godkendelse fylder mellem 75 og 150 ringbind.

Det konkrete skøn baseres på

det konkret foreliggende materiale i den pågældende sag.

Godkendelsesdokumentationens

udseende og opbygning varierer fra sag til sag, hvilket skyldes flere

forhold,

f.eks. ansøgerens individuelle fremgangsmåde ved opbygningen af indholdet,

ansøgningens alder, karakteren af det pågældende lægemiddel eller den

pågældende ansøgningstype. Lægemiddelstyrelsen kan ikke identificere og

vurdere

materialet uden at finde sagen frem.

Ved behandling af

aktindsigtsbegæringer i sager om godkendelse af lægemidler, er det

Lægemiddelstyrelsens

almindelige praksis, at bede om en udtalelse fra det berørte firma. Dels på

grund af materialets komplekse karakter, dels for at oplyse sagen bedst

muligt.

Endvidere kan materialet altid udleveres, hvis firmaet er indforstået hermed.

Når der anmodes om

aktindsigt i selve dokumentationsmaterialet, som i de to foreliggende sager i

den kliniske del, drejer det sig om selve ansøgerens dokumentationsmateriale,

der forelægges Lægemiddelstyrelsen efter Lægemiddellovens § 15. Det er derfor

ikke overraskende, at materialet kan indeholde meget detaljerede oplysninger,

der må betragtes som forretningshemmeligheder.

Lægemiddelstyrelsen er efter

offentlighedsloven forpligtet til at foretage et konkret skøn af det

pågældende

materiale, og herunder at undtage såkaldte forretningshemmeligheder, da disse

efter § 12, stk.1, nr. 2, er undtaget fra retten til aktindsigt. I denne

vurdering inddrages naturligvis firmaets udtalelse. Et sådant skøn har

styrelsen også foretaget i de foreliggende sager.

De kliniske afprøvninger

designes specifikt til det pågældende lægemiddel. Måleparametre og

statistiske

udregningsmetoder kan variere efter f.eks. karakteren af det aktive stof

eller

den ansøgte indikation. Materialet i de foreliggende sager består dels af

rådata og dels af mere bearbejdede fremstillinger. Der foreligger en tæt

sammenhæng mellem de dokumenter, der udgør den kliniske dokumentation, og

materialet indeholder præcis dokumentation for præparatets virkning, samt

detaljerede oplysninger om den kliniske erfaring med præparatet.

Undersøgelserne er sponsoreret af ansøgeren, der ligeledes har lagt faglig

viden og knowhow bag udviklingen af forsøgsdesignene.

Dokumentationsmaterialet

er fremstillet i løbet af 15-20 år gennem hele lægemidlets udviklings- og

afprøvningsfaser

indtil den endelige godkendelsesfase.

Som det fremgår af

Lægemiddelstyrelsens afgørelser og efterfølgende udtalelser i forbindelse med

klagesagerne for Sundhedsministeriet, har Lægemiddelstyrelsen i disse sager

vurderet, at det ønskede materiale skulle undtages efter offentlighedslovens

§

12, stk. 1, nr. 2, og Lægemiddelstyrelsen har i den forbindelse tillagt

virksomhedens opfattelse en vis vægt, bl.a. set på baggrund af materialets

komplekse natur. Firmaet er i første omgang nærmest til at vurdere den

konkurrenceretlige betydning, som udlevering af materialet kan få og

Lægemiddelstyrelsen har ikke fundet grundlag for at anfægte denne opfattelse.

På baggrund af nedpakning og

flytning af store dele af arkiverne med registreringsdokumentationen til

eksterne arkiver, har det ikke været muligt at finde mapperne 12-18 i

dokumentationen for (B-x). Hvis disse mapper er nødvendige for

sagsbehandlingen

kan de fremskaffes fra firmaet."

Det fremgår af sagen at

Lægemiddelstyrelsen den 19. februar 1999 sendte de manglende mapper 12-18 i

dokumentationsmaterialet for B-x til Sundhedsministeriet. Sundhedsministeriet

anførte bl.a. følgende i sin udtalelse af 3. marts 1999:

"For så vidt angår

Ombudsmandens spørgsmål om, hvorvidt Sundhedsministeriet var i besiddelse af

sagens akter, da ministeriet traf afgørelsen den 30. april 1998, skal man

oplyse, at ministeriet ikke var i besiddelse af det kliniske

dokumentationsmateriale. Dette beklages. Ministeriet har dog fra tilsvarende

sager et kendskab til detaljeringsgraden og karakteren af de oplysninger, der

indgår i den kliniske dokumentation, der indgives til Lægemiddelstyrelsen i

forbindelse med en ansøgning om markedsføringstilladelse til et lægemiddel.

Den kliniske dokumentation

for såvel (D-x) som (B-x) indeholder meget detaljerede oplysninger om

produktionsprocesser,

undersøgelsesmetoder, forsøgsdesign, måleparametre og beregningsmetoder,

såvel

i bearbejdet som i ubearbejdet form. Udformningen, opstillingen og

behandlingen

af disse data udvikles af hver enkelt virksomhed og det udgør således en del

af

virksomhedens knowhow. Sundhedsministeriet finder på denne baggrund, at

oplysningerne, hvori der er begæret aktindsigt, omhandler tekniske og

forretningsmæssige forhold.

Den knowhow og de tekniske

og forretningsmæssige oplysninger, der fremgår af den kliniske dokumentation

for (D-x) og (B-x), vil kunne anvendes af konkurrerende virksomheder, det

være

sig til udarbejdelse af dokumentationsmateriale i forbindelse med godkendelse

af lægemidler generelt eller til udvikling af kopiprodukter. Der er derfor en

nærliggende risiko for, at offentliggørelse vil påføre de producerende

virksomheder skade, hvorfor det er af væsentlig økonomisk betydning for såvel

(D) som (B), at oplysningerne i den kliniske dokumentation undtages fra

aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2.

En mindre del af den

kliniske dokumentation for (D-x) og (B-x) består i artikler, der er

publiceret

i lægefaglige tidsskrifter og lignende. Om end oplysningerne i sådanne

artikler

muligvis skulle have været undtaget fra aktindsigt i medfør af

offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 i tilfælde af, at artiklerne ikke

havde

været publiceret, må det antages, at der ikke er en nærliggende risiko for

økonomisk

tab af betydning ved indrømmelse af aktindsigt i artiklerne, idet

oplysningerne

heri som følge af publiceringen allerede er ude i fri cirkulation. Artiklerne

kan således ikke undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens §

12,

stk. 1, nr. 2.

For så vidt angår (D-x), er

Sundhedsministeriet efter en fornyet gennemgang af sagens korrespondance

blevet

opmærksom på, at (A) ikke i overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsens

sædvanlige praksis har fået tilbudt aktindsigt i de publicerede artikler, der

indgår i den kliniske dokumentation for dette lægemiddel. Grundet materialets

særlige karakter ser ministeriet sig imidlertid ikke istand til i alle

tilfælde

at afgøre, hvorvidt materialet tidligere har været publiceret. Med henblik på

en afklaring af dette spørgsmål, har ministeriet derfor sendt en kopi til

Lægemiddelstyrelsen af det materiale, der ud fra sin form og grafiske

opstilling kan formodes at have været publiceret.

Sundhedsministeriet har, som

det fremgår af vedlagte brevkopi, på denne baggrund anmodet

Lægemiddelstyrelsen

om at rette henvendelse til (A) med henblik på udlevering af det materiale,

styrelsen på baggrund af ovenstående finder at kunne udlevere.

Sundhedsministeriet kan i

øvrigt i det hele henholde sig til det af Lægemiddelstyrelsen i dennes

udtalelse af 27. januar 1999 anførte."

Ved brev af 19. marts 1999

sendte jeg A en kopi af udtalelserne med henblik på at A kunne få lejlighed

til

at fremkomme med eventuelle bemærkninger hertil. A skrev i sit brev af 9.

april

1999 bl.a. følgende:

" at ’ministeriet ikke

var i besiddelse af det kliniske dokumentationsmateriale, da ministeriet traf

sin afgørelse i sagen 30. april 1998’.

Den oplysning bekræfter

efter vores opfattelse, at ministeriet ikke har foretaget en reel vurdering

af

det konkrete ønske om aktindsigt men blot fulgt den sædvanlige praksis og

givet

et afslag på ønsket om aktindsigt.

Vi finder i ministeriets

svar til Folketingets Ombudsmand yderligere belæg for at fastholde, at

ministeriet

ikke på fuldt betryggende vis har opfyldt sin rolle som ankemyndighed, idet

der

ikke er foretaget en reel selvstændig vurdering af dokumentationsmateriale i

sagen."

B, ved advokat E, klagede

den 1. juli 1999 til Sundhedsministeriet over at der var blevet meddelt

aktindsigt i assessmentrapporten.

Ombudsmandens udtalelse

”Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsministeriet har truffet afgørelse efter

offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, der har følgende indhold:

’

§ 12.

Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om

2)

tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller

forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk

betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen

ikke imødekommes.

Stk. 2.

Omfattes kun en del af et dokument af bestemmelsen i stk. 1, skal den

pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.’

Sundhedsministeriets afgørelse

Afgørelser om aktindsigt påklages særskilt til den myndighed som er

klageinstans i forhold til afgørelsen eller i forhold til behandlingen af den

sag som begæringen om aktindsigt angår. Ved min behandling af sagen har jeg

lagt til grund at Sundhedsministeriet har taget stilling til sagen som

rekursmyndighed.

Det principielle udgangspunkt for administrativ rekurs er at det er en

fuldstændig efterprøvelse af hele sagens faktum og af alle sagens retlige

spørgsmål og i forlængelse heraf en stillingtagen til den konkrete

subsumption. Denne stillingtagen omfatter også afgørelsens rimelighed og

hensigtsmæssighed, jf. Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret (1994), s. 652.

På dette grundlag skal rekursmyndigheden tage stilling til om indholdet af

den påklagede afgørelse er korrekt. Jeg henviser dog i den forbindelse til

min udtalelse gengivet i min beretning for 1995, s. 283ff* vedrørende

Sundhedsministeriets prøvelse af Sundhedsstyrelsens lægefaglige vurderinger.

Ved brev af 30. november 1998 bad jeg Sundhedsministeriet om at oplyse om

ministeriet indhentede sagens akter fra Lægemiddelstyrelsen til brug for

ministeriets behandling af

klagesagen. Sundhedsministeriet har i sin udtalelse af 3. marts 1999 hertil

beklaget at ministeriet ikke var i besiddelse af det kliniske

dokumentationsmateriale. Ministeriet oplyste dog at man havde kendskab til

detaljeringsgraden og karakteren af de oplysninger der indgår i den kliniske

dokumentation der indgives til Lægemiddelstyrelsen.

En prøvelse af

Lægemiddelstyrelsens delvise afslag på aktindsigt forudsætter efter sagens

natur en faktisk gennemgang af de akter som styrelsen har afslået at give

aktindsigt i. Eksempelvis kan man kun på denne måde kontrollere at der ikke

er

ekstraheringspligtige oplysninger. Jeg kan i øvrigt henvise til min udtalelse

i

en sag om samme problemstilling som er omtalt i Folketingets Ombudsmands

beretning for 1996, side 314ff, særligt side 325. Efter min opfattelse kan et

generelt kendskab til detaljeringsgraden og karakteren af de oplysninger der

indgår i den kliniske dokumentation, ikke erstatte en faktisk gennemgang af

akterne. Jeg henviser i den forbindelse tillige til at Lægemiddelstyrelsen i

sit brev af 7. juli 1997 til A begrundede en sagsbehandlingstid på ca. 2

måneder

med at der skulle foretages en ganske omfattende gennemgang af sagerne.

Endvidere henviser Lægemiddelstyrelsen i sin udtalelse af 27. januar 1999 til

mig til at godkendelsesdokumentationens udseende og opbygning varierer fra

sag

til sag, og at styrelsen ikke kunne vurdere materialet uden at finde sagen

frem.

Sundhedsministeriet burde

derfor på baggrund af en faktisk gennemgang af de sagsakter der ikke var

givet

aktindsigt i, konkret have taget stilling til om (A) havde fået aktindsigt i

de

dokumenter som Lægemiddelstyrelsen efter offentlighedsloven var forpligtet

til

at give (A).

Efter min opfattelse har

Sundhedsministeriet således truffet afgørelsen på et utilstrækkeligt

grundlag.

Jeg har gjort ministeriet bekendt med min opfattelse.

Ministeriet var i

forbindelse med udarbejdelsen af udtalelsen til mig kommet i besiddelse af

sagens

akter. Disse akter er sendt til mit kontor. Der er tale om et ganske

omfattende

bilagsmateriale bestående af et større antal ringbind mv. Materialet der er

sendt til mig, fylder ca. 3½ flyttekasse. En stikprøvekontrol fra min side

viser at ringbindene indeholder en række vidt forskellige dokumenter. Der er

først og fremmest tale om forskelligt klinisk dokumentationsmateriale,

rapporter og artikler, herunder navne på investigatorer. Ved min kontrol af

akterne har jeg ikke kunnet se om der har været foretaget nogen overvejelser

fra Sundhedsministeriets side om f.eks. ekstrahering efter

offentlighedslovens

§ 12, stk. 2.

Sundhedsministeriet har i

udtalelsen til mig anført at materialet på tidspunktet hvor udtalelsen til

mig

blev udarbejdet, nu var kommet i ministeriets besiddelse. Ministeriet giver i

udtalelsen en generel beskrivelse af materialet, men angiver ikke

udtrykkeligt

at man (nu) har foretaget en faktisk gennemgang af dokumenterne og dermed

foretaget en egentlig kontrol af Lægemiddelstyrelsens afgørelse. For så vidt

angår den manglende aktindsigt i de publicerede artikler vedrørende (B),

omtaler Sundhedsministeriet en gennemgang af ’sagens

korrespondance’ og ikke

sagens underliggende akter. Ministeriet anfører endvidere at ministeriet

grundet materialets særlige karakter ikke ser sig i stand til i alle tilfælde

at afgøre om materialet tidligere har været publiceret.

Efter min gennemgang af

sagen kan jeg således ikke med tilstrækkelig sikkerhed fastslå at ministeriet

samtidig med udarbejdelsen af udtalelsen til mig har gennemgået sagens akter

dokument for dokument, oplysning for oplysning, og vurderet om hver enkelt

oplysning kan undtages efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2.

Jeg har derfor bedt

ministeriet om at genoptage sagens behandling med henblik på at gennemgå

sagens

akter og vurdere om (A) kan meddeles aktindsigt i flere oplysninger.

Advokat (E) har i sit brev

af 31. oktober 1997 anført at produktet er patentbeskyttet. Efter bl.a.

patentlovens

§ 22, stk. 1, skal akterne i ansøgningssagen vedrørende patentet være

tilgængelige for alle. Det fremgår ikke af sagen at Lægemiddelstyrelsen eller

Sundhedsministeriet har taget hensyn til at der ikke tilbageholdes

oplysninger

der eventuelt er offentligt tilgængelige efter patentloven. Jeg går ud fra at

Sundhedsministeriet ved den fornyede behandling af sagen vil tage hensyn

hertil.

Sagen giver mig endvidere

anledning til følgende bemærkninger om Lægemiddelstyrelsens og

Sundhedsministeriets anvendelse af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 og

stk. 2:

Som det fremgår af §12, stk.

1, nr. 2, omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om tekniske

indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold

eller lignende for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for

virksomheden at begæringen ikke imødekommes. Efter forarbejderne er

bestemmelsen kun anvendelig hvis indrømmelse af aktindsigt efter et konkret

skøn må antages at medføre en nærliggende risiko for at der – typisk af

konkurrencemæssige grunde – påføres den pågældende virksomhed et

økonomisk tab

af nogen betydning, jf. John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3.

udgave (1998), s. 225f, og Jon Andersen mfl., Forvaltningsret (1994), s.

285f.

Er det kun en del af

dokumentet der er omfattet af denne bestemmelse, skal den aktindsigtssøgende

gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold, jf. § 12, stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen og

Sundhedsministeriet har som begrundelse for at afslå aktindsigt anført at

oplysningerne i dokumentationsmaterialet kan bruges af konkurrerende

virksomheder til enten at fremstille kopipræparater eller til at udarbejde

dokumentationsmateriale til brug for godkendelse af lægemidler generelt.

Det er (A)’s opfattelse at

der bør skelnes mellem oplysninger om produktionsmetoder og oplysninger om

afprøvningsmetoder. Jeg forstår (A) sådan at (A) er enig med

Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsministeriet i at oplysninger om

produktionsmetoder kan undtages efter § 12, stk. 1, nr. 2, hvorimod (A) ikke

mener at oplysninger om afprøvningsmetoder

kan undtages.

Lægemiddelstyrelsen og

Sundhedsministeriet har hertil anført at medicinalselskabernes

afprøvningsmetoder

(forskningsmetoder, forsøgsdesign og statistiske beregningsmetoder) er

udviklet

gennem 15-20 år og er bekostet af selskaberne. Styrelsen og ministeriet har

endvidere oplyst at have lagt vægt på de udtalelser der har været indhentet

fra

selskaberne hvori selskaberne har anført at offentliggørelse af oplysningerne

vil medføre økonomisk skade for selskaberne idet konkurrerende virksomheder

vil

få en lettere og billigere adgang til udvikling, godkendelse og salg af

lægemidler.

Jeg har ikke grundlag for at

anfægte

Lægemiddelstyrelsens og

Sundhedsministeriets opfattelse af at såvel produktionsmetoder som

afprøvningsmetoder kan være omfattet af ’oplysninger om tekniske

indretninger

eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller

lignende’

i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2.

Da jeg i sagen har henstillet

genoptagelse, har jeg ikke fundet det fornødent at tage konkret stilling til

i

hvilket omfang oplysningerne i sagens akter kan anses for oplysninger af

tekniske indretninger eller fremgangsmåder mv., og om offentliggørelsen af en

given oplysning herom vil kunne medføre nærliggende risiko for at

medicinalvirksomheden lider økonomisk tab af nogen betydning. Hvis (A) efter

at

have modtaget Sundhedsministeriets nye afgørelse på ny indbringer sagen for

mig, skal jeg dog gøre opmærksom på at jeg kun vil kunne kritisere en sådan

vurdering hvis der foreligger særlige omstændigheder. Dette skyldes bl.a. at

en

egentlig efterprøvelse kræver en sagkundskab som jeg som ombudsmand ikke har.

Dog forekommer det mig ikke indlysende at også navne på investigatorer er

undtaget

fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2. Jeg har

imidlertid som nævnt ikke taget endelig stilling hertil.

I forbindelse med (A)’s

klage skrev (A) til Sundhedsministeriet om det paradoksale i at oplysningerne

om (C-x) var frigivet mens de tilsvarende oplysninger om (B-x) og (D-x)

fortsat

blev hemmeligholdt. Jeg har henledt Sundhedsministeriets opmærksomhed på

(A)’s

bemærkninger og bedt ministeriet om i forbindelse med sin fornyede behandling

af sagen over for (A) udtrykkeligt at tage stilling hertil.

Afslutningsvis mener jeg at

det er beklageligt at ministeriet først ’ved en fornyet gennemgang af

sagens

korrespondance’ i forbindelse med udarbejdelsen af udtalelsen til mig,

blev

opmærksom på at (A) ikke var blevet meddelt aktindsigt i publicerede artikler

vedrørende (D-x). Jeg har samtidig hermed gjort ministeriet bekendt med min

opfattelse. I øvrigt har jeg ikke taget stilling til Sundhedsministeriets

sagsbehandling.

Herudover giver sagen mig

anledning til følgende bemærkninger vedrørende Lægemiddelstyrelsens

sagsbehandling:

Lægemiddelstyrelsen

Det fremgår af sagen at

Lægemiddelstyrelsen traf afgørelse uden forinden at gøre (A) bekendt med

advokat (E)’s udtalelse. Det var først da (A) – efter at styrelsen

havde

truffet afgørelse – bad styrelsen om aktindsigt i sagen vedrørende

(A)’s

begæring om aktindsigt i dokumentationsmaterialet, at styrelsen fremsendte

udtalelsen til (A). (A) fremsatte herefter sine bemærkninger til udtalelserne

over for Sundhedsministeriet.

Forvaltningslovens § 19,

stk. 1, har følgende indhold:

’

§ 19.

Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at

myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens

faktiske

omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort

parten

bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en

udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den

pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

’

Efter min opfattelse burde

Lægemiddelstyrelsen have partshørt (A) over advokat (E)’s udtalelse

inden

styrelsen traf afgørelse i sagen. Jeg har samtidig hermed gjort

Lægemiddelstyrelsen bekendt med min opfattelse. Jeg har dog ikke taget

stilling

til hvorvidt der var dele af advokat (E)’s brev der kunne undtages fra

partshøring efter § 19, stk. 2, nr. 4. Forholdet giver mig imidlertid ikke

anledning

til at foretage mere idet (A)’s bemærkninger er indgået ved ministeriets

afgørelse af sagen.

Jeg har ikke taget stilling

til om Lægemiddelstyrelsens afgørelse opfylder begrundelseskravet i

forvaltningslovens § 24, eller om Lægemiddelstyrelsen også burde have

partshørt

over de tidligere indhentede udtalelser fra (D) og (C).

Jeg har bedt

Sundhedsministeriet underrette mig om svaret til (A), men jeg foretager mig

ikke mere i sagen medmindre (A) skriver til mig på ny efter at

Sundhedsministeriet har truffet ny afgørelse i sagen.”

I brev af 22. august 2000

skrev Sundhedsministeriet følgende til mig:

”Folketingets Ombudsmand har

med brev af 6. marts 2000 fremsendt Ombudsmandens afgørelse i ovennævnte sag.

Ombudsmanden har heri tilkendegivet, at Ombudsmanden ikke med tilstrækkelig

sikkerhed har kunnet fastslå, at Sundhedsministeriet samtidig med

udarbejdelsen

af ministeriets udtalelse til Ombudsmanden har foretaget en gennemgang af den

dokumentation, der er søgt aktindsigt i.

Ombudsmanden har på den

baggrund anmodet Sundhedsministeriet om at genoptage sagens behandling med

henblik på at gennemgå sagens akter og vurdere, om (A) kan meddeles

aktindsigt

i flere oplysninger.

Sundhedsministeriet skal i

den forbindelse oplyse, at ministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af

ministeriets udtalelse til Ombudsmanden af 3. marts 1999 foretog en

gennemgang

af den dokumentation, hvori der var søgt aktindsigt, om end dette ikke

udtrykkeligt er anført i ministeriets udtalelse. At sundhedsministeriet i sin

udtalelse i relation til spørgsmålet om udlevering af offentliggjorte

artikler

alene henviser til en gannemgang af ”sagens korrespondance” og ikke

sagens

underliggende akter skyldes, at det alene ved en gennemgang af

korrespondancen

– og ikke af dokumentationen – var muligt at afgøre, hvorvidt de i

dokumentationen værende offentliggjorte artikler tidligere havde været

udleveret (jf. Ombudsmandens afgørelse af 6. marts 2000 side 10, afsnit 2).

Sundhedsministeriet har som

en følge af Ombudsmandens opfordring på ny gennemgået dokumentationen, og det

er fortsat Sundhedsministeriets holdning, at alle oplysninger heri skal

undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2.

Sundhedsministeriet skal i den forbindelse henvise til begrundelserne angivet

i

Sundhedsministeriets afgørelse af 30. april 1998 og Sundhedsministeriets

udtalelse til Ombudsmanden af 3. marts 1999.

Det kan supplerende oplyses,

at langt størstedelen af dokumentationen består af forsøgsrapporter,

forsøgsprotokoller og hertil svarende dokumenter, dvs. dokumenter, der uden

at

have form af deciderede forsøgsrapporter eller -protokoller indeholder den

samme type oplysninger. Herudover indeholder dokumentationen enkelte

dokumenter

angående selve sammensætningen af og fremstillingsprocessen for lægemidlerne.

Sundhedsministeriet finder,

at oplysningerne i forsøgsrapporterne, -protokollerne og de hertil svarende

dokumenter skal undtages fra aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 12, stk.

1,

nr. 2, da disse oplysninger angiver detaljer om forsøgenes opbygning og

design

herunder undersøgelsesparametre, udvælgelseskriterier for patienter,

effektkriterier, opsætning af forsøgsresultaterne og behandling heraf og

lign.

Forsøgsrapporterne og -protokollerne indeholder desuden i et vist omfang

oplysninger om selve produktets sammensætning og fremstillingen heraf.

Sundhedsministeriet

vurderer, at en udlevering af oplysningerne i rapporterne og protokollerne

vil

kunne påføre lægemiddelfirmaerne økonomisk skade af væsentlig betydning, da

oplysningerne vil kunne anvendes af konkurrerende lægemiddelvirksomheder til

udvikling af tilsvarende produkter eller til tilrettelæggelse og udførelse af

tilsvarende forsøg til påvisning af lignende produkters sikkerhed og effekt.

Originalproducenterne (D) og (B) mister dermed værdifulde konkurrencefordele.

Sundhedsministeriet har i

denne forbindelse bl.a. lagt vægt på, at advokat (E) i sit brev af 31.

oktober

1997 til Lægemiddelstyrelsen på side 7 har oplyst, at det er meget vanskeligt

at designe kliniske undersøgelser, der præcist måler lægemidlers virkning på

forstyrrelser af centralnervesystemet. Lægemiddelstyrelsen har overfor

Sundhedsministeriet bekræftet rigtigheden heraf. (E) har desuden oplyst, at

metoderne og designet af forsøgene, der er udviklet af lægemiddelfirmaets

forskere, ikke er alment kendte.

Enkelte oplysninger fra

forsider, oversigter, indholdsfortegnelser, deleark, fremsendelsesskrivelser

og

lignende såsom protokol- og forsøgsnumre, titelangivelser for forsøgene etc.

ville isoleret set kunne udleveres. Disse oplysninger udgør imidlertid en

meget

lille del af dokumentationen, og Sundhedsministeriet har derfor fundet, at

det

ikke giver nogen mening at udlevere disse oplysninger – heller ikke

under

hensyn til offentlighedslovens § 12, stk.2 – når der ikke i øvrigt

udleveres

oplysninger fra dokumenterne.

For så vidt angår

spørgsmålet om udlevering af investigatornavne fra forsøgsrapporterne, rejst

i

Ombudsmandens afgørelse af 6. marts 2000 side 12, afsnit 2, kan det oplyses,

at

Sundhedsministeriet har fundet, at disse oplysninger ikke bør udleveres fra

den

samlede kliniske dokumentation, da oplysningerne vil give konkurrerende

firmaer

indsigt i (B)’s og (D)’s samlede investigatorkorps, som disse

firmaer har

opbygget over lang tid. Denne viden vil i betydeligt omfang lette de

konkurrerende

firmaers opsporing og rekruttering af investigatorer i forbindelse med

etablering og sammensætning af et investigatorkorps i forbindelse med

udvikling

af tilsvarende lægemidler.

Folketingets Ombudsmand

henleder i sit brev til Sundhedsministeriet af 6. marts 2000 opmærksomheden

på

at (B-x) er patentbeskyttet ifølge det af advokat (E) oplyste i dennes brev

af

31. oktober 1997 til Lægemiddelstyrelsen, og at akterne i ansøgningssagen

vedrørende patentet efter patentlovens § 22, stk. 1, skal være tilgængelige

for

enhver. Ombudsmanden går derfor ud fra, at Sundhedsministeriet ved den

fornyede

behandling af sagen påser, at der ikke tilbageholdes oplysninger, der

eventuelt

er offentligt tilgængelige efter patentlovens § 22, stk. 1.

Dette forudsætter, at der

foretages en sammenligning af den dokumentation, der ligger til grund for

patentets udstedelse og den information, der er indeholdt i den kliniske

dokumentation, hvori der er søgt aktindsigt. For at foretage denne

sammenligning er det påkrævet, at Sundhedsministeriet fra Patent- og

Varemærkestyrelsen indhenter patentansøgningen for (B-x) tillige med en

eventuel patentansøgning for D-x.

Retten til aktindsigt

antages i den forvaltningsretlige litteratur alene at omfatte de dokumenter,

der eksisterer i en sag, hvori der begæres aktindsigt. Myndighederne er efter

reglerne om aktindsigt ikke forpligtet til at tilvejebringe oplysninger, som

ikke allerede foreligger i sagen. Der henvises i den forbindelse til

Offentlighedsloven med kommentarer af John Vogter, 1998, side 118, samt

Forvaltningsret

af Hans Gammeltoft-Hansen, Jon Andersen, Kaj Larsen og Karsten Loiborg, 1994,

side 265.

I tråd hermed er det

Sundhedsministeriets opfattelse, at offentlighedslovens regler alene fordrer,

at aktindsigtsbegæringen afgøres på baggrund af en konkret vurdering af det

materiale, hvori der er søgt aktindsigt. Sundhedsministeriet finder således

ikke, at der i aktindsigtsbegrebet kan siges at være indeholdt en

forpligtelse

for ministeriet til at søge oplysninger, der er tilgængelige hos andre

myndigheder, fremskaffet for at foretage denne vurdering.

De oplysninger, Patent- og

Varemærkestyrelsen ligger inde med, er efter det af styrelsen oplyste at

betragte som forretningshemmeligheder, og oplysningerne ville således efter

offentlighedsloven efter al sandsynlighed skulle undtages fra aktindsigt.

Oplysningerne er imidlertid i overensstemmelse med patentlovens formål –

tildeling

af en eneret mod, at opfindelsen deles med almenheden – gjort

tilgængelige for

enhver efter patentloven. Patentloven sætter således § 12, stk. 1, nr. 2, ud

af

spil i relation til oplysningerne i patentansøgningen. Dette ses imidlertid

ikke at have nogen indflydelse på vurderingen efter offentlighedsloven af,

hvorvidt oplysningerne i den kliniske dokumentation er at betragte som

forretningshemmeligheder, hvis udlevering ville skade firmaet.

At lægemidlet er

patentbeskyttet i Danmark og en række andre lande betyder ikke, at

konkurrerende

firmaer ikke kan benytte oplysningerne, og at en udlevering af disse dermed

ikke vil kunne påføre originalproducenterne økonomisk skade. Oplysningerne

vil

kunne benyttes til udvikling af tilsvarende lægemidler til markeder, hvor

originallægemidlet ikke er beskyttet i samme omfang som i Danmark.

Sundhedsministeriet finder

således, at oplysningerne i den kliniske dokumentation efter

offentlighedsloven

skal vurderes uafhængigt af, hvad der måtte være tilgængeligt efter

patentloven.

Det bemærkes, at såfremt

oplysninger som dem, der er indeholdt i den kliniske dokumentation, måtte

vise

sig at være tilgængelige hos andre myndigheder efter en anden lovgivning end

offentlighedsloven, må den, der begærer aktindsigt, søge disse oplysninger

udleveret derfra.

Det må dog forventes, at de

oplysninger, der er indeholdt i patentansøgningen i alt væsentligt er

forskellige fra de oplysninger, der er indeholdt i den kliniske

dokumentation,

da akterne er indgivet til myndighederne med meget forskellige formål.

Den kliniske dokumentation

har til formål at godtgøre, at lægemidlet ikke har uforholdsmæssigt mange

eller

alvorlige bivirkninger i forhold til lægemidlets terapeutiske effekt. Akterne

i

patentansøgningssagen har derimod til formål at påvise, at den kemiske

forbindelse er ny og patentbeskyttelsesværdig i forhold til allerede kendte

forbindelser.

Sundhedsministeriet finder

sig på baggrund af ovenstående ikke forpligtet til at indhente

patentansøgningen

for (B-x) og en eventuel patentansøgning for (D-x) fra Patent- og

Varemærkestyrelsen.

For god ordens skyld skal

det oplyses, at Patent- og Varemærkestyrelsen har meddelt

Sundhedsministeriet,

at ministeriet i påkommende tilfælde skulle erlægge det sædvanlige gebyr for

en

søgning på de to lægemiddelnavne (D-x) og (B-x), hvilket koster 1.800 kr.

Desuden ville der skulle betales 3,25 kr. pr. side for kopier af akterne fra

patentansøgninger. En patentansøgning for lægemidler er efter det af Patent-

og

Varemærkestyrelsen oplyste sædvanligvis ikke på under 100 A4 sider.

Folketingets Ombudsmand har

anmodet Sundhedsministeriet om at tage udtrykkeligt stilling til (A)’s

bemærkning i avisens brev af 18. marts 1998 til Sundhedsministeriet om det

paradoksale i, at oplysningerne om lægemidlet (C-x) alle blev frigivet, mens

de

tilsvarende oplysninger vedrørende (D-x) og (B-x) er blevet undtaget.

Lægemiddelfirmaet (C), der

producerer (C-x), tilkendegav i breve af 7. juni 1996 og 24. april 1997 til

Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med Lægemiddelstyrelsens høring af firmaet

i

anledning af en tilsvarende aktindsigtsbegæring, at firmaet ikke havde

indvendinger imod, at den kliniske dokumentation for (C-x) blev udleveret.

Lægemiddelstyrelsen fandt på denne baggrund ikke grundlag for at undtage

dokumentationen vedrørende (C-x) fra aktindsigt i medfør af

offentlighedslovens

§ 12, stk. 1, nr. 2.

Lægemiddelfirmaerne (D) og

(B)’s advokat (E) tilkendegav imidlertid, at

registreringsdokumentationen

vedrørende (D-x) og (B-x) indeholdt forretningshemmeligheder, der skulle

undtages

efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2. Lægemiddelstyrelsen foretog på

den baggrund en konkret vurdering af dokumentationen for disse lægemidler med

henblik på en eventuel udlevering af oplysninger herfra. Denne vurdering

førte

til at disse to produkter blev undtaget fra aktindsigt.

”

I brev af 6. oktober 2000

meddelte jeg A at jeg på baggrund af de principielle aspekter som

ministeriets

svar til mig rejste, havde besluttet at indlede en undersøgelse af sagen af

egen drift, jf. ombudsmandslovens § 17, stk. 1.

NOTER:

(*)

FOB 1995, s. 283, og

FOB 1996, s. 314.

Lignende dokumenter