Adgang til aktindsigt i kliniske forsøg vedrørende godkendelse af lægemidler. Administrativ prøvelse. Partshøring
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Adgang til aktindsigt i kliniske forsøg vedrørende
godkendelse af lægemidler. Administrativ prøvelse. Partshøring
En avis, A, søgte ved
telefax af 25. juni 1997 Lægemiddelstyrelsen "om fuld aktindsigt i de
kliniske
forsøg der ligger til grund for godkendelse af" lægemidlerne B-x, C-x og
D-x.
I brev af 7. juli 1997
meddelte Lægemiddelstyrelsen at styrelsen forventede at kunne besvare
A’s
anmodning inden for ca. 2 måneder hvis A’s anmodning alene vedrørte
"Lægemiddelstyrelsens assessmentrapporter". Om baggrunden for
sagsbehandlingstiden skrev Lægemiddelstyrelsen at der skulle foretages en
ganske omfattende gennemgang af sagerne.
Lægemiddelstyrelsen bad
samtidig producenten af B-x, B, om en udtalelse til A’s anmodning.
Derimod bad
Lægemiddelstyrelsen ikke producenterne af D-x, D, og C-x, C,
om udtalelser. Det fremgår af de
dokumenter som jeg har modtaget fra Sundhedsministeriet at
Lægemiddelstyrelsen
tidligere havde indhentet udtalelser fra disse to selskaber. Advokat E havde
således i forbindelse med en tidligere anmodning om aktindsigt i
registreringsdokumentationen for D-x afgivet en udtalelse af 14. august 1996
hvoraf bl.a. fremgår:
"2.3.
Erhvervshemmeligheder
En lang række af de
oplysninger dokumenterne indeholder må karakteriseres som
erhvervshemmeligheder,
Læs alt
f.eks. oplysninger om stofsammensætning, fremstillingsmetoder,
afprøvningsmetoder, kliniske undersøgelsesmetoder m.v."
Derudover fremgår det af
Lægemiddelstyrelsens brev af 13. juni 1997 til C at selskabet i et brev af
24.
april 1997 til Lægemiddelstyrelsen havde taget styrelsens afgørelse om at
udlevere "den medicinske votering til efterretning, for så vidt
dokumentet
ikke indeholder strengt fortrolige data, som vil kunne misbruges af firmaets
konkurrenter."
Det fremgår af
Lægemiddelstyrelsens brev af 7. august 1997 til B’s repræsentant,
advokat E, at
styrelsen under en telefonsamtale med A havde fået præciseret
begæringen om aktindsigt til at angå den
kliniske dokumentation, markedsføringstilladelse, produktresumé og
Sundhedsstyrelsens medicinske votering.
I brevet af 7. august 1997
til advokat E anførte Lægemiddelstyrelsen bl.a. følgende:
"Lægemiddelstyrelsen
skal anmode firmaet om at gennemgå ovennævnte dokumenter med henblik på at
udtage oplysninger, der ikke kan underkastes aktindsigt, idet det bemærkes at
firmaets bemærkninger kun er af vejledende karakter for styrelsen."
Den 31. oktober 1997 skrev
advokat E et længere brev til Lægemiddelstyrelsen hvor han modsatte sig
aktindsigten. Advokat E argumenterede bl.a. for at lægemiddellovens § 32,
stk.
3, er en særlig tavshedsforskrift i offentlighedslovens § 14’s forstand.
Endvidere henviste advokaten til at en offentliggørelse ville udgøre en
betydelig risiko for forringelse af B’s kommercielle og økonomiske
stilling i
en lang række lande. Han henviste i den forbindelse til at produktet er
patentbeskyttet. Selv oplysninger der isoleret set ikke klart var omfattet af
offentlighedslovens §§ 12 og 13, mente advokaten skulle undtages fra
aktindsigt
under hensyn til at disse oplysninger indirekte kunne føre læseren videre til
fortrolige oplysninger. Advokaten argumenterede for at en del af materialet
måtte undtages fra aktindsigt idet en offentliggørelse på grund af
misfortolkningsrisici kunne føre til en forkert eller fordrejet præsentation
af
oplysningerne i pressen, og henviste i den forbindelse til
offentlighedslovens
§ 13, stk. 1, nr. 6. Herudover anførte advokaten bl.a. – som jeg har
forstået
det – at navnene på de investigatorer der har medvirket, skulle undtages
fra
aktindsigt under hensyn til at disse kunne blive "udsat for
henvendelser."
Lægemiddelstyrelsen traf den
23. januar 1998 afgørelse i anledning af A’s anmodning om aktindsigt.
Styrelsen
anførte bl.a. følgende i afgørelsen:
"Ad (D-x), (D)
Under henvisning til
tidligere ansøgning om aktindsigt (vedlagt svar fra Sundhedsministeriet) om
aktindsigt, er det fortsat Lægemiddelstyrelsens opfattelse, at de kliniske
forsøg, der lå til grund for godkendelsen af (D-x), må anses at være
oplysninger, der vedrører forretningsmæssige forhold eller lignende.
Oplysningerne er således ikke omfattet af retten til aktindsigt, da
indrømmelse
af aktindsigt efter et konkret skøn, må antages at indebære en nærliggende
risiko for at offentliggørelse vil påføre virksomheden skade, navnlig
økonomisk
tab af væsentlig betydning.
Afgørelse af om der kan
gives aktindsigt i assessmentrapporten afventer den vedlagte
klagesagsbehandling.
Der kan derfor udelukkende
fremsendes kopi af markedsføringstilladelse samt produktresuméet.
Ad (B-x), (B)
På baggrund af firmaets
udtalelser og begrundelser, finder Lægemiddelstyrelsen, at aktindsigten bør
begrænses til publicerede artikler, markedsføringstilladelsen og
produktresuméet. Firmaet har foretaget en vurdering af en eventuel
skadevirkning
og Lægemiddelstyrelsen finder ikke grundlag for at anfægte firmaets antagelse
af at udlevering af dokumentationen kan medføre et økonomisk tab.
Aktindsigt i
assesmentrapporten afventer firmaets kommentarer til Lægemiddelstyrelsens
vurdering."
Jeg kan ikke af sagens akter
se hvilken tidligere ansøgning om aktindsigt Lægemiddelstyrelsen henviser til
–
ligesom det ikke fremgår hvilket svar fra Sundhedsministeriet der var vedlagt
afgørelsen vedrørende D-x.
A bad den 30. januar 1998 om
aktindsigt i Lægemiddelstyrelsens brevveksling i anledning af A’s
begæring om
aktindsigt i registreringsdokumentationen.
Den 1. februar 1998 klagede
A over Lægemiddelstyrelsens delvise afslag på aktindsigt til
Sundhedsministeriet.
A anførte i sin klage at afgørelserne reelt var truffet af henholdsvis D og
B,
og at Lægemiddelstyrelsen ikke havde foretaget en egentlig behandling af
avisens anmodning.
Lægemiddelstyrelsen sendte
den 3. marts 1998 som svar på A’s brev af 30. januar 1998 kopi af
brevvekslingen i sagen idet styrelsen dog undtog visse oplysninger efter
offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2.
I anledning af A’s klage
modtog Sundhedsministeriet en udtalelse af 4. marts 1998 fra
Lægemiddelstyrelsen.
Lægemiddelstyrelsen skrev i udtalelsen at "ønskede oplysninger kan
anvendes af et konkurrerende foretagende, enten til at opnå en hurtig og
økonomisk billigere godkendelse af et kopipræparat, eller ved brug af
forskningsmetoder, forsøgsdesign og statiske behandlingsmetoder til udvikling
af dokumentationsmateriale i forbindelse med godkendelse af lægemidler
generelt."
Den 18. marts 1998 fremkom A
med bemærkninger til advokat E brev af 31. oktober 1997. A anførte bl.a.:
"I vores anmodning om
aktindsigt i præparaterne (B-x), (D-x) og (C-x) er der på ingen måde tale om
oplysninger, der vedrører interne fabrikationshemmeligheder omkring de nævnte
lægemidler. Vi har alene begæret indsigt i de
afprøvnings/undersøgelsesmetoder,
der skal dokumentere, hvilke virkninger/bivirkninger lægemidlet har.
Vi finder det helt
afgørende, at offentligheden kan få indsigt i dette materiale. Dels med
henblik
på at kunne vurdere den rimelige sikkerhed ved produktet, dels at kunne sikre
offentlighedens kontrol af Lægemiddelstyrelsens virksomhed.
Hvis ikke disse oplysninger
er tilgængelige med hjemmel i offentlighedslovens bestemmelser, vil det være
umuligt at vurdere, hvordan disse lægemidler er undersøgt og hvordan
styrelsen
forvalter sine opgaver.
Vi mener, at der må skelnes
klart mellem interne produktionshemmeligheder, der belyser hvordan der
produceres
på fabrikken, hvordan ingredienserne blandes og i hvilken rækkefølge det
sker,
og så de metoder der anvendes, når lægemidlet afprøves på patienter i en
forsøgsfase."
De henviste endvidere til at
oplysningerne om C-x er frigivet mens de tilsvarende oplysninger om D-x og
B-x
fortsat hemmeligholdes.
Sundhedsministeriet
stadfæstede den 30. april 1998 Lægemiddelstyrelsens afgørelse i sagen.
Sundhedsministeriet skrev bl.a. følgende:
"Efter
offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 omfatter retten til aktindsigt ikke
oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts-
eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig
økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at
begæringen ikke imødekommes. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at såfremt kun
en
del af dokumentet omfattes af bestemmelsen, skal den pågældende gøres bekendt
med dokumentets øvrige indhold.
Det er Sundhedsministeriets
vurdering, at registreringsdokumentationen for godkendelsen af lægemidlerne
(D-x) og (B-x) må anses for at være oplysninger, der vedrører
forretningsmæssige forhold eller lignende. Ministeriet har herved lagt vægt
på,
at de kliniske afprøvninger er en vigtig del af det samlede materiale, der
ligger til grund for godkendelsen af et lægemiddel samt at de kliniske
afprøvninger netop er et led i færdiggørelsen/udviklingen af det endelige
produkt.
Oplysningerne er herefter
ikke omfattet af retten til aktindsigt, hvis indrømmelse af aktindsigt efter
et
konkret skøn må antages at indebære en nærliggende risiko for, at
offentliggørelse vil påføre virksomheden skade, navnlig økonomiske tab af
væsentlig betydning.
Afgørelsen af om det er
tilfældet må blandt andet træffes ud fra firmaets bemærkninger til sagen.
Firmaet understreger, at de oplysninger som dokumenterne indeholder generelt
må
karakteriseres som forretningshemmeligheder. Det drejer sig om firmaets egne
udviklede og anvendte afprøvningsmetoder, kliniske undersøgelsesmetoder,
forsøgsdesign, måleparametre og statistiske beregningsmetoder.
Sundhedsministeriet finder
ikke grundlag for at tilsidesætte denne opfattelse. Sundhedsministeriet er
således enig med Lægemiddelstyrelsen i at der ved videregivelse af de ønskede
oplysninger er grund til at antage, at der er risiko for at disse kan
anvendes
af en konkurrerende virksomhed enten til at opnå en hurtig og mindre
omkostningsfuld godkendelse af et kopipræparat, eller ved brug af
forskningsmetoder, forsøgsdesign og statistiske beregningsmetoder til
udvikling
af dokumentationsmateriale i forbindelse med godkendelse af lægemidler
generelt."
I brev af 12. november 1998
klagede A til mig over Lægemiddelstyrelsens og Sundhedsministeriets
afgørelser.
I sit brev skrev A bl.a. at efter A’s opfattelse havde både
Lægemiddelstyrelsen
og Sundhedsministeriet blot fulgt virksomhedernes indstilling uden selv at
tage
stilling til A’s begæring om aktindsigt. A anførte endvidere at
afslagene betød
at offentlighedsloven var sat ud af kraft i sager om dokumentation for
lægemidlers effekt.
I anledning af A’s klage
modtog jeg udtalelser af 27. januar og 3. marts 1999 fra henholdsvis
Lægemiddelstyrelsen
og Sundhedsministeriet. Lægemiddelstyrelsens udtalelse har bl.a. følgende
indhold:
”Indledningsvis skal
Lægemiddelstyrelsen bemærke, at efter styrelsens opfattelse er klagernes
bemærkninger
vedrørende advokat (E)’s argumenter om indirekte adgang til
forretningshemmeligheder og skræmmende medieomtale, samt diverse udtalelser
fra
professor (F), ikke af relevans for den verserende klagesag.
Som det følger af
Lægemiddelstyrelsens aktindsigtsafgørelser, er de omtalte argumenter fra
advokat
(E)’s side, ikke tillagt vægt i afgørelserne, ligesom en professors
udtalelser
i medierne ikke har indflydelse på afgørelsen af denne sag.
Klagerne fremfører, at Lægemiddelstyrelsen
ikke har godtgjort eller sandsynliggjort at udlevering af den kliniske
dokumentation for (D-x) og (B-x) kan indebære en nærliggende risiko for skade
eller økonomisk tab for de pågældende virksomheder, samt at styrelsen ikke
har
foretaget en egentlig sagsbehandling af aktindsigtsbegæringerne, men derimod
alene baseret afgørelserne på virksomhedens opfattelse.
Hertil skal
Lægemiddelstyrelsen bemærke, at ved en begæring om aktindsigt, foretager
Lægemiddelstyrelsen
et konkret skøn i hver sag. Alene identifikationen af de dokumenter, der
anmodes om aktindsigt i, stiller krav om fremfindelse af sagen, der for en
gennemsnitlig human godkendelse fylder mellem 75 og 150 ringbind.
Det konkrete skøn baseres på
det konkret foreliggende materiale i den pågældende sag.
Godkendelsesdokumentationens
udseende og opbygning varierer fra sag til sag, hvilket skyldes flere
forhold,
f.eks. ansøgerens individuelle fremgangsmåde ved opbygningen af indholdet,
ansøgningens alder, karakteren af det pågældende lægemiddel eller den
pågældende ansøgningstype. Lægemiddelstyrelsen kan ikke identificere og
vurdere
materialet uden at finde sagen frem.
Ved behandling af
aktindsigtsbegæringer i sager om godkendelse af lægemidler, er det
Lægemiddelstyrelsens
almindelige praksis, at bede om en udtalelse fra det berørte firma. Dels på
grund af materialets komplekse karakter, dels for at oplyse sagen bedst
muligt.
Endvidere kan materialet altid udleveres, hvis firmaet er indforstået hermed.
Når der anmodes om
aktindsigt i selve dokumentationsmaterialet, som i de to foreliggende sager i
den kliniske del, drejer det sig om selve ansøgerens dokumentationsmateriale,
der forelægges Lægemiddelstyrelsen efter Lægemiddellovens § 15. Det er derfor
ikke overraskende, at materialet kan indeholde meget detaljerede oplysninger,
der må betragtes som forretningshemmeligheder.
Lægemiddelstyrelsen er efter
offentlighedsloven forpligtet til at foretage et konkret skøn af det
pågældende
materiale, og herunder at undtage såkaldte forretningshemmeligheder, da disse
efter § 12, stk.1, nr. 2, er undtaget fra retten til aktindsigt. I denne
vurdering inddrages naturligvis firmaets udtalelse. Et sådant skøn har
styrelsen også foretaget i de foreliggende sager.
De kliniske afprøvninger
designes specifikt til det pågældende lægemiddel. Måleparametre og
statistiske
udregningsmetoder kan variere efter f.eks. karakteren af det aktive stof
eller
den ansøgte indikation. Materialet i de foreliggende sager består dels af
rådata og dels af mere bearbejdede fremstillinger. Der foreligger en tæt
sammenhæng mellem de dokumenter, der udgør den kliniske dokumentation, og
materialet indeholder præcis dokumentation for præparatets virkning, samt
detaljerede oplysninger om den kliniske erfaring med præparatet.
Undersøgelserne er sponsoreret af ansøgeren, der ligeledes har lagt faglig
viden og knowhow bag udviklingen af forsøgsdesignene.
Dokumentationsmaterialet
er fremstillet i løbet af 15-20 år gennem hele lægemidlets udviklings- og
afprøvningsfaser
indtil den endelige godkendelsesfase.
Som det fremgår af
Lægemiddelstyrelsens afgørelser og efterfølgende udtalelser i forbindelse med
klagesagerne for Sundhedsministeriet, har Lægemiddelstyrelsen i disse sager
vurderet, at det ønskede materiale skulle undtages efter offentlighedslovens
§
12, stk. 1, nr. 2, og Lægemiddelstyrelsen har i den forbindelse tillagt
virksomhedens opfattelse en vis vægt, bl.a. set på baggrund af materialets
komplekse natur. Firmaet er i første omgang nærmest til at vurdere den
konkurrenceretlige betydning, som udlevering af materialet kan få og
Lægemiddelstyrelsen har ikke fundet grundlag for at anfægte denne opfattelse.
På baggrund af nedpakning og
flytning af store dele af arkiverne med registreringsdokumentationen til
eksterne arkiver, har det ikke været muligt at finde mapperne 12-18 i
dokumentationen for (B-x). Hvis disse mapper er nødvendige for
sagsbehandlingen
kan de fremskaffes fra firmaet."
Det fremgår af sagen at
Lægemiddelstyrelsen den 19. februar 1999 sendte de manglende mapper 12-18 i
dokumentationsmaterialet for B-x til Sundhedsministeriet. Sundhedsministeriet
anførte bl.a. følgende i sin udtalelse af 3. marts 1999:
"For så vidt angår
Ombudsmandens spørgsmål om, hvorvidt Sundhedsministeriet var i besiddelse af
sagens akter, da ministeriet traf afgørelsen den 30. april 1998, skal man
oplyse, at ministeriet ikke var i besiddelse af det kliniske
dokumentationsmateriale. Dette beklages. Ministeriet har dog fra tilsvarende
sager et kendskab til detaljeringsgraden og karakteren af de oplysninger, der
indgår i den kliniske dokumentation, der indgives til Lægemiddelstyrelsen i
forbindelse med en ansøgning om markedsføringstilladelse til et lægemiddel.
Den kliniske dokumentation
for såvel (D-x) som (B-x) indeholder meget detaljerede oplysninger om
produktionsprocesser,
undersøgelsesmetoder, forsøgsdesign, måleparametre og beregningsmetoder,
såvel
i bearbejdet som i ubearbejdet form. Udformningen, opstillingen og
behandlingen
af disse data udvikles af hver enkelt virksomhed og det udgør således en del
af
virksomhedens knowhow. Sundhedsministeriet finder på denne baggrund, at
oplysningerne, hvori der er begæret aktindsigt, omhandler tekniske og
forretningsmæssige forhold.
Den knowhow og de tekniske
og forretningsmæssige oplysninger, der fremgår af den kliniske dokumentation
for (D-x) og (B-x), vil kunne anvendes af konkurrerende virksomheder, det
være
sig til udarbejdelse af dokumentationsmateriale i forbindelse med godkendelse
af lægemidler generelt eller til udvikling af kopiprodukter. Der er derfor en
nærliggende risiko for, at offentliggørelse vil påføre de producerende
virksomheder skade, hvorfor det er af væsentlig økonomisk betydning for såvel
(D) som (B), at oplysningerne i den kliniske dokumentation undtages fra
aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2.
En mindre del af den
kliniske dokumentation for (D-x) og (B-x) består i artikler, der er
publiceret
i lægefaglige tidsskrifter og lignende. Om end oplysningerne i sådanne
artikler
muligvis skulle have været undtaget fra aktindsigt i medfør af
offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 i tilfælde af, at artiklerne ikke
havde
været publiceret, må det antages, at der ikke er en nærliggende risiko for
økonomisk
tab af betydning ved indrømmelse af aktindsigt i artiklerne, idet
oplysningerne
heri som følge af publiceringen allerede er ude i fri cirkulation. Artiklerne
kan således ikke undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens §
12,
stk. 1, nr. 2.
For så vidt angår (D-x), er
Sundhedsministeriet efter en fornyet gennemgang af sagens korrespondance
blevet
opmærksom på, at (A) ikke i overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsens
sædvanlige praksis har fået tilbudt aktindsigt i de publicerede artikler, der
indgår i den kliniske dokumentation for dette lægemiddel. Grundet materialets
særlige karakter ser ministeriet sig imidlertid ikke istand til i alle
tilfælde
at afgøre, hvorvidt materialet tidligere har været publiceret. Med henblik på
en afklaring af dette spørgsmål, har ministeriet derfor sendt en kopi til
Lægemiddelstyrelsen af det materiale, der ud fra sin form og grafiske
opstilling kan formodes at have været publiceret.
Sundhedsministeriet har, som
det fremgår af vedlagte brevkopi, på denne baggrund anmodet
Lægemiddelstyrelsen
om at rette henvendelse til (A) med henblik på udlevering af det materiale,
styrelsen på baggrund af ovenstående finder at kunne udlevere.
Sundhedsministeriet kan i
øvrigt i det hele henholde sig til det af Lægemiddelstyrelsen i dennes
udtalelse af 27. januar 1999 anførte."
Ved brev af 19. marts 1999
sendte jeg A en kopi af udtalelserne med henblik på at A kunne få lejlighed
til
at fremkomme med eventuelle bemærkninger hertil. A skrev i sit brev af 9.
april
1999 bl.a. følgende:
" at ’ministeriet ikke
var i besiddelse af det kliniske dokumentationsmateriale, da ministeriet traf
sin afgørelse i sagen 30. april 1998’.
Den oplysning bekræfter
efter vores opfattelse, at ministeriet ikke har foretaget en reel vurdering
af
det konkrete ønske om aktindsigt men blot fulgt den sædvanlige praksis og
givet
et afslag på ønsket om aktindsigt.
Vi finder i ministeriets
svar til Folketingets Ombudsmand yderligere belæg for at fastholde, at
ministeriet
ikke på fuldt betryggende vis har opfyldt sin rolle som ankemyndighed, idet
der
ikke er foretaget en reel selvstændig vurdering af dokumentationsmateriale i
sagen."
B, ved advokat E, klagede
den 1. juli 1999 til Sundhedsministeriet over at der var blevet meddelt
aktindsigt i assessmentrapporten.
Ombudsmandens udtalelse
”Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsministeriet har truffet afgørelse efter
offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, der har følgende indhold:
’
§ 12.
Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om
2)
tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller
forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk
betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen
ikke imødekommes.
Stk. 2.
Omfattes kun en del af et dokument af bestemmelsen i stk. 1, skal den
pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.’
Sundhedsministeriets afgørelse
Afgørelser om aktindsigt påklages særskilt til den myndighed som er
klageinstans i forhold til afgørelsen eller i forhold til behandlingen af den
sag som begæringen om aktindsigt angår. Ved min behandling af sagen har jeg
lagt til grund at Sundhedsministeriet har taget stilling til sagen som
rekursmyndighed.
Det principielle udgangspunkt for administrativ rekurs er at det er en
fuldstændig efterprøvelse af hele sagens faktum og af alle sagens retlige
spørgsmål og i forlængelse heraf en stillingtagen til den konkrete
subsumption. Denne stillingtagen omfatter også afgørelsens rimelighed og
hensigtsmæssighed, jf. Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret (1994), s. 652.
På dette grundlag skal rekursmyndigheden tage stilling til om indholdet af
den påklagede afgørelse er korrekt. Jeg henviser dog i den forbindelse til
min udtalelse gengivet i min beretning for 1995, s. 283ff* vedrørende
Sundhedsministeriets prøvelse af Sundhedsstyrelsens lægefaglige vurderinger.
Ved brev af 30. november 1998 bad jeg Sundhedsministeriet om at oplyse om
ministeriet indhentede sagens akter fra Lægemiddelstyrelsen til brug for
ministeriets behandling af
klagesagen. Sundhedsministeriet har i sin udtalelse af 3. marts 1999 hertil
beklaget at ministeriet ikke var i besiddelse af det kliniske
dokumentationsmateriale. Ministeriet oplyste dog at man havde kendskab til
detaljeringsgraden og karakteren af de oplysninger der indgår i den kliniske
dokumentation der indgives til Lægemiddelstyrelsen.
En prøvelse af
Lægemiddelstyrelsens delvise afslag på aktindsigt forudsætter efter sagens
natur en faktisk gennemgang af de akter som styrelsen har afslået at give
aktindsigt i. Eksempelvis kan man kun på denne måde kontrollere at der ikke
er
ekstraheringspligtige oplysninger. Jeg kan i øvrigt henvise til min udtalelse
i
en sag om samme problemstilling som er omtalt i Folketingets Ombudsmands
beretning for 1996, side 314ff, særligt side 325. Efter min opfattelse kan et
generelt kendskab til detaljeringsgraden og karakteren af de oplysninger der
indgår i den kliniske dokumentation, ikke erstatte en faktisk gennemgang af
akterne. Jeg henviser i den forbindelse tillige til at Lægemiddelstyrelsen i
sit brev af 7. juli 1997 til A begrundede en sagsbehandlingstid på ca. 2
måneder
med at der skulle foretages en ganske omfattende gennemgang af sagerne.
Endvidere henviser Lægemiddelstyrelsen i sin udtalelse af 27. januar 1999 til
mig til at godkendelsesdokumentationens udseende og opbygning varierer fra
sag
til sag, og at styrelsen ikke kunne vurdere materialet uden at finde sagen
frem.
Sundhedsministeriet burde
derfor på baggrund af en faktisk gennemgang af de sagsakter der ikke var
givet
aktindsigt i, konkret have taget stilling til om (A) havde fået aktindsigt i
de
dokumenter som Lægemiddelstyrelsen efter offentlighedsloven var forpligtet
til
at give (A).
Efter min opfattelse har
Sundhedsministeriet således truffet afgørelsen på et utilstrækkeligt
grundlag.
Jeg har gjort ministeriet bekendt med min opfattelse.
Ministeriet var i
forbindelse med udarbejdelsen af udtalelsen til mig kommet i besiddelse af
sagens
akter. Disse akter er sendt til mit kontor. Der er tale om et ganske
omfattende
bilagsmateriale bestående af et større antal ringbind mv. Materialet der er
sendt til mig, fylder ca. 3½ flyttekasse. En stikprøvekontrol fra min side
viser at ringbindene indeholder en række vidt forskellige dokumenter. Der er
først og fremmest tale om forskelligt klinisk dokumentationsmateriale,
rapporter og artikler, herunder navne på investigatorer. Ved min kontrol af
akterne har jeg ikke kunnet se om der har været foretaget nogen overvejelser
fra Sundhedsministeriets side om f.eks. ekstrahering efter
offentlighedslovens
§ 12, stk. 2.
Sundhedsministeriet har i
udtalelsen til mig anført at materialet på tidspunktet hvor udtalelsen til
mig
blev udarbejdet, nu var kommet i ministeriets besiddelse. Ministeriet giver i
udtalelsen en generel beskrivelse af materialet, men angiver ikke
udtrykkeligt
at man (nu) har foretaget en faktisk gennemgang af dokumenterne og dermed
foretaget en egentlig kontrol af Lægemiddelstyrelsens afgørelse. For så vidt
angår den manglende aktindsigt i de publicerede artikler vedrørende (B),
omtaler Sundhedsministeriet en gennemgang af ’sagens
korrespondance’ og ikke
sagens underliggende akter. Ministeriet anfører endvidere at ministeriet
grundet materialets særlige karakter ikke ser sig i stand til i alle tilfælde
at afgøre om materialet tidligere har været publiceret.
Efter min gennemgang af
sagen kan jeg således ikke med tilstrækkelig sikkerhed fastslå at ministeriet
samtidig med udarbejdelsen af udtalelsen til mig har gennemgået sagens akter
dokument for dokument, oplysning for oplysning, og vurderet om hver enkelt
oplysning kan undtages efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2.
Jeg har derfor bedt
ministeriet om at genoptage sagens behandling med henblik på at gennemgå
sagens
akter og vurdere om (A) kan meddeles aktindsigt i flere oplysninger.
Advokat (E) har i sit brev
af 31. oktober 1997 anført at produktet er patentbeskyttet. Efter bl.a.
patentlovens
§ 22, stk. 1, skal akterne i ansøgningssagen vedrørende patentet være
tilgængelige for alle. Det fremgår ikke af sagen at Lægemiddelstyrelsen eller
Sundhedsministeriet har taget hensyn til at der ikke tilbageholdes
oplysninger
der eventuelt er offentligt tilgængelige efter patentloven. Jeg går ud fra at
Sundhedsministeriet ved den fornyede behandling af sagen vil tage hensyn
hertil.
Sagen giver mig endvidere
anledning til følgende bemærkninger om Lægemiddelstyrelsens og
Sundhedsministeriets anvendelse af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 og
stk. 2:
Som det fremgår af §12, stk.
1, nr. 2, omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om tekniske
indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold
eller lignende for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for
virksomheden at begæringen ikke imødekommes. Efter forarbejderne er
bestemmelsen kun anvendelig hvis indrømmelse af aktindsigt efter et konkret
skøn må antages at medføre en nærliggende risiko for at der – typisk af
konkurrencemæssige grunde – påføres den pågældende virksomhed et
økonomisk tab
af nogen betydning, jf. John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3.
udgave (1998), s. 225f, og Jon Andersen mfl., Forvaltningsret (1994), s.
285f.
Er det kun en del af
dokumentet der er omfattet af denne bestemmelse, skal den aktindsigtssøgende
gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold, jf. § 12, stk. 2.
Lægemiddelstyrelsen og
Sundhedsministeriet har som begrundelse for at afslå aktindsigt anført at
oplysningerne i dokumentationsmaterialet kan bruges af konkurrerende
virksomheder til enten at fremstille kopipræparater eller til at udarbejde
dokumentationsmateriale til brug for godkendelse af lægemidler generelt.
Det er (A)’s opfattelse at
der bør skelnes mellem oplysninger om produktionsmetoder og oplysninger om
afprøvningsmetoder. Jeg forstår (A) sådan at (A) er enig med
Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsministeriet i at oplysninger om
produktionsmetoder kan undtages efter § 12, stk. 1, nr. 2, hvorimod (A) ikke
mener at oplysninger om afprøvningsmetoder
kan undtages.
Lægemiddelstyrelsen og
Sundhedsministeriet har hertil anført at medicinalselskabernes
afprøvningsmetoder
(forskningsmetoder, forsøgsdesign og statistiske beregningsmetoder) er
udviklet
gennem 15-20 år og er bekostet af selskaberne. Styrelsen og ministeriet har
endvidere oplyst at have lagt vægt på de udtalelser der har været indhentet
fra
selskaberne hvori selskaberne har anført at offentliggørelse af oplysningerne
vil medføre økonomisk skade for selskaberne idet konkurrerende virksomheder
vil
få en lettere og billigere adgang til udvikling, godkendelse og salg af
lægemidler.
Jeg har ikke grundlag for at
anfægte
Lægemiddelstyrelsens og
Sundhedsministeriets opfattelse af at såvel produktionsmetoder som
afprøvningsmetoder kan være omfattet af ’oplysninger om tekniske
indretninger
eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller
lignende’
i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2.
Da jeg i sagen har henstillet
genoptagelse, har jeg ikke fundet det fornødent at tage konkret stilling til
i
hvilket omfang oplysningerne i sagens akter kan anses for oplysninger af
tekniske indretninger eller fremgangsmåder mv., og om offentliggørelsen af en
given oplysning herom vil kunne medføre nærliggende risiko for at
medicinalvirksomheden lider økonomisk tab af nogen betydning. Hvis (A) efter
at
have modtaget Sundhedsministeriets nye afgørelse på ny indbringer sagen for
mig, skal jeg dog gøre opmærksom på at jeg kun vil kunne kritisere en sådan
vurdering hvis der foreligger særlige omstændigheder. Dette skyldes bl.a. at
en
egentlig efterprøvelse kræver en sagkundskab som jeg som ombudsmand ikke har.
Dog forekommer det mig ikke indlysende at også navne på investigatorer er
undtaget
fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2. Jeg har
imidlertid som nævnt ikke taget endelig stilling hertil.
I forbindelse med (A)’s
klage skrev (A) til Sundhedsministeriet om det paradoksale i at oplysningerne
om (C-x) var frigivet mens de tilsvarende oplysninger om (B-x) og (D-x)
fortsat
blev hemmeligholdt. Jeg har henledt Sundhedsministeriets opmærksomhed på
(A)’s
bemærkninger og bedt ministeriet om i forbindelse med sin fornyede behandling
af sagen over for (A) udtrykkeligt at tage stilling hertil.
Afslutningsvis mener jeg at
det er beklageligt at ministeriet først ’ved en fornyet gennemgang af
sagens
korrespondance’ i forbindelse med udarbejdelsen af udtalelsen til mig,
blev
opmærksom på at (A) ikke var blevet meddelt aktindsigt i publicerede artikler
vedrørende (D-x). Jeg har samtidig hermed gjort ministeriet bekendt med min
opfattelse. I øvrigt har jeg ikke taget stilling til Sundhedsministeriets
sagsbehandling.
Herudover giver sagen mig
anledning til følgende bemærkninger vedrørende Lægemiddelstyrelsens
sagsbehandling:
Lægemiddelstyrelsen
Det fremgår af sagen at
Lægemiddelstyrelsen traf afgørelse uden forinden at gøre (A) bekendt med
advokat (E)’s udtalelse. Det var først da (A) – efter at styrelsen
havde
truffet afgørelse – bad styrelsen om aktindsigt i sagen vedrørende
(A)’s
begæring om aktindsigt i dokumentationsmaterialet, at styrelsen fremsendte
udtalelsen til (A). (A) fremsatte herefter sine bemærkninger til udtalelserne
over for Sundhedsministeriet.
Forvaltningslovens § 19,
stk. 1, har følgende indhold:
’
§ 19.
Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at
myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens
faktiske
omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort
parten
bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en
udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den
pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
’
Efter min opfattelse burde
Lægemiddelstyrelsen have partshørt (A) over advokat (E)’s udtalelse
inden
styrelsen traf afgørelse i sagen. Jeg har samtidig hermed gjort
Lægemiddelstyrelsen bekendt med min opfattelse. Jeg har dog ikke taget
stilling
til hvorvidt der var dele af advokat (E)’s brev der kunne undtages fra
partshøring efter § 19, stk. 2, nr. 4. Forholdet giver mig imidlertid ikke
anledning
til at foretage mere idet (A)’s bemærkninger er indgået ved ministeriets
afgørelse af sagen.
Jeg har ikke taget stilling
til om Lægemiddelstyrelsens afgørelse opfylder begrundelseskravet i
forvaltningslovens § 24, eller om Lægemiddelstyrelsen også burde have
partshørt
over de tidligere indhentede udtalelser fra (D) og (C).
Jeg har bedt
Sundhedsministeriet underrette mig om svaret til (A), men jeg foretager mig
ikke mere i sagen medmindre (A) skriver til mig på ny efter at
Sundhedsministeriet har truffet ny afgørelse i sagen.”
I brev af 22. august 2000
skrev Sundhedsministeriet følgende til mig:
”Folketingets Ombudsmand har
med brev af 6. marts 2000 fremsendt Ombudsmandens afgørelse i ovennævnte sag.
Ombudsmanden har heri tilkendegivet, at Ombudsmanden ikke med tilstrækkelig
sikkerhed har kunnet fastslå, at Sundhedsministeriet samtidig med
udarbejdelsen
af ministeriets udtalelse til Ombudsmanden har foretaget en gennemgang af den
dokumentation, der er søgt aktindsigt i.
Ombudsmanden har på den
baggrund anmodet Sundhedsministeriet om at genoptage sagens behandling med
henblik på at gennemgå sagens akter og vurdere, om (A) kan meddeles
aktindsigt
i flere oplysninger.
Sundhedsministeriet skal i
den forbindelse oplyse, at ministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af
ministeriets udtalelse til Ombudsmanden af 3. marts 1999 foretog en
gennemgang
af den dokumentation, hvori der var søgt aktindsigt, om end dette ikke
udtrykkeligt er anført i ministeriets udtalelse. At sundhedsministeriet i sin
udtalelse i relation til spørgsmålet om udlevering af offentliggjorte
artikler
alene henviser til en gannemgang af ”sagens korrespondance” og ikke
sagens
underliggende akter skyldes, at det alene ved en gennemgang af
korrespondancen
– og ikke af dokumentationen – var muligt at afgøre, hvorvidt de i
dokumentationen værende offentliggjorte artikler tidligere havde været
udleveret (jf. Ombudsmandens afgørelse af 6. marts 2000 side 10, afsnit 2).
Sundhedsministeriet har som
en følge af Ombudsmandens opfordring på ny gennemgået dokumentationen, og det
er fortsat Sundhedsministeriets holdning, at alle oplysninger heri skal
undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2.
Sundhedsministeriet skal i den forbindelse henvise til begrundelserne angivet
i
Sundhedsministeriets afgørelse af 30. april 1998 og Sundhedsministeriets
udtalelse til Ombudsmanden af 3. marts 1999.
Det kan supplerende oplyses,
at langt størstedelen af dokumentationen består af forsøgsrapporter,
forsøgsprotokoller og hertil svarende dokumenter, dvs. dokumenter, der uden
at
have form af deciderede forsøgsrapporter eller -protokoller indeholder den
samme type oplysninger. Herudover indeholder dokumentationen enkelte
dokumenter
angående selve sammensætningen af og fremstillingsprocessen for lægemidlerne.
Sundhedsministeriet finder,
at oplysningerne i forsøgsrapporterne, -protokollerne og de hertil svarende
dokumenter skal undtages fra aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 12, stk.
1,
nr. 2, da disse oplysninger angiver detaljer om forsøgenes opbygning og
design
herunder undersøgelsesparametre, udvælgelseskriterier for patienter,
effektkriterier, opsætning af forsøgsresultaterne og behandling heraf og
lign.
Forsøgsrapporterne og -protokollerne indeholder desuden i et vist omfang
oplysninger om selve produktets sammensætning og fremstillingen heraf.
Sundhedsministeriet
vurderer, at en udlevering af oplysningerne i rapporterne og protokollerne
vil
kunne påføre lægemiddelfirmaerne økonomisk skade af væsentlig betydning, da
oplysningerne vil kunne anvendes af konkurrerende lægemiddelvirksomheder til
udvikling af tilsvarende produkter eller til tilrettelæggelse og udførelse af
tilsvarende forsøg til påvisning af lignende produkters sikkerhed og effekt.
Originalproducenterne (D) og (B) mister dermed værdifulde konkurrencefordele.
Sundhedsministeriet har i
denne forbindelse bl.a. lagt vægt på, at advokat (E) i sit brev af 31.
oktober
1997 til Lægemiddelstyrelsen på side 7 har oplyst, at det er meget vanskeligt
at designe kliniske undersøgelser, der præcist måler lægemidlers virkning på
forstyrrelser af centralnervesystemet. Lægemiddelstyrelsen har overfor
Sundhedsministeriet bekræftet rigtigheden heraf. (E) har desuden oplyst, at
metoderne og designet af forsøgene, der er udviklet af lægemiddelfirmaets
forskere, ikke er alment kendte.
Enkelte oplysninger fra
forsider, oversigter, indholdsfortegnelser, deleark, fremsendelsesskrivelser
og
lignende såsom protokol- og forsøgsnumre, titelangivelser for forsøgene etc.
ville isoleret set kunne udleveres. Disse oplysninger udgør imidlertid en
meget
lille del af dokumentationen, og Sundhedsministeriet har derfor fundet, at
det
ikke giver nogen mening at udlevere disse oplysninger – heller ikke
under
hensyn til offentlighedslovens § 12, stk.2 – når der ikke i øvrigt
udleveres
oplysninger fra dokumenterne.
For så vidt angår
spørgsmålet om udlevering af investigatornavne fra forsøgsrapporterne, rejst
i
Ombudsmandens afgørelse af 6. marts 2000 side 12, afsnit 2, kan det oplyses,
at
Sundhedsministeriet har fundet, at disse oplysninger ikke bør udleveres fra
den
samlede kliniske dokumentation, da oplysningerne vil give konkurrerende
firmaer
indsigt i (B)’s og (D)’s samlede investigatorkorps, som disse
firmaer har
opbygget over lang tid. Denne viden vil i betydeligt omfang lette de
konkurrerende
firmaers opsporing og rekruttering af investigatorer i forbindelse med
etablering og sammensætning af et investigatorkorps i forbindelse med
udvikling
af tilsvarende lægemidler.
Folketingets Ombudsmand
henleder i sit brev til Sundhedsministeriet af 6. marts 2000 opmærksomheden
på
at (B-x) er patentbeskyttet ifølge det af advokat (E) oplyste i dennes brev
af
31. oktober 1997 til Lægemiddelstyrelsen, og at akterne i ansøgningssagen
vedrørende patentet efter patentlovens § 22, stk. 1, skal være tilgængelige
for
enhver. Ombudsmanden går derfor ud fra, at Sundhedsministeriet ved den
fornyede
behandling af sagen påser, at der ikke tilbageholdes oplysninger, der
eventuelt
er offentligt tilgængelige efter patentlovens § 22, stk. 1.
Dette forudsætter, at der
foretages en sammenligning af den dokumentation, der ligger til grund for
patentets udstedelse og den information, der er indeholdt i den kliniske
dokumentation, hvori der er søgt aktindsigt. For at foretage denne
sammenligning er det påkrævet, at Sundhedsministeriet fra Patent- og
Varemærkestyrelsen indhenter patentansøgningen for (B-x) tillige med en
eventuel patentansøgning for D-x.
Retten til aktindsigt
antages i den forvaltningsretlige litteratur alene at omfatte de dokumenter,
der eksisterer i en sag, hvori der begæres aktindsigt. Myndighederne er efter
reglerne om aktindsigt ikke forpligtet til at tilvejebringe oplysninger, som
ikke allerede foreligger i sagen. Der henvises i den forbindelse til
Offentlighedsloven med kommentarer af John Vogter, 1998, side 118, samt
Forvaltningsret
af Hans Gammeltoft-Hansen, Jon Andersen, Kaj Larsen og Karsten Loiborg, 1994,
side 265.
I tråd hermed er det
Sundhedsministeriets opfattelse, at offentlighedslovens regler alene fordrer,
at aktindsigtsbegæringen afgøres på baggrund af en konkret vurdering af det
materiale, hvori der er søgt aktindsigt. Sundhedsministeriet finder således
ikke, at der i aktindsigtsbegrebet kan siges at være indeholdt en
forpligtelse
for ministeriet til at søge oplysninger, der er tilgængelige hos andre
myndigheder, fremskaffet for at foretage denne vurdering.
De oplysninger, Patent- og
Varemærkestyrelsen ligger inde med, er efter det af styrelsen oplyste at
betragte som forretningshemmeligheder, og oplysningerne ville således efter
offentlighedsloven efter al sandsynlighed skulle undtages fra aktindsigt.
Oplysningerne er imidlertid i overensstemmelse med patentlovens formål –
tildeling
af en eneret mod, at opfindelsen deles med almenheden – gjort
tilgængelige for
enhver efter patentloven. Patentloven sætter således § 12, stk. 1, nr. 2, ud
af
spil i relation til oplysningerne i patentansøgningen. Dette ses imidlertid
ikke at have nogen indflydelse på vurderingen efter offentlighedsloven af,
hvorvidt oplysningerne i den kliniske dokumentation er at betragte som
forretningshemmeligheder, hvis udlevering ville skade firmaet.
At lægemidlet er
patentbeskyttet i Danmark og en række andre lande betyder ikke, at
konkurrerende
firmaer ikke kan benytte oplysningerne, og at en udlevering af disse dermed
ikke vil kunne påføre originalproducenterne økonomisk skade. Oplysningerne
vil
kunne benyttes til udvikling af tilsvarende lægemidler til markeder, hvor
originallægemidlet ikke er beskyttet i samme omfang som i Danmark.
Sundhedsministeriet finder
således, at oplysningerne i den kliniske dokumentation efter
offentlighedsloven
skal vurderes uafhængigt af, hvad der måtte være tilgængeligt efter
patentloven.
Det bemærkes, at såfremt
oplysninger som dem, der er indeholdt i den kliniske dokumentation, måtte
vise
sig at være tilgængelige hos andre myndigheder efter en anden lovgivning end
offentlighedsloven, må den, der begærer aktindsigt, søge disse oplysninger
udleveret derfra.
Det må dog forventes, at de
oplysninger, der er indeholdt i patentansøgningen i alt væsentligt er
forskellige fra de oplysninger, der er indeholdt i den kliniske
dokumentation,
da akterne er indgivet til myndighederne med meget forskellige formål.
Den kliniske dokumentation
har til formål at godtgøre, at lægemidlet ikke har uforholdsmæssigt mange
eller
alvorlige bivirkninger i forhold til lægemidlets terapeutiske effekt. Akterne
i
patentansøgningssagen har derimod til formål at påvise, at den kemiske
forbindelse er ny og patentbeskyttelsesværdig i forhold til allerede kendte
forbindelser.
Sundhedsministeriet finder
sig på baggrund af ovenstående ikke forpligtet til at indhente
patentansøgningen
for (B-x) og en eventuel patentansøgning for (D-x) fra Patent- og
Varemærkestyrelsen.
For god ordens skyld skal
det oplyses, at Patent- og Varemærkestyrelsen har meddelt
Sundhedsministeriet,
at ministeriet i påkommende tilfælde skulle erlægge det sædvanlige gebyr for
en
søgning på de to lægemiddelnavne (D-x) og (B-x), hvilket koster 1.800 kr.
Desuden ville der skulle betales 3,25 kr. pr. side for kopier af akterne fra
patentansøgninger. En patentansøgning for lægemidler er efter det af Patent-
og
Varemærkestyrelsen oplyste sædvanligvis ikke på under 100 A4 sider.
Folketingets Ombudsmand har
anmodet Sundhedsministeriet om at tage udtrykkeligt stilling til (A)’s
bemærkning i avisens brev af 18. marts 1998 til Sundhedsministeriet om det
paradoksale i, at oplysningerne om lægemidlet (C-x) alle blev frigivet, mens
de
tilsvarende oplysninger vedrørende (D-x) og (B-x) er blevet undtaget.
Lægemiddelfirmaet (C), der
producerer (C-x), tilkendegav i breve af 7. juni 1996 og 24. april 1997 til
Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med Lægemiddelstyrelsens høring af firmaet
i
anledning af en tilsvarende aktindsigtsbegæring, at firmaet ikke havde
indvendinger imod, at den kliniske dokumentation for (C-x) blev udleveret.
Lægemiddelstyrelsen fandt på denne baggrund ikke grundlag for at undtage
dokumentationen vedrørende (C-x) fra aktindsigt i medfør af
offentlighedslovens
§ 12, stk. 1, nr. 2.
Lægemiddelfirmaerne (D) og
(B)’s advokat (E) tilkendegav imidlertid, at
registreringsdokumentationen
vedrørende (D-x) og (B-x) indeholdt forretningshemmeligheder, der skulle
undtages
efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2. Lægemiddelstyrelsen foretog på
den baggrund en konkret vurdering af dokumentationen for disse lægemidler med
henblik på en eventuel udlevering af oplysninger herfra. Denne vurdering
førte
til at disse to produkter blev undtaget fra aktindsigt.
”
I brev af 6. oktober 2000
meddelte jeg A at jeg på baggrund af de principielle aspekter som
ministeriets
svar til mig rejste, havde besluttet at indlede en undersøgelse af sagen af
egen drift, jf. ombudsmandslovens § 17, stk. 1.
NOTER:
(*)
FOB 1995, s. 283, og
FOB 1996, s. 314.
Lignende dokumenter
- Aktindsigt i dokumenter vedrørende markedsføringstilladelse og anden registreringsdokumentation for lægemiddel. Partshøring Retsinformation · 21. oktober 2005
- Afslag på indsigt i oplysning om indberettende hospital ved bi-virkning af lægemiddel Retsinformation · 2. oktober 2006
- Forbud mod forhandling af et slankemiddel Retsinformation · 7. februar 2019
- Rettens dom (Anden Afdeling) af 5. februar 2018. — PTC Therapeutics International Ltd mod Europæiske Lægemiddelagentur. EU-domme · 5. februar 2018
- Samværsret ændret kort før første samvær. Kort frist for partshøring. Retsinformation · 5. november 2003
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 23. januar 2003