Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i dokumenter vedrørende markedsføringstilladelse og anden registreringsdokumentation for lægemiddel. Partshøring

FOU nr 2004.158UdtalelserFolketinget21. oktober 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i dokumenter vedrørende markedsføringstilladelse

og anden registreringsdokumentation for lægemiddel. Partshøring

Ved brev af 15. oktober 2002 til Lægemiddelstyrelsen anmodede

advokat A om aktindsigt i ”alle dokumenter i Lægemiddelstyrelsens

besiddelse vedrørende

produktet (Q) – herunder virksomhed (X)’s ansøgning om

markedsføringstilladelse

med bilag samt anden registreringsdokumentation.”

Lægemiddelstyrelsen kontaktede i den anledning virksomheden X

ved brev af 29. oktober 2002 og bad virksomheden oplyse om der var dokumenter

eller oplysninger der burde undtages fra aktindsigt, samt i givet fald

begrundelserne herfor. Styrelsen gjorde opmærksom på at oplysninger der kan

have karakter af ”forretningshemmeligheder”, efter

offentlighedsloven kun kan

undtages fra aktindsigt hvis udlevering af oplysningerne kan antages at

medføre

et økonomisk tab af nogen betydning for virksomheden.

I e-mail af 4. november 2002 oplyste advokat A over for

Lægemiddelstyrelsen at hans klient særligt ønskede aktindsigt i dokumenterne

”DMF, Part II, afsnit C1 (II C1) og Part II, afsnit b (II b).”

Med brev af 6. december 2002 til Lægemiddelstyrelsen fremsendte

advokat B på vegne af X to notater om henholdsvis ”generelle synspunkter

af

betydning for aktindsigt i dokumentrationsmaterialet for (X)’s produkt

(Q)” og

”bemærkninger til enkeltdokumenter vedrørende (Q)”.

I det førstnævnte notat henviste advokat B til

offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, og § 13, stk. 1, nr. 6, og

redegjorde mere generelt for hvorfor de dokumenter som var omtalt i notatet

vedrørende enkeltdokumenter, efter hans opfattelse burde undtages fra

Læs alt

aktindsigt.

Han gjorde bl.a. gældende at der var tale om oplysninger vedrørende

erhvervshemmeligheder,

og at offentliggørelse heraf ville være af uvurderlig betydning for

konkurrenter

og for generiske producenter idet metoder og teknikker kunne kopieres til

brug

for egen udvikling og registrering. Offentliggørelse af sådanne oplysninger

ville således medføre væsentlig økonomisk skade for X. Derudover anførte

advokat B at visse af oplysningerne som isoleret set ikke klart var omfattet

af

offentlighedslovens § 12, ofte ville være oplysninger der indirekte kunne

føre

læseren videre til oplysninger der klart var fortrolige, eller som kunne give

den kyndige læser mulighed for at foretage slutninger om eksistensen af

oplysninger der var fortrolige. Han henviste endvidere til at frigivelse af

oplysningerne kunne give mulighed for bevidst misbrug fra konkurrenters side

i

form af misrekommandering på punkter hvor der var mulighed for misforståelse.

Desuden blev det anført at det var af afgørende betydning for virksomheden at

forretningsforhold til underleverandører ikke blev truet af henvendelser fra

konkurrenter. Advokaten henviste yderligere til at produktet fortsat var

patentbeskyttet i en række lande, og at en offentliggørelse i Danmark således

ville udgøre en betydelig risiko for forringelse af X’s kommercielle og

økonomiske stilling idet – som jeg forstod det – oplysningerne

ville kunne

fremskynde produktionen af tilsvarende produkter ved patentets udløb. Endelig

pegede advokaten på Danmarks internationale forpligtelser i form af

TRIPS-aftalen og EU-retlige regler.

Det andet notat var på 29 sider og indeholdt en nærmere

beskrivelse af de dokumenter der var omfattet af ansøgningen om aktindsigt,

med begrundelser for hvorfor de enkelte dokumenter efter advokat B’s

opfattelse

burde undtages fra indsigt. Advokaten anførte afslutningsvis at notatet selv

indeholdt

fortrolige oplysninger, f.eks. en række præcise referencer til dokumenter som

konkurrenter ville kunne udnytte, og notatet skulle derfor i sin helhed

undtages fra aktindsigt.

Den 6. februar 2003 klagede advokat A til Indenrigs- og

Sundhedsministeriet over at Lægemiddelstyrelsen ikke havde truffet afgørelse

i

anledning af hans anmodning om aktindsigt. Samtidig bad A om at ministeriet

pålagde styrelsen at fremsende alle godkendte produktresuméer vedrørende Q

idet han anførte at dokumenterne ubestridt var omfattet af retten til

aktindsigt.

Den 12. februar 2003 svarede Indenrigs- og Sundhedsministeriet

på advokat A’s klage. Ministeriet skrev at ministeriet ved telefonisk

henvendelse til Lægemiddelstyrelsen havde fået oplyst at styrelsen samme dag

ville sørge for fornyet fremsendelse af alle godkendte produktresuméer idet

en tidligere fremsendelse af 13. januar 2003 måtte være gået tabt.

Ministeriet

oplyste endvidere at ministeriet havde anmodet styrelsen om at fremskynde

sagens behandling med henblik på at A hurtigst muligt og helst inden for 10

dage modtog de dokumenter som utvivlsomt var omfattet af adgangen til

aktindsigt; hvis der herudover måtte være dokumenter hvis offentlighed ikke

kunne afgøres inden for denne frist, ville Lægemiddelstyrelsen underrette A

herom med oplysning om hvornår dette spørgsmål kunne være afklaret.

Den 4. marts 2003 traf Lægemiddelstyrelsen følgende afgørelse i

sagen:

”Efter modtagelse af Deres anmodning om aktindsigt af 15.10.02 i

alle dokumenter i Lægemiddelstyrelsens besiddelse vedrørende produktet (Q)

rettede Lægemiddelstyrelsen henvendelse til (X)’s advokat med henblik på

at

indhente kommentarer til den fremsatte anmodning.

Med brev af 12. december 2002 [må være 6. december 2002; min

bemærkning] svarede firmaets advokat, at man modsatte sig aktindsigten, idet

dette ville forårsage stor økonomisk skade for firmaet.

Ved tlf.samtale den 04.11.2002 oplyste De på forespørgsel LMS

om, at det registreringsmateriale, De umiddelbart er interesseret i at opnå

aktindsigt i består af Drug Master Filen samt Part 2.

Lægemiddelstyrelsen finder under henvisning til bestemmelsen i

offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, hvorefter retten til aktindsigt ikke

omfatter tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller

forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk

betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen

ikke imødekommes, at de oplysninger i dokumentationsmaterialet der vedrører

Drug Master Filen og Part 2 skal undtages aktindsigt. Lægemiddelstyrelsen har

ved sin vurdering lagt vægt på, at dette materiale, indeholder præcise

oplysninger

om kompositionen for (Q), specifikationer for råvarerne, fremstilling af

produktet.

Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at en afsløring

af disse oplysninger må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der

– typisk af konkurrencemæssige grunde – vil kunne påføres skade,

navnlig et

økonomisk tab af nogen betydning.

Lægemiddelstyrelsen har endvidere på baggrund af bestemmelsen i

offentlighedslovens § 7 vurderet, at styrelsens interne arbejdsmateriale

ligeledes skal undtages fra aktindsigt. Det følger således af bestemmelsen,

at

retten til aktindsigt ikke omfatter en myndigheds interne arbejdsdokumenter.

”

Den 20. marts 2003 klagede advokat A til Indenrigs- og

Sundhedsministeriet. Han henviste til offentlighedslovens § 12, stk. 2, om

ekstrahering, og anmodede om at ministeriet pålagde Lægemiddelstyrelsen at

give aktindsigt i den del af dokumenternes indhold der ikke kunne undtages

efter § 12, stk. 1, nr. 2. Endvidere klagede advokaten over

Lægemiddelstyrelsen

sagsbehandlingstid i forbindelse med hans aktindsigtsanmodning.

Den 28. marts 2003 bad ministeriet Lægemiddelstyrelsen om en

udtalelse i anledning af advokatens klage, og i en udtalelse dateret den 16.

april 2003 refererede Lægemiddelstyrelsen sagens forløb og begrundelsen for

styrelsens afslag.

I brev af 28. april 2003 påpegede Indenrigs- og

Sundhedsministeriet over for Lægemiddelstyrelsen at det ikke fremgik af

styrelsens

udtalelse om styrelsen havde forholdt sig til hvorvidt der i henhold til

offentlighedslovens § 12, stk. 2, skulle gives aktindsigt i dele af

dokumenterne. Ministeriet bad styrelsen om at foretage en vurdering af dette

spørgsmål, og – såfremt vurderingen førte til at dele af dokumenterne

blev

undergivet aktindsigt – da at sende disse direkte til advokat A.

Den 4. juni 2003 skrev Lægemiddelstyrelsen således til advokat

A:

”Lægemiddelstyrelsen har modtaget Deres brev af 20. marts, hvori

De anmoder om lægemiddelstyrelsen giver aktindsigt i den del af dokumenternes

indhold, der ikke kan undtages efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2,

og stk. 2. Styrelsen har på baggrund af Deres henvendelse foretaget en

fornyet

vurdering af sagen, men skal fastholde afgørelsen, som blev meddelt Dem i

brev

af 04.03.03.

Lægemiddelstyrelsen finder dog at Deres begæring kan imødekommes

for så vidt angår refererede offentlig tilgængelige videnskabelige artikler i

part II, idet der for sådanne dokumenter ikke gælder noget

beskyttelseshensyn.

En liste over artiklerne med angivelse af kilde, titel og

forfatter ses på side 2 i dette dokument.

”

Den 20. juni 2003 fastholdt advokat A over for Indenrigs- og

Sundhedsministeriet at Lægemiddelstyrelsen burde pålægges at give aktindsigt

i

den del af dokumenternes indhold som ikke kunne undtages efter § 12, stk. 1,

nr. 2. Advokaten anførte bl.a. at såfremt det var ministeriets opfattelse at

offentlighedslovens regler skulle kunne fraviges i dette omfang, særligt for

så vidt angår Lægemiddelstyrelsens registreringsdokumentation, burde en sådan

fravigelse ikke gennemføres ad ”bagvejen”.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhentede sagens akter fra

Lægemiddelstyrelsen, og den 19. august 2003 traf ministeriet følgende

afgørelse

i sagen:

”

Indenrigs- og

Sundhedsministeriets afgørelse:

Efter § 4, stk. 1, i offentlighedsloven kan enhver med de

undtagelser, som er nævnt i lovens §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt

med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed

som led i en administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Ifølge offentlighedslovens § 7 omfatter retten til aktindsigt

ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter, herunder dokumenter, der

udarbejdes af en myndighed til eget brug.

Ifølge § 12, stk. 1, nr. 2, omfatter retten til aktindsigt ikke

oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts-

eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig

økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at

begæringen ikke imødekommes.

Ifølge § 12, stk. 2, skal den pågældende gøres bekendt med

dokumentets øvrige indhold, hvis kun en del af et dokument omfattes af

bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 2.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Indenrigs- og

Sundhedsministeriet til grund, at Deres anmodning om aktindsigt i godkendte

produktresuméer for lægemidlet (Q) er imødekommet fuldt ud.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger endvidere til grund, at

Deres anmodning om aktindsigt i dokumenter vedrørende (X)’s ansøgning om

markedsføringstilladelse med bilag samt anden registreringsdokumentation

alene

omfatter dokumenterne Drug Master File, Part II, afsnit C1(II C 1) og Part

II,

afsnit b (II b).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har foretaget en gennemgang af

den dokumentation, De har søgt aktindsigt i. Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

finder herefter, at de oplysninger, der er begæret aktindsigt i, vedrører

tekniske indretninger, fremgangsmåder, forretningsforhold og lignende.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i den forbindelse lagt

vægt på, at dokumenterne indeholdt i Drug Master Filen og Part II for

lægemidlet (Q) indeholder meget detaljerede oplysninger om den kemiske

sammensætning

af lægemidlet, herunder de af firmaet udviklede og anvendte kontrol- og

testmetoder, måleparametre og statistiske beregningsmetoder.

Sådanne oplysninger er ikke omfattet af retten til aktindsigt,

hvis indrømmelse af aktindsigt efter et konkret skøn må antages at indebære

en

nærliggende risiko for, at der påføres virksomheden skade, navnlig økonomisk

tab af nogen betydning.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at der ved

en videregivelse af disse oplysninger er risiko for, at de kan anvendes af

konkurrerende virksomheder til udarbejdelse af dokumentationsmateriale i

forbindelse

med godkendelse af lægemidler generelt eller til udvikling af kopiprodukter.

Dette støttes bl.a. på den udtalelse, (X) har afgivet over for

Lægemiddelstyrelsen vedrørende dokumentationen. Det fremgår heraf, at de

pågældende dokumenter indeholder fortrolige oplysninger af forretningsmæssig

karakter, og at en udlevering af det pågældende materiale i aktindsigt af

konkurrencemæssige grunde vil kunne medføre væsentlig økonomisk skade for

firmaet.

Der er derfor nærliggende risiko for, at indrømmelse af

aktindsigt og dermed offentliggørelse vil påføre den producerende virksomhed

skade, navnlig i form af et økonomisk tab af nogen betydning, hvorfor det er

af væsentlig betydning, at oplysningerne i dokumenterne Drug Master File og

Part II, C 1 (II C 1) og Part II, afsnit b (II b) undtages fra aktindsigt,

jf.

offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2.

For så vidt angår de i materialet omfattede refererede

offentligt tilgængelige videnskabelige artikler i Part II finder Indenrigs-

og

Sundhedsministeriet, at der kan gives aktindsigt heri, idet der for sådanne

dokumenter ikke gælder noget beskyttelseshensyn.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder endvidere, at

Lægemiddelstyrelsens indeholdte interne arbejdsdokumenter er undtaget fra

aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 7.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i forbindelse med

gennemgang af sagsmaterialet foretaget en vurdering af, hvorvidt der, udover

de anførte artikler, kan gives aktindsigt i dele af de omfattede dokumenter,

jf. offentlighedslovens § 12, stk. 2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at enkelte dokumenter,

der alene indeholder overskrifter, bilagsnummer o.lign., kan udleveres i

aktindsigt. Disse bilag vedlægges i kopi.

På denne baggrund stadfæster Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Lægemiddelstyrelsens afgørelse af 4. marts 2003, som ændret 4. juni 2003,

idet

der dog som anført ovenfor vedlægges kopi af enkelte dokumenter.

For så vidt angår Deres klage over Lægemiddelstyrelsens

sagsbehandlingstid bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ( )

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det derimod uheldigt,

at Lægemiddelstyrelsen ikke ved sin første afgørelse den 4. marts 2003 havde

foretaget en fuldstændig gennemgang af materialet med henblik på vurdering

af, hvorvidt dele af materialet kunne udleveres i aktindsigt, jf.

offentlighedslovens § 12, stk. 2. Lægemiddelstyrelsen burde således allerede

ved denne afgørelse have foretaget ekstrahering af de publicerede artikler,

De

senere har modtaget.

For så vidt angår Deres anmodning om aktindsigt i godkendte

produktresuméer for (Q) bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at disse

utvivlsomt er omfattet af adgangen til aktindsigt.

”

I brev af 10. november 2003 klagede advokat A til mig over

Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelse. Efter en gennemgang af sagens

forløb anførte han følgende:

”Det er min opfattelse, at Lægemiddelstyrelsens afgørelse ikke

er i overensstemmelse med offentlighedslovens regler om aktindsigt.

Ledetråden i den generelle praksis om myndighedernes anvendelse

af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser synes at være, at dokumenterne

skal udleveres, medmindre myndighederne har overbevisende retlige argumenter

for

at nægte aktindsigt, ligesom oplysninger, der måtte være omfattet af en

undtagelsesbestemmelse skal ekstraheres, således at der kan gives aktindsigt

i

dokumentets øvrige indhold.

Jeg stiller mig derfor uforstående over for, at der i denne sag

skulle være grundlag for at tilbageholde samtlige sagens dokumenter fra

aktindsigt og helt undlade ekstrahering. Det bemærkes i den sammenhæng, at

hovedparten

af de enkelte dokumenter vedlagt afgørelsen af 19. august 2003 er blanke

sider

og således ikke en egentlig ekstrahering.

En sådan fravigelse af lovens offentlighedsprincip særligt for

så vidt angår Lægemiddelstyrelsens registreringsdokumentation synes at fordre

en ændring af lovens ordlyd, der ikke bør gennemføres ad

’bagvejen’.”

Den 12. december 2003 bad jeg Indenrigs- og Sundhedsministeriet

og Lægemiddelstyrelsen om udlån af sagens akter og om udtalelser i anledning

af klagen.

I en udtalelse af 23. april 2004 skrev Lægemiddelstyrelsen

således:

”

For god ordens skyld skal det bemærkes, at ansøgningen om

markedsføringstilladelse for produktet (Q) i den konkrete sag ikke indeholder

en selvstændig Drug Master File. De oplysninger, der normalt er indeholdt i

en

Drug Master File, er i den omhandlede ansøgning om markedsføringstilladelse

for

produktet (Q) er integreret i ansøgningens øvrige dele, herunder navnlig Part

II, der har været vurderet i forbindelse med behandlingen af anmodningen om

aktindsigt.

Lægemiddelstyrelsen har på baggrund af Deres henvendelse

foretaget en fornyet gennemgang af sagens omfattende dokumenter.

For så vidt angår den udleverede liste af 4. juni 2003 over de i

ansøgningen refererede offentlig tilgængelige videnskabelige artikler i

ansøgningens part II har Lægemiddelstyrelsen hæftet sig ved, at det ikke af

denne liste umiddelbart ses, om klager er blevet gjort bekendt med 6 nærmere

bestemte videnskabelige artikler fra henholdsvis European Pharmacopoeia,

United States Pharmacopoeia og French Pharmacopoeia (9th Edition), hvorfor

Lægemiddelstyrelsen vedlægger disse videnskabelige artikler i kopi.

Afslutningsvis skal Lægemiddelstyrelsen meget beklage

tidsforbruget ved fremsendelsen af de godkendte produktresuméer for (Q).

Styrelsen er således enig med Indenrigs- og Sundhedsministeriet i, at sådanne

produktresuméer utvivlsomt er omfattet af adgangen til aktindsigt, og at de

godkendte produktresuméer for (Q) under normale omstændigheder burde være

fremsendt klager inden for den i offentlighedslovens § 16, stk. 2, fastsatte

10-dages frist.”

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skrev således i en udtalelse

af 2. juni 2004:

”

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal indledningsvist bemærke,

at anmodningen fra (Y) v/advokatfirma (C) [nærmere bestemt advokat (A); min

bemærkning] om aktindsigt blev fremsat over for Lægemiddelstyrelsen i breve

af

15. oktober og 28. november 2002 og omfattede bestemte dele af Drug Master

File og alle godkendte produktresuméer vedrørende lægemidlet (Q). Som anført

i

Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelse og endvidere fremhævet i

Lægemiddelstyrelsens

udtalelse af 23. april 2004, blev den oprindelige anmodning af 15. oktober

2002 præciseret ved e-mail og telefonsamtale af 4. november 2002.

Vedrørende Indenrigs- og

Sundhedsministeriets begrundelse for afgørelsen af 19. august 2003:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal henvise til, at

ministeriet i sin afgørelse nøje har redegjort for de retsregler, afgørelsen

hviler på, og de hensyn, der har været bestemmende for ministeriets

skønsudøvelse, ligesom der i afgørelsen er redegjort for de oplysninger

vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning

for afgørelsen.

Det fremgår af afgørelsen, at de dokumenter, der var omfattet

af aktindsigtsanmodningen, bortset fra de nedenfor omtalte godkendte

produktresuméer og videnskabelige artikler, indeholder meget detaljerede

oplysninger

om den kemiske sammensætning af lægemidlet (Q), herunder de af firmaet

udviklede

og anvendte kontrol- og testmetoder, måleparametre og statistiske

beregningsmetoder.

Der er således tale om oplysninger vedrørende tekniske indretninger,

fremgangsmåder, forretningsforhold og lignende.

Sådanne oplysninger er i medfør af offentlighedslovens § 12,

stk. 1, nr. 2, ikke omfattet af retten til aktindsigt, hvis indrømmelse af

aktindsigt efter et konkret skøn må antages at indebære en nærliggende risiko

for, at der påføres virksomheden skade, navnlig økonomisk tab af nogen

betydning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderede i sin afgørelse, at

der ved en videregivelse af disse oplysninger er risiko for, at de kan

anvendes af konkurrerende virksomheder til udarbejdelser af

dokumentationsmateriale

i forbindelse med godkendelse af lægemidler generelt eller til udvikling af

kopipræparater. Indenrigs- og Sundhedsministeriet støttede dette på bl.a. den

udtalelse, som indehaveren af markedsføringstilladelsen for (Q) var

fremkommet

med over for Lægemiddelstyrelsen, og hvoraf det fremgik, at de pågældende

dokumenter indeholder fortrolige oplysninger af forretningsmæssig karakter,

og at en udlevering af det pågældende materiale i aktindsigt af

konkurrencemæssige

grunde vil kunne medføre væsentlig økonomisk skade for firmaet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderede på denne baggrund,

at der er nærliggende risiko for, at indrømmelse af aktindsigt og dermed

offentliggørelse vil påføre den producerende virksomhed skade, navnlig i form

af et økonomisk tab af nogen betydning, hvorfor det er af væsentlig

betydning,

at oplysningerne i dokumenterne Drug Master File, Part II, C1 (II C 1) og

Part

II, afsnit b (II b) undtages fra aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 12,

stk. 1, nr. 2.

For så vidt angår de i materialet omfattede refererede

offentligt tilgængelige videnskabelige artikler i Part II fandt Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, at der kunne gives aktindsigt heri, idet der for sådanne

dokumenter ikke gælder noget beskyttelseshensyn.

Af tilsvarende grunde fandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

at der kunne gives aktindsigt i alle godkendte produktresuméer vedrørende det

pågældende lægemiddel.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt endvidere, at

Lægemiddelstyrelsens indeholdte interne arbejdsdokumenter er undtaget fra

aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 7.

Endelig fandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at der kunne

foretages ekstrahering af enkelte dokumenter udover de dokumenter, der

allerede var udleveret af Lægemiddelstyrelsen, jf. nedenfor.

Vedrørende klage angående

ekstrahering af oplysninger:

Det fremgår af beskrivelsen i Indenrigs- og Sundhedsministeriets

afgørelse af 19. august 2003, at Lægemiddelstyrelsen den 11. februar 2003

fremsendte alle godkendte produktresuméer til advokatfirma (C), og at

styrelsen

den 4. juni 2003 fremsendte en række nærmere oplistede, refererede offentligt

tilgængelige videnskabelige artikler i Drug Master File, Part II.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet lagde på denne baggrund ved

sin afgørelse af 19. august 2003 til grund, at Lægemiddelstyrelsen dels havde

imødekommet anmodningen om aktindsigt i alle godkendte produktresuméer for

lægemidlet (Q) fuldt ud, dels havde foretaget ekstrahering i Drug Master

File,

Part II af de ovenfor anførte videnskabelige artikler. Herudover fandt

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved gennemgang af de dokumenter i Drug

Master

File, som var omfattet af aktindsigtsanmodningen, at der kunne udleveres

enkelte yderligere dokumenter, hvoraf der for visse dokumenters vedkommende

blev foretaget overstregning af oplysninger, som var omfattet af

undtagelsesbestemmelsen

i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, jf. nedenfor.

Det er på denne baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriets

opfattelse, at der i forbindelse med Lægemiddelstyrelsens og ministeriets

behandling af aktindsigtsanmodningen og den fremsatte klage til ministeriet

er

foretaget ekstrahering i overensstemmelse med offentlighedslovens § 12, stk.

2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal dog henvise til, at det

af Lægemiddelstyrelsens udtalelse af 23. april 2004 fremgår, at styrelsen ved

den fornyede gennemgang af sagen har hæftet sig ved, at det af den udleverede

liste af 4. juni 2003 over de i ansøgningen refererede offentligt

tilgængelige

videnskabelige artikler i ansøgningens part II ikke umiddelbart ses, om

klager

er blevet gjort bekendt med 6 nærmere bestemte videnskabelige artikler fra

henholdsvis

European Pharmacopoeia, United States Pharmacopoeia og French Pharmacopoeia

(9th Edition). Lægemiddelstyrelsen har vedlagt de pågældende videnskabelige

artikler i kopi.

Da der således kan herske tvivl om, hvorvidt klager er gjort

bekendt med disse videnskabelige artikler, har Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

fremsendt disse direkte til klager, jf. vedlagte kopi af brev til advokat

(A).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal stærkt beklage, at

Lægemiddelstyrelsen tilsyneladende ikke tidligere har fremsendt disse

dokumenter, og at ministeriet ikke har bemærket dette ved gennemgang af

sagen.

”

Ved brev af 7. juni 2004 bad jeg om advokat A’s eventuelle

bemærkninger til udtalelserne. Jeg hørte ikke fra advokaten i den anledning.

I brev af 8. oktober 2004 til advokat A udtalte jeg følgende:

Ombudsmandens udtalelse

”Jeg bemærker først at min gennemgang af sagen har koncentreret sig om

Lægemiddelstyrelsens og Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelser om

afslag på aktindsigt. Som sagen har været forelagt for mig, bl.a. ved Deres

klage af 10. november 2003, har min undersøgelse derimod ikke omfattet det

spørgsmål om Lægemiddelstyrelsens sagsbehandlingstid som har været rejst i

forbindelse med sagens behandling ved myndighederne; jeg har således ikke

taget stilling til dette spørgsmål.

Lægemiddelstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelser er

truffet under henvisning til offentlighedslovens § 7 og § 12, stk. 1,

nr. 2, og stk. 2. Bestemmelserne har følgende indhold:

’§ 7.

Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter.

Som interne arbejdsdokumenter anses

dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug,

brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed og

brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes udvalg, afdelinger og

andre organer eller mellem disse organer indbyrdes.’

’§ 12.

Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om

tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller

forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig

økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at

begæringen ikke imødekommes.

Stk. 2.

Omfattes kun

en del af et dokument af bestemmelsen i stk. 1, skal den pågældende gøres

bekendt

med dokumentets øvrige indhold.’

Af betydning for sagen er endvidere forvaltningslovens § 19 der

har denne ordlyd:

’§ 19.

Kan en part i

en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af

bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke

træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne

og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog

kun,

hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig

betydning for sagens afgørelse.

Stk. 2.

Bestemmelsen i

stk. 1 gælder ikke, hvis

parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4

med hensyn til de pågældende oplysninger.

’

1.

I tilfælde hvor

der kan være begrundet tvivl om hvorvidt en begæring om aktindsigt bør afslås

efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, bør myndigheden

indhente en udtalelse fra den hvis interesse kan være til hinder for at

begæringen

om aktindsigt imødekommes, jf. pkt. 42 i Justitsministeriets vejledning om

offentlighedsloven (vejledning nr. 11687 af 3. november 1986). I

overensstemmelse hermed indhentede Lægemiddelstyrelsen en udtalelse af 6.

december 2002 (brev med to tilhørende notater) fra (X)’s advokat.

Efter min opfattelse er brevet af 6. december 2002 med

tilhørende notater omfattet af partshøringspligten i forvaltningslovens § 19,

stk. 1. Jeg henviser i den forbindelse også til den sag som er omtalt i

Folketingets Ombudsmands beretning for 2000, s. 399 ff*, særligt s. 406, med

en

ganske tilsvarende problemstilling i en anden sag på Lægemiddelstyrelsens

område.

Jeg har dog ikke taget stilling til om dele af udtalelsen og notaterne kan

undtages fra partshøring efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 4.

Jeg mener på den baggrund at det er kritisabelt at

Lægemiddelstyrelsen – som sagen foreligger oplyst – ikke overvejede

i hvilket

omfang De skulle partshøres over advokatens udtalelse og i givet fald foretog

en sådan partshøring. Jeg har gjort Lægemiddelstyrelsen bekendt med min

opfattelse.

Jeg må endvidere lægge til grund at Indenrigs- og

Sundhedsministeriet ved ministeriets prøvelse af Lægemiddelstyrelsens

afgørelse ikke tog stilling til betydningen af den manglende partshøring i

styrelsen. Ministeriet foretog heller ikke en selvstændig partshøring af Dem

vedrørende udtalelsen inden der blev truffet afgørelse i sagen.

Det er efter min opfattelse kritisabelt at Indenrigs- og

Sundhedsministeriet således ikke ved ministeriets prøvelse foretog en

vurdering

af hvilken betydning styrelsens manglende partshøring burde have for

ministeriets videre behandling af sagen.

Jeg henviser i den forbindelse til at partshøringsreglerne har

karakter af såkaldte garantiforskrifter der bl.a. har til formål at sikre at

parten

får lejlighed til at kontrollere myndighedens beslutningsgrundlag inden der

træffes afgørelse. Den manglende partshøring har således bevirket at De

aldrig

har fået indsigt i de oplysninger som den berørte virksomheds advokat fremkom

med, og som dannede grundlaget for myndighedernes afgørelser; herved svigtede

muligheden for at De kunne påpege eventuelle fejl eller tvivlsomme punkter i

beslutningsgrundlaget og tilføje egne (yderligere) synspunkter.

Jeg har gjort Indenrigs- og Sundhedsministeriet bekendt med min

opfattelse, og jeg har på baggrund heraf henstillet til Indenrigs- og

Sundhedsministeriet at sagens behandling genoptages med henblik på at

ministeriet nu foretager en vurdering af hvilke konsekvenser

Lægemiddelstyrelsens

manglende partshøring eventuelt bør have for sagens behandling, og med

henblik

på at der derefter træffes ny afgørelse i sagen. Jeg har bedt ministeriet

underrette mig om ministeriets fornyede afgørelse i sagen.

2.

Som det fremgår af

§ 12, stk. 1, nr. 2, kan oplysninger om drifts- eller forretningsforhold

eller

lignende kun undtages fra de almindelige regler om aktindsigt for så vidt det

er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed

oplysningerne

angår, at begæringen om aktindsigt ikke imødekommes.

Efter forarbejderne er bestemmelsen kun anvendelig hvis

indrømmelsen af aktindsigt efter et konkret skøn må antages at medføre en

nærliggende risiko for at der – typisk af konkurrencemæssige grunde

– påføres

den pågældende virksomhed et økonomisk tab af nogen betydning, jf.

Folketingstidende

1984-85, tillæg B, sp. 3088.

Jeg har til brug for min gennemgang af sagen modtaget et meget

stort antal sagsakter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. På baggrund af

det ovenfor anførte, hvorefter jeg henstiller til Indenrigs- og

Sundhedsministeriet at genoptage sagens behandling, har jeg ikke grundlag for

konkret at tage stilling til hvorvidt betingelserne i offentlighedslovens § 7

og § 12, stk. 1, nr. 2, for undtagelse fra aktindsigt var opfyldt for så vidt

angår de omhandlede akter. Jeg bemærker dog – med henblik på Deres

eventuelle

senere overvejelser om på ny at rette henvendelse hertil om sagen efter at

ministeriet

har truffet ny afgørelse i sagen – at jeg kun vil kunne kritisere en

sådan

vurdering hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det skyldes bl.a. at en

egentlig efterprøvelse kræver en sagkundskab på det lægemiddelfaglige område

som jeg som ombudsmand ikke har.

3.

Jeg har endvidere

over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærket at jeg går ud fra at

ministeriet

eller Lægemiddelstyrelsen i givet fald dels vejleder om det forhold at visse

sagsoplysninger vedrørende lægemiddelregistrering kan være offentligt

tilgængelige efter patentloven, dels vejleder om at aktindsigt i sagsakter

vedrørende

danske patenter kan fås ved henvendelse til Patent- og Varemærkestyrelsen.

Jeg henviser i den forbindelse til Folketingets Ombudsmands beretning for

2003, s. 725 ff*.

”

Med brev af 8. februar 2005 fremsendte Indenrigs- og

Sundhedsministeriet ministeriets fornyede afgørelse i sagen af samme dato.

Ministeriet oplyste over for mig at ministeriet forinden gennemførelse af

partshøring af advokat A havde foretaget høring af advokat B til brug for

ministeriets afgørelse af om alle eller dele af de dokumenter der var

fremsendt

af B med brev af 6. december 2002, skulle undtages fra partshøring i medfør

af

forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 4, jf. § 15. Advokat B havde i den

forbindelse oplyst, at han ikke havde bemærkninger til partshøring over disse

dokumenter.

Ministeriets fornyede afgørelse til advokat A havde følgende

indhold:

”

Med brev af 6. december 2004 fremsendte Indenrigs- og

Sundhedsministeriet brev af 6. december 2002 med tilhørende notater fra

advokat

B i partshøring.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget Deres udtalelse

med brev af 4. januar 2005.

De har heri anført følgende:

’Advokat B henviser til Offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr.

2, og § 13, stk. 1, nr. 6, som grundlag for at undtage dokumenter og visse

oplysninger i dokumentationsmaterialet for (Q) fra aktindsigt.

Hertil bemærkes, at det følger af offentlighedslovens § 12,

stk. 2, at omfattes kun en del af et dokument af en undtagelsesbestemmelse,

skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold. Adgangen

til

at undlade en sådan ekstrahering og tilbageholde samtlige sagens dokumenter

fra aktindsigt anses for at være begrænset, jf. Offentlighedsloven med

kommentarer, side 231.

Det bestrides ikke, at dokumenter i dokumentationsmaterialet

for (Q) kan indeholde oplysninger, der må karakteriseres som

erhvervshemmeligheder

og således vil være omfattet af ovennævnte undtagelsesbestemmelser. I det

tilfælde har Lægemiddelstyrelsen imidlertid pligt til at ekstrahere de

fortrolige

oplysninger og give aktindsigt i dokumentets øvrige indhold.

Baggrunden for min klients klage over Lægemiddelstyrelsens

afgørelse er, at min klient stiller sig uforstående over for, at der i denne

sag skulle være grundlag for at tilbageholde

samtlige sagens dokumenter

fra aktindsigt under henvisning til

ovennævnte undtagelsesbestemmelser. Det bemærkes i den sammenhæng, at

hovedparten af de enkelte dokumenter vedlagt afgørelsen af 19. august 2003

var

blanke sider.’

I denne anledning skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse

følgende:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastholder ministeriets

afgørelse af 19. august 2004 af de grunde, der er anført heri, samt under

henvisning til nedenstående.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i sin afgørelse nøje

redegjort for de retsregler, afgørelsen hviler på, og de hensyn, der har

været

bestemmende for ministeriets skønsudøvelse, ligesom der i afgørelsen er

redegjort

for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt

væsentlig

betydning for afgørelsen.

Det fremgår af afgørelsen, at de dokumenter, der var omfattet

af aktindsigtsanmodningen, bortset fra de nedenfor omtalte godkendte

produktresuméer og videnskabelige artikler, indeholder meget detaljerede

oplysninger

om den kemiske sammensætning af lægemidler (Q) (...), herunder de af firmaet

udviklede og anvendte kontrol- og testmetoder, måleparametre og statistiske

beregningsmetoder. Der er således tale om oplysninger vedrørende tekniske

indretninger, fremgangsmåder, forretningsforhold og lignende.

Sådanne oplysninger er i medfør af offentlighedslovens § 12,

stk. 1, nr. 2, ikke omfattet af retten til aktindsigt, hvis indrømmelse af

aktindsigt efter et konkret skøn må antages at indebære en nærliggende risiko

for, at der påføres virksomheden skade, navnlig økonomisk tab af nogen

betydning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderede i sin afgørelse, at

der ved en videregivelse af disse oplysninger er risiko for, at de kan

anvendes af konkurrerende virksomheder til udarbejdelse af

dokumentationsmateriale

i forbindelse med godkendelse af lægemidler generelt eller til udvikling af

kopipræparater. Indenrigs- og Sundhedsministeriet støttede dette på bl.a. den

udtalelse, som indehaveren af markedsføringstilladelsen for (Q) (...) var

fremkommet med over for Lægemiddelstyrelsen, og hvoraf det fremgik, at de

pågældende dokumenter indeholder fortrolige oplysninger af forretningsmæssig

karakter, og at en udlevering af det pågældende materiale i aktindsigt af

konkurrencemæssige

grunde vil kunne medføre væsentlig økonomisk skade for firmaet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderede på denne baggrund,

at der er nærliggende risiko for, at indrømmelse af aktindsigt og dermed

offentliggørelse vil påføre den producerende virksomhed skade, navnlig i form

af et økonomisk tab af nogen betydning, hvorfor det er af væsentlig

betydning,

at oplysningerne i dokumenterne Drug Master File, Part II, C1 (II C1) og Part

II; afsnit b (II b) undtages fra aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 12,

stk. 1, nr. 2.

For så vidt angår de i materialet omfattede refererede

offentligt tilgængelige videnskabelige artikler i Part II fandt Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, at der kunne gives aktindsigt heri, idet der for sådanne

dokumenter ikke gælder noget beskyttelseshensyn.

Af tilsvarende grunde fandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

at der kunne gives aktindsigt i alle godkendte produktresuméer vedrørende det

pågældende lægemiddel.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt endvidere, at

Lægemiddelstyrelsens indeholdte interne arbejdsdokumenter er undtaget fra

aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 7.

Endelig fandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at der kunne

foretages ekstrahering af enkelte dokumenter udover de dokumenter, der

allerede var udleveret af Lægemiddelstyrelsen, jf. nedenfor.

Det fremgår af beskrivelsen i Indenrigs- og Sundhedsministeriets

afgørelse af 19. august 2003, at Lægemiddelstyrelsen den 11. februar 2003

fremsendte alle godkendte produktresuméer til advokatfirma (C), og at

styrelsen

den 4. juni 2003 fremsendte en række nærmere oplistede, refererede offentligt

tilgængelige videnskabelige artikler i Drug Master File, Part II.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet lagde på denne baggrund ved

sin afgørelse af 19. august 2003 til grund, at Lægemiddelstyrelsen dels havde

imødekommet anmodningen om aktindsigt i alle godkendte produktresuméer for

lægemidlet (Q) (...) fuldt ud, dels havde foretaget ekstrahering i Drug

Master

File, Part II af de ovenfor anførte videnskabelige artikler. Herudover fandt

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved gennemgang af de dokumenter i Drug

Master

File, som var omfattet af aktindsigtsanmodningen, at der kunne udleveres

enkelte yderligere dokumenter, hvoraf der for visse dokumenters vedkommende

blev foretaget overstregning af oplysninger, som var omfattet af

undtagelsesbestemmelsen

i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, jf. nedenfor.

Det er på denne baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriets

opfattelse, at der i forbindelse med Lægemiddelstyrelsens og ministeriets

behandling af aktindsigtsanmodningen og den fremsatte klage til ministeriet

er

foretaget ekstrahering i overensstemmelse med offentlighedslovens § 12, stk.

2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal endvidere henvise til, at

det af Lægemiddelstyrelsens udtalelse af 23. april 2004 fremgik, at styrelsen

ved den fornyede gennemgang af sagen havde hæftet sig ved, at det af den

udleverede liste af 4. juni 2003 over de i ansøgningen refererede offentligt

tilgængelige videnskabelige artikler i ansøgningens part II ikke umiddelbart

fremgik, om De var blevet gjort bekendt med 6 nærmere bestemte videnskabelige

artikler fra henholdsvis European Pharmacopoeia, United States Pharmacopoeia

og

French Pharmacopoeia (9th Edition).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremsendte på denne baggrund

disse artikler til Dem med brev af 1. juni 2004, idet ministeriet beklagede

forløbet.”

Jeg meddelte i brev af 15. februar 2005 Indenrigs- og

Sundhedsministeriet at jeg ikke havde hørt fra advokat A i anledning af

ministeriets

fornyede afgørelse, og at jeg på det foreliggende grundlag ikke foretog mig

mere i sagen.

NOTER: (*)

FOB 2000, s. 399,

og FOB 2003, s. 725.

Lignende dokumenter