Aktindsigt i dokumenter vedrørende markedsføringstilladelse og anden registreringsdokumentation for lægemiddel. Partshøring
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i dokumenter vedrørende markedsføringstilladelse
og anden registreringsdokumentation for lægemiddel. Partshøring
Ved brev af 15. oktober 2002 til Lægemiddelstyrelsen anmodede
advokat A om aktindsigt i ”alle dokumenter i Lægemiddelstyrelsens
besiddelse vedrørende
produktet (Q) – herunder virksomhed (X)’s ansøgning om
markedsføringstilladelse
med bilag samt anden registreringsdokumentation.”
Lægemiddelstyrelsen kontaktede i den anledning virksomheden X
ved brev af 29. oktober 2002 og bad virksomheden oplyse om der var dokumenter
eller oplysninger der burde undtages fra aktindsigt, samt i givet fald
begrundelserne herfor. Styrelsen gjorde opmærksom på at oplysninger der kan
have karakter af ”forretningshemmeligheder”, efter
offentlighedsloven kun kan
undtages fra aktindsigt hvis udlevering af oplysningerne kan antages at
medføre
et økonomisk tab af nogen betydning for virksomheden.
I e-mail af 4. november 2002 oplyste advokat A over for
Lægemiddelstyrelsen at hans klient særligt ønskede aktindsigt i dokumenterne
”DMF, Part II, afsnit C1 (II C1) og Part II, afsnit b (II b).”
Med brev af 6. december 2002 til Lægemiddelstyrelsen fremsendte
advokat B på vegne af X to notater om henholdsvis ”generelle synspunkter
af
betydning for aktindsigt i dokumentrationsmaterialet for (X)’s produkt
(Q)” og
”bemærkninger til enkeltdokumenter vedrørende (Q)”.
I det førstnævnte notat henviste advokat B til
offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, og § 13, stk. 1, nr. 6, og
redegjorde mere generelt for hvorfor de dokumenter som var omtalt i notatet
vedrørende enkeltdokumenter, efter hans opfattelse burde undtages fra
Læs alt
aktindsigt.
Han gjorde bl.a. gældende at der var tale om oplysninger vedrørende
erhvervshemmeligheder,
og at offentliggørelse heraf ville være af uvurderlig betydning for
konkurrenter
og for generiske producenter idet metoder og teknikker kunne kopieres til
brug
for egen udvikling og registrering. Offentliggørelse af sådanne oplysninger
ville således medføre væsentlig økonomisk skade for X. Derudover anførte
advokat B at visse af oplysningerne som isoleret set ikke klart var omfattet
af
offentlighedslovens § 12, ofte ville være oplysninger der indirekte kunne
føre
læseren videre til oplysninger der klart var fortrolige, eller som kunne give
den kyndige læser mulighed for at foretage slutninger om eksistensen af
oplysninger der var fortrolige. Han henviste endvidere til at frigivelse af
oplysningerne kunne give mulighed for bevidst misbrug fra konkurrenters side
i
form af misrekommandering på punkter hvor der var mulighed for misforståelse.
Desuden blev det anført at det var af afgørende betydning for virksomheden at
forretningsforhold til underleverandører ikke blev truet af henvendelser fra
konkurrenter. Advokaten henviste yderligere til at produktet fortsat var
patentbeskyttet i en række lande, og at en offentliggørelse i Danmark således
ville udgøre en betydelig risiko for forringelse af X’s kommercielle og
økonomiske stilling idet – som jeg forstod det – oplysningerne
ville kunne
fremskynde produktionen af tilsvarende produkter ved patentets udløb. Endelig
pegede advokaten på Danmarks internationale forpligtelser i form af
TRIPS-aftalen og EU-retlige regler.
Det andet notat var på 29 sider og indeholdt en nærmere
beskrivelse af de dokumenter der var omfattet af ansøgningen om aktindsigt,
med begrundelser for hvorfor de enkelte dokumenter efter advokat B’s
opfattelse
burde undtages fra indsigt. Advokaten anførte afslutningsvis at notatet selv
indeholdt
fortrolige oplysninger, f.eks. en række præcise referencer til dokumenter som
konkurrenter ville kunne udnytte, og notatet skulle derfor i sin helhed
undtages fra aktindsigt.
Den 6. februar 2003 klagede advokat A til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet over at Lægemiddelstyrelsen ikke havde truffet afgørelse
i
anledning af hans anmodning om aktindsigt. Samtidig bad A om at ministeriet
pålagde styrelsen at fremsende alle godkendte produktresuméer vedrørende Q
idet han anførte at dokumenterne ubestridt var omfattet af retten til
aktindsigt.
Den 12. februar 2003 svarede Indenrigs- og Sundhedsministeriet
på advokat A’s klage. Ministeriet skrev at ministeriet ved telefonisk
henvendelse til Lægemiddelstyrelsen havde fået oplyst at styrelsen samme dag
ville sørge for fornyet fremsendelse af alle godkendte produktresuméer idet
en tidligere fremsendelse af 13. januar 2003 måtte være gået tabt.
Ministeriet
oplyste endvidere at ministeriet havde anmodet styrelsen om at fremskynde
sagens behandling med henblik på at A hurtigst muligt og helst inden for 10
dage modtog de dokumenter som utvivlsomt var omfattet af adgangen til
aktindsigt; hvis der herudover måtte være dokumenter hvis offentlighed ikke
kunne afgøres inden for denne frist, ville Lægemiddelstyrelsen underrette A
herom med oplysning om hvornår dette spørgsmål kunne være afklaret.
Den 4. marts 2003 traf Lægemiddelstyrelsen følgende afgørelse i
sagen:
”Efter modtagelse af Deres anmodning om aktindsigt af 15.10.02 i
alle dokumenter i Lægemiddelstyrelsens besiddelse vedrørende produktet (Q)
rettede Lægemiddelstyrelsen henvendelse til (X)’s advokat med henblik på
at
indhente kommentarer til den fremsatte anmodning.
Med brev af 12. december 2002 [må være 6. december 2002; min
bemærkning] svarede firmaets advokat, at man modsatte sig aktindsigten, idet
dette ville forårsage stor økonomisk skade for firmaet.
Ved tlf.samtale den 04.11.2002 oplyste De på forespørgsel LMS
om, at det registreringsmateriale, De umiddelbart er interesseret i at opnå
aktindsigt i består af Drug Master Filen samt Part 2.
Lægemiddelstyrelsen finder under henvisning til bestemmelsen i
offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, hvorefter retten til aktindsigt ikke
omfatter tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller
forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk
betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen
ikke imødekommes, at de oplysninger i dokumentationsmaterialet der vedrører
Drug Master Filen og Part 2 skal undtages aktindsigt. Lægemiddelstyrelsen har
ved sin vurdering lagt vægt på, at dette materiale, indeholder præcise
oplysninger
om kompositionen for (Q), specifikationer for råvarerne, fremstilling af
produktet.
Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at en afsløring
af disse oplysninger må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der
– typisk af konkurrencemæssige grunde – vil kunne påføres skade,
navnlig et
økonomisk tab af nogen betydning.
Lægemiddelstyrelsen har endvidere på baggrund af bestemmelsen i
offentlighedslovens § 7 vurderet, at styrelsens interne arbejdsmateriale
ligeledes skal undtages fra aktindsigt. Det følger således af bestemmelsen,
at
retten til aktindsigt ikke omfatter en myndigheds interne arbejdsdokumenter.
”
Den 20. marts 2003 klagede advokat A til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet. Han henviste til offentlighedslovens § 12, stk. 2, om
ekstrahering, og anmodede om at ministeriet pålagde Lægemiddelstyrelsen at
give aktindsigt i den del af dokumenternes indhold der ikke kunne undtages
efter § 12, stk. 1, nr. 2. Endvidere klagede advokaten over
Lægemiddelstyrelsen
sagsbehandlingstid i forbindelse med hans aktindsigtsanmodning.
Den 28. marts 2003 bad ministeriet Lægemiddelstyrelsen om en
udtalelse i anledning af advokatens klage, og i en udtalelse dateret den 16.
april 2003 refererede Lægemiddelstyrelsen sagens forløb og begrundelsen for
styrelsens afslag.
I brev af 28. april 2003 påpegede Indenrigs- og
Sundhedsministeriet over for Lægemiddelstyrelsen at det ikke fremgik af
styrelsens
udtalelse om styrelsen havde forholdt sig til hvorvidt der i henhold til
offentlighedslovens § 12, stk. 2, skulle gives aktindsigt i dele af
dokumenterne. Ministeriet bad styrelsen om at foretage en vurdering af dette
spørgsmål, og – såfremt vurderingen førte til at dele af dokumenterne
blev
undergivet aktindsigt – da at sende disse direkte til advokat A.
Den 4. juni 2003 skrev Lægemiddelstyrelsen således til advokat
A:
”Lægemiddelstyrelsen har modtaget Deres brev af 20. marts, hvori
De anmoder om lægemiddelstyrelsen giver aktindsigt i den del af dokumenternes
indhold, der ikke kan undtages efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2,
og stk. 2. Styrelsen har på baggrund af Deres henvendelse foretaget en
fornyet
vurdering af sagen, men skal fastholde afgørelsen, som blev meddelt Dem i
brev
af 04.03.03.
Lægemiddelstyrelsen finder dog at Deres begæring kan imødekommes
for så vidt angår refererede offentlig tilgængelige videnskabelige artikler i
part II, idet der for sådanne dokumenter ikke gælder noget
beskyttelseshensyn.
En liste over artiklerne med angivelse af kilde, titel og
forfatter ses på side 2 i dette dokument.
”
Den 20. juni 2003 fastholdt advokat A over for Indenrigs- og
Sundhedsministeriet at Lægemiddelstyrelsen burde pålægges at give aktindsigt
i
den del af dokumenternes indhold som ikke kunne undtages efter § 12, stk. 1,
nr. 2. Advokaten anførte bl.a. at såfremt det var ministeriets opfattelse at
offentlighedslovens regler skulle kunne fraviges i dette omfang, særligt for
så vidt angår Lægemiddelstyrelsens registreringsdokumentation, burde en sådan
fravigelse ikke gennemføres ad ”bagvejen”.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhentede sagens akter fra
Lægemiddelstyrelsen, og den 19. august 2003 traf ministeriet følgende
afgørelse
i sagen:
”
Indenrigs- og
Sundhedsministeriets afgørelse:
Efter § 4, stk. 1, i offentlighedsloven kan enhver med de
undtagelser, som er nævnt i lovens §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt
med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed
som led i en administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.
Ifølge offentlighedslovens § 7 omfatter retten til aktindsigt
ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter, herunder dokumenter, der
udarbejdes af en myndighed til eget brug.
Ifølge § 12, stk. 1, nr. 2, omfatter retten til aktindsigt ikke
oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts-
eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig
økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at
begæringen ikke imødekommes.
Ifølge § 12, stk. 2, skal den pågældende gøres bekendt med
dokumentets øvrige indhold, hvis kun en del af et dokument omfattes af
bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 2.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Indenrigs- og
Sundhedsministeriet til grund, at Deres anmodning om aktindsigt i godkendte
produktresuméer for lægemidlet (Q) er imødekommet fuldt ud.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger endvidere til grund, at
Deres anmodning om aktindsigt i dokumenter vedrørende (X)’s ansøgning om
markedsføringstilladelse med bilag samt anden registreringsdokumentation
alene
omfatter dokumenterne Drug Master File, Part II, afsnit C1(II C 1) og Part
II,
afsnit b (II b).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har foretaget en gennemgang af
den dokumentation, De har søgt aktindsigt i. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
finder herefter, at de oplysninger, der er begæret aktindsigt i, vedrører
tekniske indretninger, fremgangsmåder, forretningsforhold og lignende.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i den forbindelse lagt
vægt på, at dokumenterne indeholdt i Drug Master Filen og Part II for
lægemidlet (Q) indeholder meget detaljerede oplysninger om den kemiske
sammensætning
af lægemidlet, herunder de af firmaet udviklede og anvendte kontrol- og
testmetoder, måleparametre og statistiske beregningsmetoder.
Sådanne oplysninger er ikke omfattet af retten til aktindsigt,
hvis indrømmelse af aktindsigt efter et konkret skøn må antages at indebære
en
nærliggende risiko for, at der påføres virksomheden skade, navnlig økonomisk
tab af nogen betydning.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at der ved
en videregivelse af disse oplysninger er risiko for, at de kan anvendes af
konkurrerende virksomheder til udarbejdelse af dokumentationsmateriale i
forbindelse
med godkendelse af lægemidler generelt eller til udvikling af kopiprodukter.
Dette støttes bl.a. på den udtalelse, (X) har afgivet over for
Lægemiddelstyrelsen vedrørende dokumentationen. Det fremgår heraf, at de
pågældende dokumenter indeholder fortrolige oplysninger af forretningsmæssig
karakter, og at en udlevering af det pågældende materiale i aktindsigt af
konkurrencemæssige grunde vil kunne medføre væsentlig økonomisk skade for
firmaet.
Der er derfor nærliggende risiko for, at indrømmelse af
aktindsigt og dermed offentliggørelse vil påføre den producerende virksomhed
skade, navnlig i form af et økonomisk tab af nogen betydning, hvorfor det er
af væsentlig betydning, at oplysningerne i dokumenterne Drug Master File og
Part II, C 1 (II C 1) og Part II, afsnit b (II b) undtages fra aktindsigt,
jf.
offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2.
For så vidt angår de i materialet omfattede refererede
offentligt tilgængelige videnskabelige artikler i Part II finder Indenrigs-
og
Sundhedsministeriet, at der kan gives aktindsigt heri, idet der for sådanne
dokumenter ikke gælder noget beskyttelseshensyn.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder endvidere, at
Lægemiddelstyrelsens indeholdte interne arbejdsdokumenter er undtaget fra
aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 7.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i forbindelse med
gennemgang af sagsmaterialet foretaget en vurdering af, hvorvidt der, udover
de anførte artikler, kan gives aktindsigt i dele af de omfattede dokumenter,
jf. offentlighedslovens § 12, stk. 2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at enkelte dokumenter,
der alene indeholder overskrifter, bilagsnummer o.lign., kan udleveres i
aktindsigt. Disse bilag vedlægges i kopi.
På denne baggrund stadfæster Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lægemiddelstyrelsens afgørelse af 4. marts 2003, som ændret 4. juni 2003,
idet
der dog som anført ovenfor vedlægges kopi af enkelte dokumenter.
For så vidt angår Deres klage over Lægemiddelstyrelsens
sagsbehandlingstid bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ( )
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det derimod uheldigt,
at Lægemiddelstyrelsen ikke ved sin første afgørelse den 4. marts 2003 havde
foretaget en fuldstændig gennemgang af materialet med henblik på vurdering
af, hvorvidt dele af materialet kunne udleveres i aktindsigt, jf.
offentlighedslovens § 12, stk. 2. Lægemiddelstyrelsen burde således allerede
ved denne afgørelse have foretaget ekstrahering af de publicerede artikler,
De
senere har modtaget.
For så vidt angår Deres anmodning om aktindsigt i godkendte
produktresuméer for (Q) bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at disse
utvivlsomt er omfattet af adgangen til aktindsigt.
”
I brev af 10. november 2003 klagede advokat A til mig over
Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelse. Efter en gennemgang af sagens
forløb anførte han følgende:
”Det er min opfattelse, at Lægemiddelstyrelsens afgørelse ikke
er i overensstemmelse med offentlighedslovens regler om aktindsigt.
Ledetråden i den generelle praksis om myndighedernes anvendelse
af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser synes at være, at dokumenterne
skal udleveres, medmindre myndighederne har overbevisende retlige argumenter
for
at nægte aktindsigt, ligesom oplysninger, der måtte være omfattet af en
undtagelsesbestemmelse skal ekstraheres, således at der kan gives aktindsigt
i
dokumentets øvrige indhold.
Jeg stiller mig derfor uforstående over for, at der i denne sag
skulle være grundlag for at tilbageholde samtlige sagens dokumenter fra
aktindsigt og helt undlade ekstrahering. Det bemærkes i den sammenhæng, at
hovedparten
af de enkelte dokumenter vedlagt afgørelsen af 19. august 2003 er blanke
sider
og således ikke en egentlig ekstrahering.
En sådan fravigelse af lovens offentlighedsprincip særligt for
så vidt angår Lægemiddelstyrelsens registreringsdokumentation synes at fordre
en ændring af lovens ordlyd, der ikke bør gennemføres ad
’bagvejen’.”
Den 12. december 2003 bad jeg Indenrigs- og Sundhedsministeriet
og Lægemiddelstyrelsen om udlån af sagens akter og om udtalelser i anledning
af klagen.
I en udtalelse af 23. april 2004 skrev Lægemiddelstyrelsen
således:
”
For god ordens skyld skal det bemærkes, at ansøgningen om
markedsføringstilladelse for produktet (Q) i den konkrete sag ikke indeholder
en selvstændig Drug Master File. De oplysninger, der normalt er indeholdt i
en
Drug Master File, er i den omhandlede ansøgning om markedsføringstilladelse
for
produktet (Q) er integreret i ansøgningens øvrige dele, herunder navnlig Part
II, der har været vurderet i forbindelse med behandlingen af anmodningen om
aktindsigt.
Lægemiddelstyrelsen har på baggrund af Deres henvendelse
foretaget en fornyet gennemgang af sagens omfattende dokumenter.
For så vidt angår den udleverede liste af 4. juni 2003 over de i
ansøgningen refererede offentlig tilgængelige videnskabelige artikler i
ansøgningens part II har Lægemiddelstyrelsen hæftet sig ved, at det ikke af
denne liste umiddelbart ses, om klager er blevet gjort bekendt med 6 nærmere
bestemte videnskabelige artikler fra henholdsvis European Pharmacopoeia,
United States Pharmacopoeia og French Pharmacopoeia (9th Edition), hvorfor
Lægemiddelstyrelsen vedlægger disse videnskabelige artikler i kopi.
Afslutningsvis skal Lægemiddelstyrelsen meget beklage
tidsforbruget ved fremsendelsen af de godkendte produktresuméer for (Q).
Styrelsen er således enig med Indenrigs- og Sundhedsministeriet i, at sådanne
produktresuméer utvivlsomt er omfattet af adgangen til aktindsigt, og at de
godkendte produktresuméer for (Q) under normale omstændigheder burde være
fremsendt klager inden for den i offentlighedslovens § 16, stk. 2, fastsatte
10-dages frist.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skrev således i en udtalelse
af 2. juni 2004:
”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal indledningsvist bemærke,
at anmodningen fra (Y) v/advokatfirma (C) [nærmere bestemt advokat (A); min
bemærkning] om aktindsigt blev fremsat over for Lægemiddelstyrelsen i breve
af
15. oktober og 28. november 2002 og omfattede bestemte dele af Drug Master
File og alle godkendte produktresuméer vedrørende lægemidlet (Q). Som anført
i
Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelse og endvidere fremhævet i
Lægemiddelstyrelsens
udtalelse af 23. april 2004, blev den oprindelige anmodning af 15. oktober
2002 præciseret ved e-mail og telefonsamtale af 4. november 2002.
Vedrørende Indenrigs- og
Sundhedsministeriets begrundelse for afgørelsen af 19. august 2003:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal henvise til, at
ministeriet i sin afgørelse nøje har redegjort for de retsregler, afgørelsen
hviler på, og de hensyn, der har været bestemmende for ministeriets
skønsudøvelse, ligesom der i afgørelsen er redegjort for de oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning
for afgørelsen.
Det fremgår af afgørelsen, at de dokumenter, der var omfattet
af aktindsigtsanmodningen, bortset fra de nedenfor omtalte godkendte
produktresuméer og videnskabelige artikler, indeholder meget detaljerede
oplysninger
om den kemiske sammensætning af lægemidlet (Q), herunder de af firmaet
udviklede
og anvendte kontrol- og testmetoder, måleparametre og statistiske
beregningsmetoder.
Der er således tale om oplysninger vedrørende tekniske indretninger,
fremgangsmåder, forretningsforhold og lignende.
Sådanne oplysninger er i medfør af offentlighedslovens § 12,
stk. 1, nr. 2, ikke omfattet af retten til aktindsigt, hvis indrømmelse af
aktindsigt efter et konkret skøn må antages at indebære en nærliggende risiko
for, at der påføres virksomheden skade, navnlig økonomisk tab af nogen
betydning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderede i sin afgørelse, at
der ved en videregivelse af disse oplysninger er risiko for, at de kan
anvendes af konkurrerende virksomheder til udarbejdelser af
dokumentationsmateriale
i forbindelse med godkendelse af lægemidler generelt eller til udvikling af
kopipræparater. Indenrigs- og Sundhedsministeriet støttede dette på bl.a. den
udtalelse, som indehaveren af markedsføringstilladelsen for (Q) var
fremkommet
med over for Lægemiddelstyrelsen, og hvoraf det fremgik, at de pågældende
dokumenter indeholder fortrolige oplysninger af forretningsmæssig karakter,
og at en udlevering af det pågældende materiale i aktindsigt af
konkurrencemæssige
grunde vil kunne medføre væsentlig økonomisk skade for firmaet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderede på denne baggrund,
at der er nærliggende risiko for, at indrømmelse af aktindsigt og dermed
offentliggørelse vil påføre den producerende virksomhed skade, navnlig i form
af et økonomisk tab af nogen betydning, hvorfor det er af væsentlig
betydning,
at oplysningerne i dokumenterne Drug Master File, Part II, C1 (II C 1) og
Part
II, afsnit b (II b) undtages fra aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 12,
stk. 1, nr. 2.
For så vidt angår de i materialet omfattede refererede
offentligt tilgængelige videnskabelige artikler i Part II fandt Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, at der kunne gives aktindsigt heri, idet der for sådanne
dokumenter ikke gælder noget beskyttelseshensyn.
Af tilsvarende grunde fandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
at der kunne gives aktindsigt i alle godkendte produktresuméer vedrørende det
pågældende lægemiddel.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt endvidere, at
Lægemiddelstyrelsens indeholdte interne arbejdsdokumenter er undtaget fra
aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 7.
Endelig fandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at der kunne
foretages ekstrahering af enkelte dokumenter udover de dokumenter, der
allerede var udleveret af Lægemiddelstyrelsen, jf. nedenfor.
Vedrørende klage angående
ekstrahering af oplysninger:
Det fremgår af beskrivelsen i Indenrigs- og Sundhedsministeriets
afgørelse af 19. august 2003, at Lægemiddelstyrelsen den 11. februar 2003
fremsendte alle godkendte produktresuméer til advokatfirma (C), og at
styrelsen
den 4. juni 2003 fremsendte en række nærmere oplistede, refererede offentligt
tilgængelige videnskabelige artikler i Drug Master File, Part II.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet lagde på denne baggrund ved
sin afgørelse af 19. august 2003 til grund, at Lægemiddelstyrelsen dels havde
imødekommet anmodningen om aktindsigt i alle godkendte produktresuméer for
lægemidlet (Q) fuldt ud, dels havde foretaget ekstrahering i Drug Master
File,
Part II af de ovenfor anførte videnskabelige artikler. Herudover fandt
Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved gennemgang af de dokumenter i Drug
Master
File, som var omfattet af aktindsigtsanmodningen, at der kunne udleveres
enkelte yderligere dokumenter, hvoraf der for visse dokumenters vedkommende
blev foretaget overstregning af oplysninger, som var omfattet af
undtagelsesbestemmelsen
i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, jf. nedenfor.
Det er på denne baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriets
opfattelse, at der i forbindelse med Lægemiddelstyrelsens og ministeriets
behandling af aktindsigtsanmodningen og den fremsatte klage til ministeriet
er
foretaget ekstrahering i overensstemmelse med offentlighedslovens § 12, stk.
2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal dog henvise til, at det
af Lægemiddelstyrelsens udtalelse af 23. april 2004 fremgår, at styrelsen ved
den fornyede gennemgang af sagen har hæftet sig ved, at det af den udleverede
liste af 4. juni 2003 over de i ansøgningen refererede offentligt
tilgængelige
videnskabelige artikler i ansøgningens part II ikke umiddelbart ses, om
klager
er blevet gjort bekendt med 6 nærmere bestemte videnskabelige artikler fra
henholdsvis
European Pharmacopoeia, United States Pharmacopoeia og French Pharmacopoeia
(9th Edition). Lægemiddelstyrelsen har vedlagt de pågældende videnskabelige
artikler i kopi.
Da der således kan herske tvivl om, hvorvidt klager er gjort
bekendt med disse videnskabelige artikler, har Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
fremsendt disse direkte til klager, jf. vedlagte kopi af brev til advokat
(A).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal stærkt beklage, at
Lægemiddelstyrelsen tilsyneladende ikke tidligere har fremsendt disse
dokumenter, og at ministeriet ikke har bemærket dette ved gennemgang af
sagen.
”
Ved brev af 7. juni 2004 bad jeg om advokat A’s eventuelle
bemærkninger til udtalelserne. Jeg hørte ikke fra advokaten i den anledning.
I brev af 8. oktober 2004 til advokat A udtalte jeg følgende:
Ombudsmandens udtalelse
”Jeg bemærker først at min gennemgang af sagen har koncentreret sig om
Lægemiddelstyrelsens og Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelser om
afslag på aktindsigt. Som sagen har været forelagt for mig, bl.a. ved Deres
klage af 10. november 2003, har min undersøgelse derimod ikke omfattet det
spørgsmål om Lægemiddelstyrelsens sagsbehandlingstid som har været rejst i
forbindelse med sagens behandling ved myndighederne; jeg har således ikke
taget stilling til dette spørgsmål.
Lægemiddelstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelser er
truffet under henvisning til offentlighedslovens § 7 og § 12, stk. 1,
nr. 2, og stk. 2. Bestemmelserne har følgende indhold:
’§ 7.
Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter.
Som interne arbejdsdokumenter anses
dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug,
brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed og
brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes udvalg, afdelinger og
andre organer eller mellem disse organer indbyrdes.’
’§ 12.
Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om
tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller
forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig
økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at
begæringen ikke imødekommes.
Stk. 2.
Omfattes kun
en del af et dokument af bestemmelsen i stk. 1, skal den pågældende gøres
bekendt
med dokumentets øvrige indhold.’
Af betydning for sagen er endvidere forvaltningslovens § 19 der
har denne ordlyd:
’§ 19.
Kan en part i
en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af
bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke
træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne
og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog
kun,
hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig
betydning for sagens afgørelse.
Stk. 2.
Bestemmelsen i
stk. 1 gælder ikke, hvis
parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4
med hensyn til de pågældende oplysninger.
’
1.
I tilfælde hvor
der kan være begrundet tvivl om hvorvidt en begæring om aktindsigt bør afslås
efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, bør myndigheden
indhente en udtalelse fra den hvis interesse kan være til hinder for at
begæringen
om aktindsigt imødekommes, jf. pkt. 42 i Justitsministeriets vejledning om
offentlighedsloven (vejledning nr. 11687 af 3. november 1986). I
overensstemmelse hermed indhentede Lægemiddelstyrelsen en udtalelse af 6.
december 2002 (brev med to tilhørende notater) fra (X)’s advokat.
Efter min opfattelse er brevet af 6. december 2002 med
tilhørende notater omfattet af partshøringspligten i forvaltningslovens § 19,
stk. 1. Jeg henviser i den forbindelse også til den sag som er omtalt i
Folketingets Ombudsmands beretning for 2000, s. 399 ff*, særligt s. 406, med
en
ganske tilsvarende problemstilling i en anden sag på Lægemiddelstyrelsens
område.
Jeg har dog ikke taget stilling til om dele af udtalelsen og notaterne kan
undtages fra partshøring efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 4.
Jeg mener på den baggrund at det er kritisabelt at
Lægemiddelstyrelsen – som sagen foreligger oplyst – ikke overvejede
i hvilket
omfang De skulle partshøres over advokatens udtalelse og i givet fald foretog
en sådan partshøring. Jeg har gjort Lægemiddelstyrelsen bekendt med min
opfattelse.
Jeg må endvidere lægge til grund at Indenrigs- og
Sundhedsministeriet ved ministeriets prøvelse af Lægemiddelstyrelsens
afgørelse ikke tog stilling til betydningen af den manglende partshøring i
styrelsen. Ministeriet foretog heller ikke en selvstændig partshøring af Dem
vedrørende udtalelsen inden der blev truffet afgørelse i sagen.
Det er efter min opfattelse kritisabelt at Indenrigs- og
Sundhedsministeriet således ikke ved ministeriets prøvelse foretog en
vurdering
af hvilken betydning styrelsens manglende partshøring burde have for
ministeriets videre behandling af sagen.
Jeg henviser i den forbindelse til at partshøringsreglerne har
karakter af såkaldte garantiforskrifter der bl.a. har til formål at sikre at
parten
får lejlighed til at kontrollere myndighedens beslutningsgrundlag inden der
træffes afgørelse. Den manglende partshøring har således bevirket at De
aldrig
har fået indsigt i de oplysninger som den berørte virksomheds advokat fremkom
med, og som dannede grundlaget for myndighedernes afgørelser; herved svigtede
muligheden for at De kunne påpege eventuelle fejl eller tvivlsomme punkter i
beslutningsgrundlaget og tilføje egne (yderligere) synspunkter.
Jeg har gjort Indenrigs- og Sundhedsministeriet bekendt med min
opfattelse, og jeg har på baggrund heraf henstillet til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet at sagens behandling genoptages med henblik på at
ministeriet nu foretager en vurdering af hvilke konsekvenser
Lægemiddelstyrelsens
manglende partshøring eventuelt bør have for sagens behandling, og med
henblik
på at der derefter træffes ny afgørelse i sagen. Jeg har bedt ministeriet
underrette mig om ministeriets fornyede afgørelse i sagen.
2.
Som det fremgår af
§ 12, stk. 1, nr. 2, kan oplysninger om drifts- eller forretningsforhold
eller
lignende kun undtages fra de almindelige regler om aktindsigt for så vidt det
er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed
oplysningerne
angår, at begæringen om aktindsigt ikke imødekommes.
Efter forarbejderne er bestemmelsen kun anvendelig hvis
indrømmelsen af aktindsigt efter et konkret skøn må antages at medføre en
nærliggende risiko for at der – typisk af konkurrencemæssige grunde
– påføres
den pågældende virksomhed et økonomisk tab af nogen betydning, jf.
Folketingstidende
1984-85, tillæg B, sp. 3088.
Jeg har til brug for min gennemgang af sagen modtaget et meget
stort antal sagsakter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. På baggrund af
det ovenfor anførte, hvorefter jeg henstiller til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet at genoptage sagens behandling, har jeg ikke grundlag for
konkret at tage stilling til hvorvidt betingelserne i offentlighedslovens § 7
og § 12, stk. 1, nr. 2, for undtagelse fra aktindsigt var opfyldt for så vidt
angår de omhandlede akter. Jeg bemærker dog – med henblik på Deres
eventuelle
senere overvejelser om på ny at rette henvendelse hertil om sagen efter at
ministeriet
har truffet ny afgørelse i sagen – at jeg kun vil kunne kritisere en
sådan
vurdering hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det skyldes bl.a. at en
egentlig efterprøvelse kræver en sagkundskab på det lægemiddelfaglige område
som jeg som ombudsmand ikke har.
3.
Jeg har endvidere
over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærket at jeg går ud fra at
ministeriet
eller Lægemiddelstyrelsen i givet fald dels vejleder om det forhold at visse
sagsoplysninger vedrørende lægemiddelregistrering kan være offentligt
tilgængelige efter patentloven, dels vejleder om at aktindsigt i sagsakter
vedrørende
danske patenter kan fås ved henvendelse til Patent- og Varemærkestyrelsen.
Jeg henviser i den forbindelse til Folketingets Ombudsmands beretning for
2003, s. 725 ff*.
”
Med brev af 8. februar 2005 fremsendte Indenrigs- og
Sundhedsministeriet ministeriets fornyede afgørelse i sagen af samme dato.
Ministeriet oplyste over for mig at ministeriet forinden gennemførelse af
partshøring af advokat A havde foretaget høring af advokat B til brug for
ministeriets afgørelse af om alle eller dele af de dokumenter der var
fremsendt
af B med brev af 6. december 2002, skulle undtages fra partshøring i medfør
af
forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 4, jf. § 15. Advokat B havde i den
forbindelse oplyst, at han ikke havde bemærkninger til partshøring over disse
dokumenter.
Ministeriets fornyede afgørelse til advokat A havde følgende
indhold:
”
Med brev af 6. december 2004 fremsendte Indenrigs- og
Sundhedsministeriet brev af 6. december 2002 med tilhørende notater fra
advokat
B i partshøring.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget Deres udtalelse
med brev af 4. januar 2005.
De har heri anført følgende:
’Advokat B henviser til Offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr.
2, og § 13, stk. 1, nr. 6, som grundlag for at undtage dokumenter og visse
oplysninger i dokumentationsmaterialet for (Q) fra aktindsigt.
Hertil bemærkes, at det følger af offentlighedslovens § 12,
stk. 2, at omfattes kun en del af et dokument af en undtagelsesbestemmelse,
skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold. Adgangen
til
at undlade en sådan ekstrahering og tilbageholde samtlige sagens dokumenter
fra aktindsigt anses for at være begrænset, jf. Offentlighedsloven med
kommentarer, side 231.
Det bestrides ikke, at dokumenter i dokumentationsmaterialet
for (Q) kan indeholde oplysninger, der må karakteriseres som
erhvervshemmeligheder
og således vil være omfattet af ovennævnte undtagelsesbestemmelser. I det
tilfælde har Lægemiddelstyrelsen imidlertid pligt til at ekstrahere de
fortrolige
oplysninger og give aktindsigt i dokumentets øvrige indhold.
Baggrunden for min klients klage over Lægemiddelstyrelsens
afgørelse er, at min klient stiller sig uforstående over for, at der i denne
sag skulle være grundlag for at tilbageholde
samtlige sagens dokumenter
fra aktindsigt under henvisning til
ovennævnte undtagelsesbestemmelser. Det bemærkes i den sammenhæng, at
hovedparten af de enkelte dokumenter vedlagt afgørelsen af 19. august 2003
var
blanke sider.’
I denne anledning skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse
følgende:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastholder ministeriets
afgørelse af 19. august 2004 af de grunde, der er anført heri, samt under
henvisning til nedenstående.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i sin afgørelse nøje
redegjort for de retsregler, afgørelsen hviler på, og de hensyn, der har
været
bestemmende for ministeriets skønsudøvelse, ligesom der i afgørelsen er
redegjort
for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt
væsentlig
betydning for afgørelsen.
Det fremgår af afgørelsen, at de dokumenter, der var omfattet
af aktindsigtsanmodningen, bortset fra de nedenfor omtalte godkendte
produktresuméer og videnskabelige artikler, indeholder meget detaljerede
oplysninger
om den kemiske sammensætning af lægemidler (Q) (...), herunder de af firmaet
udviklede og anvendte kontrol- og testmetoder, måleparametre og statistiske
beregningsmetoder. Der er således tale om oplysninger vedrørende tekniske
indretninger, fremgangsmåder, forretningsforhold og lignende.
Sådanne oplysninger er i medfør af offentlighedslovens § 12,
stk. 1, nr. 2, ikke omfattet af retten til aktindsigt, hvis indrømmelse af
aktindsigt efter et konkret skøn må antages at indebære en nærliggende risiko
for, at der påføres virksomheden skade, navnlig økonomisk tab af nogen
betydning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderede i sin afgørelse, at
der ved en videregivelse af disse oplysninger er risiko for, at de kan
anvendes af konkurrerende virksomheder til udarbejdelse af
dokumentationsmateriale
i forbindelse med godkendelse af lægemidler generelt eller til udvikling af
kopipræparater. Indenrigs- og Sundhedsministeriet støttede dette på bl.a. den
udtalelse, som indehaveren af markedsføringstilladelsen for (Q) (...) var
fremkommet med over for Lægemiddelstyrelsen, og hvoraf det fremgik, at de
pågældende dokumenter indeholder fortrolige oplysninger af forretningsmæssig
karakter, og at en udlevering af det pågældende materiale i aktindsigt af
konkurrencemæssige
grunde vil kunne medføre væsentlig økonomisk skade for firmaet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderede på denne baggrund,
at der er nærliggende risiko for, at indrømmelse af aktindsigt og dermed
offentliggørelse vil påføre den producerende virksomhed skade, navnlig i form
af et økonomisk tab af nogen betydning, hvorfor det er af væsentlig
betydning,
at oplysningerne i dokumenterne Drug Master File, Part II, C1 (II C1) og Part
II; afsnit b (II b) undtages fra aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 12,
stk. 1, nr. 2.
For så vidt angår de i materialet omfattede refererede
offentligt tilgængelige videnskabelige artikler i Part II fandt Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, at der kunne gives aktindsigt heri, idet der for sådanne
dokumenter ikke gælder noget beskyttelseshensyn.
Af tilsvarende grunde fandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
at der kunne gives aktindsigt i alle godkendte produktresuméer vedrørende det
pågældende lægemiddel.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt endvidere, at
Lægemiddelstyrelsens indeholdte interne arbejdsdokumenter er undtaget fra
aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 7.
Endelig fandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at der kunne
foretages ekstrahering af enkelte dokumenter udover de dokumenter, der
allerede var udleveret af Lægemiddelstyrelsen, jf. nedenfor.
Det fremgår af beskrivelsen i Indenrigs- og Sundhedsministeriets
afgørelse af 19. august 2003, at Lægemiddelstyrelsen den 11. februar 2003
fremsendte alle godkendte produktresuméer til advokatfirma (C), og at
styrelsen
den 4. juni 2003 fremsendte en række nærmere oplistede, refererede offentligt
tilgængelige videnskabelige artikler i Drug Master File, Part II.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet lagde på denne baggrund ved
sin afgørelse af 19. august 2003 til grund, at Lægemiddelstyrelsen dels havde
imødekommet anmodningen om aktindsigt i alle godkendte produktresuméer for
lægemidlet (Q) (...) fuldt ud, dels havde foretaget ekstrahering i Drug
Master
File, Part II af de ovenfor anførte videnskabelige artikler. Herudover fandt
Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved gennemgang af de dokumenter i Drug
Master
File, som var omfattet af aktindsigtsanmodningen, at der kunne udleveres
enkelte yderligere dokumenter, hvoraf der for visse dokumenters vedkommende
blev foretaget overstregning af oplysninger, som var omfattet af
undtagelsesbestemmelsen
i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, jf. nedenfor.
Det er på denne baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriets
opfattelse, at der i forbindelse med Lægemiddelstyrelsens og ministeriets
behandling af aktindsigtsanmodningen og den fremsatte klage til ministeriet
er
foretaget ekstrahering i overensstemmelse med offentlighedslovens § 12, stk.
2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal endvidere henvise til, at
det af Lægemiddelstyrelsens udtalelse af 23. april 2004 fremgik, at styrelsen
ved den fornyede gennemgang af sagen havde hæftet sig ved, at det af den
udleverede liste af 4. juni 2003 over de i ansøgningen refererede offentligt
tilgængelige videnskabelige artikler i ansøgningens part II ikke umiddelbart
fremgik, om De var blevet gjort bekendt med 6 nærmere bestemte videnskabelige
artikler fra henholdsvis European Pharmacopoeia, United States Pharmacopoeia
og
French Pharmacopoeia (9th Edition).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremsendte på denne baggrund
disse artikler til Dem med brev af 1. juni 2004, idet ministeriet beklagede
forløbet.”
Jeg meddelte i brev af 15. februar 2005 Indenrigs- og
Sundhedsministeriet at jeg ikke havde hørt fra advokat A i anledning af
ministeriets
fornyede afgørelse, og at jeg på det foreliggende grundlag ikke foretog mig
mere i sagen.
NOTER: (*)
FOB 2000, s. 399,
og FOB 2003, s. 725.
Lignende dokumenter
- Adgang til aktindsigt i kliniske forsøg vedrørende godkendelse af lægemidler. Administrativ prøvelse. Partshøring Retsinformation · 12. januar 2002
- Afslag på indsigt i oplysning om indberettende hospital ved bi-virkning af lægemiddel Retsinformation · 2. oktober 2006
- Undersøgelse af et antal sager om aktindsigt fra Told- og Skattestyrelsen Retsinformation · 13. januar 2011
- Rettens dom (Anden Afdeling) af 5. februar 2018. — PTC Therapeutics International Ltd mod Europæiske Lægemiddelagentur. EU-domme · 5. februar 2018
- Sag om sagsøgtes parallelimport og markedsføring i Danmark af et receptpligtigt lægemiddel fra sagsøger 1, som sagsøgte efter ompakning har solgt under det originale varemærke, Salmex, samt om krænkelse af varemærkerettigheder og god markedsføringsskik i forhold til sagsøger 2, som indehaver af EU-varemærket Salmex og sagsøger 1, som indehaver af den originale markedsføringstilladelse til Salmex i Danmark Domsdatabasen · 19. februar 2021
- 2009 5-2. Aktindsigt i fortegnelser over bivirkninger af et lægemiddel. Meroffentlighed. Anonymisering Retsinformation · 5. oktober 2010