Spring til indhold

Retsinformation

Brevveksling mellem ministerier om lovgivning. Ekstraheringspligt. Faktiske omstændigheder

FOU nr 1995.305UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Brevveksling mellem ministerier om lovgivning.

Ekstraheringspligt. Faktiske omstændigheder

En journalist (A) klagede

over to afgørelser af 3. februar 1994 og 17. februar 1994 fra

Trafikministeriet

om afslag på aktindsigt.

Sagens omstændigheder var

følgende:

Den 27. januar 1994 udtalte

jeg mig i anledning af en klage fra A over den tid som Trafikministeriet

havde

været om at behandle A's anmodning om aktindsigt i en række dokumenter

vedrørende den kommende faste forbindelse over Øresund. Jeg bad i dette brev

A

om at afvente Trafikministeriets svar på hans aktindsigtsanmodninger. (Jeg

behandlede denne sag under mit j.nr. 1993-2015-500, optrykt i Folketingets

Ombudsmands beretning for 1994, s. 356).

Trafikministeriet traf

afgørelse dels i brev af 3. februar 1994, dels i brev af 17. februar 1994.

A klagede til mig i et brev

af 25. april 1994 over at han ikke havde fået aktindsigt i følgende

dokumenter:

"10.4.91: Udkast. Bemærkninger til anlægslov.

Trafikgrundlaget".

"7.5.91: Notat om borede vej- og banetunneler som

alternativ til den kombinerede vej- og jernbanebro".

"11.2.91: Regeringsoverenskomst om en fast

Øresundsforbindelse. Synspunkter vedrørende svensk forhandlingsoplæg".

Telefax af 9. august 1991 med overskriften:

Baggrundsnotat vedrørende beregninger på jernbanetunnel med biltog under

Læs alt

Øresund.

Notat om "Møde med A/S Storebæltsforbindelsen d.

22-10-90".

"Internt referat af økonomigruppemøde d.

29-11-90".

"Notat om svenske vurderinger af driftsøkonomisk

rentabilitet".

"Notat om foreløbige svenske vurderinger af

trafikgrundlaget".

Endvidere klagede A over at

der var dokumenter i Trafikministeriets sag som ikke fremgik af ministeriets

journalkort.

Trafikministeriet havde

begrundet afslaget på aktindsigt i de enkelte dokumenter således:

Trafikministeriet afslog i

brevet af 3. februar 1994 aktindsigt i dokument 1), 2) og 4) med følgende

begrundelse:

"For så vidt angår ...

tre dokumenter skal oplyses, at der er tale om dokumenter, der er sendt til

eller

modtaget fra henholdsvis Budgetdepartementet og DSB. Dokumenterne er

udvekslet

i forbindelse med lovgivningsprocessen om Øresundsforbindelsen, der har haft

et

bestemt angivet indhold, og dokumenterne har en nær sammenhæng dermed.

Trafikministeriet finder derfor, at dokumenterne er undtaget fra aktindsigt i

medfør af offentlighedslovens § 10, nr. 2, der vedrører brevveksling mellem

ministerier om lovgivning. Ministeriet finder ikke, at der er

ekstraheringspligt i medfør af offentlighedslovens § 11."

I et brev af 8. februar 1994

til mig oplyste A at han ikke var enig med ministeriet, fordi der i de

pågældende notater måtte være faktiske omstændigheder der var af væsentlig

betydning for sagsforholdet og derfor skulle ekstraheres efter

offentlighedslovens § 11, stk. 1. Det var af betydning for A at få belyst et

synspunkt som han tidligere havde fremsat, om at økonomien og antallet af

forventede

personbiler på broen blev justeret opad stik imod alle ministeriets tidligere

forventninger. Denne justering var en forudsætning for at broen sammen med

landanlæggene senere kunne fremstå som brugerbetalt. Efter titlerne på de to

notater måtte der i notaterne findes oplysninger som var værd at ekstrahere,

fordi de kunne være af væsentlig betydning for sagsforholdet, eksempelvis

oplysninger om hvorfor man endte med at vælge en kombineret forbindelse for

bil og bane i stedet for en boret tunnel. Oplysninger om trafikgrundlaget og

hvilken betydning Trafikministeriet tillagde disse tal, ville også være af

væsentlig betydning for sagsforholdet.

Den 17. februar 1994 afslog

Trafikministeriet aktindsigt i dokument 3) "11.2.91:

Regeringsoverenskomst

om en fast Øresundsforbindelse. Synspunkter vedrørende svensk

forhandlingsoplæg" med denne begrundelse:

"For så vidt angår

notatet af 11. februar 1991 skal meddeles, at dette alene er udvekslet mellem

ministerier i forbindelse med lovgivningsprocessen om Øresundsforbindelsen,

der

har haft et bestemt angivet indhold, idet notatet har en nær sammenhæng

hermed.

Trafikministeriet finder derfor, at dokumentet er undtaget fra aktindsigt i

medfør af offentlighedslovens § 10, nr. 2, der vedrører brevveksling mellem

ministerierne om lovgivning. Ministeriet finder ikke, at der er

ekstraheringspligt

i medfør af offentlighedslovens § 11."

Dokument nr. 4) var en

telefax fra DSB. Trafikministeriet afslog den 3. februar 1994 aktindsigt i

dette dokument. I sit brev af 13. april 1994 uddybede Trafikministeriet

begrundelsen således:

"Spørgsmålet om,

hvorvidt Generaldirektoratet for Statsbanerne kan anses for en myndighed, der

er omfattet af begrebet "ministerium" i offentlighedslovens § 10,

nr.

2's forstand, har været overvejet af Folketingets Ombudsmand i forbindelse

med

behandlingen af en klage fra (B).

I brev af 27. februar 1994

har Folketingets Ombudsmand bl.a. udtalt følgende om dette spørgsmål:

"Under hensyn til disse

forhold er det min opfattelse, at Generaldirektoratet for Statsbanerne -

uanset det betydelige omfang af driftsmæssige opgaver - har haft en sådan

tilknytning til ministeren og den politiske lovgivningsproces, at

generaldirektoratet kan anses for omfattet af begrebet

"ministerier"

i offentlighedslovens § 10, nr. 2. Det indebærer, at brevveksling om

lovgivning

mellem Generaldirektoratet for Statsbanerne og andre ministeriers

departementer kan undtages fra retten til aktindsigt efter

offentlighedslovens

§ 10, nr. 2. Der vil dog evt. kunne gives aktindsigt i materialet efter

meroffentlighedsprincippet, jf. offentlighedslovens § 4, stk. 1. Brevveksling

mellem Trafikministeriet og generaldirektoratet vil ikke umiddelbart være

omfattet af ordlyden "brevveksling mellem ministerier". Denne

ordlyd

må naturligt forstås som brevveksling mellem to eller flere ministerier -

ikke

brevveksling mellem selvstændige enheder inden for samme ministerium. Jeg er

imidlertid af den opfattelse, at når Generaldirektoratet for Statsbanernes

korrespondance med andre ministerier efter det ovenfor anførte er omfattet af

begrebet "ministerier" i offentlighedslovens § 10, nr. 2, må

korrespondance mellem ministernære enheder inden for samme ministerium så

meget des mere være omfattet af de hensyn, der ligger bag

undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 2."

Ministeriet fastholder

afslaget vedrørende aktindsigt i nævnte dokument ..."

Dokumenterne 5) - 8) afslog

ministeriet aktindsigt i fordi det var interne arbejdsdokumenter udarbejdet

af

Trafikministeriet til eget brug. Derfor var dokumenterne undtaget fra

aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 7. Ministeriet bemærkede at det

efter en konkret vurdering ikke fandt at der var udleveringspligt eller

ekstraheringspligt i medfør af offentlighedslovens § 8 og § 11.

A klagede den 25. april 1994

til mig over at han ikke havde fået aktindsigt i de nævnte otte dokumenter. A

mente endvidere at dokumenterne måtte indeholde oplysninger der skulle

ekstraheres, uanset om dokumenterne i øvrigt var undtaget fra aktindsigt. A

klagede endvidere over at der var dokumenter i Trafikministeriets sag som

ikke fremgik af ministeriets journalkort.

I anledning af A's klage

udtalte Trafikministeriet den 7. juli 1994 følgende:

"For så vidt angår de

fire første dokumenter skal oplyses, at der er tale om dokumenter, der er

sendt

til eller modtaget fra henholdsvis Budgetdepartementet og DSB. Dokumenterne

er

udvekslet i forbindelse med lovgivningsprocessen om Øresundsforbindelsen, der

har haft et bestemt indhold, og dokumenterne har haft en nær sammenhæng

hermed.

Disse dokumenter er efter

ministeriets opfattelse undtaget fra aktindsigt i medfør af

offentlighedslovens

§ 10, nr. 2, der vedrører brevveksling mellem ministerier om lovgivning,

hvorfor ministeriet ikke har fundet grundlag for at imødekomme anmodningen om

aktindsigt i disse dokumenter.

Folketingets Ombudsmand har i

en udtalelse af 27. januar 1994 udførligt behandlet spørgsmålet om

brevveksling

mellem Trafikministeriets departement og DSB vedrørende lovgivningsprocessen,

og det fremgår, at offentlighedslovens § 10, nr. 2, finder anvendelse.

Klageren

fastholder imidlertid en herfra afvigende opfattelse.

De nævnte dokumenter

indeholder efter ministeriets opfattelse ikke oplysninger om faktiske

omstændigheder,

der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, og som derfor uanset

bestemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 2, skal meddeles i

overensstemmelse med lovens almindelige regler, jf. herved

offentlighedslovens

§ 11, stk. 1.

Det bemærkes, at der som

anført allerede er givet aktindsigt i eller på anden måde offentliggjort

dokumenter, der vedrører de spørgsmål, der er omhandlet i dokumenterne.

For så vidt angår de

resterende fire dokumenter skal oplyses, at der er tale om interne dokumenter

udarbejdet af Trafikministeriet til eget brug bl.a. indeholdende

medarbejdernes

refleksioner vedrørende indholdet af dokumenter, hvor der er givet aktindsigt

eller sket offentliggørelse.

Ministeriet har undtaget

dokumenterne for aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 7.

Ministeriet har videre

fundet, at dokumenterne ikke har en form eller et indhold, der medfører, at

der

skal gives aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 8, ligesom

dokumenterne

ikke ses at indholde sådanne oplysninger, der skal meddeles i

overensstemmelse

med offentlighedslovens § 11, stk. 1, jf. herved det ovenfor anførte.

Der er endvidere af (A) rejst

spørgsmål om ministeriets journalkort, idet visse af de tidligere udleverede

dokumenter ikke er opført herpå. Klagerens spørgsmål, om ministeriet fører en

slags "side-journal" for disse dokumenter, kan besvares benægtende.

Øresundsforbindelsen er et

projektarbejde af usædvanligt omfang udført med få ressourcer over en kortere

tid, hvorfor det ikke har kunne undgås, at der forekommer tilfælde af nævnte

karakter."

I en skrivelse til A udtalte

jeg herefter følgende:

"

Ad dokument 1), 2), 3) og 4)

Afslaget på aktindsigt er

begrundet med at dokumenterne er udvekslet i forbindelse med

lovgivningsprocessen

om Øresundsforbindelsen, jf. offentlighedslovens § 10, nr. 2. Den bestemmelse

har denne ordlyd:

"Retten til aktindsigt

omfatter ikke:

1) ...

2) Brevveksling mellem

ministerier om lovgivning, herunder bevillingslove.

..."

Jeg har i den udtalelse som

jeg den 27. januar 1994 afgav til (B), og som jeg samme dag sendte Dem en

kopi

af, på s. 26-30 redegjort nærmere for denne bestemmelses anvendelsesområde.

Jeg henviser til denne fremstilling. (Udtalelsen er optrykt i Folketingets

Ombudsmands beretning 1994, s. 340).

Efter min gennemgang af de fire

notater kan jeg ikke kritisere at Trafikministeriet mener, at notaterne

falder

ind under de dokumenter der er undtaget fra aktindsigt efter

offentlighedslovens § 10, nr. 2. De dokumenter som anmodningen om aktindsigt

vedrører, har nær sammenhæng med det lovgivningsprojekt der endte med

fremsættelse af forslag til lov om anlæg af fast forbindelse over Øresund.

Dokumenterne er udarbejdet af Trafikministeriet og Generaldirektoratet for

Statsbanerne. Der foreligger en sådan både tidsmæssig og indholdsmæssig

sammenhæng mellem notaterne og lovforslaget at de er omfattet af

undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 2. Jeg kan tilslutte

mig at Trafikministeriet med henvisning til min udtalelse af 27. januar 1994

til (B) har tilkendegivet, at Generaldirektoratet for Statsbanerne anses for

et

ministerium i relation til offentlighedslovens § 10, nr. 2.

De har udtrykkeligt anført at

der i de pågældende notater må være oplysninger der er omfattet af pligten

til

ekstrahering i offentlighedslovens § 11, stk. 1. Denne bestemmelse lyder

således:

"Oplysninger i

dokumenter, der er omfattet af § 7 og § 10, nr. 1-4, om faktiske

omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, skal uanset

disse bestemmelser meddeles i overensstemmelse med lovens almindelige

regler."

Ombudsmanden har i en sag der

er optrykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 1990, s. 216ff, udtalt

sig

om omfanget af ekstraheringspligten efter forvaltningslovens § 12, stk. 2.

Denne bestemmelse angår "faktiske omstændigheder, der er af væsentlig

betydning for sagens afgørelse". Offentlighedslovens § 11, stk. 1, angår

"faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for

sagsforholdet". Bestemmelserne er således næsten identiske. Afvigelsen

består i at forvaltningsloven vedrører parters adgang til aktindsigt i

afgørelsessager, mens offentlighedsloven vedrører alle borgeres adgang til

aktindsigt i alle former for sager.

Jeg udtalte mig i den omtalte

sag om anvendelsen af bestemmelsen i forvaltningslovens § 12, stk. 2, i

relation til en udtalelse som en lægekonsulent i Den Sociale Ankestyrelse

afgav til brug ved Ankestyrelsens behandling af en arbejdsskadesag. Jeg

udtalte at der ikke kunne antages at eksistere en ret til aktindsigt efter

forvaltningsloven

i Ankestyrelsens lægekonsulentudtalelser, der alene indeholdt konsulentens

egne

vurderinger af et foreliggende skriftligt materiale.

Efter min opfattelse må

pligten til at ekstrahere "sagens faktiske omstændigheder" efter

offentlighedslovens § 11, stk. 1, afgrænses på tilsvarende måde.

Hensigten med bestemmelsen i

offentlighedslovens § 10, nr. 2, har været at beskytte den politiske

beslutningsproces ved at lade brevveksling mellem ministerier i det

lovforberedende arbejde være undtaget fra aktindsigt. Efter min opfattelse

indebærer dette at brevveksling mellem ministerier om lovgivning kan undtages

fra aktindsigt i samme omfang som brevveksling mellem forskellige enheder

inden

for samme myndighed.

Ekstraheringspligten bør

derfor afgrænses på samme måde ved brevveksling "mellem ministerier om

lovgivning", jf. offentlighedslovens § 10, nr. 2, som ved ekstrahering

fra

interne arbejdsdokumenter, f.eks. "brevveksling mellem forskellige

enheder

inden for samme myndighed", jf. offentlighedslovens § 7.

De beregninger der foretages

i et ministeriums departement eller i et generaldirektorat på baggrund af

allerede foreliggende og offentligt tilgængeligt materiale, og uden at

ministeriet ved besigtigelser mv. tilfører nye iagttagelser, vil efter min

opfattelse være undtaget fra aktindsigt når der er tale om brevveksling

mellem

ministerier om lovgivning, jf. offentlighedslovens § 10, nr. 2. Jeg mener

ikke

at pligten til ekstrahering kan udstrækkes til disse

"skrivebordsberegninger".

Jeg kan derfor ikke kritisere

at Trafikministeriet har været af den opfattelse at der ikke var faktiske

omstændigheder i notaterne der skulle ekstraheres efter offentlighedslovens §

11, stk. 1, idet der var tale om interne vurderinger som ikke skulle

ekstraheres efter denne bestemmelse.

..."

NOTER (*1) Jf.

FOB 1994, s. 356

og

1994, s. 340.

Lignende dokumenter