Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 91/1996

KEN nr 9517 af 16/01/1997Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet6. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

91/1996

En mand har ved advokat Jan Leth Christensen klaget til

Pressenævnet over to artikler bragt i Børsens Nyhedsmagasin den

20. september 1996, idet han finder, at de er i strid med god presseskik. Han

har endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et

genmæle.

Den første artikel havde følgende

overskrift: "En spekulant går ombord". Og neden under:

"Anonym finansmand scorer 60 mio. kr. på gammelt

dampskibsselskab".

I artiklen hed det bl.a.:

"Det tog et kvarter af den septemberdag at tage livet af

det 121 år gamle rederi. 15 minutter. Så havde en

ekstraordinær generalforsamling på rederikontoret i Svendborg

ordnet formaliteterne. Sydfyenske Dampskibsselskab var dermed omdøbt

til Sydfyenske Holding.

....

Efter generalforsamlingen dukkede en tilrejsende

udlandsdansker op: finansmanden [navn]. Selskabets ejer. Men han

nøjedes ikke med kaffe og kage. Han var kommet til Svendborg efter en

sparebøsse med et indhold på næsten 200 mio. kr. Og den

fik han. Han kunne nu slå hul på bøssen. Selskabet var

strippet. Seks års forarbejde havde givet gevinst.

Julehilsen fra København:

[navn]s indtog i

Sydfyenske Dampskibsselskab blev kendt kort før julen 1990. Da modtog

rederikontoret på Jessens Mole i Svendborg besked fra København

om, at et "Nordisk Ejendomsselskab af 1972" havde købt en stor

aktiepost i det børsnoterede rederi. Og det var ikke julemanden, der

Læs alt

stod bag ejendomsselskabet. Det var familien [navn], civilingeniør

og moderen [navn]. En familie der plejede sin formue via spekulation i

ejendomme og værdipapirer.

Sydfyenske Dampskibsselskab havde da i flere år

været et af de upåagtede stenrige børsnoterede selskaber,

som fiffige vekselerere og investorer drømte om at gå ombord i.

Først og fremmest fordi SFDS udover sine fire færger og

færgeruten mellem Spodsbjerg og Tårs, rådede over en stor

pengetank med obligationer. En pengetank der kunne få enhver sulten

spekulant til at slikke sig om munden.

Sydbank giver en hånd:

[navn]-familien

fortsatte sine opkøb. Næste store opkøb kom, da Sydbank

banede vejen for, at familien fik kontrol med selskabet. En stor aktiepost

var endt i banken, og den post blev solgt videre til familien. Dermed

nåede [navn] i februar 1992 op på at eje 48 procent af

SFDS-aktierne. Det udløste et overtagelsestilbud til de øvrige

aktionærer. Hvilket trak flere aktier til [navn]. April 1992 havde

ejendomsselskab således sikret sig 77,7 procent af

SFDS-aktierne.

[Navn]-familiens investering i selskabet udgjorde dermed

omkring 115 mio. kr. - udregnet efter den gennemsnitlige børskurs i

købsperioden.

Den totale dominans til trods holdt familien sig dog helt

anonyme. Hverken mor eller søn trådte ind i bestyrelsen. De

mødte heller aldrig op på generalforsamlingerne eller på

rederiet.

....

Operation total kontrol:

Efter overtagelsen af

kontrollen i foråret 1992 kunne [navn]-familien begynde at tage for sig

af goderne. Det er siden sket ved dels at udstede fondsaktier og dels ved at

udstede nye aktier til de eksisterede aktionærer til noget nær

foræringspris: kurs 105. På Københavns Fondsbørs

blev aktierne inden da handlet til 13 gange så høje kurser.

Opkøbet af de øvrige aktieposter blev

fortsat. Men uden at [navn]-familien selv har hevet tegnebogen op. I stedet

er selskabet pengekasse blevet brugt.

SFDS har således ad flere omgange købt egne

aktier op fra de øvrige aktionærer. Først og fremmest er

den næststørste aktionær, SFDS's Fond, med en aktiepost

på 12 procent blevet købt ud af selskabet selv.

Det er imidlertid forbudt for et selskab at ligge med mere

end 10 procent egne aktier. SFDS har derfor af to omgange nedskrevet

aktiekapitalen med beløb svarende til de opkøbte aktier. SFDS

har med andre ord udslettet minoritetsaktionærposter.

Resultatet er blevet, at [navn] som følge af de to

nedskrivninger har fået øget sin andel af aktiekapitalen. Efter

den seneste kapitalnedskrivning i foråret 1996 kom [navn]s aktiepost op

på mere end 90 procent af aktiekapitalen. Og dermed fik han i

realiteten fri adgang til SFDS's pengetank. En aktionær med mere end 90

procent af aktierne har ifølge lovgivningen ret til at

tvangsindløse de resterende aktionærer.

....

Med SFDS-direktør Per Nordvig Nielsens egne ord

er selskabet nu "et holdingselskab, der består af en direktør og

en bankbog".

[Navn] kan herefter opstille regnestykket over sine seks

år med SFDS. Ifølge Børsens Nyhedsmagasins beregninger

kan han tage en gevinst på omkring 60 mio. kr. med hjem. Det svarer til

ca. 50 procent af hans totale investering.

Sådan tjener man 60 mio. kr.:

[navn] har

således - udregnet efter børskurserne - købt SFDS-aktier

op for et beløb på omkring 115 mio. kr. Heroverfor står,

at han med en anslået aktiepost på 92 procent nu ejer en andel af

selskabets aktuelle egenkapital svarende til 167 mio. kr. Hertil kommer fem

års udbytte på i alt 8 mio. kr. Resultat: en indtægt

på 60 mio. kr. Har det været en god forretning for [navn]?

Børsens Nyhedsmagasin har forgæves

forsøgt at komme i kontakt med [navn] for at stille ham det

spørgsmål. Direktøren for SFDS og for [navn]s

ejendomskoncern, Per Nordvig Nielsen, har dette svar:

"Jo, det har været en god forretning. Ikke nogen

ekstrem god forretning - man kunne sikkert have fundet nogle aktier på

børsen, der havde været væsentlig bedre at købe.

Men jeg kunne også finde nogle, der havde været væsentlig

dårligere.""

Den anden artikel havde overskriften: "Spekulant i

klemme" Og neden under: "[navn]-forretninger på randen af et

krak. Helt i lommen på Codan".

I denne artikel hed det:

"[Navn] har haft hårdt brug for at få fingre i

pengekassen hos det gamle Sydfyenske Dampskibsselskab i Svendborg. Det viser

de tilgængelige regnskaber for resten af familien [navn]s forretninger.

Ifølge disse regnskaber eksisterer disse børs- og

ejendomsforretninger udelukkende på nåde af familiens

bank/forsikringsforbindelse, Codan. [navn]-familien er med andre ord helt i

lommen på Codan. Der er ifølge 1995-regnskabet fra

hovedselskabet Ejendomsaktieselskabet Esplanaden en negativ egenkapital

på 40 mio. kr. i dette selskab. Likviditeten er "anstrengt", oplyses

det i regnskabet. Hver eneste aktie, obligation eller pantebrev er

pantsat.

Og hvad gør ondt værre: i løbet af

dette efterår skal selskabet efter planen indfri et lån på

35 mio. schweizerfranc - svarende til 166 mio. kr. Spørgsmålet

er om selskabet er i stand til at indfri dette lån - efter alt at

dømme til Codan - uden at gå konkurs.

En bøn om højere kurser:

En udvej for

selskabet er en forlængelse af lånet i endnu et år. Den

mulighed antydes i regnskabet. En anden udvej er, hvis kurserne retter sig

for Ejendomsaktieselskabet Esplanadens investeringer.

Investeringerne består først og fremmest i

den kendte Codan-cocktail: svenske obligationer opkøbt for lån i

schweizerfranc. Derudover ejes gennem datterselskabet Humlebien en stor

aktiepost i det børsnoterede Ejendomsselskabet Norden, der har Codan

som hovedaktionær. Og ellers har [navn]-familien penge siddende i

ejendomme. Kursudviklingen har været med [navn]-familien i den

forløbne del af 1996. Men selv efter disse stigninger viser den

seneste status for Ejendomsaktieselskabet Esplanaden en negativ egenkapital

ved udgangen af juni i år. Men dog kun på 8 mio. kr.

En tredje udvej er så pengekassen i Svendborg.

Drømmen om en skjult skat:

Endelig er der en

ubekendt i opgørelsen over [navn]-familiens situation. Det er

Ejendomsaktieselskabet Esplanadens hovedaktionær, Nordisk

Ejendomsselskab af 1972. Navnet til trods er det ikke et selskab - i hvert

fald ikke indregistreret i Danmark. Så regnskaberne er ikke

tilgængelige. Spørgsmålet er, om der kan findes en skjult

og uberørt formue i dette firma. Indtil videre har det dog

nøjedes med at stille ansvarlig lånekapital til rå dighed

for at afværge Ejendomsaktieselskabet Esplanadens krak.

[Navn]s forbindelser i Codan går helt op til

øverste etage. [navn] har lavet forretninger med Codan-

direktøren Peter Zobel personligt. For tre år siden hjalp

Codan-direktøren af med en aktiepost i det stærkt

tabsgivende hollandske ejendomsselskab Westblaak. De øvrige ejere i

Westblaak er boet efter Peter Zobels afdøde far, Hermann Zobel, og

advokat Thor Stadil, der optræder som advokat for både Codan og

Thor Stadil er nyvalgt bestyrelsesformand for det

strippede tidl. Sydfyenske Dampskibsselskab, nu Sydfyenske Holding."

Klageren har den 16. oktober 1996 anmodet bladet om at

bringe følgende genmæle:

"Børsens Nyheds Magasin har i bladet som udkom d.

20. september d.å. bragt en artikel om civilingeniør [navn].

Artiklen indeholder en række urigtige udsagn og

påstande om civilingeniør [navn] og tillægger ham motiver

som er udokumenterede, urimelige og grundløse.

1. Generelle bemærkninger:

Børsens Nyheds Magasin omtaler generelt igennem

artiklen civilingeniør [navn] som spekulant, hvilket er et

særdeles negativt værdiladet ord, som ikke kan og ej heller

bør anvendes på civilingeniør [navn].

Civilingeniør [Navn] er ikke spekulant, hverken for så vidt

angår investering i ejendomme, aktier eller andre formuegoder.

Civilingeniør [navn] sælger normalt ikke - han køber kun

med henblik på anlægsinvesteringer.

I samme artikel anfører Børsens Nyheds

Magasin flere gange, at civilingeniør [navn] har"scoret kr. 60

millioner". Derudover anfører Børsens Nyheds Magasin at

civilingeniør [navn] "Går om bord", og at

civilingeniør [navn] sendte selskabet "en julehilsen fra

København",og generelt er artiklen opbygget på en

sådan måde, at civilingeniør [navn] fremstilles som en

person som udelukkende har foretaget aktieopkøb i selskabet med

henblik på at score en fortjeneste.

Dette er aldeles urigtigt, og det investeringsformål

der tillægges civilingeniør [navn] er udokumenteret og savner

belæg i virkeligheden.

Civilingeniør [navn] har igennem en længere

årrække opkøbt aktier i det Sydfyenske Dampskibsselskab,

idet civilingeniør [navn] anså denne aktieinvestering for

relevant, og i øvrigt blev opfordret dertil af lokale interesser. Det

bemærkes i denne forbindelse, at civilingeniør [navn] har

investeret i en virksomhed som driver et næringserhverv som er

traditionelt dansk, og selskabet beskæftiger mere end 190 personer.

2. Konkrete faktuelt forkerte oplysninger i

artiklen:

1. Motivet for civilingeniør [navn]s

aktieinvestering.

a) Det er i artiklen anført: "Det tog et

kvarter af den september dag at tage livet af det 121 år gamle

rederi."

Der er ingen, der har taget livet af SFDS. SFDS ejes i dag

af DSB og drives fortsat videre. Civilingeniør [navn] har i sin

egenskab af aktionær i moderselskabet medvirket til, at der ved salget

af SFDS til DSB blev bevaret hovedparten af arbejdspladserne, som ved en

urimelig konkurrencesituation fra andre aktørers side var i en

overhængende fare for at forsvinde, idet den indenlandske

rederiaktivitets resultat i SFDS var væsentlig faldende. Netop hensynet

til medarbejderne gjorde, at bestyrelsen i selskabet anbefalede et salg af de

indenlandske rederiaktiviteter til DSB.

Der er således ingen, der har taget livet af

rederiet, om netop, bl.a. ved civilingeniør [navn]s handlemåde,

har fået en livskraftig grobund, således at rederiets

medarbejdere og skibe har mulighed for fortsat at kunne eksistere.

b) Børsens Nyheds Magasin har i artiklen

anført følgende: "Han (civilingeniør [navn]) var

kommet til Svendborg efter en sparebøsse med et indhold på

næsten 200 mio. kr. Og den fik han. Han kunne nu slå hul på

bøssen. Selskabet var strippet. Seks års forarbejde havde givet

gevinst."

Børsens Nyheds Magasin tillægger ved det

citerede udsagn civilingeniør [navn] et motiv som er udokumenteret, og

som han ikke har eller har haft, idet civilingeniør [navn] har haft

netop den modsatte interesse: at investere i danske arbejdspladser, og

civilingeniør [navn] har i den tid han har ejet aktier i selskabet,

gjort alt, hvad der var i hans magt for at udbygge selskabets

rederiaktiviteter.

Børsens Nyheds Magasin anfører endvidere, at

selskabet var strippet.

Selskabet er ikke strippet og har ikke

været strippet.

Selskabets egenkapital er i den periode

civilingeniør [navn] har haft mere end 10% af aktiekapitalen vokset

fra ca. kr. 77 mio. (1990) til ca. kr. 157 mio. (1995), og yderligere til

omkring kr. 166 mio. efter frasalg af datterselskabet SFDS af 1991, hvilet

skete i august 1996 til DSB.

Civilingeniør [navn] har kun igennem årene

modtaget udbyttet svarende til 1,4% -1,5% af egenkapitalen, hvilket

dokumenterer at selskabet ikke er "strippet".

Derudover har bestyrelsen i SFDS hele tiden set det som

sin fornemste opgave at varetage bl.a. mindretalsaktionærer og

medarbejdernes interesser, hvilket civilingeniør [navn] netop har

tillagt betydning i forbindelse med valg af bestyrelsesmedlemmer.

c) I forbindelse med omtalen af civilingeniør

investering omtaler Børsens Nyheds Magasin videre

følgende: "En pengetank der kunne have fået enhver sulten

spekulant til at slikke sig om munden."

I dette udsagn tilskriver Børsens Nyheds Magasin

civilingeniør [navn] motiver som er udokumenterede, urigtige og

grundløse.

Civilingeniør [navn] har ikke haft til formål

at udnytte, at Sydfyenske Dampskibsselskab havde betydelige likvider, og

civilingeniør [navn] har rent faktisk ikke udnyttet selskabets

likvider.

d) Børsens Nyheds Magasin anfører videre

følgende: "Efter overtagelsen af kontrollen i foråret 1992

kunne [navn]-familien begynde at tage for sig af goderne."

Civilingeniør [navn] har ikke taget for sig af

nogle som helst goder, men derimod har civilingeniør [navn] jfr. det

oven for anførte medvirket til en særdeles forsigtig

udbyttepolitik og en ikke uvæsentlig forøgelse af

egenkapitalen.

e) På side 29 ved siden af billedet af

civilingeniør [navn] anfører Børsens Nyheds Magasin

følgende: "Spekulant scorer 60 mio.: Den anonyme spekulant [navn]

scorer ca. 60 mio kr. på at strippe Sydfyenske Dampskibsselskab."

Nævnte udsagn er et sammenkog af det, der er

anført på side 28, og udsagnene er urigtige, grundløse og

savner ethvert holdepunkt i virkeligheden.

2. Forholdet til Codan

a) På side 30 i en særlig indrammet

artikel anfører Børsens Nyheds Magasin følgende:

"Spekulant i klemme. [navn]-forretninger på randen af et krak. Helt

i lommen på Codan".

Nævnte udsagn er urigtige, urimelige samt i det hele

udokumenterede.

Børsens Nyheds Magasin fremtager en enkelt af

civilingeniør [navn]s aktieinvesteringer, og fremstiller selskabet

på en sådan måde, at selskabet skulle have en

væsentlig negativ egenkapital, dog således at Børsens

Nyheds Magasin øverst side 30 anfører, at egenkapitalen med

udgangen af juni 1996 dog kun er negativ med kr. 8 mio.

Det er totalt grebet ud i luften, at anføre som

gennemgribende kontekst i artiklen, at civilingeniør [navn] skulle

være nødsaget til at strippe Sydfyenske Damskibsselskab med en

likvid beholdning på et trecifret millionbeløb for at "redde" et

selskab med en i følge Børsens Nyheds Magasin formel negativ

egenkapital på kr. 8 mio.

Egenkapitalen er pr. 1. oktober 1996 positiv med mere end

kr. 10 mio.

Børsens Nyheds Magasin anfører da også

selv, at civilingeniør [navn]s formue er uoplyst, men at der muligvis

kunne ligge en væsentlig reserve der, og at civilingeniør [navn]

bl.a. har stillet en ansvarlig lånekapital til rådighed i

selskabet.

Faktisk er forholdet det, at A/S Esplanadens

ansvarlige kapital dags dato er positiv med mere end kr. 30 mio.

b) Børsens Nyheds Magasin anfører videre i

artiklen: "[navn] har haft hårdt brug for at få fingre i

pengekassen hos det gamle Sydfyenske Dampskibsselskab i Svendborg."

Udsagnet er urigtigt, grundløst og

udokumenteret.

c) Der er yderligere nævnt i artiklen:

"[navn]-familien er med andre ord helt i lommen på Codan."

Udsagnet er urigtigt, grundløst og

udokumenteret.

d) Børsens Nyheds Magasin anfører yderligere

i artiklen at: "Spørgsmålet er om selskabet er i stand til at

indfri dette lån - .... - uden at gå konkurs."

Spørgsmålet bliver hængende i luften,

og artiklen rejser således spørgsmålstegn ved, om

selskabet er i en konkurssituation.

Oplysninger om selskabets økonomi er ukonkrete og

sammensat på en måde som giver et forkert billede af selskabets

forhold.

e) Slutteligt anfører Børsens Nyheds Magasin

i artiklen: " Thor Stadil er nyvalgt bestyrelsesformand for det strippede

tidligere Sydfyenske Dampskibsselskab, nu Sydfyenske Holding."

Børsens Nyheds Magasin anfører igen i denne

del af artiklen, at Sydfyenske Dampskibsselskab er strippet.

Som anført ovenfor, er dette udsagn urigtigt,

urimelig, og grundløst.

ooo000ooo

Når man læser artiklen kan man få det

indtryk, at civilingeniør [navn] som en virksomhedshaj har kastet sig

over dette gamle rederi med henblik på at strippe selskabet for dets

aktiver og forgribe sig på selskabets likvide formue med henblik

på at redde sig selv økonomisk fra en ruin.

Sandheden er imidlertid, at [navn] siden 1990 har

opkøbt aktier i en traditionel dansk skibsvirksomhed med

indenrigsfærgefart.

Selskabets egenkapital er vokset til mere end det dobbelte

i den periode civilingeniør [navn] har haft aktier i selskabet.

Som følge af den kommende Storebæltsbro og en

væsentlig øget konkurrence fra andre aktører, var en

fremtidig færgedrift af selskabets indenlandske færgefart i

selskabets eget regi umuliggjort, hvorfor civilingeniør [navn]

på en generalforsamling har stemt for, at selskabets

færgeaktiviteter skulle sælges til DSB, bl.a. for at redde

arbejdspladserne og det lokale samfund.

Civilingeniør [navn]s økonomi i A/S

Esplanaden er på ingen måde kritisk og selskabet har, bl.a. som

følge af den værdi ejendommene er bogført til, ikke

uvæsentlige skjulte reserver.

Det savner derfor enhver mening, at anføre, at

civilingeniør [navn] i 1990 skulle have påbegyndt opkøb

af aktier i SFDS alene for at redde en ikke forudsigelig økonomisk

situation 7 år senere i et andet aktieselskab. Udsagnet og konteksten i

hele artiklen savner således mening, er grundløs, urimelig og

urigtig.

København, den 16. oktober 1996

Jan Leth Christensen

Advokat"

Klageren har til støtte for klagen anført,

at der i artiklen er en række faktisk forkerte oplysninger, at der er

anvendt en række særdeles negativt værdiladede ord, og at

artiklen generelt er opbygget på en sådan måde, at klageren

fremstilles som en person, som udelukkende har foretaget aktieopkøb i

selskabet med henblik på at score en fortjeneste.

Klageren har videre gjort gældende, at artiklens

oplysninger ikke forinden var forelagt for klageren, og at en tilfældig

telefonisk opringning til en medarbejder ikke kan udgøre et

seriøst forsøg på at forelægge artiklen eller

indholdet heraf for klageren.

Da bladet er et 14.-dages magasin kunne

offentliggørelsen have ventet, indtil artiklen havde været

forelagt klageren til udtalelse, eksempelvis ved en skriftlig fremsendelse

til direktør Per Nordvig Nielsen, eller til et af medlemmerne i

selskabsbestyrelserne.

Klageren har særligt vedrørende betegnelsen

spekulant anført, at klageren skattemæssigt ikke er betragtet

som spekulant, at denne oplysning er udokumenteret og derfor

ubeføjet.

Bladet har helt unødvendigt og uden ordentligt

journalistisk arbejde tilsvinet klageren på en uhyre skadelig

facon.

Vedrørende kravet om genmæle har klageren

anført, at man i genmælets form og indhold er berettiget til at

stille retoriske spørgsmål, ligesom man er berettiget til at

fremkomme med vurderinger i det omfang, det er nødvendigt af hensyn

til at fremme formålet med genmæle. Det er derfor helt berettiget

at fremkomme med argumenterende oplysninger som fører til de

ønskede konklusioner vedrørende spørgsmål af

faktisk karakter.

Der er ikke nogen bestemmelse i medieansvarsloven, der

påbyder, at genmælet skal være kort, og da klageren har en

direkte interesse i, at genmælet er omfangsrigt, bør dette kunne

tillades, således at genmælet får den nødvendige

plads i bladet.

Bladet har anført, at det klart fremgår af

artiklen, at det ikke er lykkedes for bladet at komme i kontakt med klageren,

og har nærmere oplyst at bladet gjorde sig omhyggelige anstrengelser

for at få klageren i tale og søgte ham på adskillige

telefonnumre, officielle som hemmelige, i både London og Danmark. Da

det ikke lykkedes, bragte bladet i stedet en kommentar fra en af klagerens

nærmeste medarbejdere, direktøren i SFDS, Per Nordvig

Nielsen.

Bladet har videre anført, at man må anses for

spekulant, når man investerer for lånte penge, og at spekulation

på ingen måde indikerer ulovlig adfærd.

Bladet har gjort gældende, at samtlige faktuelle

oplysninger i artiklen er korrekte og omhyggeligt kontrollerede, endvidere

har offentligheden et meget vidtgående krav på information, idet

artiklen handler om klagerens adfærd i forhold til et

børsnoteret selskab, og der er derfor en udvidet offentlig interesse i

såvel faktuelle oplysninger som vurderinger og analyser.

Endelig har bladet anført, at det gentagne gange

forgæves har anmodet klageren om at oplyse, hvilke konkrete faktuelle

fejl, der er i artiklen, samt at det krævede genmæle ikke i al

væsentlighed er begrænset til de nødvendige faktiske

oplysninger, men indeholder en lang række vurderinger og nye

oplysninger.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens

behandling: Per Sørensen, Ulrik Holmstrup, Aage Lundgaard og Ole

Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet er enig med bladet i, at artiklernes

oplysninger har en almen offentlig interesse, idet artiklerne handler om

klagerens forhold til et børsnoteret selskab.

Pressenævnet finder, at indholdet af artiklerne

på grund af artiklernes form og ordvalg kan være skadevoldende,

krænkende og virke agtelsesforringende for klageren. Bladet var derfor

forpligtet til at efterprøve oplysningerne i særlig grad,

først og fremmest ved forelæggelse for den

pågældende.

Pressenævnet finder efter de i sagen foreliggende

oplysninger om klagerens opholdssteder, at bladet har udfoldet

tilstrækkelige bestræbelser på at indhente en udtalelse fra

klageren. Da dette - trods anstrengelserne - ikke lykkedes, indhentede bladet

en udtalelse fra en af klagerens nærmeste medarbejdere. Under disse

omstændigheder finder Pressenævnet ikke grundlag for at

kritisere, at der rent faktisk ikke blev indhentet en udtalelse fra klageren

selv.

Pressenævnet finder vedrørende kravet om

genmæle, at bladets anvendelse af ord som "spekulant", "scorer",

"selskabet var strippet", "fiffige vekselerere", og "i lommen på" om

klageren og selskabet SFDS, indebærer en negativ karakteristik af

klageren og hans handlinger i relation til selskabet, men at der ikke er tale

om faktiske oplysninger. Benyttelsen af disse udtryk i artiklerne berettiger

derfor ikke til genmæle.

Pressenævnet finder imidlertid, at der ikke er

dækning i artiklen om forholdet til Codan for overskriften

"[navn]-forretninger på randen af et krak", ligesom der ikke ses at

være dokumentation for artiklens spørgsmål om, hvorvidt

Ejendomsaktieselskabet Esplanaden kan indfri lånet på 35 mio.

schweizerfranc uden at gå konkurs.

Pressenævnet finder derfor, at klageren er

berettiget til et - kortfattet - genmæle i relation til artiklens

oplysninger herom.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at

nævnet ikke kan tilslutte sig klagerens opfattelse af reglerne om

genmæle, idet et genmæle, der - som det foreliggende - i vidt

omfang indeholder vurderinger og kommentarer, ikke kan anses for omfattet af

medieansvarslovens § 38, stk. 1.

Afsagt den 16. januar 1997.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter