Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 91/1996
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
91/1996
En mand har ved advokat Jan Leth Christensen klaget til
Pressenævnet over to artikler bragt i Børsens Nyhedsmagasin den
20. september 1996, idet han finder, at de er i strid med god presseskik. Han
har endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et
genmæle.
Den første artikel havde følgende
overskrift: "En spekulant går ombord". Og neden under:
"Anonym finansmand scorer 60 mio. kr. på gammelt
dampskibsselskab".
I artiklen hed det bl.a.:
"Det tog et kvarter af den septemberdag at tage livet af
det 121 år gamle rederi. 15 minutter. Så havde en
ekstraordinær generalforsamling på rederikontoret i Svendborg
ordnet formaliteterne. Sydfyenske Dampskibsselskab var dermed omdøbt
til Sydfyenske Holding.
....
Efter generalforsamlingen dukkede en tilrejsende
udlandsdansker op: finansmanden [navn]. Selskabets ejer. Men han
nøjedes ikke med kaffe og kage. Han var kommet til Svendborg efter en
sparebøsse med et indhold på næsten 200 mio. kr. Og den
fik han. Han kunne nu slå hul på bøssen. Selskabet var
strippet. Seks års forarbejde havde givet gevinst.
Julehilsen fra København:
[navn]s indtog i
Sydfyenske Dampskibsselskab blev kendt kort før julen 1990. Da modtog
rederikontoret på Jessens Mole i Svendborg besked fra København
om, at et "Nordisk Ejendomsselskab af 1972" havde købt en stor
aktiepost i det børsnoterede rederi. Og det var ikke julemanden, der
Læs alt
stod bag ejendomsselskabet. Det var familien [navn], civilingeniør
og moderen [navn]. En familie der plejede sin formue via spekulation i
ejendomme og værdipapirer.
Sydfyenske Dampskibsselskab havde da i flere år
været et af de upåagtede stenrige børsnoterede selskaber,
som fiffige vekselerere og investorer drømte om at gå ombord i.
Først og fremmest fordi SFDS udover sine fire færger og
færgeruten mellem Spodsbjerg og Tårs, rådede over en stor
pengetank med obligationer. En pengetank der kunne få enhver sulten
spekulant til at slikke sig om munden.
Sydbank giver en hånd:
[navn]-familien
fortsatte sine opkøb. Næste store opkøb kom, da Sydbank
banede vejen for, at familien fik kontrol med selskabet. En stor aktiepost
var endt i banken, og den post blev solgt videre til familien. Dermed
nåede [navn] i februar 1992 op på at eje 48 procent af
SFDS-aktierne. Det udløste et overtagelsestilbud til de øvrige
aktionærer. Hvilket trak flere aktier til [navn]. April 1992 havde
ejendomsselskab således sikret sig 77,7 procent af
SFDS-aktierne.
[Navn]-familiens investering i selskabet udgjorde dermed
omkring 115 mio. kr. - udregnet efter den gennemsnitlige børskurs i
købsperioden.
Den totale dominans til trods holdt familien sig dog helt
anonyme. Hverken mor eller søn trådte ind i bestyrelsen. De
mødte heller aldrig op på generalforsamlingerne eller på
rederiet.
....
Operation total kontrol:
Efter overtagelsen af
kontrollen i foråret 1992 kunne [navn]-familien begynde at tage for sig
af goderne. Det er siden sket ved dels at udstede fondsaktier og dels ved at
udstede nye aktier til de eksisterede aktionærer til noget nær
foræringspris: kurs 105. På Københavns Fondsbørs
blev aktierne inden da handlet til 13 gange så høje kurser.
Opkøbet af de øvrige aktieposter blev
fortsat. Men uden at [navn]-familien selv har hevet tegnebogen op. I stedet
er selskabet pengekasse blevet brugt.
SFDS har således ad flere omgange købt egne
aktier op fra de øvrige aktionærer. Først og fremmest er
den næststørste aktionær, SFDS's Fond, med en aktiepost
på 12 procent blevet købt ud af selskabet selv.
Det er imidlertid forbudt for et selskab at ligge med mere
end 10 procent egne aktier. SFDS har derfor af to omgange nedskrevet
aktiekapitalen med beløb svarende til de opkøbte aktier. SFDS
har med andre ord udslettet minoritetsaktionærposter.
Resultatet er blevet, at [navn] som følge af de to
nedskrivninger har fået øget sin andel af aktiekapitalen. Efter
den seneste kapitalnedskrivning i foråret 1996 kom [navn]s aktiepost op
på mere end 90 procent af aktiekapitalen. Og dermed fik han i
realiteten fri adgang til SFDS's pengetank. En aktionær med mere end 90
procent af aktierne har ifølge lovgivningen ret til at
tvangsindløse de resterende aktionærer.
....
Med SFDS-direktør Per Nordvig Nielsens egne ord
er selskabet nu "et holdingselskab, der består af en direktør og
en bankbog".
[Navn] kan herefter opstille regnestykket over sine seks
år med SFDS. Ifølge Børsens Nyhedsmagasins beregninger
kan han tage en gevinst på omkring 60 mio. kr. med hjem. Det svarer til
ca. 50 procent af hans totale investering.
Sådan tjener man 60 mio. kr.:
[navn] har
således - udregnet efter børskurserne - købt SFDS-aktier
op for et beløb på omkring 115 mio. kr. Heroverfor står,
at han med en anslået aktiepost på 92 procent nu ejer en andel af
selskabets aktuelle egenkapital svarende til 167 mio. kr. Hertil kommer fem
års udbytte på i alt 8 mio. kr. Resultat: en indtægt
på 60 mio. kr. Har det været en god forretning for [navn]?
Børsens Nyhedsmagasin har forgæves
forsøgt at komme i kontakt med [navn] for at stille ham det
spørgsmål. Direktøren for SFDS og for [navn]s
ejendomskoncern, Per Nordvig Nielsen, har dette svar:
"Jo, det har været en god forretning. Ikke nogen
ekstrem god forretning - man kunne sikkert have fundet nogle aktier på
børsen, der havde været væsentlig bedre at købe.
Men jeg kunne også finde nogle, der havde været væsentlig
dårligere.""
Den anden artikel havde overskriften: "Spekulant i
klemme" Og neden under: "[navn]-forretninger på randen af et
krak. Helt i lommen på Codan".
I denne artikel hed det:
"[Navn] har haft hårdt brug for at få fingre i
pengekassen hos det gamle Sydfyenske Dampskibsselskab i Svendborg. Det viser
de tilgængelige regnskaber for resten af familien [navn]s forretninger.
Ifølge disse regnskaber eksisterer disse børs- og
ejendomsforretninger udelukkende på nåde af familiens
bank/forsikringsforbindelse, Codan. [navn]-familien er med andre ord helt i
lommen på Codan. Der er ifølge 1995-regnskabet fra
hovedselskabet Ejendomsaktieselskabet Esplanaden en negativ egenkapital
på 40 mio. kr. i dette selskab. Likviditeten er "anstrengt", oplyses
det i regnskabet. Hver eneste aktie, obligation eller pantebrev er
pantsat.
Og hvad gør ondt værre: i løbet af
dette efterår skal selskabet efter planen indfri et lån på
35 mio. schweizerfranc - svarende til 166 mio. kr. Spørgsmålet
er om selskabet er i stand til at indfri dette lån - efter alt at
dømme til Codan - uden at gå konkurs.
En bøn om højere kurser:
En udvej for
selskabet er en forlængelse af lånet i endnu et år. Den
mulighed antydes i regnskabet. En anden udvej er, hvis kurserne retter sig
for Ejendomsaktieselskabet Esplanadens investeringer.
Investeringerne består først og fremmest i
den kendte Codan-cocktail: svenske obligationer opkøbt for lån i
schweizerfranc. Derudover ejes gennem datterselskabet Humlebien en stor
aktiepost i det børsnoterede Ejendomsselskabet Norden, der har Codan
som hovedaktionær. Og ellers har [navn]-familien penge siddende i
ejendomme. Kursudviklingen har været med [navn]-familien i den
forløbne del af 1996. Men selv efter disse stigninger viser den
seneste status for Ejendomsaktieselskabet Esplanaden en negativ egenkapital
ved udgangen af juni i år. Men dog kun på 8 mio. kr.
En tredje udvej er så pengekassen i Svendborg.
Drømmen om en skjult skat:
Endelig er der en
ubekendt i opgørelsen over [navn]-familiens situation. Det er
Ejendomsaktieselskabet Esplanadens hovedaktionær, Nordisk
Ejendomsselskab af 1972. Navnet til trods er det ikke et selskab - i hvert
fald ikke indregistreret i Danmark. Så regnskaberne er ikke
tilgængelige. Spørgsmålet er, om der kan findes en skjult
og uberørt formue i dette firma. Indtil videre har det dog
nøjedes med at stille ansvarlig lånekapital til rå dighed
for at afværge Ejendomsaktieselskabet Esplanadens krak.
[Navn]s forbindelser i Codan går helt op til
øverste etage. [navn] har lavet forretninger med Codan-
direktøren Peter Zobel personligt. For tre år siden hjalp
Codan-direktøren af med en aktiepost i det stærkt
tabsgivende hollandske ejendomsselskab Westblaak. De øvrige ejere i
Westblaak er boet efter Peter Zobels afdøde far, Hermann Zobel, og
advokat Thor Stadil, der optræder som advokat for både Codan og
Thor Stadil er nyvalgt bestyrelsesformand for det
strippede tidl. Sydfyenske Dampskibsselskab, nu Sydfyenske Holding."
Klageren har den 16. oktober 1996 anmodet bladet om at
bringe følgende genmæle:
"Børsens Nyheds Magasin har i bladet som udkom d.
20. september d.å. bragt en artikel om civilingeniør [navn].
Artiklen indeholder en række urigtige udsagn og
påstande om civilingeniør [navn] og tillægger ham motiver
som er udokumenterede, urimelige og grundløse.
1. Generelle bemærkninger:
Børsens Nyheds Magasin omtaler generelt igennem
artiklen civilingeniør [navn] som spekulant, hvilket er et
særdeles negativt værdiladet ord, som ikke kan og ej heller
bør anvendes på civilingeniør [navn].
Civilingeniør [Navn] er ikke spekulant, hverken for så vidt
angår investering i ejendomme, aktier eller andre formuegoder.
Civilingeniør [navn] sælger normalt ikke - han køber kun
med henblik på anlægsinvesteringer.
I samme artikel anfører Børsens Nyheds
Magasin flere gange, at civilingeniør [navn] har"scoret kr. 60
millioner". Derudover anfører Børsens Nyheds Magasin at
civilingeniør [navn] "Går om bord", og at
civilingeniør [navn] sendte selskabet "en julehilsen fra
København",og generelt er artiklen opbygget på en
sådan måde, at civilingeniør [navn] fremstilles som en
person som udelukkende har foretaget aktieopkøb i selskabet med
henblik på at score en fortjeneste.
Dette er aldeles urigtigt, og det investeringsformål
der tillægges civilingeniør [navn] er udokumenteret og savner
belæg i virkeligheden.
Civilingeniør [navn] har igennem en længere
årrække opkøbt aktier i det Sydfyenske Dampskibsselskab,
idet civilingeniør [navn] anså denne aktieinvestering for
relevant, og i øvrigt blev opfordret dertil af lokale interesser. Det
bemærkes i denne forbindelse, at civilingeniør [navn] har
investeret i en virksomhed som driver et næringserhverv som er
traditionelt dansk, og selskabet beskæftiger mere end 190 personer.
2. Konkrete faktuelt forkerte oplysninger i
artiklen:
1. Motivet for civilingeniør [navn]s
aktieinvestering.
a) Det er i artiklen anført: "Det tog et
kvarter af den september dag at tage livet af det 121 år gamle
rederi."
Der er ingen, der har taget livet af SFDS. SFDS ejes i dag
af DSB og drives fortsat videre. Civilingeniør [navn] har i sin
egenskab af aktionær i moderselskabet medvirket til, at der ved salget
af SFDS til DSB blev bevaret hovedparten af arbejdspladserne, som ved en
urimelig konkurrencesituation fra andre aktørers side var i en
overhængende fare for at forsvinde, idet den indenlandske
rederiaktivitets resultat i SFDS var væsentlig faldende. Netop hensynet
til medarbejderne gjorde, at bestyrelsen i selskabet anbefalede et salg af de
indenlandske rederiaktiviteter til DSB.
Der er således ingen, der har taget livet af
rederiet, om netop, bl.a. ved civilingeniør [navn]s handlemåde,
har fået en livskraftig grobund, således at rederiets
medarbejdere og skibe har mulighed for fortsat at kunne eksistere.
b) Børsens Nyheds Magasin har i artiklen
anført følgende: "Han (civilingeniør [navn]) var
kommet til Svendborg efter en sparebøsse med et indhold på
næsten 200 mio. kr. Og den fik han. Han kunne nu slå hul på
bøssen. Selskabet var strippet. Seks års forarbejde havde givet
gevinst."
Børsens Nyheds Magasin tillægger ved det
citerede udsagn civilingeniør [navn] et motiv som er udokumenteret, og
som han ikke har eller har haft, idet civilingeniør [navn] har haft
netop den modsatte interesse: at investere i danske arbejdspladser, og
civilingeniør [navn] har i den tid han har ejet aktier i selskabet,
gjort alt, hvad der var i hans magt for at udbygge selskabets
rederiaktiviteter.
Børsens Nyheds Magasin anfører endvidere, at
selskabet var strippet.
Selskabet er ikke strippet og har ikke
været strippet.
Selskabets egenkapital er i den periode
civilingeniør [navn] har haft mere end 10% af aktiekapitalen vokset
fra ca. kr. 77 mio. (1990) til ca. kr. 157 mio. (1995), og yderligere til
omkring kr. 166 mio. efter frasalg af datterselskabet SFDS af 1991, hvilet
skete i august 1996 til DSB.
Civilingeniør [navn] har kun igennem årene
modtaget udbyttet svarende til 1,4% -1,5% af egenkapitalen, hvilket
dokumenterer at selskabet ikke er "strippet".
Derudover har bestyrelsen i SFDS hele tiden set det som
sin fornemste opgave at varetage bl.a. mindretalsaktionærer og
medarbejdernes interesser, hvilket civilingeniør [navn] netop har
tillagt betydning i forbindelse med valg af bestyrelsesmedlemmer.
c) I forbindelse med omtalen af civilingeniør
investering omtaler Børsens Nyheds Magasin videre
følgende: "En pengetank der kunne have fået enhver sulten
spekulant til at slikke sig om munden."
I dette udsagn tilskriver Børsens Nyheds Magasin
civilingeniør [navn] motiver som er udokumenterede, urigtige og
grundløse.
Civilingeniør [navn] har ikke haft til formål
at udnytte, at Sydfyenske Dampskibsselskab havde betydelige likvider, og
civilingeniør [navn] har rent faktisk ikke udnyttet selskabets
likvider.
d) Børsens Nyheds Magasin anfører videre
følgende: "Efter overtagelsen af kontrollen i foråret 1992
kunne [navn]-familien begynde at tage for sig af goderne."
Civilingeniør [navn] har ikke taget for sig af
nogle som helst goder, men derimod har civilingeniør [navn] jfr. det
oven for anførte medvirket til en særdeles forsigtig
udbyttepolitik og en ikke uvæsentlig forøgelse af
egenkapitalen.
e) På side 29 ved siden af billedet af
civilingeniør [navn] anfører Børsens Nyheds Magasin
følgende: "Spekulant scorer 60 mio.: Den anonyme spekulant [navn]
scorer ca. 60 mio kr. på at strippe Sydfyenske Dampskibsselskab."
Nævnte udsagn er et sammenkog af det, der er
anført på side 28, og udsagnene er urigtige, grundløse og
savner ethvert holdepunkt i virkeligheden.
2. Forholdet til Codan
a) På side 30 i en særlig indrammet
artikel anfører Børsens Nyheds Magasin følgende:
"Spekulant i klemme. [navn]-forretninger på randen af et krak. Helt
i lommen på Codan".
Nævnte udsagn er urigtige, urimelige samt i det hele
udokumenterede.
Børsens Nyheds Magasin fremtager en enkelt af
civilingeniør [navn]s aktieinvesteringer, og fremstiller selskabet
på en sådan måde, at selskabet skulle have en
væsentlig negativ egenkapital, dog således at Børsens
Nyheds Magasin øverst side 30 anfører, at egenkapitalen med
udgangen af juni 1996 dog kun er negativ med kr. 8 mio.
Det er totalt grebet ud i luften, at anføre som
gennemgribende kontekst i artiklen, at civilingeniør [navn] skulle
være nødsaget til at strippe Sydfyenske Damskibsselskab med en
likvid beholdning på et trecifret millionbeløb for at "redde" et
selskab med en i følge Børsens Nyheds Magasin formel negativ
egenkapital på kr. 8 mio.
Egenkapitalen er pr. 1. oktober 1996 positiv med mere end
kr. 10 mio.
Børsens Nyheds Magasin anfører da også
selv, at civilingeniør [navn]s formue er uoplyst, men at der muligvis
kunne ligge en væsentlig reserve der, og at civilingeniør [navn]
bl.a. har stillet en ansvarlig lånekapital til rådighed i
selskabet.
Faktisk er forholdet det, at A/S Esplanadens
ansvarlige kapital dags dato er positiv med mere end kr. 30 mio.
b) Børsens Nyheds Magasin anfører videre i
artiklen: "[navn] har haft hårdt brug for at få fingre i
pengekassen hos det gamle Sydfyenske Dampskibsselskab i Svendborg."
Udsagnet er urigtigt, grundløst og
udokumenteret.
c) Der er yderligere nævnt i artiklen:
"[navn]-familien er med andre ord helt i lommen på Codan."
Udsagnet er urigtigt, grundløst og
udokumenteret.
d) Børsens Nyheds Magasin anfører yderligere
i artiklen at: "Spørgsmålet er om selskabet er i stand til at
indfri dette lån - .... - uden at gå konkurs."
Spørgsmålet bliver hængende i luften,
og artiklen rejser således spørgsmålstegn ved, om
selskabet er i en konkurssituation.
Oplysninger om selskabets økonomi er ukonkrete og
sammensat på en måde som giver et forkert billede af selskabets
forhold.
e) Slutteligt anfører Børsens Nyheds Magasin
i artiklen: " Thor Stadil er nyvalgt bestyrelsesformand for det strippede
tidligere Sydfyenske Dampskibsselskab, nu Sydfyenske Holding."
Børsens Nyheds Magasin anfører igen i denne
del af artiklen, at Sydfyenske Dampskibsselskab er strippet.
Som anført ovenfor, er dette udsagn urigtigt,
urimelig, og grundløst.
ooo000ooo
Når man læser artiklen kan man få det
indtryk, at civilingeniør [navn] som en virksomhedshaj har kastet sig
over dette gamle rederi med henblik på at strippe selskabet for dets
aktiver og forgribe sig på selskabets likvide formue med henblik
på at redde sig selv økonomisk fra en ruin.
Sandheden er imidlertid, at [navn] siden 1990 har
opkøbt aktier i en traditionel dansk skibsvirksomhed med
indenrigsfærgefart.
Selskabets egenkapital er vokset til mere end det dobbelte
i den periode civilingeniør [navn] har haft aktier i selskabet.
Som følge af den kommende Storebæltsbro og en
væsentlig øget konkurrence fra andre aktører, var en
fremtidig færgedrift af selskabets indenlandske færgefart i
selskabets eget regi umuliggjort, hvorfor civilingeniør [navn]
på en generalforsamling har stemt for, at selskabets
færgeaktiviteter skulle sælges til DSB, bl.a. for at redde
arbejdspladserne og det lokale samfund.
Civilingeniør [navn]s økonomi i A/S
Esplanaden er på ingen måde kritisk og selskabet har, bl.a. som
følge af den værdi ejendommene er bogført til, ikke
uvæsentlige skjulte reserver.
Det savner derfor enhver mening, at anføre, at
civilingeniør [navn] i 1990 skulle have påbegyndt opkøb
af aktier i SFDS alene for at redde en ikke forudsigelig økonomisk
situation 7 år senere i et andet aktieselskab. Udsagnet og konteksten i
hele artiklen savner således mening, er grundløs, urimelig og
urigtig.
København, den 16. oktober 1996
Jan Leth Christensen
Advokat"
Klageren har til støtte for klagen anført,
at der i artiklen er en række faktisk forkerte oplysninger, at der er
anvendt en række særdeles negativt værdiladede ord, og at
artiklen generelt er opbygget på en sådan måde, at klageren
fremstilles som en person, som udelukkende har foretaget aktieopkøb i
selskabet med henblik på at score en fortjeneste.
Klageren har videre gjort gældende, at artiklens
oplysninger ikke forinden var forelagt for klageren, og at en tilfældig
telefonisk opringning til en medarbejder ikke kan udgøre et
seriøst forsøg på at forelægge artiklen eller
indholdet heraf for klageren.
Da bladet er et 14.-dages magasin kunne
offentliggørelsen have ventet, indtil artiklen havde været
forelagt klageren til udtalelse, eksempelvis ved en skriftlig fremsendelse
til direktør Per Nordvig Nielsen, eller til et af medlemmerne i
selskabsbestyrelserne.
Klageren har særligt vedrørende betegnelsen
spekulant anført, at klageren skattemæssigt ikke er betragtet
som spekulant, at denne oplysning er udokumenteret og derfor
ubeføjet.
Bladet har helt unødvendigt og uden ordentligt
journalistisk arbejde tilsvinet klageren på en uhyre skadelig
facon.
Vedrørende kravet om genmæle har klageren
anført, at man i genmælets form og indhold er berettiget til at
stille retoriske spørgsmål, ligesom man er berettiget til at
fremkomme med vurderinger i det omfang, det er nødvendigt af hensyn
til at fremme formålet med genmæle. Det er derfor helt berettiget
at fremkomme med argumenterende oplysninger som fører til de
ønskede konklusioner vedrørende spørgsmål af
faktisk karakter.
Der er ikke nogen bestemmelse i medieansvarsloven, der
påbyder, at genmælet skal være kort, og da klageren har en
direkte interesse i, at genmælet er omfangsrigt, bør dette kunne
tillades, således at genmælet får den nødvendige
plads i bladet.
Bladet har anført, at det klart fremgår af
artiklen, at det ikke er lykkedes for bladet at komme i kontakt med klageren,
og har nærmere oplyst at bladet gjorde sig omhyggelige anstrengelser
for at få klageren i tale og søgte ham på adskillige
telefonnumre, officielle som hemmelige, i både London og Danmark. Da
det ikke lykkedes, bragte bladet i stedet en kommentar fra en af klagerens
nærmeste medarbejdere, direktøren i SFDS, Per Nordvig
Nielsen.
Bladet har videre anført, at man må anses for
spekulant, når man investerer for lånte penge, og at spekulation
på ingen måde indikerer ulovlig adfærd.
Bladet har gjort gældende, at samtlige faktuelle
oplysninger i artiklen er korrekte og omhyggeligt kontrollerede, endvidere
har offentligheden et meget vidtgående krav på information, idet
artiklen handler om klagerens adfærd i forhold til et
børsnoteret selskab, og der er derfor en udvidet offentlig interesse i
såvel faktuelle oplysninger som vurderinger og analyser.
Endelig har bladet anført, at det gentagne gange
forgæves har anmodet klageren om at oplyse, hvilke konkrete faktuelle
fejl, der er i artiklen, samt at det krævede genmæle ikke i al
væsentlighed er begrænset til de nødvendige faktiske
oplysninger, men indeholder en lang række vurderinger og nye
oplysninger.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Per Sørensen, Ulrik Holmstrup, Aage Lundgaard og Ole
Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet er enig med bladet i, at artiklernes
oplysninger har en almen offentlig interesse, idet artiklerne handler om
klagerens forhold til et børsnoteret selskab.
Pressenævnet finder, at indholdet af artiklerne
på grund af artiklernes form og ordvalg kan være skadevoldende,
krænkende og virke agtelsesforringende for klageren. Bladet var derfor
forpligtet til at efterprøve oplysningerne i særlig grad,
først og fremmest ved forelæggelse for den
pågældende.
Pressenævnet finder efter de i sagen foreliggende
oplysninger om klagerens opholdssteder, at bladet har udfoldet
tilstrækkelige bestræbelser på at indhente en udtalelse fra
klageren. Da dette - trods anstrengelserne - ikke lykkedes, indhentede bladet
en udtalelse fra en af klagerens nærmeste medarbejdere. Under disse
omstændigheder finder Pressenævnet ikke grundlag for at
kritisere, at der rent faktisk ikke blev indhentet en udtalelse fra klageren
selv.
Pressenævnet finder vedrørende kravet om
genmæle, at bladets anvendelse af ord som "spekulant", "scorer",
"selskabet var strippet", "fiffige vekselerere", og "i lommen på" om
klageren og selskabet SFDS, indebærer en negativ karakteristik af
klageren og hans handlinger i relation til selskabet, men at der ikke er tale
om faktiske oplysninger. Benyttelsen af disse udtryk i artiklerne berettiger
derfor ikke til genmæle.
Pressenævnet finder imidlertid, at der ikke er
dækning i artiklen om forholdet til Codan for overskriften
"[navn]-forretninger på randen af et krak", ligesom der ikke ses at
være dokumentation for artiklens spørgsmål om, hvorvidt
Ejendomsaktieselskabet Esplanaden kan indfri lånet på 35 mio.
schweizerfranc uden at gå konkurs.
Pressenævnet finder derfor, at klageren er
berettiget til et - kortfattet - genmæle i relation til artiklens
oplysninger herom.
Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at
nævnet ikke kan tilslutte sig klagerens opfattelse af reglerne om
genmæle, idet et genmæle, der - som det foreliggende - i vidt
omfang indeholder vurderinger og kommentarer, ikke kan anses for omfattet af
medieansvarslovens § 38, stk. 1.
Afsagt den 16. januar 1997.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 48/2000 Retsinformation · 26. maj 2000
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 80/1992 Retsinformation · 6. august 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 3/1992 Retsinformation · 6. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00436 Retsinformation · 23. maj 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00386 Retsinformation · 3. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0739 Retsinformation · 4. marts 2022
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 68/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 113/1994 Retsinformation · 5. juli 1999
- Momsafgiftsfritagelse, bladet "Penge og Privatøkonomi" Retsinformation · 14. september 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 111/1994 Retsinformation · 5. juli 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01096 Retsinformation · 5. april 2017
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-621 Retsinformation · 26. februar 2008