Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 113/1994

KEN nr 9939 af 19/01/1995Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet5. juli 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

113/1994

Mogens Lykketoft har klaget til Pressenævnet over

en artikel i Børsens Nyhedsmagasin den 2. december 1994, idet han

finder, at bladet har overtrådt god presseskik.

I lederen, der havde overskriften "Politik og privatliv",

hed det:

"SPILLEREGLERNE BLEV FULGT: Der er mange gode

grunde til, at Børsens Nyhedsmagasin i sit seneste nummer valgte at

overskride en grænse i dansk politik, der ellers forbyder medier at

omtale politikeres privatliv.

I en analyse af statsminister Poul Nyrup Rasmussens

ledelse omtalte vi, at socialdemokratiets skattepolitiske ordfører

Anne-Marie Meldgaard ikke afløste skatteminister Ole Stavad, fordi

hun i perioder har haft "et nært forhold til finansministeren", og at

det "ville være undergravende for regeringens proklamerede moralske

ansigt med en finansminister, der både havde sin kone,

kulturministeren, og en nær bekendt i regeringen."

Efter Børsens Nyhedsmagasins opfattelse er det

væsentlige oplysninger, som afslører, hvorfor regeringsdannelsen

gik fatalt galt.

Vi sendte artiklen til gennemsyn i Statsministeriet inden

bladet udkom - så statsministeren på forhånd kunne have

mulighed for at gøre sig bekendt med analysens indhold.

Vi bragte oplysningerne i en sammenhæng og i en

opsætning, vi mener, at de fortjener. Nemlig som ét moment

blandt mange.

Vi fulgte spillereglerne, men vi brød et tabu i den

politiske journalistik. Det vedkender vi os, og vi gjorde det med

velberådet hu.

Læs alt

PRESSEN BÆRER ANSVARET:

Nu ruller debatten om

bruddet på den politiske journalistiks kodeks - om dyneløfteri -

om engelske tilstande - og om, hvorvidt demokratiet kan holde til snageri.

Men debatten burde snarere dreje sig om behovet for et nyt regelsæt i

den politiske journalistik.

Det danske samfund har udviklet sig. Sammen med de

demokratiske spilleregler. Men den politiske journalistik har ikke holdt

trit. Den simple kendsgerning, at politikere ikke længere træffer

deres vælgere - at de kun møder dem i medierne - har ikke

ført til fornyelse.

Det er velkendt i pressemiljøet på

Christiansborg, at tidligere ministre har haft alkoholproblemer. Der er

eksempler - også fra nyere politisk historie - på

regeringsmedlemmer, der har været så berusede, at de var

uarbejdsdygtige i store dele af arbejdsdagen.

Men pressen har ikke beskrevet det - fordi det var

omfattet af det journalistiske tabu.

Derfor er pressen ansvarlig for - og skyldig i - at disse

ministre blev genvalgt (omend pressen ikke kan være ansvarlig for deres

udnævnelse). I dag har vælgerne ikke skygge af chance for at

opdage, om de stemmer på en sprutflaske - eller en god gedigen

politiker.

Så lavt er niveauet for politisk journalistik. Det

er uansvarlighed så det batter. Og derfor er der brug for en ny type

politisk journalistik - og for nye grænser for, hvad der kan og

bør offentliggøres.

HAJERNE SKAL IKKE BESTEMME:

Det er såre

enkelt at vælge aldrig at beskæftige sig med den farlige cocktail

af politikere og alkohol, ægteskabelige problemer, politikeres

privatøkonomi, deres psykiske problemer - uanset oplysningernes

relevans.

Men så bedrager pressen demokratiet. Tavshed er et

valg - og tavsheden er den ringest tænkelige forvaltning af pressens

demokratiske ansvar. Det er vanrøgt af ytringsfriheden.

Dagblade med den holdning burde formulere deres

bladpolitik på deres forsider: "Denne avis har vedtaget ikke at bringe

stof, der kan skade politikeres omdømme".

Så må læserne afgøre hvilken type

sandhed, de vil købe.

Vil det føre til britiske tilstande, hvor

smudspressen mandsopdækker politikere og skånselsløst

slagter dem for den mindste fodfejl?

Nej. Ikke nødvendigvis. Al god journalistik starter

ved en sag med betydning - derefter graves den ud. De spilleregler, der nu er

brug for, bør tillade, at journalistikken kan grave længere end

hidtil, måske helt til soveværelsesdøren eller

whiskyflasken, hvis forklaringen ligger dér.

Den britiske model starter på den forkerte side af

soveværelsesdøren - fordi det sælger. Deri består

dens råddenskab.

Men pressens pligt til at afdække alle

væsentlige sider af en sag, skal ikke dikteres af hajerne i

hyttefadet.

Selvfølgelig skal politikere have deres privatliv i

fred. Selvfølgelig har de ret til sidespring og ægteskabelige

slagsmål. Men politikere skal ikke fredes for enhver pris."

I en artikel den 18. november 1994 i Børsens

Nyhedsmagasin hed det under overskriften " Nyrup tager magten" bl.a.:

"Imidlertid indtraf den største fadæse denne

grimme tirsdag aldrig. Statsministeren nåede at forhøre sig hos

Socialdemokratiets skatteordfører Anne-Marie Meldgaard, om hun var

klar til at blive skatteminister. Hun fik sit livs skuffelse, da Nyrup

sadlede om. Meldgaard har i perioder haft et nært forhold til

finansministeren - hvilket Nyrup efter alle solemærker er bekendt med

- og det ville have været undergravende for regeringens proklamerede

moralske ansigt med en finansminister, der både havde sin kone,

kulturministeren, og en nær bekendt i regeringen."

Klageren har bl.a. fremlagt pressemeddelelse af 2.

december 1994 fra Statsministeriet, hvoraf fremgår:

"Statsminister Poul Nyrup Rasmussen udtaler:

"Forrige nummer af Børsens Nyhedsmagasin havde en

artikel, der gav anledning til at især Ekstra Bladet over nogle dage i

stor og usmagelig opsætning videregav ondsindet sladder om

finansministeren og et medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe,

selv om det blev afvist af de pågældende.

Jeg må som pressens minister udtrykke min afsky for

denne form for journalistik. Jeg håber, at det passerede giver

anledning til dyb selvransagelse i dansk presse, så disse grove brud

på alle presseetiske regler bliver enkeltstående

tilfælde.

Jeg må endvidere på det skarpeste afvise

påstanden fra chefredaktøren på Børsens

Nyhedsmagasin om, at rygtesmæderiet har haft nogen som helst

indflydelse på mine dispositioner ved regeringsdannelsen og den seneste

regeringsomdannelse. Jeg ville aldrig i mine dispositioner lade mig

påvirke af den slags sladder. Men i øvrigt har jeg slet ikke

været præsenteret for sladderen, før den blev bragt til

torvs af Nyhedsmagasinet.

Statsministeriet har foreholdt Børsens

Nyhedsmagasin disse kendsgerninger. Jeg kan således oplyse, at

journalist Peter Kjærgaard i forbindelse med en anmodning om fotos af

mig til illustration for artiklen har fremsendt et artikeludkast til

Statsministeriet.

Anmodning om fotos blev afvist. Statsministeriet tog i den

forbindelse afstand fra sladderen og advarede journalisten mod at bringe

rygterne, herunder den påståede forbindelse til

regeringsdannelsen, til torvs.

På denne baggrund er det aldeles uacceptabelt, at

chefredaktøren i det nyeste nummer af Børsens Nyhedsmagasin

fastholder en historie, der er blevet beklaget af den journalist, der

desværre i strid med al anstændighed skrev den.""

Klageren har endvidere fremlagt skrivelse af 21. december

1994 fra Poul Nyrup Rasmussen til klageren, hvoraf bl.a. fremgår,

".... at jeg på intet tidspunkt i min beslutningsproces bare

antydningsvis har været præsenteret for den ondsindede sladder.

Jeg hørte først om dem, da den blev bragt til torvs af

Børsens Nyhedsmagasin. Allerede da artiklen blev oversendt til

Statsministeriet forud for publiceringen advarede man herfra imod denne

forkerte påstand. Man måtte herefter gå ud fra, at passagen

udgik.

Der har derfor på intet tidspunkt hos Børsens

Nyhedsmagasin været den mindste anledning til at tillægge de

såkaldt centralt placerede kilder nogen som helst sandhedsværdi.

Som det fremgår af mine bemærkninger, har ingen centralt

placerede kilder i sagens natur kunnet have nogen som helst viden af den art,

chefredaktøren postulerer. Det er simpelthen i strid med

sandheden.

....

Jeg kan kun opfatte henvisningen til, at jeg ikke har bedt

om et egentligt dementi som et forsøg fra Børsens

Nyhedsmagasins chefredaktør på, at retfærdiggøre de

usande påstande om, at den ondsindede sladder skulle have indgået

i mine overvejelser om regeringsdannelsen."

Til støtte for klagen er det gjort gældende,

at historien om forholdet mellem klageren og Anne-Marie Meldgaard er usand.

Den politiske vinkel er kategorisk afvist af statsministeren, resten af

historien af de implicerede parter.

Det er endvidere gjort gældende, at der kan

være tale om dunkle politiske motiver for at skade klageren og dermed

den regering, han er medlem af. Disse motiver kan have svækket

tilskyndelsen til at efterprøve, om de såkaldt centralt

placerede kilder havde en ondskabsfuld og skadevoldende hensigt.

I øvrigt er klageren ikke blevet hørt inden

offentliggørelsen af historien.

Endelig er det gjort gældende, at Børsens

Nyhedsmagasin både i form og indhold har været initiativtager til

en presseomtale, der har været usand, skadelig, krænkende og

medvirket til at nedsætte agtelsen for de implicerede parter.

I en udtalelsen om klagen har Børsens Nyhedsmagasin

gjort gældende, at formålet med artiklen den 18. november 1994

var at afdække Poul Nyrup Rasmussens lederevner. I forbindelse med

afdækningen af sagen omkring Ole Stavad gjorde flere kilder

Børsens Nyhedsmagasin opmærksom på, at klagerens

nære bekendtskab med Ole Stavads mest sandsynlige efterfølger

til skatteministerposten, Anne-Marie Meldgaard, førte til, at hun

ikke fik posten.

Efterfølgende beskrev flere centralt placerede

kilder, at dette bekendtskab indgik med stor vægt i statsministerens

afgørelse, og at han havde diskuteret det med nære

rådgivere. Oplysningerne bekræftedes, da Anne-Marie Meldgaard

heller ikke blev minister, efter Ole Stavad valgte at gå af.

Kildernes pålidelighed, status og uafhængighed

afgjorde, at Børsens Nyhedsmagasin kunne formulere

omstændighederne omkring udnævnelsen på den måde, som

det skete i artiklen den 18. november 1994, og som blev gentaget i lederen

den 2. december 1994. Børsens Nyhedsmagasin har alene beskrevet det,

der i henhold til lederen blev anset for væsentligt. At det var

nødvendigt at omtale et "nært forhold" for at forklare, hvorfor

regeringen blev sammensat, som den blev, var en nødvendig

journalistisk pris at betale for at give offentligheden et tilfredsstillende

billede af det faktiske begivenhedsforløb ved regeringsdannelsen.

At andre blade har spekuleret i selve indholdet af det

nære bekendtskab, kan ikke lastes Børsens Nyhedsmagasin.

Børsens Nyhedsmagasin har endvidere gjort

gældende, at det har gjort indtryk, at statsministeren

efterfølgende har afvist, at forholdet spillede en rolle for

regeringsdannelsen, men at pålideligheden og styrken af kilderne i

denne sag gør, at bladet holder fast i bladets oprindelige beskrivelse

af forholdet.

Børsens Nyhedsmagasin har endelig gjort

gældende, at bladet ikke har haft "dunkle politiske motiver om at skade

finansministeren og den regering, han er medlem af". Selve artiklen

dokumenterer, at hensigten har været sobert og grundigt at

redegøre for regeringsdannelsens problemer og dens muligheder for at

løse dem.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens

behandling: Else Mols, Hans Dam, Tage Clausen og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

I en sag som den foreliggende må der foretages en

afvejning mellem hensynet til den enkelte borgers fred i forhold til

ytringsfriheden.

Pressenævnet finder, at der er sket en

krænkelse af de involverede personers privatliv.

Pressenævnet har herefter vurderet, om der

foreligger en sådan sandsynliggjort sammenhæng mellem det

påståede forhold og regeringsdannelsen og en så klar almen

interesse for offentlig omtale, at krænkelsen er berettiget.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har afvist, at det

påståede forhold skulle have haft indflydelse på

regeringsdannelsen, og har fastholdt, at han end ikke havde hørt det

omtalt, da regeringsdannelsen fandt sted.

Pressenævnet finder ikke, at Børsens

Nyhedsmagasin har sandsynliggjort, endsige dokumenteret, at påstanden

om finansministerens privatliv har haft indflydelse på

regeringsdannelsen.

Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af

Børsens Nyhedsmagasins handlemåde.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges den ansvarshavende redaktør af Børsens

Nyhedsmagasin herefter at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet.

I en leder i Børsens Nyhedsmagasin den 2. december

1994 blev omtalt, at Anne-Marie Meldgaard ikke blev skatteminister efter

Ole Stavad, fordi hun i perioder havde haft et nært forhold til

finansministeren, og at det ville være undergravende for regeringens

proklamerede moralske ansigt med en finansminister, der både havde sin

kone, kulturministeren, og en nær bekendt i regeringen. Det blev

endvidere i lederen anført, at det var væsentlige oplysninger,

der afslørede, hvorfor regeringsdannelsen gik fatalt galt.

Mogens Lykketoft har klaget til Pressenævnet over

artiklen, idet han mener, at Børsens Nyhedsmagasin har overtrådt

god presseskik.

Børsens Nyhedsmagasin har udtalt, at det blev anset

for nødvendigt at omtale forholdet for at forklare, hvorfor regeringen

blev sammensat, som den blev.

I anledning af klagen udtaler Pressenævnet, at der i

en sag som den foreliggende må foretages en afvejning mellem hensynet

til den enkelte borgers fred i forhold til ytringsfriheden.

Pressenævnet finder, at der er sket en

krænkelse af de involverede personers privatliv.

Pressenævnet har herefter vurderet, om der

foreligger en sådan sandsynliggjort sammenhæng mellem det

påståede forhold og regeringsdannelsen og en så klar almen

interesse for offentlig omtale, at krænkelsen er berettiget.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har afvist, at det

påståede forhold skulle have haft indflydelse på

regeringsdannelsen, og har fastholdt, at han end ikke havde hørt det

omtalt, da regeringsdannelsen fandt sted.

Pressenævnet finder ikke, at Børsens

Nyhedsmagasin har sandsynliggjort, endsige dokumenteret, at påstanden

om finansministerens privatliv har haft indflydelse på

regeringsdannelsen.

Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af

Børsens Nyhedsmagasins handlemåde.

København, den 19. januar 1995.

Else Mols, Hans Dam, Tage Clausen og Preben

Sørensen."

Afsagt den 19. januar 1995.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter