Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 113/1994
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
113/1994
Mogens Lykketoft har klaget til Pressenævnet over
en artikel i Børsens Nyhedsmagasin den 2. december 1994, idet han
finder, at bladet har overtrådt god presseskik.
I lederen, der havde overskriften "Politik og privatliv",
hed det:
"SPILLEREGLERNE BLEV FULGT: Der er mange gode
grunde til, at Børsens Nyhedsmagasin i sit seneste nummer valgte at
overskride en grænse i dansk politik, der ellers forbyder medier at
omtale politikeres privatliv.
I en analyse af statsminister Poul Nyrup Rasmussens
ledelse omtalte vi, at socialdemokratiets skattepolitiske ordfører
Anne-Marie Meldgaard ikke afløste skatteminister Ole Stavad, fordi
hun i perioder har haft "et nært forhold til finansministeren", og at
det "ville være undergravende for regeringens proklamerede moralske
ansigt med en finansminister, der både havde sin kone,
kulturministeren, og en nær bekendt i regeringen."
Efter Børsens Nyhedsmagasins opfattelse er det
væsentlige oplysninger, som afslører, hvorfor regeringsdannelsen
gik fatalt galt.
Vi sendte artiklen til gennemsyn i Statsministeriet inden
bladet udkom - så statsministeren på forhånd kunne have
mulighed for at gøre sig bekendt med analysens indhold.
Vi bragte oplysningerne i en sammenhæng og i en
opsætning, vi mener, at de fortjener. Nemlig som ét moment
blandt mange.
Vi fulgte spillereglerne, men vi brød et tabu i den
politiske journalistik. Det vedkender vi os, og vi gjorde det med
velberådet hu.
Læs alt
PRESSEN BÆRER ANSVARET:
Nu ruller debatten om
bruddet på den politiske journalistiks kodeks - om dyneløfteri -
om engelske tilstande - og om, hvorvidt demokratiet kan holde til snageri.
Men debatten burde snarere dreje sig om behovet for et nyt regelsæt i
den politiske journalistik.
Det danske samfund har udviklet sig. Sammen med de
demokratiske spilleregler. Men den politiske journalistik har ikke holdt
trit. Den simple kendsgerning, at politikere ikke længere træffer
deres vælgere - at de kun møder dem i medierne - har ikke
ført til fornyelse.
Det er velkendt i pressemiljøet på
Christiansborg, at tidligere ministre har haft alkoholproblemer. Der er
eksempler - også fra nyere politisk historie - på
regeringsmedlemmer, der har været så berusede, at de var
uarbejdsdygtige i store dele af arbejdsdagen.
Men pressen har ikke beskrevet det - fordi det var
omfattet af det journalistiske tabu.
Derfor er pressen ansvarlig for - og skyldig i - at disse
ministre blev genvalgt (omend pressen ikke kan være ansvarlig for deres
udnævnelse). I dag har vælgerne ikke skygge af chance for at
opdage, om de stemmer på en sprutflaske - eller en god gedigen
politiker.
Så lavt er niveauet for politisk journalistik. Det
er uansvarlighed så det batter. Og derfor er der brug for en ny type
politisk journalistik - og for nye grænser for, hvad der kan og
bør offentliggøres.
HAJERNE SKAL IKKE BESTEMME:
Det er såre
enkelt at vælge aldrig at beskæftige sig med den farlige cocktail
af politikere og alkohol, ægteskabelige problemer, politikeres
privatøkonomi, deres psykiske problemer - uanset oplysningernes
relevans.
Men så bedrager pressen demokratiet. Tavshed er et
valg - og tavsheden er den ringest tænkelige forvaltning af pressens
demokratiske ansvar. Det er vanrøgt af ytringsfriheden.
Dagblade med den holdning burde formulere deres
bladpolitik på deres forsider: "Denne avis har vedtaget ikke at bringe
stof, der kan skade politikeres omdømme".
Så må læserne afgøre hvilken type
sandhed, de vil købe.
Vil det føre til britiske tilstande, hvor
smudspressen mandsopdækker politikere og skånselsløst
slagter dem for den mindste fodfejl?
Nej. Ikke nødvendigvis. Al god journalistik starter
ved en sag med betydning - derefter graves den ud. De spilleregler, der nu er
brug for, bør tillade, at journalistikken kan grave længere end
hidtil, måske helt til soveværelsesdøren eller
whiskyflasken, hvis forklaringen ligger dér.
Den britiske model starter på den forkerte side af
soveværelsesdøren - fordi det sælger. Deri består
dens råddenskab.
Men pressens pligt til at afdække alle
væsentlige sider af en sag, skal ikke dikteres af hajerne i
hyttefadet.
Selvfølgelig skal politikere have deres privatliv i
fred. Selvfølgelig har de ret til sidespring og ægteskabelige
slagsmål. Men politikere skal ikke fredes for enhver pris."
I en artikel den 18. november 1994 i Børsens
Nyhedsmagasin hed det under overskriften " Nyrup tager magten" bl.a.:
"Imidlertid indtraf den største fadæse denne
grimme tirsdag aldrig. Statsministeren nåede at forhøre sig hos
Socialdemokratiets skatteordfører Anne-Marie Meldgaard, om hun var
klar til at blive skatteminister. Hun fik sit livs skuffelse, da Nyrup
sadlede om. Meldgaard har i perioder haft et nært forhold til
finansministeren - hvilket Nyrup efter alle solemærker er bekendt med
- og det ville have været undergravende for regeringens proklamerede
moralske ansigt med en finansminister, der både havde sin kone,
kulturministeren, og en nær bekendt i regeringen."
Klageren har bl.a. fremlagt pressemeddelelse af 2.
december 1994 fra Statsministeriet, hvoraf fremgår:
"Statsminister Poul Nyrup Rasmussen udtaler:
"Forrige nummer af Børsens Nyhedsmagasin havde en
artikel, der gav anledning til at især Ekstra Bladet over nogle dage i
stor og usmagelig opsætning videregav ondsindet sladder om
finansministeren og et medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe,
selv om det blev afvist af de pågældende.
Jeg må som pressens minister udtrykke min afsky for
denne form for journalistik. Jeg håber, at det passerede giver
anledning til dyb selvransagelse i dansk presse, så disse grove brud
på alle presseetiske regler bliver enkeltstående
tilfælde.
Jeg må endvidere på det skarpeste afvise
påstanden fra chefredaktøren på Børsens
Nyhedsmagasin om, at rygtesmæderiet har haft nogen som helst
indflydelse på mine dispositioner ved regeringsdannelsen og den seneste
regeringsomdannelse. Jeg ville aldrig i mine dispositioner lade mig
påvirke af den slags sladder. Men i øvrigt har jeg slet ikke
været præsenteret for sladderen, før den blev bragt til
torvs af Nyhedsmagasinet.
Statsministeriet har foreholdt Børsens
Nyhedsmagasin disse kendsgerninger. Jeg kan således oplyse, at
journalist Peter Kjærgaard i forbindelse med en anmodning om fotos af
mig til illustration for artiklen har fremsendt et artikeludkast til
Statsministeriet.
Anmodning om fotos blev afvist. Statsministeriet tog i den
forbindelse afstand fra sladderen og advarede journalisten mod at bringe
rygterne, herunder den påståede forbindelse til
regeringsdannelsen, til torvs.
På denne baggrund er det aldeles uacceptabelt, at
chefredaktøren i det nyeste nummer af Børsens Nyhedsmagasin
fastholder en historie, der er blevet beklaget af den journalist, der
desværre i strid med al anstændighed skrev den.""
Klageren har endvidere fremlagt skrivelse af 21. december
1994 fra Poul Nyrup Rasmussen til klageren, hvoraf bl.a. fremgår,
".... at jeg på intet tidspunkt i min beslutningsproces bare
antydningsvis har været præsenteret for den ondsindede sladder.
Jeg hørte først om dem, da den blev bragt til torvs af
Børsens Nyhedsmagasin. Allerede da artiklen blev oversendt til
Statsministeriet forud for publiceringen advarede man herfra imod denne
forkerte påstand. Man måtte herefter gå ud fra, at passagen
udgik.
Der har derfor på intet tidspunkt hos Børsens
Nyhedsmagasin været den mindste anledning til at tillægge de
såkaldt centralt placerede kilder nogen som helst sandhedsværdi.
Som det fremgår af mine bemærkninger, har ingen centralt
placerede kilder i sagens natur kunnet have nogen som helst viden af den art,
chefredaktøren postulerer. Det er simpelthen i strid med
sandheden.
....
Jeg kan kun opfatte henvisningen til, at jeg ikke har bedt
om et egentligt dementi som et forsøg fra Børsens
Nyhedsmagasins chefredaktør på, at retfærdiggøre de
usande påstande om, at den ondsindede sladder skulle have indgået
i mine overvejelser om regeringsdannelsen."
Til støtte for klagen er det gjort gældende,
at historien om forholdet mellem klageren og Anne-Marie Meldgaard er usand.
Den politiske vinkel er kategorisk afvist af statsministeren, resten af
historien af de implicerede parter.
Det er endvidere gjort gældende, at der kan
være tale om dunkle politiske motiver for at skade klageren og dermed
den regering, han er medlem af. Disse motiver kan have svækket
tilskyndelsen til at efterprøve, om de såkaldt centralt
placerede kilder havde en ondskabsfuld og skadevoldende hensigt.
I øvrigt er klageren ikke blevet hørt inden
offentliggørelsen af historien.
Endelig er det gjort gældende, at Børsens
Nyhedsmagasin både i form og indhold har været initiativtager til
en presseomtale, der har været usand, skadelig, krænkende og
medvirket til at nedsætte agtelsen for de implicerede parter.
I en udtalelsen om klagen har Børsens Nyhedsmagasin
gjort gældende, at formålet med artiklen den 18. november 1994
var at afdække Poul Nyrup Rasmussens lederevner. I forbindelse med
afdækningen af sagen omkring Ole Stavad gjorde flere kilder
Børsens Nyhedsmagasin opmærksom på, at klagerens
nære bekendtskab med Ole Stavads mest sandsynlige efterfølger
til skatteministerposten, Anne-Marie Meldgaard, førte til, at hun
ikke fik posten.
Efterfølgende beskrev flere centralt placerede
kilder, at dette bekendtskab indgik med stor vægt i statsministerens
afgørelse, og at han havde diskuteret det med nære
rådgivere. Oplysningerne bekræftedes, da Anne-Marie Meldgaard
heller ikke blev minister, efter Ole Stavad valgte at gå af.
Kildernes pålidelighed, status og uafhængighed
afgjorde, at Børsens Nyhedsmagasin kunne formulere
omstændighederne omkring udnævnelsen på den måde, som
det skete i artiklen den 18. november 1994, og som blev gentaget i lederen
den 2. december 1994. Børsens Nyhedsmagasin har alene beskrevet det,
der i henhold til lederen blev anset for væsentligt. At det var
nødvendigt at omtale et "nært forhold" for at forklare, hvorfor
regeringen blev sammensat, som den blev, var en nødvendig
journalistisk pris at betale for at give offentligheden et tilfredsstillende
billede af det faktiske begivenhedsforløb ved regeringsdannelsen.
At andre blade har spekuleret i selve indholdet af det
nære bekendtskab, kan ikke lastes Børsens Nyhedsmagasin.
Børsens Nyhedsmagasin har endvidere gjort
gældende, at det har gjort indtryk, at statsministeren
efterfølgende har afvist, at forholdet spillede en rolle for
regeringsdannelsen, men at pålideligheden og styrken af kilderne i
denne sag gør, at bladet holder fast i bladets oprindelige beskrivelse
af forholdet.
Børsens Nyhedsmagasin har endelig gjort
gældende, at bladet ikke har haft "dunkle politiske motiver om at skade
finansministeren og den regering, han er medlem af". Selve artiklen
dokumenterer, at hensigten har været sobert og grundigt at
redegøre for regeringsdannelsens problemer og dens muligheder for at
løse dem.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Else Mols, Hans Dam, Tage Clausen og Preben Sørensen.
Pressenævnet udtaler:
I en sag som den foreliggende må der foretages en
afvejning mellem hensynet til den enkelte borgers fred i forhold til
ytringsfriheden.
Pressenævnet finder, at der er sket en
krænkelse af de involverede personers privatliv.
Pressenævnet har herefter vurderet, om der
foreligger en sådan sandsynliggjort sammenhæng mellem det
påståede forhold og regeringsdannelsen og en så klar almen
interesse for offentlig omtale, at krænkelsen er berettiget.
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har afvist, at det
påståede forhold skulle have haft indflydelse på
regeringsdannelsen, og har fastholdt, at han end ikke havde hørt det
omtalt, da regeringsdannelsen fandt sted.
Pressenævnet finder ikke, at Børsens
Nyhedsmagasin har sandsynliggjort, endsige dokumenteret, at påstanden
om finansministerens privatliv har haft indflydelse på
regeringsdannelsen.
Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af
Børsens Nyhedsmagasins handlemåde.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges den ansvarshavende redaktør af Børsens
Nyhedsmagasin herefter at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet.
I en leder i Børsens Nyhedsmagasin den 2. december
1994 blev omtalt, at Anne-Marie Meldgaard ikke blev skatteminister efter
Ole Stavad, fordi hun i perioder havde haft et nært forhold til
finansministeren, og at det ville være undergravende for regeringens
proklamerede moralske ansigt med en finansminister, der både havde sin
kone, kulturministeren, og en nær bekendt i regeringen. Det blev
endvidere i lederen anført, at det var væsentlige oplysninger,
der afslørede, hvorfor regeringsdannelsen gik fatalt galt.
Mogens Lykketoft har klaget til Pressenævnet over
artiklen, idet han mener, at Børsens Nyhedsmagasin har overtrådt
god presseskik.
Børsens Nyhedsmagasin har udtalt, at det blev anset
for nødvendigt at omtale forholdet for at forklare, hvorfor regeringen
blev sammensat, som den blev.
I anledning af klagen udtaler Pressenævnet, at der i
en sag som den foreliggende må foretages en afvejning mellem hensynet
til den enkelte borgers fred i forhold til ytringsfriheden.
Pressenævnet finder, at der er sket en
krænkelse af de involverede personers privatliv.
Pressenævnet har herefter vurderet, om der
foreligger en sådan sandsynliggjort sammenhæng mellem det
påståede forhold og regeringsdannelsen og en så klar almen
interesse for offentlig omtale, at krænkelsen er berettiget.
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har afvist, at det
påståede forhold skulle have haft indflydelse på
regeringsdannelsen, og har fastholdt, at han end ikke havde hørt det
omtalt, da regeringsdannelsen fandt sted.
Pressenævnet finder ikke, at Børsens
Nyhedsmagasin har sandsynliggjort, endsige dokumenteret, at påstanden
om finansministerens privatliv har haft indflydelse på
regeringsdannelsen.
Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af
Børsens Nyhedsmagasins handlemåde.
København, den 19. januar 1995.
Else Mols, Hans Dam, Tage Clausen og Preben
Sørensen."
Afsagt den 19. januar 1995.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 111/1994 Retsinformation · 5. juli 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01091 Retsinformation · 5. april 2017
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01072 Retsinformation · 5. april 2017
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01093 Retsinformation · 5. april 2017
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01096 Retsinformation · 5. april 2017
- Forslag til folketingsbeslutning om flere kvinder i toppen Retsinformation · 11. april 2003