Spring til indhold

Retsinformation

Inspektion af Arresthuset i Ringkøbing

ISP nr 1997.396InspektionssagerFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Inspektion af

Arresthuset i Ringkøbing

Den 11. maj 1998 afgav

inspektionschefen følgende rapport til arresthuset og Direktoratet for

Kriminalforsorgen:

1. Indledning

Den 1. januar 1997 trådte lov

nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand i kraft. I bemærkningerne

til lovforslagets § 18 forudsættes det at ombudsmanden foretager systematiske

inspektioner af fængsler til opfyldelse af en anbefaling fra Den Europæiske

Komité vedrørende forebyggelse af tortur og anden umenneskelig behandling

eller straf. Samtidig blev retsplejelovens § 779 ophævet, jf.

ombudsmandslovens

§ 31, stk. 2. Det tilsyn som medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation og

amtsrådene har ført med varetægtsarrestanters behandling og forholdene i

varetægtsfængsler (arresthuse) i henhold til retsplejelovens § 779, ophørte

således med virkning fra den 1. januar 1997, og det er herved forudsat at

også

denne tilsynsopgave nu varetages af ombudsmanden.

Som et led i denne

inspektionsvirksomhed foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere den

10. oktober 1997 inspektion af Arresthuset i Ringkøbing. Til stede under

inspektionen var bl.a. arrestinspektøren (Politimesteren i Ringkøbing) og

arrestforvareren. I forbindelse med inspektionen modtog jeg rapportmateriale

til gennemgang, jf. nærmere pkt. otte nedenfor.

Ombudsmanden har ikke

tidligere foretaget inspektion af Arresthuset i Ringkøbing.

Inspektionen den 10. oktober

1997 bestod af en indledende samtale med ledelsen og

medarbejderrepræsentanter,

Læs alt

rundgang i arresthuset, samtale med indsatte der havde anmodet herom, og en

afsluttende samtale med ledelse og medarbejderrepræsentanter. I tilslutning

hertil udarbejdede jeg

·

et notat af 26. november 1997 om iagttagelser

under rundgang i arresthuset,

·

et referat af 26. november 1997 af det

indledende møde med ledelsen og

·

et referat af 26. november 1997 af samtaler

med enkeltindsatte og ledelsens og arresthuslægens bemærkninger til de

indsattes

klager.

Med brev af 27. november 1997

sendte jeg det nævnte materiale til arresthuset og til politimesteren idet

jeg

bad om at modtage eventuelle bemærkninger eller tilføjelser inden en måned.

Jeg modtog den 17. december 1997 politimesterens bemærkninger til materialet.

Denne rapport har i en

foreløbig udgave været sendt til Direktoratet for Kriminalforsorgen og

Arresthuset i Ringkøbing for at myndighederne kunne få lejlighed til at

fremkomme

med eventuelle yderligere bemærkninger om faktiske og retlige forhold som

rapporten måtte give anledning til. Direktoratet er ikke kommet med

bemærkninger. Arrestinspektøren har i brev af 16. april 1998 fremsat nogle

bemærkninger der er indarbejdet i denne endelige rapport. Jeg har endvidere

på

egen foranledning foretaget en ændring under punkt 8.1., side

24f

(den foreløbige rapports side

23f

).

2. Bygningsmæssige forhold mv.

a. Bygning og gangareal

Arresthuset er opført i

1918-19 og er bygget sammen med retsbygningen. Det er en toetagers bygning,

beliggende i udkanten af Ringkøbing, og der er plads til i alt 16 indsatte.

Cellegangen i stueetagen er

malet i neutral farve. En indsat har udført et vægmaleri i den ene ende af

cellegangen. Derudover stod der på cellegangen et køleskab med fryser til de

indsatte. Endelig forefandtes der en mindre reol indeholdende tidsskrifter,

spil m.m.

b.Cellerne

Der er to tremandsceller på

ca.

27 m²

og ti enkeltceller på ca. otte m².

Cellerne er møbleret med briks(e),

bord(e), stol(e), skab(e), arkitektlampe og en opslagstavle. Der er

endvidere installeret læselampe ved de enkelte brikse. Cellerne er indrettet

med håndvask med hvide fliser. Der er linoleumsgulv, loftlampe midt i loftet,

kaldeknap og kombineret brand- og røgmelder i cellerne. De enkelte celler er

malet i en ensartet lysegul farve. Cellernes vinduer kan åbnes i den ene side

og er udstyret med indvendige persienner som de indsatte selv kan regulere.

Endelig findes der på hver celle en el-kedel.

I tremandscellen på 1. sal

manglede et skab en låge hvilket skyldtes at hængslerne var 'faldet' af.

Sådanne småskader bliver repareret løbende når der er håndværkere i

arresthuset,

hvilket efter det oplyste sker jævnligt.

Arresthuset oplyste at det er

tilladt de indsatte at tage forskellige elektriske artikler, som f.eks.

hårtørrer, fjernsynsspil og kaffemaskine mv., med ind i arresthuset.

Genstandene skal dog kontrolleres først hvilket for f.eks. et fjernsyns-spil

koster 150 kr.

De indsatte kan herudover

indføre afskårne blomster og tage mindre gulvløbere, eget sengetøj o.l. med

ind i arresthuset.

De indsatte må derimod ikke

sætte billeder op på væggen. Der er en opslagstavle på hver celle hvor den

indsatte kan sætte diverse fotos mv. op.

Arresthuset har hverken

sikrings- eller observationscelle.

c. Øvrige rum mv.

Toilet- og badeforhold

I stueetagen findes

arresthusets eneste bad. Badet er kombineret med et toilet. Toilettet er lidt

gammelt, og toiletsædet sad løst. Lampen over vasken var slået itu. Rummet er

møbleret med to skamler af ældre dato samt en 'håndklædereol'.

Toilettet/baderummet

blev fremhævet som handicapvenligt idet en kørestol kan passere døren til

rummet.

Ét bad til (op til) 16

personer kan forekomme utilstrækkeligt. Jeg anmoder arresthuset om at oplyse

om der er kø ved badet eller andre problemer i den forbindelse. I bekræftende

fald anmoder jeg arresthuset om at overveje mulighederne for at etablere

endnu

et bad.

Jeg anmoder om underretning

om arresthusets overvejelser. Arrestinspektøren har i brevet af 16. april

1998

oplyst at forholdene vedrørende lampen og toiletsædet er bragt i orden. Jeg

foretager derfor ikke videre.

I vaskerummet ved siden af

rummet med toilet/bad ligger to rum med toiletter og håndvaske. Begge dele er

af ældre dato, og der er kun koldt vand.

Jeg går ud fra at arresthuset

samtidig med eventuel etablering af et yderligere bad vil sørge for at der

installeres varmt vand på de to toiletrum.

Der er ingen toiletter eller

baderum på 1. sal.

Køkkenfaciliteter

Køkkenet er beliggende i

stueetagen. Det er et hvidt flisekøkken med hvide vægge og vask og bord i

rustfrit

stål. Køkkenet er udstyret med en mikroovn, en opvaskemaskine, et køleskab og

et stort frostskab til opbevaring af maden der leveres fra Statsfængslet ved

Sdr. Omme. Køkkenet anvendes kun i begrænset omfang; til opvarmning af maden

fra Statsfængslet ved Sdr. Omme.

Besøgsrum

Der er ét besøgsrum som er

beliggende i stueetagen. Det er et værelse af almindelig cellestørrelse. Det

er møbleret med en moderne briks, et sofabord, to stole og en loftlampe.

Værelset har lyse vægge, og der er gardiner for vinduerne. I hjørnet af

lokalet er der et skab til de besøgendes overtøj og tasker mv. Skabet aflåses

under besøget. I den modsatte ende af lokalet er der en vask med spejl og

hvide

fliser. Kondomer fås hos personalet (der er opslag herom på cellegangen). Der

er endvidere i lokalet køkkenrulle, askebæger og kaffemaskine (hvortil den

indsatte selv må medbringe kaffepulveret).

Vaskerum

Der er vaskemaskine og

tørretumbler, og arresthuset stiller vaskepulver til rådighed.

Gårdtursarealer

Der er et tråddækket

gårdtursareal (ca.

35 m²

).

Der er ingen bænke, blomsterkummer eller andet i gården. De indsatte kan dog

medbringe tæpper til at sidde på. Den ene væg er udsmykket med et vægmaleri,

forestillende en ørn. Gårdstursarealet er tv-overvåget. Tv-overvågningen sker

fra vagtrummet. Adgangen til gårdtursarealet foregår gennem to døre hvori der

i den yderste er monteret en dørspion.

Et lille hjørne af arealet er

overdækket med en plexiglasplade. Betongulvet i dette hjørne er nedbrudt med

det resultat at der samles regnvand omkring det areal der er overdækket.

Gårdtursarealet fremstod

overordentligt trist og nedslidt. Jeg henstiller at gulvet bliver rettet op,

og

at det overvejes om der er mulighed for at friske gårdtursarealet op med en

bænk eller lignende og gerne et par blomsterkummer.

Jeg anmoder om underretning

om hvad der sker i anledning af min henstilling.

Værksted

Der er et særskilt arbejdsrum

hvor der var to beskæftiget under inspektionen. Arbejdsrummet var forsynet

med en transistorradio.

Fællesrum

Der er et særligt fællesrum

til fritidsaktiviteter. Fællesrummet er møbleret med et billardbord som

kan omdannes til bordtennisbord ved hjælp af to plader der lægges hen over

bordet. Der er endvidere pointtavle, kondicykel, gummimåtte og ribbe. Rummet

er monteret med træpaneler.

Personalet oplyste at klædet

på billardbordet ikke var blevet udskiftet de sidste tre år, men klædet var

helt og i god stand. Indsatte der ønsker at spille bordtennis eller billard,

låner henholdsvis bat og kø hos personalet og returnerer disse efter endt

brug.

Personalerum

I stueetagen ved indgangen

til arresthuset er der uden for det sikrede område to personalerum:

arrestforvarerens

kontor og vagtstue med tekøkken og spiseplads. Derudover er der et

personaletoilet med bad. Rummene er indrettet i den tidligere

arrestforvarerbolig.

Inden for det sikrede område

er der i stueetagen et kontor der fungerer dels som personalerum til

rådighedsvagten, dels som lægerum, samtalerum ved besøg af forsvarer,

socialrådgiver

mm. Lokalet er udstyret med to telefoner, briks, to stole, tv, brand- og

røgmelder samt kaldeanlæg fra cellerne. Der er desuden kontrolskab til

samtlige brand- og røgmeldere.

På første sal uden for det

sikrede område er der et personaletoilet og et personalerum samt gennemgang

til

retten.

Personalet har ikke personsøgere,

men dette er et ønske da det vil lette dagligdagen for personalet og give en

vis form for tryghed hos de indsatte. Personalet er udstyret med en bærbar

overfaldsalarm med direkte kontakt til ordenspolitiet.

Bibliotek

Biblioteket er indrettet i et

skab på lageret. Der var ved inspektionen ca. 200 bogtitler som forekom

varierede. Der var endvidere diverse tidsskrifter. Personalet oplyste at

bøgerne bliver udskiftet ved henvendelse til det lokale bibliotek, og at de

indsatte

derudover kan bestille særskilte bøger. Herudover får arresthuset leveret

syv dage om ugen Morgenavisen Jyllandsposten og på hverdage tillige

Kristeligt

Dagblad og Ringkøbing Amts Dagblad.

Vedligeholdelsesstandarden i

arresthuset var generelt set rimelig god. De bygningsmæssige forhold giver

mig

derfor ikke anledning til bemærkninger ud over de ovenfor, under pkt. 2.3.1.

og

2.3.5., nævnte.

3. Arbejde, fritid og undervisning

a. Arbejde

Arbejdet i arresthuset er

akkordarbejde. Beskæftigelsen består bl.a. af pakning af diverse

festartikler,

flag, skruer, knapper mv. Ledelsen oplyste at der som regel er pænt med

arbejdstilbud til de indsatte, og at de indsatte har god mulighed for at opnå

en aflønning der svarer til aflønningen ved timebetalt arbejde. De indsatte

kan arbejde sammen to og to.

b. Fritid

I fritiden kan de indsatte

spille bold på gårdtursarealet. Bolden er af skumgummi idet naboerne havde

klaget over støj da der tidligere var blevet spillet med en 'almindelig'

bold.

Derudover er der mulighed for at spille billard eller bordtennis i

fællesrummet

hvor der også kan dyrkes motion på en kondicykel, gummimåtte eller en ribbe.

Der må være fire indsatte ad gangen både på gårdtursarealet og i

fritidsrummet.

Endelig har de indsatte

mulighed for at læse bøger eller avis, se tv eller høre radio.

c. Undervisning

Undervisning gives individuelt

i den indsattes celle. Der er bevilget 95 timer om året som ikke udnyttes

fuldt

ud. Arresthuset tager selv spørgsmålet om undervisning op med indsatte som

arresthuset mener er egnet hertil.

Arbejds-, fritids- og

undervisningstilbudene giver mig ikke anledning til bemærkninger.

4. Lægebetjening mv.

Ledelsen oplyste at der ved

modtagelsen af stofmisbrugere iværksættes fenemalnedtrapning hvis der er

behov

for det. En nedtrapning sker typisk over syv-ti dage, eller efter lægens

anvisning.

Der gives beroligende medicin og sovemedicin sideløbende med nedtrapningen.

Også stofmisbrugere i metadonbehandling nedtrappes med fenemal, da det er

arresthuslægens opfattelse at stofmisbrugere i metadonbehandling der

indsættes

i arresthuset (både afsonere og varetægtsarrestanter), skal nedtrappes, idet

det er en forudsætning for metadonbehandlingen at stofmisbrugeren lever en

kriminalitetsfri tilværelse. Arrestforvareren har oplyst at arresthuset

omkring den 5. november 1997 havde modtaget en stofmisbruger i

metadonbehandling.

Vedkommende havde været i arresthuset i sammenlagt ca. tre uger og var blevet

nedtrappet med fenemal fra i løbet af de ca. ti første dage vedkommende havde

været i arresthuset.

På tidspunktet for

inspektionen var der tre såkaldt hårde narkomaner i arresthuset, og

arresthuset

mener ikke at have særlige problemer med hårde stoffer og nedtrapning.

En af de indsatte som jeg

havde samtale med, er stofmisbruger og var utilfreds med at han ikke var

blevet

nedtrappet ved indsættelsen. Lægen havde tilbudt den pågældende fenemal

hvilket vedkommende ikke kunne tåle. Den indsatte oplyste tidligere at have

været indlagt på en lukket afdeling på et psykiatrisk hospital som følge af

indtagelse af fenemal.

Ved en efterfølgende samtale

med arresthuslægen oplyste han at den pågældende indsatte havde afsluttet

nedtrapningen i Statsfængslet i Møgelkær. Den indsatte var blevet tilbudt

clynotin i stedet for fenemal hvilket vedkommende havde afslået.

Spørgsmålet om nedtrapning

har jeg behandlet i forbindelse med min inspektion den 11. februar 1997 af

Arresthuset i Odense. Jeg har over for Direktoratet for Kriminalforsorgen

taget

til efterretning at direktoratet ikke mener at have nogen

instruktionsbeføjelse

over for lægerne ansat i kriminalforsorgens institutioner for så vidt angår

den egentlige patientbehandling.

På baggrund af oplysning i

sagen om at Direktoratet for Kriminalforsorgen har nedsat en

lægemiddelkomité,

og om dennes udsendelse af anbefalinger af vejledende karakter ('RePlik') om

behandlingsprincipper mv. har jeg imidlertid antaget at direktoratet er enig

i

det ønskelige i at de indsatte i hvert fald i et vist omfang sikres en

ensartet

lægelig behandling i kriminalforsorgens forskellige institutioner. Jeg har

meddelt direktoratet at jeg derfor går ud fra at direktoratet overordnet

følger

patientbehandlingen i institutionerne, herunder bl.a. for så vidt angår

behandlingen af narkomaner, og i den forbindelse løbende overvejer om der

måtte være behov for udsendelse af yderligere vejledning til det lægelige

personale i institutionerne. Jeg har også meddelt at jeg går ud fra at

eventuel

påbegyndt behandling af en narkoman der er iværksat i amtskommunalt regi, som

udgangspunkt fortsættes under ophold i kriminalforsorgens institutioner (i

det

omfang den amtskommunale behandlingsplan ikke efter sit indhold afbrydes ved

indsættelse i arresthus/fængsel).

Jeg anmoder arresthuset om

hos arresthuslægen at indhente oplysninger om hvad årsagen er til at en

igangværende

metadonbehandling standses, hvis en stofmisbruger bliver varetægtsfængslet.

Hash findes i et vist omfang,

trods arresthusets bestræbelser for at opspore den hash der måtte komme ind i

arresthuset.

5. Belæg

a. Sammensætning

På tidspunktet for

inspektionen var der 11 fængselsafsonere, en hæfteafsoner og fire

varetægtsarrestanter.

Arresthuset oplyste at den

hæfteafsoner der var indsat i arresthuset, ikke ønskede fællesskab, og at

arresthuset ved indkaldelse af hæfteafsonere endnu ikke havde anmodet om

skriftligt samtykke til fællesskab med andre indsatte. Jeg går ud fra at

arresthuset nu anvender de nye blanketter ved indkaldelse af hæfteafsonere.

Arrestinspektøren har meddelt

at arresthuset kun undtagelsesvist indkalder hæftefanger, men at arresthuset

ved indkaldelse anvender de nye blanketter og samtykkeerklæringer.

b. Kvindelige indsatte

Ledelsen mente ikke at have

særlige problemer med kvindelige indsatte. På tidspunktet for inspektionen

var

der en kvindelig indsat. Den pågældende er gift med en mand der på

tidspunktet

for inspektionen var indsat i arresthuset. De har et barn sammen og bor

sammen

når de ikke er indsat.

c. Rockere

Ledelsen oplyste at der ikke

er indsatte der er rockere eller har rocker-relationer, og at rockere ikke er

et problem i arresthuset.

5.4.Unge under 18 år

Arresthuset oplyste at det er

svært at holde unge under 18 år adskilt fra indsatte over 18 år, da det på

grund af de få indsatte under 18 år er ensbetydende med isolering af den

unge.

I sidste kvartal forud for inspektionen havde der i alt spredt over kvartalet

været fire-fem unge under 18 år indsat i arresthuset. Arresthuset forsøger at

give den unge fællesskab med en egnet medindsat over 18 år. Den længste tid

som en ung under 18 år havde været anbragt i arresthuset, var 32 dage.

Arresthuset modtager i visse

tilfælde unge der har været surrogatanbragt i institutionen 'Koglen'.

Det af arresthuset oplyste om

belægget giver mig ikke anledning til bemærkninger.

6. Andre forhold

a. Forplejning

Der modtages frosne

portionsanretninger til varm frokost fra Statsfængslet ved Sdr. Omme samt

pålægsanretninger til aftensmaden. Endvidere modtages der morgenmad fra

statsfængslet.

Leveringen fra Statsfængslet

ved Sdr. Omme til den varme mad om onsdagen består altid af fisk. Arresthuset

modtager imidlertid kun fiskeretter de gange hvor det ikke er muligt at

servere opsparede portioner af anden mad, idet fiskeretten fra Statsfængslet

ved Sdr. Omme ikke er populær blandt de indsatte.

Tidligere fik arresthuset

maden fra det lokale plejehjem der havde egen kogekone. Denne ordning var

særdeles tilfredsstillende og efterlyses af de indsatte.

Ledelsen oplyste at det er

tilladt at få mad udefra (fra Havnegrillen) hver aften. Efter det oplyste

rekvireres der mad udefra ca. hveranden aften. Det koster 30 kr. i

taxa-transport.

Ved bestilling af mad udefra skelnes der ikke mellem de forskellige typer

indsatte. Alle kan bestille mad udefra. Bestillingen foretages kl. 17.30, og

maden bliver efterfølgende leveret kl. 18.00.

To af de i alt fire indsatte

som jeg havde samtale med, klagede over madens kvalitet generelt. Den ene af

de

to indsatte mente ikke at arresthuspersonalet er tilstrækkeligt opmærksomme

på om vakuum-pakningerne er intakte. Vedkommende mente i øvrigt at

plasticlåget på anretningerne smelter ned i maden under opvarmning.

Arrestinspektøren har i

brevet af 16. april 1998 meddelt at der jævnligt foretages kontrol af

vakuum-pakningerne, og at der ikke er konstateret fejl. Arrestinspektøren har

yderligere oplyst at låget ikke smelter ned i anretningerne under

opvarmningen,

men at det på grund af undertryk kan ske at plasticlåget buler ind.

Ledelsen oplyste at de havde

klaget over forplejningen til Statsfængslet ved Sdr. Omme, men at klagerne

ikke

havde ført til større forbedringer, dog var arresthuset som nævnt ophørt med

at modtage flere fiskeretter.

En anden af de indsatte som

jeg havde samtale med, er diabetiker i en sådan grad at han tager insulin

fire

gange om dagen. Den pågældende klagede over skånekosten som han ikke mente

var

egnet for en der har diabetes i så svær grad som i hans tilfælde. Den

indsatte

oplyste at han får flødesovs to gange om ugen, hvilket han mente var

uacceptabelt i hans situation.

Ledelsen oplyste at det er

korrekt at vedkommende er diabetiker. Skånekosten kommer fra Statsfængslet

ved Sdr. Omme, og ledelsen har ingen indflydelse på sammensætningen af

skånekosten.

Ved den efterfølgende samtale

med arresthuslægen oplyste han at han i en årlig indberetning til

Direktoratet

for Kriminalforsorgen havde betegnet maden som insufficient -

utilfredsstillende

som ernæring til mennesker der igennem længere tid alene er henvist hertil.

Jeg og tre af embedets øvrige

medarbejdere spiste under vores inspektion af Arresthuset i Herning den 9.

oktober 1997 fire forskellige varme retter leveret fra Statsfængslet ved Sdr.

Omme. Også arresthusets ledelse og personale spiste af de varme retter fra

Statsfængslet ved Sdr. Omme. Der var enighed om - også blandt arresthusets

personale og ledelse - at maden var kedelig og mindre indbydende.

Jeg har - som det er

arresthuset og direktoratet bekendt - iværksat en spørgeskemaundersøgelse

vedrørende

forholdene i samtlige arresthuse i landet. Undersøgelsen berører bl.a.

spørgsmålet om arresthusmadens kvalitet. Jeg vil derfor ikke foretage mig

mere

over for Arresthuset i Ringkøbing, men vil i forbindelse med min behandling

af de indkomne svar tage spørgsmålet om arresthusmadens kvalitet op til

generel

drøftelse med Direktoratet for Kriminalforsorgen. I den forbindelse vil jeg

indhente nærmere oplysninger om skånekosten.

b. Købmand

Den lokale købmand leverer to

gange ugentligt efter bestilling fra de indsatte. De indsatte kan også købe

varer til tilbudspris. I tilfælde hvor en vare kun er på tilbud en dag der

ikke er leveringsdag til arresthuset, bliver leverancer på den efterfølgende

leveringsdag afregnet til tilbudsprisen. Arresthuset er derfor særdeles

tilfreds med købmandsordningen.

c. Kontakt med sociale

myndigheder

Inden løsladelsen af en

indsat kontaktes de sociale myndigheder. Der sørges således for udbetaling af

penge til den løsladte til at klare f.eks. weekenden inden

socialforvaltningen

kan opsøges mandag morgen. Det er sjældent at arresthuset er nødsaget til at

løslade nogen uden at vedkommende har et sted at tage hen. Indsatte der

prøveløslades, løslades altid til en opholdsadresse.

Arresthuset får besøg af en

socialrådgiver fra kriminalforsorgen en gang om ugen.

d. Vold

Ledelsen kunne ikke huske

hvornår der senest havde været en voldsepisode i arresthuset. Det er næsten

ikke forekommende med vold mellem de indsatte eller mod personalet.

Magtanvendelsen

i arresthuset er også minimal, hvilket også ses af at jeg ikke modtog nogen

rapporter om magtanvendelse, jf. nedenfor under pkt. 8.

e. Tv-ordning

Det koster 5 kr. om dagen at

leje et fjernsyn af arresthuset. I store celler koster det dog 8 kr. om dagen

da der her er tale om store fjernsynsapparater. De øvrige fjernsyn er

17"

fjernsynsapparater med tilsluttet hybridnet. De indsatte kan selv regulere

lydstyrken, men der er ingen fjernbetjening for at undgå adgang til tekst-tv.

Der kan endvidere lejes radio til 2,50 kr. pr. dag, men der er ikke større

interesse for radioudlejningen da der er radio på fjernsynsapparatet.

Hybridnet-tilslutningen

koster 6.000 kr. om året uanset antallet af indsatte. Indtjeningen ved

udlejningen bliver sat ind på en særlig konto hos Direktoratet for

Kriminalforsorgen.

Hvad disse penge bliver anvendt til, kunne arresthuset ikke præcist oplyse

om.

Ombudsmanden har af egen drift

over for Direktoratet for Kriminalforsorgen rejst nogle generelle spørgsmål

om

tv-ordninger i landets arresthuse og betalingen herfor. Denne undersøgelse er

endnu ikke afsluttet. Jeg foretager mig derfor ikke på nuværende tidspunkt

noget vedrørende tv-ordningen i Arresthuset i Ringkøbing.

f. Telefon

Ledelsen oplyste at der altid

kan ringes til politi og forsvarer. Derudover kan både afsonere og

varetægtsarrestanter ringe efter arresthusets konkrete skøn.

Telefonopringninger foregår ved en trådløs telefon som de indsatte får ind på

deres celle. Telefonen kan spærres sådan at den kun kan anvendes til det

opkaldte nummer.

g. Fællesskab

Det er tilladt at være to på

ene-cellerne og fire på tremandscellerne, i fællesrummet og på

gårdtursarealet. Det er ikke tilladt at have ophold på cellegangene.

h. Besøg

Det er tilladt at have besøg

en time ugentligt eller to x en halv time ugentligt. Normalt dispenseres der

dog herfra hvis der ikke er kø til besøgsrummet. Besøg på to-tre timer er

ikke

uset. Især besøgende der kommer langvejs fra, kan være på besøg i længere

tid.

Besøgende kan tage en købekage med ind i besøgsrummet hvis producentens

emballage ikke er brudt. Det er ikke tilladt den indsatte at tage eventuelle

rester med ind på sin celle.

i. Tøjvask mv.

Der er vaskemaskine og

tørretumbler til rådighed for de indsatte. Vaskeordningen administreres af

gangmanden. Der stilles sæbepulver til rådighed.

Dynerne renses regelmæssigt.

Hvis en indsat nægter at bruge sengelinned, får han i stedet udleveret et

grønt

vaskbart tæppe.

Udgifterne til vask er blevet

halveret efter at arresthuset har fået egen vaskemaskine.

j. De indsattes adgang til

køkkenfaciliteter

Der er ingen fælles

køkkenfaciliteter for de indsatte. Der er en el-kedel i hver celle, og de

indsatte må gerne have egen brødrister i cellen. De indsatte havde i sommeren

1997 fremsat ønske om at få en grill i gården.

Køle-/fryseskabet til de

indsatte bliver administreret af gangmanden der holder skabet rent og

udleverer

ting fra det til de andre indsatte. Der er meget sjældent tale om tyveri fra

køle/fryseskab.

Endvidere fandtes der i

køkkenet en el-pisker hvormed gangmanden kan piske flødeskum til de indsatte.

På baggrund af drøftelsen

vedrørende arresthusmadens kvalitet meddelte arresthusets ledelse at den

ville

overveje om det er muligt at indrette et mindre køkken som de indsatte kan

benytte til lettere madlavning.

Jeg anmoder arresthuset om at

underrette mig om resultatet af overvejelserne vedrørende eventuel etablering

af køkkenfaciliteter for de indsatte når dette foreligger.

Arrestinspektøren har meddelt

at det ikke er praktisk muligt at indrette et mindre køkken til de indsatte.

Jeg tager det oplyste til

efterretning.

k. Talsmandsordning

Der er ingen talsmand for de

indsatte, men ledelsen ville naturligvis imødekomme et ønske herom. Ledelsen

afholder derimod et årligt møde med de indsatte.

l. Anvendelse af

detentionslokalet

Arresthuset har ingen

observationscelle, i stedet anvendes detentionen som midlertidig anbringelse

indtil videresendelse til andet sted kan ske. Den midlertidige anbringelse

kan

strække sig over op til 30 min.

m. Rensevæske

Der er ikke længere

rensevæske på toiletterne. På forespørgsel oplyste arrestforvareren at det

var

håbløst at stille rensevæske frem da der blev puttet forskellige ting i

væsken,

hvis den da ikke bare blev hældt ud af indsatte der ikke er stofmisbrugere.

Spørgsmålet om hvordan

ordningen med rensevæske fungerer, indgår i den under pkt. 6.1. nævnte

spørgeskemaundersøgelse. Over en tredjedel af arresthusene har hertil svaret

at ordningen ikke fungerer. Jeg vil derfor ikke foretage mere vedrørende

dette

spørgsmål i forhold til Arresthuset i Ringkøbing, men vil behandle

spørgsmålet

generelt i forbindelse med min behandling af spørgeskemaundersøgelsen.

Udover de under pkt. 6.1. og

6.13. nævnte giver forholdene mig ikke anledning til bemærkninger.

7. Samtaler med indsatte

Jeg havde som nævnt samtaler

med fire indsatte i forbindelse med inspektionen. De har alle efterfølgende

modtaget særskilt brev om behandlingen af de konkrete klagepunkter vedrørende

den enkelte der blev fremført. De klagepunkter der var af generel karakter,

er

medtaget under de forhold som er omtalt ovenfor, og er således indgået i min

undersøgelse af forholdene i arresthuset.

De indsatte som jeg havde

samtale med, udtalte generelt tilfredshed med forholdene i arresthuset, og

det

væsentligste klagepunkt vedrørende forplejningen var heller ikke rettet mod

Arresthuset i Ringkøbing. De indsatte kunne således bekræfte mit generelle

indtryk af et arresthus hvor ledelsen og personalet i arresthuset er

indstillet

på at løse eventuelle problemer via dialog med de indsatte, således at der

også kan tages rimeligt hensyn til de indsattes ønsker.

8. Gennemgang af rapporter

Ved starten af inspektionen

bad jeg om at modtage kopi af arresthusets rapporter for perioden 1. oktober

1996 til 1. oktober 1997 vedrørende:

·

disciplinærsager

·

enrumsanbringelse

·

magtanvendelse

·

anvendelse af håndjern og

·

visitation, herunder visitation af besøgende

Jeg modtog ved inspektionens

afslutning i alt fem disciplinærsager, en visitationsrapport og en

håndjernsrapport. Der har ikke været tilfælde vedrørende de øvrige forhold.

Ved min gennemgang af det

modtagne materiale har jeg navnlig haft opmærksomheden henledt på hvorvidt

proceduren i forhold til de gældende regler er blevet fulgt. Jeg har også

været

opmærksom på spørgsmålet om overholdelse af reglerne om notatpligt.

Gennemgangen giver mig anledning til følgende bemærkninger:

a. Disciplinærsager

Jeg har som svar på min

anmodning om at modtage arresthusets disciplinærsager for perioden 1. oktober

1996 til 1. oktober 1997 modtaget fem disciplinærsager, hvoraf der blev

afholdt

forhør i fire sager og en sag afsluttedes efter at den indsatte accepterede

et

sanktionsforlæg med en bøde. To af forhørssagerne vedrørte

varetægtsarrestanter,

to fængselsafsonere. Sagen vedrørende sanktionsforlægget vedrørte en

fængselsafsoner.

For så vidt angår de fire

forhørssager, drejede to tilfælde sig om rygning af hash, heraf et tillige om

besiddelse af en pibe, en om besiddelse af en sprøjte og en om ødelæggelse af

en vindueskarm og muligt forsøg på undvigelse.

I to af forhørssagerne blev

den indsatte idømt en bøde. I en af sagerne fik den indsatte en advarsel, og

den sidste sag endte med en frifindelse. I to af sagerne blev henholdsvis en

sprøjte og en pibe destrueret.

Reglerne om gennemførelse af

disciplinærsager over for varetægtsarrestanter findes i cirkulære af 13.

september 1978, med senere ændringer, om anvendelse og fuldbyrdelse af

disciplinærstraf over for varetægtsarrestanter og om disciplinærsagers

gennemførelse.

For så vidt angår afsonere, findes reglerne i cirkulære af 10. marts 1976,

med

senere ændringer, om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf over for

indsatte og om disciplinærsagers gennemførelse.

Direktoratet for

Kriminalforsorgen har i tilslutning til disse cirkulærer udstedt en

vejledning

af 5. december 1995 om behandling af sager om disciplinærstraf m.v. i

Kriminalforsorgens

anstalter og arresthusene.

Procedurereglerne i

disciplinærstrafcirkulæret mv. skal anvendes i alle disciplinærsager uanset

om

sagen ender med en disciplinærstraf eller en anden foranstaltning (eller en

'frifindelse'), jf. også pkt. 11 i direktoratets vejledning. Reglerne finder

også anvendelse ved konfiskation og erstatning, jf. vejledningens pkt. 12.

Bestemmelserne i §§ 6-10 i

disciplinærstrafcirkulæret vedrørende varetægtsarrestanter er indholdsmæssigt

identisk med bestemmelserne i §§ 7-11 i disciplinærstrafcirkulæret vedrørende

indsatte.

§§ 7 og 8 i cirkulæret

vedrørende varetægtsarrestanter har følgende indhold:

'§ 7. Disciplinærsager om

ikendelse af bøder kan gennemføres uden varetægtsarrestantens

tilstedeværelse,

dersom overtrædelsen umiddelbart har kunnet konstateres, eller sagens

omstændigheder

i øvrigt må anses for fuldt klarlagt. I så fald skal varetægtsarrestanten

skriftligt underrettes om, hvilken afgørelse der agtes truffet og om adgangen

til at udtale sig i sagen.

Stk. 2. Gennemførelse af

sagen uden varetægtsarrestantens tilstedeværelse forudsætter, at han ikke

ønsker at udtale sig i sagen. Hvis han ønsker at få lejlighed hertil,

gennemføres

disciplinærsagen efter reglerne i § 8.

Stk. 3. Om disciplinærsagens

gennemførelse gøres et notat i en særlig protokol. Notatet skal indeholde en

gengivelse af det indberettede, oplysning om, hvilke bestemmelser der er

overtrådt og oplysning om afgørelsen. I notatet skal det anføres, at

varetægtsarrestanten er underrettet om adgangen til at udtale sig.'

'

§ 8.

I disciplinærsager i øvrigt gøres varetægtsarrestanten bekendt

med, hvad der er indberettet, og orienteres i hovedtræk om, hvad der måtte

være fremkommet under eventuelle afhøringer i sagen.

Stk. 2. Afgørelsen træffes

under varetægtsarrestantens tilstedeværelse, efter at han har haft lejlighed

til at udtale sig.

Stk. 3. Alle afhøringer skal

overværes af en af institutionens funktionærer.

Stk. 4. Om disciplinærsagens

gennemførelse gøres notat i en særlig protokol. Notatet skal indeholde en

gengivelse af det indberettede og de afgivne forklaringer, der skal

protokolleres,

medens vedkommende er til stede. Protokollatet søges affattet således, at det

kan godkendes af den pågældende. Notatet skal endvidere indeholde oplysning

om,

hvilke bestemmelser der anses overtrådt, på hvilket grundlag dette anses for

bevist og oplysning om afgørelsen.'

Vejledningens pkt. 9 og 10

har følgende indhold:

'9. Notatpligt.

Kravene til indholdet af det

notat, der skal udfærdiges om disciplinærsagens gennemførelse, er angivet i

disciplinærcirkulærets

§ 8, stk. 3, og § 9, stk. 4 (§ 7, stk. 3, og § 8, stk. 4). Notatet skal

indeholde en begrundelse, der opfylder kravene i forvaltningslovens § 24.

Herudover gælder en pligt til at notere andre faktiske oplysninger, der har

betydning for sagens behandling, jf. offentlighedslovens § 6. Formålet med

disse regler er at sikre muligheden for at efterprøve afgørelsens

indholdsmæssige

holdbarhed og de formelle reglers overholdelse. Det er derfor vigtigt, at

notatet indeholder oplysninger om:

·

De faktiske omstændigheder, der er tillagt

betydning for afgørelsen, herunder en gengivelse af det indberettede og de

afgivne forklaringer.

·

Hvad der er anset for bevist og ikke bevist.

·

Hvad der i forbindelse med denne

bevisbedømmelse er lagt vægt på.

·

Hvilke bestemmelser, der anses for overtrådt -

med angivelse af loven, bekendtgørelsen eller cirkulæret, samt ved præcis

angivelse

af §, stk., litra eller nr. etc. I sager vedrørende indtagelse af

euforiserende

stoffer vil en henvisning til lov om euforiserende stoffer uden henvisning

til

bilaget til bekendtgørelse om euforiserende stoffer være tilstrækkelig, idet

det ikke i alle tilfælde er muligt at fastslå arten af indtagne stoffer.

·

Præcis angivelse af hjemlen for den reaktion

(straf), som disciplinærsagen resulterer i (lov, bekendtgørelse, cirkulære,

§,

stk., litra eller nr. etc.).

·

Baggrunden for en eventuel fravigelse af

sædvanlig praksis med hensyn til strafudmåling.

·

Hvad der er vejledt om, jf. pkt. 4.

·

Eventuelle yderligere oplysninger af væsentlig

betydning for sagens behandling og afgørelse. Det kan f.eks. være oplysning

om,

at forhør er afholdt på et andet sprog end dansk, og hvem, der i givet fald

har

fungeret som tolk, varigheden af en eventuel forudgående

forhørscelleanbringelse

etc.'

'10. Protokol.

Kravet om en 'særlig

protokol', jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 35, stk. 2, og

disciplinærcirkulærets § 8, stk. 3, og § 9, stk. 4, (§ 37, stk. 2, og § 7,

stk.

3, og § 8, stk. 4) kan opfyldes ved anvendelse af ringbind under forudsætning

af, at der sker fortløbende paginering. Hvis en side ikke udfyldes helt, bør

det markeres med en lodret streg fra sidste sætning og siden ud.

Notater i protokollen skal

skrives på maskine eller med læsbar håndskrift.

Dato for indberetning og

øvrige dokumenter, der fremlægges til protollen, skal tydeligt fremgå af

protokollen.

Det skal fremgå af

protokollen, om den indsatte har godkendt gengivelsen af sin forklaring. Hvis

den indsatte ikke kan eller vil godkende gengivelsen af sin forklaring og

angiver en grund hertil, bør den også fremgå af protokollen.

Endvidere skal det med

angivelse af titel og navn fremgå, hvem der har udarbejdet indberetningen, og

hvem der har fungeret som vidne under forhør. Protokollen skal underskrives

af

forhørslederen.

Indholdet af protokollen

søges affattet således, at det kan godkendes af vidnet. Vidnets godkendelse

bør

fremgå af protokollen eventuelt ved dennes underskrift.'

Sagen vedrørende

sanktionsforlægget er afgjort efter cirkulærets § 7 idet den indsatte ved sin

underskrift på forlægget modtog en bøde på 30 kr. uden at udtale sig. Det er

i

sanktionsforlægget anført at den indsatte med sin underskrift på forlægget

afstår fra at blive afhørt.

Jeg mener det udtrykkeligt

bør angives i det fortrykte sanktionsforlæg at den indsatte har ret til at

udtale sig (cirkulærets § 7, stk. 1).

Sanktionsforlægget indeholder

endvidere oplysning om hvilken bestemmelse der er overtrådt, og om

sanktionens

art og størrelse. Sanktionsforlægget indeholder ikke oplysning om hvem der

har

indberettet, eller hvornår forseelsen er begået. Forlægget er derimod

vedhæftet

indberetningen.

For så vidt angår forhøret

afholdt den 6. oktober 1997, er den fortrykte blankets felt 'Resume af

rapporten lyder:' ikke udfyldt (cirkulærets § 8, stk. 4), og datoen for

indberetningen

er ikke anført (vejledningens pkt. 10). Protokollen er imidlertid vedhæftet

indberetningen.

Jeg har i min rapport

vedrørende min inspektion af Arresthuset i Vordingborg bedt Direktoratet for

Kriminalforsorgen om at udtale sig om om nogle af kravene i vejledningens

pkt. 10 til indholdet af protokollen kan opfyldes ved at indberetningen er

vedhæftet protokollen. Jeg vil på baggrund af direktoratets svar vurdere om

der er grundlag for foretage videre over for Arresthuset i Ringkøbing

vedrørende denne fremgangsmåde.

Det er i tre af tilfældene

(forhørene den 22. maj 1997 og de to forhør den 3. juli 1997) ikke angivet i

forhørsrapporten (protokollen) hvem der har foretaget indberetningen, og i

ingen af tilfældene var indberetningen vedhæftet protokollen.

Titel og navn på

indberetteren burde have været anført.

Det fremgår ikke udtrykkeligt

af forhørsrapporterne i de to af forhørssagerne (forhørene den 22. maj 1997

og

det ene forhør den 3. juli 1997) at den indsatte er 'gjort bekendt med, hvad

der er indberettet', jf. cirkulærets § 8, stk. 1, men jeg lægger til grund at

der er sket fornøden partshøring i overensstemmelse med § 8, stk. 1 og 2, og

forvaltningslovens § 19.

Ved forhøret den 22. maj 1997

(der resulterede i en advarsel) fremgår det ikke af protokollen at den

indsatte er blevet vejledt om nogen af sine rettigheder, og ved forhøret den

6.

oktober 1997 fremgår det ikke at den indsatte er blevet vejledt om retten til

at få en afskrift af protokollen.

Det er beklageligt at der

ikke er forholdt i overensstemmelse med vejledningens pkt. 9 i disse to

tilfælde.

Ved forhørene den 22. maj

1997 og de to forhør den 3. juli 1997 fremgår det i ingen af tilfældene klart

hvilke bestemmelser der anses for overtrådt, eller hvilken bestemmelse der

hjemler sanktionen (vejledningens pkt. 9).

Det er beklageligt at der

ikke er forholdt i overensstemmelse med vejledningen på disse områder.

Ingen af afhøringsrapporterne

er underskrevet af det vidne der har overværet forhøret, og det fremgår ikke

af rapporten at vidnet har godkendt indholdet af protokollen. Det fremgår

heller ikke i nogen af tilfældene at den indsatte har godkendt gengivelsen af

sin forklaring.

Det er beklageligt at der

ikke er forholdt i overensstemmelse med vejledningens pkt. 10 vedrørende

disse

to forhold.

Kun én af protokollerne

(forhøret den 22. maj 1997) er ved angivelse af initialer underskrevet af

forhørslederen (vejledningens pkt. 10). I to tilfælde fremgår det ikke på

nogen

måde hvem der har forestået forhøret.

Det er beklageligt at

forhørslederens titel og navn ikke er angivet med letlæselig skrift, og at

forhørslederen ikke har underskrevet protokollen.

Ved forhørene den 22. maj

1997 og de to forhør den 3. juli 1997 er notatets afslutning i protokollen

ikke

markeret med en lodret streg (vejledningens pkt. 10).

Dette er beklageligt.

I to af tilfældene skete der

som nævnt destruktion af genstande. I det ene tilfælde af en sprøjte og i det

andet tilfælde af en pibe.

Som hjemmel for destruktion

af sprøjten og af den fundne pibe er anført straffelovens § 47, stk. 3. I det

ene tilfælde dog kun straffelovens § 47, uden angivelse af stk., i et

fortrykt

skema.

De pågældende var imidlertid

varetægtsarrestanter. Over for varetægtsarrestanter findes hjemlen for

konfiskation

i retsplejelovens § 931, stk. 5, jf. Justitsministeriets bek. nr. 850 af 27.

oktober 1993 om udenretlig vedtagelse af konfiskation. Herefter kan der ske

konfiskation af nærmere angivne genstande, herunder euforiserende stoffer og

genstande der benyttes eller er bestemt til at benyttes ved indtagelse af

sådanne stoffer (jf. nr. 3), hvis den pågældende administrativt vedtager det.

Hvis den pågældende ikke vil vedtage konfiskation, må genstandene overdrages

til politiet med henblik på eventuel beslaglæggelse, jf.

disciplinærstrafvejledningens pkt. 12.

Det er beklageligt at

arresthuset har anvendt straffelovens § 47, stk. 3, i de pågældende tilfælde,

idet jeg må gå ud fra at de pågældende herved ikke er blevet gjort bekendt

med

at konfiskationen forudsatte deres samtykke. Jeg går imidlertid ud fra at i

tilfældet med den fundne sprøjte ville den pågældende under de givne

omstændigheder

have samtykket i konfiskationen af sprøjten.

Som nævnt indledningsvis er

min gennemgang koncentreret om overholdelsen af de formelle regler og

reglerne

om notatpligt. Jeg beskæftiger mig derfor som udgangspunkt ikke med spørgsmål

vedrørende berettigelsen af en idømt straf.

Jeg har imidlertid bemærket

at der ved episoden med hashrygningen den 28. juni 1997 er anført at den

pågældende indsatte røg hash sammen med en anden indsat. Jeg har imidlertid

ikke modtaget nogen disciplinærsag vedrørende dette forhold for den anden

indsatte.

Jeg anmoder arresthuset om at

oplyse årsagen til at der tilsyneladende ikke blev indledt en disciplinærsag

mod den anden indsatte for hashrygningen den 28. juni 1997.

b. Visitation

Jeg har som nævnt modtaget en

rapport vedrørende visitation af en indsats opholdsrum.

Regler om visitation af de

indsatte og deres opholdsrum findes i Direktoratet for Kriminalforsorgens

cirkulære af 15. december 1980 med senere ændring. Betingelserne for at

visitere en indsats opholdsrum er angivet i § 4. Cirkulæret er udstedt med

hjemmel i fuldbyrdelsesbekendtgørelsen, men gælder også for

varetægtsarrestanter,

jf. § 40 i varetægtsbekendtgørelsen.

Ved rutinemæssig visitation

af en indsats celle er der en regel om at den indsatte hvis vedkommende

anmoder

derom, skal gøres bekendt med grunden til at der har været foretaget

visitation

(§ 4, stk. 4). For at indsatte der har været fraværende mens deres celle er

blevet visiteret, har mulighed for at gøre denne ret gældende, må de gøres

bekendt med at der har fundet visitation sted. Ombudsmanden har derfor i

forbindelse med inspektion af Statsfængslet i Ringe udtalt at der i denne

bestemmelse må ligge et krav om at de indsatte altid orienteres når deres

celle

har været visiteret (mens de har været fraværende fra cellerne), jf.

Folketingets

Ombudsmands beretning for året 1995, s. 597.

Jeg er opmærksom på at de

indsatte i Arresthuset i Ringkøbing - i modsætning til de indsatte i

fængslerne

- opholder sig på cellerne meget af tiden. Jeg går derfor også ud fra at der

ikke så ofte i arresthuset sker cellevisitation uden at den indsatte på

forhånd er bekendt med at det sker.

I cirkulærets § 6, stk. 1, er

der regler om udarbejdelse af en fortegnelse og udlevering af kopi heraf til

den indsatte i de tilfælde hvor der tages genstande i bevaring i forbindelse

med en visitation. Er der tale om den pågældendes egne effekter, skal

vedkommende tillige gøres bekendt med grunden hertil. Efter bestemmelsens

stk.

2 kan effekter der tilhører institutionen, umiddelbart inddrages. Efter stk.

3

bestemmer institutionens leder i hvilket omfang der skal ske skriftlig

indberetning

om gennemførelse af visitation.

Der er ikke i øvrigt i cirkulæret

foreskrevet nogen notatpligt med hensyn til visitationer, men efter min

opfattelse må der udfærdiges notater så det er muligt at efterprøve om

reglerne

i cirkulæret har været overholdt.

I den ene rapport om

visitation som jeg har modtaget, er det anført at der var tale om

rutinemæssig

visitation. Ved visitationen blev der fundet en hjemmelavet hashpibe med

indhold. Piben med indhold blev 'inddraget'. Jeg har ikke modtaget nogen

rapporter

vedrørende en disciplinærsag i anledning af fundet af piben med indhold.

Jeg anmoder arresthuset om at

oplyse om der inden for det seneste år kun har været foretaget 'rutinemæssig'

visitation af én celle, eller om det at jeg kun modtager én rapport, er

udtryk

for at der ikke udarbejdes rapporter hvis der ikke findes noget ved

visitationen.

Jeg anmoder endvidere

arresthuset om at oplyse hvad årsagen er til at der tilsyneladende ikke er

gennemført en disciplinærsag over for den indsatte.

Jeg anmoder endelig

arresthuset om at oplyse - hvis det er muligt - om den indsatte har modtaget

en

'fortegnelse' over den inddragne genstand (cirkulærets § 6, stk. 1).

c. Anvendelse af håndjern

Arresthuset har kun haft et

tilfælde af håndjernsanvendelse som fandt sted den 10. november 1996 over for

en varetægtsarrestant. Håndjern blev anvendt under transport for at afværge

truende vold og hindre undvigelse. Den indsatte havde været meget højtråbende

og havde smidt med forskellige genstande inde på sit opholdsrum hvorfor den

indsatte blev overført til Arrestafdelingen i Statsfængslet i Horsens.

Det er anført at der blev

anvendt magt i form af håndjern. Det er anført at håndjernene blev anvendt

kl.

11.30. Jeg går ud fra at den indsatte på dette tidspunkt blev ilagt håndjern.

Anvendelse af håndjern er

reguleret i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 27. maj 1994 om

anvendelse af håndjern over for de indsatte. Cirkulæret er udstedt efter

fuldbyrdelsesbekendtgørelsen, men finder også anvendelse over for

varetægtsarrestanter,

jf. § 40 i varetægtsbekendtgørelsen.

Der er ikke i

håndjernscirkulæret foreskrevet notatpligt med hensyn til begrundelsen for at

anvende håndjern. Ombudsmanden har tidligere udtalt at der imidlertid efter

hans opfattelse skal foretages et udførligt notat herom fordi anvendelse af

håndjern skal være 'nødvendigt' (jf. i dette tilfælde håndjernscirkulærets §

1, stk. 1), og fordi der er tale om alvorlige indgreb som forudsætter en

konkret vurdering i det enkelte tilfælde af behovet herfor. Jeg henviser til

Folketingets Ombudsmands beretninger for 1990, s. 138, for 1994, s. 488, for

1995, s. 601, og for 1996, s. 383-84, om inspektioner af henholdsvis

Statsfængslet i Horsens, Københavns Fængsler, Statsfængslet i Ringe og

Anstalten ved Herstedvester.

I det foreliggende tilfælde

er håndjernsrapporten vedlagt et notat om hændelsesforløbet forud for

anvendelsen af håndjern der (i hvert fald indirekte) angiver hvorfor

anvendelsen er anset for nødvendig.

Da den indsatte blev ilagt

håndjern for bl.a. at afværge truende vold, går jeg ud fra at det var

nødvendigt at anvende magt (f.eks. i form af armsnoningsgreb eller lignende)

for at lægge den indsatte i håndjern. Det er i så fald beklageligt at

håndjernsrapporten

alene angiver at der er anvendt magt i form af håndjern.

Det bør fremgå af notatet

både hvornår håndjernene er blevet sat på den indsatte, og hvornår de er

taget

af igen. Det fremgår ikke af rapporten hvornår håndjernene blev taget af den

indsatte.

Jeg går ud fra at dette skyldes

at den indsatte fik håndjernene af på et tidspunkt da vedkommende ikke

længere

var i arresthusets varetægt, og jeg foretager mig ikke noget vedrørende dette

forhold.

9. Opfølgning

Jeg beder om at arresthuset

sender de udtalelser som jeg har bedt om, gennem Direktoratet for

Kriminalforsorgen som jeg ligeledes beder om en udtalelse.

10. Underretning

Denne rapport sendes til

Arresthuset i Ringkøbing og Direktoratet for Kriminalforsorgen og sendes

tillige til Folketingets Retsudvalg og de indsatte i arresthuset."

Lignende dokumenter