Inspektion af Arresthuset i Ringkøbing
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Inspektion af
Arresthuset i Ringkøbing
Den 11. maj 1998 afgav
inspektionschefen følgende rapport til arresthuset og Direktoratet for
Kriminalforsorgen:
1. Indledning
Den 1. januar 1997 trådte lov
nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand i kraft. I bemærkningerne
til lovforslagets § 18 forudsættes det at ombudsmanden foretager systematiske
inspektioner af fængsler til opfyldelse af en anbefaling fra Den Europæiske
Komité vedrørende forebyggelse af tortur og anden umenneskelig behandling
eller straf. Samtidig blev retsplejelovens § 779 ophævet, jf.
ombudsmandslovens
§ 31, stk. 2. Det tilsyn som medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation og
amtsrådene har ført med varetægtsarrestanters behandling og forholdene i
varetægtsfængsler (arresthuse) i henhold til retsplejelovens § 779, ophørte
således med virkning fra den 1. januar 1997, og det er herved forudsat at
også
denne tilsynsopgave nu varetages af ombudsmanden.
Som et led i denne
inspektionsvirksomhed foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere den
10. oktober 1997 inspektion af Arresthuset i Ringkøbing. Til stede under
inspektionen var bl.a. arrestinspektøren (Politimesteren i Ringkøbing) og
arrestforvareren. I forbindelse med inspektionen modtog jeg rapportmateriale
til gennemgang, jf. nærmere pkt. otte nedenfor.
Ombudsmanden har ikke
tidligere foretaget inspektion af Arresthuset i Ringkøbing.
Inspektionen den 10. oktober
1997 bestod af en indledende samtale med ledelsen og
medarbejderrepræsentanter,
Læs alt
rundgang i arresthuset, samtale med indsatte der havde anmodet herom, og en
afsluttende samtale med ledelse og medarbejderrepræsentanter. I tilslutning
hertil udarbejdede jeg
·
et notat af 26. november 1997 om iagttagelser
under rundgang i arresthuset,
·
et referat af 26. november 1997 af det
indledende møde med ledelsen og
·
et referat af 26. november 1997 af samtaler
med enkeltindsatte og ledelsens og arresthuslægens bemærkninger til de
indsattes
klager.
Med brev af 27. november 1997
sendte jeg det nævnte materiale til arresthuset og til politimesteren idet
jeg
bad om at modtage eventuelle bemærkninger eller tilføjelser inden en måned.
Jeg modtog den 17. december 1997 politimesterens bemærkninger til materialet.
Denne rapport har i en
foreløbig udgave været sendt til Direktoratet for Kriminalforsorgen og
Arresthuset i Ringkøbing for at myndighederne kunne få lejlighed til at
fremkomme
med eventuelle yderligere bemærkninger om faktiske og retlige forhold som
rapporten måtte give anledning til. Direktoratet er ikke kommet med
bemærkninger. Arrestinspektøren har i brev af 16. april 1998 fremsat nogle
bemærkninger der er indarbejdet i denne endelige rapport. Jeg har endvidere
på
egen foranledning foretaget en ændring under punkt 8.1., side
24f
(den foreløbige rapports side
23f
).
2. Bygningsmæssige forhold mv.
a. Bygning og gangareal
Arresthuset er opført i
1918-19 og er bygget sammen med retsbygningen. Det er en toetagers bygning,
beliggende i udkanten af Ringkøbing, og der er plads til i alt 16 indsatte.
Cellegangen i stueetagen er
malet i neutral farve. En indsat har udført et vægmaleri i den ene ende af
cellegangen. Derudover stod der på cellegangen et køleskab med fryser til de
indsatte. Endelig forefandtes der en mindre reol indeholdende tidsskrifter,
spil m.m.
b.Cellerne
Der er to tremandsceller på
ca.
27 m²
og ti enkeltceller på ca. otte m².
Cellerne er møbleret med briks(e),
bord(e), stol(e), skab(e), arkitektlampe og en opslagstavle. Der er
endvidere installeret læselampe ved de enkelte brikse. Cellerne er indrettet
med håndvask med hvide fliser. Der er linoleumsgulv, loftlampe midt i loftet,
kaldeknap og kombineret brand- og røgmelder i cellerne. De enkelte celler er
malet i en ensartet lysegul farve. Cellernes vinduer kan åbnes i den ene side
og er udstyret med indvendige persienner som de indsatte selv kan regulere.
Endelig findes der på hver celle en el-kedel.
I tremandscellen på 1. sal
manglede et skab en låge hvilket skyldtes at hængslerne var 'faldet' af.
Sådanne småskader bliver repareret løbende når der er håndværkere i
arresthuset,
hvilket efter det oplyste sker jævnligt.
Arresthuset oplyste at det er
tilladt de indsatte at tage forskellige elektriske artikler, som f.eks.
hårtørrer, fjernsynsspil og kaffemaskine mv., med ind i arresthuset.
Genstandene skal dog kontrolleres først hvilket for f.eks. et fjernsyns-spil
koster 150 kr.
De indsatte kan herudover
indføre afskårne blomster og tage mindre gulvløbere, eget sengetøj o.l. med
ind i arresthuset.
De indsatte må derimod ikke
sætte billeder op på væggen. Der er en opslagstavle på hver celle hvor den
indsatte kan sætte diverse fotos mv. op.
Arresthuset har hverken
sikrings- eller observationscelle.
c. Øvrige rum mv.
Toilet- og badeforhold
I stueetagen findes
arresthusets eneste bad. Badet er kombineret med et toilet. Toilettet er lidt
gammelt, og toiletsædet sad løst. Lampen over vasken var slået itu. Rummet er
møbleret med to skamler af ældre dato samt en 'håndklædereol'.
Toilettet/baderummet
blev fremhævet som handicapvenligt idet en kørestol kan passere døren til
rummet.
Ét bad til (op til) 16
personer kan forekomme utilstrækkeligt. Jeg anmoder arresthuset om at oplyse
om der er kø ved badet eller andre problemer i den forbindelse. I bekræftende
fald anmoder jeg arresthuset om at overveje mulighederne for at etablere
endnu
et bad.
Jeg anmoder om underretning
om arresthusets overvejelser. Arrestinspektøren har i brevet af 16. april
1998
oplyst at forholdene vedrørende lampen og toiletsædet er bragt i orden. Jeg
foretager derfor ikke videre.
I vaskerummet ved siden af
rummet med toilet/bad ligger to rum med toiletter og håndvaske. Begge dele er
af ældre dato, og der er kun koldt vand.
Jeg går ud fra at arresthuset
samtidig med eventuel etablering af et yderligere bad vil sørge for at der
installeres varmt vand på de to toiletrum.
Der er ingen toiletter eller
baderum på 1. sal.
Køkkenfaciliteter
Køkkenet er beliggende i
stueetagen. Det er et hvidt flisekøkken med hvide vægge og vask og bord i
rustfrit
stål. Køkkenet er udstyret med en mikroovn, en opvaskemaskine, et køleskab og
et stort frostskab til opbevaring af maden der leveres fra Statsfængslet ved
Sdr. Omme. Køkkenet anvendes kun i begrænset omfang; til opvarmning af maden
fra Statsfængslet ved Sdr. Omme.
Besøgsrum
Der er ét besøgsrum som er
beliggende i stueetagen. Det er et værelse af almindelig cellestørrelse. Det
er møbleret med en moderne briks, et sofabord, to stole og en loftlampe.
Værelset har lyse vægge, og der er gardiner for vinduerne. I hjørnet af
lokalet er der et skab til de besøgendes overtøj og tasker mv. Skabet aflåses
under besøget. I den modsatte ende af lokalet er der en vask med spejl og
hvide
fliser. Kondomer fås hos personalet (der er opslag herom på cellegangen). Der
er endvidere i lokalet køkkenrulle, askebæger og kaffemaskine (hvortil den
indsatte selv må medbringe kaffepulveret).
Vaskerum
Der er vaskemaskine og
tørretumbler, og arresthuset stiller vaskepulver til rådighed.
Gårdtursarealer
Der er et tråddækket
gårdtursareal (ca.
35 m²
).
Der er ingen bænke, blomsterkummer eller andet i gården. De indsatte kan dog
medbringe tæpper til at sidde på. Den ene væg er udsmykket med et vægmaleri,
forestillende en ørn. Gårdstursarealet er tv-overvåget. Tv-overvågningen sker
fra vagtrummet. Adgangen til gårdtursarealet foregår gennem to døre hvori der
i den yderste er monteret en dørspion.
Et lille hjørne af arealet er
overdækket med en plexiglasplade. Betongulvet i dette hjørne er nedbrudt med
det resultat at der samles regnvand omkring det areal der er overdækket.
Gårdtursarealet fremstod
overordentligt trist og nedslidt. Jeg henstiller at gulvet bliver rettet op,
og
at det overvejes om der er mulighed for at friske gårdtursarealet op med en
bænk eller lignende og gerne et par blomsterkummer.
Jeg anmoder om underretning
om hvad der sker i anledning af min henstilling.
Værksted
Der er et særskilt arbejdsrum
hvor der var to beskæftiget under inspektionen. Arbejdsrummet var forsynet
med en transistorradio.
Fællesrum
Der er et særligt fællesrum
til fritidsaktiviteter. Fællesrummet er møbleret med et billardbord som
kan omdannes til bordtennisbord ved hjælp af to plader der lægges hen over
bordet. Der er endvidere pointtavle, kondicykel, gummimåtte og ribbe. Rummet
er monteret med træpaneler.
Personalet oplyste at klædet
på billardbordet ikke var blevet udskiftet de sidste tre år, men klædet var
helt og i god stand. Indsatte der ønsker at spille bordtennis eller billard,
låner henholdsvis bat og kø hos personalet og returnerer disse efter endt
brug.
Personalerum
I stueetagen ved indgangen
til arresthuset er der uden for det sikrede område to personalerum:
arrestforvarerens
kontor og vagtstue med tekøkken og spiseplads. Derudover er der et
personaletoilet med bad. Rummene er indrettet i den tidligere
arrestforvarerbolig.
Inden for det sikrede område
er der i stueetagen et kontor der fungerer dels som personalerum til
rådighedsvagten, dels som lægerum, samtalerum ved besøg af forsvarer,
socialrådgiver
mm. Lokalet er udstyret med to telefoner, briks, to stole, tv, brand- og
røgmelder samt kaldeanlæg fra cellerne. Der er desuden kontrolskab til
samtlige brand- og røgmeldere.
På første sal uden for det
sikrede område er der et personaletoilet og et personalerum samt gennemgang
til
retten.
Personalet har ikke personsøgere,
men dette er et ønske da det vil lette dagligdagen for personalet og give en
vis form for tryghed hos de indsatte. Personalet er udstyret med en bærbar
overfaldsalarm med direkte kontakt til ordenspolitiet.
Bibliotek
Biblioteket er indrettet i et
skab på lageret. Der var ved inspektionen ca. 200 bogtitler som forekom
varierede. Der var endvidere diverse tidsskrifter. Personalet oplyste at
bøgerne bliver udskiftet ved henvendelse til det lokale bibliotek, og at de
indsatte
derudover kan bestille særskilte bøger. Herudover får arresthuset leveret
syv dage om ugen Morgenavisen Jyllandsposten og på hverdage tillige
Kristeligt
Dagblad og Ringkøbing Amts Dagblad.
Vedligeholdelsesstandarden i
arresthuset var generelt set rimelig god. De bygningsmæssige forhold giver
mig
derfor ikke anledning til bemærkninger ud over de ovenfor, under pkt. 2.3.1.
og
2.3.5., nævnte.
3. Arbejde, fritid og undervisning
a. Arbejde
Arbejdet i arresthuset er
akkordarbejde. Beskæftigelsen består bl.a. af pakning af diverse
festartikler,
flag, skruer, knapper mv. Ledelsen oplyste at der som regel er pænt med
arbejdstilbud til de indsatte, og at de indsatte har god mulighed for at opnå
en aflønning der svarer til aflønningen ved timebetalt arbejde. De indsatte
kan arbejde sammen to og to.
b. Fritid
I fritiden kan de indsatte
spille bold på gårdtursarealet. Bolden er af skumgummi idet naboerne havde
klaget over støj da der tidligere var blevet spillet med en 'almindelig'
bold.
Derudover er der mulighed for at spille billard eller bordtennis i
fællesrummet
hvor der også kan dyrkes motion på en kondicykel, gummimåtte eller en ribbe.
Der må være fire indsatte ad gangen både på gårdtursarealet og i
fritidsrummet.
Endelig har de indsatte
mulighed for at læse bøger eller avis, se tv eller høre radio.
c. Undervisning
Undervisning gives individuelt
i den indsattes celle. Der er bevilget 95 timer om året som ikke udnyttes
fuldt
ud. Arresthuset tager selv spørgsmålet om undervisning op med indsatte som
arresthuset mener er egnet hertil.
Arbejds-, fritids- og
undervisningstilbudene giver mig ikke anledning til bemærkninger.
4. Lægebetjening mv.
Ledelsen oplyste at der ved
modtagelsen af stofmisbrugere iværksættes fenemalnedtrapning hvis der er
behov
for det. En nedtrapning sker typisk over syv-ti dage, eller efter lægens
anvisning.
Der gives beroligende medicin og sovemedicin sideløbende med nedtrapningen.
Også stofmisbrugere i metadonbehandling nedtrappes med fenemal, da det er
arresthuslægens opfattelse at stofmisbrugere i metadonbehandling der
indsættes
i arresthuset (både afsonere og varetægtsarrestanter), skal nedtrappes, idet
det er en forudsætning for metadonbehandlingen at stofmisbrugeren lever en
kriminalitetsfri tilværelse. Arrestforvareren har oplyst at arresthuset
omkring den 5. november 1997 havde modtaget en stofmisbruger i
metadonbehandling.
Vedkommende havde været i arresthuset i sammenlagt ca. tre uger og var blevet
nedtrappet med fenemal fra i løbet af de ca. ti første dage vedkommende havde
været i arresthuset.
På tidspunktet for
inspektionen var der tre såkaldt hårde narkomaner i arresthuset, og
arresthuset
mener ikke at have særlige problemer med hårde stoffer og nedtrapning.
En af de indsatte som jeg
havde samtale med, er stofmisbruger og var utilfreds med at han ikke var
blevet
nedtrappet ved indsættelsen. Lægen havde tilbudt den pågældende fenemal
hvilket vedkommende ikke kunne tåle. Den indsatte oplyste tidligere at have
været indlagt på en lukket afdeling på et psykiatrisk hospital som følge af
indtagelse af fenemal.
Ved en efterfølgende samtale
med arresthuslægen oplyste han at den pågældende indsatte havde afsluttet
nedtrapningen i Statsfængslet i Møgelkær. Den indsatte var blevet tilbudt
clynotin i stedet for fenemal hvilket vedkommende havde afslået.
Spørgsmålet om nedtrapning
har jeg behandlet i forbindelse med min inspektion den 11. februar 1997 af
Arresthuset i Odense. Jeg har over for Direktoratet for Kriminalforsorgen
taget
til efterretning at direktoratet ikke mener at have nogen
instruktionsbeføjelse
over for lægerne ansat i kriminalforsorgens institutioner for så vidt angår
den egentlige patientbehandling.
På baggrund af oplysning i
sagen om at Direktoratet for Kriminalforsorgen har nedsat en
lægemiddelkomité,
og om dennes udsendelse af anbefalinger af vejledende karakter ('RePlik') om
behandlingsprincipper mv. har jeg imidlertid antaget at direktoratet er enig
i
det ønskelige i at de indsatte i hvert fald i et vist omfang sikres en
ensartet
lægelig behandling i kriminalforsorgens forskellige institutioner. Jeg har
meddelt direktoratet at jeg derfor går ud fra at direktoratet overordnet
følger
patientbehandlingen i institutionerne, herunder bl.a. for så vidt angår
behandlingen af narkomaner, og i den forbindelse løbende overvejer om der
måtte være behov for udsendelse af yderligere vejledning til det lægelige
personale i institutionerne. Jeg har også meddelt at jeg går ud fra at
eventuel
påbegyndt behandling af en narkoman der er iværksat i amtskommunalt regi, som
udgangspunkt fortsættes under ophold i kriminalforsorgens institutioner (i
det
omfang den amtskommunale behandlingsplan ikke efter sit indhold afbrydes ved
indsættelse i arresthus/fængsel).
Jeg anmoder arresthuset om
hos arresthuslægen at indhente oplysninger om hvad årsagen er til at en
igangværende
metadonbehandling standses, hvis en stofmisbruger bliver varetægtsfængslet.
Hash findes i et vist omfang,
trods arresthusets bestræbelser for at opspore den hash der måtte komme ind i
arresthuset.
5. Belæg
a. Sammensætning
På tidspunktet for
inspektionen var der 11 fængselsafsonere, en hæfteafsoner og fire
varetægtsarrestanter.
Arresthuset oplyste at den
hæfteafsoner der var indsat i arresthuset, ikke ønskede fællesskab, og at
arresthuset ved indkaldelse af hæfteafsonere endnu ikke havde anmodet om
skriftligt samtykke til fællesskab med andre indsatte. Jeg går ud fra at
arresthuset nu anvender de nye blanketter ved indkaldelse af hæfteafsonere.
Arrestinspektøren har meddelt
at arresthuset kun undtagelsesvist indkalder hæftefanger, men at arresthuset
ved indkaldelse anvender de nye blanketter og samtykkeerklæringer.
b. Kvindelige indsatte
Ledelsen mente ikke at have
særlige problemer med kvindelige indsatte. På tidspunktet for inspektionen
var
der en kvindelig indsat. Den pågældende er gift med en mand der på
tidspunktet
for inspektionen var indsat i arresthuset. De har et barn sammen og bor
sammen
når de ikke er indsat.
c. Rockere
Ledelsen oplyste at der ikke
er indsatte der er rockere eller har rocker-relationer, og at rockere ikke er
et problem i arresthuset.
5.4.Unge under 18 år
Arresthuset oplyste at det er
svært at holde unge under 18 år adskilt fra indsatte over 18 år, da det på
grund af de få indsatte under 18 år er ensbetydende med isolering af den
unge.
I sidste kvartal forud for inspektionen havde der i alt spredt over kvartalet
været fire-fem unge under 18 år indsat i arresthuset. Arresthuset forsøger at
give den unge fællesskab med en egnet medindsat over 18 år. Den længste tid
som en ung under 18 år havde været anbragt i arresthuset, var 32 dage.
Arresthuset modtager i visse
tilfælde unge der har været surrogatanbragt i institutionen 'Koglen'.
Det af arresthuset oplyste om
belægget giver mig ikke anledning til bemærkninger.
6. Andre forhold
a. Forplejning
Der modtages frosne
portionsanretninger til varm frokost fra Statsfængslet ved Sdr. Omme samt
pålægsanretninger til aftensmaden. Endvidere modtages der morgenmad fra
statsfængslet.
Leveringen fra Statsfængslet
ved Sdr. Omme til den varme mad om onsdagen består altid af fisk. Arresthuset
modtager imidlertid kun fiskeretter de gange hvor det ikke er muligt at
servere opsparede portioner af anden mad, idet fiskeretten fra Statsfængslet
ved Sdr. Omme ikke er populær blandt de indsatte.
Tidligere fik arresthuset
maden fra det lokale plejehjem der havde egen kogekone. Denne ordning var
særdeles tilfredsstillende og efterlyses af de indsatte.
Ledelsen oplyste at det er
tilladt at få mad udefra (fra Havnegrillen) hver aften. Efter det oplyste
rekvireres der mad udefra ca. hveranden aften. Det koster 30 kr. i
taxa-transport.
Ved bestilling af mad udefra skelnes der ikke mellem de forskellige typer
indsatte. Alle kan bestille mad udefra. Bestillingen foretages kl. 17.30, og
maden bliver efterfølgende leveret kl. 18.00.
To af de i alt fire indsatte
som jeg havde samtale med, klagede over madens kvalitet generelt. Den ene af
de
to indsatte mente ikke at arresthuspersonalet er tilstrækkeligt opmærksomme
på om vakuum-pakningerne er intakte. Vedkommende mente i øvrigt at
plasticlåget på anretningerne smelter ned i maden under opvarmning.
Arrestinspektøren har i
brevet af 16. april 1998 meddelt at der jævnligt foretages kontrol af
vakuum-pakningerne, og at der ikke er konstateret fejl. Arrestinspektøren har
yderligere oplyst at låget ikke smelter ned i anretningerne under
opvarmningen,
men at det på grund af undertryk kan ske at plasticlåget buler ind.
Ledelsen oplyste at de havde
klaget over forplejningen til Statsfængslet ved Sdr. Omme, men at klagerne
ikke
havde ført til større forbedringer, dog var arresthuset som nævnt ophørt med
at modtage flere fiskeretter.
En anden af de indsatte som
jeg havde samtale med, er diabetiker i en sådan grad at han tager insulin
fire
gange om dagen. Den pågældende klagede over skånekosten som han ikke mente
var
egnet for en der har diabetes i så svær grad som i hans tilfælde. Den
indsatte
oplyste at han får flødesovs to gange om ugen, hvilket han mente var
uacceptabelt i hans situation.
Ledelsen oplyste at det er
korrekt at vedkommende er diabetiker. Skånekosten kommer fra Statsfængslet
ved Sdr. Omme, og ledelsen har ingen indflydelse på sammensætningen af
skånekosten.
Ved den efterfølgende samtale
med arresthuslægen oplyste han at han i en årlig indberetning til
Direktoratet
for Kriminalforsorgen havde betegnet maden som insufficient -
utilfredsstillende
som ernæring til mennesker der igennem længere tid alene er henvist hertil.
Jeg og tre af embedets øvrige
medarbejdere spiste under vores inspektion af Arresthuset i Herning den 9.
oktober 1997 fire forskellige varme retter leveret fra Statsfængslet ved Sdr.
Omme. Også arresthusets ledelse og personale spiste af de varme retter fra
Statsfængslet ved Sdr. Omme. Der var enighed om - også blandt arresthusets
personale og ledelse - at maden var kedelig og mindre indbydende.
Jeg har - som det er
arresthuset og direktoratet bekendt - iværksat en spørgeskemaundersøgelse
vedrørende
forholdene i samtlige arresthuse i landet. Undersøgelsen berører bl.a.
spørgsmålet om arresthusmadens kvalitet. Jeg vil derfor ikke foretage mig
mere
over for Arresthuset i Ringkøbing, men vil i forbindelse med min behandling
af de indkomne svar tage spørgsmålet om arresthusmadens kvalitet op til
generel
drøftelse med Direktoratet for Kriminalforsorgen. I den forbindelse vil jeg
indhente nærmere oplysninger om skånekosten.
b. Købmand
Den lokale købmand leverer to
gange ugentligt efter bestilling fra de indsatte. De indsatte kan også købe
varer til tilbudspris. I tilfælde hvor en vare kun er på tilbud en dag der
ikke er leveringsdag til arresthuset, bliver leverancer på den efterfølgende
leveringsdag afregnet til tilbudsprisen. Arresthuset er derfor særdeles
tilfreds med købmandsordningen.
c. Kontakt med sociale
myndigheder
Inden løsladelsen af en
indsat kontaktes de sociale myndigheder. Der sørges således for udbetaling af
penge til den løsladte til at klare f.eks. weekenden inden
socialforvaltningen
kan opsøges mandag morgen. Det er sjældent at arresthuset er nødsaget til at
løslade nogen uden at vedkommende har et sted at tage hen. Indsatte der
prøveløslades, løslades altid til en opholdsadresse.
Arresthuset får besøg af en
socialrådgiver fra kriminalforsorgen en gang om ugen.
d. Vold
Ledelsen kunne ikke huske
hvornår der senest havde været en voldsepisode i arresthuset. Det er næsten
ikke forekommende med vold mellem de indsatte eller mod personalet.
Magtanvendelsen
i arresthuset er også minimal, hvilket også ses af at jeg ikke modtog nogen
rapporter om magtanvendelse, jf. nedenfor under pkt. 8.
e. Tv-ordning
Det koster 5 kr. om dagen at
leje et fjernsyn af arresthuset. I store celler koster det dog 8 kr. om dagen
da der her er tale om store fjernsynsapparater. De øvrige fjernsyn er
17"
fjernsynsapparater med tilsluttet hybridnet. De indsatte kan selv regulere
lydstyrken, men der er ingen fjernbetjening for at undgå adgang til tekst-tv.
Der kan endvidere lejes radio til 2,50 kr. pr. dag, men der er ikke større
interesse for radioudlejningen da der er radio på fjernsynsapparatet.
Hybridnet-tilslutningen
koster 6.000 kr. om året uanset antallet af indsatte. Indtjeningen ved
udlejningen bliver sat ind på en særlig konto hos Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Hvad disse penge bliver anvendt til, kunne arresthuset ikke præcist oplyse
om.
Ombudsmanden har af egen drift
over for Direktoratet for Kriminalforsorgen rejst nogle generelle spørgsmål
om
tv-ordninger i landets arresthuse og betalingen herfor. Denne undersøgelse er
endnu ikke afsluttet. Jeg foretager mig derfor ikke på nuværende tidspunkt
noget vedrørende tv-ordningen i Arresthuset i Ringkøbing.
f. Telefon
Ledelsen oplyste at der altid
kan ringes til politi og forsvarer. Derudover kan både afsonere og
varetægtsarrestanter ringe efter arresthusets konkrete skøn.
Telefonopringninger foregår ved en trådløs telefon som de indsatte får ind på
deres celle. Telefonen kan spærres sådan at den kun kan anvendes til det
opkaldte nummer.
g. Fællesskab
Det er tilladt at være to på
ene-cellerne og fire på tremandscellerne, i fællesrummet og på
gårdtursarealet. Det er ikke tilladt at have ophold på cellegangene.
h. Besøg
Det er tilladt at have besøg
en time ugentligt eller to x en halv time ugentligt. Normalt dispenseres der
dog herfra hvis der ikke er kø til besøgsrummet. Besøg på to-tre timer er
ikke
uset. Især besøgende der kommer langvejs fra, kan være på besøg i længere
tid.
Besøgende kan tage en købekage med ind i besøgsrummet hvis producentens
emballage ikke er brudt. Det er ikke tilladt den indsatte at tage eventuelle
rester med ind på sin celle.
i. Tøjvask mv.
Der er vaskemaskine og
tørretumbler til rådighed for de indsatte. Vaskeordningen administreres af
gangmanden. Der stilles sæbepulver til rådighed.
Dynerne renses regelmæssigt.
Hvis en indsat nægter at bruge sengelinned, får han i stedet udleveret et
grønt
vaskbart tæppe.
Udgifterne til vask er blevet
halveret efter at arresthuset har fået egen vaskemaskine.
j. De indsattes adgang til
køkkenfaciliteter
Der er ingen fælles
køkkenfaciliteter for de indsatte. Der er en el-kedel i hver celle, og de
indsatte må gerne have egen brødrister i cellen. De indsatte havde i sommeren
1997 fremsat ønske om at få en grill i gården.
Køle-/fryseskabet til de
indsatte bliver administreret af gangmanden der holder skabet rent og
udleverer
ting fra det til de andre indsatte. Der er meget sjældent tale om tyveri fra
køle/fryseskab.
Endvidere fandtes der i
køkkenet en el-pisker hvormed gangmanden kan piske flødeskum til de indsatte.
På baggrund af drøftelsen
vedrørende arresthusmadens kvalitet meddelte arresthusets ledelse at den
ville
overveje om det er muligt at indrette et mindre køkken som de indsatte kan
benytte til lettere madlavning.
Jeg anmoder arresthuset om at
underrette mig om resultatet af overvejelserne vedrørende eventuel etablering
af køkkenfaciliteter for de indsatte når dette foreligger.
Arrestinspektøren har meddelt
at det ikke er praktisk muligt at indrette et mindre køkken til de indsatte.
Jeg tager det oplyste til
efterretning.
k. Talsmandsordning
Der er ingen talsmand for de
indsatte, men ledelsen ville naturligvis imødekomme et ønske herom. Ledelsen
afholder derimod et årligt møde med de indsatte.
l. Anvendelse af
detentionslokalet
Arresthuset har ingen
observationscelle, i stedet anvendes detentionen som midlertidig anbringelse
indtil videresendelse til andet sted kan ske. Den midlertidige anbringelse
kan
strække sig over op til 30 min.
m. Rensevæske
Der er ikke længere
rensevæske på toiletterne. På forespørgsel oplyste arrestforvareren at det
var
håbløst at stille rensevæske frem da der blev puttet forskellige ting i
væsken,
hvis den da ikke bare blev hældt ud af indsatte der ikke er stofmisbrugere.
Spørgsmålet om hvordan
ordningen med rensevæske fungerer, indgår i den under pkt. 6.1. nævnte
spørgeskemaundersøgelse. Over en tredjedel af arresthusene har hertil svaret
at ordningen ikke fungerer. Jeg vil derfor ikke foretage mere vedrørende
dette
spørgsmål i forhold til Arresthuset i Ringkøbing, men vil behandle
spørgsmålet
generelt i forbindelse med min behandling af spørgeskemaundersøgelsen.
Udover de under pkt. 6.1. og
6.13. nævnte giver forholdene mig ikke anledning til bemærkninger.
7. Samtaler med indsatte
Jeg havde som nævnt samtaler
med fire indsatte i forbindelse med inspektionen. De har alle efterfølgende
modtaget særskilt brev om behandlingen af de konkrete klagepunkter vedrørende
den enkelte der blev fremført. De klagepunkter der var af generel karakter,
er
medtaget under de forhold som er omtalt ovenfor, og er således indgået i min
undersøgelse af forholdene i arresthuset.
De indsatte som jeg havde
samtale med, udtalte generelt tilfredshed med forholdene i arresthuset, og
det
væsentligste klagepunkt vedrørende forplejningen var heller ikke rettet mod
Arresthuset i Ringkøbing. De indsatte kunne således bekræfte mit generelle
indtryk af et arresthus hvor ledelsen og personalet i arresthuset er
indstillet
på at løse eventuelle problemer via dialog med de indsatte, således at der
også kan tages rimeligt hensyn til de indsattes ønsker.
8. Gennemgang af rapporter
Ved starten af inspektionen
bad jeg om at modtage kopi af arresthusets rapporter for perioden 1. oktober
1996 til 1. oktober 1997 vedrørende:
·
disciplinærsager
·
enrumsanbringelse
·
magtanvendelse
·
anvendelse af håndjern og
·
visitation, herunder visitation af besøgende
Jeg modtog ved inspektionens
afslutning i alt fem disciplinærsager, en visitationsrapport og en
håndjernsrapport. Der har ikke været tilfælde vedrørende de øvrige forhold.
Ved min gennemgang af det
modtagne materiale har jeg navnlig haft opmærksomheden henledt på hvorvidt
proceduren i forhold til de gældende regler er blevet fulgt. Jeg har også
været
opmærksom på spørgsmålet om overholdelse af reglerne om notatpligt.
Gennemgangen giver mig anledning til følgende bemærkninger:
a. Disciplinærsager
Jeg har som svar på min
anmodning om at modtage arresthusets disciplinærsager for perioden 1. oktober
1996 til 1. oktober 1997 modtaget fem disciplinærsager, hvoraf der blev
afholdt
forhør i fire sager og en sag afsluttedes efter at den indsatte accepterede
et
sanktionsforlæg med en bøde. To af forhørssagerne vedrørte
varetægtsarrestanter,
to fængselsafsonere. Sagen vedrørende sanktionsforlægget vedrørte en
fængselsafsoner.
For så vidt angår de fire
forhørssager, drejede to tilfælde sig om rygning af hash, heraf et tillige om
besiddelse af en pibe, en om besiddelse af en sprøjte og en om ødelæggelse af
en vindueskarm og muligt forsøg på undvigelse.
I to af forhørssagerne blev
den indsatte idømt en bøde. I en af sagerne fik den indsatte en advarsel, og
den sidste sag endte med en frifindelse. I to af sagerne blev henholdsvis en
sprøjte og en pibe destrueret.
Reglerne om gennemførelse af
disciplinærsager over for varetægtsarrestanter findes i cirkulære af 13.
september 1978, med senere ændringer, om anvendelse og fuldbyrdelse af
disciplinærstraf over for varetægtsarrestanter og om disciplinærsagers
gennemførelse.
For så vidt angår afsonere, findes reglerne i cirkulære af 10. marts 1976,
med
senere ændringer, om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf over for
indsatte og om disciplinærsagers gennemførelse.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen har i tilslutning til disse cirkulærer udstedt en
vejledning
af 5. december 1995 om behandling af sager om disciplinærstraf m.v. i
Kriminalforsorgens
anstalter og arresthusene.
Procedurereglerne i
disciplinærstrafcirkulæret mv. skal anvendes i alle disciplinærsager uanset
om
sagen ender med en disciplinærstraf eller en anden foranstaltning (eller en
'frifindelse'), jf. også pkt. 11 i direktoratets vejledning. Reglerne finder
også anvendelse ved konfiskation og erstatning, jf. vejledningens pkt. 12.
Bestemmelserne i §§ 6-10 i
disciplinærstrafcirkulæret vedrørende varetægtsarrestanter er indholdsmæssigt
identisk med bestemmelserne i §§ 7-11 i disciplinærstrafcirkulæret vedrørende
indsatte.
§§ 7 og 8 i cirkulæret
vedrørende varetægtsarrestanter har følgende indhold:
'§ 7. Disciplinærsager om
ikendelse af bøder kan gennemføres uden varetægtsarrestantens
tilstedeværelse,
dersom overtrædelsen umiddelbart har kunnet konstateres, eller sagens
omstændigheder
i øvrigt må anses for fuldt klarlagt. I så fald skal varetægtsarrestanten
skriftligt underrettes om, hvilken afgørelse der agtes truffet og om adgangen
til at udtale sig i sagen.
Stk. 2. Gennemførelse af
sagen uden varetægtsarrestantens tilstedeværelse forudsætter, at han ikke
ønsker at udtale sig i sagen. Hvis han ønsker at få lejlighed hertil,
gennemføres
disciplinærsagen efter reglerne i § 8.
Stk. 3. Om disciplinærsagens
gennemførelse gøres et notat i en særlig protokol. Notatet skal indeholde en
gengivelse af det indberettede, oplysning om, hvilke bestemmelser der er
overtrådt og oplysning om afgørelsen. I notatet skal det anføres, at
varetægtsarrestanten er underrettet om adgangen til at udtale sig.'
'
§ 8.
I disciplinærsager i øvrigt gøres varetægtsarrestanten bekendt
med, hvad der er indberettet, og orienteres i hovedtræk om, hvad der måtte
være fremkommet under eventuelle afhøringer i sagen.
Stk. 2. Afgørelsen træffes
under varetægtsarrestantens tilstedeværelse, efter at han har haft lejlighed
til at udtale sig.
Stk. 3. Alle afhøringer skal
overværes af en af institutionens funktionærer.
Stk. 4. Om disciplinærsagens
gennemførelse gøres notat i en særlig protokol. Notatet skal indeholde en
gengivelse af det indberettede og de afgivne forklaringer, der skal
protokolleres,
medens vedkommende er til stede. Protokollatet søges affattet således, at det
kan godkendes af den pågældende. Notatet skal endvidere indeholde oplysning
om,
hvilke bestemmelser der anses overtrådt, på hvilket grundlag dette anses for
bevist og oplysning om afgørelsen.'
Vejledningens pkt. 9 og 10
har følgende indhold:
'9. Notatpligt.
Kravene til indholdet af det
notat, der skal udfærdiges om disciplinærsagens gennemførelse, er angivet i
disciplinærcirkulærets
§ 8, stk. 3, og § 9, stk. 4 (§ 7, stk. 3, og § 8, stk. 4). Notatet skal
indeholde en begrundelse, der opfylder kravene i forvaltningslovens § 24.
Herudover gælder en pligt til at notere andre faktiske oplysninger, der har
betydning for sagens behandling, jf. offentlighedslovens § 6. Formålet med
disse regler er at sikre muligheden for at efterprøve afgørelsens
indholdsmæssige
holdbarhed og de formelle reglers overholdelse. Det er derfor vigtigt, at
notatet indeholder oplysninger om:
·
De faktiske omstændigheder, der er tillagt
betydning for afgørelsen, herunder en gengivelse af det indberettede og de
afgivne forklaringer.
·
Hvad der er anset for bevist og ikke bevist.
·
Hvad der i forbindelse med denne
bevisbedømmelse er lagt vægt på.
·
Hvilke bestemmelser, der anses for overtrådt -
med angivelse af loven, bekendtgørelsen eller cirkulæret, samt ved præcis
angivelse
af §, stk., litra eller nr. etc. I sager vedrørende indtagelse af
euforiserende
stoffer vil en henvisning til lov om euforiserende stoffer uden henvisning
til
bilaget til bekendtgørelse om euforiserende stoffer være tilstrækkelig, idet
det ikke i alle tilfælde er muligt at fastslå arten af indtagne stoffer.
·
Præcis angivelse af hjemlen for den reaktion
(straf), som disciplinærsagen resulterer i (lov, bekendtgørelse, cirkulære,
§,
stk., litra eller nr. etc.).
·
Baggrunden for en eventuel fravigelse af
sædvanlig praksis med hensyn til strafudmåling.
·
Hvad der er vejledt om, jf. pkt. 4.
·
Eventuelle yderligere oplysninger af væsentlig
betydning for sagens behandling og afgørelse. Det kan f.eks. være oplysning
om,
at forhør er afholdt på et andet sprog end dansk, og hvem, der i givet fald
har
fungeret som tolk, varigheden af en eventuel forudgående
forhørscelleanbringelse
etc.'
'10. Protokol.
Kravet om en 'særlig
protokol', jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 35, stk. 2, og
disciplinærcirkulærets § 8, stk. 3, og § 9, stk. 4, (§ 37, stk. 2, og § 7,
stk.
3, og § 8, stk. 4) kan opfyldes ved anvendelse af ringbind under forudsætning
af, at der sker fortløbende paginering. Hvis en side ikke udfyldes helt, bør
det markeres med en lodret streg fra sidste sætning og siden ud.
Notater i protokollen skal
skrives på maskine eller med læsbar håndskrift.
Dato for indberetning og
øvrige dokumenter, der fremlægges til protollen, skal tydeligt fremgå af
protokollen.
Det skal fremgå af
protokollen, om den indsatte har godkendt gengivelsen af sin forklaring. Hvis
den indsatte ikke kan eller vil godkende gengivelsen af sin forklaring og
angiver en grund hertil, bør den også fremgå af protokollen.
Endvidere skal det med
angivelse af titel og navn fremgå, hvem der har udarbejdet indberetningen, og
hvem der har fungeret som vidne under forhør. Protokollen skal underskrives
af
forhørslederen.
Indholdet af protokollen
søges affattet således, at det kan godkendes af vidnet. Vidnets godkendelse
bør
fremgå af protokollen eventuelt ved dennes underskrift.'
Sagen vedrørende
sanktionsforlægget er afgjort efter cirkulærets § 7 idet den indsatte ved sin
underskrift på forlægget modtog en bøde på 30 kr. uden at udtale sig. Det er
i
sanktionsforlægget anført at den indsatte med sin underskrift på forlægget
afstår fra at blive afhørt.
Jeg mener det udtrykkeligt
bør angives i det fortrykte sanktionsforlæg at den indsatte har ret til at
udtale sig (cirkulærets § 7, stk. 1).
Sanktionsforlægget indeholder
endvidere oplysning om hvilken bestemmelse der er overtrådt, og om
sanktionens
art og størrelse. Sanktionsforlægget indeholder ikke oplysning om hvem der
har
indberettet, eller hvornår forseelsen er begået. Forlægget er derimod
vedhæftet
indberetningen.
For så vidt angår forhøret
afholdt den 6. oktober 1997, er den fortrykte blankets felt 'Resume af
rapporten lyder:' ikke udfyldt (cirkulærets § 8, stk. 4), og datoen for
indberetningen
er ikke anført (vejledningens pkt. 10). Protokollen er imidlertid vedhæftet
indberetningen.
Jeg har i min rapport
vedrørende min inspektion af Arresthuset i Vordingborg bedt Direktoratet for
Kriminalforsorgen om at udtale sig om om nogle af kravene i vejledningens
pkt. 10 til indholdet af protokollen kan opfyldes ved at indberetningen er
vedhæftet protokollen. Jeg vil på baggrund af direktoratets svar vurdere om
der er grundlag for foretage videre over for Arresthuset i Ringkøbing
vedrørende denne fremgangsmåde.
Det er i tre af tilfældene
(forhørene den 22. maj 1997 og de to forhør den 3. juli 1997) ikke angivet i
forhørsrapporten (protokollen) hvem der har foretaget indberetningen, og i
ingen af tilfældene var indberetningen vedhæftet protokollen.
Titel og navn på
indberetteren burde have været anført.
Det fremgår ikke udtrykkeligt
af forhørsrapporterne i de to af forhørssagerne (forhørene den 22. maj 1997
og
det ene forhør den 3. juli 1997) at den indsatte er 'gjort bekendt med, hvad
der er indberettet', jf. cirkulærets § 8, stk. 1, men jeg lægger til grund at
der er sket fornøden partshøring i overensstemmelse med § 8, stk. 1 og 2, og
forvaltningslovens § 19.
Ved forhøret den 22. maj 1997
(der resulterede i en advarsel) fremgår det ikke af protokollen at den
indsatte er blevet vejledt om nogen af sine rettigheder, og ved forhøret den
6.
oktober 1997 fremgår det ikke at den indsatte er blevet vejledt om retten til
at få en afskrift af protokollen.
Det er beklageligt at der
ikke er forholdt i overensstemmelse med vejledningens pkt. 9 i disse to
tilfælde.
Ved forhørene den 22. maj
1997 og de to forhør den 3. juli 1997 fremgår det i ingen af tilfældene klart
hvilke bestemmelser der anses for overtrådt, eller hvilken bestemmelse der
hjemler sanktionen (vejledningens pkt. 9).
Det er beklageligt at der
ikke er forholdt i overensstemmelse med vejledningen på disse områder.
Ingen af afhøringsrapporterne
er underskrevet af det vidne der har overværet forhøret, og det fremgår ikke
af rapporten at vidnet har godkendt indholdet af protokollen. Det fremgår
heller ikke i nogen af tilfældene at den indsatte har godkendt gengivelsen af
sin forklaring.
Det er beklageligt at der
ikke er forholdt i overensstemmelse med vejledningens pkt. 10 vedrørende
disse
to forhold.
Kun én af protokollerne
(forhøret den 22. maj 1997) er ved angivelse af initialer underskrevet af
forhørslederen (vejledningens pkt. 10). I to tilfælde fremgår det ikke på
nogen
måde hvem der har forestået forhøret.
Det er beklageligt at
forhørslederens titel og navn ikke er angivet med letlæselig skrift, og at
forhørslederen ikke har underskrevet protokollen.
Ved forhørene den 22. maj
1997 og de to forhør den 3. juli 1997 er notatets afslutning i protokollen
ikke
markeret med en lodret streg (vejledningens pkt. 10).
Dette er beklageligt.
I to af tilfældene skete der
som nævnt destruktion af genstande. I det ene tilfælde af en sprøjte og i det
andet tilfælde af en pibe.
Som hjemmel for destruktion
af sprøjten og af den fundne pibe er anført straffelovens § 47, stk. 3. I det
ene tilfælde dog kun straffelovens § 47, uden angivelse af stk., i et
fortrykt
skema.
De pågældende var imidlertid
varetægtsarrestanter. Over for varetægtsarrestanter findes hjemlen for
konfiskation
i retsplejelovens § 931, stk. 5, jf. Justitsministeriets bek. nr. 850 af 27.
oktober 1993 om udenretlig vedtagelse af konfiskation. Herefter kan der ske
konfiskation af nærmere angivne genstande, herunder euforiserende stoffer og
genstande der benyttes eller er bestemt til at benyttes ved indtagelse af
sådanne stoffer (jf. nr. 3), hvis den pågældende administrativt vedtager det.
Hvis den pågældende ikke vil vedtage konfiskation, må genstandene overdrages
til politiet med henblik på eventuel beslaglæggelse, jf.
disciplinærstrafvejledningens pkt. 12.
Det er beklageligt at
arresthuset har anvendt straffelovens § 47, stk. 3, i de pågældende tilfælde,
idet jeg må gå ud fra at de pågældende herved ikke er blevet gjort bekendt
med
at konfiskationen forudsatte deres samtykke. Jeg går imidlertid ud fra at i
tilfældet med den fundne sprøjte ville den pågældende under de givne
omstændigheder
have samtykket i konfiskationen af sprøjten.
Som nævnt indledningsvis er
min gennemgang koncentreret om overholdelsen af de formelle regler og
reglerne
om notatpligt. Jeg beskæftiger mig derfor som udgangspunkt ikke med spørgsmål
vedrørende berettigelsen af en idømt straf.
Jeg har imidlertid bemærket
at der ved episoden med hashrygningen den 28. juni 1997 er anført at den
pågældende indsatte røg hash sammen med en anden indsat. Jeg har imidlertid
ikke modtaget nogen disciplinærsag vedrørende dette forhold for den anden
indsatte.
Jeg anmoder arresthuset om at
oplyse årsagen til at der tilsyneladende ikke blev indledt en disciplinærsag
mod den anden indsatte for hashrygningen den 28. juni 1997.
b. Visitation
Jeg har som nævnt modtaget en
rapport vedrørende visitation af en indsats opholdsrum.
Regler om visitation af de
indsatte og deres opholdsrum findes i Direktoratet for Kriminalforsorgens
cirkulære af 15. december 1980 med senere ændring. Betingelserne for at
visitere en indsats opholdsrum er angivet i § 4. Cirkulæret er udstedt med
hjemmel i fuldbyrdelsesbekendtgørelsen, men gælder også for
varetægtsarrestanter,
jf. § 40 i varetægtsbekendtgørelsen.
Ved rutinemæssig visitation
af en indsats celle er der en regel om at den indsatte hvis vedkommende
anmoder
derom, skal gøres bekendt med grunden til at der har været foretaget
visitation
(§ 4, stk. 4). For at indsatte der har været fraværende mens deres celle er
blevet visiteret, har mulighed for at gøre denne ret gældende, må de gøres
bekendt med at der har fundet visitation sted. Ombudsmanden har derfor i
forbindelse med inspektion af Statsfængslet i Ringe udtalt at der i denne
bestemmelse må ligge et krav om at de indsatte altid orienteres når deres
celle
har været visiteret (mens de har været fraværende fra cellerne), jf.
Folketingets
Ombudsmands beretning for året 1995, s. 597.
Jeg er opmærksom på at de
indsatte i Arresthuset i Ringkøbing - i modsætning til de indsatte i
fængslerne
- opholder sig på cellerne meget af tiden. Jeg går derfor også ud fra at der
ikke så ofte i arresthuset sker cellevisitation uden at den indsatte på
forhånd er bekendt med at det sker.
I cirkulærets § 6, stk. 1, er
der regler om udarbejdelse af en fortegnelse og udlevering af kopi heraf til
den indsatte i de tilfælde hvor der tages genstande i bevaring i forbindelse
med en visitation. Er der tale om den pågældendes egne effekter, skal
vedkommende tillige gøres bekendt med grunden hertil. Efter bestemmelsens
stk.
2 kan effekter der tilhører institutionen, umiddelbart inddrages. Efter stk.
3
bestemmer institutionens leder i hvilket omfang der skal ske skriftlig
indberetning
om gennemførelse af visitation.
Der er ikke i øvrigt i cirkulæret
foreskrevet nogen notatpligt med hensyn til visitationer, men efter min
opfattelse må der udfærdiges notater så det er muligt at efterprøve om
reglerne
i cirkulæret har været overholdt.
I den ene rapport om
visitation som jeg har modtaget, er det anført at der var tale om
rutinemæssig
visitation. Ved visitationen blev der fundet en hjemmelavet hashpibe med
indhold. Piben med indhold blev 'inddraget'. Jeg har ikke modtaget nogen
rapporter
vedrørende en disciplinærsag i anledning af fundet af piben med indhold.
Jeg anmoder arresthuset om at
oplyse om der inden for det seneste år kun har været foretaget 'rutinemæssig'
visitation af én celle, eller om det at jeg kun modtager én rapport, er
udtryk
for at der ikke udarbejdes rapporter hvis der ikke findes noget ved
visitationen.
Jeg anmoder endvidere
arresthuset om at oplyse hvad årsagen er til at der tilsyneladende ikke er
gennemført en disciplinærsag over for den indsatte.
Jeg anmoder endelig
arresthuset om at oplyse - hvis det er muligt - om den indsatte har modtaget
en
'fortegnelse' over den inddragne genstand (cirkulærets § 6, stk. 1).
c. Anvendelse af håndjern
Arresthuset har kun haft et
tilfælde af håndjernsanvendelse som fandt sted den 10. november 1996 over for
en varetægtsarrestant. Håndjern blev anvendt under transport for at afværge
truende vold og hindre undvigelse. Den indsatte havde været meget højtråbende
og havde smidt med forskellige genstande inde på sit opholdsrum hvorfor den
indsatte blev overført til Arrestafdelingen i Statsfængslet i Horsens.
Det er anført at der blev
anvendt magt i form af håndjern. Det er anført at håndjernene blev anvendt
kl.
11.30. Jeg går ud fra at den indsatte på dette tidspunkt blev ilagt håndjern.
Anvendelse af håndjern er
reguleret i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 27. maj 1994 om
anvendelse af håndjern over for de indsatte. Cirkulæret er udstedt efter
fuldbyrdelsesbekendtgørelsen, men finder også anvendelse over for
varetægtsarrestanter,
jf. § 40 i varetægtsbekendtgørelsen.
Der er ikke i
håndjernscirkulæret foreskrevet notatpligt med hensyn til begrundelsen for at
anvende håndjern. Ombudsmanden har tidligere udtalt at der imidlertid efter
hans opfattelse skal foretages et udførligt notat herom fordi anvendelse af
håndjern skal være 'nødvendigt' (jf. i dette tilfælde håndjernscirkulærets §
1, stk. 1), og fordi der er tale om alvorlige indgreb som forudsætter en
konkret vurdering i det enkelte tilfælde af behovet herfor. Jeg henviser til
Folketingets Ombudsmands beretninger for 1990, s. 138, for 1994, s. 488, for
1995, s. 601, og for 1996, s. 383-84, om inspektioner af henholdsvis
Statsfængslet i Horsens, Københavns Fængsler, Statsfængslet i Ringe og
Anstalten ved Herstedvester.
I det foreliggende tilfælde
er håndjernsrapporten vedlagt et notat om hændelsesforløbet forud for
anvendelsen af håndjern der (i hvert fald indirekte) angiver hvorfor
anvendelsen er anset for nødvendig.
Da den indsatte blev ilagt
håndjern for bl.a. at afværge truende vold, går jeg ud fra at det var
nødvendigt at anvende magt (f.eks. i form af armsnoningsgreb eller lignende)
for at lægge den indsatte i håndjern. Det er i så fald beklageligt at
håndjernsrapporten
alene angiver at der er anvendt magt i form af håndjern.
Det bør fremgå af notatet
både hvornår håndjernene er blevet sat på den indsatte, og hvornår de er
taget
af igen. Det fremgår ikke af rapporten hvornår håndjernene blev taget af den
indsatte.
Jeg går ud fra at dette skyldes
at den indsatte fik håndjernene af på et tidspunkt da vedkommende ikke
længere
var i arresthusets varetægt, og jeg foretager mig ikke noget vedrørende dette
forhold.
9. Opfølgning
Jeg beder om at arresthuset
sender de udtalelser som jeg har bedt om, gennem Direktoratet for
Kriminalforsorgen som jeg ligeledes beder om en udtalelse.
10. Underretning
Denne rapport sendes til
Arresthuset i Ringkøbing og Direktoratet for Kriminalforsorgen og sendes
tillige til Folketingets Retsudvalg og de indsatte i arresthuset."
Lignende dokumenter
- Inspektion af Arresthuset i Vordingborg Retsinformation · 3. marts 2003
- Inspektion af Arresthuset i Odense Retsinformation · 3. marts 2003
- Inspektion af Observationshjemmet Sønderbro Retsinformation · 3. marts 2003
- Afgørelse i sag om bygningernes anvendelse på [virksomhed1] i Allerød Komune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. marts 2014
- Forslag til Lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand (Folketingets ombudsmands pension, Ombudsmandens kompetence i forhold til halvoffentlige organer og private institutioner m.v.) Retsinformation · 8. maj 2009
- Inspektion af arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel den 27. oktober 2009 Retsinformation · 3. november 2011