Vildledende begrundelse, eftergivelse af indregnet restskat som var betalt på ansøgningstidspunktet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vildledende begrundelse, eftergivelse af indregnet restskat
som var betalt på ansøgningstidspunktet
Det fremgik af sagen at A den
10. juni 1994 var til møde med Told- og Skatteregion Aalborg (i det følgende
regionen) for at drøfte størrelsen af det beløb som Aalborg Kommunes
Betalingskontor (i det følgende Betalingskontoret) i fremtiden kunne
lønindeholde hos ham til afdrag på hans skattegæld. Efter mødet meddelte
regionen A at det beløb som Betalingskontoret i fremtiden ville lønindeholde
hos ham, blev nedsat til 350 kr. om måneden. Den 22. august 1994 skrev
Betalingskontoret til A at han ville modtage en check på kr. 3.104,90 som var
blevet for meget lønindeholdt siden 1. februar 1994.
Betalingskontoret har på et
notat vedhæftet et budgetskema dateret den 1. februar 1995 bl.a. anført:
"Betalingskontoret har
den 25/1-1995 annulleret løntræk. Rest til rådighed bliver kr.
2.508,00."
Den 2. marts 1995 skrev
regionen bl.a. følgende til A:
"Told- og
Skatteregion Aalborg har modtaget Deres ansøgning om henstand med indregnet
restskat kr. 12.702 i forskud 1995 for indkomståret 1993.
I den anledning skal vi
meddele, at regionen har indrømmet Dem henstand med kr. 2.675 til 31.
december
1995. Kr. 10.027 vil fortsat være indregnet i Deres forskud 1995.
...
De vil således i henhold til
ovennævnte fortsat have et rådighedsbeløb pr. måned på kr. 2.747 til
husholdning mv."
Den 22. august 1995 skrev A
Læs alt
til Betalingskontoret bl.a. følgende:
"Jeg skriver til Dem i
anledningen af at, jeg efter 3½ års arbejdsløshed har fået mulighed for at
begynde en uddannelse via uddannelsesorlov af 2 års varighed.
Det vil imidlertid ikke være
muligt for mig med min nuværende økonomiske situation at begynde en sådan
uddannelse, da min økonomi af Dem er beregnet efter laveste bistandsydelse
med
ca. 2.700 kr/md.
Det vil være nødvendigt for
mig at købe undervisningsmaterialer for et - for mig - større
beløb
samt bruge et beløb på transport med bus.
Jeg vil i den anledning
derfor gerne spørge om det vil være muligt at få forhøjet mit månedlige
rådighedsbeløb med det beløb, som er nødvendigt for at gennemføre denne
uddannelse."
Den 28. august 1995 uddybede
A sin skrivelse. Betalingskontoret fremsendte A's ansøgning til regionen og
skrev i en udateret fremsendelsesskrivelse følgende:
"A ansøger om fritagelse
af den indregnet restskat. Betalingskontoret kan ikke anbefale ansøgningen,
da
restskatten må anses for betalt på ansøgningstidspunktet, desuden er det
Betalingskontorets opfattelse at udgifter til uddannelse må finansieres af
rådighedsbeløbet."
Den 18. oktober 1995 skrev
regionen bl.a. følgende til A:
"Det foreligger oplyst
for regionen, at Deres ansøgning vedrører den indregnede restskat, som De
ønsker helt eller delvist fjernet fra forskudsskatten for 1995 og 1996.
Med henvisning til
kildeskattelovens § 61, stk. 3, sidste punktum, meddeles at regionen ikke kan
imødekomme Deres ansøgning for 1995. Kopi af paragraffen vedlægges.
Kildeskattelovens § 73 D
indeholder mulighed for at indrømme henstand med restskat for 1994, der er
overført til opkrævning over forskudsskatten for 1996, når forholdene i
ganske
særlig grad taler derfor.
Regionen finder ikke, at den
af Dem anførte begrundelse opfylder betingelsen."
Den 20. oktober 1995 meddelte
A regionen at han påklagede regionens afgørelse til Told- og Skattestyrelsen
(i
det følgende styrelsen), og den 30. oktober 1995 fremsendte regionen A's
klage
til styrelsen.
Den 31. oktober 1995 skrev A
bl.a. følgende til Betalingskontoret:
"Hermed fremsendes
bekræftelsen på, at jeg er gået på overgangsydelse den 3.10 1995.
I den forbindelse beder jeg
Dem venligst rette mit skattekort, så jeg stadig vil få udbetalt det
rådighedsbeløb som tidligere aftalt.
Jeg beder Dem være opmærksom
på, at tidspunktet er 3. 10., hvilket indebærer, at skattetrækket ikke er
korrekt fra denne dato.
Mine udgifter er ikke ændret,
så det budgetskema jeg tidligere har indsendt kan vel bruges når
indtægtssiden
reduceres til 82 % af det oprindelige beløb. Dette beløb er også nævnt i det
vedlagte brev fra ASE.
Jeg vedlægger også mit
udfyldte forskudsskema, som De bedes videresende med bemærkning til
skattevæsenet om fjernelsen af den indregnede restskat for årene
fremover."
Betalingskontoret fremsendte
den 3. november
1995 A
's
ansøgning til Told- og Skatteregion Aalborg. Den 10. november 1995 skrev
regionen bl.a. følgende til A:
"Ved brev af 31. oktober
1995 har De på ny ansøgt Aalborg Kommunes betalingskontor om forhøjelse af
det månedlige rådighedsbeløb, idet De som begrundelse herfor anfører, at De
pr.
3. oktober 1995 har valgt at overgå til overgangsydelse.
Told- og Skatteregionen
skal i den anledning meddele, at de foreliggende oplysninger ikke ændrer
regionens afgørelse, der er meddelt Dem i brev herfra af 18. oktober 1995.
Regionen har videresendt
Deres brev af 31. oktober l995 til Told- og Skattestyrelsen til brug
for
Deres der verserende klagesag vedrørende ovennævnte afgørelse."
Den 11. november 1995 skrev A
til regionen bl.a. følgende:
"Jeg har
ikke
søgt om forhøjelse af mit månedlige
rådighedsbeløb. Hvoraf fremgår det af mit brev, at jeg søger om det?
Jeg har søgt om regulering af
den indregnede restskat for at opnå
samme
rådighedsbeløb, som jeg havde indtil 3. 10. 1995. Efter denne dato er jeg
gået
på overgangsydelse. Det er ensbetydende med, at min indtægt er faldet med ca.
25.000 kr brutto. Uden en regulering af den indregnede restskat vil det ikke
være muligt at
opretholde
det
rådighedsbeløb, som jeg er blevet lovet ved tidligere sagsbehandling hos
T&S. ... ."
Den 13. november 1995 skrev
regionen til A og bad ham om et møde til at drøfte sagen, hvilket A ved brev
af
14. november 1995 afslog idet han også skrev følgende:
"Jeg må derfor bede Dem
om skriftligt at spørge hvad det er De mangler af oplysninger, eller hvad der
gør min indtægtsnedgang forskellig fra sidste sommer, hvor der blev reduceret
i det oprindeligt indregnede restskattebeløb således, at jeg stadig kunne
oppebære
det trangsbeneficeret beløb på 2.700 kr/md. Som situationen er p.t., så har
jeg ca. 1.800 kr/md efter faste udgifter. For at nå de 2.700 kr som lovet vil
det være nødvendigt for Dem, at reducere/fjerne den indregnede restskat samt
at
regulere min skat (indregnet restskat) fra den 3.10.1995, da jeg fra den dato
gik på overgangsydelse. Jeg kan i den forbindelse henvise til journal nr.
94-8161-00672,
brev af 28.6.1994 underskrevet af B. I sidste afsnit i dette brev står den
aftale, jeg forventer stadig gælder (punktet om de 2.700 kr/md)."
Regionen revurderede herefter
A's sag og skrev den 24. november 1995 bl.a. følgende til A:
"Ud fra tidligere
meddelt begrundelse finder regionen fortsat ikke at kunne eftergive det
omhandlede beløb, men indrømmer henstand indtil videre med den i 1996
indregnede restskat."
Den 24. november 1995 skrev A
bl.a. følgende til styrelsen:
"Sag 1:
Jeg har tidligere i år søgt
om forhøjelse af mit månedlige rådighedsbeløb (der i parentes bemærket er sat
til samme beløb som bistandshjælp) for at få dækket ekstra omkostninger til
uddannelsesorlov, idet den uddannelse jeg kunne få, og som mit helbred kunne
klare, medførte en vis egenbetaling af bøger, transport m.v. Regionen i
Aalborg nægter mig denne forhøjelse ved at henvise til kildeskattelovens §
61, stk 3, sidste punktum. Denne begrundelse kan jeg ikke se, har noget med
min
ansøgning at gøre, og jeg har derfor anket denne sags afgørelse til Dem. Her
slutter sag 1.
Sag 2:
Har ingen relationer til sag
1 udover at afslaget på sag 1 og min sygdom gør, at jeg skal træffe en
afgørelse om min fremtid, da jeg nu har været arbejdsløs i 4 år og skal have
lavet en handlingsplan på Arbejdsformidlingen. For ikke at miste retten til
dagpenge når det blev konstateret, at jeg p.g.a. min sygdom reelt ikke står
til
rådighed for arbejdsmarkedet, og jeg samtidig ikke kunne se nogen mulighed
for
ny uddannelse, valgte jeg at overgå til overgangsydelse, som er en mindre
ydelse end dagpenge (82% af dagpenge). For at kompensere for denne
indtægtsnedgang har jeg bedt T & S i Aalborg om at regulere min
indregnede
restskat fra den dato, jeg gik på overgangsydelse. Denne anmodning til
Regionen kommer fra den aftale med Regionen, som er bekræftet ved brev af 28.
6. 1994 på journal nr. 94-8161-00672 signeret B. Dette brev
bekræfter, at jeg
skal
have 2.700
kr/md i rådighedsbeløb. Stor var min forbavselse derfor, da jeg modtog brevet
af dags dato som tidligere nævnt, idet dette brev i andet afsnit fastholder
tidligere
meddelt begrundelse som årsag til afslaget om at regulere mit rådighedsbeløb.
Men den tidligere meddelt begrundelse meddelt mig i brev af 18. 10. 1995 på
journal nr. 95-8161-00935 gik på en forhøjelse af
rådighedsbeløbet,
men i sag 2 er der tale om en fastholdelse af rådighedsbeløbet ikke nogen
forhøjelse."
Den 29. januar 1996 skrev
styrelsen bl.a. til A:
"Ifølge
statsskattelovens § 38 skal forfaldne skatter betales, uanset om disse måtte
være påklaget. Dette betyder, at skattemyndighederne ikke er forpligtede til
at yde kredit med betaling af skatter ud over, hvad der følger af
bestemmelser
i skattelovgivningen.
Kildeskattelovens § 63, stk.
3 [skal være § 61, stk. 3, min bemærkning] bestemmer bl.a., at restskatter
med
eventuelle skyldige renter overføres som et yderligere tilsvar for det
efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller
B-skat
for dette år. Indregnede restskatter anses for en løbende ydelse, som skal
betales ved siden af A- eller B-skatter.
ToldSkat kan meddele
eftergivelse eller henstand efter regler i kildeskatteloven. Der skal i denne
forbindelse bl.a. foretages en vurdering af skyldnerens betalingsevne,
hvilket
sker ved at sammenholde skyldnerens indtægter med de nødvendige udgifter.
Når de nødvendige udgifter er
fratrukket, skal der afsættes et rådighedsbeløb til skyldnerens
leveomkostninger m.v. og dette beløb kan typisk være omkring kr.
2.700,-.
Såfremt skyldnerens
betalingsevne viser, at der efter fradrag af de nødvendige omkostninger ikke
resterer et beløb, som anses for tilstrækkeligt til at dække leveomkostninger
m.v., kan der efter omstændighederne meddeles eftergivelse eller henstand.
Der er derimod ikke i
kildeskattelovens eftergivelsesbestemmelser indbygget regler om, at told- og
skattemyndighederne skal sikre, at skyldnere til enhver tid er i besiddelse
af
et beløb til dækning af leveomkostninger.
Der er derfor heller ikke
regler om, at et sådant beløb skal tilvejebringes gennem reduktion af
indregnede restskatter.
Dette kan måske også udtrykkes
på den måde, at social bistand, overgangsydelse, pensioner og andre
offentlige understøttelser er skattepligtige på linie med andre indkomster,
og at der skal betales skat af disse.
Efter Told- og
Skattestyrelsens opfattelse vil en regulering af indregnet restskat, som De
anmoder om, svare til at bevilge skattefrihed med pålignede skatter."
Den 1. februar 1996 skrev A
bl.a. følgende til styrelsen:
"Hvor er forskellen fra
sommeren 1994, hvor man godt kunne (og gjorde) regulere i min indregnede
forskudsskat
med tilbagebetaling af et for mig større beløb og så situationen nu, hvor man
ikke kan regulere i den indregnede restskat ?"
Styrelsen bad regionen om en
udtalelse om dette spørgsmål, og regionen skrev den 27. marts 1996 følgende:
"Regionen kan til
klagers brev af 1.2.1996 oplyse,
...
at regionens afslag på
ansøgning om henstand/eftergivelse vedrørende indregnet restskat i
forskudsskatten for 1995 og imødekommelse af henstand med indregnet restskat
i
forskudsskatten for 1996, er begrundet i, at indregnet restskat anses for
først betalt ud af forskudsskatten i 1995 og at A's indtægtsforhold i 1996
vil
være væsentligt ændrede. ..."
Den 23. april 1996 skrev
styrelsen bl.a. til A:
"Det fremgår af
udtalelsen, at der i forbindelse med en lønindeholdelse i 1994 på kr.
350,-
pr. måned til dækning af skatterestance, er afsat kr. 2.700,- til
almindelige leveomkostninger.
Rådighedsbeløbet relaterer
sig alene til situationen med lønindeholdelse og kan således ikke sidestilles
med den nuværende situation hvor De i forbindelse med, at De har valgt at gå
på
overgangsydelse har haft en indtægtsnedgang.
Det skal bemærkes, at
ToldSkat efter fast praksis ikke har faste takster, for så vidt angår
rådighedsbeløb
i forbindelse med lønindeholdelse, idet der i hver enkelt tilfælde skal
vurderes, hvor meget der skal overlades skyldneren til eget og familiens
underhold.
Der foretages derimod ikke
tilsvarende vurderinger vedrørende forskudsansættelser. Forskudsskatterne
skal
så vidt muligt svare til de endelige skatter, der udskrives efter
indkomstårets
udløb.
Deres henvisning til, at der
i lønindeholdelsessituationen har været beregnet et rådighedsbeløb på kr.
2.700,- månedligt, er uden betydning for den nuværende situation
omkring
Deres indtægtsnedgang."
Den 28. april 1996 skrev A
bl.a. følgende til styrelsen:
"I forbindelse med
fastsættelsen af beløbet til almindelige leveomkostninger - 2700/md
-
i 1994 er det korrekt, at der var lønindholdelse på 350 kr/md, der blev
annuleret, men - og det er meget vigtigt for resten af sagsforståelsen,
dette beløb var ikke stort nok til, at jeg kunne oppebære 2700kr/md.
Derfor blev der ændret i forskudsopgørelsen
for 1994 både med tilbagevirkende og fremadvirkende kraft. Jeg fik
udbetalt et beløb, som indbefattede ændring i forskudsansættelsen, og
samtidig
blev min forskudsansættelse ændret fremover. Dette kan jeg selvfølgelig
dokumentere, hvilket jeg ikke håber bliver nødvendigt, da De jo har alle
sagens
akter. Det er på baggrund af denne handling i 1994, jeg har forespurgt, hvad
forskellen er på sagsbehandlingen i 1994 og i 1995. Jeg mener ikke, at Deres
svar er fyldestgørende, men såfremt det ikke kan være anderledes, på trods af
de oplysninger jeg har givet, bedes De venligst underrette mig snarest."
Styrelsen oversendte sagen
til Aalborg kommunes skatteafdeling, som den 14. maj 1996 oplyste, at
ændringen
af forskudsopgørelsen pr. 1/7 1994 skete på foranledning af regionen.
Den 6. juli 1996 skrev
styrelsen bl.a. til A:
"De spørger i Deres brev
om, hvilken forskel der er på sagsbehandlingen i 1994 og i 1995.
Efter styrelsens opfattelse
er der i sagen tale om 2 forskellige situationer, idet regionens
sagsbehandling
i 1994 vedrørte en lønindeholdelsessituation og i 1995 en situation hvor der
blev bevilget delvis henstand med betaling af indregnet restskat.
I forbindelse med
lønindeholdelsen i 1994 har regionen fastsat kr. 2.700,- til Deres
rådighed, idet der efter kildeskattelovens § 73 skal sikres, at der overlades
skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold.
Det fremgår af sagen, at De
pr. 3. oktober 1995 har valgt at gå på overgangsydelse og i den forbindelse
fået en indtægtsnedgang.
De har derfor anmodet om, at
få reguleret/reduceret indregnet restskat fra den 3. oktober 1995 således, at
De kunne opretholde kr. 2.700,- til almindelige leveomkostninger, som
aftalt med regionen i forbindelse med lønindeholdelsen.
Told- og Skatteregionen
har i brev af 18. oktober 1995 givet afslag på Deres anmodning, men har i
brev
af 24. november 1995 givet henstand med betaling af restskatten for
indkomståret 1994, som skulle have været indregnet i Deres forskudsskat for
1996.
Det fremgår af brev af 2.
marts l995, at regionen har givet delvis henstand med restskat indregnet i
forskudsskatten 1995, således, at De kunne opretholde et rådighedsbeløb på
kr.
2.747,- pr. måned.
Efter styrelsens opfattelse,
har regionen fejlagtigt givet udtryk for, at De ved den indrømmede
henstandsordning fortsat skulle have ca. kr. 2.747,- til rådighed pr.
måned.
Det er en skønsmæssig vurdering
om der kan gives henstand med betaling af indregnet restskat og der er i den
forbindelse ingen regler om, at der skal være et fast rådighedsbeløb."
Den 4. august 1996 klagede A
til mig, og han skrev bl.a.:
"Sagsfremstilling:
I forbindelse med at jeg gik
på overgangsydelse i oktober 1995, anmodede jeg Told- & Skatteregionen i
Aalborg (herefter T&S) om regulering dvs. nedsættelse af indregnet
restskat, for at kunne oppebære det beløb, som T&S i 1994 i forbindelse
med regulering af
min disponible indkomst havde
fastsat nemlig kr. 2.700/md.
Denne anmodning blev nægtet
mig for de 3 mdr. som var tilbage af 1995, men blev bevilget for 1996.
Resultatet af dette var, at
jeg i de sidste 3 måneder af 1995 havde under kr. 2.000/md. at leve for,
selvom
jeg var blevet lovet kr. 2.700/md.
Jeg har ført en omfattende
korrespondance med T&S, fordi jeg ikke kan se forskellen på de to
reguleringer i henholdsvis 1994 og 1995. Jeg mener, at det svar som T&S
har
afgivet den 6. 7. 1996, hvoraf kopi er vedlagt, stadig ikke giver mig noget
svar, idet man fra T&S
side siger, det er to
forskellige situationer, som jeg selvfølgelig ikke kan se det er, idet det jo
i
begge tilfælde drejer sig om det rådighedsbeløb, som jeg iflg.
kildeskattelovens § 73 skal have til mit underhold. Jeg må tolke T&S svar
derhen, at kildeskattelovens § 73 ikke gælder, når der er tale om indregnet
restskat, men i et sådant tilfælde gælder der kun skønsmæssig vurdering.
Mit spørgsmål til Dem er
derfor, om De finder det betryggende for retssikkerheden, at det er op til en
tilfældig person i T&S at skønne om, hvorvidt der skal være et
rådighedsbeløb, som er stort nok til at opretholde livet med.
Endvidere vil jeg gerne
spørge Dem, hvad De mener om, at jeg først bevilges kr 2.700/md for så i 3
mdr.
at få bevilget under kr 2.000/ md for derefter igen at få bevilget kr
2.700/md."
I et udateret brev som jeg
modtog den 23. august 1996, skrev A bl.a.:
"Min gæld til Told- og
Skattevæsenet (T&S) er opstået før 1992. Der har ikke været tale om
skattegæld fra 1992 og til i dag.
T&S opkræver gæld
således: Først indregnes det som kaldes restskat i den nye forskudsskat.
Dette
beløb er ca. kr. 13.000. Herefter opkræves 20 % af det beløb, der er tilbage,
efter der er betalt forskudsskat.
Ovennævnte er grunden til, at
jeg ikke kan forstå T&S afgørelsen, idet det jo er opkrævning af den
samme
gæld, som efter T&S mening er omfattet af forskellige regler."
Jeg indhentede sagens akter
og udtalelser fra regionen og styrelsen af henholdsvis 3. august og 13.
september 1996. Regionen skrev i et brev af 3. august 1996 til styrelsen
bl.a.
følgende om regionens afgørelse af 18. oktober 1995:
"Afgørelsen kan uddybes
med, at da den indregnede restskat allerede måtte anses for betalt efter
kildeskattelovens § 61, stk 3, ville henstandsansøgningen således alene kunne
berøre forskudsskatten for det aktuelle år 1995.
Af cirkulære nr 91 af 16 juni
1995 om eftergivelse og henstand med told- og skattebeløb m.v. fremgår
af punkt 2.4., at der kan meddeles henstand med de samme beløb, som kan
eftergives,
og som er nævnt under punkt 2.1. Af punkt 2.1.1. fremgår, at bestemmelserne
om
eftergivelse ikke omfatter foreløbige skatter, for hvilke der ikke er
foretaget årsopgørelse.
Regionen havde således ingen
mulighed for at imødekomme det ansøgte, medmindre ansøgningen kunne behandles
som eftergivelsessag. Dette fandt regionen ikke muligt, alene af den grund,
at
(A) tidligere var blevet nægtet gældssanering under henvisning til, at
skattegælden
er oparbejdet gennem årene siden 1983, og at der for årene 1989 og 1990
skyldes
skat opgjort til 215 000/250 000 kr for hvert af årene.
...
Regionen meddelte afslag ved
brev af 10.11.1995 og fremsendte samtidig ansøgningen og afgørelsen til
Told-
og Skattestyrelsen.(Bilag 9). Da den mindre indkomst kunne betyde en
nedsættelse af forskudsskatten for 1995, grundet den formindskede indkomst,
videresendte regionen samtidig det fremsendte forskudsskema til Aalborg
kommunes skatteforvaltning."
Styrelsen fremsendte ved brev
af 13. september 1996 regionens brev af 3. august 1996 og fremkom med sine
bemærkninger. Den 20. september 1996 fremkom A med sine afsluttende
bemærkninger.
Jeg har endvidere fra
kommunen modtaget kopi af A's årsopgørelser for 1993 og 1995. Det fremgår
heraf
at A's restskat for 1993 udgjorde 8.776,54 kr. med tillæg af procentillæg
683,63 og morarenter 12.666,66 kr., samlet 22.126,83 kr. Det fremgår af A's
årsopgørelse for 1995 at hans samlede skat for indkomståret 1995 inkl.
forhøjelsen som følge af indregning af restskat udgjorde 44.143,33 kr., og at
hans forskudsskatteindbetalinger i 1995 udgjorde 45.209 kr., således at hans
overskydende skat udgjorde 1.065,67 kr.
Ombudsmandens udtalelse
"
1. Retsgrundlaget
Indregningen af restskat for indkomståret 1993 i Deres forskudsopgørelser for
1995 er sket efter § 61, stk. 3, i kildeskatteloven (lovbek. nr. 728 af 5.
august 1994 med senere ændringer). Bestemmelsen har følgende ordlyd:
'
§ 61
...
Stk. 3.
Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1.
oktober i det år, hvori ligningen foretages, overføres den del af restskatten
med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et
grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte restskat svarende
tillæg efter stk. 2, 2. pkt, som et yderligere tilsvar for det efterfølgende
år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat for dette år.
Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er
opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat m.v. anses for medgået
først til dækning af den overførte restskat m.v.'
Reglerne for eftergivelse og henstand med skat fremgår af kildeskattelovens
§§ 73 B - 73 D. Bestemmelserne har følgende ordlyd:
'
§ 73 B
Skatteministeren kan eftergive skattebeløb, som en person efter denne lov har
været pligtig til at indeholde eller opkræve, samt administrativt vedtagne
bøder efter § 79, såfremt:
skyldneren godtgør, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år
ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og
skyldnerens forhold og omstændigheder i øvrigt taler
derfor.
Stk. 2.
Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige
at betale som erstatning for selskabers manglende indbetaling af indeholdte
beløb.
Stk. 3
.
Ved anvendelsen
af stk. 1, nr. 2, skal der navnlig lægges vægt på, om skyldneren udelukkende
eller overvejende har gæld i form af skatte-, told- og afgiftsrestancer,
skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder, omstændighederne ved
dens
pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under
eftergivelsessagen.
Stk. 4.
Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af
skyldnerens gæld, herunder påløbne renter. I forbindelse med nedsættelse kan
der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den ikke
eftergivne
del af gælden. I henstands- og afdragsperioden sker ingen forrentning af
gælden.
Stk. 5.
Eftergivelse kan bortfalde:
hvis skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen
har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller
hvis skyldneren groft tilsidesætter sine
forpligtelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergi
vne del af gælden.
Stk. 6
.
Såfremt
skyldneren ikke kan godtgøre, at denne ikke er i stand til og inden for de
nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser,
jf.
stk. 1, nr. 1, kan der i stedet for eftergivelse meddeles skyldneren
henstand.
Stk. 1, nr. 2, stk. 3, og stk. 5, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse ved
meddelelse af henstand.
§
73 C
Reglerne i § 73 B finder tilsvarende
anvendelse på personers indkomst- og formueskat til staten, amtskommunal
indkomstskat, kommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter. Beslutning om
eftergivelse og henstand træffes efter indhentet udtalelse fra
kommunalbestyrelsen i skyldnerens aktuelle bopælskommune.
§ 73 D
Skatteministeren kan i øvrigt, når forholdene i ganske
særlig grad taler derfor, eftergive eller meddele henstand med skatter, som
personer, selskaber, foreninger m.v. er pålignet eller har skulle indeholde
eller opkræve. §
73 C,
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse i disse situationer.'
2.
Told- og Skatteregion
Aalborgs og Told- og Skattestyrelsens afgørelser af henholdsvis 18. oktober
1995 og 29. januar 1996
Kildeskatteloven er baseret
på to forskellige systemer for skattebetaling for lønmodtagere og modtagere
af
overførselsindkomster. Det ene finder anvendelse for alle skatteydere. Det
andet anvendes supplerende for skatteydere som har store restskatter.
Det første system som fremgår
af kildeskattelovens § 61, stk. 3, hvis ordlyd er gengivet ovenfor under pkt.
1
er følgende: Ved hver udbetaling af løn m.m. indeholdes forskudsskat i
overensstemmelse med den foretagne forskudsregistrering. Efter indkomstårets
udløb foretages en årsopgørelse hvorefter evt. overskydende skat udbetales
mens evt. restskat efterfølgende betales af skatteborgeren. Mindre
restskatter (i dag indtil ca. 13.000 kr.) betales ved at forskudsskatten af
indkomsten to år efter indkomståret forhøjes, således at skattebetalingen i
dette år dækker såvel den indregnede restskat som skatten af indkomsten i det
pågældende år.
Hvis forskudsskatten i et år
er forhøjet på grund af indregning af restskat fra indkomståret to år før,
anvendes indbetalingerne af forskudsskat i begyndelsen af året fuldt ud til
at betale den indregnede skat førend indbetalingerne af forskudsskat anvendes
til betaling af skatten af indkomsten i det pågældende år. Dette fremgår af
kildeskattelovens § 61, stk. 3, sidste punktum, hvis ordlyd er gengivet
ovenfor, under pkt. 1.
Efter det andet system får
de få skatteydere hvis restskat overstiger beløbet på ca. 13.000 kr. den
resterende restskat overført til inkasso, hvorefter der kan indeholdes i løn
m.m. efter forskudsskat til dækning af den pågældendes gæld til det
offentlige.
Det fremgår af sagen - jf.
det jeg har skrevet ovenfor - at Betalingskontoret den 25. januar 1995
ophørte
med at foretage lønindeholdelse hos Dem. Da De i august og oktober 1995 skrev
til Betalingskontoret og bad om at få ændret Deres skatteforhold, kunne
Betalingskontoret derfor alene 'lette' Deres økonomi ved at ændre Deres
forskudsregistrering
for 1995 og 1996, således at der ved fastsættelsen af Deres trækprocent i
disse år ikke blev taget hensyn til indregning af restskat fra indkomstårene
1993 og 1994 to år tidligere.
Som anført i begyndelsen af
dette brev efterkom regionen den 24. november 1995 Deres anmodning om at
restskatten for 1994 ikke skulle indregnes i Deres forskudsregistrering for
1996.
Som tidligere nævnt fremgår
det af Deres årsopgørelse for 1995 at Deres samlede skat for indkomståret
1995
inkl. forhøjelsen som følge af indregning af restskat udgjorde 44.143,33 kr.,
og at Deres forskudsskatteindbetalinger i 1995 udgjorde 45.209 kr., således
at Deres overskydende skat udgjorde 1.065,67 kr. Deres forskudsansættelse
adskiller
sig således ganske lidt fra Deres samlede skat for indkomståret 1995. Jeg har
derfor ikke grundlag for at mene at skatteforvaltningen har begået fejl ved
Deres forskudsansættelse for 1995, og at De som følge heraf skulle være
blevet
opkrævet for meget forskudsskat i 1995 indtil august måned da De første gang
skrev til Betalingskontoret. På dette tidspunkt var Deres restskat for 1993
imidlertid betalt fuldt ud ved de månedlige betalinger af forskudsskat i
begyndelsen af året 1995.
Jeg kan ikke kritisere at
myndighederne har fundet at de ikke kan eftergive eller give udsættelse med
betalingen af en restskat som på tidspunktet for Deres ansøgning var betalt
ved en indregning der var korrekt foretaget. Situationen er således den at De
i oktober, november og december 1995 alene har betalt forskudsskat af Deres
indkomst i 1995. Jeg har heller ikke grundlag for at kritisere at
myndighederne har fundet at De fra dette tidspunkt og fremover løbende skal
betale den skat som svarer til Deres indkomst.
De har spurgt styrelsen om
forskellen på situationen i 1995 og i 1994 da De fik udbetalt et beløb fra
Betalingskontoret. Som anført i begyndelsen af dette brev afgjorde regionen i
juni 1994 at Betalingskontoret havde lønindeholdt for meget hos Dem til
afdrag på Deres skattegæld, og De fik det for meget lønindeholdte beløb
udbetalt.
Baggrunden for tilbagebetalingen til Dem var således at regionen fandt at det
var forkert at beløbet var blevet lønindeholdt hos Dem. I 1995 var
indregningen af restskat derimod foretaget korrekt, og da De søgte om
eftergivelse/henstand, betalte De alene forskudsskat af Deres indkomst i
1995.
3.
Kravene til begrundelse for
afgørelserne
Told- og Skatteregion
Aalborgs og Told- og Skattestyrelsens afgørelser gav Dem ikke fuldt ud
medhold. Afgørelserne skulle derfor ledsages af begrundelser, jf.
forvaltningslovens § 22.
De indholdsmæssige krav til
en begrundelse er fastsat i forvaltningslovens § 24 der har følgende ordlyd:
'
§ 24.
En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning
til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,
afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for
skønsudøvelsen.
Stk. 2
.
Begrundelsen
skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning
for afgørelsen.
Stk. 3
.
Begrundelsens
indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte
kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for
afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller
offentlige interesser, jf. § 15.'
En begrundelse for en
afgørelse skal fremtræde som en forklaring på hvorfor afgørelsen har fået det
pågældende indhold. Kravene i § 24 til begrundelsens indhold tjener således
hver for sig og i samspil det formål at give parten en forståelse for hvorfor
myndigheden på det foreliggende faktiske og retlige grundlag har truffet den
pågældende afgørelse. Når retsreglerne eller de faktiske omstændigheder er
vanskeligt forståelige, er det særligt vigtigt at der gives en grundig
begrundelse
for myndighedens afgørelse.
3.A.
Told- og Skatteregion
Aalborgs begrundelse for afgørelsen af 18. oktober 1995
Regionens afgørelse vedr.
indregningen i 1995 havde følgende ordlyd:
'Det foreligger oplyst for
regionen, at Deres ansøgning vedrører den indregnede restskat, som De ønsker
helt eller delvist fjernet fra forskudsskatten for 1995 og 1996.
Med henvisning til
kildeskattelovens § 61, stk. 3, sidste punktum, meddeles at regionen ikke kan
imødekomme Deres ansøgning for 1995. Kopi af paragraffen vedlægges.'
Efter min opfattelse opfylder
regionens begrundelse ikke kravene i forvaltningslovens § 24. Regionen har
ikke
skrevet at Deres restskat for 1993 var fuldt ud betalt ved
forskudsskatteindbetalingerne i begyndelsen af 1995. Kildeskattelovens regler
og de faktiske forhold vedrørende indregning eller anden inddrivelse af
restskatter er ofte vanskeligt forståelige, og det er derfor særligt vigtigt
udtrykkeligt at forklare sagens faktiske forhold uanset om disse tidligere
måtte være meddelt borgeren. Efter min opfattelse opfylder regionens
begrundelse
således ikke kravene i forvaltningslovens § 24, stk. 2, om en kort
redegørelse
for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder som er tillagt
væsentlig betydning for afgørelsen.
Jeg har gjort Told- og
Skatteregion Aalborg bekendt med min opfattelse, men jeg gør ikke mere i
sagen.
3.B.
Told- og Skattestyrelsens
begrundelse for afgørelsen af 29. januar 1996
Told- og Skattestyrelsens
afgørelse af 29. januar 1996 indeholdt en redegørelse for
betalingsevnevurderingen efter reglerne om henstand og eftergivelse af
skattegæld. Kildeskattelovens § 61, stk. 3, sidste punktum, er derimod
uomtalt
i begrundelsen, og styrelsen nævner ikke at årsagen til at styrelsen ikke kan
eftergive Dem den indregnede restskat fra 1993, er at restskatten var betalt
da
De i august 1995 skrev til Betalingskontoret. Styrelsen omtaler heller ikke i
sine breve af 23. april 1996 og 6. juli 1996 kildeskattelovens § 61, stk. 3,
sidste punktum, eller at restskatten for 1993 var betalt på
ansøgningstidspunktet.
Efter min opfattelse opfylder
styrelsens begrundelse ikke kravene i forvaltningslovens § 24. Styrelsens
afgørelse indeholder ikke en henvisning til de relevante retsregler
(kildeskattelovens § 61, stk. 3, sidste punktum) for afgørelsen, jf.
forvaltningslovens § 24, stk. 1. Styrelsen har heller ikke som krævet i § 24,
stk. 2, skrevet at Deres restskat for 1993 var fuldt ud betalt ved
forskudsskatteindbetalingerne
i begyndelsen af 1995. Styrelsens begrundelse er derimod direkte vildledende
da den omfattende omtale af reglerne for eftergivelse og henstand er egnet
til at give Dem det indtryk at De på ansøgningstidspunktet skyldte (en del
af) den
indregnede restskat for 1993.
Efter min opfattelse burde
styrelsen endvidere have påtalt den utilstrækkelige begrundelse for regionens
afgørelse.
Jeg har gjort Told- og
Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse, men jeg gør ikke mere i
sagen."
Lignende dokumenter
- Landsskatteretsafgørelse vedr. lønindeholdelse i udbetalinger fra privat pensionsordning Retsinformation · 1. oktober 2009
- Uklart afslag på skatteyders tilbud om akkord. Dokumentation af skatterestance alene ved EDB-udskrifter ikke fyldestgørende. Retsinformation · 25. juni 2003
- 1996 LSF 110 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM INDDRIVELSE AF GÆLD TIL DET OFFENTLIGE (EFFEKTIVISERING AF DET OFFENTLIGES RESTANCEINDDRIVELSE) Retsinformation · 27. december 1996
- Landsskatteretsafgørelse vedr. lønindeholdelse - manglende aktindsigt Retsinformation · 10. august 2012
- Afslag på eftergivelse af restskat. Stedlig kompetence Retsinformation · 3. marts 2003
- Pålæg om lønindeholdelse for restskatter, gebyrer og afgifter Landsskatteretten · 28. marts 2011