Spring til indhold

Retsinformation

Vildledende begrundelse, eftergivelse af indregnet restskat som var betalt på ansøgningstidspunktet

FOU nr 1997.188UdtalelserFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vildledende begrundelse, eftergivelse af indregnet restskat

som var betalt på ansøgningstidspunktet

Det fremgik af sagen at A den

10. juni 1994 var til møde med Told- og Skatteregion Aalborg (i det følgende

regionen) for at drøfte størrelsen af det beløb som Aalborg Kommunes

Betalingskontor (i det følgende Betalingskontoret) i fremtiden kunne

lønindeholde hos ham til afdrag på hans skattegæld. Efter mødet meddelte

regionen A at det beløb som Betalingskontoret i fremtiden ville lønindeholde

hos ham, blev nedsat til 350 kr. om måneden. Den 22. august 1994 skrev

Betalingskontoret til A at han ville modtage en check på kr. 3.104,90 som var

blevet for meget lønindeholdt siden 1. februar 1994.

Betalingskontoret har på et

notat vedhæftet et budgetskema dateret den 1. februar 1995 bl.a. anført:

"Betalingskontoret har

den 25/1-1995 annulleret løntræk. Rest til rådighed bliver kr.

2.508,00."

Den 2. marts 1995 skrev

regionen bl.a. følgende til A:

"Told- og

Skatteregion Aalborg har modtaget Deres ansøgning om henstand med indregnet

restskat kr. 12.702 i forskud 1995 for indkomståret 1993.

I den anledning skal vi

meddele, at regionen har indrømmet Dem henstand med kr. 2.675 til 31.

december

1995. Kr. 10.027 vil fortsat være indregnet i Deres forskud 1995.

...

De vil således i henhold til

ovennævnte fortsat have et rådighedsbeløb pr. måned på kr. 2.747 til

husholdning mv."

Den 22. august 1995 skrev A

Læs alt

til Betalingskontoret bl.a. følgende:

"Jeg skriver til Dem i

anledningen af at, jeg efter 3½ års arbejdsløshed har fået mulighed for at

begynde en uddannelse via uddannelsesorlov af 2 års varighed.

Det vil imidlertid ikke være

muligt for mig med min nuværende økonomiske situation at begynde en sådan

uddannelse, da min økonomi af Dem er beregnet efter laveste bistandsydelse

med

ca. 2.700 kr/md.

Det vil være nødvendigt for

mig at købe undervisningsmaterialer for et - for mig - større

beløb

samt bruge et beløb på transport med bus.

Jeg vil i den anledning

derfor gerne spørge om det vil være muligt at få forhøjet mit månedlige

rådighedsbeløb med det beløb, som er nødvendigt for at gennemføre denne

uddannelse."

Den 28. august 1995 uddybede

A sin skrivelse. Betalingskontoret fremsendte A's ansøgning til regionen og

skrev i en udateret fremsendelsesskrivelse følgende:

"A ansøger om fritagelse

af den indregnet restskat. Betalingskontoret kan ikke anbefale ansøgningen,

da

restskatten må anses for betalt på ansøgningstidspunktet, desuden er det

Betalingskontorets opfattelse at udgifter til uddannelse må finansieres af

rådighedsbeløbet."

Den 18. oktober 1995 skrev

regionen bl.a. følgende til A:

"Det foreligger oplyst

for regionen, at Deres ansøgning vedrører den indregnede restskat, som De

ønsker helt eller delvist fjernet fra forskudsskatten for 1995 og 1996.

Med henvisning til

kildeskattelovens § 61, stk. 3, sidste punktum, meddeles at regionen ikke kan

imødekomme Deres ansøgning for 1995. Kopi af paragraffen vedlægges.

Kildeskattelovens § 73 D

indeholder mulighed for at indrømme henstand med restskat for 1994, der er

overført til opkrævning over forskudsskatten for 1996, når forholdene i

ganske

særlig grad taler derfor.

Regionen finder ikke, at den

af Dem anførte begrundelse opfylder betingelsen."

Den 20. oktober 1995 meddelte

A regionen at han påklagede regionens afgørelse til Told- og Skattestyrelsen

(i

det følgende styrelsen), og den 30. oktober 1995 fremsendte regionen A's

klage

til styrelsen.

Den 31. oktober 1995 skrev A

bl.a. følgende til Betalingskontoret:

"Hermed fremsendes

bekræftelsen på, at jeg er gået på overgangsydelse den 3.10 1995.

I den forbindelse beder jeg

Dem venligst rette mit skattekort, så jeg stadig vil få udbetalt det

rådighedsbeløb som tidligere aftalt.

Jeg beder Dem være opmærksom

på, at tidspunktet er 3. 10., hvilket indebærer, at skattetrækket ikke er

korrekt fra denne dato.

Mine udgifter er ikke ændret,

så det budgetskema jeg tidligere har indsendt kan vel bruges når

indtægtssiden

reduceres til 82 % af det oprindelige beløb. Dette beløb er også nævnt i det

vedlagte brev fra ASE.

Jeg vedlægger også mit

udfyldte forskudsskema, som De bedes videresende med bemærkning til

skattevæsenet om fjernelsen af den indregnede restskat for årene

fremover."

Betalingskontoret fremsendte

den 3. november

1995 A

's

ansøgning til Told- og Skatteregion Aalborg. Den 10. november 1995 skrev

regionen bl.a. følgende til A:

"Ved brev af 31. oktober

1995 har De på ny ansøgt Aalborg Kommunes betalingskontor om forhøjelse af

det månedlige rådighedsbeløb, idet De som begrundelse herfor anfører, at De

pr.

3. oktober 1995 har valgt at overgå til overgangsydelse.

Told- og Skatteregionen

skal i den anledning meddele, at de foreliggende oplysninger ikke ændrer

regionens afgørelse, der er meddelt Dem i brev herfra af 18. oktober 1995.

Regionen har videresendt

Deres brev af 31. oktober l995 til Told- og Skattestyrelsen til brug

for

Deres der verserende klagesag vedrørende ovennævnte afgørelse."

Den 11. november 1995 skrev A

til regionen bl.a. følgende:

"Jeg har

ikke

søgt om forhøjelse af mit månedlige

rådighedsbeløb. Hvoraf fremgår det af mit brev, at jeg søger om det?

Jeg har søgt om regulering af

den indregnede restskat for at opnå

samme

rådighedsbeløb, som jeg havde indtil 3. 10. 1995. Efter denne dato er jeg

gået

på overgangsydelse. Det er ensbetydende med, at min indtægt er faldet med ca.

25.000 kr brutto. Uden en regulering af den indregnede restskat vil det ikke

være muligt at

opretholde

det

rådighedsbeløb, som jeg er blevet lovet ved tidligere sagsbehandling hos

T&S. ... ."

Den 13. november 1995 skrev

regionen til A og bad ham om et møde til at drøfte sagen, hvilket A ved brev

af

14. november 1995 afslog idet han også skrev følgende:

"Jeg må derfor bede Dem

om skriftligt at spørge hvad det er De mangler af oplysninger, eller hvad der

gør min indtægtsnedgang forskellig fra sidste sommer, hvor der blev reduceret

i det oprindeligt indregnede restskattebeløb således, at jeg stadig kunne

oppebære

det trangsbeneficeret beløb på 2.700 kr/md. Som situationen er p.t., så har

jeg ca. 1.800 kr/md efter faste udgifter. For at nå de 2.700 kr som lovet vil

det være nødvendigt for Dem, at reducere/fjerne den indregnede restskat samt

at

regulere min skat (indregnet restskat) fra den 3.10.1995, da jeg fra den dato

gik på overgangsydelse. Jeg kan i den forbindelse henvise til journal nr.

94-8161-00672,

brev af 28.6.1994 underskrevet af B. I sidste afsnit i dette brev står den

aftale, jeg forventer stadig gælder (punktet om de 2.700 kr/md)."

Regionen revurderede herefter

A's sag og skrev den 24. november 1995 bl.a. følgende til A:

"Ud fra tidligere

meddelt begrundelse finder regionen fortsat ikke at kunne eftergive det

omhandlede beløb, men indrømmer henstand indtil videre med den i 1996

indregnede restskat."

Den 24. november 1995 skrev A

bl.a. følgende til styrelsen:

"Sag 1:

Jeg har tidligere i år søgt

om forhøjelse af mit månedlige rådighedsbeløb (der i parentes bemærket er sat

til samme beløb som bistandshjælp) for at få dækket ekstra omkostninger til

uddannelsesorlov, idet den uddannelse jeg kunne få, og som mit helbred kunne

klare, medførte en vis egenbetaling af bøger, transport m.v. Regionen i

Aalborg nægter mig denne forhøjelse ved at henvise til kildeskattelovens §

61, stk 3, sidste punktum. Denne begrundelse kan jeg ikke se, har noget med

min

ansøgning at gøre, og jeg har derfor anket denne sags afgørelse til Dem. Her

slutter sag 1.

Sag 2:

Har ingen relationer til sag

1 udover at afslaget på sag 1 og min sygdom gør, at jeg skal træffe en

afgørelse om min fremtid, da jeg nu har været arbejdsløs i 4 år og skal have

lavet en handlingsplan på Arbejdsformidlingen. For ikke at miste retten til

dagpenge når det blev konstateret, at jeg p.g.a. min sygdom reelt ikke står

til

rådighed for arbejdsmarkedet, og jeg samtidig ikke kunne se nogen mulighed

for

ny uddannelse, valgte jeg at overgå til overgangsydelse, som er en mindre

ydelse end dagpenge (82% af dagpenge). For at kompensere for denne

indtægtsnedgang har jeg bedt T & S i Aalborg om at regulere min

indregnede

restskat fra den dato, jeg gik på overgangsydelse. Denne anmodning til

Regionen kommer fra den aftale med Regionen, som er bekræftet ved brev af 28.

6. 1994 på journal nr. 94-8161-00672 signeret B. Dette brev

bekræfter, at jeg

skal

have 2.700

kr/md i rådighedsbeløb. Stor var min forbavselse derfor, da jeg modtog brevet

af dags dato som tidligere nævnt, idet dette brev i andet afsnit fastholder

tidligere

meddelt begrundelse som årsag til afslaget om at regulere mit rådighedsbeløb.

Men den tidligere meddelt begrundelse meddelt mig i brev af 18. 10. 1995 på

journal nr. 95-8161-00935 gik på en forhøjelse af

rådighedsbeløbet,

men i sag 2 er der tale om en fastholdelse af rådighedsbeløbet ikke nogen

forhøjelse."

Den 29. januar 1996 skrev

styrelsen bl.a. til A:

"Ifølge

statsskattelovens § 38 skal forfaldne skatter betales, uanset om disse måtte

være påklaget. Dette betyder, at skattemyndighederne ikke er forpligtede til

at yde kredit med betaling af skatter ud over, hvad der følger af

bestemmelser

i skattelovgivningen.

Kildeskattelovens § 63, stk.

3 [skal være § 61, stk. 3, min bemærkning] bestemmer bl.a., at restskatter

med

eventuelle skyldige renter overføres som et yderligere tilsvar for det

efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller

B-skat

for dette år. Indregnede restskatter anses for en løbende ydelse, som skal

betales ved siden af A- eller B-skatter.

ToldSkat kan meddele

eftergivelse eller henstand efter regler i kildeskatteloven. Der skal i denne

forbindelse bl.a. foretages en vurdering af skyldnerens betalingsevne,

hvilket

sker ved at sammenholde skyldnerens indtægter med de nødvendige udgifter.

Når de nødvendige udgifter er

fratrukket, skal der afsættes et rådighedsbeløb til skyldnerens

leveomkostninger m.v. og dette beløb kan typisk være omkring kr.

2.700,-.

Såfremt skyldnerens

betalingsevne viser, at der efter fradrag af de nødvendige omkostninger ikke

resterer et beløb, som anses for tilstrækkeligt til at dække leveomkostninger

m.v., kan der efter omstændighederne meddeles eftergivelse eller henstand.

Der er derimod ikke i

kildeskattelovens eftergivelsesbestemmelser indbygget regler om, at told- og

skattemyndighederne skal sikre, at skyldnere til enhver tid er i besiddelse

af

et beløb til dækning af leveomkostninger.

Der er derfor heller ikke

regler om, at et sådant beløb skal tilvejebringes gennem reduktion af

indregnede restskatter.

Dette kan måske også udtrykkes

på den måde, at social bistand, overgangsydelse, pensioner og andre

offentlige understøttelser er skattepligtige på linie med andre indkomster,

og at der skal betales skat af disse.

Efter Told- og

Skattestyrelsens opfattelse vil en regulering af indregnet restskat, som De

anmoder om, svare til at bevilge skattefrihed med pålignede skatter."

Den 1. februar 1996 skrev A

bl.a. følgende til styrelsen:

"Hvor er forskellen fra

sommeren 1994, hvor man godt kunne (og gjorde) regulere i min indregnede

forskudsskat

med tilbagebetaling af et for mig større beløb og så situationen nu, hvor man

ikke kan regulere i den indregnede restskat ?"

Styrelsen bad regionen om en

udtalelse om dette spørgsmål, og regionen skrev den 27. marts 1996 følgende:

"Regionen kan til

klagers brev af 1.2.1996 oplyse,

...

at regionens afslag på

ansøgning om henstand/eftergivelse vedrørende indregnet restskat i

forskudsskatten for 1995 og imødekommelse af henstand med indregnet restskat

i

forskudsskatten for 1996, er begrundet i, at indregnet restskat anses for

først betalt ud af forskudsskatten i 1995 og at A's indtægtsforhold i 1996

vil

være væsentligt ændrede. ..."

Den 23. april 1996 skrev

styrelsen bl.a. til A:

"Det fremgår af

udtalelsen, at der i forbindelse med en lønindeholdelse i 1994 på kr.

350,-

pr. måned til dækning af skatterestance, er afsat kr. 2.700,- til

almindelige leveomkostninger.

Rådighedsbeløbet relaterer

sig alene til situationen med lønindeholdelse og kan således ikke sidestilles

med den nuværende situation hvor De i forbindelse med, at De har valgt at gå

på

overgangsydelse har haft en indtægtsnedgang.

Det skal bemærkes, at

ToldSkat efter fast praksis ikke har faste takster, for så vidt angår

rådighedsbeløb

i forbindelse med lønindeholdelse, idet der i hver enkelt tilfælde skal

vurderes, hvor meget der skal overlades skyldneren til eget og familiens

underhold.

Der foretages derimod ikke

tilsvarende vurderinger vedrørende forskudsansættelser. Forskudsskatterne

skal

så vidt muligt svare til de endelige skatter, der udskrives efter

indkomstårets

udløb.

Deres henvisning til, at der

i lønindeholdelsessituationen har været beregnet et rådighedsbeløb på kr.

2.700,- månedligt, er uden betydning for den nuværende situation

omkring

Deres indtægtsnedgang."

Den 28. april 1996 skrev A

bl.a. følgende til styrelsen:

"I forbindelse med

fastsættelsen af beløbet til almindelige leveomkostninger - 2700/md

-

i 1994 er det korrekt, at der var lønindholdelse på 350 kr/md, der blev

annuleret, men - og det er meget vigtigt for resten af sagsforståelsen,

dette beløb var ikke stort nok til, at jeg kunne oppebære 2700kr/md.

Derfor blev der ændret i forskudsopgørelsen

for 1994 både med tilbagevirkende og fremadvirkende kraft. Jeg fik

udbetalt et beløb, som indbefattede ændring i forskudsansættelsen, og

samtidig

blev min forskudsansættelse ændret fremover. Dette kan jeg selvfølgelig

dokumentere, hvilket jeg ikke håber bliver nødvendigt, da De jo har alle

sagens

akter. Det er på baggrund af denne handling i 1994, jeg har forespurgt, hvad

forskellen er på sagsbehandlingen i 1994 og i 1995. Jeg mener ikke, at Deres

svar er fyldestgørende, men såfremt det ikke kan være anderledes, på trods af

de oplysninger jeg har givet, bedes De venligst underrette mig snarest."

Styrelsen oversendte sagen

til Aalborg kommunes skatteafdeling, som den 14. maj 1996 oplyste, at

ændringen

af forskudsopgørelsen pr. 1/7 1994 skete på foranledning af regionen.

Den 6. juli 1996 skrev

styrelsen bl.a. til A:

"De spørger i Deres brev

om, hvilken forskel der er på sagsbehandlingen i 1994 og i 1995.

Efter styrelsens opfattelse

er der i sagen tale om 2 forskellige situationer, idet regionens

sagsbehandling

i 1994 vedrørte en lønindeholdelsessituation og i 1995 en situation hvor der

blev bevilget delvis henstand med betaling af indregnet restskat.

I forbindelse med

lønindeholdelsen i 1994 har regionen fastsat kr. 2.700,- til Deres

rådighed, idet der efter kildeskattelovens § 73 skal sikres, at der overlades

skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold.

Det fremgår af sagen, at De

pr. 3. oktober 1995 har valgt at gå på overgangsydelse og i den forbindelse

fået en indtægtsnedgang.

De har derfor anmodet om, at

få reguleret/reduceret indregnet restskat fra den 3. oktober 1995 således, at

De kunne opretholde kr. 2.700,- til almindelige leveomkostninger, som

aftalt med regionen i forbindelse med lønindeholdelsen.

Told- og Skatteregionen

har i brev af 18. oktober 1995 givet afslag på Deres anmodning, men har i

brev

af 24. november 1995 givet henstand med betaling af restskatten for

indkomståret 1994, som skulle have været indregnet i Deres forskudsskat for

1996.

Det fremgår af brev af 2.

marts l995, at regionen har givet delvis henstand med restskat indregnet i

forskudsskatten 1995, således, at De kunne opretholde et rådighedsbeløb på

kr.

2.747,- pr. måned.

Efter styrelsens opfattelse,

har regionen fejlagtigt givet udtryk for, at De ved den indrømmede

henstandsordning fortsat skulle have ca. kr. 2.747,- til rådighed pr.

måned.

Det er en skønsmæssig vurdering

om der kan gives henstand med betaling af indregnet restskat og der er i den

forbindelse ingen regler om, at der skal være et fast rådighedsbeløb."

Den 4. august 1996 klagede A

til mig, og han skrev bl.a.:

"Sagsfremstilling:

I forbindelse med at jeg gik

på overgangsydelse i oktober 1995, anmodede jeg Told- & Skatteregionen i

Aalborg (herefter T&S) om regulering dvs. nedsættelse af indregnet

restskat, for at kunne oppebære det beløb, som T&S i 1994 i forbindelse

med regulering af

min disponible indkomst havde

fastsat nemlig kr. 2.700/md.

Denne anmodning blev nægtet

mig for de 3 mdr. som var tilbage af 1995, men blev bevilget for 1996.

Resultatet af dette var, at

jeg i de sidste 3 måneder af 1995 havde under kr. 2.000/md. at leve for,

selvom

jeg var blevet lovet kr. 2.700/md.

Jeg har ført en omfattende

korrespondance med T&S, fordi jeg ikke kan se forskellen på de to

reguleringer i henholdsvis 1994 og 1995. Jeg mener, at det svar som T&S

har

afgivet den 6. 7. 1996, hvoraf kopi er vedlagt, stadig ikke giver mig noget

svar, idet man fra T&S

side siger, det er to

forskellige situationer, som jeg selvfølgelig ikke kan se det er, idet det jo

i

begge tilfælde drejer sig om det rådighedsbeløb, som jeg iflg.

kildeskattelovens § 73 skal have til mit underhold. Jeg må tolke T&S svar

derhen, at kildeskattelovens § 73 ikke gælder, når der er tale om indregnet

restskat, men i et sådant tilfælde gælder der kun skønsmæssig vurdering.

Mit spørgsmål til Dem er

derfor, om De finder det betryggende for retssikkerheden, at det er op til en

tilfældig person i T&S at skønne om, hvorvidt der skal være et

rådighedsbeløb, som er stort nok til at opretholde livet med.

Endvidere vil jeg gerne

spørge Dem, hvad De mener om, at jeg først bevilges kr 2.700/md for så i 3

mdr.

at få bevilget under kr 2.000/ md for derefter igen at få bevilget kr

2.700/md."

I et udateret brev som jeg

modtog den 23. august 1996, skrev A bl.a.:

"Min gæld til Told- og

Skattevæsenet (T&S) er opstået før 1992. Der har ikke været tale om

skattegæld fra 1992 og til i dag.

T&S opkræver gæld

således: Først indregnes det som kaldes restskat i den nye forskudsskat.

Dette

beløb er ca. kr. 13.000. Herefter opkræves 20 % af det beløb, der er tilbage,

efter der er betalt forskudsskat.

Ovennævnte er grunden til, at

jeg ikke kan forstå T&S afgørelsen, idet det jo er opkrævning af den

samme

gæld, som efter T&S mening er omfattet af forskellige regler."

Jeg indhentede sagens akter

og udtalelser fra regionen og styrelsen af henholdsvis 3. august og 13.

september 1996. Regionen skrev i et brev af 3. august 1996 til styrelsen

bl.a.

følgende om regionens afgørelse af 18. oktober 1995:

"Afgørelsen kan uddybes

med, at da den indregnede restskat allerede måtte anses for betalt efter

kildeskattelovens § 61, stk 3, ville henstandsansøgningen således alene kunne

berøre forskudsskatten for det aktuelle år 1995.

Af cirkulære nr 91 af 16 juni

1995 om eftergivelse og henstand med told- og skattebeløb m.v. fremgår

af punkt 2.4., at der kan meddeles henstand med de samme beløb, som kan

eftergives,

og som er nævnt under punkt 2.1. Af punkt 2.1.1. fremgår, at bestemmelserne

om

eftergivelse ikke omfatter foreløbige skatter, for hvilke der ikke er

foretaget årsopgørelse.

Regionen havde således ingen

mulighed for at imødekomme det ansøgte, medmindre ansøgningen kunne behandles

som eftergivelsessag. Dette fandt regionen ikke muligt, alene af den grund,

at

(A) tidligere var blevet nægtet gældssanering under henvisning til, at

skattegælden

er oparbejdet gennem årene siden 1983, og at der for årene 1989 og 1990

skyldes

skat opgjort til 215 000/250 000 kr for hvert af årene.

...

Regionen meddelte afslag ved

brev af 10.11.1995 og fremsendte samtidig ansøgningen og afgørelsen til

Told-

og Skattestyrelsen.(Bilag 9). Da den mindre indkomst kunne betyde en

nedsættelse af forskudsskatten for 1995, grundet den formindskede indkomst,

videresendte regionen samtidig det fremsendte forskudsskema til Aalborg

kommunes skatteforvaltning."

Styrelsen fremsendte ved brev

af 13. september 1996 regionens brev af 3. august 1996 og fremkom med sine

bemærkninger. Den 20. september 1996 fremkom A med sine afsluttende

bemærkninger.

Jeg har endvidere fra

kommunen modtaget kopi af A's årsopgørelser for 1993 og 1995. Det fremgår

heraf

at A's restskat for 1993 udgjorde 8.776,54 kr. med tillæg af procentillæg

683,63 og morarenter 12.666,66 kr., samlet 22.126,83 kr. Det fremgår af A's

årsopgørelse for 1995 at hans samlede skat for indkomståret 1995 inkl.

forhøjelsen som følge af indregning af restskat udgjorde 44.143,33 kr., og at

hans forskudsskatteindbetalinger i 1995 udgjorde 45.209 kr., således at hans

overskydende skat udgjorde 1.065,67 kr.

Ombudsmandens udtalelse

"

1. Retsgrundlaget

Indregningen af restskat for indkomståret 1993 i Deres forskudsopgørelser for

1995 er sket efter § 61, stk. 3, i kildeskatteloven (lovbek. nr. 728 af 5.

august 1994 med senere ændringer). Bestemmelsen har følgende ordlyd:

'

§ 61

...

Stk. 3.

Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1.

oktober i det år, hvori ligningen foretages, overføres den del af restskatten

med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et

grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte restskat svarende

tillæg efter stk. 2, 2. pkt, som et yderligere tilsvar for det efterfølgende

år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat for dette år.

Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er

opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat m.v. anses for medgået

først til dækning af den overførte restskat m.v.'

Reglerne for eftergivelse og henstand med skat fremgår af kildeskattelovens

§§ 73 B - 73 D. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

'

§ 73 B

Skatteministeren kan eftergive skattebeløb, som en person efter denne lov har

været pligtig til at indeholde eller opkræve, samt administrativt vedtagne

bøder efter § 79, såfremt:

skyldneren godtgør, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år

ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og

skyldnerens forhold og omstændigheder i øvrigt taler

derfor.

Stk. 2.

Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige

at betale som erstatning for selskabers manglende indbetaling af indeholdte

beløb.

Stk. 3

.

Ved anvendelsen

af stk. 1, nr. 2, skal der navnlig lægges vægt på, om skyldneren udelukkende

eller overvejende har gæld i form af skatte-, told- og afgiftsrestancer,

skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder, omstændighederne ved

dens

pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under

eftergivelsessagen.

Stk. 4.

Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af

skyldnerens gæld, herunder påløbne renter. I forbindelse med nedsættelse kan

der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den ikke

eftergivne

del af gælden. I henstands- og afdragsperioden sker ingen forrentning af

gælden.

Stk. 5.

Eftergivelse kan bortfalde:

hvis skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen

har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller

hvis skyldneren groft tilsidesætter sine

forpligtelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergi

vne del af gælden.

Stk. 6

.

Såfremt

skyldneren ikke kan godtgøre, at denne ikke er i stand til og inden for de

nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser,

jf.

stk. 1, nr. 1, kan der i stedet for eftergivelse meddeles skyldneren

henstand.

Stk. 1, nr. 2, stk. 3, og stk. 5, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse ved

meddelelse af henstand.

§

73 C

Reglerne i § 73 B finder tilsvarende

anvendelse på personers indkomst- og formueskat til staten, amtskommunal

indkomstskat, kommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter. Beslutning om

eftergivelse og henstand træffes efter indhentet udtalelse fra

kommunalbestyrelsen i skyldnerens aktuelle bopælskommune.

§ 73 D

Skatteministeren kan i øvrigt, når forholdene i ganske

særlig grad taler derfor, eftergive eller meddele henstand med skatter, som

personer, selskaber, foreninger m.v. er pålignet eller har skulle indeholde

eller opkræve. §

73 C,

2. pkt., finder tilsvarende anvendelse i disse situationer.'

2.

Told- og Skatteregion

Aalborgs og Told- og Skattestyrelsens afgørelser af henholdsvis 18. oktober

1995 og 29. januar 1996

Kildeskatteloven er baseret

på to forskellige systemer for skattebetaling for lønmodtagere og modtagere

af

overførselsindkomster. Det ene finder anvendelse for alle skatteydere. Det

andet anvendes supplerende for skatteydere som har store restskatter.

Det første system som fremgår

af kildeskattelovens § 61, stk. 3, hvis ordlyd er gengivet ovenfor under pkt.

1

er følgende: Ved hver udbetaling af løn m.m. indeholdes forskudsskat i

overensstemmelse med den foretagne forskudsregistrering. Efter indkomstårets

udløb foretages en årsopgørelse hvorefter evt. overskydende skat udbetales

mens evt. restskat efterfølgende betales af skatteborgeren. Mindre

restskatter (i dag indtil ca. 13.000 kr.) betales ved at forskudsskatten af

indkomsten to år efter indkomståret forhøjes, således at skattebetalingen i

dette år dækker såvel den indregnede restskat som skatten af indkomsten i det

pågældende år.

Hvis forskudsskatten i et år

er forhøjet på grund af indregning af restskat fra indkomståret to år før,

anvendes indbetalingerne af forskudsskat i begyndelsen af året fuldt ud til

at betale den indregnede skat førend indbetalingerne af forskudsskat anvendes

til betaling af skatten af indkomsten i det pågældende år. Dette fremgår af

kildeskattelovens § 61, stk. 3, sidste punktum, hvis ordlyd er gengivet

ovenfor, under pkt. 1.

Efter det andet system får

de få skatteydere hvis restskat overstiger beløbet på ca. 13.000 kr. den

resterende restskat overført til inkasso, hvorefter der kan indeholdes i løn

m.m. efter forskudsskat til dækning af den pågældendes gæld til det

offentlige.

Det fremgår af sagen - jf.

det jeg har skrevet ovenfor - at Betalingskontoret den 25. januar 1995

ophørte

med at foretage lønindeholdelse hos Dem. Da De i august og oktober 1995 skrev

til Betalingskontoret og bad om at få ændret Deres skatteforhold, kunne

Betalingskontoret derfor alene 'lette' Deres økonomi ved at ændre Deres

forskudsregistrering

for 1995 og 1996, således at der ved fastsættelsen af Deres trækprocent i

disse år ikke blev taget hensyn til indregning af restskat fra indkomstårene

1993 og 1994 to år tidligere.

Som anført i begyndelsen af

dette brev efterkom regionen den 24. november 1995 Deres anmodning om at

restskatten for 1994 ikke skulle indregnes i Deres forskudsregistrering for

1996.

Som tidligere nævnt fremgår

det af Deres årsopgørelse for 1995 at Deres samlede skat for indkomståret

1995

inkl. forhøjelsen som følge af indregning af restskat udgjorde 44.143,33 kr.,

og at Deres forskudsskatteindbetalinger i 1995 udgjorde 45.209 kr., således

at Deres overskydende skat udgjorde 1.065,67 kr. Deres forskudsansættelse

adskiller

sig således ganske lidt fra Deres samlede skat for indkomståret 1995. Jeg har

derfor ikke grundlag for at mene at skatteforvaltningen har begået fejl ved

Deres forskudsansættelse for 1995, og at De som følge heraf skulle være

blevet

opkrævet for meget forskudsskat i 1995 indtil august måned da De første gang

skrev til Betalingskontoret. På dette tidspunkt var Deres restskat for 1993

imidlertid betalt fuldt ud ved de månedlige betalinger af forskudsskat i

begyndelsen af året 1995.

Jeg kan ikke kritisere at

myndighederne har fundet at de ikke kan eftergive eller give udsættelse med

betalingen af en restskat som på tidspunktet for Deres ansøgning var betalt

ved en indregning der var korrekt foretaget. Situationen er således den at De

i oktober, november og december 1995 alene har betalt forskudsskat af Deres

indkomst i 1995. Jeg har heller ikke grundlag for at kritisere at

myndighederne har fundet at De fra dette tidspunkt og fremover løbende skal

betale den skat som svarer til Deres indkomst.

De har spurgt styrelsen om

forskellen på situationen i 1995 og i 1994 da De fik udbetalt et beløb fra

Betalingskontoret. Som anført i begyndelsen af dette brev afgjorde regionen i

juni 1994 at Betalingskontoret havde lønindeholdt for meget hos Dem til

afdrag på Deres skattegæld, og De fik det for meget lønindeholdte beløb

udbetalt.

Baggrunden for tilbagebetalingen til Dem var således at regionen fandt at det

var forkert at beløbet var blevet lønindeholdt hos Dem. I 1995 var

indregningen af restskat derimod foretaget korrekt, og da De søgte om

eftergivelse/henstand, betalte De alene forskudsskat af Deres indkomst i

1995.

3.

Kravene til begrundelse for

afgørelserne

Told- og Skatteregion

Aalborgs og Told- og Skattestyrelsens afgørelser gav Dem ikke fuldt ud

medhold. Afgørelserne skulle derfor ledsages af begrundelser, jf.

forvaltningslovens § 22.

De indholdsmæssige krav til

en begrundelse er fastsat i forvaltningslovens § 24 der har følgende ordlyd:

'

§ 24.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning

til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,

afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal

begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for

skønsudøvelsen.

Stk. 2

.

Begrundelsen

skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger

vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning

for afgørelsen.

Stk. 3

.

Begrundelsens

indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte

kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for

afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller

offentlige interesser, jf. § 15.'

En begrundelse for en

afgørelse skal fremtræde som en forklaring på hvorfor afgørelsen har fået det

pågældende indhold. Kravene i § 24 til begrundelsens indhold tjener således

hver for sig og i samspil det formål at give parten en forståelse for hvorfor

myndigheden på det foreliggende faktiske og retlige grundlag har truffet den

pågældende afgørelse. Når retsreglerne eller de faktiske omstændigheder er

vanskeligt forståelige, er det særligt vigtigt at der gives en grundig

begrundelse

for myndighedens afgørelse.

3.A.

Told- og Skatteregion

Aalborgs begrundelse for afgørelsen af 18. oktober 1995

Regionens afgørelse vedr.

indregningen i 1995 havde følgende ordlyd:

'Det foreligger oplyst for

regionen, at Deres ansøgning vedrører den indregnede restskat, som De ønsker

helt eller delvist fjernet fra forskudsskatten for 1995 og 1996.

Med henvisning til

kildeskattelovens § 61, stk. 3, sidste punktum, meddeles at regionen ikke kan

imødekomme Deres ansøgning for 1995. Kopi af paragraffen vedlægges.'

Efter min opfattelse opfylder

regionens begrundelse ikke kravene i forvaltningslovens § 24. Regionen har

ikke

skrevet at Deres restskat for 1993 var fuldt ud betalt ved

forskudsskatteindbetalingerne i begyndelsen af 1995. Kildeskattelovens regler

og de faktiske forhold vedrørende indregning eller anden inddrivelse af

restskatter er ofte vanskeligt forståelige, og det er derfor særligt vigtigt

udtrykkeligt at forklare sagens faktiske forhold uanset om disse tidligere

måtte være meddelt borgeren. Efter min opfattelse opfylder regionens

begrundelse

således ikke kravene i forvaltningslovens § 24, stk. 2, om en kort

redegørelse

for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder som er tillagt

væsentlig betydning for afgørelsen.

Jeg har gjort Told- og

Skatteregion Aalborg bekendt med min opfattelse, men jeg gør ikke mere i

sagen.

3.B.

Told- og Skattestyrelsens

begrundelse for afgørelsen af 29. januar 1996

Told- og Skattestyrelsens

afgørelse af 29. januar 1996 indeholdt en redegørelse for

betalingsevnevurderingen efter reglerne om henstand og eftergivelse af

skattegæld. Kildeskattelovens § 61, stk. 3, sidste punktum, er derimod

uomtalt

i begrundelsen, og styrelsen nævner ikke at årsagen til at styrelsen ikke kan

eftergive Dem den indregnede restskat fra 1993, er at restskatten var betalt

da

De i august 1995 skrev til Betalingskontoret. Styrelsen omtaler heller ikke i

sine breve af 23. april 1996 og 6. juli 1996 kildeskattelovens § 61, stk. 3,

sidste punktum, eller at restskatten for 1993 var betalt på

ansøgningstidspunktet.

Efter min opfattelse opfylder

styrelsens begrundelse ikke kravene i forvaltningslovens § 24. Styrelsens

afgørelse indeholder ikke en henvisning til de relevante retsregler

(kildeskattelovens § 61, stk. 3, sidste punktum) for afgørelsen, jf.

forvaltningslovens § 24, stk. 1. Styrelsen har heller ikke som krævet i § 24,

stk. 2, skrevet at Deres restskat for 1993 var fuldt ud betalt ved

forskudsskatteindbetalingerne

i begyndelsen af 1995. Styrelsens begrundelse er derimod direkte vildledende

da den omfattende omtale af reglerne for eftergivelse og henstand er egnet

til at give Dem det indtryk at De på ansøgningstidspunktet skyldte (en del

af) den

indregnede restskat for 1993.

Efter min opfattelse burde

styrelsen endvidere have påtalt den utilstrækkelige begrundelse for regionens

afgørelse.

Jeg har gjort Told- og

Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse, men jeg gør ikke mere i

sagen."

Lignende dokumenter