Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 110 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM INDDRIVELSE AF GÆLD TIL DET OFFENTLIGE (EFFEKTIVISERING AF DET OFFENTLIGES RESTANCEINDDRIVELSE)

1996/1 LSF 110Lovforslag som fremsatFolketinget27. december 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Erhvervsministeriet

§ 1

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 888 af 26. oktober 1994,

som ændret ved § 1 i lov nr. 366 af 14. juni 1995, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 4 a indsættes i kapitel 2:

»§ 4 b. Hypotekbanken kan med tillæg af renter og

omkostninger inddrive fondens tilgodehavende efter misligholdte garantier,

ydet efter § 2, stk. 2, ved udpantning. Inddrivelse kan endvidere ske ved

indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende samt hos personer, der har påtaget

sig en kautionsforpligtelse for fondens tilgodehavende, efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 1, herunder

regler om klageadgang og klagefrist.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb ved lønindeholdelse

efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Oplysningerne kan overføres elektronisk.«

2. I § 12 indsættes efter stk. 2 som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Justitsministeriet

§ 2

I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 654

af 20. september 1991, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1093 af 21.

december 1994, foretages følgende ændringer:

Læs alt

1. § 20 b, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) den samlede gæld er forfalden og overstiger 7.500 kr., idet der

dog ikke heri må indgå gældsposter, der er omfattet af en overholdt aftale om

henstand eller afdragsvis betaling.«

2. I § 20 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Det er en betingelse, at den samlede gæld, jf. stk.

1, nr. 2, administreres af samme inddrivelsesmyndighed.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Skatteministeriet

§ 3

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret

senest ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændring:

1. Efter § 61 indsættes:

»§ 61 A. I det omfang grundbeløbet på 10.000 kr. i henhold

til § 61, stk. 3, ikke er udnyttet fuldt ud til dækning af restskat, kan der

i den resterende del af beløbet efter skatteministerens nærmere bestemmelse

ske overførsel af forfaldne skatterestancer fra tidligere indkomstår til

opkrævning efter reglerne i § 61, stk. 3. Skatteministeren kan i den

forbindelse træffe bestemmelse om, at forrentning af de efter 1. pkt.

opkrævede beløb kan ske efter andre regler end de i § 63 fastsatte.«

§ 4

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr.113 af 27. februar 1996, foretages

følgende ændring:

1. § 37, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter

§ 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres administrativt

efter § 80, og ekspeditionsafgift efter § 81 kan inddrives ved udpantning.

Inddrivelse kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende

efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Skatteministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med

lønindeholdelse.«

§ 5

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 6.

februar 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 59, stk. 3, indsættes efter

»afgiftsforhøjelser«: », bøder, der afgøres

administrativt,», og som 2. pkt. indsættes:

»Bøder, der afgøres administrativt, kan inddrives ved

udpantning.«

§ 6

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 13. juli

1994, som ændret senest ved lov nr. 423 af 14. juni 1995, foretages følgende

ændring:

1. I § 13 a indsættes efter »afgiftsforhøjelser«:

», bøder, der afgøres administrativt,», og som 2. pkt.

indsættes:

»Bøder, der afgøres administrativt, kan inddrives ved

udpantning.«

§ 7

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret senest ved lov nr. 489 af 12. juni 1996,

foretages følgende ændring:

1. Efter § 31 a indsættes:

»§ 31 b. Ubetalte afgifts- og rentebeløb, bøder, der afgøres

administrativt, samt gebyrer kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos

den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i

forbindelse med lønindeholdelse. Bøder, der afgøres administrativt, kan

inddrives ved udpantning.«

Ikrafttræden m.v.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Reglerne om udpantning og lønindeholdelse efter §§ 1 og

4-7 finder også anvendelse på fordringer, der er forfaldne før lovens

ikrafttræden.

§ 9

Lovens § 2 gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller

grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne

eller i Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

Erhvervsministeriet

§ 1

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 888 af 26. oktober 1994,

som ændret ved § 1 i lov nr. 366 af 14. juni 1995, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 4 a indsættes i kapitel 2 :

»§ 4 b. Hypotekbanken kan med tillæg af renter og

omkostninger inddrive fondens tilgodehavende efter misligholdte garantier,

ydet efter § 2, stk. 2, ved udpantning. Inddrivelse kan endvidere ske ved

indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende samt hos personer, der har påtaget

sig en kautionsforpligtelse for fondens tilgodehavende, efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 1, herunder

regler om klageadgang og klagefrist.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb ved lønindeholdelse

efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Oplysningerne kan overføres elektronisk.«

2. I § 12 indsættes efter stk. 2 som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Justitsministeriet

§ 2

I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 654

af 20. september 1991, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1093 af 21.

december 1994, foretages følgende ændring:

1. I § 20 b, stk. 1, nr. 2, ændres »25.000« til:

»5.000«.

Skatteministeriet

§ 3

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som

ændret senest ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende

ændring:

1. Efter § 61 indsættes:

»§ 61 A. I det omfang grundbeløbet på 10.000 kr. i henhold

til § 61, stk. 3, ikke er udnyttet fuldt ud til dækning af restskat, kan der

i den resterende del af beløbet, efter skatteministerens nærmere bestemmelse,

ske overførsel af forfaldne skatterestancer fra tidligere indkomstår til

opkrævning efter reglerne i § 61, stk. 3. Skatteministeren kan i den

forbindelse træffe bestemmelse om, at forrentning af de efter 1. pkt.

opkrævede beløb kan ske efter andre regler end de i § 63 fastsatte.«

§ 4

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr.113 af 27. februar 1996, foretages

følgende ændringer:

1. I § 37 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter

§ 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres administrativt

efter § 80, og ekspeditionsafgift efter § 81 kan inddrives efter reglerne i

lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

2. § 37, stk. 4, der bliver stk. 5 , affattes

således:

»Stk. 5. Ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter

§ 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres administrativt

efter § 80, og ekspeditionsafgift efter § 81 kan inddrives ved udpantning.

Inddrivelse kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende

efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Skatteministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med

lønindeholdelse.«

§ 5

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 6.

februar 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 59, stk. 3, indsættes efter

»afgiftsforhøjelser«: », bøder, der afgøres

administrativt,» og som 2. pkt. indsættes:

»Bøder, der afgøres administrativt, kan inddrives ved

udpantning.«.

§ 6

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 13. juli

1994, som ændret senest ved lov nr. 423 af 14. juni 1995, foretages følgende

ændringer:

1. I § 13 a indsættes efter »afgiftsforhøjelser«:

», bøder, der afgøres administrativt« og som 2. pkt. indsættes:

»Bøder, der afgøres administrativt, kan inddrives ved

udpantning.«

§ 7

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret senest ved lov nr. 489 af 12. juni 1996,

foretages følgende ændring:

1. Efter § 31 a indsættes:

»§ 31 b. Ubetalte afgifts- og rentebeløb, bøder, der afgøres

administrativt, samt gebyrer kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos

den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i

forbindelse med lønindeholdelse. Bøder, der afgøres administrativt, kan

inddrives ved udpantning.«.

Ikrafttræden m.v.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Reglerne om udpantning og lønindeholdelse efter §§ 1 og

4-7 finder også anvendelse på fordringer, der er forfaldne før lovens

ikrafttræden.

§ 9

Stk. 2. Lovens § 2 gælder ikke for registre, der føres for det

færøske eller grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for

rigsmyndighederne på Færøerne eller i Grønland, men kan ved kongelig

anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes registre med de afvigelser,

som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Som led i regeringens forhandlinger med Kommunernes Landsforening om

kommunernes økonomi i 1997 blev det blandt andet aftalt, at regeringen skulle

undersøge mulighederne for at effektivisere det offentliges

restanceinddrivelse yderligere, herunder fx ved en nedsættelse af

beløbsgrænsen for videregivelse af oplysninger om skyldnere med gæld til det

offentlige til private kreditoplysningsbureauer.

Lovforslaget, som i øvrigt indgår i regeringens stemmeaftale med SF om

finansloven for 1997, er således en udmøntning af kommuneaftalen på dette

punkt.

I de senere år er der gennemført en række initiativer med henblik på at

nedbringe gælden til det offentlige, som i begyndelsen af 1990'erne steg

markant. Senest blev adgangen til indberetning af skyldnere til et privat

kreditoplysningsbureau indført ved lov nr. 1093 af 21. december 1994. Ved

samme lejlighed blev skyldneres adgang til at deltage i offentlige

udbudsforretninger begrænset ligesom kreditbegrænsningsreglerne i

afgiftslovgivningen blev skærpet.

I perioden 1991 til 1994 har de samlede restancer til det offentlige

udviklet sig således:

Mia. kr.

---------------------------------------------------------------------

Ultimo 1991 1992 1993 1994

---------------------------------------------------------------------

Restancer ialt .............. 34,0 42,2 44,6 44,3

- heraf uerholdelige 1) ..... 6,3 7,5 8,6 8,7

---------------------------------------------------------------------

1) Restancer, der ikke er forældede, men som dog må bedømmes som

uinddrivelige (afgangsførte).

Kilde: Rapport af december 1995 fra Kommunernes Landsforening. Restancerne

til det offentlige ultimo 1995 foreligger ikke opgjort, men som det fremgår,

er den samlede gæld i de seneste år stagnerende med en svag nedadgående

tendens, hvilket må tilskrives de initiativer, der er gennemført, og den

almindelige økonomiske udvikling i samfundet.

Dette lovforslag indeholder følgende elementer:

- Justering af beløbsgrænsen for indberetning af skyldnere til private

kreditoplysningsbureauer.

- Indregning af skatterestancer i den skattemæssige forskudsregistrering

inden for den gældende beløbsgrænse.

- Adgang til udpantning og indeholdelse i løn på enkelte områder, hvor der

har vist sig at være behov herfor.

Indberetning til kreditoplysningsbureauer

Indledning

Det foreslås, at beløbsgrænsen i § 20 b, stk. 1, nr. 2, i lov om

offentlige myndigheders registre om indberetning til et privat

kreditoplysningsbureau af oplysninger om gæld til det offentlige nedsættes

fra 25.000 kr. til 5.000 kr.

Det offentliges mulighed for at indberette en skyldner til et

kreditoplysningsbureau må antages at have stor præventiv effekt, idet de

fleste skyldnere normalt må antages at foretrække frivilligt at nedbringe

deres gæld eller indgå en betalingsordning frem for at blive registreret i et

kreditoplysningsbureau.

Lovforslaget tilsigter på den baggrund at udvide kredsen af de skyldnere,

som det offentlige kan indberette til et privat kreditoplysningsbureau, idet

langt flere udestående fordringer vil blive omfattet af

indberetningsadgangen, når beløbsgrænsen nedsættes til 5.000 kr. Derved sker

der en yderligere effektivisering af det offentliges restanceinddrivelse.

Gældende regler

Ved en ændring af lov om offentlige myndigheders registre i 1994 blev der

åbnet adgang for offentlige myndigheder til at indberette oplysninger om gæld

til det offentlige til private kreditoplysningsbureauer.

Efter lovens § 20 b, stk. 1, kan indberetning ske, hvis det følger af lov

eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller hvis gælden er forfalden

og overstiger 25.000 kr., og gælden ikke er omfattet af en overholdt aftale

om henstand eller afdragsvis betaling.

For så vidt angår indberetning af oplysninger om gæld over 25.000 kr. er

det efter § 20 b, stk. 2, endvidere en betingelse, enten at gælden kan

inddrives ved udpantning, og der er fremsendt 2 rykkere til skyldneren,

eller at der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet,

eller at kravet er fastslået ved endelig dom, eller at der

foreligger en skriftlig skylderkendelse af den forfaldne gæld. Det fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget til § 20 b, at det ikke er muligt at kumulere

en række mindre, selvstændige krav med henblik på at opfylde beløbsgrænsen på

25.000 kr. (lovforslag nr. L 64 i folketingsåret 199495). Er der tale om

manglende betaling for en løbende ydelse, som fx daginstitutionsbetaling, kan

de enkelte restancer dog lægges sammen, også selv om de vedrører forskellige

børn og perioder. På tilsvarende måde kan skatte- og afgiftskrav ses under et

i det omfang, der er tale om samme inddrivelsesmyndighed.

Skyldneren skal efter § 20 c skriftligt underrettes om den påtænkte

videregivelse mindst 4 uger før, indberetningen foretages. Meddelelsen om den

påtænkte indberetning skal bl.a. indeholde oplysninger om, at indberetningen

ikke vil ske, hvis gælden betales, eller der indrømmes henstand eller indgås

og overholdes en aftale om afdragsvis betaling.

Samtlige 31 told og skatteregioner og 239 af landets kommuner har allerede

indgået en aftale med et kreditoplysningsbureau om at indberette oplysninger

om gæld til det offentlige (september 1996).

På nuværende tidspunkt er ca. 1.000 skyldnere registreret hos RKI Kredit

Information, som Finansministeriet har indgået aftale med på det offentliges

vegne. Et betydeligt antal skyldnere har imidlertid etableret frivillige

afviklingsordninger med den pågældende inddrivelsesmyndighed.

Nedsættelse af beløbsgrænsen til 5.000 kr.

Beløbsgrænsen på 25.000 kr. har været udsat for en del kritik særlig fra

kommunal side. Inddrivelsesmyndighederne har ikke adgang til at sammenlægge

forskellige fordringstyper, hvorfor en skyldner godt kan have en gæld til det

offentlige, der samlet overstiger beløbsgrænsen, men alligevel ikke opfylder

betingelserne for videregivelse. Endvidere ligger et stort antal

personskatterestancer under beløbsgrænsen, og det skønnes her, at det ville

være muligt at etablere mange frivillige afviklingsordninger for disse

restancer, hvis muligheden for indberetning til et kreditoplysningsbureau var

til stede. En nedsættelse af beløbsgrænsen i lov om offentlige myndigheders

registre til 5.000 kr. vil indebære, at det offentliges mulighed for at

indberette en skyldner til et kreditoplysningsbureau udvides betragteligt. En

nedsættelse af beløbsgrænsen til 5.000 kr. må på den baggrund forventes at få

en positiv betydning for det offentliges muligheder for at få udestående

fordringer betalt.

Indregning af skatterestancer i forskudsregistreringen

Det foreslås, at der gives skatteministeren bemyndigelse til at iværksætte

indregning af ældre skatterestancer i forskudsregistreringen, i det omfang

maksimumsbeløbet for indregning af restskatter ikke allerede er udnyttet

fuldt ud til dækning af restskat.

Formålet er at lette opkrævningen af skatterestancer, dels for borgerne

ved at opkrævningen i videst muligt omfang sker ved automatisk indregning i

forskudsregistreringen, således at særskilte opkrævninger og eventuel

lønindeholdelse undgås, dels for skattemyndighederne og de

indeholdelsespligtige, der slipper for administrationen af de mange mindre

restancer.

Bemyndigelsen vil først blive udnyttet, når man har afklaret visse

tekniske og praktiske spørgsmål, der relaterer sig til en sådan udvidet

indregning. Det kan tidligst blive ved forskudsregistreringen for 1998. Inden

da skal der bl.a. tages stilling til spørgsmålet om den indbyrdes

prioritetsstilling mellem de krav, der opkræves som forskudsskat eller sammen

med forskudskatten, og om hvornår en således indregnet restance skal anses

for betalt.

En mulighed for indregning af skatterestancer i forskudsregistreringen vil

berøre ikke blot skatteområdet, men også inddrivelsen af alle andre

offentlige restancer. De fleste restancetyper er i dag forsynet med adgang

til lønindeholdelse, og da skatterestancer har fortrinsret frem for andre

restancetyper i relation til lønindeholdelse, vil også muligheden for at

inddrive alle andre restancer ved lønindeholdelse forbedres, såfremt en række

skatterestancer i stedet indregnes i forskudsskatten.

Udpantning

Ifølge lovforslaget indføres adgang til udpantning for enkelte

fordringstyper, som ikke i dag kan inddrives ved foretagelse af udlæg uden

forudgående dom, forlig eller andet eksekutionsgrundlag. De offentlige

fordringer, som tillægges udpantningsret, er kendetegnede af, at der er tale

om krav, hvis størrelse, grundlag og eksistens umiddelbart kan fastslås, og

som det ville være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger og

ressourcer først at skulle undergive en almindelig retssag ved domstolene.

Hertil kommer, at skyldnerne altid har mulighed for at få behandlet

eventuelle indsigelser mod kravet af de administrative myndigheder og benytte

sig af den sædvanlige klageadgang.

Lønindeholdelse

Lønindeholdelse har vist sig at være et effektivt inddrivelsesmiddel ikke

blot som følge af udstedte pålæg om indeholdelse i løn over for den

pågældendes arbejdsgiver, men lige så vel fordi tilstedeværelsen af dette

inddrivelsesmiddel tilskynder mange skyldnere til at indgå frivillige aftaler

om afvikling af deres gæld. Det er endvidere erfaringen, at

lønindeholdelsesmuligheden tilskynder mange tidligere erhvervsdrivende til at

søge deres økonomiske forhold saneret gennem en gældssanering ved

skifteretten efter konkurslovens regler. Herved opnås det, at den del af

skyldnerens gæld, som denne reelt er i stand til at betale, også bliver

betalt.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Det skønnes, at forslaget om nedsættelse af beløbsgrænsen for indberetning

af skyldnere til et kreditoplysningsbureau vil indebære et vist merarbejde

for Registertilsynet, først og fremmest i form af en stigning i antallet af

klagesager. Merudgifterne ved lovforslaget vil blive afholdt inden for

Justitsministeriets eksisterende bevillingsmæssige rammer.

Forslaget om indregning af skatterestancer i forskudsregistreringen

skønnes at ville medføre engangsudgifter for Told a Skat på

5,5 mio. kr. i 1997 hovedsagelig til EDB-udvikling. Dertil kommer årlige

driftsudgifter på 100.000 kr. fra 1998.

Udgiftsskønnet omfatter alene restancer vedrørende restskat, B-skat og

eventuelle rater af arbejdsmarkedsbidrag, og forudsætter, at endelig

bekendtgørelse foreligger senest 1. april 1997, hvis ordningen skal træde i

kraft 1. januar 1998.

Lovforslaget skønnes at medføre et provenu i form af indbetalte restancer

på 100 mill. kr.

Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser

Forslaget om indregning af skatterestancer i forskudsregistreringen vil

som, nævnt under lovforslagets almindelige bemærkninger forbedre muligheden

for at inddrive andre offentlige restancer ved indeholdelse i løn. Derudover

vil indregningsmuligheden i en række tilfælde træde stedet for pålæg om

lønindeholdelsese, hvorfor det må påregnes at antallet at årlige pålæg om

lønindeholdelse vil falde tilsvarende. Lovforslaget har i øvrigt ingen

erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger har til formål

at sikre et ensartet og højt beskyttelsesniveau i hele EU med henblik på at

sikre den fri udveksling af personoplysninger i det indre marked. Direktivet

skal være gennemført i dansk ret senest den 24. oktober 1998.

Der er ikke bestemmelser i direktivet, der er til hinder for den

foreslåede ændring af lov om offentlige myndigheders registre.

Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den efterfølgende, finansielle administration af garantier for lån i

kreditinstitutter, som ydes af VækstFonden til investeringer i væsentlige

kapacitetsudvidelser i mindre virksomheder, varetages af Hypotekbanken,

ligesom VækstFonden kan inddrive af udbetalte garantibeløb gennem

Hypotekbanken jf. § 16, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 561 af 30. juni 1995 om

VækstFondens virke. Endnu er ingen af disse garantier, som er forholdsvis

nye, blevet misligholdt, men det foreslås alligevel, at der på forhånd

tilvejebringes hjemmel til i givet fald at inddrive sådanne krav ved

udpantning og ved indeholdelse i løn m.v.

Ved etablering af en garanti kræves det typisk, at indehaverne af en

virksomhed, der drives i selskabsform, kautionerer personligt for gælden. Det

foreslås derfor videre, at udpantnings og lønindeholdelsesadgangen udstrækkes

til også at omfatte kautionisterne.

I lighed med, hvad der er gældende for alle andre lovbestemmelser om

lønindeholdelse, foreslås det også her, at overtrædelse af reglerne skal

kunne straffes med bøde.

Til § 2

Efter § 20 b, stk. 1, nr. 2, i lov om offentlige myndigheders registre er

det en betingelse for indberetning af en skyldner til et

kreditoplysningsbureau, at en udestående fordring til det offentlige

overstiger 25.000 kr. Denne beløbsgrænse foreslås ændret til 5.000 kr.

Til § 3

Efter de gældende regler i kildeskattelovens § 61, stk. 3, overføres den

del af restskatten, der ikke overstiger et grundbeløb på p.t. 12.800 kr. til

indregning i forskudsskatten for det efterfølgende år. Restskatten bliver

herefter inddækket automatisk ved, at der løbende indeholdes et større

skattebeløb end ellers. Dette er både for skatteydere og skattemyndigheder en

enkel og praktisk måde at afvikle restskatter på, og ordningen synes at

fungere tilfredsstillende for både skatteydere og myndigheder.

Med det aktuelle forslag er det tanken at udvide denne ordning til også at

omfatte ældre restskatter i det omfang, der er plads til det indenfor den

eksisterende beløbsgrænse på 12.800 kr. Der ændres således ikke på, hvor

meget der maksimalt kan indregnes af restskat fra tidligere år, men der

lukkes op for, at den smidige ordning kan anvendes i alle tilfælde, hvor der

på forskudsregistreringstidspunktet er gammel skattegæld.

I forbindelse med udnyttelse af bemyndigelsen til at indregne ældre

skatterestancer i forskudsregistreringen, vil der skulle tages stilling til

spørgsmålet om, hvordan der skal beregnes renter af disse restancer.

Ifølge de eksisterende regler i kildeskattelovens § 63 skal der betales

renter af skatterestancer med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at

regne. Renterne opgøres en gang om året og opkræves sammen med restskatten

for de pågældende år.

For at kunne beregne, hvor meget der er påløbet i renter indtil betalingen

af en indregnet skatterestance finder sted, må man kende indbetalingsdatoen,

og denne kendes ikke umiddelbart ved automatisk indregning af restancer i

forskudsskatten.

Problemstillingen er principielt den samme i forbindelse med indregning af

restskat i forskudsskatten, men her har man løst rentespørgsmålet ved

fastsættelse af et tillæg på 8 pct. af beløbet (restskatten).

Procenttillægget erstatter de sædvanlige morarenter, og udgør den samlede

forrentning af restskattebeløbet, når det »betales« ved automatisk

indregning. Ved fastsættelsen af tillægget er det lagt til grund, at

restskatten er indbetalt jævnt over året, dvs. i 12 ens rater.

Tilsvarende vil der ved indregning af de ældre skatterestancer i

forskudsskatten skulle fastsættes regler om forrentning, fx i form af et fast

procenttillæg eller en forudbestemt indbetalingsdato, således at

forrentningen af de indregnede beløb kommer til at svare nogenlunde til de

morarenter, jf. kildeskattelovens § 63, stk. 1, der ellers pålægges ubetalte

skattebeløb.

Det er således af hensyn til fastsættelse af de særlige

forrentningsregler, at § 61 A, stk. 1, 2. pkt. er medtaget.

Til § 4

Med den foreslåede lovændring præciseres det, at de omhandlede

afgiftstyper, herunder også administrative bøder, kan inddrives efter

reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter, og

der indføres adgang til lønindeholdelse og udpantning også for administrative

bøder.

Tilsvarende ændringer er tidligere foretaget i skattekontrolloven og

kildeskatteloven.

Til §§ 5-7

Lovændringen indebærer, at administrative bøder for overtrædelse af

bestemmelserne i momsloven, lov om afgift af lønsum m.v. og lov om

registreringsafgift af motorkøretøjer, skal kunne inddrives ved udpantning og

indeholdelse i løn m.v..

Det foreslås videre, at ubetalte afgifts- og rentebeløb samt gebyrer efter

lov om registreringsafgift af motorkøretøjer ligeledes skal kunne inddrives

ved indeholdelse i løn m.v.

Til § 8

Det foreslås, at lovændringerne træder i kraft den 1. januar 1997.

Til § 9

Det foreslås, at § 9 om lovens § 2's gyldighed på Færøerne og i Grønland

affattes i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i § 12 i lov nr.

1093 af 21. december 1994 om begrænsning af skyldneres muligheder for at

deltage i offentlige udbudsforretninger og om ændring af visse andre love

(Effektivisering af inddrivelsen af restancer til det offentlige). Ændringer

i lov om offentlige myndigheders registre kan herefter kun sættes i kraft for

rigsmyndighederne på Færøerne og i Grønland ved kongelig anordning.

Skriftlig fremsættelse

Finansministeren (Mogens Lykketoft):

Hermed tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om

inddrivelse af gæld til det offentlige. (Effektivisering af det offentliges

restanceinddrivelse).

(Lovforslag nr. L 110).

Lovforslaget indgår som led i regeringens stemmeaftale med SF om

finansloven for 1997 og udspringer af forhandlingerne med Kommunernes

Landsforening om kommunernes økonomi i 1997, hvor det blandt andet blev

aftalt, at regeringen skulle undersøge mulighederne for at effektivisere det

offentliges restanceinddrivelse yderligere, fx ved en nedsættelse af

beløbsgrænsen for videregivelse af oplysninger om skyldnere med gæld til det

offentlige til private kreditoplysningsbureauer.

I de senere år er der gennemført en række initiativer med henblik på at

nedbringe gælden til det offentlige, som i begyndelsen af 1990'erne steg

markant. Senest blev adgangen til indberetning af skyldnere til et privat

kreditoplysningsbureau indført ved lov nr. 1093 af 21. december 1994. Ved

samme lejlighed blev skyldneres adgang til at deltage i offentlige

udbudsforretninger begrænset ligesom kreditbegrænsningsreglerne i

afgiftslovgivningen blev skærpet.

Som resultat af disse bestræbelser sammenholdt med den almindelige

økonomiske udvikling er de samlede restancer til det offentlige nu begyndt at

stagnere med en svag nedadgående tendens, men der er fortsat behov for nye

initiativer, der kan sikre denne udvikling.

Lovforslaget indeholder følgende initiativer:

1. Nedsættelse af beløbsgrænsen for indberetning af skyldnere til private

kreditoplysningsbureauer til 5.000 kr. Den hidtidige beløbsgrænse på 25.000

kr. har vist sig at være for høj i mange sammenhænge, ikke mindst fordi

inddrivelsesmyndighederne ikke har adgang til at sammenlægge flere forskelige

fordringstyper.

2. Indregning af skatterestancer i den skattemæssige forskudsregistrering.

3. Adgang til udpantning og lønindeholdelse for administrative bøder efter

told- og afgiftslovgivningen samt for gæld, der hidrører fra misligholdte

garantier, ydet af VækstFonden til erhvervsformål.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal

jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige og hurtige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Erhvervsministeriet

§ 1

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 888 af 26. oktober 1994,

som ændret ved § 1 i lov nr. 366 af 14. juni 1995, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 4 a indsættes i kapitel 2 :

»§ 4 b. Hypotekbanken kan med tillæg af renter og

omkostninger inddrive fondens tilgodehavende efter misligholdte garantier,

ydet efter § 2, stk. 2, ved udpantning. Inddrivelse kan endvidere ske ved

indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende samt hos personer, der har påtaget

sig en kautionsforpligtelse for fondens tilgodehavende, efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 1, herunder

regler om klageadgang og klagefrist.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb ved lønindeholdelse

efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Oplysningerne kan overføres elektronisk.«

2. I § 12 indsættes efter stk. 2 som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 12. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er

forskyldt efter anden lovgivning, den, der som formand eller medlem af

bestyrelsen

1) undlader at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter loven,

2) giver urigtige eller vildledende oplysninger til Rigsrevisionen,

erhvervsministeren eller andre offentlige myndigheder om forhold, der

vedrører fonden,

3) gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller

skødesløshed, der kan medføre tab for fonden.

Stk. 2. Formanden, bestyrelsesmedlemmerne og ansatte i fonden er

under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 e forpligtede til over

for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver

vidende om.

Justitsministeriet

§ 2

I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 654

af 20. september 1991, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1093 af 21.

december 1994, foretages følgende ændring:

1. I § 20 b, stk. 1, nr. 2, ændres »25.000« til:

»5.000«.

§ 20 b. Oplysninger om gæld til det offentlige kan videregives til

et kreditoplysningsbureau, hvis

1) - - -

2) gælden er forfalden og overstiger 25.000 kr. og gælden ikke er omfattet

af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling.

Stk. 2. - - -

Skatteministeriet

§ 3

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som

ændret senest ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996 foretages følgende

ændring:

1. Efter § 61 indsættes:

»§ 61 A. I det omfang grundbeløbet på 10.000 kr. i henhold

til § 61, stk. 3, ikke er udnyttet fuldt ud til dækning af restskat, kan der

i den resterende del af beløbet, efter skatteministerens nærmere bestemmelse,

ske overførsel af forfaldne skatterestancer fra tidligere indkomstår til

opkrævning efter reglerne i § 61, stk. 3. Skatteministeren kan i den

forbindelse træffe bestemmelse om, at forrentning af de efter 1 pkt.

opkrævede beløb kan ske efter andre regler end de i § 63 fastsatte.«

§ 4

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr.113 af 27. februar 1996, foretages

følgende ændringer:

1. I § 37 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter

§ 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres administrativt

efter § 80, og ekspeditionsafgift efter § 81 kan inddrives efter reglerne i

lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. »

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

2. § 37, stk. 4, der bliver stk. 5 , affattes

således:

»Stk. 5. Ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter

§ 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres administrativt

efter § 80, og ekspeditionsafgift efter § 81 kan inddrives ved udpantning.

Inddrivelse kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende

efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Skatteministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med

lønindeholdelse.«

§ 37. Betales skyldig told eller merværdiafgift efter § 30, bidrag

efter § 30, stk. 4, told efter § 33, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, eller

ekspeditionsafgift efter § 81 ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i

månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. dag efter

afregningsperiodens udløb.

Stk. 2. Rentebeløb efter stk. 1 fastsættes altid til mindst 50 kr.

Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende betaling af told og afgifter.

Stk. 4. Ikke-betalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter §

30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, og ekspeditionsafgift efter § 81 kan

inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan

fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

§ 5

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 6.

februar 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 59, stk. 3, indsættes efter

»afgiftsforhøjelser«: », bøder, der afgøres

administrativt,» og som 2. pkt. indsættes:

»Bøder, der afgøres administrativt, kan inddrives ved

udpantning.«.

§ 59. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Ubetalte afgifts- og rentebeløb, afgiftsforhøjelser samt

gebyrer kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 4. - - -

Stk. 5. - - -

§ 6

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 13. juli

1994, som ændret senest ved lov nr. 423 af 14. juni 1995, foretages følgende

ændringer:

1. I § 13 a indsættes efter »afgiftsforhøjelser«:

», bøder, der afgøres administrativt« og som 2. pkt. indsættes:

»Bøder, der afgøres administrativt, kan inddrives ved

udpantning.«

§ 13 a. Ubetalte afgifts og rentebeløb, afgiftsforhøjelser samt

gebyrer kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter

reglerne for indrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse

med lønindeholdelse, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

§ 7

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret senest ved lov nr. 489 af 12. juni 1996,

foretages følgende ændring:

1. Efter § 31 a indsættes:

»§ 31 b. Ubetalte afgifts- og rentebeløb, bøder, der afgøres

administrativt, samt gebyrer kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos

den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i

forbindelse med lønindeholdelse. Bøder, der afgøres administrativt, kan

inddrives ved udpantning.«.

Efter 2. behandling den 17. december 1996

Erhvervsministeriet

§ 1

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 888 af 26. oktober 1994,

som ændret ved § 1 i lov nr. 366 af 14. juni 1995, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 4 a indsættes i kapitel 2:

»§ 4 b. Hypotekbanken kan med tillæg af renter og

omkostninger inddrive fondens tilgodehavende efter misligholdte garantier,

ydet efter § 2, stk. 2, ved udpantning. Inddrivelse kan endvidere ske ved

indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende samt hos personer, der har påtaget

sig en kautionsforpligtelse for fondens tilgodehavende, efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 1, herunder

regler om klageadgang og klagefrist.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb ved lønindeholdelse

efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Oplysningerne kan overføres elektronisk.«

2. I § 12 indsættes efter stk. 2 som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Justitsministeriet

§ 2

I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 654

af 20. september 1991, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1093 af 21.

december 1994, foretages følgende ændring:

1. § 20 b, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) gælden er forfalden og overstiger i alt 5.000 kr., hele gælden

administreres af samme inddrivelsesmyndighed og ingen af gældsposterne er

omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling«.

Skatteministeriet

§ 3

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret

senest ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændring:

1. Efter § 61 indsættes:

»§ 61 A. I det omfang grundbeløbet på 10.000 kr. i henhold

til § 61, stk. 3, ikke er udnyttet fuldt ud til dækning af restskat, kan der

i den resterende del af beløbet efter skatteministerens nærmere bestemmelse

ske overførsel af forfaldne skatterestancer fra tidligere indkomstår til

opkrævning efter reglerne i § 61, stk. 3. Skatteministeren kan i den

forbindelse træffe bestemmelse om, at forrentning af de efter 1. pkt.

opkrævede beløb kan ske efter andre regler end de i § 63 fastsatte.«

§ 4

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr.113 af 27. februar 1996, foretages

følgende ændringer:

1. I § 37 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter

§ 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres administrativt

efter § 80, og ekspeditionsafgift efter § 81 kan inddrives efter reglerne i

lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

2. § 37, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter

§ 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, bøder, der afgøres administrativt

efter § 80, og ekspeditionsafgift efter § 81 kan inddrives ved udpantning.

Inddrivelse kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende

efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Skatteministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med

lønindeholdelse.«

§ 5

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 6.

februar 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 59, stk. 3, indsættes efter

»afgiftsforhøjelser«: », bøder, der afgøres

administrativt,», og som 2. pkt. indsættes:

»Bøder, der afgøres administrativt, kan inddrives ved

udpantning.«

§ 6

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 13. juli

1994, som ændret senest ved lov nr. 423 af 14. juni 1995, foretages følgende

ændring:

1. I § 13 a indsættes efter »afgiftsforhøjelser«:

», bøder, der afgøres administrativt,», og som 2. pkt.

indsættes:

»Bøder, der afgøres administrativt, kan inddrives ved

udpantning.«

§ 7

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret senest ved lov nr. 489 af 12. juni 1996,

foretages følgende ændring:

1. Efter § 31 a indsættes:

»§ 31 b. Ubetalte afgifts- og rentebeløb, bøder, der afgøres

administrativt, samt gebyrer kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos

den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i

forbindelse med lønindeholdelse. Bøder, der afgøres administrativt, kan

inddrives ved udpantning.«

Ikrafttræden m.v.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Reglerne om udpantning og lønindeholdelse efter §§ 1 og

4-7 finder også anvendelse på fordringer, der er forfaldne før lovens

ikrafttræden.

§ 9

Lovens § 2 gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller

grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne

eller i Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter