Aktindsigt i Patentdirektoratets kollisionsundersøgelse og juridiske vurdering
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i Patentdirektoratets kollisionsundersøgelse og
juridiske vurdering
Den 8. august 1994 rejste A
på vegne af B indsigelse mod gyldigheden af et varemærke offentliggjort i
Dansk
Varemærketidende den 8. juli
1994. A
gjorde bl.a. gældende at træ-logoet for B var forveksleligt med træ-logoet
for
det offentliggjorte varemærke for C.
Patentdirektoratet forelagde
A's indsigelse for modparten - D - der den 5. oktober 1994 bl.a. anførte
følgende:
"...
Generelt mener jeg at De må
afvise indsigelserne idet de ting der anføres allerede er vurderet i
Kollisionsundersøgelsen og specielt i den efterfølgende Juridiske vurdering,
og
på det tidspunkt fundet uvæsentlige.
Specifikt mener jeg at
'(B)'s' analyse af logoet er ukorrekt, idet (C) skrevet på begge sider af
træet
giver et fuldstændigt andet visuelt indtryk, og at træets facon er
væsens-forskelligt, idet (B)'s er smalt og spidst, og (C)'s er bredt og
rundt.
Jeg imødeser Deres snarlige
endelige godkendelse.
..."
A havde den 14. november 1994
disse bemærkninger på B's vegne:
Læs alt
"...
Som det fremgår, henviser
ansøger i sit brev til en kollisionsundersøgelse og en juridisk vurdering
foretaget af Patentdirektoratet. På baggrund af disse dokumenter anmoder
ansøger om, at Patentdirektoratet afviser indsigelsen.
Da dokumenterne således er
inddraget under sagen af ansøger og tillige er Patentdirektoratet bekendt,
skal
jeg anmode om at få udleveret kopi af disse dokumenter, således at de kan
indgå
i mine og min klients overvejelser ved udarbejdelsen af et svar.
I øvrigt tillader jeg mig i
henhold til min indsigelse at komplettere materialet vedrørende brug af
indsigers mærke ved fremsendelse af kopi af 'hængetags' samt kopi af mærket (
B
)'s faktiske anvendelse på tøj samt i
annonceringer forud for ansøgningsdatoen for VR 03.089 1994.
Før jeg modtager det ovenfor
udbedte materiale, vil jeg ikke være i stand til at fremkomme med mit
afsluttende indlæg i sagen, og jeg skal derfor høfligst anmode om, at der
meddeles en ny frist i forbindelse med fremsendelsen af materialet."
Patentdirektoratet udtalte
den 22. november 1994 følgende:
"...
Servicesager er fortrolige og
det er således alene kunden eller den, der repræsenterer kunden, der kan få
sagerne at se.
Desuden inddrages
servicesager og/eller resultaterne af disse
aldrig
under behandlingen af en varemærkeansøgning, og de af mærkeindehaver omtalte
servicesager (kollisionsundersøgelse og juridisk vurdering) har derfor heller
ikke influeret på afgørelsen af ovennævnte sag."
A rettede herefter
henvendelse til modparten - D - og bad ham om at sende
kollisionsundersøgelsen
med efterfølgende juridisk vurdering.
D bad på den baggrund
Patentdirektoratet om at afvise indsigelserne mod varemærket C med figur.
A rykkede igen D for de
dokumenter som A tidligere havde bedt om, men uden resultat. A bad herefter i
brev af 31. januar 1995 Patentdirektoratet om at stille behandlingen af
indsigelsessagen
i bero indtil D havde udleveret det ønskede materiale. A henviste til at D
selv
havde inddraget materialet under sagen.
Patentdirektoratet skrev den
10. februar 1995 følgende til A:
"... grundlaget for
direktoratets afgørelse i indsigelsessagen, er de oplysninger, som parterne
har
indsendt, samt de oplysninger som iøvrigt er tilgængelige og fornødne i
forbindelse med direktoratets vurdering af en indsigelsessag. Som nævnt i
direktoratets brev af 22. november 1994 omfatter dette materiale ikke
servicesager, herunder juridiske vurderinger, medmindre disse indsendes af
parterne til brug for behandlingen af sagen. Dette er ikke tilfældet i den
foreliggende sag.
Såfremt De ønsker at udtale
Dem yderligere i indsigelsessagen, må dette ske inden den af direktoratet
meddelte frist den 23. februar 1995."
A klagede den 22. februar
1995 til Erhvervsministeriet. A argumenterede således for sit ønske om at
sagens behandling blev stillet i bero:
"...
Varemærkeansøgninger og
indsigelsessager behandles af Patentdirektoratet i henhold til
Varemærkelovens
§§ 12 og 23. Patentdirektoratet har således som administrativ myndighed
eneret
på udstedelse af varemærkeregistreringer og afgørelse i indsigelsessager.
En indsigelsessag omfatter to
parter, nemlig indsiger og registreringsindehaver, og det følger af
Varemærkelovens § 23 implicit og af de almindelige forvaltningsretlige
principper, at indsigelsessagen behandles ud fra det kontradiktoriske
princip.
Patentdirektoratet træffer på basis af det fremlagte materiale på objektiv
basis en afgørelse i sagen.
I det omfang en myndighed i
forbindelse med en sådan afgørelse forfølger andre hensyn end hensynet til at
træffe en juridisk korrekt afgørelse, kan der blive tale om
myndighedsinhabilitet.
Således som sagen nu
foreligger oplyst, er det ikke muligt for indsiger at afgøre, om
Patentdirektoratet
ved den udførte juridiske vurdering skulle have bragt sig selv i en sådan
inhabilitet, men sandsynligheden foreligger.
Indsiger er alene bekendt med
resultatet af vurderingen, nemlig at den er faldet ud til
registreringsindehaverens
fordel.
Eftersom registreringsindehaveren
har bragt denne oplysning ind under sagen, vil Patentdirektoratet i henhold
til
det i bilag 13 oplyste medtage dette i sin vurdering af sagen. Det er på den
baggrund uacceptabelt, såfremt indsiger ikke kan få mulighed for at gøre sig
bekendt med indholdet af vurderingen og således selv få mulighed for at tage
stilling til, om Patentdirektoratet skulle være inhabil.
...
Vi skal derfor endnu engang
anmode ministeren om at omgøre den af Patentdirektoratet af 10. februar 1995
trufne afgørelse om ikke at stille sagen i bero.
Vi skal endvidere udtrykke
vor bekymring på vor klients vegne over, at Patentdirektoratet selv skal
træffe
afgørelse i indsigelsessagen, efter - mod betaling - at have rådgivet den ene
part om dennes stilling overfor den anden parts mærke."
Den 27. marts 1995 svarede
Erhvervsministeriet således på A's klage:
"...
Mærkeindehaver har under
sagen i brev af 5. oktober 1994 oplyst, at en sådan undersøgelse og vurdering
er foretaget samt antydet resultatet heraf. Da mærkeindehaver imidlertid ikke
har indsendt den pågældende undersøgelse og vurdering til direktoratets
rettighedsafdeling under partshøringen, bliver der ikke taget hensyn til en
sådan oplysning ved vurderingen. Ministeriet kan i den forbindelse oplyse, at
direktoratets rettighedsafdeling ikke har adgang til de sager, der bliver
behandlet i erhvervsserviceafdelingen, og at materiale i sådanne sager efter
fast praksis hverken anvendes eller bliver inddraget i sagsbehandlingen,
medmindre det er kunden selv, der fremsender undersøgelsen og/eller
vurderingen.
Det er en afgørende
forudsætning for Patentdirektoratets ErhvervsService, at denne
erhvervsaktivitet
udøves adskilt fra direktoratets myndighedsopgaver på rettighedsområdet. På
denne baggrund finder ministeriet ikke grundlag for at kritisere
direktoratets
afgørelse om ikke at udlevere materiale fra en erhvervsservicesag til brug
for
behandlingen af en sag på rettighedsområdet, og dermed heller ikke
direktoratets beslutning om ikke at stille sagen i bero. Det kan i øvrigt
oplyses, at når direktoratets afgørelse af de materielle spørgsmål i
indsigelsessagen foreligger, vil afgørelsen kunne indbringes for
Patentankenævnet
i medfør af varemærkelovens § 46.
For så vidt angår det rejste
habilitetsspørgsmål kan det oplyses, at der på det seneste har været en del
debat om Patentdirektoratets ErhvervsService, herunder om Patentdirektoratets
habilitetsforhold. Ministeriet har derfor bedt om en redegørelse for bl.a.
habilitetsspørgsmål i forbindelse med Patentdirektoratets service - og
videnformidlingsaktiviteter, ligesom Ombudsmanden er ved at undersøge bl.a.
habilitetsproblematikken i forbindelse med direktoratets
serviceydelser."
Herefter klagede A til mig. I
klagen af 4. april 1995 skrev han bl.a. følgende:
"...
Erhvervsministeriet anfører,
at da den juridiske vurdering ikke er fremlagt, vil der ikke under behandling
af indsigelsessagen blive taget hensyn til den. Dette ændrer dog ikke på det
forhold, at den vigtigste del af afgørelsen, nemlig resultatet, er meddelt
Patentdirektoratet ved mærkeindehavers brev af 5. oktober 1994. Derfor kan
det
ikke på forhånd afvises, at Patentdirektoratet vil tage hensyn til
vurderingen,
uden at den er fremlagt. Dette forhold finder jeg uholdbart, navnlig når
henses
til, at indsiger ikke kan få lejlighed til at gøre sig bekendt med indholdet
af, eller baggrunden for resultatet af den juridiske vurdering.
Erhvervsministeriet anfører
endvidere, at direktoratets rettighedsafdeling ikke har adgang til de sager,
der bliver behandlet i erhvervsafdelingen. Det mener jeg ikke kan have sin
rigtighed. Således som jeg er orienteret, er sagsbehandlerne i
rettighedsafdelingen
de samme, som besvarer sager for erhvervsafdelingen.
Endelig anfører
Erhvervsministeriet, at det er en afgørende forudsætning for
Patentdirektoratets ErhvervsService, at denne erhvervsaktivitet udøves
adskilt
fra direktoratets myndighedsopgaver på rettighedsområdet. Dette er mig
bekendt
ikke tidligere udtalt af hverken Erhvervsministeriet eller af
Patentdirektoratet, og harmonerer ikke med det forhold, at
rettighedsafdelingen
og erhvervsafdelingen arbejder under samme budgetramme og ikke er
regnskabsmæssigt
adskilt. Erhvervsafdelingen må således forventes at drage fordel af de
EDB-investeringer rettighedsafdelingen foretager, ligesom de har adgang til
oplysninger i rettighedsafdelingen.
På baggrund af ovenstående
bemærkninger finder jeg derfor ikke Erhvervsministeriets afgørelse korrekt og
skal anmode Folketingets Ombudsmand foranstalte en undersøgelse.
Erhvervsministeriet tager i
afgørelsen også stilling til indsigers adgang til at få aktindsigt i
erhvervsafdelingens
juridiske vurdering. Hertil skal jeg knytte en enkelt bemærkning.
I henhold til Lov om
offentlighed i forvaltningen vil en juridisk vurdering på det foreliggende
grundlag
være offentlig tilgængelig. Af lovens § 3 fremgår, at ministeren efter
forhandlinger med justitsministeren kan fastsætte regler, hvorefter nærmere
bestemte embedsområder er undtaget fra aktindsigt. Dette er ikke sket på
dette
konkrete retsområde. Endvidere finder jeg ikke, at lovens § 13, stk. 1, nr. 6
kan finde anvendelse her, idet der ikke foreligger et klart behov for
undtagelse, således som det er krævet af Folketingets Ombudsmand i FOB 1990
288. Med andre ord, kan den juridiske vurdering ikke unddrages fra
aktindsigt.
Indsiger er bekendt med
undersøgelsens eksistens, samt at hans mærke er omtalt i undersøgelsen.
Desuagtet vil direktoratet ikke udlevere undersøgelsen, hvilket jeg finder er
en uholdbar og kritisabel situation.
..."
Patentdirektoratet udtalte
den 23. juni 1995 i anledning af klagen følgende:
"...
... direktoratet
(meddelte) i
brev af 25. april 1995, at man ikke finder, at den videre behandling af
varemærkeindsigelsessagen bør afvente resultatet af klagen til ombudsmanden.
Man henviste i den forbindelse til, at suspension af indsigelsessagen ikke
blot vil få betydning for klagerens klient, der har anfægtet registreringens
gyldighed, men også for modparten, der er indehaver af
varemærkeregistreringen.
I brev af 9. maj 1995 har direktoratet
meddelt parterne i indsigelsessagen, at man har taget sagen op til afgørelse.
2. Redegørelse for de enkelte klagepunkter, omfattet af såvel klagen
til Erhvervsministeren som klagen til Folketingets Ombudsmand.
Aktindsigt
Den kollisionsundersøgelse og
juridiske vurdering, som klageren ønsker udleveret, udgør en serviceydelse,
som
Patentdirektoratets erhvervsservicefunktion tilbyder mod betaling af
vederlag.
Sådanne serviceydelser udføres typisk for kunder i tidsrummet, hvor kunden
overvejer at indgive en rettighedsansøgning. Undersøgelsens resultat udgør en
del af virksomhedens beslutningsgrundlag i forundersøgelsen af et projekt,
eksempelvis overvejelser om nye markedsføringstiltag bl.a. i form af
lancering
af nye varemærker og produkter. Erhvervsservicesagerne indeholder således
normalt (direkte eller indirekte) oplysninger om den enkelte kundes
fremtidige
markedsføringsforhold eller forretningsgrundlag i øvrigt. Sådanne oplysninger
anser direktoratet ikke for offentligt tilgængelige, idet disse findes at
være
unddraget aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, jf.
tillige principperne i § 12, stk. 1, nr. 2. Efter direktoratets opfattelse
har
direktoratet derfor ikke hjemmel til at udlevere denne type materiale,
ligesom
man ikke er beføjet til at pålægge kunden at udlevere sådant materiale til
trediemand.
Vedrørende den konkrete
påklagede rettighedssag skal tilføjes, at kollisionsundersøgelsen og den
juridiske vurdering ikke forefindes på denne sag, men alene på servicesagen.
Mærkeindehaver har alene refereret til servicesagen under
indsigelsesbehandlingen,
men har ikke vedlagt materialet fra servicesagen hverken i sin helhed eller i
uddrag. Dette materiale udgør således ikke et dokument, som indgår i den
påklagede rettighedssag i henhold til offentlighedslovens § 5.
Forskellige aspekter af forholdet mellem Patentdirektoratets
erhvervsserviceafdeling og rettighedsafdelingen, berørt i begge klager.
Vedrørende spørgsmålet om
rettighedsafdelingens adgang til de sager, der bliver behandlet i
erhvervsserviceafdelingen
kan oplyses, at personalet i Patentdirektoratet har modtaget instruktioner
om,
at servicesager er fortrolige og ikke offentligt tilgængelige, hvorfor dette
materiale ikke kan indgå i direktoratets sagsbehandling som
rettighedsudstedende
myndighed, medmindre det er blevet offentligt tilgængeligt, fordi det er
blevet
indsendt af kunden til brug for behandling af sagen. Rettighedsafdelingen har
således ikke retmæssig adgang til servicesager i forbindelse med behandlingen
af
rettighedssager. Det skal tilføjes, at personalet endvidere er instrueret om,
at såfremt sådant materiale indsendes, er man ikke ved behandlingen af en
rettighedssag bundet af vurderinger heri.
I overensstemmelse med
ovennævnte instruktioner har man ikke ved behandlingen af den ansøgning, der
har ført til den anfægtede varemærkeregistrering, fremskaffet den
kollisionsundersøgelse og juridiske vurdering, som er udfærdiget for
mærkeindehaver
af direktoratets erhvervsservicefunktion. Tilsvarende har man ikke i
forbindelse med behandlingen af de indsigelser, som er nedlagt, efter at
registrering har fundet sted, fremskaffet dette materiale.
Til det af klageren anførte
kan endvidere oplyses, at løsningen af serviceopgaver ikke foretages i en
speciel afdeling, adskilt personalemæssigt fra direktoratets funktion som
rettighedsudstedende myndighed, idet løsningen af såvel myndighedsopgaver som
serviceopgaver kræver betydelig specialviden. Direktoratet sikrer imidlertid
i
videst muligt omfang, at det ikke er samme person, der behandler en
rettighedssag og en tilsvarende servicesag. Der henvises i den forbindelse
til
vedlagte redegørelse af 28. februar 1995 vedrørende Patentdirektoratets
konkurrenceudsatte erhvervsservice, som er sendt til høring hos
erhvervsorganisationerne.
...
Afgørelsesgrundlaget/inhabilitet.
I klagen til ministeren er
anført, at direktoratet i indsigelsessager træffer afgørelser på grundlag af
parternes indlæg alene. Dette er imidlertid ikke korrekt, idet direktoratet
som
nævnt i brevet af 10. februar 1995 til klageren og i fuld overensstemmelse
med
officialprincippet supplerer parternes oplysninger med de oplysninger, som er
tilgængelige for direktoratets rettighedsafdeling, og som er fornødne i
forbindelse med en fyldestgørende vurdering af en indsigelsessag.
Direktoratet
foretager således typisk undersøgelser i direktoratets opslagsværker, i den
immaterialretlige litteratur samt i registret over ansøgte og registrerede
varemærker med henblik på eventuelle analoge fortilfælde. Som nærmere omtalt
ovenfor er servicesager imidlertid ikke offentligt tilgængelige og er derfor
ikke en del af det materiale, som indgår i en eventuel yderligere oplysning
af
sagen.
Klageren har over for
ombudsmanden anført, at det ikke på forhånd kan afvises, at direktoratet ved
indsigelsesafgørelsen vil tage hensyn til den juridiske vurdering, da
resultatet er meddelt i mærkeindehavers brev i indsigelsessagen. Hertil
bemærkes,
at direktoratet ved afgørelsen af en sag, dels som nævnt, supplerer det af
parterne indsendte materiale med egne undersøgelser i offentligt tilgængeligt
materiale, dels foretager en sortering af relevant og irrelevant materiale,
idet alt materiale indsendt af parterne ikke i sig selv nødvendigvis har
betydning for vurderingen af sagen. I det foreliggende tilfælde, hvor
rettighedsafdelingen
alene er bekendt med antydningen af en konklusion i en juridisk vurdering,
men
ikke er i besiddelse af selve vurderingen eller konklusionen og den nærmere
begrundelse herfor, vil en sådan oplysning ikke blive tillagt betydning ved
direktoratets vurdering af indsigelsen.
Vedrørende spørgsmålet om
inhabilitet under behandlingen af indsigelsessager som følge af hensynet til
kolleger kan oplyses, at varemærkeindsigelsesfunktionen i vidt omfang
vurderer,
om der foreligger kollision mellem to varemærker, i tilfælde hvor dette
spørgsmål tidligere har været vurderet af kolleger i forbindelse med
Patentdirektoratets undersøgelse af, om et ansøgt varemærke vil kunne
registreres. Indsigelsesfunktionen kommer ikke altid frem til samme resultat,
som det, der blev resultatet ved den forudgående behandling af ansøgningen.
Dette skyldes bl.a., at der ved behandlingen af en indsigelsessag normalt
foreligger yderligere materiale til belysning af sagen, som naturligvis kan
medføre, at den skønsprægede afgørelse ændres. Denne situation forekommer
helt
parallel med tilfælde, hvor der i en rettighedssag er indsendt materiale fra
en
servicesag, som en kollega har behandlet.
Direktoratet kan i øvrigt
afvise, at spørgsmålet om et muligt erstatningsansvar i tilfælde af
uoverensstemmelse
mellem en juridisk vurdering og en senere ansøgning om registrering af samme
mærke,
indgår som kriterium i behandlingen af ansøgningen.
..."
I tilslutning til denne
udtalelse afgav Erhvervsministeriet følgende udtalelse den 25. juli 1995:
"...
For så vidt angår aktindsigt,
er Erhvervsministeriet enig med Patentdirektoratet i, at aktindsigt kun kan
kræves i de akter, der indgår i selve rettighedssagen (i dette tilfælde en
indsigelsessag), jf. forvaltningsloven §§ 9 og 10. Heraf fremgår, at kun
dokumenter, der vedrører sagen, er omfattet af aktindsigt, hvilket omvendt
vil
sige, at materiale tilvejebragt i andet øjemed falder uden for. Da
mærkeindehaveren heller ikke selv har indsendt undersøgelsen og vurderingen
fra
Patentdirektoratets Erhvervsservice, indgår dette materiale ikke i
indsigelsessagen, og de personer, der træffer afgørelse i indsigelsessagen,
har
ikke kendskab hertil.
Udover det af
Patentdirektoratet anførte, ønsker Erhvervsministeriet at fremhæve, at
aktindsigt i Patentdirektoratets erhvervsservicesag må kunne afslås efter §
13,
stk. 1, nr. 5, i offentlighedsloven, idet erhvervsservicesagen alene er
oprettet til brug for udførelsen af Patentdirektoratets
forretningsvirksomhed.
§ 13, stk. 1, nr. 5, sikrer efter Erhvervsministeriets opfattelse, at kunder,
der køber en vurdering fra Patentdirektoratets Erhvervsservice, opnår samme
diskretion, som hvis ydelsen var købt hos en privat virksomhed. Er dette ikke
tilfældet, vil grundlaget for denne virksomhed blive væsentligt forringet.
For så vidt angår det rejste
habilitetsspørgsmål finder Erhvervsministeriet i tilslutning til
Patentdirektoratets
redegørelse, at de betragtninger, som (A) i brevet af 22. februar 1995
anfører
på side 4 - 5 om Patentdirektoratets eventuelle erstatningsansvar for
mangelfuld rådgivning samt om personlige forhold arbejdskolleger imellem,
ligeledes kunne anføres om andre tilfælde, hvor en myndighed påny behandler
et
spørgsmål, som tidligere er behandlet af samme myndighed. De af (A) anførte
synspunkter giver således ikke efter Erhvervsministeriets vurdering anledning
til, at der foreligger generelle habilitetsproblemer ved Patentdirektoratets
behandling af indsigelsessager. Patentdirektoratets medarbejdere må - som
andre
offentligt ansatte - afstå fra at behandle en konkret sag, hvis det konkret
vurderes, at der på grund af personlige forhold opstår habilitetsproblemer i
en
sag.
Indsigelsessagen blev
behandlet af to sagsbehandlere, der ikke tidligere har været inddraget i
sagen.
Erhvervsministeriet finder således ikke anledning til kritik af
Patentdirektoratets behandling af indsigelsessagen. Det skal i den
forbindelse
bemærkes, at akterne fra erhvervsservicesagen, som ovenfor nævnt, ikke har
været inddraget ved Patentdirektoratets afgørelse af rettighedssagerne.
For så vidt angår spørgsmålet
om berostillelse af indsigelsessagen, stillede Patentdirektoratet
behandlingen
af indsigelsessagen i bero, indtil Erhvervsministeriets afgørelse forelå. Da
Erhvervsministeriet som endelig administrativ instans har udtalt, at (A) ikke
har krav på at få udleveret materiale fra servicesagen, vil der herefter ikke
være grundlag for yderligere at sætte sagen i bero, idet der ikke er udsigt
til, at der vil fremkomme yderligere nye oplysninger til belysning af
indsigelsessagen. Erhvervsministeriet har i denne forbindelse tillige lagt
vægt på, at en yderligere berostillelse af indsigelsessagen vil kunne skade
rettighedshaverens økonomiske udnyttelse af det registrerede varemærke.
Erhvervsministeriet finder
således ikke, at (A) har krav på, at indsigelsessagen sættes i bero ud over
den
berostillelse, der faktisk har fundet sted."
A kommenterede disse
udtalelser den 7. december 1995 og skrev bl.a. følgende:
"...
For såvidt angår
Erhvervsministeriets brev af 25. juli 1995, er jeg ikke enig i
Erhvervsministeriets bemærkning om, at den juridiske bedømmelse foretaget af
Patentdirektoratets erhvervsserviceafdeling ikke i nærværende sag indgår i
selve rettighedssagen. Det er korrekt, at den juridiske vurdering som
dokument
ikke er fremlagt under sagen, men det er ubestrideligt, at såvel eksistensen
af
den juridiske vurdering som resultatet, der åbenbart faldt ud til
registreringsindehavers
fordel, er blevet bragt til Patentdirektoratets kendskab i forbindelse med
indsigelsessagen af registreringsindehaver. Det er derfor heller ikke
korrekt,
at Patentdirektoratet ikke i forbindelse med afgørelsen af indsigelsessagen
har
haft kendskab til servicesagen.
Jeg kan ikke erklære mig enig
i Erhvervsministeriets bemærkninger om, at den konkrete situation kan
sammenlignes med en situation, hvor en myndighed påny behandler et spørgsmål,
som tidligere er behandlet af samme myndighed. Ulig så godt som alle andre
administrative sagsgange, jeg kan forestille mig, har Patentdirektoratet i
nærværende sag først behandlet en 'sag' alene på vegne af
registreringsindehaver
som serviceopgave. Opgaven er blevet løst mod betaling fra
registreringsindehaver.
I forbindelse med
indsigelsessagen er det korrekt, at myndigheden påny behandler sagen, men da
som led i en offentlig myndighedsopgave, nemlig i forbindelse med afgørelsen
af
indsigelsen, hvor Patentdirektoratet ikke må have præferencer for nogen af
parterne i forbindelse med sagens afgørelse.
Der er således ikke tale om,
at myndigheden i nærværende sag 2 gange som myndighed på upartisk grundlag
træffer afgørelse i sagen, således som det synes anført af
Erhvervsministeriet.
Jeg finder således fortsat, at strukturen i Patentdirektoratet, med en
serviceafdeling
der tilgodeser sine klienters interesser, og en myndighedsafdeling der
udfører
en i henhold til lov fastsat godkendelsesvirksomhed, giver anledning til
generelle habilitetsproblemer.
For så vidt angår
Patentdirektoratets redegørelse af 23. juni 1995, har jeg følgende
bemærkninger
til offentlighedslovens regler om aktindsigt.
Patentdirektoratet støtter
sin ret til at afvise aktindsigt i servicesager på offentlighedslovens § 12,
stk. 1, nr. 2 og offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.
Jeg skal i den forbindelse
gøre opmærksom på, at § 12 vedrører undtagelse af specielle
oplysninger
fra aktindsigt og ikke
undtagelse af hele sager fra aktindsigt. Såfremt Patentdirektoratet havde
fulgt
offentlighedslovens § 12, ville jeg derfor umiddelbart have haft mulighed for
at få udleveret akter i servicesagen, som ikke indeholdt oplysninger omfattet
af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2. Dette er ikke sket.
Netop fordi
offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 i tilstrækkelig grad værner om 3.
personers forretningshemmeligheder, kan § 13, stk. 1, nr. 6 ikke finde
anvendelse med samme begrundelse. Det fremgår eksplicit af § 13, stk. 1, nr.
6,
at denne paragraf alene kan finde anvendelse efter forholdets
særlige
karakter. Da det beskyttelseshensyn,
som Patentdirektoratet påberåber sig, allerede er opremset i § 12, stk. 1,
nr.
2, kan der ikke af den grund siges at foreligge en særlig karakter, som giver
mulighed for anvendelse af § 13, stk. 1, nr. 6.
Jeg finder således ikke, at
hverken offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 eller offentlighedslovens §
13,
stk. 1, nr. 6 kan anvendes som hjemmel til at nægte aktindsigt i servicesagen
som sådan.
Patentdirektoratet har nægtet
mig indsigt i hele sagen, hvilket de alene har hjemmel til i henhold til
offentlighedslovens § 3, der, som jeg nævnte i min klage, alene kan tages i
anvendelse, når der efter forhandling med justitsministeren er fastsat regler
herom. Disse regler foreligger ikke.
Afslutningsvis finder jeg
ikke Patentdirektoratets oplysning, om at konklusionen af en juridisk
vurdering, så længe denne ikke er fremlagt, ikke vil blive tillagt betydning
ved Patentdirektoratets vurdering af indsigelsen, betryggende. Det forhold,
at
Patentdirektoratets medarbejder ved behandlingen af indsigelsen er bekendt
med,
at en anden medarbejder har vurderet konflikten anderledes, kan få betydning
ved indsigelsens afgørelse, uanset Patentdirektoratets forsikring om det
modsatte. Jeg finder, at risikoen, for at resultatet af den juridiske
vurdering kan få indflydelse på indsigelsessagen, er tilstrækkelig til at
finde hele konstruktionen omkring Patentdirektoratets Erhvervsservice
betænkelig.
Jeg har ikke yderligere
kommentarer til høringssvaret og henviser iøvrigt til min klage af 27. marts
1995."
Erhvervsministeriet fastholdt
i sin afsluttende udtalelse af 18. januar 1996 sin tidligere opfattelse og
skrev bl.a.:
"...
For så vidt angår spørgsmålet
om aktindsigt, skal Erhvervsministeriet henlede opmærksomheden på
ministeriets
skrivelse til ombudsmanden af 25. juli 1995, hvoraf det fremgår: 'Udover det
af Patentdirektoratet anførte, ønsker Erhvervsministeriet at fremhæve, at
aktindsigt i Patentdirektoratets erhvervsservicesag må kunne afslås efter §
13,
stk. 1, nr. 5, i offentlighedsloven, idet erhvervsservicesagen alene er
oprettet til brug for udførelsen af Patentdirektoratets
forretningsvirksomhed.
§ 13, stk. 1, nr. 5, sikrer efter Erhvervsministeriets opfattelse, at kunder,
der køber en vurdering fra Patentdirektoratets Erhvervsservice, opnår samme
diskretion, som hvis ydelsen var købt hos en privat virksomhed. Er dette ikke
tilfældet, vil grundlaget for denne virksomhed blive væsentligt forringet.'.
Erhvervsministeriet må derfor
fastholde, at udtalelser i erhvervsservicesager alene kan inddrages i en
myndighedssag, hvis en af parterne fremlægger udtalelsen fra
Patentdirektoratets Erhvervsservice.
Det skal for god ordens skyld
bemærkes, at såfremt udtalelsen fra Patentdirektoratets Erhvervsservice af
den
ene part i myndighedssagen fremlægges som argument over for
Patentdirektoratet
i forbindelse med myndighedsbehandlingen, så vil udtalelsen naturligvis være
omfattet af forvaltningslovens regler, idet udtalelsen da er indgivet som led
i
en behandling af en myndighedssag, jf. § 2, stk. 1, i forvaltningsloven.
For så vidt angår
habilitetsspørgsmålet, henvises til Erhvervsministeriets skrivelse til
ombudsmanden
af 25. juli 1995, hvoraf det fremgår, at indsigelsessagen er blevet behandlet
af to sagsbehandlere, der ikke tidligere havde været inddraget i sagen, og at
akterne fra erhvervsservicesagen hverken har været inddraget ved
Patentdirektoratets afgørelse af rettighedssagen eller indsigelsessagen.
Erhvervsministeriet er
således fortsat af den opfattelse, at der ikke opstår habilitetsproblemer i
forbindelse med Patentdirektoratets myndighedsudøvelse, idet der er taget de
fornødne skridt til, at myndighedssager og erhvervsservicesager behandles
uafhængigt af hinanden.
Erhvervsministeriet må
endvidere afvise, at det forhold, at en person på vegne af
Patentdirektoratets
Erhvervsservice har afgivet udtalelse i en erhvervsservicesag, indebærer, at
Patentdirektoratet har habilitetsproblemer i forbindelse med
myndighedsudøvelsen.
Dette gælder uanset om den person, der behandler myndighedssagen, af den ene
part i myndighedssagen gøres opmærksom på, at spørgsmålet tidligere har været
behandlet af Patentdirektoratets Erhvervsservice.
Endelig skal det bemærkes, at
Patentdirektoratets Erhvervsservice fra 1. januar 1996 har arbejdet efter nye
retningslinier, som meddelt ombudsmanden ved Erhvervsministeriets skrivelse
af
13. december 1995. Retningslinierne indebærer efter Erhvervsministeriets
opfattelse, at de rejste habilitetsspørgsmål i forbindelse med
Patentdirektoratets
myndighedsudøvelse på den ene side og Patentdirektoratets Erhvervsservice på
den anden side ikke har relevans for sager, der behandles efter de nye
retningslinier."
I sit brev af 23. februar
1996 henviste A til at han var bekendt med at Patentdirektoratets
Erhvervsservice
havde udarbejdet nye retninglinier. Efter A's opfattelse havde
Patentdirektoratet ved at drøfte spørgsmålet med Dansk Forening for
Industriel
Ejendomsret, Patentagentforeningen og Advokatrådet og ved at udarbejde nye
retningslinier hvorefter den juridiske rådgivning falder bort, erkendt at der
juridisk var et problem.
Ombudsmandens udtalelse
"Patentdirektoratet og Erhvervsministeriet har under sagen understreget
at sagerne i direktoratets erhvervsserviceafdeling blev holdt skarpt adskilt
fra sagerne i direktoratets rettighedsafdeling, og at servicesager - eller
resultaterne heraf - aldrig indgår i behandlingen af en varemærkeansøgning
medmindre oplysninger eller dokumenter fra servicesagen inddrages af kunden
selv i forbindelse med den efterfølgende ansøgning.
Jeg har herefter lagt til grund at oplysningerne fra servicesagen faktisk
ikke er anvendt i rettighedssagen. I rettighedssager træffer
Patentdirektoratet afgørelse som forvaltningsmyndighed, og disse sager er - i
modsætning til erhvervsservicesager - omfattet af forvaltningsloven (lov nr.
571 af 19. december 1985), jf. lovens § 2, stk. 1. Offentlighedsloven (lov
nr. 572 af 19. december 1985) gælder for 'al virksomhed, der udøves af den
offentlige forvaltning', jf. lovens § 1, stk. 1, og dermed også for
Patentdirektoratets servicesager.
Som nævnt har jeg lagt til grund at oplysninger fra servicesagen ikke er
anvendt i rettighedssagen. Det kan derfor ikke give mig anledning til
bemærkninger at spørgsmålet om aktindsigt i oplysninger vedrørende
servicesagen er behandlet efter reglerne i offentlighedsloven.
Der er ikke i medfør af offentlighedslovens § 3 fastsat regler om at
erhvervsservicesagerne eller dokumenter i disse skal være undtaget fra loven.
Dokumenterne i sager i erhvervsserviceafdelingen er således omfattet af
retten til aktindsigt medmindre dokumenterne - eller oplysninger i disse -
kan undtages efter reglerne i offentlighedslovens kapitel 3.
Patentdirektoratet har (den 22. november 1994) udtalt at servicesager er
fortrolige, og at det alene er kunden eller en repræsentant for kunden der
har adgang til sagerne, og videre (i udtalelsen af 23. juni 1995) oplyst 'at
personalet i Patentdirektoratet har modtaget instruktioner om, at
servicesager er fortrolige og ikke offentligt tilgængelige...'
Efter offentlighedslovens § 14 er pligten til at meddele oplysninger
begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med
hjemmel i lov. Som eksempel på sådanne
særlige lovbestemte tavshedspligtsregler kan - inden for Erhvervsministeriets
område - nævnes § 50 b, stk. 1, i bank- og sparekasseloven (lovbek. nr. 182
af
20. marts 1995 med senere ændringer) om særlig udvidet tavshedspligt for
ansatte i Finanstilsynet der udelukker anvendelsen af
offentlighedsprincippet.
Der er ikke særlige lovbestemte tavshedspligtsregler for ansatte i
Patentdirektoratet. Den almindelige tavshedspligt efter straffeloven og
forvaltningsloven begrænser ikke adgangen til aktindsigt, jf.
offentlighedslovens § 14, og en særlig videregående tavshedspligt kan ikke
fastlægges ved tjenestebefaling, jf. John Vogter, Offentlighedsloven med
kommentarer (1992), s. 226.
Offentlighedslovens
bestemmelser om aktindsigt er i øvrigt præceptive i den forstand at en
myndighed
ikke gyldigt kan træffe bestemmelse eller give tilsagn om fortrolighed ud
over hvad der følger af lovens regler; se f.eks. John Vogter,
Offentlighedsloven
med kommentarer (1992), s. 181. Derimod kan myndigheden give aktindsigt i
videre omfang, alene begrænset af reglerne om tavshedspligt, jf. princippet
om
meroffentlighed i offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. punktum.
De relevante bestemmelser for
spørgsmålet om hvorvidt der må antages at skulle gives aktindsigt i
dokumenter
i en sag i Patentdirektoratets Erhvervsserviceafdeling, er
offentlighedslovens
§ 12, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, og § 13, stk. 1, nr. 5, og stk. 2.
Bestemmelserne
er sålydende:
'
§ 12.
Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om
1) ...
2) tekniske indretninger
eller fremgangsmåder eller om drifts-eller forretningsforhold eller lignende,
for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller
virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes.
Stk. 2. Omfattes kun en del
af et dokument af bestemmelsen i stk. 1, skal den pågældende gøres bekendt
med
dokumentets øvrige indhold.
§ 13.
Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er
nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til
1) ...
.. ...
5)det offentliges økonomiske
interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed
...
Stk. 2. Gør hensyn som nævnt
i stk. 1 sig kun gældende for en del af et dokument, skal den pågældende
gøres
bekendt med dokumentets øvrige indhold.'
1.
Spørgsmålet om undtagelse af oplysninger i en erhvervsservicesag
af hensyn til kunden
skal vurderes
konkret efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 (og
stk. 2). I forbindelse med en anmodning til Patentdirektoratets
Erhvervsserviceafdeling
om - mod vederlag - at foretage en kollisionsundersøgelse og en juridisk
vurdering vedrørende et varemærke vil der i sagens natur foreligge
oplysninger
om det pågældende varemærke, og disse oplysninger vil objektivt set være
omfattet af de typer af oplysninger der er nævnt i § 12, stk. 1, nr. 2
(tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller ... drifts- eller
forretningsforhold eller lignende). Forholdet kan i visse tilfælde formentlig
også være det at der fra kunden direkte eller indirekte til
Patentdirektoratets
Erhvervsserviceafdeling indgår oplysninger om påtænkte
forretningsinitiativer,
salgsfremstød, virksomhedsøkonomiske forhold mv.
a
.
Så længe der endnu
ikke er indgivet en rettighedsansøgning vedrørende det der har været genstand
for undersøgelse i erhvervsservicesagen, må der efter min opfattelse være en
formodning for at også den subjektive betingelse i § 12, stk. 1, nr. 2, for
anvendelse
af undtagelsesbestemmelsen - at det er af væsentlig økonomisk betydning for
kunden at begæringen ikke imødekommes - er opfyldt. Men det skal dog
understreges
at der kun er tale om en formodning. I hvert enkelt tilfælde må myndigheden
foretage en konkret vurdering af om der ved indrømmelse af aktindsigt er en
nærliggende risiko for at den pågældende kunde af konkurrencemæssige grunde
vil påføres et økonomisk tab, jf. herved John Vogter, Offentlighedsloven med
kommentarer (1992), s. 193. Efter omstændighederne kan det være relevant at
indhente en udtalelse fra kunden om spørgsmålet.
b.
Når der - efter at der i erhvervsserviceafdelingen er foretaget
en kollisionsundersøgelse og/eller en juridisk vurdering - søges om at få en
rettighed registreret, må udgangspunktet med hensyn til offentlighed i
erhvervsservicesagen være det modsatte, i hvert fald for så vidt angår
resultatet af kollisionsundersøgelse og den juridiske vurdering. Som led i
sagens behandling skal der ske offentliggørelse af rettigheden i Dansk
Varemærketidende, og der er i sagens natur herefter ikke længere noget
hemmeligholdelseshensyn til den pågældende ansøger - og dermed ingen
begrundelse for at afslå aktindsigt af hensyn til ansøgeren i resultatet af
kollisionsundersøgelsen og den juridiske vurdering. Jeg lægger til grund at
der normalt ikke i disse dokumenter er oplysninger om virksomhedens
økonomiske
eller forretningsmæssige forhold i øvrigt. I givet fald vil disse eventuelt
kunne undtages fra adgang til aktindsigt efter offentlighedslovens § 12, stk.
1, nr. 2.
Det er således min opfattelse
at Patentdirektoratet ikke har kunnet afslå (B)'s anmodning om aktindsigt i
kollisionsundersøgelsen og den juridiske vurdering med henvisning til
offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2.
2.
Spørgsmålet om aktindsigt i oplysninger i erhvervsservicesagen
kan afslås
af hensyn til Patentdirektoratet
selv
, må som også fremhævet af Erhvervsministeriet afgøres efter
bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Patentdirektoratet og
Erhvervsministeriet har understreget behovet for fortrolighed i disse sager,
og
direktoratet har anført at personalet modtager instruktion om at servicesager
er fortrolige og ikke offentligt tilgængelige. Myndighederne har henvist til
at
en erhvervsservicesag alene er oprettet til brug for udførelsen af
Patentdirektoratets forretningsvirksomhed. Derved sikres kunder der køber en
vurdering fra Patentdirektoratets Erhvervsserviceafdeling, samme diskretion
som
hvis ydelsen var købt hos en privat virksomhed. Efter Erhvervsministeriets
opfattelse vil grundlaget for denne virksomhed blive væsentligt forringet
hvis
denne diskretion ikke eksisterer.
a.
Anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 5,
forudsætter en
konkretisering
af
hvilke økonomiske skadevirkninger for det offentlige der er tale om, og det
skal fremgå hvorledes det økonomiske tab vil eller kan indtræde som en
følgevirkning af at en begæring om aktindsigt imødekommes.
Såfremt offentlige
myndigheders egentlige forretningsvirksomhed - som tilfældet er med
Patentdirektoratets
Erhvervsserviceafdeling - sker i konkurrence med andre (private)
virksomheder,
består der en vis formodning for at aktindsigt i oplysninger om den
offentlige
forretningsvirksomheds drifts- eller forretningsforhold kan afslås.
Dokumenter
vedrørende denne type oplysninger kan således i almindelighed uden særlig
dokumentation for tilstedeværelsen af hensynet i § 13, stk. 1, nr. 5, nægtes.
Jeg henviser herved til den sag der er omtalt i Folketingets Ombudsmands
beretning
for året 1991, s. 116, vedrørende Generaldirektoratet for Post- og
Telegrafvæsenets
Jetposttjeneste, hvor aktindsigtsanmodningen vedrørte økonomien i
jetpostprojektets start, særligt etablerings- og driftsomkostninger,
kapacitetsomkostninger, marketingsomkostninger, salgsomkostninger mv. I min
udtalelse
tilkendegav jeg at der - da der var tale om en egentlig, afgrænset, offentlig
forretningsvirksomhed i konkurrence med private virksomheder - forelå en
formodning for at udlevering af de pågældende oplysninger om
tilrettelæggelsen
og driften af virksomheden ville kunne skade denne. I et sådant tilfælde var
yderligere dokumentation for at betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 5, var
opfyldt, ikke påkrævet.
På tilsvarende måde vil der
efter min mening være en formodning for at oplysninger om den
forretningsmæssige
tilrettelæggelse og drift af Patentdirektoratets erhvervsservicefunktioner
vil
kunne undtages fra aktindsigt. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med at
dokumenter i de enkelte konkrete servicesager som sådanne kan undtages fra
aktindsigt uden en nærmere konkretisering og sandsynliggørelse af den
økonomiske
skadevirkning. I den foreliggende sag er der således ikke tale om oplysninger
om de generelle sagsbehandlingsprocedurer eller forretningsmæssige eller
økonomiske
overvejelser, men om undersøgelser og vurderinger i en bestemt sag.
b.
Erhvervsministeriet har fremhævet at undtagelsesbestemmelsen i §
13, stk. 1, nr. 5, må anvendes for at sikre at kunderne opnår samme
diskretion
som hos en privat virksomhed. Jeg må forstå at det er ministeriets opfattelse
at det i sig selv vil være af betydelig skadevirkning for Patentdirektoratets
servicevirksomhed hvis kunderne ikke i forvejen kan sikres denne
fortrolighed.
Som anført ovenfor under
1 a.
må der være en formodning for at
oplysninger fra en kollisionsundersøgelse
kan undtages fra aktindsigt af hensyn til kunden, jf. offentlighedslovens §
12, stk. 1, nr. 2, så længe kunden ikke har indgivet en rettighedsansøgning i
forlængelse af servicesagen. Begrundelsen er at oplysninger der kan vise at
et
varemærke (eller en anden rettighed) ønskes undersøgt f.eks. med henblik på
en
senere rettighedsansøgning, normalt vil afsløre drifts- eller
forretningsforhold
med en mulig økonomisk skadevirkning til følge. Det følger efter min
opfattelse
direkte heraf at det i disse tilfælde (også) vil være nødvendigt til
beskyttelse
af Patentdirektoratets økonomiske interesse i at drive denne virksomhed i
konkurrence med private, at aktindsigtsanmodninger som udgangspunkt ikke
imødekommes. Kunderne vil således kunne oplyses herom og indrette sig i
tillid
hertil.
I et tilfælde som det
foreliggende er
servicesagen efterfulgt
af en rettighedssag
med offentliggørelse i Dansk Varemærketidende af
varemærket, indehaveren og klassifikationen. Under den forudsætning at
resultatet af kollisionsundersøgelsen og den juridiske vurdering ikke
indeholder andre oplysninger om ansøgerens forretningsforhold og økonomi, er
det efter min opfattelse vanskeligt at opstille en generel formodning for at
muligheden for aktindsigt efter offentlighedsloven i disse dokumenter i sig
selv vil afholde kunder fra at benytte direktoratets erhvervsservice. Uden en
nærmere konkretisering og sandsynliggørelse af at Patentdirektoratets
servicevirksomhed vil lide skade ved at der - på et tidspunkt hvor der er
sket
offentliggørelse i Dansk Varemærketidende - gives aktindsigt efter
offentlighedsloven
i resultatet af en kollisionsundersøgelse og en juridisk vurdering, kan et
sådant afslag på aktindsigt ikke gives. Jeg mener således ikke det
myndighederne generelt har anført om diskretionshensynet, er tilstrækkeligt
som dokumentation for at betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.
3.
Jeg har henstillet til Erhvervsministeriet at der træffes en ny
afgørelse vedrørende spørgsmålet om aktindsigt på baggrund af det jeg har
anført. Da jeg ikke på det foreliggende grundlag kan vurdere om der af
Patentdirektoratet og Erhvervsministeriet vil kunne anføres yderligere
argumenter for at aktindsigt i erhvervssagen må afslås, har jeg ikke fundet
tilstrækkelig grund til at henstille at der meddeles (B) aktindsigt på
nuværende tidspunkt. Dette spørgsmål vil jeg vende tilbage til når der i
givet
fald foreligger en ny afgørelse."
NOTER: (*1) Jf.
FOB 1990, s. 288,
og
FOB 1991, s. 116.
Lignende dokumenter
- Figurmærke i form af en tegning af en tand med øjne og en smilende mund ikke forvekslelig med varemærket Den smilende tand Retsinformation · 17. marts 1999
- To varemærker, begge forestillende et stiliseret træ, indrammet af en cirkel, ikke fundet forvekslelige Retsinformation · 24. september 1997
- Registrering af et varemærke afslået fordi mærkets indhold var uklart Retsinformation · 24. september 1997
- Ikke-forvekslelighed mellem det ansøgte fællesmærke og et anvendt fællesmærke for 2 forskellige foreninger af revisorer. Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket BMW var ikke til hinder for gyldigheden af registreringen af varemærket AMW for nærmere angivne varer i klasse 12 Retsinformation · 2. marts 1999
- AN 1997 00686 (V 31/97) VR 1996 04276 CK CHAICHANA KIDS Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. juli 1999