Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i Patentdirektoratets kollisionsundersøgelse og juridiske vurdering

FOU nr 1997.108UdtalelserFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i Patentdirektoratets kollisionsundersøgelse og

juridiske vurdering

Den 8. august 1994 rejste A

på vegne af B indsigelse mod gyldigheden af et varemærke offentliggjort i

Dansk

Varemærketidende den 8. juli

1994. A

gjorde bl.a. gældende at træ-logoet for B var forveksleligt med træ-logoet

for

det offentliggjorte varemærke for C.

Patentdirektoratet forelagde

A's indsigelse for modparten - D - der den 5. oktober 1994 bl.a. anførte

følgende:

"...

Generelt mener jeg at De må

afvise indsigelserne idet de ting der anføres allerede er vurderet i

Kollisionsundersøgelsen og specielt i den efterfølgende Juridiske vurdering,

og

på det tidspunkt fundet uvæsentlige.

Specifikt mener jeg at

'(B)'s' analyse af logoet er ukorrekt, idet (C) skrevet på begge sider af

træet

giver et fuldstændigt andet visuelt indtryk, og at træets facon er

væsens-forskelligt, idet (B)'s er smalt og spidst, og (C)'s er bredt og

rundt.

Jeg imødeser Deres snarlige

endelige godkendelse.

..."

A havde den 14. november 1994

disse bemærkninger på B's vegne:

Læs alt

"...

Som det fremgår, henviser

ansøger i sit brev til en kollisionsundersøgelse og en juridisk vurdering

foretaget af Patentdirektoratet. På baggrund af disse dokumenter anmoder

ansøger om, at Patentdirektoratet afviser indsigelsen.

Da dokumenterne således er

inddraget under sagen af ansøger og tillige er Patentdirektoratet bekendt,

skal

jeg anmode om at få udleveret kopi af disse dokumenter, således at de kan

indgå

i mine og min klients overvejelser ved udarbejdelsen af et svar.

I øvrigt tillader jeg mig i

henhold til min indsigelse at komplettere materialet vedrørende brug af

indsigers mærke ved fremsendelse af kopi af 'hængetags' samt kopi af mærket (

B

)'s faktiske anvendelse på tøj samt i

annonceringer forud for ansøgningsdatoen for VR 03.089 1994.

Før jeg modtager det ovenfor

udbedte materiale, vil jeg ikke være i stand til at fremkomme med mit

afsluttende indlæg i sagen, og jeg skal derfor høfligst anmode om, at der

meddeles en ny frist i forbindelse med fremsendelsen af materialet."

Patentdirektoratet udtalte

den 22. november 1994 følgende:

"...

Servicesager er fortrolige og

det er således alene kunden eller den, der repræsenterer kunden, der kan få

sagerne at se.

Desuden inddrages

servicesager og/eller resultaterne af disse

aldrig

under behandlingen af en varemærkeansøgning, og de af mærkeindehaver omtalte

servicesager (kollisionsundersøgelse og juridisk vurdering) har derfor heller

ikke influeret på afgørelsen af ovennævnte sag."

A rettede herefter

henvendelse til modparten - D - og bad ham om at sende

kollisionsundersøgelsen

med efterfølgende juridisk vurdering.

D bad på den baggrund

Patentdirektoratet om at afvise indsigelserne mod varemærket C med figur.

A rykkede igen D for de

dokumenter som A tidligere havde bedt om, men uden resultat. A bad herefter i

brev af 31. januar 1995 Patentdirektoratet om at stille behandlingen af

indsigelsessagen

i bero indtil D havde udleveret det ønskede materiale. A henviste til at D

selv

havde inddraget materialet under sagen.

Patentdirektoratet skrev den

10. februar 1995 følgende til A:

"... grundlaget for

direktoratets afgørelse i indsigelsessagen, er de oplysninger, som parterne

har

indsendt, samt de oplysninger som iøvrigt er tilgængelige og fornødne i

forbindelse med direktoratets vurdering af en indsigelsessag. Som nævnt i

direktoratets brev af 22. november 1994 omfatter dette materiale ikke

servicesager, herunder juridiske vurderinger, medmindre disse indsendes af

parterne til brug for behandlingen af sagen. Dette er ikke tilfældet i den

foreliggende sag.

Såfremt De ønsker at udtale

Dem yderligere i indsigelsessagen, må dette ske inden den af direktoratet

meddelte frist den 23. februar 1995."

A klagede den 22. februar

1995 til Erhvervsministeriet. A argumenterede således for sit ønske om at

sagens behandling blev stillet i bero:

"...

Varemærkeansøgninger og

indsigelsessager behandles af Patentdirektoratet i henhold til

Varemærkelovens

§§ 12 og 23. Patentdirektoratet har således som administrativ myndighed

eneret

på udstedelse af varemærkeregistreringer og afgørelse i indsigelsessager.

En indsigelsessag omfatter to

parter, nemlig indsiger og registreringsindehaver, og det følger af

Varemærkelovens § 23 implicit og af de almindelige forvaltningsretlige

principper, at indsigelsessagen behandles ud fra det kontradiktoriske

princip.

Patentdirektoratet træffer på basis af det fremlagte materiale på objektiv

basis en afgørelse i sagen.

I det omfang en myndighed i

forbindelse med en sådan afgørelse forfølger andre hensyn end hensynet til at

træffe en juridisk korrekt afgørelse, kan der blive tale om

myndighedsinhabilitet.

Således som sagen nu

foreligger oplyst, er det ikke muligt for indsiger at afgøre, om

Patentdirektoratet

ved den udførte juridiske vurdering skulle have bragt sig selv i en sådan

inhabilitet, men sandsynligheden foreligger.

Indsiger er alene bekendt med

resultatet af vurderingen, nemlig at den er faldet ud til

registreringsindehaverens

fordel.

Eftersom registreringsindehaveren

har bragt denne oplysning ind under sagen, vil Patentdirektoratet i henhold

til

det i bilag 13 oplyste medtage dette i sin vurdering af sagen. Det er på den

baggrund uacceptabelt, såfremt indsiger ikke kan få mulighed for at gøre sig

bekendt med indholdet af vurderingen og således selv få mulighed for at tage

stilling til, om Patentdirektoratet skulle være inhabil.

...

Vi skal derfor endnu engang

anmode ministeren om at omgøre den af Patentdirektoratet af 10. februar 1995

trufne afgørelse om ikke at stille sagen i bero.

Vi skal endvidere udtrykke

vor bekymring på vor klients vegne over, at Patentdirektoratet selv skal

træffe

afgørelse i indsigelsessagen, efter - mod betaling - at have rådgivet den ene

part om dennes stilling overfor den anden parts mærke."

Den 27. marts 1995 svarede

Erhvervsministeriet således på A's klage:

"...

Mærkeindehaver har under

sagen i brev af 5. oktober 1994 oplyst, at en sådan undersøgelse og vurdering

er foretaget samt antydet resultatet heraf. Da mærkeindehaver imidlertid ikke

har indsendt den pågældende undersøgelse og vurdering til direktoratets

rettighedsafdeling under partshøringen, bliver der ikke taget hensyn til en

sådan oplysning ved vurderingen. Ministeriet kan i den forbindelse oplyse, at

direktoratets rettighedsafdeling ikke har adgang til de sager, der bliver

behandlet i erhvervsserviceafdelingen, og at materiale i sådanne sager efter

fast praksis hverken anvendes eller bliver inddraget i sagsbehandlingen,

medmindre det er kunden selv, der fremsender undersøgelsen og/eller

vurderingen.

Det er en afgørende

forudsætning for Patentdirektoratets ErhvervsService, at denne

erhvervsaktivitet

udøves adskilt fra direktoratets myndighedsopgaver på rettighedsområdet. På

denne baggrund finder ministeriet ikke grundlag for at kritisere

direktoratets

afgørelse om ikke at udlevere materiale fra en erhvervsservicesag til brug

for

behandlingen af en sag på rettighedsområdet, og dermed heller ikke

direktoratets beslutning om ikke at stille sagen i bero. Det kan i øvrigt

oplyses, at når direktoratets afgørelse af de materielle spørgsmål i

indsigelsessagen foreligger, vil afgørelsen kunne indbringes for

Patentankenævnet

i medfør af varemærkelovens § 46.

For så vidt angår det rejste

habilitetsspørgsmål kan det oplyses, at der på det seneste har været en del

debat om Patentdirektoratets ErhvervsService, herunder om Patentdirektoratets

habilitetsforhold. Ministeriet har derfor bedt om en redegørelse for bl.a.

habilitetsspørgsmål i forbindelse med Patentdirektoratets service - og

videnformidlingsaktiviteter, ligesom Ombudsmanden er ved at undersøge bl.a.

habilitetsproblematikken i forbindelse med direktoratets

serviceydelser."

Herefter klagede A til mig. I

klagen af 4. april 1995 skrev han bl.a. følgende:

"...

Erhvervsministeriet anfører,

at da den juridiske vurdering ikke er fremlagt, vil der ikke under behandling

af indsigelsessagen blive taget hensyn til den. Dette ændrer dog ikke på det

forhold, at den vigtigste del af afgørelsen, nemlig resultatet, er meddelt

Patentdirektoratet ved mærkeindehavers brev af 5. oktober 1994. Derfor kan

det

ikke på forhånd afvises, at Patentdirektoratet vil tage hensyn til

vurderingen,

uden at den er fremlagt. Dette forhold finder jeg uholdbart, navnlig når

henses

til, at indsiger ikke kan få lejlighed til at gøre sig bekendt med indholdet

af, eller baggrunden for resultatet af den juridiske vurdering.

Erhvervsministeriet anfører

endvidere, at direktoratets rettighedsafdeling ikke har adgang til de sager,

der bliver behandlet i erhvervsafdelingen. Det mener jeg ikke kan have sin

rigtighed. Således som jeg er orienteret, er sagsbehandlerne i

rettighedsafdelingen

de samme, som besvarer sager for erhvervsafdelingen.

Endelig anfører

Erhvervsministeriet, at det er en afgørende forudsætning for

Patentdirektoratets ErhvervsService, at denne erhvervsaktivitet udøves

adskilt

fra direktoratets myndighedsopgaver på rettighedsområdet. Dette er mig

bekendt

ikke tidligere udtalt af hverken Erhvervsministeriet eller af

Patentdirektoratet, og harmonerer ikke med det forhold, at

rettighedsafdelingen

og erhvervsafdelingen arbejder under samme budgetramme og ikke er

regnskabsmæssigt

adskilt. Erhvervsafdelingen må således forventes at drage fordel af de

EDB-investeringer rettighedsafdelingen foretager, ligesom de har adgang til

oplysninger i rettighedsafdelingen.

På baggrund af ovenstående

bemærkninger finder jeg derfor ikke Erhvervsministeriets afgørelse korrekt og

skal anmode Folketingets Ombudsmand foranstalte en undersøgelse.

Erhvervsministeriet tager i

afgørelsen også stilling til indsigers adgang til at få aktindsigt i

erhvervsafdelingens

juridiske vurdering. Hertil skal jeg knytte en enkelt bemærkning.

I henhold til Lov om

offentlighed i forvaltningen vil en juridisk vurdering på det foreliggende

grundlag

være offentlig tilgængelig. Af lovens § 3 fremgår, at ministeren efter

forhandlinger med justitsministeren kan fastsætte regler, hvorefter nærmere

bestemte embedsområder er undtaget fra aktindsigt. Dette er ikke sket på

dette

konkrete retsområde. Endvidere finder jeg ikke, at lovens § 13, stk. 1, nr. 6

kan finde anvendelse her, idet der ikke foreligger et klart behov for

undtagelse, således som det er krævet af Folketingets Ombudsmand i FOB 1990

288. Med andre ord, kan den juridiske vurdering ikke unddrages fra

aktindsigt.

Indsiger er bekendt med

undersøgelsens eksistens, samt at hans mærke er omtalt i undersøgelsen.

Desuagtet vil direktoratet ikke udlevere undersøgelsen, hvilket jeg finder er

en uholdbar og kritisabel situation.

..."

Patentdirektoratet udtalte

den 23. juni 1995 i anledning af klagen følgende:

"...

... direktoratet

(meddelte) i

brev af 25. april 1995, at man ikke finder, at den videre behandling af

varemærkeindsigelsessagen bør afvente resultatet af klagen til ombudsmanden.

Man henviste i den forbindelse til, at suspension af indsigelsessagen ikke

blot vil få betydning for klagerens klient, der har anfægtet registreringens

gyldighed, men også for modparten, der er indehaver af

varemærkeregistreringen.

I brev af 9. maj 1995 har direktoratet

meddelt parterne i indsigelsessagen, at man har taget sagen op til afgørelse.

2. Redegørelse for de enkelte klagepunkter, omfattet af såvel klagen

til Erhvervsministeren som klagen til Folketingets Ombudsmand.

Aktindsigt

Den kollisionsundersøgelse og

juridiske vurdering, som klageren ønsker udleveret, udgør en serviceydelse,

som

Patentdirektoratets erhvervsservicefunktion tilbyder mod betaling af

vederlag.

Sådanne serviceydelser udføres typisk for kunder i tidsrummet, hvor kunden

overvejer at indgive en rettighedsansøgning. Undersøgelsens resultat udgør en

del af virksomhedens beslutningsgrundlag i forundersøgelsen af et projekt,

eksempelvis overvejelser om nye markedsføringstiltag bl.a. i form af

lancering

af nye varemærker og produkter. Erhvervsservicesagerne indeholder således

normalt (direkte eller indirekte) oplysninger om den enkelte kundes

fremtidige

markedsføringsforhold eller forretningsgrundlag i øvrigt. Sådanne oplysninger

anser direktoratet ikke for offentligt tilgængelige, idet disse findes at

være

unddraget aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, jf.

tillige principperne i § 12, stk. 1, nr. 2. Efter direktoratets opfattelse

har

direktoratet derfor ikke hjemmel til at udlevere denne type materiale,

ligesom

man ikke er beføjet til at pålægge kunden at udlevere sådant materiale til

trediemand.

Vedrørende den konkrete

påklagede rettighedssag skal tilføjes, at kollisionsundersøgelsen og den

juridiske vurdering ikke forefindes på denne sag, men alene på servicesagen.

Mærkeindehaver har alene refereret til servicesagen under

indsigelsesbehandlingen,

men har ikke vedlagt materialet fra servicesagen hverken i sin helhed eller i

uddrag. Dette materiale udgør således ikke et dokument, som indgår i den

påklagede rettighedssag i henhold til offentlighedslovens § 5.

Forskellige aspekter af forholdet mellem Patentdirektoratets

erhvervsserviceafdeling og rettighedsafdelingen, berørt i begge klager.

Vedrørende spørgsmålet om

rettighedsafdelingens adgang til de sager, der bliver behandlet i

erhvervsserviceafdelingen

kan oplyses, at personalet i Patentdirektoratet har modtaget instruktioner

om,

at servicesager er fortrolige og ikke offentligt tilgængelige, hvorfor dette

materiale ikke kan indgå i direktoratets sagsbehandling som

rettighedsudstedende

myndighed, medmindre det er blevet offentligt tilgængeligt, fordi det er

blevet

indsendt af kunden til brug for behandling af sagen. Rettighedsafdelingen har

således ikke retmæssig adgang til servicesager i forbindelse med behandlingen

af

rettighedssager. Det skal tilføjes, at personalet endvidere er instrueret om,

at såfremt sådant materiale indsendes, er man ikke ved behandlingen af en

rettighedssag bundet af vurderinger heri.

I overensstemmelse med

ovennævnte instruktioner har man ikke ved behandlingen af den ansøgning, der

har ført til den anfægtede varemærkeregistrering, fremskaffet den

kollisionsundersøgelse og juridiske vurdering, som er udfærdiget for

mærkeindehaver

af direktoratets erhvervsservicefunktion. Tilsvarende har man ikke i

forbindelse med behandlingen af de indsigelser, som er nedlagt, efter at

registrering har fundet sted, fremskaffet dette materiale.

Til det af klageren anførte

kan endvidere oplyses, at løsningen af serviceopgaver ikke foretages i en

speciel afdeling, adskilt personalemæssigt fra direktoratets funktion som

rettighedsudstedende myndighed, idet løsningen af såvel myndighedsopgaver som

serviceopgaver kræver betydelig specialviden. Direktoratet sikrer imidlertid

i

videst muligt omfang, at det ikke er samme person, der behandler en

rettighedssag og en tilsvarende servicesag. Der henvises i den forbindelse

til

vedlagte redegørelse af 28. februar 1995 vedrørende Patentdirektoratets

konkurrenceudsatte erhvervsservice, som er sendt til høring hos

erhvervsorganisationerne.

...

Afgørelsesgrundlaget/inhabilitet.

I klagen til ministeren er

anført, at direktoratet i indsigelsessager træffer afgørelser på grundlag af

parternes indlæg alene. Dette er imidlertid ikke korrekt, idet direktoratet

som

nævnt i brevet af 10. februar 1995 til klageren og i fuld overensstemmelse

med

officialprincippet supplerer parternes oplysninger med de oplysninger, som er

tilgængelige for direktoratets rettighedsafdeling, og som er fornødne i

forbindelse med en fyldestgørende vurdering af en indsigelsessag.

Direktoratet

foretager således typisk undersøgelser i direktoratets opslagsværker, i den

immaterialretlige litteratur samt i registret over ansøgte og registrerede

varemærker med henblik på eventuelle analoge fortilfælde. Som nærmere omtalt

ovenfor er servicesager imidlertid ikke offentligt tilgængelige og er derfor

ikke en del af det materiale, som indgår i en eventuel yderligere oplysning

af

sagen.

Klageren har over for

ombudsmanden anført, at det ikke på forhånd kan afvises, at direktoratet ved

indsigelsesafgørelsen vil tage hensyn til den juridiske vurdering, da

resultatet er meddelt i mærkeindehavers brev i indsigelsessagen. Hertil

bemærkes,

at direktoratet ved afgørelsen af en sag, dels som nævnt, supplerer det af

parterne indsendte materiale med egne undersøgelser i offentligt tilgængeligt

materiale, dels foretager en sortering af relevant og irrelevant materiale,

idet alt materiale indsendt af parterne ikke i sig selv nødvendigvis har

betydning for vurderingen af sagen. I det foreliggende tilfælde, hvor

rettighedsafdelingen

alene er bekendt med antydningen af en konklusion i en juridisk vurdering,

men

ikke er i besiddelse af selve vurderingen eller konklusionen og den nærmere

begrundelse herfor, vil en sådan oplysning ikke blive tillagt betydning ved

direktoratets vurdering af indsigelsen.

Vedrørende spørgsmålet om

inhabilitet under behandlingen af indsigelsessager som følge af hensynet til

kolleger kan oplyses, at varemærkeindsigelsesfunktionen i vidt omfang

vurderer,

om der foreligger kollision mellem to varemærker, i tilfælde hvor dette

spørgsmål tidligere har været vurderet af kolleger i forbindelse med

Patentdirektoratets undersøgelse af, om et ansøgt varemærke vil kunne

registreres. Indsigelsesfunktionen kommer ikke altid frem til samme resultat,

som det, der blev resultatet ved den forudgående behandling af ansøgningen.

Dette skyldes bl.a., at der ved behandlingen af en indsigelsessag normalt

foreligger yderligere materiale til belysning af sagen, som naturligvis kan

medføre, at den skønsprægede afgørelse ændres. Denne situation forekommer

helt

parallel med tilfælde, hvor der i en rettighedssag er indsendt materiale fra

en

servicesag, som en kollega har behandlet.

Direktoratet kan i øvrigt

afvise, at spørgsmålet om et muligt erstatningsansvar i tilfælde af

uoverensstemmelse

mellem en juridisk vurdering og en senere ansøgning om registrering af samme

mærke,

indgår som kriterium i behandlingen af ansøgningen.

..."

I tilslutning til denne

udtalelse afgav Erhvervsministeriet følgende udtalelse den 25. juli 1995:

"...

For så vidt angår aktindsigt,

er Erhvervsministeriet enig med Patentdirektoratet i, at aktindsigt kun kan

kræves i de akter, der indgår i selve rettighedssagen (i dette tilfælde en

indsigelsessag), jf. forvaltningsloven §§ 9 og 10. Heraf fremgår, at kun

dokumenter, der vedrører sagen, er omfattet af aktindsigt, hvilket omvendt

vil

sige, at materiale tilvejebragt i andet øjemed falder uden for. Da

mærkeindehaveren heller ikke selv har indsendt undersøgelsen og vurderingen

fra

Patentdirektoratets Erhvervsservice, indgår dette materiale ikke i

indsigelsessagen, og de personer, der træffer afgørelse i indsigelsessagen,

har

ikke kendskab hertil.

Udover det af

Patentdirektoratet anførte, ønsker Erhvervsministeriet at fremhæve, at

aktindsigt i Patentdirektoratets erhvervsservicesag må kunne afslås efter §

13,

stk. 1, nr. 5, i offentlighedsloven, idet erhvervsservicesagen alene er

oprettet til brug for udførelsen af Patentdirektoratets

forretningsvirksomhed.

§ 13, stk. 1, nr. 5, sikrer efter Erhvervsministeriets opfattelse, at kunder,

der køber en vurdering fra Patentdirektoratets Erhvervsservice, opnår samme

diskretion, som hvis ydelsen var købt hos en privat virksomhed. Er dette ikke

tilfældet, vil grundlaget for denne virksomhed blive væsentligt forringet.

For så vidt angår det rejste

habilitetsspørgsmål finder Erhvervsministeriet i tilslutning til

Patentdirektoratets

redegørelse, at de betragtninger, som (A) i brevet af 22. februar 1995

anfører

på side 4 - 5 om Patentdirektoratets eventuelle erstatningsansvar for

mangelfuld rådgivning samt om personlige forhold arbejdskolleger imellem,

ligeledes kunne anføres om andre tilfælde, hvor en myndighed påny behandler

et

spørgsmål, som tidligere er behandlet af samme myndighed. De af (A) anførte

synspunkter giver således ikke efter Erhvervsministeriets vurdering anledning

til, at der foreligger generelle habilitetsproblemer ved Patentdirektoratets

behandling af indsigelsessager. Patentdirektoratets medarbejdere må - som

andre

offentligt ansatte - afstå fra at behandle en konkret sag, hvis det konkret

vurderes, at der på grund af personlige forhold opstår habilitetsproblemer i

en

sag.

Indsigelsessagen blev

behandlet af to sagsbehandlere, der ikke tidligere har været inddraget i

sagen.

Erhvervsministeriet finder således ikke anledning til kritik af

Patentdirektoratets behandling af indsigelsessagen. Det skal i den

forbindelse

bemærkes, at akterne fra erhvervsservicesagen, som ovenfor nævnt, ikke har

været inddraget ved Patentdirektoratets afgørelse af rettighedssagerne.

For så vidt angår spørgsmålet

om berostillelse af indsigelsessagen, stillede Patentdirektoratet

behandlingen

af indsigelsessagen i bero, indtil Erhvervsministeriets afgørelse forelå. Da

Erhvervsministeriet som endelig administrativ instans har udtalt, at (A) ikke

har krav på at få udleveret materiale fra servicesagen, vil der herefter ikke

være grundlag for yderligere at sætte sagen i bero, idet der ikke er udsigt

til, at der vil fremkomme yderligere nye oplysninger til belysning af

indsigelsessagen. Erhvervsministeriet har i denne forbindelse tillige lagt

vægt på, at en yderligere berostillelse af indsigelsessagen vil kunne skade

rettighedshaverens økonomiske udnyttelse af det registrerede varemærke.

Erhvervsministeriet finder

således ikke, at (A) har krav på, at indsigelsessagen sættes i bero ud over

den

berostillelse, der faktisk har fundet sted."

A kommenterede disse

udtalelser den 7. december 1995 og skrev bl.a. følgende:

"...

For såvidt angår

Erhvervsministeriets brev af 25. juli 1995, er jeg ikke enig i

Erhvervsministeriets bemærkning om, at den juridiske bedømmelse foretaget af

Patentdirektoratets erhvervsserviceafdeling ikke i nærværende sag indgår i

selve rettighedssagen. Det er korrekt, at den juridiske vurdering som

dokument

ikke er fremlagt under sagen, men det er ubestrideligt, at såvel eksistensen

af

den juridiske vurdering som resultatet, der åbenbart faldt ud til

registreringsindehavers

fordel, er blevet bragt til Patentdirektoratets kendskab i forbindelse med

indsigelsessagen af registreringsindehaver. Det er derfor heller ikke

korrekt,

at Patentdirektoratet ikke i forbindelse med afgørelsen af indsigelsessagen

har

haft kendskab til servicesagen.

Jeg kan ikke erklære mig enig

i Erhvervsministeriets bemærkninger om, at den konkrete situation kan

sammenlignes med en situation, hvor en myndighed påny behandler et spørgsmål,

som tidligere er behandlet af samme myndighed. Ulig så godt som alle andre

administrative sagsgange, jeg kan forestille mig, har Patentdirektoratet i

nærværende sag først behandlet en 'sag' alene på vegne af

registreringsindehaver

som serviceopgave. Opgaven er blevet løst mod betaling fra

registreringsindehaver.

I forbindelse med

indsigelsessagen er det korrekt, at myndigheden påny behandler sagen, men da

som led i en offentlig myndighedsopgave, nemlig i forbindelse med afgørelsen

af

indsigelsen, hvor Patentdirektoratet ikke må have præferencer for nogen af

parterne i forbindelse med sagens afgørelse.

Der er således ikke tale om,

at myndigheden i nærværende sag 2 gange som myndighed på upartisk grundlag

træffer afgørelse i sagen, således som det synes anført af

Erhvervsministeriet.

Jeg finder således fortsat, at strukturen i Patentdirektoratet, med en

serviceafdeling

der tilgodeser sine klienters interesser, og en myndighedsafdeling der

udfører

en i henhold til lov fastsat godkendelsesvirksomhed, giver anledning til

generelle habilitetsproblemer.

For så vidt angår

Patentdirektoratets redegørelse af 23. juni 1995, har jeg følgende

bemærkninger

til offentlighedslovens regler om aktindsigt.

Patentdirektoratet støtter

sin ret til at afvise aktindsigt i servicesager på offentlighedslovens § 12,

stk. 1, nr. 2 og offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Jeg skal i den forbindelse

gøre opmærksom på, at § 12 vedrører undtagelse af specielle

oplysninger

fra aktindsigt og ikke

undtagelse af hele sager fra aktindsigt. Såfremt Patentdirektoratet havde

fulgt

offentlighedslovens § 12, ville jeg derfor umiddelbart have haft mulighed for

at få udleveret akter i servicesagen, som ikke indeholdt oplysninger omfattet

af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2. Dette er ikke sket.

Netop fordi

offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 i tilstrækkelig grad værner om 3.

personers forretningshemmeligheder, kan § 13, stk. 1, nr. 6 ikke finde

anvendelse med samme begrundelse. Det fremgår eksplicit af § 13, stk. 1, nr.

6,

at denne paragraf alene kan finde anvendelse efter forholdets

særlige

karakter. Da det beskyttelseshensyn,

som Patentdirektoratet påberåber sig, allerede er opremset i § 12, stk. 1,

nr.

2, kan der ikke af den grund siges at foreligge en særlig karakter, som giver

mulighed for anvendelse af § 13, stk. 1, nr. 6.

Jeg finder således ikke, at

hverken offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 eller offentlighedslovens §

13,

stk. 1, nr. 6 kan anvendes som hjemmel til at nægte aktindsigt i servicesagen

som sådan.

Patentdirektoratet har nægtet

mig indsigt i hele sagen, hvilket de alene har hjemmel til i henhold til

offentlighedslovens § 3, der, som jeg nævnte i min klage, alene kan tages i

anvendelse, når der efter forhandling med justitsministeren er fastsat regler

herom. Disse regler foreligger ikke.

Afslutningsvis finder jeg

ikke Patentdirektoratets oplysning, om at konklusionen af en juridisk

vurdering, så længe denne ikke er fremlagt, ikke vil blive tillagt betydning

ved Patentdirektoratets vurdering af indsigelsen, betryggende. Det forhold,

at

Patentdirektoratets medarbejder ved behandlingen af indsigelsen er bekendt

med,

at en anden medarbejder har vurderet konflikten anderledes, kan få betydning

ved indsigelsens afgørelse, uanset Patentdirektoratets forsikring om det

modsatte. Jeg finder, at risikoen, for at resultatet af den juridiske

vurdering kan få indflydelse på indsigelsessagen, er tilstrækkelig til at

finde hele konstruktionen omkring Patentdirektoratets Erhvervsservice

betænkelig.

Jeg har ikke yderligere

kommentarer til høringssvaret og henviser iøvrigt til min klage af 27. marts

1995."

Erhvervsministeriet fastholdt

i sin afsluttende udtalelse af 18. januar 1996 sin tidligere opfattelse og

skrev bl.a.:

"...

For så vidt angår spørgsmålet

om aktindsigt, skal Erhvervsministeriet henlede opmærksomheden på

ministeriets

skrivelse til ombudsmanden af 25. juli 1995, hvoraf det fremgår: 'Udover det

af Patentdirektoratet anførte, ønsker Erhvervsministeriet at fremhæve, at

aktindsigt i Patentdirektoratets erhvervsservicesag må kunne afslås efter §

13,

stk. 1, nr. 5, i offentlighedsloven, idet erhvervsservicesagen alene er

oprettet til brug for udførelsen af Patentdirektoratets

forretningsvirksomhed.

§ 13, stk. 1, nr. 5, sikrer efter Erhvervsministeriets opfattelse, at kunder,

der køber en vurdering fra Patentdirektoratets Erhvervsservice, opnår samme

diskretion, som hvis ydelsen var købt hos en privat virksomhed. Er dette ikke

tilfældet, vil grundlaget for denne virksomhed blive væsentligt forringet.'.

Erhvervsministeriet må derfor

fastholde, at udtalelser i erhvervsservicesager alene kan inddrages i en

myndighedssag, hvis en af parterne fremlægger udtalelsen fra

Patentdirektoratets Erhvervsservice.

Det skal for god ordens skyld

bemærkes, at såfremt udtalelsen fra Patentdirektoratets Erhvervsservice af

den

ene part i myndighedssagen fremlægges som argument over for

Patentdirektoratet

i forbindelse med myndighedsbehandlingen, så vil udtalelsen naturligvis være

omfattet af forvaltningslovens regler, idet udtalelsen da er indgivet som led

i

en behandling af en myndighedssag, jf. § 2, stk. 1, i forvaltningsloven.

For så vidt angår

habilitetsspørgsmålet, henvises til Erhvervsministeriets skrivelse til

ombudsmanden

af 25. juli 1995, hvoraf det fremgår, at indsigelsessagen er blevet behandlet

af to sagsbehandlere, der ikke tidligere havde været inddraget i sagen, og at

akterne fra erhvervsservicesagen hverken har været inddraget ved

Patentdirektoratets afgørelse af rettighedssagen eller indsigelsessagen.

Erhvervsministeriet er

således fortsat af den opfattelse, at der ikke opstår habilitetsproblemer i

forbindelse med Patentdirektoratets myndighedsudøvelse, idet der er taget de

fornødne skridt til, at myndighedssager og erhvervsservicesager behandles

uafhængigt af hinanden.

Erhvervsministeriet må

endvidere afvise, at det forhold, at en person på vegne af

Patentdirektoratets

Erhvervsservice har afgivet udtalelse i en erhvervsservicesag, indebærer, at

Patentdirektoratet har habilitetsproblemer i forbindelse med

myndighedsudøvelsen.

Dette gælder uanset om den person, der behandler myndighedssagen, af den ene

part i myndighedssagen gøres opmærksom på, at spørgsmålet tidligere har været

behandlet af Patentdirektoratets Erhvervsservice.

Endelig skal det bemærkes, at

Patentdirektoratets Erhvervsservice fra 1. januar 1996 har arbejdet efter nye

retningslinier, som meddelt ombudsmanden ved Erhvervsministeriets skrivelse

af

13. december 1995. Retningslinierne indebærer efter Erhvervsministeriets

opfattelse, at de rejste habilitetsspørgsmål i forbindelse med

Patentdirektoratets

myndighedsudøvelse på den ene side og Patentdirektoratets Erhvervsservice på

den anden side ikke har relevans for sager, der behandles efter de nye

retningslinier."

I sit brev af 23. februar

1996 henviste A til at han var bekendt med at Patentdirektoratets

Erhvervsservice

havde udarbejdet nye retninglinier. Efter A's opfattelse havde

Patentdirektoratet ved at drøfte spørgsmålet med Dansk Forening for

Industriel

Ejendomsret, Patentagentforeningen og Advokatrådet og ved at udarbejde nye

retningslinier hvorefter den juridiske rådgivning falder bort, erkendt at der

juridisk var et problem.

Ombudsmandens udtalelse

"Patentdirektoratet og Erhvervsministeriet har under sagen understreget

at sagerne i direktoratets erhvervsserviceafdeling blev holdt skarpt adskilt

fra sagerne i direktoratets rettighedsafdeling, og at servicesager - eller

resultaterne heraf - aldrig indgår i behandlingen af en varemærkeansøgning

medmindre oplysninger eller dokumenter fra servicesagen inddrages af kunden

selv i forbindelse med den efterfølgende ansøgning.

Jeg har herefter lagt til grund at oplysningerne fra servicesagen faktisk

ikke er anvendt i rettighedssagen. I rettighedssager træffer

Patentdirektoratet afgørelse som forvaltningsmyndighed, og disse sager er - i

modsætning til erhvervsservicesager - omfattet af forvaltningsloven (lov nr.

571 af 19. december 1985), jf. lovens § 2, stk. 1. Offentlighedsloven (lov

nr. 572 af 19. december 1985) gælder for 'al virksomhed, der udøves af den

offentlige forvaltning', jf. lovens § 1, stk. 1, og dermed også for

Patentdirektoratets servicesager.

Som nævnt har jeg lagt til grund at oplysninger fra servicesagen ikke er

anvendt i rettighedssagen. Det kan derfor ikke give mig anledning til

bemærkninger at spørgsmålet om aktindsigt i oplysninger vedrørende

servicesagen er behandlet efter reglerne i offentlighedsloven.

Der er ikke i medfør af offentlighedslovens § 3 fastsat regler om at

erhvervsservicesagerne eller dokumenter i disse skal være undtaget fra loven.

Dokumenterne i sager i erhvervsserviceafdelingen er således omfattet af

retten til aktindsigt medmindre dokumenterne - eller oplysninger i disse -

kan undtages efter reglerne i offentlighedslovens kapitel 3.

Patentdirektoratet har (den 22. november 1994) udtalt at servicesager er

fortrolige, og at det alene er kunden eller en repræsentant for kunden der

har adgang til sagerne, og videre (i udtalelsen af 23. juni 1995) oplyst 'at

personalet i Patentdirektoratet har modtaget instruktioner om, at

servicesager er fortrolige og ikke offentligt tilgængelige...'

Efter offentlighedslovens § 14 er pligten til at meddele oplysninger

begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med

hjemmel i lov. Som eksempel på sådanne

særlige lovbestemte tavshedspligtsregler kan - inden for Erhvervsministeriets

område - nævnes § 50 b, stk. 1, i bank- og sparekasseloven (lovbek. nr. 182

af

20. marts 1995 med senere ændringer) om særlig udvidet tavshedspligt for

ansatte i Finanstilsynet der udelukker anvendelsen af

offentlighedsprincippet.

Der er ikke særlige lovbestemte tavshedspligtsregler for ansatte i

Patentdirektoratet. Den almindelige tavshedspligt efter straffeloven og

forvaltningsloven begrænser ikke adgangen til aktindsigt, jf.

offentlighedslovens § 14, og en særlig videregående tavshedspligt kan ikke

fastlægges ved tjenestebefaling, jf. John Vogter, Offentlighedsloven med

kommentarer (1992), s. 226.

Offentlighedslovens

bestemmelser om aktindsigt er i øvrigt præceptive i den forstand at en

myndighed

ikke gyldigt kan træffe bestemmelse eller give tilsagn om fortrolighed ud

over hvad der følger af lovens regler; se f.eks. John Vogter,

Offentlighedsloven

med kommentarer (1992), s. 181. Derimod kan myndigheden give aktindsigt i

videre omfang, alene begrænset af reglerne om tavshedspligt, jf. princippet

om

meroffentlighed i offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. punktum.

De relevante bestemmelser for

spørgsmålet om hvorvidt der må antages at skulle gives aktindsigt i

dokumenter

i en sag i Patentdirektoratets Erhvervsserviceafdeling, er

offentlighedslovens

§ 12, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, og § 13, stk. 1, nr. 5, og stk. 2.

Bestemmelserne

er sålydende:

'

§ 12.

Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om

1) ...

2) tekniske indretninger

eller fremgangsmåder eller om drifts-eller forretningsforhold eller lignende,

for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller

virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes.

Stk. 2. Omfattes kun en del

af et dokument af bestemmelsen i stk. 1, skal den pågældende gøres bekendt

med

dokumentets øvrige indhold.

§ 13.

Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er

nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

1) ...

.. ...

5)det offentliges økonomiske

interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed

...

Stk. 2. Gør hensyn som nævnt

i stk. 1 sig kun gældende for en del af et dokument, skal den pågældende

gøres

bekendt med dokumentets øvrige indhold.'

1.

Spørgsmålet om undtagelse af oplysninger i en erhvervsservicesag

af hensyn til kunden

skal vurderes

konkret efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2 (og

stk. 2). I forbindelse med en anmodning til Patentdirektoratets

Erhvervsserviceafdeling

om - mod vederlag - at foretage en kollisionsundersøgelse og en juridisk

vurdering vedrørende et varemærke vil der i sagens natur foreligge

oplysninger

om det pågældende varemærke, og disse oplysninger vil objektivt set være

omfattet af de typer af oplysninger der er nævnt i § 12, stk. 1, nr. 2

(tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller ... drifts- eller

forretningsforhold eller lignende). Forholdet kan i visse tilfælde formentlig

også være det at der fra kunden direkte eller indirekte til

Patentdirektoratets

Erhvervsserviceafdeling indgår oplysninger om påtænkte

forretningsinitiativer,

salgsfremstød, virksomhedsøkonomiske forhold mv.

a

.

Så længe der endnu

ikke er indgivet en rettighedsansøgning vedrørende det der har været genstand

for undersøgelse i erhvervsservicesagen, må der efter min opfattelse være en

formodning for at også den subjektive betingelse i § 12, stk. 1, nr. 2, for

anvendelse

af undtagelsesbestemmelsen - at det er af væsentlig økonomisk betydning for

kunden at begæringen ikke imødekommes - er opfyldt. Men det skal dog

understreges

at der kun er tale om en formodning. I hvert enkelt tilfælde må myndigheden

foretage en konkret vurdering af om der ved indrømmelse af aktindsigt er en

nærliggende risiko for at den pågældende kunde af konkurrencemæssige grunde

vil påføres et økonomisk tab, jf. herved John Vogter, Offentlighedsloven med

kommentarer (1992), s. 193. Efter omstændighederne kan det være relevant at

indhente en udtalelse fra kunden om spørgsmålet.

b.

Når der - efter at der i erhvervsserviceafdelingen er foretaget

en kollisionsundersøgelse og/eller en juridisk vurdering - søges om at få en

rettighed registreret, må udgangspunktet med hensyn til offentlighed i

erhvervsservicesagen være det modsatte, i hvert fald for så vidt angår

resultatet af kollisionsundersøgelse og den juridiske vurdering. Som led i

sagens behandling skal der ske offentliggørelse af rettigheden i Dansk

Varemærketidende, og der er i sagens natur herefter ikke længere noget

hemmeligholdelseshensyn til den pågældende ansøger - og dermed ingen

begrundelse for at afslå aktindsigt af hensyn til ansøgeren i resultatet af

kollisionsundersøgelsen og den juridiske vurdering. Jeg lægger til grund at

der normalt ikke i disse dokumenter er oplysninger om virksomhedens

økonomiske

eller forretningsmæssige forhold i øvrigt. I givet fald vil disse eventuelt

kunne undtages fra adgang til aktindsigt efter offentlighedslovens § 12, stk.

1, nr. 2.

Det er således min opfattelse

at Patentdirektoratet ikke har kunnet afslå (B)'s anmodning om aktindsigt i

kollisionsundersøgelsen og den juridiske vurdering med henvisning til

offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2.

2.

Spørgsmålet om aktindsigt i oplysninger i erhvervsservicesagen

kan afslås

af hensyn til Patentdirektoratet

selv

, må som også fremhævet af Erhvervsministeriet afgøres efter

bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Patentdirektoratet og

Erhvervsministeriet har understreget behovet for fortrolighed i disse sager,

og

direktoratet har anført at personalet modtager instruktion om at servicesager

er fortrolige og ikke offentligt tilgængelige. Myndighederne har henvist til

at

en erhvervsservicesag alene er oprettet til brug for udførelsen af

Patentdirektoratets forretningsvirksomhed. Derved sikres kunder der køber en

vurdering fra Patentdirektoratets Erhvervsserviceafdeling, samme diskretion

som

hvis ydelsen var købt hos en privat virksomhed. Efter Erhvervsministeriets

opfattelse vil grundlaget for denne virksomhed blive væsentligt forringet

hvis

denne diskretion ikke eksisterer.

a.

Anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 5,

forudsætter en

konkretisering

af

hvilke økonomiske skadevirkninger for det offentlige der er tale om, og det

skal fremgå hvorledes det økonomiske tab vil eller kan indtræde som en

følgevirkning af at en begæring om aktindsigt imødekommes.

Såfremt offentlige

myndigheders egentlige forretningsvirksomhed - som tilfældet er med

Patentdirektoratets

Erhvervsserviceafdeling - sker i konkurrence med andre (private)

virksomheder,

består der en vis formodning for at aktindsigt i oplysninger om den

offentlige

forretningsvirksomheds drifts- eller forretningsforhold kan afslås.

Dokumenter

vedrørende denne type oplysninger kan således i almindelighed uden særlig

dokumentation for tilstedeværelsen af hensynet i § 13, stk. 1, nr. 5, nægtes.

Jeg henviser herved til den sag der er omtalt i Folketingets Ombudsmands

beretning

for året 1991, s. 116, vedrørende Generaldirektoratet for Post- og

Telegrafvæsenets

Jetposttjeneste, hvor aktindsigtsanmodningen vedrørte økonomien i

jetpostprojektets start, særligt etablerings- og driftsomkostninger,

kapacitetsomkostninger, marketingsomkostninger, salgsomkostninger mv. I min

udtalelse

tilkendegav jeg at der - da der var tale om en egentlig, afgrænset, offentlig

forretningsvirksomhed i konkurrence med private virksomheder - forelå en

formodning for at udlevering af de pågældende oplysninger om

tilrettelæggelsen

og driften af virksomheden ville kunne skade denne. I et sådant tilfælde var

yderligere dokumentation for at betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 5, var

opfyldt, ikke påkrævet.

På tilsvarende måde vil der

efter min mening være en formodning for at oplysninger om den

forretningsmæssige

tilrettelæggelse og drift af Patentdirektoratets erhvervsservicefunktioner

vil

kunne undtages fra aktindsigt. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med at

dokumenter i de enkelte konkrete servicesager som sådanne kan undtages fra

aktindsigt uden en nærmere konkretisering og sandsynliggørelse af den

økonomiske

skadevirkning. I den foreliggende sag er der således ikke tale om oplysninger

om de generelle sagsbehandlingsprocedurer eller forretningsmæssige eller

økonomiske

overvejelser, men om undersøgelser og vurderinger i en bestemt sag.

b.

Erhvervsministeriet har fremhævet at undtagelsesbestemmelsen i §

13, stk. 1, nr. 5, må anvendes for at sikre at kunderne opnår samme

diskretion

som hos en privat virksomhed. Jeg må forstå at det er ministeriets opfattelse

at det i sig selv vil være af betydelig skadevirkning for Patentdirektoratets

servicevirksomhed hvis kunderne ikke i forvejen kan sikres denne

fortrolighed.

Som anført ovenfor under

1 a.

må der være en formodning for at

oplysninger fra en kollisionsundersøgelse

kan undtages fra aktindsigt af hensyn til kunden, jf. offentlighedslovens §

12, stk. 1, nr. 2, så længe kunden ikke har indgivet en rettighedsansøgning i

forlængelse af servicesagen. Begrundelsen er at oplysninger der kan vise at

et

varemærke (eller en anden rettighed) ønskes undersøgt f.eks. med henblik på

en

senere rettighedsansøgning, normalt vil afsløre drifts- eller

forretningsforhold

med en mulig økonomisk skadevirkning til følge. Det følger efter min

opfattelse

direkte heraf at det i disse tilfælde (også) vil være nødvendigt til

beskyttelse

af Patentdirektoratets økonomiske interesse i at drive denne virksomhed i

konkurrence med private, at aktindsigtsanmodninger som udgangspunkt ikke

imødekommes. Kunderne vil således kunne oplyses herom og indrette sig i

tillid

hertil.

I et tilfælde som det

foreliggende er

servicesagen efterfulgt

af en rettighedssag

med offentliggørelse i Dansk Varemærketidende af

varemærket, indehaveren og klassifikationen. Under den forudsætning at

resultatet af kollisionsundersøgelsen og den juridiske vurdering ikke

indeholder andre oplysninger om ansøgerens forretningsforhold og økonomi, er

det efter min opfattelse vanskeligt at opstille en generel formodning for at

muligheden for aktindsigt efter offentlighedsloven i disse dokumenter i sig

selv vil afholde kunder fra at benytte direktoratets erhvervsservice. Uden en

nærmere konkretisering og sandsynliggørelse af at Patentdirektoratets

servicevirksomhed vil lide skade ved at der - på et tidspunkt hvor der er

sket

offentliggørelse i Dansk Varemærketidende - gives aktindsigt efter

offentlighedsloven

i resultatet af en kollisionsundersøgelse og en juridisk vurdering, kan et

sådant afslag på aktindsigt ikke gives. Jeg mener således ikke det

myndighederne generelt har anført om diskretionshensynet, er tilstrækkeligt

som dokumentation for at betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.

3.

Jeg har henstillet til Erhvervsministeriet at der træffes en ny

afgørelse vedrørende spørgsmålet om aktindsigt på baggrund af det jeg har

anført. Da jeg ikke på det foreliggende grundlag kan vurdere om der af

Patentdirektoratet og Erhvervsministeriet vil kunne anføres yderligere

argumenter for at aktindsigt i erhvervssagen må afslås, har jeg ikke fundet

tilstrækkelig grund til at henstille at der meddeles (B) aktindsigt på

nuværende tidspunkt. Dette spørgsmål vil jeg vende tilbage til når der i

givet

fald foreligger en ny afgørelse."

NOTER: (*1) Jf.

FOB 1990, s. 288,

og

FOB 1991, s. 116.

Lignende dokumenter