Spring til indhold

Retsinformation

Figurmærke i form af en tegning af en tand med øjne og en smilende mund ikke forvekslelig med varemærket Den smilende tand

KEN nr 60467 af 16/01/1998Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet17. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Figurmærke i form af en tegning af en

tand med øjne og en smilende mund ikke forvekslelig med

varemærket "Den smilende tand"

År 1998, den 16. januar afsagde

Patentankenævnet

(Hans Chr. Thomsen, Michael Dorn, J.C.

Warnich-Hansen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 86/95:

Klage fraAktion Zahnfreundlich, Schweiz, v/Plougmann,

Vingtoft & Partners

over

Patentdirektoratets afgørelse af 10. oktober 1995

vedrørendegyldigheden af varemærkeregistreringVR 598 1995 for

Suntory Limited, Japan, v/Hofman-Bang & Boutard, Lehmann & Ree A/S

Den 23. november 1994 indleverede SUNTORY LIMITED, Japan

v/Hofman-Bang & Boutard en ansøgning om registrering af et

figurmærke i form af en tegning af en tand med øjne og en

smilende mund for farmaceutiske præparater i klasse 5 og nærmere

angivne varer i klasse 30. 20.

Varemærket blev registreret den 20. januar 1995.

Den 15. februar 1995 blev registreringen offentliggjort i

Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 18. april 1995 nedlagde klageren, Aktion

Zahnfreundlich, Schweiz v/Plougmann, Vingtoft & Partners, indsigelse mod

registreringens gyldighed.

Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

"Indsigelsen nedlægges i medfør af

varemærkelovens § 4, idet det bekendtgjorte figurmærke er

Læs alt

forveksleligt med indsigernes tidligere fællesmærkeregistrering

FR 00.019 1992 af figurmærket "Den smilende tand".

Varemærkeregistrering nr. 00.598 1995 er derfor ugyldig.

Den bekendtgjorte varemærkeregistrering omfatter

"farmaceutiske præparater" i klasse 5 og "brød, konditorivarer

og konfekturevarer, kiks, kager, småkager, chips (kornprodukter),

tyggegummi (ikke medicinsk), oolongteekstrakter" i klasse 30.

Indsigernes fællesmærkeregistrering omfatter

flere varer i klasse 5, herunder også "farmaceutiske præparater",

samt flere varer i klasse 30, herunder også "konditori- og

konfekturevarer" samt "tandvenligt/tandskånende slik", og der er

således direkte varekollision mellem de to registreringer i såvel

klasse 5 som klasse 30.

De to figurmærker har tillige meget stor visuel

lighed, idet det bekendtgjorte mærke består af "den smilende

tand". Det bekendtgjorte mærke udgør dermed den mest

fremtrædende bestanddel af indsigernes registrerede

fællesmærke. Der må tillige ved bedømmelsen af

mærkernes lighed lægges vægt på, at "den smilende

tand" er et meget særpræget figurmærkeelement, i

særdeleshed for så vidt angår varer i klasse 30, men

også med hensyn til varer i klasse 5. Da det bekendtgjorte mærke

udgør det meget særprægede og dominerende element i

indsigernes fællesmærke, er det bekendtgjorte mærke

forveksleligt med det registrerede fællesmærke. En sådan

bedømmelse er tillige i tråd med kommentarerne i

Betænkning vedrørende en ny dansk lov om varemærker, p.

107, 1. spalte, hvor det hedder: "Hvis et i et varemærke særligt

fremtrædende element efterlignes i et andet, vil disse kendetegn

være forvekslelige, selv bortset fra, om de øvrige bestanddele

er forvekslelige".

Det er på baggrund af ovenstående også

utvivlsomt, at en køber, der allerede har et af indsigernes produkter

med indsigernes fællesmærke hjemme på hylden, når han

ser produkter mærket med det bekendtgjorte varemærke, vil

få den opfattelse, at også de sidstnævnte produkter stammer

fra indsigerne, idet køberen udelukkende vil kunne huske det mest

særprægede og fremtrædende mærkeelement i indsigernes

mærke, nemlig "den smilende tand". En køber har jo netop i

almindelighed ikke har mulighed for samtidig at have begge mærker for

øje. Køberen vil således kun have et mindre klart

erindringsbillede af det mærke, han tænker på, når

han køber varen (jfr. Betænkningen, p. 107, 1. spalte), hvorved

køberen naturligt vil forveksle to mærker, der indeholder de

samme fremtrædende og særprægede elementer.

At anse det bekendtgjorte mærke for forveksleligt

med det registrerede fællesmærke er ligeledes i tråd med

Deres tidligere praksis. Vi vedlægger til belysning heraf kopier af

Deres tidligere afgørelser i sager, hvor figurmærkerne blev

anset for forvekslelige, når et fremtrædende og

særpræget element (tulipan, margerit, rose, sommerfugl og

æble) i ét mærke, var blevet efterlignet i et andet

mærke.

Da det bekendtgjorte mærke omfatter varer af samme

art som det registrerede fællesmærke, og de to figurmærker

i øvrigt er visuelt forvekslelige, herunder at det vil blive antaget,

at der er en forbindelse mellem mærkerne, skal vi anmode om, at

registreringen af VR 00.598 1995 erklæres ugyldig."

Mærkeindehaveren meddelte i skrivelse af 7. august

1995, at der ikke kunne forventes svar fra mærkeindehavers side, men at

man ønskede afgørelsen truffet på det foreliggende

grundlag.

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 10.

oktober 1995 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse:

"To varemærker er forvekslelige i henhold til

varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, jf. § 4, stk. 1, når

mærkerne ligner hinanden så meget, at der er risiko for

forveksling, og mærkerne vedrører varer eller tjenesteydelser af

samme eller lignende art.

Der foreligger sammenfald af varer omfattet af

registreringerne. Det er derimod direktoratets opfattelse, at

mærkelighed ikke er til stede.

Indledningsvis bemærkes, at en ensartethed alene i

den idé, der ligger til grund for to mærker, som udgangspunkt

ikke er tilstrækkeligt til at frembringe forvekslelighed.

Mærkerne skal i deres helhed ligne så meget, at der er risiko for

forveksling.

Indsigers mærke består af en tandlignende

figur, med stærke buer ved både "rødder" og "tyggefladen".

I buerne ved "tyggefladen", er den endvidere forsynet med to "øjne"

samt en "mund". Over denne figur er der placeret en paraply. Hele figuren er

hvid på sort baggrund.

Den angrebne figur består af et ansigt formet som en

tand, men med bløde buer og meget små "rødder".

"Øjnene" i ansigtet består af to lodrette streger. Hele figuren

er tegnet med sort på hvid baggrund. Figuren indeholder ikke en

paraply.

Efter en samlet vurdering af de to mærker, finder

direktoratet således ikke, at mærkerne ligner hinanden i et

sådant omfang, at risiko for forveksling er til stede."

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 8.

december 1995 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at

registreringen kendes ugyldig.

I klagebegrundelse af 4. juni 1996 anføres

følgende:

"I Patentdirektoratets afgørelse i

indsigelsessagen, som vedlægges i kopi, anføres det som

begrundelse for, at den af klagerne nedlagte indsigelse ikke kan tages til

følge, at der efter direktoratets opfattelse ikke er mærkelighed

til stede, idet ensartethed alene i den idé, der ligger til grund for

to mærker, ikke er tilstrækkeligt til at frembringe

forvekslelighed, når mærkerne ikke ligner hinanden i et

sådant omfang, at forvekslelighed er til stede.

Det er vor opfattelse, at begrundelsen for

Patentdirektoratets afgørelse i denne sag er ukorrekt, idet der netop

ikke fra indsigernes side var plæderet for motivbeskyttelse.

Forholdet er tværtimod det, at indehaverne af det

bekendtgjorte varemærke, det japanske selskab, Suntory Ltd, har

eftergjort det særprægede element i klagernes registrerede

figurfællesmærke, nemlig det, at tanden smiler. Når det

endvidere kan dokumenteres, at fællesmærket er indarbejdet, er

det utvivlsomt, at det bekendtgjorte varemærke er forveksleligt med det

registrerede og indarbejdede fællesmærke. Vi henviser i den

forbindelse til Knud Wallbergs kommentarer i Den kommenterede Vare- og

Fællesmærkelov til § 15, note 2. Det fremgår heraf, "at en

gennemført idélighed kan bidrage til at fremkalde

forvekslelighed"..." og at "forvekslelighed foreligger, hvis de dominerende

elementer er meget lig hinanden", samt "at en egentlig motivbeskyttelse ikke

er udelukket .. hvis motivet er enten ganske særpræget, eller

motivet er blevet stærkt indarbejdet".

At fællesmærkets idé er særegen,

og at tanden, der smiler, er unik, dokumenteres ved den Logo-Skanning, vi har

ladet foretage, og som er omtalt nedenfor i vore kommentarer til bilag 5.

Historisk set er den smilende tand kendt under navnene

"Den lille tandmand" eller "SorBissen" og bruges for tandvenligt slik i hele

verden af den schweiziske velgørende organisation Aktion

Zahnfreundlich (Toothfriendly Sweets). Den schweiziske organisation

gør et stort stykke ulønnet arbejde for at fremme forbrugernes

interesse for og forbrug af tandvenligt slik. Organisationen er udsprunget af

et samarbejde mellem de schweiziske universitetstandlægeskoler.

Idéen med at bruge den let genkendelig smilende

lille tandmand, der har givet Aktion Zahnfreundlich (Toothfriendly Sweets)

det store markedsføringsmæssige gennembrud på markedet, er

at forbrugeren kan regne med, at det stykke sukkerfrie slik, han vælger

fra hylden i supermarkedet, faktisk er tandvenligt, hvilket det lille

figur-fællesmærke på emballagen sikrer. Forbrugeren

får derved lettere ved at finde sukkerfrit slik, der reelt er

tandvenligt. Idéen markedsføres ved uddeling af

informationsbrochurer gennem f.eks. tandlæger. Vi henviser til den

brochure, der vedlagt under bilag 3), Facts om tyggegummi og

sødestoffer, der afdækker, hvilke kriterier sukkerfrit slik skal

kunne opfylde for at blive betegnet som tandvenligt, og dermed hvilke

kriterier sukkerfrit slik skal opfylde for at gøre sig fortjent til at

få påført fællesmærket.

Indehaverne af det bekendtgjorte varemærke har netop

valgt at lade deres varemærke registrere for varer i klasserne 5 og 30,

og dermed for varer, der identiske med dem, for hvilke klagerne har

indarbejdet figurfællesmærket Den smilende tandmand i Danmark og

i mange andre af verdens lande. Derved kan varemærkeindehaverne

uretmæssigt drage fordel af den store goodwill, der er knyttet til den

velgørende schweiziske organisation. Og det vil også være

let at drage fordel af det store ulønnede arbejde, der er gjort for at

markedsføre Den lille smilende tandmand i hele verden for at fremme

forbruget af slik, der reelt er tandvenligt.

Hertil kommer, at den japanske varemærkeindehaver

har ansøgt om registrering af sit forvekslelige figurmærke for

bl.a. brød, der altid indeholder sukker, og som derfor pr. definition

ikke kan være tandvenligt. Registrering af det bekendtgjorte

varemærke for bl.a. brød vil derfor uvilkårligt

medføre, at formålet med klagernes fællesmærke, som

det er beskrevet ovenfor, udvandes.

Til støtte for vor ovennævnte påstande

vedlægger vi følgende bilag med kommentarer:

Bilag 1

Bilaget viser, hvor mange tons sukkerfrit slik, der er

solgt i Danmark i perioden fra 1992 til 1994 under varemærkerne

Em-eukal, Sorbits, Bentasil, Sallos Salmiak, Villos, Läkerol og Ricola,

hvis emballager alle var påført fællesmærket. Se

også vareprøverne indsendt som bilag 2.

Bilaget støtter vor påstand om, at

figur-fællesmærket er indarbejdet i Danmark.

Bilag 2

Bilaget indeholder eksempler på emballager med

indhold af sukkerfrit slik, solgt under varemærkerne RICOLA, SORBITS og

LÄKEROL, hvorpå klagernes figur-fællesmærke er

påført. Emballagerne er indkøbt i Schou-Epa i Roskilde i

1996.

Bilaget viser, at fællesmærket fortsat er i

brug i Danmark, samt hvorledes fællesmærket bruges på

emballagerne.

Bilag 3

Bilaget viser et udpluk af den korrespondance, der er

foregået mellem klagerne og den danske virksomhed Ahlgrens fra 1990 til

1993. Som det fremgår af det brev, der er dateret den 17. december

1990, blev fællesmærket introduceret i Danmark i begyndelsen af

1991.

Bilag 4

Bilaget omfatter en erklæring på tro og love

fra Dr. Albert Bär, der dokumenterer, at fællesmærket blev

introduceret for danske forhandlere i 1990.

Bilag 5

Bilaget omfatter en Logo-Skanning, foretaget af

Patentdirektoratet i januar 1996. Skanningen viser, hvilke vare- og

fællesmærker registreret i klasserne 5 og 30, der indeholder en

tand eller tænder.

Logo-Skanningens resultat er, som det fremgår, at

klagernes fællesmærke og Suntory's varemærke, er de eneste

to mærker, der indeholder det særprægede element: En

smilende tand.

Bilag 6

Bilaget indeholder en artikel af klagernes Dr. Albert

Bär, der beskriver, hvorledes organisationen Aktion Zahnfreundlich er

opstået, og hvilket mål organisationen har.

Fra Deres tidligere praksis henviser vi endelig til

følgende parallelle afgørelser:

Det særprægede figurelement "et stiliseret

bor" er blevet eftergjort.

Det særprægede figurelement er blevet

eftergjort og til trods for, at de i mærkerne indeholdte ord ikke kan

anses for forvekslelige, er mærkerne i deres helhed fundet

forvekslelige.

Vi gør på baggrund af ovenstående

gennemgang og det vedlagte bilagsmateriale gældende: At

patentdirektoratets afgørelse må omgøres, således

at det bekendtgjorte varemærkes registrering erklæres

ugyldig.

Til støtte for vor påstand gør vi

gældende, at der er såvel mærkelighed som varekollision til

stede, og at det bekendtgjorte mærke er forveksleligt med klagernes

fællesmærke, idet varemærkeindehaverne har eftergjort den

idé og det meget særprægede element, der ligger i

klagernes indarbejdede fællesmærke, nemlig det, at tanden,

smiler."

Mærkeindehaveren har i skrivelse af 25. oktober 1996

nedlagt påstand om stadfæstelse og har anført:

"Det fremgår af klagebegrundelsen, at klager finder

Patentdirektoratets begrundelse for ikke at anse klagers figurmærke for

forveksleligt med vor klients figurmærke ukorrekt. Klageren henviser

til, at der netop ikke fra indsigerens (klagerens) side var plæderet

for motivbeskyttelse i sagen.

Klageren henviser til, at det der er væsentligt for

bedømmelsen af denne sag er, at Suntory Limited har eftergjort det

særprægede element i klagernes registrerede figur

fællesmærke, nemlig det AT TANDEN SMILER.

Endvidere finder indsiger det dokumenteret med de

medfølgende bilag, at klagers fællesmærke er indarbejdet,

og fordi det er indarbejdet skulle det være utvivlsomt, at

fællesmærket er forveksleligt med vor klients varemærke.

Man tager i den forbindelse Knud Wallbergs kommenterede Vare- og

Fællesmærkelov til indtægt for dette synspunkt.

Vi må medgive klager, at der foreligger det

fornødne varesammenfald, men at der også skulle foreligge den

fornødne mærkelighed, kan vi ikke medgive klageren.

Betragter man mærkerne over for hinanden

fremgår det ganske tydeligt, at Patentdirektoratets

afgørelse, som hviler på en samlet vurdering af de to

mærker, er korrekt og i overensstemmelse med praksis.

Der er ingen tvivl om, at tegningen af en kindtand i det

for klager registrerede figurmærke af alle forbrugere vil blive

opfattet som en stiliseret gengivelse af en kindtand.

Vor klients registrerede figurmærke minder

imidlertid mere om en børnetegning af en person end om et billede af

en kindtand. Direktoratet er inde på, at vor klients mærke

består af et ansigt formet som en tand, men med bløde buer og

meget små rødder. Man kan imidlertid opfatte figuren på

mange måder, men at det lige skulle være en kindtand er efter vor

opfattelse temmelig søgt.

Herudover er der, som det tydeligt fremgår af

figurmærkerne, der er vist ovenfor ved siden af hinanden, så

mange forskelle i mærkerne, at man bestemt ikke kan tale om nogen form

for mærkelighed. Vi betvivler også, at der kan tales om nogen

risiko for forveksling, altså det forhold at forbrugerne tror at de

varer, der forhandles under vor klients figurmærke, stammer fra

klagerens virksomhed eller fra de virksomheder, som er berettiget til at

benytte klagerens mærke.

Den af Patentdirektoratet trufne afgørelse stemmer

i øvrigt ganske godt overens med de afgørelser

Patentankenævnet ofte træffer, og vi finder at vi blot

behøver at henvise til en enkelt afgørelse, dateret 22.

november 1994, hvorefter de nedenfor viste figurmærker ikke blev anset

for forvekslelige.

Der var her tale om to figurmærker, der af

Patentdirektoratet tidligere var anset for forvekslelige, idet rammen om de

to indeholdte figurer, der begge blev anset for at forestille træer,

havde næsten samme facon og helhedsindtrykket var meget tæt

på hinanden.

De to figurmærker, som denne sag drejer sig om, har

væsentlig flere forskelle. For det første består klagerens

figurmærke af en sort firkant, indeholdende billedet af en tand

hvorpå er anbragt en cirkelbue og to delfoler med prik i, som giver

tanden dens smilende udseende. Herudover er der anbragt en paraply over

tanden som en meget dominerede del af mærket.

Som ovenfor omtalt er vor klients mærke

væsentligt enklere, og det vigtige er at vor klients mærke

består af en sort aftegning af et "ansigt" på hvid baggrund,

indeholdende et cirkeludsnit og to streger, som kan minde om en

børnetegning af en venligt udseende person.

Uanset om klagerens figurmærke måtte

være indarbejdet som fællesmærke i Danmark, er en eventuel

indarbejdelse måske tilstrækkelig til at opnå

motivbeskyttelse, men da kun for selve motivet, nemlig en smilende kindtand

med en paraply over, men ikke for det at forsyne en stiliseret figur med

nogle streger af en helt anden karakter, som måske kan give figuren "et

smilende udseende".

Det er da nok muligt, at klagerens mærke visende en

tand der smiler er unik, men klagerens mærke viser jo ikke kun en tand

der smiler, men nok så meget en tand hvorover er anbragt en paraply som

beskyttelse for tanden. Hensigten med dette mærke er, såvidt vi

kan se og som også anført af klager, at gøre

opmærksom på at de varer, hvorpå fællesmærket

er anbragt som en mindre betydelig del af en emballage, skulle være

særligt tandvenlige, altså indeholde et sukkerstof, der ikke

angriber tænderne.

At man som følge af en indarbejdelse skulle kunne

udstrække beskyttelsen for et så "talende" mærke,

altså for et suggestivt mærke, til også at omfatte en hver

form for stregangivelser som med meget god vilje kunne minde lidt om

halvdelen af mærket, er vanskeligt at se.

Vi har i øvrigt studeret det materiale, der er

indsendt som dokumentation for indarbejdelsen. Vi har også fået

tilsendt kopier af emballager for sukkerfrivarer solgt under mærkerne

RICOLA, SORBITS og LÄKEROL. På disse varer er

klagers fællesmærke anbragt enten øverst oppe på

emballagen eller på siden af emballagen, og fylder således under

1 x 1 cm, altså absolut ikke noget fremtrædende mærke.

Vi har i øvrigt fået oplyst, at

fællesmærket fortsat er i brug i Danmark, og har derfor

indkøbt en pose Bentasil halstabletter sugar free, en æske

Sorbits sugar free og en æske Läkerol original for at konstatere,

om mærket forsat er i brug.

På Bentasil sugar free, den med det grønne

halstørklæde, forefindes figurmærket slet ikke. På

Sorbits-pakningen, jfr. bilag 1, findes der et figurmærke på

bagsiden bestående af en blå cirkel indeholdende afbildningen af

en kindtand uden øjne og mund og uden paraply og med betegnelsen

"baking soda" i et sølvbånd rundt om den blå cirkel. Det

anføres på pakningen, at "baking soda" er den engelske

betegnelse for det naturlige stof natrium bikarbonat, som virker

syreneutraliserende, altså modvirker huller i tænderne.

På Läkerol-pakningen er der slet ikke

anført noget figurmærke, hverken klagerens figurmærke

eller det ovenfor omtalte figurmærke på Sorbits-pakningen, jfr.

vedlagte kopi af Sorbits-pakningen (bilag 2).

Vi vil derfor stille os meget tvivlende overfor, at

klagerens fællesmærke skulle være indarbejdet på det

danske marked, da det for det første er brugt på et anonymt sted

på emballagerne, hvor forbrugeren næppe lægger mærke

til det. Herudover er det formentlig kun brugt på en speciel type varer

med en speciel form for sukkerindhold. På den gammeldags originale

Läkerol har det i hvert fald ikke fundet anvendelse.

Endvidere ser det ud til, at mærket har

undergået nogle forandringer i brugen undervejs, idet det mærke

der er vedlagt som bilag, er kopieret fra en Sorbitsæske,

indkøbt den 23. oktober 1996 i Borgergade, og i øvrigt en del

af det varemærke der er anmeldt fra Leaf Sverige AB, Gävle,

Sverige, under VA 06.261 1995, også indeholder betegnelsen Sorbits

Clinic.

Under henvisning til det anførte, skal vi anmode

Patentankenævnet om at stadfæste Patentdirektoratets

afgørelse, da mærkerne efter vor opfattelse ikke kan anses for

forvekslelige."

Klageren har den 14. juli 1997 afgivet følgende

kommentarer til mærkeindehaverens imødegåelse af

klagen:

"Ankenævnet anmodes i denne sag om at tage stilling

til følgende:

Kan en japansk erhvervsvirksomhed med fortjeneste for

øje ved registrering i Danmark opnå beskyttelse for et

varemærke, der eftergør særpræget i et

fællesmærke, som er registreret og indarbejdet i Danmark siden

1991 af en non-profit schweizisk organisation, når varemærket

kunne have haft alle mulige andre udformninger?

Den japanske erhvervsvirksomhed har søgt deres

varemærke registreret for sukkerfri konfekture- og fødevarer,

altså for varer, der er identiske med de varer, som den

velgørende organisations fællesmærkeregistrering omfatter,

og for hvilke varer fællesmærket har været brugt i Danmark

i mere end 6 år.

Forholdet er endvidere det, at den velgørende

organisation, Aktion Zahnfreundlich, kun giver de slik-producenter tilladelse

til at bruge deres fællesmærke, hvis produkter (sukkerfrit slik)

virkelig er "tandvenlige". Bedømmelsen af, hvorvidt et produkt er

"tandvenligt", foretages efter helt fastlagte kriterier.

Den japanske erhvervsvirksomhed følger ikke

sådanne kriterier, hvilket bl.a. viser sig ved deres varemærke

også bruges for f.eks. brød. Brød kan pr. definition ikke

være sukkerfrit, idet brød indeholder "stivelse", som er et

sukkerstof.

Den japanske erhvervsvirksomheds brug af deres

varemærke "snylter" på den ene side på den goodwill, der er

knyttet til den schweiziske non-profit organisations fællesmærke

gennem brug i Danmark i mere end 6 år, og medvirker på den anden

side til at udvande den garanti for kvalitet, der ligger i klagernes

fællesmærke.

Indarbejdelse - brug af mærkerne

Klagernes fællesmærke er indarbejdet i Danmark

og bør derfor nyde en udvidet beskyttelse. Indarbejdelsen er

dokumenteret ved de bilag, der var vedlagt den af os den 4. juni 1996

indleverede klage. Vi vedlægger yderligere som bilag 1 fem tomme

emballager, der er indkøbt i Danmark i løbet i april/maj 1997,

og som viser, hvorledes klagernes fællesmærke aktuelt bruges i

Danmark.

Der er endvidere i denne sag tale om et

fællesmærke, der allerede er registreret og bruges i en lang

række lande, og om at den japanske erhvervsvirksomhed nu med sit

varemærke forsøger at komme ind på alle de markeder, hvor

den schweiziske non-profit organisation allerede har indarbejdet deres

fællesmærke.

At man vil kunne pege på enkelte detaljer, der ikke

forefindes i begge figurmærker, er uden relevans for vurdering af sagen

i dens helhed. Der er hér ikke tale om en ren

mærke-lighedsvurdering.

Der må i denne sag særligt henses til den

måde, hvorpå klageren bruger sit fællesmærke og den

måde, hvorpå den japanske varemærkeindehaver har

påbegyndt markedsføring af sit varemærke i f.eks. Japan,

således som det tydeligt fremgår af bilagene 2-5.

Af bilagene fremgår det, at den japanske

erhvervsvirksomhed i forbindelse med annoncering bruger sit varemærke

på samme måde og med samme formål, som klagerne bruger

deres fællesmærke. Den japanske tekst i forbindelse med

figurmærket, som det fremgår af bilagene 2, 3 og 4, lyder i

engelsk oversættelse: "scarcely causes caries". Af bilag 5

fremgår det, hvorledes varemærket også bruges, og parallelt

hertil ses, hvorledes fællesmærket er blevet brugt i kampagner

for at fremme især børns konsumering af tandvenligt slik.

Klagernes brug af deres fællesmærke

illustreres i bilag 1.

Brug af fællesmærket Den smilende Tand i

Danmark

Af bilag 1 fremgår det, at klagernes

fællesmærke fortsat bruges i Danmark. De vedlagte emballager er

indkøbt i forskellige butikker Roskilde og København i

foråret 1997.

Vi kan for fuldstændighedens skyld oplyse, at

fællesmærket aktuelt bruges i Danmark på LÄKEROL's

æsker, samt på RICOLA's emballage. Fællesmærket

bruges derimod ikke aktuelt på Bentasil og SorBits' emballager, men

brugtes tidligere på disse mærkevarers emballager i Danmark,

således som det blev dokumenteret i forbindelse med den af os

indleverede klage.

At fællesmærket ikke findes på den

såkaldt "originale" Läkerol, skyldes det faktum, at den originale

Läkerol har for stort et indhold af sukker til at kunne bære

fællesmærket. Fællesmærket er garant for, at

produktet er "tandvenligt", og den originale Läkerol opfylder

altså ikke kriterierne for at være "tandvenlig".

Det forhold, at fællesmærket fremtræder

på en mindre fremtrædende plads på emballagerne,

følger umiddelbart af sagens natur i og med, at et

fællesmærkes funktion er en anden end et varemærkes

funktion.

Det er indlysende og logisk, at producenter

fremhæver deres varemærke mest muligt på emballagen, og at

varemærket dermed er placeret på den mest fremtrædende

plads.

Fællesmærket derimod, der i klagernes

tilfælde fungerer som et kvalitetsgarantimærke, kan sammenlignes

med Statens røde Ø-fællesmærke, som

påføres fødevarer, der opfylder kriterierne for at kunne

betegnes som økologiske. Også Ø-mærket

fremtræder som bekendt helt logisk som en mindre iøjnefaldende

del af fødevareremballagerne.

Vi skal på baggrund af ovenstående anmode

Ankenævnet om at omgøre Patentdirektoratets beslutning om at

fastholde registrering nr. VR 00.598 1995. VR 00.598 1995 må

erklæres ugyldig, idet registrering af figurmærket er sket i

strid med klagernes bedre ret baseret på

fællesmærkeregistrering nr. FR 00.019 1992 samt

efterfølgende indarbejdelse af fællesmærket."

Ankenævnet har behandlet sagen på sit

møde den 6. oktober 1997.

For klageren mødte cand.jur. Annemette

Ellermann.

For indklagede mødte advokat Henning Klee.

Parterne procederede sagen, idet de i det væsentlige

henholdt sig til og uddybede de til Direktoratet og Ankenævnet afgivne

skriftlige indlæg. Klageren fremhævede herunder navnlig, at

betingelserne for at indrømme motivbeskyttelse er til stede i den

foreliggende sag, og at indklagede ved det foreløbigt registrerede

mærke har eftergjort den særprægede del af klagerens

mærke. Indklagede bestred, at der er grundlag for at indrømme

klageren motivbeskyttelse.

Ankenævnet skal udtale:

Af de af Patentdirektoratet anførte grunde, og da

der ikke er godtgjort stærk indarbejdelse her i landet af

indsigermærkets motiv, stadfæstes afgørelsen.

Herefter bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Hans Chr. Thomsen

Michael Dorn

J.C. Warnich-Hansen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter