Figurmærke i form af en tegning af en tand med øjne og en smilende mund ikke forvekslelig med varemærket Den smilende tand
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Figurmærke i form af en tegning af en
tand med øjne og en smilende mund ikke forvekslelig med
varemærket "Den smilende tand"
År 1998, den 16. januar afsagde
Patentankenævnet
(Hans Chr. Thomsen, Michael Dorn, J.C.
Warnich-Hansen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 86/95:
Klage fraAktion Zahnfreundlich, Schweiz, v/Plougmann,
Vingtoft & Partners
over
Patentdirektoratets afgørelse af 10. oktober 1995
vedrørendegyldigheden af varemærkeregistreringVR 598 1995 for
Suntory Limited, Japan, v/Hofman-Bang & Boutard, Lehmann & Ree A/S
Den 23. november 1994 indleverede SUNTORY LIMITED, Japan
v/Hofman-Bang & Boutard en ansøgning om registrering af et
figurmærke i form af en tegning af en tand med øjne og en
smilende mund for farmaceutiske præparater i klasse 5 og nærmere
angivne varer i klasse 30. 20.
Varemærket blev registreret den 20. januar 1995.
Den 15. februar 1995 blev registreringen offentliggjort i
Dansk Varemærketidende.
Ved skrivelse af 18. april 1995 nedlagde klageren, Aktion
Zahnfreundlich, Schweiz v/Plougmann, Vingtoft & Partners, indsigelse mod
registreringens gyldighed.
Som begrundelse for indsigelsen anførtes:
"Indsigelsen nedlægges i medfør af
varemærkelovens § 4, idet det bekendtgjorte figurmærke er
Læs alt
forveksleligt med indsigernes tidligere fællesmærkeregistrering
FR 00.019 1992 af figurmærket "Den smilende tand".
Varemærkeregistrering nr. 00.598 1995 er derfor ugyldig.
Den bekendtgjorte varemærkeregistrering omfatter
"farmaceutiske præparater" i klasse 5 og "brød, konditorivarer
og konfekturevarer, kiks, kager, småkager, chips (kornprodukter),
tyggegummi (ikke medicinsk), oolongteekstrakter" i klasse 30.
Indsigernes fællesmærkeregistrering omfatter
flere varer i klasse 5, herunder også "farmaceutiske præparater",
samt flere varer i klasse 30, herunder også "konditori- og
konfekturevarer" samt "tandvenligt/tandskånende slik", og der er
således direkte varekollision mellem de to registreringer i såvel
klasse 5 som klasse 30.
De to figurmærker har tillige meget stor visuel
lighed, idet det bekendtgjorte mærke består af "den smilende
tand". Det bekendtgjorte mærke udgør dermed den mest
fremtrædende bestanddel af indsigernes registrerede
fællesmærke. Der må tillige ved bedømmelsen af
mærkernes lighed lægges vægt på, at "den smilende
tand" er et meget særpræget figurmærkeelement, i
særdeleshed for så vidt angår varer i klasse 30, men
også med hensyn til varer i klasse 5. Da det bekendtgjorte mærke
udgør det meget særprægede og dominerende element i
indsigernes fællesmærke, er det bekendtgjorte mærke
forveksleligt med det registrerede fællesmærke. En sådan
bedømmelse er tillige i tråd med kommentarerne i
Betænkning vedrørende en ny dansk lov om varemærker, p.
107, 1. spalte, hvor det hedder: "Hvis et i et varemærke særligt
fremtrædende element efterlignes i et andet, vil disse kendetegn
være forvekslelige, selv bortset fra, om de øvrige bestanddele
er forvekslelige".
Det er på baggrund af ovenstående også
utvivlsomt, at en køber, der allerede har et af indsigernes produkter
med indsigernes fællesmærke hjemme på hylden, når han
ser produkter mærket med det bekendtgjorte varemærke, vil
få den opfattelse, at også de sidstnævnte produkter stammer
fra indsigerne, idet køberen udelukkende vil kunne huske det mest
særprægede og fremtrædende mærkeelement i indsigernes
mærke, nemlig "den smilende tand". En køber har jo netop i
almindelighed ikke har mulighed for samtidig at have begge mærker for
øje. Køberen vil således kun have et mindre klart
erindringsbillede af det mærke, han tænker på, når
han køber varen (jfr. Betænkningen, p. 107, 1. spalte), hvorved
køberen naturligt vil forveksle to mærker, der indeholder de
samme fremtrædende og særprægede elementer.
At anse det bekendtgjorte mærke for forveksleligt
med det registrerede fællesmærke er ligeledes i tråd med
Deres tidligere praksis. Vi vedlægger til belysning heraf kopier af
Deres tidligere afgørelser i sager, hvor figurmærkerne blev
anset for forvekslelige, når et fremtrædende og
særpræget element (tulipan, margerit, rose, sommerfugl og
æble) i ét mærke, var blevet efterlignet i et andet
mærke.
Da det bekendtgjorte mærke omfatter varer af samme
art som det registrerede fællesmærke, og de to figurmærker
i øvrigt er visuelt forvekslelige, herunder at det vil blive antaget,
at der er en forbindelse mellem mærkerne, skal vi anmode om, at
registreringen af VR 00.598 1995 erklæres ugyldig."
Mærkeindehaveren meddelte i skrivelse af 7. august
1995, at der ikke kunne forventes svar fra mærkeindehavers side, men at
man ønskede afgørelsen truffet på det foreliggende
grundlag.
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 10.
oktober 1995 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse:
"To varemærker er forvekslelige i henhold til
varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, jf. § 4, stk. 1, når
mærkerne ligner hinanden så meget, at der er risiko for
forveksling, og mærkerne vedrører varer eller tjenesteydelser af
samme eller lignende art.
Der foreligger sammenfald af varer omfattet af
registreringerne. Det er derimod direktoratets opfattelse, at
mærkelighed ikke er til stede.
Indledningsvis bemærkes, at en ensartethed alene i
den idé, der ligger til grund for to mærker, som udgangspunkt
ikke er tilstrækkeligt til at frembringe forvekslelighed.
Mærkerne skal i deres helhed ligne så meget, at der er risiko for
forveksling.
Indsigers mærke består af en tandlignende
figur, med stærke buer ved både "rødder" og "tyggefladen".
I buerne ved "tyggefladen", er den endvidere forsynet med to "øjne"
samt en "mund". Over denne figur er der placeret en paraply. Hele figuren er
hvid på sort baggrund.
Den angrebne figur består af et ansigt formet som en
tand, men med bløde buer og meget små "rødder".
"Øjnene" i ansigtet består af to lodrette streger. Hele figuren
er tegnet med sort på hvid baggrund. Figuren indeholder ikke en
paraply.
Efter en samlet vurdering af de to mærker, finder
direktoratet således ikke, at mærkerne ligner hinanden i et
sådant omfang, at risiko for forveksling er til stede."
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 8.
december 1995 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at
registreringen kendes ugyldig.
I klagebegrundelse af 4. juni 1996 anføres
følgende:
"I Patentdirektoratets afgørelse i
indsigelsessagen, som vedlægges i kopi, anføres det som
begrundelse for, at den af klagerne nedlagte indsigelse ikke kan tages til
følge, at der efter direktoratets opfattelse ikke er mærkelighed
til stede, idet ensartethed alene i den idé, der ligger til grund for
to mærker, ikke er tilstrækkeligt til at frembringe
forvekslelighed, når mærkerne ikke ligner hinanden i et
sådant omfang, at forvekslelighed er til stede.
Det er vor opfattelse, at begrundelsen for
Patentdirektoratets afgørelse i denne sag er ukorrekt, idet der netop
ikke fra indsigernes side var plæderet for motivbeskyttelse.
Forholdet er tværtimod det, at indehaverne af det
bekendtgjorte varemærke, det japanske selskab, Suntory Ltd, har
eftergjort det særprægede element i klagernes registrerede
figurfællesmærke, nemlig det, at tanden smiler. Når det
endvidere kan dokumenteres, at fællesmærket er indarbejdet, er
det utvivlsomt, at det bekendtgjorte varemærke er forveksleligt med det
registrerede og indarbejdede fællesmærke. Vi henviser i den
forbindelse til Knud Wallbergs kommentarer i Den kommenterede Vare- og
Fællesmærkelov til § 15, note 2. Det fremgår heraf, "at en
gennemført idélighed kan bidrage til at fremkalde
forvekslelighed"..." og at "forvekslelighed foreligger, hvis de dominerende
elementer er meget lig hinanden", samt "at en egentlig motivbeskyttelse ikke
er udelukket .. hvis motivet er enten ganske særpræget, eller
motivet er blevet stærkt indarbejdet".
At fællesmærkets idé er særegen,
og at tanden, der smiler, er unik, dokumenteres ved den Logo-Skanning, vi har
ladet foretage, og som er omtalt nedenfor i vore kommentarer til bilag 5.
Historisk set er den smilende tand kendt under navnene
"Den lille tandmand" eller "SorBissen" og bruges for tandvenligt slik i hele
verden af den schweiziske velgørende organisation Aktion
Zahnfreundlich (Toothfriendly Sweets). Den schweiziske organisation
gør et stort stykke ulønnet arbejde for at fremme forbrugernes
interesse for og forbrug af tandvenligt slik. Organisationen er udsprunget af
et samarbejde mellem de schweiziske universitetstandlægeskoler.
Idéen med at bruge den let genkendelig smilende
lille tandmand, der har givet Aktion Zahnfreundlich (Toothfriendly Sweets)
det store markedsføringsmæssige gennembrud på markedet, er
at forbrugeren kan regne med, at det stykke sukkerfrie slik, han vælger
fra hylden i supermarkedet, faktisk er tandvenligt, hvilket det lille
figur-fællesmærke på emballagen sikrer. Forbrugeren
får derved lettere ved at finde sukkerfrit slik, der reelt er
tandvenligt. Idéen markedsføres ved uddeling af
informationsbrochurer gennem f.eks. tandlæger. Vi henviser til den
brochure, der vedlagt under bilag 3), Facts om tyggegummi og
sødestoffer, der afdækker, hvilke kriterier sukkerfrit slik skal
kunne opfylde for at blive betegnet som tandvenligt, og dermed hvilke
kriterier sukkerfrit slik skal opfylde for at gøre sig fortjent til at
få påført fællesmærket.
Indehaverne af det bekendtgjorte varemærke har netop
valgt at lade deres varemærke registrere for varer i klasserne 5 og 30,
og dermed for varer, der identiske med dem, for hvilke klagerne har
indarbejdet figurfællesmærket Den smilende tandmand i Danmark og
i mange andre af verdens lande. Derved kan varemærkeindehaverne
uretmæssigt drage fordel af den store goodwill, der er knyttet til den
velgørende schweiziske organisation. Og det vil også være
let at drage fordel af det store ulønnede arbejde, der er gjort for at
markedsføre Den lille smilende tandmand i hele verden for at fremme
forbruget af slik, der reelt er tandvenligt.
Hertil kommer, at den japanske varemærkeindehaver
har ansøgt om registrering af sit forvekslelige figurmærke for
bl.a. brød, der altid indeholder sukker, og som derfor pr. definition
ikke kan være tandvenligt. Registrering af det bekendtgjorte
varemærke for bl.a. brød vil derfor uvilkårligt
medføre, at formålet med klagernes fællesmærke, som
det er beskrevet ovenfor, udvandes.
Til støtte for vor ovennævnte påstande
vedlægger vi følgende bilag med kommentarer:
Bilag 1
Bilaget viser, hvor mange tons sukkerfrit slik, der er
solgt i Danmark i perioden fra 1992 til 1994 under varemærkerne
Em-eukal, Sorbits, Bentasil, Sallos Salmiak, Villos, Läkerol og Ricola,
hvis emballager alle var påført fællesmærket. Se
også vareprøverne indsendt som bilag 2.
Bilaget støtter vor påstand om, at
figur-fællesmærket er indarbejdet i Danmark.
Bilag 2
Bilaget indeholder eksempler på emballager med
indhold af sukkerfrit slik, solgt under varemærkerne RICOLA, SORBITS og
LÄKEROL, hvorpå klagernes figur-fællesmærke er
påført. Emballagerne er indkøbt i Schou-Epa i Roskilde i
1996.
Bilaget viser, at fællesmærket fortsat er i
brug i Danmark, samt hvorledes fællesmærket bruges på
emballagerne.
Bilag 3
Bilaget viser et udpluk af den korrespondance, der er
foregået mellem klagerne og den danske virksomhed Ahlgrens fra 1990 til
1993. Som det fremgår af det brev, der er dateret den 17. december
1990, blev fællesmærket introduceret i Danmark i begyndelsen af
1991.
Bilag 4
Bilaget omfatter en erklæring på tro og love
fra Dr. Albert Bär, der dokumenterer, at fællesmærket blev
introduceret for danske forhandlere i 1990.
Bilag 5
Bilaget omfatter en Logo-Skanning, foretaget af
Patentdirektoratet i januar 1996. Skanningen viser, hvilke vare- og
fællesmærker registreret i klasserne 5 og 30, der indeholder en
tand eller tænder.
Logo-Skanningens resultat er, som det fremgår, at
klagernes fællesmærke og Suntory's varemærke, er de eneste
to mærker, der indeholder det særprægede element: En
smilende tand.
Bilag 6
Bilaget indeholder en artikel af klagernes Dr. Albert
Bär, der beskriver, hvorledes organisationen Aktion Zahnfreundlich er
opstået, og hvilket mål organisationen har.
Fra Deres tidligere praksis henviser vi endelig til
følgende parallelle afgørelser:
Det særprægede figurelement "et stiliseret
bor" er blevet eftergjort.
Det særprægede figurelement er blevet
eftergjort og til trods for, at de i mærkerne indeholdte ord ikke kan
anses for forvekslelige, er mærkerne i deres helhed fundet
forvekslelige.
Vi gør på baggrund af ovenstående
gennemgang og det vedlagte bilagsmateriale gældende: At
patentdirektoratets afgørelse må omgøres, således
at det bekendtgjorte varemærkes registrering erklæres
ugyldig.
Til støtte for vor påstand gør vi
gældende, at der er såvel mærkelighed som varekollision til
stede, og at det bekendtgjorte mærke er forveksleligt med klagernes
fællesmærke, idet varemærkeindehaverne har eftergjort den
idé og det meget særprægede element, der ligger i
klagernes indarbejdede fællesmærke, nemlig det, at tanden,
smiler."
Mærkeindehaveren har i skrivelse af 25. oktober 1996
nedlagt påstand om stadfæstelse og har anført:
"Det fremgår af klagebegrundelsen, at klager finder
Patentdirektoratets begrundelse for ikke at anse klagers figurmærke for
forveksleligt med vor klients figurmærke ukorrekt. Klageren henviser
til, at der netop ikke fra indsigerens (klagerens) side var plæderet
for motivbeskyttelse i sagen.
Klageren henviser til, at det der er væsentligt for
bedømmelsen af denne sag er, at Suntory Limited har eftergjort det
særprægede element i klagernes registrerede figur
fællesmærke, nemlig det AT TANDEN SMILER.
Endvidere finder indsiger det dokumenteret med de
medfølgende bilag, at klagers fællesmærke er indarbejdet,
og fordi det er indarbejdet skulle det være utvivlsomt, at
fællesmærket er forveksleligt med vor klients varemærke.
Man tager i den forbindelse Knud Wallbergs kommenterede Vare- og
Fællesmærkelov til indtægt for dette synspunkt.
Vi må medgive klager, at der foreligger det
fornødne varesammenfald, men at der også skulle foreligge den
fornødne mærkelighed, kan vi ikke medgive klageren.
Betragter man mærkerne over for hinanden
fremgår det ganske tydeligt, at Patentdirektoratets
afgørelse, som hviler på en samlet vurdering af de to
mærker, er korrekt og i overensstemmelse med praksis.
Der er ingen tvivl om, at tegningen af en kindtand i det
for klager registrerede figurmærke af alle forbrugere vil blive
opfattet som en stiliseret gengivelse af en kindtand.
Vor klients registrerede figurmærke minder
imidlertid mere om en børnetegning af en person end om et billede af
en kindtand. Direktoratet er inde på, at vor klients mærke
består af et ansigt formet som en tand, men med bløde buer og
meget små rødder. Man kan imidlertid opfatte figuren på
mange måder, men at det lige skulle være en kindtand er efter vor
opfattelse temmelig søgt.
Herudover er der, som det tydeligt fremgår af
figurmærkerne, der er vist ovenfor ved siden af hinanden, så
mange forskelle i mærkerne, at man bestemt ikke kan tale om nogen form
for mærkelighed. Vi betvivler også, at der kan tales om nogen
risiko for forveksling, altså det forhold at forbrugerne tror at de
varer, der forhandles under vor klients figurmærke, stammer fra
klagerens virksomhed eller fra de virksomheder, som er berettiget til at
benytte klagerens mærke.
Den af Patentdirektoratet trufne afgørelse stemmer
i øvrigt ganske godt overens med de afgørelser
Patentankenævnet ofte træffer, og vi finder at vi blot
behøver at henvise til en enkelt afgørelse, dateret 22.
november 1994, hvorefter de nedenfor viste figurmærker ikke blev anset
for forvekslelige.
Der var her tale om to figurmærker, der af
Patentdirektoratet tidligere var anset for forvekslelige, idet rammen om de
to indeholdte figurer, der begge blev anset for at forestille træer,
havde næsten samme facon og helhedsindtrykket var meget tæt
på hinanden.
De to figurmærker, som denne sag drejer sig om, har
væsentlig flere forskelle. For det første består klagerens
figurmærke af en sort firkant, indeholdende billedet af en tand
hvorpå er anbragt en cirkelbue og to delfoler med prik i, som giver
tanden dens smilende udseende. Herudover er der anbragt en paraply over
tanden som en meget dominerede del af mærket.
Som ovenfor omtalt er vor klients mærke
væsentligt enklere, og det vigtige er at vor klients mærke
består af en sort aftegning af et "ansigt" på hvid baggrund,
indeholdende et cirkeludsnit og to streger, som kan minde om en
børnetegning af en venligt udseende person.
Uanset om klagerens figurmærke måtte
være indarbejdet som fællesmærke i Danmark, er en eventuel
indarbejdelse måske tilstrækkelig til at opnå
motivbeskyttelse, men da kun for selve motivet, nemlig en smilende kindtand
med en paraply over, men ikke for det at forsyne en stiliseret figur med
nogle streger af en helt anden karakter, som måske kan give figuren "et
smilende udseende".
Det er da nok muligt, at klagerens mærke visende en
tand der smiler er unik, men klagerens mærke viser jo ikke kun en tand
der smiler, men nok så meget en tand hvorover er anbragt en paraply som
beskyttelse for tanden. Hensigten med dette mærke er, såvidt vi
kan se og som også anført af klager, at gøre
opmærksom på at de varer, hvorpå fællesmærket
er anbragt som en mindre betydelig del af en emballage, skulle være
særligt tandvenlige, altså indeholde et sukkerstof, der ikke
angriber tænderne.
At man som følge af en indarbejdelse skulle kunne
udstrække beskyttelsen for et så "talende" mærke,
altså for et suggestivt mærke, til også at omfatte en hver
form for stregangivelser som med meget god vilje kunne minde lidt om
halvdelen af mærket, er vanskeligt at se.
Vi har i øvrigt studeret det materiale, der er
indsendt som dokumentation for indarbejdelsen. Vi har også fået
tilsendt kopier af emballager for sukkerfrivarer solgt under mærkerne
RICOLA, SORBITS og LÄKEROL. På disse varer er
klagers fællesmærke anbragt enten øverst oppe på
emballagen eller på siden af emballagen, og fylder således under
1 x 1 cm, altså absolut ikke noget fremtrædende mærke.
Vi har i øvrigt fået oplyst, at
fællesmærket fortsat er i brug i Danmark, og har derfor
indkøbt en pose Bentasil halstabletter sugar free, en æske
Sorbits sugar free og en æske Läkerol original for at konstatere,
om mærket forsat er i brug.
På Bentasil sugar free, den med det grønne
halstørklæde, forefindes figurmærket slet ikke. På
Sorbits-pakningen, jfr. bilag 1, findes der et figurmærke på
bagsiden bestående af en blå cirkel indeholdende afbildningen af
en kindtand uden øjne og mund og uden paraply og med betegnelsen
"baking soda" i et sølvbånd rundt om den blå cirkel. Det
anføres på pakningen, at "baking soda" er den engelske
betegnelse for det naturlige stof natrium bikarbonat, som virker
syreneutraliserende, altså modvirker huller i tænderne.
På Läkerol-pakningen er der slet ikke
anført noget figurmærke, hverken klagerens figurmærke
eller det ovenfor omtalte figurmærke på Sorbits-pakningen, jfr.
vedlagte kopi af Sorbits-pakningen (bilag 2).
Vi vil derfor stille os meget tvivlende overfor, at
klagerens fællesmærke skulle være indarbejdet på det
danske marked, da det for det første er brugt på et anonymt sted
på emballagerne, hvor forbrugeren næppe lægger mærke
til det. Herudover er det formentlig kun brugt på en speciel type varer
med en speciel form for sukkerindhold. På den gammeldags originale
Läkerol har det i hvert fald ikke fundet anvendelse.
Endvidere ser det ud til, at mærket har
undergået nogle forandringer i brugen undervejs, idet det mærke
der er vedlagt som bilag, er kopieret fra en Sorbitsæske,
indkøbt den 23. oktober 1996 i Borgergade, og i øvrigt en del
af det varemærke der er anmeldt fra Leaf Sverige AB, Gävle,
Sverige, under VA 06.261 1995, også indeholder betegnelsen Sorbits
Clinic.
Under henvisning til det anførte, skal vi anmode
Patentankenævnet om at stadfæste Patentdirektoratets
afgørelse, da mærkerne efter vor opfattelse ikke kan anses for
forvekslelige."
Klageren har den 14. juli 1997 afgivet følgende
kommentarer til mærkeindehaverens imødegåelse af
klagen:
"Ankenævnet anmodes i denne sag om at tage stilling
til følgende:
Kan en japansk erhvervsvirksomhed med fortjeneste for
øje ved registrering i Danmark opnå beskyttelse for et
varemærke, der eftergør særpræget i et
fællesmærke, som er registreret og indarbejdet i Danmark siden
1991 af en non-profit schweizisk organisation, når varemærket
kunne have haft alle mulige andre udformninger?
Den japanske erhvervsvirksomhed har søgt deres
varemærke registreret for sukkerfri konfekture- og fødevarer,
altså for varer, der er identiske med de varer, som den
velgørende organisations fællesmærkeregistrering omfatter,
og for hvilke varer fællesmærket har været brugt i Danmark
i mere end 6 år.
Forholdet er endvidere det, at den velgørende
organisation, Aktion Zahnfreundlich, kun giver de slik-producenter tilladelse
til at bruge deres fællesmærke, hvis produkter (sukkerfrit slik)
virkelig er "tandvenlige". Bedømmelsen af, hvorvidt et produkt er
"tandvenligt", foretages efter helt fastlagte kriterier.
Den japanske erhvervsvirksomhed følger ikke
sådanne kriterier, hvilket bl.a. viser sig ved deres varemærke
også bruges for f.eks. brød. Brød kan pr. definition ikke
være sukkerfrit, idet brød indeholder "stivelse", som er et
sukkerstof.
Den japanske erhvervsvirksomheds brug af deres
varemærke "snylter" på den ene side på den goodwill, der er
knyttet til den schweiziske non-profit organisations fællesmærke
gennem brug i Danmark i mere end 6 år, og medvirker på den anden
side til at udvande den garanti for kvalitet, der ligger i klagernes
fællesmærke.
Indarbejdelse - brug af mærkerne
Klagernes fællesmærke er indarbejdet i Danmark
og bør derfor nyde en udvidet beskyttelse. Indarbejdelsen er
dokumenteret ved de bilag, der var vedlagt den af os den 4. juni 1996
indleverede klage. Vi vedlægger yderligere som bilag 1 fem tomme
emballager, der er indkøbt i Danmark i løbet i april/maj 1997,
og som viser, hvorledes klagernes fællesmærke aktuelt bruges i
Danmark.
Der er endvidere i denne sag tale om et
fællesmærke, der allerede er registreret og bruges i en lang
række lande, og om at den japanske erhvervsvirksomhed nu med sit
varemærke forsøger at komme ind på alle de markeder, hvor
den schweiziske non-profit organisation allerede har indarbejdet deres
fællesmærke.
At man vil kunne pege på enkelte detaljer, der ikke
forefindes i begge figurmærker, er uden relevans for vurdering af sagen
i dens helhed. Der er hér ikke tale om en ren
mærke-lighedsvurdering.
Der må i denne sag særligt henses til den
måde, hvorpå klageren bruger sit fællesmærke og den
måde, hvorpå den japanske varemærkeindehaver har
påbegyndt markedsføring af sit varemærke i f.eks. Japan,
således som det tydeligt fremgår af bilagene 2-5.
Af bilagene fremgår det, at den japanske
erhvervsvirksomhed i forbindelse med annoncering bruger sit varemærke
på samme måde og med samme formål, som klagerne bruger
deres fællesmærke. Den japanske tekst i forbindelse med
figurmærket, som det fremgår af bilagene 2, 3 og 4, lyder i
engelsk oversættelse: "scarcely causes caries". Af bilag 5
fremgår det, hvorledes varemærket også bruges, og parallelt
hertil ses, hvorledes fællesmærket er blevet brugt i kampagner
for at fremme især børns konsumering af tandvenligt slik.
Klagernes brug af deres fællesmærke
illustreres i bilag 1.
Brug af fællesmærket Den smilende Tand i
Danmark
Af bilag 1 fremgår det, at klagernes
fællesmærke fortsat bruges i Danmark. De vedlagte emballager er
indkøbt i forskellige butikker Roskilde og København i
foråret 1997.
Vi kan for fuldstændighedens skyld oplyse, at
fællesmærket aktuelt bruges i Danmark på LÄKEROL's
æsker, samt på RICOLA's emballage. Fællesmærket
bruges derimod ikke aktuelt på Bentasil og SorBits' emballager, men
brugtes tidligere på disse mærkevarers emballager i Danmark,
således som det blev dokumenteret i forbindelse med den af os
indleverede klage.
At fællesmærket ikke findes på den
såkaldt "originale" Läkerol, skyldes det faktum, at den originale
Läkerol har for stort et indhold af sukker til at kunne bære
fællesmærket. Fællesmærket er garant for, at
produktet er "tandvenligt", og den originale Läkerol opfylder
altså ikke kriterierne for at være "tandvenlig".
Det forhold, at fællesmærket fremtræder
på en mindre fremtrædende plads på emballagerne,
følger umiddelbart af sagens natur i og med, at et
fællesmærkes funktion er en anden end et varemærkes
funktion.
Det er indlysende og logisk, at producenter
fremhæver deres varemærke mest muligt på emballagen, og at
varemærket dermed er placeret på den mest fremtrædende
plads.
Fællesmærket derimod, der i klagernes
tilfælde fungerer som et kvalitetsgarantimærke, kan sammenlignes
med Statens røde Ø-fællesmærke, som
påføres fødevarer, der opfylder kriterierne for at kunne
betegnes som økologiske. Også Ø-mærket
fremtræder som bekendt helt logisk som en mindre iøjnefaldende
del af fødevareremballagerne.
Vi skal på baggrund af ovenstående anmode
Ankenævnet om at omgøre Patentdirektoratets beslutning om at
fastholde registrering nr. VR 00.598 1995. VR 00.598 1995 må
erklæres ugyldig, idet registrering af figurmærket er sket i
strid med klagernes bedre ret baseret på
fællesmærkeregistrering nr. FR 00.019 1992 samt
efterfølgende indarbejdelse af fællesmærket."
Ankenævnet har behandlet sagen på sit
møde den 6. oktober 1997.
For klageren mødte cand.jur. Annemette
Ellermann.
For indklagede mødte advokat Henning Klee.
Parterne procederede sagen, idet de i det væsentlige
henholdt sig til og uddybede de til Direktoratet og Ankenævnet afgivne
skriftlige indlæg. Klageren fremhævede herunder navnlig, at
betingelserne for at indrømme motivbeskyttelse er til stede i den
foreliggende sag, og at indklagede ved det foreløbigt registrerede
mærke har eftergjort den særprægede del af klagerens
mærke. Indklagede bestred, at der er grundlag for at indrømme
klageren motivbeskyttelse.
Ankenævnet skal udtale:
Af de af Patentdirektoratet anførte grunde, og da
der ikke er godtgjort stærk indarbejdelse her i landet af
indsigermærkets motiv, stadfæstes afgørelsen.
Herefter bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Hans Chr. Thomsen
Michael Dorn
J.C. Warnich-Hansen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelse vedrørende nægtelse af registrering af det ansøgte ordmærke RATPAC for "produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film" i klasse 41 Domsdatabasen · 1. november 2021
- Sag om varemærkeretskrænkelse ved brug af varemærke i annoncer på Google Domsdatabasen · 21. april 2023
- Sagen angår prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelse, hvorved Ankenævnet stadfæstede Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse om at opretholde varemærkeregistreringen for virksomheds varemærke Domsdatabasen · 5. februar 2023
- group4.dk (sag 2000-014) Klagenævnet for Domænenavne · 11. november 2000
- sparco.dk (sag 413) Klagenævnet for Domænenavne · 2. april 2004
- lecusse.dk, ch-lecusse.dk (sag 442, 443) Klagenævnet for Domænenavne · 2. september 2004
Lignende dokumenter
- Varemærket U 2 SOCK (figurmærke) kunne ikke registreres efter indsigelse fra musikgruppen U2. Retsinformation · 16. marts 1998
- AN 1996 00606 (V 6/96) VR 1995 03699 MUSTO Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. august 1999
- AN 1997 00777 V 6/97 VR 1995 05582 figurmærke Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. august 1999
- To varemærker, begge bestående af et stribemotiv, fundet forvekslelige Retsinformation · 3. august 1998
- To varemærker, begge forestillende et stiliseret træ, indrammet af en cirkel, ikke fundet forvekslelige Retsinformation · 24. september 1997
- AN 1997 00928 (MP 1/97) registrering nr. 636487 AZ (figurmærke) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. juli 1999