Spring til indhold

Retsinformation

Ikke-forvekslelighed mellem det ansøgte fællesmærke og et anvendt fællesmærke for 2 forskellige foreninger af revisorer.

KEN nr 60494 af 21/09/1993Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ikke-forvekslelighed mellem det ansøgte

fællesmærke og et anvendt fællesmærke for 2 forskellige foreninger af

revisorer.

År 1993, den 21. september afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. F 2/92: Klage fra

Foreningen af Registrerede

Revisorer,

Frederiksberg,

v/Advokatfirma B. Helmer Nielsen,

København

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 25. juni 1992 af fællesmærke-

ansøgning nr. FA 0022/91 fra

Foreningen Danske Revisorer,

Odense,

v/Patentbureau Chas. Hude.

Den 1. juli 1991 indleverede Foreningen Danske

Revisorer, Odense, v/Patentbureau Chas. Hude en ansøgning om registrering

af et figurmærke indeholdende ordene »FORENINGEN DANSKE REVISORER

FDR« for alle tjenesteydelser i klasserne 35, 36 og 42. Ansøgningen blev

den 30. oktober 1991 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 31. oktober 1991 nedlagde klageren i medfør af

varemærkelovens § 20, stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte

mærke.

I skrivelsen anførtes bl.a.:

»Som det fremgår af vedlagte kopi af min anbefalede skrivelse af 30.

Læs alt

ds. til Foreningen Danske Revisorer har Foreningen af Registrerede Revisorer

i mere end 20 år anvendt et logo, som er klart forveksleligt med det

fæ11esmærke, som Foreningen Danske Revisorer nu søger registreret.

Mine indvendinger fremgår af indholdet af min nævnte skrivelse til

Foreningen Danske Revisorer, og jeg skal derfor blot yderligere fremhæve, at

de pågældende mærker i vidt omfang anvendes på døre, vinduer, biler og andre

steder, hvor afstanden til iagttageren er så stor, at forveksleligheden er

indlysende.«

I den nævnte skrivelse af 30. oktober 1991 til ansøgeren anførte klageren

bl.a. følgende:

Risikoen for forveksling fremkommer ved,

at de to foreningers medlemmer arbejder inden for samme branche,

at de to mærker anvendes på samme måde - på vinduer, døre, biler,

forretningspapirer og lignende,

at FDR's mærker er fremstillet i samme størrelser, som FRR'smærker,

at de to mærker begge er cirkelrunde,

at begge mærker anvendes med rød farve,

at mærkets tekst er anbragt på samme måde,

at bogstaverne FRR og FDR er let forvekslelige, bl.a. på grundlag af

deres ens placering i bomærket, og

at mærkerne eksempelvis anbragt på et vindue ofte vil blive set på en

afstand, hvor forskellen i midterbilledet ikke konstateres.'

Ansøgeren anførte hertil i skrivelse af 6. januar 1992:

»De to mærker har ingen ligheder overhovedet, bortset fra, at de

begge er cirkelrunde. Jeg er ikke klar over, om Direktoratet har fået

fremsendt det figurmærke, hvorpå indsigelsen støttes, men jeg er af min

klient blevet præsenteret for, hvad jeg går ud fra, er modpartens mærke, og

jeg vedlægger dette i kopi, således at Direktoratet kan træffe en afgørelse.

Min klients mærke er cirkelrundt med lys baggrund. Mærket indeholder et

Danmarkskort samt min klients navn »Foreningen Danske Revisorer«

samt endelig forneden forkortelsen af navnet ved bogstaverne FDR.

Modpartens mærke fremstår med en mørk baggrund. Mærket indeholder en

vægt-figur, en hat med to vinger, samt to slanger, der snor sig om et sværd

og endelig ordene »Registrerede Revisorer« samt forkortelsen FRR.

Der er således ingen som helst lighedspunkter mellem de to mærker, bortset

fra, at de begge er cirkelrunde, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at gøre

dem forvekslelige.

Som bekendt kan man i medfør af bestemmelserne i Varemærkeloven ikke opnå

eneret til bogstaver i en sammensætning, der danner et ord, der ikke kan

udtales, hvorfor Foreningen af Registrerede Revisorer ikke ved anvendelsen af

deres mærke har opnået eneret til bogstaverne FRR. Derudover kan der heller

ikke opnås eneret til generiske betegnelser som FORENINGEN - DANSKE -

REVISORER og REGISTREREDE. Der er således både for min klient og for

modparten kun opnået eneret til det enkelte mærke i dets helhed.

Det er følgeligt min opfattelse, at en helhedsbedømmelse af de to mærkers

forvekslingsgrad må føre til, at de kendes for ikke-forvekslelige, og jeg

skal således høfligst henstille, at den nedlagte indsigelse afslås på det

foreliggende grundlag.

Såfremt Direktoratet mod forventning ikke afslår indsigelsen, skal jeg

opfordre til, at den af modparten påståede 20-årige brug dokumenteres.'

Klageren udtalte i skrivelse af 7. februar 1992:

»Forud for vedtagelse af Lov om Registrerede Revisorer, der trådte i

kraft den 1. november 1970 eksisterede Dansk Revisorforening« med et

rødt rundt logo med vægt i midterfeltet og med foreningens navn skrevet på

samme måde som ordene »Registrerede Revisorer« i det nu

eksisterende logo. I forbindelse med nævnte lovs ikrafttræden skiftede Dansk

Revisorforening navn til Foreningen af Registrerede Revisorer, og logoet blev

samtidig ændret til det i dag eksisterende logo. Dette er baggrunden for min

oplysning om logoets 20-årige levetid.

Det fastholdes, at der mellem de to mærker er en åbenbar forvekslelighed,

således som anført i det i sagen anførte brev af 30/10 f.a. fra mig til

Foreningen Danske Revisorer.

Firma Chas. Hudes argumentation er baseret på den fejlagtige antagelse, at

forveksleligheden skal bedømmes på grundlag af en analyse af de to mærker

»liggende på skrivebordet«, hvorved man kan nå til den konklusion,

at der kun er lighed for så vidt angår farve og cirkelform.

Den i skrivelsen givne oplysning om de to mærkers forskellige baggrund er

ukorrekt. For så vidt angår anvendelsen af min klients logo, kan jeg

eksempelvis henvise til KTAS' fagbog, spalterne 6833 - 6835, hvoraf fremgår,

at logoet fremtræder med både mørk og lys baggrund.

At Foreningen Danske Revisorer har samme hensigt fremgår af vedlagte

fotokopi af aftryk udsendt af den pågældende forening til medlemmerne.

Ved vurdering af, om to fællesmærker er forvekslelige, er det afgørende en

vurdering af de forskellige situationer, hvori mærkerne anvendes. Som anført

i min nævnte skrivelse af 30. oktober f.å. bruges mærkerne bl.a. på vinduer

og døre, i bilers bagruder og andre steder, hvor beskueren er på en sådan

afstand, at forskellen i mindre detaljer ikke bemærkes.

Samme problemstilling vil kunne iagttages ved en sammenligning mellem min

klients logo anvendt i telefonbogsannoncering og vedlagte aftryk, hvor der

eksisterer en klar forvekslelighed, når begge mærker fremtræder enten med

mørk baggrund eller med lys baggrund.

Jeg stiller mig uforstående over for firma Chas. Hudes bemærkninger

vedrørende »eneret«, og jeg finder afsnit 2 på skrivelsens side 2

direkte selvmodsigende. Min klient gør ikke gældende en eneret til bestemte

ord eller bestemte bog- stavsammensætninger, men kun at mærket som helhed er

beskyttet mod andre mærker, som ud fra en helhedsbetragtning skaber en

forvekslingsmulighed. Jeg kan således helt tilslutte mig den nævnte

skrivelses bemærkning om, at der kun kan opnås »eneret til det enkelte

mærke i dets helhed.«

Jeg skal yderligere fremsætte den påstand, at det er fuldt bevidst, at

Foreningen Danske Revisorer, der tidligere hed Dansk Revisor Union, ved

udformningen af sit logo har til hensigt over for eksisterende eller

potentielle revisorklienter at skjule, hvilken organisation den pågældende

revisor er medlem af. Eksempelvis vil man kunne undgå, at klienter bemærker,

at deres revisor ikke længere er medlem af Foreningen af Registrerede

Revisorer. Et sådant medlemsskab kan være bragt til ophør bl.a. ved

eksklusion.

Det skal yderligere bemærkes, at Foreningen af Registrerede Revisorer har

ca. 3.100 medlemmer ud af Danmarks ca. 5.000 registrerede revisorer, og at

organisationsprocenten blandt selvstændige registrerede revisorer ligger på

ca. 95%. Medlemsskabet betragtes af min klients medlemmer som et

kvalitetsstempel, ligesom annoncering af medlemsskabet betragtes som et

goodwill-skabende element.

Såfremt Foreningen Danske Revisorer matte have den modsatte opfattelse af

disse forhold, ville man have valgt et logo, der klart adskilte de to

foreningers medlemmer fra hinanden.

Jeg erkender gerne, at de sidste afsnit af denne skrivelse er en

argumentation i højere grad baseret på markedsføringsloven end på

fællesmærkeloven. Det er da også min opfattelse, at brugen af det logo, der

nu søges registreret, vil blive betragtet som en overtrædelse af denne lov.'

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 25. juni 1992 og afviste

indsigelsen med følgende begrundelse:

»Det skal indledningsvis oplyses, at for at direktoratet kan bedømme,

om der foreligger forvekslelighed mellem to mærker, må direktoratet være i

besiddelse af de to bestemte mærker, der skal sammenlignes, idet de konkrete

udforminger af mærkerne er afgørende, når der skal foretages en vurdering af

forvekslingsrisikoen.

Det figurmærke indsiger påberåber sig at have anvendt i 20 år blev ikke

indsendt med indsigelsesskrivelsen eller senere trods anmodning herom, men

det er telefonisk oplyst over for direktoratet den 19 jun 1992, at det

figurmærke, der skal sammenlignes med det ansøgte mærke, er det fællesmærke,

der er indgivet hertil under FA 36 1991 af Foreningen af Registrerede

Revisorer.

Det skal tillige oplyses, at nærværende indsigelse vil blive afgjort efter

varemærkelovens bestemmelser.

I medfør af bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 6 i ovennævnte varemærkelov må

et mærke ikke registreres, når mærket er forveksleligt med et varemærke, der

er taget i brug her i landet på det tidspunkt, da ansøgning om registrering

ind- gives og som vedvarende anvendes her. Denne bestemmelse fin- der også

anvendelse på fællesmærker ifølge fællesmærkeloven. Der er sammenfald af

tjenesteydelser, og det afgørende for, om mærkerne kan anses for

forvekslelige, er herefter, om der er mærkelighed mellem mærkerne, når disse

betragtes i deres helhed. Dette mener direktoratet ikke er tilfældet.

Det drejer sig i begge tilfælde om cirkelformede mærker, der indenfor

cirklen langs kanten har navnet på de to foreninger, nemlig Foreningen Danske

Revisorer og Registrerede Revisorer. Forneden står i begge tilfælde tre

bogstaver i det ansøgte mærke FDR og i indsigermærket FRR. Imidlertid inde-

holder det ansøgte fællesmærke en gengivelse af et danmarkskort, og

indsigermærket gengivelsen af en vægt, merkurhat og slanger. Disse

forskellige motiver i mærkerne bevirker, at mærkerne, når de betragtes i

deres helhed, ikke kan anses for at ligne hinanden så meget, at der er risiko

for forveksling. Dertil kommer, at det ansøgte mærke er anmeldt i sort/hvidt,

således at mærket er udført med hvid baggrund, medens indsigers ansøgte mærke

anvendes med en mørk baggrund eller i en farve, formentligt rødt, der også

giver en mørk baggrund. Det forhold, at foreningsnavnene i deres helhed samt

forkortelser heraf er optaget i mærkerne, og at disse har en vis lighed med

hinanden er ikke tilstrækkeligt til, at der er mærkelighed til stede.

Da der således ikke er mærkelighed, kan mærkerne ikke betragtes som

forvekslelige, og indsigelsen kan ikke tages til følge.

Opmærksomheden skal iøvrigt henledes på, at det alene i Deres skrivelse er

oplyst, at mærket er anvendt i 20 år, men der ikke indsendt nogen form for

dokumentation herfor. Det skal tilføjes, at det fællesmærke, indsiger har

anmeldt under FA 36 1991, er indgivet den 02 sep 1991, hvorimod nær- værende

ansøgning er indgivet den 01 jul 1991, hvorfor ansø- ger har prioritet forud

for indsiger.

Disse sidste forhold er der ikke lagt vægt på, da direktoratet ikke har

fundet mærkerne forvekslelige.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 24. august 1992 indbragt for

Patentankenævnet.

Som klagebegrundelse anførtes:

»Indledningsvis skal jeg henvise til de i Patentdirektoratets sag

eksisterende skrivelser henholdsvis af 30. oktober 1991 fra mig til

Foreningen Danske Revisorer og af 7. februar 1992 fra mig til

Patentdirektoratet, hvori der detaljeret er beskrevet, hvorfor de to mærker

må betragtes som forvekslelige særlig under hensyntagen til den måde, hvorpå

de benyttes.

Den - efter min opfattelse - forkerte vurdering der ligger bag

Patentdirektoratets afgørelse er anført i direktoratets skrivelse, pg. 5, 3.

afsnit. Her anføres

a) forskel i mærkernes detaljer,

b) det ansøgte mærkes hvide baggrund i modsætning til ansøgerens mærke med

mørk/rød baggrund.

Som baggrund for mine bemærkninger senere i denne skrivelse om disse to

forhold skal jeg henvise til Mogens Koktvedgård: Lærebog i Immaterialret

(1991), pg. 273, hvor bl.a. anføres:

»Ved vurderingen af hvorvidt to varemærker skal anses for

forvekslelige, skal der foretages en real »helhedsbedømmelse, hvori

indgår samtlige momenter vedrørende mærkerne: Deres særpræg, indarbejdelse,

praktiske benyttelse, lighed i skrift og tale, varernes beskaffenhed,

køberkredsens art o.s.v.«

Ligeledes skal henvises til samme skrift, pg. 277: »Hvadenten man

lægger hovedvægt på det ene eller andet, bør bedømmelsen i princippet ske på

basis af mærkernes antagelige benyttelse og oplevelsen heraf i dagliglivets

vareomsætning: Hvordan vil køberkredsen omfatte mærkerne?»

Disse citater viser, at det ikke er afgørende, at man ved et

»tæt« studium af de to mærker kan konstatere forskellige detaljer.

Det afgørende er, om disse detaljer har den virkning, at mærkerne adskiller

sig fra hinanden i de situa- tioner, hvor mærkerne benyttes, og om de giver

grundlag for et forskelligt synsbillede.

Som anført i den tidligere korrespondance benyttes logoerne dels på ruder,

døre og skilte, hvor beskueren er i betydelig afstand fra logoet, dels på

dokumenter og i annoncering i telefonbøger og dagblade (distriktsblade).

I ingen af disse situationer vil de af direktoratet fremhævede

forskelligheder give kunden et forskelligt synsbillede, idet den runde form

og den ens opbygning af mærket vil bevirke, at iagttageren får indtryk af, at

de reklamerende revisionsfirmaer/revisorer er medlem af samme organisation.

Jeg tillægger det i denne forbindelse særlig betydning, at Foreningen af

Registrerede Revisorer har anvendt det samme logo siden foreningens stiftelse

i 1972. Som foreløbig dokumentation herfor vedlægges kopi af en skrivelse af

13. december 1977 tilsendt foreningsregisteret vedhæftet det oprindelige logo

for »Dansk Revisorforening«. Efterfølgende vil blive fremsendt

yderligere dokumentation for mærkets benyttelse også i tidligere år.

Disse mange års indarbejdelse af et logo for langt størstedelen af

Danmarks ikke-statsautoriserede revisionsfirmaer vil betyde, at et andet logo

for en anden revisororganisation og dens medlemmer må adskille sig meget

klart fra det indarbejdede logo for at undgå, at forveksling indtræder. Der

synes da heller ikke at være nogen anden forklaring på de to mærkers

beslægtede karakter, end at den nye konkurrerende forening netop ønsker at

skabe et indtryk hos »revisorkunder« om, at der ikke er forskel på

de to organisationer og deres medlemmer. Jeg henviser i øvrigt herom til min

nævnte skrivelse af 7/2 d.å. til Patentdirektoratet.

Jeg kan ikke anerkende, at henvisning til mærkernes tilsyneladende

forskellige baggrund kan tillægges betydning, når man tager den praktiske

brug i betragtning. Jeg vedlægger ansøgerens aftryk beregnet til

forretningstryksager, annoncer m.v., hvoraf fremgår, at den praktiske

benyttelse både er med mørk og lys baggrund.

Om samme forhold hos indsigeren vedlægger jeg tilsvarende aftryk med

forskellig baggrund. Om samme forhold kan henvises til KTAS Fagbog 1992, hvor

man under revisorer vil finde talrige eksempler på logoet anvendt af

indsigerens medlemmer såvel med mørk som lys baggrund.

Som eksempel på, at ansøgerens medlemmer også anvender logoet i praksis

med mørk baggrund, vedlægges annonce fra Galten Folkeblad.

Lad mig til slut gøre opmærksom på, at det med dagens hyppige brug af

telefax og fotokopiering er underordnet, om et logo for en tjenesteydelse i

modsætning til en vare optræder med forskellig farve på et originaldokument.

Det må i det hele taget antages, at forvekslingseffekten i praksis indtræder

før kendskabet til et stykke brevpapir, nemlig ved annoncering og med logoets

anbringelse på ruder m.v.

- - -ooOoo- - -

Med hensyn til tidligere afgørelser, der kan have en vis interesse,

henviser jeg til

»Varemærker, Registreringspraksis«:

A 285/71 - 76/54 pg. 136

A 1276/72 - 1094/67 - 137

A 258/73 - 2545/64 - 138

A 4296/75 - 2291/60 - 147

4048/76 - 99/55 - 158

Tillæg til samme skrift:

3260/74 - 2714/67 pg. 20

A 686/82 A 685/82 - 410/51 - 28.'

Med skrivelse af 26. august 1992 indleverede klageren kopi af skrivelser

fra 1972 - 1975 fra Foreningen af Registrerede Revisorer med påtrykt logo.

Ansøgeren udtalte hertil i skrivelse af 13. oktober 1992:

»Indledningsvis skal det bemærkes, at det Ankenævnet efter min

opfattelse skal tage stilling til, er om hvorvidt Patentdirektoratets

afgørelse af 25. juni 1992 er korrekt således at den skal stadfæstes, eller

om der er grundlag for at den skal omgøres. Dette medfører, at alle forhold

vedrørende parternes brug af mærkerne, eventuelle forskelle/ligheder i

farvevalg, etc. etc., som fremdrages af modparten i ankeskrivelsen ikke har

nogen relevans i ankesagen for Patentankenævnet, men hører til ved en retssag

for de almindelige domstole. Det der skal afgøres, er hvorvidt det mærke mine

klienter har indleveret til registrering under FA 002/1991 er forveksleligt

med det mærke hvorpå modparten har støttet sin indsigelse og som senere er

anmeldt til registrering, jfr. nedenfor.

FA 0036/1991 FA 0022/1991

Jeg kan tilslutte mig modpartens bemærkning om at vurderingen af hvorvidt

to mærker er forvekslelige skal foretages efter en helhedsbedømmelse, men en

sådan helhedsbedømmelse, der foretages af Patentdirektoratet, foretages efter

min opfattelse ikke ud fra andre kriterier end de ligheder og forskelle, der

er mellem de pågældende mærker rent visuelt, rent auditivt og rent

betydningsmæssigt.

Der er jo her tale om adminstrative afgørelser, hvor man ikke har adgang

til oplysninger om eksempelvis mærkernes brug, i modsætning til

domstolsafgørelser, hvor alle andre oplysninger, der kan have interesse for

sagen, normalt er tilgængelige.

I Direktoratets afgørelse af 25. juni 1992, hvori indgår en

helhedsbedømmelse af hvorvidt de to mærker er forvekslelige, er netop

inddraget de forhold, der har interesse for forvekslingsbedømmelsen, nemlig

at det mærke, der af mine klienter er indleveret til registrering indeholder

et Danmarkskort, hvorimod indsigermærket indeholder en vægt og merkurhat og

to slanger. Derudover lægger Direktoratet vægt på, at mine klienters mærke

fremtræder med sort skrift på en hvid baggrund, hvorimod modpartens mærke

fremtræder med hvid skrift på en sort baggrund.

Det er netop disse forskelle på de to mærker, der bevirker, at de ud fra

en helhedsbedømmelse ikke er forvekslelige. Det forhold, at begge mærker er

cirkelrunde er ikke tilstrækkeligt til at gøre dem forvekslelige, idet de

ovenfor angivne forskellige detaljer i de to mærker medfører, at de ud fra en

helhedsbedømmelse ikke er forvekslelige. Til det cirkelrunde element kan der

ikke opnås særskilt eneret, idet simple geometriske figurer ikke anses for at

have tilstrækkeligt særpræg til at opnå registrering, jfr. Rigmor Carlsen,

Registreringspraksis p. 39.

Modpartens synspunkt om at det skulle have særlig betydning for sagen at

Foreningen af Registrerede Revisorer har anvendt det samme mærke siden 1972,

har heller ingen relevans i nærværende sag. Patentdirektoratet skal ud fra

nogle administrative/tekniske retningslinier foretage en

forvekslingsbedømmelse, i hvilken forbindelse det ikke har nogen betydning

eller relevans at det ene mærke har været i brug i kortere eller længere tid

end det andet. Direktoratets praksis tilstræber naturligvis at være

overensstemmende med den juridiske praksis, og dette synes da også at lykkes,

jfr. Koktvedgaard, Lærebog i Immaterielret, 2. udgave, p. 274.

Der er heller ikke tale om at modpartens mærke skulle være særligt

indarbejdet, der er i hvert fald ikke indleveret materiale i sagen der skulle

kunne påvise, at modpartens mærke nyder en særlig høj bekendthedsgrad og

derfor skulle kunne nyde en form for udvidet beskyttelse som følge af opnået

status som KODAK-mærke, hvis det er disse regler modparten sigter til ved

anvendelse af udtrykket »indarbejdelse«. Beskyttelsen efter

KODAK-reglen går ikke så meget på mærkeligheden men på at når et varemærke er

særlig stærkt indarbejdet, så kan en andens brug af et lignende mærke selv

for varer af en anden art være en utilbørlig udnyttelse af varemærkets værdi

(goodwill). Da der her er tale om samme tjenesteydelser, har KODAK-reglen

ingen relevans.

For så vidt angår de eksempler fra Registreringspraksis som modparten

fremdrager, skal jeg bemærke, at disse eksempler snarere støtter det

synspunkt at de to mærker i nærværende sag ikke er forvekslelige, end det

modsatte:

VA 285/1971 VR 76/1954

Begge mærker indeholder en variant af det samme element, nemlig to

bølgestriber, der løber parallelt vandret over begge mærker. Dette bevirker,

at de to mærker er forvekslelige, til trods for at deres centrale motiver er

forskellige. I modsætning hertil har de to mærker i nærværende sag ingen

fælles elementer, der gør dem forvekslelige.

VA 1276/1972 VR 1094/1967

Der er tale om en identisk grafisk gengivelse af bogstaverne PP, hvilket

gør mærkerne forvekslelige. I nærværende sag er der ikke anvendt en særlig

grafisk gengivelse i det ene mærke, som er blevet gentaget i det andet.

VA 4296/1975 VR 2291/1960

Begge mærker indeholder en sommerfugl, hvilket gør dem forvekslelige. De

to mærker i nærværende sag indeholder ingen fælles elementer, der kan gøre

dem forvekslelige.

VA 4048/1976 VR 99/1955 og VR 100/1955

Begge mærker indeholder et diagonalt bånd, hvilket gør dem forvekslelige.

De to mærker i nærværende sag indeholder ingen fælles elementer.

VA 258/1973 VR 2545/1964

Mærkerne har fælles elementer, nemlig henholdsvis en cirkel og et

rektangel. I modsætning hertil indeholder de to mærker i nærværende sag ingen

fælles elementer.

For så vidt angår mærkerne, der refereres til på side 4 i ankeskriftet,

nemlig VR 3260/1974 overfor VR 2714/1967, skal jeg tillade mig at gøre

opmærksom på at disse er forkert refereret. De to nævnte mærker er

naturligvis ikke forvekslelige, da de indehaves af samme firma (hvilket også

fremgår af mærkerne selv - BABOR / BABOR KOSMETIK). De mærker, der er

forvekslelige, er:

VA 679/1980 og VR 2714/1967

hvilket også er logisk, da begge mærker indeholder en sort rose samt

ordene BLACK ROSE/SCHWARZEN ROSE. Igen må det fremhæves at i modsætning

hertil indeholder mærkerne i nærværende sag ingen fælles elementer udover -

som nævnt i indledningen - den cirkelrunde udforming, der ikke er

tilstrækkelig til at gøre mærkerne forvekslelige.

Afslutningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at modparten ved ansøgning FA

0036/1991 af 2. september 1991 har anmeldt det mærke, hvorpå indsigelsessagen

og ankesagen støttes, til registrering som fællesmærke.

Direktoratet har ved behandlingen af denne ansøgning ikke modholdt mine

klienters ansøgning FA 0022/1991, hvilket støtter det synspunkt at de to

mærker ikke er forvekslelige.

På ovennævnte baggrund skal jeg høfligst henstille at Direktoratets

afgørelse af 25. juni 1992 stadfæstes.'

Patentankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 25. juni 1993.

Ingen gav møde.

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet

anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes:

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter