Ikke-forvekslelighed mellem det ansøgte fællesmærke og et anvendt fællesmærke for 2 forskellige foreninger af revisorer.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ikke-forvekslelighed mellem det ansøgte
fællesmærke og et anvendt fællesmærke for 2 forskellige foreninger af
revisorer.
År 1993, den 21. september afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. F 2/92: Klage fra
Foreningen af Registrerede
Revisorer,
Frederiksberg,
v/Advokatfirma B. Helmer Nielsen,
København
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 25. juni 1992 af fællesmærke-
ansøgning nr. FA 0022/91 fra
Foreningen Danske Revisorer,
Odense,
v/Patentbureau Chas. Hude.
Den 1. juli 1991 indleverede Foreningen Danske
Revisorer, Odense, v/Patentbureau Chas. Hude en ansøgning om registrering
af et figurmærke indeholdende ordene »FORENINGEN DANSKE REVISORER
FDR« for alle tjenesteydelser i klasserne 35, 36 og 42. Ansøgningen blev
den 30. oktober 1991 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.
Ved skrivelse af 31. oktober 1991 nedlagde klageren i medfør af
varemærkelovens § 20, stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte
mærke.
I skrivelsen anførtes bl.a.:
»Som det fremgår af vedlagte kopi af min anbefalede skrivelse af 30.
Læs alt
ds. til Foreningen Danske Revisorer har Foreningen af Registrerede Revisorer
i mere end 20 år anvendt et logo, som er klart forveksleligt med det
fæ11esmærke, som Foreningen Danske Revisorer nu søger registreret.
Mine indvendinger fremgår af indholdet af min nævnte skrivelse til
Foreningen Danske Revisorer, og jeg skal derfor blot yderligere fremhæve, at
de pågældende mærker i vidt omfang anvendes på døre, vinduer, biler og andre
steder, hvor afstanden til iagttageren er så stor, at forveksleligheden er
indlysende.«
I den nævnte skrivelse af 30. oktober 1991 til ansøgeren anførte klageren
bl.a. følgende:
Risikoen for forveksling fremkommer ved,
at de to foreningers medlemmer arbejder inden for samme branche,
at de to mærker anvendes på samme måde - på vinduer, døre, biler,
forretningspapirer og lignende,
at FDR's mærker er fremstillet i samme størrelser, som FRR'smærker,
at de to mærker begge er cirkelrunde,
at begge mærker anvendes med rød farve,
at mærkets tekst er anbragt på samme måde,
at bogstaverne FRR og FDR er let forvekslelige, bl.a. på grundlag af
deres ens placering i bomærket, og
at mærkerne eksempelvis anbragt på et vindue ofte vil blive set på en
afstand, hvor forskellen i midterbilledet ikke konstateres.'
Ansøgeren anførte hertil i skrivelse af 6. januar 1992:
»De to mærker har ingen ligheder overhovedet, bortset fra, at de
begge er cirkelrunde. Jeg er ikke klar over, om Direktoratet har fået
fremsendt det figurmærke, hvorpå indsigelsen støttes, men jeg er af min
klient blevet præsenteret for, hvad jeg går ud fra, er modpartens mærke, og
jeg vedlægger dette i kopi, således at Direktoratet kan træffe en afgørelse.
Min klients mærke er cirkelrundt med lys baggrund. Mærket indeholder et
Danmarkskort samt min klients navn »Foreningen Danske Revisorer«
samt endelig forneden forkortelsen af navnet ved bogstaverne FDR.
Modpartens mærke fremstår med en mørk baggrund. Mærket indeholder en
vægt-figur, en hat med to vinger, samt to slanger, der snor sig om et sværd
og endelig ordene »Registrerede Revisorer« samt forkortelsen FRR.
Der er således ingen som helst lighedspunkter mellem de to mærker, bortset
fra, at de begge er cirkelrunde, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at gøre
dem forvekslelige.
Som bekendt kan man i medfør af bestemmelserne i Varemærkeloven ikke opnå
eneret til bogstaver i en sammensætning, der danner et ord, der ikke kan
udtales, hvorfor Foreningen af Registrerede Revisorer ikke ved anvendelsen af
deres mærke har opnået eneret til bogstaverne FRR. Derudover kan der heller
ikke opnås eneret til generiske betegnelser som FORENINGEN - DANSKE -
REVISORER og REGISTREREDE. Der er således både for min klient og for
modparten kun opnået eneret til det enkelte mærke i dets helhed.
Det er følgeligt min opfattelse, at en helhedsbedømmelse af de to mærkers
forvekslingsgrad må føre til, at de kendes for ikke-forvekslelige, og jeg
skal således høfligst henstille, at den nedlagte indsigelse afslås på det
foreliggende grundlag.
Såfremt Direktoratet mod forventning ikke afslår indsigelsen, skal jeg
opfordre til, at den af modparten påståede 20-årige brug dokumenteres.'
Klageren udtalte i skrivelse af 7. februar 1992:
»Forud for vedtagelse af Lov om Registrerede Revisorer, der trådte i
kraft den 1. november 1970 eksisterede Dansk Revisorforening« med et
rødt rundt logo med vægt i midterfeltet og med foreningens navn skrevet på
samme måde som ordene »Registrerede Revisorer« i det nu
eksisterende logo. I forbindelse med nævnte lovs ikrafttræden skiftede Dansk
Revisorforening navn til Foreningen af Registrerede Revisorer, og logoet blev
samtidig ændret til det i dag eksisterende logo. Dette er baggrunden for min
oplysning om logoets 20-årige levetid.
Det fastholdes, at der mellem de to mærker er en åbenbar forvekslelighed,
således som anført i det i sagen anførte brev af 30/10 f.a. fra mig til
Foreningen Danske Revisorer.
Firma Chas. Hudes argumentation er baseret på den fejlagtige antagelse, at
forveksleligheden skal bedømmes på grundlag af en analyse af de to mærker
»liggende på skrivebordet«, hvorved man kan nå til den konklusion,
at der kun er lighed for så vidt angår farve og cirkelform.
Den i skrivelsen givne oplysning om de to mærkers forskellige baggrund er
ukorrekt. For så vidt angår anvendelsen af min klients logo, kan jeg
eksempelvis henvise til KTAS' fagbog, spalterne 6833 - 6835, hvoraf fremgår,
at logoet fremtræder med både mørk og lys baggrund.
At Foreningen Danske Revisorer har samme hensigt fremgår af vedlagte
fotokopi af aftryk udsendt af den pågældende forening til medlemmerne.
Ved vurdering af, om to fællesmærker er forvekslelige, er det afgørende en
vurdering af de forskellige situationer, hvori mærkerne anvendes. Som anført
i min nævnte skrivelse af 30. oktober f.å. bruges mærkerne bl.a. på vinduer
og døre, i bilers bagruder og andre steder, hvor beskueren er på en sådan
afstand, at forskellen i mindre detaljer ikke bemærkes.
Samme problemstilling vil kunne iagttages ved en sammenligning mellem min
klients logo anvendt i telefonbogsannoncering og vedlagte aftryk, hvor der
eksisterer en klar forvekslelighed, når begge mærker fremtræder enten med
mørk baggrund eller med lys baggrund.
Jeg stiller mig uforstående over for firma Chas. Hudes bemærkninger
vedrørende »eneret«, og jeg finder afsnit 2 på skrivelsens side 2
direkte selvmodsigende. Min klient gør ikke gældende en eneret til bestemte
ord eller bestemte bog- stavsammensætninger, men kun at mærket som helhed er
beskyttet mod andre mærker, som ud fra en helhedsbetragtning skaber en
forvekslingsmulighed. Jeg kan således helt tilslutte mig den nævnte
skrivelses bemærkning om, at der kun kan opnås »eneret til det enkelte
mærke i dets helhed.«
Jeg skal yderligere fremsætte den påstand, at det er fuldt bevidst, at
Foreningen Danske Revisorer, der tidligere hed Dansk Revisor Union, ved
udformningen af sit logo har til hensigt over for eksisterende eller
potentielle revisorklienter at skjule, hvilken organisation den pågældende
revisor er medlem af. Eksempelvis vil man kunne undgå, at klienter bemærker,
at deres revisor ikke længere er medlem af Foreningen af Registrerede
Revisorer. Et sådant medlemsskab kan være bragt til ophør bl.a. ved
eksklusion.
Det skal yderligere bemærkes, at Foreningen af Registrerede Revisorer har
ca. 3.100 medlemmer ud af Danmarks ca. 5.000 registrerede revisorer, og at
organisationsprocenten blandt selvstændige registrerede revisorer ligger på
ca. 95%. Medlemsskabet betragtes af min klients medlemmer som et
kvalitetsstempel, ligesom annoncering af medlemsskabet betragtes som et
goodwill-skabende element.
Såfremt Foreningen Danske Revisorer matte have den modsatte opfattelse af
disse forhold, ville man have valgt et logo, der klart adskilte de to
foreningers medlemmer fra hinanden.
Jeg erkender gerne, at de sidste afsnit af denne skrivelse er en
argumentation i højere grad baseret på markedsføringsloven end på
fællesmærkeloven. Det er da også min opfattelse, at brugen af det logo, der
nu søges registreret, vil blive betragtet som en overtrædelse af denne lov.'
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 25. juni 1992 og afviste
indsigelsen med følgende begrundelse:
»Det skal indledningsvis oplyses, at for at direktoratet kan bedømme,
om der foreligger forvekslelighed mellem to mærker, må direktoratet være i
besiddelse af de to bestemte mærker, der skal sammenlignes, idet de konkrete
udforminger af mærkerne er afgørende, når der skal foretages en vurdering af
forvekslingsrisikoen.
Det figurmærke indsiger påberåber sig at have anvendt i 20 år blev ikke
indsendt med indsigelsesskrivelsen eller senere trods anmodning herom, men
det er telefonisk oplyst over for direktoratet den 19 jun 1992, at det
figurmærke, der skal sammenlignes med det ansøgte mærke, er det fællesmærke,
der er indgivet hertil under FA 36 1991 af Foreningen af Registrerede
Revisorer.
Det skal tillige oplyses, at nærværende indsigelse vil blive afgjort efter
varemærkelovens bestemmelser.
I medfør af bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 6 i ovennævnte varemærkelov må
et mærke ikke registreres, når mærket er forveksleligt med et varemærke, der
er taget i brug her i landet på det tidspunkt, da ansøgning om registrering
ind- gives og som vedvarende anvendes her. Denne bestemmelse fin- der også
anvendelse på fællesmærker ifølge fællesmærkeloven. Der er sammenfald af
tjenesteydelser, og det afgørende for, om mærkerne kan anses for
forvekslelige, er herefter, om der er mærkelighed mellem mærkerne, når disse
betragtes i deres helhed. Dette mener direktoratet ikke er tilfældet.
Det drejer sig i begge tilfælde om cirkelformede mærker, der indenfor
cirklen langs kanten har navnet på de to foreninger, nemlig Foreningen Danske
Revisorer og Registrerede Revisorer. Forneden står i begge tilfælde tre
bogstaver i det ansøgte mærke FDR og i indsigermærket FRR. Imidlertid inde-
holder det ansøgte fællesmærke en gengivelse af et danmarkskort, og
indsigermærket gengivelsen af en vægt, merkurhat og slanger. Disse
forskellige motiver i mærkerne bevirker, at mærkerne, når de betragtes i
deres helhed, ikke kan anses for at ligne hinanden så meget, at der er risiko
for forveksling. Dertil kommer, at det ansøgte mærke er anmeldt i sort/hvidt,
således at mærket er udført med hvid baggrund, medens indsigers ansøgte mærke
anvendes med en mørk baggrund eller i en farve, formentligt rødt, der også
giver en mørk baggrund. Det forhold, at foreningsnavnene i deres helhed samt
forkortelser heraf er optaget i mærkerne, og at disse har en vis lighed med
hinanden er ikke tilstrækkeligt til, at der er mærkelighed til stede.
Da der således ikke er mærkelighed, kan mærkerne ikke betragtes som
forvekslelige, og indsigelsen kan ikke tages til følge.
Opmærksomheden skal iøvrigt henledes på, at det alene i Deres skrivelse er
oplyst, at mærket er anvendt i 20 år, men der ikke indsendt nogen form for
dokumentation herfor. Det skal tilføjes, at det fællesmærke, indsiger har
anmeldt under FA 36 1991, er indgivet den 02 sep 1991, hvorimod nær- værende
ansøgning er indgivet den 01 jul 1991, hvorfor ansø- ger har prioritet forud
for indsiger.
Disse sidste forhold er der ikke lagt vægt på, da direktoratet ikke har
fundet mærkerne forvekslelige.«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 24. august 1992 indbragt for
Patentankenævnet.
Som klagebegrundelse anførtes:
»Indledningsvis skal jeg henvise til de i Patentdirektoratets sag
eksisterende skrivelser henholdsvis af 30. oktober 1991 fra mig til
Foreningen Danske Revisorer og af 7. februar 1992 fra mig til
Patentdirektoratet, hvori der detaljeret er beskrevet, hvorfor de to mærker
må betragtes som forvekslelige særlig under hensyntagen til den måde, hvorpå
de benyttes.
Den - efter min opfattelse - forkerte vurdering der ligger bag
Patentdirektoratets afgørelse er anført i direktoratets skrivelse, pg. 5, 3.
afsnit. Her anføres
a) forskel i mærkernes detaljer,
b) det ansøgte mærkes hvide baggrund i modsætning til ansøgerens mærke med
mørk/rød baggrund.
Som baggrund for mine bemærkninger senere i denne skrivelse om disse to
forhold skal jeg henvise til Mogens Koktvedgård: Lærebog i Immaterialret
(1991), pg. 273, hvor bl.a. anføres:
»Ved vurderingen af hvorvidt to varemærker skal anses for
forvekslelige, skal der foretages en real »helhedsbedømmelse, hvori
indgår samtlige momenter vedrørende mærkerne: Deres særpræg, indarbejdelse,
praktiske benyttelse, lighed i skrift og tale, varernes beskaffenhed,
køberkredsens art o.s.v.«
Ligeledes skal henvises til samme skrift, pg. 277: »Hvadenten man
lægger hovedvægt på det ene eller andet, bør bedømmelsen i princippet ske på
basis af mærkernes antagelige benyttelse og oplevelsen heraf i dagliglivets
vareomsætning: Hvordan vil køberkredsen omfatte mærkerne?»
Disse citater viser, at det ikke er afgørende, at man ved et
»tæt« studium af de to mærker kan konstatere forskellige detaljer.
Det afgørende er, om disse detaljer har den virkning, at mærkerne adskiller
sig fra hinanden i de situa- tioner, hvor mærkerne benyttes, og om de giver
grundlag for et forskelligt synsbillede.
Som anført i den tidligere korrespondance benyttes logoerne dels på ruder,
døre og skilte, hvor beskueren er i betydelig afstand fra logoet, dels på
dokumenter og i annoncering i telefonbøger og dagblade (distriktsblade).
I ingen af disse situationer vil de af direktoratet fremhævede
forskelligheder give kunden et forskelligt synsbillede, idet den runde form
og den ens opbygning af mærket vil bevirke, at iagttageren får indtryk af, at
de reklamerende revisionsfirmaer/revisorer er medlem af samme organisation.
Jeg tillægger det i denne forbindelse særlig betydning, at Foreningen af
Registrerede Revisorer har anvendt det samme logo siden foreningens stiftelse
i 1972. Som foreløbig dokumentation herfor vedlægges kopi af en skrivelse af
13. december 1977 tilsendt foreningsregisteret vedhæftet det oprindelige logo
for »Dansk Revisorforening«. Efterfølgende vil blive fremsendt
yderligere dokumentation for mærkets benyttelse også i tidligere år.
Disse mange års indarbejdelse af et logo for langt størstedelen af
Danmarks ikke-statsautoriserede revisionsfirmaer vil betyde, at et andet logo
for en anden revisororganisation og dens medlemmer må adskille sig meget
klart fra det indarbejdede logo for at undgå, at forveksling indtræder. Der
synes da heller ikke at være nogen anden forklaring på de to mærkers
beslægtede karakter, end at den nye konkurrerende forening netop ønsker at
skabe et indtryk hos »revisorkunder« om, at der ikke er forskel på
de to organisationer og deres medlemmer. Jeg henviser i øvrigt herom til min
nævnte skrivelse af 7/2 d.å. til Patentdirektoratet.
Jeg kan ikke anerkende, at henvisning til mærkernes tilsyneladende
forskellige baggrund kan tillægges betydning, når man tager den praktiske
brug i betragtning. Jeg vedlægger ansøgerens aftryk beregnet til
forretningstryksager, annoncer m.v., hvoraf fremgår, at den praktiske
benyttelse både er med mørk og lys baggrund.
Om samme forhold hos indsigeren vedlægger jeg tilsvarende aftryk med
forskellig baggrund. Om samme forhold kan henvises til KTAS Fagbog 1992, hvor
man under revisorer vil finde talrige eksempler på logoet anvendt af
indsigerens medlemmer såvel med mørk som lys baggrund.
Som eksempel på, at ansøgerens medlemmer også anvender logoet i praksis
med mørk baggrund, vedlægges annonce fra Galten Folkeblad.
Lad mig til slut gøre opmærksom på, at det med dagens hyppige brug af
telefax og fotokopiering er underordnet, om et logo for en tjenesteydelse i
modsætning til en vare optræder med forskellig farve på et originaldokument.
Det må i det hele taget antages, at forvekslingseffekten i praksis indtræder
før kendskabet til et stykke brevpapir, nemlig ved annoncering og med logoets
anbringelse på ruder m.v.
- - -ooOoo- - -
Med hensyn til tidligere afgørelser, der kan have en vis interesse,
henviser jeg til
»Varemærker, Registreringspraksis«:
A 285/71 - 76/54 pg. 136
A 1276/72 - 1094/67 - 137
A 258/73 - 2545/64 - 138
A 4296/75 - 2291/60 - 147
4048/76 - 99/55 - 158
Tillæg til samme skrift:
3260/74 - 2714/67 pg. 20
A 686/82 A 685/82 - 410/51 - 28.'
Med skrivelse af 26. august 1992 indleverede klageren kopi af skrivelser
fra 1972 - 1975 fra Foreningen af Registrerede Revisorer med påtrykt logo.
Ansøgeren udtalte hertil i skrivelse af 13. oktober 1992:
»Indledningsvis skal det bemærkes, at det Ankenævnet efter min
opfattelse skal tage stilling til, er om hvorvidt Patentdirektoratets
afgørelse af 25. juni 1992 er korrekt således at den skal stadfæstes, eller
om der er grundlag for at den skal omgøres. Dette medfører, at alle forhold
vedrørende parternes brug af mærkerne, eventuelle forskelle/ligheder i
farvevalg, etc. etc., som fremdrages af modparten i ankeskrivelsen ikke har
nogen relevans i ankesagen for Patentankenævnet, men hører til ved en retssag
for de almindelige domstole. Det der skal afgøres, er hvorvidt det mærke mine
klienter har indleveret til registrering under FA 002/1991 er forveksleligt
med det mærke hvorpå modparten har støttet sin indsigelse og som senere er
anmeldt til registrering, jfr. nedenfor.
FA 0036/1991 FA 0022/1991
Jeg kan tilslutte mig modpartens bemærkning om at vurderingen af hvorvidt
to mærker er forvekslelige skal foretages efter en helhedsbedømmelse, men en
sådan helhedsbedømmelse, der foretages af Patentdirektoratet, foretages efter
min opfattelse ikke ud fra andre kriterier end de ligheder og forskelle, der
er mellem de pågældende mærker rent visuelt, rent auditivt og rent
betydningsmæssigt.
Der er jo her tale om adminstrative afgørelser, hvor man ikke har adgang
til oplysninger om eksempelvis mærkernes brug, i modsætning til
domstolsafgørelser, hvor alle andre oplysninger, der kan have interesse for
sagen, normalt er tilgængelige.
I Direktoratets afgørelse af 25. juni 1992, hvori indgår en
helhedsbedømmelse af hvorvidt de to mærker er forvekslelige, er netop
inddraget de forhold, der har interesse for forvekslingsbedømmelsen, nemlig
at det mærke, der af mine klienter er indleveret til registrering indeholder
et Danmarkskort, hvorimod indsigermærket indeholder en vægt og merkurhat og
to slanger. Derudover lægger Direktoratet vægt på, at mine klienters mærke
fremtræder med sort skrift på en hvid baggrund, hvorimod modpartens mærke
fremtræder med hvid skrift på en sort baggrund.
Det er netop disse forskelle på de to mærker, der bevirker, at de ud fra
en helhedsbedømmelse ikke er forvekslelige. Det forhold, at begge mærker er
cirkelrunde er ikke tilstrækkeligt til at gøre dem forvekslelige, idet de
ovenfor angivne forskellige detaljer i de to mærker medfører, at de ud fra en
helhedsbedømmelse ikke er forvekslelige. Til det cirkelrunde element kan der
ikke opnås særskilt eneret, idet simple geometriske figurer ikke anses for at
have tilstrækkeligt særpræg til at opnå registrering, jfr. Rigmor Carlsen,
Registreringspraksis p. 39.
Modpartens synspunkt om at det skulle have særlig betydning for sagen at
Foreningen af Registrerede Revisorer har anvendt det samme mærke siden 1972,
har heller ingen relevans i nærværende sag. Patentdirektoratet skal ud fra
nogle administrative/tekniske retningslinier foretage en
forvekslingsbedømmelse, i hvilken forbindelse det ikke har nogen betydning
eller relevans at det ene mærke har været i brug i kortere eller længere tid
end det andet. Direktoratets praksis tilstræber naturligvis at være
overensstemmende med den juridiske praksis, og dette synes da også at lykkes,
jfr. Koktvedgaard, Lærebog i Immaterielret, 2. udgave, p. 274.
Der er heller ikke tale om at modpartens mærke skulle være særligt
indarbejdet, der er i hvert fald ikke indleveret materiale i sagen der skulle
kunne påvise, at modpartens mærke nyder en særlig høj bekendthedsgrad og
derfor skulle kunne nyde en form for udvidet beskyttelse som følge af opnået
status som KODAK-mærke, hvis det er disse regler modparten sigter til ved
anvendelse af udtrykket »indarbejdelse«. Beskyttelsen efter
KODAK-reglen går ikke så meget på mærkeligheden men på at når et varemærke er
særlig stærkt indarbejdet, så kan en andens brug af et lignende mærke selv
for varer af en anden art være en utilbørlig udnyttelse af varemærkets værdi
(goodwill). Da der her er tale om samme tjenesteydelser, har KODAK-reglen
ingen relevans.
For så vidt angår de eksempler fra Registreringspraksis som modparten
fremdrager, skal jeg bemærke, at disse eksempler snarere støtter det
synspunkt at de to mærker i nærværende sag ikke er forvekslelige, end det
modsatte:
VA 285/1971 VR 76/1954
Begge mærker indeholder en variant af det samme element, nemlig to
bølgestriber, der løber parallelt vandret over begge mærker. Dette bevirker,
at de to mærker er forvekslelige, til trods for at deres centrale motiver er
forskellige. I modsætning hertil har de to mærker i nærværende sag ingen
fælles elementer, der gør dem forvekslelige.
VA 1276/1972 VR 1094/1967
Der er tale om en identisk grafisk gengivelse af bogstaverne PP, hvilket
gør mærkerne forvekslelige. I nærværende sag er der ikke anvendt en særlig
grafisk gengivelse i det ene mærke, som er blevet gentaget i det andet.
VA 4296/1975 VR 2291/1960
Begge mærker indeholder en sommerfugl, hvilket gør dem forvekslelige. De
to mærker i nærværende sag indeholder ingen fælles elementer, der kan gøre
dem forvekslelige.
VA 4048/1976 VR 99/1955 og VR 100/1955
Begge mærker indeholder et diagonalt bånd, hvilket gør dem forvekslelige.
De to mærker i nærværende sag indeholder ingen fælles elementer.
VA 258/1973 VR 2545/1964
Mærkerne har fælles elementer, nemlig henholdsvis en cirkel og et
rektangel. I modsætning hertil indeholder de to mærker i nærværende sag ingen
fælles elementer.
For så vidt angår mærkerne, der refereres til på side 4 i ankeskriftet,
nemlig VR 3260/1974 overfor VR 2714/1967, skal jeg tillade mig at gøre
opmærksom på at disse er forkert refereret. De to nævnte mærker er
naturligvis ikke forvekslelige, da de indehaves af samme firma (hvilket også
fremgår af mærkerne selv - BABOR / BABOR KOSMETIK). De mærker, der er
forvekslelige, er:
VA 679/1980 og VR 2714/1967
hvilket også er logisk, da begge mærker indeholder en sort rose samt
ordene BLACK ROSE/SCHWARZEN ROSE. Igen må det fremhæves at i modsætning
hertil indeholder mærkerne i nærværende sag ingen fælles elementer udover -
som nævnt i indledningen - den cirkelrunde udforming, der ikke er
tilstrækkelig til at gøre mærkerne forvekslelige.
Afslutningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at modparten ved ansøgning FA
0036/1991 af 2. september 1991 har anmeldt det mærke, hvorpå indsigelsessagen
og ankesagen støttes, til registrering som fællesmærke.
Direktoratet har ved behandlingen af denne ansøgning ikke modholdt mine
klienters ansøgning FA 0022/1991, hvilket støtter det synspunkt at de to
mærker ikke er forvekslelige.
På ovennævnte baggrund skal jeg høfligst henstille at Direktoratets
afgørelse af 25. juni 1992 stadfæstes.'
Patentankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 25. juni 1993.
Ingen gav møde.
I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet
anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes:
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- easyfood.dk (sag 1488) Klagenævnet for Domænenavne · 8. oktober 2008
- nordjyskdating.dk, nordjyskesexdating.dk, nordjyskesex.dk, nordjysksex.dk, nordjysksexdating.dk (sag 1076, 1077, 1078, 1079, 1100) Klagenævnet for Domænenavne · 14. marts 2007
- spillehal.dk (sag 2014-0069) Klagenævnet for Domænenavne · 11. december 2014
- babysmart.dk, girlsmart.dk, kidssmart.dk (sag 2009-0137, 2009-0138, 2009-0139) Klagenævnet for Domænenavne · 11. december 2009
- ravlygter.dk (sag 2019-0037) Klagenævnet for Domænenavne · 8. august 2019
- Ordet MIDIMARKED uden varemærkemæssig særpræg, da ordet skabes ved almindelig orddannelse. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- To mærker for beklædning ikke forvekslige Retsinformation · 24. september 1997
- Registrering af varemærket OLYMPIAL erklæret ugyldig efter indsigelse. Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket BMW var ikke til hinder for gyldigheden af registreringen af varemærket AMW for nærmere angivne varer i klasse 12 Retsinformation · 2. marts 1999
- Varemærkerne UNITED COLORS OF BENETTON og BENOTTO ikke fundet forvekslelige. Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærke indeholdende en kongekrone blev anset for vildledende for andre end danske varer, og uegnet til registering Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke SOMATOBISS og det registrerede varemærke SOMATONORM Retsinformation · 24. september 1997