Spring til indhold

Retsinformation

Godkendelse af udenlandsk adoption. Indfødsret

FOU nr 1998.190UdtalelserFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Godkendelse af udenlandsk adoption. Indfødsret

Et ægtepar, A og B, klagede til mig over at

Civilretsdirektoratet havde afslået at anerkende deres adoption af drengen C.

Adoptionen havde fundet sted mens parret var bosat i England og i henhold til

engelsk adoptionsbevilling.

Af sagens akter fremgik

at A den 15. september 1987 blev frameldt folkeregistret fordi han udrejste

til

Storbritannien, og at B den 30. august 1993 ligeledes blev frameldt på grund

af

udrejse dertil.

Den 29. april 1996 adopterede A og B ved (engelsk domstol) en

thailandsk statsborger født den 6. juni 1990. Ved adoptionen fik han navnet

C.

A og B bad herefter Justitsministeriet om at behandle en

ansøgning om naturalisation for C. Til brug for sagens behandling bad

ministeriet Civilretsdirektoratet om at oplyse hvorvidt adoptionen var gyldig

efter dansk ret.

Med henblik på at klarlægge A og B's domicilforhold ved

adoptionen bad direktoratet dem den 27. august 1996 oplyse følgende:

"...

- Hvornår De tog ophold i England,

- om De har opholdt Dem i England siden da,

- baggrunden for Deres ophold i England,

- Deres arbejdsmæssige tilknytning til England og Danmark,

- varigheden af eventuelle opholds- og arbejdstilladelser i

England for Dem

- om De ejer fast ejendom i England og/eller Danmark,

- om De har lejet bolig i England og/eller Danmark,

- om De er skattepligtige i England og/eller Danmark,

Læs alt

- hyppighed og varighed af Deres eventuelle ferieophold i

Danmark, samt

- om De eventuelt har planer om at vende tilbage til Danmark og i

givet fald hvornår.

..."

Ved brev af 5. august 1996 besvarede A og B spørgsmålene på

følgende måde:

"...

1. 19.9.87

2. Ja

3. Blev udsendt af dansk exportgruppe

4. Sælger (...) fra danske virksomheder til England

5. Er ikke nødvendige for EU-borgere

6. Vi ejer fast bolig både i Danmark og England

7. Nej

8. England

9. Vi er i Danmark på ferie ca. 3 gange årligt i ca. 3 uger hver

gang. Derudover er vi på forretningsrejse med engelske kunder et par gange

årligt

10. På nuværende tidspunkt har vi ikke planlagt hvornår vi

vender tilbage. Vores børn lærer dansk gennem (...) skole i udlandet, så de

er

i stand til at følge med i en dansk skole.

..."

Den 2. oktober 1996 meddelte direktoratet Justitsministeriet og

A og B at adoptionen efter direktoratets opfattelse ikke var gyldig i

Danmark.

Som begrundelse skrev direktoratet følgende:

"...

Til orientering kan det oplyses, at adoptioner foretaget i

udlandet anerkendes efter dansk ret, hvis adoptanterne havde fast bopæl og

varig tilknytning (domicil) i det pågældende land på tidspunktet for

adoptionen, og adoptionen har retsvirkninger, der svarer til retsvirkningerne

af en dansk adoption. Samtidig må adoptionen ikke være åbenbart uforenelig

med

grundlæggende danske principper.

Efter vores opfattelse var (A) og (B) domicileret i Danmark på

adoptionstidspunktet, jf. adoptionslovens § 28.

Det fremgår af sagen at (C) er adopteret ved en afgørelse af 29.

april 1996 fra (engelsk domstol).

Det fremgår videre af sagen, at (A) og (B) har oplyst, at de har

opholdt sig i England siden 1987, at de er udsendt af en dansk eksportgruppe,

og at de som (Y-firma) sælger (...) for danske virksomheder i England. De er

skattepligtige i England.

Det fremgår endelig, at ansøgeren ejer fast ejendom i både

Danmark og England, og at de ikke på nuværende tidspunkt har planlagt,

hvornår

de vender tilbage. De er tre gange årligt på ferie i Danmark af ca. 3 ugers

varighed hver gang. Barnet lærer dansk for at kunne følge med i en dansk

skole.

Vi har lagt vægt på de ovenstående oplysninger om parternes

tilknytning til henholdsvis Danmark og England og er af den opfattelse, at

ansøgerne

havde dansk domicil på adoptionstidspunktet.

..."

Ved telefonisk henvendelse af 10. oktober 1996 bad A og B

direktoratet om at genoptage sagens behandling, og ved brev af 14. oktober

1996

fastholdt direktoratet den trufne afgørelse. Direktoratet skrev i den

forbindelse

bl.a.:

"...

De har efterfølgende den 10. oktober telefonisk anmodet om, at

direktoratets afgørelse måtte blive taget op til fornyet overvejelse. De har

henvist til, at De er uforstående overfor afgørelsen, idet De har anført, at

(X) Amt og Adoptionsnævnet omkring 1990 meddelte Dem afslag på en ansøgning

om

godkendelse som adoptanter angiveligt under henvisning til, at De måtte anses

for domicileret i England.

I den anledning skal man meddele, at Civilretsdirektoratet efter

påny at have gennemgået sagen må fastholde den trufne afgørelse.

Det bemærkes, at det fremgår af Deres tidligere sag, at

Civilretsdirektoratet ved skrivelse af 18. juli 1991 videresendte Deres

forespørgsel om adoption til (X) Amtskommune som en anmodning om godkendelse

som adoptanter, idet De efter Deres oplysninger måtte anses for domicileret i

Danmark i adoptionslovens forstand.

Det fremgår endvidere, at samrådet i (X) Amtskommune den 15.

august 1991 meddelte Dem afslag på en ansøgning om godkendelse som

adoptanter,

og at Adoptionsnævnet den 17. september 1991 stadfæstede denne afgørelse.

Ved skrivelse af 26. september 1991 anmodede De

Civilretsdirektoratet om at oplyse, om et barn adopteret af Dem i

Storbritannien ville blive dansk statsborger. Ved skrivelse af 29. oktober

1991

meddelte Civilretsdirektoratet Dem blandt andet, at den, der har bopæl her i

landet, ifølge adoptionslovens § 28 kun kan adoptere efter reglerne i denne

lov og at dette indebærer, at en adoptionsbevilling, som en person, der har

bopæl i Danmark, opnår i udlandet, er ugyldig her i landet. Direktoratet

oplyste endvidere, at der efter adoptionsloven ikke er mulighed for at

dispensere fra kravet om, at en adoption, hvor adoptanterne har bopæl her i

landet, skal ske efter danske regler. Hverken Civilretsdirektoratet eller

nogen

anden myndighed kan således bestemme, at en engelsk adoption vil få

retsvirkning som en adoption efter danske regler.

Kopi af Civilretsdirektoratets skrivelser af 18. juli 1991 og

29. oktober 1991 vedlægges i kopi til orientering.

Civilretsdirektoratet finder således, at De allerede inden De

indgav ansøgning til de engelske adoptionsmyndigheder har været fuldt ud

orienteret om, at en engelsk adoption ikke vil kunne anerkendes efter dansk

ret.

..."

Den 22. januar 1997 rettede A og B på ny henvendelse til

direktoratet fordi de mente at der forelå forskellige misforståelser. De

anførte bl.a. følgende:

"I 1990 havde jeg firma i Danmark, var momsregistreret, og

tilmeldt folkeregisteret og havde ret til at gå til læge og tandlæge. I 1991

flyttede vi til (by i England) hvor vi blev rigtig glade for at være og

derfor

besluttede vi os til at blive her og jeg frameldte mig ved folkeregisteret,

ophørte med mit firma og mistede retten til at gå til læge. Og fordi jeg ikke

var tilmeldt nogen steder i Danmark men registreret alle de steder her som

jeg

skal være, mente jeg ikke at vi gjorde noget forkert da vi i 1993 anmodede om

adoption her."

A og B stillede sig uforstående over for at direktoratet mente

at de havde bopæl i Danmark.

Som svar herpå skrev direktoratet den 24. februar 1997 at

direktoratet efter en fornyet gennemgang af sagen ikke mente at A og B havde

oplyst sådanne nye omstændigheder at der var grundlag for at ændre de

tidligere

afgørelser. Direktoratet oplyste i den forbindelse at det er

domicilforholdet på tidspunktet for

adoptionen

som er afgørende for om en adoption skal gennemføres efter dansk

ret.

Den 29. august 1997 indbragte A og B spørgsmålet om bopæl for

mig. Som nævnt ovenfor bad jeg herefter direktoratet om en udtalelse,

herunder

om hvilken vægt direktoratet ved vurderingen af tilknytningen til henholdsvis

Danmark og England havde tillagt de forskellige oplysninger A og B havde

givet.

Endelig bad jeg om udlån af sagens akter.

I sin udtalelse af 16. december 1997 skrev direktoratet således:

"...

Ved vurderingen af domicilspørgsmålet i relation til

adoptionslovens bestemmelser lægger Civilretsdirektoratet vægt på samtlige de

oplysninger, som indgår i den enkelte sag. Ved den samlede bedømmelse lægges

betydelig vægt på de mere objektivt konstaterbare omstændigheder ved

opholdet,

men også personens egen tilkendegivelse om hensigten med opholdet indgår i

den

samlede vurdering.

(A) og (B) har under sagens behandling i brev af 5. august 1996

oplyst, at de tog ophold i England den 19. september 1987, at de blev udsendt

af en dansk eksportgruppe, at de som (Y-firma) sælger (...) for danske

virksomheder i England, at de er skattepligtige i England, at de endvidere

ejer

fast ejendom i både Danmark og England samt, at de tre gange årligt er på

ferie

i Danmark af ca. 3 ugers varighed.

Klagerne oplyste i brevet af 6. august 1996 endvidere, at de

ikke på daværende tidspunkt havde planlagt, hvornår de vender tilbage, og at

deres børn lærte dansk for at kunne følge med i en dansk skole.

Ifølge udskrift fra det Centrale Personregister udrejste (A) til

England den 15. september 1987, mens (B) udrejste til England den 30. august

1993.

Civilretsdirektoratet fandt på baggrund af de oplysninger, som

klagerne fremkom med vedrørende omstændighederne ved deres ophold i England,

sammenholdt med klagernes tilkendegivelser om hensigten med deres ophold, der

efter direktoratets opfattelse måtte forstås således, at de på

adoptionstidspunktet

havde til hensigt på et ikke nærmere præciseret tidspunkt at vende tilbage

til

Danmark, at klagerne havde bevaret en sådan tilknytning til Danmark, at de

måtte anses for domicilerede her i landet.

..."

Ved brev af 15. januar 1998 kommenterede A og B direktoratets

udtalelse på følgende måde:

"...

Ja, (A) blev udsendt af en eksportgruppe, som ophørte i sommeren

1988 og han har siden arbejdet som selvstændig. Jeg havde eget firma i

Danmark,

som ophørte i 1993 og har siden arbejdet sammen med min mand samt undervist i

dansk på (skole i England).

Ja, vi har sommerhus i (by i Danmark) og helårshus i (by i

England). Vores ferier i Danmark er nedskåret til to gange årligt på grund af

vi skal søge visa til min søn hver gang vi skal til Danmark.

Nej, vi har ikke planlagt at vende tilbage. Da Civilretsdirektoratet

spurgte første gang, turde vi ikke sige, at vi ikke troede at vi nogensinde

kom

tilbage, for hvorfor ønsker vi så at vores søn skulle være dansker.

Ja, alle vore fire børn taler dansk. Vi er danskere og det

forsøger vi at opdrage dem til, men en studerer på universitetet i (...), en

er

ejendomsmægler i (...) og to går i skole og ingen af dem ser Danmark som

andet

end et dejligt ferieland, hvor hele familien bor.

Selvfølgelig har vi tilknytning til Danmark, det er vores

fædreland og derfor ønsker vi også at det sidste barn i familien får et dansk

pas, så han også kan rejse ind og ud som det passer ham.

..."

Direktoratet har ikke haft yderligere bemærkninger til sagen.

Til brug for min videre behandling af sagen bad jeg

Civilretsdirektoratet om en supplerende udtalelse, særligt vedrørende

følgende

forhold:

"1.

Det fremgår

af adoptionslovens § 28, at den der har

bopæl

her i landet kun kan adoptere efter reglerne i denne lov. Jeg skal i den

forbindelse anmode Civilretsdirektoratet om en nærmere retlig beskrivelse af

det bopælsbegreb der anvendes i loven.

2.

Civilretsdirektoratet

meddelte første gang den 2. oktober 1996 at adoptionen ikke var gyldig i

Danmark. I den forbindelse anførte direktoratet en række oplysninger om (A)

og (B)'s tilknytning både til Danmark og England. Det blev oplyst at man

havde

lagt vægt på disse oplysninger, men direktoratet specificerede ikke nærmere

hvad det var der var udslagsgivende for at man mente at de pågældende havde

bopæl i Danmark.

Jeg har forstået på Civilretsdirektoratets udtalelse til mig at

baggrunden for ikke at anerkende adoptionen var at adoptanterne på

adoptionstidspunktet havde 'til hensigt på et ikke nærmere præciseret

tidspunkt at vende tilbage til Danmark', og at de derfor måtte anses for

domicilerede

her i landet.

Jeg skal på den baggrund anmode Civilretsdirektoratet om en

stillingtagen hertil. I den forbindelse skal jeg henlede direktoratets

opmærksomhed på (A) og (B)'s oplysninger over for mig om følgende:

- At de ejer en helårsbolig i England og alene har et sommerhus i

Danmark.

- At (A)'s arbejde som udsending af en eksportgruppe ophørte i

1988, og at han siden har arbejdet som selvstændig.

- At de ikke havde planer om at vende tilbage.

3.

I

Civilretsdirektoratets andet afslag af 14. oktober 1996 henviste direktoratet

til at (A) og (B) i 1991 var blevet gjort opmærksom på at en eventuel

adoption

i England ikke ville kunne anerkendes efter dansk ret. Ved brev af 22. januar

1997 skrev pågældende til Civilretsdirektoratet for at rette visse

misforståelser.

Jeg har forstået brevet således at (B) efterfølgende ophørte med sit firma,

opgav

sin bopæl i Danmark og flyttede til England. Disse oplysninger stemmer også

overens med folkeregisterudskriften hvorefter (B) først står som fraflyttet i

1993.

Som svar på denne henvendelse henviser Civilretsdirektoratet

alene til at det er

domicilforholdet på

tidspunktet for adoptionen

som er afgørende for om en adoption skal

gennemføres efter dansk ret.

Adoptionen af (C) fandt sted i 1996. Tilsyneladende forholder

Civilretsdirektoratet sig ikke til om de nye oplysninger som adoptanterne

kommer med, har betydning for vurderingen af om de havde bopæl i England på

adoptionstidspunktet i 1996. Jeg har indtryk af at direktoratet alene

forholder sig til om oplysningerne havde betydning for om de havde bopæl i

Danmark i 1990 da de søgte om adoption efter de danske regler.

Jeg skal bede om Civilretsdirektoratets stillingtagen

hertil."

Civilretsdirektoratet meddelte mig efterfølgende at man havde

besluttet at genoptage sagens behandlingen og truffet ny afgørelse hvorefter

(A) og (B) på tidspunktet for adoptionen af (C) måtte anses for domicileret i

England og adoptionen anerkendtes efter dansk ret.

Jeg foretog mig herefter ikke mere i sagen.

Lignende dokumenter