1996 LSF 73 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF ADOPTIONSLOVEN, INDFØDSRETSLOVEN OG NAVNELOVEN(RATIFIKATION AF HAAGERKONVENTIONEN AF 29. MAJ 1993 OM BESKYTTELSE AF BØRN OG OM SAMARBEJDE MED HENSYN TIL INTERNATIONALE ADOPTIONER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1 I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 15.
september 1986, som ændret ved § 4 i lov nr. 209 af 5. april 1989, §
13 i lov nr. 389 af 7. juni 1989 og § 12 i lov nr. 389 af 14. juni
1995, foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Inden barnet afgiver samtykke, skal der finde en samtale sted med
barnet om adoptionen, og barnet skal gøres bekendt med adoptionens
betydning.«
2. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om dets
holdning til den påtænkte adoption i det omfang, barnets modenhed og sagens
omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i videst muligt omfang
tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte adoption.«
3. § 15 affattes således:
»§ 15. Adoption kan ikke meddeles, hvis nogen, der skal
afgive samtykke til adoptionen, yder eller modtager vederlag eller nogen
anden form for modydelse, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste.
Statsamtet kan afkræve enhver, der har kendskab til forholdene, alle
oplysninger til brug ved afklaringen af, om der er ydet eller modtaget
vederlag m.v. som nævnt i 1. pkt.«
4. I § 28 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,
kan bestemme, at en adoption kan bevilges i et andet land, når adoptionen er
gennemført i overensstemmelse med Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om
beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale
adoptioner.
Stk. 3. Træffes der ikke bestemmelse som nævnt i stk. 2, har en
afgørelse om adoption virkning fra barnets ankomst her til landet.«
5. I § 29 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder dog ikke anvendelse på adoptioner, der er
Læs alt
omfattet af Haager-konventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om
samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.«
6. Efter § 29 indsættes i kapitel 4:
»§ 29 a. Justitsministeren udpeger en centralmyndighed, der
skal varetage de opgaver og forpligtelser, som det efter Haagerkonventionen
af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til
internationale adoptioner påhviler centralmyndigheden at varetage.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
centralmyndighedens virksomhed.«
§ 2 I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af
14. september 1995, foretages følgende ændring:
1. § 2 A affattes således:
» § 2 A. Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved
en dansk bevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet er
adopteret af et ægtepar, hvor begge ægtefæller er danske statsborgere, eller
af en ugift dansk statsborger, og barnet bor her i riget sammen med
adoptivforældrene (adoptanten). Det samme gælder, hvis barnet er adopteret
ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i henhold til adoptionslovens §
28, stk. 2.
Stk. 2. Erhvervelse af dansk indfødsret har virkning fra den dag,
dansk bevilling udstedes, eller fra den dag, hvor den udenlandske
adoptionsafgørelse træffes.«
§ 3 I lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 845 af 20. december 1989, § 8 i lov nr. 396 af 13. juni 1990 og
§ 5 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder også, hvis barnet er adopteret ved
en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i henhold til adoptionslovens § 28,
stk. 2.«
2. I § 12 indsættes som 3. pkt.:
»Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder også, hvis barnet er adopteret ved
en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i henhold til adoptionslovens § 28,
stk. 2.«
3. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning
om dets holdning til den påtænkte navneforandring i det omfang, barnets
modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i
videst muligt omfang tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte
navneforandring.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 4 Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 5 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 15. september 1986, som
ændret ved § 4 i lov nr. 209 af 5. april 1989, § 13 i lov nr. 389 af 7. juni
1989 og § 12 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Inden barnet afgiver samtykke, skal der finde en samtale sted med
barnet om adoptionen, og barnet skal gøres bekendt med adoptionens
betydning.«
2. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om dets
holdning til den påtænkte adoption i det omfang, barnets modenhed og sagens
omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i videst muligt omfang
tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte adoption.«
3. § 15 affattes således:
»§ 15. Adoption kan ikke meddeles, hvis nogen, der skal
afgive samtykke til adoptionen, yder eller modtager vederlag eller nogen
anden form for modydelse, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste.
Statsamtet kan afkræve enhver, der har kendskab til forholdene, alle
oplysninger til brug ved afklaringen af, om der er ydet eller modtaget
vederlag m.v. som nævnt i 1. pkt.«
4. I § 28 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
hertil, kan bestemme, at en adoption kan bevilges i et andet land, når
adoptionen er gennemført i overensstemmelse med Haager-konventionen af 29.
maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til
internationale adoptioner.«
5. I § 29 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder dog ikke anvendelse på adoptioner, der er
omfattet af Haager-konventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om
samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.«
6. Efter § 29 indsættes i kapitel 4:
»§ 29 a. Justitsministeren udpeger en centralmyndighed, der
skal varetage de opgaver og forpligtelser, som det efter Haager-konventionen
af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til
internationale adoptioner påhviler centralmyndigheden at varetage.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
centralmyndighedens virksomhed.«
§ 2
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 14. september
1995, foretages følgende ændring:
1. § 2 A affattes således:
» § 2 A. Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved
en dansk bevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet er
adopteret af et ægtepar, hvor begge ægtefæller er danske statsborgere, eller
af en ugift dansk statsborger, og barnet bor her i riget sammen med
adoptivforældrene (adoptanten). Det samme gælder, hvis barnet er adopteret
ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i henhold til adoptionslovens §
28, stk. 2.
Stk. 2. Erhvervelse af dansk indfødsret har virkning fra den dag,
dansk bevilling udstedes, eller fra den dag, hvor den udenlandske
adoptionsafgørelse træffes.«
§ 3
I lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne, som ændret ved § 2 i lov
nr. 845 af 20. december 1989, § 8 i lov nr. 396 af 13. juni 1990 og § 5 i lov
nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder også, hvis barnet er adopteret ved
en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i henhold til adoptionslovens § 28,
stk. 2.«
2. I § 12 indsættes som 3. pkt.:
»Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder også, hvis barnet er adopteret ved
en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i henhold til adoptionslovens § 28,
stk. 2.«
3. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning
om dets holdning til den påtænkte navneforandring i det omfang, barnets
modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i
videst muligt omfang tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte
navneforandring.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 4
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikraftttræden.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske
eller grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre Haager-konventionen af 29. maj
1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale
adoptioner i dansk ret. Konventionen, der trådte i kraft den 1. maj 1995, er
optrykt som bilag til dette lovforslag.
Med vedtagelsen af lovforslaget giver Folketinget sit samtykke til, at
Danmark ratificerer konventionen.
Efter færdigforhandlingen af Haager-konventionen foretog
Justitsministeriet, Civilretsdirektoratet, en foreløbig gennemgang af
konventionen sammenholdt med gældende dansk ret. Gennemgangen viste, at en
dansk ratifikation af konventionen forudsatte ændringer i lovgivningen og i
de administrativt fastsatte regler. Justitsministeren nedsatte derfor den 12.
oktober 1995 et udvalg (Justitsministeriets adoptionsudvalg), der bl.a. fik
til opgave af udarbejde forslag til ændring af adoptionsloven og de
administrative regler på området med henblik på, at Danmark kan ratificere
konventionen.
Adoptionsudvalget har i september 1996 afgivet betænkning nr. 1323/1996 om
Haager-konventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde
med hensyn til internationale adoptioner. Betænkningen er en delbetænkning
med ratifikation af Haager-konventionen for øje. Lovforslaget bygger på denne
betænkning.
Ved afgivelsen af betænkningen delte udvalget sig i et mindretal bestående
af Landsforeningen Adoption og Samfunds repræsentant i udvalget og et flertal
bestående af udvalgets øvrige medlemmer.
Udvalgets flertal har udarbejdet et udkast til forslag til lov om ændring
af adoptionsloven, indfødsretsloven og navneloven.
Landsforeningen Adoption og Samfunds repræsentant i udvalget har afgivet
en mindretalsbetænkning, der er optrykt som bilag 5 til betænkningen. De
øvrige medlemmers bemærkninger til mindretalsbetænkningen findes i
betænkningen side 9-11.
Adoptionsudvalget fortsætter arbejdet med henblik på at overveje andre
spørgsmål vedrørende adoption og vil snarest muligt afgive betænkning herom.
I udvalgets videre overvejelser indgår bl.a. den beretning, som Folketingets
Retsudvalg afgav den 30. maj 1996 over forslag til folketingsbeslutning om
liberalisering af adoptionslovgivningen (beslutningsforslag nr. B 112).
2. Haager-konventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om
samarbejde med hensyn til internationale adoptioner
2.1. Haager-konventionen som en del af international ret
Haager-konventionen supplerer og udbygger de familieretlige konventioner,
der allerede findes, og som bl.a. har til formål at opnå et bedre
internationalt samarbejde og en bedre beskyttelse af børn.
Det drejer sig navnlig om følgende konventioner, som alle er tiltrådt af
Danmark:
- Den Nordiske Konvention af 6. februar 1931 om ægteskab, adoption og
værgemål med senere ændringer,
- Den Europæiske konvention af 24. april 1967 om adoption af børn,
- Den Europæiske Konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse og
fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed,
- Haager-konventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af
internationale barnebortførelser, og
- FN-konventionen af 20. november 1989 om barnets rettigheder
Haager-konventionen er pr. 5. juli 1996 ratificeret af Mexico, Rumænien,
Sri Lanka, Cypern, Polen, Spanien, Ecuador, Peru, Costa Rica, Burkina Faso og
Philippinerne.
2.2. Haager-konventionens formål og anvendelsesområde
Haager-konventionen hviler på nogle grundprincipper, der har fundet udtryk
i konventionens præambel. Disse principper danner rammen om konventionen og
udgør de overordnede retningslinier for fortolkning af de enkelte artikler i
konventionen.
Disse principper er et familieprincip, et beskyttelsesprincip og et
individprincip.
Ifølge familieprincippet bør et barn vokse op i en familie frem for
på en institution. Det bør ifølge konventionens præambel i den forbindelse
tilstræbes, at barnet kan blive i sin oprindelige (biologiske) fami- lie.
International adoption bør endvidere kun finde sted, hvis der ikke kan findes
en egnet familie til barnet i dets oprindelsesland.
Ifølge beskyttelsesprincippet er det nødvendigt at tage skridt til
at sikre, at internationale adoptioner gennemføres til barnets bedste og at
hindre børnebortførelser og salg af eller handel med børn.
Ifølge individprincippet er det nødvendigt at tage skridt til at
sikre, at internationale adoptioner gennemføres med respekt af barnets
grundlæggende rettigheder.
Disse grundlæggende principper har også fundet udtryk i
Haager-konventionens formålsbestemmelse , der findes i konventionens
artikel 1.
Haager-konventionen har således til formål at opstille garantier for at
sikre, at internationale adoptioner finder sted til barnets bedste og med
respekt for de grundlæggende rettigheder, som er anerkendt i international
ret. Konventionen har endvidere til formål at indføre et samarbejdssystem
mellem de kontraherende stater med henblik på at sikre overholdelsen af disse
garantier og herved hindre børnebortførelser og salg af eller handel med
børn. Endelig har konventionen til formål at sikre de kontraherende staters
anerkendelse af adoptioner, der gennemføres i henhold til konventionen.
Haager-konventionens anvendelsesområde er beskrevet i artikel 2.
Efter denne bestemmelse finder konventionen anvendelse, når et barn, der har
bopæl i en kontraherende stat (»oprindelsesstaten«), er blevet
flyttet, er ved at blive flyttet eller skal flyttes til en anden
kontraherende stat (»modtagerstaten«), enten efter at det er
adopteret i oprindelsesstaten af et ægtepar eller af en person, der har bopæl
i modtagerstaten, eller med henblik på en sådan adoption i
modtagerstaten eller med henblik på en sådan adoption i
oprindelsesstaten.
Haager-konventionen bygger på et samarbejde mellem to konventionslande om
adoption. Konventionen forudsætter, at adoptionen bevilges i enten barnets
oprindelsesland eller i modtagerlandet (og altså ikke i et tredjeland), men
konventionen tager ikke stilling til, i hvilket af de to lande adoptionen
skal bevilges. Dette spørgsmål overlader konventionen til de kontraherende
lande. Der henvises til pkt. 4.2.3. nedenfor.
Uanset i hvilket af de to lande, adoptionen bevilges, skal adoptionen
anerkendes af de øvrige lande, der har tiltrådt Haager-konventionen.
Med hensyn til konventionens nærmere indhold henvises til betænkningen og
til konventionsteksten, der er optrykt som bilag 2 til dette
lovforslag.
2.3. Haager-konventionens forhold til FN's konvention om barnets
rettigheder
Af præamblen til Haager-konventionen fremgår, at konventionens regler er
fastsat under hensyn til bl.a. FN's konvention af 20. november 1989 om
barnets rettigheder.
Danmark ratificerede FN-konventionen den 19. juli 1991. Ved ratifikationen
af FN-konventionen forpligter deltagerlandene sig til at indrette deres
retsregler og administrative praksis i overensstemmelse med konventionen.
Ifølge FN-konventionens artikel 44 skal deltagerlandene løbende afgive
beretninger til FN om de foranstaltninger, de har truffet for at virkeliggøre
de rettigheder, der er anerkendt i konventionen, og om de fremskridt, der er
gjort med hensyn til nydelsen af disse rettigheder.
Danmark afgav i juli 1993 sin første rapport i henhold til
FN-konventionens art. 44. Den komite vedrørende barnets rettigheder, som er
oprettet i henhold til FN- konventionen, vedtog i januar 1995 en udtalelse
over Danmarks rapport. I udtalelsen udtrykte komiteen tilfredshed med den
danske udvikling på en række punkter. Komiteen gav imidlertid udtryk for
bekymring over, at bl.a. konventionens artikel 12 om børns mulighed for at
blive hørt ikke tilstrækkeligt blev afspejlet i dansk lovgivning og
planlægning. Lovforslagets bestemmelser om inddragelse af børn i
beslutninger, der vedrører dem, må ses på denne baggrund.
3. Danmarks opfyldelse af Haager-konventionen
3.1. Ændringer af administrative forskrifter
Indretningen af de danske retsregler, så de opfylder Haager-konventionen,
sker dels ved dette lovforslags ændringer af adoptionsloven, indfødsretsloven
og navneloven, dels ved at der gennemføres en række ændringer af forskellige
administrative retsforskrifter.
I Adoptionsudvalgets betænkning findes side 98-102 de forslag til ændring
af adoptionsbekendtgørelsen og adoptionscirkulæret, som en dansk tiltrædelse
af Haager-konventionen nødvendiggør.
En af de ændringer i adoptionsbekendtgørelsen, som udvalgsflertallet har
foreslået, angår adoption af børn bosiddende i Danmark. Danmark er et land,
der modtager børn til adoption. Det er efter dansk ret imidlertid ikke
udelukket, at der kan ske adoption af danske børn til udlandet, men i praksis
vil Danmark kun yderst sjældent optræde som afgiverland. Der vil i givet fald
være tale om stedbarns-, plejebarns- eller familieadoption. En dansk
tiltrædelse af Haager-konventionen forpligter ikke Danmark til at optræde som
afgiverland i adoptionssammenhæng. Adoptionsudvalgets flertal har imidlertid
fundet, at de danske regler for at opfylde konventionen fuldt ud bør tage
højde for sådanne undtagelsessituationer. Udvalgsflertallet har derfor
foreslået, at adoptionsbekendtgørelsen udbygges med en bestemmelse om, at
international adoption af et barn bosiddende i Danmark skal forelægges for
Civilretsdirektoratet, og der foreslås udarbejdet nærmere administrative
retningslinier for behandlingen af den type sager. Der er ikke behov for
lovændringer for at opfylde konventionen på dette punkt.
Det henvises til betænkningen side 12, 23, 31 og 37.
3.2. Erklæringer og forbehold i forbindelse med dansk ratifikation af
Haager-konventionen
I forbindelse med Danmarks ratifikation af Haager-konvention vil der, som
sædvanligt er ved ratifikation af større internationale konventioner, blive
spørgsmål om, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang Danmark skal afgive
erklæringer til og tage forbehold for en eller flere af konventionens
bestemmelser.
I Adoptionsudvalgets betænkning omtales de erklæringer, som Danmark efter
udvalgsflertallets opfattelse bør afgive, og de forbehold, som Danmark bør
tage, i forbindelse med ratifikationen af Haager-konventionen.
Det drejer sig om:
- En erklæring i henhold til konventionens artikel 25 om, at Danmark ikke
vil være forpligtet til at anerkende adoptioner, der er bevilget i henhold
til en aftale indgået mellem to lande i medfør af konventionens artikel 39,
stk. 2, og som fraviger Haager-konventionens bestemmelser. Der henvises til
betænkningen side 16 og 69.
- En erklæring i henhold til konventionens artikel 22, stk. 4. Efter denne
bestemmelse kan en kontraherende stat afgive erklæring om, at adoption af
børn med bopæl på dets territorium kun kan finde sted, såfremt
centralmyndighedens opgaver udøves af offentlige myndigheder eller af
autoriserede organer. Selv om Danmark kun vil optræde som afgiverland i
enkeltstående tilfælde, bør Danmark afgive en erklæring. Der henvises til
betænkningen side 65.
- Et territorialt forbehold for så vidt angår Færøerne og Grønland. Der
henvises til betænkningen side 88.
4. Lovforslagets indhold
4.1. Indledning
Adoptionsudvalget har i betænkningen gennemgået de enkelte bestemmelser i
konventionen, og udvalgets flertal har på den baggrund bl.a. udarbejdet
udkast til ændringer i adoptionsloven, indfødsretsloven og navneloven.
Lovforslaget svarer i alt væsentligt til udvalgsflertallets lovudkast.
4.2. Ændringer i adoptionsloven
4.2.1. Information og rådgivning af barnet. Barnets samtykke
Efter Haager-konventionen artikel 4, litra d, kan en adoption inden for
konventionens anvendelsesområde kun finde sted, såfremt de kompetente
myndigheder i oprindelsesstaten har sikret sig under hensyn til barnets alder
og modenhed, at det er blevet rådgivet og behørigt informeret om
virkningerne af adoptionen og af dets samtykke til adoptionen, hvis sådant
samtykke kræves, at der er taget hensyn til barnets ønsker og
meninger, at barnets samtykke til adoptionen, hvis dette kræves, er
afgivet frivilligt i den foreskrevne lovpligtige form, og at barnets samtykke
er afgivet eller bevidnet skriftligt, samt at dette samtykke ikke er
opnået mod betaling eller nogen anden form for modydelse.
Efter de gældende regler i adoptionslovens § 6, stk. 1, bør der ikke
meddeles bevilling til adoption af et barn, der er fyldt 12 år, uden barnets
samtykke, medmindre indhentelse af samtykket skønnes at være til skade for
barnet. Samtykket skal efter § 6, stk. 2, afgives under personligt fremmøde
for statsamtet eller for anden myndighed eller godkendt institution, og
barnet skal gøres bekendt med adoptionens betydning.
For at sikre, at Danmark fuldt ud opfylder Haager-konventionen - og i
lyset af den udtalelse, som FN's Komite vedrørende barnets rettigheder har
afgivet, jf. ovenfor pkt. 2.3. - foreslås det, at det i § 6, stk. 2,
præciseres, at der, inden barnet afgiver samtykke, skal finde en samtale sted
med barnet om adoptionen, og at barnet skal gøres bekendt med adoptionens
betydning.
Det foreslås endvidere, at der i adoptionslovens § 6, stk. 3, indsættes en
bestemmelse om, at der, hvor barnet er under 12 år, skal foreligge oplysning
om dets holdning til den påtænkte adoption i det omfang, barnets modenhed og
sagens omstændigheder tilsiger det.
Adoptionsudvalgets flertal har i betænkningen (side 92) foreslået, at det
i bemærkningerne til lovforslaget til denne bestemmelse anføres, at det vil
være en følge af bestemmelsen, at barnets holdning til den påtænkte adoption
inddrages i videst muligt omfang.
Det Danske Center for Menneskerettigheder har i et høringssvar over
betænkningen givet udtryk for, at en bestemmelse om, at barnets holdning til
den påtænkte adoption bør inddrages i videst muligt omfang, bør indføjes i
selve lovteksten som følge af den vægt, som såvel Haager-konventionen som
FN's konvention om barnets rettigheder tillægger en hensyntagen til barnets
ønsker og meninger. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
4.2.2. Forbud mod vederlag for adoptionen
Efter konventionens artikel 4, litra c, nr. 3, og litra d, nr. 4, må de
samtykker, der er nødvendige for at gennemføre adoptionen, ikke være opnået
mod betaling eller nogen anden form for modydelse. Det gælder såvel samtykket
fra barnet selv som fra barnets biologiske forældre og andre, hvis samtykke
måtte være påkrævet.
Efter adoptionsbekendtgørelsens § 20 kan adoptionsbevilling ikke meddeles,
hvis den, der ansøger om adoption, yder vederlag til barnets (biologiske)
forældre.
Derimod er ydelse af vederlag til adoptanten efter de gældende regler ikke
udelukket. Ydes der adoptanten vederlag, kan adoptionsbevillingen gøres
afhængig af, at vederlaget helt eller delvis sikres anvendt til bedste for
barnet, jf. adoptionslovens § 15, stk. 2.
For at opfylde konventionen foreslås det på den baggrund, at
adoptionslovens § 15 ændres, således at adoption ikke kan meddeles, hvis
nogen, der skal afgive samtykke til adoptionen, yder eller modtager vederlag
eller nogen anden form for modydelse, herunder betaling for tabt
arbejdsfortjeneste.
Der henvises til betænkningen, navnlig pkt. 4.1.1.
4.2.3. Adoptionsbevilling meddelt i et andet land
Efter adoptionslovens § 28 kan den, der har bopæl her i landet, kun
adoptere efter reglerne i adoptionsloven.
Da det følger af adoptionslovens § 1, at adoption meddeles ved bevilling,
der udfærdiges af statsamtet, kan personer, der har bopæl her i landet,
således ikke adoptere i henhold til en adoptionsbevilling, der udfærdiges i
barnets hjemland (oprindelseslandet).
Haager-konventionen fastlægger ikke, hvilket land der har kompetencen til
at udfærdige adoptionsbevillingen.
Oprindelseslandet vil således kunne betinge adoptionens gennemførelse af,
at adoptionsbevillingen udfærdiges af oprindelseslandet, jf. herved
konventionens artikel 17, litra c, og artikel 28. Kan modtagerlandet ikke
acceptere dette, vil adoptionen ikke kunne gennemføres.
For at undgå, at Danmark kommer i den situation, at man ikke kan modtage
børn fra bestemte lande, foreslås det, at der i adoptionslovens § 28
indsættes en bestemmelse om, at justitsministeren eller den, ministeren
bemyndiger hertil, kan bestemme, at en adoption kan bevilges i et andet land,
når adoptionen er gennemført efter konventionen.
Der henvises til betænkningen, navnlig pkt. 6.4.3.
4.2.4. Adoptanter bosat i udlandet
Efter adoptionslovens § 29, stk. 1, kan den, der har bopæl i udlandet, kun
adoptere efter reglerne i adoptionsloven, hvis ansøgeren eller dennes
ægtefælle har dansk statsborgerskab, og adoption som følge heraf ikke kan
gennemføres i det land, hvor ansøgeren bor, og en dansk adoptionsbevilling
får gyldighed i bopælslandet.
Efter § 29, stk. 2, kan justitsministeren i øvrigt tillade adoption, hvis
sagen har en særlig tilknytning til Danmark.
Haager-konventionen lægger vægt på, at adoption finder sted i samarbejde
mellem barnets oprindelsesland og modtagerlandet. Formålet med artikel 28
sammenholdt med artikel 17 er således at fastslå, at adoptionsbevilling kan
meddeles enten af barnets oprindelige bopælsland eller af ansøgerens
bopælsland.
På den baggrund foreslås det, at der i adoptionsloven indsættes en
bestemmelse om, at lovens § 29, stk. 1 og 2, ikke finder anvendelse på
adoptioner omfattet af Haager-konventionen.
Der henvises til betænkningens pkt. 8.1.
4.2.5. Udpegelse af en centralmyndighed
Efter Haager-konventionens artikel 6 skal de kontraherende stater hver
udpege en centralmyndighed.
Centralmyndigheden har en række koordinerende opgaver i forhold til
centralmyndighederne i de øvrige lande, der har tiltrådt Haager-konventionen.
Centralmyndighedens opgaver i øvrigt er nærmere fastsat i konventionen.
Det foreslås på den baggrund, at der i adoptionsloven indsættes en
bestemmelse om, at justitsministeren udpeger en centralmyndighed i henhold
til Haager-konventionen.
Det påtænkes i forbindelse med Danmarks ratifikation af
Haager-konventionen at udpege Civilretsdirektoratet som centralmyndighed.
4.3. Ændringer i indfødsretsloven
Som anført ovenfor under pkt. 4.2.3. tager Haager-konventionen ikke
stilling til, om adoptionsbevillingen skal udfærdiges i det land, barnet
kommer fra, eller i modtagerlandet.
Barnets oprindelsesland kan således stille som betingelse for at tillade
adoptionen, at adoptionsbevillingen udfærdiges i dette land. Hvis
modtagerlandet ikke kan acceptere dette, vil adoptionen ikke kunne
gennemføres.
På den baggrund foreslås der som anført ovenfor under pkt. 4.2.3. indsat
en bemyndigelse til justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
hertil, til at bestemme, at adoption efter Haager-konventionen kan bevilges i
et andet land.
Efter indfødsretslovens § 2 A bliver et udenlandsk barn under 12 år, der
er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, dansk statsborger ved
adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar, der begge er danske
statsborgere, eller af en ugift dansk statsborger, og barnet bor her i riget
sammen med adoptivforældrene (adoptanten). Erhvervelsen af indfødsretten har
virkning fra den dag, bevillingen udstedes.
Det er imidlertid en følge af Haager-konventionens artikel 26, stk. 2, at
der ikke med hensyn til barnets rettigheder må gøres forskel efter, om
adoptionen er gennemført i barnets oprindelsesland eller i modtagerlandet.
Det foreslås derfor, at indfødsretslovens § 2 A ændres, således at et
barn, der i øvrigt opfylder betingelserne i indsfødsretslovens § 2 A, stk. 1,
også bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet er adopteret ved en
udenlandsk afgørelse, der anerkendes i henhold til adoptionslovens § 28, stk.
2. I dette tilfælde har erhvervelsen af dansk statsborgerskab efter forslaget
virkning fra den dag, hvor den udenlandske adoptionsafgørelse træffes.
Der henvises til betænkningen, navnlig pkt. 7.2.1.
4.4. Ændringer i navneloven
4.4.1. Erhvervelse af navn ved adoption bevilget i et andet land
Efter navnelovens § 3, stk. 1, erhverver adoptivbarnet ved adoptionen
adoptantens efternavn efter reglerne i navnelovens § 1. Det kan dog i
bevillingen bestemmes, at barnet skal beholde sit eget navn eller bære dette
navn i forbindelse med det navn, det får ved adoptionen. Efter navnelovens §
12 kan forandring af fornavn og mellemnavn ske ved adoptionsbevilling.
Som nærmere omtalt under pkt. 4.2.3. og pkt. 4.3. åbner
Haager-konventionen imidlertid mulighed for, at afgørelse om adoption træffes
i barnets oprindelsesland.
Det følger som nævnt af Haager-konventionens artikel 26, stk. 2, at der
ikke med hensyn til barnets rettigheder må gøres forskel efter, om adoptionen
er gennemført i barnets oprindelsesland eller i modtagerlandet.
På den baggrund foreslås navnelovens § 3, stk. 1, og § 12 ændret, således
at bestemmelserne også gælder adoptioner meddelt efter Haager-konventionen i
barnets oprindelsesland.
Der henvises til betænkningens pkt. 7.2.1.
4.4.2. Inddragelse af barnet i forbindelse med navneændring
Efter navnelovens § 14 kræver forandring af et barns navn samtykke fra
barnet, hvis det er fyldt 12 år. Hvis særlige grunde taler for det, kan
navneforandring dog tillades, selv om samtykke ikke foreligger. Bestemmelsen
gælder såvel adoptivbørn som andre børn.
Bl.a. på baggrund af den udtalelse, som FN's Komite om barnets rettigheder
har afgivet, jf. ovenfor pkt. 2.3., har udvalgsflertallet foreslået, at der i
navnelovens § 14 indsættes en bestemmelse om, at der inden et barn under 12
år tillægges et eller flere nye navne, skal foreligge oplysning om barnets
holdning hertil i det omfang, barnets modenhed og sagens omstændigheder
tilsiger det.
Udvalgsflertallet har i betænkningen foreslået (side 97), at det i
bemærkningerne til lovforslaget til denne bestemmelse anføres, at det vil
være en følge af bestemmelsen, at barnets holdning til den påtænkte
navneændring inddrages i videst muligt omfang.
Det Danske Center for Menneskerettigheder har i et høringssvar over
betænkningen givet udtryk for, at en bestemmelse om, at barnets holdning til
den påtænkte navneændring bør inddrages i videst muligt omfang, bør indføjes
i selve lovteksten som følge af den vægt, som såvel Haager-konventionen som
FN's konvention om barnets rettigheder tillægger en hensyntagen til barnets
ønsker og meninger. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative
konsekvenser for det offentlige af betydning.
Der er ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser forbundet
med lovforslaget.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
6. Hørte myndigheder m.v.
Udvalgets betænkning har været til høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Det Danske Center for
Menneskerettigheder, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af
Statsamtsjurister, Landsforeningen Adoption og Samfund, DanAdopt, Adoption
Center, Terre des Hommes og Repræsentanterne for Koordinationsgrupperne øst
og vest for Storebælt.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
De foreslåede bestemmelser i § 6, stk. 2 og 3, er en følge af kravene i
konventionens artikel 4, litra d, nr. 1-2, om barnets samtykke samt FN's
børnekonventions artikel 12 om høring af barnet.
Efter den gældende bestemmelse i adoptionslovens § 6, stk. 2, bør der ikke
meddeles bevilling til adoption af et barn, der er fyldt 12 år, uden barnets
samtykke, medmindre indhentelse af samtykket skønnes at være til skade for
barnet.
Det foreslås, at § 6, stk. 2, ændres, således at der, inden barnet giver
sit samtykke til en adoption, til- lige skal finde en samtale sted med
barnet, hvorunder barnet rådgives og informeres om virkningerne af samtykket.
Det foreslås endvidere, at der i adoptionsloven indsættes en bestemmelse
som § 6, stk. 3, hvorefter også børn, der ikke er fyldt 12 år, gives
lejlighed til at udtale sig, inden der træffes afgørelse om adoption.
Bestemmelsen forudsætter, at oplysningerne om barnets holdning
tilvejebringes på en måde, der er afpasset barnets alder, modenhed og sagens
omstændigheder. Da det drejer sig om børn under 12 år, er det vigtigt, at
barnet ikke sættes i en situation, som det ikke kan overskue, og som det ikke
har forudsætninger for at kunne tage stilling til. Der er således selvsagt
ikke tale om en ubetinget høringsregel.
Bestemmelsen svarer til bistandslovens § 124 a. Der er dog sket den
tilføjelse, at der ved afgørelsen i videst muligt omfang skal tages hensyn
til barnets holdning til den påtænkte adoption. Om baggrunden for denne
tilføjelse henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.2.1.
Bestemmelsernes baggrund og udvalgets overvejelser er omtalt i
betænkningens pkt. 4.1.2.
Til nr. 3
Efter de gældende regler kan bevilling til adoption ikke meddeles, hvis
ansøgeren yder vederlag m.v. til barnets forældre, jf.
adoptionsbekendtgørelsens § 20.
Derimod er adoptantens modtagelse af vederlag m.v. ikke udelukket. Ydes
der adoptanten vederlag, kan det dog kræves, at vederlaget helt eller delvis
sikres anvendt til bedste for adoptivbarnet, jf. adoptionslovens § 15, stk.
2, og adoptionscirkulærets § 22.
Det foreslås, at adoptionslovens § 15 ændres, således at bestemmelsen
opfylder forbudet mod vederlag i Haager-konventionens artikel 4, litra c, nr.
3, og litra d, nr. 4, og samtidig imødekommer konventionens grundlæggende
hensyn om at undgå børnehandel og hindre uetiske fremgangsmåder.
Forslaget indebærer, at også barnets forældre,
forældremyndighedsindehaveren, barnets eller forældrenes værge(r), barnet og
andre, der efter lovgivningen skal give samtykke til adoption, herefter
omfattes af betalingsforbudet. Adoptionsbevilling nægtes, uanset om
vederlaget m.v. har påvirket den pågældendes holdning til adoptionen.
Bestemmelsen om, at statsamtet kan afkræve enhver, der har kendskab til
forholdene, alle oplysninger til brug ved afklaringen af, om der er ydet
eller modtaget vederlag m.v., svarer med redaktionelle ændringer til den
gældende bestemmelse i adoptionslovens § 15, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelsens baggrund og udvalgets overvejelser er omtalt i betænkningens
pkt. 3.1., 4.1.1. og 4.1.2.
Til nr. 4
Ifølge adoptionslovens § 28 kan personer med bopæl her i landet kun
adoptere efter reglerne i adoptionsloven. Adoptionsbevillingen skal efter
lovens § 1 udstedes af statsamtet.
Konventionens artikel 28 sammenholdt med artikel 17 åbner imidlertid
mulighed for, at afgørelse om adoption træffes i barnets oprindelsesland.
Den foreslåede bestemmelse i adoptionslovens § 28, stk. 2, indebærer, at
der for personer bosat her i landet gives mulighed for at fravige
adoptionslovens regler med hensyn til udstedelse af bevillingen.
Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, vil således kunne
bestemme, at en adoption kan bevilges i et andet land. Bestemmelsen vil have
betydning i de tilfælde, hvor Danmark forud for adoptionens gennemførelse i
medfør af konventionens artikel 17 har godkendt, at afgørelsen om adoption
kan træffes i barnets oprindelsesland.
Bestemmelsens baggrund og udvalgets overvejelser er omtalt i betænkningens
pkt. 3.2., 6.4.3. og 8.1.
Til nr. 5
Ifølge adoptionslovens § 29, stk. 1, kan den, der har bopæl i udlandet,
kun adoptere efter reglerne i adoptionsloven, hvis ansøgeren eller dennes
ægtefælle har dansk statsborgerskab, og adoption som følge heraf ikke kan
gennemføres i det land, hvor ansøgeren bor. Det er tillige en forudsætning,
at en dansk adoptionsbevilling får gyldighed i bopælslandet. Ifølge § 29,
stk. 2, kan justitsministeren i øvrigt tillade adoption, hvis sagen har en
særlig tilknytning til Danmark.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der ikke kan gives ansøgere, der
har bopæl i et andet land, tilladelse til at gennemføre en adoption omfattet
af Haager-konventionen efter den danske adoptionslov, da dette vil være i
strid med konventionens regler om, at adoption alene kan finde sted i et
samarbejde mellem barnets oprindelsesland og det land, hvor ansøgeren har
bopæl.
Bestemmelsens baggrund og udvalgets overvejelser er omtalt i betænkningens
pkt. 8.1.
Til nr. 6
Efter konventionens artikel 6 skal alle konventionslande udpege en
centralmyndighed, der skal opfylde de opgaver og forpligtelser, som det
pålægges af konventionen. Der henvises til konventionens artikler 6-9, 14-22
og 33. Det påtænkes i forbindelse med ratifikationen at udpege
Civilretsdirektoratet som centralmyndighed.
Efter artikel 7 er centralmyndighederne forpligtet til at samarbejde bl.a.
med henblik på at fremme beskyttelsen af børn og for at opnå de øvrige formål
med konventionen, udveksling af oplysninger m.v. Efter artikel 33 har
centralmyndigheden endvidere ansvaret for at træffe de nødvendige
foranstaltninger, hvis den modtager underretning om, at konventionen ikke er
blevet overholdt, eller at der er alvorlig risiko for, at den ikke bliver
det. Disse opgaver kan ikke delegeres til andre myndigheder eller organer.
Andre opgaver som f. eks. kontrol med henblik på at hindre
konventionsstridig praksis efter artikel 8 kan delegeres helt eller delvis
til andre offentlige myndigheder.
En række opgaver kan efter konventionen helt eller delvis delegeres til
såvel offentlige myndigheder som til autoriserede organisationer. Det drejer
sig bl.a. om modtagelse og behandling af adoptionsansøgninger, indhentelse og
udveksling af adoptionsrelevante oplysninger om barnet og de kommende
adoptanter med henblik på at kunne gennemføre en adoption, fremme af
adoptionssagen, forudgående og opfølgende rådgivning, udveksling af
evalueringsrapporter om internationale adoption og besvarelse af henvendelser
i enkeltsager inden for den nationale lovgivnings rammer.
Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at medtage bestemmelser, der detaljeret
regulerer centralmyndighedens opgaver. Det foreslås i stedet, at
justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere administrative regler
herom. Centralmyndigheden vil også i det omfang, der er behov for det, kunne
varetage opgaver i relation til lande, der ikke har ratificeret konventionen.
Bestemmelsens baggrund og udvalgets overvejelser er omtalt i betænkningens
pkt. 5 og 8.5.
Til § 2
Ifølge de nugældende bestemmelser i indfødsretslovens § 2 A er det bl.a.
en betingelse for, at et adoptivbarn under 12 år bliver dansk statsborger ved
adoptionen, at adoptionsbevillingen udstedes i Danmark.
Haager-konventionens artikel 28 sammenholdt med artikel 17 åbner
imidlertid mulighed for, at afgørelse om adoption træffes i adoptivbarnets
oprindelsesland. Det er dog en forudsætning, at Danmark forud for adoptionens
gennemførelse i medfør af artikel 17, litra c, har godkendt, at adoption kan
bevilges i barnets oprindelsesland.
Efter artikel 26, stk. 2, skal barnet i modtagerlandet og i andre
konventionslande, hvor adoptionen anerkendes, have de samme rettigheder, som
svarer til dem, der er en følge af en adoption i det land, hvor adoptionen
anerkendes. Reglen omfatter kun adoptioner med fuldt familieskifte og
vedrører således ikke de såkaldt »svage adoptioner«, hvor der efter
adoptionen stadig består et vist retsforhold mellem barnet og de biologiske
forældre og evt. den biologiske slægt.
Som en følge af konventionens regler må bestemmelsen i indfødsretslovens §
2 A om adoptivbørns erhvervelse af dansk indfødsret ændres til ikke alene at
omfatte adoptioner, der er meddelt ved dansk bevilling, men også adoptioner,
der efter forudgående dansk godkendelse er meddelt i et andet
konventionsland.
Forslaget indebærer, at myndighederne i barnets oprindelsesland efter
forudgående dansk godkendelse kan træffe afgørelse om adoption med den
virkning, at barnet tillægges dansk indfødsret ved adoptionen.
Bestemmelsernes baggrund og udvalgets overvejelser er omtalt i
betænkningens pkt. 3.2., 6.4.3., 7.2.1. og 8.1.
Til § 3
Til nr. 1 og 2
Ifølge den gældende bestemmelse i navnelovens § 3, stk. 1, erhverver
adoptivbarnet adoptantens efternavn efter reglerne i § 1. Det kan dog i
bevillingen bestemmes, at barnet skal beholde sit eget navn eller bære dette
navn i forbindelse med det navn, det får ved adoptionen.
Ifølge den gældnede bestemmelse i navnelovens § 12 kan forandring af
fornavn og mellemnavn ske ved adoptionsbevilling.
Haager-konventionens artikel 28 sammenholdt med artikel 17 åbner
imidlertid mulighed for, at afgørelse om adoption træffes i adoptivbarnets
oprindelsesland. Det er dog en forudsætning, at Danmark forud for adoptionens
gennemførelse i medfør af artikel 17, litra c, har godkendt, at adoption kan
bevilges i barnets oprindelsesland.
Efter artikel 26, stk. 2, skal barnet, som omtalt i bemærkningerne til
lovforslagets § 2, i modtagerlandet og i andre konventionslande, hvor
adoptionen anerkendes, have de samme rettigheder, der svarer til dem, der er
en følge af en adoption i det land, hvor adoptionen anerkendes.
Som en følge heraf må de gældende bestemmelser i navnelovens §§ 3 og 12 om
adoptivbørns erhvervelse af navne ændres til ikke alene at omfatte
adoptioner, der er meddelt ved dansk bevilling, men også adoptioner, der
efter forudgående dansk godkendelse er meddelt i et andet konventionsland.
De foreslåede bestemmelser indebærer, at myndighederne i barnets
oprindelsesland efter forudgående dansk godkendelse kan træffe afgørelse om
adoption med den virkning, at barnet ved adoptionen tillægges navn(e) efter
dansk ret.
Om bestemmelsens baggrund og udvalgets overvejelser henvises til
betænkningens pkt. 7.2.1.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i navnelovens § 14, stk. 1, kræver
forandring af et barns navn samtykke fra barnet, hvis det er fyldt 12 år.
Hvis særlige grunde taler for det, kan navneforandring dog tillades, selv om
samtykke ikke foreligger, jf. navnelovens § 14, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at børn, der ikke er fyldt 12 år,
gives lejlighed til at udtale sig, inden der træffes afgørelse om
navneændring. Bestemmelsen omfatter alle børn under 12 år, ikke blot
adoptivbørn.
Bestemmelsen forudsætter, at oplysningerne om barnets holdning
tilvejebringes på en måde, der er afpasset barnets alder, modenhed og sagens
omstændigheder. Da det drejer sig om børn under 12 år, er det vigtigt, at
barnet ikke sættes i en situation, som det ikke kan overskue, og som det ikke
har forudsætninger for at kunne tage stilling til. Der er således selvsagt
ikke tale om en ubetinget høringsregel.
Bestemmelsen svarer til bistandslovens § 124 a. Der er dog sket den
tilføjelse, at der ved afgørelsen i videst muligt omfang skal tages hensyn
til barnets holdning til den påtænkte navneforandring. Om baggrunden for
denne tilføjelse henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.4.2.
Bestemmelsens baggrund og udvalgets overvejelser er om talt i
betænkningens pkt. 2.3. og 4.1.2. (note 24).
Til § 4
Af hensyn til ratifikationsproceduren foreslås det, at tidspunktet for
lovens ikrafttræden fastsættes af justitsministeren.
Til § 5
Efter bestemmelsen gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.
Dette skyldes bl.a., at FN's konvention om barnets rettigheder ikke gælder
for Færøerne og Grønland.
Ratifikationen af Haager-konventionen vil ske med territorialt forbehold
for Færøerne og Grønland.
Om bestemmelsens baggrund og udvalgets overvejelser henvises til
betænkningens pkt. 8.8.
Skriftlig fremsættelse
Justitsministeren (Bjørn Westh):
Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af adoptionsloven, indfødsretsloven og
navneloven. (Ratifikation af Haager-Konventionen af 29. maj 1993 om
beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale
adoptioner).
(Lovforslag nr. L 73).
Lovforslaget har til formål at gennemføre Haager-konventionen af 29. maj
1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale
adoptioner i dansk ret.
Med vedtagelsen af lovforslaget giver Folketinget sit samtykke til, at
Danmark ratificerer Haager-konventionen.
Efter lovforslaget indføres der bl.a. en bestemmelse om, at der ved
adoption af et barn under 12 år skal foreligge oplysning om barnets holdning
til den påtænkte adoption i det omfang, barnets modenhed og sagens
omstændigheder tilsiger det.
Med hensyn til adoption af børn, der er fyldt 12 år, kræves der efter de
gældende regler samtykke fra barnet, medmindre indhentelse af samtykket
skønnes at være til skade for barnet. Efter lovforslaget skal der finde en
samtale sted med barnet om adoptionen, inden barnet afgiver samtykke, og
barnet skal under denne samtale gøres bekendt med adoptionens betydning.
Efter lovforslaget indføres der endvidere en bestemmelse i navneloven, der
giver børn under 12 år mulighed for at blive hørt før en eventuel forandring
af barnets navn. Forandring af et barns navn kræver som efter de gældende
regler samtykke, hvis barnet er fyldt 12 år.
Lovforslaget bygger på Adoptionsudvalgets betænkning nr. 1323/1996 om
Haager-konventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde
med hensyn til internationale adoptioner. Denne betænkning er en
delbetænkning med ratifikation af Haager-konventionen for øje.
Adoptionsudvalget fortsætter arbejdet med henblik på at overveje andre
spørgsmål vedrørende adoption og vil snarest muligt afgive betænkning herom.
I Adoptionsudvalgets videre overvejelser indgår bl.a. den beretning, som
Folketingets Retsudvalg afgav den 30. maj 1996 over forslag til
folketingsbeslutning om liberalisering af adoptionslovgivningen
(beslutningsforslag nr. B 112).
Idet jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg
herved anbefale forslaget til det høje Tings velvillige behandling.
Bilag 1
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 15. september 1986, som
ændret ved § 4 i lov nr. 209 af 5. april 1989, § 13 i lov nr. 389 af 7. juni
1989 og § 12 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Inden barnet afgiver samtykke, skal der finde en samtale sted med
barnet om adoptionen, og barnet skal gøres bekendt med adoptionens
betydning.«
2. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om dets
holdning til den påtænkte adoption i det omfang, barnets modenhed og sagens
omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i videst muligt omfang
tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte adoption.«
§ 6. Er den, der ønskes adopteret, fyldt 12 år, bør bevillingen
ikke meddeles uden den pågældendes samtykke, medmindre indhentelse af
samtykket skønnes at være til skade for barnet.
Stk. 2. Samtykket skal afgives under personligt fremmøde for
statsamtet eller for anden myndighed eller institution, der er godkendt i
medfør af § 8, stk. 1. Myndigheden eller institutionen skal gøre barnet
bekendt med adoptionens betydning.
3. § 15 affattes således:
»§ 15. Adoption kan ikke meddeles, hvis nogen, der skal
afgive samtykke til adoptionen, yder eller modtager vederlag eller nogen
anden form for modydelse, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste.
Statsamtet kan afkræve enhver, der har kendskab til forholdene, alle
oplysninger til brug ved afklaringen af, om der er ydet eller modtaget
vederlag m.v. som nævnt i 1. pkt.«
§ 15. Inden der meddeles bevilling til adoption, skal det søges
oplyst, om der fra nogle af siderne er betalt eller skal betales vederlag, og
i bekræftende fald, hvor stort dette er. Herom kan skriftlig erklæring
afkræves alle vedkommende.
Stk. 2. Ydes der adoptanten vederlag, kan bevillingen gøres
afhængig af, at vederlaget helt eller delvis sikres anvendt til bedste for
adoptivbarnet.
4. I § 28 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,
kan bestemme, at en adoption kan bevilges i et andet land, når adoptionen er
gennemført i overensstemmelse med Haager-konventionen af 29. maj 1993 om
beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale
adoptioner.«
§ 28. Den, der har bopæl her i landet, kan kun adoptere efter
reglerne i denne lov.
5. I § 29 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder dog ikke anvendelse på adoptioner, der er
omfattet af Haager-konventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om
samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.«
§ 29. Den, der har bopæl i udlandet, kan kun adoptere efter
reglerne i denne lov, hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle har dansk
statsborgerskab og adoption som følge heraf ikke kan gennemføres i det land,
hvor ansøgeren bor, og en dansk adoptionsbevilling får gyldighed i
bopælslandet.
Stk. 2. Justitsministeren kan i øvrigt tillade adoption, hvis
sagen har en særlig tilknytning til landet.
6. Efter § 29 indsættes i kapitel 4:
»§ 29 a. Justitsministeren udpeger en centralmyndighed, der
skal varetage de opgaver og forpligtelser, som det efter Haager-konventionen
af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til
internationale adoptioner påhviler centralmyndigheden at varetage.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
centralmyndighedens virksomhed.«
§ 2
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 14. september
1995, foretages følgende ændring:
1. § 2 A affattes således:
» § 2 A. Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved
en dansk bevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet er
adopteret af et ægtepar, hvor begge ægtefæller er danske statsborgere, eller
af en ugift dansk statsborger, og barnet bor her i riget sammen med
adoptivforældrene (adoptanten). Det samme gælder, hvis barnet er adopteret
ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i henhold til adoptionslovens §
28, stk. 2.
Stk. 2. Erhvervelse af dansk indfødsret har virkning fra den dag,
dansk bevilling udstedes, eller fra den dag, hvor den udenlandske
adoptionsafgørelse træffes.«
§ 2 A. Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en
dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis
barnet adopteres af et ægtepar, der begge er danske statsborgere, eller af en
ugift dansk statsborger, og barnet bor her i riget sammen med
adoptivforældrene (adoptanten).
Stk. 2. Erhvervelse af indfødsret har virkning fra den dag,
bevillingen udstedes.
§ 3
I lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne, som ændret ved § 2 i lov
nr. 845 af 20. december 1989, § 8 i lov nr. 396 af 13. juni 1990 og § 5 i lov
nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder også, hvis barnet er adopteret ved
en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i henhold til adoptionslovens § 28,
stk. 2.«
§ 3. Ved adoption erhverver adoptivbarnet adoptantens efternavn
efter reglerne i § 1. Det kan dog i bevillingen bestemmes, at barnet skal
beholde sit eget navn eller bære dette navn i forbindelse med det navn, det
får ved adoptionen.
Stk. 2. Ved ophævelse af adoptivforhold bevarer barnet retten til
et efternavn, der er erhvervet på grundlag af adoptionen.
2. I § 12 indsættes som 3. pkt.:
»Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder også, hvis barnet er adopteret ved
en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i henhold til adoptionslovens § 28.
stk. 2.«
§ 12. Forandring af fornavn og mellemnavn kan ske ved
adoptionsbevilling. § 10, stk. 1, og § 11 finder tilsvarende anvendelse.
3. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning
om dets holdning til den påtænkte navneforandring i det omfang, barnets
modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i
videst muligt omfang tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte
navneforandring.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 14. Forandring af et barns navn kræver samtykke fra barnet, hvis
det er fyldt 12 år.
Stk. 2. Statsamtet kan ved navnebevis tillade navneforandring,
selv om samtykke efter stk. 1 ikke foreligger, hvis særlige grunde taler for
det.
§ 4
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikraftttræden.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske
eller grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 2
I dette bilag er optrykt en oversættelse til dansk af
Haager-konventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde
med hensyn til internationale adoptioner
KONVENTION OM BESKYTTELSE AF BØRN OG OM SAMARBEJDE MED HENSYN TIL
INTERNATIONALE ADOPTIONER.
De stater som har undertegnet denne konvention, og som
erkender, at et barn for at kunne opnå en fuldstændig og harmonisk
udvikling af sin personlighed bør vokse op i et familiemiljø i en atmosfære,
der er præget af glæde, kærlighed og forståelse,
erindrer om, at hver stat bør prioritere at træffe passende
foranstaltninger for at sikre, at barnet kan forblive i dets oprindelige
familie,
erkender, at international adoption kan frembyde fordelen af en varig
familie til et barn, til hvem der ikke kan findes en egnet familie i dets
oprindelsesstat,
er overbeviste om nødvendigheden af at tage skridt til at sikre, at
internationale adoptioner gennemføres til barnets bedste og med respekt for
dets grundlæggende rettigheder, samt at hindre børnebortførelser, salg af
eller handel med børn,
ønsker at fastsætte fælles regler med dette formål, idet der tages hensyn
til de principper, der er anført i internationale instrumenter, navnlig De
Forenede Nationers konvention om Barnets Rettigheder af 20. november 1989
og De Forenende Nationers erklæring om sociale og juridiske principper
vedrørende børns beskyttelse og velfærd med særlig henvisning til anbringelse
i familiepleje og adoption på nationalt og internationalt plan
(Generalforsamlingsresolution 41/85 af 3. december 1986),
er blevet enige om følgende bestemmelser:
Kapitel I
Konventionens anvendelsesområde
Artikel 1
Formålet med denne konvention er:
a) at opstille garantier for at sikre, at internationale adoptioner finder
sted til barnets bedste og med respekt for de grundlæggende rettigheder, som
de er anerkendt i international ret;
b) at indføre et samarbejdssystem mellem de kontraherende stater med
henblik på at sikre overholdelsen af disse garantier og herved hindre
børnebortførelser, salg af eller handel med børn;
c) at sikre de kontraherende staters anerkendelse af adoptioner, der
gennemføres i henhold til konventionen.
Artikel 2
1) Konventionen skal anvendes, når et barn, der har bopæl i en
kontraherende stat (»oprindelsesstaten«), er blevet flyttet, er ved
at blive flyttet eller skal flyttes til en anden kontraherende stat
(»modtagerstaten«), enten efter at det er adopteret i
oprindelsesstaten af et ægtepar eller af en person, der har bopæl i
modtagerstaten, eller med henblik på en sådan adoption i modtagerstaten eller
i oprindelsesstaten.
2) Konventionen omfatter udelukkende adoptioner, der skaber et varigt
forældre-barn forhold.
Artikel 3
Konventionen finder ikke længere anvendelse, såfremt de i artikel 17,
litra c, omhandlede godkendelser ikke er givet, inden barnet har nået en
alder af atten år.
Kapitel II
Vilkår for internationale adoptioner
Artikel 4
En adoption indenfor konventionens anvendelsesområde, kan kun finde sted,
såfremt de kompetente myndigheder i oprindelsesstaten:
a) har fastslået, at barnet kan bortadopteres;
b) har fastslået, at international adoption er til barnets bedste efter
behørigt at have undersøgt mulighederne for barnets anbringelse i
oprindelsesstaten,
c) har sikret sig,
1) at de personer, institutioner og myndigheder, hvis samtykke er påkrævet
for adoption, er blevet rådgivet, i det omfang, det er nødvendigt, og er
blevet behørigt informeret om virkningerne af deres samtykke, især med hensyn
til hvorvidt det retlige forhold mellem barnet og dets oprindelige familie
vil blive afbrudt som følge af adoptionen;
2) at disse frivilligt har givet deres samtykke i den foreskrevne
lovpligtige form, og at dette samtykke er afgivet eller bevidnet skriftligt;
3) at samtykkerne ikke er opnået mod betaling eller nogen anden form for
modydelse, og ikke er tilbagekaldt, og
4) at moderens samtykke, såfremt dette kræves, først er givet efter
barnets fødsel, og
d) har sikret sig under hensyntagen til barnets alder og modenhed,
1) at det er blevet rådgivet og behørigt informeret om virkningerne af
adoptionen og af dets samtykke til adoptionen, hvis sådant samtykke kræves;
2) at der er taget hensyn til barnets ønsker og meninger;
3) at barnets samtykke til adoptionen, hvis dette kræves, er afgivet
frivilligt i den foreskrevne lovpligtige form, og at barnets samtykke er
afgivet eller bevidnet skriftligt, samt
4) at dette samtykke ikke er opnået mod betaling eller nogen anden form
for modydelse.
Artikel 5
En adoption kan inden for rammerne af konventionen kun finde sted, såfremt
de kompetente myndigheder i modtagerstaten:
a) har fastslået, at de kommende adoptivforældre er kvalificerede og
egnede til at adoptere;
b) har sikret sig, at de kommende adoptivforældre har modtaget rådgivning
i det omfang, det er nødvendigt; samt
c) har konstateret, at barnet har eller vil få tilladelse til at indrejse
og opholde sig permanent i denne stat.
Kapitel III
Centralmyndigheder og autoriserede organer
Artikel 6
1) Hver kontraherende stat skal udpege en centralmyndighed, der skal
opfylde de forpligtelser, som pålægges den af konventionen.
2) Føderale stater, stater med mere end et retssystem eller stater, som
har autonome territoriale enheder, er frit stillet til at udpege mere end en
centralmyndighed og fastsætte omfanget af de enkelte centralmyndigheders
territoriale eller personlige opgaver. Stater, som har udpeget mere end en
centralmyndighed, skal angive den centralmyndighed, hvortil al henvendelse
kan rettes med henblik på videregivelse til den kompetente centralmyndighed i
den pågældende stat.
Artikel 7
1) Centralmyndighederne skal samarbejde med hinanden og fremme samarbejdet
mellem de kompetente myndigheder i deres respektive stater for at beskytte
børn og for at opnå de øvrige formål med denne konvention.
2) De skal tage alle passende forholdsregler med henblik på:
a) at levere oplysninger om lovgivningen i deres stat vedrørende adoption
samt andre generelle oplysninger, som for eksempel statistikker og
standardformularer;
b) at holde hinanden underrettet om, hvorledes konventionen fungerer, og,
så vidt det er muligt, fjerne enhver hindring for dens anvendelse.
Artikel 8
Centralmyndighederne skal, enten direkte eller gennem offentlige
myndigheder, tage alle passende forholdsregler for at hindre utilbørlig
økonomisk eller anden form for vinding i forbindelse med en adoption og for
at afværge enhver praksis, der er i strid med konventionens formål.
Artikel 9
Centralmyndighederne skal, enten direkte eller gennem offentlige
myndigheder eller behørigt godkendte institutioner i deres stat, tage alle
passende forholdsregler navnlig med henblik på
a) at indsamle, bevare og udveksle oplysninger vedrørende barnets og de
kommende adoptivforældres forhold i det omfang, det er nødvendigt for at
gennemføre adoptionen;
b) at lette, følge og fremme procedurer med henblik på at gennemføre
adoptionen;
c) at fremme udviklingen af adoptionsrådgivning og støtte efter adoptionen
i deres respektive stater;
d) at forsyne hinanden med generelle evalueringsrapporter om erfaringerne
vedrørende international adoption;
e) at besvare berettigede henvendelser fra andre centralmyndigheder eller
offentlige myndigheder med anmodning om oplysninger om et bestemt
adoptionsforhold i det omfang, det er tilladt inden for rammerne af den
pågældende stats lovgivning.
Artikel 10
Autorisation kan kun opnås og bibeholdes af organer som dokumenterer deres
kompetence til på rette måde at udføre de opgaver, de måtte få be troet.
Artikel 11
Et autoriseret organ skal:
a) udelukkende forfølge almennyttige mål på de vilkår og inden for de
rammer, der er fastsat af de kompetente myndigheder i den stat, hvor de er
autoriseret;
b) ledes af og have ansat personer, der i kraft af deres moralske
retsskaffenhed og deres uddannelse eller erfaring er kvalificerede til at
arbejde med international adoption; og
c) være underkastet tilsyn fra statens kompetente myndigheder med hensyn
til sammensætning, drift og økonomiske forhold.
Artikel 12
Et autoriseret organ i en kontraherende stat kan kun handle i en anden
stat, såfremt de kompetente myndigheder i begge stater har givet tilladelse
hertil.
Artikel 13
Udnævnelsen af centralmyndighederne og eventuelt omfanget af deres arbejde
samt navn og adresse på de autoriserede organer skal af hver af de
kontraherende stater meddeles til Den internationale privatretlige
Haagerkonventions permanente kontor.
Kapitel IV
Procedureregler for international adoption
Artikel 14
Personer, som har bopæl i en kontraherende stat, og som ønsker at adoptere
et barn med bopæl i en anden kontraherende stat, skal henvende sig til
centralmyndigheden i den stat, hvor de har deres bopæl.
Artikel 15
1) Hvis centralmyndigheden i modtagerstaten finder det godtgjort, at
ansøgerne er kvalificerede og egnede til at adoptere et barn, skal den
udarbejde en rapport med oplysninger om deres identitet, kvalifikation og
egnethed til at adoptere, baggrund, familieforhold og sygdomshistorie,
sociale miljø, bevæggrunde til at adoptere, egnethed til at påtage sig en
international adoption, samt en beskrivelse af hvilke børn, de måtte være i
stand til at påtage sig ansvaret for.
2) Den skal fremsende rapporten til centralmyndigheden i
oprindelsesstaten.
Artikel 16
1) Hvis centralmyndigheden i oprindelsesstaten har forvisset sig om, at
barnet kan bortadopteres, skal den
a) udarbejde en rapport med oplysninger om barnets identitet,
adopterbarhed, baggrund, sociale miljø, familieforhold, sygdomshistorie
herunder familiens, samt om barnets særlige behov;
b) tage behørigt hensyn til barnets opdragelse samt til dets etniske,
religiøse og kulturelle baggrund;
c) sikre sig, at samtykker er indhentet i overensstemmelse med artikel 4,
og
d) afgøre, navnlig på grundlag af rapporterne om barnet og de kommende
adoptivforældre, om den påtænkte anbringelse er til barnets bedste.
2) Den skal til centralmyndigheden i modtagerstaten fremsende sin rapport
om barnet, bevis for, at de krævede samtykker er indhentet og begrundelserne
for sin beslutning om anbringelsen, idet den skal sørge for ikke at afsløre
moderens og faderens identitet, såfremt denne ikke må afsløres i
oprindelsesstaten.'
Artikel 17
Enhver beslutning om at betro et barn i de kommende adoptivforældres
varetægt kan kun træffes i oprindelsesstaten, såfremt
a) centralmyndigheden i den pågældende stat har sikret sig
adoptivforældrenes samtykke;
b) centralmyndigheden i modtagerstaten har godkendt denne beslutning, når
lovgivningen i denne stat eller centralmyndigheden i oprindelseslandet kræver
det;
c) centralmyndighederne i begge stater har godkendt, at
adoptionsproceduren kan fortsætte, og
d) det i overensstemmelse med artikel 5 er fastslået, at de kommende
adoptivforældre er kvalificerede og egnede til at adoptere, og at barnet har
eller vil få tilladelse til at indrejse og opholde sig permanent i
modtagerstaten.
Artikel 18
Centralmyndighederne i begge stater skal tage alle nødvendige skridt til,
at barnet kan opnå udrejsetilladelse fra oprindelsesstaten samt indrejse- og
permanent opholdstilladelse i modtagerstaten.
Artikel 19
1) Barnets overførsel til modtagerstaten må kun finde sted, såfremt
betingelserne i artikel 17 er opfyldt.
2) Centralmyndighederne i begge stater skal sørge for, at overførslen
foregår under sikre og passende omstændigheder og om muligt under ledsagelse
af adoptivforældrene eller de kommende adoptivforældre.
3) Såfremt overførslen ikke finder sted, skal de i artikel 15 og 16
omhandlede rapporter sendes tilbage til afsendermyndighederne.
Artikel 20
Centralmyndighederne skal holde hinanden underrettet om
adoptionsproceduren og om de foranstaltninger, der er truffet til dens
gennemførelse, samt om prøvetidens forløb, såfremt en sådan kræves.
Artikel 21
1) Hvis adoptionen skal finde sted, efter at barnet er flyttet til
modtagerstaten, og centralmyndigheden i denne stat skønner, at barnets
forbliven i modtagerfamilien ikke er til barnets bedste, skal
centralmyndigheden træffe de nødvendige foranstaltninger til at beskytte
barnet, navnlig
a) at sørge for at barnet flyttes fra de personer, der ønskede at adoptere
det, og at sørge for midlertidig pasning af det;
b) efter rådførelse med centralmyndigheden i oprindelsesstaten uden ophold
at sørge for en ny anbringelse af barnet med henblik på adoption eller, hvis
dette ikke er muligt, at arrangere en alternativ, varig anbringelse; en
adoption kan kun finde sted, såfremt centralmyndigheden i oprindelsesstaten
er blevet behørigt underrettet om de ny, kommende adoptivforældre;
c) som en sidste udvej at sørge for, at barnet sendes tilbage, hvis
barnets bedste kræver dette.
2) Under hensyntagen navnlig til barnets alder og modenhed skal det høres,
og hvor det er passende skal dets samtykke indhentes vedrørende de
foranstaltninger, der skal træffes i henhold til nærværende artikel.
Artikel 22
1) Centralmyndighedens opgaver i henhold til dette kapitel kan udøves af
offentlige myndigheder eller af organer, der er autoriseret i henhold til
kapitel III, i den udstrækning, det er tilladt efter lovgivningen i den
pågældende stat.
2) En kontraherende stat kan overfor konventionens depositar erklære, at
centralmyndighedens opgaver efter artiklerne 15 til 21, i det omfang det er
tilladt i henhold til loven og under tilsyn fra denne stats kompetente
myndigheder, også kan udøves i denne stat af organer eller personer, der
a) opfylder denne stats betingelser med hensyn til integritet, faglig
dygtighed, erfaring og ansvarlighed, og
b) er kvalificeret i kraft af deres moralske retsskaffenhed og deres
uddannelse eller erfaring med at arbejde med international adoption.
3) Den kontraherende stat, der har afgivet den i stk. 2 omhandlede
erklæring, skal regelmæssigt holde Den internationale privatretlige Haagerkon
ferences permanente kontor underrettet om disse organers og personers navne
og adresser.
4) En kontraherende stat kan overfor konventionens depositar afgive
erklæring om, at adoption af børn med bopæl på dens territorium kun kan finde
sted, såfremt centralmyndighedernes opgaver, udøves i henhold til stk. 1.
5) Uanset enhver erklæring, der afgives i medfør af stk. 2, skal de i
artikel 15 og 16 nævnte rapporter i hver sag udarbejdes under ansvar af
centralmyndigheden eller andre myndigheder eller organer i henhold til stk.
1.
Kapitel V
Anerkendelse og virkninger af adoptionen
Artikel 23
1) Når den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor adoptionen
har fundet sted, har attesteret, at adoptionen er i overensstemmelse med
konventionen, skal den anerkendes efter lovgivningen i de øvrige
kontraherende stater. Attesten skal angive, hvornår og af hvem samtykke er
blevet givet ifølge artikel 17, litra c.
2) Enhver kontraherende stat skal på tidspunktet for undertegnelsen,
ratifikationen, vedtagelsen, godkendelsen eller tiltrædelsen underrette
konventionens depositar om hvilken eller hvilke myndigheder, der i denne stat
har kompetence til at udstede erklæringen og om denne/disse myndigheders
opgaver. Den skal også underrette depositaren om enhver ændring i udnævnelsen
af disse myndigheder.
Artikel 24
En kontraherende stat kan kun nægte at anerkende en adoption, såfremt den
åbenbart strider mod dens grundlæggende retsprincipper, idet der skal tages
hensyn til barnets bedste.
Artikel 25
Enhver kontraherende stat kan over for konventionens depositar erklære, at
den ikke vil være forpligtet i henhold til denne konvention til at anerkende
adoptioner, der finder sted i overensstemmelse med en aftale indgået i medfør
af artikel 39, stk. 2.
Artikel 26
1) Anerkendelse af en adoption indebærer anerkendelse af:
a) det retlige forældre-barn forhold mellem barnet og dets
adoptivforældre;
b) adoptivforældrenes forældreansvar over for barnet;
c) afbrydelse af et tidligere eksisterende retsforhold mellem barnet og
dets moder og fader, såfremt adoptionen har denne virkning i den
kontraherende stat, hvor den fandt sted.
2) Hvis en adoption medfører, at et tidligere eksisterende retsforhold
mellem forældre og barn ophører, skal barnet i modtagerstaten og i enhver
anden kontraherende stat, hvor adoptionen anerkendes, have rettigheder, der
svarer til dem, der er en følge af en adoption med denne virkning i
vedkommende stat(er).
3) De foregående afsnit er således ikke til hinder for at anvende
bestemmelser, der er mere gunstige for barnet, og som gælder i den
kontraherende stat, der anerkender adoptionen.
Artikel 27
1) Hvis en adoption, der er bevilget i oprindelsesstaten, ikke medfører
afbrydelse af et tidligere eksisterende retsforhold mellem forældre og barn,
kan den i modtagerstaten, som anerkender adoptionen i henhold til
konventionen, omdannes til en adoption, der har denne virkning,
a) hvis modtagerstatens lovgivning tillader dette, og
b) hvis de i artikel 4, litra c og d , omhandlede
samtykkeerklæringer er eller bliver afgivet med henblik på en sådan adoption.
2) Artikel 23 finder anvendelse ved beslutning om ændring af adoptionen.
Kapitel VI
Almindelige bestemmelser
Artikel 28
Konventionen har ingen indvirkning på de love i en oprindelsesstat, som
kræver, at adoption af et barn med bopæl i denne stat, skal finde sted i
denne stat, eller som forbyder barnets anbringelse i eller flytning til
modtagerstaten inden adoptionen.
Artikel 29
Der må ikke være nogen kontakt mellem de kommende adoptivforældre og
barnets forældre eller nogen anden person, der har barnet i sin varetægt, før
kravene i artikel 4, litra a til c , og i artikel 5, litra
a , er opfyldt, medmindre adoptionen finder sted indenfor en familie,
eller kontakten er i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat af den
kompetente myndighed i oprindelsesstaten.
Artikel 30
1) De kompetente myndigheder i en kontraherende stat skal sørge for at
opbevare de oplysninger, de har om barnets herkomst, herunder navnlig
oplysninger om dets forældres identitet samt sygdomshistorie.
2) De skal sikre, at barnet eller dets repræsentant har adgang til disse
oplysninger under passende vejledning, i det omfang lovgivningen i denne stat
tillader det.
Artikel 31
Med forbehold for artikel 30 må personlige oplysninger, der er indsamlet
eller fremsendt i henhold til konventionen, især oplysninger som nævnt i
artikel 15 og 16, kun anvendes til de formål, som de er indsamlet eller
fremsendt til.
Artikel 32
1) Ingen må drage nogen utilbørlig økonomisk eller anden vinding i
forbindelse med en international adoptionsvirksomhed.
2) Kun omkostninger og udgifter, herunder rimelige honorarer til personer,
der medvirker ved adoptionen, kan kræves eller betales.
3) Ledere, administratorer og ansatte i organer, der medvirker ved en
adoption, må ikke modtage betaling, der står i et misforhold til den leverede
tjenesteydelse.
Artikel 33
Enhver kompetent myndighed, der konstaterer, at en bestemmelse i
konventionen ikke er blevet overholdt, eller at der er en alvorlig risiko
for, at den ikke bliver det, skal straks underrette egen centralmyndighed
herom. Denne centralmyndighed har ansvar for, at der træffes de nødvendige
foranstaltninger.
Artikel 34
Såfremt den kompetente myndighed i den stat, der er modtager af et
dokument, kræver det, skal der leveres en bekræftet oversættelse. Medmindre
andet er bestemt, påhviler udgifterne til oversættelsen de kommende
adoptivforældre.
Artikel 35
De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal behandle
adoptionssager hurtigst muligt.
Artikel 36
Hvor der er tale om en stat, som har to eller flere retssystemer med
hensyn til adoption, der finder anvendelse i forskellige territoriale
enheder, skal
a) enhver henvisning til bopæl i denne stat fortolkes som værende bopælen
i en territorial enhed i den pågældende stat;
b) enhver henvisning til denne stats lov fortolkes som den lov, der er
gældende i den pågældende territoriale enhed;
c) enhver henvisning til de kompetente myndigheder eller de offentlige
myndigheder i denne stat fortolkes som de myndigheder, der er bemyndigede til
at handle i den pågældende territoriale enhed;
d) enhver henvisning til autoriserede organer i denne stat fortolkes som
de organer, der er autoriseret i den pågældende territoriale enhed.
Artikel 37
Hvor der er tale om en stat, som har to eller flere retssystemer med
hensyn til adoption, der finder anvendelse på forskellige grupper af
personer, skal enhver henvisning til loven i denne stat fortolkes som en
henvisning til det retssystem, der er præciseret ved lov i denne stat.
Artikel 38
En stat, i hvilken forskellige territoriale enheder har deres egne regler
med hensyn til adoption, er ikke forpligtet til at anvende konventionen i
tilfælde, hvor en stat med et forenet retssystem ikke ville være forpligtet
til at anvende den.
Artikel 39
1) Konventionen har ikke nogen indvirkning på noget internationalt
instrument, som de kontraherende stater er part i, og som indeholder
bestemmelser på områder, der er reguleret af denne konvention, medmindre der
er afgivet en modsat erklæring af de stater, der er parter i et sådant
instrument.
2) Enhver kontraherende stat kan indgå aftaler med en eller flere andre
kontraherende stater med henblik på at fremme konventionens anvendelse i
deres gensidige forhold. Sådanne aftaler kan kun fravige bestemmelserne i
artikel 14 til 16 og 18 til 21. De stater, som har indgået sådanne aftaler
skal fremsende en genpart til konventionens depositar.
Artikel 40
Der accepteres ikke forbehold til konventionen.
Artikel 41
Konventionen skal finde anvendelse i hvert tilfælde, hvor en anmodning i
medfør af artikel 14 modtages efter konventionens ikrafttræden i
modtagerstaten og i oprindelsesstaten.
Artikel 42
Generalsekretæren for Den internationale privatretlige Haagerkonference
indkalder jævnligt et særligt udvalg, der skal undersøge konventionens
anvendelse i praksis.
Kapitel VII
Afsluttende bestemmelser
Artikel 43
1) Konventionen er åben for undertegnelse af de stater, der var medlemmer
af Den internationale privatretlige Haagerkonference på tidspunktet for dens
17. samling, samt af de øvrige stater, der deltog i denne samling.
2) Den skal ratificeres, accepteres eller godkendes, og ratifikations-,
accept- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres i udenrigsministeriet
i Kongeriget Nederlandene, som er konventionens depositar.
Artikel 44
1) Enhver anden stat kan tiltræde konventionen efter dens ikrafttræden i
henhold til artikel 46, stk. 1.
2) Tiltrædelsesinstrumentet skal deponeres hos depositaren.
3) Tiltrædelsen har kun retsvirkning i forholdet mellem den tiltrædende
stat og de kontraherende stater, der ikke har gjort indsigelse mod dennes
tiltrædelse inden seks måneder efter modtagelsen af den i artikel 48, litra
b , nævnte bekendtgørelse. En sådan indsigelse kan ligeledes rejses af
enhver stat på tidspunktet for dens ratifikation, accept eller godkendelse af
konventionen efter tiltrædelsen. Sådanne indsigelser skal meddeles til
depositaren.
Artikel 45
1) En stat, der består af to eller flere territoriale enheder, i hvilke
der anvendes forskellige retssystemer med hensyn til de forhold, som er
omhandlet i denne konvention, kan i forbindelse med undertegnelsen,
ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen erklære, at denne
konvention skal finde anvendelse i samtlige territori ale enheder eller kun i
en eller flere af disse, og den kan til enhver tid ændre erklæringen ved at
afgive en ny erklæring.
2) Disse erklæringer skal meddeles til depositaren og udtrykkeligt angive,
i hvilke territoriale enheder konventionen finder anvendelse.
3) Hvis en stat ikke afgiver nogen erklæring i henhold til nærværende
artikel, finder konventionen anvendelse i samtlige territoriale enheder i
denne stat.
Artikel 46
1) Konventionen træder i kraft den første dag i den måned, der følger
efter udløbet af en periode på tre måneder efter deponeringen af det tredie
ratifikations-, accept-, eller godkendelsesinstrument, der er nævnt i artikel
43.
2) Herefter skal konventionen træde i kraft:
a) for hver stat, som ratificerer, accepterer eller godkender den på et
senere tidspunkt, eller som tiltræder den, den første dag i den måned, der
følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter deponeringen af dens
ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument;
b) for de territoriale enheder, som konventionen er blevet udvidet til at
gælde for i henhold til artikel 45, den første dag i den måned, der følger
efter udløbet af en periode på tre måneder efter den i denne artikel
omhandlede meddelelse.
Artikel 47
1) Enhver stat, der er part i konventionen, kan opsige denne ved en
skriftlig meddelelse til depositaren.
2) En opsigelse bliver virksom den første dag i den måned, der følger
efter udløbet af en periode på tolv måneder efter den dag, på hvilken
meddelelsen om opsigelsen blev modtaget af depositaren. Når der i meddelelsen
er angivet en længere opsigelsesperiode, bliver opsigelsen virksom efter
udløbet af den pågældende længere periode efter den dag, på hvilken
meddelelsen er modtaget.
Artikel 48
Depositaren skal underrette medlemsstaterne af Den internationale
privatretlige Haagerkonference, de øvrige stater, som deltog i den 17.
samling, samt de stater, som har tiltrådt konventionen i henhold til artikel
44, om:
a) de i artikel 43 omhandlede undertegnelser, ratifikationer, accepter og
godkendelser;
b) de i artikel 44 omhandlede tiltrædelser og indsigelser mod
tiltrædelser;
c) datoen for konventionens ikrafttræden efter artikel 46;
d)de erklæringer og udnævnelser som er nævnt i artikel 22, 23, 25 og 45;
e) de i artikel 39 nævnte aftaler;
f) de i artikel 47 omhandlede opsigelser.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, der er behørigt bemyndigede
hertil, undertegnet denne konvention.
Udfærdiget i Haag, den 29. maj 1993, på engelsk og fransk, idet begge
tekster har samme gyldighed, i et eksemplar, som skal deponeres i Kongeriget
Nederlandenes regerings arkiv, og hvoraf en bekræftet genpart vil blive
fremsendt ad diplomatisk vej til hver af de stater, som var medlem af Den
internationale privatretlige Haagerkonference på tidspunktet for dens 17.
samling, samt til hver af de øvrige stater, som deltog i denne samling.
Efter 2. behandling den 27. februar 1997
§ 1
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 15. september
1986, som ændret ved § 4 i lov nr. 209 af 5. april 1989, § 13 i lov
nr. 389 af 7. juni 1989 og § 12 i lov nr. 389 af 14. juni 1995,
foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Inden barnet afgiver samtykke, skal der finde en samtale sted med
barnet om adoptionen, og barnet skal gøres bekendt med adoptionens
betydning.«
2. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om dets
holdning til den påtænkte adoption i det omfang, barnets modenhed og sagens
omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i videst muligt omfang
tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte adoption.«
3. § 15 affattes således:
»§ 15. Adoption kan ikke meddeles, hvis nogen, der skal
afgive samtykke til adoptionen, yder eller modtager vederlag eller nogen
anden form for modydelse, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste.
Statsamtet kan afkræve enhver, der har kendskab til forholdene, alle
oplysninger til brug ved afklaringen af, om der er ydet eller modtaget
vederlag m.v. som nævnt i 1. pkt.«
4. I § 28 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,
kan bestemme, at en adoption kan bevilges i et andet land, når adoptionen er
gennemført i overensstemmelse med Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om
beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale
adoptioner.
Stk. 3. Træffes der ikke bestemmelse som nævnt i stk. 2, har en
afgørelse om adoption virkning fra barnets ankomst her til landet.«
5. I § 29 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder dog ikke anvendelse på adoptioner, der er
omfattet af Haager-konventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om
samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.«
6. Efter § 29 indsættes i kapitel 4:
»§ 29 a. Justitsministeren udpeger en centralmyndighed, der
skal varetage de opgaver og forpligtelser, som det efter Haagerkonventionen
af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til
internationale adoptioner påhviler centralmyndigheden at varetage.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
centralmyndighedens virksomhed.«
§ 2
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 14. september
1995, foretages følgende ændring:
1. § 2 A affattes således:
» § 2 A. Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved
en dansk bevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet er
adopteret af et ægtepar, hvor begge ægtefæller er danske statsborgere, eller
af en ugift dansk statsborger, og barnet bor her i riget sammen med
adoptivforældrene (adoptanten). Det samme gælder, hvis barnet er adopteret
ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i henhold til adoptionslovens §
28, stk. 2.
Stk. 2. Erhvervelse af dansk indfødsret har virkning fra den dag,
dansk bevilling udstedes, eller fra den dag, hvor den udenlandske
adoptionsafgørelse træffes.«
§ 3
I lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne, som ændret ved § 2 i lov
nr. 845 af 20. december 1989, § 8 i lov nr. 396 af 13. juni 1990 og § 5 i lov
nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder også, hvis barnet er adopteret ved
en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i henhold til adoptionslovens § 28,
stk. 2.«
2. I § 12 indsættes som 3. pkt.:
»Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder også, hvis barnet er adopteret ved
en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i henhold til adoptionslovens § 28,
stk. 2.«
3. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning
om dets holdning til den påtænkte navneforandring i det omfang, barnets
modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i
videst muligt omfang tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte
navneforandring.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 4
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske
eller grønlandske forhold tilsiger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af adoptionsloven, indfødsretsloven og navneloven (Ratifikation af Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner) Retsinformation · 3. april 1997
- 1997 LSF 149 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF ADOPTIONSLOVEN (INTERNATIONAL ADOPTION) Retsinformation · 17. december 1997
- Oplysninger om barns holdning til navneændring Retsinformation · 23. februar 2005
- Forslag til Lov om ændring af adoptionsloven Retsinformation · 28. maj 1999
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af adoptionsloven, indfødsretsloven og navneloven (Ratifikation af Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner) Retsinformation · 13. august 1997
- Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.) Retsinformation · 11. marts 2004