Afslag på godkendelse af aftale om overførsel af forældremyndighed. Begrundelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afslag på godkendelse af aftale om overførsel af
forældremyndighed. Begrundelse
En advokat klagede over at
Civilretsdirektoratet havde afslået at godkende en aftale mellem hans klient
A
og dennes tidligere ægtefælle B om overførsel af forældremyndigheden over
fællesbarnet C til hans klient.
Det fremgik af sagen at A
tidligere havde været gift med B, og at de sammen havde sønnen C der var født
den 6. juni 1982.
A der var statsborger fra
Bosnien-Hercegovina, indrejste i Danmark den 6. januar 1993 og fik den 25.
august 1993 midlertidig opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig
opholdstilladelse
til visse personer fra det tidligere Jugoslavien. Den 11. august 1995
meddelte
Direktoratet for Udlændinge (nu Udlændingestyrelsen) A opholdstilladelse
efter
udlændingelovens § 7, stk. 2, med henblik på varigt ophold.
I brev af 6. oktober 1995
søgte A Københavns Overpræsidium om at få overført forældremyndigheden over C
i
henhold til de danske regler herom. Han anførte at C's mor var enig i en
sådan
overførsel, og at det på grund af krigen i det tidligere Jugoslavien var
bedst
for C at være hos ham.
Civilretsdirektoratet
bemyndigede Københavns Overpræsidium til at behandle sagen, og på et møde i
overpræsidiet den 11. december 1995 oplyste A bl.a.
Læs alt
at
det ville være bedst for C at bo hos ham på grund af krigen i
Sarajevo,
at
han og C's mor boede
sammen i Sarajevo indtil C var 2 år,
at
C var vokset op i Sarajevo,
at
C
aldrig havde været i Danmark og ikke talte dansk,
at
C talte engelsk, og
at
han ikke havde set C siden han kom til Danmark, men at der havde været
telefonisk og skriftlig kontakt.
Overpræsidiet bad den 27.
december 1995 den danske ambassade i Wien om at bistå med sagsoplysningen, og
i
brev af 8. marts 1996 skrev ambassaden følgende til overpræsidiet:
"...
Det kan oplyses, at moderen,
(B), klart bekræftede, at hun vedstår samtykket til, at forældremyndigheden
tillægges faderen.
Hun bad samtidig om, at man
fra dansk side snarest efterkom ansøgningen, idet hun ikke mindst fremhævede
behovet for lægeligt opsyn for drengen.
Under en samtale i enrum
under benyttelse af en tolk fra Dansk Flygtningehjælps lokale kontor gav
barnet
ligeledes utvetydigt til kende, at det er hans stærke ønske at slutte sig til
faderen i Danmark.
Om omfanget af forbindelsen
til faderen oplyste han, at han altid havde været meget glad for sin fader og
faderen ligeledes for ham, og at de havde haft god kontakt indtil faderens
flugt til Danmark. Siden da har kontakten været opretholdt telefonisk, idet
faderen med mellemrum har ringet.
Barnet går i bosnisk skoles
7. klasse - normalt for alderen.
..."
Ved afgørelse af 19. marts
1996 afslog Københavns Overpræsidium i et brev til A at godkende aftalen om
overførsel af forældremyndigheden med følgende begrundelse:
"...
Overpræsidiet har ved
afgørelsen lagt vægt på, at (C) kun har boet sammen med Dem i få år af sit
liv
og at kontakten mellem Dem og (C) i de seneste år udelukkende har bestået af
telefonisk og skriftlig kontakt. Desuden er der lagt vægt på (C)'s manglende
tilknytning til Danmark. Overpræsidiet har således vurderet, at det ikke kan
anses for at være bedst for (C), at forældremyndigheden overføres til Dem.
Overpræsidiet har ikke fundet, at Deres henvisning til forholdene i Sarajevo,
er af sådan karakter, at dette selvstændigt kan begrunde en overførelse af
forældremyndigheden.
..."
A klagede i brev af 24. marts
1996 over afgørelsen til Civilretsdirektoratet. Han skrev bl.a.:
"Indtil jeg forlod
Sarajevo, har jeg altid haft et tæt forhold til (C). Vi boede tæt på hinanden
hvor (C) har opholdt sig meget hos mig og desuden boet der i perioder. At vi
ikke har haft personlig kontakt de sidste 3 år, men udelukkende via breve og
telefonisk, skyldes krigen i Sarajevo. Det er disse omstændigheder, der er
årsag til vores adskillelse.
Jeg og (C)'s mor, har som
forældre vurderet hvad vi mener, er bedst for vores søn og at
forældremyndigheden
skulle overføres til mig på grundlag af (C)'s egne ønsker, men i høj grad af
(C)'s afmægtige savn i forhold til mig som far, og jeg må indrømme, at det
samme er gældende fra min side. Derudover vil jeg gerne pointere, at (C)
bliver
14 år til sommer og har vel rettigheder til selv at bestemme hvilken af sine
forældre han vil bo hos."
Civilretsdirektoratet
fastholdt i brev af 23. maj 1996 overpræsidiets afgørelse. Direktoratet
begrundede
sin afgørelse således:
"...
Begrundelsen for vores
afgørelse er den samme, som står i overpræsidiets afgørelse.
Civilretsdirektoratet har således skønnet, at en godkendelse vil stride mod,
hvad der er bedst for (C), da det må antages at blive vanskeligt for (C) at
falde til i Danmark. Direktoratet har herved lagt særlig vægt på (C)'s alder
og
manglende tilknytning til Danmark."
I brev af 4. september 1996
bad A's advokat Københavns Overpræsidium om at godkende en aftale mellem hans
klient og dennes tidligere ægtefælle B om overførsel af forældremyndigheden
over sønnen C til hans klient. Advokaten vedlagde kopi af et brev af 25. juli
1996 fra moderen til hans klient hvori hun gav udtryk for sin dybe bekymring
for C og hans udvikling på grund af adskillelsen fra faderen som C havde
stærke
ønsker om at leve sammen med.
Overpræsidiet meddelte
advokaten i brev af 11. september 1996 at overpræsidiet kunne henholde sig
til
sin afgørelse af 19. marts 1996 som blev fastholdt af Civilretsdirektoratet
den
23. maj 1996.
Advokaten klagede den 17.
september 1996 til Civilretsdirektoratet og gjorde under henvisning til et
brev
af 20. april 1996 fra A til Udlændingestyrelsen gældende at det ville være
bedst for C at forældremyndigheden blev overført. I brevet oplyste A at
forholdet mellem C og hans mor var ved at blive mere og mere anspændt og
uholdbart, og at moderen på grund af traumatiske oplevelser under krigen i
Sarajevo ikke længere magtede at varetage rollen som eneforælder.
Civilretsdirektoratet
fastholdt i brev af 4. november 1996 overpræsidiets afgørelse med den
begrundelse at direktoratet ikke fandt at der var anført sådanne forhold der
kunne begrunde en ændret stillingtagen.
Advokaten klagede herefter
til mig. Han gjorde gældende at Civilretsdirektoratets skøn var åbenbart
urimeligt idet C levede under meget vanskelige vilkår som flygtning i
Kroatien
sammen med moderen som indtrængende havde bedt om at aftalen om overførsel af
forældremyndigheden blev godkendt.
Jeg bad i brev af 29. januar
1997 Civilretdirektoratet om en udtalelse i anledning af advokatens klage og
henviste i den forbindelse til et høringsbrev af 21. januar 1997 som jeg
havde
sendt til direktoratet i en anden sag om godkendelse af en udenlandsk aftale
om overførsel af forældremyndighed. Jeg havde heri anført følgende:
"Det fremgår af § 11 i
lov om forældremyndighed og samvær at en aftale om overførsel af
forældremyndighed
godkendes, medmindre den strider mod hvad der er bedst for barnet. Jeg har
forstået bestemmelsen i § 11 således at myndighederne kun undtagelsesvis kan
afslå at godkende aftaler om overførsel af forældremyndighed.
Jeg skal navnlig på den
baggrund bede om en udtalelse om praksis vedrørende godkendelse af
udenlandske
aftaler om overførsel af forældremyndighed og om afgørelsen i den konkrete
sag.
..."
I brev af 4. april 1997
meddelte Civilretsdirektoratet mig at direktoratet kunne henholde sig til sin
udtalelse af 17. august 1995 samt afgørelserne af 23. maj og 4. november
1996.
Direktoratet bad mig samtidig om et møde i sagen.
Der blev afholdt et møde den
10. juni 1997, og det blev her aftalt at Civilretsdirektoratet skulle
fremsende
en supplerende udtalelse til brug for min behandling af sagen.
I brev af 8. juli 1997 afgav
Civilretsdirektoratet en supplerende udtalelse:
"Efter aftale fremsender
Civilretsdirektoratet hermed en uddybende redegørelse for praksis vedrørende
godkendelse af aftaler om overførsel af forældremyndigheden over et barn, der
er domicileret i udlandet, til en herboende person (internationale §
11-aftaler).
I medfør af § 11 i lov om
forældremyndighed og samvær kan forældremyndigheden ved aftale godkendt af
statsamtet overføres til den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden
eller til andre. Aftalen godkendes, medmindre den strider mod, hvad der er
bedst for barnet.
Det er ikke i lovteksten nærmere
angivet, hvad der må antages at være bedst for barnet.
Sager om godkendelse af
aftaler om overførsel af forældremyndigheden over børn, der er domicileret i
udlandet, afgøres normalt af Københavns Overpræsidium i 1. instans, jf.
cirkulærskrivelse af 9. januar 1991, der vedlægges.
Civilretsdirektoratet har
telefonisk rettet henvendelse til Københavns Overpræsidium for at få
oplysninger vedrørende overpræsidiets praksis i disse sager.
Overpræsidiet har i den
forbindelse oplyst, at der foretages en konkret afvejning af samtlige
forhold,
før der træffes afgørelse, men overpræsidiet fører ikke statistik over sine
afgørelser. Det er oplyst, at sager, der afsluttes med en godkendelse af
parternes aftale, typisk omfatter mindre børn. Dette skyldes navnlig, at det
vurderes at være lettere for yngre børn at falde til i Danmark. Herudover
meddeles der ofte godkendelse i sager, hvor børnene har opholdt sig i Danmark
i
et stykke tid.
Endvidere har overpræsidiet
godkendt flere aftaler, hvor børnene bor hos bedsteforældre eller andre
familiemedlemmer i hjemlandet, idet man i disse sager ofte skønner, at det
vil
være bedst for barnet at være sammen med mindst en af sine biologiske
forældre.
Overpræsidiet skønner, at ca.
halvdelen af alle afslag på godkendelse af aftaler om overførsel af
forældremyndigheden bliver påklaget til Civilretsdirektoratet.
I det følgende refereres de
af overpræsidiet afgjorte sager, som er påklaget til og afgjort af
Civilretsdirektoratet i 1995, 1996 og første halvdel af 1997 i det omfang, de
har
kunnet identificeres gennem udtræk fra direktoratets journal.
Civilretsdirektoratet
har stillet 6-7 sager, der er indkommet i 1997 i bero på principielle
overvejelser vedr. praksis.
...
Det fremgår af de referede
afgørelser, at der lægges vægt på en flerhed af momenter, f.eks. om den
person,
som forældremyndigheden ønskes overført til, er barnets biologiske forælder,
eller om der er tale om overførsel til et andet familiemedlem.
Der lægges endvidere særlig
vægt på barnets alder, idet det som udgangspunkt må formodes, at yngre børn
har
lettere ved at blive integreret i det danske samfund end ældre børn. Det er
ikke muligt at sætte en fast aldersgrænse for, hvad der forstås ved yngre
børn,
men som udgangspunkt godkendes aftaler om overførsel af forældremyndigheden,
hvis børnene er under 10 år.
For så vidt angår ældre børn,
indgår der flere forhold i vurderingen.
Det vurderes således i
hvilket omfang, der hidtil har været kontakt mellem den herboende forælder og
barnet. Det forekommer ofte, at der kun har været sporadisk brevveksling
eller
telefonkontakt, ligesom der tit er gået flere år, hvor barnet ikke har set
vedkommende. Den herboende forælder må således antages at være mere eller
mindre fremmed for barnet. For børn, der nærmer sig myndighedsalderen, må det
desuden ofte antages, at en overførsel af forældremyndigheden er uden reelt
indhold. I disse sager er direktoratet mere tilbageholdende med at godkende
aftalerne om overførsel af forældremyndigheden, idet det ofte vurderes, at
barnets tilknytning til det hjemlige miljø er så stærk, at der skal ganske
særlige forhold til at opveje ulemperne ved et sådant kultur- og
familieskift.
I den forbindelse kan det dog få betydning, hvorvidt barnet har andet familie
i
Danmark, som det må antages at have et nært forhold til, f.eks. søskende, der
er kommet til Danmark kort tid forinden.
Ved afgørelsen lægger
direktoratet endvidere vægt på, om barnet taler et af hovedsprogene
(fortrinsvis engelsk), således at det nemmere vil kunne begå sig i Danmark.
Hvis barnet har opholdt sig i
Danmark i nogen tid, vil der som regel blive afholdt en samtale med barnet,
før
der træffes endelig afgørelse i sagen. Formålet med en sådan samtale er at få
belyst, hvorvidt barnet er faldet til i Danmark, herunder om barnet er
påbegyndt skolegang, har fået fritidsinteresser samt sprogkundskaber.
Selvom barnet ikke opholder
sig i Danmark, kan der i forbindelse med sagsbehandlingen, afholdes en
samtale
med barnet. En sådan samtale vil i givet fald blive afholdt på den danske
repræsentation i barnets hjemland. Det er dog ikke i alle situationer, at
direktoratet vælger at følge barnets ønske om, at forældremyndigheden
overføres,
idet det i visse sager skønnes, at barnet ikke har mulighed for at vurdere
konsekvenserne af en forældremyndighedsoverførsel.
Civilretsdirektoratet finder
ikke, at en eventuelt højere levestandard her i landet kan begrunde en
godkendelse.
I sager, hvor
Civilretsdirektoratet overvejer at godkende parternes aftale om overførsel af
forældremyndigheden, har man i visse situationer rettet henvendelse til
kommunalbestyrelsen i den herboendes kommune. Henvendelsen er sket med
henblik
på at fremskaffe oplysninger om den herboende forælders sociale og personlige
forhold. Disse oplysninger kan have betydning ved vurderingen af, hvorvidt
den
herboende forælder vil være i stand til at afhjælpe eventuelle problemer, der
måtte opstå ved en flytning til Danmark."
Advokaten fremsatte i brev af
14. august 1997 bemærkninger til Civilretsdirektoratets supplerende
udtalelse.
Han anførte at hans klient havde været afskåret fra personlig kontakt med C
fordi de danske myndigheder havde nægtet indrejsetilladelse til C siden sagen
om overførsel af forældremyndigheden blev rejst. Advokaten anførte endvidere
at
hans klient efter telefonnettets retablering i 1994 havde været i kontakt med
C
ca. 10 gange månedlig. Endelig tilføjede han at forholdet mellem C og hans
mor
var stærkt forværret.
Jeg sendte den 22. august
1997 advokatens kontradiktionssvar til Civilretsdirektoratet så direktoratet
kunne
få lejlighed til at fremkomme med eventuelle bemærkninger. Direktoratet
meddelte mig telefonisk den 5. september 1997 at direktoratet ingen
bemærkninger havde til Deres brev.
Ombudsmandens udtalelse
"
1. Retsgrundlag
Overpræsidiets og Civilretsdirektoratets afgørelser er truffet i henhold til
§ 11, stk. 1, pkt. 1 og 3, i lov om forældremyndighed og samvær (lov nr. 387
af 14. juni 1995), som har følgende ordlyd:
'
§ 11.
Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af statsamtet overføres til den
af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, eller til andre. ... Aftalen
godkendes, medmindre den strider mod, hvad der er bedst for barnet. ...'
Det fremgår af bemærkningerne til § 11 i forslaget til lov om
forældremyndighed og samvær (Folketingstidende 1994-95, tillæg A, sp. 2208)
at godkendelseskriteriet i bestemmelsen svarer til § 13 i den tidligere
gældende myndighedslov.
Godkendelseskriteriet hvorefter en aftale godkendes, medmindre 'den strider
mod, hvad der er bedst for barnet' blev indført i myndighedslovens § 13 ved
lovforslag nr. L 24 af 10. oktober 1984 (Folketingstidende 1984-85, tillæg A,
sp. 563). I lovforslagets bemærkninger til § 13 henvises til betænkning
985/1983 om forældremyndighed og samværsret, s. 79, hvoraf det fremgår at det
naturligvis må vurderes konkret om en aftale strider mod hvad der er bedst
for barnet, og at det i denne vurdering også vil indgå om forældremyndigheden
overføres til en af forældrene eller til en tredjemand.
Godkendelseskriteriet svarende til det ovenfor omtalte blev indsat i
myndighedslovens § 24 ved lov nr. 257 af 4. juni 1969 om ændring af
myndighedsloven. Det fremgår af bemærkningerne til § 24, stk. 1,
(Folketingstidende 1968-69, tillæg A, sp. 837), at reglerne i dette stykke,
der angår fordelingen af forældremyndigheden hvis forældrene har ophævet
samlivet, foreslås affattet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 51 i
forslag til lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
Sidstnævnte lovforslag (fremsat den 3. oktober 1968, Folketingstidende
1968-69, tillæg A, sp. 849) indeholder i § 51 en bestemmelse om at når
forældrene er enige om hvem forældremyndigheden skal tilkomme, skal afgørelse
træffes af retten i
overensstemmelse med deres ønsker, medmindre dette strider mod børnenes tarv.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen svarer den til § 49, stk. 1, i et
lovudkast i bet. 369/1964, afgivet af Justitsministeriets Ægteskabsudvalg, s.
102-103.
Det fremgår heraf at det
bærende hensyn udelukkende er barnets tarv som må varetages hvis dette hensyn
undtagelsesvis skulle tale for en anden afgørelse end forældrenes aftale.
Myndighedernes godkendelse af
en aftale om overførsel af forældremyndighed er en afgørelse i
forvaltningslovens forstand. § 11 i lov om forældremyndighed og samvær skal
derfor ses i sammenhæng med kravene til begrundelse i forvaltningslovens § 22
og § 24 (lov nr. 571 af 19. december 1985). Disse bestemmelser har følgende
ordlyd:
'
§ 22.
En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget
af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part
medhold.'
'
§ 24.
En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning
til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,
afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen
tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Stk. 2.
Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort
redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som
er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
...'
2. Domspraksis
Den 19. december 1997 har
Østre Landsret afsagt dom i en lignende sag om overførsel af
forældremyndighed.
De faktiske omstændigheder i sagen var i korthed følgende:
A og B indgik i 1978
religiøst ægteskab i Tyrkiet og fik sammen fire børn der på
domsafsigelsestidspunktet var henholdsvis 16, 13, 10 og 8 år. Forældrene
ophævede i 1991 samlivet hvorefter faderen i 1992 rejste først til Tyskland
og
derefter til Danmark hvor han har haft bopæl siden marts 1995. Ved dom afsagt
af en tyrkisk domstol den 1. september 1995 blev forældremyndigheden over
børnene overført fra moderen til faderen. Efter ankomsten til Danmark har
faderen to gange besøgt sine børn i Tyrkiet, og de to ældste børn har én gang
besøgt ham i Danmark i en periode af henholdsvis 2 og 5½ måned. Faderen har
ofte været i telefonisk kontakt med børnene i Tyrkiet. Faderen og moderen var
enige om at ønske forældremyndigheden overført, og de to ældste børn som
afgav
forklaring i byretten, gav udtryk for at de gerne ville bo hos Deres far i
Danmark.
Byretten afsagde dom i sagen
den 2. september 1997:
'Det lægges ved afgørelsen
til grund, at en overførsel af forældremyndigheden til sagsøger vil indebære,
at børnene, der er født og opvokset i Tyrkiet, fremover vil få ophold i
Danmark.
Uanset at retten ikke kan
afvise, at børnene herved vil få bedre økonomiske og uddannelsesmæssige
muligheder, findes det efter en samlet vurdering af de foreliggende
oplysninger, herunder at børnene altid har boet sammen med sagsøgte i
Tyrkiet,
og at de siden 1992 kun har haft beskeden kontakt med sagsøger, ikke
godtgjort,
at en overførsel af forældremyndigheden til sagsøger vil være bedst for
børnene. Sagsøgers påstand herom tages herefter ikke til følge.'
Over for landsretten gjorde
parterne gældende at den tyrkiske dom af 1. september 1995 var udtryk for en
aftale om overførsel af forældremyndigheden og bad retten godkende aftalen
efter § 11 i lov om forældremyndighed og samvær. Østre Landsret stadfæstede
byrettens dom af de grunde der var anført af byretten.
3. Ombudsmandens vurdering
Efter § 11, stk. 1, 3. pkt.,
i lov om forældremyndighed og samvær skal en aftale om overførsel af
forældremyndighed godkendes, medmindre den strider mod hvad der er bedst for
barnet.
Myndighederne er ved
vurderingen af hvorvidt en aftale er i strid med hvad der er bedst for
barnet,
forpligtet til at foretage en konkret individuel vurdering af samtlige
foreliggende oplysninger af betydning for barnets forhold.
Det fremgår af bestemmelsen
og forarbejderne hertil at det bærende hensyn ved vurderingen af hvorvidt en
aftale skal godkendes, udelukkende er barnets tarv. Efter min opfattelse kan
Civilretsdirektoratet og overpræsidiet således ikke ved administrationen af
bestemmelsen varetage f.eks. indvandringsmæssige hensyn da det ifølge
udlændingelovgivningen
alene tilkommer udlændingemyndighederne at varetage sådanne hensyn. Jeg
henviser bl.a. til Bent Christensen, Forvaltningsret. Opgaver. Hjemmel.
Organisation, 2. udgave, 1997, s. 137ff.
Bestemmelsen i § 11, stk. 1,
3. pkt., har karakter af en hovedregel idet den efter sin ordlyd (anvendelsen
af ordet "medmindre") og forarbejderne må forstås således at en
aftale om overførsel af forældremyndighed som udgangspunkt skal godkendes.
Kun hvis barnets tarv (undtagelsesvis) taler for en anden afgørelse end
forældrenes aftale, skal godkendelse afslås. Dette må efter min opfattelse
indebære at de hensyn der taler imod en godkendelse af en aftale om
overførsel
af forældremyndighed, skal være tungtvejende.
Ved min gennemgang af sagen
har jeg derfor koncentreret min undersøgelse omkring den begrundelse
Civilretsdirektoratet har givet for afslaget på godkendelse af den indgåede
aftale om overførsel af forældremyndigheden.
Efter forvaltningslovens § 24
(citeret ovenfor under afsnit 1) skal der i begrundelsen for skønsmæssige
afgørelser angives hvilke hovedhensyn der er blevet tillagt vægt. Såfremt
afgørelsen er truffet på grundlag af myndighedens praksis, skal denne praksis
nærmere beskrives.
En begrundelse for en
forvaltningsafgørelse skal endvidere fremtræde som en forklaring på hvorfor
afgørelsen har fået det pågældende indhold, jf. forarbejderne til
forvaltningsloven, Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 163, og Den
kommenterede
forvaltningslov v/John Vogter, s. 277.
Hvor udførlig en begrundelse
skal være for at give en fyldestgørende forklaring på hvorfor afgørelsen har
fået det pågældende indhold, kan ikke præcist angives. Om begrundelsen er
tilstrækkelig, afhænger af en konkret vurdering af bl.a. afgørelsens art og
karakter, herunder hvor indgribende og kompliceret sagen er, og partens egen
udførlighed i forbindelse med sagen (jf. Forvaltningsret af Hans
Gammeltoft-Hansen mfl., 1994, s. 371-72). Det bemærkes i den forbindelse at
der
ikke består en pligt til at komme ind på alt hvad parten har gjort gældende,
men i det omfang der er tale om relevante anbringender, er der en formodning
for at de skal berøres i begrundelsen.
Civilretsdirektoratet har i
sin afgørelse anført at begrundelsen er den samme som står i overpræsidiets
afgørelse. Ifølge overpræsidiets begrundelse er der lagt vægt på at (C) kun
har
boet sammen med sin far i få år af sit liv, og at kontakten mellem (C) og
faderen i de seneste år udelukkende har bestået af telefonisk og skriftlig
kontakt. I klagen til Civilretsdirektoratet anførte (A) at han - indtil han
forlod Sarajevo - altid havde haft et tæt forhold til (C) idet de boede tæt
på
hinanden, og at (C) havde opholdt sig meget hos ham og i perioder boet hos
ham.
(A) anførte endvidere at den manglende personlige kontakt efter at han havde
forladt Sarajevo, skyldtes krigen.
Civilretsdirektoratet har i
sin afgørelse endvidere anført at det må antages at blive svært for (C) at
falde til i Danmark, og at direktoratet herved har lagt særlig vægt på (C)'s
alder og manglende tilknytning til landet.
Det fremgår af
Civilretsdirektoratets udtalelse til mig af 8. juli 1997 at der i forbindelse
med sagsbehandlingen kan afholdes en samtale med barnet, men at direktoratet
dog ikke i alle situationer vælger at følge barnets ønske om at
forældremyndigheden
overføres da det i visse sager skønnes at barnet ikke har mulighed for at
vurdere konsekvenserne af en forældremyndighedsoverførsel.
Den danske ambassade i Wien
afholdt en samtale med (C) som led i overpræsidiets sagsoplysning, og ifølge
ambassadens brev af 8. marts 1996 til overpræsidiet tilkendegav (C)
utvetydigt
under samtalen at han havde et stærkt ønske om at bo hos sin far i Danmark.
(C)'s stærke ønske om overførsel af forældremyndigheden fremgår endvidere af
moderens brev af 25. juli 1996 som De henviste til i Deres brev af 4.
september
1996 til overpræsidiet.
Endelig har De i Deres klage
af 17. september 1996 til Civilretsdirektoratet henvist til et brev af 20.
april 1996 hvori (A) oplyser at moderen ikke længere magter at være alene om
at
tage sig af (C), og at deres forhold er meget anspændt, og De har på den
baggrund gjort gældende at en overførsel af forældremyndigheden vil være
bedst
for (C).
På baggrund af sagens
indgribende karakter og relevansen af Deres og (A)'s anbringender burde
Civilretsdirektoratet
efter min opfattelse have konkretiseret yderligere hvorfor det må antages at
blive vanskeligt for (C) at falde til i Danmark. Direktoratet burde i den
forbindelse have inddraget betydningen af (C)'s stærke ønske om at bo hos sin
far og betydningen af forholdet mellem (C) og moderen, ligesom direktoratet
burde have kommenteret hvilken betydning det har at den manglende personlige
kontakt mellem (C) og faderen skyldes krigen i det tidligere Jugoslavien.
Det er således min opfattelse
at Civilretsdirektoratets begrundelse for ikke at godkende aftalen om
overførsel af forældremyndigheden ikke har været tilstrækkelig i henhold til
forvaltningslovens § 24. Jeg har derfor henstillet til Civilretsdirektoratet
at
genoptage sagen - og i givet fald - meddele Dem og Deres klient en
fyldestgørende begrundelse. Samtidig har jeg gjort Civilretsdirektoratet
opmærksom på at (D) ((A)'s samlever) på vegne af (A) over for mig telefonisk
har oplyst at forholdet mellem (C) og hans mor er blevet så dårligt at (C) i
perioder bor hos sin bedstemor. Direktoratet får således i forbindelse med
sagens genoptagelse lejlighed til at overveje betydningen heraf. Jeg har bedt
Civilretsdirektoratet om at underrette mig om svaret til Dem.
Jeg skal til sidst bemærke at
den konkrete sag på det foreliggende grundlag, herunder den ovenfor omtalte
dom
fra Østre Landsret, ikke har givet mig anledning til at foretage en nærmere
undersøgelse af Civilretsdirektoratets praksis i sager om godkendelse af
udenlandske aftaler om overførsel af forældremyndighed, jf. § 16, stk. 1, i
lov
nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand, hvorefter ombudsmanden
selv afgør om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.
Jeg foretager mig herefter
ikke mere i sagen og beder Dem afvente Civilretsdirektoratets svar før De
tager
stilling til om der er grundlag for at klage til mig."
Civilretsdirektoratet
orienterede mig senere om at direktoratet efter en genoptagelse af sagen
havde
ændret sin tidligere afgørelse således at aftaler om overførsel af
forældremyndigheden over C var blevet godkendt.
Jeg meddelte herefter
Civilretsdirektoratet at jeg havde taget det oplyste til efterretning og ikke
foretog mig videre i sagen.
Lignende dokumenter
- Afgørelse i sag om bygningernes anvendelse på [virksomhed1] i Allerød Komune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. marts 2014
- 1992 LSF 282 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V. (MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL SPONTANE ASYLANSØGERE) Retsinformation · 2. juli 1993
- Udlændingenævnets afgørelse af 19. juli 2016 – Ægtefællesammenføring – Tilknytningskravet Retsinformation · 19. januar 2017
- Flygtningenævnets tilbagesendelse af asylsag efter begæring fra Direktoratet for Udlændinge uden konkret vurdering af nødvendigheden heraf Retsinformation · 25. juni 2003
- 1992 BTL 282 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V. (MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL SPONTANE ASYLANSØGERE) NR L 282 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 7. juli 1993
- Afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk Retsinformation · 4. oktober 2006