Spring til indhold

Retsinformation

Afslag på godkendelse af aftale om overførsel af forældremyndighed. Begrundelse

FOU nr 1998.183UdtalelserFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afslag på godkendelse af aftale om overførsel af

forældremyndighed. Begrundelse

En advokat klagede over at

Civilretsdirektoratet havde afslået at godkende en aftale mellem hans klient

A

og dennes tidligere ægtefælle B om overførsel af forældremyndigheden over

fællesbarnet C til hans klient.

Det fremgik af sagen at A

tidligere havde været gift med B, og at de sammen havde sønnen C der var født

den 6. juni 1982.

A der var statsborger fra

Bosnien-Hercegovina, indrejste i Danmark den 6. januar 1993 og fik den 25.

august 1993 midlertidig opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig

opholdstilladelse

til visse personer fra det tidligere Jugoslavien. Den 11. august 1995

meddelte

Direktoratet for Udlændinge (nu Udlændingestyrelsen) A opholdstilladelse

efter

udlændingelovens § 7, stk. 2, med henblik på varigt ophold.

I brev af 6. oktober 1995

søgte A Københavns Overpræsidium om at få overført forældremyndigheden over C

i

henhold til de danske regler herom. Han anførte at C's mor var enig i en

sådan

overførsel, og at det på grund af krigen i det tidligere Jugoslavien var

bedst

for C at være hos ham.

Civilretsdirektoratet

bemyndigede Københavns Overpræsidium til at behandle sagen, og på et møde i

overpræsidiet den 11. december 1995 oplyste A bl.a.

Læs alt

at

det ville være bedst for C at bo hos ham på grund af krigen i

Sarajevo,

at

han og C's mor boede

sammen i Sarajevo indtil C var 2 år,

at

C var vokset op i Sarajevo,

at

C

aldrig havde været i Danmark og ikke talte dansk,

at

C talte engelsk, og

at

han ikke havde set C siden han kom til Danmark, men at der havde været

telefonisk og skriftlig kontakt.

Overpræsidiet bad den 27.

december 1995 den danske ambassade i Wien om at bistå med sagsoplysningen, og

i

brev af 8. marts 1996 skrev ambassaden følgende til overpræsidiet:

"...

Det kan oplyses, at moderen,

(B), klart bekræftede, at hun vedstår samtykket til, at forældremyndigheden

tillægges faderen.

Hun bad samtidig om, at man

fra dansk side snarest efterkom ansøgningen, idet hun ikke mindst fremhævede

behovet for lægeligt opsyn for drengen.

Under en samtale i enrum

under benyttelse af en tolk fra Dansk Flygtningehjælps lokale kontor gav

barnet

ligeledes utvetydigt til kende, at det er hans stærke ønske at slutte sig til

faderen i Danmark.

Om omfanget af forbindelsen

til faderen oplyste han, at han altid havde været meget glad for sin fader og

faderen ligeledes for ham, og at de havde haft god kontakt indtil faderens

flugt til Danmark. Siden da har kontakten været opretholdt telefonisk, idet

faderen med mellemrum har ringet.

Barnet går i bosnisk skoles

7. klasse - normalt for alderen.

..."

Ved afgørelse af 19. marts

1996 afslog Københavns Overpræsidium i et brev til A at godkende aftalen om

overførsel af forældremyndigheden med følgende begrundelse:

"...

Overpræsidiet har ved

afgørelsen lagt vægt på, at (C) kun har boet sammen med Dem i få år af sit

liv

og at kontakten mellem Dem og (C) i de seneste år udelukkende har bestået af

telefonisk og skriftlig kontakt. Desuden er der lagt vægt på (C)'s manglende

tilknytning til Danmark. Overpræsidiet har således vurderet, at det ikke kan

anses for at være bedst for (C), at forældremyndigheden overføres til Dem.

Overpræsidiet har ikke fundet, at Deres henvisning til forholdene i Sarajevo,

er af sådan karakter, at dette selvstændigt kan begrunde en overførelse af

forældremyndigheden.

..."

A klagede i brev af 24. marts

1996 over afgørelsen til Civilretsdirektoratet. Han skrev bl.a.:

"Indtil jeg forlod

Sarajevo, har jeg altid haft et tæt forhold til (C). Vi boede tæt på hinanden

hvor (C) har opholdt sig meget hos mig og desuden boet der i perioder. At vi

ikke har haft personlig kontakt de sidste 3 år, men udelukkende via breve og

telefonisk, skyldes krigen i Sarajevo. Det er disse omstændigheder, der er

årsag til vores adskillelse.

Jeg og (C)'s mor, har som

forældre vurderet hvad vi mener, er bedst for vores søn og at

forældremyndigheden

skulle overføres til mig på grundlag af (C)'s egne ønsker, men i høj grad af

(C)'s afmægtige savn i forhold til mig som far, og jeg må indrømme, at det

samme er gældende fra min side. Derudover vil jeg gerne pointere, at (C)

bliver

14 år til sommer og har vel rettigheder til selv at bestemme hvilken af sine

forældre han vil bo hos."

Civilretsdirektoratet

fastholdt i brev af 23. maj 1996 overpræsidiets afgørelse. Direktoratet

begrundede

sin afgørelse således:

"...

Begrundelsen for vores

afgørelse er den samme, som står i overpræsidiets afgørelse.

Civilretsdirektoratet har således skønnet, at en godkendelse vil stride mod,

hvad der er bedst for (C), da det må antages at blive vanskeligt for (C) at

falde til i Danmark. Direktoratet har herved lagt særlig vægt på (C)'s alder

og

manglende tilknytning til Danmark."

I brev af 4. september 1996

bad A's advokat Københavns Overpræsidium om at godkende en aftale mellem hans

klient og dennes tidligere ægtefælle B om overførsel af forældremyndigheden

over sønnen C til hans klient. Advokaten vedlagde kopi af et brev af 25. juli

1996 fra moderen til hans klient hvori hun gav udtryk for sin dybe bekymring

for C og hans udvikling på grund af adskillelsen fra faderen som C havde

stærke

ønsker om at leve sammen med.

Overpræsidiet meddelte

advokaten i brev af 11. september 1996 at overpræsidiet kunne henholde sig

til

sin afgørelse af 19. marts 1996 som blev fastholdt af Civilretsdirektoratet

den

23. maj 1996.

Advokaten klagede den 17.

september 1996 til Civilretsdirektoratet og gjorde under henvisning til et

brev

af 20. april 1996 fra A til Udlændingestyrelsen gældende at det ville være

bedst for C at forældremyndigheden blev overført. I brevet oplyste A at

forholdet mellem C og hans mor var ved at blive mere og mere anspændt og

uholdbart, og at moderen på grund af traumatiske oplevelser under krigen i

Sarajevo ikke længere magtede at varetage rollen som eneforælder.

Civilretsdirektoratet

fastholdt i brev af 4. november 1996 overpræsidiets afgørelse med den

begrundelse at direktoratet ikke fandt at der var anført sådanne forhold der

kunne begrunde en ændret stillingtagen.

Advokaten klagede herefter

til mig. Han gjorde gældende at Civilretsdirektoratets skøn var åbenbart

urimeligt idet C levede under meget vanskelige vilkår som flygtning i

Kroatien

sammen med moderen som indtrængende havde bedt om at aftalen om overførsel af

forældremyndigheden blev godkendt.

Jeg bad i brev af 29. januar

1997 Civilretdirektoratet om en udtalelse i anledning af advokatens klage og

henviste i den forbindelse til et høringsbrev af 21. januar 1997 som jeg

havde

sendt til direktoratet i en anden sag om godkendelse af en udenlandsk aftale

om overførsel af forældremyndighed. Jeg havde heri anført følgende:

"Det fremgår af § 11 i

lov om forældremyndighed og samvær at en aftale om overførsel af

forældremyndighed

godkendes, medmindre den strider mod hvad der er bedst for barnet. Jeg har

forstået bestemmelsen i § 11 således at myndighederne kun undtagelsesvis kan

afslå at godkende aftaler om overførsel af forældremyndighed.

Jeg skal navnlig på den

baggrund bede om en udtalelse om praksis vedrørende godkendelse af

udenlandske

aftaler om overførsel af forældremyndighed og om afgørelsen i den konkrete

sag.

..."

I brev af 4. april 1997

meddelte Civilretsdirektoratet mig at direktoratet kunne henholde sig til sin

udtalelse af 17. august 1995 samt afgørelserne af 23. maj og 4. november

1996.

Direktoratet bad mig samtidig om et møde i sagen.

Der blev afholdt et møde den

10. juni 1997, og det blev her aftalt at Civilretsdirektoratet skulle

fremsende

en supplerende udtalelse til brug for min behandling af sagen.

I brev af 8. juli 1997 afgav

Civilretsdirektoratet en supplerende udtalelse:

"Efter aftale fremsender

Civilretsdirektoratet hermed en uddybende redegørelse for praksis vedrørende

godkendelse af aftaler om overførsel af forældremyndigheden over et barn, der

er domicileret i udlandet, til en herboende person (internationale §

11-aftaler).

I medfør af § 11 i lov om

forældremyndighed og samvær kan forældremyndigheden ved aftale godkendt af

statsamtet overføres til den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden

eller til andre. Aftalen godkendes, medmindre den strider mod, hvad der er

bedst for barnet.

Det er ikke i lovteksten nærmere

angivet, hvad der må antages at være bedst for barnet.

Sager om godkendelse af

aftaler om overførsel af forældremyndigheden over børn, der er domicileret i

udlandet, afgøres normalt af Københavns Overpræsidium i 1. instans, jf.

cirkulærskrivelse af 9. januar 1991, der vedlægges.

Civilretsdirektoratet har

telefonisk rettet henvendelse til Københavns Overpræsidium for at få

oplysninger vedrørende overpræsidiets praksis i disse sager.

Overpræsidiet har i den

forbindelse oplyst, at der foretages en konkret afvejning af samtlige

forhold,

før der træffes afgørelse, men overpræsidiet fører ikke statistik over sine

afgørelser. Det er oplyst, at sager, der afsluttes med en godkendelse af

parternes aftale, typisk omfatter mindre børn. Dette skyldes navnlig, at det

vurderes at være lettere for yngre børn at falde til i Danmark. Herudover

meddeles der ofte godkendelse i sager, hvor børnene har opholdt sig i Danmark

i

et stykke tid.

Endvidere har overpræsidiet

godkendt flere aftaler, hvor børnene bor hos bedsteforældre eller andre

familiemedlemmer i hjemlandet, idet man i disse sager ofte skønner, at det

vil

være bedst for barnet at være sammen med mindst en af sine biologiske

forældre.

Overpræsidiet skønner, at ca.

halvdelen af alle afslag på godkendelse af aftaler om overførsel af

forældremyndigheden bliver påklaget til Civilretsdirektoratet.

I det følgende refereres de

af overpræsidiet afgjorte sager, som er påklaget til og afgjort af

Civilretsdirektoratet i 1995, 1996 og første halvdel af 1997 i det omfang, de

har

kunnet identificeres gennem udtræk fra direktoratets journal.

Civilretsdirektoratet

har stillet 6-7 sager, der er indkommet i 1997 i bero på principielle

overvejelser vedr. praksis.

...

Det fremgår af de referede

afgørelser, at der lægges vægt på en flerhed af momenter, f.eks. om den

person,

som forældremyndigheden ønskes overført til, er barnets biologiske forælder,

eller om der er tale om overførsel til et andet familiemedlem.

Der lægges endvidere særlig

vægt på barnets alder, idet det som udgangspunkt må formodes, at yngre børn

har

lettere ved at blive integreret i det danske samfund end ældre børn. Det er

ikke muligt at sætte en fast aldersgrænse for, hvad der forstås ved yngre

børn,

men som udgangspunkt godkendes aftaler om overførsel af forældremyndigheden,

hvis børnene er under 10 år.

For så vidt angår ældre børn,

indgår der flere forhold i vurderingen.

Det vurderes således i

hvilket omfang, der hidtil har været kontakt mellem den herboende forælder og

barnet. Det forekommer ofte, at der kun har været sporadisk brevveksling

eller

telefonkontakt, ligesom der tit er gået flere år, hvor barnet ikke har set

vedkommende. Den herboende forælder må således antages at være mere eller

mindre fremmed for barnet. For børn, der nærmer sig myndighedsalderen, må det

desuden ofte antages, at en overførsel af forældremyndigheden er uden reelt

indhold. I disse sager er direktoratet mere tilbageholdende med at godkende

aftalerne om overførsel af forældremyndigheden, idet det ofte vurderes, at

barnets tilknytning til det hjemlige miljø er så stærk, at der skal ganske

særlige forhold til at opveje ulemperne ved et sådant kultur- og

familieskift.

I den forbindelse kan det dog få betydning, hvorvidt barnet har andet familie

i

Danmark, som det må antages at have et nært forhold til, f.eks. søskende, der

er kommet til Danmark kort tid forinden.

Ved afgørelsen lægger

direktoratet endvidere vægt på, om barnet taler et af hovedsprogene

(fortrinsvis engelsk), således at det nemmere vil kunne begå sig i Danmark.

Hvis barnet har opholdt sig i

Danmark i nogen tid, vil der som regel blive afholdt en samtale med barnet,

før

der træffes endelig afgørelse i sagen. Formålet med en sådan samtale er at få

belyst, hvorvidt barnet er faldet til i Danmark, herunder om barnet er

påbegyndt skolegang, har fået fritidsinteresser samt sprogkundskaber.

Selvom barnet ikke opholder

sig i Danmark, kan der i forbindelse med sagsbehandlingen, afholdes en

samtale

med barnet. En sådan samtale vil i givet fald blive afholdt på den danske

repræsentation i barnets hjemland. Det er dog ikke i alle situationer, at

direktoratet vælger at følge barnets ønske om, at forældremyndigheden

overføres,

idet det i visse sager skønnes, at barnet ikke har mulighed for at vurdere

konsekvenserne af en forældremyndighedsoverførsel.

Civilretsdirektoratet finder

ikke, at en eventuelt højere levestandard her i landet kan begrunde en

godkendelse.

I sager, hvor

Civilretsdirektoratet overvejer at godkende parternes aftale om overførsel af

forældremyndigheden, har man i visse situationer rettet henvendelse til

kommunalbestyrelsen i den herboendes kommune. Henvendelsen er sket med

henblik

på at fremskaffe oplysninger om den herboende forælders sociale og personlige

forhold. Disse oplysninger kan have betydning ved vurderingen af, hvorvidt

den

herboende forælder vil være i stand til at afhjælpe eventuelle problemer, der

måtte opstå ved en flytning til Danmark."

Advokaten fremsatte i brev af

14. august 1997 bemærkninger til Civilretsdirektoratets supplerende

udtalelse.

Han anførte at hans klient havde været afskåret fra personlig kontakt med C

fordi de danske myndigheder havde nægtet indrejsetilladelse til C siden sagen

om overførsel af forældremyndigheden blev rejst. Advokaten anførte endvidere

at

hans klient efter telefonnettets retablering i 1994 havde været i kontakt med

C

ca. 10 gange månedlig. Endelig tilføjede han at forholdet mellem C og hans

mor

var stærkt forværret.

Jeg sendte den 22. august

1997 advokatens kontradiktionssvar til Civilretsdirektoratet så direktoratet

kunne

få lejlighed til at fremkomme med eventuelle bemærkninger. Direktoratet

meddelte mig telefonisk den 5. september 1997 at direktoratet ingen

bemærkninger havde til Deres brev.

Ombudsmandens udtalelse

"

1. Retsgrundlag

Overpræsidiets og Civilretsdirektoratets afgørelser er truffet i henhold til

§ 11, stk. 1, pkt. 1 og 3, i lov om forældremyndighed og samvær (lov nr. 387

af 14. juni 1995), som har følgende ordlyd:

'

§ 11.

Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af statsamtet overføres til den

af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, eller til andre. ... Aftalen

godkendes, medmindre den strider mod, hvad der er bedst for barnet. ...'

Det fremgår af bemærkningerne til § 11 i forslaget til lov om

forældremyndighed og samvær (Folketingstidende 1994-95, tillæg A, sp. 2208)

at godkendelseskriteriet i bestemmelsen svarer til § 13 i den tidligere

gældende myndighedslov.

Godkendelseskriteriet hvorefter en aftale godkendes, medmindre 'den strider

mod, hvad der er bedst for barnet' blev indført i myndighedslovens § 13 ved

lovforslag nr. L 24 af 10. oktober 1984 (Folketingstidende 1984-85, tillæg A,

sp. 563). I lovforslagets bemærkninger til § 13 henvises til betænkning

985/1983 om forældremyndighed og samværsret, s. 79, hvoraf det fremgår at det

naturligvis må vurderes konkret om en aftale strider mod hvad der er bedst

for barnet, og at det i denne vurdering også vil indgå om forældremyndigheden

overføres til en af forældrene eller til en tredjemand.

Godkendelseskriteriet svarende til det ovenfor omtalte blev indsat i

myndighedslovens § 24 ved lov nr. 257 af 4. juni 1969 om ændring af

myndighedsloven. Det fremgår af bemærkningerne til § 24, stk. 1,

(Folketingstidende 1968-69, tillæg A, sp. 837), at reglerne i dette stykke,

der angår fordelingen af forældremyndigheden hvis forældrene har ophævet

samlivet, foreslås affattet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 51 i

forslag til lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

Sidstnævnte lovforslag (fremsat den 3. oktober 1968, Folketingstidende

1968-69, tillæg A, sp. 849) indeholder i § 51 en bestemmelse om at når

forældrene er enige om hvem forældremyndigheden skal tilkomme, skal afgørelse

træffes af retten i

overensstemmelse med deres ønsker, medmindre dette strider mod børnenes tarv.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen svarer den til § 49, stk. 1, i et

lovudkast i bet. 369/1964, afgivet af Justitsministeriets Ægteskabsudvalg, s.

102-103.

Det fremgår heraf at det

bærende hensyn udelukkende er barnets tarv som må varetages hvis dette hensyn

undtagelsesvis skulle tale for en anden afgørelse end forældrenes aftale.

Myndighedernes godkendelse af

en aftale om overførsel af forældremyndighed er en afgørelse i

forvaltningslovens forstand. § 11 i lov om forældremyndighed og samvær skal

derfor ses i sammenhæng med kravene til begrundelse i forvaltningslovens § 22

og § 24 (lov nr. 571 af 19. december 1985). Disse bestemmelser har følgende

ordlyd:

'

§ 22.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget

af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part

medhold.'

'

§ 24.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning

til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,

afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal

begrundelsen

tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort

redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som

er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

...'

2. Domspraksis

Den 19. december 1997 har

Østre Landsret afsagt dom i en lignende sag om overførsel af

forældremyndighed.

De faktiske omstændigheder i sagen var i korthed følgende:

A og B indgik i 1978

religiøst ægteskab i Tyrkiet og fik sammen fire børn der på

domsafsigelsestidspunktet var henholdsvis 16, 13, 10 og 8 år. Forældrene

ophævede i 1991 samlivet hvorefter faderen i 1992 rejste først til Tyskland

og

derefter til Danmark hvor han har haft bopæl siden marts 1995. Ved dom afsagt

af en tyrkisk domstol den 1. september 1995 blev forældremyndigheden over

børnene overført fra moderen til faderen. Efter ankomsten til Danmark har

faderen to gange besøgt sine børn i Tyrkiet, og de to ældste børn har én gang

besøgt ham i Danmark i en periode af henholdsvis 2 og 5½ måned. Faderen har

ofte været i telefonisk kontakt med børnene i Tyrkiet. Faderen og moderen var

enige om at ønske forældremyndigheden overført, og de to ældste børn som

afgav

forklaring i byretten, gav udtryk for at de gerne ville bo hos Deres far i

Danmark.

Byretten afsagde dom i sagen

den 2. september 1997:

'Det lægges ved afgørelsen

til grund, at en overførsel af forældremyndigheden til sagsøger vil indebære,

at børnene, der er født og opvokset i Tyrkiet, fremover vil få ophold i

Danmark.

Uanset at retten ikke kan

afvise, at børnene herved vil få bedre økonomiske og uddannelsesmæssige

muligheder, findes det efter en samlet vurdering af de foreliggende

oplysninger, herunder at børnene altid har boet sammen med sagsøgte i

Tyrkiet,

og at de siden 1992 kun har haft beskeden kontakt med sagsøger, ikke

godtgjort,

at en overførsel af forældremyndigheden til sagsøger vil være bedst for

børnene. Sagsøgers påstand herom tages herefter ikke til følge.'

Over for landsretten gjorde

parterne gældende at den tyrkiske dom af 1. september 1995 var udtryk for en

aftale om overførsel af forældremyndigheden og bad retten godkende aftalen

efter § 11 i lov om forældremyndighed og samvær. Østre Landsret stadfæstede

byrettens dom af de grunde der var anført af byretten.

3. Ombudsmandens vurdering

Efter § 11, stk. 1, 3. pkt.,

i lov om forældremyndighed og samvær skal en aftale om overførsel af

forældremyndighed godkendes, medmindre den strider mod hvad der er bedst for

barnet.

Myndighederne er ved

vurderingen af hvorvidt en aftale er i strid med hvad der er bedst for

barnet,

forpligtet til at foretage en konkret individuel vurdering af samtlige

foreliggende oplysninger af betydning for barnets forhold.

Det fremgår af bestemmelsen

og forarbejderne hertil at det bærende hensyn ved vurderingen af hvorvidt en

aftale skal godkendes, udelukkende er barnets tarv. Efter min opfattelse kan

Civilretsdirektoratet og overpræsidiet således ikke ved administrationen af

bestemmelsen varetage f.eks. indvandringsmæssige hensyn da det ifølge

udlændingelovgivningen

alene tilkommer udlændingemyndighederne at varetage sådanne hensyn. Jeg

henviser bl.a. til Bent Christensen, Forvaltningsret. Opgaver. Hjemmel.

Organisation, 2. udgave, 1997, s. 137ff.

Bestemmelsen i § 11, stk. 1,

3. pkt., har karakter af en hovedregel idet den efter sin ordlyd (anvendelsen

af ordet "medmindre") og forarbejderne må forstås således at en

aftale om overførsel af forældremyndighed som udgangspunkt skal godkendes.

Kun hvis barnets tarv (undtagelsesvis) taler for en anden afgørelse end

forældrenes aftale, skal godkendelse afslås. Dette må efter min opfattelse

indebære at de hensyn der taler imod en godkendelse af en aftale om

overførsel

af forældremyndighed, skal være tungtvejende.

Ved min gennemgang af sagen

har jeg derfor koncentreret min undersøgelse omkring den begrundelse

Civilretsdirektoratet har givet for afslaget på godkendelse af den indgåede

aftale om overførsel af forældremyndigheden.

Efter forvaltningslovens § 24

(citeret ovenfor under afsnit 1) skal der i begrundelsen for skønsmæssige

afgørelser angives hvilke hovedhensyn der er blevet tillagt vægt. Såfremt

afgørelsen er truffet på grundlag af myndighedens praksis, skal denne praksis

nærmere beskrives.

En begrundelse for en

forvaltningsafgørelse skal endvidere fremtræde som en forklaring på hvorfor

afgørelsen har fået det pågældende indhold, jf. forarbejderne til

forvaltningsloven, Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 163, og Den

kommenterede

forvaltningslov v/John Vogter, s. 277.

Hvor udførlig en begrundelse

skal være for at give en fyldestgørende forklaring på hvorfor afgørelsen har

fået det pågældende indhold, kan ikke præcist angives. Om begrundelsen er

tilstrækkelig, afhænger af en konkret vurdering af bl.a. afgørelsens art og

karakter, herunder hvor indgribende og kompliceret sagen er, og partens egen

udførlighed i forbindelse med sagen (jf. Forvaltningsret af Hans

Gammeltoft-Hansen mfl., 1994, s. 371-72). Det bemærkes i den forbindelse at

der

ikke består en pligt til at komme ind på alt hvad parten har gjort gældende,

men i det omfang der er tale om relevante anbringender, er der en formodning

for at de skal berøres i begrundelsen.

Civilretsdirektoratet har i

sin afgørelse anført at begrundelsen er den samme som står i overpræsidiets

afgørelse. Ifølge overpræsidiets begrundelse er der lagt vægt på at (C) kun

har

boet sammen med sin far i få år af sit liv, og at kontakten mellem (C) og

faderen i de seneste år udelukkende har bestået af telefonisk og skriftlig

kontakt. I klagen til Civilretsdirektoratet anførte (A) at han - indtil han

forlod Sarajevo - altid havde haft et tæt forhold til (C) idet de boede tæt

på

hinanden, og at (C) havde opholdt sig meget hos ham og i perioder boet hos

ham.

(A) anførte endvidere at den manglende personlige kontakt efter at han havde

forladt Sarajevo, skyldtes krigen.

Civilretsdirektoratet har i

sin afgørelse endvidere anført at det må antages at blive svært for (C) at

falde til i Danmark, og at direktoratet herved har lagt særlig vægt på (C)'s

alder og manglende tilknytning til landet.

Det fremgår af

Civilretsdirektoratets udtalelse til mig af 8. juli 1997 at der i forbindelse

med sagsbehandlingen kan afholdes en samtale med barnet, men at direktoratet

dog ikke i alle situationer vælger at følge barnets ønske om at

forældremyndigheden

overføres da det i visse sager skønnes at barnet ikke har mulighed for at

vurdere konsekvenserne af en forældremyndighedsoverførsel.

Den danske ambassade i Wien

afholdt en samtale med (C) som led i overpræsidiets sagsoplysning, og ifølge

ambassadens brev af 8. marts 1996 til overpræsidiet tilkendegav (C)

utvetydigt

under samtalen at han havde et stærkt ønske om at bo hos sin far i Danmark.

(C)'s stærke ønske om overførsel af forældremyndigheden fremgår endvidere af

moderens brev af 25. juli 1996 som De henviste til i Deres brev af 4.

september

1996 til overpræsidiet.

Endelig har De i Deres klage

af 17. september 1996 til Civilretsdirektoratet henvist til et brev af 20.

april 1996 hvori (A) oplyser at moderen ikke længere magter at være alene om

at

tage sig af (C), og at deres forhold er meget anspændt, og De har på den

baggrund gjort gældende at en overførsel af forældremyndigheden vil være

bedst

for (C).

På baggrund af sagens

indgribende karakter og relevansen af Deres og (A)'s anbringender burde

Civilretsdirektoratet

efter min opfattelse have konkretiseret yderligere hvorfor det må antages at

blive vanskeligt for (C) at falde til i Danmark. Direktoratet burde i den

forbindelse have inddraget betydningen af (C)'s stærke ønske om at bo hos sin

far og betydningen af forholdet mellem (C) og moderen, ligesom direktoratet

burde have kommenteret hvilken betydning det har at den manglende personlige

kontakt mellem (C) og faderen skyldes krigen i det tidligere Jugoslavien.

Det er således min opfattelse

at Civilretsdirektoratets begrundelse for ikke at godkende aftalen om

overførsel af forældremyndigheden ikke har været tilstrækkelig i henhold til

forvaltningslovens § 24. Jeg har derfor henstillet til Civilretsdirektoratet

at

genoptage sagen - og i givet fald - meddele Dem og Deres klient en

fyldestgørende begrundelse. Samtidig har jeg gjort Civilretsdirektoratet

opmærksom på at (D) ((A)'s samlever) på vegne af (A) over for mig telefonisk

har oplyst at forholdet mellem (C) og hans mor er blevet så dårligt at (C) i

perioder bor hos sin bedstemor. Direktoratet får således i forbindelse med

sagens genoptagelse lejlighed til at overveje betydningen heraf. Jeg har bedt

Civilretsdirektoratet om at underrette mig om svaret til Dem.

Jeg skal til sidst bemærke at

den konkrete sag på det foreliggende grundlag, herunder den ovenfor omtalte

dom

fra Østre Landsret, ikke har givet mig anledning til at foretage en nærmere

undersøgelse af Civilretsdirektoratets praksis i sager om godkendelse af

udenlandske aftaler om overførsel af forældremyndighed, jf. § 16, stk. 1, i

lov

nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand, hvorefter ombudsmanden

selv afgør om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.

Jeg foretager mig herefter

ikke mere i sagen og beder Dem afvente Civilretsdirektoratets svar før De

tager

stilling til om der er grundlag for at klage til mig."

Civilretsdirektoratet

orienterede mig senere om at direktoratet efter en genoptagelse af sagen

havde

ændret sin tidligere afgørelse således at aftaler om overførsel af

forældremyndigheden over C var blevet godkendt.

Jeg meddelte herefter

Civilretsdirektoratet at jeg havde taget det oplyste til efterretning og ikke

foretog mig videre i sagen.

Lignende dokumenter