Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 282 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V. (MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL SPONTANE ASYLANSØGERE)

1992/1 LSF 282Lovforslag som fremsatFolketinget2. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 933 af 28. november 1992 om midlertidig opholdstilladelse til

visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. foretages følgende

ændringer:

1. § 4, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Nære familiemedlemmer til de af § 15 og § 15 a

omfattede personer med midlertidig opholdstilladelse kan dog efter ansøgning

i særlige tilfælde af humanitær karakter meddeles midlertidig

opholdstilladelse her i landet.«

2. § 13, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Direktoratets afgørelser kan bortset fra afgørelser

i henhold til §§ 1, 4, 14, 15 og 15 a påklages til indenrigsministeren.«

3. § 15, stk. 1, affattes således:

»En person fra det tidligere Jugoslavien, der er indrejst til Danmark

og i forbindelse hermed eller senere har ansøgt om asyl i henhold til

udlændingelovens § 7, kan meddeles opholdstilladelse efter denne lov, såfremt

vedkommende på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder i det

område, vedkommende ellers kan vende tilbage til, må antages at have behov

for midlertidig beskyttelse her i landet.«

4. Efter § 15 indsættes som ny paragraf:

»§ 15 a. En person fra det tidligere Jugoslavien, der

befinder sig i det tidligere Jugoslavien eller i nærområdet hertil, kan

meddeles opholdstilladelse efter denne lov, såfremt det på baggrund af

oplysninger tilvejebragt i samarbejde med De Forenede Nationers Højkommissær

for Flygtninge (UNHCR) må antages, at vedkommende på grund af krigshandlinger

eller lignende uroligheder umiddelbart har behov for beskyttelse.

Stk. 2. Ansøgning om midlertidig opholdstilladelse efter stk. 1

skal indgives til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det

land, hvor ansøgeren har ophold.«

5. I § 16, 1. og 2. pkt., og § 19 ændres

Læs alt

»justitsministeren« til: »indenrigsministeren«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 933 af 28. november 1992 om midlertidig opholdstilladelse til

visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., foretages følgende

ændring:

1. § 15, stk. 1, affattes således:

»En person fra det tidligere Jugoslavien, der er indrejst til Danmark

og i forbindelse hermed eller senere har ansøgt om asyl i henhold til

udlændingelovens § 7, kan meddeles opholdstilladelse efter denne lov, såfremt

vedkommende på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder i det

område vedkommende ellers kan vende tilbage til, må antages at have behov for

midlertidig beskyttelse her i landet.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien har medført tusindvis af sårede

og tilskadekomne, samtidig med at hundredetusindvis af mennesker er blevet

drevet på flugt fra deres hjem.

De vestlige lande yder en massiv humanitær bistand for at afhjælpe

følgerne af konflikten i området. Danmarks samlede humanitære bistand til

fordel for ofre for borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien androg således i

1992 i alt godt 180 millioner kroner. Størstedelen af denne hjælp er ydet i

konfliktområderne og i regionen tæt ved disse områder.

Baggrunden herfor er bl.a., at der på en af UNHCR indkaldt konference den

29. juli 1992 om situationen i det tidligere Jugoslavien var enighed om, at

hjælpeindsatsen hovedsageligt burde lægges i og omkring konfliktområderne. På

den måde sikrer man den mest effektive hjælp og modvirker bedst muligt, at

konflikten skaber et permanent flygtningeproblem.

Den alvorlige konflikt har imidlertid vist, at der tillige er behov for at

hjælpe visse særligt nødstedte personer uden for regionen.

Dette var baggrunden for gennemførelsen af loven om midlertidig

opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. Ved

loven indførtes for det første en invitationsordning, hvorefter regeringen

efter aftale med UNHCR eller lignende international organisation kan invitere

et antal særligt nødstedte personer fra det tidligere Jugoslavien til at tage

ophold her i landet med henblik på lægelig behandling eller anden hjælp, som

ikke kan ydes i det område, hvor vedkommende befinder sig. For det andet

giver loven mulighed for, at personer fra det tidligere Jugoslavien, der

inden lovens ikrafttræden er indrejst til Danmark og i forbindelse hermed

eller senere har ansøgt om asyl, kan meddeles midlertidig opholdstilladelse,

såfremt vedkommende på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder i

det område, vedkommende ellers kan vende tilbage til, må antages at have

behov for midlertidig beskyttelse her i landet.

På grundlag af loven kunne der umiddelbart inviteres i alt 200 særligt

nødstedte personer. Ved nye invitationstiltag udarbejdes et aktstykke med de

fornødne oplysninger med henblik på forelæggelse for Finansudvalget. Danmark

har indtil nu modtaget i alt 172 inviterede. Der har været tale om tidligere

internerede fra serbiske krigsfangelejre samt deres nærmeste

familiemedlemmer. Folketingets Finansudvalg har den 31. marts 1993 tiltrådt

et aktstykke (Akt 170), hvorved der er etableret bevillingsmæssigt grundlag

for forøgelse af den oprindelige kvote med 600 personer, således at Danmark

kommer til at modtage i alt 800 inviterede.

Ordningen, hvorefter spontane asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien

efter visse nærmere angivne kriterier kan meddeles midlertidig

opholdstilladelse, blev gjort tidsbegrænset, således at den kun gælder

personer, der er indrejst før lovens ikrafttræden den 1. december 1992.

Baggrunden for denne udformning af bestemmelsen var den helt uafklarede

situation i det tidligere Jugoslavien. Det var på daværende tidspunkt ikke

muligt, at sige noget om, hvor længe konflikten ville vare, hvilket omfang

den ville have i fremtiden m.v. Hertil kom at der var tale om en helt ny

kategori af opholdstilladelser, som man ikke umiddelbart ønskede at tilføje

som en permanent udvidelse af udlændingelovens regler om meddelelse af

opholdstilladelse.

Direktoratet for Udlændinge havde pr. 25. marts 1993 meddelt

opholdstilladelse efter denne ordning til 2.698 personer fra det tidligere

Jugoslavien. Der har været tale om spontane asylansøgere fra

Bosnien-Hercegovina samt enkelte fra Kroatien. Direktoratet for Udlændinge

forventer, at der ialt vil blive meddelt midlertidig opholdstilladelse til

ca. 3000 af de spontane asylansøgere, der indrejste inden lovens

ikrafttræden.

Justitsministeren gav under 2. behandlingen af lovforslaget til loven om

midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere

Jugoslavien tilsagn om, at han var indstillet på efter en periode på 3-5

måneder at gøre status og i den forbindelse overveje, om ordningen skulle

udvides til også at kunne gælde for visse personer fra det tidligere

Jugoslavien, som efter lovens ikrafttræden er indrejst og har søgt asyl i

Danmark. Der var samtidig i den politiske følgegruppe, der var nedsat til

løbende at vurdere flygtningesituationen i det tidligere Jugoslavien, enighed

om inden for nogle måneder at vende tilbage til spørgsmålet med henblik på at

vurdere behovet for en udvidelse af ordningen.

Det må nu konstateres, at der ikke i dag er nogen bedre udsigt til løsning

af konfliktsituationen i det tidligere Jugoslavien, end der var ved lovens

vedtagelse. Dette er baggrunden for den ved nærværende lovforslag foreslåede

tidsmæssige forlængelse af ordningen med meddelelse af midlertidig

opholdstilladelse til visse spontane asylansøgere fra det tidligere

Jugoslavien.

Forlængelsen indebærer, at også personer, som er indrejst efter, at loven

om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere

Jugoslavien trådte i kraft, kan meddeles midlertidig opholdstilladelse. Dette

gælder både personer, som er indrejst mellem den 1. december 1992 og dette

lovforslags ikrafttrædelsesdato og personer, som indrejser efter

lovforslagets ikrafttræden. De materielle betingelser for meddelelse af

opholdstilladelse ændres ikke.

Spontane asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien

Antallet af spontane asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien øgedes

voldsomt navnlig i 2. halvår af 1992. Af de ialt 9003 spontane asylansøgere

fra det tidligere Jugoslavien, som indrejste i 1992, indrejste de 8.127 efter

1. juli. Af disse var 4.595 fra Bosnien-Hercegovina. Det samlede antal

spontane asylansøgere fra Bosnien-Hercegovina i 1992 udgjorde 4.795.

Andelen af spontane asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien, der var

fra Bosnien-Hercegovina steg betydeligt i de sidste måneder af 1992. I

oktober var således 869 af de spontane asylansøgere fra Bosnien-Hercegovina,

medens de tilsvarende tal i henholdsvis november og december var 1.614 og

1.477.

De høje indrejsetal for så vidt angår asylansøgere fra det tidligere

Jugoslavien har stort set konstant ligget på det samme høje niveau siden

lovens ikrafttræden den 1. december 1992. Der er således ifølge Direktoratet

for Udlændinges foreløbige opgørelser i perioden fra den 1. december 1992 til

den 1. april 1993 indrejst ialt 5.592 spontane asylansøgere fra det tidligere

Jugoslavien. Heraf var 5.411 eller ca. 97% fra Bosnien-Hercegovina.

Fra 1. januar til 1. april 1993 er der ifølge Direktoratet for Udlændinges

foreløbige opgørelser indrejst ialt 4.069 spontane asylansøgere fra det

tidligere Jugoslavien. Heraf var de 3.934 fra Bosnien-Hercegovina.

Ordningen med midlertidig opholdstilladelse til spontane asylansøgere

fra det tidligere Jugoslavien

Efter den ordning, som ved lovforslaget ønskes forlænget, kan der meddeles

midlertidig opholdstilladelse til personer fra det tidligere Jugoslavien, der

er indrejst til Danmark og i forbindelse hermed eller senere har ansøgt om

asyl, såfremt de pågældende på grund af krigshandlinger eller lignende

uroligheder i det område, de ellers kan vende tilbage til, må antages at have

behov for midlertidig beskyttelse her i landet.

På baggrund af den afgrænsning, som fremgår af lovens § 15, og som

videreføres med ændringsloven, vil udgangspunktet bedømt på baggrund af den

hidtidige situation i området fortsat være, at personer fra Makedonien,

Kroatien og Slovenien ikke omfattes af ordningen med midlertidig

opholdstilladelse, mens f.eks. navnlig personer fra Bosnien-Hercegovina vil

falde inden for gruppen af personer, der kan have behov for midlertidig

beskyttelse her i landet. Ordningen vil også kunne omfatte personer fra de

zoner i Kroatien, hvor der for tiden er vedvarende krigsfare, og som det

derfor kan være meget problematisk for fordrevne personer at vende tilbage

til.

Situationen i de forskellige områder af det tidligere Jugoslavien kan

fortsat ændre sig med meget kort varsel, og en sådan ændring vil påvirke

vurderingen af, om en person fra et af de angivne områder kan blive omfattet

af ordningen.

For så vidt angår Serbien-Montenegro vil udgangspunktet som hidtil være,

at personer derfra ikke vil kunne meddeles midlertidig opholdstilladelse

under hensyn til, at der ikke pågår krigshandlinger eller lignende

uroligheder. Men eksempelvis vil forholdene omkring Kosova-provinsen kunne

udvikle sig på en sådan måde, at personer derfra vil kunne omfattes af

ordningen.

Det må i det hele taget understreges, at situationen i alle dele af det

tidligere Jugoslavien hurtigt kan ændre sig, hvilket vil påvirke

afgrænsningen af, hvilke personer, der kan meddeles opholdstilladelse efter

loven.

Det bemærkes, at der ikke bør meddeles midlertidig opholdstilladelse til

en asylansøger, om hvem der foreligger oplysninger, der giver grund til at

antage, at vedkommende har gjort sig skyldig i forbrydelser som beskrevet i

flygtningekonventionens kapitel 1, artikel 1, F, litra a-c, uanset om

betingelserne for meddelelse af midlertidig opholdstilladelse i øvrigt måtte

være opfyldt. I sådanne tilfælde bør spørgsmålet om meddelelse af

opholdstilladelse afgøres efter de almindelige asylretlige regler herom.

Det er Direktoratet for Udlændinge, der træffer afgørelse om meddelelse af

midlertidig opholdstilladelse til spontane asylansøgere.

Såfremt en person ikke frafalder sin asylansøgning samtidig med, at

vedkommende meddeles midlertidig opholdstilladelse, er der i lovens § 15,

stk. 2, hjemmel til, at udlændingemyndighederne kan bestemme, at

asylansøgningen ikke færdigbehandles, sålænge den pågældende person har

imidlertid opholdstilladelse. Der gælder dog en maksimumgrænse på 2 år for

denne udskydelse af behandlingen af ansøgningen om asyl. Det er den

myndighed, der aktuelt har asylsagen under behandling, som tager stilling

til, hvorvidt man i relation til en person, der er meddelt midlertidig

opholdstilladelse, vil fortsætte behandlingen af vedkommendes asylsag, eller

om der - hvilket vil være den normale situation - skal træffes bestemmelse

om, at asylsagen ikke færdigbehandles, så længe den midlertidige

opholdstilladelse er gældende. Der er ikke adgang til at påklage en afgørelse

fra Direktoratet for Udlændinge om meddelelse af midlertidig

opholdstilladelse. Det samme gælder beslutningen om udskydelse af

asylsagsbehandlingen.

Den midlertidige opholdstilladelse vil blive meddelt for en periode af 6

måneders varighed, jf. herved lovens § 1, stk. 3, og opholdstilladelsen vil,

jf. § 15, stk. 3, kunne forlænges for 6 måneder ad gangen. Efter § 15, stk.

3, jf. § 2, knyttes vurderingen af, om en opholdstilladelse skal forlænges

til, om der pågår krigshandlinger eller lignende uroligheder i det område,

vedkommende ellers kan vende tilbage til. Det er herefter ikke afgørende, om

en person har mulighed for at vende tilbage til nøjagtig samme by eller

lokalområde som vedkommende forlod. Opnås der i relation til en republik

eller et område en ordnet fred og indebærer fredsslutningen ændrede

grænsedragninger, vil det afgørende være, at den pågældende person kan vende

tilbage til det, der i konsekvens af den etablerede fredsslutning må

betragtes som vedkommendes hjemområde.

Personer, der meddeles midlertidig opholdstilladelse efter § 15, har ikke

krav på at få familiemedlemmer her til landet. Situationen vil imidlertid i

mange tilfælde være den, at en familie er indrejst samlet her til landet, og

i disse tilfælde vil der kunne meddeles hele familien en midlertidig

opholdstilladelse, såfremt de falder ind under lovforslagets kriterier. Men

også i den situation, hvor en del af en familie er indrejst til Danmark fra

et område med krigshandlinger eller lignende uroligheder, kan der være

særlige tilfælde af humanitær karakter, hvor et nært familiemedlem

undtagelsesvis bør kunne meddeles midlertidig opholdstilladelse her i landet.

Meddelelse af en sådan opholdstilladelse sker efter lovens § 4. Ved nære

familiemedlemmer forstås ægtefælle og mindreårige børn.

Spontane asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien, der meddeles

midlertidig opholdstilladelse, vil generelt skulle behandles efter de samme

retningslinier, som er gældende for de personer fra det tidligere

Jugoslavien, der inviteres til Danmark. De pågældende vil således ikke have

ret til at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, eller til at udøve

selvstændig erhvervsvirksomhed eller til med eller uden vederlag at udføre

tjenesteydelser her i landet, jf. herved lovens § 3. De pågældende vil få

udgifter til underhold dækket af Direktoratet for Udlændinge, der også

tilvejebringer og driver særskilte indkvarteringscentre for disse personer.

Direktoratet for Udlændinge kan bestemme, at en person med midlertidig

opholdstilladelse, uanset om vedkommende har tilstrækkelige midler til sit

underhold, skal tage ophold efter direktoratets nærmere bestemmelse, jf.

lovens § 7.

Børn i den undervisningspligtige alder modtager særskilt tilrettelagt

undervisning, og voksne tilbydes særskilt tilrettelagt undervisning og kurser

i visse faglige tekniske fag af betydning for tilbagevenden til hjemlandet,

jf. lovens § 5. De pågældende vil have ret til sygehusbehandling og anden

lægelig behandling. Udgifterne hertil afholdes af Direktoratet for

Udlændinge, jf. herved lovens § 6.

Efter lovens § 8 bortfalder den midlertidige opholdstilladelse, når

personen har opgivet sin bopæl her i landet eller har opholdt sig uden for

Danmark i mere end to på hinanden følgende måneder. Efter lovens § 9 kan

inddragelse af opholdstilladelsen ske, såfremt opholdstilladelsen er opnået

ved svig, eller såfremt der foreligger omstændigheder som nævnt i

udlændingelovens § 10.

Udvisning af en person med midlertidig opholdstilladelse kan efter lovens

§ 10 ske, hvis den pågældende idømmes frihedsstraf eller anden strafferetlig

retsfølge, der giver mulighed for frihedsberøvelse for en lovovertrædelse,

der kan medføre højere straf end hæfte.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at fastlægge antallet af

spontane asylansøgere, der vil blive meddelt midlertidig opholdstilladelse

efter den foreslåede bestemmelse. Der kan på baggrund af tilgangen i den

forgangne del af året med forbehold alene gøres nogle skøn.

Til belysning af størrelsesordenen af de udgifter, der vil være forbundet

med modtagelsen af disse personer, kan det oplyses, at udgifterne til

indkvartering og underhold af asylansøgere i 1991 gennemsnitlig udgjorde

112.000 kr. pr. asylansøger.

Personer fra det tidligere Jugoslavien, der meddeles midlertidig

opholdstilladelse, skal indkvarteres i centre, som tilvejebringes af

Direktoratet for Udlændinge og på direktoratets vegne drives af Dansk Røde

Kors i alt væsentligt i overensstemmelse med principperne i den

rammeoverenskomst, der er indgået mellem Justitsministeriet og Dansk Røde

Kors. Det er endvidere forudsat, at opgaven med hensyn til at tilbyde de

pågældende undervisning m.m., deltagelse i forskellige kulturelle og sociale

aktiviteter og udvikling gennem kurser, varetages af Dansk Flygtningehjælp.

Indenrigsministeriet anslår, at udgifterne til indkvartering og underhold

af personer fra det tidligere Jugoslavien, der meddeles midlertidig

opholdstilladelse, vil udgøre ca. 120.000 kr. årligt pr. person. I beløbet

indgår udgifter til ordinær sygehusbehandling, der afholdes af

Indenrigsministeriet i overenstemmelse med de retningslinier, der gælder for

asylansøgere.

Udgifterne til uddannelses- og aktivitetsprogrammet, som skal iværksættes

af Dansk Flygtningehjælp, udgør samlet 29.500 kr. pr. år pr. person, hvoraf

2.400 kr. dækkes ved besparelser på underholdsudgiften.

Såfremt tilgangen af spontane asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien,

der opfylder betingelserne for meddelelse af midlertidig opholdstilladelse,

fortsætter i samme takt som i de første 3 måneder af 1993, vil godt 15.000

mennesker være omfattet af loven svarende til 7.500 helårspersoner. Dette vil

med de ovennævnte forudsætninger medføre en udgift på ca. 1,1 mia. kr.

årligt.

Det ovennævnte finansieringsbehov vil blive afholdt af den på finansloven

for 1993 under § 13.11.15.20. Underhold m.v. af asylansøgere opførte

bevilling. Når bevillingen på denne konto er opbrugt, kan der blive tale om

at søge ekstra bevillinger.

Lovforslagets bevillingsmæssige konsekvenser i kommende finansår vil blive

indbudgetteret på de årlige bevillingslove.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen indebærer en tidsmæssig forlængelse af ordningen, hvorefter

der kan meddeles midlertidig opholdstilladelse til visse spontane

asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien. Ordningen udvides til også at

gælde de spontane asylansøgere, der er indrejst efter den 1. december 1992,

hvor loven om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det

tidligere Jugoslavien m.v. trådte i kraft.

Kriterierne for meddelelse af opholdstilladelse er i øvrigt de samme som

hidtil har været gældende for så vidt angår asylansøgere indrejst inden den

1. december 1992, og opholdstilladelse efter loven kan således meddeles,

såfremt vedkommende asylansøger på grund af krigshandlinger eller lignende

uroligheder i det område, vedkommende ellers kan vende tilbage til, må

antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet. Der henvises

herom til de almindelige bemærkninger.

Heller ikke de nærmere vilkår for opholdet her i landet ændres.

Midlertidig opholdstilladelse meddeles således for en periode af 6 måneder

med mulighed for forlængelse samt for udskydelse af behandlingen af en ikke

frafalden asylansøgning i op til 2 år. Herom samt om de nærmere bestemmelser

om opholdet her i landet for de personer, der meddeles midlertidig

opholdstilladelse, henvises til de almindelige bemærkninger.

Efter 2. behandling den 23. juni 1993

§ 1

I lov nr. 933 af 28. november 1992 om midlertidig opholdstilladelse til

visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. foretages følgende ændring:

1. § 4, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Nære familiemedlemmer til de af § 15 og § 15 a

omfattede personer med midlertidig opholdstilladelse kan dog efter ansøgning

i særlige tilfælde af humanitær karakter meddeles midlertidig

opholdstilladelse her i landet.«

2. § 13, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Direktoratets afgørelser kan bortset fra afgørelser

i henhold til §§ 1, 4, 14, 15 og 15 a påklages til indenrigsministeren.«

3. § 15, stk. 1, affattes således:

»En person fra det tidligere Jugoslavien, der er indrejst til Danmark

og i forbindelse hermed eller senere har ansøgt om asyl i henhold til

udlændingelovens § 7, kan meddeles opholdstilladelse efter denne lov, såfremt

vedkommende på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder i det

område, vedkommende ellers kan vende tilbage til, må antages at have behov

for midlertidig beskyttelse her i landet.«

4. Efter § 15 indsættes som ny paragraf:

»§ 15 a. En person fra det tidligere Jugoslavien, der

befinder sig i det tidligere Jugoslavien eller i nærområdet hertil, kan

meddeles opholdstilladelse efter denne lov, såfremt det på baggrund af

oplysninger tilvejebragt i samarbejde med De Forenede Nationers Højkommissær

for Flygtninge (UNHCR) må antages, at vedkommende på grund af krigshandlinger

eller lignende uroligheder umiddelbart har behov for beskyttelse.

Stk. 2. Ansøgning om midlertidig opholdstilladelse efter stk. 1

skal indgives til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det

land, hvor ansøgeren har ophold.«

5. I § 16, 1. og 2. pkt., og § 19 ændres

»justitsministeren« til: »indenrigsministeren«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter