1992 LSF 282 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V. (MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL SPONTANE ASYLANSØGERE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 933 af 28. november 1992 om midlertidig opholdstilladelse til
visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. foretages følgende
ændringer:
1. § 4, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Nære familiemedlemmer til de af § 15 og § 15 a
omfattede personer med midlertidig opholdstilladelse kan dog efter ansøgning
i særlige tilfælde af humanitær karakter meddeles midlertidig
opholdstilladelse her i landet.«
2. § 13, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Direktoratets afgørelser kan bortset fra afgørelser
i henhold til §§ 1, 4, 14, 15 og 15 a påklages til indenrigsministeren.«
3. § 15, stk. 1, affattes således:
»En person fra det tidligere Jugoslavien, der er indrejst til Danmark
og i forbindelse hermed eller senere har ansøgt om asyl i henhold til
udlændingelovens § 7, kan meddeles opholdstilladelse efter denne lov, såfremt
vedkommende på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder i det
område, vedkommende ellers kan vende tilbage til, må antages at have behov
for midlertidig beskyttelse her i landet.«
4. Efter § 15 indsættes som ny paragraf:
»§ 15 a. En person fra det tidligere Jugoslavien, der
befinder sig i det tidligere Jugoslavien eller i nærområdet hertil, kan
meddeles opholdstilladelse efter denne lov, såfremt det på baggrund af
oplysninger tilvejebragt i samarbejde med De Forenede Nationers Højkommissær
for Flygtninge (UNHCR) må antages, at vedkommende på grund af krigshandlinger
eller lignende uroligheder umiddelbart har behov for beskyttelse.
Stk. 2. Ansøgning om midlertidig opholdstilladelse efter stk. 1
skal indgives til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det
land, hvor ansøgeren har ophold.«
5. I § 16, 1. og 2. pkt., og § 19 ændres
Læs alt
»justitsministeren« til: »indenrigsministeren«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 933 af 28. november 1992 om midlertidig opholdstilladelse til
visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., foretages følgende
ændring:
1. § 15, stk. 1, affattes således:
»En person fra det tidligere Jugoslavien, der er indrejst til Danmark
og i forbindelse hermed eller senere har ansøgt om asyl i henhold til
udlændingelovens § 7, kan meddeles opholdstilladelse efter denne lov, såfremt
vedkommende på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder i det
område vedkommende ellers kan vende tilbage til, må antages at have behov for
midlertidig beskyttelse her i landet.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien har medført tusindvis af sårede
og tilskadekomne, samtidig med at hundredetusindvis af mennesker er blevet
drevet på flugt fra deres hjem.
De vestlige lande yder en massiv humanitær bistand for at afhjælpe
følgerne af konflikten i området. Danmarks samlede humanitære bistand til
fordel for ofre for borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien androg således i
1992 i alt godt 180 millioner kroner. Størstedelen af denne hjælp er ydet i
konfliktområderne og i regionen tæt ved disse områder.
Baggrunden herfor er bl.a., at der på en af UNHCR indkaldt konference den
29. juli 1992 om situationen i det tidligere Jugoslavien var enighed om, at
hjælpeindsatsen hovedsageligt burde lægges i og omkring konfliktområderne. På
den måde sikrer man den mest effektive hjælp og modvirker bedst muligt, at
konflikten skaber et permanent flygtningeproblem.
Den alvorlige konflikt har imidlertid vist, at der tillige er behov for at
hjælpe visse særligt nødstedte personer uden for regionen.
Dette var baggrunden for gennemførelsen af loven om midlertidig
opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. Ved
loven indførtes for det første en invitationsordning, hvorefter regeringen
efter aftale med UNHCR eller lignende international organisation kan invitere
et antal særligt nødstedte personer fra det tidligere Jugoslavien til at tage
ophold her i landet med henblik på lægelig behandling eller anden hjælp, som
ikke kan ydes i det område, hvor vedkommende befinder sig. For det andet
giver loven mulighed for, at personer fra det tidligere Jugoslavien, der
inden lovens ikrafttræden er indrejst til Danmark og i forbindelse hermed
eller senere har ansøgt om asyl, kan meddeles midlertidig opholdstilladelse,
såfremt vedkommende på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder i
det område, vedkommende ellers kan vende tilbage til, må antages at have
behov for midlertidig beskyttelse her i landet.
På grundlag af loven kunne der umiddelbart inviteres i alt 200 særligt
nødstedte personer. Ved nye invitationstiltag udarbejdes et aktstykke med de
fornødne oplysninger med henblik på forelæggelse for Finansudvalget. Danmark
har indtil nu modtaget i alt 172 inviterede. Der har været tale om tidligere
internerede fra serbiske krigsfangelejre samt deres nærmeste
familiemedlemmer. Folketingets Finansudvalg har den 31. marts 1993 tiltrådt
et aktstykke (Akt 170), hvorved der er etableret bevillingsmæssigt grundlag
for forøgelse af den oprindelige kvote med 600 personer, således at Danmark
kommer til at modtage i alt 800 inviterede.
Ordningen, hvorefter spontane asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien
efter visse nærmere angivne kriterier kan meddeles midlertidig
opholdstilladelse, blev gjort tidsbegrænset, således at den kun gælder
personer, der er indrejst før lovens ikrafttræden den 1. december 1992.
Baggrunden for denne udformning af bestemmelsen var den helt uafklarede
situation i det tidligere Jugoslavien. Det var på daværende tidspunkt ikke
muligt, at sige noget om, hvor længe konflikten ville vare, hvilket omfang
den ville have i fremtiden m.v. Hertil kom at der var tale om en helt ny
kategori af opholdstilladelser, som man ikke umiddelbart ønskede at tilføje
som en permanent udvidelse af udlændingelovens regler om meddelelse af
opholdstilladelse.
Direktoratet for Udlændinge havde pr. 25. marts 1993 meddelt
opholdstilladelse efter denne ordning til 2.698 personer fra det tidligere
Jugoslavien. Der har været tale om spontane asylansøgere fra
Bosnien-Hercegovina samt enkelte fra Kroatien. Direktoratet for Udlændinge
forventer, at der ialt vil blive meddelt midlertidig opholdstilladelse til
ca. 3000 af de spontane asylansøgere, der indrejste inden lovens
ikrafttræden.
Justitsministeren gav under 2. behandlingen af lovforslaget til loven om
midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere
Jugoslavien tilsagn om, at han var indstillet på efter en periode på 3-5
måneder at gøre status og i den forbindelse overveje, om ordningen skulle
udvides til også at kunne gælde for visse personer fra det tidligere
Jugoslavien, som efter lovens ikrafttræden er indrejst og har søgt asyl i
Danmark. Der var samtidig i den politiske følgegruppe, der var nedsat til
løbende at vurdere flygtningesituationen i det tidligere Jugoslavien, enighed
om inden for nogle måneder at vende tilbage til spørgsmålet med henblik på at
vurdere behovet for en udvidelse af ordningen.
Det må nu konstateres, at der ikke i dag er nogen bedre udsigt til løsning
af konfliktsituationen i det tidligere Jugoslavien, end der var ved lovens
vedtagelse. Dette er baggrunden for den ved nærværende lovforslag foreslåede
tidsmæssige forlængelse af ordningen med meddelelse af midlertidig
opholdstilladelse til visse spontane asylansøgere fra det tidligere
Jugoslavien.
Forlængelsen indebærer, at også personer, som er indrejst efter, at loven
om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere
Jugoslavien trådte i kraft, kan meddeles midlertidig opholdstilladelse. Dette
gælder både personer, som er indrejst mellem den 1. december 1992 og dette
lovforslags ikrafttrædelsesdato og personer, som indrejser efter
lovforslagets ikrafttræden. De materielle betingelser for meddelelse af
opholdstilladelse ændres ikke.
Spontane asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien
Antallet af spontane asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien øgedes
voldsomt navnlig i 2. halvår af 1992. Af de ialt 9003 spontane asylansøgere
fra det tidligere Jugoslavien, som indrejste i 1992, indrejste de 8.127 efter
1. juli. Af disse var 4.595 fra Bosnien-Hercegovina. Det samlede antal
spontane asylansøgere fra Bosnien-Hercegovina i 1992 udgjorde 4.795.
Andelen af spontane asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien, der var
fra Bosnien-Hercegovina steg betydeligt i de sidste måneder af 1992. I
oktober var således 869 af de spontane asylansøgere fra Bosnien-Hercegovina,
medens de tilsvarende tal i henholdsvis november og december var 1.614 og
1.477.
De høje indrejsetal for så vidt angår asylansøgere fra det tidligere
Jugoslavien har stort set konstant ligget på det samme høje niveau siden
lovens ikrafttræden den 1. december 1992. Der er således ifølge Direktoratet
for Udlændinges foreløbige opgørelser i perioden fra den 1. december 1992 til
den 1. april 1993 indrejst ialt 5.592 spontane asylansøgere fra det tidligere
Jugoslavien. Heraf var 5.411 eller ca. 97% fra Bosnien-Hercegovina.
Fra 1. januar til 1. april 1993 er der ifølge Direktoratet for Udlændinges
foreløbige opgørelser indrejst ialt 4.069 spontane asylansøgere fra det
tidligere Jugoslavien. Heraf var de 3.934 fra Bosnien-Hercegovina.
Ordningen med midlertidig opholdstilladelse til spontane asylansøgere
fra det tidligere Jugoslavien
Efter den ordning, som ved lovforslaget ønskes forlænget, kan der meddeles
midlertidig opholdstilladelse til personer fra det tidligere Jugoslavien, der
er indrejst til Danmark og i forbindelse hermed eller senere har ansøgt om
asyl, såfremt de pågældende på grund af krigshandlinger eller lignende
uroligheder i det område, de ellers kan vende tilbage til, må antages at have
behov for midlertidig beskyttelse her i landet.
På baggrund af den afgrænsning, som fremgår af lovens § 15, og som
videreføres med ændringsloven, vil udgangspunktet bedømt på baggrund af den
hidtidige situation i området fortsat være, at personer fra Makedonien,
Kroatien og Slovenien ikke omfattes af ordningen med midlertidig
opholdstilladelse, mens f.eks. navnlig personer fra Bosnien-Hercegovina vil
falde inden for gruppen af personer, der kan have behov for midlertidig
beskyttelse her i landet. Ordningen vil også kunne omfatte personer fra de
zoner i Kroatien, hvor der for tiden er vedvarende krigsfare, og som det
derfor kan være meget problematisk for fordrevne personer at vende tilbage
til.
Situationen i de forskellige områder af det tidligere Jugoslavien kan
fortsat ændre sig med meget kort varsel, og en sådan ændring vil påvirke
vurderingen af, om en person fra et af de angivne områder kan blive omfattet
af ordningen.
For så vidt angår Serbien-Montenegro vil udgangspunktet som hidtil være,
at personer derfra ikke vil kunne meddeles midlertidig opholdstilladelse
under hensyn til, at der ikke pågår krigshandlinger eller lignende
uroligheder. Men eksempelvis vil forholdene omkring Kosova-provinsen kunne
udvikle sig på en sådan måde, at personer derfra vil kunne omfattes af
ordningen.
Det må i det hele taget understreges, at situationen i alle dele af det
tidligere Jugoslavien hurtigt kan ændre sig, hvilket vil påvirke
afgrænsningen af, hvilke personer, der kan meddeles opholdstilladelse efter
loven.
Det bemærkes, at der ikke bør meddeles midlertidig opholdstilladelse til
en asylansøger, om hvem der foreligger oplysninger, der giver grund til at
antage, at vedkommende har gjort sig skyldig i forbrydelser som beskrevet i
flygtningekonventionens kapitel 1, artikel 1, F, litra a-c, uanset om
betingelserne for meddelelse af midlertidig opholdstilladelse i øvrigt måtte
være opfyldt. I sådanne tilfælde bør spørgsmålet om meddelelse af
opholdstilladelse afgøres efter de almindelige asylretlige regler herom.
Det er Direktoratet for Udlændinge, der træffer afgørelse om meddelelse af
midlertidig opholdstilladelse til spontane asylansøgere.
Såfremt en person ikke frafalder sin asylansøgning samtidig med, at
vedkommende meddeles midlertidig opholdstilladelse, er der i lovens § 15,
stk. 2, hjemmel til, at udlændingemyndighederne kan bestemme, at
asylansøgningen ikke færdigbehandles, sålænge den pågældende person har
imidlertid opholdstilladelse. Der gælder dog en maksimumgrænse på 2 år for
denne udskydelse af behandlingen af ansøgningen om asyl. Det er den
myndighed, der aktuelt har asylsagen under behandling, som tager stilling
til, hvorvidt man i relation til en person, der er meddelt midlertidig
opholdstilladelse, vil fortsætte behandlingen af vedkommendes asylsag, eller
om der - hvilket vil være den normale situation - skal træffes bestemmelse
om, at asylsagen ikke færdigbehandles, så længe den midlertidige
opholdstilladelse er gældende. Der er ikke adgang til at påklage en afgørelse
fra Direktoratet for Udlændinge om meddelelse af midlertidig
opholdstilladelse. Det samme gælder beslutningen om udskydelse af
asylsagsbehandlingen.
Den midlertidige opholdstilladelse vil blive meddelt for en periode af 6
måneders varighed, jf. herved lovens § 1, stk. 3, og opholdstilladelsen vil,
jf. § 15, stk. 3, kunne forlænges for 6 måneder ad gangen. Efter § 15, stk.
3, jf. § 2, knyttes vurderingen af, om en opholdstilladelse skal forlænges
til, om der pågår krigshandlinger eller lignende uroligheder i det område,
vedkommende ellers kan vende tilbage til. Det er herefter ikke afgørende, om
en person har mulighed for at vende tilbage til nøjagtig samme by eller
lokalområde som vedkommende forlod. Opnås der i relation til en republik
eller et område en ordnet fred og indebærer fredsslutningen ændrede
grænsedragninger, vil det afgørende være, at den pågældende person kan vende
tilbage til det, der i konsekvens af den etablerede fredsslutning må
betragtes som vedkommendes hjemområde.
Personer, der meddeles midlertidig opholdstilladelse efter § 15, har ikke
krav på at få familiemedlemmer her til landet. Situationen vil imidlertid i
mange tilfælde være den, at en familie er indrejst samlet her til landet, og
i disse tilfælde vil der kunne meddeles hele familien en midlertidig
opholdstilladelse, såfremt de falder ind under lovforslagets kriterier. Men
også i den situation, hvor en del af en familie er indrejst til Danmark fra
et område med krigshandlinger eller lignende uroligheder, kan der være
særlige tilfælde af humanitær karakter, hvor et nært familiemedlem
undtagelsesvis bør kunne meddeles midlertidig opholdstilladelse her i landet.
Meddelelse af en sådan opholdstilladelse sker efter lovens § 4. Ved nære
familiemedlemmer forstås ægtefælle og mindreårige børn.
Spontane asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien, der meddeles
midlertidig opholdstilladelse, vil generelt skulle behandles efter de samme
retningslinier, som er gældende for de personer fra det tidligere
Jugoslavien, der inviteres til Danmark. De pågældende vil således ikke have
ret til at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, eller til at udøve
selvstændig erhvervsvirksomhed eller til med eller uden vederlag at udføre
tjenesteydelser her i landet, jf. herved lovens § 3. De pågældende vil få
udgifter til underhold dækket af Direktoratet for Udlændinge, der også
tilvejebringer og driver særskilte indkvarteringscentre for disse personer.
Direktoratet for Udlændinge kan bestemme, at en person med midlertidig
opholdstilladelse, uanset om vedkommende har tilstrækkelige midler til sit
underhold, skal tage ophold efter direktoratets nærmere bestemmelse, jf.
lovens § 7.
Børn i den undervisningspligtige alder modtager særskilt tilrettelagt
undervisning, og voksne tilbydes særskilt tilrettelagt undervisning og kurser
i visse faglige tekniske fag af betydning for tilbagevenden til hjemlandet,
jf. lovens § 5. De pågældende vil have ret til sygehusbehandling og anden
lægelig behandling. Udgifterne hertil afholdes af Direktoratet for
Udlændinge, jf. herved lovens § 6.
Efter lovens § 8 bortfalder den midlertidige opholdstilladelse, når
personen har opgivet sin bopæl her i landet eller har opholdt sig uden for
Danmark i mere end to på hinanden følgende måneder. Efter lovens § 9 kan
inddragelse af opholdstilladelsen ske, såfremt opholdstilladelsen er opnået
ved svig, eller såfremt der foreligger omstændigheder som nævnt i
udlændingelovens § 10.
Udvisning af en person med midlertidig opholdstilladelse kan efter lovens
§ 10 ske, hvis den pågældende idømmes frihedsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der giver mulighed for frihedsberøvelse for en lovovertrædelse,
der kan medføre højere straf end hæfte.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at fastlægge antallet af
spontane asylansøgere, der vil blive meddelt midlertidig opholdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse. Der kan på baggrund af tilgangen i den
forgangne del af året med forbehold alene gøres nogle skøn.
Til belysning af størrelsesordenen af de udgifter, der vil være forbundet
med modtagelsen af disse personer, kan det oplyses, at udgifterne til
indkvartering og underhold af asylansøgere i 1991 gennemsnitlig udgjorde
112.000 kr. pr. asylansøger.
Personer fra det tidligere Jugoslavien, der meddeles midlertidig
opholdstilladelse, skal indkvarteres i centre, som tilvejebringes af
Direktoratet for Udlændinge og på direktoratets vegne drives af Dansk Røde
Kors i alt væsentligt i overensstemmelse med principperne i den
rammeoverenskomst, der er indgået mellem Justitsministeriet og Dansk Røde
Kors. Det er endvidere forudsat, at opgaven med hensyn til at tilbyde de
pågældende undervisning m.m., deltagelse i forskellige kulturelle og sociale
aktiviteter og udvikling gennem kurser, varetages af Dansk Flygtningehjælp.
Indenrigsministeriet anslår, at udgifterne til indkvartering og underhold
af personer fra det tidligere Jugoslavien, der meddeles midlertidig
opholdstilladelse, vil udgøre ca. 120.000 kr. årligt pr. person. I beløbet
indgår udgifter til ordinær sygehusbehandling, der afholdes af
Indenrigsministeriet i overenstemmelse med de retningslinier, der gælder for
asylansøgere.
Udgifterne til uddannelses- og aktivitetsprogrammet, som skal iværksættes
af Dansk Flygtningehjælp, udgør samlet 29.500 kr. pr. år pr. person, hvoraf
2.400 kr. dækkes ved besparelser på underholdsudgiften.
Såfremt tilgangen af spontane asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien,
der opfylder betingelserne for meddelelse af midlertidig opholdstilladelse,
fortsætter i samme takt som i de første 3 måneder af 1993, vil godt 15.000
mennesker være omfattet af loven svarende til 7.500 helårspersoner. Dette vil
med de ovennævnte forudsætninger medføre en udgift på ca. 1,1 mia. kr.
årligt.
Det ovennævnte finansieringsbehov vil blive afholdt af den på finansloven
for 1993 under § 13.11.15.20. Underhold m.v. af asylansøgere opførte
bevilling. Når bevillingen på denne konto er opbrugt, kan der blive tale om
at søge ekstra bevillinger.
Lovforslagets bevillingsmæssige konsekvenser i kommende finansår vil blive
indbudgetteret på de årlige bevillingslove.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen indebærer en tidsmæssig forlængelse af ordningen, hvorefter
der kan meddeles midlertidig opholdstilladelse til visse spontane
asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien. Ordningen udvides til også at
gælde de spontane asylansøgere, der er indrejst efter den 1. december 1992,
hvor loven om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det
tidligere Jugoslavien m.v. trådte i kraft.
Kriterierne for meddelelse af opholdstilladelse er i øvrigt de samme som
hidtil har været gældende for så vidt angår asylansøgere indrejst inden den
1. december 1992, og opholdstilladelse efter loven kan således meddeles,
såfremt vedkommende asylansøger på grund af krigshandlinger eller lignende
uroligheder i det område, vedkommende ellers kan vende tilbage til, må
antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet. Der henvises
herom til de almindelige bemærkninger.
Heller ikke de nærmere vilkår for opholdet her i landet ændres.
Midlertidig opholdstilladelse meddeles således for en periode af 6 måneder
med mulighed for forlængelse samt for udskydelse af behandlingen af en ikke
frafalden asylansøgning i op til 2 år. Herom samt om de nærmere bestemmelser
om opholdet her i landet for de personer, der meddeles midlertidig
opholdstilladelse, henvises til de almindelige bemærkninger.
Efter 2. behandling den 23. juni 1993
§ 1
I lov nr. 933 af 28. november 1992 om midlertidig opholdstilladelse til
visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Nære familiemedlemmer til de af § 15 og § 15 a
omfattede personer med midlertidig opholdstilladelse kan dog efter ansøgning
i særlige tilfælde af humanitær karakter meddeles midlertidig
opholdstilladelse her i landet.«
2. § 13, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Direktoratets afgørelser kan bortset fra afgørelser
i henhold til §§ 1, 4, 14, 15 og 15 a påklages til indenrigsministeren.«
3. § 15, stk. 1, affattes således:
»En person fra det tidligere Jugoslavien, der er indrejst til Danmark
og i forbindelse hermed eller senere har ansøgt om asyl i henhold til
udlændingelovens § 7, kan meddeles opholdstilladelse efter denne lov, såfremt
vedkommende på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder i det
område, vedkommende ellers kan vende tilbage til, må antages at have behov
for midlertidig beskyttelse her i landet.«
4. Efter § 15 indsættes som ny paragraf:
»§ 15 a. En person fra det tidligere Jugoslavien, der
befinder sig i det tidligere Jugoslavien eller i nærområdet hertil, kan
meddeles opholdstilladelse efter denne lov, såfremt det på baggrund af
oplysninger tilvejebragt i samarbejde med De Forenede Nationers Højkommissær
for Flygtninge (UNHCR) må antages, at vedkommende på grund af krigshandlinger
eller lignende uroligheder umiddelbart har behov for beskyttelse.
Stk. 2. Ansøgning om midlertidig opholdstilladelse efter stk. 1
skal indgives til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det
land, hvor ansøgeren har ophold.«
5. I § 16, 1. og 2. pkt., og § 19 ændres
»justitsministeren« til: »indenrigsministeren«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 41 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V. NR L 41 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 27. november 1992
- 1992 BTL 282 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V. (MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL SPONTANE ASYLANSØGERE) NR L 282 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 7. juli 1993
- 1992 LSF 41 FORSLAG TIL LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V. Retsinformation · 30. november 1992
- Spørgsmål om genoptagelse af klagerens skatteansættelser med henblik på godkendelse af personfradrag Landsskatteretten · 6. september 2011
- Afgørelse i sag om bygningernes anvendelse på [virksomhed1] i Allerød Komune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. marts 2014
- 1994 LSF 86 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE TIL VISSE PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN M.V., UDLÆNDINGELOVEN OG LOV OM SOCIAL BISTAND (BEHANDLING AF ASYLANSØGNINGER FRA PERSONER FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN MED MIDLERTIDIG OPHOLDSTILLADELSE M.V.) Retsinformation · 18. januar 1995