Aktindsigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens dokumenter vedrørende styrelsen af et fond
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens dokumenter
vedrørende styrelsen af et fond
Journalist A ansat ved
dagbladet B bad i brev af 24. januar 1997 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om
aktindsigt i korrespondance og andet materiale omhandlende styrelsen af
fondet
X.
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen svarede i brev af 29. januar 1997:
“Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen har modtaget Deres telefax af 24. januar 1997 om aktindsigt
i
korrespondance og andet materiale, der omhandler styrelsen af (X). Endvidere
henvises til telefonsamtale mellem Dem og en kontorchef, hvor De har
præciseret, at det er korrespondance vedrørende Fondets
bestyrelsessammensætning De ønsker aktindsigt i og ikke kopi af Fondets
vedtægter og årsregnskab. De har senest ved telefonsamtale den 27. januar
1997
anmodet om en postjournalliste.
Da sagen er en tilsynsopgave,
og det indsendte materiale er fremkommet efter anmodning fra Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde § 57, stk. 3,
kan
indgået materiale, bortset fra (X)’s ½ årsrapport, vedtægter og
årsregnskaber
ikke udleveres jf. lovens § 61.
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen kan afslutningsvis oplyse, at Fondets vedtægter,
årsregnskab,
½ årsrapport og sammenskrevet resume på Deres foranledning vil kunne
Læs alt
udleveres.
Vedlagt fremsendes efter
anmodning udskrift fra styrelsens postjournal vedrørende tilsynssagen.
...”
Journalisten bad herefter i
brev af 31. januar 1997 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at ændre afgørelsen
om afslag på aktindsigt i sagen om X. Han anførte bl.a. at afslaget stred mod
§
61 i lov om erhvervsdrivende fonde idet bestemmelsen som altovervejende
hovedprincip fastslår at materiale der beror i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen,
er offentligt tilgængeligt, og at undtagelsesbestemmelsen i § 57, stk. 3,
udtrykkeligt kun angår materiale som styrelsen har forlangt udleveret hos et
fond hvorfor materiale der er indsendt uopfordret til styrelsen, er omfattet
af
offentlighedsbestemmelsen. Journalisten anførte endvidere at det var
Folketingets
intention med lov om erhvervsdrivende fonde at pressen og andre interesserede
fik størst mulig indsigt i fondenes virke, og han bad Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen om et fyldestgørende afslag i henhold til
forvaltningslovens
§§ 23 og 24 hvis styrelsen ikke fandt anledning til at ændre sin afgørelse.
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen svarede i brev af 7. februar 1997 følgende:
“...
Det følger af lov om
erhvervsdrivende fonde § 57, stk. 3, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som
fondsmyndighed kan forlange de oplysninger, der er nødvendige til varetagelse
af dens tilsynsopgaver.
Lov om erhvervsdrivende fonde
§ 61, stk. 1, 1. pkt., fastslår som udgangspunkt, at oplysninger, der beror i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er offentligt tilgængelige.
Det fremgår imidlertid af
lovens § 61, stk. 1, 2. pkt., at oplysninger, der meddeles styrelsen i medfør
af lovens § 37 og § 57, stk. 3, samt granskningsrapporter efter lovens § 59
kun
er offentligt tilgængelige i det omfang Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
bestemmer dette.
Når Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen som fondsmyndighed forlanger oplysninger om forhold, som
den
kan være blevet opmærksom på gennem henvendelser, uanset om det er fra fonden
selv, legatarer eller andre, samt gennem avisskriverier,
årsregnskabsgennemgang
eller på anden måde, anmoder styrelsen i henhold til lovens § 57, stk. 3, om
indsendelse af konkret materiale eller redegørelse om forhold, som hos
styrelsen har givet anledning til spørgsmål og som derfor ønskes uddybet.
Det er således ikke givet, at
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - uden at indhente yderligere oplysninger - på
forhånd nøjagtigt kan tage stilling til, hvorvidt fondsloven og fondens
vedtægter i en konkret sag er overholdt, og det er på denne baggrund, at
lovens
§ 57, stk. 3, skal ses. Styrelsen kan således pålægge en fond at udlevere
materiale, der kan være til skade for fondens bestyrelse/direktion. Af samme
grund har styrelsen mulighed for i henhold til lovens § 64 at pålægge de
pågældende daglige eller ugentlige tvangsbøder, indtil vedkommende
efterkommer
de pligter, der påhviler vedkommende i forhold til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen eller fondsmyndigheden.
Styrelsen kan således i
medfør af lovens § 57, stk. 3, få udleveret oplysninger, der fx vedrører
fondens og/eller dens medkontrahenters eller involverede trejdemænds
forretningsmæssige og driftsmæssige forhold. Fonden og tredjemænd har en
naturlig og beskyttelsesværdig interesse i, at disse oplysninger ikke kommer
til offentlighedens kundskab.
Deres synspunkt om, at
erhvervsdrivende fonde i modsætning til aktieselskaber ikke har noget
aktionærdemokrati, og at pressen og andre interesserede derfor skal have den
størst mulige indsigt i deres virke, kan ikke tiltrædes af styrelsen, idet
den
manglende aktionærkreds for fonde netop modsvares af, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
som fondsmyndighed i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde er forpligtet
til at varetage denne opgave. Såfremt de oplysninger, som styrelsen kom i
besiddelse af, skulle være undergivet aktindsigt, ville det resultere i, at
styrelsen ikke ville modtage information, og derfor ikke ville kunne varetage
sine opgaver i henhold til loven.
Vedrørende Deres konkrete
anmodning om aktindsigt kan det afslutningsvis oplyses, at styrelsen i april
1996 holdt møde med en person, der konkret havde klager, som fondsmyndigheden
skulle have viden om. På mødet bad styrelsen om materiale og yderligere
dokumenter
til brug for fondsmyndighedsopgaven. Som det fremgår af den til Dem
udleverede
postliste indledte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen denne fondsmyndighedssag i
april 1996.
Styrelsen har sidenhen holdt
en række møder med de i ovennævnte journalnummer implicerede, som styrelsen i
medfør af lovens § 57, stk. 3, har anmodet om at indsende oplysninger og
dokumenter til varetagelse af dens tilsynsopgave.
Styrelsen har ikke anden
postliste, end den De har modtaget, og ser sig i øvrigt ikke i stand til
manuelt at konkretisere alt det materiale, der er modtaget, idet det vil
kunne
bringe fondens og tredjemands beskyttelsesværdige interesse i fare.”
I brev af 10. februar 1997
klagede journalisten til mig over Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afslag på
aktindsigt. Journalisten anførte at afgørelsen efter hans bedste skøn var i
strid
med offentlighedsbestemmelserne i lov om erhvervsdrivende fonde, og at det
ville være af stor principiel betydning for pressen at få klarlagt om
myndighederne har ret til at afskære offentlighedens adgang til at
kontrollere
fondenes virke og myndighedernes embedsførelse som det var sket i det
foreliggende tilfælde.
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen afgav den 14. marts 1997 en udtalelse til mig i anledning
af
journalistens klage. I udtalelsen anførte styrelsen bl.a. følgende:
“Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
finder ikke at offentlighedsloven finder anvendelse ved afgørelse af
aktindsigtsspørgsmål i fondsmyndighedssager. Det er styrelsens opfattelse, at
lov om erhvervsdrivende fonde § 61, stk. 1, 2. pkt. er lex specialis i
forhold til offentlighedsloven, hvorfor spørgsmålet om aktindsigt alene skal
afgøres efter lov om erhvervsdrivende fonde.
Det følger af lov om
erhvervsdrivende fonde § 57, stk. 3, at fondsmyndigheden (Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen) kan forlange de oplysninger, der er nødvendige til
varetagelse
af dens opgaver.
Det følger videre af lovens §
61, stk. 1, at
’dokumenter, der beror i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er offentligt tilgængelige. Oplysninger, der
meddeles Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 37 og § 57, stk. 3, samt
beretninger efter § 59 er dog kun offentligt tilgængelige i det omfang,
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bestemmer det.’
Der kan supplerende henvises
til motiverne til lovforslaget til erhvervsdrivende fonde § 58 (svarer til
lov
om erhvervsdrivende fonde § 61), FolketingsTidende 1983/1984 (2. samling),
spalte 2895-2897, hvorfra der særligt citeres fra sp. 2896-2897:
’For så vidt angår
erhvervsdrivende fonde, tillægges der imidlertid ud over
registreringsopgaverne
aktieselskabsregisteret visse beføjelser, som ikke findes tilsvarende i
aktie-
og anpartsselskabslovene, og hvorved aktieselskabsregisteret kan komme i
besiddelse af oplysninger af forretningsmæssige og driftsmæssige forhold,
ligesom vedrørende den ikke-erhvervsmæssige, legatretlige uddelingspraksis.
Selskabslovenes offentlighedsprincip bør ikke gælde for typer af dokumenter
eller oplysninger, som overregistrator kommer i besiddelse af som led i
udøvelsen af disse beføjelser. Der kan herved også henvises til
aktieselskabsregistrets særlige beføjelser efter anpartsselskabslovens § 85a
om
kapitaltab. Sager herom er ved industriministeriets bekendtgørelse nr. 11 af
18. januar 1984 undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen. Der
foreslås
derfor visse begrænsninger i offentlighedsprincippet dels gennem en
bemyndigelse
til industriministeren, dels gennem opregning af visse dokumenter og
oplysninger, hvor der i særlig grad er anledning til at fravige
offentlighedsprincippet.
I stk. 1, 2. pkt., foreslås
at de oplysninger, som overregistrator kan forlange fra fondens revisor i
medfør af forslagets § 35 samt fra fonden selv i medfør af forslagets § 54,
stk. 3, kun er offentligt tilgængelige i det omfang overregistrator beslutter
det. Overregistrator skal i hvert enkelt sag træffe afgørelse om, hvorvidt og
da i hvilket omfang de er offentligt tilgængelige.’
Ovennævnte er i store træk en
gengivelse af betænkning nr. 970 fra 1982, side 125.
I forbindelse med
fremsættelsen af lovforslaget om erhvervsdrivende fonde udtalte den daværende
Industriminister (Ib Stetter) i øvrigt FolketingsTidende 1984/1984 (2.
samling), spalte 2242-2243:
’Fondsmyndigheden, som er den
minister, under hvis forretningsområde fondens hovedformål hører, fører
tilsyn
med, at fonden fungerer i overensstemmelse med sit formål. Fondsmyndigheden
og
overregistrator træder således i generalforsamlingens sted ved at kontrollere
bestyrelsens dispositioner.’
I modsætning til aktie- og
anpartselskabslovene, der er kendetegnet ved at have en ejerkreds, der på
generalforsamlings- og bestyrelsesniveau kan kontrollere, at selskabets
overordnede og daglige ledelse sker i overensstemmelse med selskabslovene og
selskabets vedtægter, har erhvervsdrivende fonde ikke en sådan overordnet
ejerkontrolinstans. Det er denne kontrol- eller tilsynsfunktion, som
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, for så vidt angår de erhvervsdrivende fonde, er sat til
at føre.
Forudsætningen for, at
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan varetage denne tilsynsfunktion er, at
oplysninger af følsom karakter kan forelægges fondsmyndigheden med
diskretionstilsagn,
idet fondsmyndigheden ellers ikke vil kunne fremskaffe eller få forelagt
sådanne oplysninger.
Journalist (A) fra dagbladet
(B), har gjort gældende, at erhvervsdrivende fonde i modsætning til
aktieselskaber ikke har noget aktionærdemokrati, hvorefter journalisten er af
den opfattelse, at en inkompetent fondsbestyrelse ikke ville kunne afsættes
på
en generalforsamling.
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen kan i den forbindelse henvise til, at det er en
bestyrelsesopgave at sikre, at lov om erhvervsdrivende fonde og fondens
vedtægter efterleves, herunder at sørge for at forretningsmæssige
dispositioner
træffes på det bedste grundlag. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i henhold
til lov om erhvervsdrivende fonde § 15 mulighed for at afsætte et eller flere
medlemmer af fondens bestyrelse eller direktion, i tilfælde af, at
bestyrelsesmedlem
fx ikke er myndig, er under konkurs eller direkte anses for uværdige til
fortsat at sidde i bestyrelsen.
Såfremt offentligheden havde
fuld adgang til den dokumentation, som fondsmyndigheden i medfør af lov om
erhvervsdrivende fonde § 57, stk. 3 kommer i besiddelse af, ville fondsejede
selskaber alt andet lige være stillet dårligere end selskaber, der er
aktionærejede, idet omverdenen ville kunne få indblik i de oplysninger, som
ikke er tilgængelige i et aktionærejet selskab.
Journalister har som
udgangspunkt ikke krav på at opnå adgang til generalforsamlinger i aktie- og
anpartsselskaber, medmindre der er tale om et børsnoteret selskab. Ingen
journalister kan opnå adgang til bestyrelses- og/eller direktionsmøder i
aktie-
og anpartsselskaber, uanset om der er tale om børsnoterede selskaber eller
ej.
På generalforsamlingen kan en
aktionær stille spørgsmål til bestyrelsen og direktionen i henhold til
aktieselskabslovens § 76. Det er imidlertid bestyrelsens skøn i hvilket
omfang
denne besvarelse kan finde sted. Eventuel besvarelse sker under hensyntagen
til, om det kan ske uden væsentlig skade for selskabet. En eventuel
orientering
er indskrænket til de oplysninger, der har betydning for bedømmelsen af
årsregnskabet, årsberetningen samt eventuelt koncernregnskab og selskabets
stilling i øvrigt.
Da (X) er hovedaktionær (68%)
i (X) Holding A/S, der er børsnoteret, tilgår der Fondet en række fortrolige
oplysninger. Det er imidlertid holdingsselskabets bestyrelse, der kan og
under
visse nærmere omstændigheder skal orientere omverdenen om forhold af
betydning
for koncernen. Dette skal ske under iagttagelse af fondsbørsreglerne, der
særligt regulerer hvornår og hvorledes omverdenen skal orienteres om forhold,
der har betydning for kursdannelsen.
Det bemærkes afslutningsvis,
at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med en høring af
Justitsministeriet i forbindelse med afklaring af permutationspraksis forud
for
fondslovenes vedtagelse, er blevet partshørt af Justitsministeriet vedrørende
en aktindsigtsbegæring fra journalist (A).
I ovennævnte forbindelse har
Justitsministeriet fra (O) modtaget brev dateret 20. februar 1997, hvoraf det
fremgår, at sagen efter dennes opfattelse omhandler private og personlige
oplysninger.
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen meddelte ved brev af 27. februar 1997, at en aktindsigt om
dokumenter hidrørende fra fondsmyndigheden ikke skulle afgøres efter
offentlighedsloven men skal afgøres efter lov om erhvervsdrivende fonde § 61,
stk. 1, 2. punktum. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal i det hele henvise
til
argumentationen i nævnte breve, herunder særligt til, at Justitsministeriets
eventuelle ophævelse af hemmeligholdelse i givet fald måtte resultere i, at
Justitsministeriet vil være forpligtet til at underrette Københavns Fondsbørs
for at undgå, at ministeriet overtrådte fondsbørsreglerne.”
I det anførte brev til
Justitsministeriet af 27. februar 1997 havde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
bl.a. anført følgende:
“Oplysninger som Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen har modtaget som led i en fondsmyndighedsopgave jf. lov om
erhvervsdrivende fonde § 57, stk. 3 jf. § 61 er kun offentligt tilgængelige i
det omfang styrelsen efter en konkret vurdering bestemmer dette.
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen har i en fondsmyndighedssag vedrørende ovennævnte fond
efter
en konkret gennemgang af de dokumenter, der beror i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen under ovennævnte journalnummer, truffet afgørelse om, at
sagens dokumenter ikke er offentlig tilgængelige.
Det er Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens opfattelse, at spørgsmålet om aktindsigt vedrørende
ovennævnte dokumenter alene skal afgøres efter lov om erhvervsdrivende fonde
§
57, stk. 3 jf. § 61, således at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse
vedrørende aktindsigtsspørgsmålet følger de enkelte dokumenter. Dette
bevirker, at aktindsigtsspørgsmålet alene skal afgøres efter lov om
erhvervsdrivende fonde som lex specialis og derfor ikke efter
offentlighedsloven.
Ovennævnte understøttes af,
at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indtil lovændringen i 1991
(Afbureaukratisering af fondslovgivningen) havde en selvstændig pligt til
efter
lovens § 59, stk. 3, at oversende en genpart af den for myndigheden
udarbejdede
granskningsrapport. Beretningen var særskilt undtaget for aktindsigt i medfør
af lovens § 61, stk. 1, såfremt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bestemte
dette.
Dette må efter styrelsens
opfattelse medføre, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse om
aktindsigt
også skulle respekteres af Justitsministeriet/Industriministeriet, idet der
var
tale om en pligtmæssig oversendelse. I modsat fald ville formålet med § 61
blive indholdsløst i disse tilfælde. Det forhold at denne
oversendelsesforpligtelse
bortfaldt i 1991 ændrer ikke på det principielle spørgsmål.
Der henvises til Kommentaren
til Erhvervsdrivende Fonde ved C. Boye Jacobsen m.fl., hvor det s. 233
fremgår,
at ’Tilsvarende regler (om undtagelse fra aktindsigt) gælder for
granskningsmændendes beretning efter § 59, også efter den er videresendt til
andre’.
Det er endvidere Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens opfattelse, at forudsætningen for, at myndigheden kan
varetage sine tilsynsforpligtelser i henhold til lovens § 57, stk. 3 er, at
oplysninger hos fondsmyndigheden som udgangspunkt ikke er undergivet
offentlighed.
I modsat fald er der risiko
for, at fondsmyndigheden ikke vil modtage disse oplysninger. Det er Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens erfaring, at man ofte i fondsmyndighedssager ved at
give
et diskretionstilsagn kan modtage følsomme oplysninger af betydning for
myndighedens vurdering af de enkelte sager, hvilket ikke ville være muligt,
hvis sådanne oplysninger efterfølgende blev gjort offentligt tilgængelige i
henhold til offentlighedsloven f.eks. i forbindelse med høring af andre
myndigheder.
I denne forbindelse skal
opmærksomheden særligt henledes på, at høring af andre myndigheder vedrørende
en andel af det samlede sagskompleks ikke giver høringsmyndigheden det fulde
grundlag til at træffe beslutning om aktindsigt, idet de pågældende
dokumenter
kan have konsekvenser vedr. den del af sagen, som høringen ikke vedrører.
Derved vil en afgørelse om aktindsigt efter offentlighedsloven hos
høringsmyndigheden reelt kunne betyde en omgørelse af fondsmyndighedens
tidligere
afgørelse i henhold til fondslovens § 61.
Det er afslutningsvis
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at visse oplysninger, der
vedrører
en fonds børsnoterede datterselskab, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har
truffet beslutning om hemmeligholdelse, kan medføre, at en anden myndighed,
der
ikke er tilsynsmyndighed for fonden, i givet fald vil være forpligtet til at
underrette Københavns Fondsbørs for at undgå, at disse myndigheder overtrådte
fondsbørsreglerne.”
Den 4. september 1998 bad jeg
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om en supplerende udtalelse til brug for min
behandling af sagen. Jeg skrev bl.a. følgende:
“Det fremgår af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens udtalelse til mig af 14. marts 1997 i ovennævnte sag at
det
er styrelsens opfattelse at offentlighedsloven ikke finder anvendelse ved
afgørelse af aktindsigtsspørgsmål i fondsmyndighedssager. Efter Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens opfattelse skal afgørelser i anledning af begæringer om
aktindsigt i fondsmyndighedssager træffes i henhold til lov om
erhvervsdrivende
fonde § 61, stk. 1.
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen citerer i den forbindelse fra bemærkningerne til forslag
til
lov om erhvervsdrivende fonde § 58 (svarer til den nugældende § 61),
Folketingstidende 1983-84, 2. saml., tillæg A, sp. 2896-97.
I forbindelse med min
afsluttende behandling af ovennævnte sag er jeg blevet opmærksom på at der
samme sted i bemærkningerne til lovforslaget bl.a. er anført følgende om
aktindsigtsspørgsmålet:
’...
For så vidt angår
erhvervsdrivende fonde, må der i relation til spørgsmålet om aktindsigt
sondres
mellem, om dokumenterne beror i aktieselskabs-registeret eller hos
fondsmyndigheden. For dokumenter hos fondsmyndigheden gælder som for andre
fonde lov om offentlighed i forvaltningen. Derimod bør reglerne om omfanget
af
offentlighedens adgang til de i aktieselskabs-registeret beroende oplysninger
som udgangspunkt svare til aktie- og anpartsselskabslovenes regler.
...’
Ved lov nr. 851 af 23.
december 1987 om ændring af bl.a. lov om erhvervsdrivende fonde blev
Aktieselskabsregisterets beføjelser overført til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Ved bek. nr. 371 af 3. juni
1997 har erhvervsministeren henlagt beføjelsen som fondsmyndighed efter lov
om
erhvervsdrivende fonde til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Med henvisning til det
ovenfor citerede afsnit fra bemærkningerne til lovforslaget beder jeg
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen om en supplerende udtalelse. Jeg beder om at Erhvervs-
og
Selskabsstyrelsen i udtalelsen særligt redegør for hvilken betydning det
efter
styrelsens opfattelse har for anvendelsen af § 61, stk. 1, i lov om
erhvervsdrivende
fonde om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beføjelse vedrørende den sag der er
begæret aktindsigt i, følger af lov nr. 851 af 23. december 1987 eller af
bek.
nr. 371 af 3. juni
1997.”
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen svarede den 30. november 1998 følgende:
“De har ved brev af 4.
september 1998 bedt om en supplerende udtalelse i ovennævnte sag. De har i
den
forbindelse henvist til bemærkningerne til § 58, stk. 1 i det oprindelige
lovforslag til lov om erhvervsdrivende fonde (Folketingstidende 1983-84, 2.
saml., tillæg A, sp. 2896-97), hvoraf det fremgår at oplysninger, der beror
hos
fondsmyndigheden er omfattet af offentlighedsloven.
De har endvidere bedt om en
redegørelse for forholdet mellem lov nr. 851 af 23. december 1987 om
overførsel
af beføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt bekg. nr. 371 af 3.
juni
1997 om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
samt om klageadgang af visse afgørelser.
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen kan i forlængelse af sin skrivelse af 14. marts 1997
oplyse,
at udgangspunktet er, at offentlighedsloven er gældende for lov om
erhvervsdrivende fonde i spørgsmål om aktindsigt. Imidlertid bevirker
specialreglen
om erhvervsdrivende fonde § 61, stk. 1, 2. pkt., at en anmodning om
aktindsigt
i fonde, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er fondsmyndighed, skal vurderes
dels i forhold til offentlighedsloven, dels i
forhold til lov om erhvervsdrivende fonde § 61, stk. 1, 2. pkt. jf. lov
om erhvervsdrivende fonde § 37, § 57, stk. 3 og § 59.
Dette understreges netop af
de tidligere citerede bemærkninger:
’For så vidt angår
erhvervsdrivende fonde, tillægges der imidlertid ud over
registreringsopgaverne
aktieselskabsregisteret visse beføjelser, som ikke findes tilsvarende i
aktie-
og anpartsselskabslovene’ ’Selskabslovenes offentlighedsprincip
bør ikke
gælde for typer af dokumenter eller oplysninger, som overregistrator kommer i
besiddelse af som led i udøvelsen af disse beføjelser.’
Disse bemærkninger viser
netop, at man har været opmærksom på problemet omkring aktindsigt, når
styrelsen både er registreringsmyndighed og tillige har de yderligere
beføjelser som fondsmyndighed, som ikke findes tilsvarende i aktieselskabs-
og
anpartsselskabslovene.
Beføjelserne har i flere
tilfælde givet fondsmyndigheden adgang til fortrolige oplysninger, herunder
oplysninger af personlig karakter.
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen har med lex specialis-reglen i lovens § 61 udtrykkeligt
fået
hjemmel til at skønne i hvilke tilfælde en anmodning om aktindsigt kan
imødekommes uden skade for fonden eller den erhvervsvirksomhed, som den
pågældende fond har udøvet direkte eller indirekte indflydelse på.
Det pointeres i denne sammenhæng
og i fortsættelse af Styrelsens brev af 14. marts 1997, side 4, at for så
vidt
angår fonde med bestemmende indflydelse i fondsbørsnoterede selskaber, vil
vurderingen af aktindsigt både være undergivet en særskilt børsretlig- og
forretningsmæssig prøvelse af, om oplysningerne, som fondsmyndigheden er
kommet i besiddelse af, selvstændigt skal oversendes til Københavns Fondsbørs
for at undgå insiderhandel. Denne prøvelse finder fondsmyndigheden sig ikke i
stand til at foretage.
Opmærksomheden skal henledes
på, at bestemmelsen i lov om erhvervsdrivende fonde § 61 har været gældende
siden 1985 - dvs. også medens der var fondsmyndighedsopgaver i alle
ministerier, således at omfanget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
fondsmyndighed var mere begrænset, i modsætning til efter 1992, hvor alene
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Justitsministeriet, Civilretsdirektoratet, er
fondsmyndighed. Denne baggrund sammenholdt med selskabslovenes videre adgang
til aktindsigt finder styrelsen bidrager til at forklare specialreglen, jf.
betænkning 970/1982, side 125, 2. sp.
Det bemærkes i denne
relation, at fondsmyndighedens mulighed for at føre et effektivt tilsyn ville
blive gjort illusorisk, såfremt et pålæg efter lovens § 57, stk. 3 til en
erhvervsdrivende fond efterfølgende kunne blive offentliggjort.
Desuden må man fastholde, at
fondsejede selskaber i henseende til aktindsigt ville være dårligere stillet
end andre erhvervsdrivende selskaber, hvilket vil være i klar modstrid med
lovens intentioner, som netop var at ligestille vilkårene for erhvervsmæssig
drift uanset om den udføres i aktieselskabs- eller fondsform.
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen henleder i denne forbindelse opmærksomheden på, at
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens tilsynsopgaver har fx væsentlige lighedspunkter med den
tilsynsopgave, som Finanstilsynet varetager i henhold til bank- og
sparekasseloven.
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen skal endelig understrege, at man ved anmodning om
aktindsigt
i erhvervsdrivende fonde konkret har vurderet, hvorvidt en anmodning har
kunnet imødekommes efter offentlighedslovens regler og erhvervsfondslovens
specialregel.
For så vidt angår lov nr. 851
af 23. december 1987 kan det oplyses, at der alene var tale om en formel
navneændring af ’Aktieselskabsregisteret' og ’Overregistrator’
til henholdsvis
’Erhvervs- og Selskabsstyrelsen’ og ’fondsmyndigheden’
jf. lovens § 3, nr. 1 og
2.
For så vidt angår bekg. nr.
371 af 3. juni 1997 har denne bekendtgørelse alene til formål at henlægge
Erhvervsministerens fondsmyndighedsbeføjelser til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen (§ 1) samt at angive, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
afgørelser som fondsmyndighed ikke kan indbringes for Erhvervsankenævnet (§
2).
Henlæggelsesbekendtgørelsen
er i øvrigt løbende blevet opdateret (nr. 169 af 2. maj 1983, nr. 146 af 16.
marts 1988, nr. 690 af 25. august 1993, nr. 1168 af 21. december 1994 og
endeligt ovennævnte bekendtgørelse nr. 371 af 3. juni 1997).”
Ombudsmandens udtalelse
”Det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelser til mig og af
sagens akter i øvrigt at styrelsen har lagt til grund
at
der er tale om en aktindsigtsbegæring i en fondsmyndighedssag, og
at
§ 61, stk. 1, i lovbek. nr. 547 af 30. juni 1996 om erhvervsdrivende fonde
finder anvendelse ved afgørelsen af om aktindsigtsbegæringen kan imødekommes.
Afgrænsningen af fondsmyndighedssager
I de almindelige bemærkninger til forslag om lov om erhvervsdrivende fonde er
bl.a. anført følgende om fondsmyndighedens opgaver, jf. Folketingstidende
1983-84, tillæg A, sp. 2831:
’...
Fondsmyndigheden kontrollerer, at fonden fungerer i overensstemmelse med sit
formål, mens overregistrator påser overholdelsen af lovens regler.
...’
I bemærkningerne til lovens § 57 (lovforslagets § 54) er bl.a. anført
følgende, jf. Folketingstidende 1983-84, tillæg A, sp. 2892-2893:
’...
Fondsmyndigheden skal påse, at fondens ledelse ikke ved sine dispositioner,
herunder uddelingspolitik, krænker vedtægten til skade for de begunstigede
efter formålet. Aktieselskabs-registerets opgaver angår derimod de regler i
lovforslaget, der specielt tager sigte på fondens erhvervsmæssige
aktiviteter.
...’
Det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens brev af 27. februar 1997 til
dagbladet at anmodningen om aktindsigt vedrører styrelsens korrespondance om
sammensætningen af bestyrelsen i (X).
Lovbek. nr. 547 af 20. juni
1996 indeholder i kapitel 5 regler om ledelsen af erhvervsdrivende fonde.
Efter
disse regler er det fondsmyndigheden som har et nærmere bestemt tilsyn med
sammensætningen af bestyrelsen, ligesom det er fondsmyndigheden som er
tillagt visse beføjelser ved overtrædelse af lov eller vedtægter i den
forbindelse.
På denne baggrund og på
baggrund af min gennemgang af sagens materiale har jeg ikke bemærkninger til
at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har behandlet dagbladets henvendelse som en
anmodning om aktindsigt i en del af styrelsens dokumenter om (X) som vedrører
fondsmyndighedsspørgsmål.
Anvendelsen af § 61, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde
I den relevante lovgivning på
området findes forskellige niveauer for offentlighedens mulighed for at få
adgang til dokumenter og oplysninger som beror hos myndighederne.
Selskabslovene indeholder
eksempler på det mest åbne niveau, nemlig at offentligheden har adgang til
aktindsigt i bestemte dokumenter uden begrænsninger. Som eksempel kan det
nævnes at aktieselskabslovens § 158, stk. 1, 2. pkt., bestemmer at
registreringer,
modtagne anmeldelser med bilag, fusionsplaner, spaltningsplaner,
vurderingsberetninger
og erklæringer fra vurderingsmænd efter lovens § 134 c, stk. 4, er offentligt
tilgængelige.
Det ’almindelige’ niveau for
myndighedernes åbenhed over for offentligheden er fastsat i
offentlighedsloven. Som udgangspunkt har enhver, jf. lovens § 4, adgang til
at
blive gjort bekendt med dokumenter der er indgået til eller oprettet af en
forvaltningsmyndighed som led i en administrativ sagsbehandling i forbindelse
med myndighedens virksomhed.
Selskabslovene indeholder
også eksempler på indskrænkninger i det ’almindelige’ niveau for
åbenhed, altså
indskrænkninger i forhold til offentlighedsloven. F.eks. er de oplysninger
mv.
der meddeles til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter aktieselskabslovens §
118 a, ikke omfattet af
offentlighedsloven, jf. aktieselskabslovens § 158, stk. 1, 3. pkt.
Offentlighedsloven gælder som
udgangspunkt for al virksomhed der udøves af den offentlige forvaltning, jf.
lovens § 1, stk. 1. Loven giver imidlertid ikke uden videre den begærende ret
til aktindsigt idet der i §§ 7-14 er anført en række undtagelser fra adgangen
til aktindsigt. F.eks. findes i lovens § 12, stk. 1, nr. 2, en bestemmelse
som gør det muligt at undtage oplysninger om bl.a. drifts- eller
forretningsforhold
hvis det efter en konkret vurdering er af væsentlig økonomisk betydning for
den person eller virksomhed oplysningen angår at begæringen ikke imødekommes.
§ 61, stk. 1, i lovbek. nr.
547 af 20. juni 1996 om erhvervsdrivende fonde indeholder følgende
bestemmelse
om offentlighed for så vidt angår dokumenter der beror i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen:
’§ 61.
Dokumenter, der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er
offentligt tilgængelige. Oplysninger, der meddeles Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen efter § 37 og § 57, stk. 3, samt beretninger efter § 59 er
dog kun offentligt tilgængelige i det omfang, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
bestemmer det.’
Bestemmelsen svarer til § 58,
stk. 1, i forslag til lov om erhvervsdrivende fonde. Oprindelig var der dog
tale om en bestemmelse vedrørende dokumenter beroende i det daværende
aktieselskabsregister, men ved § 3, nr. 1, i lov nr. 851 af 23. december 1987
ændredes ’aktieselskabsregisteret’ til ’Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen’ i
bl.a. § 61, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde. I bemærkningerne til
ændringsloven er det bl.a. anført at der med ændringen ikke er tilsigtet
nogen
realitetsændring af bestemmelsen, men alene er tale om en redaktionel ændring
som følge af oprettelsen af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som bl.a. skulle
varetage de opgaver som hidtil havde været varetaget af
aktieselskabsregistret
(Folketingstidende 1987-88, tillæg A, sp. 1583).
I bemærkningerne til
lovforslagets § 58, stk. 1 - svarende til den nugældende § 61, stk. 1 - er
bl.a. anført følgende, jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, sp.
2895-2897:
’...
Et væsentligt sigte med
lovforslagets regler om registrering af fonde er at skabe offentlighed
omkring
fonde og grupper af virksomheder, hvori fonde indgår på den i § 2 angivne
måde. Derved får fondens kreditorer og offentligheden mulighed for indsigt i
fondens organisatoriske og økonomiske forhold samt kendskab til, hvem der
leder
fonden og kan forpligte den ved retshandler.
I forslaget til lov om fonde
og visse foreninger har man lagt til grund, at spørgsmålet om offentlighedens
adgang til aktindsigt reguleres af lov om offentlighed i forvaltningen.
Aktie- og anpartsselskabers
regnskaber, dokumenter og registerblade, der arkiveres i
aktieselskabs-registeret, er offentligt tilgængelige, jfr. EF’s 1.
selskabsretsdirektiv for 1968 art. 3, aktieselskabslovens § 158, stk. 1,
anpartsselskabslovens § 128, stk. 1, bekendtgørelse nr. 154 af 19. april 1983
§
7 og årsregnskabslovens § 62, stk. 4. Disse regler begrænser ikke
offentlighedens indsigt i de pågældende dokumenter (bortset fra visse
regnskabsmæssige oplysninger i årsregnskabsloven, som ikke kræves indsendt,
jfr. årsregnskabslovens § 62, stk. 2) og kan derved give videre aktindsigt
end
efter lov om offentlighed i forvaltningen.
For så vidt angår
erhvervsdrivende fonde, må der i relation til spørgsmålet om aktindsigt
sondres
mellem, om dokumenterne beror i aktieselskabs-registeret eller hos
fondsmyndigheden. For dokumenter hos fondsmyndigheden gælder som for andre
fonde lov om offentlighed i forvaltningen. Derimod bør reglerne om omfanget
af
offentlighedens adgang til de i aktieselskabs-registeret beroende oplysninger
som udgangspunkt svare til aktie- og anpartsselskabslovenes regler.
Bestemmelsen i forslagets §
58,
stk. 1, 1. pkt.
fastslår hovedreglen,
at dokumenter vedrørende fonde skal være offentligt tilgængelige.
Årsregnskaber
m.v. vil således være undergivet almindelig offentlighed.
Legatmodtagere,
rentenydelsesberettigede og andre, som modtager ydelser fra fonden, kan have
en
berettiget forventning om ikke at blive identificeret ved navn eller lignende
i
de offentligt tilgængelige dokumenter. Man har imidlertid ikke foreslået en
udtrykkelig regel herom, bl.a. fordi ingen regler i årsregnskabsloven
foreskriver
disse oplysninger offentliggjort. Fondsmyndigheden og overregistrator kan
efter forslagets § 54 fordre disse oplysninger indsendt separat. For så vidt
sådanne oplysninger eller dokumenter måtte blive indsendt til
aktieselskabs-registeret i forbindelse med et årsregnskab eller en anmeldelse
til registrering, forudsætter man, at de undtages fra offentlighed i den
efter
§ 58, stk. 2, udstedte bekendtgørelse.
For så vidt angår
erhvervsdrivende fonde, tillægges der imidlertid ud over
registreringsopgaverne
aktieselskabs-registeret visse beføjelser, som ikke findes tilsvarende i
aktie-
og anpartsselskabslovene, og hvorved aktieselskabs-registeret kan komme i
besiddelse af oplysninger om forretningsmæssige og driftsmæssige forhold,
ligesom vedrørende den ikke-erhvervsmæssige, legatretlige uddelingspraksis.
Selskabslovgivningens offentlighedsprincip bør ikke gælde for typer af
dokumenter eller oplysninger, som overregistrator kommer i besiddelse af som
led i udøvelsen af disse beføjelser. Der kan herved også henvises til
aktieselskabs-registerets særlige beføjelser efter anpartselskabslovens §
85 a
om kapitaltab. Sager herom er ved
Indrustriministeriets bekendtgørelse nr. 11 af 18. januar 1984 undtaget fra
lov
om offentlighed i forvaltningen. Der foreslås derfor visse begrænsninger i
offentlighedsprincippet dels gennem en bemyndigelse til industriministeren,
dels gennem opregning af visse dokumenter og oplysninger, hvor der i særlig
grad er anledning til at fravige offentlighedsprincippet.
I stk. 1, 2. pkt.
, foreslås at de oplysninger, som overregistrator
kan forlange fra fondens revisor i medfør af forslagets § 35 samt fra fonden
selv i medfør af forslagets § 54, stk. 3, kun er offentligt tilgængelige i
det
omfang, overregistrator beslutter det. Overregistrator skal i hver enkelt sag
træffe beslutning om, hvorvidt og da i hvilket omfang de er offentligt
tilgængelige.
Medens granskningsmændenes
beretning ifølge aktieselskabsloven skal afgives til generalforsamlingen,
skal
beretningen ifølge forslagets § 56, stk. 3, afgives til overregistrator. Da
beretningen ligeledes kan indeholde oplysninger om forhold, herunder
forretningsmæssige
forhold, som fonden, dens kreditorer eller andre trediemænd kan have
berettiget
ønske om ikke at få gjort offentligt tilgængelige, foreslås endvidere i 2.
pkt., at overregistrator i hvert enkelt tilfælde skal træffe beslutning om,
hvorvidt og da i hvilket omfang beretningen eller dele af den skal være
offentligt tilgængelig.
...’
Bemærkningerne er i al
væsentligt en gengivelse af s. 125-126 i betænkning nr. 970 om fonde
(bemærkningerne til § 42 i udvalgets lovudkast).
Det fremgår således klart af
bemærkningerne at § 61, stk. 1,
ikke
finder anvendelse vedrørende dokumenter som beror hos fondsmyndigheden. Det
er direkte anført at sådanne dokumenter er omfattet af lov om offentlighed i
forvaltningen.
Som begrundelse for
indførelsen af § 61, stk. 1, er det anført at omfanget af offentlighedens
adgang til de af bestemmelsen omfattede oplysninger som udgangspunkt bør
svare
til aktie- og anpartsselskabslovenes vidtgående offentlighedsprincip. Der er
dog samtidig peget på at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har en række
beføjelser
som ikke findes tilsvarende i aktie- og anpartsselskabslovene, og at dette
forhold nødvendiggør en indskrænkning af selskabslovenes vidtgående
offentlighedsprincip.
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen har i udtalelserne til mig argumenteret for at der med
denne
tilføjelse bl.a. er tænkt på styrelsens beføjelser som fondsmyndighed således
at § 61, stk. 1 - og dermed også undtagelsesbestemmelsen i § 61, stk. 1, 2.
pkt. - gælder for dokumenter i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, uanset om der
er tale om dokumenter i en fondsmyndighedssag.
Jeg er ikke enig i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens opfattelse.
For det første var
aktieselskabsregistret som udgangspunkt ikke fondsmyndighed ved bestemmelsens
tilblivelse. I henhold til § 57, stk. 1, i lov nr. 286 af 6. juni 1984 var
fondsmyndigheden den minister under hvis forretningsområde fondets
hovedformål hørte - med mulighed for at pågældende minister efter aftale med
aktieselskabsregistret kunne
henlægge
opgaver til registret. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anfører således også i
udtalelsen af 30. november 1998, s. 2, afsnit 8, at omfanget af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens fondsmyndighed på daværende tidspunkt var mere begrænset
eftersom der var fondsmyndighedsopgaver i alle ministerier.
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens forståelse af bemærkningerne til § 61, stk. 1, indebærer
at
der på daværende tidspunkt ville være forskel på dokumentoffentligheden,
afhængig af om en minister med fondsmyndighed havde indgået aftale med
aktieselskabsregistret
om overførsel af opgaver. I bekræftende fald ville dokumenterne være omfattet
af § 61, stk. 1, i benægtende fald ville dokumenterne være omfattet af
offentlighedsloven. Herefter er det efter min opfattelse ikke nærliggende at
antage at der med bemærkningernes henvisning til
’aktieselskabsregisterets
beføjelser’ er tænkt på den situation hvor registret efter særlig aftale
med
en minister eventuelt havde overtaget nogle fondsmyndighedsopgaver inden for
det pågældende ministerområde.
For det andet gør § 61, stk.
1, i lov om erhvervsdrivende fonde efter sin ordlyd og i henhold til
bemærkningerne udtrykkeligt op med de situationer hvor selskabslovgivningens
vidtgående princip om offentlighed ikke bør gælde - nemlig ved oplysninger
indhentet
efter lovens § 37, § 57, stk. 3, eller beretninger indsendt efter § 39.
Bestemmelserne har følgende
ordlyd:
’§ 37.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og fondsmyndigheden kan
pålægge revisor at give oplysninger om fondens forhold.
...
§ 39.
For fonde, der er undergivet statslig eller kommunal
revision, finder reglerne om revision i kapitel 6 og i årsregnskabsloven ikke
anvendelse.
§ 57.
...
Stk. 3.
Fondsmyndigheden og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan
forlange de oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af deres
opgaver.’
Lovens § 37 og § 57, stk. 3,
hjemler ganske vist også fondsmyndighedens adgang til at indhente oplysninger
til brug for varetagelsen af myndighedens opgaver; men svarende til det
ovenfor anførte er der efter min opfattelse ikke noget som antyder at der med
henvisningen til oplysninger indhentet efter disse bestemmelser også er tænkt
på oplysninger som styrelsen måtte have indhentet som fondsmyndighed.
For det tredje er § 61, stk.
1, jf. de ovenfor citerede bemærkninger, ikke ment som en
undtagelsesbestemmelse til lov om offentlighed i forvaltningen, men derimod
som en udvidelse af dokumentoffentligheden på et bestemt område - med
mulighed for at undtage bestemte oplysninger. Når det udtrykkeligt er
fremhævet i bemærkningerne at denne udvidelse af dokumentoffentligheden
ikke
gælder for fondsmyndighedssager,
har det efter min opfattelse formodningen imod sig at antage at en udvidelse
af
denne dokumentoffentlighed til også at omfatte Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens
fondsmyndighedssager kunne ske uden udtrykkelig tilkendegivelse herom.
§ 57, stk. 1, i lov om
erhvervsdrivende fonde blev ændret ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 hvorefter
enten industriministeren (nu erhvervsministeren) eller justitsministeren er
fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde. Erhvervsministeren har ved
bekendtgørelse, senest bekendtgørelse nr. 371 af 3. juni 1997, overdraget
sine
beføjelser efter loven til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen der hermed er
fondsmyndighed for de fonde som henhører under erhvervsministeren. Heller
ikke i bemærkningerne til den ændrede § 57, stk. 1, er der anført noget som
kunne antyde at der var tilsigtet en forskel i anvendelsen af § 61, stk. 1,
alt
efter hvilken fondsmyndighed sagen beroede hos (Folketingstidende 1991-91,
tillæg A, sp. 2595).
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen har i den supplerende udtalelse af 30. november 1998
henledt
opmærksomheden på at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens tilsynsopgaver efter
styrelsens opfattelse har væsentlige lighedspunkter med den tilsynsopgave som
Finanstilsynet varetager i henhold til bank- og sparekasseloven.
Jeg forstår denne bemærkning
således at disse lighedspunkter efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
opfattelse støtter styrelsens fortolkning af § 61, stk. 1, i lov om
erhvervsdrivende
fonde hvorefter denne bestemmelse også finder anvendelse i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens fondsmyndighedssager.
Baggrunden for at oplysninger
om konkrete tilsynssager i Finanstilsynet er undtaget fra den almindelige
adgang til aktindsigt efter offentlighedsloven, er imidlertid
undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 14, som har følgende
ordlyd:
’§ 14.
Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige
bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for
personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Det gælder ikke, for
så
vidt angår den almindelige tavshedspligt efter straffeloven,
forvaltningsloven
og tjenestemandsloven.’
Ansatte i Finanstilsynet er
underlagt en særlig vidtgående tavshedspligtsbestemmelse, jf. § 50 b i
lovbek.
nr. 730 af 6. august 1996, hvorefter de ansatte er forpligtet til at
hemmeligholde hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.
Der gælder ikke tilsvarende
særlige tavshedspligtsbestemmelser for ansatte i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Da undtagelsen fra adgangen
til aktindsigt for så vidt angår Finanstilsynet således har hjemmel i selve
offentlighedsloven, kan jeg ikke tilslutte mig Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens
synspunkt hvorefter undtagelsen skulle støtte styrelsens fortolkning af lov
om
erhvervsdrivende fondes § 61, stk. 1.
Samlet er det således min
opfattelse at § 61, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde ikke gælder for
dokumenter som beror hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som fondsmyndighed.
Jeg mener derfor at styrelsen burde have afgjort spørgsmålet om dagbladets
ret
til aktindsigt i korrespondance om sammensætningen af (X)’s bestyrelse
efter
lov om offentlighed i forvaltningen.
Jeg bemærker at jeg ikke
herved har taget stilling til i hvilket omfang der måtte foreligge dokumenter
eller oplysninger som kan undtages fra retten til aktindsigt i henhold til
offentlighedslovens §§ 7-14.
På den baggrund har jeg
henstillet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at genoptage behandlingen af
sagen.”
I brev af 4. juni 1999
meddelte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at de journalister som 1997 fik
afslag
på aktindsigten i sagen, efterfølgende havde fået aktindsigt i henhold til
offentlighedsloven.
Jeg meddelte styrelsen at jeg
på den baggrund ikke foretog mere i sagen.
Lignende dokumenter
- 1995 BTL 253 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FINANSIERINGSFONDEN AF 1992 NR L 253 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 13. juni 1996
- Adgang til aktindsigt i kliniske forsøg vedrørende godkendelse af lægemidler. Administrativ prøvelse. Partshøring Retsinformation · 12. januar 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 29/2001 Retsinformation · 10. oktober 2001
- Aktindsigt. Benægtelse af dokumenters eksistens Retsinformation · 2. oktober 2002
- Afslag på aktindsigt i visse oplysninger vedr. salg af et selskab, delvist ændret. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. januar 2019
- 97-190.286 - Afgift ved for sen indsendt årsregnskab eftergivet (03. marts 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. marts 1998