Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens dokumenter vedrørende styrelsen af et fond

FOU nr 1999.89UdtalelserFolketinget6. september 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens dokumenter

vedrørende styrelsen af et fond

Journalist A ansat ved

dagbladet B bad i brev af 24. januar 1997 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om

aktindsigt i korrespondance og andet materiale omhandlende styrelsen af

fondet

X.

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen svarede i brev af 29. januar 1997:

“Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen har modtaget Deres telefax af 24. januar 1997 om aktindsigt

i

korrespondance og andet materiale, der omhandler styrelsen af (X). Endvidere

henvises til telefonsamtale mellem Dem og en kontorchef, hvor De har

præciseret, at det er korrespondance vedrørende Fondets

bestyrelsessammensætning De ønsker aktindsigt i og ikke kopi af Fondets

vedtægter og årsregnskab. De har senest ved telefonsamtale den 27. januar

1997

anmodet om en postjournalliste.

Da sagen er en tilsynsopgave,

og det indsendte materiale er fremkommet efter anmodning fra Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde § 57, stk. 3,

kan

indgået materiale, bortset fra (X)’s ½ årsrapport, vedtægter og

årsregnskaber

ikke udleveres jf. lovens § 61.

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen kan afslutningsvis oplyse, at Fondets vedtægter,

årsregnskab,

½ årsrapport og sammenskrevet resume på Deres foranledning vil kunne

Læs alt

udleveres.

Vedlagt fremsendes efter

anmodning udskrift fra styrelsens postjournal vedrørende tilsynssagen.

...”

Journalisten bad herefter i

brev af 31. januar 1997 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at ændre afgørelsen

om afslag på aktindsigt i sagen om X. Han anførte bl.a. at afslaget stred mod

§

61 i lov om erhvervsdrivende fonde idet bestemmelsen som altovervejende

hovedprincip fastslår at materiale der beror i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen,

er offentligt tilgængeligt, og at undtagelsesbestemmelsen i § 57, stk. 3,

udtrykkeligt kun angår materiale som styrelsen har forlangt udleveret hos et

fond hvorfor materiale der er indsendt uopfordret til styrelsen, er omfattet

af

offentlighedsbestemmelsen. Journalisten anførte endvidere at det var

Folketingets

intention med lov om erhvervsdrivende fonde at pressen og andre interesserede

fik størst mulig indsigt i fondenes virke, og han bad Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen om et fyldestgørende afslag i henhold til

forvaltningslovens

§§ 23 og 24 hvis styrelsen ikke fandt anledning til at ændre sin afgørelse.

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen svarede i brev af 7. februar 1997 følgende:

“...

Det følger af lov om

erhvervsdrivende fonde § 57, stk. 3, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som

fondsmyndighed kan forlange de oplysninger, der er nødvendige til varetagelse

af dens tilsynsopgaver.

Lov om erhvervsdrivende fonde

§ 61, stk. 1, 1. pkt., fastslår som udgangspunkt, at oplysninger, der beror i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er offentligt tilgængelige.

Det fremgår imidlertid af

lovens § 61, stk. 1, 2. pkt., at oplysninger, der meddeles styrelsen i medfør

af lovens § 37 og § 57, stk. 3, samt granskningsrapporter efter lovens § 59

kun

er offentligt tilgængelige i det omfang Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

bestemmer dette.

Når Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen som fondsmyndighed forlanger oplysninger om forhold, som

den

kan være blevet opmærksom på gennem henvendelser, uanset om det er fra fonden

selv, legatarer eller andre, samt gennem avisskriverier,

årsregnskabsgennemgang

eller på anden måde, anmoder styrelsen i henhold til lovens § 57, stk. 3, om

indsendelse af konkret materiale eller redegørelse om forhold, som hos

styrelsen har givet anledning til spørgsmål og som derfor ønskes uddybet.

Det er således ikke givet, at

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - uden at indhente yderligere oplysninger - på

forhånd nøjagtigt kan tage stilling til, hvorvidt fondsloven og fondens

vedtægter i en konkret sag er overholdt, og det er på denne baggrund, at

lovens

§ 57, stk. 3, skal ses. Styrelsen kan således pålægge en fond at udlevere

materiale, der kan være til skade for fondens bestyrelse/direktion. Af samme

grund har styrelsen mulighed for i henhold til lovens § 64 at pålægge de

pågældende daglige eller ugentlige tvangsbøder, indtil vedkommende

efterkommer

de pligter, der påhviler vedkommende i forhold til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen eller fondsmyndigheden.

Styrelsen kan således i

medfør af lovens § 57, stk. 3, få udleveret oplysninger, der fx vedrører

fondens og/eller dens medkontrahenters eller involverede trejdemænds

forretningsmæssige og driftsmæssige forhold. Fonden og tredjemænd har en

naturlig og beskyttelsesværdig interesse i, at disse oplysninger ikke kommer

til offentlighedens kundskab.

Deres synspunkt om, at

erhvervsdrivende fonde i modsætning til aktieselskaber ikke har noget

aktionærdemokrati, og at pressen og andre interesserede derfor skal have den

størst mulige indsigt i deres virke, kan ikke tiltrædes af styrelsen, idet

den

manglende aktionærkreds for fonde netop modsvares af, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

som fondsmyndighed i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde er forpligtet

til at varetage denne opgave. Såfremt de oplysninger, som styrelsen kom i

besiddelse af, skulle være undergivet aktindsigt, ville det resultere i, at

styrelsen ikke ville modtage information, og derfor ikke ville kunne varetage

sine opgaver i henhold til loven.

Vedrørende Deres konkrete

anmodning om aktindsigt kan det afslutningsvis oplyses, at styrelsen i april

1996 holdt møde med en person, der konkret havde klager, som fondsmyndigheden

skulle have viden om. På mødet bad styrelsen om materiale og yderligere

dokumenter

til brug for fondsmyndighedsopgaven. Som det fremgår af den til Dem

udleverede

postliste indledte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen denne fondsmyndighedssag i

april 1996.

Styrelsen har sidenhen holdt

en række møder med de i ovennævnte journalnummer implicerede, som styrelsen i

medfør af lovens § 57, stk. 3, har anmodet om at indsende oplysninger og

dokumenter til varetagelse af dens tilsynsopgave.

Styrelsen har ikke anden

postliste, end den De har modtaget, og ser sig i øvrigt ikke i stand til

manuelt at konkretisere alt det materiale, der er modtaget, idet det vil

kunne

bringe fondens og tredjemands beskyttelsesværdige interesse i fare.”

I brev af 10. februar 1997

klagede journalisten til mig over Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afslag på

aktindsigt. Journalisten anførte at afgørelsen efter hans bedste skøn var i

strid

med offentlighedsbestemmelserne i lov om erhvervsdrivende fonde, og at det

ville være af stor principiel betydning for pressen at få klarlagt om

myndighederne har ret til at afskære offentlighedens adgang til at

kontrollere

fondenes virke og myndighedernes embedsførelse som det var sket i det

foreliggende tilfælde.

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen afgav den 14. marts 1997 en udtalelse til mig i anledning

af

journalistens klage. I udtalelsen anførte styrelsen bl.a. følgende:

“Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

finder ikke at offentlighedsloven finder anvendelse ved afgørelse af

aktindsigtsspørgsmål i fondsmyndighedssager. Det er styrelsens opfattelse, at

lov om erhvervsdrivende fonde § 61, stk. 1, 2. pkt. er lex specialis i

forhold til offentlighedsloven, hvorfor spørgsmålet om aktindsigt alene skal

afgøres efter lov om erhvervsdrivende fonde.

Det følger af lov om

erhvervsdrivende fonde § 57, stk. 3, at fondsmyndigheden (Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen) kan forlange de oplysninger, der er nødvendige til

varetagelse

af dens opgaver.

Det følger videre af lovens §

61, stk. 1, at

’dokumenter, der beror i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er offentligt tilgængelige. Oplysninger, der

meddeles Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 37 og § 57, stk. 3, samt

beretninger efter § 59 er dog kun offentligt tilgængelige i det omfang,

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bestemmer det.’

Der kan supplerende henvises

til motiverne til lovforslaget til erhvervsdrivende fonde § 58 (svarer til

lov

om erhvervsdrivende fonde § 61), FolketingsTidende 1983/1984 (2. samling),

spalte 2895-2897, hvorfra der særligt citeres fra sp. 2896-2897:

’For så vidt angår

erhvervsdrivende fonde, tillægges der imidlertid ud over

registreringsopgaverne

aktieselskabsregisteret visse beføjelser, som ikke findes tilsvarende i

aktie-

og anpartsselskabslovene, og hvorved aktieselskabsregisteret kan komme i

besiddelse af oplysninger af forretningsmæssige og driftsmæssige forhold,

ligesom vedrørende den ikke-erhvervsmæssige, legatretlige uddelingspraksis.

Selskabslovenes offentlighedsprincip bør ikke gælde for typer af dokumenter

eller oplysninger, som overregistrator kommer i besiddelse af som led i

udøvelsen af disse beføjelser. Der kan herved også henvises til

aktieselskabsregistrets særlige beføjelser efter anpartsselskabslovens § 85a

om

kapitaltab. Sager herom er ved industriministeriets bekendtgørelse nr. 11 af

18. januar 1984 undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen. Der

foreslås

derfor visse begrænsninger i offentlighedsprincippet dels gennem en

bemyndigelse

til industriministeren, dels gennem opregning af visse dokumenter og

oplysninger, hvor der i særlig grad er anledning til at fravige

offentlighedsprincippet.

I stk. 1, 2. pkt., foreslås

at de oplysninger, som overregistrator kan forlange fra fondens revisor i

medfør af forslagets § 35 samt fra fonden selv i medfør af forslagets § 54,

stk. 3, kun er offentligt tilgængelige i det omfang overregistrator beslutter

det. Overregistrator skal i hvert enkelt sag træffe afgørelse om, hvorvidt og

da i hvilket omfang de er offentligt tilgængelige.’

Ovennævnte er i store træk en

gengivelse af betænkning nr. 970 fra 1982, side 125.

I forbindelse med

fremsættelsen af lovforslaget om erhvervsdrivende fonde udtalte den daværende

Industriminister (Ib Stetter) i øvrigt FolketingsTidende 1984/1984 (2.

samling), spalte 2242-2243:

’Fondsmyndigheden, som er den

minister, under hvis forretningsområde fondens hovedformål hører, fører

tilsyn

med, at fonden fungerer i overensstemmelse med sit formål. Fondsmyndigheden

og

overregistrator træder således i generalforsamlingens sted ved at kontrollere

bestyrelsens dispositioner.’

I modsætning til aktie- og

anpartselskabslovene, der er kendetegnet ved at have en ejerkreds, der på

generalforsamlings- og bestyrelsesniveau kan kontrollere, at selskabets

overordnede og daglige ledelse sker i overensstemmelse med selskabslovene og

selskabets vedtægter, har erhvervsdrivende fonde ikke en sådan overordnet

ejerkontrolinstans. Det er denne kontrol- eller tilsynsfunktion, som

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen, for så vidt angår de erhvervsdrivende fonde, er sat til

at føre.

Forudsætningen for, at

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan varetage denne tilsynsfunktion er, at

oplysninger af følsom karakter kan forelægges fondsmyndigheden med

diskretionstilsagn,

idet fondsmyndigheden ellers ikke vil kunne fremskaffe eller få forelagt

sådanne oplysninger.

Journalist (A) fra dagbladet

(B), har gjort gældende, at erhvervsdrivende fonde i modsætning til

aktieselskaber ikke har noget aktionærdemokrati, hvorefter journalisten er af

den opfattelse, at en inkompetent fondsbestyrelse ikke ville kunne afsættes

på

en generalforsamling.

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen kan i den forbindelse henvise til, at det er en

bestyrelsesopgave at sikre, at lov om erhvervsdrivende fonde og fondens

vedtægter efterleves, herunder at sørge for at forretningsmæssige

dispositioner

træffes på det bedste grundlag. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i henhold

til lov om erhvervsdrivende fonde § 15 mulighed for at afsætte et eller flere

medlemmer af fondens bestyrelse eller direktion, i tilfælde af, at

bestyrelsesmedlem

fx ikke er myndig, er under konkurs eller direkte anses for uværdige til

fortsat at sidde i bestyrelsen.

Såfremt offentligheden havde

fuld adgang til den dokumentation, som fondsmyndigheden i medfør af lov om

erhvervsdrivende fonde § 57, stk. 3 kommer i besiddelse af, ville fondsejede

selskaber alt andet lige være stillet dårligere end selskaber, der er

aktionærejede, idet omverdenen ville kunne få indblik i de oplysninger, som

ikke er tilgængelige i et aktionærejet selskab.

Journalister har som

udgangspunkt ikke krav på at opnå adgang til generalforsamlinger i aktie- og

anpartsselskaber, medmindre der er tale om et børsnoteret selskab. Ingen

journalister kan opnå adgang til bestyrelses- og/eller direktionsmøder i

aktie-

og anpartsselskaber, uanset om der er tale om børsnoterede selskaber eller

ej.

På generalforsamlingen kan en

aktionær stille spørgsmål til bestyrelsen og direktionen i henhold til

aktieselskabslovens § 76. Det er imidlertid bestyrelsens skøn i hvilket

omfang

denne besvarelse kan finde sted. Eventuel besvarelse sker under hensyntagen

til, om det kan ske uden væsentlig skade for selskabet. En eventuel

orientering

er indskrænket til de oplysninger, der har betydning for bedømmelsen af

årsregnskabet, årsberetningen samt eventuelt koncernregnskab og selskabets

stilling i øvrigt.

Da (X) er hovedaktionær (68%)

i (X) Holding A/S, der er børsnoteret, tilgår der Fondet en række fortrolige

oplysninger. Det er imidlertid holdingsselskabets bestyrelse, der kan og

under

visse nærmere omstændigheder skal orientere omverdenen om forhold af

betydning

for koncernen. Dette skal ske under iagttagelse af fondsbørsreglerne, der

særligt regulerer hvornår og hvorledes omverdenen skal orienteres om forhold,

der har betydning for kursdannelsen.

Det bemærkes afslutningsvis,

at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med en høring af

Justitsministeriet i forbindelse med afklaring af permutationspraksis forud

for

fondslovenes vedtagelse, er blevet partshørt af Justitsministeriet vedrørende

en aktindsigtsbegæring fra journalist (A).

I ovennævnte forbindelse har

Justitsministeriet fra (O) modtaget brev dateret 20. februar 1997, hvoraf det

fremgår, at sagen efter dennes opfattelse omhandler private og personlige

oplysninger.

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen meddelte ved brev af 27. februar 1997, at en aktindsigt om

dokumenter hidrørende fra fondsmyndigheden ikke skulle afgøres efter

offentlighedsloven men skal afgøres efter lov om erhvervsdrivende fonde § 61,

stk. 1, 2. punktum. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal i det hele henvise

til

argumentationen i nævnte breve, herunder særligt til, at Justitsministeriets

eventuelle ophævelse af hemmeligholdelse i givet fald måtte resultere i, at

Justitsministeriet vil være forpligtet til at underrette Københavns Fondsbørs

for at undgå, at ministeriet overtrådte fondsbørsreglerne.”

I det anførte brev til

Justitsministeriet af 27. februar 1997 havde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

bl.a. anført følgende:

“Oplysninger som Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen har modtaget som led i en fondsmyndighedsopgave jf. lov om

erhvervsdrivende fonde § 57, stk. 3 jf. § 61 er kun offentligt tilgængelige i

det omfang styrelsen efter en konkret vurdering bestemmer dette.

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen har i en fondsmyndighedssag vedrørende ovennævnte fond

efter

en konkret gennemgang af de dokumenter, der beror i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen under ovennævnte journalnummer, truffet afgørelse om, at

sagens dokumenter ikke er offentlig tilgængelige.

Det er Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens opfattelse, at spørgsmålet om aktindsigt vedrørende

ovennævnte dokumenter alene skal afgøres efter lov om erhvervsdrivende fonde

§

57, stk. 3 jf. § 61, således at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse

vedrørende aktindsigtsspørgsmålet følger de enkelte dokumenter. Dette

bevirker, at aktindsigtsspørgsmålet alene skal afgøres efter lov om

erhvervsdrivende fonde som lex specialis og derfor ikke efter

offentlighedsloven.

Ovennævnte understøttes af,

at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indtil lovændringen i 1991

(Afbureaukratisering af fondslovgivningen) havde en selvstændig pligt til

efter

lovens § 59, stk. 3, at oversende en genpart af den for myndigheden

udarbejdede

granskningsrapport. Beretningen var særskilt undtaget for aktindsigt i medfør

af lovens § 61, stk. 1, såfremt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bestemte

dette.

Dette må efter styrelsens

opfattelse medføre, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse om

aktindsigt

også skulle respekteres af Justitsministeriet/Industriministeriet, idet der

var

tale om en pligtmæssig oversendelse. I modsat fald ville formålet med § 61

blive indholdsløst i disse tilfælde. Det forhold at denne

oversendelsesforpligtelse

bortfaldt i 1991 ændrer ikke på det principielle spørgsmål.

Der henvises til Kommentaren

til Erhvervsdrivende Fonde ved C. Boye Jacobsen m.fl., hvor det s. 233

fremgår,

at ’Tilsvarende regler (om undtagelse fra aktindsigt) gælder for

granskningsmændendes beretning efter § 59, også efter den er videresendt til

andre’.

Det er endvidere Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens opfattelse, at forudsætningen for, at myndigheden kan

varetage sine tilsynsforpligtelser i henhold til lovens § 57, stk. 3 er, at

oplysninger hos fondsmyndigheden som udgangspunkt ikke er undergivet

offentlighed.

I modsat fald er der risiko

for, at fondsmyndigheden ikke vil modtage disse oplysninger. Det er Erhvervs-

og Selskabsstyrelsens erfaring, at man ofte i fondsmyndighedssager ved at

give

et diskretionstilsagn kan modtage følsomme oplysninger af betydning for

myndighedens vurdering af de enkelte sager, hvilket ikke ville være muligt,

hvis sådanne oplysninger efterfølgende blev gjort offentligt tilgængelige i

henhold til offentlighedsloven f.eks. i forbindelse med høring af andre

myndigheder.

I denne forbindelse skal

opmærksomheden særligt henledes på, at høring af andre myndigheder vedrørende

en andel af det samlede sagskompleks ikke giver høringsmyndigheden det fulde

grundlag til at træffe beslutning om aktindsigt, idet de pågældende

dokumenter

kan have konsekvenser vedr. den del af sagen, som høringen ikke vedrører.

Derved vil en afgørelse om aktindsigt efter offentlighedsloven hos

høringsmyndigheden reelt kunne betyde en omgørelse af fondsmyndighedens

tidligere

afgørelse i henhold til fondslovens § 61.

Det er afslutningsvis

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at visse oplysninger, der

vedrører

en fonds børsnoterede datterselskab, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har

truffet beslutning om hemmeligholdelse, kan medføre, at en anden myndighed,

der

ikke er tilsynsmyndighed for fonden, i givet fald vil være forpligtet til at

underrette Københavns Fondsbørs for at undgå, at disse myndigheder overtrådte

fondsbørsreglerne.”

Den 4. september 1998 bad jeg

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om en supplerende udtalelse til brug for min

behandling af sagen. Jeg skrev bl.a. følgende:

“Det fremgår af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens udtalelse til mig af 14. marts 1997 i ovennævnte sag at

det

er styrelsens opfattelse at offentlighedsloven ikke finder anvendelse ved

afgørelse af aktindsigtsspørgsmål i fondsmyndighedssager. Efter Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens opfattelse skal afgørelser i anledning af begæringer om

aktindsigt i fondsmyndighedssager træffes i henhold til lov om

erhvervsdrivende

fonde § 61, stk. 1.

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen citerer i den forbindelse fra bemærkningerne til forslag

til

lov om erhvervsdrivende fonde § 58 (svarer til den nugældende § 61),

Folketingstidende 1983-84, 2. saml., tillæg A, sp. 2896-97.

I forbindelse med min

afsluttende behandling af ovennævnte sag er jeg blevet opmærksom på at der

samme sted i bemærkningerne til lovforslaget bl.a. er anført følgende om

aktindsigtsspørgsmålet:

’...

For så vidt angår

erhvervsdrivende fonde, må der i relation til spørgsmålet om aktindsigt

sondres

mellem, om dokumenterne beror i aktieselskabs-registeret eller hos

fondsmyndigheden. For dokumenter hos fondsmyndigheden gælder som for andre

fonde lov om offentlighed i forvaltningen. Derimod bør reglerne om omfanget

af

offentlighedens adgang til de i aktieselskabs-registeret beroende oplysninger

som udgangspunkt svare til aktie- og anpartsselskabslovenes regler.

...’

Ved lov nr. 851 af 23.

december 1987 om ændring af bl.a. lov om erhvervsdrivende fonde blev

Aktieselskabsregisterets beføjelser overført til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Ved bek. nr. 371 af 3. juni

1997 har erhvervsministeren henlagt beføjelsen som fondsmyndighed efter lov

om

erhvervsdrivende fonde til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Med henvisning til det

ovenfor citerede afsnit fra bemærkningerne til lovforslaget beder jeg

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen om en supplerende udtalelse. Jeg beder om at Erhvervs-

og

Selskabsstyrelsen i udtalelsen særligt redegør for hvilken betydning det

efter

styrelsens opfattelse har for anvendelsen af § 61, stk. 1, i lov om

erhvervsdrivende

fonde om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beføjelse vedrørende den sag der er

begæret aktindsigt i, følger af lov nr. 851 af 23. december 1987 eller af

bek.

nr. 371 af 3. juni

1997.”

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen svarede den 30. november 1998 følgende:

“De har ved brev af 4.

september 1998 bedt om en supplerende udtalelse i ovennævnte sag. De har i

den

forbindelse henvist til bemærkningerne til § 58, stk. 1 i det oprindelige

lovforslag til lov om erhvervsdrivende fonde (Folketingstidende 1983-84, 2.

saml., tillæg A, sp. 2896-97), hvoraf det fremgår at oplysninger, der beror

hos

fondsmyndigheden er omfattet af offentlighedsloven.

De har endvidere bedt om en

redegørelse for forholdet mellem lov nr. 851 af 23. december 1987 om

overførsel

af beføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt bekg. nr. 371 af 3.

juni

1997 om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

samt om klageadgang af visse afgørelser.

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen kan i forlængelse af sin skrivelse af 14. marts 1997

oplyse,

at udgangspunktet er, at offentlighedsloven er gældende for lov om

erhvervsdrivende fonde i spørgsmål om aktindsigt. Imidlertid bevirker

specialreglen

om erhvervsdrivende fonde § 61, stk. 1, 2. pkt., at en anmodning om

aktindsigt

i fonde, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er fondsmyndighed, skal vurderes

dels i forhold til offentlighedsloven, dels i

forhold til lov om erhvervsdrivende fonde § 61, stk. 1, 2. pkt. jf. lov

om erhvervsdrivende fonde § 37, § 57, stk. 3 og § 59.

Dette understreges netop af

de tidligere citerede bemærkninger:

’For så vidt angår

erhvervsdrivende fonde, tillægges der imidlertid ud over

registreringsopgaverne

aktieselskabsregisteret visse beføjelser, som ikke findes tilsvarende i

aktie-

og anpartsselskabslovene’ ’Selskabslovenes offentlighedsprincip

bør ikke

gælde for typer af dokumenter eller oplysninger, som overregistrator kommer i

besiddelse af som led i udøvelsen af disse beføjelser.’

Disse bemærkninger viser

netop, at man har været opmærksom på problemet omkring aktindsigt, når

styrelsen både er registreringsmyndighed og tillige har de yderligere

beføjelser som fondsmyndighed, som ikke findes tilsvarende i aktieselskabs-

og

anpartsselskabslovene.

Beføjelserne har i flere

tilfælde givet fondsmyndigheden adgang til fortrolige oplysninger, herunder

oplysninger af personlig karakter.

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen har med lex specialis-reglen i lovens § 61 udtrykkeligt

fået

hjemmel til at skønne i hvilke tilfælde en anmodning om aktindsigt kan

imødekommes uden skade for fonden eller den erhvervsvirksomhed, som den

pågældende fond har udøvet direkte eller indirekte indflydelse på.

Det pointeres i denne sammenhæng

og i fortsættelse af Styrelsens brev af 14. marts 1997, side 4, at for så

vidt

angår fonde med bestemmende indflydelse i fondsbørsnoterede selskaber, vil

vurderingen af aktindsigt både være undergivet en særskilt børsretlig- og

forretningsmæssig prøvelse af, om oplysningerne, som fondsmyndigheden er

kommet i besiddelse af, selvstændigt skal oversendes til Københavns Fondsbørs

for at undgå insiderhandel. Denne prøvelse finder fondsmyndigheden sig ikke i

stand til at foretage.

Opmærksomheden skal henledes

på, at bestemmelsen i lov om erhvervsdrivende fonde § 61 har været gældende

siden 1985 - dvs. også medens der var fondsmyndighedsopgaver i alle

ministerier, således at omfanget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

fondsmyndighed var mere begrænset, i modsætning til efter 1992, hvor alene

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Justitsministeriet, Civilretsdirektoratet, er

fondsmyndighed. Denne baggrund sammenholdt med selskabslovenes videre adgang

til aktindsigt finder styrelsen bidrager til at forklare specialreglen, jf.

betænkning 970/1982, side 125, 2. sp.

Det bemærkes i denne

relation, at fondsmyndighedens mulighed for at føre et effektivt tilsyn ville

blive gjort illusorisk, såfremt et pålæg efter lovens § 57, stk. 3 til en

erhvervsdrivende fond efterfølgende kunne blive offentliggjort.

Desuden må man fastholde, at

fondsejede selskaber i henseende til aktindsigt ville være dårligere stillet

end andre erhvervsdrivende selskaber, hvilket vil være i klar modstrid med

lovens intentioner, som netop var at ligestille vilkårene for erhvervsmæssig

drift uanset om den udføres i aktieselskabs- eller fondsform.

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen henleder i denne forbindelse opmærksomheden på, at

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsens tilsynsopgaver har fx væsentlige lighedspunkter med den

tilsynsopgave, som Finanstilsynet varetager i henhold til bank- og

sparekasseloven.

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen skal endelig understrege, at man ved anmodning om

aktindsigt

i erhvervsdrivende fonde konkret har vurderet, hvorvidt en anmodning har

kunnet imødekommes efter offentlighedslovens regler og erhvervsfondslovens

specialregel.

For så vidt angår lov nr. 851

af 23. december 1987 kan det oplyses, at der alene var tale om en formel

navneændring af ’Aktieselskabsregisteret' og ’Overregistrator’

til henholdsvis

’Erhvervs- og Selskabsstyrelsen’ og ’fondsmyndigheden’

jf. lovens § 3, nr. 1 og

2.

For så vidt angår bekg. nr.

371 af 3. juni 1997 har denne bekendtgørelse alene til formål at henlægge

Erhvervsministerens fondsmyndighedsbeføjelser til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen (§ 1) samt at angive, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

afgørelser som fondsmyndighed ikke kan indbringes for Erhvervsankenævnet (§

2).

Henlæggelsesbekendtgørelsen

er i øvrigt løbende blevet opdateret (nr. 169 af 2. maj 1983, nr. 146 af 16.

marts 1988, nr. 690 af 25. august 1993, nr. 1168 af 21. december 1994 og

endeligt ovennævnte bekendtgørelse nr. 371 af 3. juni 1997).”

Ombudsmandens udtalelse

”Det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udtalelser til mig og af

sagens akter i øvrigt at styrelsen har lagt til grund

at

der er tale om en aktindsigtsbegæring i en fondsmyndighedssag, og

at

§ 61, stk. 1, i lovbek. nr. 547 af 30. juni 1996 om erhvervsdrivende fonde

finder anvendelse ved afgørelsen af om aktindsigtsbegæringen kan imødekommes.

Afgrænsningen af fondsmyndighedssager

I de almindelige bemærkninger til forslag om lov om erhvervsdrivende fonde er

bl.a. anført følgende om fondsmyndighedens opgaver, jf. Folketingstidende

1983-84, tillæg A, sp. 2831:

’...

Fondsmyndigheden kontrollerer, at fonden fungerer i overensstemmelse med sit

formål, mens overregistrator påser overholdelsen af lovens regler.

...’

I bemærkningerne til lovens § 57 (lovforslagets § 54) er bl.a. anført

følgende, jf. Folketingstidende 1983-84, tillæg A, sp. 2892-2893:

’...

Fondsmyndigheden skal påse, at fondens ledelse ikke ved sine dispositioner,

herunder uddelingspolitik, krænker vedtægten til skade for de begunstigede

efter formålet. Aktieselskabs-registerets opgaver angår derimod de regler i

lovforslaget, der specielt tager sigte på fondens erhvervsmæssige

aktiviteter.

...’

Det fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens brev af 27. februar 1997 til

dagbladet at anmodningen om aktindsigt vedrører styrelsens korrespondance om

sammensætningen af bestyrelsen i (X).

Lovbek. nr. 547 af 20. juni

1996 indeholder i kapitel 5 regler om ledelsen af erhvervsdrivende fonde.

Efter

disse regler er det fondsmyndigheden som har et nærmere bestemt tilsyn med

sammensætningen af bestyrelsen, ligesom det er fondsmyndigheden som er

tillagt visse beføjelser ved overtrædelse af lov eller vedtægter i den

forbindelse.

På denne baggrund og på

baggrund af min gennemgang af sagens materiale har jeg ikke bemærkninger til

at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har behandlet dagbladets henvendelse som en

anmodning om aktindsigt i en del af styrelsens dokumenter om (X) som vedrører

fondsmyndighedsspørgsmål.

Anvendelsen af § 61, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde

I den relevante lovgivning på

området findes forskellige niveauer for offentlighedens mulighed for at få

adgang til dokumenter og oplysninger som beror hos myndighederne.

Selskabslovene indeholder

eksempler på det mest åbne niveau, nemlig at offentligheden har adgang til

aktindsigt i bestemte dokumenter uden begrænsninger. Som eksempel kan det

nævnes at aktieselskabslovens § 158, stk. 1, 2. pkt., bestemmer at

registreringer,

modtagne anmeldelser med bilag, fusionsplaner, spaltningsplaner,

vurderingsberetninger

og erklæringer fra vurderingsmænd efter lovens § 134 c, stk. 4, er offentligt

tilgængelige.

Det ’almindelige’ niveau for

myndighedernes åbenhed over for offentligheden er fastsat i

offentlighedsloven. Som udgangspunkt har enhver, jf. lovens § 4, adgang til

at

blive gjort bekendt med dokumenter der er indgået til eller oprettet af en

forvaltningsmyndighed som led i en administrativ sagsbehandling i forbindelse

med myndighedens virksomhed.

Selskabslovene indeholder

også eksempler på indskrænkninger i det ’almindelige’ niveau for

åbenhed, altså

indskrænkninger i forhold til offentlighedsloven. F.eks. er de oplysninger

mv.

der meddeles til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter aktieselskabslovens §

118 a, ikke omfattet af

offentlighedsloven, jf. aktieselskabslovens § 158, stk. 1, 3. pkt.

Offentlighedsloven gælder som

udgangspunkt for al virksomhed der udøves af den offentlige forvaltning, jf.

lovens § 1, stk. 1. Loven giver imidlertid ikke uden videre den begærende ret

til aktindsigt idet der i §§ 7-14 er anført en række undtagelser fra adgangen

til aktindsigt. F.eks. findes i lovens § 12, stk. 1, nr. 2, en bestemmelse

som gør det muligt at undtage oplysninger om bl.a. drifts- eller

forretningsforhold

hvis det efter en konkret vurdering er af væsentlig økonomisk betydning for

den person eller virksomhed oplysningen angår at begæringen ikke imødekommes.

§ 61, stk. 1, i lovbek. nr.

547 af 20. juni 1996 om erhvervsdrivende fonde indeholder følgende

bestemmelse

om offentlighed for så vidt angår dokumenter der beror i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen:

’§ 61.

Dokumenter, der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er

offentligt tilgængelige. Oplysninger, der meddeles Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen efter § 37 og § 57, stk. 3, samt beretninger efter § 59 er

dog kun offentligt tilgængelige i det omfang, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

bestemmer det.’

Bestemmelsen svarer til § 58,

stk. 1, i forslag til lov om erhvervsdrivende fonde. Oprindelig var der dog

tale om en bestemmelse vedrørende dokumenter beroende i det daværende

aktieselskabsregister, men ved § 3, nr. 1, i lov nr. 851 af 23. december 1987

ændredes ’aktieselskabsregisteret’ til ’Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen’ i

bl.a. § 61, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde. I bemærkningerne til

ændringsloven er det bl.a. anført at der med ændringen ikke er tilsigtet

nogen

realitetsændring af bestemmelsen, men alene er tale om en redaktionel ændring

som følge af oprettelsen af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som bl.a. skulle

varetage de opgaver som hidtil havde været varetaget af

aktieselskabsregistret

(Folketingstidende 1987-88, tillæg A, sp. 1583).

I bemærkningerne til

lovforslagets § 58, stk. 1 - svarende til den nugældende § 61, stk. 1 - er

bl.a. anført følgende, jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, sp.

2895-2897:

’...

Et væsentligt sigte med

lovforslagets regler om registrering af fonde er at skabe offentlighed

omkring

fonde og grupper af virksomheder, hvori fonde indgår på den i § 2 angivne

måde. Derved får fondens kreditorer og offentligheden mulighed for indsigt i

fondens organisatoriske og økonomiske forhold samt kendskab til, hvem der

leder

fonden og kan forpligte den ved retshandler.

I forslaget til lov om fonde

og visse foreninger har man lagt til grund, at spørgsmålet om offentlighedens

adgang til aktindsigt reguleres af lov om offentlighed i forvaltningen.

Aktie- og anpartsselskabers

regnskaber, dokumenter og registerblade, der arkiveres i

aktieselskabs-registeret, er offentligt tilgængelige, jfr. EF’s 1.

selskabsretsdirektiv for 1968 art. 3, aktieselskabslovens § 158, stk. 1,

anpartsselskabslovens § 128, stk. 1, bekendtgørelse nr. 154 af 19. april 1983

§

7 og årsregnskabslovens § 62, stk. 4. Disse regler begrænser ikke

offentlighedens indsigt i de pågældende dokumenter (bortset fra visse

regnskabsmæssige oplysninger i årsregnskabsloven, som ikke kræves indsendt,

jfr. årsregnskabslovens § 62, stk. 2) og kan derved give videre aktindsigt

end

efter lov om offentlighed i forvaltningen.

For så vidt angår

erhvervsdrivende fonde, må der i relation til spørgsmålet om aktindsigt

sondres

mellem, om dokumenterne beror i aktieselskabs-registeret eller hos

fondsmyndigheden. For dokumenter hos fondsmyndigheden gælder som for andre

fonde lov om offentlighed i forvaltningen. Derimod bør reglerne om omfanget

af

offentlighedens adgang til de i aktieselskabs-registeret beroende oplysninger

som udgangspunkt svare til aktie- og anpartsselskabslovenes regler.

Bestemmelsen i forslagets §

58,

stk. 1, 1. pkt.

fastslår hovedreglen,

at dokumenter vedrørende fonde skal være offentligt tilgængelige.

Årsregnskaber

m.v. vil således være undergivet almindelig offentlighed.

Legatmodtagere,

rentenydelsesberettigede og andre, som modtager ydelser fra fonden, kan have

en

berettiget forventning om ikke at blive identificeret ved navn eller lignende

i

de offentligt tilgængelige dokumenter. Man har imidlertid ikke foreslået en

udtrykkelig regel herom, bl.a. fordi ingen regler i årsregnskabsloven

foreskriver

disse oplysninger offentliggjort. Fondsmyndigheden og overregistrator kan

efter forslagets § 54 fordre disse oplysninger indsendt separat. For så vidt

sådanne oplysninger eller dokumenter måtte blive indsendt til

aktieselskabs-registeret i forbindelse med et årsregnskab eller en anmeldelse

til registrering, forudsætter man, at de undtages fra offentlighed i den

efter

§ 58, stk. 2, udstedte bekendtgørelse.

For så vidt angår

erhvervsdrivende fonde, tillægges der imidlertid ud over

registreringsopgaverne

aktieselskabs-registeret visse beføjelser, som ikke findes tilsvarende i

aktie-

og anpartsselskabslovene, og hvorved aktieselskabs-registeret kan komme i

besiddelse af oplysninger om forretningsmæssige og driftsmæssige forhold,

ligesom vedrørende den ikke-erhvervsmæssige, legatretlige uddelingspraksis.

Selskabslovgivningens offentlighedsprincip bør ikke gælde for typer af

dokumenter eller oplysninger, som overregistrator kommer i besiddelse af som

led i udøvelsen af disse beføjelser. Der kan herved også henvises til

aktieselskabs-registerets særlige beføjelser efter anpartselskabslovens §

85 a

om kapitaltab. Sager herom er ved

Indrustriministeriets bekendtgørelse nr. 11 af 18. januar 1984 undtaget fra

lov

om offentlighed i forvaltningen. Der foreslås derfor visse begrænsninger i

offentlighedsprincippet dels gennem en bemyndigelse til industriministeren,

dels gennem opregning af visse dokumenter og oplysninger, hvor der i særlig

grad er anledning til at fravige offentlighedsprincippet.

I stk. 1, 2. pkt.

, foreslås at de oplysninger, som overregistrator

kan forlange fra fondens revisor i medfør af forslagets § 35 samt fra fonden

selv i medfør af forslagets § 54, stk. 3, kun er offentligt tilgængelige i

det

omfang, overregistrator beslutter det. Overregistrator skal i hver enkelt sag

træffe beslutning om, hvorvidt og da i hvilket omfang de er offentligt

tilgængelige.

Medens granskningsmændenes

beretning ifølge aktieselskabsloven skal afgives til generalforsamlingen,

skal

beretningen ifølge forslagets § 56, stk. 3, afgives til overregistrator. Da

beretningen ligeledes kan indeholde oplysninger om forhold, herunder

forretningsmæssige

forhold, som fonden, dens kreditorer eller andre trediemænd kan have

berettiget

ønske om ikke at få gjort offentligt tilgængelige, foreslås endvidere i 2.

pkt., at overregistrator i hvert enkelt tilfælde skal træffe beslutning om,

hvorvidt og da i hvilket omfang beretningen eller dele af den skal være

offentligt tilgængelig.

...’

Bemærkningerne er i al

væsentligt en gengivelse af s. 125-126 i betænkning nr. 970 om fonde

(bemærkningerne til § 42 i udvalgets lovudkast).

Det fremgår således klart af

bemærkningerne at § 61, stk. 1,

ikke

finder anvendelse vedrørende dokumenter som beror hos fondsmyndigheden. Det

er direkte anført at sådanne dokumenter er omfattet af lov om offentlighed i

forvaltningen.

Som begrundelse for

indførelsen af § 61, stk. 1, er det anført at omfanget af offentlighedens

adgang til de af bestemmelsen omfattede oplysninger som udgangspunkt bør

svare

til aktie- og anpartsselskabslovenes vidtgående offentlighedsprincip. Der er

dog samtidig peget på at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har en række

beføjelser

som ikke findes tilsvarende i aktie- og anpartsselskabslovene, og at dette

forhold nødvendiggør en indskrænkning af selskabslovenes vidtgående

offentlighedsprincip.

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen har i udtalelserne til mig argumenteret for at der med

denne

tilføjelse bl.a. er tænkt på styrelsens beføjelser som fondsmyndighed således

at § 61, stk. 1 - og dermed også undtagelsesbestemmelsen i § 61, stk. 1, 2.

pkt. - gælder for dokumenter i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, uanset om der

er tale om dokumenter i en fondsmyndighedssag.

Jeg er ikke enig i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsens opfattelse.

For det første var

aktieselskabsregistret som udgangspunkt ikke fondsmyndighed ved bestemmelsens

tilblivelse. I henhold til § 57, stk. 1, i lov nr. 286 af 6. juni 1984 var

fondsmyndigheden den minister under hvis forretningsområde fondets

hovedformål hørte - med mulighed for at pågældende minister efter aftale med

aktieselskabsregistret kunne

henlægge

opgaver til registret. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anfører således også i

udtalelsen af 30. november 1998, s. 2, afsnit 8, at omfanget af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens fondsmyndighed på daværende tidspunkt var mere begrænset

eftersom der var fondsmyndighedsopgaver i alle ministerier.

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens forståelse af bemærkningerne til § 61, stk. 1, indebærer

at

der på daværende tidspunkt ville være forskel på dokumentoffentligheden,

afhængig af om en minister med fondsmyndighed havde indgået aftale med

aktieselskabsregistret

om overførsel af opgaver. I bekræftende fald ville dokumenterne være omfattet

af § 61, stk. 1, i benægtende fald ville dokumenterne være omfattet af

offentlighedsloven. Herefter er det efter min opfattelse ikke nærliggende at

antage at der med bemærkningernes henvisning til

’aktieselskabsregisterets

beføjelser’ er tænkt på den situation hvor registret efter særlig aftale

med

en minister eventuelt havde overtaget nogle fondsmyndighedsopgaver inden for

det pågældende ministerområde.

For det andet gør § 61, stk.

1, i lov om erhvervsdrivende fonde efter sin ordlyd og i henhold til

bemærkningerne udtrykkeligt op med de situationer hvor selskabslovgivningens

vidtgående princip om offentlighed ikke bør gælde - nemlig ved oplysninger

indhentet

efter lovens § 37, § 57, stk. 3, eller beretninger indsendt efter § 39.

Bestemmelserne har følgende

ordlyd:

’§ 37.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og fondsmyndigheden kan

pålægge revisor at give oplysninger om fondens forhold.

...

§ 39.

For fonde, der er undergivet statslig eller kommunal

revision, finder reglerne om revision i kapitel 6 og i årsregnskabsloven ikke

anvendelse.

§ 57.

...

Stk. 3.

Fondsmyndigheden og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan

forlange de oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af deres

opgaver.’

Lovens § 37 og § 57, stk. 3,

hjemler ganske vist også fondsmyndighedens adgang til at indhente oplysninger

til brug for varetagelsen af myndighedens opgaver; men svarende til det

ovenfor anførte er der efter min opfattelse ikke noget som antyder at der med

henvisningen til oplysninger indhentet efter disse bestemmelser også er tænkt

på oplysninger som styrelsen måtte have indhentet som fondsmyndighed.

For det tredje er § 61, stk.

1, jf. de ovenfor citerede bemærkninger, ikke ment som en

undtagelsesbestemmelse til lov om offentlighed i forvaltningen, men derimod

som en udvidelse af dokumentoffentligheden på et bestemt område - med

mulighed for at undtage bestemte oplysninger. Når det udtrykkeligt er

fremhævet i bemærkningerne at denne udvidelse af dokumentoffentligheden

ikke

gælder for fondsmyndighedssager,

har det efter min opfattelse formodningen imod sig at antage at en udvidelse

af

denne dokumentoffentlighed til også at omfatte Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens

fondsmyndighedssager kunne ske uden udtrykkelig tilkendegivelse herom.

§ 57, stk. 1, i lov om

erhvervsdrivende fonde blev ændret ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 hvorefter

enten industriministeren (nu erhvervsministeren) eller justitsministeren er

fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde. Erhvervsministeren har ved

bekendtgørelse, senest bekendtgørelse nr. 371 af 3. juni 1997, overdraget

sine

beføjelser efter loven til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen der hermed er

fondsmyndighed for de fonde som henhører under erhvervsministeren. Heller

ikke i bemærkningerne til den ændrede § 57, stk. 1, er der anført noget som

kunne antyde at der var tilsigtet en forskel i anvendelsen af § 61, stk. 1,

alt

efter hvilken fondsmyndighed sagen beroede hos (Folketingstidende 1991-91,

tillæg A, sp. 2595).

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen har i den supplerende udtalelse af 30. november 1998

henledt

opmærksomheden på at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens tilsynsopgaver efter

styrelsens opfattelse har væsentlige lighedspunkter med den tilsynsopgave som

Finanstilsynet varetager i henhold til bank- og sparekasseloven.

Jeg forstår denne bemærkning

således at disse lighedspunkter efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

opfattelse støtter styrelsens fortolkning af § 61, stk. 1, i lov om

erhvervsdrivende

fonde hvorefter denne bestemmelse også finder anvendelse i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens fondsmyndighedssager.

Baggrunden for at oplysninger

om konkrete tilsynssager i Finanstilsynet er undtaget fra den almindelige

adgang til aktindsigt efter offentlighedsloven, er imidlertid

undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 14, som har følgende

ordlyd:

’§ 14.

Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige

bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for

personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Det gælder ikke, for

så

vidt angår den almindelige tavshedspligt efter straffeloven,

forvaltningsloven

og tjenestemandsloven.’

Ansatte i Finanstilsynet er

underlagt en særlig vidtgående tavshedspligtsbestemmelse, jf. § 50 b i

lovbek.

nr. 730 af 6. august 1996, hvorefter de ansatte er forpligtet til at

hemmeligholde hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

Der gælder ikke tilsvarende

særlige tavshedspligtsbestemmelser for ansatte i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Da undtagelsen fra adgangen

til aktindsigt for så vidt angår Finanstilsynet således har hjemmel i selve

offentlighedsloven, kan jeg ikke tilslutte mig Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens

synspunkt hvorefter undtagelsen skulle støtte styrelsens fortolkning af lov

om

erhvervsdrivende fondes § 61, stk. 1.

Samlet er det således min

opfattelse at § 61, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde ikke gælder for

dokumenter som beror hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som fondsmyndighed.

Jeg mener derfor at styrelsen burde have afgjort spørgsmålet om dagbladets

ret

til aktindsigt i korrespondance om sammensætningen af (X)’s bestyrelse

efter

lov om offentlighed i forvaltningen.

Jeg bemærker at jeg ikke

herved har taget stilling til i hvilket omfang der måtte foreligge dokumenter

eller oplysninger som kan undtages fra retten til aktindsigt i henhold til

offentlighedslovens §§ 7-14.

På den baggrund har jeg

henstillet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at genoptage behandlingen af

sagen.”

I brev af 4. juni 1999

meddelte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at de journalister som 1997 fik

afslag

på aktindsigten i sagen, efterfølgende havde fået aktindsigt i henhold til

offentlighedsloven.

Jeg meddelte styrelsen at jeg

på den baggrund ikke foretog mere i sagen.

Lignende dokumenter